Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007

Transkript

1 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 Gladsaxe Kommune Notat September 2007

2 Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september 2007 September 2007 Agern Allé Hørsholm Tlf: Fax: Afd. fax: dhi@dhi.dk Web: Klient Gladsaxe Kommune Klientens repræsentant Keld Rehder Projekt Projekt nr. Vurdering af mulighederne for restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation 1. udkast Forfattere Jørgen Krogsgaard Jensen Dato 25.september 2007 Godkendt af Endeligt Notat JOK 25/9-07 Notat JOK 20/9-07 Revision Beskrivelse Udført Kontrolleret Godkendt Dato Nøgleord Lake, restauration, biomanipulation Klassifikation Åben Intern Tilhører klienten Distribution Gladsaxe Kommune DHI: Keld Rehder MM, JOK Antal kopier i DHI - Institut for Vand og Miljø

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUME OG KONKLUSION BAGGRUND FISKEBESTANDE NÆRINGSSTOF NIVEAUER Koncentrationer Belastning til Bagsværd Sø og fremtidige koncentrationer Belastning til Lyngby Sø fremtidige koncentrationer FORESLAG TIL SUPPLERENDE FORUNDERSØGELSER OVERSLAG FOR OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED INDGREB VED BIOMANIPULERING REFERENCER ii DHI - Institut for Vand og Miljø

4 1 RESUME OG KONKLUSION Sørestaurering ved biomanipulation gennem indgreb i fiskebestanden, har forenklet sagt til formål begrænse mængden af de fisk, der æder vandlopper (zooplankton), således at vandlopperne kan få lov at opbygge så stor en biomasse i søen, at de kan holde algekoncentrationen nede. Yderligere kan en sådan biomanipulation begrænse fisks ophvirvling af sediment og begrænse belastning med fosfor fra bunden. Biomanipulation vil kun kunne få en længerevarende effekt hvis belastningen og næringsniveauerne - specielt fosforniveauet - i søen er tilstrækkeligt lavt. Restaurering ved biomanipulation i Bagsværd Sø og Lyngby Sø vurderes at kunne give en umiddelbar, men pt. sandsynligvis kun relativt kortvarig, forbedring af den biologiske tilstand i søerne. Fosforniveauet i Bagsværd Sø er efterhånden faldet til et niveau, hvor en længerevarende effekt af biomanipulering ville kunne forventes, hvis søen kunne betragtes isoleret. Dette er opnået ved en kombineret effekt af reduktion af overløbsbelastning samt tilførsel af grundvand (afværgevand) med en relativ lav fosforkoncentration. Bagsværd Sø skønnes pt. at få en ikke ubetydelig fosfortilførsel med vand, der i sommerperioden strømmer ind fra Fureå / Lyngby Sø. Fosforkoncentrationen i dette tilstrømmende vand er pt. primært styret af fosforniveau i Lyngby Sø og ved større afstrømninger fra Furesøen også koncentrationen i denne sø. Koncentrationen her er pt. væsentlig lavere end i både Lyngby og Bagsværd Sø. Hvis der derfor afstrømmer betydelige vandmængder fra Furesøen i sommermånederne, eller hvis fosforniveauet i Lyngby Sø falder, vil belastningen til Bagsværd Sø reduceres og yderligere fald i fosforkoncentration i Bagsværd Sø vil kunne forventes, hvilket isoleret set for Bagsværd Sø vil gøre det endnu mere oplagt at gennemføre en biomanipulation. Bagsværd Sø kan imidlertid ikke betragtes isoleret. Fiskebestandene i Bagsværd Sø og Lyngby Sø skal betragtes under ét. Det vurderes, at især på grund af at næringsstofniveauet i Lyngby Sø endnu ikke er tilstrækkeligt lavt, vil et indgreb ved biomanipulation ikke pt. kunne få en permanent effekt i søsystemet. Årsagen til forhøjet fosforniveau i Lyngby Sø skønnes at være en kombination af for stor ekstern belastning (fra spildevandsoverløb) og intern belastning (fra sedimentet). Der er dog også risiko for, at den interne belastning fra sediment i Bagsværds Sø fortsat er for stor til, at en blivende effekt kan opnås. Reduktion af intern belastning kan opnås ved indgreb som fjernelse af sediment eller ved permanent binding af fosfor i sedimentet ved aluminiumbehandling. En kombination heraf vil også kunne gennemføres. Reduktion af den interne fosfor belastning fra sedimentet vil øge sandsynligheden for at opnå gode resultater af en biomanipulation. Såfremt en biomanipulering skal gennemføres, vil der være behov for en intensiv indsats over 2 måske 3 år, der dækker såvel Bagsværd Sø, Lyngby Sø som Lyngby Åmose. Såfremt der fortages indgreb overfor den interne belastning fra sediment i Bagsværd Sø, anbefales det, at biomanipulation gennemføres i forlængelse heraf. Fosforkoncentrationen i Lyngby Sø bør dog forinden reduceres. Det anbefales nærmere undersøgt, hvor stor en del af den interne belastning i e to søer der kan tilskrives fisks ophvirvling af sediment hhv. frigivelse fra sediment uden betydelig ophvirvling forårsaget af fisk. 1

