FORSLAG AMAGERBROGADES FORTÆLLING NY AMAGERBROGADE
|
|
- Sara Poulsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FORSLAG AMAGERBROGADES FORTÆLLING Københavns Kommune TEKNIK - OG MilJØFORVALTNINGEN UDARBEJDET AF VIA TRAFIK, SCHØNHErr, GUNVER HANSEN TEGNESTUE, ANDERSEN & GRØNluND NY AMAGERBROGADE forslag til HELHEDSPLAN FOR NY AMAGERBROGADE
2 INDHOLD Helhedsplan for Ny Amagerbrogade 27. maj 2013 Københavns KOMMune Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Trafik programmet er udarbejdet af: Via Trafik AS, hovedrådgiver SchønHERR AS, underrådgiver Andersen & Grønlund ApS, underrådgiver Gunver Hansen Tegnestue ApS, underrådgiver INDLEDNING 5 indledning 6 vision for helhedsplanen 8 dialogfasen 9 sammenfatning 13 karakteristik 21 karakteristik 22 amagerbrogades fortællinger 27 fortællingerne 30 Helhedsplanen 35 HELHEDSPLAN 1:2000 del 1 36 HELHEDSPLAN 1:2000 del 2 39 de tre GADESEKVENSER - NU 40 de tre gadesekvenser - fremtidigt 41 AMAGERfortovet 42 BEPLANTNING, grønne rum og forbindelser 46 DET trafikale greb 50 BElysning 52 AMAGER identitet 56 AMAGERBROGADEs busikoner 57 BYRUM 59 den nordlige port 60 AMAGERBAnen 62 DOBBELtPORTEN 64 vor frelsers kirkegård 65 KOBlinGEN MELLEM AMAGERBROGADE OG AMAGER CENTRET 70 sundby KIRKEPLADS 78 AMAGER kulturpunkt 82 TORvet ved højhuset og sankt annæ kirke 84 sundbyøster plads og det gamle ahorntræ 88 sundbyvester plads 90 TRAFIK 97 fodgængertrafik 99 cykeltrafik 100 bustrafik 101 biltrafik 102 læssezoner og parkering 104 det videre forløb 107 klimatilpasning 109 BilAG 110 fotos: troels heinen, ursula bach, gunver hansen, schønherr og Københavns kommune printvejledning: Helhedsplanen læses som dobbeltopslag. anbefalet printformat: A3 lavformat med indbinding og hæftning i venstre side. GUNVER HANSEN TEGNESTUE Belysningsarkitekt Arkitekt MAA PLDA 2 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
3 forord Grundlaget for denne helhedsplan er en intensiv dialog med borgere, handelsdrivende, lokaludvalg og andre med interesse i Amagerbrogade. Dialogen har vist, at der er en stor lokal kærlighed og tilknytning til gaden, men at der er en bekymring over at den har tabt sin fordums kraft og tiltrækning. Amagerbrogade har traditionelt set været den centrale handelsgade og livsnerve for hverdagslivet på Amager, men gaden trænger til et løft for at bevare det attraktive handelsliv og genvinde sin attraktion som Amagers nerve. Det er Københavns Kommunens vision at styrke Amagerbrogade som strøggade, dvs. en livlig hverdagsgade hvor byliv og handel er i fokus. Dette stemmer fint overens med kommunens strategi Metropol for mennesker, hvor målet bl.a. er at skabe pladser, parker, gader og havnekajer, der inviterer til, at flere bliver længere - både i centrum, i nye byområder, og hvor vi bor og færdes til dagligt. Det er ligeledes med Klimaplan 2025 Københavns Kommunes vision at igangsætte en lang række indsatser for at styrke den grønne mobilitet i København. Det skal således være mest attraktivt at cykle, gå eller tage den kollektive transport, når man som københavner skal rundt i byen. Helhedsplanen for Amagerbrogade sætter de fysiske rammer for udviklingen af et attraktivt handelsmiljø og hverdagsliv. Den kan ikke løse alle de handelsmæssige udfordringer, men den kan sætte lyset og lægge et nyt gulv i form af gader og pladser, sådan at der skabes bedre opholdsmuligheder, bedre forhold for fodgængere og cyklister, samt bedre forhold for buspassagerer og bussernes fremkommelighed. Amager Trafikplan blev i 2002 godkendt af Københavns Kommune med målet om at mindske trafikkens miljøkonsekvenser i området. Ny Amagerbrogade er et af de sidste store projekter heri, der mangler at blive implementeret. Dialogen med borgere og handelsliv har skabt et fundament af viden, hvoraf noget indgår direkte i denne plan eller vil indgå i senere faser af projektet. Den opsamlede viden er centreret omkring de tre overordnede temaer, som helhedsplanen tager udgangspunkt i: Byrum, Handel og Trafik. God læselyst! Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - maj 2013 Ny Amagerbrogade Helhedsplan 3
4 4 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
5 INDLEDNING Ny Amagerbrogade Helhedsplan 5
6 indledning DIALOG- OG PROGRAMFASEN Udpegning af fokusområder SKITSERINGSFASEN Udarbejdelse af helhedsplanen Dialogbutik START 02. marts 2013 Visionsmøde marts 2013 Visionsmøde marts 2013 Handelsmøde 18. marts 2013 Fælles byvandring og workshop 22. marts 2013 Dialogbutik SLUT 23. marts 2013 Aflevering af program 26. marts 2013 Programgodkendelse 26. marts - 3. april 2013 Skitsering af Helhedplan påbegyndes 5. april 2013 Workshop med følgegruppe og arbejdsgruppe 15. april udkast af Helhedsplan til godkendelse 24. april 2013 Kommentering af 1. udkast 30. april udkast til Helhedsplan afleveres 17. maj 2013 Endelig aflevering af Helhedsplan 27. maj Ny Amagerbrogade Helhedsplan
