Kunderslev. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af den nedlagte bebyggelse. Krogstrup sogn

Transkript

1 Beretning for arkæologisk forundersøgelse af den nedlagte bebyggelse Kunderslev Krogstrup sogn ROM j.nr KUNDERSLEV Bebyggelse yngre jernalder, vikingetid, middelalder Matr.nr. 8a, 8c og 21 af Krogstrup By, Krogstrup Krogstrup Sogn, Horns h., Frederiksborg a. Stednr (kulturarvsareal), , ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen 1

2 1. Resumé En prøvegravning på Ordrupsvangs jorder omkring Pagteroldvej viste, at der var substantielle spor efter den nedlagte bebyggelse, der i skriftlige kilder er overleveret som Kunderslev. Der fremkom rester af en hustomt fra middelalder, og grupperinger af stolpehuller repræsenterer sandsynligvis mindst to treskibede langhuse fra yngre jernalder. 2. Undersøgelsens baggrund Ved sogneberejsningen i 1873 noteredes under Krogstrup Sogn: Syd for gården [Ordrupvang] hen imod skællet til Pagterold jorder skal byen Krogstrup, hvis navn endnu bæres af sognets kirke, have ligget. Beboernes uddøen af pesten skal have været anledningen til dens forsvinden. Man har oftere truffet lange rækker af grundstene på dens tomt, hvor jærnslakker ligeledes hyppigt findes. En strækning på 1/2 tønde lands størrelse viser tydeligt gadekærets plads. Området ligger stadig i dyrket mark. Af skriftlige kilder fra middelalder og nyere tid fremgår, at der ikke er tale om Krogstrup, men i stedet landsbyen Kunderslev, der forsvandt i tallet. (Fig. 1.) Med sine anslåede 9 bol er Kunderslev den største dokumenterede øde bebyggelse i Hornsherred. I forbindelse med Det Nordiske Ødegårdsprojekt i 1970 erne lykkedes det gennem overfladerekognosceringer og fosfatkarteringer at påvise landsbyens placering (fig. 2). Siden 1990 erne har detektorafsøgninger vist, at bebyggelsen senest er etableret på stedet i vikingetid, men både stednavnets endelse og et fund fra ældre germansk jernalder viser, at den kan være af ældre dato. Detektorfundene fordeler sig over et større område end den landsbytomt, som man formodede at have fastlagt vha. fosfatkarteringen. (Fig. 3.) Detektorfundene på matr. 1 under gården Pagterold kunne ikke belyses, da adgangen til arealet ikke var fri. De mange detektorfund, stedets historie og den gode tilgængelighed har bragt lokaliteten i fokus som undersøgelsesobjekt, hvor der potentielt ville kunne afdækkes en bebyggelse i sin fulde udstrækning fra dens etablering til nedlæggelsen. I Roskilde Museums forskningsstrategi indgår undersøgelser af nedlagte landsbyer fra vikingetid og middelalder, og i forlængelse heraf iværksatte museet en arkæologisk prøvegravning af et areal på 3. Administrative data Roskilde Museum er ansvarlig for undersøgelsen, og originaldokumentation og oldsager opbevares på museet. Udgifterne i forbindelse med undersøgelsen blev afholdt af Roskilde Museum. 4. Topografi Kunderslev ligger i et område af Hornsherred, der er præget af dødislandskaber med talrige bakker vekslende med lavninger og dalstrøg. Lokalt er det ikke mindst m mod vest, hvor terrænet 2