5 2 BAGGRUND Gladsaxe Kommune har bedt DHI - Institut for Vand og Miljø om at vurdere mulighederne for restaurering af Bagsværd Sø ved hjælp af biomanipulation med det formål at forbedre den biologiske tilstand. Den gennemførte vurdering er baseret på data og information, som var til rådighed medio september Dette gennemførte arbejde skal ses som en opfølgning på tidligere vurderinger gennemført af DHI i august Vurderingerne er opdateret specielt med henblik på inddragelse af de vandkemiske data, der er indsamlet i søen i 2005 samt 2007 og den foreløbige rapportering, der foreligger af de fiskeundersøgelser, som ligeledes blev gennemført i Notatet omfatter vurdering af: om en restaurering ved biomanipulation vil give mulighed for at forbedre den biologiske tilstand i søen nu og på længere sigt i givet fald hvornår det er hensigtsmæssigt at gennemføre en biomanipulation hvilke forundersøgelser, der er nødvendige, inden en biomanipulation gennemføres. Oversalg over omkostningsniveau i forbindelse med biomanipulation. Nedenfor er givet en beskrivelse af de forhold, som er af betydning for, om en restaurering ved biomanipulation kan forventes at få den ønskede effekt. Princippet for restaurering ved biomanipulation ved indgreb i fiskebestanden er noget forenklet og kort sagt at begrænse mængden af de fisk, der æder vandlopper (zooplankton), således at vandlopperne kan få lov at opbygge så stor en mængde i søen, at de kan holde algekoncentrationen nede. De tilfælde, hvor biomanipulation kan være effektfuld til sørestaurering, er tilfælde, hvor søen bibeholdes i en utilfredsstillende tilstand på grund af en uhensigtsmæssig balance i den biologiske struktur. Ved at ændre på den eksisterende struktur er det ideen, at søens tilstand skubbes over i en mere ønskelig tilstand og biologisk struktur. For at biomanipulationen bliver effektfuld, og søens tilstand forbliver i den ønskede balance, er der imidlertid nogle betingelser, der skal være opfyldt. Disse betingelser belyses i det følgende. Problemet i søer som Bagsværd Sø kan som nævnt typisk være, at der er for mange såkaldte skidtfisk. Her er typisk tale om fisk som skaller og specielt barsen, men også en stor bestand af små aborre kan have samme effekt. Dels æder disse fisk store dele af dyreplanktonet (vandlopperne), som ellers skulle have holdt algerne i vandet nede. Algerne får derfor lov at vokse mere frit end ellers, og vandets uklarhed forstærkes. Dels bevirker visse fiskearter (bl.a. brasen og karper), at sedimentet ophvirvles, hvilket kan give øget frigivelse af næringsstoffer fra sedimentet til vandet (intern belastning). Det uklare vand bevirker, at undervandsplanter ikke trives, og at visse rovfisk (specielt gedde og større aborre) får sværere ved at holde bestanden af små fisk ( skidt fisk ) nede, hvorved den uønskede biologiske struktur forstærkes. 2