7 INDLEDNING HeLHedspLANeN Helhedsplanen omhandler strækningen fra Christmas Møllers plads til vejlands Allé og udgør grundlaget for udvikling af et byrums- og trafikprojekt for Amagerbrogade, der på et overordnet niveau fastlægger gadens arkitektoniske og trafikale kvaliteter og løsninger. Med afsæt i program- og dialogfasen, hvor inputs fra borgere, erhvervsdrivende og projektets følgegruppe blev kortlagt, udpeger helhedsplanen rammerne for at skabe en langsigtet og visionær omdannelse af ny Amagerbrogade. Dette forslag til en ny hovedstruktur for byrum og trafik for Amagerbrogade danner udgangspunkt for udarbejdelsen af et dispositionsforslag for hele strækningen, samt efterfølgende anlæg i etaper. Det er en vigtig pointe i den videre læsning af dette materiale, at der ikke er tale om et færdigt design, men en indledende skitse, som i det fremtidige arbejde skal videreudvikles, bearbejdes og kvalificeres. Enkelte steder er der i arbejdet med projektets udstrækning set bort fra de eksisterende matrikulære forhold, udfra ambitionen om at skabe en rumlig sammenhæng med Amagerbrogade. i de to første afsnit af helhedsplanen redegøres der for dialogfasens forløb samt de fokusområder der har vist sig værende centrale for udarbejdelsen af helhedsplanen. Handelsliv er behandlet således, at helhedsplanen skal bidrage med gode fysiske rammer for butikker, erhvervsdrivende, beboere og kunder på og omkring Amagerbrogade. Helhedsplanen kan sammen med en række øvrige indsatser såsom en ny lokalplan for Amagerbrogade, evt. ændrede rammebestemmelser for erhverv og butikker samt øget samarbejde og interaktion mellem butikker og Amagercenteret, skabe et fundament for Amagerbrogade som understøtter handel og byliv. Afsnittene Amagerbrogades fortællinger, Helhedsplanen, Byrum og Trafik består af selve helhedsplanen med tilhørende redegørelser og retningslinjer for de byrumsmæssige og trafikale løsninger, der på flere niveauer understøtter projektets overordnet vision. i afsnittet Det videre forløb udpeges overordnede retningslinjer vedrørende gadens visuelle miljø, herunder, skiltning og inventar, samt integrationen af kunst i byrummet. Afsnittet indeholder derudover en kort beskrivelse af den fremtidige skybrudshåndtering af Amagerbrogade, uden at behandle retningslinjerne i skybrudsplanen for København yderligere. som bilag til helhedsplanen er der vedlagt en teknisk rapport indeholdende trafikregistreringer, byrumsregistreringer samt øvrigt baggrundsmateriale. planen som værktøj Helhedsplanen udgør København Kommunes overordnede planlægnings- og budgetlægningsværktøj for Amagerbrogade og fastlægger hvordan visionen for ny Amagerbrogade kan realiseres og de fysiske og økonomiske planlægningsparametre integreres i én plan, der sikrer sammenhæng når projektet realiseres etapevist. Helhedsplanen uddyber indholdet af Kommuneplan 2011, hvori de bindende planjuridiske rammer fremgår, og fungerer således som det operationelle dokument hvor interessenter og planlæggere mere detaljeret kan se, hvordan den overordnede struktur for Amagerbrogade kan realiseres. parallelt med udarbejdelsen af helhedsplanen arbejder Teknik- og Miljøforvaltningen med en ændring af lokalplanbestemmelserne for Amagerbrogade. samspillet mellem helhedsplanen og de fremtidige bestemmelser i lokalplanen har stor betydning for gennemførelsen af det skitserede forslag. Eventuelle kommende ændringer i lokalplanens regulativer, for anvendelse af butikslokalerne i gadeniveaurummet til gavn for handelsmiljøet, vil blive tilpasset helhedsplanen. etapeplan Helhedsplanen for Amagerbrogade udearbejdes med det formål at danne grundlag for efterfølgende dispositions- og projektforslag samt detailprojektering og etapevis udførelse af Amagerbrogade. Med afsæt i forslagets trafikale tiltag, fastlægger helhedsplanen en etapeinddeling af udviklingen af Amagerbrogade. Etapeplanen skal sikre at den overordnede trafikale aflastning af Amagerbrogade kan opnås allerede ved første anlægsetape samt at etapeopdelingerne kan realiseres som afsluttede enheder samtidigt med at helheden fungerer. Eftersom de trafikale virkninger af helhedsplanens tiltag kan påvirke det omkringliggende vejnet, vil de trafikale tiltag således også omfatte afværgeforanstaltninger på vejnettet omkring Amagerbrogade. organisation Der er til projektet nedsat en styregruppe, der med Center for Trafik i spidsen består af centrale personer fra Center for Bydesign, Center for Anlæg, Center for Byudvikling samt Københavns Erhvervsservice. Derudover er der nedsat en intern arbejdsgruppe og en ekstern følgegruppe. projektets følgegruppe består af Ad hoc gruppen for Amagerbrogade, Amager øst