KAPITEL 2 DET ÅBNE LAND

Transkript

1 KAPITEL 2 DET ÅBNE LAND JORDBRUG 2.1 Jordbrugsområder 2.2 Skovrejsningsområder 2.3 Områder, hvor skovtilplantning er uønsket NATUR 2.4 Naturområder og mulige naturområder 2.5 Naturkvalitet 2.6 Kvælstoffølsomme naturområder 2.7 Lavbundsarealer 2.8 Spredningskorridorer og spærringer 2.9 Internationale naturbeskyttelsesområder LANDSKAB 2.10 Landskabelige interesser 2.11 Geologiske interesser 2.12 Kystnærhedszonen KULTURHISTORIE 2.13 Bevaringsværdige kulturmiljøer RÅSTOFFER 2.14 Råstofindvinding

2 KAPITEL 2 DET ÅBNE LAND Amtsrådets langsigtede mål: Det åbne land skal på samme tid kunne bruges til flere forskellige formål. Anvendelsen skal være bæredygtig og sikre naturen og miljøet for fremtiden. Det multifunktionelle landbrug skal fremmes i forvaltningen af det åbne land og understøtte muligheden for levende landdistrikter. INTERESSERNE I DET ÅBNE LAND Interesserne i det åbne land er mange og forskelligartede. For landbruget, skovbruget, råstofbranchen og dele af turisterhvervet er benyttelsen af det åbne land en forudsætning. Her er også store beskyttelsesinteresser i forhold til naturen, de kulturhistoriske og landskabelige værdier samt grundvandet. Også for friluftslivet er adgangen til og anvendelsen af det åbne land en vigtig forudsætning. Det åbne land er i regionplanen grundlæggende opdelt i to områdetyper, jordbrugsområder og naturområder. På tværs af disse områder er der udpeget områder, hvor også andre interesser skal varetages. Det drejer sig om beskyttelsen af værdifulde landskaber, kulturhistorien, geologien og drikkevandet og benyttelsesinteresserne, f.eks. råstofgravning, friluftsliv og turisme. Det er væsentligt, at disse udpegninger indarbejdes i fremtidige kommune- og lokalplaner sammen med en beskrivelse af baggrunden for udpegningerne. vil det ofte være således, at den jordbrugsmæssige dyrkning af arealerne er en forudsætning for bevarelsen af det værdifulde landskab. Benyttelses- og beskyttelsesinteresserne skal afvejes, og det skal sikres, at det åbne land både kan udnyttes til land- og skovbrug og være levested for vilde dyr og planter, samtidig med at de landskabelige og miljømæssige interesser beskyttes. JORDBRUGET I FREMTIDEN For jordbrugsområderne er målsætningen at sikre muligheden for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt jordbrug. Med de fremtidige landbrugsstøtteordninger, hvor støtten bindes til landbrugsarealerne frem for til en given produktion, vil mange af de arealer, der i dag hører til omdriftsarealerne, fremover ikke kunne give tilstrækkeligt afkast til, at det kan betale sig at have dem under plov. Det peger på en udvikling hen imod et landbrug, hvor landmanden, ud over at producere traditionelle afgrøder, også er naturforvalter, der producerer rent vand, natur og landskab et multifunktionelt landbrug. FLERSIDIG OG BÆREDYGTIG ANVENDELSE Amtsrådet tilstræber en flersidig anvendelse af arealerne, hvor det er muligt. Store dele af det åbne land tjener flere formål på samme tid, f.eks. skovbrug og rekreation. Det samme landskab kan efter tur anvendes til forskellige formål, f.eks. først til råstofgravning siden til jordbrug eller natur. Der vil ofte være flere interesser, der arealmæssigt lapper ind over hinanden, f.eks. i jordbrugsområder, hvor der også er udpeget landskabelige interesser. Her MERE NATUR Det skal sikres, at naturindholdet, naturkvaliteten og natursammenhængene styrkes i det åbne land. Der udpeges derfor mulige naturområder, hvor den langsigtede målsætning er, at landbrugsjorder af ringe bonitet der grænser op til naturområder ekstensiveres eller helt udgår af landbrugsmæssig drift, så der skabes en sammenhængende grøn struktur til gavn for naturen. 50

3 Amtsrådet ønsker at kanalisere offentlige støttemidler derhen, hvor de giver mest natur for pengene. Det vil især sige til at fastholde naturen i naturområderne og omlægge til vedvarende græs i de mulige naturområder, herunder i spredningskorridorerne og til at fremme anlæg af småbiotoper i jordbrugsområderne. I de projekter, hvor amtet er involveret og hvor der anvendes offentlige støttemidler, skal gennemførelsen bygge på inddragelse af og samarbejde med relevante interesseorganisationer. UDVIKLING I LANDOMRÅDERNE Amtsrådet ønsker at være med til at skabe en positiv udvikling i landdistrikterne både for de, der bor og arbejder der, og for de, der besøger områderne i fritiden. Det vil blandt andet sige, at amtsrådet vil medvirke til at skabe gode rammer for bosætning og erhvervsliv i landområderne. I den forbindelse er det vigtigt, at nye muligheder for udvikling skabes uden at ødelægge det grundlag, der i dag gør landområdernes små bysamfund så attraktive for især bosætning, nemlig smukke omgivelser, fred og frisk luft. Landbruget og skovbruget har stor betydning for udviklingen i landdistrikterne og som baggrund for livet på landet. I mange år er udviklingen i landbruget gået i retning af større og meget specialiserede brug. Der er dog også mange mindre deltids- og hobbylandbrug, der har betydning for opretholdelse af de små samfund i landdistrikterne. Amtsrådets politik for udviklingen i landdistrikterne er fastlagt i Landdistriktspolitik for Århus Amt. Målsætningen heri er: At skabe gode rammer for bosætning. At skabe gode rammer for erhvervsudvikling generelt og styrke turisterhvervet, specielt i landdistrikterne. At understøtte mulighederne for offentlig og privat service. 51

4 JORDBRUG Amtsrådets langsigtede mål: Der skal sikres mulighed for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug, så landmanden kan planlægge og investere langsigtet. Skovarealet skal øges til det dobbelte inden for en trægeneration. Amtsrådet vil fremme anlæg af småbiotoper i jordbrugsområderne, hvor det kan forenes med landbrugsdriften. Inden for regionplanens jordbrugsområder prioriteres jordbrugsinteresserne højt. Det meste af jorden er i intensiv landbrugsdrift, og det er især her, udvikling i den intensive landbrugsproduktion finder sted. Generelt kan landbrugsjorden i Århus Amt karakteriseres som jord med god dyrkningssikkerhed. Størstedelen af amtet er morænelandskab med ådale og blødt kuperede bakker. Generelt for amtet findes de mest lerede jorder i den centrale og sydlige del af amtet, mens de sandede jorder især findes på Djursland og i amtets vestlige dele. Vandingsbehovet er på grund af de relativt store områder med lerholdig jord, og dermed stor rodzonekapacitet, begrænset. Landbrugsarealet kan opgøres som de arealer, der kan opnå hektarstøtte, fraregnet naturområder og skovarealer. I Århus Amt udgjorde dette areal i 2003 ca ha, hvilket svarer til 65 % af amtets areal. Den dyrkede del af landbrugsarealet blev samme år opgjort til godt ha, hvilket svarer til ca. 58 % af amtets areal. EU s landbrugsreform betyder, at produktionsbetingelserne for jordbruget vil ændre sig væsentligt fra En stor del af landbrugsstøtten omlægges således, at støtten ikke længere bindes til bestemte produktioner i form af hektarstøtteordninger og dyrepræmier, men gives uden produktionsbindinger. Med reformen indføres også krav om hensyn til miljø, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd som betingelse for at opnå støtte. Afgrøde Ha % af dyrket areal Vintersæd Vårsæd Bælgsæd til modenhed Rodfrugter Industrifrø Frø til udsæd Græs og grøntfoder i omdrift Gartneriprodukter Græsarealer uden for omdriften, samt øvrige arealer Braklægning med græs ,0 19,7 1,9 1,0 6,1 3,0 11,0 0,7 6,6 8,9 I alt dyrket ,0 Det dyrkede areal fordelt på afgrøder i 2003 i Århus Amt. Kilde: Danmarks Statistik MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIG LANDBRUGSDRIFT Prioriteringen af jordbrugsinteresserne udelukker ikke varetagelsen af fundamentale miljømæssige hensyn. Ved behandling af ansøgninger om etablering og udvidelse af større intensive husdyrbrug vil amtsrådet prioritere hensynet til væsentlige natur- og miljøinteresser højt. For eksempel er det en forudsætning for gennemførelsen af en aktuel udvidelse, at natur- og grundvandsinteresserne kan sikres. Ved behandling af VVM-ansøgninger i områder med intensivt husdyrbrug vil der blive lagt vægt på det samlede husdyrholds effekt på natur og miljø. Udpegningen af indsatsområder, hvor der skal ske en særlig indsats for at beskytte fremtidens drikkevand, vil også medvirke til en miljømæssig bæredygtig jordbrugsdrift. Inden for disse områder skal der udarbejdes indsatsplaner, der f.eks. kan inde- 52

5 Dyreenheder i Århus Amt i perioden holde forbud mod visse virksomheder og anlæg, tilskud til skovrejsning og miljøvenligt jordbrug eller aftale om mindre brug af gødning og pesticider. Udgangspunktet er, at ændringer i dyrkningen gennemføres via frivillige aftaler med ejere eller brugere af en ejendom. Århus Amt har udarbejdet en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen indeholder en beskrivelse af: Arealgrundlaget. Lovgivning. Arealanvendelse. Jordbrugsstrukturen. Jordbrugets påvirkning af natur og miljø. Jordbrugets samfundsmæssige betydning. Jordbrugsanalysen kan ses på amtets hjemmeside. NATUREN I jordbrugsområderne er naturindholdet begrænset. Her er naturen begrænset til de små lokaliteter, småbiotoper, der bliver tilovers mellem markerne. Det er af stor betydning, at mængden af småbiotoper øges i jordbrugsområderne. De er levesteder for en lang række dyre- og plantearter og fungerer som spredningsveje mellem de større naturområder. SKOVREJSNING Skovarealet i amtet udgør ca ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Statens mål er at fordoble skovarealet i Danmark i løbet af 80 til 100 år. Regionplanen udpeger skovrejsningsområder med det formål at fremme skovtilplantningen. Amtet skaber herved rammerne for, at private lodsejere kan plante skov med statstilskud, eller staten selv kan rejse skov, hvor det er mest formålstjenligt. Skovrejsningsområderne ligger især på de lettere landbrugsjorder i den nord- og vestlige del af amtet, på Norddjursland samt ved de større byer. Skovrejsningsområderne er udpeget efter tre hovedhensyn: Grundvands- og drikkevandsressourcen skal beskyttes. Skovarealer til bynære friluftsinteresser skal fremmes. Den biologiske mangfoldighed i landskabet skal fremmes. Ca ha i amtet er udpeget som skovrejsningsområder, og knap ha er udpeget som områder, hvor skovrejsning er uønsket. I perioden blev der i Århus Amt givet tilsagn om skovrejsningsstøtte til godt ha skov. 53