6 Biomanipulationsindgrebet består typisk i, gennem en intensiv fiskeri-indsats, at fjerne de uønskede skidtfisk, samtidig med at der eventuelt udsættes passende bestande af rovfisk (aborre og gedde). Et af problemerne ved denne restaureringsmetode er, at der inden for en forholdsvis kort tidsperiode skal ske en meget drastisk reduktion i skidtfiskebestanden, for Bagsværd Sø s vedkommende specielt i brasen- og skallebestanden, men også en reduktion af karper ville være en fordel. Sker dette ikke, når de tilbageværende voksne fisk at yngle i en grad, som kompenserer for de opfiskede individer. Yderligere viser erfaringerne, at næringsstofkoncentrationerne i søen skal være reduceret til et niveau, hvor den ønskede biologiske struktur med større dominans af rovfisk er en naturlig tilstand, der kan opretholdes af sig selv. Hvis ikke næringsniveauet er tilstrækkeligt lavt, vil forholdene for alger og dyreplankton være så gunstige, at fødegrundlaget for de uønskede fiskearter vil være så godt, at rovfiskene ikke vil kunne fastholde den ønskede biologiske struktur i søen. Rovfiskenes jagt på skidtfisk vil endvidere hæmmes at en tiltagende uklarhed i vandet. Ovenstående kan summeres: Hvis ikke bestanden af skidtfisk reduceres tilstrækkeligt og de øvrige forhold i søen er forbedret tilstrækkeligt, er specielt brasen og skallernes reproduktionspotentiale så stort, at de meget let igen får overtaget, og effekten af indgrebet vil kun blive kortvarigt. En stabiliserende faktor for fastholdelse af en ændret biologisk struktur mellem alger, dyreplankton og fisk vil være at sikre etablering og udbredelse af undervandsvegetation. Dyreplanktonet vil kunne søge skjul og beskyttelse i denne vegetation. En stimulering af væksten af undervandvegetation kan opnås ved at beskytte planterne i visse områder med netbure mod græsning fra fugle. Specielt blishøns og svaner kan være hårde ved undervandsvegetationen. Erfaringsmæssigt skal den eksterne belastning reduceres til et niveau, som kan resultere i en fremtidig årsgennemsnitlig fosforkoncentration under 0,050-0,07 mg P/l, for at der kan forventes en nogenlunde god sikkerhed for, at et biomanipulationsindgreb vil få en mere permanent og stabil effekt (Ref. 1,2,11). Selv om den eksterne belastning er reduceret til et niveau, hvor et sådan koncentrationsniveau kunne forventes, kan bl.a. en intern belastning fra næringsstoffer ophobet i sedimentet bevirke, at biomanipulationsindgrebet ikke får en stabil effekt. Erfaringsmæssigt vil et biomanipulationsindgreb dog i sig selv også kunne reducere fosforniveauet i søvandet i gunstige tilfælde med op til % /Ref. 2/. Derfor kan indgreb eventuelt iværksættes, når den eksterne belastning er reduceret, således at slut koncentrationen i søen vil komme under 0,050 0,07 mg/l efter en indsvingningsperiode samtidig med at den nuværende årsgennemsnitlige koncentration ikke overstiger et niveau omkring 0,07 0,10 mg P/l. Det er her vigtigt nøje at vurdere den mulige interne belastning fra fosforpuljer ophobet i sedimentet. 3

