DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP)

Transkript

1 DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (LUP) GRUNDFORLØB 2 HANSENBERG Byggeri, Energi og Produktion: Elektriker

2 Indholdsfortegnelse UDARBEJDELSE AF DE LOKALE UNDERVISNINGSPLANER... 5 DEN LOKALE UDDANNELSESPLAN (SEKTION 1)... 6 GENERELT FOR HANSENBERGS ERHVERVSUDDANNELSER... 6 Praktiske oplysninger... 7 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser... 8 Overordnet bedømmelsesplan... 9 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer... 9 Eksamensregler DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (SEKTION 2) Grundforløb 2 og hovedforløb Praktiske oplysninger Didaktiske og metodiske overvejelser Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen på grundforløbets 2. del (GF 2) og hovedforløb Bedømmelsesplan Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse af skolepraktik Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelse og skolepraktik med adgangsbegrænsning Skolepraktik (hovedforløb) Eksamensregler Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Overgangsordninger DEN LOKALE UNDERVISNINGSPLAN (SEKTION 3) Læringselementer (projekter/kurser) Visuel oversigt over skoleperiodens opbygning; herunder faglige mål, læringselementer (projekter/kurser) og bedømmelser EUD-oversigt over skoleperiodens placering af fag og faglige mål for Grundforløb EUD-forløbsoversigt over skoleperiodens placering af læringselementer (projekter/kurser) EUD-bedømmelsesoversigt - oversigt over skoleperiodens bedømmelser UDDANNELSESSPECIFIKT FAG Fagets formål og profil Fagets formål Fagets profil Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Fagligt indhold

3 Tilrettelæggelse Didaktiske principper Arbejdsformer Samspil med andre fag Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Dokumentation Krav til elevens dokumentation Evaluering og bedømmelse Løbende evaluering Afsluttende standpunktsbedømmelse Afsluttende prøve Eksaminationsgrundlag Bedømmelsesgrundlag Bedømmelseskriterier Grundfag Titel: Matematik, niveau D Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Grundfag Titel: Dansk, niveau E Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Grundfag Titel: Fysik E Elevrettet beskrivelse Varighed Elevens arbejdstid

4 Elevforudsætninger Læringselementer Læringsmiljø Undervisningsmaterialer Bedømmelser Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Oversigt over EUX uddannelsen EUX UNDERVISNINGSBESKRIVELSE TIL DE STUDIERETTEDE FAG Titel: Matematik C (EUX) Titel: Fysik C (EUX) Titel: Informationsteknologi C (EUX) GRUNDFORLØBSPRØVEN Valgfag (bonusfag, støttefag og grundfag for GF 2) Højere niveauer

5 Udarbejdelse af de lokale undervisningsplaner Skolerne skal udarbejde lokale undervisningsplaner, jf. 45 og 46 kapitel 6 i hovedbekendtgørelsen BEK nr. 367 af 19. april Planerne, der skal udarbejdes for henholdsvis grund- og hovedforløb, skal fastsættes i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg. Planerne er skolens og dermed også lærernes redskab til dokumentation af den undervisningspraksis, der finder sted. Det er centralt, at hver enkelt skole beskriver sin praksis ud fra de lokale forhold, der har betydning for undervisningens gennemførelse. Skabelonen er udarbejdet således, at den omfatter alle de stillede krav i hovedbekendtgørelsens 41, og den kan betragtes som et eksempel på en struktur, der kan anvendes direkte eller i tilpasset form. Det er den enkelte skole, der beslutter, hvordan de lokale undervisningsplaner konkret beskrives, så længe reglerne herom er overholdt. Der findes 3 niveauer i den udarbejdede skabelon: Et skoleniveau, hvor der beskrives forhold, der er ens for alle skolens uddannelser. Et hovedområde eller uddannelsesniveau, der er specifikt for de enkelte hovedområder eller uddannelser. Et niveau med beskrivelser af den konkrete undervisning udformet efter den skabelon, der foreligger i Elevplan. Strukturen i skabelonen er tilpasset det værktøj og den struktur, der er under udvikling i Elevplan til beskrivelse af lokale undervisningsplaner. Under hvert punkt i skabelonen er det angivet, hvilket bekendtgørelsesmæssigt krav punktet dækker, ligesom der er knyttet yderligere vejledende bemærkninger dertil. 5

6 Den lokale uddannelsesplan (sektion 1) Generelt for HANSENBERGs erhvervsuddannelser HANSENBERG er en moderne erhvervsskole med et kreativt fællesskab med masser af muligheder for den enkelte elev. På HANSENBERG handler uddannelse og karriere om at turde følge sit hjerte. Om at dyrke det, man brænder for. Om at blive sig selv. HANSENBERGs mission er at skabe lærelyst, studie- og erhvervskompetencer. På HANSENBERG er det vigtigt for os at give unge som ældre lyst til at lære. Det skal være sjovt at lære, også det som er svært og præget af udenadslære. Det er væsentligt, at man motiveres til at lære og finder glæde heri, at ens nysgerrighed hele tiden pirres. På den måde kan der skabes grobund for den livslange læring, som er og bliver et must. LÆRELYST Med ordet lærelyst signaleres, at læring skal være i lige så høj grad en indre nødvendighed, som en ydre påvirkning fra omgivelserne. Det betyder også, at vi konstant vil holde os den enkeltes forudsætninger og styrker for øje i stedet for mangler og svagheder. ERHVERVSKOMPETENCER De kompetencer, vi skal give, er kompetencer, som er brugbare i erhvervslivet og til fortsat uddannelse. Derfor må vi arbejde på altid at være i tæt kontakt med elever, kursister og virksomheder, og vi skal tage vores afsæt i deres krav og behov. HANSENBERGs vision: Vi frigør vores indre energi og kreativitet i et værdiskabende fællesskab med vores elever, kursister og virksomheder. Skolens værdigrundlag er: Værdiskabelse Generøsitet Lærelyst Passion Værdierne skal gennemsyre alt, hvad vi arbejder med, og føre os hen imod vores vision. 6

7 Praktiske oplysninger Skolens navn: HANSENBERG Institutionsnummer: HANSENBERG danner rammen om 5 brancheskoler: Organia, Vitia, Teknia og Designia, der udbyder en lang række erhvervsuddannelser, samt HANSENBERG Tekniske Gymnasium, hvor eleverne kan tage HTX-uddannelsen inden for de 6 udbudte studieretninger. Hertil kommer omfattende kursusvirksomhed og efteruddannelse (AMU- og virksomhedstilpassede kurser). Skolen har omkring 1400 elever. HANSENBERG har 3 adresser: På Skovvangen 28 ligger brancheskolerne Vitia og HANSENBERG Tekniske Gymnasium. På C.F. Tietgens Vej 5, 9 og 11 har Designia, Teknia og XHOUSE til huse. Lidt uden for Kolding nærmere bestemt i Vranderup ligger brancheskolen Organia, der udbyder skolens uddannelser inden for dyr og jordbrug. På alle 3 adresser har vi erstattet de traditionelle klasseværelser med åbne læringsrum, auditorier og fleksible mødelokaler. Pære-, Æble-, Kirsebær- og Blommegården er navnene på de 4 bygninger, der tilsammen udgør erhvervskostskolen med 120 enkeltværelser og 40 dobbeltværelser. Erhvervskostskolen ligger i nær tilknytning til undervisningsbygningen på Skovvangen, hvor eleverne frem til kl frit kan benytte sig af skolens forskellige faciliteter. Formålet med den lokale undervisningsplan er at give skolens elever, forældre og mestre viden og indsigt i uddannelsens opbygning samt undervisningens organisering og gennemførelse på vores skole. Denne lokale undervisningsplan er udarbejdet efter bestemmelserne i: Erhvervsuddannelsesloven LBK nr. 271 af 24. marts Bekendtgørelse nr. 367 af 19. april Bekendtgørelse nr. 683 af 25. maj 2015 om optagelse til skoleundervisningen i hovedforløbet i erhvervsuddannelser og om EUX-forløb i visse erhvervsuddannelser. Bekendtgørelse nr. 638 af 8. juni 2016 om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) BEK nr. 41 af 16. januar Den lokale undervisningsplan revideres løbende i forhold til evalueringer og kvalitetsmålinger. Revisioner drøftes med de lokale uddannelsesudvalg og indarbejdes i Elevplan. Denne lokale undervisningsplan gælder for elever, der påbegynder uddannelsen efter den 1. august For at den enkelte elev til enhver tid får den senest opdaterede uddannelse, er hovedreglen ved ændringer, at den nye uddannelsesplan er gældende. Hvis ændringen medfører, at eleven får ringere mulighed for at opnå den ønskede uddannelse, er den oprindelige plan gældende for eleven, indtil eleven er færdiguddannet. De lokale undervisningsplaner ligger tilgængelige på skolens hjemmeside. 7

8 Skolens pædagogiske og didaktiske overvejelser På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst samt studie- og erhvervskompetence. Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven bliver fagligt udfordret i emner knyttet til den valgte fagretning eller uddannelse. Gennem praktiske eksperimenter og undersøgelser lærer eleven at planlægge eget arbejde og samarbejde med andre. Det har vi fastholdt i nogle overordnede mål for det pædagogiske arbejde. Pædagogiske mål: Eleverne kender og arbejder bevidst med egne styrker og talenter og får løbende vejledning af kompetente lærere, der vil den enkelte elev. Eleverne udfordres i et stimulerende læringsmiljø, som er kendetegnet ved faglig professionalisme, nysgerrighed og engagement. Eleverne bidrager til et godt læringsklima ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne gennemfører undervisningsaktiviteter tilpasset individuelle læringsformer, fokus, behov og niveau. Eleverne oplever skole og praktik som en helhed, hvor den ene er den andens forudsætning og berettigelse. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. Målene tager deres afsæt i HANSENBERGs Kodeks for god pædagogik. Samme kodeks sætter retning og indhold på centrale elementer i det didaktiske og pædagogiske arbejde på skolen. Kodeks for god pædagogik findes på skolens hjemmeside. For at de pædagogiske mål kan nyde fremme, står dialog og samtale om skoleforløb og læringsmål centralt i HANSENBERGs pædagogiske tænkning. Kodeks for god pædagogik i praksis og hertil hørende Konkrete værktøjer og modeller tager sit afsæt i den oprindelige folder Kodeks for god pædagogik og operationaliserer denne. Findes på skolens hjemmeside. Overordnede fokuspunkter, der får betydning for det pædagogiske og didaktiske arbejde: Digitalisering og nytænkning af undervisningsmiljø Bæredygtighed Internationalisering XHOUSE strategi herunder innovation. Ovenstående er et uddrag af skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Den fulde version ses her: 8

