AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på tidligere bestilling om GIS-analyser af potentialet ved ændret udmøntning af reglerne for økologisk biavl NaturErhvervstyrelsen (NAER) bad den 7. april 2016 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug om at udarbejde GIS-analyser og kortmateriale samt et fagligt notat, så MFVM kunne danne sig et overblik over potentialet for en øget økologisk honningproduktion i Danmark for forskellige modeller for en ændret udmøntning af reglerne. Svar herpå blev fremsendt 13. juni NAER har den 15. juli sendt en opfølgende bestilling med titlen Yderligere kriterier og opdatering af tidligere bestilling GIS-analyser af potentialet ved ændret udmøntning af reglerne for økologisk biavl. Besvarelsen herunder er forestået af akademisk medarbejder Mette Balslev Greve og seniorforsker Per Kryger, begge Institut for Agroøkologi. Ved forrige bestilling stillede Aarhus Universitet alle resultaterne til rådighed på ArcGIS Online. Denne gang er kun udvalgte resultater lagt på ArcGIS Online, de resterende resultater er leveret på hardcopy til NAER (den 25. august 2016). Det har ikke været muligt indenfor tidsfristen at oprette webservices til alle 240 resultattemaer. DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Susanne Elmholt Seniorforsker Dato: 26. august 2016 Direkte tlf.: Fax: susanne.elmholt@agrsci.dk Journal nr.: Afs. CVR-nr.: Reference: sel Side 1/1 Med venlig hilsen Susanne Elmholt Seniorforsker, koordinator for myndighedsrådgivning DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universitet Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: dca@au.dk

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 26. august 2016 Notat om Yderligere kriterier og opdatering af tidligere bestilling GIS-analyser af potentialet ved ændret udmøntning af reglerne for økologisk biavl Mette Balslev Greve og Per Kryger, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug har den 15. juli 2016 modtaget anmodning fra NaturErhvervstyrelsen (NAER) om at tilføje yderligere kriterier og opdatere besvarelsen på en tidligere bestilling GIS-analyser af potentialet ved ændret udmøntning af reglerne for økologisk biavl. Baggrund for bestilling I baggrunden for bestillingen anfører NAER, at der i forordningen om økologisk jordbrugsproduktion er specifikke regler om, at økologisk biavl skal ligge i tilstrækkelig afstand fra kilder, der kan medføre forurening af biavlsprodukterne eller forringe biernes sundhed. Derfor ønsker NAER et overblik over hvordan de forskellige forureningskortlægninger vil indvirke på produktionspotentialet. NAER har bedt DCA supplere de tidligere leverede analyser med tre forskellige kriterier for jordforurening: 1. Arealer og nektar/pollenkilder fra områder med jordforurening vidensniveau 2 henføres til ikke-godkendt areal. 2. Ovenstående kriterie + arealer og nektar/pollenkilder fra områder med jordforurening vidensniveau 1 henføres til ikke-godkendt areal. 3. Ovenstående kriterie + arealer og nektar/pollenkilder fra områder med klassificering/byzone henføres til ikke-godkendt areal. Yderligere ønskes der inddraget et minimumsområde/nektarmængde til biavl på baggrund af en faglig vurdering. Tidligere har været diskuteret nedre grænser på 100 ha godkendt areal eller kg nektar fra godkendte kilder. Endvidere ønskes på baggrund af ovenstående en opdatering af tabel 2 og 3 fra AU s svar på bestillingen GIS-analyser af potentialet ved ændret udmøntning af reglerne for økologisk biavl, samt en kort fremstilling af antropogene forureningskilder, der ikke stammer fra konventionelt landbrug eller biavl. Besvarelse Til besvarelsen har Aarhus Universitet indhentet aktuelle inputdata for så vidt angår jordforurening. Input Aktuelle data vedr. jordforurening er hentet på Miljøportalen pr. 11. august Der er hentet data på tre niveauer: 1. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på arealet. 1