7 3 FISKEBESTANDE Fiskebestanden i såvel Bagsværd Sø som Lyngby Sø har ifølge tilsynsrapporter fra Københavns Amt (Ref. 7), frem til de senest rapporterede undersøgelser i 2000 som dækkede begge søer, været domineret af brasen og skalle. Undersøgelser i Bagsværd Sø i 2005 (Ref. 13) viste, at fiskebestanden forsat var domineret af skaller, brasen og små aborrer samt af sandart. Skallerne, aborrerne, brasnerne og andre karpefisk var generelt i dårligere tilstand (kondition) en tidligere. Dette viste, at de var fødebegrænset. Disse fiskebestande er derfor også meget styrende for den biologiske tilstand i søen. De tidligere undersøgelser har kraftigt indikeret, at fiskepopulationerne i Bagsværd Sø og Lyngby Sø tilhører samme bestand /Ref. 7/. Fiskebestandenes tilstand og sammensætning bar ved undersøgelserne i 2000 tydeligt præg af en iltsvindshændelse i vinteren , hvor der forekom en betydende fiskedød i begge søer. Hændelsen kan betragtes som en delvis naturlig biomanipulation, som fik indflydelse på stofomsætning og dynamik i søerne. Efter vinteren faldt Total P niveauet i Bagsværd Sø betydeligt (fra omkring 0,2-0,3 mg/l til omkring 0,10 0,13 mg/l), hvilket tilskrives nedgang i specielt brasen bestanden, som gennem ophvirvling og bearbejdning af sedimentet formodentligt har øget den interne belastning betydeligt. Hændelsen resulterede imidlertid ikke i en tilstrækkelig specifik og omfattende fjernelse af fisk til, at den biologiske struktur blev væsentligt påvirket over længere sigt. Yderligere har næringsstofbelastningen og -koncentrationen i søerne ikke været tilstrækkeligt lav efter 1996 til at sikre en blivende effekt. Imidlertid tyder hændelsen på, at søens struktur og stofomsætning kan forbedres gennem en intensiv påvirkning af fiskesammensætningen i søerne. I 2005 var der endnu ikke opbygget en bestand af store brasner som før iltsvindshændelsen i Til gengæld forekom der store stimer af mindre brasner som formodes at forårsage en væsentlig ophvirvling af sediment til gene for en udvikling af søens øvrige biologiske elementer, så som undervandsvegetation, der vil kunne have en gunstig effekt på forholdene i søen. Som ved de tidligere vurderinger udført for Gladsaxe Kommune /ref. 12/, vurderes det også nu, at hvis et biomanipuleringsindgreb skal have god og blivende effekt i Bagsværd Sø, skal der foretages omfattende selektiv befiskning sandsynligvis i to eller eventuelt flere år i træk. Det er endvidere vigtigt, at en befiskning omfatter en samtidig indsats i såvel Bagsværd Sø, Lyngby Sø som Lyngby Åmose, da de tre vandområdeafsnit hænger nøje sammen, og fiskepopulationerne vurderes at udgøre en samlet bestand. Derfor skal grundlaget for at gennemføre en effektfuld biomanipulation være opflydt såvel i Bagsværd Sø som Lyngby Sø. 4

8 4 NÆRINGSSTOF NIVEAUER 4.1 Koncentrationer For at kunne opnå en blivende effekt af en biomanipulation, er det som nævnt ovenfor nødvendigt, at såvel belastningen til søen som koncentrationen i søvandet er reduceret tilstrækkeligt. Da Bagsværd Sø og Lyngby Sø er tæt forbundet, bør de betragtes som et sammenhængende system, hvor næringsniveauet i begge søer skal være reduceret tilstrækkeligt. Tabel 4.1 Belastning og fosforniveau i Bagsværd Sø År Belastning (kg P/år) Årsgennemsnit. konc. mg P/ l Sommer gennemsnit. konc. mg P/ l , ,10 0, ,10 0, ,08 0, (110)* ** 0, (110)* ** (0,09)*** *skønnet gennemsnitsbelastning fra 2005 og frem under nuværende forhold (se nedenfor). ** kan ikke beregnes da vintermålinger mangler *** baseret på tre målinger fra hhv. juni, juli og august. Tabel 4.2 Sommergennemsnitsværdier (maj september) fra Lyngby Sø År Antal prøver Total P (mg P/l) , , , , Tabel 4.1 og 4.2 giver oversigt over koncentrationsniveauer i de to søer. For Lyngby Sø foreligger kun tilstrækkelig målinger til beregninger af sommerniveauerne. I Figur 4.1 er grafisk vist koncentrationsudviklingen i Bagsværd Sø fra 1973 og frem. 5

