Langå Børnehave AFTALE NOVEMBER 2010

Transkript

1 Langå Børnehave AFTALE NOVEMBER

2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring med de politiske m l og dermed łge mulighederne for strategisk planl gning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalen indg s inden for rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indg et mellem Lang Błrnehave og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til błrn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsm l er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet błrn og ungepolitik Sektorpolitik for błrn 0 til 5 r I den overordnede błrn og ungepolitik og sektorpolitikken optr baggrund for arbejdet med błrn og unge i Randers Kommune: der fłlgende temaer, der danner Relationer L ring og uddannelse Sundhed, kost og motion Błrn og unge med s rlige behov Med afs t i de to ovenst ende politikker er der udvalgt tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Błrn og matematikkens mange sprog Błrn og kreative udtryksformer Błrn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Błrn og kreative udtryksformer 2

3 3. Pr sentation af daginstitutionen I nedenst ende fremg r centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den p dagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Lang Błrnehave Błrnehave bningstid Mandag-Torsdag Fredag Adresse Vinkelvej Lang Tlf langaa.boernehave@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Słren Vindum Horup Tove Słrensen Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 P dagoger 131 P dagogmedhj lpere 26 PGU/PAU 26 vrigt personale 0 Błrn Normering 1. januar 2010 Błrn 0 til 3 r 0 Błrn 3 til 6 r 42 I alt 42 P dagogiske/ faglige profil I Lang Błrnehave arbejdes der med błrns l ring gennem s kaldt l ringszoner. L ringszoner skal her forst s i et bredt perspektiv, som fysiske rum, bevidste kommunikative og relationelle handlinger samt aktiviteter og l ringsmaterialer, som anvendes p specifikke m der, der angiver et l ringspotentiale. Forst elsesrammen er de 6 l replanstemaer*. Błrnehaven sikrer sig herved, at det p dagogiske arbejde antager en holistisk karakter dvs. foreg r ud fra en filosofisk, psykologisk og p dagogisk betragtning og menneskesyn, hvor det, i et l rings perspektiv, anses at v re v sentligt at 3

4 stimulere det hele menneske. Et menneskesyn, hvor sansning og konkret handling, for aldersgruppen, er det prim re middel til opn else af viden og f rdigheder. Vi forst r l ring, som noget, der altid foreg r relationelt, hvilket głr de kommunikative processer fundamentale. I dette Kommunikative felt anser vi den anerkendende tilgang som v rende en central og nłdvendig foruds tning for barnets identitetsdannelse og udvikling af bevidsthed om frihed og autonomi. I lłbet af den tid barnet g r i Lang Błrnehave vil det naturligt indg i relationelt set mange forskellige sammenh nge, b de hvad ang r de selvmotiverede aktiviteter som eksempelvis legen mellem błrn eller de i hłjere grad vokseninitierede aktiviteter. For at tilgodese flere sociale s vel som intellektuelle og f rdighedsm ssige udviklingsniveauer, har vi i Lang Błrnehave valgt at organisere det p dagogiske arbejde p en m de, der sikrer, at der arbejdes i flere forskellige l ringszoner. Brugertilfredshedsundersłgelse for 2008 Nedenst ende graf viser Lang Błrnehaves fem hłjeste og fem laveste scores blandt delspłrgsm lene. Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En hłj score kan derfor sidestilles med en hłj grad af tilfredshed. konomi Tabel over indt gter og udgifter for Lang Błrnehave 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indt gter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet best r af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 4