6 Retningslinje 2.1 Jordbrugsområder Jordbrugsområderne fremgår af kortbilag 2. Jordbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i jordbrugsdrift. Jordbrugsarealer kan kun inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis arealerne har begrænset betydning for jordbruget eller, hvis en samlet vurdering viser, at den givne anvendelse mest hensigtsmæssigt kan placeres i et jordbrugsområde. Ved udstykning, bebyggelse og ændret anvendelse af arealer og bygninger skal der tages særligt hensyn til de jordbrugsmæssige interesser. Stk. 2. Mængden af levende hegn og småbiotoper af værdi for det vilde dyre- og planteliv bør opretholdes og nye etableres, hvor det kan ske uden væsentlig gene for jordbrugsdriften. Jordbrugsområderne omfatter landbrug, gartnerier og skove. Hovedparten udgøres af agerjord i omdrift, der dyrkes med ét-årige afgrøder. Formål Hensigten med bestemmelsen er at forbeholde dyrkningsjorderne til jordbrugsformål. Forbruget af areal til formål, som udelukker jordbrugsdrift, skal derfor begrænses, og der skal i givet fald tages hensyn til jordbrugsdriften ved den nærmere disponering inden for disse arealer. Prioriteringen af jordbrugsinteresserne skal og kan ikke udelukke varetagelsen af fundamentale miljømæssige hensyn, såsom beskyttelse af grundvand, overfladevand og natur, jf. retningslinjerne om dette i kapitel 2 og 3. Driftsnødvendigt landbrugsbyggeri mv. Jordbrugsdriften er generelt højt prioriteret i det åbne land. Det gælder såvel i jordbrugsområderne som i de områder, der i dag dyrkes, men som på sigt vil overgå til andre formål, eksempelvis mulige byvækstområder og mulige naturområder. På den baggrund er der i lovgivningen visse undtagelser for regulering af driftsnødvendigt byggeri og af anvendelsen af områder, der udlægges til jordbrugsformål. Eksempelvis kræves der ikke landzonetilladelse til driftsnødvendigt landbrugsbyggeri, der ligger i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesareal. I de tilfælde, hvor der kræves tilladelse, skal der i den konkrete sag foretages en afvejning af jordbrugsinteresserne i forhold til beskyttelsesinteresser som eksempelvis natur-, landskabs- og miljøhensyn og hensynet til kulturhistoriske interesser. Vurdering af virkning på miljøet (VVM) Ved ændringer af husdyrholdet på landbrugsproduktioner, skal der, afhængig af størrelsen på og karakteren af det ansøgte projekt, foretages en VVM-screening eller udarbejdes et regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, hvor det konkrete projekts påvirkning af miljøet vurderes. Der findes en oversigt over gældende retningslinjer og VVMredegørelser i kapitel 7. I redegørelserne til regionplanens retningslinje 3.4 om følsomme vandindvindingsområder, retningslinje 3.13 om diffus tilførsel af næringsstoffer til overfladevand samt retningslinje 2.6, om kvælstoffølsomme naturområder beskrives administrationspraksis for vurderingen af et givet projekts påvirkning af miljøet. Administrationspraksis for VVM-screening kan ses på: bilag/pkt4-administrationspraksis.pdf. Andre arealanvendelser Der vil ske et vist forbrug af landbrugsjord til ikkejordbrugsmæssige formål. Byerne vokser, så der skal udlægges nye byvækstområder, og der skal udlægges veje og tekniske anlæg, som mest hensigtsmæssigt placeres uden for byerne. Nye ønsker om råstofgravning henvises normalt til de udlagte graveområder. Når landbrugsjorder overgår til ikke-jordbrugsmæssige formål lægges vægt på: At de bedst egnede landbrugsjorder bevares. At der ikke forbruges mere landbrugsjord end nødvendigt. 54

7 Naturindhold Stk. 2 indeholder en henstilling til jordbrugerne om at sikre og om muligt udbygge naturindholdet i landbrugslandet. Vilde dyr og planter er i jordbrugsområderne afhængig af mindre, udyrkede arealer som levesteder. Vandløb, søer, heder, moser, overdrev, ferske enge og strandenge af en vis størrelse er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens regler. Men også mindre vandhuller, småplantninger, levende hegn, alléer, grøftekanter og dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb kan fungere som skjul og som trædesten, der giver vildtet mulighed for at komme fra ét naturområde til et andet. I intensivt drevne jordbrugsområder er det vigtigt med levende hegn og småbiotoper. Foto: Poul Henning Jensen At der i videst muligt omfang tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme, deres beliggenhed, arealbehov til udspredning af husdyrgødning og foretagne investeringer. At der sikres passende afstand til eksisterende landbrug, så miljøkonflikter så vidt muligt undgås. At der bevares større samlede jordbrugsområder. Når større arealer inddrages til ikke-jordbrugsmæssige formål gælder generelt, at hvor der foreligger alternative muligheder for lokalisering, bør en lokal prioritering af jordbrugsområderne indgå i grundlaget for den endelige udpegning. Amtet vil gennem information og vejledning fremme, at jordbrugerne frivilligt forbedrer naturtilstanden på den enkelte ejendom ved at bevare eksisterende småbiotoper og ved at etablere nye. Information om jordbrugsområder For den enkelte jordbruger kan det være meget vanskeligt at få overblik over, hvilke muligheder eller restriktioner, der er på den enkelte ejendom. Derfor kan jordbrugerne nu trække en lang række oplysninger på ejendomsniveau over internettet på amtets hjemmeside. Adressen er: dk/aaa/nm-gis-arealinfo.htm Her kan man f.eks. finde ud af, om ejendommen ligger i et område, hvor det er muligt at få tilskud til miljøvenlig jordbrugsdrift eller til skovrejsning, om der er beskyttede naturområder eller områder med andre lovmæssige restriktioner og meget andet. Oplysningerne kan også fås ved henvendelse til amtet. Retningslinje 2.2 Skovrejsningsområder Skovrejsningsområder fremgår af kortbilag 6. Skovrejsningsområder skal normalt udpeges, hvor grundvandsressourcen skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser kan styrkes, eller hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet. Formålet med retningslinjen er at udpege de områder, hvor amtsrådet kan anbefale rejsning af ny skov. Skovrejsningsområderne danner grundlag for statslig skovrejsning og for offentlig støtte til privat skovrejsning. Med skovrejsningsplanlægningen lægges der op til en fordobling af skovarealet i Danmark over en periode på år. Ønsket om at fremme skovtilplantningen skyldes, at andelen af skov i Danmark har været i tilbagegang i en lang periode. Skovrejsningsområderne udpeges primært, hvor en tilplantning med skov kan medvirke til at beskytte grundvandsressourcen, fremme de bynære friluftsinteresser og/eller den biologiske mangfoldighed i landskabet. 55

8 Skovrejsningsordningen Bestemmelser i skovloven giver staten mulighed for at yde tilskud til privat skovrejsning på landbrugsjord. Med skovrejsning menes i denne forbindelse etablering af sluttet skov af højstammede træer. Det er frivilligt at rejse skov og at benytte sig af tilbudet om offentlig støtte til skovrejsning. Ordningen administreres af Skov- og Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Ansøgninger fra skovrejsningsområder har højeste prioritet. Højeste tilskud ydes til disse arealer, og hvor der plantes løvtræ. Tilskuddet forhøjes, hvis skovdriften sker uden anvendelse af pesticider. Skove, som anlægges med offentligt tilskud ifølge skovrejsningsordningen, pålægges fredskovspligt. Udnyttelse til andre formål Skovrejsningsområderne har ikke karakter af arealreservationer. Før der er sket tilplantning, er udpegning af et skovrejsningsområde således ikke i sig selv til hinder for, at området i stedet anvendes til jordbrugsformål, byudvikling eller f.eks. til vejanlæg efter de regler, der i øvrigt gælder for det åbne land. Enkelte skovrejsningsområder er udlagt i regionplanens råstofgraveområder. Her er det hensigten, at der først etableres skov efter endt råstofgravning. Beskyttelse af naturtyper og fortidsminder Naturbeskyttelseslovens beskyttelse af strande, søer, vandløb, moser, heder, enge, overdrev, strandenge, strandsumpe og fortidsminder og museumslovens beskyttelse af sten- og jorddiger gælder også inden for skovrejsningsområderne. Amtsrådet kan dog i visse tilfælde give tilladelse til at plante inden for disse områder. Retningslinje 2.3 Områder, hvor skovtilplantning er uønsket Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, fremgår af kortbilag 6. Værdifulde landskaber, naturområder og kulturhistoriske interesseområder udpeges normalt som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er de områder, hvor amtsrådet har vurderet, at skovrejsning vil stride mod andre hensyn. Skovrejsning på landbrugsejendomme, der ligger i disse områder, er derfor ikke tilladt. Som følge heraf ydes der ikke tilskud til privat skovrejsning i disse områder. Hensigten med bestemmelsen er at beskytte værdifulde landskaber og landskabsområder med særligt karakteristisk geologisk indhold. Derudover skal bestemmelsen beskytte værdifulde naturtyper og kulturlandskaber mod at blive tilplantet med skov. Det gælder f.eks. enge og overdrev samt kirke- og herregårdsomgivelser. Energiskov, pyntegrønt og juletræer Produktion af energiskov, pyntegrønt og juletræer anses ikke for at være skovtilplantning og kan foregå inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kulturer med juletræer og pyntegrønt må dog ikke udvikle sig til skov, når de ligger i et område, hvor skovtilplantning er uønsket. Områder med fredskovspligt Inden for områder, hvor skovtilplantning er uønsket, er der flere steder fredskovspligtige arealer. Her er der pligt til at vedligeholde skoven og til at plante ny skov i forlængelse af skovhugst. Disse arealer kan således genplantes, selv om de er udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Efterhånden som amtet får kendskab til de konkrete fredskovspligtige skovområder, vil de blive udtaget af områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Det skal bemærkes, at der enkelte steder også er fredskovspligtige arealer, som ikke må tilplantes. Plantning af træer På nær tilplantning i henhold til fredskovspligt, skal alle ønsker om at plante skov i områder, hvor skovtilplantning er uønsket, forelægges amtsrådet. Amtsrådet kan, hvor særlige forhold taler for det, efter ansøgning og en konkret vurdering give dispensation til skovplantning. En dispensation forudsætter, at plantningen ikke strider imod de værdier, som amtsrådet ønsker at beskytte inden for områderne. 56

9 NATUR Amtsrådets langsigtede mål: Naturindholdet og naturkvaliteten skal styrkes. Det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper skal opretholdes og om muligt øges. Påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder skal søges mindsket mest muligt. Natursammenhængene skal styrkes. Der skal opretholdes og skabes et sammenhængende net af spredningskorridorer uden spærringer. Inden for planperioden vil amtsrådet: Arbejde for, at flest mulige af de mulige naturområder overgår til permanente naturområder, og at andelen af naturområder, der opfylder naturkvalitetsplanens målsætninger, øges. Endvidere arbejde for, at de overordnede spredningskorridorer i amtet sikres og udbygges, og for at spærringer inden for disse korridorer afhjælpes. Gennem naturpleje, kanalisering af tilskud, information og administration vil amtsrådet arbejde for at beskytte og styrke naturkvaliteten og natursammenhængen overalt i det åbne land. Amtsrådet vil tilrettelægge sin indsats i overensstemmelse med naturkvalitetsplanen. NATUROMRÅDERNE EN GRØN STRUKTUR Regionplanens naturområder er naturarealer og vandhuller, der i dag er registreret og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Regionplanens mulige naturområder er mindre dyrkningssikre jorder, som egner sig til at udgå af omdrift. Områder uden for omdrift er som regel i vedvarende græs, rørskov eller hede. De indgår i en ekstensiv form for landbrugsproduktion ved at blive slået eller afgræsset. I nogle områder uden for omdrift er landbrugsdriften helt ophørt. Disse områder gror efterhånden til med krat og ender som skov eller sumpskov. Et sammenhængende net spredningskorridorer af enge, overdrev, moser, vandhuller, strandenge, heder, vandløb og skove er af afgørende betydning for opretholdelsen af et rigt og varieret dyre- og planteliv. Spredningskorridorerne skal sikre sammenhængen mellem vigtige levesteder, og at de internationale naturbeskyttelsesområder indgår i netværket. I dag er en stor del af regionplanens mulige naturområder opdyrket, og de områder, som er i vedvarende græs, er mange steder opsplittet i mange små lodder. Jordfordeling, oprettelse af græsningsfællesskaber eller andre måder at samle de mange små jordlodder til større enheder, vil øge områdernes værdi som ekstensiv landbrugsjord. Inden for regionplanens grønne struktur (naturområder og mulige naturområder) skal arealer i vedvarende græs fastholdes, og omlægning til vedvarende græs skal fremmes ved hjælp af natur- og miljøstøtteordninger samt information. Det skal ske i tæt samarbejde med lokale landbrugsorganisationer og landmænd. 57