9 Overordnet bedømmelsesplan Bedømmelsesplanen har til mål at sikre, at skolen lever op til de krav, der stilles for løbende og afsluttende bedømmelse af elevens udvikling og standpunkt, jævnfør hovedbekendtgørelsen. Bedømmelsesplanen fungerer som kommunikationsredskab ved evaluering og bedømmelse. Bedømmelser, der efterfølgende danner baggrund for samtaler mellem skole og virksomhed og mellem skole og elev. Bedømmelsesplanen er med til: at eleven får viden om eget niveau og egne potentialer gennem feedback samtaler og prøver at danne grundlag for præcisering af særlige indsatsfelter, herunder mål for arbejdet på træningsbanen at danne grundlag for kommunikation mellem elev, praktiksted og skole. Bedømmelsesplanen er desuden kommunikations- og dokumentationsredskab ved eventuelt skoleskift og dokumentationsredskab ved eventuelle tvistigheder i relation til karaktergivning. Skolebedømmelsesplanen består af 3 dele, som er beskrevet på hovedområde eller uddannelsesniveau: Den løbende evaluering Afsluttende bedømmelse (standpunktskarakterer) Eksamen. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer Ved begyndelsen af uddannelsesforløbet påbegynder skolen en personlig uddannelsesplan/-bog for eleven. Til brug for udarbejdelsen af den individuelle uddannelsesplan/-bog gennemføres en kompetencevurdering af eleven. Kompetencevurderingen foretages almindeligvis inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen og omfatter en vurdering af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse. I kompetencevurderingen indgår elevens: Formelle og reelle kompetencer De formelle kompetencer er de kompetencer, eleven har papir på fra tidligere undervisning og uddannelse. De reelle kompetencer er kompetencer, eleven har opnået på anden vis, fx gennem arbejdserfaring, hobby, interesser mv. Vurderingen af formelle og reelle kompetencer anvendes fortrinsvis til fastsættelse af eventuel merit og afkortning af uddannelsesforløbet. 9

10 Forudsætninger for gennemførelse Herunder vurderes, om eleven har de fornødne forudsætninger for gennemførelse af den ønskede uddannelse. Eventuelle særlige krav, der er gældende for uddannelsen, medtages i vurderingen. Gennem vurdering af forudsætninger for gennemførelse er målet at sikre, at valget af uddannelse er det rette for eleven. Vurdering af behov for særlige tiltag Herunder vurderes, om eleven har behov for særlig støtte eller supplerende undervisning. Eksamensregler Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog 10

11 Den lokale undervisningsplan (sektion 2) Grundforløb 2 og hovedforløb Nedenstående oversigt viser, hvilke uddannelser der er på HANSENBERG. Undervisningen inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport dækker uddannelserne på brancheskolerne Designia og Teknia. Uddannelser (Grundforløb 2) Mediegrafiker Web-integrator Data- og kommunikationsuddannelsen Automatik- og procesuddannelsen Elektriker Træfagenes byggeuddannelse VVS-energiuddannelsen Smed Teknisk designer Beslagsmed Personvognsmekaniker Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen Karosseriuddannelsen Lastvognsmekaniker Lager- og terminaluddannelsen Vejgodstransportuddannelsen Uddannelser (hovedforløb) Mediegrafiker Tømrer VVS-energiuddannelsen Smed Teknisk designer Personvognsmekaniker Beslagsmed Undervisningen på brancheskolen Vitia omfatter 2 hovedområder: 1. Omsorg, sundhed og pædagogik 2. Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser (Grundforløb 2) Gastronom Tjener Frisør Fitnessinstruktør Tandklinikassistent Uddannelser (hovedforløb) Gastronom Tjener Frisør Fitnessinstruktør Tandklinikassistent Serviceassistent 11

12 Undervisningen inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser dækker uddannelserne på brancheskolen Organia. Uddannelser (Grundforløb 2) Dyrepasser Landbrugsuddannelsen Veterinærsygeplejerske Anlægsgartner og greenkeeper Uddannelser (hovedforløb) Dyrepasser Landbrugsuddannelsen Veterinærsygeplejerske Det overordnede formål for undervisningen er, at flere elever bliver i stand til at fuldføre deres uddannelse i et fleksibelt læringsmiljø. Lærerne fokuserer på den enkelte elevs styrker og behov ved hjælp af lærende feedback i en gensidig, forpligtende og fastholdende dialog. Alle elever bliver så dygtige, de kan ved at møde individuelt tilpassede læringsaktiviteter, hvor elever, lærere og praktiksted samarbejder om elevens læringsprogression. Eleverne bidrager til et godt læringsmiljø ved at tage ansvar for hinanden og for en god social omgangstone. Eleverne opbygger en stærk faglighed gennem anerkendende og lærende feedback og skaber derved lærelyst og trivsel. Praktiske oplysninger Den lokale undervisningsplan er udarbejdet af skolens pædagogiske ledelse og faglærergruppen, som underviser på grund- og hovedforløb. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med Det lokale Uddannelsesudvalg. Den er præsenteret og kommenteret af Det lokale Uddannelsesudvalg for xx uddannelsen den xx.xx.20xx. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen og skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Den lokale undervisningsplan beskriver de faktiske læringsaktiviteter og tilpasses løbende af faglærergruppen i Elevplan ( Eleverne gøres bekendt med undervisningsplanen, og den er tilgængelig på skolens hjemmeside. Den lokale undervisningsplan revideres i samarbejde med Det lokale Uddannelsesudvalg, såfremt behovet opstår på baggrund af ændringer i relevant lovgivning, bekendtgørelser eller elevernes evalueringer. Den lokale undervisningsplan omfatter skolens udbud af EUX-forløb. Den lokale undervisningsplan beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af bekendtgørelse nr. 367 af 19. april I øvrigt henvises til Didaktiske og metodiske overvejelser På HANSENBERG er undervisning tilrettelagt med udgangspunkt i Kodeks for god pædagogik. 12

13 Vi lægger vægt på, at undervisningen er meningsfuld og udbytterig kort sagt giver lærelyst, studie- og erhvervskompetence. Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven bliver fagligt udfordret i emner knyttet til den valgte fagretning eller uddannelse. Gennem praktiske eksperimenter og undersøgelser lærer eleven at planlægge eget arbejde og samarbejde med andre. Uddannelsesniveau Helhed på tværs af grund- og hovedforløb kræver udvikling og planlægning. Undervisningen gennemføres helhedsorienteret, tværfagligt og projektorganiseret, således at eleverne arbejder med praktiske arbejdsopgaver inden for det hovedområde, de har valgt. Undervisningen skal være tydelig praksisnær, så eleverne møder et konkret fagligt indhold, der giver mening for eleven og retning for uddannelsen. Udgangspunktet for uddannelserne er kompetencemål, som bestræbes oversat til konkret undervisning i de lokale undervisningsplaner. Lærerne sikrer elevens indflydelse på egen uddannelse ved, at det er den enkelte elevs opgave at udforme sin egen uddannelsesplan/-bog inden for de givne rammer og i tæt samarbejde med læreren. Herigennem sikres, at uddannelsen bliver så individuel, som eleven har behov for. Eleven har i de enkelte undervisningsaktiviteter mulighed for at vælge forskellige opgavetyper alt efter sine kompetencer. Eksempelvis kan der vælges mellem større projekter eller mere lærerstyrede opgaver. Det endelige valg i de enkelte opgaver tager udgangspunkt i elevens formåen og foretrukne læringsstrategi. Professionelle læringsfællesskaber Professionelle læringsfællesskaber handler om, at teamet skaber fælles værdier og forståelse og forstår, at det har et kollektivt ansvar for elevernes læring og trivsel. Læringsfællesskabet lægger vægt på fælles kompetenceudvikling og understøtter fælles undervisningsforløb og kollegasupervision. Undervisningsniveau De lokale undervisningsplaner skal sikre effektive metoder og aktiviteter til læring. Underviserne skal i et tæt samarbejde udvikle og planlægge læringsaktiviteter, så praksisnærhed gennemsyrer undervisningen. Den enkelte underviser er ansvarlig for at udvikle forløbs- og lektionsplaner samt elevopgaver. Læringsmiljøer skal tænkes differentieret og fleksibelt til forskellige elev- og holdtyper, så vi sikrer høj faglighed, faglige fællesskaber, høj elevtilfredshed og kvalitet i undervisningen. Elevernes læringsudbytte sikres ved feedup, feedback og feedforward samt undervisningsdifferentiering, det vil sige en pædagogisk praksis, der fx er forankret om større cases og projekter, der giver mulighed for differentiering i opgaveløsningen. I de lokale undervisningsplaner (sektion 3) beskrives, hvordan der arbejdes konkret med skolens FPDG i de enkelte undervisningsforløb med fokus på nedenstående områder: Undervisningens praksis Aktualitet 13

14 Høj faglig standard Praksisnærhed, tværfaglighed og helhedsforståelse Trivsel og relationer Fokus på elevernes erhvervsrettede, almene og personlige udvikling. Evaluering og feedback Medansvar for egen læring øges progressivt under uddannelsen. Kodeks for god pædagogik i praksis og hertil hørende Konkrete værktøjer og modeller sætter retning og indhold på centrale elementer i det didaktiske og pædagogiske arbejde på skolen. 14

15 Kvalitetsarbejdet Fremadrettet sammentænkes kvalitetsarbejdet på det pædagogiske område med den pædagogiske praksis. Målet er, at teamene får mulighed for at arbejde fokuseret med få indsatser, og at den pædagogiske kvalitet opleves som en integreret del af hverdagen. Det er vigtigt, at der er sammenhæng mellem det, der måles på, og den indsats, der er i undervisningen, det vil sige tydelig sammenhæng mellem mål, indsats og effekt. Teamenes aktivitetsplaner fastholder og danner grundlag for opfølgningen. For mere info om kvalitetsarbejde se Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Optagelse af elever på skolen fremgår af BEK 367 af 19. april 2016 kap. 8, Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet fremgår af den pågældende uddannelsesbekendtgørelse for den enkelte uddannelse. Udvikling af specifikke faglige kompetencer Eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse for den enkelte uddannelse. De personlige kompetencer og de specifikke faglige kvalifikationer og kompetencer benævnes samlet som tilegnelseskompetencer eller de værktøjer, der sætter eleven i stand til at lære at lære. Det er lærerteamet, der definerer såvel undervisningsmålene som vægtningen af kvalifikationer og kompetencer i den enkelte undervisningsaktivitet. Digitalisering og nytænkning af undervisningsmiljø Digitale teknologier anvendes alle steder i undervisningen, hvor det understøtter den enkelte elevs læreprocesser og læringsmiljø, og medvirker til at styrke elevernes almene digitale dannelse. Bæredygtighed er essentielt på HANSENBERG. Tankegangen bag begrebet er, at bæredygtighed er det, der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov". Med baggrund i denne tankegang arbejdes der bevidst og kontinuerligt med at udvikle et bæredygtigheds-mindset hos de unge, der er under uddannelse på HANSENBERG. Internationalisering HANSENBERGs internationale strategi tager afsæt i HANSENBERGs mission om at skabe lærelyst og erhvervskompetence samt EUDlovgivningens målsætning om, at eleverne skal bibringes viden om internationale forhold og viden som grundlag for arbejde og uddannelse i udlandet. Der arbejdes via vores uddannelsesmiljø på at give vores elever, kursister og medarbejdere et internationalt udsyn med internationale kompetencer, der kvalificerer til fremtidens arbejdsmarked. 15