lokaludvalg, Amager vest lokaludvalg, Ama r butikkerne, sundbyernes Grundejerfællesskab, sundholmskvarteret Områdeløft, Amager Centret og Miljøpunkt Amager. projektets referencegruppe består af fmd, politiet, Dansk Cyklistforbund, Dansk fodgængerforbund, Dansk taxiråd, Københavns Brandvæsen, Københavns ældreråd og Københavns Handicapråd. Rådgiverteamet består af via Trafik som totalrådgiver med underrådgiverne schønherr, Gunver Hansens Tegnestue, Andersen og Grønlund, Tetraplan samt Tvilum landinspektørfirma. projektets faser udarbejdelsen af helhedsplanen er forløbet i i to to faser: en en dialog- og og programfase Den efterfulgt indledende af en skitseringsfase. afdækkede (Efterfølgende projektets henvises forudsætninger til indledende med inddragelsen og afsluttende borgere, udarbejdelsen fase i stedet lokaludvalgene, for af at helhedsplanen bruge handelslivet dialo er forløbet og øvrige i to faser: interessenter en dialog- i bydelen. og programfase Dialogforløbet indledende resulterede fase i at afdækkede væsentligste projektets udfordringer forudsætninger og potentialer med i forbindelse inddragelsen med af Den borgere, udarbejdelsen lokaludvalgene, af programmet handelslivet blevet udpeget. og øvrige programmets interessenter rolle i bydelen. var at afklare Dialogforløbet opstille resulterede fokusområder i at for væsentligste projektet og udfordringer dermed skabe og potentialer et forpligtende i forbindelse indholdsmæssigt præcist grundlag af programmet for udarbejdelsen blevet udpeget. af helhedsplanen. programmets rolle var at afklare og med udarbejdelsen opstille fokusområder for projektet og dermed skabe et forpligtende indholdsmæssigt Den præcist afsluttende grundlag fase for konkretiserede udarbejdelsen konceptet af helhedsplanen. for de trafikale og arkitektoniske kvaliteter og løsninger for Amagerbrogade. Den afsluttende fase konkretiserede konceptet for de trafikale og arkitektoniske kvaliteter Den endelige og løsninger helhedsplan for Amagerbrogade. behandles politisk, hvorefter projekteringsfaserne kan påbegyndes. Det forventes at projekteringen af etape 1 udføres i 2013 og 2014, Den så anlægsarbejderne endelige helhedsplan kan påbegynde behandles ultimo politisk, hvorefter projektering projekteringsfaserne og udførelse kan af påbegyndes. projektets øvrige Det etaper forventes vil, alt at efter projekteringen hvornår disse af etape besluttes, 1 udføres medføre i 2013 en revision og 2014, af så tidsplanen anlægsarbejderne for projektet. kan påbegynde ultimo projektering og udførelse af projektets øvrige etaper vil, alt efter hvornår disse besluttes, medføre en revision af tidsplanen for projektet. Ny Amagerbrogade Helhedsplan 7
8 vision for helhedsplanen NY AMAGERBROGADE BINder BYEN SAMMEN Amagerbrogade er en af Københavns mest attraktive gader med et rigt og varieret handelsliv og et stort pres som følge af megen biltrafik. Parterne er enige om, at Amagerbrogade skal ombygges til strøggade med et attraktivt handelsmiljø, bedre opholdsmuligheder, et mangfoldigt byliv, gadetræer og bedre forhold for fodgængere og cyklister. Bussernes fremkommelighed og buspassagerernes komfort ved stoppesteder prioriteres højt. Der vil stadig være gennemgående biltrafik på den nye Amagerbrogade. Den gennemkørende biltrafik reduceres væsentligt, hastigheder nedsættes og kørebaner indsnævres til det nødvendige for at give plads til strøggadens mange funktioner i hverdagen. Amagerbrogade indgår i cykelsuperstinettet og den ny Amagerbrogade vil også rumme gode forhold for cykelpendlerne. Strøggaden skal tilbyde attraktive byrum som ramme om et mangfoldigt byliv. Varelevering og handlende i bil tilgodeses navnlig med oprettelse af et antal kort tids parkeringspladser i sidegaderne i dagtimerne. Strøggadens udformning skal ske med inddragelse af borgere, handelsliv, lokaludvalgene og øvrige interessenter i bydelen. Der trækkes på erfaringerne fra øvrige strøggader som for eksempel Gammel Kongevej og Sønder Boulevard, samt de tanker der tidligere er gjort omkring Amagerbrogade i Hvidbog om Byrum i Strøggaderne. Første skridt er udarbejdelse af en helhedsplan fra Christmas Møllers Plads til Vejlands Allé. Dernæst gennemføres anlægsarbejdet i etaper, der tilpasses trafikafvikling og handelsliv bedst muligt. I helhedsplanen skal indtænkes tiltag, der kan bidrage til, at biltrafikken afvikles med mindst mulig gene i de tilstødende beboelsesgader. Det forventes at helhedsplan og forprojekt udarbejdes i 2013, så anlægsarbejderne kan starte i Københavns Kommunes budgettekst for Ny Amagerbrogade. Krisen i detailhandelen har sat sine spor i københavnske gader. Dette kan ses direkte ved flere ledige butikslokaler på handelsgaderne end for få år siden, og ved at nye butikker er længere om at etablere sig i de