3 2. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilvejebragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forureningen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø. 3. Byzone klassificeres som område, der kan være lettere forurenet. Se nærmere her: Metode Til forrige bestilling blev udarbejdet fire modeller, og denne bestilling arbejder videre med disse. Der er yderligere udarbejdet to mindre modeller i forbindelse med denne bestilling. Model 1 Temaerne med jordforurening tilføjes til modellen, så der dannes tre ekstra temaer med godkendte arealer, hvor henholdsvis V2, V2+V1 og V2+V1+byzoneklassificering er fjernet fra de godkendte arealer i henhold til opgavebeskrivelsen. Model 2 For hver af de tre andelsklasser for areal fra sidste bestilling (> 50%, > 75% og > 95% godkendt areal indenfor 3000 m) beregnes tre nye temaer med fradrag for de tre jordforureningsklasser, i alt ni temaer. Model 3 For hver af de tre andelsklasser for mængde fra sidste bestilling (> 50%, > 75% og > 95% godkendt mængde indenfor 3000 m) beregnes tre nye temaer med fradrag for de tre jordforureningsklasser, i alt ni temaer. Model 4 For hver af de fire begrænsende afstandsklasser omkring særligt attraktive konventionelt dyrkede afgrøder fra sidste bestilling (ingen raps, kløver til frø samt frugt og bær indenfor henholdsvis 500, 1000, 1500 og 2000 m) og for hver af de tre andelsklasser for henholdsvis areal og mængde beregnes tre nye temaer med fradrag for de tre jordforureningsklasser, i alt 72 temaer. Model 5 (areal) og Model 6 (mængde) For hver kombination af andelsklasser, afstand til begrænsende afgrøder og jordforureningsklasse for både areal og mængde fjernes områder, hvor det skønnes, at bierne ikke har tilstrækkeligt stort fødegrundlag. Det drejer sig om < 100 ha for areal og < 2500 kg nektar for mængden. Således fordobles antal temaer igen. Resultater Resultaterne af de ovennævnte modeller og kombinationer af andele/mængde, afstande til særligt attraktive konventionelt dyrkede afgrøder, jordforureningsklasser og begrænsning på minimumsareal er angivet i Tabel 1 og Tabel 2. Navngivningen af de afleverede temaer findes i tabel 1 og 2. 2

4 Andel af økologiareal indenfor 3 km Andel af økologiareal Afstand til attraktive Fradrag for Begrænsning på Ha Temanavn indenfor 3 km konv. afgrøder jordforureningsklasse minimums-areal > 50% Ingen afstand Ingen Areal_50 100ha Areal_50_min100ha V Areal_50_v2 100ha Areal_50_v2_min100ha V2 + V Areal_50_v21 100ha Areal_50_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_50_v21omrklas 100ha Areal_50_v21omrklas_min100ha 500 m Ingen Areal_50_begr_ ha Areal_50_begr_500_min100ha V Areal_50_begr_500_v2 100ha Areal_50_begr_500_v2_min100ha V2 + V Areal_50_begr_500_v21 100ha Areal_50_begr_500_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_50_begr_500_v21omrklas 100ha Areal_50_begr_500_v21omrklas_min100ha 1000 m Ingen Areal_50_begr_ ha Areal_50_begr_1000_min100ha V Areal_50_begr_1000_v2 100ha Areal_50_begr_1000_v2_min100ha V2 + V Areal_50_begr_1000_v21 100ha Areal_50_begr_1000_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_50_begr_1000_v21omrklas 100ha Areal_50_begr_1000_v21omrklas_min100ha 1500 m Ingen Areal_50_begr_ ha Areal_50_begr_1500_min100ha V Areal_50_begr_1500_v2 100ha Areal_50_begr_1500_v2_min100ha 3

