Fra erkendelsen af mastitis til registrering af mastitisbehandlinger

Transkript

1 TYPE 1 Fra erkendelsen af mastitis til registrering af mastitisbehandlinger et case-studium TEKST DYRLÆGE LINE SVENNESEN 1, PROFESSOR CARSTEN ENEVOLDSEN 1 OG LEKTOR ILKA CHRISTINE KLAAS 1 1 INSTITUT FOR PRODUKTIONSDYR OG HESTE, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET Summary Knowledge about a herd s specific mastitis treatment strategy is necessary to ensure correct interpretation of available treatment data and to evaluate the development of udder health in a herd health management program. From a case study in an organic herd we demonstrated the path from clinical signs of mastitis observed at milking to registration in the Central Danish Cattle Database. The comparison of results from interviews of herd veterinarian, herd manager and milking staff, intensive registration of cows with clinical signs of mastitis, dry quarters, separated milk and routinely collected data showed that the selection of cows for mastitis treatment was complex and varied among involved actors. We found that 85 % of the observed mastitis cases in the herd had mild symptoms at the time of detection. The herd veterinarian was presented every fourth of the observed cases. Drying off single quarters and separation of milk from affected cows until self-cure were practiced as an alternative to antibiotic treatment. At a random milking, 5 % of the multiparous cows had the milk separated, and the prevalence of multiparous cows with a single dry quarter was on average 19 %. Such findings are relevant to estimate the true mastitis incidence in the herd and are important elements in a veterinarian s supervision, management support and assessment of the impact of mastitis on profitability, productivity and welfare in a herd. Sammendrag For at dyrlæger kan tolke tilgængelige behandlingsdata korrekt og vurdere udviklingen i sundhedstilstanden i en kvægbesætning, er indgående kendskab til den besætningsspecifikke behandlingsstrategi nødvendig. I dette case-studium i en økologisk malkekvægsbesætning har vi demonstreret vejen fra erkendelsen af mastitis hos koen til registrering af behandlinger i Kvægdatabasen. Sammenligning af resultater fra rutinemæssigt indsamlede data, interview af dyrlæge, driftsleder og malkepersonale, intensiv stikprøvevis registrering af køer med kliniske tegn på mastitis, afgoldede kirtler og frasepareret mælk viste, at selektion af køer til behandling var en kompleks proces og varierede mellem aktørerne. Vi fandt, at 85 % af observerede mastitistilfælde hos multipare køer havde milde symptomer ved erkendelsen af tilstanden, og at dyrlægen blev præsenteret for hver fjerde af de observerede tilfælde. Som alternativ til antibiotikabehandling blev der i besætningen praktiseret framalkning med henblik på selvhelbredelse samt afgoldning af individuelle kirtler. Ved en tilfældig malkning blev mælken fra 5 % af multipare køer frasepareret, og den gennemsnitlige forekomst af multipare køer med individuelt afgoldede kirtler var 19 %. Sådanne fund er relevante for med større sikkerhed at vurdere den sande mastitisforekomst i besætningen, og de er vigtige elementer for dyrlægens overvågning, håndtering og vurdering af betydningen af mastitis for produktionsøkonomi, produktivitet og velfærd på besætningsniveau. 26 DVT