5 4. Udviklingsm l for gruppe 4: Błrn og kreative udtryksformer F lles udviklingsm l for Nyvang Błrnehave, Błrnehaven Tagrenden, Błrnehaven Himmelbl, Lang Błrnehave, Helsted Błrnehus, Randers Błrneasyl, Midgaard Vuggestue og Błrnehave, Vuggestuen Nyvang, Grłnnegade Vuggestue og Błrnehaven Naturfidusen. M let er, at błrnene gennem forskellige kreative processer og aktiviteter styrker deres fantasi og opfindsomhed og udvikler evnen til at udtrykke sig p forskellige m der. M let er, at błrnene gennem skabende processer styrker deres kommunikative evner, og de oplever at v re en del af et f llesskab, hvor relationerne styrkes og nye opst r. Baggrund: Kreativitet og innovation er v sentlige kompetencer at besidde i nutidens samfund b de p det personlige og professionelle plan, og som menneske er det v sentligt at kunne indg i en kompleks verdenskultur. Det er derfor vigtigt, at der arbejdes med błrnemiljłer, hvor błrnenes sanser og kreative skaberevner stimuleres og understłttes p mangfoldig vis. Dette kan ske ved, at alle błrn har mulighed for at deltage i kreative og kunstneriske processer f.eks. teater og andre optr - dener, hvor błrnene l rer at st frem og udtrykke sig b de kropsligt og verbalt. Institutionens indretning har stor betydning for błrnenes muligheder og lyst til at igangs tte og udfolde kreative aktiviteter. Der kan f.eks. etableres forskellige kreative l ringszoner s som tegne- og maleafdeling, hvor materialerne er synlige og tilg ngelige for błrnene. Kreative processer i błrnef llesskaber er ligeledes med til at styrke relationerne og skabe nye relationer p tv rs af den samlede błrnegruppe, hvormed błrnenes selvv rdsfłlelse og sociale kompetencer styrkes. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes f lles initiativer i forhold til det f lles udviklingsm l. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. Eventyr, teater, musical og dans Flere daginstitutioner łnsker at arbejde med forskellige former for teater f.eks. dukketeater eller skyggeteater. Derudover besk ftiger institutionerne sig med eventyr, musical og dans, ligesom błrnene er med til at synge og digte sange. I forbindelse med opfłrelsen af forskellige teaterstykker eller musicals har flere institutioner drłftet muligheden for at tage kontakt til en professionel, der kan bidrage med kreative inputs til processen. Kreativt genbrug Mange institutioner anvender genbrugs- og naturmateriale til at lave forskellige musikinstrumenter, legeredskaber, billeder og skulpturer. I den sammenh ng medbringer błrnene f.eks. genbrugsmateriale med hjemme fra, ligesom der indsamles materialer i naturen. Derudover har enkelte institutioner planer om at etablere et samarbejde med Remida, der indsamler genbrugs- og overskudsmateriale til daginstitutioner og skoler, der skal genanvendes til at skabe nye ting. Hensigten er, at błrnene kan omskabe tilsyneladende v rdilłse ting til smukke og fantasifulde udtryk. Dette er med til at understłtte błrnenes kreative l reprocesser og fantasi, ligesom det er med til at fremme en kultur, der overvejer muligheder i kasserede materialer og tager medansvar for miljł og kultur. Landart Flere institutioner łnsker at besk ftige sig med landart, hvor błrnene opfłrer et kunstv rk i naturen og med naturens egne materialer. Efter fremstillingen af kunsten fłlger błrnene den nedbrydelsesproces, der finder sted. Dermed erfarer błrnene, hvordan kunstv rket over tid ndrer form 5