16 Elevernes medbestemmelse Undervisningen vil gennem hele forløbet blive tilrettelagt i samarbejde med eleven, der gennem praktisk og teoretisk arbejde skal have mulighed for at opnå forståelse for betydningen af medansvar for egen læring. Personlig uddannelsesplan Alle elever har en personlig uddannelsesplan. Denne plan udarbejdes i Elevplan. Formålet med uddannelsesplanen er at sikre overensstemmelse mellem elevens ønsker, interesser og evner og det faktiske uddannelsesforløb. Elevens personlige uddannelsesplan er et redskab for eleven, læreren og senere praktikværten til at sikre, at elevens uddannelsesforløb imødekommer og understøtter elevens almene, faglige og personlige forudsætninger og mål. Ved det første møde mellem elev og lærer udarbejdes elevens personlige uddannelsesplan/-bog i fællesskab. Denne evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Personlig uddannelsesbog Alle elever har en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen, der indeholder uddannelsesplanen, skal sammen med skolevejledninger og opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer, eleven opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb samt praktikuddannelsen. Ligeledes anvendes uddannelsesbogen under eventuel skolepraktik samt under praktik i en virksomhed eller i udlandet. Uddannelsesplanen og uddannelsesbogen er omdrejningspunktet i elevens samarbejde med læreren og i elevens arbejde med personlige kvalifikationer. Undervisningen på grundforløbets 2. del (GF 2) og hovedforløb Undervisningen på Grundforløb 1 (GF 1) er for de unge, der kommer direkte fra folkeskolen, og undervisningen på Grundforløb 2 (GF 2) er for de elever, der har gennemført Grundforløb 1, og for de elever, der har begyndende erhvervskompetencer eller supplerende grunduddannelse. Undervisningen på Grundforløb 1 og Grundforløb 2 er kendetegnet ved, at teori og praksis kombineres i anvendelsesorienteret, værkstedsbaseret undervisning i projekter, hvor undervisningen er differentieret, så den enkelte elev bliver udfordret på egne evner og interesser i udviklingen af relevante kompetencer. For at fremme læring og dannelse indgår motion og bevægelse som et naturlig del af hverdagen. Det centrale i tilrettelæggelsen af undervisningen er at stimulere elevens nysgerrighed og skabe rum til refleksion og fordybelse. Grundforløb 2 Undervisningen på Grundforløb 2 består af 20 ugers fagspecifik undervisning kombineret med en række obligatoriske grundfag, som er målrettet en konkret uddannelse. Undervisningen er organiseret omkring forskellige praksisnære og anvendelsesorienterede projekter, hvor eleverne lærer at anvende metodiske og processuelle discipliner i en praktisk, faglig kontekst. Der etableres et fagfagligt fællesskab med fokus på elevens undersøgende, 16

17 eksperimenterende og reflekterende praksis. Det overordnede mål med Grundforløb 2 er at gøre eleverne kvalificerede, motiverede og afklarede til at fortsætte på et hovedforløb og dermed gennemføre en erhvervsuddannelse. Undervisningen på Grundforløb 2 tager udgangspunkt i uddannelsens generelle kompetencekrav, herunder en række almenkompetencer, hvor en række krav skal opnås, for at eleven kan påbegynde undervisningen på et hovedforløb. Grundforløbets 2. del afsluttes med grundforløbsprøven samt grundfagseksamen. Alle grundforløb starter med en afdækning af elevens forventninger til og mål med det kommende grundforløb. Det er også i indslusningssamtalen, der sker en afstemning af forventningerne omkring fremmøde, arbejdsindsats, medindflydelse og sidst men ikke mindst forholdet mellem teori og praksis. For ganske mange elever vil der være en del alment stof, der skal arbejdes med under grundforløbet. Alment stof, som er nødvendigt for at kunne klare sig på hovedforløbet. Samtalens indhold fastholdes i elevens uddannelsesplan/-bog. GF 2 slutter med grundforløbsprøven, som skal bestås for at komme ind på hovedforløbet. Skoleundervisningen på hovedforløbet For at begynde på skoleundervisningen på et hovedforløb skal eleverne have bestået grundforløbsprøven samt eksamen i et eller flere grundfag. Skoleundervisningen på hovedforløbet består af bundne og valgfri specialefag, grundfag, områdefag samt valgfag. Der er til praktikperioderne en række praktikmål, som ligeledes skal opnås. Fagenes mål, niveau og varighed fremgår af efterfølgende sektion 3. Alle skoleophold starter med en afdækning af elevens faglige udvikling gennem den seneste praktikperiode. Det danner rammen for en individuel samtale med den enkelte, hvor skoleperiodens mål holdes op mod elevens faglige standpunkt. Undervisningen på skolen er tilrettelagt med en række undervisningsaktiviteter, der giver mulighed for forskellige veje til at indfri de faglige mål. Den enkelte elev har løbende feedbacksamtaler. Under samtalen tager eleven notater, som efterfølgende skrives ind i elevens uddannelsesbog. Fokusfelterne fra feedbacksamtaler er væsentlige bidrag til indholdet i skoleerklæringen, som lærerteamet har ansvaret for at udfylde. I løbet af elevens skoleperioder afholdes der trepartssamtaler, hvor eleven, virksomheden og faglæreren drøfter elevens uddannelsesforløb. Et naturligt element i en trepartssamtale er en drøftelse af de muligheder, som skolens talentprogram, talentspor og fag på højere niveau giver. Talentakademiet På HANSENBERG tror vi på den enkelte elevs potentialer, og derfor er der udviklet et program for talentfulde elever. Elever, som vil det ekstra, kan i løbet af deres uddannelse blive udfordret fagligt på Talentakademiet. For mere info se her: EUX EUX giver eleverne mulighed for at kombinere en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Dermed opnås en generel studiekompetence, som giver adgang til videregående uddannelser. Et EUX-forløb er en særlig tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse med fag på gymnasialt niveau. For mere info se her: 17

18 Bedømmelsesplan Alle uddannelser på HANSENBERG er omfattet af nedenstående principper for bedømmelser jf. BEK 367 af 19. april 2016 kap. 13, 78. Formål Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til kriterier og bedømmelsesgrundlag. Dette med henblik på at give eleven de bedst mulige betingelser for at optimere egen læring. Afsluttende prøver/svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af eksaminandens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Bedømmelses- og eksaminationsgrundlag De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunktet for enhver bedømmelse. Eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlag ved prøver, samt hvordan og hvornår den løbende og afsluttende bedømmelse foregår, fremgår af de visuelle oversigter i den lokale undervisningsplan for de enkelte uddannelser og læringsaktiviteter (sektion 3). Klagemuligheder Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse af skolepraktik Elever, der har bestået grundforløbet: har ansøgt om en skoleaftale har deltaget i det lovpligtige informationsmøde (info 2) kan indkaldes skriftligt til EMMA-samtale. EMMA-samtalen gennemføres inden for den første måned fra datoen for det afsluttede grundforløb. EMMA-vurderingen ligger til grund for optagelsen i Praktikcentret og skal derfor gennemføres inden startdatoen. Det er instruktøren, der gennemfører samtalen, dog i dialog med faglærerne på grundforløbet. For elever på fordelsuddannelser, som afslutter grundforløbet i løbet af 2017, er det dog muligt at udskyde opstart i skolepraktik i op til 3 måneder efter afsluttet grundforløb. EMMA-vurderingen EMMA-kriterierne er Praktikcentrets kvalitetsvurdering af, om en elev har opnået de nødvendige faglige (grundforløbsbeviset), almene og personlige forudsætninger for at kunne fortsætte på et hovedforløb. Eleven skal ved EMMA-samtalen dokumentere skriftligt, hvor vedkommende har søgt praktikplads gerne med dokumentation fra arbejdsgiveren, hvor eleven har søgt. I den måned, der ligger fra grundforløbets afslutning til opstart i Praktikcentret, skal eleven være aktivt søgende og synlig på praktikpladsen.dk. 18

19 Det er elevens eget ansvar at dokumentere at være aktivt søgende og synlig på praktikpladsen.dk. Eleven skal ligeledes fra grundforløbets påbegyndelse have angivet 3 uddannelsesønsker i den personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplan Vurderes eleven egnet og optages i Praktikcentret, skal instruktøren sammen med eleven: indgå en skoleaftale udarbejde en samlet uddannelsesplan udarbejde en personlig profil på eleven registrere dokumenter i Elevplan. Elevplan er elevens portfolio, derfor skal alle dokumenter uploades, efter aftale med eleven. Elever, der vurderes egnet og optages, skal begynde i Praktikcentret en måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. Eleven informeres skriftligt om optagelsen i Praktikcentret. Når eleven starter i Praktikcentret, skal instruktøren løbende vurdere, om eleven opfylder EMMA-kriterierne. Skolens kriterier og fremgangsmåde ved optagelse af elever i uddannelse og skolepraktik med adgangsbegrænsning På uddannelsen til frisør, veterinærsygeplejerske, fitnessinstruktør, mediegrafiker og web-integrator er der adgangsbegrænsning i forhold til Grundforløb 2. For at kunne påbegynde Grundforløb 2 kræves det, at eleven har en praktikaftale med en virksomhed, eller at eleven bliver optaget som kvoteelev. Skolen får på baggrund af tidligere års antal indgåede uddannelsesaftaler tildelt et vist antal kvotepladser. Alle elever kan søge om optagelse som kvoteelev. Ved udvælgelse af kvoteelever vil der blive lagt vægt på elevens studieegnethed, modenhed, samarbejdsevner, personlige fremtræden og sidst men ikke mindst, hvor afklaret og motiveret eleven er i forhold til det pågældende fag. Lærerteamet udvælger derefter de elever, de finder mest egnet til faget. Tidsfrister og procedure for ansøgning om optagelse som kvoteelev fremgår af skolens hjemmeside under de berørte uddannelser. Skolepraktik (hovedforløb) Idet HANSENBERG er godkendt som praktikcenter er målet at sikre, at de elever, som ikke har en uddannelsesaftale efter gennemført grundforløb, men opfylder EMMA-kriterierne, kan gennemføre hele uddannelsen. 19