9 Bagsværd Sø, Total P ug/l /12/ /12/ /12/ /12/ /12/ /12/ /12/ /12/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/ /11/2006 Figur 4.1 Koncentrationsudvikling for Total P (my-g/l) i Bagsværd Sø Lyngby Sø - Bagsværd Sø, Total P ug/l /12/ /03/ /06/ /10/ /01/ /04/ /07/ /11/ /02/ /05/ /09/ /12/ /03/ /06/ /10/ /01/ /04/ /08/ /11/ /02/ /05/ /09/ /12/ /03/ /07/ /10/ /01/ /04/ /08/ /11/2007 Lyngby Sø Bagsværd Sø Figur 4.2. Total fosfor koncentrationer (my-g/l) i Lyngby Sø og Bagsværd Sø Bagsværd Sø Af figur 4.1 ses, at der, som omtalt under afsnittet om fiskebestand, skete et fald i koncentrationsniveau fra 1995 til 1996, som muligvis kan tilskrives en ændring i fiskepopulationerne. Herefter har fosforniveauet i store træk været uændret i søen. Dog er der en tendens til, at sommerkoncentrationen er faldet, hvilket også fremgår af tabel

10 Det uændrede generelle koncentrationsniveau samt en faldende tendens i sommerkoncentrationer fortsætter frem til , selvom der i henhold til fiskeundersøgelserne i 2005 igen har etableret sig en fiskebestand i søen bestående af bl.a. et betydeligt antal skaller og brasen, som potentielt kan forøge fosforindholdet i vandfasen og fastholde en uheldig biologisk struktur i søen. Det uændrede generelle niveau samt den faldende tendens i sommerniveauet, som observeres selvom fiskepopulationer er ved at være vendt tilbage til situationen før 1996, kan sandsynligvis tilskrives flere forhold. Specielt kan nævnes: - Belastningerne fra fælles kloakerede bidrag er reduceret ved udbygning og forbedret styring af bassinvolumener. - Søens opholdstid er reduceret på grund af tilførsel af betydelige mængder oppumpet grundvand - specielt fra 2003 (tabel 4.3) - med et i forhold til søen lavt fosforindhold. Dette har sandsynligvis også reduceret belastning ved tilbageløb fra Lyngby Sø. Ved de senest målte fosforniveauer i Bagsværd Sø nærmer tilstanden sig et niveau, hvor der for denne sø, isoleret set, godt kunne forventes en betydelig positiv effekt af en biomanipulation. Imidlertid skal Bagsværd Sø og Lyngby Sø i denne forbindelse betragtes under ét, som tidligere beskrevet. Yderligere kan det ikke helt udelukkes, at den interne belastning fra næringsstoffer ophobet i sediment i Bagsværd Sø fortsat er så stor, at der er fare for, at forholdene i løbet af sommeren, også efter en biomanipulation, vil blive så gunstige for alger og små fisk og så ugunstige for rovfiskene, at balancen atter kan forskydes mod den uønskede eksisterende tilstand i søen. Hvorvidt dette bliver tilfældet afhænger af, om den interne belastning fra sedimentet primært er styret af ophvirvling fra brasen og andre karpefisk eller, det skyldes frigivelse af næringsstoffer fra det mere uforstyrrede sediment, bl.a. forårsaget af iltfrie forhold lige ved sedimentoverfladen. Ældre undersøgelser fra Bagsværd sø (VKI, 1991) viste, at frigivelse fra uforstyrret sediment på daværende tidspunkt kunne være betydelig. Dette er også velkendt fra en række andre undersøgelser. Med baggrund i de seneste fiskeundersøgelser er det meget sandsynligt, at betydelig resuspension forårsaget af fiskepopulationen forekommer i søen. En kvantificering af denne effekt på fosforniveauerne vil kræve supplerende undersøgelser. Tabel 4.3 Afværge oppumpning til Bagsværd Sø År Mængde m , , , , , , , , , , , ,000 7

