Den Europæiske Unions Science Olympiade. Det rene gas. DM i Science Kvalifikationsrunde. Tirsdag 23. januar 2018 kl
|
|
- Alfred Jeppesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 E U S O D A N M A R K Den Europæiske Unions Science Olympiade Det rene gas DM i Science 2018 Kvalifikationsrunde Tirsdag 23. januar 2018 kl Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: 27 point 26 point 30 point
2 Opgave 1. Point: 27 Gasballoner med et pift En ballon pustes som regel op med almindelig atmosfærisk luft, men også andre luftarter kan anvendes. I det følgende forsøg vil vi blæse balloner op med gassen carbondioxid. Plastmaterialet, som balloner er lavet af, er gennemtrængeligt for carbondioxid. Derfor vil balloner, der er pustet op med carbondioxid, over tid miste indholdet. Figur 1.1. Balloners flugt Opgaven: Ved hjælp af hævemidlet potaske og svovlsyre pustes en ballon op med carbondioxid, og ballonens tab af omkreds følges over tid. 2
3 Materialer: 1 stk. vægt 1 stk. sy-målebånd 3 stk. balloner 3 stk. filtrerpapir 25 g fast vandfrit kaliumcarbonat (potaske) 300 ml 2 M svovlsyre 1 stk. 250 ml konisk kolbe 1 stk. 100 ml måleglas 1 stk. stopur 1 stk. mm-papir 1 stk. periodesystem 1 stk. termometer Fremgangsmåde: Afmål 100 ml 2 M svovlsyre i måleglasset og overfør den afmålte svovlsyre til den koniske kolbe. Læg et stykke filtrerpapir på vægten og afvej ca. 8 g fast kaliumcarbonat på filtrerpapiret. Noter den præcise masse af kaliumcarbonat i svararkets boks 1.1. Fold filtrerpapiret sammen omkring det afvejede kaliumcarbonat og sæt filtrerpapiret løst fast i halsen på den koniske kolbe, uden at filtrerpapiret falder ned i svovlsyren. 3
4 Sæt en ballon fast over den koniske kolbes munding. Figur 1.2. Opstilling med kolbe, filtrerpapir og ballon monteret. Få nu filtrerpapiret med kaliumcarbonat til at falde ned i svovlsyren, start stopuret, og hold godt fast på ballontilslutningen på kolben. Lad stopuret køre under resten af forsøget. Når ballonen har nået sin maksimale størrelse (ikke før!), startes målinger af sammenhørende værdier af tid og ballonens omkreds. Fortsæt med at foretage en måling ca. hvert andet minut i 10 min. Noter sammenhørende værdier af tid og ballonens omkreds i svararkets boks 1.2. Afbild ballonens omkreds som funktion af tiden på et millimeterpapir. Vedlæg graf 1.1. til svararket. Bestem ud fra grafen den omkreds, som ballonen ville have haft, hvis den blev blæst op øjeblikkeligt. Noter værdien af ballonens omkreds i svararkets boks 1.3. Beregn ballonens volumen svarende til den omkreds, som blev beregnet i boks 1.3, under antagelse af, at ballonen har kuglefacon. En kugle har volumenet: V "#$%& = 4 π r- 3 Noter beregning og volumen i svararkets boks
5 Mål temperaturen i lokalet og antag, at trykket i lokalet er 1 bar. Beregn stofmængden af carbondioxid, der er produceret ved forsøgets start ved hjælp af idealgasligningen, som er givet ved: P V = n R T, hvor R = 0, : ;<= > Noter temperaturen i lokalet og vis beregningen af stofmængden af carbondioxid i svararkets boks 1.5. Opskriv reaktionsskemaet for kaliumcarbonats reaktion med svovlsyre. Noter reaktionsskemaet i svararkets boks 1.6. Beregn massen af kaliumcarbonat, der har reageret med svovlsyre. Noter beregningen af massen af kaliumcarbonat i svararkets boks 1.7. Hvor stor en del af det afvejede kaliumcarbonat har reageret med svovlsyre? Noter svaret og vis beregningen i svararkets boks 1.8. Hvilken indflydelse vil det have på grafen i de første 10 minutter, hvis man havde anvendt 1 M i stedet for 2 M svovlsyre? Noter svaret og argumenterne for dette i svararkets boks 1.9. Nedenstående graf viser ballonens omkreds som funktion af tiden. Forlæng grafen, så den viser hvordan omkredsen udvikler sig, når tiden går mod uendelig. Argumentér for svaret. Skitsér på grafen i svararkets boks