2 FOTO JOACHIM ADRIAN/POLFOTO Baggrund Mastitis er den sygdom, som giver anledning til flest antibiotikabehandlinger i danske kvægbesætninger (1), og tilstanden er derfor et vigtigt emne i dansk besætningsrådgivning. Tidligere studier har vist, at registreringen af mastitisbehandlinger i Kvægdatabasen er ufuldkommen i forhold til faktisk udførte behandlinger (2,3). Andre studier har demonstreret kompleksiteten i beslutningstagning i forbindelse med til- og fravalg af mastitisbehandling, som påvirkes kraftigt af landmand og driftsleder (4,5). Ligeledes er dyrlægers behandlingskriterier varierende (6). For at kunne tolke tilgængelige behandlingsdata og vurdere udviklingen i yversundhedstilstanden i en given besætning er indgående kendskab til forekomst og sværhedsgrader af mastitiskriterier for at iværksætte behandling, samt kendskab til og håndtering af behandlingsdata nødvendig. Især i større besætninger med flere medarbejdere kan mastitismanagement være kompleks pga. interaktioner mellem de forskellige aktører. At afgøre, om en given ændring i en opgørelse af data (et»nøgletal«) skyldes et faktisk sundhedsskift i besætningen, eller om der er tale om en ændring i datahåndtering, stiller store krav til besætningsdyrlægen. Besøg nr. Metoder og aktører 1 Åben observation af malkning. 2 Struktureret observation af malkning med fokus på klargøring af yver, malkerutiner og overensstemmelse i fremgangsmåder mellem malkepersonale. 3 Åben observation af malkning kombineret med semistrukturerede interviews af malkepersonale. - Åbne spørgsmål til besætningsdyrlæge, stillet og besvaret skriftligt. 4 Åbent interview med besætningsdyrlæge kombineret med åben observation af besætningsbesøg (driftsleder til stede), mastitisbehandlinger, bakteriologisk undersøgelse af mælkeprøver, fakturering mv. 5 Semistruktureret interview med besætningsdyrlæge kombineret med struktureret observation med udgangspunkt i besøg 4 samt svar på tidligere udsendte spørgeskema. 6 Semistruktureret interview med driftsleder - Opfølgende spørgsmål til driftsleder og besætningsdyrlæge, stillet og besvaret skriftligt. Tabel 1. Forløbet af observationer og interviews af malkepersonale, driftsleder og besætningsdyrlæge ved 6 besætningsbesøg. Formålet med nærværende case-studium er at demonstrere vejen fra erkendelsen af mastitissymptomer hos koen til registrering i Kvægdatabasen i en stor malkekvægsbesætning. Målet var at forstå, hvordan mastitistilfælde opdages og vurderes i besætningsspecifik kontekst, samt mere nøjagtigt at bestemme den sande mastitisforekomst i besætningen. Materialer og metoder Studiet blev gennemført i en økologisk besætning med ca. 500 årskøer (Dansk Holstein), kg EKM/årsko, celler/ml i beregnet tankcelletal og 0,3 mastitisbehandlingstilfælde/årsko. Seks ansatte fordelt på 2 hold, der delte ugens malkninger ligeligt (malkepersonale) og 2 ansatte (inkl. driftsleder), der fungerede som afløsere, var beskæftiget med malkning (2 gange dagligt i 2 28»side-byside«). Besætningen havde ydelseskontrol 11 gange årligt og sundhedsrådgivningsaftale, tilvalgsmodul 1. Der fandtes ikke en nedskreven protokol for håndtering af mastitistilfælde i besætningen, hvorfor det var en opgave i dette studium at afdække håndteringen. Observationer og interviews Ved 6 besætningsbesøg observerede vi daglige rutiner og foretog interviews af malkepersonale, driftsleder og besætningsdyrlæge. Forløbet er skitseret i Tabel 1. Et interview blev oftest indledt med en åben form (7). Såfremt resultater i samspil > DVT