3 hæver sig meget ujævnt i små, skarpe bakkeknolde mellem Dalby, Svanholm og Krogstrup. Højeste punkt er Julianehøj med 69 m over havet. Mod syd er terrænet præget af rundere bakker, mellem hvilke der tidligere har været mange vandhuller, som oftest er forbundet af nu rørlagte bække. (Fig. 4-5.) Som bebyggelse har Kunderslev ligget på en terrasse m o.h. i et terræn, der falder fra syd mod nord. På O1-kortet fra 1798 er angivet engarealer i området, hvor det såkaldte gadekær er angivet i Ødegårdsprojektet (se fig. 2), såvel som nord for vore dages gård Ordrupvang ( Todemose Eng og Todemose ). Muldjorden er temmelig stenet (jf. flere marker med navne som Sten Agre), og undergrunden udgøres overvejende af sandet gult til hvidgult ler. 5. Udgravningens forløb Prøvegravningen blev foretaget af mus.insp. Palle Østergaard Sørensen og mus.insp. Jens Molter Ulriksen mellem den 22. august og den 29. august Virksomhedspraktikant Elizabeth Rüssel Palm deltog enkelte dage, og som frivillig afsøgte Kurt Villumsen, Græse, anlæg med metaldetektor. Søgegrøfterne blev gravet med en 32 tons gravemaskine fra fa. Vognmand Kaj Kjær. Lodsejer var Kresten og Lotte Hansen, Pagteroldvej 1, 4050 Skibby, og forpagteren var gdr. Henrik Hjaltelin, Lyngerupgård, Lyngerupvej 72, 3630 Jægerspris. Hele undersøgelsesperioden bød på høj sol og varmt sommervejr. Jorden og ikke mindst undergrunden var ekstremt tør, hvilket betød at leret blev blankt ved afrømning og deraf følgende vanskeligheder med at se fyldskifterne. Undergrundsleret var så hårdt, at fladeskovling og afrensning med ske næsten var umuligt at få noget fornuftigt ud af. 6. Udgravningsmetode og dokumentation Udgangspunktet for søgegrøfternes placering var fordelingen af detektorfund, hvorpå de blev udlagt parallelt med ca. 20 meters indbyrdes afstand. Der blev på forhånd udpeget fire primære områder, som skulle undersøges (se fig. 3). Som supplement blev trukket søgegrøfter på begge sider af Pagteroldvej, hvor fundkoncentrationen var størst. 7. Målesystem Søgegrøfter, anlægsspor og fund blev indmålt med GPS (Topcon) i UTM Euref 89-koordinater. Alle nivellementer er målt med GPS i DVR90. I beretningsteksten angives nivellementer som koter i meter over havet. 3

4 8. Udgravningens resultater Søgegrøfterne blev som udgangspunkt afrømmet i 2 meters bredde i retning NNØ-SSV til toppen af råjorden eller det niveau, hvor anlægsspor kunne ses. Ved mistanke om tilstedeværelse af hustomter udvidedes søgegrøfterne til siderne. Anlægssporene blev afsøgt med metaldetektor, og kun i tilfælde af udslag blev der gravet i fyldskiftet. En generel iagttagelse var, at ildskørnede og varmesprængte sten var til stede i muldlaget i de områder, hvor der blev trukket søgegrøfter. Desuden lå disse sten hyppigt i fyldskifterne sammen med stykker af brændt ler. Søgegrøft 1 63 m lang cm muldlag over undergrund af hvidgult, sandet ler. Enkelte anlæg, der dog ikke blev indmålt. Søgegrøft 2 41 m lang cm muldlag over undergrund af hvidgult, sandet ler. Søgegrøft 3 22 m lang i retning N-S cm muldlag over undergrund af hvidgult, sandet ler. Et stolpehullignende fyldskifte. Søgegrøft 4 17 m lang cm muldlag over undergrund af lyst gulligt, sandet ler. Søgegrøft 5 31 m lang cm muldlag over undergrund af gult ler. Mange sten i råjorden. Søgegrøft 6 25 m i retning N-S cm muldlag over skiftende gullig undergrund af sandet ler. To stolpehullignende fyldskifter og en grube. Søgegrøft 7 28 m lang cm muldlag over undergrund af stift gult ler. Enkelte fyldskifter, som ikke er målt ind. Søgegrøft 8 27 m lang cm muldlag over undergrund af gult, stenet stift ler. Få fyldskifter, som ikke er målt ind. Søgegrøft 9 26 m lang cm muldlag over undergrund af stenet, stift gult ler. Et enkelt fyldskifte i nord. 4

