Børnehaven Essenbækken

Transkript

1 Børnehaven Essenbækken AFTALE NOVEMBER

2 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med aftalestyringen er effektiv service med høj kvalitet til borgerne, mere udvikling, råderum til de kommunale ledere og medarbejdere samt bedre muligheder for det kommende byråd til at styre kommunen. Aftalen har desuden til formål at skabe sammenhæng mellem byrådets politik og de udførende enheders faktiske handlinger, koble den økonomiske styring med de politiske mål og dermed øge mulighederne for strategisk planlægning. Hensigten er ligeledes at skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke mål de skal forfølge, og inden for hvilken ramme dette skal foregå. Aftalen indgås inden for rammerne af lovgivningen, byrådets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale gælder fra 1. januar 2011 til 31. december 2012, og aftalen er indgået mellem Børnehaven Essenbækken og Randers Byråd. 2. Politiske visioner, mål og krav Lovgrundlag Daginstitutionerne drives i henhold til Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Politiske visioner m.v. Aftalerne og den enkelte daginstitutions udviklingsmål er udarbejdet inden for rammerne og visionerne af: Vision 2017 Overordnet børn og ungepolitik Sektorpolitik for børn 0 til 5 år I den overordnede børn og ungepolitik og sektorpolitikken optræder følgende temaer, der danner baggrund for arbejdet med børn og unge i Randers Kommune: Relationer Læring og uddannelse Sundhed, kost og motion Børn og unge med særlige behov Med afsæt i de to ovenstående politikker er der udvalgte tre temaer, der danner rammerne for de nye aftaler. Temaerne er: Børn og matematikkens mange sprog Børn og kreative udtryksformer Børn og demokrati Denne aftale er udarbejdet inden for temaet: Børn og demokrati. 2

3 3. Præsentation af daginstitutionen I nedenstående fremgår centrale informationer om daginstitutionen f.eks. kontaktinformationer, ledelse og personale, den pædagogiske/ faglige profil og budgettet for Kontaktinformation Institution Institutionstype Åbningstid Adresse Essenbækken Børnehave Mandag til torsdag kl til 17. Fredag kl til 16. Dybdalvej 3, Assentoft 8960 Randers SØ Tlf essenbaekken@randers.dk Ledelse Leder Souschef Navn Mette Hjort Gitte Ellegaard Personale* Timer pr. uge 1. januar 2010 Pædagoger 93 Pædagogmedhjælpere 30 PGU/PAU Øvrigt personale Jobtræning Børn Normering 1. januar 2010 Børn 0 til 3 år 0 Børn 3 til 6 år 33 I alt 33 Pædagogiske/ faglige profil Essenbækken er en lille børnehave med masser af dagslys. Institutionen er funktionsopdelt med mange små rum. Vi bor i et naturskønt område med masser af skrænter og skov samt fodboldbaner på den anden side af hegnet. Vi benytter os jævnligt af dette. Desuden har vi fire traditionelle skovuger i løbet af året. Udover leg har vi fire hovedfunktionsområder, som børnene har mulighed for at blive udfordret på, så de kan lære og udvikle sig: Madordning Musik og bevægelse Kreativitet Udeliv. 3

4 Personalet er ansat til at have ansvar for hver sit funktionsområde for at kvalificere aktiviteterne indenfor hvert område. Vi arbejder relations- og ressourceorienteret. Det pædagogiske personale er alle uddannet indenfor ICDP (International Child Development Programme). Brugertilfredshedsundersøgelse for 2008 Der er anvendt en 5-punkts tilfredshedsskala rangerende fra 1 til 5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. En høj score kan derfor sidestilles med en høj grad af tilfredshed. Økonomi Tabel over indtægter og udgifter for Børnehaven Essenbækken (i kr.): 2010-priser Budget 2010 Personale Materiale- og aktivitetsudgifter IT, inventar og materiel 0 Grunde og bygninger Indtægter 0 Total Tabellen viser budgettet for Budgettet består af posterne: Personale, materiale- og aktivitetsudgifter, IT, grunde og bygninger. Desuden er den samlede budgetramme for daginstitutionen opgjort. 4