10 INTERNATIONALE BESKYTTELSESOMRÅDER Internationale naturbeskyttelsesområder, dvs. Ramsar-områder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitat-områder, indeholder levesteder for dyr og planter, som det er af international betydning at beskytte. Amtsrådet vil prioritere beskyttelsen i disse områder højt og arbejde for at forbedre områderne og skabe større natursammenhæng mellem dem. NATURKVALITETSPLANEN Naturkvalitetsplanen indeholder en tredelt målsætning (A, B og C) for de områder, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 (naturområderne). Målsætningen udtrykker, hvordan amtsrådet vil administrere naturbeskyttelseslovens 3, og i hvor høj grad amtsrådet vil arbejde for og evt. finansiere, at naturindholdet bevares og udvikles. Naturkvalitetsplanen indeholder også en tredelt vurdering af naturpotentialet i de dyrkede arealer, der ønskes udtaget af omdrift (de mulige naturområder). Naturkvalitetsplanen indeholder desuden en kortlægning af de væsentlige spredningskorridorer, og hvor der i dag er spærringer for dyrelivets udbredelse. Af planen fremgår også, hvordan der kan skabes bedre sammenhæng mellem naturområderne inden for korridorerne. Fremtidig planlægning for natur Den fremtidige planlægning for naturområderne kører ad to spor. For de internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden 2009 vedtages naturplaner, der skal indeholde målsætninger og en beskrivelse af indsatsen for at nå disse mål. Naturplanerne er forudsætning for anden planlægning, som således ikke må stride mod naturplanerne. Det skønnes, at det drejer sig om ca. 1/3 af de arealer i Århus Amt, som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. For de resterende ca. 2/3 af 3-arealerne vil det stadig være regionplanens målsætninger og retningslinjer, som vil være retningsgivende for administration og indsats. Internationale naturbeskyttelsesområder. Mere detaljeret kan områderne ses på kortbilag 5 58

11 Regionplanens retningslinjer og målsætninger vil være gældende for alle arealer, indtil der er vedtaget en naturplan. Sammenhængende naturarealer i vigtigste spredningskorridorer. Mere detaljeret kan områderne ses på kortbilagene 6 og 7 Skov Muligt naturområde Naturområde ( 3) Spredningskorridorer for vilde dyr 59

12 Retningslinje 2.4 Naturområder og mulige naturområder Naturområder og mulige naturområder fremgår af kortbilag 2. I naturområderne og de mulige naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres, jf. retningslinje 2.5 Naturkvalitet. Stk. 2. Dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder skal så vidt muligt udgå af landbrugsmæssig omdrift, f.eks. ved at arealerne overgår til vedvarende græs. Amtsrådets prioritering af arealerne fremgår af kortbilag 7 og af naturkvalitetsplanen. Amtsrådets indsats for at bevare og øge naturindholdet gennem ekstensivering af landbrugsdriften vil i videst muligt omfang blive kombineret med nationale og internationale natur- og miljøstøtteordninger. Stk. 3. Inddragelse af arealer i naturområderne og de mulige naturområder til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tidspunkt udgår af omdrift. Naturområderne omfatter eksisterende natur, såsom heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, som efter naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod ændringer. Herunder også områder i eksisterende byzone, selv om disse 3- områder i nogle tilfælde kun er delvist beskyttet mod ændringer og således vil kunne bebygges. De mulige naturområder er landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, dvs. pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor amtsrådet har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. I alt er ca ha ud af amtets ha registreret som natur eller udpeget til mulig natur. Formål Hensigten med udpegningen er at sikre, at der i amtet kan skabes en sammenhængende grøn struktur af arealer i naturtilstand eller halvkultur, som sammen med eksisterende og nye skove samt vandhuller er af afgørende betydning for opretholdelsen af et rigt og varieret dyre- og planteliv. Områder der ønskes ud af omdrift De arealer, der ifølge stk. 2 tilstræbes udtaget af omdrift, er hver tildelt en prioritet, som fremgår af kortbilag 7 og af naturkvalitetsplanen. Planens områdeinddeling fremgår af kortet: Naturarealer med omgivende mulig natur. Sidstnævnte kan være landbrugsarealer, der ønskes udtaget af intensiv landbrugsdrift for at forøge naturarealet og forbedre natursammenhængene 60

13 1. prioritet: Arealer, der, hvis de udtages af omdrift, vil kunne få særlige naturmæssige kvaliteter og væsentlig naturforbindende og naturudvidende funktion. 2. prioritet: Arealer, hvor der vil kunne udvikles en karakteristisk og værdifuld natur, og som eventuelt vil kunne danne forbindelse til andre naturarealer. 3. prioritet: Arealer, hvor der kan udvikles naturværdier af mere almindelig karakter, og som kan medvirke til at forbedre natursammenhængene i landskabet. Andre arealanvendelser Stk. 3 giver amtsrådet mulighed for at modsætte sig ændringer af arealanvendelsen, som kan modvirke opfyldelsen af den langsigtede målsætning for naturområderne. Der kan være tale om visse bygge- og anlægsarbejder, tilplantning eller indholdet i ny lokalplanlægning. Amtsrådet vil arbejde for den ønskede udvikling gennem sin administration af naturbeskyttelsesloven, støtte til driftsomlægninger, naturgenopretning, naturpleje og naturovervågning. Amtsrådets egen indsats søges suppleret mest muligt med stats- og EU-midler. Der findes i dag bl.a. mulighed for at opnå støtte til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer med enten afgræsning, høslet eller afpudsning. Fælles for ordningerne er, at de forudsætter lodsejerens frivillige medvirken. Støtteordningerne er i høj grad målrettet mod de internationale naturbeskyttelsesområder. Støtte til ekstensivering af landbrugsdriften inden for de kunstigt afvandede, inddigede områder bør normalt kun gives, hvis de naturlige vandstands- og oversvømmelsesforhold genskabes ved fjernelse af diger. Jordbrugerne har tilplantningsret på omdriftsarealer, medmindre arealet er omfattet af retningslinje 2.3 Områder, hvor skovtilplantning er uønsket eller hvis lokale fredningers eller naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser forhindrer det, eller arealet er omfattet af anmeldeordningen jf. bilag 2 i naturbeskyttelsesloven. En væsentlig del af de mulige naturområder er da også udpeget som områder, hvor skovtilplantning er uønsket specielt ådale. Skovrejsning er dog ønskelig i visse søoplande, hvor skov kan medvirke til at nedbringe udvaskningen af fosfor med overfladevandet. Interesseafvejning Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for dyr og planter, men også for vandkvaliteten i vandløb og søer og i visse tilfælde for beskyttelsen af grundvand, idet udvaskning og afstrømning af overskudsgødning nedsættes. Afgrænsningen af mulige naturområder i forhold til jordbrugsområder er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Der er derfor især tale om lave, fugtige ådale, stejle skrænter og jord af ringe bonitet. Landbrugsdrift Amtsrådet ønsker at tilskynde og støtte, at dyrkede arealer udpeget som mulige naturområder udgår af omdrift, hvor dette kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder fortrinsvis i vedvarende græs. 61

14 Retningslinje 2.5 Naturkvalitet Målsætninger for naturområder fremgår af kortbilag 7. Heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, skal bevares. Naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Amtsrådets kanalisering af relevante støttemidler sker i overensstemmelse med de målsætninger, som de enkelte arealer har. Tilstanden i naturområder og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, må ikke ændres. Amtsrådet vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering være indstillet på at tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. Amtsrådet vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Amtsrådet vil søge at kanalisere stats- og EU-midler til plejeforanstaltninger til sikring af naturtypen. C-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Amtsrådet vil kun i forbindelse med samlede naturgenopretningsprojekter kanalisere midler til disse områder. Retningslinjen indeholder amtsrådets prioritering af alle heder, overdrev, enge, strandenge, moser og vandhuller, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Målsætningerne for vandløb og større søer fremgår af retningslinje 3.8 Vandløb og 3.9 Søer. Formål Alle 3-områder er beskyttede uanset beliggenheden. Retningslinjen udtrykker amtsrådets vurdering af det aktuelle og det ønskede, fremtidige naturindhold i de eksisterende naturområder. Målsætningen udtrykker, hvordan amtsrådet vil administrere naturbeskyttelseslovens 3, og i hvor høj grad amtsrådet vil arbejde for og eventuelt finansiere, at naturindholdet bevares og udvikles. Naturkvalitetsplanen De områder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, er indledende registreret af amtet i Siden er der sket en væsentlig opdatering af grundlaget på baggrund af ny viden opnået ved besigtigelse i udvalgte områder og ved enkeltsagsbehandling. Målsætningerne for de registrerede/besigtigede områder fremgår af kortbilag 7. A-målsætning: Særligt typiske lokaliteter eller lokaliteter med forekomst af sjældne dyr og planter. Uberørt natur: Arealer, hvor naturen skal have lov til at udvikle sig helt uden menneskeligt indgreb (f.eks. sumpskove). Her er der naturligvis ikke behov for plejeforanstaltninger. Karakteristiske lokaliteter, hvor der er gode muligheder for, at lokaliteterne kan udvikle sig til at indeholde ganske særlige naturværdier. B-målsætning: De karakteristiske naturområder, som ikke har fået en A-målsætning (det vil sige langt de fleste). Naturområder, hvor der er gode muligheder for, at arealerne kan udvikle sig til karakteristiske og værdifulde naturtypelokaliteter. C-målsætning: Naturarealer med beskedent naturindhold og med ringe mulighed for udvikling af karakteristisk og sammenhængende natur. Målsætningsklasserne er et udtryk for, i hvilken udstrækning amtsrådet efter en konkret vurdering vil 62

15 være indstillet på at tillade ændring af et naturareals nuværende tilstand. Århus Amt opdaterer vidensgrundlaget ved hjælp af tilsyn i 2005 og Der forventes derfor udarbejdet et tillæg til regionplanen i 2006, hvoraf de eventuelt ændrede målsætninger vil fremgå. Ændringer af naturarealers tilstand Det gælder som generelt princip, at det samlede areal af beskyttede naturtyper ikke må mindskes ved amtsrådets administration af loven, men at arealet tværtimod søges øget ved, at landbrugsarealer udpeget som mulige naturområder udgår af omdrift. De højest prioriterede områder er tildelt en A- målsætning og er værdifulde naturområder, hvis karakter af f.eks. hede eller eng er særlig vigtig at bevare sådan, som den har udviklet sig over en lang periode. Her vil derfor kun normalt blive tilladt indgreb, som kan medvirke til at sikre netop denne naturtype. A-målsatte er ligeledes almindelige naturarealer, der forbinder værdifulde naturarealer og hvor der med den rette drift kan udvikle sig værdifuld natur. B-målsætning er givet til områder, hvor mindre ændringer fra én naturtype til en anden i særlige tilfælde vil kunne øge områdets samlede værdi som levested for dyr og planter. Det kan f.eks. være etablering af et vandhul i en eng eller en mindre beplantning på et overdrev. I områder, som er tildelt en C-målsætning, vil ændringer fra én naturtype til en anden eventuelt kunne tillades efter en konkret vurdering. Hel eller delvis opdyrkning vil forringe naturindholdet og vil derfor normalt ikke blive tilladt. Et areal, som vurderes at være blevet omfattet af 3, tildeles en målsætning i overensstemmelse med naturværdierne på arealet og sammenhængen med omgivende naturarealer i overensstemmelse med principperne i naturkvalitetsplanen. VVM-vurdering I forbindelse med ansøgning om udvidelse af en husdyrproduktion skal der i en VVM-screening eller en VVM-redegørelse foretages en vurdering af projektets eventuelle påvirkning af naturområder. I den forbindelse foretages en beregning af afstrømning af næringsstoffer og ammoniakfordampning fra det konkrete projekt, og dette vurderes i forhold til naturområdernes målsætning, jf. retningslinje 2.6. Mere naturkvalitet Amtsrådet vil arbejde for den ønskede udvikling gennem sin administration, støtte til driftsomlægninger, naturpleje, naturovervågning og information. Amtsrådets egen indsats søges suppleret mest muligt med stats- og EU-midler. Der findes i dag bl.a. mulighed for at opnå støtte til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer med enten afgræsning, høslet eller afpudsning. Fælles for ordningerne er, at de forudsætter lodsejerens frivillige medvirken. Kommunerne skal via spildevandstilsynet sikre, at tilledninger af spildevand til vandhuller ikke betyder, at målsætningen ikke kan blive opfyldt (se også retningslinje 3.7 Spildevandsrensning). Figur Opfyldelse af naturkvalitetsplanens målsætninger på 20 % af naturarealerne Tilledning af dårligt renset spildevand til vandhuller fra f. eks. enkeltejendomme vil næsten altid give så stor en næringsstofbelastning, at en A- eller B-målsætning ikke vil være opfyldt. Et areal, der ikke længere vurderes at være omfattet af 3, overføres fra 3-område til et muligt naturområde, der prioriteres ud af omdrift, hvis det ligger i sammenhæng med et af regionplanens naturområder eller mulige naturområder. Arealet tildeles samme prioritering som de tilstødende arealer. Hvis det derimod ikke ligger i sammenhæng med et af disse områder, eller hvis det ligger i eksisterende byzone, medtages det ikke som et muligt naturområde. 63