20 Målet er endvidere at sikre, at eleven opnår de praktikmål, der er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Praktikcentret har det overordnede ansvar for tilrettelæggelsen af et samlet uddannelsesforløb for eleverne. Dette gøres dels ved brug af skolens værkstedsfaciliteter, dels ved anvendelse af forskellige aftaleformer og i begrænset omfang virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Følgende uddannelser indgår i Praktikcentret: personvognsmekaniker, smed, VVS-energitekniker, mediegrafiker, Træfagenes byggeuddannelser, teknisk designer, gastronom og frisør. Praktikcentret varetager information og vejledningsopgaver i samarbejde med andre skoler på følgende uddannelser: Elektriker, data- og kommunikationsuddannelsen (SDE, EUC SYD) Anlægsgartner (Jordbrugets Uddannelsescenter Aarhus) Klinikassistentuddannelsen (SKT). I målet om at opnå en hensigtsmæssig lokal, regional og landsdækkende arbejdsdeling baseret på hensynene til kvalitet, efterspørgsel og behov samarbejder HANSENBERG med andre skoler, hvor det er relevant. Samarbejdet skal medvirke til at sikre: Fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer Et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov Flest mulige praktikpladser i virksomheder. Praktikpladskonsulenterne er en integreret del af alle skolens uddannelsesaktiviteter og har fokus på elever i grundforløbet såvel som elever i skolepraktik, korte aftaler og elever, der uforskyldt mister deres uddannelsesaftale. Praktikcentret opretholder faglige og pædagogisk bæredygtige uddannelsesmiljøer ved at sikre så autentiske arbejdsforhold som muligt. Dette gøres gennem relevante opgaver, der registreres og styres via skolens interne ordrestyringssystem. Instruktørerne vurderer opgavens kvalitet og niveau i forhold til elevernes progression jf. praktikmålene. Opgavernes kvalitet sikres gennem samarbejdet med praktikcenterudvalget, virksomheder, frivillige organisationer, kommuner og mindre kunder, hvor opgaven vurderes ikke at være konkurrenceforvridende. Praktikcentret tilbyder, at praktikmålene tilegnes under værkstedslignende forhold. Til opgaver, hvor der stilles særlige fysiske krav, vil skolen indgå samarbejdsaftaler med virksomhederne om at benytte deres lokaliteter og dermed flytte skolepraktikken i en periode. Ved optagelse i Praktikcentret indgår eleven hvis EMMA-kriterierne er opfyldt en skoleaftale om den fortsatte uddannelse. Skoleaftalen indgås efter grundforløbets afslutning. I den forbindelse udarbejdes også en plan, der kan understøtte elevens praktikpladssøgning. 20

21 Eksamensregler Skolens eksamensreglement Eksamenshåndbog Samarbejde med virksomheden om afholdelse af prøver og udstedelse af bevis Det faglige Udvalg har til opgave at medvirke ved kvalitetssikring af uddannelsen, jf. BEK 367 af 19. april For skoleundervisningens del foregår det i et samarbejde mellem fagets repræsentanter, skolen og Det lokale Uddannelsesudvalg. Mesterlære Den grundlæggende praktiske oplæring erstatter uddannelsens grundforløb. Denne foregår i virksomheden og varer normalt 1 år. Elevens uddannelsesplan kan tilrettelægges, så der i løbet af den praktiske oplæring også indgår undervisning på skolen. Undervisningen fra grundforløbet kan flyttes til hovedforløbet. Ved afslutningen af den praktiske oplæring skal eleven løse en praktisk opgave, som udarbejdes af skolen og virksomheden i fællesskab. Opgaven tager udgangspunkt i elevens oplæring i virksomheden. Opgaven løses i virksomheden og indgår i en vurdering af elevens kompetencer. Herved sikres det, at eleven har opnået de nødvendige kompetencer for at kunne starte på uddannelsens hovedforløb. Ved skoleperiodens afslutning udstedes et bevis på gennemført grundforløb eller praktisk oplæring. Beviset udstedes efter en samlet vurdering af, om eleven har opnået de nødvendige faglige, almene og personlige kompetencer for at kunne begynde på uddannelsens hovedforløb. Der udstedes endvidere bevis for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Udstedelse af bevis for praktisk oplæring sker på baggrund af samarbejde med elevens praktikvirksomhed. Overgangsordninger De nye regler om de nye uddannelser Følgende regler om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser er standard i de nye uddannelsesbekendtgørelser om de nye erhvervsuddannelser: 8. (I nogle bekendtgørelser 7) Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august Stk. 2. Elever, der påbegynder eller er påbegyndt den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. 21

22 Stk. 3. Elever, der på tidspunktet for påbegyndelsen af den tilsvarende hidtidige erhvervsuddannelse var fyldt 25 år, skal ved overgang til uddannelsen efter stk. 2 gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv). Bestemmelsen i stk. 1 om at bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2015 betyder, at reglerne i bekendtgørelsen gælder for den pågældende uddannelse og undervisning fra denne dato. Som det fremgår ovenfor, er reglerne ikke umiddelbart for elever, som er begyndt på den hidtidige tilsvarende erhvervsuddannelse før den 1. august 2015, og som fortsat er i gang med uddannelsen efter denne dato. Derfor er det i stk. 2 fastsat, at sådanne elever kan overgå til den nye uddannelse efter overgangsordninger, som skolen fastsætter. Hvis en igangværende elev og dennes eventuelle praktikvirksomhed ønsker det, kan eleven overgå til de nye grund- og henholdsvis hovedforløb, hvis eleven ellers opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Skolen skal fastsættes overgangsordninger herfor. Dette følger af bestemmelsen i stk. 2. En overgangsordning for en elev, som var fyldt 25 år ved uddannelsens begyndelse, skal respektere reglen i stk. 3 om, at eleven så skal følge reglerne om EUV. Overgangsordninger fastsat af skolen For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der træder i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering af, om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. 22

23 Den lokale undervisningsplan (sektion 3) Læringselementer (projekter/kurser) Afsnittet henfører til hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 2, 3, 5, 6 og 7. Beskrivelsen af læringselementerne (projekter/kurser) er det centrale i den lokale undervisningsplan, da det er her, den lokale praksis beskrives. Beskrivelsen af læringselementerne (projekter/kurser) omfatter følgende punkter: Visuelle EUD-oversigter over skoleperiodens opbygning; herunder faglige mål, læringselementer (projekter/kurser) og bedømmelser. (modellen er tredelt) Beskrivelsesrammen til grundfag, valgfag og bonusfag EUX undervisningsbeskrivelser til de studierettede fag 23

24 Visuel oversigt over skoleperiodens opbygning; herunder faglige mål, læringselementer (projekter/kurser) og bedømmelser EUD-oversigt over skoleperiodens placering af fag og faglige mål for Grundforløb 2 Fag Uddannelsesspecifikke fag, grundfag og valgfag Placering i læringselementer Uddannelsesspecifikke fag 12 uger Faglige / Kompetencemål / Målpinde Niveau Formativ evaluering / Lærende feedback Eleverne skal opnå kompetencer på grundlæggende niveau inden for følgende områder. 1. Elektriske grundbegreber strøm, spænding, modstand, effekt, induktion, induktion og kapacitet. Skal kende måleenheder, forkortelser og formelbetegnelser. Skal kunne lave beregninger og målinger, på serie- og parallelforbindelser ved AC og DC. 2. Kunne forstå begreberne induktion, magnetisme, frekvens, aktiv- reaktivog tilsyneladende effekt, herunder cosinus, sinus, arbejde og virkningsgrad, og udføre enkle beregninger af disse begreber. Kende forskel på vekselstrøm AC, og Jævnstrøm/elektromotorisk kraft DC. 3. Kunne udføre beregninger på ohmske og induktive belastninger. Faseforskydning og fasekompensering. 4. Kendskab til transformere. Omsætningsforhold, strøm, spænding og tab/virkningsgrad. 5. Kendskab til grundlæggende analoge og digitale komponenter. 6. Kendskab til el-forsyningsnettet, produktion, transmission og de miljømæssige konsekvenser heraf. 7. Installere stikledning, målerafsætning, gruppetavle i bolig, samt tilslutte installationen i spændingsløs tilstand i overensstemmelse med gældende regler om direkte- og indirekte berøring. 8. Dimensionere kabler og sikringer i overensstemmelse med gældende love og regler. Dokumentation (jf. bilag 2 bek. 1010) Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, fx temaopgaver, synopsis, port folie, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt. Summativ Evaluering / Karakter Afsluttende standpunktsbedømmelse (jf. bilag 2 bek. 1010, 5.2) Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. Grundforløbsprøven (jf. bilag 2 bek. 1010) Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, grundforløbsprøven. 24

25 9. Installere belysning, lysstyring, kraftinstallation i bolig ud fra tegning og beskrivelse. Herunder hører motorinstallation med start/stop og reversering. Virkningsgrad. 10. Udvælge korrekt installations materiel, ud fra tegninger og i henhold til fabrikantens forskrifter. 11. Anvende det korrekte værktøj. Herunder vedligeholdelse heraf. 12. Udføre enkle svagstrømsinstallationer i bolig. Tele, antenne, data. 13. Udføre kontrol, eftersyn og afprøvning af installation inden ibrugtagning. Herunder måling og fejlfinding ifølge dokumentation. 14. Udarbejde relevant dokumentation i forhold til installation. 15. Udføre elinstallation sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler i forhold til personer, dyr og ejendom. 16. Viden om kundebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer ved god kundeservice. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået. Elektriske grundbegreber. Serie- /paral- og blandede forbindelser. Spændingsfald og spændingskilder Derudover skal eleverne have følgende certikatiseringer: Instruktion i arbejde på eller nær ved spændingsførende dele. Kompetencer svarende til førstehjælp på mellem niveau. Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse. Certifikat i opstilling af rulle- og bukkestilladser. 1. Elektriske grundbegreber strøm, spænding, modstand, effekt, induktion, induktion og kapacitet. Skal kende måleenheder, forkortelser og formelbetegnelser. Skal kunne lave beregninger og målinger, på serieog parallelforbindelser ved AC og DC. 2.Kunne forstå begreberne induktion, magnetisme, frekvens, aktiv- reaktiv- og tilsyneladende effekt, herunder cosinus, sinus, arbejde og virkningsgrad, og udføre enkle beregninger af disse begreber. Kende forskel på vekselstrøm AC, og Jævnstrøm/elektromotorisk kraft DC. 25

26 Tændingssystemer 3. Kunne udføre beregninger på ohmske og induktive belastninger. Faseforskydning og fasekompensering. Transmissionsnet. Bekendtgørelse 9. Installere belysning, lysstyring, kraftinstallation i bolig ud fra tegning og beskrivelse. Herunder hører motorinstallation med start/stop og reversering. Virkningsgrad. 10. Udvælge korrekt installations materiel, ud fra tegninger og i henhold til fabrikantens forskrifter. Relæteknik. Pc-Schematic 6. Kendskab til el-forsyningsnettet, produktion, transmission og de miljømæssige konsekvenser heraf. 7. Installere stikledning, målerafsætning, gruppetavle i bolig, samt tilslutte installationen i spændingsløs tilstand i overensstemmelse med gældende regler om direkte- og indirekte berøring. 8. Dimensionere kabler og sikringer i overensstemmelse med gældende love og regler. 13. Udføre kontrol, eftersyn og afprøvning af installation inden ibrugtagning. Herunder måling og fejlfinding ifølge dokumentation. 15. Udføre elinstallation sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler i forhold til personer, dyr og ejendom. Transformer 9.Installere belysning, lysstyring, kraftinstallation i bolig ud fra tegning og beskrivelse. Herunder hører motorinstallation med start/stop og reversering. Virkningsgrad. 14. Udarbejde relevant dokumentation i forhold til installation. 26

