Status vedrørende belægning på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark

Transkript

1 Område: Sundhedsområdet Afdeling: Planlægning og Udvikling Journal nr.: Dato: 26. februar 2013 Udarbejdet af: Ulrich Jensen Telefon: Notat Status vedrørende belægning på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark Februar 2013 På baggrund af den seneste tids presseomtale om overbelægning på somatiske sygehuse i regionerne, giver nærværende notat en kort status på situationen vedrørende belægning på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark, med særligt fokus på de medicinske afdelinger. Samtidig indeholder notatet bemærkninger vedrørende den oversigt der er offentliggjort af Jyllands-Posten, samt en nylig offentliggjort analyse fra Dansk Sygeplejeråd vedrørende overbelægning. Hvad siger analysen fra Dansk Sygeplejeråd? DSR Kreds Syddanmark udsendte den 21. februar en pressemeddelelse hvoraf det fremgår, at Hver femte sygeplejerske i Region Syddanmark har inden for en uge oplevet, at der ligger patienter på gangene, fordi der ikke er plads på sengestuerne. Det viser ny analyse fra Dansk Sygeplejeråd. I pressemeddelelsen gør DSR overbelægning synonymt med, at der er senge på gangene. Men det er reelt ikke det, DSR har spurgt om i undersøgelsen, der ligger bag pressemeddelelsen. Ser man nærmere på analysen, jf vedlagte bilag, ser man, at det spørgsmål, der ligger bag konklusionen er formuleret som følger: Har du indenfor den seneste uge oplevet, at der på dit afsnit ligger patienter på gange, i opholdsrum eller lignende, pga. manglende plads på sengestuerne? De 21% adspurgte, der arbejder i Region Syddanmark, kan altså have oplevet, at der har været patienter i ( ) opholdsrum eller lignende ( ) og ikke kun på gangene. Samtidig siger undersøgelsen ikke noget om, hvor lang tid de oplevede forhold har været gældende. Som beskrevet i afsnit 2 nedenfor, kan der være tale om, at patienter er andre steder end på sengestuer i få timer. Samtidig skal det bemærkes, at der i DSRs undersøgelse indgår både personale fra somatiske og psykiatriske afdelinger. Der er i undersøgelsen 289 besvarelser fra ansatte i Region Syddanmark, svarende til at godt 61 personer har svaret ja til at have oplevet, at der inden for den seneste uge ligger patienter på gange, i opholdsrum eller lignende. Dette antal besvarelser gøres således til udtryk for situationen på de samlede somatiske og psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark.

2 Indhold 1) Hvad er overbelægning? ) Er der generelle kapacitetsproblemer på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark? ) Hvorfor nedlægges der senge på sygehusene? ) Hvad er løsningerne, der forhindrer overbelægning, i takt med at der bliver færre senge på sygehusene?... 5 Undgå unødige indlæggelser... 5 Færre genindlæggelser... 6 Ny teknologi... 6 Bedre modtageforhold i den kommunale sektor... 6 Flow i FAM og bedre samarbejde mellem FAM og de respektive afdelinger... 7 Optimere kapacitetsudnyttelse, internt og på tværs af sygehuse ) Hvad har den aktuelle influenza-situation betydet for belægningen på sygehusene? ) Kan vi bruge forslagene fra DSR, Lægeforeningen og Danske Patienter?... 8 Bilag ) Hvad er overbelægning? Indledningsvis gives der et kort overblik over, hvad der ligger bag brugen af begrebet overbelægning. Overbelægning er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at patienterne ligger på gangene. At en afdeling i en periode har registreret overbelægning er ikke i sig selv ensbetydende med, at der har ligget patienter på gangene på den respektive afdeling, eller at der har været for lidt personale pr. patient. Først og fremmest vil det i mange tilfælde være muligt at tage andre rum end egentlige sengestuer i brug, ligesom det i spidsbelastningssituationer er muligt at indkalde ekstra personale. De fysiske rammer i de dimensioneringer sundhedsvæsenet i dag gør brug af ved nybyggerier betyder, at der er 80 kvm. bygningsmasse brutto per seng, hvor man førhen havde omkring 30 kvadratmeter. Der er altså flere kvadratmeter til rådighed, som kan tages i anvendelse i forbindelse med spidsbelastning, end der tidligere har været. Dermed er mulighederne for at undgå at tage gangene i brug tilsvarende større, såfremt der kan tages undersøgelsesrum, opholdsrum, låne-senge mv. i brug. Der kan også være tale om, at kortvarige indlæggelser, det vil sige mere end én udskrivning på samme dag pr seng, medfører, at mere end én patient anvender samme seng på samme dag. Derved vil man kunne tælle sig frem til, at belægningsprocenten overstiger 100 procent, fordi man har udnyttet kapaciteten effektivt på den pågældende dag. Samtidig indgår eksempelvis visse intensivsenge og observationssenge på akutmodtagelser ikke i antallet af normerede senge på afdelinger. Men patienterne, der gør brug af disse senge, indgår i aktivitetsopgørelser og vil derfor tælle med i belægningsopgørelsen, som dermed kan overstige 100 procent. Side 2 af 8

