UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

Transkript

1 UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J , A A R H U S M A R I A A P P E L N I S S E N I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E

2 Baggrund Evaluering og metodeudvikling (1995 -) Behandlerblikket ( ) De sociale indikatorprojekter ( ) Magt, konflikt, risiko, viden og refleksion (2007 -) Helhedssyn, sociale problemer, faglig kvalitet (2008 -) Evidens- og vidensbaseret socialt arbejde (2010 -) Menneskesyn i socialt arbejde velfærdspolitikker, teknologier og viden om mennesket (2014 -) 2

3 Hvordan kan tilsynsviden udvikles? 3

4 Grundlæggende udfordringer Sociale interventioner, menneskers liv og udvikling Komplekse, dynamiske, vanskelige at kontrollere Altid et vidensunderskud Den uomgængelige risiko Det afgørende bliver hvordan vi Praktiserer analyse og genererer viden Opretholder evne til refleksion og læring Er parate til forandring af handlinger 4

5 Grundlæggende udfordringer Viden Teknologier Kompleksitet/ Kompleksitetsreduktion Beslutning baseret på analyse, refleksion og forventninger til handling Kompleksitet/ Kompleksitetsreduktion Risiko for negation Risiko for negation 5

6 Teknologier Værktøjer til at se og løse problemer Kvalitetsmodeller: teknologier til at iagttage og behandle kvalitetsspørgsmål Teknologier skaber en forskel Hvilken kompleksitet inkluderer/ekskluderer teknologien? Hvilken kompleksitetsreduktion? 6

7 Kvalitetsbegrebet Qualis (Lat.) tingenes beskaffenhed Kvalitet/kvalitetsvurdering Hvad karakteriserer genstandens kvalitet? (Hvad ER) Hvordan genereres kvalitet? (Hvorfor ER) Hvad er den ønskværdige kvalitet? (Hvad BØR) Hvordan forbedres kvalitet? (Hvordan BØR) At have en teori om hvad, hvordan og hvorfor Hvad virker for hvem, under hvilke betingelser? 7

8 Temaer i social tilsyn Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer Målgrupper, metoder og resultater Organisation og ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer 8

9 Programteoretisk perspektiv Målgruppe Hvem? (Individualiseret kvalitetsbegreb) Mekanismer (M) Hvad generere bestemte resultater og effekter? Hvorfor O? Context (C) Organisation Ledelse Kompetencer Økonomi Fysiske rammer (Organisatorisk kvalitet) Metoder Hvad og hvordan? (Faglig kvalitet) Outcome (O) Uddannelse og beskæftigelse Selvstændighed og relationer (Kvalitet som effekter) 9

10 Målgruppe, metoder og resultater Det er afgørende for kvaliteten i tilbuddet, at der er et klart formål med indsatsen, og at tilbuddets metode medvirker til at sikre borgernes trivsel og resulterer i den ønskede udvikling for borgerne. Det er derfor væsentligt, at tilbuddet kan redegøre for dets målsætning, målgruppe(r) og metoder. Herunder er det vigtigt, at tilbuddet kan redegøre for, hvordan og i hvilken grad de valgte metoder bidrager til opnåelse af de mål, som i samarbejde med borgerne er sat for de enkelte borgeres udvikling og trivsel. Endvidere er det afgørende for kvaliteten, at tilbuddet arbejder med resultatdokumentation og kan sandsynliggøre, at deres indsats opnår en forventet og positiv effekt 10

11 Målgruppe, metoder og resultater Kriterium 3: Tilbuddet arbejder med afsæt i en klar målgruppebeskrivelse systematisk med faglige tilgange og metoder, der fører til positive resultater for borgerne Kriterium 4: Tilbuddet understøtter borgernes medinddragelse og indflydelse på eget liv og hverdagen i tilbuddet Kriterium 5: Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel. Kriterium 6: Tilbuddet forebygger og håndterer magtanvendelser Kriterium 7: Tilbuddet forebygger overgreb 11