5 V2 + V Areal_50_begr_1500_v21 100ha Areal_50_begr_1500_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_50_begr_1500_v21omrklas 100ha Areal_50_begr_1500_v21omrklas_min100ha 2000 m Ingen Areal_50_begr_ ha Areal_50_begr_2000_min100ha V Areal_50_begr_2000_v2 100ha Areal_50_begr_2000_v2_min100ha V2 + V Areal_50_begr_2000_v21 100ha Areal_50_begr_2000_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_50_begr_2000_v21omrklas 100ha Areal_50_begr_2000_v21omrklas_min100ha > 75% Ingen afstand Ingen Areal_75 100ha Areal_75_min100ha V Areal_75_v2 100ha Areal_75_v2_min100ha V2 + V Areal_75_v21 100ha Areal_75_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_75_v21omrklas 100ha Areal_75_v21omrklas_min100ha 500 m Ingen Areal_75_begr_ ha Areal_75_begr_500_min100ha V Areal_75_begr_500_v2 100ha Areal_75_begr_500_v2_min100ha V2 + V Areal_75_begr_500_v21 100ha Areal_75_begr_500_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_75_begr_500_v21omrklas 100ha Areal_75_begr_500_v21omrklas_min100ha 1000 m Ingen Areal_75_begr_ ha Areal_75_begr_1000_min100ha 4

6 V Areal_75_begr_1000_v2 100ha Areal_75_begr_1000_v2_min100ha V2 + V Areal_75_begr_1000_v21 100ha Areal_75_begr_1000_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_75_begr_1000_v21omrklas 100ha Areal_75_begr_1000_v21omrklas_min100ha 1500 m Ingen Areal_75_begr_ ha Areal_75_begr_1500_min100ha V Areal_75_begr_1500_v2 100ha Areal_75_begr_1500_v2_min100ha V2 + V Areal_75_begr_1500_v21 100ha Areal_75_begr_1500_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_75_begr_1500_v21omrklas 100ha Areal_75_begr_1500_v21omrklas_min100ha 2000 m Ingen Areal_75_begr_ ha Areal_75_begr_2000_min100ha V Areal_75_begr_2000_v2 100ha Areal_75_begr_2000_v2_min100ha V2 + V Areal_75_begr_2000_v21 100ha Areal_75_begr_2000_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_75_begr_2000_v21omrklas 100ha Areal_75_begr_2000_v21omrklas_min100ha > 95% Ingen afstand Ingen Areal_95 100ha Areal_95_min100ha V Areal_95_v2 100ha Areal_95_v2_min100ha V2 + V Areal_95_v21 100ha Areal_95_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_95_v21omrklas 100ha Areal_95_v21omrklas_min100ha 5

7 500 m Ingen Areal_95_begr_ ha Areal_95_begr_500_min100ha V Areal_95_begr_500_v2 100ha Areal_95_begr_500_v2_min100ha V2 + V Areal_95_begr_500_v21 100ha Areal_95_begr_500_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_95_begr_500_v21omrklas 100ha Areal_95_begr_500_v21omrklas_min100ha 1000 m Ingen Areal_95_begr_ ha Areal_95_begr_1000_min100ha V Areal_95_begr_1000_v2 100ha Areal_95_begr_1000_v2_min100ha V2 + V Areal_95_begr_1000_v21 100ha Areal_95_begr_1000_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_95_begr_1000_v21omrklas 100ha Areal_95_begr_1000_v21omrklas_min100ha 1500 m Ingen Areal_95_begr_ ha Areal_95_begr_1500_min100ha V Areal_95_begr_1500_v2 100ha Areal_95_begr_1500_v2_min100ha V2 + V Areal_95_begr_1500_v21 100ha Areal_95_begr_1500_v21_min100ha V2 + V1 + Omrklas Areal_95_begr_1500_v21omrklas 100ha Areal_95_begr_1500_v21omrklas_min100ha 2000 m Ingen Areal_95_begr_ ha Areal_95_begr_2000_min100ha V Areal_95_begr_2000_v2 100ha Areal_95_begr_2000_v2_min100ha V2 + V Areal_95_begr_2000_v21 100ha Areal_95_begr_2000_v21_min100ha 6