5 4. Udviklingsmål for daginstitutionen Fælles udviklingsmål for Børnehaven Essenbækken, Børnehuset Mariendal, Fussingø Naturbørnehave, Børnehaven Kærnehuset, Havndal Børnehave og Rubjerg Børnehave. Udviklingsmål: Målet er, at børnene får erfaringer med demokratiske processer som en del af deres lærings- og dannelsesproces, så de oplever sig som en betydningsfuld og aktiv deltager. Formål: Danmark har underskrevet FN`s børnekonvention. Det medfører, at vi bl.a har forpligtet os på at give børnene ret til at få indflydelse på deres hverdag. Børnene har ret til at blive inddraget i relevante spørgsmål i deres liv, og at få indsigt i og få synliggjort hvilke beslutninger de har medindflydelse på og kan tage medansvar for. Arbejdet med børn og demokrati skal også sikre, at det enkelte barn naturligt inkluderes i forpligtende fællesskaber, så barnets selvværd styrkes. Baggrund: Generelt arbejder vi med demokrati, som kan ses som delelementer i både målsætning og læreplaner. Interessen for at vælge dette tema som aftalemål udsprang fra arbejdet med læreplanerne, hvor vi det sidste års tid har haft fokus på samlingen. Her er målet, at barnet oplever trygheden i fællesskabet og lærer at være i det. Vi kan se, at der er masser af demokratiske processer, som børnene skal lære at være i. Kort sagt handler det om at lære at have ytringsret og lytningspligt. Vi vil se på, hvordan dette fokus vil smitte af på andre sammenhænge, som f.eks i leg, ved madlavning og spisning, fælles gøremål og andre aktiviteter. Initiativer: Nedenfor beskrives daginstitutionernes fælles initiativer i forhold til det fælles udviklingsmål. Den enkelte daginstitution arbejder med et eller flere af de beskrevne initiativer. For at sikre at det enkelte barn ses, høres og forstås eksperimenterer institutionen med forskellige former for samlingens form og indhold, f.eks. større/mindre grupper, samling i forskellige aldersgrupper, dreng/pige, temagrupper med mere, herunder overvejer institutionen også, hvorvidt samlingen fortsat skal være en del af hverdagen i institutionen Institutionen bliver bevidst om, hvilken indflydelse voksenrollen har, for at børnene får indflydelse, får medansvar og får forståelse af demokratiet Institutionen understøtter initiativer, hvor barnet kan byde sig til og bidrage positivt til fællesskabet med de andre børn Institutionen gør sig erfaringer med børns legefællesskaber. Hvordan bliver legen til? En demokratisk proces (en gruppe børn beslutter i fællesskab hvad der skal leges) eller en diktatorisk proces (et barn udstikker retningslinjerne for legen)? Institutionen afdækker, hvordan forældrene kan være aktive medspillere i at give børn erfaringer med demokratiske processer Institutionen synliggør forskellige demokratiske kontekster i børnenes hverdag, og børnene gør sig erfaringer med at være i forskellige demokratiske sammenhænge. 5

6 Succeskriterier I nedenstående beskrives de fælles succeskriterier i forhold til det fælles udviklingsmål og initiativerne. Den enkelte daginstitution arbejder ud fra et eller flere af de beskrevne succeskriterier. At institutionen kan anvende forskellige modeller for samtale- og konflikthåndtering i forholdet mellem barn-barn og voksen-barn, så barnet oplever reel medindflydelse i hverdagen At institutionen tilpasser samlingerne til de forskellige børnegrupper, og at institutionen bliver bedre til at udnytte de forskellige former for samling for at sikre børnenes mulighed for tilegnelse af demokratiske metoder At personalet anvender ICDPs samspilstemaer i praksis i samspillet med børnene At børnene bliver bedre til at invitere hinanden ind i fællesskabet, og der skabes andre legerelationer mellem børnene At forældrene inddrages som aktive medspillere i at give børnene erfaringer med demokratiske processer, herunder at Børn og demokrati er tema på et af de forældremøder, der afholdes i institutionen i aftaleperioden At institutionen i mødet med forældrene sætter fokus på barnets og forældrenes deltagelse i fællesskabet i institutionen At barnet oplevet og får forståelse for, i hvilke sammenhænge det kan øve indflydelse og medbestemmelse på barnets hverdag, og hvornår barnet ikke kan øve indflydelse og medbestemmelse At barnet oplever, at det har indflydelse på beslutninger og begivenheder indenfor en horisont, der er overskuelig for barnet, og som barnet kan forholde sig til. 6

7 5. Evaluering af aftalen Daginstitutionen evaluerer indeværende aftale medio Herefter mødes daginstitutionerne i de grupper, aftalen er udarbejdet i med henblik på erfaringsudveksling og videndeling. På baggrund af ovenstående udarbejdes der et samlet evalueringsnotat for hver af aftalegrupperne, der fremsendes til behandling i børn og skoleudvalget. Derudover vil evalueringsnotatet indgå i daginstitutionens aftale for Formålet med evalueringen er at opsamle, evaluere og formidle daginstitutionens resultater og effekter af arbejdet med udviklingsmål. Det er ligeledes hensigten at skabe grundlag for en vidensbaseret dialog internt i daginstitutionen, i aftalegruppen samt med forvaltningen i forhold til det opstillede udviklingsmål. Tidshorisont for daginstitutionens 2-årige aftale: Tidspunkt Aktivitet November/December 2010 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget. 1. januar 2011 Aftalerne træder i kraft. Medio 2012 Evaluering af aftalerne. Ultimo 2012 Dialogmøde mellem aftaleenhederne og børn og skoleudvalget. 1. januar 2013 Nye aftaler træder i kraft. 6. Gensidige aftaleforhold Byrådet har fortsat det juridiske og bevillingsmæssige ansvar. Byrådet kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ændre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold. 7