6 Dette afslutter opgave 1. 6
7 Opgave 2. Point: 26 Gas yder modstand Alle gasser og blandinger heraf, som fx atmosfærisk luft, yder modstand. Det kan udnyttes som det fx kendes fra faldskærme. Faldskærme bruges i mange forskellige sammenhænge, her ses et eksempel med landinger efter rumfart. Faldskærmene virker ved at øge luftmodstanden af den faldende rumkapsel. Luftmodstanden sætter en øvre grænse for rumkapslens hastighed. Denne øvre grænse for hastigheden kaldes terminalhastigheden. Figur 2.1: Nasa tester Orionrumkapslens faldskærme Opgaven I denne opgave undersøges egenskaber ved faldskærme. I stedet for faldskærme bruges muffinforme, som i princippet har samme egenskaber som faldskærme. I den første del skal terminalhastigheden af en enkelt muffin-form bestemmes, og i den anden del undersøges, hvordan massen af muffin-formene påvirker terminalhastigheden. 7
8 Materialer 8 stk muffin-forme 1 stk stopur 1 stk målebånd 1 rulle malertape Fremgangsmåde del 1: Find en væg eller anden lodret flade, og opmål 6 forskellige højder mellem 0,5 m og 2,0 m og markér dem tydeligt med malertape. Mål faldtiden for muffin-formen, når den falder fra de 6 forskellige højder. Muffin-formen skal falde med bunden nedad, og den slippes ca. 10 cm over den opmålte højde. Faldtiden måles fra muffin-formen passerer malertapen til den rammer gulvet. Da der er en vis usikkerhed i at måle faldtiden, skal hver måling foretages tre gange. Noter alle måleresultaterne og de beregnede gennemsnit i svararkets boks 2.1. Afbild faldhøjden som funktion af faldtiden på et millimeterpapir og indtegn målepunkterne som krydser. Indtegn derefter den rette linje, som bedst passer på målepunkterne. Vedlæg grafen som Graf 2.1. Bestem muffin-formens terminalhastighed ved hjælp af grafen. Skriv beregning og resultat i svararkets boks 2.2. Fremgangsmåde del 2: Mål, hvor lang tid det tager 1, 2, 3, 4, 6 og 8 muffin-forme at falde 2 m. Muffin-formene skal stables og falde som en enhed. Hver måling skal igen gentages 3 gange. Noter alle måleresultaterne og de beregnede gennemsnit i svararkets boks
9 Udregn terminalhastighederne v t ud fra gennemsnitstiderne. Noter resultaterne i svararkets boks 2.3. Afbild terminalhastigheden som funktion af antallet af muffin-forme. Vedlæg grafen som Graf 2.2. Afgør ud fra grafen hvilken forskrift, der passer bedst til punkterne: Forskrift Sæt kryds f x = ax f x = a x f x = a x B f x = a x hvor a er en konstant. Sæt kryds i tabellen i svararkets boks 2.4 og begrund svaret. Beregn konstanten a ud fra grafen Skriv beregning og resultat i svararkets boks 2.5. Hvor mange muffin-forme skal der til for at opnå en terminalhastighed på 5,5 m/s? Skriv beregning og resultat i svararkets boks 2.6. Luftmodstanden afhænger også af overfladearealet af muffin-formene. Hvad sker der med terminalhastigheden, når overfladearealet af muffin-formene gøres større? Sæt kryds i tabellen i svararkets boks 2.7. Dette afslutter opgave 2. 9