8 V2 + V1 + Omrklas Areal_95_begr_2000_v21omrklas 100ha Areal_95_begr_2000_v21omrklas_min100ha Tabel 1, Antal ha, der er omfattet af hver modelkombination for andel af økologiareal Andel af økologisk honningudbytte indenfor 3 km Andel af økologisk Afstand til attraktive honning-udbytte konv. afgrøder indenfor 3 km Fradrag for jordforureningsklasse Minimumsmængde 1 Den lille stigning i arealet skyldes de få ændringer i energitæthed for afgrøderne 30, 54, 121, 496 mellem de to bestillinger. 7 Ha Temanavn > 50% Ingen afstand Ingen Maengde_ kg Maengde_50_min2500kg V Maengde_50_v2 2500kg Maengde_50_v2_min2500kg V2 + V Maengde_50_v kg Maengde_50_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_50_v21omrklas 2500kg Maengde_50_v21omrklas_min2500kg 500 m Ingen Maengde_50_begr_ kg Maengde_50_begr_500_min2500kg V Maengde_50_begr_500_v2 2500kg Maengde_50_begr_500_v2_min2500kg V2 + V Maengde_50_begr_500_v kg Maengde_50_begr_500_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_50_begr_500_v21omrklas 2500kg Maengde_50_begr_500_v21omrklas_min2500kg 1000 m Ingen Maengde_50_begr_ kg Maengde_50_begr_1000_min2500kg V Maengde_50_begr_1000_v2 2500kg Maengde_50_begr_1000_v2_min2500kg V2 + V Maengde_50_begr_1000_v21

9 2500kg Maengde_50_begr_1000_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_50_begr_1000_v21omrklas 2500kg Maengde_50_begr_1000_v21omrklas_min2500kg 1500 m Ingen Maengde_50_begr_ kg Maengde_50_begr_1500_min2500kg V Maengde_50_begr_1500_v2 2500kg Maengde_50_begr_1500_v2_min2500kg V2 + V Maengde_50_begr_1500_v kg Maengde_50_begr_1500_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_50_begr_1500_v21omrklas 2500kg Maengde_50_begr_1500_v21omrklas_min2500kg 2000 m Ingen Maengde_50_begr_ kg Maengde_50_begr_2000_min2500kg V Maengde_50_begr_2000_v2 2500kg Maengde_50_begr_2000_v2_min2500kg V2 + V Maengde_50_begr_2000_v kg Maengde_50_begr_2000_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_50_begr_2000_v21omrklas 2500kg Maengde_50_begr_2000_v21omrklas_min2500kg > 75% Ingen afstand Ingen Maengde_ kg Maengde_75_min2500kg V Maengde_75_v2 2500kg Maengde_75_v2_min2500kg V2 + V Maengde_75_v kg Maengde_75_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_75_v21omrklas 2500kg Maengde_75_v21omrklas_min2500kg 500 m Ingen Maengde_75_begr_ kg Maengde_75_begr_500_min2500kg V Maengde_75_begr_500_v2 8