3 TYPE 1 med registreringer og data gav anledning til mere specifikke spørgsmål og emner, blev det forsøgt afdækket i en semistruktureret form. Tilgængelige kvantitative data Vi indhentede data fra Kvægdatabasen (Videncentret for Landbrug, Aarhus) vedr. ko-karakteristika, yverrelaterede behandlinger (diagnosekoderne 11-19, 72, og 179) samt dyrkningssvar fra mælkeprøver (koderne ) for en 5-måneders periode. Et behandlingstilfælde blev defineret som én eller flere på hinanden følgende behandlinger af samme ko med højst en dags seponering af behandlingsforløbet. Disse behandlingstilfælde blev sammenlignet med behandlingstilfælde i dyrlægens faktureringssystem VetVision (Novasoft, Aarhus) for at bedømme omfanget af registreringer, der evt. gik tabt ved datatransmission imellem VetVision og Kvægdatabasen. Ekstra registreringer Malkepersonalets vurdering af tegn på mastitis i malkestalden blev anvendt til at udarbejde et registreringsskema, hvor malkepersonalet i en 4 måneders periode skulle registrere køer med mastitissymptomer (Fig. 1). Pga. et parallelt videnskabeligt forsøg blev førstekalvs køer udeladt fra registreringerne. Malkepersonalets registreringer blev sammenlignet med dyrlægens behandlingsregistreringer (behandling eller dyrkningssvar inden for 7 dage) for at vurdere betydningen af malkepersonalets registreringer og gradueringer for til- eller fravalg af behandling. Tilsvarende blev det vurderet, hvilke af dyrlægens behandlinger, der kunne føres tilbage til erkendelsen af mastitis i malkestalden. Ved 4 månedlige besøg under malkning registrerede vi køer med individuelt afgoldede kirtler (køer mærket med gule bånd af personalet). Ved yderligere ét besøg registrerede vi antal køer med framalket mælk (køer mærket med røde bånd af personalet), herunder også framalket pga. tilbageholdelse efter medicinsk behandling (mærket med»antibiotika-tape«). Figur 1. Udsnit af skema til registrering af køer med tegn på mastitis under malkning. Ved fund af ikke- normal mælk i en eller flere kirtler noteres på første dag. Dato Navn CKR nr. Kirtel: sæt kryds Grad af yverbetændelse: sæt kryds medar bejder Højre Venstre Mild For Bag For Bag (unormal mælk, Fx klumper, som ikke forsvinder ved formalkning,..) Moderat (kirtel hævet, Ændringer i mælk, ) Alvorlig (feber, coli type infektion, ) Resultater Strategi og behandlingstærskel Tabel 2 opsummerer kriterier blandt malkepersonalet og driftslederen for at tilkalde dyrlægen til mastitisbehandling. Ifølge malkepersonalet var proceduren, at såfremt der blev observeret forandring i mælkens farve eller konsistens ved formalkning, fortsattes formalkning i yderligere ca. 1 minut. Sås der stadig forandringer i mælken, blev koen påsat røde bånd på begge bagben, og mælken blev frasepareret. Koens nummer, malkerens navn, påvirket kirtel og grad af forandring blev på den første dag med mastitissymptomer noteret i registreringsarket (Fig. 1). Driftsleder var normalt beslutningstager i forbindelse med tilkald af dyrlæge. Ifølge driftslederen kontrollerede han selv skemaet med malkepersonalets registreringer én gang under morgenmalkning og én gang efter afsluttet morgenmalkning. Driftsleder besigtigede normalt ikke køerne, men vurderede på baggrund af malkepersonalets registreringer, celletalsværdi fra ydelseskontrol samt sygdomshistorie om koen skulle tilses af dyrlæge. Desuden angav han, at han udvalgte de køer til behandling, som ved ydelseskontrol havde celletal over celler/ ml. Driftsleder nævnte også, at økologiregler og en afvejning af mælkens værdi i forhold til behov for mælk til kalvefodring og opfyldelse af kvote var af betydning for til- og fravalg af behandling. Ifølge driftslederen var udgifter til dyrlægeregning forsøgt minimeret ved at undgå dyrlægetilkald uden for normal arbejdstid, dog undtaget aftalte genbehandlinger lørdag