3 Flere senge løser ikke automatisk eventuelle problemer med overbelægning. Flere senge, eller stop for nedlæggelse af senge på medicinske afdelinger, vil ikke i sig selv kunne sikre, at der ikke opstår perioder med overbelægning eller spidsbelastningssituationer. Først og fremmest kræver flere senge en tilsvarende opnormering i personale, ligesom der kan være en tendens til, at ledig kapacitet optages af patienter, der burde have haft andre tilbud. Samtidig risikerer man at opbygge kapacitet, som på andre tider af året vil være overskudskapacitet. Derfor vil det umiddelbart være en bedre løsning at sikre alternative løsninger og/eller back-up kapacitet, hvis der er perioder, hvor man erfaringsmæssigt ved, at der er behov for større kapacitet end vanligt. Hvis man skulle garantere, at der aldrig opstår spidsbelastningsperioder på alle afdelinger, skal der etableres en overkapacitet, der ligger meget langt over den gennemsnitlige belægning i løbet af et år. Dette vil være nødvendigt, fordi man kan forstille sig perioder, måske blot på et enkelt døgn, hvor belægningen når meget langt over et årligt gennemsnit. Omvendt kan den i andre perioder være langt under den gennemsnitlige belægning, og man ville i disse perioder opleve en meget dårlig ressourceudnyttelse. Samlet set vil en stor overkapacitet være uhensigtsmæssig og gøre dårligt brug af sundhedsvæsenets samlede ressourcer. Der kan være konkrete tilfælde, hvor patienter og pårørende oplever uhensigtsmæssige forløb i forbindelse med indlæggelser på medicinske afdelinger. Eksempelvis har regionen modtaget en klage fra en borger, vedrørende et konkret forløb på Fredericia Sygehus, hvor en patient måtte vente længe på at blive tilset af en læge, på grund af spidsbelastning. Patienten var blevet triageret til at kunne vente i en spidsbelastningssituation. I det givne tilfælde var der på samme tidspunkt en række andre patienter, der vurderedes til at have mere presserende behov for behandling, og de blev derfor prioriteret først. Indtaget af akutte patienter det pågældende døgn var det dobbelte af det gennemsnitlige. 2) Er der generelle kapacitetsproblemer på de somatiske sygehuse i Region Syddanmark? Er der generelt problemer med kapacitet på sygehusene i Region Syddanmark? På de somatiske sygehuse i Region Syddanmark ligger patienterne ikke på gangene i spidsbelastningssituationer. Der kan være tilfælde, hvor det opleves, at en patient i kortere perioder, måske nogle få timer, ligger på gangene på grund af manglende kapacitet, indtil der er fundet en alternativ løsning, eller som følge af stor omsætning i indlæggelser på den givne afdeling den pågældende dag. Det giver sig også til udtryk ved, at belægningen på afdelinger kan variere både hen over et år, men også i løbet af en dag. I januar måned 2013 har sygehusene oplevet et ekstraordinært stort pres på kapaciteten sammenlignet med tidligere vintre, hvilket generelt har sat sygehusenes kapacitet under pres. I sådanne spidsbelastningssituationer har sygehusene flere muligheder for at udvide kapaciteten midlertidigt. Det er muligt at inddrage undersøgelsesrum, lånesenge på andre afdelinger samt opvågnings- og opholdsrum, ligesom man kan have flere senge på de enkelte stuer. Samtidig gør Side 3 af 8