10 2500kg Maengde_75_begr_500_v2_min2500kg V2 + V Maengde_75_begr_500_v kg Maengde_75_begr_500_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_75_begr_500_v21omrklas 2500kg Maengde_75_begr_500_v21omrklas_min2500kg 1000 m Ingen Maengde_75_begr_ kg Maengde_75_begr_1000_min2500kg V Maengde_75_begr_1000_v2 2500kg Maengde_75_begr_1000_v2_min2500kg V2 + V Maengde_75_begr_1000_v kg Maengde_75_begr_1000_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_75_begr_1000_v21omrklas 2500kg Maengde_75_begr_1000_v21omrklas_min2500kg 1500 m Ingen Maengde_75_begr_ kg Maengde_75_begr_1500_min2500kg V Maengde_75_begr_1500_v2 2500kg Maengde_75_begr_1500_v2_min2500kg V2 + V Maengde_75_begr_1500_v kg Maengde_75_begr_1500_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_75_begr_1500_v21omrklas 2500kg Maengde_75_begr_1500_v21omrklas_min2500kg 2000 m Ingen Maengde_75_begr_ kg Maengde_75_begr_2000_min2500kg V Maengde_75_begr_2000_v2 2500kg Maengde_75_begr_2000_v2_min2500kg V2 + V Maengde_75_begr_2000_v kg Maengde_75_begr_2000_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_75_begr_2000_v21omrklas 2500kg Maengde_75_begr_2000_v21omrklas_min2500kg > 95% Ingen afstand Maengde_95 9

11 2500kg Maengde_95_min2500kg V Maengde_95_v2 2500kg Maengde_95_v2_min2500kg V2 + V Maengde_95_v kg Maengde_95_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_95_v21omrklas 2500kg Maengde_95_v21omrklas_min2500kg 500 m Ingen Maengde_95_begr_ kg Maengde_95_begr_500_min2500kg V Maengde_95_begr_500_v2 2500kg Maengde_95_begr_500_v2_min2500kg V2 + V Maengde_95_begr_500_v kg Maengde_95_begr_500_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_95_begr_500_v21omrklas 2500kg Maengde_95_begr_500_v21omrklas_min2500kg 1000 m Ingen Maengde_95_begr_ kg Maengde_95_begr_1000_min2500kg V Maengde_95_begr_1000_v2 2500kg Maengde_95_begr_1000_v2_min2500kg V2 + V Maengde_95_begr_1000_v kg Maengde_95_begr_1000_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_95_begr_1000_v21omrklas 2500kg Maengde_95_begr_1000_v21omrklas_min2500kg 1500 m Ingen Maengde_95_begr_ kg Maengde_95_begr_1500_min2500kg V Maengde_95_begr_1500_v2 2500kg Maengde_95_begr_1500_v2_min2500kg V2 + V Maengde_95_begr_1500_v kg Maengde_95_begr_1500_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_95_begr_1500_v21omrklas 10

12 2500kg Maengde_95_begr_1500_v21omrklas_min2500kg 2000 m Ingen Maengde_95_begr_ kg Maengde_95_begr_2000_min2500kg V Maengde_95_begr_2000_v2 2500kg Maengde_95_begr_2000_v2_min2500kg V2 + V Maengde_95_begr_2000_v kg Maengde_95_begr_2000_v21_min2500kg V2 + V1 + Omrklas Maengde_95_begr_2000_v21omrklas 2500kg Maengde_95_begr_2000_v21omrklas_min2500kg Tabel 2, Antal ha, der er omfattet af hver modelkombination for andel af økologisk honningudbytte 11