5 Søgegrøft m lang cm muldlag over undergrund af stift til sandet gult ler. Gruber og stolpehullignende fyldskifter i nord. Søgegrøft m lang cm muldlag over undergrund af gult, sandet ler. Stolpehullignende fyldskifter i den nordlige halvdel, samt en grube længst mod nord. Søgegrøft m lang cm muldlag over undergrund af gult, sandet ler. Flere stolpehullignende fyldskifter og gruber centralt i søgegrøften. Søgegrøft m lang cm muldlag over undergrund af sandet og stenet gult ler. Vinklen mod nord blev ikke gravet til råjord. Enkelte stolpehullignende fyldskifter og gruber midt i søgegrøften. Søgegrøft m lang cm muldlag over sandet og stenet gult undergrundsler. Flere steder var synlige plovfurer i undergrundsleret. I de sydligste 80 meter var mange stolpehullignende fyldskifter og gruber. I A13 fandtes en konisk tenvægt af bly (se fig. 7). Tilsvarende forhold kunne iagttages i forbindelse med udvidelsen af søgegrøft 15, ca. 20 m mod øst. Nord for ebbede mængden ud, men tiltog igen nordligst i søgegrøften. Sværmen hér lå i samme område som tilsvarende fyldskifter i søgegrøft 13 og 15. Søgegrøft m lang. De sydligste 65 m omfattede kun et fyldskifte, hvorpå der kom et næsten 40 m langst stykke med en muldfyldt lavning. Umiddelbart nord herfor, omtrent midt på søgegrøften, lavedes en udvidelse på 89 m 2 i forbindelse med en sværm af stolpehullignende fyldskifter, gruber og et par kandidater til et tagbærende stolpesæt (A1 og A2) og øst-vestgående forløb af mindre fyldskifter. (Fig. 7.) En sikker hustomt var der dog ikke tale om. I fyldskifterne i dette område var flere fund, bl.a. keramik fra yngre jernalder eller vikingetid og jernsøm. Sværmen af fyldskifter afgrænsedes mod syd af en muldfyldt lavning og mod nord ebbede den langsomt ud. Omtrent 50 m nord for kom en anden muldfyldt lavning, der dannede sydgrænse for endnu en sværm af fyldskifter. Denne sværm modsvarer koncentrationen af fyldskifter i nordenden af søgegrøft 14. En grøft, grøft 1, kunne ses i både søgegrøft 14 og 15, og umiddelbart nord for var et parallelt forløb af mindre fyldskifter, der måske er væglinie for et formodet treskibet langhus, hvis tagbærende stolpehuller ligeledes kunne ses i begge søgegrøfter. (Fig. 6.) Søgegrøft m lang. Ingen anlægsspor, blot en muldfyldt lavning. 5