16 Retningslinje 2.6 Kvælstoffølsomme naturområder Kvælstoftilførslen til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte områder, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, skal generelt søges begrænset mest muligt. Områderne fremgår af kortbilag 7. Stk. 2. Kvælstoftilførslen fra lokale kilder skal begrænses mest muligt. Aktiviteter må som udgangspunkt ikke medføre forøget kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, hvor tålegrænsen er overskredet, som f. eks. højmoser, fattigkær, lobeliesøer, heder, artsrige overdrev, artsrige rigkær m.fl. For øvrige kvælstoffølsomme områder (øvrige overdrev, enge, moser, øvrige rigkær m.m.) skal kvælstoftilførslen søges begrænset mest muligt. Kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder er en af de væsentligste trusler i forhold til at opnå eller opretholde en god naturtilstand. Det er af stor betydning, at disse områder generelt søges beskyttet, og at øget tilførsel fra lokale kilder ikke ophæver de generelle forbedringer, der sker ved gennemførelse af handlingsplaner m.m. En forudsætning for en bevarelse og forbedring af disse kvælstoffølsomme naturområder er en indsats lokalt, nationalt og internationalt. Regionplanen skal sikre, at den lokale indsats gennemføres. For kvælstoffølsomme naturområder, som er A- eller B-målsatte, eller som danner udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder, vil grænsen for, hvad områderne vurderes at kunne tåle, uden at naturtypen påvirkes, langt de fleste steder allerede være overskredet. Den beregnede mertilførsel fra et projekt skal derfor være meget tæt på 0 kg N/ha/år for at projektet kan godkendes. For øvrige kvælstoffølsomme områder skal den beregnede mertilførsel begrænses til ½-1 kg N/ha/år. Retningslinjen omhandler VVM-screeninger, mens egentlige VVM-redegørelser håndteres i et regionplantillæg. Retningslinje 2.7 Lavbundsarealer Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, bør så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg. Stk. 2. Planlægning for anlæg mv. på lavbundsarealer bør ske under hensyn til risikoen for forhøjet vandstand. Hensigten med retningslinjen er at bevare muligheden for, at lavbundsarealer kan udvikle sig til værdifuld natur. Flere typer lavbundsarealer rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Det kan f.eks. være kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var strandenge, enge, moser, lavvandede søer og fjorde. Disse arealer bør så vidt muligt friholdes for byudvikling, ferie- og fritidsbyggeri, nye veje bortset fra markveje, elledninger mv. Eventuelle anlæg mv. på lavbundsarealerne bør udformes under hensyn til mulighederne for en fremtidig anden naturmæssig anvendelse af arealerne. 64

17 Lavbundsarealerne er som hovedregel indeholdt i regionplanens naturområder og mulige naturområder dog ikke Kolindsund, inddæmmede arealer ved Mariager Fjords udmunding og nogle lavtliggende landbrugsarealer langs Randers Fjord. En række af disse lavbundsarealer er i dag mindre påvirkede af bebyggelse og tekniske anlæg end det åbne land som helhed. Afhængig af deres karakter vil de kunne udvikle sig til områder af stor værdi for naturen. Mange vandløbs- og sønære lavbundsarealer vil endvidere kunne få væsentlig betydning for rensningen for f.eks. kvælstof og okker. Disse områder indgår i amtsrådets udpegning af lavbundsområder, der er egnede til at genskabe vådområder efter Vandmiljøplan II og III, se kapitel 3, retningslinje De lavtliggende arealer langs kysterne samt arealer i ådalene og langs søer vil i særlig grad blive udsat for påvirkninger som følge af klimaændringer, der forventes gennem de kommende årtier. Klimaændringerne vil medføre øget risiko for oversvømmelser af lavbundsarealer langs kysterne, øget kysterosion og en tilbagerykning af kystlinjen. De vil medføre forhøjet vandspejl i den nedre del af vandløbene pga. pres fra det stigende havspejl samt større variation i vandføring og vandstand i vandløbene grundet det ændrede nedbørsmønster. Det øgede havspejl kan desuden medføre indtrængning af saltvand i grundvandet nær kysterne. Der bør tages hensyn til disse påvirkninger ved planlægning for anlæg på lavbundsarealer samt ved planlægning af kystbeskyttelse. Det skal desuden tages i betragtning, at dyrkningssikkerheden af landbrugsjord i lavbundsarealer vil mindskes, efterhånden som klimaændringerne forventes at slå igennem. Retningslinje 2.8 Spredningskorridorer og spærringer Spredningskorridorer og spærringer fremgår af kortbilag 2 og kortbilag 7. I spredningskorridorerne skal ubrudte og uforstyrrede natursammenhænge bevares og om muligt forbedres. Stk. 2. Spredningskorridorerne skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvor anlæg af nye veje og jernbaner skærer spredningskorridorerne, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Ved væsentlige eksisterende spærringer i spredningskorridorerne bør passage søges sikret, normalt gennem anlæg af faunapassager eller lignende. Hensigten med retningslinjen er at skabe og opretholde ubrudte og så vidt muligt uforstyrrede natursammenhænge uden væsentlige spærringer. De udpegede spredningskorridorer er snævert afgrænsede forbindelseslinjer af stor betydning for udbredelse og spredning af det åbne lands vilde dyreliv. Typisk ligger disse forbindelseslinjer på lavbundsarealer, men for at sikre ubrudte forløb er der udpeget mindre mulige naturområder på højbundsarealer. Spredningskorridorerne ligger inden for de udpegede naturområder, mulige naturområder og skove og omfatter i hovedsagen de vandløbs- og sønære arealer i ådalene, hvor de eksisterende natursammenhænge er gode. Eksisterende skovområder, der ligger i tilknytning til eller fungerer som en del af spredningskorridorerne, forstærker korridorernes værdi og funktion. Spærringerne i korridorerne udgøres typisk af større veje og jernbaner, der krydser ådale på høje dæmninger uden faunapassage langs vandløbsunderføringen. Spærringernes negative effekt er vurderet konkret. Afhjælpning af spærringerne er prioriteret fra 1 til 3, hvor 1 betegner højeste prioritet for fjernelse, vurderet i forhold til spærringernes placering og negative effekt. Prioriteringen af spærringerne fremgår af kortbilag 7. Amtsrådet vil arbejde for, at spærringerne i spredningskorridorerne afhjælpes. Amtsrådet vil i den forbindelse opfordre til, at også andre myndigheder virker for den fri passage inden for spredningskorridorerne. 65

18 Spredningskorridorerne er udpeget primært med tanke på større pattedyr som odder, grævling og mårdyr, men vil også kunne opfylde en lang række mindre krævende arters behov for naturindhold og natursammenhænge. Yderligere beskrivelse samt detaljeret kortbilag af spredningskorridorer i amtet kan findes i naturkvalitetsplanen. Figur Væsentlige, kortlagte spærringer for dyrelivets frie bevægelighed i spredningskorridorerne (i alt 207) fordelt efter prioritering af den indsats, der er igangsat med at afhjælpe spærringernes virkning. Med mørkegrønt er vist, hvor stor andel af de registrerede spærringer, der nu konkret er vurderet helt eller delvis afhjulpet (februar 2004) Vejdæmning nord for Hammel udgør en faunaspærring i spredningskorridoren omkring Granslev Å. I forgrunden ses ådalen med vandløb og naturarealer og i baggrunden skov og landbrugsarealer i spredningskorridoren Retningslinje 2.9 Internationale naturbeskyttelsesområder Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder vist på kortbilag 2, kortbilag 5 og kortbilag 7 må der ikke udlægges nye arealer til byzone eller sommerhusområder, planlægges nye større vejanlæg eller sideanlæg, planlægges nye eller væsentlige udvidelser af andre trafikanlæg og tekniske anlæg o.l., eller udlægges nye områder til råstofindvinding på land. I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller aktiviteter i og uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser af områdernes naturtyper og levesteder for de arter, områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme. Stk. 2. For Ramsarområder gælder, at tilladelser, dispensationer eller godkendelser skal administreres, så beskyttelsen af områderne fremmes. Stk. 3. Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Retningslinjen indebærer, at der i den videre planlægning og ved enkeltsagsadministration ikke må træffes dispositioner, der forringer de internationale naturbeskyttelsesområder. Dette kan også have betydning for planer og tilladelser for aktiviteter uden for områder, hvis aktiviteterne forventes at medføre en påvirkning ind i områderne. 66

19 Stavns Fjord, Samsø Kommune og havområdet nordøst herfor er udpeget som Ramsar-, EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområde, bl.a. med det formål at beskytte området som levested for fugle og sæler De internationale naturbeskyttelsesområder er Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-habitatområder. Ramsarkonventionen har til formål i videst muligt omfang at sikre og forbedre beskyttelsen af vådområder af international betydning. Der lægges særlig vægt på vådområderne som rastepladser for trækfugle. EF-fuglebeskyttelsesdirektivet har til formål at beskytte vilde fuglearters levesteder. De udpegede beskyttelsesområder er for visse havområder sammenfaldende med Ramsarområder, mens andre typisk omfatter sø- og skovområder. EF-habitatdirektivet har til formål at sikre beskyttelsen af naturtyper samt dyre- og plantearter, som i europæisk sammenhæng anses for truede. Habitatområderne omfatter ofte større landskaber, men er også i stor udstrækning sammenfaldende med EFfuglebeskyttelsesområder. Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om streng beskyttelse af forskellige dyrearter nævnt på direktivets bilag 4. Der er for eksempel forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- eller rasteområder. Det betyder, at myndighederne ved planlægning, tilladelser, dispensation eller godkendelse af aktiviteter, der vil kunne påvirke forholdene i et internationalt beskyttelsesområde, er forpligtet til at varetage hensynet til dyrearterne nævnt på direktivets bilag 4. Konsekvensvurdering Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal konsekvensvurderes. Dette gælder altså for planer både inden for og uden for de udpegede områder. Ved tilladelser, dispensationer eller godkendelser, der vil kunne påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal det fremgå af afgørelsen, at det ikke indebærer forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i området eller medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Der skal, efter forhandling med lodsejerne, udarbejdes bindende forvaltningsplaner for naturen i de internationale naturbeskyttelsesområder. Planerne skal træde i kraft senest 2009, og virkeliggørelsen skal sikre naturværdierne i de internationale naturbeskyttelsesområder. Der ydes kompensation til lodsejere for eventuelt værditab. Se i øvrigt miljømålsloven og naturbeskyttelsesloven. 67