formiddag. Var driftsleder ikke til stede, overgik beslutningstagning til to erfarne malkere (erfarent malkepersonale). I modsætning til driftslederen traf det erfarne malkepersonale beslutningen om at tilkalde dyrlægen udelukkende baseret på koens kliniske tegn samt ugedagen. Malkerne var selv af den opfattelse, at deres behandlingstærskel var lavere end driftslederens. Hos køer med forandret mælk og kronisk forhøjet celletal overvejede driftslederen framalkning med henblik på selvhelbredelse eller afgoldning af den påvirkede kirtel som alternativer til antibiotikabehandling. Der blev ikke benyttet andre former for alternativer til antibiotikabehandling (fx yvermassage eller homøopati). Ifølge driftslederen og de øvrige beslutningstagere var den normale procedure ved tilkald af dyrlæge, at koen blev separeret i forbindelse med morgenmalkning. Dyrlægen angav, at han og driftsleder i fælleskab gennemgik de køer, som stod i fanggitter i separationsafsnittet med henblik på evt. mastitisbehandling. Ifølge dyrlægen besluttede han og driftslederen i fælleskab at undlade behandling af ca. 10 % af de separerede køer. Dette fravalg var baseret på historie om høj celletalsværdi og tidligere behandlinger typisk køer, som driftslederen var i tvivl om. Af separerede køer, men efter fravalg jf. ovenstående, udtog dyrlægen mælkeprøver på kirtelniveau og skønnede, baseret på hukommelse, at ca. 90 % blev behandlet straks, mens 10 % mildere tilfælde afventede dyrkningssvar. Viste dyrkningssvaret koagulasenegative stafylokokker (CNS) eller ingen vækst, forblev koen ubehandlet. Dyrlægens angivne kriterier for, at behandling blev igangsat straks efter udtagning af mælkeprøve hos de tilsete køer, var forandringer i mælken uden historie om tidligere behandling eller celletalsværdi over 3, inflammationstegn i yver samt temperatur over 39,3 eller under 38,0 C. Behandlede mastitistilfælde Ifølge dyrlægen blev behandlinger faktureret i VetVision og ugentlig overført digi- 28 DVT

4 talt til Kvægdatabasen. Eventuelle fejllister fra Kvægdatabasen blev ifølge dyrlægen gennemgået og rettet i samarbejde med driftsleder, typisk inden for et par måneder. Behandlingskode 11,»Yverbetændelse«, udgjorde alle 164 registrerede behandlinger i denne undersøgelse. De enkelte behandlinger i opgørelsesperioden fordelte sig jævnt på mandag-fredag med behandlinger, 17 behandlinger på lørdage og ingen behandlinger på søndage. Der var ingen tegn på ophobning af behandlinger umiddelbart efter svar fra ydelseskontrol. De 164 behandlinger fordelte sig på 82 behandlingstilfælde med en median på 2 behandlinger per tilfælde. Vi fandt blot 1 % manglende indberetning fra VetVision til Kvægdatabasen. Fra perioden med mastitisregistreringer i malkestalden fandt vi i dyrlægens registreringer 48 tilfælde, som dyrlægen med sikkerhed havde tilset og behandlet. Af disse var 21 registreret i malkestalden 0 til 7 dage forinden. Der sås ingen sammenhæng mellem dyrkningssvar fra dyrlægens registreringer, og om tilfældet var registreret i malkestalden eller ej (Tabel 3). Ved opslag i Dyreregistrering (DLBR, Aarhus) fandt vi, at 2 af de tilfælde, som var behandlet, men ej registreret i malkestalden ved ydelseskontrol inden behandling, havde haft celletal over celler/ml. Tilbage er 25 af de 48 behandlede tilfælde, som vi ikke kan dokumentere udvælgelsen af. 4 af disse tilfælde var behandlet systemisk med bredspektret antibiotikum og NSAID, hvilket tyder på akutte alvorlige tilfælde, hvor det sandsynligvis ikke var til overvejelse, om dyrlægen skulle tilkaldes eller ej. Registrerede