10 Opgave 3. Point: 30 Gasser udveksles måling af respiration De fleste organismer respirerer, dvs. har et luftskifte med omgivelser. Dette luftskifte er knyttet til de levende organismers energistofskifte. Ser man bort fra planter, dækker størsteparten af levende organismer deres energibehov ved at forbrænde organisk stof. På mere almindeligt dansk: de indtager føde, som derefter nedbrydes til energi og affaldsstoffer i cellerne. Forsøgsorganismen i dette eksperiment er larver af melbillen. Både melbillen og dens larver er vist i figur 3.1 herunder. Melbiller og deres larver ernærer sig som navnet antyder af mel, havregryn og lignende. Figur 3.1 Melbillen Tenebrio molitor (tv) og dens larver (th). Opgaven: I skal beregne en melorms iltforbrug, målt i mm 3 O 2 pr. minut pr. gram melorm ved to forskellige temperaturer. I skal selv konstruere to mini-respirometre ved hjælp af pasteurpipetter, tape, vat, vaseline og millimeterpapir, se figur 3.2. Ved at lade respirometret indeholde et stof, der binder carbondioxid vil forbruget af luft direkte repræsentere forbruget af ilt. Melorme forbruger ilt og frigør carbondioxid i forbindelse med forbrænding af glukose i cellerne. Opskriv reaktionsskemaet, der beskriver forbrændingen af glukose. Husk at afstemme reaktionsskemaet, og noter det afstemte reaktionsskema i svararkets boks 3.1. Melormes iltforbrug pr. minut pr. gram melorm afhænger af temperaturen. I skal i det følgende udføre målinger ved stuetemperatur såvel som ved en lavere temperatur, og svarene noteres særskilt i svararket. 10
11 Materialer: Melorme 1 vejebåd Analysevægt med en nøjagtighed på 0,01 g 2 pasteurpipetter af glas, med lang spids Vandskyende vat 1 engangs-grillspyd af træ 1 pincet NaOH, knust groft, opbevaret tørt i lille flaske Vaseline 1 injektionssprøjte uden kanyle Tape Opløsning af farvestof Millimeterpapir 1 stopur 1 overhead-transparent 4 propper Kølelegemer eller tilsvarende 1 fotobakke 1 termometer Fremgangsmåde: Figur 3.2. Illustration af forsøgsdesignet. Linealen tjener alene som støtteanordning. Anbring en lille tot vandskyende vat i bunden af pipetten på overgangen af det smalle og det brede stykke. Skub ind med træ-grillspyddet. Vattet må ikke presses for hårdt sammen, idet der skal kunne 11
12 komme luft igennem. Anbring derefter nogle små stykker NaOH ved vattet. Håndter NaOH med en pincet! Skyl pincetten efter brug og tør den. Anbring endnu en tot vat ovenpå NaOH-stykkerne - pres let med pinden. Sørg for, at evt. NaOH, der sidder på indersiden af pipettens brede del, skubbes med ind. Udvælg en aktiv melorm. Vej melormen. Noter massen i svararkets boks 3.2. Anbring melormen med bagenden ned mod vattet. Pas på ikke at mase den eller skade den på anden måde. Indsæt endnu en tot vat, nu i pipettens brede ende, til at holde melormen på plads. Stik den brede ende af pipetten ned i vaselinen, så pipettens brede åbning bliver forseglet lufttæt. Pipetten fungerer nu som et respirometer, hvori luftens carbondioxid absorberes af NaOH. Fastgør respirometret til et stykke millimeterpapir og linealen ved hjælp af tape, se figur 3.2. Vent et par minutter, til melormen har vænnet sig til de nye betingelser. Anbring en dråbe farvestof i den tynde ende af pipetten - kapillærkræfterne vil suge dråben ind. NB: Brug evt. en injektionssprøjte til at anbringe dråben. Vær tålmodig og forsøg evt. igen, hvis det ikke lykkes i første omgang. Efter ca. 15 sekunder afmærkes dråbens placering på millimeterpapiret. Efter 5 minutter markeres det, hvor langt farvedråben er nået. NB: Hvis dråben ikke flytter sig, skal du tjekke respirometret for utætheder og stoppe dem. Noter resultatet i svararkets boks 3.2. Gentag målingerne 3 gange mere, så I har målinger over 4 gange 5 minutter. Noter resultaterne i svararkets boks 3.2. Mål temperaturen omkring forsøgsopstillingen. Noter resultatet i svararkets boks 3.2. Forsøget gentages nu ved lavere temperatur med en ny melorm og et nyt respirometer. 12