20 LANDSKAB Amtsrådets langsigtede mål: Områder med særlige landskabelige og geologiske interesser samt kystlandskaberne skal beskyttes. Offentligheden skal sikres adgang til at færdes i områder, der rummer særligt landskabelige kvaliteter. LANDSKABELIGE INTERESSER I Østjylland har istiden efterladt mange smukke og oplevelsesrige landskaber. Det kan være i form af dalstrøg med vandløb, og det kan være flotte åbne udsigter. Landskabet får ofte sin værdi gennem et samspil mellem de æstetiske forhold, naturen, kulturhistorien og geologien i landskabet. Ved placering og udformning af store tekniske anlæg, veje, byudvikling og skovtilplantning skal der tages hensyn til de landskabelige værdier. GEOLOGISKE INTERESSER Visse steder afspejler landskabet særligt tydeligt de geologiske processer, der har givet landskabet form. Ud over at være af stor rekreativ værdi fortæller disse områder om landets opbygning, oplysninger der bl.a. anvendes i grundvandsbeskyttelsen og ved råstofindvinding. KYSTLANDSKABET De åbne kystlandskaber er attraktive i mange sammenhænge og er derfor under stadig pres fra ønsker om kystnær placering af bebyggelse og anlæg. Det åbne kystlandskab kræver derfor en særlig opmærksomhed med henblik på at friholde landskabet for bebyggelse og anlæg, der kan placeres længere inde i landet. ADGANGEN TIL LANDSKABET SKAL SIKRES Amtsrådet finder det vigtigt, at befolkningen sikres mulighed for at kunne opleve landskaber med stor oplevelsesværdi. Ikke mindst i kystområderne, hvor store kulturhistoriske, geologiske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret. Der er derfor behov for, ud over den adgangsret naturbeskyttelseloven giver, at forstærke indsatsen for at sikre og forbedre de eksisterende stier og markveje i landskabet. Der henvises i den forbindelse til retningslinje 4.9 og 4.10 om planlægningen og etableringen af sammenhængende regionale vandre- og cykelruter. Planlægges der inden for kystområderne, er det en forudsætning, at offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. REDEGØRELSE FOR LANDSKABSKVALITET Det er amtsrådets hensigt, at der inden udgangen af 2006 udarbejdes en beskrivelse af landskabet og landskabets kvaliteter i Århus Amt. Denne beskrivelse, Redegørelse for Landskabskvalitet, vil kunne udgøre et grundlag for den planlægning i det åbne land, som kommunerne fremover skal gennemføre. Redegørelsen vil således kunne indgå som en parallel til sektorplaner vedr. natur, grundvand, kulturhistorie mv. Derfor skal eksisterende uudnyttede arealudlæg i kystzonen revurderes. Hensigten med dette er at sikre, at der ikke udlægges flere arealer til bebyggelse og anlæg i kystnærhedszonen, end det er nødvendigt. På den anden side skal det sikres, at der i regionplanen findes velegnede og planlægningsmæssigt afvejede placeringsmuligheder, der kan henvises til, når et aktuelt projekt skal finde en passende placering. 68

21 Retningslinje 2.10 Landskabelige interesser Områder af særlig landskabelig interesse fremgår af kortbilag 1 og kortbilag 3. Inddragelse af areal til formål, der kan skæmme landskabet, skal så vidt muligt undgås. Inden for områder af særlig landskabelig interesse skal landskabshensyn tillægges særlig stor vægt. Stk. 2. I områder af særlig landskabelig interesse skal byggeri og anlæg placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabet. Ikke-landbrugsmæssigt byggeri, større veje og større tekniske anlæg skal så vidt muligt undgås. Områder af særlig landskabelig interesse består af: Særprægede eller sjældne landskaber. Særligt varierede landskaber eller landskaber, der bryder et ellers monotont område. Landskaber, hvor der er et samspil med bevaringsværdige kulturmiljøer. Kystlandskaber, der visuelt har en sammenhæng med havet. Formål Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at der tages landskabelige hensyn ved placering og udformning af byggeri og anlæg i det åbne land. Byggeri og anlæg Retningslinjen retter sig især mod større byggerier og tekniske anlæg, hvis udformning og placering i terrænet kan have stor betydning for landskabsoplevelsen. Byvækst henvises som hovedregel til de mulige byvækstområder. Områder af særlig landskabelig interesse må kun i ganske særlige tilfælde inddrages til byvækst. Ved planlægning af byudvikling tilstræbes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Nye bygningsanlæg i det åbne land herunder også landbrugsbyggeri bør placeres i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Strækningsanlæg som veje og højspændingsledninger vil i nogle tilfælde nødvendigvis skulle passere værdifulde landskaber over kortere eller længere strækninger. Ved planlægningen tilstræbes, at sådanne strækninger bliver så korte som muligt, og at anlægget tilpasses landskabet bedst muligt. For højspændingsledninger er der i nogle tilfælde mulighed for kabellægning, se også retningslinje 6.4 Højspændingsledninger. Vindmøller Vindmøller er store tekniske anlæg, der skal undgås inden for områder af særlig landskabelig interesse. Udsigten fra Agri Baunehøj sikres ved landskabspleje 69

22 Vindmøllerne er i de seneste år blevet så store, at de er synlige på meget lang afstand. Ved planlægningen er det derfor vigtigt at tage højde for, at møllerne trods en placering uden for områder af særlig landskabelig interesse kan påvirke landskabsoplevelsen inden for det landskabelige interesseområde. Landbrugsdrift Varetagelse af landskabelige hensyn udelukker ikke landbrugsdrift. Tværtimod vil fortsat landbrugsdrift ofte være en forudsætning for at bibeholde de landskabelige værdier. En del af de udpegede områder med særlig landskabelig interesse er dog samtidig udpeget som mulige naturområder, hvor det er amtsrådets mål, at dyrkede arealer udgår af omdrift. Skove Der bør som hovedregel ikke rejses skov på åbne områder af særlig landskabelig interesse. Hermed sikres, at hede-, overdrevs- og engarealer forbliver åbne. Retningslinje 2.11 Geologiske interesser Områder af særlig geologisk interesse fremgår af kortbilag 3. Landskabsformer og blottede profiler mv., som særlig tydeligt afspejler landskabets opbygning og de geologiske processer, skal søges bevaret og beskyttet. Inden for områder af særlig geologisk interesse skal hensyn til geologien tillægges særlig stor vægt. Stk. 2. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning mv., som kan sløre landskabets dannelsesformer, skal så vidt muligt undgås i områder af særlig geologisk interesse. Stk. 3. Geologisk interessante kystprofiler og profiler, der afdækkes ved råstofgravning, bør søges friholdt. Områder af særlig geologisk interesse omfatter større områder, hvor terrænformerne afspejler landskabets tilblivelsesproces såvel som mindre lokaliteter, hvor de aflejringer, som landet er opbygget af, er synlige (blotninger). Blotningerne giver en særlig let adgang til oplysninger om de geologiske processer. Forståelsen af landets opbygning har samfundsmæssig betydning i forhold til grundvandsbeskyttelse og råstofindvinding. Her kan konkrete og geografisk afgrænsede målinger og data sættes i en større sammenhæng gennem oplysninger, der trækkes ud fra de geologiske profiler og landskaberne. Herudover vil mange af de landskaber, der geologisk set er de mest interessante, også være områder af stor rekreativ værdi på grund af deres særpræg og skønhed. Udpegningen omfatter både større landskaber og mindre lokaliteter, f.eks. landbaserede profiler. Formål Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at der tages hensyn til de geologiske interesser ved planlægning af større bygge- og anlægsarbejder, skovrejsning, råstofindvinding mv. Derved sikres mulighederne for at opleve, forske og undervise i de geologiske processer. Nye blotninger Stk. 3 drejer sig om profiler, som blotlægges ved kysterosion eller ved råstofgravning, og som derfor ikke har kunnet udpeges på forhånd. Ved kysterosion kan der blotlægges profiler af stor geologisk interesse. Ud fra en geologisk synsvinkel er en fortsat svag erosion på sådanne steder ønskelig, og kystsikring eller andre anlægsarbejder, som modvirker de naturlige processer, er tilsvarende uheldige. Ved råstofgravning kan der afdækkes geologisk interessante profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at efterbehandlingen af råstofgraven sker på en måde, så profilet bevares. Som grundlag for udpegningen af de geologiske interesseområder er der udarbejdet en Geologisk Redegørelse, der indeholder en beskrivelse af de geologiske elementer, de udpegede områder indeholder. Redegørelsen kan ses på nettet. 70

23 Retningslinje 2.12 Kystnærhedszonen Kystnærhedszonen fremgår af kortbilag 1 og kortbilag 3. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. Der må ikke udføres byggeri eller anlægsarbejder, som kan forringe kystens naturmæssige, landskabelige eller rekreative værdi. Stk. 2. Der kan i princippet kun inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Planlægningen skal sikre offentlighedens adgang til kysten. Der kan kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Undtaget er trafikhavneanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg. Kystnærhedszonen dækker alle amtets kyster, incl. øerne, og omfatter alle arealer i landzone og sommerhusområder søværts den på kortbilag 1 og kortbilag 3 viste afgrænsning. Kystnærhedszonen skal som udgangspunkt friholdes for yderligere bebyggelse. De funktioner, som er afhængige af kystnærhed, skal dog stadig kunne indpasses. Amtsrådet vil i den forbindelse lægge afgørende vægt på, at åbne kyststrækninger friholdes. Formål Bestemmelsen har til formål at beskytte den særlige natur og de landskabelige og rekreative interesser, der knytter sig til kysterne ved generelt at begrænse byggeriet i kystnærhedszonen. Den retter sig mod såvel byudvikling som tekniske anlæg og ferie- og fritidsanlæg i det åbne land. Planlægning Kravet i stk. 2 om særlig begrundelse for kystnær lokalisering anses principielt for opfyldt inden for de Kystnær placering af bebyggelse, som her boliger ved Risskov Strand, er attraktiv og meget efterspurgt. For at bevare de åbne kystlandskaber søges ny bebyggelse i kystnærhedszonen dog generelt undgået 71

24 mulige byvækstområder og de arealreservationer, der fremgår af regionplanens kapitler 4, 5 og 6. Amtets planlægning vedrørende sikring og udbygning af offentlighedens adgang, blandt andet til kysterne, behandles i kapitel 4 Ferie og fritid. Naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje Den hidtidige strandbeskyttelseslinje på 100 m er ved ændring af kystbeskyttelsesloven udvidet til 300 m, med visse undtagelser. Strandbeskyttelseslinjen fremgår af det digitale matrikelkort og er noteret i tingbogen. De mulige byvækstområder, der er udlagt i regionplanen, er afstemt med den nye strandbeskyttelseslinje. Revurdering af udlagte arealreservationer Regionplanens arealreservationer udlagt inden for kystnærhedszonen er revurderet i forhold til Regionplan 2001 med henblik på at skabe overensstemmelse mellem det forventede behov og hensynet til de naturmæssige og landskabelige kvaliteter. Dette gælder i særlig grad de reservationer, der ligger inden for den fastlagte strandbeskyttelseslinje. Kommuneplaner Kommunerne skal følge op på den regionale planlægning for kystnærhedszonen. Uudnyttede arealreservationer i kommuneplanerne skal ophæves, hvis de ikke er aktuelle. Kommunerne skal bl.a. vurdere, hvordan ny bebyggelse kan indpasses i den kystlandskabelige helhed, herunder skal kommunerne i lokalplaner for byggeri i kystnærhedszonen oplyse om den visuelle påvirkning af omgivelserne, ligesom bygningshøjder over 8,5 m skal begrundes. 72