mastitistilfælde Tabel 3 viser fordelingen af de observerede grader af mastitis og andelen heraf, som blev genfundet i dyrlægens behandlingsregistreringer. Malkepersonalet havde registreret 85 tilfælde af køer med mastitissymptomer ved malkning. Af de registrerede tilfælde var 85 % milde ved opdagelsen. Dyrlægen havde behandlet 25 % af de registrerede tilfælde, og der var en tendens til, at køer, observeret med moderate eller alvorlige mastitissymptomer, havde en højere risiko for at blive behandlet (p = 0,06). Streptococcus uberis var hovedårsagen til behandlet mastitis både hos registrerede og ikke-registrerede tilfælde. Tiden fra registrering til behandling var generelt kortere ved tilfælde registreret som moderate og alvorlige (median = 0 dage) i forhold til milde (median = 2 dage). Ved vores 4 månedlige besøg med registrering af køer med individuelt afgoldede kirtler var der i gennemsnit 332 multipare køer til malkning, og heraf var gennemsnitligt 19 % præsenteret med individuelt afgoldede kirtler. Desuden var der 4 til 9 nye tilfælde med afgoldede kirtler ved hvert besøg. Under en enkelt malkning med registrering af 327 multipare køer fandt vi, at 3 % af køerne var mærket med»antibiotikatape«efter behandling, samt at 5 % af køerne var mærket med røde bånd for framalkning. Diskussion Behandling og registrering I case-besætningen var udpegning af køer med mastitis stort set afhængig af de 8 personer beskæftiget med malkning. Dertil kom driftsleders udvalg af enkelte køer med højt celletal ved ydelseskontrol. Ud fra dyrlægens behandlingsregistreringer var det dog ikke alle behandlinger, der kunne føres tilbage til erkendelse og registrering i malkestalden eller til højt celletal ved ydelseskontrol. Dette skyldtes sandsynligvis manglende registrering af symptomer i malkestalden pga. travlhed og mundtlig overlevering af observationer til driftsleder. Efter udpegning af køer med mastitis gik selektionen af køer til behandling igennem 3 led: Malkepersonale, driftsleder og dyrlæge. I hvert led var der forskellige kriterier og grader af påvirkning fra faktorer ud over mastitissymptomer, som påvirkede behandlingstærsklen. Driftsleder var dog central i selektionsprocessen, hvilket ses i de fleste besætninger (4,8,9). I tråd med fund af Vaarst et. al (4) var de overordnede faktorer, som påvirkede driftsleders beslutning: 1) graden af symptomer, 2) koens karakteristika, 3) den aktuelle situation i besætningen, og 4) driftsleders opfattelse af alternative behandlingsmuligheder. Når ovennævnte forhold er gældende, er det en logisk følge, at vi kan forvente jævnlige ændringer i selektionskriterier. Inddragelsen af faktorer ud over koens symptomer forårsager en»ikke-biologisk variation«i behandlinger på uge- og års- > Tabel 2. Driftsleders og erfarent malkepersonales oplyste kriterier for tilkald af dyrlæge med henblik på mastitisbehandling. Beslutningstagere Symptomer Mælk Yver 2 Ko 3 Historik om celletal eller celletalsværdi (CT-værdi) Forhistorie om behandlinger Besætningssituation Driftsleder CT-værdi < 3 Ingen Behov for mælk til kalve versus kvote Malkepersonale -/+ + - CT-værdi 3 ved sidste 3-4 ydelseskontroller Celletal > celler/ml < 2 x behandling sidste halvår Ingen Behov for mælk til kalve versus kvote Behov for mælk til kalve versus kvote Tilkald dyrlæge Normal arbejdstid Normal arbejdstid Normal arbejdstid -/+ -/+ + Ej betydning Ej betydning Ej betydning Alle ugedage Ej betydning Ej betydning Ej betydning Alle ugedage Ej betydning Ej betydning Ej betydning Alle ugedage -/+ -/+ + Ej betydning Ej betydning Ej betydning Alle ugedage 1 Kun ved vandig eller yoghurtagtig mælk. 2 Varmt eller hævet. 3 Syg ko = almentilstand påvirket, temperatur > 39,0 C eller < 37,5 C. DVT