27 1-faset vekselstrømsteori 4.Kendskab til transformere. Omsætningsforhold, strøm, spænding og tab/virkningsgrad. Praktisk arbejde i stand 1.Elektriske grundbegreber strøm, spænding, modstand, effekt, induktion, induktion og kapacitet. Skal kende måleenheder, forkortelser og formelbetegnelser. Skal kunne lave beregninger og målinger, på serieog parallelforbindelser ved AC og DC. 3. Kunne udføre beregninger på ohmske og induktive belastninger. Faseforskydning og fasekompensering. 5. Kendskab til grundlæggende analoge og digitale komponenter. 7. Installere stikledning, målerafsætning, gruppetavle i bolig, samt tilslutte installationen i spændingsløs tilstand i overensstemmelse med gældende regler om direkte- og indirekte berøring. 8.Dimensionere kabler og sikringer i overensstemmelse med gældende love og regler. 9.Installere belysning, lysstyring, kraftinstallation i bolig ud fra tegning og beskrivelse. Herunder hører motorinstallation med start/stop og reversering. Virkningsgrad. 10.Udvælge korrekt installations materiel, ud fra tegninger og i henhold til fabrikantens forskrifter. 11.Anvende det korrekte værktøj. Herunder vedligeholdelse heraf. 12.Udføre enkle svagstrømsinstallationer i bolig. Tele, antenne, data. 13.Udføre kontrol, eftersyn og afprøvning af installation inden ibrugtagning. Herunder måling og fejlfinding ifølge dokumentation. 14.Udarbejde relevant dokumentation i forhold til installation. 27

28 Grundforløbsprøve 15.Udføre elinstallation sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler i forhold til personer, dyr og ejendom. Grundforløbsprøven skal især vise elevens kompetencer indenfor følgende områder: 1. Elevens teoretiske viden om de emner, som den skriftlige prøve omfatter. 2. Elevens viden om og evne til at udføre praktisk fagligt el-arbejde med vægt på: Elektriske grundbegreber, Ohmske og induktive belastninger og virkningsgrad, Installation af stikledning, målerafsætning og gruppetavle i boliger og tilslutning af tilhørende kabler og ledninger i spændingsløse anlæg, samt installation af forskriftsmæssig beskyttelse mod direkte og indirekte berøring, Udførelse og anvendelse af el-tekniske tegninger og diagrammer for relevant installationsarbejde, Dimensionering af kabler og sikringer i overensstemmelse med gældende love, regler og standarder, Belysning, lysstyring og kraftinstallationer i boliger ud fra tegninger og beskrivelser samt 1- og 3-fasede asynkrone motorinstallationer, herunder start-/stopfunktion og reversering efter gældende love, regler og standarder, Vælge installationsmateriel og anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens forskrifter, Udføre eftersyn og afprøvning før idriftsætning af installationer samt udføre målinger og fejlfinding på installationer, Udarbejde relevant dokumentation i forhold til udført installationsarbejde, Udføre arbejdsopgaver sikkerheds- og miljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler, herunder skabe sikkerhed for personer, husdyr og ejendom mod de farer og skader, som kan opstå ved normalbrug af elektriske installationer, Udføre arbejde på og nær ved spændingsløse og spændingsførende installationer i boliger, Anvende viden om servicebegrebet, kundepsykologi og de afgørende faktorer i forhold til at udføre en god kundeservice, såvel internt i virksomheden som eksternt hos kunder. Grundfag 2 uger Dansk E De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Kommunikation 1. Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation 2. Eleven kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre E Løbende evaluering Elevens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til ele- Afsluttende prøve 28

29 3. Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling 4. Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation 5. Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Læsning 1. Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst 2. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag 3. Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Fortolkning 1. Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster 2. Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Fremstilling 1. Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation 2. Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen 3. Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog 4. Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse vens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens videre uddannelse og i forhold til elevens personlige udvikling. Elevens dokumentation opsamles i en arbejdsportfolio, som indgår som grundlag for dels den løbende evaluering og dels den afsluttende standpunktsbedømmelse. Eleven udvælger fra sin arbejdsportfolio før undervisningens afslutning et eller flere teksteksempler til en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen udgør en del af eksamensgrundlaget ved den afsluttende prøve. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. 29

30 Grundfag Matematik D 2.1. Faglige mål D 2 uger Undervisningens mål er, at eleven kan: 1. Anvende matematisk modellering til løsning af opgaver og undersøgelse af spørgsmål fra erhverv, hverdag eller samfund, herunder opstilling, afgrænsning og løsning af opgaven samt fortolkning af det fremkomne resultat (modelleringsog ræsonnementskompetence), 2. anvende tal og ukendte symboler samt opstille og anvende kendte formeludtryk (symbolkompetence), 3. forstå, anvende og gøre rede for matematiske definitioner, begreber, og tankegang og metoder (tankegangs- og repræsentationskompetence), 4. kommunikere mundtligt og skriftligt om matematikken og dens anvendelse, herunder veksle mellem hverdagssproget og det matematiske symbolsprog (kommunikationskompetence) og 5. anvende relevante hjælpemidler (hjælpemiddelkompetence) Tal- og symbolbehandling 1. Almindelige regneoperationer med tal og symboludtryk 2. Brøkregning 3. Procent, potens og rod 4. Anvendelse af regnetekniske hjælpemidler 5. Løsning af ligninger af første grad samt to ligninger med to ubekendte Erhvervsfagligt emne/projektforløb Projektforløb I undervisningen inddrages et projektforløb, hvor eleven får mulighed for at anvende matematikken til at undersøge spørgsmål af praktisk karakter ved hjælp af matematisk modellering. Hvor undervisningen er obligatorisk i en uddannelse, tages der udgangspunkt i situationer fra elevens erhverv. Der kan eventuelt inddrages andre forhold. Hvor undervisningen er tilvalgt, findes emnet for projektet i erhverv, det private liv eller samfundet. 30

31 Projektforløbet har udgangspunkt i et projektoplæg udarbejdet af læreren. Projektoplægget fastsætter rammerne for projektet og sikrer et tilstrækkeligt matematisk niveau. Projektforløbet skal give eleven mulighed for at arbejde med opstilling, afgrænsning, løsning og konklusion på spørgsmålene samt fortolkning af resultatet Supplerende stof Der vælges mindst to af emnerne geometri, funktioner og grafer samt statistik Geometri 1. Plangeometriske figurer 2. Rumlige figurer 3. Trigonometriske formler for retvinklede trekanter samt sinus- og cosinusrelationerne Funktioner og grafer 1. Koordinatsystemet 2. Funktionsbegrebet 3. Ligefrem og omvendt proportionalitet med tilhørende grafisk beskrivelse og løsning af ligninger og uligheder, herunder løsning af to ligninger med to ubekendte 4. Procentuel vækst, herunder rentesregning, med tilhørende grafisk fremstilling E Statistik 1. Empiriske observationssæt, herunder grafiske beskrivelser 2. Udtræk fra database og opstilling af tabeller 3. Grafisk beskrivelse af observationssæt, herunder frekvensfunktioner og sumfunktioner 4. Fastsættelse af fraktiler Fysik E 2.1. Faglige mål 31

32 Undervisningens mål er, at eleven: 1. Har kendskab til brug af fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver, 2. kan udføre beregninger ved anvendelse af fysiske formler, 3. har kendskab til fysiske fænomener og iagttagelser samt kan forholde sig til fysikfaglige problemstillinger fra sit uddannelsesområde, 4. under vejledning kan planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter samt redegøre for eksperimenternes formål, 5. kan registrere og anvende eksperimentelle data hensigtsmæssigt, 6. under vejledning kan udarbejde dokumentation for eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af både hverdagssprog og fagets sprog og 7. kan medvirke til at udvælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation Energi 1. Energikilder, energiformer og energiomsætning 2. Energiforbrug, effekt og virkningsgrad 3. Eksperimentel og kvantitativ behandling af omsætningen mellem energiformer Fysik og teknologi 1. Behandling af relevante fysiske emner som knytter sig til elevens erhvervsuddannelse 2.3. Supplerende stof Det supplerende stof vælges blandt følgende områder: 1. Mekanik 32

33 2. Tryk 3. Elektricitet og magnetisme 4. Varme 5. Bølger Valgfag (jf. 32 bek. 1010) Pt. ingen valgfag. Der arbejdes på et valgfag: Grundlæggende robotteknologi (60 timer) Grundfag Støttefag Bonusfag 4 uger Certifikatundervisning 1) Instruktion i arbejde nær ved eller under spænding jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen. 2) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brandog sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september ) Certifikat for opfyldelse af Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav til opstilling m.v. af rulle- og bukkestillads. Certifikat/bevis 33

34 Bevægelse og motion 45 min. dagligt Et afbræk fra den øvrige undervisning Eksempler på aktiviteter eller brug evt. nedenstående link fra Lager- og terminaluddannelsen 34

35 EUD-forløbsoversigt over skoleperiodens placering af læringselementer (projekter/kurser) Læringsaktivitet: Grundforløb 2 20 uger uge Elektriske grundbegreber. Serie-/paral- og blandede forbindelser. Spændingsfald og spændingskilder. Tændingssystemer. Transmissionsnet. Bekendtgørelse. Relæteknik. Pc-Schematic. Transformer. 1-faset vekselstrømsteori. Praktisk arbejede i stand. husinstallation Grundforløbsprøven Praktikpladssøgning Grundfag: Matematik D Fysik E Valgfag: Grundlæggende robotteknologi (under udarbejdelse) Træningsbanen: Obligatorisk valgfag 2 timer/ugen Motion og Bevægelse Info 1 (2-4 uger efter Der arbejdes løbende med emnet start) Info 2 (uge 18, 19 og 21) 35

36 EUD-bedømmelsesoversigt - oversigt over skoleperiodens bedømmelser Faglige kompetencer Læringselementer Elektriske grundbegreber. Serie-/paral- og blandede forbindelser. Spændingsfald og spændingskilder. uge Skriftlig prøve Tændingssystemer Transmissionsnet. Bekendtgørelse Relæteknik. Pc-Schematic Praktisk arbejde Løbende evaluering Praktisk arb. Tegne dokumentation i Pc-schematic Transformer 1-faset vekselstrømsteori Skriftlig prøve Skriftlig prøve Praktisk arbejede i stand. husinstallation Grundforløbsprøve 36

37 Grundfag: Dansk E 1. aflevering m. karakter 2. aflevering m. karakter 3. aflevering m. karakter 4. aflevering m. karakter 5. aflevering m. karakter Standpunktskarakter Evt. eksamen Matematik D Fysik E Valgfag Grundlæggende robotteknologi (under udarbejdelse) Certifikatundervisning: Førstehjælp Elementær Brandbekæmpelse Rulle- og bukkestillads Opstart af portfolio. Skriftlig test Uge 11 Dokumentation 1 Projekt forløb Skriftlig sluttest + standpunktskarakter Evt. eksamen Uge 22 Dokumentation 2 Standpunktskarakter Evt. eksamen Certifikat/bevis Personlige kompetencer Arbejde under spænding. Samtale Samtale, klar til grundforløbsprøve? Evt. opsamling på elever der hænger ) Introduktion Afsluttende samtale 37