13 Konstruer et kølebord ved hjælp af fotobakken, kølelegemer, propper og overhead-transparenten, se figur 3.3. Figur 3.3. Tegning af forsøgsopstillingen. Anbring kølelegemet i fotobakken. Placer respirometret med melormen på overhead-transparenten. Placer dernæst termometeret således, at temperaturen måles tæt på melormen. Vent 5 minutter og gentag målingerne, så I får en tilsvarende forsøgsserie ved den lavere temperatur. Noter resultaterne i svararkets boks 3.3. Beregn for begge temperaturer hvor stort melormenes iltforbrug er, udtrykt i mm 3 /gram, for hver af de 4 perioder. Respirometerspidsens indre diameter er 1,0 mm. Noter svarene i svararkets boks 3.4, og angiv et eksempel på udregningerne i svararkets boks 3.5. Der kan forekomme variation i resultaterne, sådan at melormene ikke har brugt lige meget ilt i hver 5 minutters periode. Angiv mulige forklaringer på denne variation. Noter i svararkets boks 3.6. Afbild for begge temperaturer melormenes akkumulerede iltforbrug (mm 3 O 2/g) som funktion af tiden, dvs. efter 5, 10, 15 og 20 minutter. Graferne indtegnes på samme millimeterpapir med tydelig markering af målepunkterne. Denne afbildning kaldes Graf 3.1. Vedlæg Graf 3.1 til svararket. Hvilken matematisk sammenhæng er der mellem melormenes iltforbrug og den forløbne tid? Noter svaret i svararkets boks
14 Beregn en værdi for melormens iltforbrug pr. gram pr. minut for begge temperaturerne. Noter svarene i svararkets boks 3.8. Angiv udregningerne. For hver liter ilt, der forbruges til respiration, frigøres en energimængde på ca. 20 kj. Beregn hvor meget energi i kj, en melorm har behov for pr. time pr. gram ved de to forsøgstemperaturer. Skriv svarene i svararkets boks 3.9. Anfør udregninger. Hvilke faktorer udover omgivelsernes temperatur kan have indflydelse på melormes iltforbrug pr. tidsenhed? Begrund og noter en faktor i svararkets boks Det er nødvendigt at have NaOH i respirometret for at opnå målbare resultater. Forklar hvorfor. Skriv din forklaring i svararkets boks Carbondioxid, der dannes ved forbrændingen reagerer med natriumhydroxid i respirometret. Opskriv et forslag til et afstemt reaktionsskema for reaktionen mellem natriumhydroxid og carbondioxid, med angivelse af tilstandsform. Noter dit forslag til reaktionsskema i svararkets boks Dette afslutter opgave 3. 14
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereMatematiske modeller Forsøg 1
Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning
Læs mereErik Vestergaard 1. Opgaver. i Lineære. funktioner. og modeller
Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Opgaver i Lineære funktioner og modeller Erik Vestergaard www.matematikfsik.dk Erik Vestergaard, Haderslev. www.matematikfsik.dk Teknik. Aflæse forskrift fra graf...
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereOpdrift i vand og luft
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Opdrift i vand og luft Formål I denne øvelse skal vi studere begrebet opdrift, som har en version i både en væske og i en gas. Vi skal lave et lille forsøg,
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereJulehygge. Stearinlys
Julehygge Til juletiden hører hygge med familien og hvad er bedre end at tænde nogle stearinlys, se en julefilm i TV, spise chokolade og måske tage en lille morfar på sofaen i al ubemærkethed? Stearinlys
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der
Læs mere7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:
1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereTask 1. Gær til hverdag og fest. DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17.