13 Kortmateriale Ved forrige bestilling stillede Aarhus Universitet alle resultaterne til rådighed på ArcGIS Online. Denne gang er kun udvalgte resultater lagt på ArcGIS Online, de resterende resultater er leveret på hardcopy til NAER (den 25. august 2016). Det er ikke muligt indenfor tidsfristen at oprette webservices til alle 240 resultattemaer. På online kort hørende til besvarelse af nærværende bestilling, findes tre summeringer af alle resultaterne (Biavl_Sum_all results_aug2016, Biavl_Sum_all_areal_aug2016 og Biavl_Sum_all_maengde_aug2016), der indeholder summen af alle resultater, summen af alle arealbaserede resultater og summen af alle mængde-baserede resultater, så de tre lag kan anvendes som hotspot-kort. Der, hvor flest resultater udpeger et område som egnet til økologisk biavl, vil summen af alle lag være størst. Desuden er der lavet en lang række andre services, som er kombinationer af de forskellige resultater. De ligger på online kort. Kortmaterialet kan ses på ArcGIS Online efter man er blevet oprettet som bruger. Kontakt Mette Balslev Greve for at blive oprettet som bruger. Først logges ind på med eget brugernavn og password, dernæst kan kortene tilgås her: Det lag, der åbnes med, er laget med summen af alle resultater. Under Layers kan øvrige lag tændes og slukkes. Det er altid det øverste lag, der er tændt, og dermed det der kan ses på kortet. Kortets baggrund kan skiftes til f.eks. luftfoto under Basemaps. Enkelte pointer illustreres også i nærværende notat. Der er fokus på jordforurening og minimumsareal/mængde og ikke på afstande til særligt attraktive konventionelt dyrkede afgrøder, som vi behandlede i forrige besvarelse. Alle beregninger er dog foretaget for disse temaer også og de medfølger i hardcopy en til NAER. Vi har i illustrationerne fokuseret på Storkøbenhavn for at se tiltagenes effekt i byerne. Jordforurening Mht. de tre jordforureningsklassificeringer udlægges mindre areal til økologisk egnet, når de jordforurenede arealer ændres til ikke-godkendte. På Figur 1 ses fire temaer for andelen af økologisk areal > 50% indenfor 3 km (uden jordforurening, med jordforurening Vidensniveau 2, med jordforurening Vidensniveau 2 + 1, med jordforurening alle tre klassificeringer). Temaerne er tegnet med det nederste lag i signaturforklaringen først, de overlapper, så f.eks. alt, hvad der er gult, også er med i de grønne og blå temaer. 12

14 Figur 1, godkendt areal efter fjernelse af de tre jordforureningsklasser for henholdsvis a) arealandelen og b) udbyttepotentialet a) b) Det er tydeligt på Figur 1, at det meste af indre København udlægges som ikke-godkendt, når den største arealmæssige jordforureningsklasse anvendes (V2 + V1 + byzone). 13

15 Minimumsmængde Ser vi på, hvor stor betydning det har, når vi fjerner de mindst udbytterige arealer, har det ikke den store betydning i det samlede landsdækkende areal i ha, når vi tager alle jordforureningsklasser med, men det sorterer små randområder fra (de små pink angivelser syd for lufthavnen på mængde-kortet til højre), se Figur 2. Figur 2, godkendt areal når a) minimumsareal på 100 ha og b) minimumsmængde på 2500 kg anvendes sammen med alle tre jordforureningsklasser 14

16 Anderledes ser det ud for honningudbyttet, hvis vi kigger på de to andre jordforureningsklasser (der ikke omfatter byzone). Her påvirkes temaerne i langt større grad, når man fjerner områderne med et udbyttepotentiale på mindre end 2500 kg, se Figur 3. Her forsvinder de gule områder, og de grønne står tilbage på mængdekortet til højre. Samme virkning ses ikke på arealkortet. Figur 3, godkendt areal, når a) minimumsareal på 100 ha og b) minimumsmængde på 2500 kg anvendes sammen med jordforurening vidensniveau 2 og 1 15

17 Sluttelig vises påvirkningen af de tre andelsklasser (> 50%, > 75%, > 95% af arealet/udbyttet er økologisk), når alle tre jordforureningsklasser samt minimumsmængden på 2500 kg er i spil, se Figur 4. Figur 4, godkendt areal, når alle tre jordforureningsklasser samt a) minimumsareal på 100 ha og b) minimumsmængde på 2500 kg anvendes 16