6 Søgegrøft m lang. Ingen anlægsspor bortset fra moderne dræn. Søgegrøft m lang. En uformelig grøftlignende struktur sås i den sydlige del af søgegrøften, mens den nordlige del var tom. Søgegrøft m lang. Sydligst var en øst-vestgående grøft, grøft 2, som kunne følges mod øst i søgegrøft 20, 21 og 22. I grøften var et stykke af et bronzeblikbeslag. Derudover var spredte fyldskifter i resten af søgegrøften. Søgegrøft m lang cm muldlag over undergrund af gult, sandet ler. Sydligst sås grøft 2 og nogle gruber, hvor der i A9 lå brændt lerklining med vidjeaftryk (3154x10). Mod nord var spredte fyldskifter. Søgegrøft m lang. 40 cm muldlag over blandet undergrund af gult ler, ralblandet ler og sandet ler. I den sydlige ende af søgegrøften var grøft 2 sammen med en uformelig grube og enkelte stolpehullignende fyldskifter. Nord for grøft 2 var spredte gruber og fyldskifter. De nordligste 10 m var uden anlægsspor. Søgegrøft m lang cm muldlag over blandet undergrund af gult, stenet eller sandet ler. Grøft 2 forløb midt i søgegrøften og nord herfor var en grube, A10 med et par skår af rødbrændt jernalderkeramik, og enkelte stolpehullignende fyldskifter. Syd for grøft 2 var en del gruber og stolpehullignende fyldskifter, heriblandt A11 og A12, hvorfra opsamledes hhv. en del af en jernkniv og tre skår af østersøkeramik. Søgegrøft m lang cm muldlag over blandet undergrund af gult, stenet eller sandet ler. I syd var tydelige spor af en grubbertand og kun enkelte fyldskifter. Midt i søgegrøften blev lavet en 29 m 2 stor udvidelse i forbindelse med en rødbrændt plet i undergrunden mellem to større stolpehullignende fyldskifter. (Fig. 8.) I udvidelsen fremkom to parallelle rækker af kraftige stolper med en indbyrdes afstand på 4,1-4,3 m. Afstanden mellem stolpehullerne i hver række var mellem 1 m og 1,8 m. Der er formentlig tale om et hus med rette vægge fra middelalderen. Nord for huset var spredte fyldskifter. Søgegrøft m lang cm muldlag over gult undergrundsler. Ved sydenden af søgegrøften fremkom to stolpehullignende fyldskifter, som kunne være fra et sæt tagbærende stolper, hvor der blev lavet en 6

7 udvidelse på 65 m 2 i østlig- og vestlig retning. (Fig. 8.) Der kom ikke yderligere fyldskifter af betydning, men i den østlige ende af udvidelsen opsamledes en stump af en kværnsten af granatglimmerskifer (3154x15) og et stykke østersøkeramik (3154x14). Omtrent 8 m længere mod nord blev lavet endnu en udvidelse på 30 m 2 i forbindelse med nogle stolpehuller, der dog ikke entydigt kan defineres som en bygningsrest. Nord derfor var kun få anlægsspor. 9. Konklusion Prøvegravningen har vist, at der findes betydelige bebyggelsesspor i den østlige del af undersøgelsesområdet. Længst mod syd er et areal med mange anlægsspor på et jævnt strøg af en nordvendt bakketunge. Bebyggelsessporene strækker sig tydeligvis ind på nabomatriklen, hvor der ydermere er opsamlet detektorfund. Det andet bebyggelsesareal ligger omkring Pagteroldvej i den nordøstlige del af undersøgelsesområdet. På sydsiden af vejen er mange anlæg og et formodet hus, og på nordsiden er mindst en hustomt fra middelalderen samt flere anlæg med oldsager fra jernalder og middelalder. Samlet set er det bekræftet, at der har ligget en eller flere gårde indenfor undersøgelsesområdet i yngre jernalder og middelalder, hvor det udgravede fundmateriale har sin hovedvægt i vikingetid og tidlig middelalder. Fordelingen af detektorfund i forhold til bebyggelsessporene var ikke helt overensstemmende. Der var sammenfald i den østlige del af området, mens det ikke var tilfældet mod vest, hvor terrænet var mere kuperet. Plovfurer og spor efter grubning i undergrunden trods et relativt tykt muldlag viser, at dyrkningen har en destruerende effekt på fortidsmindet. 7

8 Fig. 1. Søgegrøfterne angivet med rødt på det Høje Målebordsblad. 8

9 Fig. 2. Fosforsyretal målt i forbindelse med Det Nordiske Ødegårdsprojekt. Fig. 3. Røde prikker viser fordeling af detektorfund. De hvide cirkler viser prioriterede prøvegravningsområder. De faktiske søgegrøfter er vist med grønt. Fundkoncentrationen mod SØ kunne ikke indgå i prøvegravningen. 9

10 Fig. 4. Terrænet ifølge det Høje Målebordsblad. Fig. 5. Terræn efter reliefkort og 0,5 m højdekurver. Røde markeringer viser søgegrøfternes placering. 10

11 Fig. 6 Fig. 7 11

12 Fig. 8 12