4 man brug af muligheden for at indkalde mere personale, da perioder med høj belægning og mange patienter kan være en belastning for sygehusenes personale. På den baggrund kan det konkluderes: o o o Der ligger generelt ikke patienter på gangene på sygehusene i Region Syddanmark. Såfremt det sker, vil det typisk være i få timer, og ikke hele døgn. Sygehusene har mulighed for at absorbere overbelægning i spidsbelastningssituationer, ved at gøre brug af alternative muligheder til at skabe plads til patienterne. I perioder med stor belastning på enkelte afdelinger gøres der brug af muligheden for at indkalde ekstra personale i relevant omfang, så vidt det er muligt. Ser man på den oversigt, som er blevet offentliggjort af Jyllands-Posten, og som baserer sig på indmeldinger fra sygehuse, tegner sig der følgende overordnede billede: På OUH lå den samlede belægningsprocent i Odense på 89% i 2012 og i Svendborg på 93%. I Sygehus Sønderjylland var belægningen samlet set på 83%. Sydvestjysk Sygehus har angivet belægningen for 7 områder i hhv. Esbjerg og Grindsted, og ud af disse anføres 3 at have belægninger over 100% i 2012 dog med en række forbehold i opgørelserne. Sygehus Lillebælt har opgjort belægningerne på henholdsvis akutafdelingen i Kolding og på de medicinske afdelinger, og her lå belægningsprocenterne mellem 67 og 88%. Der er ingen tvivl om at nogle afdelinger/specialer har høje belægningsprocenter og midlertidigt oplever overbelægning, og de ovenfor nævnte tal er primært udtryk for den samlede belægningsprocent. Men såfremt validiteten af tallene i Jyllands-Posten er tilstrækkelig, tyder meget på, at der generelt i Region Syddanmark har været lavere belægning på sengene på de somatiske sygehuse i 2012 end i Da det er en gennemsnitsbetragtning kan der naturligvis være afdelinger, der har oplevet en modsatrettet udvikling med højere belægningsprocenter. For en nærmere beskrivelse og sammenligning med tilsvarende tal for 2011 og evt. med øvrige regioner henvises til vedlagte opgørelse udarbejdet af Jyllands-Posten. 3) Hvorfor nedlægges der senge på sygehusene? Udviklingen inden for sengeantallet på sygehusene har gennem de sidste mange år haft en nedadgående retning. Udviklingen skyldes først og fremmest den faglige udvikling, hvor tendensen gennem de sidste mange år har været et skift fra indlæggelser til at behandle patienterne ambulant på de somatiske sygehuse. I forbindelse med regionernes ansøgning om kvalitetsfondsmidler til anlæg af nye sygehuse beregnede Region Syddanmark, at man i 2020 vil have et samlet fald i antallet af sengedage - og dermed sengekapacitet - på 4,3% set i forhold til antallet i I den forbindelse blev det forudsat, at der fremadrettet generelt kunne forventes en reduktion svarende til halvdelen af den historiske Side 4 af 8

5 udvikling fra 2000 til 2007, bortset fra specialerne kirurgi, ortopædkirurgi og gynækologi, hvor sengekapaciteten skulle reduceres yderligere. Inden for det ambulante område viste beregningerne en stigning i antal besøg fra 2007 til 2020 på 82,2%. Ekspertudvalget, der bedømte ansøgningerne fra Region Syddanmark, har i sine beregninger for tildelinger af midler til sygehusbyggeriet lagt følgende forudsætninger til grund for vurdering af det fremtidige kapacitetsbehov. Baseret på den historiske udvikling vurderer ekspertudvalget, at udviklingen inden for teknologien, patientroller og ændrede arbejdsgange betyder, at der i 2020 vil være behov for 50 % flere ambulante besøg samt en sengereduktion på 20 %. Ekspertudvalgets vurdering af det fremtidige behov er dermed væsentligt forskelligt fra de beregninger regionen udarbejdede i sin vurdering af det fremtidige behov. De fremtidige sygehuse i Region Syddanmark er baseret på disse forudsætninger fra ekspertudvalget og medførte en større reduktion end først planlagt af regionen. Derfor er sygehusene i regionen nødt til at være fokuseret på at få omlagt arbejdsgange, reducere antallet at genindlæggelser, øge anvendelsen telemedicin med mere for at sikre en afkortning af liggetiden samt omlægning fra indlæggelser til ambulant aktivitet i de kommende år. Den yderligere reduktion blev ikke differentieret mellem specialer. Regionen kunne principielt have valgt at friholde områder eller specialer for reduktioner i sengekapaciteten, da der ikke var krav fra ekspertudvalget om en generel reduktion, men udelukkende en samlet reduktion. Skulle man have differentieret ved at friholde nogle områder, ville det dog betyde, at andre områder så skulle reducere endnu mere, og det ville medføre meget store og uhensigtsmæssige reduktioner på nogle områder. 4) Hvad er løsningerne, der forhindrer overbelægning, i takt med at der bliver færre senge på sygehusene? Ud over den strukturelle tendens med kortere indlæggelser og mere ambulant aktivitet, peges der i nedenstående afsnit på en række udviklingstendenser og tiltag, som hver især kan bidrage til at undgå overbelægning. Undgå unødige indlæggelser Tiltag for at undgå unødige indlæggelser kan medvirke til at forhindre overbelægning på de medicinske afdelinger. Politiken bragte d en artikel om unødige indlagte medicinske patienter på landets sygehuse. En kortlægning på 12 sygehuse (i Region Nordjylland, Sjælland og Hovedstaden) har vist, at hver femte seng unødigt er optaget af patienter, der enten venter på at blive udskrevet eller kunne være visiteret et tilbud med et lavere plejeniveau, som eksempelvis et plejehjem, en kommunal aflastningsplads, et patienthotel eller egen bolig. Der er således en mulighed for at mindske overbelægning ved at fokusere på og sætte ind overfor at nedbringe antallet af unødige indlæggelser. Danske Regioner forslår i samme artikel, at hvis belægningen skal ned, bør der være et mere fleksibelt samarbejde mellem regionen og kommunen i forbindelse med endt behandlingsforløb. Side 5 af 8