25 KULTURHISTORIE Amtsrådets langsigtede mål: Repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer skal beskyttes. Inden for planperioden vil amtsrådet: Tage initiativer til, at tilstanden forbedres i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer gennem planlægning, administration, plejeforanstaltninger, kanalisering af støttemidler og information. Indsatsen vil især blive rettet mod rydning og retablering af fortidsminder, vej- og stisystemer, diger, agersystemer, mølleanlæg, skanser m.m. samt øget information og rådgivning om bevaringsværdige kulturmiljøer. DET ÅBNE LANDS KULTURMILJØER Kulturlandskabet er blevet kaldt den store åbne fortælling, fordi vores historie her ligger åben og tilgængelig for os og rummer en mangfoldighed af kulturhistoriske spor fra alle tider. De synlige kulturspors tilstedeværelse, tilgængelighed og umiddelbare fortælleværdi er vigtig for vores mulighed for på egen hånd at se og opleve historien. Mangfoldigheden af kulturhistoriske spor fra alle tider er imidlertid ikke nogen selvfølge. Sårbare og skrøbelige kulturspor er truet i en tid, hvor konstant byvækst, omfattende vejudbygning og industrialiseret landsbrugsproduktion foregår i stadig større skala og med stadig større konsekvens for omgivelserne. Derfor er det nødvendigt at sikre et repræsentativt og egnstypisk udsnit af værdifulde kulturmiljøer gennem regionplanlægningen. Repræsentativt betyder her, at et kulturmiljø skal kunne træde frem og repræsentere en periode, et tema, en gældende byggeskik eller tilsvarende. Egnstypisk betyder, at kulturmiljøet samtidig, i et vist omfang, skal være typisk for området. Kulturmiljøer niveaueksempel I morænebakkerne nord for slotsruinen ligger Kalø Gods, der i kraft af det velbevarede herregårdslandskab, den smukke hovedbygning og sjældent velbevarede lade er et kulturmiljø af regional interesse. Flere mindre kulturmiljøer, herunder gamle veje og stier i området, har primært lokal interesse. Kalø Slotsruin er indiskutabelt et kulturmiljø af national interesse. Vigtige nationalhistoriske begivenheder har udspillet sig hér, og ruinens beliggenhed på en lille holm i bunden af Århus Bugt giver stedet en særlig aura De udpegede kulturmiljøer i regionplanen er kun et udsnit af de bevaringsværdige kulturmiljøer, der findes i amtet. Det er, fordi regionplanens kulturmiljøer repræsenterer ét niveau det regionale. Herover ligger det statslige niveau med fokus på de store kulturmiljøer af national interesse. På kommunalt niveau sikres herudover så de lokale kulturmiljøer. 73

26 HVAD ER ET KULTURMILJØ? De kulturhistoriske interesser i det åbne land kan have karakter af enkeltelementer eller mere komplekse strukturer med en historisk tidsdybde. Hvis enkeltelementer og/eller strukturer kan afgrænses i landskabet og hvis det afgrænsede fremtræder på en måde som afspejler væsentlige træk af samfundsudviklingen, kan man tale om et kulturmiljø. Afgrænsningen er vigtig, ikke mindst af hensyn til at kunne administrere beskyttelsen af det udpegede kulturmiljø. Uden en klar afgrænsning er en målrettet indsats vanskelig eller umulig. Kulturmiljøet skal også have en fysisk fremtræden. Man skal kunne se noget. Skjulte fortidsminder, myter, sagn og historiske begivenheder er ikke synlige og derfor ikke kulturmiljøer, der kan udpeges i regionplanen. Endelig skal kulturmiljøet afspejle væsentlige træk af samfundsudviklingen. Det er ikke noget særlig præcist krav, men er forbundet med begreberne repræsentativt og egnstypisk, uden dog at kunne reduceres til dét. Det ideelle kulturmiljø viser strukturer og sammenhænge, der afspejler livsgrundlag, økonomi og magtforhold med stor historisk dybde, men i praksis vil mindre kunne gøre det. I nogle tilfælde vil kulturmiljøet afspejle træk i en speciel historisk epoke, i andre tilfælde vil det være knyttet til et overordnet tema. BESKRIVELSE AF ET KULTURMILJØ Et kulturmiljø kan beskrives i forhold til kategorierne landskab, periode og tema. Landskabet er kulturmiljøets forudsætning, det grundlag både i bogstavelig og i mere overført betydning som kulturmiljøet bygger på. Landskabets dominerende træk, markante elementer, klima, jordbundsforhold og råstoffer udgør kulturmiljøets naturgrundlag. Et kulturmiljø vil være repræsentativt for en eller flere perioder. Højgruppen fra tidlig bronzealder karakteriserer bronzealderen og hører entydigt den til, også selvom højene har ligget i landskabet lige siden. Anderledes med landsbyen, der ganske vist er grundlagt i middelalderen, men som hører flere perioder til, fordi den har gennemgået en udvikling, der også afspejler senere tiders samfundsmæssige udvikling. Endelig vil et kulturmiljø i særlig grad kunne repræsentere et kulturhistorisk tema med mere snævre økonomiske og funktionelle betydninger. Det gælder f.eks. kulturhistoriske temaer som jernbanedrift og stationsbyer, andelstiden og råstofbrydning. Ørting Station, Odder Kommune Hald Mejeri, Nørhald Kommune Hoed Kalkværk, Grenaa Kommune 74

27 HVAD BETYDER UDPEGNINGERNE? De regionale udpegninger af bevaringsværdige kulturmiljøer skal ses i en større sammenhæng. I forhold til det nationale niveau bidrager udpegningerne til den nationale pulje, og de er med til at give et overblik over kulturmiljøet på nationalt plan. På det regionale niveau fungerer udpegningerne i forhold til den amtslige planlægning og i forhold til den daglige sagsbehandling, f.eks. i forbindelse med varetagelse af gældende beskyttelseslinjer. I forhold til det lokale niveau kan de udpegede kulturmiljøer indgå i kommunernes lokalplaner, herunder bevarende lokalplaner, og fungere som pejlemærker i forhold til daglig drift og vedligehold. Kulturmiljøudpegningerne indgår også i den kommunale administration i forbindelse med behandling af sager i henhold til planloven. Offentlige myndigheder, museer og lokale borgergrupper eller enkeltpersoner kan bruge udpegningerne som løftestang for bevillinger til kulturhistorisk relaterede projekter. Udpegningen af bevaringsværdige kulturmiljøer er i øvrigt i sig selv en tilskyndelse til at tage vare på den lokale kulturhistorie. INFORMATION Information er et vigtigt redskab i beskyttelsen af de bevaringsværdige kulturmiljøer. Det er vigtigt, at amtet skaber viden om og forståelse for de værdier, der skal beskyttes, for viden motiverer. Den viden, amtet ligger inde med om hvert enkelt kulturmiljø, er derfor beskrevet i Kulturhistorisk Redegørelse 2005, som kan ses på nettet. 75

28 Retningslinje 2.13 Bevaringsværdige kulturmiljøer Områder udpeget som bevaringsværdige kulturmiljøer eller kirkeindsigtsområder fremgår af kortbilag 3. Stk. 2. Inden for de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer skal de kulturhistoriske værdier i videst muligt omfang beskyttes. Der må derfor normalt ikke opføres byggeri eller etableres anlæg, som ødelægger eller i væsentlig grad forstyrrer oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier. Stk. 3. Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb i de udpegede bevaringsværdige kulturmiljøer, skal ske med størst mulig hensyntagen til de kulturhistoriske værdier. Stk. 4. I kirkeindsigtsområderne skal hensynet til kirkens status og oplevelsen af kirken fra det åbne land tillægges særlig stor vægt. Byggeri, anlæg og andre indgreb skal placeres og udformes på en måde, der ikke slører eller forringer oplevelsen af kirken og dens umiddelbare omgivelser. Formålet med bestemmelsen er at sikre et udsnit af amtets væsentlige repræsentative og egnstypiske kulturmiljøer mod byggeri, tekniske anlæg mv., der ødelægger eller slører de bevaringsværdige anlæg, strukturer eller helheder. Det skal bemærkes, at den regionplanmæssige udpegning kun dækker et repræsentativt udsnit af de bevaringsmæssige kulturmiljøer. Det betyder, at der også uden for de udpegede områder findes værdifulde kulturmiljøer. Disse bør udpeges og beskyttes gennem en kommunal planlægning. Retningslinjen skal sikre, at anvendelsen af de udpegede områder ikke ændres til formål, som ødelægger eller forringer de bevaringsværdige kulturminder. Det betyder dog ikke, at arealerne skal fastholde sin nuværende anvendelse, men at en fremtidig anvendelse og ny bebyggelse i givet fald må tilpasses de kulturhistoriske interesser. Hvad der kan foregå i de enkelte områder afhænger af de konkrete kulturhistoriske interesser. I de udpegede kulturmiljøer vil amtsrådet kunne støtte plejeforanstaltninger eller kanalisering af midler hertil. Hvor kommunerne er ansvarlig myndighed opfordres de til at følge op på amtets beskyttelsesudpegning inden for egen administration, f.eks. ved administration af planlovens zonebestemmelser og ved at udarbejde bevarende lokalplaner. Også private ejere opfordres til størst mulig hensyntagen ved anvendelse, restaurering og ombygning af bevaringsværdige kulturmiljøer. Der er i alt udpeget 281 bevaringsværdige kulturmiljøer i Århus Amt. Bevaringsværdige kulturmiljøer De bevaringsværdige kulturmiljøer omfatter enkeltelementer og kulturhistoriske helheder, som er (egns)typiske og repræsentative og som desuden ofte har kompleksitet, tidsdybde, dvs. viser en udvikling, der har fundet sted og fortælleværdi. Periodemæssigt kan historien inddeles således: Forhistorisk tid, Jægerstenalder ca f.kr e.kr. Middelalderen Storlandbruget Landboreformerne Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse Nyere tid fra 1920 til i dag. Inden for de enkelte perioder er der en række væsentlige temaer. I det følgende beskrives disse temaer hvor de eksempelvis kan findes i Århus Amt, hvad der truer dem og eventuelt, hvordan amtet vil medvirke i beskyttelsen af de udpegede kulturværdier. Forhistorisk tid ca f.kr e.kr. Stenalderen omfatter jægerstenalderen (-4200 f.kr) og bondestenalderen (-4200 f.kr f.kr.) Jægerstenalderens bopladser kendes først og fremmest fra Søhøjlandet og Gudenåområdet omkring Langå. Enkelte kulturmiljøudpegninger er rettet mod jægerstenalderens bopladsområder. 76