12 Målgruppe, metoder og resultater Målgruppe Klar/uklar beskrivelse Mekanismer (M) Hvad generere bestemte resultater og effekter? Hvorfor O? Metoder Systematisk/usystematisk arbejde med metoder Metoder med/uden viden om positive resultater Output (O) Medinddragelse og indflydelse Trivsel og sundhed magtanvendelser og overgreb 12

13 Kritiske refleksioner Er klar målgruppebeskrivelse nødvendigvis lig med individualiseret kvalitet og evne til at håndtere variation i hverdagen? Involverer systematisk arbejde med målgruppe, metoder og resultater nødvendigvis evnen til at analysere, reflektere, generere viden og ændre handlinger i hverdagen? Fører brug af metoder baseret på viden om positive resultater altid i praksis til medinddragelse, indflydelse, trivsel, sundhed og et minimum af magt/overgreb? 13

14 Hvad ved vi generelt om udfordringer? Institutioner/sociale interventionsmiljøer Systemer af antagelser om, hvad der virker for hvem under hvilke betingelser mere/mindre parat til ændring Behandlerblikke som syn på mennesker, problemer og løsninger Forskellige verdener med forskellige formål, mål, viden og logikker At systematisk undersøgelse og refleksion er en udfordring når noget ikke fungerer eller lykkes Psykisk/fysisk overgreb/magtanvendelse som nødløsning 14

15 To typiske orienteringer Fokus på normer og adfærd Selvstændighed og positive relationer opnås ved at lære hvad der er godt, at tilpasse sig roller og sociale fællesskaber præget af en vis orden Socialisering og relationer Kontrolleret observation Fleksibilitet i behandlingsmetoder Tæt kontakt (gode/dårlige relationer) Den professionelle som handlende rollemodel Konsensus orienteret behandlerkultur Den problematiske bruger: den svært socialiserbare uvillige bruger Fokus på frihed og psykisk trivsel Selvstændighed og positive relationer opnås når den enkelte får en oplevelse af selvbestemmelse, der giver et positivt forhold til andre Individualitet og kompetencer Fleksibel observation Kontrolleret brug af metoder Afgrænsning (Dit/mit ansvar) Den professionelle som reflekterende samspiller Kritisk konfliktorienteret behandlerkultur Den problematiske bruger: det umodne individ med manglende evner

16 Skuffelser Når personer ikke harmonerer med forventningerne Når metoderne ikke fungerer Når virkninger og resultater ikke indfinder sig Reaktioner: Eksplicitte konflikter og sanktioner Implicitte konflikter og tilbagetrækning Modstandsforhold og uigennemskuelighed 16

17 Konstruktive/destruktive cirkler Konstruktive cirkler Erkender/undersøger problemet - Søger viden og analyserer Refleksion over egen indsats Systematisk arbejde med at opstille alternative handlinger: Kan vi agere anderledes? Professionel magt til at hjælpe Åbenhed for læring Destruktive cirkler Reagerer spontant på skuffelsen - Sanktionerer og stigmatiserer Reduktion af egen indsats Indskrænker forventninger til egne handlinger: Der er ikke noget at gøre personen vil/kan ikke Professionel magtesløshed Tab af overblik og retning 17

18 Blik for risiko, kontrol og udvikling Målgruppe, metoder og resultater At iagttage hvordan tilsigtede virkninger opnås At identificere kilder til skuffelser (kritiske hændelser) At afdække reaktioner og processer At identificere områder for læring og udvikling 18

19 Tilsyn som undersøgende praksis? Målgruppe Viden om variationer og hvorledes de påvirker valg af metoder Mechanism (M) Hvad generere bestemte resultater og effekter? Hvorfor O? Metoder Systematisk analyse og undersøgelse af forskellige metoder viden om, hvad der fører til positive resultater for hvem Output (O) Medinddragelse og indflydelse Understøttelse af sundhed og trivsel Forebygge magtanvendelser og overgreb 19

20 Tilsyn som undersøgende praksis? 20