Task 1 Gær til hverdag og fest DM i Science for 1.g Finale 2015 Onsdag 25.februar 2015 kl. 14-17. Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 25 point 29 point 31 point 29 point Gær kan bruges til lidt af
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. 25. August 2011 kl. 9 00-13 00
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik 25. August 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis), rigtigheden
Læs mereE 10: Fremstilling af PEC-solceller
E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes
Læs mere5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U
5HVSLUDWRULVNHýWLOSDVQLQJHUýWLOýLOWVYLQGýKRVýYDQGG\U,QWURGXNWLRQ Dyr, der lever i vand, har helt specielle problemer, når det gælder deres iltforsyning. Vand indeholder ved mætning kun ca. 9 mg O2 pr liter
Læs mereSkråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Læs mereBilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose
Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose Det synlige formål med øvelsen er at lære, hvorledes man helt præcist kan bestemme små mængder af glucose i en vandig opløsning ved hjælp af målepipetter, spektrofotometer
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereExoterme og endoterme reaktioner (termometri)
AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereKAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET
KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereSTUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG. Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00
2005-17-2 STUDENTEREKSAMEN AUGUST-SEPTEMBER 2005 SPROGLIG LINJE NATURFAG Fredag den 12. august 2005 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med tilsammen 20 spørgsmål. De stillede spørgsmål indgår
Læs mereSvarark Finale 2018 Mandag 26. februar 14-17
E U S O D A N M A R K Den Europæiske Unions Science Olympiade DM i Science Task 1 Et liv i skal Svarark Finale 2018 Mandag 26. februar 14-17 Opgave 1 Kalk i skaller Point: 31 Boks 1.1 Afstem reaktionsskemaet:
Læs mereRespiration og stofskifte. Forsøgsvejledning. Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11
Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo, Respiration og stofskifte, STX og HF Side 1 af 11 Introduktion I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mereVandafstrømning på vejen
Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst
Læs mereOpgaver DM i Science for 1.g Kvalifikationsrunde 2015 Tirsdag 27. januar 12-15
Opgaver DM i Science for 1.g Kvalifikationsrunde 2015 Tirsdag 27. januar 12-15 Opgave 1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: 27 point 10 point 35 point 23 point Holdkode: Opgave 1 Point: 27 Glaubersalt Stoffet
Læs mereIdeer til halv-åbne opgaver
Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 31. maj Kl Prøveform a GUX181 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Torsdag den 31. maj 018 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX181 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 11 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereErik Vestergaard 1. Gaslovene. Erik Vestergaard
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gaslovene Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, april 018. Billedliste Forside: istock.com/cofotoisme (Varmluftsballoner) Side
Læs mereHvordan påvirkes din puls af at dykke?
Hvordan påvirkes din puls af at dykke? Hvad tror du der sker med din puls, når du dykker hovedet under vand? Vil den stige? Vil den falde? Materialer: Bassin, koldt vand (ca. 10 C), termometer, fingerspids
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform a GUX191 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Fredag den 31. maj 019 Kl. 09.00-14.00 Prøveform a GUX191 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Prøven består af opgaverne 1 til 10 med i alt 5 spørgsmål. De 5 spørgsmål
Læs mereHer skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 11. august 2015 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 11. august 2015 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereProjekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb
Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF VISKOSITET - DESIGN ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, at viskositet beskriver, hvor svært det er at flytte en væske. Nu skal
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen
Matematik A Højere teknisk eksamen Matematik A 215 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen skal afleveres renskrevet, det er tilladt at skrive med blyant. Notatpapir
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Tirsdag d. 31. maj 2016 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Tirsdag d. 31. maj 2016 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereI denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber:
I denne opgave arbejder vi med følgende matematiske begreber: En meter: 1 m. En kvadratmeter: 1 m. 1 m 2 1 m. En kubikmeter: 1 m 3 Radius-beregning af træet Find omkredsen af træet, mål i brysthøjde. Ca.
Læs mereGUX. Matematik. A-Niveau. Fredag den 31. maj Kl Prøveform b GUX191 - MAA
GUX Matematik A-Niveau Fredag den 31. maj 019 Kl. 09.00-14.00 Prøveform b GUX191 - MAA 1 Matematik A Prøvens varighed er 5 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereMads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013
EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...
