Miljøvejen Optimal anvendelse og udnyttelse af genbrugsmaterialer.
|
|
- Mia Mølgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøvejen Optimal anvendelse og udnyttelse af genbrugsmaterialer. RGS 90 A/S har fortsat udviklingen omkring Koldasfalt siden vort indlæg på Vejforum i 2003, og yderligere er genanvendelse ved bundsikrings- og bærelag interessant i kombination med Koldasfalten. I den anledning har RGS 90 A/S, COWI A/S og Vejdirektoratet / Vejteknisk Institut fundet sammen omkring gennemførelsen af en forsøgsvej, hvor det er tanken at samle alle resultaterne i en rapport, der dels kan gå tættere på dimensioneringen med genbrugsmaterialer, og dels kan gøre op med mange fordomme på dette område. Valget er faldet på Klintevej ved Stigsnæs Industripark, hvor Skælskør Kommune har ombygget og forstærket Klintevej af hensyn til den øgede trafikmængde, der fremkommer af de planlagte udbygninger i området: I henhold til lokalplan nr. 126 "For et område til affaldsbearbejdende virksomheder i Stigsnæs Industripark" udbygger RGS 90 A/S faciliteterne for slamkompostering på Stigsnæs (Plads Syd). Tilsammen med den eksisterende plads Nord vil de to pladser omfatte arealer til modtagelse, forbehandling, kompostering, sortering, midlertidig oplagring samt frakørsel af materialer. I henhold til lokalplan nr. 106 "Baltic Gate Terminal, International containerhavn ved Stigsnæs" vil containertransporten foregå på adgangsvejen og efterfølgende også på planlagt banestrækning. Som det fremgår af ovenstående er Klintevej udbygget til forsyningsvej for RGS 90 A/S Industrimiljø i Stigsnæs og skal senere også tjene som forsyningsvej for den kommende containerhavn. Vejen er p.t. en kommunevej i Skælskør Kommune. Ud fra et ønske om at medvirke til at sikre genanvendelse af råstoffer og vejbygningsmaterialer blev Klintevejs udbygning udbudt primært med genbrugsmaterialer og alternativt med nye materialer, således at det kunne være muligt at sammenligne prisforskelle. Der blev afholdt licitation for projektet, hvor M. J Eriksson A/S var billigst og blev antaget som hovedentreprenør, og ikke overraskende viste det sig, at genbrugsmaterialer generelt er billigere end nye materialer. Den konservative vejsektor efterspørger ikke genbrugsmaterialer i samme omfang som nye materialer, og dermed er genbrug i endnu et stykke tid det billigste alternativ. Ved dimensioneringen blev der forsigtigt anvendt en bæreevne for genbrugsmaterialerne på kun 60 % af de tilsvarende nye materialer. Alligevel var de 3 laveste tilbud i gennemsnit 6 % dyrere for nye materialer end for genanvendelige materialer. En undtagelse skal dog lige fremhæves, idet knust beton var dyrere end stabilt grus fra den lokale grusgrav, hvilket skyldtes både markedskræfter og transportafstand. Vejen har fået slidlag i slutningen af maj 2005, og vi arbejder p.t. på de mange data fra vore undersøgelser.
2 Genanvendelse bør ligge i rutinerne Det bør være sådan, at man først bruger de tilstedeværende brugbare materialer ved et vejbyggeri, f. eks. når en vej skal bygges om, og først når der ikke er flere egnede materialer, får man leveret nye materialer udefra. Det er sund råstoføkonomi, og ofte også det billigste for projektet. Specielt når det gælder forurenet jord, kan der være mange penge i at anvende jorden i projektet i stedet for at køre den et andet sted hen. Tilsvarende kan der for et projekt være økonomi i at anvende nogle af de egnede alternative materialer, der er på markedet, fordi alternative materialer ofte sælges til en lavere pris end de naturlige materialer fra en råstofgrav, forudsat at de har egenskaber, der lever op til de tekniske krav. Dog er det således, at alternative materialer af høj kvalitet, f.eks. første klasses knust beton, meget vel kan være dyrere end traditionelt stabilt grus, som det viste sig omkring Klintevej. Selvom genanvendelse i Danmark har haft gode kår meget længe, er der stadig barrierer at overvinde. Det er ofte mere besværligt at genanvende. Nogle vaner skal ændres; der skal tænkes anderledes; der skal søges om tilladelser i større udstrækning end ellers, og nogle personer skal overbevises om, at det nu også giver en god løsning at gøre noget alternativt. Normområdet halter bagefter. De danske vejregler er i udpræget grad baseret på de traditionelle materialer, og de alternative materialer kommer med hvis de overhovedet kommer med - på de traditionelle materialers betingelser. På europæisk plan er det det samme. I den europæiske normorganisation CEN foregår der i øjeblikket et vigtigt arbejde med de alternative materialer. De alternative materialer bør ikke diskrimineres, hverken med udgangspunkt i de tekniske egenskaber eller de miljømæssige forhold. Det er klart, at nogle af de alternative materialer, f.eks. forbrændingsslagge, indeholder forskellige stoffer, som ved udvaskning i visse situationer kan have uheldige virkninger på det omkringliggende jord- og vandmiljø. Det skal naturligvis minimeres; men der er tendenser til meget skrappe restriktioner over for alternative materialer, og disse kan være en uoverstigelig barriere for en højere grad af genanvendelse. Hvis alternative materialer skal testes for det ene og det andet, og en bestemt anvendelse hver gang skal vurderes af miljømyndigheder, bliver genanvendelse ikke rutine. Samfundet bør nå frem til, at genanvendelse af materialer sker i en så stor udstrækning som muligt. Regelsæt for krav til vejteknik og til miljø bør være konkrete og enkle at håndtere. Målet er at genanvendelse bliver rutine. Det er glædeligt, at der er nu anlagt en vej som et forsøg i stor skala - med et stort indslag af genanvendelige materialer ved Klintevej i Skælskør. Dette er gjort for at demonstrere, at det kan lade sig gøre. Samtidig bliver der her mulighed for at følge vejens og materialernes egenskaber gennem en lang årrække. Projektet Princippet i Miljøvejen er opbygningen som følger: 600 mm Bundsikringslag i forbrændingsslagger