lokaler, som ligger mindst centralt. Den finansielle krise med den efterfølgende afmatning af økonomien, vurderes af mange til at være den primære årsag til krisen i detailhandelen. Andre, mere sekundære årsager, er stigende anvendelse af internethandel, ændringer i kundernes købsadfærd i retning af oplevelsesorienterede køb, og større anvendelse af indkøbscentre. Det forventes at fremtidens detailhandelsstruktur vil byde på færre, men større områder med butikker, og at tendensen til en koncentration af butikslivet, vil blive yderligere styrket. Der forventes desuden, at beliggenhed vil få en endnu større betydning. Gode, centrale lokaliseringer for butikker, med blandt andet god synlighed og tilgængelighed, forventes at blive mere attraktive, mens lokaliseringer med ringe synlighed og tilgængelighed samt soloplaceringer, forventes at blive mindre attraktive. Lokaliseringer i gode handelsgader og omkring store indkøbscentre vurderes at være særdeles attraktiv. På baggrund af en stigende konkurrence fra internet-butikker forventes det, at de fysiske butikker i højere grad blive set som et markedsføringsredskab, fx som showrooms, eller hvor brancher smelter sammen i den enkelte butik, fx som bogcafé. Dermed bliver den enkelte butiks placering også et centralt element i fremtiden, da en fysisk butik på en af de bedste placeringer vurderes at være værdifuldt i markedsføringsøjemed. Den stigende tilvækst i Kommunens købekraftige befolkning samt Københavns tiltrækningskraft som landets hovedstad forventes modsat at skabe gode betingelser for, at København fremover kan bevare sin position som overordnet butiks- og oplevelsescenter i Øresundsregionen. Fx er Amager en af kommunens 3 hurtigst voksende områder hvad angår befolkningstallet, hvilket taler for et stort lokalt potentiale, som detailhandelen omkring Amagerbrogade med fordel kan drage nytte af, om som omdannelsen af gaden kan understøtte yderligere. Københavns Kommunes Erhvervsservice om udviklingen i detailhandelen Plakat fra Dialogfasen 8 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
9 dialogfasen DIALOGFASENS FORLØB En fælles dialogorienteret proces har spillet en afgørende rolle for udarbejdelsen af helhedsplanen, idet det fra starten har været Københavns Kommunes hensigt at forankre den kommende helhedsplan i brugernes vision for Amagerbrogade. For at understøtte dette mål har der været gennemført visionsmøder, en byvandring og en fælles workshop. Igennem annoncer, Facebook, flyers og plakater blev lokale og erhvervsdrivende tidligt i processen inviteret til at deltage i et dialogforløb. Fra projektets start var der oprettet en Facebook side samt en dialogbutik i Amager Centeret, hvor forslag, kritik og ønsker mv. har kunnet udtrykkes. Den viden og de visioner der fremkom på baggrund af dialogprocessen danner grundlag både for nærværende helhedsplan samt den kommende projekteringsfase. Samlet set 85 personer deltog på visionsmøderne, der igennem Amagerspillet havde til formål at kortlægge deltagernes vision og holdninger til Amagerbrogade, samt at inspirere dem til at formulere nye ideer i forbindelse med omdannelsen af gaden. Der blev afleveret 770 besvarelser af et spørgeskema, udarbejdet af Københavns Kommune, der igennem 11 spørgsmål, afdækkede ønsker og behov i forbindelse med omdannelsen af Amagerbrogade. I dialogbutikken i Amager Centeret havde knapt 1100 besøgende fået oplysninger om Københavns Kommunes ramme for helhedsplanen, fået aflivet diverse fordomme og rygter om hvad der skulle ske med Amagerbrogade, samt givet input til hvad de syntes helhedsplanen for Amagerbrogade burde indeholde. Alle nedskrevne inputs er samlet, struktureret og indarbejdet i en rapport af PLUSS Leadership. Den målrettede borger- og interessentinddragelse i form af visions- og temamøder har været oplysende og givende for defineringen af helhedsplanens fokusområder. Dialogbutikkens forløb og Københavns Kommunes spørgeskema, viste sig som en god måde at samle og klassificere de indkomne oplysninger på. På denne måde blev borgernes og de erhvervsdrivendes holdninger meget konkrete og synlige for - både dem selv - og rådgiverne. Ligeledes har kommentarerne fra byvandringen og den fælles workshop, som blev afholdt med projektets følge- og arbejdsgruppe, været kvalificerende for rådgiverne, ligesom de igangværende diskussioner og overvejelser i projektet blev præciseret. Ny Amagerbrogade Helhedsplan 9
10 INPUT fra dialogfasen PRIORIterINGER Nedenstående viser prioriteringer fra dialogaktiviteterne: top 3 FRA DIALOGBUTIKKEN Flere træer, mere grønt Bredere cykelstier Bredere fortove TOP 3 FRA MØDE MED ERHvervsdrIveNDE Bedre parkeringsmuligheder Reduktion af trafik Mere mangfoldighed i udbuddet af forretninger TOP3 FRA VISIONSMØDERNE Reduceret biltrafik Hensynstagen til forretningerne Plads til alle trafikanter 10 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