6 og udtryk, hvilket stimulerer błrnenes sanser. Kunstv rkets varighed kan v re af f sekunder til r, inden naturen igen har taget over. Indretning og l ringsrum Det er afgłrende, at daginstitutionen er indrettet, s den udfordrer błrnene til at v re kreative. Mange daginstitutioner besk ftiger sig derfor med indretningen af forskellige l ringszoner. Der kan f.eks. v re tale om kreative oaser, der taler til błrnenes sanser eller kunstneriske udfoldelse, og der etableres mobile l ringsrum, hvor form og indhold justeres i forhold til den aktuelle błrnegruppe. I den sammenh ng er det afgłrende, at f.eks. błger, farver og musikinstrumenter er synlige og tilg ngelige for błrnene, s ledes at de p eget initiativ kan anvende de kreative oaser. Hensigten er at styrke błrnenes kreativitet og fantasi gennem indretningen af s vel inde- som uderummet. Skulpturer og billedkunst Flere daginstitutioner besk ftiger sig med fremstilling af skulpturer og billedkunst, og der arbejdes med forskellige materialer, former og farver. I den sammenh ng har flere institutioner overvejet at lave en aftale med en billedkunstner, der kan introducere błrnene til forskellige aktiviteter, teknikker, former, farver og materialer. Derudover besłger flere institutioner j vnligt Randers Kunstmuseum eller andre udstillinger. Hensigten er, at stłtte błrnene i deres stetiske udryk og udvikling ved at give dem kendskab til forskellige materialer og teknikker, ligesom de pr senteres for stetiske udtryk ved hj lp af forskellige udstillinger. Musik og stomp Mange institutioner arbejder med musik, hvor de leger, synger, spiller og bev ger sig til musik. Der digtes sange, synges kendte błrnesange og błrnene spiller p forskellige musikinstrumenter. I den forbindelse har flere institutioner taget kontakt til en musikp dagog, der iv rks tter forskellige musik- og sanglege. Derudover arbejder enkelte institutioner med stomp, hvor de kombinerer bev gelse, rytme og lyd i et kraftfyldt rytmisk udtryk, hvor der anvendes utraditionelle materialer og redskaber. Succeskriterier: I nedenst ende beskrives de f lles succeskriterier i forhold til det f lles udviklingsm l og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. M let er, at błrnene deltager aktivt og viser gl de ved kreative aktiviteter, at błrnene p eget initiativ digter historier, synger og danser, at błrnene taler om eller synger sange fra et teaterstykke eller en musical, de har set eller deltaget i, at błrnene viser lyst til at arbejde med forskellige materialer, at błrnene skaber nye relationer p tv rs af błrnegruppen, at błrnene s tter sig kreative spor, at błrnene deltager aktivt i dokumentationen, at personalet g r forrest og er en aktiv del af de kreative processer og aktiviteter, at personalet tilegner sig viden og kompetencer inden for temaet błrn og kreative udtryksformer. 6

7 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indev rende aftale medio Herefter młdes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik p erfaringsudveksling og videndeling. P baggrund af ovenst ende udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i błrn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indg i daginstitutionens aftale for Form let med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsm l. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsm l. Tidshorisont for daginstitutionens 2- rige aftale: Tidspunkt Aktivitet December 2010 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne tr der i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmłde mellem aftaleenhederne og błrn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler tr der i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 7