3 260 mm Afretning med grusbærelag SG 110 mm Bærelag i Genbrugskoldasfalt KGAB mm Mellemlag i KAB 8t 30 mm Slidlag i AB 8t Projektets trace blev fastlagt i henhold til vejbyggelinierne, der var udstukket på grundlag af de vedtagne lokalplaner og i en maksimal kote 2,50 m, der svarer til koten på det planlagte havneområde. Underbunden blev vurderet på baggrund af tidligere udførte geotekniske undersøgelser i området. Belægningen på den eksisterende vej skulle opfræses og blev genindbygget i dæmningerne af genbrugsgrus i siderne af vejen som beskrevet nedenfor. Da man fortsat er af den opfattelse at forbrændingsslagge kun må indbygges "tørt", blev underside slagge fastlagt til kote 1,30 m. Højeste vandstand i Store Bælt er tidligere registreret til kote 1,20 m. Ydermere for at sikre tørt forbrændingsslagge blev der i begge sider af slaggelaget udlagt en dæmning af genbrugsgrus. Den nye slamplads er langs Klintevej afgrænset af en jordvold, og grøften mellem jordvold og vej blev i bunden forsynet med drænledning lagt i 0/8 filtergrus. Brønde på drænledningen blev givet afløb med tætte ledninger lagt på tværs af vejen under slaggelaget. På grund af den fremtidige udbygningsmulighed i fase 3 med midterrabat og dublering af kørebanebredden ligger Klintevej med ensidigt fald mod vest - dvs. mod grøften ved foden af jordvolden. Stabilgruslaget kunne udføres enten af genbrugsstabilt eller af knust beton. Asfaltlagene kunne udføres af koldgenbrugsasfalt med afsluttende varmt slidlag eller alternativt med nye materialer. Udbudsmaterialet blev udarbejdet i henhold til Vejdirektoratets Udbuds- og Anlægsforskrifter. Projektet blev udbudt i åben licitation og udbudsmaterialet blev sendt (på CD-ROM) til 16 interesserede, hvoraf 5 gav tilbud. Som nævnt i indledningen var varianten med de nye materialer 6 % dyrere end genbrugsmaterialeløsningen. Ses alene på belægningerne (arbejdsplads, jordarbejder og afvanding var stort set uafhængig af belægningstype) var forskellen faktisk 8,5 %. Miljøforhold Forbrændingsslagge Forbrændingsslagge fremkommer som et restprodukt i et betydeligt større omfang end der i øjeblikket er efterspørgsel til. Man bliver generelt betalt for at afhente slagge fra depoterne. Genanvendelse af materialet begrænser behovet for nye råstoffer, samtidig med at der spares plads hertil på losse- og fyldpladser. Forbrændingsslagge kan anvendes som bundsikringslag eller som fyldmateriale, som erstatning for almindelig jordfyld ved jordarbejder i bygge- og anlægssektoren. Anvendelse som fyldmateriale og/eller bundsikringsmateriale er miljømæssigt reguleret
4 ved Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse 655 af 27. juni 2000 og lov om miljøbeskyttelse, Lov 358 af 6. juni Ifølge miljøbeskyttelseslovens 19 må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, ikke uden tilladelse nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden. Slagge fra affaldsforbrænding kan uden tilladelse genanvendes til formålene beskrevet i genanvendelsesbekendtgørelsen forudsat bl.a. at slaggen anbringes over højeste grundvandsspejl i max. 1 meters højde, og kravværdier til slaggens forureningsindhold overholdes. En projektbeskrivelse skal dog altid fremsendes til amtet senest 4 uger før arbejdet igangsættes. Koldasfalt Den anvendte Koldasfalt tilgodeser miljøet både omkring genanvendelse at stenmaterialet, men også - og ikke mindst - omkring genanvendelsen og oparbejdningen af bindemidlet, hvor emulgatorer og rejuvenator regenererer bindemidlet således, at der dels opnås en fornyet smidighed i materialet, der gør dette bearbejdningsvenligt for udlægningen og samtidigt sikrer en passende sluthårdhed i det færdige produkt. I koldasfalt bærelaget KGAB 32 anvendtes 75 % genbrug af knust asfaltgranulat 0-32 mm, der var justeret i kornkurven med 25 % granit af typen Dura Splitt mm. Omkring bindemidlet blev der tilført 1,8 % ny bitumen gennem tilsætningen af 3,0 % emulsion BE 60s, der er en 60 % speciel bitumenemulsion, hvorved der blev genanvendt 3,5 % bitumen fra genbrugsmaterialerne, således at den samlede bindemiddelmængde blev 5,3 %. I koldasfalt Mellemlaget KAB 8t anvendtes 80 % genbrug af knust asfaltgranulat 0-8 mm, der var justeret i kornkurven med 20 % granit af typen Dura Splitt 5-8 mm. Omkring bindemidlet blev der tilført 2,88 % ny bitumen gennem tilsætningen af 4,8 % emulsion BE 60s, der er en 60 % speciel bitumenemulsion, hvorved der blev genanvendt 4,02 % bitumen fra genbrugsmaterialerne, således at den samlede bindemiddelmængde blev 6,9 %. Energi besparelser: Som det ses under materialerne, spares store olie-ressourcer i selve genanvendelsen af bitumen. Derudover spares der energi i forhold til varmblandet asfalt, idet energiforbruget under fremstillingen af varen til udlægning forgår gennem en koldblanding, hvor vand indgår som smørende parameter. På de ca. 760 lbm vej i 8 meters bredde med Koldasfalt, er der alene ved genbruget i Koldasfalten og den kolde fremstillingsmetode sparet liter olie (til brændstof og bindemiddel) i forhold til en løsning med traditionelt varmtblandet asfalt. Arbejdsmiljøet: Under fremstillingen på EBV-Koldblandeværket kommer der dels ingen giftig
5 afdampning fra bindemidlet (alt blandes jo ved dagtemperatur) og vandindholdet fra emulsionen eliminerer støvgener. Udlægningen på vejen foregår med helt traditionelt udstyr, idet gummihjuls tromlens masserende effekt udnyttes til fastlåsning og forkiling af materialet. Der køres med varme (60 C) på strygejernet på udlæggeren, for at sikre at materialet slipper dette, men ellers arbejdes med helt kolde materialer, hvor vand er smøremidlet, derfor er arbejdsmiljøet ikke belastet af asfaltdampe fra røgfaner, og der kan arbejdes uden førerhus på udlæggeren. Dimensionering Belægningerne blev dimensioneret for en 15-årig periode på basis af trafikprognoser og vurdering af trafikmønstre. Dimensioneringstrafikken blev beregnet i overensstemmelse med Vejdirektoratets retningslinier i Vejregelforberedende Rapport, Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger + program ; Vejdirektoratet 2003 Trafikmængderne blev fastlagt ud fra oplysning fra RGS 90 A/S om trafik til/fra slampladsen og til/fra havnen. - Ækvivalente 10 ton aksler i alt blev sat til Asfaltens E-modul blev reduceret regningsmæssigt med 20 % for at tage højde for den nedsatte trafikhastighed. Der forudsattes frosttvivlsom underbund med en bæreevne på 40 MPa. Med henblik på at få udført det billigste vejanlæg, der er teknisk acceptabelt, blev der taget udgangspunkt i genbrugsmaterialer og belægning med nye materialer udbudt som alternativ mulighed. Med anvendelse af nye materialer til belægningen, vil der være behov for tilførsel af ca m 3 råjord mod kun ca m 3 ved anvendelse af forbrændingsslagge i 600 mm tykkelse. En kombinationsmodel med forbrændingsslagge og nye belægningsmaterialer skulle også være en mulighed. Det blev efter nogen overvejelse besluttet at sikre en tæt overflade ved at afslutte med nyt varmblandet slidlag. Skemaet på næste side angiver de konkurrerende belægningsopbygninger efterfulgt af den endeligt udførte efter faktisk forbrug.