11 INPUT fra dialogfasen UDREDNING AF FARLIGE KRYDS FLERE OVERGANGE FORSLAG TIL PLADSDANNELSER BEDRE SAMMENHÆNG FORSKønnELSE AF PLADSER BYRUM HANdeL TRAFIK Flere mødesteder Små pladser med bænke Opgradering af eksisterende pladser Forskønnelse af facader og belægninger Mere grønt i gaden Vedligeholdelse Styrke mangfoldighed Dekorativt lys og kunst Opgradere belægningerne Bevare identitet Ovenstående udgør et udpluk af borgernes kommentarer til de tre gennemgående hovedtemaer, Byrum, Handel og Trafik, indsamlet i dialogfasen. Kommentarerne er listet i en uprioriteret rækkefølge. Multikulturel og mangfoldig Mange specialbutikker Flere aktiviteter og events Sammenhæng mellem Amagerbrogade og Amagercenteret Mindre trafik Bredere fortove, grønne omgivelser og plads til børn Langsom, overskuelig trafik, mindre støj Mere korttidsparkering Biltrafik og hastighed ned Parallelveje må ikke få øget trafik Mere offentlig transport let og ukompliceret Bedre forhold for cyklister, men pas på cykelmotorveje Bus/cykel skal sikres Alternative cykelruter Bedre cykelparkering ved butikker Bredere fortove med god tilgængelighed Bedre mulighed for at krydse Amagerbrogade Mere parkering og varelevering på bestemte tidspunkter Busfremkommelighed må ikke forringes Bedre korrespondance mellem busser Gode forhold for buspassagerer Ny Amagerbrogade Helhedsplan 11
12 BYRUM TrafIK HANDEL 12 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
13 sammenfatning Ny Amagerbrogade Helhedsplan 13
14 BEDRE OPHOLDSMuliGHEDER MANGFOLDIGT BYLIV GADETRÆER ATTRAKTIVE BYRUM SOM RAMME OM ET MANGFOLDIGT BYLIV ATTRAKTIVT HANDELSMiljø VARELEVERinG OG HANDLENDE I Bil TILGODESES NAvnliG MED OPRETTELSE AF ET ANTAL KORTTIDS-PARKERinGSPLADSER I SIDEGADERNE I DAGTIMERNE BEDRE FORHOLD FOR FODGÆNGERE OG CYKLISTER BussERNES FREMKOMMELIGHED OG BuspASSAGERERNES KOMFORT VED STOPPESTEDER PRIORITERES HØJT væsentlig REDUKTION AF DEN GENNEMKØRENDE BilTRAFIK HASTIGHEDER NEDSÆTTES KØREBANER INDSNÆVRES AMAGERBROGADE INDGÅR I CYKELSUPERSTINETTET GODE FORHOLD FOR CYKELPENDLERE BilTRAFIKKEN AFVIKLES MED MinDST MuliG GENE I DE TILSTØDENDE BEBOELSESGADER Uddrag fra Københavns Kommunes budgettekst for Ny Amagerbrogade. 14 Ny Amagerbrogade Helhedsplan
15 BYRUM HANDEL TrafIK Igennem arbejdet med helhedsplanen har det løbende været diskuteret, hvorledes helhedsplanen skal kunne understøtte en kvalitativ udvikling af det nuværende handelsmiljø på Amagerbrogade. Projektets ambition for Amagerbrogades handelsliv er således at skabe trafikale og byrumsmæssige rammer, der kan understøtte nye handelssammenhænge, tiltrække både handlende og erhvervsdrivende og derigennem bidrage til at understøtte nuværende og kommende lokale handelscentre. Målsætningen om at omdanne Amagerbrogade til en Strøggade kan ikke realiseres ved helhedsplanen alene. En Strøggade danner på én gang ramme for rekreative, sociale, økonomiske samt trafikale funktioner og aktiviteter og det kræver en blanding af flere aktører og indsatser. Men de grundlæggende fysiske og trafikale rammer er væsentlige faktorer for hvordan et handelsmiljø kan udvikle sig. Et alsidigt butiksliv og et mangfoldigt udbud af detailhandel kan styrkes ved at skabe gode betingelser og fysiske rammer for bylivets udfoldelse. Med baggrund i den fælles vision for Amagerbrogade samt inddragelse af interessenter og borgere, er der således arbejdet med trafikale- og byrumsmæssige løsninger, der kan danne en kvalitativ rygrad for udviklingen af et attraktivt handelsmiljø. Dette indebærer bl.a.: En reduktion af den nuværende trafik uden ærinde, og dermed bedre forhold for de lette trafikanter samt bedre opholds- og krydsningsmuligheder Bedre forhold for kollektiv bustrafik og buspassagerer Fokus på byrum og bedre opholds- og mødesteder Etablering af cykelsuperstier og bredere fortove Fokus på cykelparkering Mulighed for korttidsparkering og vareaflæsning langs Amagerbrogade og i sidegaderne Ny Amagerbrogade Helhedsplan 15
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereAMAGERBROGADES FORTÆLLING
AMAGERBROGADES FORTÆLLING KØBENHAVNS KOMMUNE TEKNIK - OG MILJØFORVALTNINGEN UDARBEJDET AF VIA TRAFIK, SCHØNHERR, GUNVER HANSEN TEGNESTUE, ANDERSEN & GRØNLUND NY AMAGERBROGADE HELHEDSPLAN FOR NY AMAGERBROGADE
Læs mereFORSLAG AMAGERBROGADES FORTÆLLING NY AMAGERBROGADE
FORSLG MGERROGDES FORTÆLLING Københavns Kommune TEKNIK - OG MILJØFORVLTNINGEN UDREJDET F VI TRFIK, SCHØNHERR, GUNVER HNSEN TEGNESTUE, NDERSEN & GRØNLUND NY MGERROGDE forslag til HELHEDSPLN FOR NY MGERROGDE
Læs mereHverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereHverken Kingosgade eller Alhambravej er udpeget som særligt uheldsbelastede strækninger.