5 TYPE 1 basis. Udvælgelsesstrategien varierer også markant med beslutningstageren, idet det erfarne malkepersonale baserede deres beslutning udelukkende på mastitissymptomer og ugedag. Det erfarne malkepersonale fravalgte således ikke kroniske tilfælde (Tabel 2), hvilket kan betyde, at der blev behandlet flere køer, og evt. milde tilfælde, når driftslederen var fraværende. Variationen i selektionskriterier kan kun opdages ved tæt kontakt og dialog mellem dyrlæge og besætning. Som det ofte gør sig gældende i økologiske besætninger, hvor den manglende mulighed for medicinudlevering fjerner en økonomisk tilskyndelse til at indgå aftale om tilvalgsmodul (5), var dyrlægen kun involveret i beslutningstagen om behandling af de køer, som allerede var udvalgt af malkepersonale eller driftsleder. Dyrlægen var dermed kun i begrænset omfang engageret som rådgiver i forbindelse med den primære erkendelse af mastitis. Datastrømmen fra dyrlægen til Kvægdatabasen så imidlertid ud til at forløbe stort set korrekt omkring case-besætningen, hvilket er i modsætning til tidligere opgørelser, hvor der manglede indberetning af 6 % af mastitisbehandlinger og 20 % af sygdomsbehandlinger generelt (2,3). Den sande forekomst af mastitis Et retvisende kendskab til den sande forekomst af mastitis er nødvendig for overvågning, håndtering og vurdering af de økonomiske samt produktions- og velfærdsmæssige betydninger af mastitis i en besætning. Ved at undersøge omfanget af benyttede alternativer til mastitisbehandling, samt ved at få malkepersonalet til at registrere observerede tilfælde af klinisk mastitis, kunne den sande forekomst af klinisk mastitis i besætningen bedre vurderes. Ud fra malkepersonalets registreringer så det ud til, at der for hvert behandlet tilfælde forekom yderligere 3 tilfælde med mastitissymptomer. Det var overvejende milde eller moderate tilfælde, som ikke blev behandlet (Tabel 3), i overensstemmelse med selektionskriterierne (Tabel 2) tilfælde som sandsynligvis indgik i de 5 % af køer, som fik mælken frasepareret. Den anvendte definition af behandlingstilfælde i dette studium er imidlertid forskellig fra definitionen i standardopgørelser fra Kvægdatabasen, hvor der accepteres flere dages seponering af behandling inden for samme tilfælde. Hovedparten af de observerede tilfælde (multipare) blev registreret som milde (85 %), hvilket er en større andel end man har fundet ved en lignende graduering af klinisk mastitis i Wisconsin, USA (alle pariteter), hvor det til gengæld var 95 % af de observerede tilfælde, der blev behandlet (10). I managementøjemed kræver selv ubehandlede milde tilfælde ekstra tid til fx overvågning, framalkning og beslutningstagen om behandling, hvorfor de selvfølgelig har praktisk og økonomisk betydning og bør indgå i den samlede vurdering af mastitis i besætningen (11,12). Vores fund af 19 % multipare køer med individuelt afgoldede kirtler viser, at afgoldning blev anvendt forholdsvis hyppigt som alternativ til antibiotikabehandling. Fundet ligger inden for den tidligere rapporterede prævalens (alle pariteter) på 0 til 33 % i økologiske besætninger (13,14), men den store variation tydeliggør et behov for, at dyrlæger skaffer sig retvisende informationer om forekomsten af køer med afgoldede kirtler og anven- Tabel 3. Sammenhænge mellem mastitistilfælde registreret i malkestalden og i dyrlægens behandlingsregistreringer inden