6 Nye materialer Genbrug Indbygget Slidlag AB 30 mm KAB 8t 30 mm AB 8t 32,5 mm Binderlag GAB0 40 mm KGAB mm KAB 8t 36 mm Bærelag GAB I 70 mm KGAB mm KGAB mm Stabil Grus SG 210 mm Genbrugsstabil 0-32 Gebrugsballast mm 130 mm SG 260 mm Bundsikring BL 350 mm Forbrændingsslagge 605 mm Forbrændingssla gge 600 mm Total 700 mm 1040 mm 1037,5 mm Udførelse og kontrol Forbrændingsslagge Forbrændingsslagge kan anvendes til bundsikringslag og derved erstatte sand- og gruslag som fyldmateriale, det vil sige som erstatning for almindelig jordfyld ved jordarbejder i bygge og anlægssektoren. Det tekniske grundlag for denne anvendelse er vejreglernes anlægsforskrifter for jordarbejder, idet betingelser og beskrivelser for en given slagge skal vurderes i den konkrete situation, på samme måde som forskellige jordarter bliver det i henhold til geometriske og materialetekniske principper. Der er anvendt forbrændingsslagge fra to kilder: BOFA (Leveret af RGS 90) KAVO (leveret af DSV) BOFA-slaggen er udlagt i de to første lag st og i alle tre lag st og slaggen fra KAVO er udlagt som tredje lag st samt alle tre lag fra st Sigteanalyser på slaggen har følgende gennemsnitsværdier optimalt vandindhold 16,3 % 17,1 % maksimal tørdensitet 1,75 t/m 3 1,73 t/m 3 Komprimeringskontroller, der er udført efter sandefterfyldningsmetoden viser for BOFA gns. 97,4 min. 93,6 og for KAVO gns. 97,7 min. 95,0 BOFA gennemfald i % KAVO gennemfald i % < 45 mm < 20 mm 89,4 90 < 10 mm 72,9 78
7 < 5,6 mm 58,8 64 < 2,0 mm 40,4 35,7 < 1,0 mm 30,1 22,7 < 0,5 mm 20,8 14,5 < 0,25 mm 12,3 8,2 < 0,063 mm 3,5 3,2 Bundsikring I begge sider af laget af forbrændingsslagge er der udlagt genbrugsstabil som afgrænsningsdæmninger mod grøfterne, således at forbrændingsslaggen kun er placeret under asfalten. Stabilt grus Stabilt grus bærelag er udlagt med SG II fra Lønggården grusgrav ved Sorø. Sigte Prøve 1 gennemfald i % Prøve 2 gennemfald i % Prøve 3 gennemfald i % < 63 mm 100,0 100,0 100,0 < 31,5 mm 99,7 100,0 100,0 < 16 mm 63,9 59,5 69,8 < 8 mm 50,4 42,6 57,3 < 4 mm 39,8 32,5 46,4 < 2 mm 32,6 26,1 38,5 < 1 mm 25,8 20,4 30,7 < 0,5 mm 18,3 14,9 22,5 < 0,25 mm 11,6 9,7 14,8 < 0,125 mm 6,8 6,4 8,5 < 0,063 mm 4,4 4,8 5,5 Der er udført komprimeringskontrol med følgende resultater: Station Komprimeringsgrad gns ,33 96,17 97,93 97,05 97,53 97, ,67 96,87 97,44 94,58 95,37 96, ,56 96,65 98,15 96,39 94,76 96,50 Koldasfalt Koldasfalt er en speciel asfalttype, der er baseret på genanvendelse af brugt asfalt som det primære stenmateriale. I forhold til traditionel asfaltproduktion adskiller
8 produktionen af koldasfalt sig ved, at der ikke foregår en opvarmning af sten eller bindemiddelmateriale. Koldasfalten fremstilles gennem en koldblandeteknik, hvor der anvendes en bitumenemulsion som bindemiddel. Gennem tilsætning af en rejuvenator aktiveres den gamle asfalt bitumen, hvilket sikrer optimal genanvendelse ag høj bearbejdelighed. Baggrunden for at introducere koldasfalt i Danmark tager udgangspunkt i fire ønsker: 1. At foretage en ressourceoptimering af asfaltgenbruget, således at der sker en materialegenanvendelse i så højværdige lag i vejbefæstelsen som muligt. 2. At sikre at der ved genanvendelse af asfalt forsat sker en sammenklæbning af materialet, således af en diffus spredning af asfaltklumper i naturen minimeres 3. At produktion og udlægning af asfalt baseres på ressource- og miljøhensyn, således at energiforbrug samt emissioner minimeres. 4. At der ved produktion og udlægning er taget størst mulig hensyn til arbejdsmiljøet, således at anvendelsen af personlige værnemidler minimeres Der blev registreret nedennævnte værdier i produktionskontrollen for koldasfalten: Sammenligning af laboratorieresultater, egne krav og Vejreglerne Generelle krav til GAB I, ifølge Vejregler RGS 90 Koldasfalt: KGAB 32 Egne krav * Bindemiddelmængde > 4,8 % Bindemiddelmængde 5,30 Kornkurve Kornkurve i henhold til specifikation Maks. Korn 22,4 mm Maks. Korn 32 mm Gennemfald på 8 mm sigte < 90 % Gennemfald på 8 mm sigte 66, % Gennemfald på 2 mm sigte < 55 % Gennemfald på 2 mm sigte 41, % Marshallkriterier Spaltetrækstyrketest (Forsøgstemperatur: 10 grader) Stabilitet > 5000 N E-modul 2459 Mpa 2250 MPa Deformation 1,0-4,5 mm Lastfordelingskoefficient 2,83 2,75 Hulrum 1-7 % Hulrum, produktionslegemer 7,5 % 6-14 % Bitumenfyldning > 55 % Bitumenfyldning 61,6 % > 55 % * Egne krav til kornkurve er fra de svenske vejregler: ATB-Väg 2003, der udgives af Vägverket
9 Sammenligning af laboratorieresultater, egne krav og Vejreglerne Generelle krav til AB 8t, ifølge Vejregler RGS 90 Koldasfalt: KAB 8t Egne krav * Kornkurve Kornkurve i henhold til specifikation Maks. Korn 8 mm Maks. Korn 8 mm 8 mm Gennemfald på 5,6 mm sigte < 85 % Gennemfald på 5,6 mm sigte ca. 83 % % Gennemfald på 2 mm sigte 40-55% Gennemfald på 2 mm sigte 54,36 % 41-60% Gennemfald på 0,5 mm sigte % Gennemfald på 0,5 mm sigte 31,24 % % Gennemfald på 0,075 mm sigte 6-12 % Gennemfald på 0,075 mm sigte 9,32 % 6-10 % Marshallkriterier B 180 Spaltetrækstyrketest (Forsøgstemperatur: 10 grader) Stabilitet > 5000 N E-modul 3915 MPa > 1777 MPa Deformation 1,0-4,0 mm Spaltetrækstyrke 661 kpa > 300 kpa Hulrum, specifikation 2-4 % Hulrum, løbende kontrol 1-6 % Hulrum, produktionslegemer 6,9 % 4-12 % Bitumenfyldning % Bitumenfyldning 69,5 % % * Egne krav til kornkurve er fra de svenske vejregler: ATB-Väg 2003, der udgives af Vägverket Sammenfatning