Læs mereMåling på udåndingensluften (lærervejledning)
Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereKrop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi
Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og
Læs mereMatematik B. Studentereksamen
Matematik B Studentereksamen 2st101-MAT/B-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-13.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereGUX. Matematik Niveau B. Prøveform b
GUX Matematik Niveau B Prøveform b August 014 GUX matematik B august 014 side 0 af 5 Matematik B Prøvens varighed er 4 timer. Delprøven uden hjælpemidler består af opgaverne 1 til 6 med i alt 6 spørgsmål.
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereMatematik A. Studentereksamen. Digital eksamensopgave med adgang til internettet
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet frs111-matn/a-405011 Tirsdag den 4. maj 011 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøve 1: timer med autoriseret
Læs mereIntro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre
Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereSom substrat i forsøgene anvender vi para nitrophenylfosfat, der vha. enzymet omdannes til paranitrofenol
Enzymkinetik Introduktion I disse forsøg skal I arbejde med enzymet alkalisk fosfatase. Fosfataser er meget almindelige i levende organismer og er enzymer med relativt bred substrat specificitet. De katalyserer
Læs mere1HWWRSULP USURGXNWLRQ
3ODQWHI\VLRORJL,QWURGXNWLRQ 1HWWRSULP USURGXNWLRQ -RUGEXQGVW\SHUýðýQ ULQJVVDOWHýðýV YDQG Når en landmand høster sine afgrøder fjerner han samtidig mineraler og næringssalte fra markjorden. Det skyldes,
Læs mereProduktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion
Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mereVÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING VÆSKERS VISKOSITET: UDFØR DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne, hvor hurtigt forskellige væsker flytter sig. Hvor hurtigt en væske flytter sig er nemlig
Læs mereTERMINSPRØVE APRIL 2018 MATEMATIK. Kl
TERMINSPRØVE APRIL 2018 1p MATEMATIK tirsdag den 10. april 2018 Kl. 09.00 12.00 Opgavesættet er delt i to dele: Delprøve 1: 1 time kun med den centralt udmeldte formelsamling. Delprøve 2: 2 timer med alle
Læs mereElforbrug og energirigtige skoler
Elforbrug og energirigtige skoler Elevark - Biologi Et undervisningsforløb udviklet til 7.-9. klassetrin B1. Udånder mennesker CO2? Forbrænding er nødvendig for verdens overlevelse. Forbrænding foregår
Læs mereGaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Læs mereJernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri
Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål
Læs mereTitel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV
Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...
Læs mereØvelse 4.2 1/5 KemiForlaget
KST G ERNÆRING Benthe Schou ØVELSE 4. Øvelse: Iodtal for fedtstoffer Indledning Et fedtstofs ernæringsmæssige sundhed bestemmes af hvilke fedtsyrer, der indgår i fedtstoffet. Fedtstoffets sundhed er stærkt
Læs mereBrugsvejledning for Frit fald udstyr
Brugsvejledning for 1980.10 Frit fald udstyr 13.12.10 Aa 1980.10 1. Udløser 2. Tilslutningsbøsninger for prøveledninger 3. Trykknap for udløser 4. Kontaktplader 5. Udfræsning for placering af kugle 6.