for 7 dage over en 4 måneders periode hos multipare køer. Sammenhænge mellem malkepersonalets graduering og dyrlægens behandlinger er vist sammen med fordeling af behandlinger på dyrkningsresultater. Registreret i malkestald (n = 85) Ikke registreret i malkestald (n = 27) Ikke behandlet (n = 64) Behandlet (n = 48) Dyrknings resultat Registreret 0 7 dage efter Behandlet registrering (n = 21) Grad 1 Grad 2 2 Grad 3 3 Grad 1 Grad 2 Grad 3 Ukendt grad I alt Klebsiella sp. 2 1 Enterokokker 1 2 Hæmolytiske streptokokker 1 Koagulasenegative stafylokokker (CNS) 2 1 Streptococcus uberis Streptococcus dysgalactiae 1 2 Trueperella pyogenes 1 Escherichia coli 1 Staphylococcus aureus 1 Ingen vækst 1 1 Andet 2 Ingen dyrkning Grad 1= Mild; fx klumper som ikke forsvinder ved formalkning. 2 Grad 2 = Moderat; kirtel hævet, ændringer i mælk. 3 Grad 3 = Alvorlig; feber, colitype-infektion. 4 Heraf 2 udvalgt pga. højt celletal ved ydelseskontrol, og 4 sandsynligvis alvorlige akutte tilfælde. 30 DVT

6 delsen af andre alternativer til behandling, før forekomst og betydning af mastitis vurderes. For at målrette en eventuel indsats mod mastitis er systematisk dyrkning af mælkeprøver nyttig, fordi patogenmønstret kan give indikation af, hvilke forebyggelsesmuligheder der er mest relevante (10). Her er det også væsentligt at dyrke fra milde mastitistilfælde. Dyrkningsresultaterne fra case-besætningen viste, at der blandt de behandlede tilfælde hovedsagelig forekom miljøbetinget (Streptococcus uberis) mastitis. Det er derfor mindre sandsynligt, at de ubehandlede milde tilfælde var smitsomme, men dette kunne være tilfældet i andre besætninger, hvor sådanne ubehandlede tilfælde i så fald kan udgøre en smitterisiko. Ud over at vi fik en mere nøjagtig viden om den sande forekomst af mastitis i besætningen, kunne malkepersonalets registreringer også bruges som udgangspunkt for dialog om erkendelse og graduering af mastitis samt udvælgelsesstrategi. At 20 % af de milde tilfælde blev behandlet, kan sandsynligvis forklares med det erfarne malkepersonales selektionskriterier og med at symptomerne blev forværret i dagene mellem registrering i malkestalden og behandling. Dog kan de ubehandlede alvorlige tilfælde ikke forklares ud fra den oplyste behandlingstærskel, men de kan være et eksempel på en uoverensstemmelse imellem aktørers opfattelse af mastitissymptomer. Når driftsleder inddrager malkepersonalets observationer af mastitissymptomer, er der behov for fælles forståelse og definitioner samt klare formidlingsveje for at opretholde en konsekvent udvælgelsesstrategi. Det samme gør sig gældende, når dyrlægens behandlinger afhænger af driftsleders udvælgelse af køer. For at forstå, hvad der foregår i besætningen, og hvilke værdier der er i spil, kræver det vedvarende dialog og endnu mere intensiv indsats end demonstreret her. I besætningen valgte man at fortsætte med registreringsskemaet efter studiets ophør, hvilket viser interesse i at opnå fælles forståelse og bedre formidling af information omkring køer med mastitis. Dette er til fordel for dyrlægen, der med et dækkende billede af mastitisforekomst og behandlingskriterier kan forbedre dialogen og overvågningen og få mulighed for at udforme en effektiv besætningsspecifik handlingsplan. Konklusion Selektion af køer til mastitisbehandling i case-besætningen var en kompleks proces. Mange aktører var involveret fra erkendelsen af sygdomstegn under malkningen til registrering i Kvægdatabasen, og adskillige faktorer spillede ind på udvælgelsen af hver enkelt ko til behandling. De supplerende