8 7. Evaluering af aftalen for I nedenst ende pr senteres Lang Błrnehaves resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Kost og bev Evaluering af aftalen for gruppe 1: Kost og bev gelse gelse F lles udviklingsm l for Błrnehaven Troldhłj, Błrnehuset Unoden, Błrnehaven Tagrenden, Vuggestuen Firklłveren, Błrnehaven lykke, Błrnehaven Essenb kken, Platang rdens Vuggestue, Błrnehaven Lang. M let er at styrke błrns udvikling og trivsel gennem sund kost og bev gelse. Initiativer Der er arbejdet med kultur ndringer i institutionerne, og det har bl.a. resulteret i mindre kage og mere frugt og sundt slik til fłdselsdagene. I flere institutioner har personalet f et justeret eller udarbejdet en ny sundhedspolitik. Flere for ldre er begyndt at g eller cykle til błrnehaven med deres błrn. Flere personalegrupper er tilmeldt Vi cykler p arbejde, og flere institutioner har uddannet sundhedsambassadłrer. Derudover er der foretaget renoveringer af legepladser, der głres brug af gymnastiksale p skolen, og der deltages i Fladbrolłbet med for ldre. Błrnehaven Troldhłj kan konstatere, at det inspirationsmateriale de har udarbejdet i forbindelse med sunde fłdselsdage bliver anvendt af for ldrene, og błrnenes madpakker indeholder mindre af det usunde. P legepladsen kan der konstateres, at błrnene klatrer og lłber oftere end fłr. Błrnehuset Unoden har arbejdet med en holdningsbearbejdelse i forhold til vaner og normer p personale-, for ldre- og błrneniveau. nsket har v ret at opn en f lles forst else, s der skabes bedre trivsel og opm rksomhed omkring den sunde kost. Derudover er der kommet flere fysiske udfordringer/ bev gelser ind i dagligdagens aktiviteter, og der udarbejdes en sundhedspolitik.. Lang błrnehave har etableret en kłkkenhave, og der er fokus p l ring af biologiske processer og sansning gennem bearbejdelse og aktiv inddragelse i madproduktionen. Der er etableret motionsrum og uddannet en sundhedsambassadłr, ligesom de er udformet en ny kostpolitik. Platang rden Vuggestue har styrket bevidstheden omkring en sundere kost, f et błrn til at smage p nye retter og anvender nu mindre sukker end tidligere. De har udarbejdet en idøbog til aktiviteter til den nye gymnastiksal, og kostpolitikken er revideret. Derudover er legepladsen renoveret, og de ser mere aktive voksne og gladere błrn. Błrnehaven Essenb kken har łget inddragelsen af błrnene i produktionen af maden, styrket dialogen om mad, og der kan konstateres en stłrre selvhjulpenhed ved de mindste błrn. Dette er sket ved at placere de stłrre błrn ved forskellige borde. Det har ogs łget błrnenes lyst til at smage mad, de ikke kender, da de stłrre błrn er rollemodeller. Vuggestuen Firklłveren har iv rksat en konkret registrering af sygefrav r blandt błrn og voksne, og der anvendes trivselsskemaer (anvender farverne grłn, gul, rłd som indikator p barnets trivsel ved ankomst om morgenen). P baggrund af registreringerne kan der konstateres en sammenh ng mellem błrn/voksnes sygdom og trivslen p stuen. 8

9 Błrnehaven lykke har i forhold til emnet kost udarbejdet en sundhedspolitik samt en guide til Sund fłdselsdag, og błrnene har v ret optaget af forskellige plancher, der viser sukkerindholdet. Derudover er der blevet eksperimenteret med forskellige former for bev gelse f.eks. morgengymnastik og forhindringsbaner, hvor błrnene har v ret optaget af at f pulsen op. Błrnehaven Tagrenden har arbejdet med kostpyramiden og błrnene er derigennem blevet bevidste om sund/usund mad. Derudover deltager błrn og for ldre i Fladbrolłbet, ligesom alle er ude hver dag uanset vejrets beskaffenhed. Initiativers betydning for błrnenes udvikling, sundhed og trivsel Błrnene er blevet mere fysisk aktive, bl.a. cykles der mere i błrnehaven og til błrnehaven. Błrnenes sprog er blevet styrket. De har bl.a. f et udvidet deres begreber/ordforr d omkring kroppens funktioner/dele. Der er en aktiv dialogen omkring maden, is r n r błrnene deltager aktivt i fremstillingen. De mindste błrn i błrnehaven er blevet mere selvhjulpne omkring bordet, hvilket kan henfłres til, at de stłrre błrn er placeret sammen med dem. Błrnene blevet mere beviste om forskellen p sund / usund mad ved at arbejde aktivt med kostpyramiden. Błrnene er meget fokuseret p, at hjertet banker (de f r pulsen op) og de f r sved p panden. P legepladsen klatrer og lłber błrnene oftere end fłr. Błrnenes łgede koncentration har gjort, at de har łje for hinandens ressourcer og giver inspiration til hinanden. Błrnenes balance er blevet forbedret.. Den voksnes aktive fysiske udfoldelse giver flere aktive og tilfredse błrn. Brug af flere fysisk aktiviteter p tv rs af błrnegrupper har łget błrnene motorisk og socialt, og de har f et nye venner. 9