Notat 13. november 2013 Dok.nr.: 2013/0012340-2 Løsningsforslag for etablering af cykelstier på Kingosgade og bravej By- og Miljøområdet Vej- og Parkafdelingen Rådhuset Kingosgade og Alhambravej er begge
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,
Læs mereSagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx
Sagsnr. xx.xx.xx-p20-xx-xx Godkendt dato xx-xx-xxxx Dato xx-xx-xxxx Revideret dato Sagsbehandler Xxxx Xxxxxxx Projektaftale Projekt Udvikling af Næstved Bymidte 2025 Ansvarlig enhed Projektejer Projektleder
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereDagsorden. Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik
Dagsorden Godkendelse af referat fra sidste møde (opsamling) Sammenlignelige uheldsstatistikker og gennemkørende trafik Orientering om omverdensindragelsen Evt. Ca. 25 uheld Nordre Frihavnsgade Ca. 17
Læs mereFoto: Ursula Bach. Fleksible byrum i København
Fleksible byrum i København Foto: Ursula Bach Indledning For at sikre en bedre udnyttelse af byrummets kapacitet, skal gaderne tilpasses byens døgnrytme. Som beskrevet i ITS-handlingsplan 2015-2016 vil
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereBilag 2 Forslag til etapedeling og økonomisk overslag
Bilag 2 Forslag til etapedeling og økonomisk overslag 22. november 2013 Den foreslåede 1. etape er baseret på, at etableringen af det overordnede trafikale greb er nødvendigt som forudsætning for en omdannelse
Læs mereVurdering af bemærkninger fra følgegruppen til Helhedsplan for Amagerbrogade samt Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 4 Vurdering af bemærkninger fra følgegruppen til Helhedsplan for Amagerbrogade samt Amager Øst og Amager Vest Lokaludvalg
Læs mereNy Amagerbrogade Helhedsplan
AFTENVISUALISERING - sundbyvester Plads Ny Amagerbrogade Helhedsplan 93 94 Ny Amagerbrogade Helhedsplan Ny Amagerbrogade Helhedsplan 95 96 Ny Amagerbrogade Helhedsplan TRAFIK Ny Amagerbrogade Helhedsplan
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 23 Godkendelse af dagsorden 3 24 Opsamling på byvandring og anbefalinger 4 25
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mereHVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ?
HVAD VIL MINDRE BILTRAFIK BETYDE FOR BYENS RUM OG NYE MÅDER AT BRUGE BYEN PÅ? - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF BILTRAFIK I GADERUM - - MULIGE EFFEKTER VED REDUKTION AF OFFENTLIG PARKERING I GADERUM -
Læs mereForslag til opgradering af Langmarksvej
Forslag til opgradering af Langmarksvej Forord Horsens vokser år for år, og det betyder flere biler på vores veje. For at vejnettet ikke skal sande til, vedtog Horsens Byråd i 2017 en ambitiøs trafikplan,
Læs mereAMAGER BROGADE. Afrapportering fra dialogprocessen April 2013
NY AMAGER BROGADE Afrapportering fra dialogprocessen April 2013 2 Indhold Indledning 5 Sammenfatning 9 Mennesker og mødesteder 17 Handel og handlende 29 Trafik og parkering 37 Stedsspecifikke idéer og
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereHvidbog. 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge. november 2015 BILAG 3
BILAG 3 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse Hvidbog 1. offentlige høring VVM-redegørelse for ny IKEA ved Kalvebod Brygge november 2015 Center for Miljøbeskyttelse Njalsgade
Læs mereOmrådefornyelse i Ringsted bymidte. Opgradering af Sct. Hansgade og Haven ved vandtårnet
Områdefornyelse i Ringsted bymidte Opgradering af Sct. Hansgade og Haven ved vandtårnet Kort om opgaven Områdefornyelse Byrådet i Ringsted Kommune har i 2010 vedtaget planerne for områdefornyelse af bymidten
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Trafik- og Teknikudvalget 16.02.2013 Punkt 97, bilag 2 BUU 14.01.2014, Punkt 8, bilag 2 Projekt Social balance i Værebro Park 16. januar 2014 Indsatsbeskrivelse Stiforbindelse: Blok 8 Svømmehal - villakvarter
Læs mereBilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Bilag 2 - Beskrivelse af trafikforsøg i Vestergade og Studiestræde Hvorfor trafikforsøg i Vestergade
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereTrængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereTrafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 16. juni 2015 Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby En ny Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte byens
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereBilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Læs mereNotat. Trafik planlægning. Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen
Notat Fremkommelighedspuljeansøgning, Trafikstyrelsen Projektbeskrivelse for forprojekt på Flintholm Station. Ansøgning til fremkommelighedspuljen. Projekttitel Bynet 2018 - "forprojekt til forbedring
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereTrafikforsøg på Nørrebrogade i København
Trafikforsøg på Nørrebrogade i København Klaus Grimar Projektleder Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 2300 København S Danmark Telefon 3366 3332 E-mail:
Læs mereVirum Bymidte. Input til en Helhedsplan
Virum Bymidte. Input til en Helhedsplan Helhedsplanens indhold Med etableringen af de nye butikker på Posthusgrunden er det en oplagt mulighed at der samtidig ses på Virum Bymidte som helhed. Nedenstående
Læs mereSager til beslutning. Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget godkender,
Bygge- og Teknikudvalget DAGSORDEN for ordinært møde onsdag den 4. december 2002 Sager til beslutning 13. Evaluering af de trafikale forhold på Indre Nørrebro BTU 594/2002 J.nr. 0616.0016/02 INDSTILLING
Læs mereevaluering af nørrebrogadeprojektets Januar 2013
evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1 Januar 2013 2 Dronning Louises Bro - januar 2013 indhold evaluering af nørrebrogadeprojektets etape 1...4 nørrebrogade skal fredeliggøres trafikalt... 6 antallet