intensive observationer, registreringer og interviews med alle relevante aktører forbedrede til en vis grad vores viden om den sande mastitisforekomst i besætningen. De observerede mastitistilfælde var hovedsageligt milde, og det var kun hvert fjerde observerede tilfælde, som blev behandlet. Dog blev der også behandlet en del køer, som ikke var registrerede med mastitissymptomer ved malkning. Som alternativ til antibiotikabehandling blev mælken fra milde tilfælde frasepareret med henblik på selvhelbredelse, og der blev foretaget afgoldning af individuelle kirtler. Indgående kendskab til strategi og mastitisforekomst i en besætning er vigtig for dyrlægens overvågning, håndtering og vurdering af betydningen af mastitis for økonomi, produktivitet og velfærd. Taksigelse Tak til case-besætningens dyrlæge, driftsleder og medarbejdere for tålmodighed ved interview og observation, samt for deres bidrag til registreringer og dataindsamling. Referencer (1) DANMAP Use of antimicrobial agents and occurrence of antimicrobial resistance in bacteria from food animals, food and humans in Denmark ( Tilgået 2. oktober (2) Wolff C, Espetvedt M, Lind A, Rintakoski S, Egenvall A, Lindberg A, et al. Completeness of the disease recording systems for dairy cows in Denmark, Finland, Norway and Sweden with special reference to clinical mastitis. BMC Vet Res 2012;6(8):131. (3) Bennedsgaard TW, Thamsborg SM, Enevoldsen C, Vaarst M., Larsen PB. Data quality in a large central database. Proceedings of the 10th International Symposium on Veterinary Epidemiology and Economics (4) Vaarst M, Paarup-Laursen B, Houe H, Fossing C, Andersen H. Farmers choice of medical treatment of mastitis in Danish dairy herds based on qualitative research interviews. J Dairy Sci 2002;85(4): (5) Vaarst M, Thamsborg SM, Bennedsgaard TW, Houe H, Enevoldsen C, Aarestrup FM, et al. Organic dairy farmers decision making in the first 2 years after conversion in relation to mastitis treatments. (Special issue: Organic livestock production). Livest Prod Sci 2003;80(1/2): (6) Lastein DB, Vaarst M, Enevoldsen C. Veterinary decision making in relation to metritis - a qualitative approach to understand the background for variation and bias in veterinary medical records. Acta Vet Scand 2009;30(51):36. (7) Aagaard-Hansen J, Yoder PS. Buying Research: A Customers Guide. University of Copenhagen: DBL - Centre for Health Research and Development; (8) Jansen J, van den Borne BHP, Renes RJ, van Schaik G, Lam TJGM, Leeuwis C. Explaining mastitis incidence in Dutch dairy farming: The influence of farmers attitudes and behaviour. Prev Vet Med 2009;15(3): (9) Ruegg PL. New perspectives in udder health management. (Special Issue: Mastitis in dairy cows.). Vet Clin N Am-Food A 2012;28(2): (10) Oliveira L, Ruegg PL. Treatments of clinical mastitis occurring in cows on 50 large dairy herds in Wisconsin. J Dairy Sci 2014;97(9): (11) Ettema JF. Intensiv overvågning og behandling af yversundhed: er det umagen værd? ( pdf). Tilgået 3. august (12) Steeneveld W, Werven Tv, Barkema HW, Hogeveen H. Cow-specific treatment of clinical mastitis: an economic approach. J Dairy Sci 2011;94(1): (13) Bennedsgaard TW, Klaas IC, Vaarst M. Reducing use of antimicrobials - experiences from an intervention study in organic dairy herds in Denmark. Livest Sci 2010;131(2/3): (14) Vaarst M, Bennedsgaard TW, Klaas I, Nissen TB, Thamsborg SM, Ostergaard S. Development and daily management of an explicit strategy of nonuse of antimicrobial drugs in twelve Danish organic dairy herds. J Dairy Sci 2006;89(5): DVT