indtil nu: Stærk vej Vejens styrke og bæreevne, som vi p.t. kun kan vurdere på en visuel baggrund, efterlader det indtryk, at den voldsomme overdimensionering i anvendelsen af genbrugsmaterialerne (kun tillagt 60 % af bæreevnen for nye materialer) har resulteret i en ualmindelig stærk vej, idet vi er vidende om, hvilken voldsom trafikering der dels har været i byggeperioden og dels har været efter færdiggørelsen med slidlag. Umiddelbart efter udlægningen af mellemlaget (KAB 8t fra st. 24 til st. 540 og AB 11t fra st. 540 til st. 760) blev stykket fra st. 540 til st. 760 belastet med dumpertrafik, idet der blev transporteret skønsmæssigt ca ton MSP (Mineraliseret Slam Produkt) fra den gamle slamplads ind på den nye over dette stykke af vejen. Efter slidlagets pålægning i maj 2005 har der været tilkørt slam til den nye slamplads på store lastbiler, hvilken trafik kører på langs ad hele Klintevej, og der er tilkørt ikke under ton
10 til modtagehallen for enden af Klintevej. Derudover er der blevet transporteret minimum ton MSP tilbage til den gamle slamplads (fødeanlægget for Carbogrit fabrikken) hen over sommeren Denne voldsomme trafik på vejen har tilsyneladende ikke efterladt nogen spor på vejen, hvor man kunne have forventet nogen slid og nogen sporkøring, men der er intet at se. Vejteknisk Institut har netop foretaget bæreevnemålinger med faldlodsmåling på vejen, og det er tanken at gentage disse undersøgelser en gang årligt fremover, men vi kender ikke resultaterne fra disse målinger endnu i skrivende stund. Men som det plejer at være omkring målinger på koldasfaltmateriale skal vi til at vende os til helt andre talparametre som erfaringstal for holdbarheden end man er vandt til for varmblandede materialer. Vejens styrke efterlader det indtryk hos undertegnede, at styrken i Koldasfalt faktisk bør næsten ligestilles med varmblandede materialer, hvilket jo så vil medføre en betydelig større konkurrenceevne for produktet. Jævn vej Vejteknisk Institut udførte jævnheds- og sporkøringsmålinger med profilograf den 9. december 2004, hvilket var få uger efter vejens åbning for trafik (på koldasfalt mellemlaget KAB 8t). Der blev målt i begge retninger fra station 30 til station 780. Målingerne blev gentaget den 9. maj 2005 (på det færdige slidlag). Krav i Vejreglerne, Almindelig arbejdsbeskrivelse for Varmblandet asfalt, nov. 1998, er overholdt. (Afsnit krav til jævnhed i længderetning for bære-/bindelag på veje med tilladt hastighed mindre end eller lig med 80 km/t). Vurdering i øvrigt: Der er ved begge målinger konstateret ubetydelig sporkøringstal, overvejende mindre end 5 mm. Jævnheden angivet i IRI-Tal er beregnet til mellem 1 og 4 mm/km med enkelte positioner op til 6 mm/km. Det er tanken at følge op med målinger gennem flere år for at se, om der sker en udvikling af ujævnheder og sporkøring med tiden. Resultaterne vil blive rapporteret, når der foreligger værdier efter nogle år. Kørestabilt slaggelag Under indbygningen af slaggelaget konstaterede vi, at dette var langt mere kørestabilt end ventet, hvilket jo vil være en fordel ved anvendelse i anlægsopgaver. Et par steder var bæreevnen i bunden meget lav (blødbund), hvorfor vi måtte udskifte med genbrugsballast meget lokalt disse steder (i alt omkring 60 m²) Restriktionerne omkring anvendelsen af slaggeprodukter til vejbygning forekommer diskriminerende for produktet i forhold til andre bundsikringsmaterialer. Det bør undersøges seriøst, om risikoen for udsivning/udvaskning virkelig er så stor, og hvorfor ikke indbygge under grundvandspejlet? Holdningsændringer overfor genanvendelse De mange barrierer der er overfor anvendelse af genanvendelige materialer med kemiske undersøgelser osv. diskriminerer genanvendelse (alternative materialer) i forhold til anvendelsen af nye materialer. Der bør finde en udligning sted, idet mange nye materialer måske i mange tilfælde også indeholder uønskede stoffer. Disse skal man
11 undersøge for ved genanvendelse. Men med nye materialer kan disse blot anvendes uden videre! Der bør ske en total holdningsændring hos myndigheder og bygherrer, hvor man altid bør foretrække genanvendelse frem for nye materialer, og kun, hvor det ikke er muligt at fremskaffe Genbrugsballast, Genbrugsstabil, Koldasfaltgenbrug osv., da tillade anvendelse af nye materialer. Genbrug bør altid anvendes - Pr. rutine! Erfaringsindsamlinger fra Klintevej Det er tanken at følge holdbarheden af Klintevej i vores selvbestaltede ERFA-gruppe (Vejteknisk Institut, COWI A/S og RGS 90 A/S), og på Vejforum i november i år vil vi forelægge alle vore indsamlede data til drøftelse i dette forum vi ser frem til en spændende debat! - Vi glæder os også til at kunne forelægge en veldokumenteret rapport fra Vejteknisk Institut om nogle år (nok 5 år), som vil gøre op med fordomme overfor genanvendelse.
Optimal anvendelse og udnyttelse af genbrugsmaterialer
MILJØVEJEN Optimal anvendelse og udnyttelse af genbrugsmaterialer RGS 90 A/S har fortsat udviklingen omkring koldasfalt siden vort indlæg på Vejforum i 2003, og yderligere er genanvendelse ved bundsikrings-
Læs mereBitumenstabiliserede bærelag
Bitumenstabiliserede bærelag Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der findes i dag flere alternative anvendelser for genbrugsasfalt. Bitumenbundet genbrugsasfalt kan produceres efter flere
Læs mereHøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.
HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der
Læs mereAAB, Ledningsgrave. Projekt- og sikkerhedsklasser fastlægges i henhold til DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord.
1. Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for ledningsgrave omfatter arbejder med etablering af ledningsgrave. De ledningsspecifikke arbejder er ikke medtaget ud overkrav til grundforstærkning, ledningszone
Læs mereGenanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt
Genanvendelse af asfalt som råmateriale i Koldblandet asfalt RGS 90 har i samarbejde med Vejteknisk Institut og Nordisk Vejteknologi as gennemført et udviklingsarbejde og herunder udført en række fuldskalatestforsøg,der
Læs mereNormer og standarder for alternative materialer til veje
GENBRUGSMATERIALER Normer og standarder for alternative materialer til veje Af specialkonsulent, civilingeniør Knud A. Pihl, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut kap@vd.dk Normer og regler fremmer brugen
Læs mereUdbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton
Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde
Læs mereSkån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer
Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE
Læs mereGrusasfaltbeton. Anvendelsesfordele: Anvendelsesområder: Anvendelsesbegrænsninger:
Afsnit 2.1 Side 1 af 5 1. marts 2009 Grusasfaltbeton Grusasfaltbeton (GAB) er fællesbetegnelsen for en serie varmblandede bituminøse bærelagsmaterialer beregnet til nyanlæg og forstærkning af færdselsarealer.
Læs mereWarm Mix Asfalt i Danmark. Vejforum Erik Olesen, Vejrirektoratet
Vejforum 2011 Erik Olesen, Vejrirektoratet Warm Mix Asfalt er en teknologi Hvor asfalt fremstilles ved lavere temperatur end traditionelt asfalt. Temperaturen er reduceret 20 40 C Energiforbruget er reduceret
Læs mereAsfalt Visioner april 2017 Visionær anvendelse af genbrug i asfalt
Visionær anvendelse af Ole Grann Andersson Faglig leder Teknologisk Institut Hvorfor genbruge asfalt? Miljørigtig løsning! Asfalt: Stenmateriale + filler + bitumen: Kan genbruges 100 %. Reduceret råstofimport
Læs mereGenbrugsasfalt. Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk
Genbrugsasfalt Bjarne Bo Jensen Produktchef NCC Roads A/S bbj@ncc.dk Der opsamles meget større mængder genbrugsasfalt i Danmark end asfaltbranchen forbruger i nye asfaltprodukter. Ved en større sortering
Læs mereVandgennemtrængelige belægninger
Vandgennemtrængelige belægninger Hvad er vandgennemtrængelige belægninger? En vandgennemtrængelig eller permeabel belægning er en belægning, der ved hjælp af større knaster på belægningen tvinger større
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt af Ole Grann Andersson Faglig leder, Teknologisk Institut Cirkulær Asfaltproduktion i Danmark MUDP-projekt (Miljøstyrelsen, 2014) Lemminkäinen (ansøger),
Læs mereBÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1. 2 Introduktion 2. 3 Vejens nuværende tilstand 2. 4 Bæreevnemålinger 3
AABENRAA KOMMUNE BÆREEVNEVURDERING - KELDBJERGVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Konklusion 1 2 Introduktion
Læs mereTeknisk beskrivelse af og konsekvenser for valg af vejbelægning
NOTAT (Bilag 2 til UTM 08APR08) Lejre Kommune Lyndby Gade 19, Lyndby Postboks 51 4070 Kirke Hyllinge T 4646 4646 F 4646 4599 H www.lejre.dk Nawzad Marouf Ejendom & Anlæg D 4646 4933 E nama@lejre.dk Teknisk
Læs mereGode løsninger ved indbygning af overskudsjord vej vejprojekter
Gode løsninger ved indbygning af overskudsjord vej vejprojekter Møde i ATV Jord og Grundvand 25. Januar 2018 Caroline Hejlesen, chha@vd.dk Vejdirektoratet Jordarbejder og materialer Jordbalance Vejdirektorat-projekter
Læs mereDel 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag
Del 1. Stikprøvekontrol af asfalt slidlag Vejteknisk Institut har foretaget stikprøvekontrol under udlægningen af 80 kg/m 2 slidlag på en to-sporet landevej med en samlet bredde på 8 m. Slidlaget er udført
Læs mereMangel på råstoffer til vejbygning
Mangel på råstoffer til vejbygning Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet - Vejteknisk Institut, chh@vd.dk Resume Selv om forbruget af danske sand-, grus- og stenmaterialer har været faldende
Læs mereTilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt. Bundne materialer. Asfalt. Produktion af asfalt
Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Varmblandet asfalt Produktion af asfalt 1 Bundne materialer Stenmaterialer Filler Bitumen Krav til asfaltmaterialer 2 Asfalt 3 1 Granit Stenmaterialer Knust Sigtning
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER. Almindelige arbejdsbeskrivelser (supplerende) Juli 2010.
UDBUDSFORSKRIFT VEJREGELFORBEREDENDE RAPPORT VEJOVERBYGNING ASFALTARBEJDER Almindelige arbejdsbeskrivelser (supplerende) Juli 2010 Vejregelrådet INDHOLDSFORTEGNELSE Side nr. SKÆRVEMASTIKS, SMA 6+ 3 KOMBILAG,
Læs mereVejledning Knust beton og tegl
Vejledning Knust beton og tegl Vejledning 1. Alment Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder
Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for asfaltarbejder (GAB Asfalt) Filnavn: GAB Asfalt_udg 1.docx Udgave nr.: 1 Dato: 16.07.2009 Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: BCA JEC LAFO GAB
Læs mereLEDNINGSZONEN. DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
LEDNINGSZONEN DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord DS 475 Norm for etablering af ledninger i jord DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord 6.3 Ledningszonen 6.3.1 Almene krav Ledningszonen
Læs mereVarmblandet asfalt. Introduktion. Sammensætning. Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002
Afsnit 1.2 Side 1 af 5 1. oktober 2002 Varmblandet asfalt Introduktion Sammensætning Varmblandet asfalt er sammensat af stenmateriale, filler og bitumen. Sammensætningen varierer i forhold til de funktionskrav,
Læs mereUdbudsforskrifter for Kalkstabilisering
Udbudsforskrifter for Kalkstabilisering Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, chh@vd.dk Resume Udbudsforskriften for kalkstabilisering omfatter råjorden består af lerjord med utilstrækkelige
Læs mereOpbygning af vejregler. Vejregelportalen
SIDE Tilsyn og kontrol med asfaltarbejder Vejregler SIDE Opbygning af vejregler Vejregler Jura Teknik Økonomi AB9 SB TAB AAB SAB TBL TAG SAB-P SAB-P TBL-P TAG-P SIDE 3 Vejregelportalen Vejreglerne og udbudsforskrifterne
Læs mereOptimering af bæredygtighed i asfaltrecepter
Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter Bjarne Bo Lund-Jensen Produktchef, NCC Industry A/S Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter 1 Indhold 1. Hvad kan bidrage til mere bæredygtighed i asfalt
Læs mereVejmaterialer Ubundne blandinger Specifikationer Tilslag til ubundne og hydraulisk bundne materialer til vejbygning og andre anlægsarbejder
Alment Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for stabilt grus omfatter udførelse af bærelag af stabilt grus. AAB indeholder funktionskrav til det færdige lag og krav til materialer, udførelse og kontrol.