Læs mereBilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 20. juni 2018 Bilag 4 Fastlæggelse af parkeringsdækning for biler I dette notat redegøres først for fastlæggelse af parkeringsdækning
Læs mereAt orienteringen om status for Movias arbejde med højklassede busløsninger tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 27. oktober 2011 Cathrine Krogh Keinicke 15 Movias arbejde med højklassede busløsninger Indstilling: Det indstilles, At orienteringen om status for
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereBilag 9. Indhold. Baggrund Sagsnr Effekter af justering af forslag til Helhedsplan for Amagerbrogade
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik NOTAT Bilag 9 Effekter af justering af forslag til Helhedsplan for Amagerbrogade Indhold Baggrund... 1 Beskrivelse af helhedsplanen med
Læs mereTillæg nr til Kommuneplan Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Tillæg nr. 2017.21 til Kommuneplan 2017-2029 Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Forslag Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade Offentligt område ved Klosterplads og Frederiksgade
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereLokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:
Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Lokaludvalget er blevet bedt om et høringssvar vedrørende
Læs mereMERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN?
MERE GANG I AARHUS HVORFOR EN FODGÆNGERSTRATEGI OG HVEM EJER DEN? DISPOSITION Hvad er en fodgænger Overordnet målsætning Processen Strategiens indhold Next step HVAD ER EN FODGÆNGER? ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING:
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereForudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag
Forudgående offentlig høring indkaldelse af ideer og forslag VVM for udvikling af Kvickly-grunden i Horsens til byområde for butikker og boliger mv. 1. Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering
Læs mereOversigt over interessenter, dialogform, kommentarer til projektet og resultat af dialogen er angivet i skema nedenfor.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Udførelse af Anlæg Bilag 6 Opsamling på høring og dialog Forvaltningen har i opstarts- og dispositionsforslagsfasen været i dialog med lokale
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereSivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015
Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mereKommunen har udpeget fem centrale temaer i arbejdet med trafikplanen:
SYNOPSIS Projekt Trafikplan for Furesø Kommune Kunde Furesø Kommune Notat nr. 1 Dato 2012-08-02 Til Fra Furesø Kommune Rambøll Synopsis for Trafikplan for Furesø Kommune Furesø Kommune har besluttet at
Læs mereDagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget Mødetidspunkt 11-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Teknik- og Miljøudvalget 11-08-2015 17:00 1 (Åben) Kommissorium
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS INDHOLD. 1 Om dialogmødet. 1 Om mødet 1. 2 Flow og forbindelser 2. 3 Trafik 3. 4 Byrum og byliv 4
FREDERIKSBERG KOMMUNE HELHEDSPLAN FOR PLADSEN BAG FREDERIKSBERG RÅDHUS ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OPSAMLING AF DIALOGMØDE D.
Læs mereFremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere
Fremtidens Sankt Annæ Plads skybrudssikret og grønnere Den grønne plads ved havnen Sankt Annæ området bliver renoveret. Området omfatter Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade og den østlige del af Nyhavn. Med
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereDEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte
DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev
Læs mereBedre forhold for cyklister i ISTEDGADE
Bedre forhold for cyklister i ISTEDGADE Indhold: Baggrund og formål med projektet Proces og borgerinddragelse Fra plan til færdigt projekt Udfordringer med ny type cykelløsning Projektevaluering Mindre
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereTrafikforsøg med trafikalfredeliggørelse af Nørrebrogade
Trafikforsøg med trafikalfredeliggørelse af Nørrebrogade Arkitekt/projektleder Klaus Grimar Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Trafikforsøget på Nørrebrogade afholdes som
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereTeknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning. Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord
Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Lokalplanlægning Lise Pedersen, Enhedschef, Byplan Nord Dagsorden Center for Byplanlægning Organisering og kerneopgaver Grundlaget for vores arbejde Politikker
Læs mereForslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018
Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en
Læs mereOPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015
OPTIMERINGSPLAN CYKELBY 2025 TORVEGADEKORRIDOREN AUGUST 2015 HØRT I KORRIDOREN Her er utrygt som cyklist. Rummet er smalt og man skal være opmærksom hele tiden, da det virker som, at alle har travlt. Særligt
Læs mereGenerelle kommentarer:
Opsamling fra møde om omdannelse af 300 p-pladser ifm. køb af parkeringsanlæg i Indre By mellem arbejdsgruppe i Indre By Lokaludvalg og Mobilitet & Byrum, Teknik- og Miljøudvalget, 08.12.2015 Generelle
Læs mereTrafik og Infrastruktur
Trafik og Infrastruktur 25-04-2018 Agenda Regionale temaer Overordnede mål i kommuneplanen Hovedtemaer i Trafikplanen Udbygning af Infrastrukturen Regionale temaer Udbygning af Hillerødmotorvejen Ring
Læs mereOpsamling på workshop for lokaludvalgene om
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Lokaludvalgene Opsamling på workshop for lokaludvalgene om Cykelstiplan 2017-2025 Afholdt mandag den 5. september 2016 fra kl.