11 , , , , , ,000 Såfremt den interne belastning er for stor til at kunne forvente en permanent effekt, vil der være behov for at reducere den interne pulje af mobilt fosfor i sedimentet. Dette kan f.eks. ske ved sedimentfjernelse eller ved aluminium behandling i søen. Sediment fjernelse er en relativ dyr metode og som belyst i flere tidligere undersøgelser forbundet med vanskeligheder såvel i forbindelse med håndtering, afvanding og deponering af opgravet sediment. Fosforpuljen ophobet i sedimentet kan gøres inaktiv ved behandling med aluminium. Der markedsføres pt. bl.a. et produkt ved navn Phoslock, som er et bentonit produkt med aluminiumindhold. Erfaringerne med dette i Danmark er ikke udbredte, men der foreligger erfaring fra en række andre land som f.eks. Australien og USA. Til gengæld findes der efterhånden en del erfaring også fra Danmark med Al-behandling af søer med ophobede fosforpuljer. Aluminium doseres generelt som Alum (som er aluminium sulfat forbindelse) opløst i syre. Aluminiumbehandling af en sø vil binde såvel fosfor i vandet som i bunden. Bindingen er stabil også under iltfrie forhold. Al-P bindingen er særdeles stabil under de ph og temperaturforhold, der vil forekomme i en sø som Bagsværd Sø. Efter en Al-behandling vil der udsedimentere flager af aluminiumsflokke som ligger sig på bunden. Undersøgelser har vist, at disse ikke har giftvirkning på dyre- og planteliv på søbunden. Der har været rejst spørgsmål om stabiliteten at de dannede Al-P forbindelser, idet det er set i søer, der har været behandlet med Al, at virkningen efter et stykke tid tilsyneladende har fortaget sig noget. Studier af bindingskomplekset (pers. kom. Henning Ø. Jensen, Syddansk Universitet) har imidlertid vist, at binding er stabil. I løbet af de første tre måneder efter tilsætningen sker der en ældning af binding, som herefter forbliver stabil. Forklaringen på, at der i Al-behandlede søer igen er blevet observeret stigende fosforkoncentrationer er mere sandsynligt, at der ikke er sket en tilstrækkelig kraftig Albehandling i forhold til den fosformængde, der er i søen, eller at der fortsat tilføres en relativt stor fosforbelastning. Endelig kan der i løbet af nogle år ske en nedsynkning i sedimentet af aluminiumflokkene. Dette kan betyde, at der eksponeres fosforholdigt sediment ved sedimentoverfalde, som ikke er Al-bundet. Inden en Al-behandling gennemføres, er der således behov for at sikre, at belastningen er tilstrækkeligt lav, og at der benyttes en tilstrækkelig stor Al-dosering, hvis effekten skal være permanent. En nærmere undersøgelse af sedimentets binding af fosfor anbefales derfor gennemført inden Al-behandling iværksættes, og dosering fastlægges. Lyngby Sø For Lyngby Sø foreligger der ikke fra de senere år tilstrækkelige data til beregning af en årsgennemsnitlig total fosforkoncentration, der direkte kan sammenlignes med erfa- 8