38 38

39 Uddannelsesspecifikt fag Elektriker Vejledende uddannelsestid 12 uger. Det uddannelsesspecifikke fag indeholder. Grundlæggende El-teori. Tændingssystemer. Kendskab til bekendtgørelse. SB6 Dokumentation. Pc-Schematic. Relæteknik. GF projekt. (praktisk arbejde i stand) Derudover skal eleverne have. Instruktion i arbejde på eller nær ved spændingsførende dele. Kompetencer svarende til førstehjælp på mellem niveau. (certifikat) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse. (certifikat) Kompetencer i opstilling af rulle og bukkestilladser. (certifikat) Fagets formål og profil Fagets formål Formålet med faget er, at eleven udvikler kompetence til at vælge og anvende uddannelsens anerkendte metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. endvidere er det formålet, at eleven udvikler kompetence til at indgå i og dokumentere arbejdsprocesser, der er typiske for uddannelsen. Eleven lærer at anvende eksisterende faglig dokumentation. 39

40 Eleven lærer gennem praktisk metodelære at forstå og anvende relevante arbejdsmetoder. Tilegnelse af uddannelsesspecifikke metoder er genstanden for undervisningen. Eleven skal kunne anvende forskellige arbejdsprocesser og arbejdsmetoder og kunne vælge hensigtsmæssige metoder. Eleven kan anvende almindeligt anerkendte værktøjer inden for uddannelsen. Eleven lærer at beskrive og evaluere egne arbejdsprocesser gennem løsning af grundlæggende praktiske problemstillinger i forhold til uddannelsen. Eleven lærer at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation til at præcisere, erkende og evaluere egen faglig læring. Eleven udvikler kompetence til at kunne anvende fagudtryk og forstå almindeligt anvendte faglige begreber. Tilegnelse af faglige udtryk og begreber giver eleven grundlag for at kommunikere med andre fagpersoner om løsning af faglige problemstillinger. Eleven udvikler kompetence til at arbejde innovativt i grundlæggende og relevante arbejdsprocesser. Eleven lærer om innovationsprocesser gennem praktiske projekter. Faget skal give eleven grundlag for at overveje og vurdere nye idéer og alternative muligheder for opgaveløsning i relevante undervisningsprojekter. Eleven udvikler kompetence til at tilrettelægge og følge en arbejdsplan og lærer at samarbejde med andre om løsning af praktiske opgaver. Eleven lærer at udføre den nødvendige koordinering af de enkelte elementer i en arbejdsproces. Fagets profil For alle læringsaktiviteter gør nedenstående sig sig gældende ift. metoder, processer og materialer: Metoder: teoretisk gennemgang, diskussion, opgaveløsning. Ved praktiske opgaver: instruktion, praktisk arbejde. Processer : instruktion, praktisk arbejde. Materialer: der anvendes relevant el-elteoretisk litteratur til den teoretiske del. Der udføres praktiske øvelser, på relevant plan for at give forståelse for emnet. Der skal opnås certifikater i: Førstehjælp Brandbekæmpelse Rulle og bukkestilladser 40

41 Faglige mål og fagligt indhold Faglige mål Eleven har grundlæggende viden på følgende områder inden for (skriv uddannelsen): Elektriker Eleven har færdigheder i an anvende følgende grundlæggende metoder og redskaber til løsning af enkle opgaver under overholdelse af relevante forskrifter: se Elevplan Eleven har færdigheder i at kunne korrigere for følgende fejl eller afvigelser fra en plan eller standard: se Elevplan Eleven har kompetence til at kunne: se Elevplan Certifikater, eleven gennem undervisning i dette fag skal have opnået (evt. have opnået kompetence svarende til): 1) Instruktion i arbejde nær ved eller under spænding jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen. 2) Kompetencer svarende til førstehjælp, mellem niveau, efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. 1. september ) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september ) Certifikat for opfyldelse af Arbejdstilsynets uddannelsesmæssige krav til opstilling m.v. af rulle- og bukkestillads. 41

42 Fagligt indhold Skolen beskriver herunder, hvordan elevens opnåelse af certifikater/kompetence svarende til eventuelle certifikatkrav indgår i det faglige indhold. Instruktion i arbejde nær ved eller under spænding jf. stærkstrømsbekendtgørelsen. Emnet behandles i forbindelse med afprøvning af de af eleverne udførte udførte installationer. Førstehjælp Elementær brandbekæmpelse Rulle og bukkestilladser Ovenstående afvikles som seperate kurser. Tilrettelæggelse Didaktiske principper Undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsfaglige emner og problemstillinger, således at eleven udfordres fagligt i emner knyttet til den valgte uddannelse. Undervisningens bærende element er faglige eksperimenter, cases og værkstedsarbejde. Digitale medier skal inddrages, hvor det er relevant, og hvor det støtter elevens målopfyldelse. Undervisningen tilrettelægges på grundlag af anvendelsesorienterede faglige problemstillinger. Det problemorienterede, induktive og kollaborative undervisningsprincip har en central plads i tilrettelæggelsen af undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges med fokus på elevens undersøgende, eksperimenterende og reflekterende praksis. Undervisningen skal støtte elevens indlæring på tværs af fag, understøtte elevens faglige nysgerrighed. Undervisningen tilrettelægges, så den understøtter elevens faglige progression og medvirker til at udvikle elevens faglige og personlige identitet. 42

43 Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges helhedsorienteret og praksisbaseret med anvendelse af varierede arbejdsformer, der styrker elevens læring. Digitale medier og værktøjer inddrages systematisk. Undervisningen organiseres om cases og projekter, der fremmer innovativ refleksion og opgaveløsning. I undervisningen anvendes forskellige arbejdsformer, der vælges i forhold til uddannelsens erhvervsfaglige karakteristika, samspil mellem fag og styrkelse af elevens læring. Samspil med andre fag Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag tilrettelægges i sammenhæng med undervisningen i de øvrige fag i grundforløbets 2. del. Der arbejdes med konkrete projekter/forløb i et samarbejde med grundfagene. Den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen i faget Her beskriver skolen, hvordan fagets mål og indhold og de didaktiske principper danner grundlag for den konkrete tilrettelæggelse af undervisningen, arbejdsformer og samspil med de øvrige fag i grundforløbets 2. Del Der arbejdes med sammenhængende konkrete forløb/projekter for grundfagene. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, fx temaopgaver, synopsis, port folie, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt. Produkter i form af installationer. Port folie 2-3 rapporter 43

44 Krav til elevens dokumentation Her beskriver skolen de konkrete krav, der stilles til elevens dokumentation i faget Der er ingen specifikke udførelses eller beståelseskrav. Evaluering og bedømmelse Løbende evaluering Eleven skal i løbet af undervisningen opnå en klar opfattelse af fagets mål samt af egne udfordringer og egne handlemuligheder i forhold til at kunne opfylde målene. Dette skal ske gennem individuel vejledning og feedback i forhold til de læreprocesser og produkter, som indgår i undervisningens aktiviteter. Desuden inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen er de faglige mål. Afsluttende standpunktsbedømmelse Der gives en afsluttende standpunktskarakter efter 7-trins skalaen. Standpunktskarakteren udtrykker elevens opfyldelse af fagets mål. Afsluttende prøve Ved afslutningen af undervisningen afholdes en prøve, Grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af 3, stk. 2, i hovedbekendtgørelsen. Opgaven skal være praktisk funderet, men behøver ikke at bestå af en praktisk udført opgave. Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået. Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter. Skolen fastsætter, hvilke digitale læremidler eleven har adgang til under prøven. Skolens fastsætter prøvens varighed efter reglerne i hovedbekendtgørelsen. 44

45 Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget består af: En komplet praktikstand (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) El-teknisk dokumentation (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) Et lodtrukket el-teknisk spørgsmål. Bedømmelsesgrundlag Bedømmelse foretages ud fra en helhedsvurdering, dog skal den skriftlige prøve være bestået. En skriftlig teoretisk el-teknisk prøve på 2 timer (skal bestås), (Bedømmes/rettes af faglærer. Den rettede prøve fremvises ved den mundtlige prøve) En komplet praktikstand, (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) El-teknisk dokumentation, (Udføres som en del af det uddannelsesspecifikke fag) Elevens mundtlige præstation, herunder elevens besvarelse af det el-tekniske spørgsmål. 45

46 Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier for elevens praktikstand Der lægges især vægt på, at: Elevens arbejde er udført således, at der ikke er unødig risiko for farligt elektrisk stød eller andre sikkerhedsog miljømæssige risici, Elevens praktiske arbejde overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen, Elevens praktiske arbejde er i overvejende grad udført således, at det overholder målangivelser samt fremstår visuelt pænt (herunder bl.a. symmetrisk og i lod og vatter), Elevens praktiske arbejde overholder de almindeligste love og regler for elinstallationer i boliger og i det fri (herunder regler for beskyttelse mod elektrisk stød, tæthedskrav, afstandskrav mm.). Bedømmelseskriterier for elevens el-tekniske dokumentation Der lægges især vægt på, at: Elevens el-tekniske dokumentation overholder minimumskravene i projektbeskrivelsen, Der er overensstemmelse mellem elevens praktiske arbejde og den el-tekniske dokumentation, Eleven anvender i overvejende grad de korrekte symboler og elektriske grundbegreber, Elevens el-tekniske dokumentation fremstår sammenhængende. Bedømmelseskriterier for elevens mundtlige fremlæggelse Der lægges især vægt på, at: Eleven kan redegøre for beskyttelse mod elektrisk stød i en bolig (herunder formål og virkemåde for fejlstrømsafbryderen, beskyttelsesledere og udligningsforbindelser, samt for isolation og for kapslinger mm., Eleven forstår og kan anvende elektriske grundbegreber for spænding, strøm, modstand, effekt og frekvens i de korrekte sammenhæng. Herunder også begrebet effektfaktor, Eleven kan forklare virkemåden for de almindelige tændingssystemer, der anvendes i boliger, Eleven, ud fra en asynkronmotors mærkeplade, kan forklare, hvordan motoren skal forbindes, hvordan omløbsretningen ændres, samt hvordan motor beskyttes mod overbelastning og kortslutning, Eleven kender navne og virkemåde på de komponenter, som er anvendt i den praktiske opgave, eller som indgår i den mundtlige fremlæggelse, Eleven kan redegøre for og udføre eftersyn og afprøvning i forbindelse med idriftsættelse af elevens 46

47 egen installation, samt udføre de tilhørende målinger, Eleven kan forklare virkemåden for simple styringer som f.eks. start, stop og reverseringer. 47