Læs merePerspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark
Perspektiver for asfaltbranchen og historien om asfaltgenbrug i Danmark Konference om cirkulær asfalt 23. januar 2019 Teknisk koordinator Uno Helk, Asfaltindustrien Indhold Baggrund Status Muligheder Udfordringer
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD DECEMBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 4 3.1 Levering 4 3.2 Udlægning 4 3.3 Komprimering 4 3.4 Overflade 5 3.5 Arbejdstrafik 5 4 KONTROL
Læs mereAlternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag. Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet
Alternative materialer til opbygning af gennemsivelige bærelag Gregers Hildebrand, Vejdirektoratet Oversigt Hvorfor permeable belægninger på statens vejnet? Hvad gør vi i dag? Hvad er de alternative muligheder?
Læs mereFordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer 13. september 2018 Vores reference:
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 7220 7207 F +45 7242 8900 www.sweco.dk CVR-nr. 48233511 Stevns Kommune Slidlagsfornyelse på kommunens veje Fordele og ulemper ved aktuelle slidlagsalternativer
Læs merePARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, SRS (SAB-P) UDBUD MARTS 2013
PARADIGME FOR SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) UDBUD MARTS 2013 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) 2 STØJREDUCERENDE SLIDLAG, (SAB-P) Dette paradigme for Særlig arbejdsbeskrivelse
Læs mereUdbuds- og anlægsforskrifter. Varmblandet asfalt. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte
Udbuds- og anlægsforskrifter Varmblandet asfalt Maj 2004 Erstatter Nov. 2003 Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) Revisionshæfte Forord Herværende revision af AAB Varmblandet asfalt nov. 1998 er gældende
Læs mereRevner i slidlagsbelægning.
Revner i slidlagsbelægning. Grundejerforeningen Damgården Jorder Vejcenter Østjylland Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 1569 1020 København K Tlf.: 33 93 33 38 Notat: Revner i slidlagsbelægning.
Læs mereMATERIALERNES ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr 5 Skanderborg, den 14-06-2012 MATERIALERNES ANVENDELIGHED ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende
Læs mereFakta. Problemstilling. Forsøg. Undersøgelse af lagtykkelsens betydning 15. juni 2015 for sporkøringsmodstanden på forskellige asfaltmaterialer
Fakta De danske vejregler består af en almindelig arbejdsbeskrivelse og en vejledning. I Vejledningen findes anvisninger for valg af lagtykkelser på. For pulverasfalt, som er et slidlagsmateriale med en
Læs mereSLAGGE. et godt produkt i bund og grund. AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune
SLAGGE et godt produkt i bund og grund AffaldVarme Århus Teknik og Miljø Århus Kommune SLAGGE er et restprodukt fra forbrænding af affald og har mange anvendelsesmuligheder som erstatning for råjord og
Læs mereArtikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg"
Artikel om "Kalkstabilisering til vejanlæg" Forfatter: Specialkonsulent Tony Kobberø Andersen, Vejdirektoratet tka@vd.dk Projektchef Arne Blaabjerg Jensen, COWI A/S anj@cowi.dk Resumé Ved stabilisering
Læs mereVejledning Knust asfalt og beton
Knust asfalt og beton 1.3.1 Anvendelse som bærelag Da lovgivningen på miljøområdet løbende justeres, anbefales det, at det aktuelle lovgivningsgrundlag altid tjekkes Forskrifter vedrørende arbejdsmiljø
Læs mereVejdirektoratet - Bygværker 9. maj 2018 Særlige arbejdsbeskrivelser SAB-TEKNIK
Side 1 af 6 Brobelægninger Særlig arbejdsbeskrivelse for brobelægninger er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Betonbroer, Brobelægninger (Afsnit 11.1-11.6), november
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Projektgennemgang Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave
Læs mereKrav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald
Krav ved nyttiggørelse af forurenet jord og bygge- og anlægsaffald Lone H. Frederiksen Natur, Miljø og Trafik Landbrug og Grundvand Odense Kommune Disposition Hvad er nyttiggørelse? Lidt statistik Reglerne
Læs mereNy vejregel for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger
Civilingeniør, Lic.Techn. Christian Busch COWI A/S chb@cowi.dk Civilingeniør, Ph.D. Gregers Hildebrand Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut ghb@vd.dk Den danske vejsektor har fået et nyt værktøj til dimensionering
Læs mereTB-k (tyndlagsbelægninger)
TB-k (tyndlagsbelægninger) Af Teknisk Chef Poul Henning Jensen, phj@pankas.dk Pankas A/S, Rundforbivej 34, 2950 Vedbæk Introduktion Tyndlagsbelægninger af kombinationstypen også benævnt TB-k belægninger
Læs mereNCC Roads overfladebehandling. En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti. ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible
NCC Roads overfladebehandling En hurtig, holdbar og økonomisk løsning med garanti ob-løsninger er: Hurtige Konkurrencedygtige Fleksible Holdbare Alternative Flotte Velegnede til både små og store opgaver
Læs mereINDHOLD 11. 2005 Månedens synspunkt. Vejforum Temaredaktor: lim Larsen, Dansk Vejtidsskrift
ty ts. c - Optimal - Status en evaluering årgang INDHOLD 11 2005 Månedens synspunkt 3 Vejforum 2005 Vejforum Temaredaktor: lim Larsen, Dansk Vejtidsskrift 12 Måjovejen anvendelse og udnyttelse af genbrugsmaterialer
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner
Læs mereLivscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg
Livscyklusvurdering ved et motorvejsanlæg Knud A. Pihl Specialkonsulent, civilingeniør Vejdirektoratet; Vejteknisk Institut kap@vd.dk Sammendrag Livscyklusvurdering (forkortet LCA) er et værktøj, som kan
Læs mereAFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED
VD Standard bilag nr. 5 Skanderborg, den 18-10-2012 AFGRAVNINGSMATERIALERS ANVENDELIGHED I nærværende bilag er jordarternes egenskaber beskrevet generelt med henblik på deres anvendelse til følgende formål:
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereUDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE. Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994.
UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING LEDNINGSGRAVE Paradigme for udbudskontrolplan (UKP-P) December 2008 Erstatter Oktober 1994 Vejregelrådet Arbejde: AAB ledningsgrave december 2008 og Ledningsgrave dateret
Læs mereNye udbudsforskrifter for Jordarbejder. Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen
Nye udbudsforskrifter for Jordarbejder Vejforum 3. december 2015 Caroline Hejlesen chha@vd.dk Vejregelgruppen for Jord, grus og brolægning hvem er vi Civilingeniør Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet, formand
Læs mereAgenda. Vejbelægninger A. Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Trafikbelastningen Underbunden
Vejbelægninger A Vej og Trafikteknik Bachelor og Diplomingeniøruddannelsen i Byggeri og Anlæg 3. semester Agenda Vejbefæstelsens opgaver Vejbefæstelsens opbygning Vejbefæstelsens materialer Underbunden
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE STABILT GRUS - AAB UDBUD DECEMBER 2016 STABILT GRUS AAB INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 5 3.3 Komprimering 6 3.4 Overflade
Læs mereHyllegården Forslag til Lokalplan LK 34. Vejadgang via Åsen til del af udstykningen
Hyllegården Forslag til Lokalplan LK 34 Vejadgang via Åsen til del af udstykningen 2015 Fotos er fra Google, Forslag til Lokalplan LK 34 for Hyllegården, Lejre.dk eller taget af MOE A/S. Udarbejdet af:
Læs mereAnvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S
Modificeret bitumen i asfaltbelægninger Anvendelse, krav og erfaringer i Danmark Poul Henning Jensen Pankas A/S Pankas A/S Internationalt Dansk ejet koncern med hovedkvarter i KBH Omsætning i 2008 ca.
Læs mereSpar råstoffer og penge og få mere holdbare veje
Artikel Vejforum 20 Spar råstoffer og penge og få mere holdbare veje I store dele af landet har man været forvænt med at have gode og billige råstoffer i form af grus- og sandmaterialer lige ved døren.
Læs mere8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper
8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE MACADAM AAB UDBUD JANUAR 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JANUAR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 3 2.1 Skærver 4 2.2 Dæksand 4 2.3 Bitumenemulsion 5 2.4 Stenmel 5 3 UDFØRELSE 5 3.1 Underlag 5 3.2 Udlægning af skærver
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE JORDSTABILISERING AAB UDBUD MARTS 2018
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MARTS 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 2 MATERIALER 4 2.1 Kalk 4 2.2 Cement 4 2.3 Andre bindemidler 4 2.4 Råjord 4 3 UDFØRELSE 4 3.1 Stabilisering in situ 5 3.2 Stabilisering
Læs mereUDBUDSFORSKRIFTER FOR UBUBDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL. VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen
UDBUDSFORSKRIFTER FOR UBUBDNE BÆRELAG AF KNUST BETON OG TEGL VEJFORUM, 8. december 2010 Caroline Hejlesen Vejregelgruppen Jord, grus og brolægning og ad hoc-gruppe for knust beton og tegl Flemming Berg,
Læs mereGrønne, bæredygtige slid-/ bindelag med genbrug
Grønne, bæredygtige slid-/ bindelag med genbrug Præsentation af resultaterne fra FoU projektet CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK MUDP-Projekt Baggrund, genbrug Generelt fokus: Bæredygtige løsninger -
Læs mereByggepladsveje. Topbehandling. Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning
Byggepladsveje ejopbygning T2 Belægning Ca. 100 mm asfaltbelægning Bærelag Min.150 mm stabilt grus agt byggepladsvej Topbehandling Af vinterkonsulent Topbehandling Bent + bærelag Kofoed min. 250 mm. Toppen
Læs mereMMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut
Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 MMOPP med HBB-B Dimensionering fra start til slut Vejforum 2014, 4. december 2014 Indhold 1 Hydraulisk Bundne Bærelag - HBB Baggrund i fuldskala nedbrydningsforsøg
Læs merePARADIGME STABILT GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME UDBUD DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Stabilt grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Stabilt grus 1 ALMENT
Læs mereUDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING
UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,
Læs mereHvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS)
Hvordan udbyder man støjreducerende slidlag (SRS) Metode til klassifikation af SRS Ved: Mikael Thau, LOTCON Dansk model for udbud af SRS Ved: Ole Olsen, Ribe Amt Metode til klassifikation af SRS ved Mikael
Læs mereBæredygtig. asfalt. Genbrug. Genbrug. Genbrug
Bæredygtig asfalt Genbrug Genbrug Genbrug Tendenser i samfundet I det moderne samfund tilstræber man i høj grad at spare på naturressourcerne. Genbrug af materialer og produkter er noget, der prioriteres
Læs mereVejbelægninger og vejkapital
Vejbelægninger og vejkapital Asfalt er mange ting En fortælling om hvad asfalt er for en størrelse Og hvilken asfalt der bruges hvor Hvad er en OB? Hvad er et slidlag? Hvad er et bærelag? Hvad er en bundsikring?
Læs mereAsfaltreparationer. Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder.
Asfaltreparationer Asfaltreparationer på veje i Vejle Kommune. Vejledning i reparationsarbejder. Maj 2003 Belægningsreparation - asfalt Teknisk Forvaltning har i de forløbne år set stærkt varierende lappeløsninger
Læs mereLet faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste
Poul-Erik Jakobsen Pavement Consultants, Kolding Let faldlod - til kortlægning og kontrol af bæreevne - eller faldloddets i geoteknikkens tjeneste Pavement Consultants producerer: Faldlodsmålere RoSy pavement
Læs mereTekniske forhold Dansk ledningspakke
Tekniske forhold Dansk ledningspakke 28. Januar 2015 Caroline Hejlesen, Vejdirektoratet Danmark CHHA@vd.dk Ledningspakken består af Vejloven Standardvilkår for ledningsarbejder i og over veje, Vejregler,
Læs meremed cementbundne bærelag
Vejdirektoratets erfaringer med cementbundne bærelag Udviklingsprojekt 2003-2004 Demonstrationsprojekt Høgild 2005-2008 Finn Thøgersen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Definition Halvstiv belægning
Læs mereDer skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum
Der skal bedre styr på byggeaffald v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Baggrund for etablering af VHGB Øget markedsfokus på bæredygtigt byggeri Øget politisk fokus på cirkulær
Læs mereBrændstofbesparende vejbelægninger. Indledning. Vejdirektoratets initiativer
Brændstofbesparende vejbelægninger Indledning Transportsektoren bidrager på verdensplan med ca. 20 % af den samlede udledning af drivhusgasser. Implementering af brændstofbesparende vejbelægninger vil
Læs mereBilag 1, Udbudskontrolplaner
ENTREPRISE: Cykelsti, Tønder Daler Bilag 1, Udbudskontrolplaner Entreprenøren skal udarbejde en kontrolplan for entreprisen jf. SB ad 11 stk. 1. Kontrolplanen udarbejdes i henhold til Kontrolplan, Vejledning.