18 Diskussion I et studie fra North Dakota (Smart et al., 2016) har man sammenlignet honningbiers overlevelse i seks forskellige miljøer, der især er karakteriseret ved, at mængden af udyrket jord falder i takt med, at arealer med majs, soyabønner og hvede øges. Der er flere overlevende honningbier i de arealer, der har en større andel af udyrket jord. I Italien har man fundet tilsvarende resultater (Porrini et al., 2016), som består af øget bitab i forbindelse med, at det dyrkede areal øges. Fra begge studier konkluderer man, at en bred naturlig flora bidrager til at sikre biernes fødegrundlag. I det italienske studie øges mængden af pesticider i bibrød, når bierne står på dyrkede arealer. Et studie fra USA (Mogren og Lundgren, 2016) har undersøgt mængden af neonicotinoider i nektar og pollen fra såkaldte bistriber, som er arealer sået med enten honningurt, solsikke, boghvede, sennep eller blodkløver. Der var betydelige mængder clothianidin i nektar fra alle disse planter, samt Chamaecrista fasciculata, Coreopsis tinctoria og Carthamus tinctorius uafhængigt af, om bistriben gror i et miljø med konventionelt dyrkede jorde eller med økologisk dyrkede jorde. De mængder, bierne samler, er ikke tilstrækkelige til at udløse akut dødelighed. Derimod kunne man måle en effekt på mængden af lagret glykogen, protein og fedtsyre i bierne, der korrelerede med mængden af clothianidin i den nektar, bierne har samlet, mens der ikke var forskel på bier fra økologisk og konventionelt dyrkede arealer. Man konkluderede, at afstanden fra bistriber til konventionelt dyrkede arealer ikke er tilstrækkelig til at hindre kontaminering, og at de striber, man sår for at gavne bierne, faktisk bidrager til at øge belastningen med neonicotinoider, selv på økologisk dyrkede jorde. Da vinddriften af neonicotinoider er ret kort med gennemsnitligt 7 m, antager man, at det er neonicotinoidernes høje vandopløselighed, der bidrager til deres spredning i miljøet. Bistriber i økologisk dyrkede jorde var typisk mere end 140 m fra nærmest kilde til neonicotinoider. Halveringstiden af neonicotinoid afhænger af jordtypen, men man har målt mellem 148 og 1155 døgn for clothianidin. For danske forhold er dette studie relevant, fordi økologiske og miljøvenlige arealer ligger spredt mellem konventionelle jorde. Naturarealer findes ofte langs vores kyster, langs vandløb og ved søer, altså områder, hvor man må forvente, at afvanding fra landbrugets jorde kan tilføre neonicotinoider. Lignende resultater finder man i et andet studie (Long og Krupke, 2016), hvor man har indsamlet pollen fra honningbier over en sæson, har målt mængden af 65 pesticider, herunder neonicotinoider, samt bestemt fra hvilke plantearter, pollen stammer, i områder, der er præget af soyabønne- og majsdyrkning. Selv i bifamilier, der var placeret 12 km fra nærmeste dyrkede areal, fandt man betydelige mængder af pesticider, dog mindre end i arealer, tæt ved dyrket majs. I et studie fra England (David et al., 2016) er der undersøgt pollen fra dyrket raps og fra vilde planter nær dyrkede marker med vinterhvede. I begge typer pollen har man fundet betydelige mængder pesticider, både neonicotinoider og fungicider. De højeste mængder har man fundet i rapspollen, men også her er der sket spredning til vilde planter i omgivelserne. Humlebier i samme studie var opstillet i byzone og landzone, hvor man fandt højere mængder i landzonen. Spørgsmålet om hvorvidt honningbier tager skade af denne belastning med pesticider, har man længe søgt at besvare. Generelt sker der ikke akutte dødsfald, når bierne indsamler neonicotinoider i de fundne mængder. Derimod er der en sammenhæng mellem biers immunforsvar og virkning af neonicotinoider, der gør, at bier bliver mere følsomme overfor infektioner (Sánchez-Bayo et al., 2016; Brandt et al., 2016). Et mere direkte studie af honningbiers overlevelse i relation til det omgivende miljø er lavet i Luxemborg (Clermont et al., 2015). Her finder man, at en lang række landskabstyper er korreleret med forhøjet bitab, både i landzone og byzone. I byerne er det også rekreative områder, som parker, sportspladser og golfbaner, der har negativ indflydelse på biernes overlevelse. Det kan til en vis grad forklares ved, at disse arealer vedligeholdes med pesticider. Der er desuden konstateret højere bitab ved store industrianlæg, parkeringspladser og tæt bebyggelse. Korrelation mellem landskabstype og bidød giver ikke klare indikationer på mulige årsager, men sammenholdt med undersøgelser fra landbrugsarealer kan man forvente, at ringe fødegrundlag på grund af huse og veje, direkte kontaminering fra pesticidanvendelse i haver og generel forurening kan spille ind. Der er fundet en sammenhæng mellem nedbrydning af florale indholdsstoffer og luftens 17