12 ringsværdierne for, om en biomanipulation kan forventes at have en blivende effekt. Målingerne har de seneste år fokuseret på bestemmelse af forholdene i sommerperioden. Af figur 4.2 samt ved sammenligning af tabel 4.1 og 4.2 fremgår det, at den positive udvikling, der tilsyneladende er sket i Bagsværd Sø, ikke er indtruffet i Lyngby Sø, hvor der i 2005 forekom særdeles høje fosforkoncentrationer. Sommerniveauet i Lyngby Sø lå væsentlig over såvel Bagsværd Sø som niveauet i Furesøen, hvorfra Lyngby sø hovedsageligt får sit vand. Årsagen til de høje sommerkoncentrationerne i Lyngby Sø er ikke nærmere belyst. Men formodentlig skyldes det en blanding af betydelig intern belastning fra sedimentet og betydelig belastning fra fælleskloakerede overløb. Nærmere undersøgelser og vurderinger kræves for at kunne afgøre, i hvilken grad hver af disse kilder bidrog til det målte koncentrationsniveau. Enkelte målinger fra (Ref. 10) uden for perioden maj-september tyder på, at fosforniveauet i perioden oktober april er lavere end i sommerperioden. Dette indikerer, at den interne belastning eller eventuelt lokale aflastninger i sommerperioden, hvor der sker en forholdsvis lille gennemstrømning, bidrager betydeligt til sommerniveauet i Lyngby Sø. De foreliggende målinger af fosforniveauet i Lyngby Sø typer på, at der ikke vil kunne gennemføres en biomanipulation her, som vil have en blivende effekt. 4.2 Belastning til Bagsværd Sø og fremtidige koncentrationer Bagsværd sø tilføres primært fosfor fra følgende kilder: - Fælleskloakerede overløb: U24, U24a, U24C (Aldershvile-området). U24 ved søvej er her helt dominerende. - Separat kloakerede udløb U24D og U24E (Nybro) - Atmosfærisk bidrag - Tilbageløb fra Fureå / Lyngby Sø. - Direkte tilløb fra oplandet Belastningen til Bagsværd Sø varierede fra 2000 til 2003 ifølge tilsynsrapporter fra Københavns Amt (Ref. 3,4,5,6) mellem 108 og 171 kg P/år. Denne variation skyldes varierende klimatiske forhold og dermed afstrømning fra oplandet samt overløbsmængder ved bygværket U24 fra opland i Gladsaxe Kommune. I 2002 var der bl.a. specielle problemer med styring af overløbet. Belastningen på 171 kg P/år i 2002 kan derfor ikke betragtes som typisk. I 2003 blev der ikke registret overløb ved U24, hvorfor 2003 belastning på 108 kg/år må betragtes som et minimum estimat under de nuværende betingelser og med antagelserne fra tilsynsrapporterne. Der foreligger p.t. ikke en samlet belastningsopgørelse for , men ifølge oplysninger fra Gladsaxe Kommune var overløbet i 2004 på ca m 3 /år, mens det i 2001 til sammenligning var på ca m3/år. 9

13 Det forventes, at der på årsbasis i gennemsnit med den nuværende kloakudbygning fremover vil forekomme aflastninger i størrelsen m 3 /år svarende til omkring kg P/år. I tabel 4.4 er der givet et skøn over den forventelig gennemsnitlige årlige belastning til Bagsværd Sø. I belastningsopgørelsen indgår et væsentligt bidrag fra en afværgeoppumpning, som er iværksat for at beskytte grundvandsindvindinger i området. I perioden udgjorde afværgeoppumpningen m 3 /år. I 2007 kan der, på baggrund af 3 målinger, beregnes en gennemsnitlig koncentration i afværgevandet på 0,057 mg P/l, hvilket giver en belastning fra denne kilde på ca. 39 kg. Dette bidrag er lavere end i amtets tidligere opgørelser, da der her er regnet med et noget højere koncentration. Selvom belastningen herfra umiddelbart virker relative høj, balanceres i en vis udstrækning af den relative store vandmængde, der kommer fra denne kilde. Da koncentrationen i afværge vandet indtil nu har ligget under niveauet i søen, har det haft en positiv effekt på koncentrationsudviklingen. Et andet væsentligt belastningsbidrag skyldes tilbageløb fra Fureå /Lyngby Sø i sommermånederne. Dette tilbageløb skyldes lille afstrømning fra oplandet og fordampning fra Bagsværd Sø. Denne belastning er noget usikker bestemt, og i fremtiden vil den være meget afhængig af udviklingen i koncentrationen i det vand, der om sommeren befinder sig i Fureå og i den del af Lyngby Sø, der ligger ved Nybro. Fosforkoncentrationen i dette tilstrømmende vand er pt. primært styret af fosforniveau i Lyngby Sø og ved større afstrømninger fra Furesøen også koncentrationen i denne sø. Koncentrationen her er pt. væsentlig lavere end i både Lyngby og Bagsværd Sø. Belastningen herfra vil frem over være bestemt af dels af hvor meget vand, der afstrømmer fra Furesøen og dels koncentrationsudviklingen i Lyngby Sø. Hvis der afstrømmer betydelige vandmængder fra Furesøen i sommermånederne er det muligt at det tilbagestrømmende vand alene kan komme herfra. Koncentrationen i dette vand er pt. betydeligt lavere end i både Bagsværd Sø og Lyngby Sø. Hvis koncentrationen i dette tilbagestrømmende vand falder vil belastningen til Bagsværd Sø reduceres og yderligere fald i fosforkoncentration i denne sø vil kunne forventes. Dette vil isoleret set for Bagsværd Sø vil gøre det endnu mere oplagt at gennemføre en biomanipulation. Tabel 4.4 Skønnet belastning til Bagsværd sø Oppumpet grundvand Indsivning grundvand Tilløb opland Separat kloak Fælles kloak Atmosfære Tilbageløb I alt kgp/år % Det skønnes, som angivet i tabel 4.4, at der pt. kan regnes med et generelt belastningsniveau til Bagsværd Sø på ca. 110 kg P/år. Dette skal sammenholdes med en bruttoafstrømning på ca. 2,1 mill. m 3 /år. Nettoafstrømningen kan, når der tages højde for fordampning fra søen samt volumenændringer (vandstandsændringer), beregnes til at ligge på omkring 0,9-1,25 mill. m 3 /år. 10