8 7. Evaluering af aftalen for I nedenstående præsenteres Børnehaven Essenbækkens resultater og effekter af arbejdet med aftalen for Evalueringen er en sammenfatning af aftalegruppens individuelle evalueringer, og er udarbejdet medio Aftalen er udarbejdet inden for temaet: Kost og bevægelse. Fælles udviklingsmål for: Børnehaven Troldhøj, Børnehuset Unoden, Børnehaven Tagrenden, Vuggestuen Firkløveren, Børnehaven Ålykke, Børnehaven Essenbækken, Platangårdens Vuggestue, Børnehaven Langå. Målet er at styrke børns udvikling og trivsel gennem sund kost og bevægelse. Initiativer Der er arbejdet med kulturændringer i institutionerne, og det har bl.a. resulteret i mindre kage og mere frugt og sundt slik til fødselsdagene. I flere institutioner har personalet fået justeret eller udarbejdet en ny sundhedspolitik. Flere forældre er begyndt at gå eller cykle til børnehaven med deres børn. Flere personalegrupper er tilmeldt Vi cykler på arbejde, og flere institutioner har uddannet sundhedsambassadører. Derudover er der foretaget renoveringer af legepladser, der gøres brug af gymnastiksale på skolen, og der deltages i Fladbroløbet med forældre. Børnehaven Troldhøj kan konstatere, at det inspirationsmateriale de har udarbejdet i forbindelse med sunde fødselsdage bliver anvendt af forældrene, og børnenes madpakker indeholder mindre af det usunde. På legepladsen kan der konstateres, at børnene klatrer og løber oftere end før. Børnehuset Unoden har arbejdet med en holdningsbearbejdelse i forhold til vaner og normer på personale-, forældre- og børneniveau. Ønsket har været at opnå en fælles forståelse, så der skabes bedre trivsel og opmærksomhed omkring den sunde kost. Derudover er der kommet flere fysiske udfordringer/ bevægelser ind i dagligdagens aktiviteter, og der udarbejdes en sundhedspolitik.. Langå børnehave har etableret en køkkenhave, og der er fokus på læring af biologiske processer og sansning gennem bearbejdelse og aktiv inddragelse i madproduktionen. Der er etableret motionsrum og uddannet en sundhedsambassadør, ligesom de er udformet en ny kostpolitik. Platangården Vuggestue har styrket bevidstheden omkring en sundere kost, fået børn til at smage på nye retter og anvender nu mindre sukker end tidligere. De har udarbejdet en idébog til aktiviteter til den nye gymnastiksal, og kostpolitikken er revideret. Derudover er legepladsen renoveret, og de ser mere aktive voksne og gladere børn. Børnehaven Essenbækken har øget inddragelsen af børnene i produktionen af maden, styrket dialogen om mad, og der kan konstateres en større selvhjulpenhed ved de mindste børn. Dette er sket ved at placere de større børn ved forskellige borde. Det har også øget børnenes lyst til at smage mad, de ikke kender, da de større børn er rollemodeller. Vuggestuen Firkløveren har iværksat en konkret registrering af sygefravær blandt børn og voksne, og der anvendes trivselsskemaer (anvender farverne grøn, gul, rød som indikator på barnets trivsel ved ankomst om morgenen). På baggrund af registreringerne kan der konstateres en sammenhæng mellem børn/voksnes sygdom og trivslen på stuen. Børnehaven Ålykke har i forhold til emnet kost udarbejdet en sundhedspolitik samt en guide til Sund fødselsdag, og børnene har været optaget af forskellige plancher, der viser sukkerindhol- 8

9 det. Derudover er der blevet eksperimenteret med forskellige former for bevægelse f.eks. morgengymnastik og forhindringsbaner, hvor børnene har været optaget af at få pulsen op. Børnehaven Tagrenden har arbejdet med kostpyramiden og børnene er derigennem blevet bevidste om sund/usund mad. Derudover deltager børn og forældre i Fladbroløbet, ligesom alle er ude hver dag uanset vejrets beskaffenhed. Initiativers betydning for børnenes udvikling, sundhed og trivsel Børnene er blevet mere fysisk aktive, bl.a. cykles der mere i børnehaven og til børnehaven. Børnenes sprog er blevet styrket. De har bl.a. fået udvidet deres begreber/ordforråd omkring kroppens funktioner/dele. Der er en aktiv dialogen omkring maden, især når børnene deltager aktivt i fremstillingen. De mindste børn i børnehaven er blevet mere selvhjulpne omkring bordet, hvilket kan henføres til, at de større børn er placeret sammen med dem. Børnene blevet mere beviste om forskellen på sund / usund mad ved at arbejde aktivt med kostpyramiden. Børnene er meget fokuseret på, at hjertet banker (de får pulsen op) og de får sved på panden. På legepladsen klatrer og løber børnene oftere end før. Børnenes øgede koncentration har gjort, at de har øje for hinandens ressourcer og giver inspiration til hinanden. Børnenes balance er blevet forbedret. Den voksnes aktive fysiske udfoldelse giver flere aktive og tilfredse børn. Brug af flere fysisk aktiviteter på tværs af børnegrupper har øget børnene motorisk og socialt, og de har fået nye venner. 9