19 indhold af dieseludstødning (Girling et al., 2013), som kan være en mulig faktor i bitab, fordi bierne bruger disse indholdsstoffer i deres immunforsvar (Antúnez et al, 2015). Et engelsk studie (Budge et al., 2015) har fokuseret på brugen af neonicotinoider og bidød, baseret på indberetninger fra lokale biavlere, som er kontrolleret af biinspektører. Den lokale anvendelse af pesticider resulterede i øget bitab i områder med større arealer med neonicotionidbejsede afgrøder. Referencer Antúnez, K., Anido, M., Branchiccela, B., Harriet, J., Campa, J., Invernizzi, C., Santos, E., Higes, M., Martín-Hernández, R. and Zunino, P., Seasonal variation of honeybee pathogens and its association with pollen diversity in Uruguay. Microbial ecology, 70(2), pp Brandt, A., Gorenflo, A., Siede, R., Meixner, M. and Büchler, R., The neonicotinoids thiacloprid, imidacloprid, and clothianidin affect the immunocompetence of honey bees (Apis mellifera L.). Journal of insect physiology 86, Budge, G.E., Garthwaite, D., Crowe, A., Boatman, N.D., Delaplane, K.S., Brown, M.A., Thygesen, H.H. and Pietravalle, S., Evidence for pollinator cost and farming benefits of neonicotinoid seed coatings on oilseed rape. Scientific reports, 5. Clermont, A., Eickermann, M., Kraus, F., Hoffmann, L. and Beyer, M., Correlations between land covers and honey bee colony losses in a country with industrialized and rural regions. Science of the Total Environment, 532, David, A., Botías, C., Abdul-Sada, A., Nicholls, E., Rotheray, E.L., Hill, E.M. and Goulson, D., Widespread contamination of wildflower and bee-collected pollen with complex mixtures of neonicotinoids and fungicides commonly applied to crops. Environment international, 88, Girling, R.D., Lusebrink, I., Farthing, E., Newman, T.A. and Poppy, G.M., Diesel exhaust rapidly degrades floral odours used by honeybees. Scientific reports, 3:2779 doi: /srep02779 Long EY, Krupke CH (2016) Non-cultivated plants present a season-long route of pesticide exposure for honey bees. Nature Communications 7: doi: /ncomms11629 Mogren CL, Lundgren JG (2016) Neonicotinoid-contaminated pollinator strips adjacent to cropland reduce honey bee nutritional status. Scientific Reports 6: doi: /srep29608 Porrini, C., Mutinelli, F., Bortolotti, L., Granato, A., Laurenson, L., Roberts, K., Gallina, A., Silvester, N., Medrzycki, P., Renzi, T. and Sgolastra, F., The Status of Honey Bee Health in Italy: Results from the Nationwide Bee Monitoring Network. PloS one, 11(5), p.e doi: /journal.pone Sánchez-Bayo, F., Goulson, D., Pennacchio, F., Nazzi, F., Goka, K. and Desneux, N., Are bee diseases linked to pesticides? A brief review. Environment international, 89, Smart M, Pettis J, Rice N, Browning Z, Spivak M (2016) Linking Measures of Colony and Individual Honey Bee Health to Survival among Apiaries Exposed to Varying Agricultural Land Use. PLoS ONE 11(3): e doi: /journal. pone