29 Den tidlige bondestenalder, Tragtbægerkulturen, kendes fra hele Århus Amt, men især på Djursland er der områder med en høj koncentration af storstensgrave, altså bondestenalderens monumenter af kæmpestore sten. Her findes også nogle af de fineste dysser og jættestuer. Enkeltgravskulturen er særlig markant til stede i området syd for Mariager Fjord og omkring Odder samt på det sydlige Samsø og i den vestlige del af amtet. Den næsten samtidige grubekeramiske kultur kendes derimod primært fra Norddjursland, Anholt og den østlige del af området nord for Randers Fjord. Dolketidskulturen har været udbredt over hele amtet, men de fleste spor finder man i området syd for Mariager Fjord, på Norddjursland, omkring Horsens Fjord og på det sydlige Samsø. Langhøje, befæstede anlæg, dysser og jættestuer hører til bondestenalderens mest markante kulturspor. For bronzealderens vedkommende er det de store og markant beliggende høje, der udgør det mest iøjnefaldende kulturspor, og højene er da også den bedst repræsenterede type af udpegninger fra bronzealderen. Udpegningen af højgrupper som kulturmiljøer skal først og fremmest sikre mod forstyrrende anlæg og byggeri i højenes umiddelbare nærhed. De mest spektakulære fund fra førromersk jernalder er moseligene fra Tollund, Gravballe og Huldremosen. Fra den efterfølgende periode, romersk jernalder, er det ikke mindst krigsbytteofringerne i søer og moser, der påkalder sig interesse. Et af vikingetidens store monumenter, ringborgen Fyrkat, ligger i bunden af Mariager Fjord og på Samsø findes den 11 meter brede og 500 meter lange Kanhavekanal ved Stavns Fjord. Mange synlige fortidsminder er som enkeltelementer beskyttet gennem Fortidsmindefredningen fra Siden er lovens definition af et fortidsminde blevet udvidet flere gange, så bl.a. agerspor, sten- og jorddiger, vejanlæg, sten og træer nu også kan være omfattet af fredning. Udpegning af fortidsminder som kulturmiljøer har primært til formål at sikre muligheden for en uforstyrret oplevelse af fortidsminderne. Middelalderen De tilknyttede temaer er primært landsbyer og landsbykirker og kirker i det åbne land. Kirken spillede en helt dominerende rolle i middelalderen. Det kom bl.a. til udtryk i de mange klostre og landsbykirker, som opføres i denne periode. Middelalderen er også kendetegnet ved, at de fleste af vore landsbyer får deres endelige placering i perioden. Købstæderne hører ligeledes middelalderen til, men er ikke en del af det åbne land. Endelig udgør voldstederne et markant kulturhistorisk element i middelalderens kulturlandskab. For landsbyerne gælder det, at udpegningerne kan omfatte det samlede ejerlav, bebyggelsen eller dele af bebyggelsen, typisk en ældre del med en velbevaret bygningsmasse. Amtsrådet anbefaler, at der udarbejdes lokalplaner for de udpegede landsbyer, der påpeger landsbyens bevaringsværdier og sikrer, at landsbyernes overordnede struktur ikke udviskes eller sløres, og at ombygning og restaurering respekterer lokal byggeskik. Hvad angår kirkerne, er der udpeget en særlig kirkeindsigtslinje omkring alle middelalderkirker i landsbyerne og i det åbne land. Kirken er landsbyens vigtigste kulturhistoriske monument og som oftest et markant kendingsmærke i landskabet. Den status, som landsbykirker og kirker i det åbne land har, skal beskyttes mod iøjnefaldende udviskning og sløring. Kirkens status i landskabet trues dels af etableringen af store tekniske anlæg som landbrugsbyggeri, vindmøller, el- og antennemaster, dels af uhensigtsmæssig beplantning såvel i form af skovrejsning, som i form af beplantning i kirkens næromgivelser. Også fejlproportionerede og uheldigt placerede servicebygninger kan skæmme en lille landsbykirke. Retningslinjen for de udpegede kirkeindsigtsområder skal sikre, at indsigten til kirken bevares, og at anlæg og bygninger placeres og udformes, så de ikke skæmmer kirken. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt helt eller delvist at friholde kirkeindsigtsområderne for byggeri. Ligeledes er der typer af anlæg, der som hovedregel skal undgås i kirkeindsigtsområderne, eksempelvis vindmøller og højspændingsledninger. I allerede lokalplanlagte områder inden for de udpegede kirkeindsigtsområder opfordres kommunerne til at tage størst muligt hensyn til kirken ved behandlingen af sager om nybyggeri. Regionplanens udpegning af kirkeindsigtsområder ændrer ikke ved eksisterende beskyttelsesbestemmelser som naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje 77

30 (lovens 19) og konkrete omgivelsesfredninger (de såkaldte provst Exner-fredninger). Storlandbruget De tilknyttede temaer er primært herregårdslandskabet, landbrugslandskabet, havne og veje samt vandog vindmøller. Perioden er ikke mindst præget af en øget velstand hos adelen, der blev omsat i sammenlægning, opkøb og inddragelse af bøndergods og en heftig byggeaktivitet i det østjyske område. Bygningen af de store hovedgårde falder i tre perioder: En tidlig periode frem til 1625, hvor de store renæssanceanlæg bygges, en periode mellem 1625 og 1725, præget af barok og rokoko og endelig en sen periode fra 1725 og fremefter, hvor klassicistiske træk dominerer i hovedgårdsbyggeriet. Udpegningen af herregårdsmiljøerne kan omfatte hovedgården med godsets bygninger og jordtilliggender og andre bygninger med tilknytning til godset som f.eks. mølle, smedie, forvalterbolig, veje, alleer, skove og diger. Udpegningen kan også være begrænset til kun at omfatte de centrale bygningsdele. En del ældre vejforløb stammer fra perioden, men temaet havne og veje er også knyttet til den foregående og især de efterfølgende perioder. Temaet omfatter desuden anlæg som færgelejer, milepæle, kroer og broer. Vand- og vindmøller er ligeledes et tema, der rækker over flere perioder. Nogle af de ældste vandmøller kan føres tilbage til middelalderen, mens de fleste vindmøller stammer fra perioden efter Et vejforløb eller et vejanlæg, der er udpeget som et bevaringsværdigt kulturmiljø, bør så vidt muligt bevares i sin oprindelige tilstand, hvad angår forløb og udformning i øvrigt. Anlæg knyttet til vejen, som broer og milepæle, bør bevares i den oprindelige tilstand, hvad angår placering og udformning, og bør ikke skjules af nybyggeri eller tekniske anlæg. Mange småveje er i de senere årtier blevet sløjfet ikke mindst som følge af sammenlægninger i landbruget. En del vejforløb forsvinder i bevoksning, fyldes op eller ødelægges af tunge arbejdsredskaber, ikke mindst i skovene. Amtet vil medvirke til at sikre bevaringsværdige vejforløb mod sløjfning og tung trafik og gennem anvendelse af naturgenopretningsmidler til retablering og pleje af gamle vejforløb. Hvad angår møllerne vil der være tale om ældre vandmølleanlæg og vindmøller fra før Det komplekse vandmølleanlæg med mølledam, kanaler, overløbsbygværk, møllehus, møllerbolig mv. berettiger til betegnelsen kulturmiljø og bør så vidt muligt bevares i sin helhed. Vandmøllerne bør ses i deres helhed og bevares så intakte som muligt. Ældre vindmøller bør friholdes for dominerende nybyggeri og tekniske anlæg som el-master og nye vindmøller. Landboreformerne De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, havne og veje samt vand- og vindmøller. Perioden er ikke mindst kendetegnet ved den totale omstrukturering af landbruget, som landboreformerne i slutningen af 1700-tallet satte i gang, og som kulminerede med udskiftningen omkring år 1800 og den efterfølgende udflytning af gårde fra landsbyen til det åbne land. Udskiftningen betød, at landsbyfællesskabet blev opgivet til fordel for en individuel landbrugsdrift. I det åbne land markerede ikke mindst udflytningen af gårdene de nye tider, men også mange nye hegn og diger trak nye linjer i landskabet og markerede de forskellige udstykningsformer som stjerneudstykninger og blokudstykninger. Sporene efter ældre tiders dyrkningsformer kan besværliggøre moderne landbrugsdrift. Det gælder ikke mindst hegn og diger, når marker lægges sammen. Tilgroning kan ligeledes være en trussel mod gamle landbrugsspor som fægange, græsningsarealer, og engvandingsanlæg. Sten- og jorddiger er beskyttet gennem museumsloven. Der bør kun undtagelsesvis dispenseres fra denne beskyttelse. Landbrug, industrialisering og andelsbevægelse De tilknyttede temaer er primært industrialisme og kraftanlæg, jernbanedrift og stationsbyer, andelstiden, råstofbrydning, havne og veje, det koloniserede landskab, husmandskolonierne og fiskeriet. Mens landboreformerne især var synlige i det åbne land, gav de store reformer omkring midten af 1800-tallet sig i første omgang mest udtryk i byerne. Med grundloven fik landet en ny styreform, og med indførelsen af næringsloven af 1857 markeredes et nyt forhold mellem land og by. Byportene blev nedlagt, og købstæderne fik plads og luft til at vokse, mens handlende, håndværkere og forskellig småindustri nu kunne slå sig ned på landet. Med den nye næringslov gjorde handel og pengeøkonomi for alvor sit indtog i det danske bon- 78

31 delandbrug. Selvforsyning blev langsomt opgivet og erstattet af produktion til markedet. En anden vigtig forudsætning for udviklingen i landbruget, herunder overgangen fra vegetabilsk til animalsk produktion, var udviklingen af en bedre infrastruktur. Landbruget fik behov for at få tilført foderstoffer og kunstgødning til driften og tilsvarende behov for at kunne sende let fordærvelige fødevarer som smør og kød til markederne. Temaet industrialisme og kraftanlæg omfatter anlæg til industriel produktion, kommunikationsanlæg og anlæg til produktion og distribution af energi, herunder el-værker og transformatorhuse, kalkbrænderier, cementfabrikker, teglværker mv. Gamle industri- og kraftanlæg er først og fremmest truet af overflødiggørelse som følge af forældet og utidssvarende udformning. Temaet jernbanedrift og stationsbyer omfatter alle spor efter jernbanedrift i det åbne land, herunder baneforløb, jernbanebroer, stationsbygninger, ledvogterhuse, vandtårne og remisser. Hvor en ny stationsby er vokset frem som et resultat af jernbanens ankomst, kan temaet også omfatte de dele af byen, som i særlig grad er repræsentative og typiske for stationsbyen og som foruden selve banebygningerne også omfatter jernbanehotellet, posthuset, apoteket mv. Truslerne mod sporene efter den historiske jernbanedrift er især ufølsom om- og tilbygning på bygningsmassen. Temaet andelstiden omfatter primært de bygningsmæssige spor efter andelstiden, herunder andelsmejerier, brugsforeninger, højskoler, forsamlingshuse, frysehuse og de religiøse vækkelsers skoler og missionshuse, der tidsmæssigt kulminerer omkring andelstiden. Truslerne mod andelstidens bygninger og institutioner er først og fremmest funktionstømning og overflødiggørelse. Det gælder ikke mindst produktionsbygningerne, der vel næsten uden undtagelse er afviklet, mens brugsforeninger, højskoler, forsamlingshuse, og i mindre omfang missionshusene, stadig er i funktion. Temaet råstofbrydning omfatter anlæg til råstofbrydning og -forarbejdning samt udvindingsområder som kalkgrave, grusgrave, lergrave og tørvemoser. Råstofproduktionens kulturspor vil, hvad bygningsmassen angår, være udsat for de samme trusler som industri- og kraftanlæggene. Temaet det koloniserede landskab angår de betydelige områder i bl.a. Kolindsund og omkring Randers Fjord, som blev indvundet og opdyrket fra 1870 erne og frem. Langstrakte diger, udstrakte markområder, snorlige kanaler og pumpehuse er de karakteristiske elementer i dette kulturlandskab. Husmandskolonierne, som er stærkt repræsenteret på Djursland, er et snævert men vigtigt landbrugshistorisk tema, der har medført flere kulturmiljøudpegninger. Truslen mod husmandskolonierne kommer især fra ombygning og sammenlægninger, som med tiden vil udviske og sløre den standardisering, som er husmandskoloniernes vigtigste karakteristika. Fiskeriet som tema er primært repræsenteret ved kysternes og fjordenes fiskermiljøer. Nyere tid fra 1920 til i dag De tilknyttede temaer er primært landbrugslandskabet, havne og veje og fritidslandskabet. Bevægelsen fra land til by, der især tog fart i 1950 erne, er formodentlig det mest markante udtryk for udviklingen i nyere tid. Det umiddelbare resultat af den bevægelse var fremkomsten af nye store boligområder og parcelhuskvarterer omkring byerne og væksten i nye industrikvarterer i byernes periferi. Mange landsbyer fik også del i denne udvikling, bolig-arbejdsstedspendlingen voksede, og vejnettet blev udbygget. På landet gik udviklingen mod sammenlægninger og vækst i storlandbrugene, men også opkomsten af alternative landbrugsformer som deltidslandbrug og fritidslandbrug. Etableringen af jordbrugsparceller har givet ny vækst til landsbyer i randområderne. Endelig har den økonomiske udvikling kombineret med vores fritidskultur medført stor stigning i antallet af sommerhuse især i kystområderne og fremvæksten af ferie- og fritidsanlæg som golfbaner og lystbådehavne. Kirkeindsigter Kirkerne er landsbyens vigtigste kulturhistoriske monument og oftest et markant kendingsmærke i landskabet. Stk. 4 vedr. kirkeindsigtsområder har til formål at sikre, at denne status, som landsbykirker og kirker i det åbne land har, ikke sløres eller forringes af byggeri, etablering af tekniske anlæg eller skovrejsning. 79