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereBORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD. Baggrund og proces. Mål for borgerprocessen. Borgerinddragelsen. Form og indhold.
BORGERPROCES FOR EN VISION FOR KALVØEN INDHOLD Baggrund og proces Mål for borgerprocessen Borgerinddragelsen Form og indhold BAGGRUND OG PROCES BAGGRUND Byrådet beslutter 29. marts 2017 at anmode administrationen
Læs mereAmagerbro Torv. Ideoplæg. April 2016
Amagerbro Torv Ideoplæg April 2016 INDHOLD 01 INDLEDNING FORORD BAGGRUND FOR OPGAVEN BORGERINDDRAGELSE FORUDSÆTNINGER VISION MÅL OG TEMAER FRA VISION TIL PLAN SIDE 4 SIDE 4 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 6 SIDE 7
Læs mereØsterbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Bilag 5 Østerbro Lokaludvalgs høringssvar og Teknik- og Miljøforvaltningens kommentarer til høringssvar Høringssvar vedr. Svanemøllerutens 3. etape (af
Læs mereKan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010
Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereKira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016
Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse
Læs mereBilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT Bilag 3: Baggrundsnotat til Kommuneplan 2011 Udvikling i detailhandelsstrukturen Borgerrepræsentationen vedtog den 27. januar 2011 medlemsforslaget
Læs mereBy- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte forslag.
Punkt 14. Godkendelse af kommuneplantillæg 1.040 og Lokalplan 1-1-117 (med Miljørapport) Centerområde, Budolfi Plads, Vingårdsgade, Aalborg Midtby (1. forelæggelse) 2015-016996 By- og Landskabsudvalget
Læs mereÆndringerne medfører ikke krav om supplerende høring. Metroselskabet henvendelse nr. 9 Metroselskabet har ingen bemærkninger til lokalplanforslaget.
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 15. juni 2018 Bilag 5 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 24 henvendelser, jf. bilag 4. På baggrund af
Læs mereStrækning (Reventlowsgade) Motorkøretøjer Cykeltrafik Cykeltrafik tilladt i begge retninger Cykeltrafik afvikles på dobbeltrettet
Istedgade Reverdilsgade Stampesgade Tietgensgade Notat Dato: 24.04.2018 Projekt nr.: 1008314 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Cykelparkering i Reventlowsgade Emne: Trafikale konsekvenser Notat
Læs mereOpsamling af detailhandelsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel
Opsamling af detailhandelsundersøgelse i Østerbro Borgerpanel Østerbro Lokaludvalg har i samarbejde med COWI og Østerbro Handelsforening udført en detailhandelsundersøgelse for at se på mulighederne for
Læs mereOPSUMMERENDE R E F E R A T af møde om Sorgenfri Bymidte
LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Center for Udvikling, Plan og Byggesag Plan og Erhverv Dato... : 10-07-2019 Journalnr.... : 01.02.00-P20-1-19 Ref.... : HJO Mødedato... : 24.6.2019 Mødenr.... : 2 OPSUMMERENDE R
Læs mereAf Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik
NOTAT Trafikdage 2008 Af Maria Wass-Danielsen, Københavns Kommune, Center for Trafik Email: marwas@tmf.kk.dk 11-08-2008 Sagsnr. 2008-26709 Dokumentnr. 2008-422994 Ny vejnetsplan for Københavns Kommune
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereForhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer
Teknisk Forvaltning, den 07.12.2015 Forhøring til forestående planlægning for området ved Rødovre Station - oversigt over indkomne høringssvar og Teknisk Forvaltnings kommentarer 1 07.11.2015 Janni Grønbæk
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereVil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.
Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan
Læs merePRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN
DEN 13. JANUAR 2012 PRESSSEMEDDELELSE MARSELISTUNNELEN FREMTIDSSIKRER AARHUS-TRAFIKKEN Med Aarhus Havns bidrag til Marselistunnelen kan der nu sættes fuld skrue på arbejdet med at sikre trafikfremkommeligheden
Læs mereBedre Fremkommelighed København
Jakob Bülow Find, Københavns Kommune / Jakob Tønnesen, COWI 1 Baggrund Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune ønskede at få foretaget en screening af vejnettet i København og på den baggrund at fremlægge
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mere