48 Grundfag Titel: Matematik, niveau D Matematik, niveau D Elevrettet beskrivelse Formålet med faget er, at du bliver i stand til at anvende matematisk modellering til løsning eller analyse af praktiske opgaver og til at kommunikere derom. Hvor faget indgår som obligatorisk del af en erhvervsuddannelse, bidrager det til din erhvervsfaglige kvalificering, således at du bliver i stand til at foretage beregninger inden for det relevante erhvervsområde. Den overordnede hensigt med faget er at udvikle dine matematiske kompetencer ved arbejde med det faglige stof. Det faglige stof fastsætter, hvilke matematiske emner og hvilken sværhedsgrad af stoffet du forventes at kunne bringe i anvendelse. Det fastsættes forud for undervisningen, hvordan kernestof og mål kombineres, så denne læring understøttes bedst muligt. Varighed 2 uger Elevens arbejdstid 28 undervisningstimer pr. uge 48

49 Elevforudsætninger Kompetencevurdering Kompetencevurderingen foretages med henblik på at vurdere elevens forudsætninger for uddannelsen. De undervisningsmæssige forudsætninger og behov afklares i løbet af uddannelsens første 2 uger. På baggrund af vurderingen udarbejdes en personlig uddannelsesplan. Kompetencevurderingen indebærer eventuelt godskrivning eller supplerende tilbud på baggrund af: Tidligere gennemført forløb Anden uddannelse Vurdering af reelle kompetencer Særlige behov Afklaringen resulterer i en tilpasset uddannelsesplan med eksempelvis: Fritagelse for eksamen og/eller for undervisning Praktikophold i virksomheder Mulighed for at arbejde mere med de obligatoriske fag Fag på højere niveau Særlig støtte. Uddannelsesplanen føres ajour, når der sker ændringer i elevens forløb, som minimum ved overgang fra grund- til hovedforløb samt ved valg af valgfri undervisning. Der gennemføres tre forskellige modeller for kompetencevurdering i forhold til tre elevgrupper: Elever, som alene har skolebaggrund: Eleven vurderes ved en samtale, og der gives primært godskrivning på baggrund af dokumentation for opnåede kompetencer. Behov for særlig støtte afdækkes ved samtalen. Elever, som har nogen praktisk erfaring fra fritidsjob eller kortere jobforløb, og som efter samtalen formodes at kunne godskrives for dele af uddannelsen. Efter den indledende samtale gennemfører eleven grundforløbets første aktivitet, og lærerne vurderer derefter, om der skal afkortes i forløbet. Forløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. Elever med meget erfaring, særligt voksne elever, hvor det efter samtalen formodes, at de kan godskrives for store dele af uddannelsen. Ansøgeren afprøves i et særligt forløb, der indeholder alle dele af uddannelsens indhold, og vurderes i forhold til uddannelsens samlede kompetencer. Derefter udarbejdes en uddannelsesplan for hele forløbet, og det faglige udvalg ansøges om afkortelse af forløbet. Kompetencevurderingsforløbet er beskrevet som læringsaktivitet i Elevplan. 49

50 Læringselementer Følgende læringselementer indgår i faget: - Tal og symbolbehandling - Erhvervsfagligt emne/projektforløb - Geometri - Funktioner og grafer - Statistik Læringsmiljø Lærerrolle Din lærer vil have rollen som faglig vejleder og vil sammen med dig tilrettelægge din (og din gruppes) arbejde. Læreren vil give dig oplæg til de forskellige læringselementer og vil alt efter dit behov støtte dig igennem processen. Din kontaktlærer vil vejlede dig i forhold til din uddannelsesplan. Elevrolle Du skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra den givne procesplan og er ansvarlig for, at denne overholdes. Eventuelle problemer skal du løse, eventuelt i samarbejde med din gruppe, lærer, faglige vejleder eller kontaktlærer (alt efter problemets art). Sikkerhed For at undgå ulykker, farlige situationer eller ødelæggelse af udstyr skal du i forbindelse med arbejdet med de praktiske øvelser på øvelsesområdet udenfor kunne arbejde sikkerhedsmæssig forsvarligt med det udstyr, du anvender. I handling og holdning skal givne sikkerhedsregler overholdes. Krav til produkt og proces Undervejs i forløbet vil der være krav til aflevering af forskellige delrapporter eller opgaveløsninger. Ved afslutningen af læringselementet (projekt/kursus) skal du aflevere en rapport med følgende indhold: Beskrivelse af forløbet som du ser det. Kort beskrivelse af forløbets forskellige læringselementer. Kort beskrivelse af din læring og af, hvordan og hvornår du lærte mest. Undervisningsmaterialer Teoretisk matematikmaterialer samt relevante IT programmer. 50

51 Bedømmelser Evaluering Faglige kompetencer: Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte læringselementer. Til bedømmelsen skal du udføre en teoretisk og en praktisk opgave. I den teoretiske opgave skal du udføre en ruteplan. I den praktiske opgave skal du demonstrere, at du kan læsse og surre/stuve gods korrekt på et køretøj og desuden manøvre køretøjet med gods korrekt ved forskellige øvelser. I evalueringen vil der indgå: De faglige emner i læringselementet, hvordan du anvender udstyr/værktøj, finder data og anvender disse. Hvordan du gennemfører opgaverne i forhold til sikkerhed for dig selv, andre personer og udstyret. Din dokumentationsopgave. Bedømmelsen af dine faglige kompetencer resulterer i en karakter efter 7-trins-skalaen. Personlige kompetencer: Dine personlige kompetencer vil blive evalueret i forhold til, hvordan du fungerer i de forskellige undervisningssituationer, og der vil blive evalueret i forhold til kompetencer, der er væsentlige for at kunne fungere på en arbejdsplads. I evalueringen vil indgå: Dine evner til at samarbejde, herunder kommunikationsevne (kommunikationsspil). Dine evner og lyst til at tage ansvar og vise initiativ til at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Dine evner til at overholde aftaler og tid. Dokumentation Eleven udarbejder dokumentation af forskellige og relevante processer og produkter, fx temaopgaver, synopsis, port folie, eller anden faglig dokumentation. I dokumentationen kan indgå et fagligt produkt. Systematisk feedback Alle eleverne får en første, en anden og en tredje individuel samtale under skoleperioden (jf. oversigt over skoleperiodens bedømmelser standardskabelon). Evaluering og feedback / Summativ Der er en plan for læreren/lærerteamet, som fortæller, hvornår eleverne bliver evalueret, hvad de evalueres i forhold til, hvordan evalueringen foregår (= oversigt over skoleperiodens bedømmelser standardskabelon) Evaluering og feedback / Formativ Læreren og lærerteamet arbejder systematisk med feedback og fokuserer både på opgaven/produktet, processen og elevernes selvregulering ift. egne læreprocesser. 51

52 Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Lærerkvalifikationer: Lærer med kompetencer til at undervise matematik på D-niveau. Udstyrstype: PC Lokaletype: Teorilokale Deltagere min. / max.: Max. et hold pr. lærer Budget: - 52

53 Grundfag Titel: Dansk, niveau E Dansk, niveau E Elevrettet beskrivelse Du vil i faget øve arbejde med kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling af forskellige tekster og mundtlig kommunikation med direkte relevans for erhvervet, dagligdagen og den konkrete uddannelse. Varighed 2 uger Elevens arbejdstid 28 undervisningstimer pr. uge Elevforudsætninger Eleven har bestået afgangsprøve i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve (FSA) med karakteren 02 i gennemsnit eller den centralt stillede test i dansk og matematik og har de nødvendige personlige og sociale kompetencer (Uddannelsesparat). 53

54 Læringselementer Dansk Niveau E Kommunikation - Eleven kan kommunikere reflektere i almen og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation - Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre - Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling - Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomhedens interne og eksterne kommunikation - Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrette erhverv og elevens konkrette uddannelsesvalg Læsning - Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almen og erhvervsmæssig sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttyper og kontekst - Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdagen - Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen. Fortolkning - Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster - Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Fremstilling - Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekt skriftelige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen - Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete uddannelse 54

55 Læringsmiljø Undervisningen i grundfaget dansk tilrettelægges ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Der anvendes forskellige arbejdsformer og undervisningen tilrettelægges med faglig progression. Undervisningen omfatter erhvervsfaglige emner og problemstillinger med udgangspunkt i elevens valg af erhvervsfagligt hovedområde og fagretning. Undervisningen i et fag tilrettelægges i sammenhæng med den pågældende uddannelses erhvervsfaglige undervisning i videst muligt omfang. It inddrages i undervisningen, hvor det er relevant. Da HANSENBERG deltager i projekt Læseløft Syd er programmet Frontread valgt til at indgå i danskundervisningen. Lærerrolle Din lærer vil have rollen som faglig vejleder og vil sammen med dig tilrettelægge din (og din gruppes) arbejde. Læreren vil give dig oplæg til de forskellige læringsaktiviteter og vil alt efter dit behov støtte dig igennem processen. Elevrolle Du skal selv være aktiv i forhold til at planlægge og gennemføre arbejdet ud fra den givne undervisningsplan og er medansvarlig for, at denne overholdes. Eventuelle problemer skal du løse, eventuelt i samarbejde med din gruppe, lærer, faglige vejleder eller kontaktlærer (alt efter problemets art). Sikkerhed For at undgå ulykker, farlige situationer eller ødelæggelse af udstyr skal du i forbindelse med arbejdet med de praktiske øvelser på øvelsesområdet udenfor kunne arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt med det udstyr, du anvender. I handling og holdning skal givne sikkerhedsregler overholdes. Krav til produkt og proces Undervejs i forløbet vil der være krav til aflevering af forskellige delrapporter eller opgaveløsninger. Ved afslutningen af læringselementet skal du til mundtlig eksamen, hvis faget bliver udtrukket. Undervisningsmaterialer Teoretiske danskmaterialer samt relevante IT programmer Bedømmelser Evaluering Faglige kompetencer: Dine faglige kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte læringselementer. Med fokus på kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. 55

56 Systematisk feedback Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i forhold til faget og elevens fremtidige erhverv. Evaluering og summativ feedback Der er en plan for læreren/lærerteamet, som fortæller, hvornår eleverne bliver evalueret, hvad de evalueres i forhold til, hvordan evalueringen foregår (jf. oversigt over skoleperiodens bedømmelser). Evaluering og formativ feedback Læreren og lærerteamet arbejder systematisk med feedback og fokuserer både på opgaven/produktet, processen og elevernes selvregulering ift. egne læreprocesser (jf. oversigt over skoleperiodens bedømmelser). Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Lærerkvalifikationer: Lærer der minimum har undervisningskompetencer på dansk E-niveau. Udstyrstype: It udstyr, dansk teoretiske materialer og fagrettet materiale Lokaletype: Teorilokale Deltagere min. / max.: Max et hold pr. lærer. Budget: - 56