32 RÅSTOFFER Amtsrådets langsigtede mål: Der skal sikres en stabil råstofforsyning, hvor der økonomiseres med ressourcerne og indgår så høj en grad af genbrug som muligt. Råstofgravning skal foregå færrest mulige steder. I forbindelse med råstofgravning skal der tages hensyn til de øvrige interesser i det åbne land. Efter råstofgravning skal området efterbehandles således, at der ikke efterlades skæmmende ar i landskabet. Geologisk interessante landskabsprofiler skal friholdes. Inden for planperioden vil amtsrådet: Tilstræbe, at mest mulig af råstofgravningen foregår i udpegede råstofgraveområder. Sikre, at råstofgrave over de vigtigste områder med særlige drikkevandsinteresser retableres til ikke grundvandstruende aktiviteter. Sikre, at flest mulige grusgrave uden for de udpegede graveområder afsluttes og efterbehandles. SIKRING AF RÅSTOFFORSYNINGERNE Råstoffer udgør en ressource, som ikke gendannes. Derfor skal der økonomiseres, og mulighederne for genbrug skal udnyttes. Ud over de sædvanlige råstoffer som sand, grus, sten, ler, kalk, kridt og tørv findes der i Århus Amt særlige forekomster af plastisk ler. friholde sårbare arealer for råstofgravning. Graveområderne ligger tæt på det overordnede vejnet. Produktionen af sand, grus og sten i Århus Amt i og uden for graveområderne Der lægges vægt på en stabil råstofforsyning. Det betyder, at råstofferne så vidt muligt skal være tilgængelige for indvinding i tilstrækkelige mængder og inden for en rimelig transportafstand fra forbrugsstedet. SAND, STEN, GRUS OG PLASTISK LER SKAL GRAVES I DE UDPEGEDE GRAVE- OMRÅDER I regionplanen udlægges alene graveområder for plastisk ler, sand, grus og sten. Der er udlagt 15 råstofgraveområder for disse materialer. De giver tilsammen mulighed for at udnytte og holde hus med råstofressourcerne, sikre en stabil forsyning og 80

33 FÆRDIGGRAVNING AF OMRÅDER MED GRAVETILLADELSE Hvor en tilladt råstofindvinding uden for de udpegede graveområder ikke er færdigudnyttet inden for den fastsatte tidsramme, kan tidsrammen forlænges, forudsat at det er foreneligt med de øvrige interesser i det åbne land. Denne tidsforlængelse sker for at udnytte dels den gode råstofforekomst dels ressourceforbruget i forbindelse med den allerede etablerede gravning. drikkevandsinteresser opfordrer amtsrådet til, at den statslige skovrejsningsordning åbner mulighed for at yde tilskud til skovrejsning umiddelbart efter færdiggravning af et råstofgraveområde. I dag kan et område først gives skovrejsningsstøtte efter, at området har været i erhvervsmæssig landbrugsdrift i seneste dyrkningssæson forud for ansøgningstidspunktet. GENBRUG AF RÅSTOFFER Den almindelige samfundsudvikling, bl.a. med store afgifter på deponering af affald, har gjort det økonomisk attraktivt at anvende genbrugsprodukter. Amtsrådet ønsker at medvirke til, at genbrugsandelen af råstoffer øges. For større anlægsarbejder, hvor der skal foretages en miljøvurdering (VVM), vil amtet derfor forudsætte, at der indgår en grad af genbrugs- og affaldsprodukter, hvor dette er muligt. For at fremme målet om økonomisering af råstofressourcerne vil amtet ved egne anlægsopgaver arbejde for, at kvalitetskravene til anvendte grusmaterialer ikke er større end nødvendigt og således sikre, at der ikke bruges en kvalitet, der er bedre end nødvendigt. HENSYN VED GRAVNING OG EFTERBEHANDLING Ved udlæg af graveområderne er der taget vidtgående hensyn til, hvad naturen kan bære i det pågældende område. Indvinding og efterbehandling skal altid ske under hensyntagen til landskabet og grundvandet. I forbindelse med råstofindvindingen skal der ske en løbende efterbehandling af de udgravede arealer, således at indvindingen ikke beslaglægger større areal end nødvendigt. Efterbehandlingen skal forhindre, at gravningen efterlader skæmmende ar i landskabet, og muliggøre, at området igen kan anvendes til landbrug. Efterbehandlingen kan dog tjene andre formål, f.eks. at sikre grundvandsressourcer, at skabe ny natur eller rekreative områder. Tilplantning med skov er en god måde at beskytte grundvandet på. For at fremme skovtilplantning efter råstofindvinding i områder med særlige 81

34 Retningslinje 2.14 Råstofindvinding Råstofgraveområder for plastisk ler, sand, grus og sten fremgår af kortbilag 3 og kortbilag 4. Inden for graveområderne prioriteres råstofindvinding over andre generelle interesser. Inden for de udpegede graveområder må der ikke disponeres på en måde, som kan forhindre råstofindvinding. Stk. 2. Uden for graveområderne kan der kun ske erhvervsmæssig råstofindvinding, hvis særlige produktionsmæssige eller forsyningsmæssige forhold taler for det. Igangværende sand-, sten- og grusgrave uden for graveområderne kan færdigudnyttes på de tilladte arealer, såfremt dette er foreneligt med de øvrige regionplanmæssige interesser i området. I området Rosmus-Balle-Glatved Strand på Djursland kan der på baggrund af konkrete vurderinger af øvrige hensyn i det åbne land meddeles tilladelse til råstofindvinding. Ansøgninger om indvinding af øvrige råstoffer, f.eks. tørv, kalk, kridt og ler afvejes konkret under hensyntagen til øvrige interesser i det åbne land. Stk. 3. Råstofindvinding skal tilrettelægges og udføres på en måde, som mindsker risikoen for forureningsudslip til omgivelserne. Stk. 4. Råstofgrave skal efterbehandles efter endt gravning i overensstemmelse med en forudgående efterbehandlingsplan. Efterbehandling skal normalt ske med henblik på genoptagelse af landbrugsdriften. I områder med særlige drikkevandsinteresser tilstræbes det dog, at råstofgrave efterbehandles til natur, rekreative formål eller anden grundvandsbeskyttende anvendelse. Formål Hensigten med retningslinjen er at give råstofindvinding første prioritet inden for de udlagte graveområder. Det betyder, at en ansøgning ikke vil kunne afvises med henvisning til andre generelle interesser, såsom landbrugsjordens dyrkningsværdi, naturog landskabsinteresser, hensyn til grundvand eller til fremtidig byudvikling. Retningslinjen er på den anden side ikke til hinder for, at specifikke anlæg, herunder veje og andre strækningsanlæg, kan etableres inden for områderne. Der vil kunne stilles vilkår i gravetilladelsen, f.eks. for at forebygge forurening af omgivelserne, jf. stk. 3 og 4. Lovgivningens generelle bestemmelser, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelse i 3 og bygge- og beskyttelseslinjer, sættes ikke ud af kraft med retningslinjen. Det er hensigten, at der i samarbejde med kommunerne udarbejdes delindvindingsplaner for de enkelte graveområder i takt med behovet herfor. Der kan i delindvindingsplanerne fastsættes nærmere retningslinjer for arealernes udnyttelse og efterbehandling. Når delindvindingsplanerne er udarbejdet, vil de danne grundlag for administrationen af ansøgninger om råstofindvinding. 82

35 Kort Råstofgraveområder. Mere detaljeret se kortbilag 4 og detailkortene på de følgende sider Grusgrav ved Haldum 83

36 A Kort Råstofgraveområde ved Ølst og Hinge Udvidelse af graveområde ved Ølst og Hinge Inden for det område ved Ølst og Hinge, som er vist på kort , kan der indvindes plastisk ler. En del af graveområdet er benævnt område A. Inden for område A må der ikke ske indvinding af råstoffer. Område A er medtaget som en del af udlægget, fordi det skaber lettere adgang til udnyttelse af dele af det øvrige graveområde. Efterbehandling af området skal ske i henhold til VVM-redegørelsen. Dette vil medføre, at der inden for området opstår en fælles langstrakt dal med store søer, parallelt med det naturlige dalstrøg ved Alling Å. De herved opståede søer kan fungere som fældningsbassiner, inden overfladevandet løber ud i vandløbene. Gravning uden for de udlagte graveområder Uden for graveområderne vil der kun undtagelsesvis blive meddelt tilladelse til indvinding af plastisk ler, sand, grus og sten, og kun hvis det konkret vurderet er foreneligt med de øvrige interesser i det åbne land. Amtet kan give tilladelse til at færdiggrave de arealer, hvor tilladt råstofgravning er påbegyndt, hvis det konkret vurderet er foreneligt med områdets øvrige åben land interesser. Tilladelse til udvidelse eller åbning af nye råstofgrave vil derimod ikke blive givet, medmindre der er særlige produktions- eller forsyningsmæssige forhold, der taler for det. Med de nu udlagte graveområder for sand, grus og sten vurderes der ikke at være forsyningsmæssige problemer i amtet, bortset fra området syd for Århus (Odder og den sydlige del af Skanderborg kommuner). På Djursland findes der en stor koncentration af råstofgrave i området Balle-Rosmus-Glatved Strand, hvor der i mere end 60 år har været en meget aktiv råstofindvinding. Ved råstoflovens indførelse i 1972 blev der godkendt fortsat gravning på væsentlige arealer i området. Der foregår således en betydelig råstofindvinding. Da der også er væsentlige, landskabelige interesser og bymæssige bebyggelser, og da det skønnes, at materialerne vil være udnyttet inden for en overskuelig fremtid, findes det ikke hensigtsmæssigt at udlægge området som graveområde. I stedet 84

37 Kort Administrationsområde ved Glatved vil amtsrådet, under hensyntagen til øvrige interesser i det åbne land, tage konkret stilling til enkeltansøgninger om råstofindvinding i området. Efterbehandling Der vil normalt blive stillet krav om, at råstofgravene efterbehandles, så den tidligere landbrugsdrift kan genoptages. I nogle tilfælde kan det dog komme på tale at efterbehandle til andre formål. Det kan være for at forberede arealet til byformål, for at tilvejebringe et rekreativt område, f.eks. bynær skov, eller at tilplante med skov af hensyn til grundvandsbeskyttelsen. Ved råstofgravning kan der afdækkes geologisk interessante profiler. I sådanne tilfælde bør det tilstræbes, at profilet bevares, jf. retningslinje 2.11 Geologiske interesser. Efter indvindingen og efterbehandlingen bør der ske en konvertering fra en landbrugsmæssig udnyttelse til naturformål eller skov. Hvor det er muligt at grave under grundvandsspejlet, bør der efterlades en gravesø. Af hensyn til forureningsrisikoen er tilførsel af jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave forbudt. Amtsrådet kan dispensere fra forbudet i særlige tilfælde. I områder med særlige drikkevandsinteresser er det særlig vigtigt, at råstofgrave efterbehandles til en anvendelse, som ikke medfører grundvandsforurening. I disse områder vil der som hovedregel ikke blive meddelt dispensation til modtagelse af jordfyld. Ved råstofindvinding, hvor der efterlades gravesøer, kræves af sikkerhedshensyn en nærmere vurdering, hvis området er beliggende inden for en afstand af 10 km fra en offentlig flyveplads. Grundvandsbeskyttelse Sand- og grusforekomsterne findes ofte i områder, hvor der også er gode grundvandsforekomster. Det er derfor vigtigt, at der også træffes foranstaltninger for at undgå forurening af grundvandet både i forbindelse med lokaliseringen af råstofgrave, selve indvindingen og efterbehandlingen. Råstofindvinding må derfor normalt ikke finde sted nærmere end 150 m fra boringer til almene vandforsyninger og 75 m fra enkeltanlæg, der skal levere drikkevand. 85

38 Råstofgraveområde Hald 86

39 Råstofgraveområde Assentoft Råstofgraveområde Stjær Råstofgraveområde Voldby Råstofgraveområde Asklev Råstofgraveområde Spørring 87

40 Råstofgraveområde Jebjerg Råstofgraveområde Haldum 88

41 Råstofgraveområde Gunderup Råstofgraveområde Sinding Råstofgraveområde Tandskov Råstofgraveområde Låsby 89