Læs mereubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud
Vejledning ubundne bærelag af knust asfalt og beton udbud juni 2011 VejREGLER UDBUDSFORSKRIFT VEJOVERBYGNING UBUNDNE BÆRELAG AF KNUST ASFALT OG BETON Vejledning Juni 2011 Vejregelrådet VEJLEDNING, Knust
Læs mereVordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1. 5. december 2014
Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid KUNSTGRÆS-SPORTSPLÆNE, 2015 SPØRGSMÅL OG SVAR NR. 1 5. december 2014 Vordingborg Kommune, Kultur og Fritid Side 1 af 5 1 SPØRGSNÅL OG SVAR NR. 1 Vordingborg Kommune
Læs mereVersion 1.0, d. 2014.02.14
Side 1 af 8 OPLYSNINGER OM FORDELINGSLISTERNES POSITIONER Generelt Tilbudssummen er fordelt som angivet i de til tilbudslisten hørende fordelingslister. I det følgende meddeles supplerende oplysninger
Læs mereBETONBELÆGNINGER. - udførelse af befæstelser med belægningssten, fliser og kantsten. Praktisk håndbog
BETONBELÆGNINGER - udførelse af befæstelser med belægningssten, fliser og kantsten Praktisk håndbog Belægningsfraktionen, Dansk Beton Industriforening 2005 Udgivet af: Belægningsfraktionen, Dansk Beton
Læs mereHvornår har du sidst. fået penge. for at hjælpe miljøet?
Hvornår har du sidst fået penge for at hjælpe miljøet? Du kan hjælpe miljøet og modtage kontant tilskud Forbrændingsslagger er et velegnet fyld- og bundsikringsmateriale til bl.a. landbrugsbygninger, lagerbygninger
Læs mereBARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER. v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma
BARRIERER FOR GENANVENDELSE AF BYGGEMATERIALER OG RESTPRODUKTER v/specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech Bruun Advokatfirma Barrierer for genanvendelse af byggematerialer og restprodukter Emnet
Læs mereDI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS. Altid tør vej. NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet
DI Bygs Innovationspris VINDER 2013 NCC ROADS Altid tør vej NCC PermaVej lad asfalten håndtere regnvandet 2 Barometret peger på meget mere regn Klimaændringerne har givet os mere ekstremt vejr, og vi oplever
Læs mereDemonstration 08 evaluering og planer
Demonstration 08 evaluering og planer Fremtidens Vej skal være holdbar, vedligeholdelses- og miljøvenlig og så vidt muligt bygget af lokale råstoffer. Grundlaget for dagens vejbygning er skabt gennem erfaringer
Læs mereKrav til anlægget af Forlængelsen
København November 2017 Sagsnr. 028156-0125 ham/lhe/lsb Krav til anlægget af Forlængelsen 1. Baggrund Roskilde Kommune har udover hvad der fremgår af lokalplanen og eventuelle krav i forbindelse med myndighedsgodkendelsen,
Læs merePARADIGME BUNDSIKRING AF SAND OG GRUS - SAB-P UDBUD DECEMBER 2016
PARADIGME DECEMBER 2016 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Særlig arbejdsbeskrivelse for Bundsikring af sand og grus er supplerende, særlig beskrivelse til "Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB) for Bundsikring af
Læs mereVejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21
Vejforum 2005: CEN nyt fra Vejregelgruppen for Varmblandet asfalt AG U.21 Af H J Ertman Larsen, Leder af Asfaltafdelingen Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, hje,@vd. Abstract Vejregelgruppe U.21 er
Læs mereCIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG!
CIRKULÆR ASFALTPRODUKTION I DANMARK - VEJLEDNING TIL MERE BÆREDYGTIGE ASFALTVEJE MED ØGET GENBRUG! Indhold Kortfattet vejledning fra det af Miljøstyrelsen støttede udviklingsprojekt med deltagelse af YIT
Læs mereNogen af de skærpede krav blev gennemgået, der henvises til SAB.
Ek se m pe l 2 af 7 1. Orientering KRA indledte mødet med at orientere om projektet i hovedtræk. Entreprisen Omfatter ca. 12,6 km motorvej + 12 ramper, 2 rastepladsanlæg, 1 rundkørsel + skærende veje.
Læs merePARADIGME SLIDLAGSGRUS SAB-P UDBUD MAJ 2017
PARADIGME UDBUD MAJ 2017 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Slidlagsgrus - SAB er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til Slidlagsgrus - AAB. 1 ALMENT Supplerende særlige krav til AAB skal være i overensstemmelse
Læs mere1. Indbygningen af slagger skal ske i vej og på pladsen ved tankene under tæt belægning af f.eks. asfalt, eller under fundamenter jf. ansøgningen.
Teknik - Miljøafdelingen Bionaturgas Midtfyn A/S Ørbækvej 260 5220 Odense SØ Mellemgade 15, 5600 Faaborg Tlf. 72 53 21 40 Fax 72 530 531 teknik@fmk.dk www.fmk.dk Tilladelse til indbygning af slagger fra
Læs mereALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE SLIDLAGSGRUS - AAB UDBUD MAJ 2017
ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE UDBUD MAJ 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ALMENT 3 1.1 Entreprenørens ydelser 3 1.2 Underlag 3 2 MATERIALER 4 3 UDFØRELSE 5 3.1 Levering 5 3.2 Udlægning 6 3.3 Komprimering 6 3.4
Læs mereTrends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg
Trends inden for asfaltbelægninger -------- Rapport fra det danske NVF Belægningsudvalg 16.05.2013 Trends indenfor asfaltbelægninger i Danmark Februar Marts April Maj Maj Maj Maj Arbejdsproces : Drøftelse
Læs merePARADIGME JORDSTABILISERING SAB-P UDBUD MARTS 2018
PARADIGME UDBUD MARTS 2018 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Jordstabilisering SAB er supplerende arbejdsbeskrivelse til Jordstabilisering AAB. 1 ALMENT Her anføres de prøvningsmetoder, som, udover de i AAB afsnit
Læs mereSlotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser
Slotsgrus -(Nyt) Koncepttil opbygningafgrusbefæstelser Palle Kristoffersen. Landskabsarkitekt, Ph.D. Styrelsen for Slotte & Kulturejendomme - SLKE (Tidligere Skov & Landskab KU) Disposition 1. Baggrund
Læs mereHjørring Kommune. Daniel Overgaard Pedersen Rakkebyvej 380. Hjørring den
Hjørring Kommune Daniel Overgaard Pedersen Rakkebyvej 380 9800 Hjørring Team Vand og Jord Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 33 33 Fax 72 33 30 30 hjoerring@hjoerring.dk www.hjoerring.dk
Læs mere