Læs mereUdledning af den barometriske højdeformel. - Beregning af højde vha. trykmåling. af Jens Lindballe, Silkeborg Gymnasium
s.1/5 For at kunne bestemme cansatsondens højde må vi se på, hvorledes tryk og højde hænger sammen, når vi bevæger os opad i vores atmosfære. I flere fysikbøger kan man læse om den Barometriske højdeformel,
Læs mereVejret Elev ark Opgave Luftens tryk. Luftens tryk - opgave. Opgave 1. Opgave 2
Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner
Læs mereDyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne
Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereProfil af et vandløb. Formål. Teori
Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed
Læs mereImpuls og kinetisk energi
Impuls og kinetisk energi Peter Hoberg, Anton Bundgård, and Peter Kongstad Hold Mix 1 (Dated: 7. oktober 2015) 201405192@post.au.dk 201407987@post.au.dk 201407911@post.au.dk 2 I. INDLEDNING I denne øvelse
Læs mereNetværk for Matematiklærere i Silkeborgområdet Brobygningsopgaver 2014
Brobygningsopgaver Den foreliggende opgavesamling består af opgaver fra folkeskolens afgangsprøver samt opgaver på gymnasieniveau baseret på de samme afgangsprøveopgaver. Det er hensigten med opgavesamlingen,
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereKOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
ELEVVEJLEDNING KOPPERS EVNE TIL AT HOLDE PÅ VARMEN: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt koppers evne til at holde på varmen. I skal nu undersøge, om
Læs mereFra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed
Fra model til virkelighed Elev-arbejdsark til Fra model til virkelighed - et forløb om målestoksforhold, omkreds-, areal og rumfangsberegning Jeres overvejelser er vigtige! Inden I løser en opgave, så
Læs mereAnalyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi
Analyse af en lineær regression med lav R 2 -værdi Denne gennemgang omhandler figur 13 i Regn med biologi. Man kan sagtens lave beregninger på egne data. Forsøgsmæssigt kræver det bare en tommestok tapet
Læs mereLavet af Ellen, Sophie, Laura Anna, Mads, Kristian og Mathias Fysikrapport blide forsøg Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med f
Rapport 6, skråt kast med blide Formål Formålet med forsøget er at undersøge det skrå kast, bl.a. med fokus på starthastighed, elevation og kastevidde. Teori Her følger der teori over det skrå kast Bevægelse
Læs mereStart pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul
Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit
Læs merePÅVISNING AF FOTOSYNTESE & RESPIRATION ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN. Page 1
ELEVER: CASPER, KEVIN & LARS-EMIL. LÆRER: CHRISTIAN KROMANN 2012 Page 1 Teori: Når man snakker om planter så er det primært om det at de producere O 2 altså ilt. Det gør de via Fotosyntesen 6 CO 2 + 6
Læs mereForsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort
Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 7. august 2014 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 7. august 2014 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereFORSØG ØL verdens første svar på anvendt
FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereOPGAVEARK 1. 1. Lav en stregformel for 3-methylpentan og skriv molekylformlen op.
OPGAVEARK 1 OPGAVE 1.1 Den tredje simpleste alkan har molekyleformlen C3H8, og hedder propan. a. Lav en strukturformel af C3H8, hvor du angiver alle elektroner med prikker (prikformel). b. Lav en strukturformel
Læs mereDyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus
Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos
Læs mereHøjere Teknisk Eksamen maj Kemi A. - løse opgaverne korrekt. - tegne og aflæse grafer. Ved bedømmelsen vægtes alle opgaver ens.
054129 18/05/06 12:21 Side 1 Højere Teknisk Eksamen maj 2006 Kemi A Ved bedømmelsen lægges der vægt på eksaminandens evne til at - løse opgaverne korrekt - begrunde løsningerne med relevante beregninger,
Læs mereFremstilling af bioethanol
Bioteknologi 3, Tema 6 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Fremstilling af bioethanol Nedenstående fermenteringsforsøg
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mere0BOpgaver i tryk og gasser. 1BOpgave 1
0BOpgaver i tryk og gasser 1BOpgave 1 Blandede opgaver i densitet ( = massefylde): a) Luftens densitet ved normal stuetemperatur og tryk er 1,20 kg/m 3. Hvor meget vejer luften i et rum med længde 6,00m,
Læs mereExcel tutorial om lineær regression
Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.
Læs mereAalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 8. august 2013 kl
Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 8. august 2013 kl. 9 00 13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereMatematik A. Højere teknisk eksamen
Matematik A Højere teknisk eksamen htx112-mat/a-30082011 Tirsdag den 30. august 2011 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 7 sider Matematik A 2011 Prøvens varighed er 5 timer. Alle hjælpemidler er tilladte. Opgavebesvarelsen
Læs mere1st April 2014 Task A. Alt om olivenolie. - Svarark -
1st April 2014 Task A Alt om olivenolie - Svarark - Country and Team No. Denmark Team: Name Signature Name Signature Name Signature OPGAVE A1: Undersøgelse af fordampning Biologi - Svarark (TOTAL MARKS
Læs mereMatematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen 1stx131-MAT/A-24052013 Fredag den 24. maj 2013 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereBiologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand
Øvelse E Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Formål: På renseanlægget renses spildevandet mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes mikroorganismer
Læs mere