6 Færre genindlæggelser Bedre rehabilitering, genoptræningsforløb og patientuddannelse kan bidrage til færre genindlæggelser, og dermed mindre brug af sengepladser. Tiltag som patient-kufferter og projekt Integrated Care kan medvirke til færre genindlæggelser og hermed bidrage til mindre overbelægning på sygehusene. En evaluering af Region Syddanmarks Patient-Kuffert, som i første omgang blev udviklet på OUH til KOL-patienter (patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom), har vist sig at medvirke til færre genindlæggelser. Patientkufferten er udviklet, så det gør det muligt at udskrive patienter, eksempelvis KOL-patienter, tidligere i forløbet end normalt og flytte en del af behandlingen til patientens eget hjem. Projekt Integrated Care er et partnerprojekt mellem Region Syddanmark og Odense Kommune. Målet er at nå frem til et mere integreret samarbejde om patientforløb og en samarbejdstankegang, hvor kommune, almen praktiserende læge og sygehus indgår i et forpligtende samarbejde omkring borgeren/patienten. Borgeren/patienten skal opleve at blive hjulpet af ét samlet og proaktiv sundhedsvæsen, og i højere grad opleve bedre kvalitet og et sammenhængende patientforløb, hvor de enkelte aktører effektivt samarbejder til gavn for patienten, som dermed hurtigere bliver stabiliseret, rask eller undgår unødige genindlæggelser på sygehus. Ny teknologi Udbredelse af telemedicin og velfærdsteknologi kan bidrage til at forhindre overbelægning på regionens sygehuse ved at understøtte effektive og sammenhængende kliniske processer. Anvendelse af telemedicin (fx patientmonitorering og videokonferencer) bevirker, at det er muligt at levere sundhedsydelser over afstand uafhængigt af geografi og tid. Derfor kan telemedicin bidrage til, at give patienterne det rigtige behandlingstilbud, uden at der nødvendigvis gøres brug af en sengeplads. Bedre modtageforhold i den kommunale sektor En løsning kunne også være, at nedbringe antallet af færdigbehandlende patienter på medicinske afdelinger, der venter på at komme hjem i egen bolig eller til kommunalt tilbud. I en rapport Inspiration til en fornyet indsats for medicinske patienter udarbejdet af Danske Regioner og Dansk Selskab for Intern Medicin, anbefales det at kommunernes indsats vedr. hjemtagning af færdigbehandlede patienter skal styrkes for at afhjælpe overbelægningen. Planlægning af udskrivelse bør påbegyndes ved indlæggelsen, således at kommunerne på grundlag af de aftaler, der er indgået vedr. varsling og udskrivning, kan igangsætte de nødvendige kommunale tilbud til patienterne som forudsætning for at kunne hjemtage disse, når de er medicinsk færdigbehandlede. Dette forudsætter, at der er en fast og løbende dialog mellem sygehus og kommune op til udskrivelsen, som der også er åbnet for, via de obligatoriske sundhedsaftaler på området. Udover koordination og kommunikation er der for at understøtte hjemtagning af patienterne behov for udbygning af kommunale tilbud vedr. rehabilitering og pleje. Kommunerne skal gennem denne type af initiativer således i højere grad medvirke til løsningen af overbelægningsproblematikken og have et aktivt ansvar for at hente patienterne hjem. Side 6 af 8