57 Grundfag Titel: Fysik E Fysik E (UVM nr ) Elevrettet beskrivelse Fysik omfatter menneskets forsøg på gennem hypoteser, eksperimenter og observationer at opnå en struktureret forståelse af verden. Faget er primært virkelighedsnært og praktisk, og inddrager eksperimentelt arbejde, teoretiske forklaringer, modeller, begreber og metoder. Arbejdet med fysikkens sprog og begreber er en del af faget. Der veksles mellem teoretisk og praktisk arbejde. Varighed Niveau E: 2,0 uger Elevens arbejdstid 74 timer jævnt fordelt over ugerne 3 til 24 Elevforudsætninger Det forventes at eleverne medbringer computer (kan lånes på skolen) og lommeregner. I forbindelse med dokumentation kan der forekomme hjemmearbejde. 57

58 Læringselementer Fysik, EUD/EUX, F-C fra online.praxis.dk danner baggrund for den teoretiske del. Ud over materialets øvelser og opgaver er der lavet større arbejder med: Energi: Hvilke oplysninger kan man få af mærkningen på en elkedel? Og hvordan kan man måle og regne på effektivitet? Mekanik: Fokus på potentiel energi, som vandkraft i forhold til el produktion. Elektricitet og Magnetisme: Hvordan produceres el, hvordan transporteres det og hvad sker der ved forbrugeren? Fokus er på induktion og transformer. Læringsmiljø Beskrivelse af aktiviteternes indhold: Energi: Hvilke oplysninger kan man få af mærkningen på en elkedel? Og hvordan kan man måle og regne på effektivitet? Mekanik: Fokus på potentiel energi, som vandkraft i forhold til el produktion. Elektricitet og Magnetisme: Hvordan produceres el, hvordan transporteres det og hvad sker der ved forbrugeren? Fokus er på induktion og transformer. Undervisningen veksler mellem teori og praktisk arbejde med forsøg. Der er løbende dialog om hvilke formler/metoder der bruges hvor, hvornår og hvorfor. Når du har været igennem dette forløb kan du: Finde nytteværdien for et elektrisk apparat, både den teoretiske ud fra data og den reelle ud fra konkrete målinger Beregne energibehovet for at opvarme en mængde vand Bruge fysiske formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske opgaver. Foretage beregninger ved anvendelse af fysiske formler. Under vejledning planlægge og udføre kvalitative og kvantitative fysiske eksperimenter samt redegøre for eksperimenternes formål. Registrere og anvende eksperimentelle data hensigtsmæssigt. Under vejledning udarbejde dokumentation for eksperimenter og formidle resultater ved anvendelse af både hverdagssprog og fagets sprog. Medvirke til at udvælge og anvende relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling, dokumentation og præsentation. 58

59 Undervisningsmaterialer Udstyr: Trefaset generator-model, 3 spændingsmålere til Pasco for visning af de tre faser, laboratorie-strømforsyning, Det er vigtigt, at udstyret er til rådighed i hele forløbet, så spørgsmål og problemer kan løses undervejs. Bøger: Fysik, EUD/EUX, F-C fra online.praxis.dk danner baggrund for den teoretiske del. Bedømmelser Dokumentation Eleven skal udarbejde 2 dokumentation over forskellige og relevante processer og produkter, fx temaopgaver, synopsis, port folie, eller anden faglig dokumentation. Eksamen Forløbet afsluttes med en mundtlig eksamen med udgangspunkt i den ene af de to dokumentationer. Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr Lærerkvalifikationer: Fysik: Læreren skal som minimum have linjefag i fysik/kemi eller tilsvarende viden inden for el-området. Udstyrstype: Trefaset generator-model, 3 spændingsmålere til Pasco for visning af de tre faser, laboratorie-strømforsyning, Det er vigtigt, at udstyret er til rådighed i hele forløbet, så spørgsmål og problemer kan løses undervejs. 59

60 Lokaletype: Der er ikke behov for speciallokale. Deltagere min. / max.: Deltagerantal og udstyrsmængde skal passe sammen Budget: - 60

61 Påbygning - erhvervsrettet - studierettet De enkelte grund- og hovedforløb definerer og beskriver et relevant fagligt tilbud som giver eleven mulighed for at tilegne sig faglige kompetencer der ligger ud over den obligatoriske undervisning. Bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser 37 EUX Du kan få fag på gymnasieniveau og en erhvervsuddannelse på én gang. Hvis du har evnerne, energien og modet, og er du klar til at gøre en ekstra indsats med lektier og hjemmeopgaver, så har HANSENBERG nu EUXlinjen på uddannelsen til dyrepasser, personvognsmekaniker, tømrer, datatekniker, elektriker, smed og VVS. På 4 år og 1 måned kan du tage både fag på gymnasieniveau og uddannelsen til dyrepasser, personvognsmekaniker, tømrer, datatekniker, elektriker, smed, VVS og frisør - det giver dig helt nye muligheder. I skoleperioderne får du fagenes teoretiske del og fag på gymnasieniveau i praktikken lærer du håndværket. EUX giver dig mulighed for at kombinere din erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Dermed opnår du det, man kalder generel studiekompetence, og du har derfor de samme muligheder for at læse videre som dem, der har en gymnasial eksamen. Et EUX-forløb er en særlig tilrettelæggelse af en erhvervsuddannelse, og du vil derfor skulle have fag på gymnasialt niveau i forbindelse med din erhvervsuddannelse. Bagefter kan du enten arbejde som faglært eller læse videre og videreuddanne dig på samme vilkår som personer med gymnasial eksamen. 61

62 Oversigt over EUX uddannelsen 62

63 EUX undervisningsbeskrivelse til de studierettede fag Titel: Matematik C (EUX) Termin Juni 2016 Institution HANSENBERG Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUX Matematik C Thomas Voergaard 17r180gf2da/17r180gf2dyX/17r180gf2el Oversigt over undervisningsforløb Titel 1 Tal og symbolbehandling Titel 2 Geometri Titel 3 Funktioner Titel 4 Trigonometri 63

64 Titel 1 Indhold Tal og symbolbehandling MAT EUX teknisk, Systime. I-bog. Bernt Hansen, Michael Jensen, Klaus Marthinus og Niels Padkjær Pedersen Kapitel 1 og 2 Brøkregneregler Parenteser Potenser og rødder Ligningsløsning: Første og andengradsligninger, to ligninger med to ubekendte. Uligheder Omfang Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde 64

65 Titel 2 Indhold Geometri MAT EUX teknisk, Systime. I-bog. Bernt Hansen, Michael Jensen, Klaus Marthinus og Niels Padkjær Pedersen Kapitel 3 og 4 Beregninger på: Vinkler Cirkler Trekanter Firkanter 3-dimensionelle figurer Omfang Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Kompetencer, læreplanens mål, progression Problembaseret læring. Gruppearbejde. Fremlæggelse 65

66 Titel 3 Indhold Funktioner MAT EUX teknisk, Systime. I-bog. Bernt Hansen, Michael Jensen, Klaus Marthinus og Niels Padkjær Pedersen Kapitel 5 Funktioner Lineære funktioner Andengradspolynomier: Betydning af konstanter, toppunktsformel. Eksponentielle udviklinger og logaritmefunktionen Regression Omfang Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde 66

67 Titel 4 Indhold Trigonometri MAT EUX teknisk, Systime. I-bog. Bernt Hansen, Michael Jensen, Klaus Marthinus og Niels Padkjær Pedersen Kapitel 3 Enhedscirklen Cosinus, sinus og tangens i retvinklede trekanter. Arealformel, sinusrelation og cosinusrelation for vilkårlige trekanter. Omfang Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde 67

68 Titel: Fysik C (EUX) Undervisningsbeskrivelse pr. 20. januar 2017 Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2017 HANSENBERG Gymnasium EUX Fysik C John Brønsted Hansen Hold 17r180gf2au (Grundforløb 1) Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Intro, tyngdekraft og densitet. Energi og effekt. Tryk. El lære. Kræfter, Newtons tre love 68

69 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb Titel 1 Indhold Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Intro, tyngdekraft og densitet. Kernestof. Eksponentiel notation. Præfikser og deres anvendelser. Si enhedssystemet og omregning mellem enheder. Tyngdekraften og tyngdeacceleration. Densitet. Opgaveregning. Hvordan gør man. Morten Brydensholt, Tommy Gjøe, Johannes Grønager, Claus Jessen, Ole Keller, Jan Møller, og Jens Vaaben. Orbit C Systime Side Powerpoint Anvende fysik sprog og notation i skriftlig repræsentation af beregninger. Anvende enheder og kunne omregne imellem dem. Klasseundervisning/opgaveregning /eksperimentelt arbejde Titel 2 Indhold Energi og effekt Kernestof: Energikilder, Energiformer, Energiomdannelser. Effekt og virkningsgrad. Nyttevirkning. Supplerende stof: 69

70 Varmeenergi og varmekapacitet. Specifik varmekapacitet. Tilstandsformer. Smeltevarme og fordampningsvarme. U-værdier og varmetransport. Energibevarelse. Indhold af rapport: Hvordan skrives en øvelsesrapport og hvad skal indholdet være. Morten Brydensholt, Tommy Gjøe, Johannes Grønager, Claus Jessen, Ole Keller, Jan Møller, og Jens Vaaben. Orbit C Systime Side Powerpoint Særlige fokuspunkter Væsentligste arbejdsformer Anvende fysikkens love. Analysere fysiske problemstillinger. Indsigt i fysikken grundlæggende love. Gennemføre og dokumentere fysiske eksperimenter. Klasseundervisning/opgaveregning /eksperimentelt arbejde Titel 3 Indhold Tryk Supplerende stof. Definition af tryk og enheden pascal. Trykket i en væskesøjle. P.Holck, J. Kraaer, B. M. Lund. Orbit B Systime Side Særlige fokuspunkter Anvende fysikkens love. Analysere fysiske problemstillinger. Indsigt i fysikken grundlæggende love. Gennemføre og dokumentere fysiske eksperimenter. 70

71 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/opgaveregning /eksperimentelt arbejde Titel 4 Indhold El lære Supplerende stof. Definition af strøm og spænding. Elektrisk effekt/joules lov. Resistans. Ohms lov. Serie og parallelforbindelser. Vekselstrøm Produktion og transport af el (fordele ved vekselstrøm til transport ift. jævnstrøm) Maksimal og effektiv strømstyrke/spænding. Tranformer ligning Trefaset vekselstrøm Særlige fokuspunkter Anvende fysikkens love. Analysere fysiske problemstillinger. Indsigt i fysikken grundlæggende love. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/opgaveregning /eksperimentelt arbejde. 71

72 Titel 5 Indhold Særlige fokuspunkter Kræfter, Newtons tre love Supplerende stof. Forskellige typer kræfter. Newtons tre love. Anvende fysikkens love. Analysere fysiske problemstillinger. Indsigt i fysikken grundlæggende love. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/opgaveregning /eksperimentelt arbejde. 72

73 Titel: Informationsteknologi C (EUX) Under udarbejdelse. 73

74 Grundforløbsprøven 74

75 75

76 76