7 Flow i FAM og bedre samarbejde mellem FAM og de respektive afdelinger Med etableringen af FAM (fælles akutmodtagelser), er der også etableret nye rammer for det interne samarbejde på sygehusene. Man har generelt forudsat, at med etableringen af FAM og tilhørende senge, skal 70% af akutte patienter udskrives direkte fra FAM, og patienterne forventes at skulle være indlagt i FAM i gennemsnit 18 timer inden udskrivelse. Da sengefordelingen mellem FAM og afdelingerne på akutsygehusene er dimensioneret på baggrund af disse forudsætninger, vil udsving i spidsbelastningsperioder kunne medføre, at afdelingerne får flere patienter end forsat. Det er en stor organisatorisk ændring på sygehusene der i disse år gennemføres, og der efterhånden som man gør sig erfaringer med driften af FAM vil man løbende kunne forbedre selve patientfolwet i FAM og finjustere samarbejdet om patientforløbene mellem FAM og de respektive afdelinger, med deraf følgende bedre kapacitetsudnyttelse. Optimere kapacitetsudnyttelse, internt og på tværs af sygehuse Den samlede kapacitet i sundhedsvæsenet bør betragtes som én samlet ressource. Derfor er det afgørende med smidige og velkoordinerede samarbejdsrelationer mellem afdelinger og sygehuse, der sikrer at man gør brug af ledig kapacitet i perioder med spidsbelastning. Et sådant samarbejde skal sikres, både internt på de enkelte sygehuse, men også på tværs af sygehusmatrikler. Samtidig vil man opleve, at der er stor variation i behovet for kapacitet hen over et år. Man skal derfor have fokus på at justere kapaciteten i perioder, hvor man erfaringsmæssigt ved, at man har spidsbelastningsperioder eller omvendt har mindre brug for kapacitet. 5) Hvad har den aktuelle influenza-situation betydet for belægningen på sygehusene? I vinterhalvåret kommer der altid udbrud af influenza, der medfører en stigning i belægningen og dødsfald særligt blandt den ældste del af befolkningen og blandt risikogrupper med visse kroniske sygdomme. Det er normalt i vinterhalvåret med bølger af patienter på afdelingerne som følge af udbrud af infektionssygdomme. Der er løbende dialog med sygehusene om kapacitet i forbindelse med influenzasæsonen. Seneste status fra sygehusene i januar 2013 er sammenfattet nedenfor. Der er sæsontravlhed på de medicinske sengeafdelinger i regionen med stort rykind efter nytår. Der er på nogle sygehuse højere belægning end sidste år på samme tid (Sygehus Lillebælt og Svendborg Sygehus). På nogle sygehuse har det været nødvendigt at bruge senge på kirurgiske sengeafdelinger til medicinske patienter Sæsontravlheden på sygehusene skyldes dels influenzaen, men også andre infektioner så som lungebetændelse. Belægningsprocenten som følge af influenzapatienter på intensivafdelingerne i regionen har ikke været så høj i denne influenzasæson. Belægningsprocenten grundet influenzapatienter har ikke været over 10 % på intensivafdelingerne i denne sæson. Side 7 af 8

8 Sygehus Lillebælt har efter nytår haft en meget høj belægning på sengeafdelingerne med en overbelægning på 10-12% på alle medicinske sengeafdelinger, hvilket har medført flere patienter på sengestuerne end normalt. Indlæggelserne skyldes primært lunge- og hjertepatienter pga. fugtigt vinterklima. Endvidere indberetter Region Syddanmark ugentligt en status på indlagte influenza-patienter til Statens Serum institut i det meste af vinterhalvåret. 6) Kan vi bruge forslagene fra DSR, Lægeforeningen og Danske Patienter? DRS, Lægeforeningen og Danske Patienter har i fællesskab udarbejdet et forslag til en såkaldt hjælpepakke mod overbelægning. Vedlagt dette notat er et bilag, hvori Danske Regioner uddyber forslagene. Som det ses af notatet, er nogle af forslagene temaer som der allerede arbejdes med i regionerne og i samarbejde med kommunerne. Forslaget om et egentligt stop for nedlæggelse af sengepladser kan umiddelbart lyde som en enkelt løsning, men er ved nærmere eftersyn i modstrid med anbefalingerne fra det ekspertudvalg, som regionernes sygehusplanlægning hviler på, ligesom det umiddelbart er i modstrid med den faglige udvikling, der har vist sig over de senere år, jf beskrivelsen ovenfor. Bilag Oversigt JP Faktaark belægningsprocenter Kommentarer til udspil om overbelægning Undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd Side 8 af 8