14 Vurdering af chancerne for, at en biomanipulation kan få en blivende effekt, omfatter typisk en vurdering af den fremtidige forventelige ligevægtskoncentration for fosfor i søvandet efter udskylning af fosforpuljen i sedimentet. En sådan vurdering kan bl.a. foretages ved anvendelse af forskellige empiriske beregningsmodeller. Ifølge NPo-rapport C9 fra Miljøstyrelsen (1990) anbefales det for en sø som Bagsværd Sø, at der anvendes en model beskrevet af Praire i I denne model indgår opholdstiden beregnet ud fra nettoafløbet fra søen. Med et volumen på 2.4 mill. m 3 i Bagsværd Sø kan et ophold beregnes til ca. 2 år. Med det ovennævnte belastningsniveau på 110 kg P/år og med en gennemstrømning, som inkluderer afværgeoppumpningen, kan der beregnes en fremtidig ligevægtskoncentration i Bagsværd Sø på omkring 0,035 mg/l. Uden afværgeoppumpningen kan der med denne model beregnes en lidt lavere ligevægtskoncentration. Dette skyldes at den ovenfor beregnede slutkoncentration er lavere end koncentrationsniveauet i afværgevandet. Imidlertid vil den sidstnævnte situation være meget mere følsom for intern belastning, fordi sommergennemstrømningen bliver minimal. Endvidere vil belastningen til Bagsværds Sø øges, hvis der er højere koncentration i det vand, der strømmer tilbage fra Fureå / Lyngby Sø end i afværgevandet, hvilket pt. er tilfældet. Med de målte koncentrationer i afværgevandet vil en udskylning fra Bagsværd Sø forsinkes, hvis ikke søen modtager dette bidrag. Dermed vil der kunne gå en længere periode inden søen er i stand til at opfylde sin målsætning, med mindre der sker begrænsning af den interne belastning på anden måde. Uafhængigt af om afværgeoppumpningen føres til søen eller ej, er den nuværende belastning så lav, at der ifølge dette overslag er god chance for at opnå en god og blivende effekt af et indgreb ved biomanipulation i Bagsværd Sø, hvis denne kunne betragtes isoleret. Imidlertid tyder beregningerne også på, at der pt. sker en betydelig frigivelse af fosfor fra sedimentet. Inden en biomanipulation iværksættes anbefales det, at dette spørgsmål undersøges nærmere for kvantificering af om den interne belastning primær skyldes karpefisks ophvrivling af sedimentet eller frigivelse fra et relative uforstyrret sediment er tilstrækkelig til at opretholde en mulig kritisk høj fosforkoncentration i søen. Yderligere anbefales det, at fosforniveauet i Lyngby Sø belyses nærmere, og i nødvendig udstrækning reduceres inden en biomanipulation iværksættes, da de to søer er så tæt sammenknyttede, og da fosforniveauet i denne tilsyneladende er væsentligt over det niveau, hvor en blivende effekt af biomanipulering kan forventes. 4.3 Belastning til Lyngby Sø fremtidige koncentrationer Der er, i forbindelse med udarbejdelse af denne udredning, ikke foretaget afklaring af belastningsforholdene til Lyngby Sø i tilstrækkelig grad for nøjere at kunne vurdere, om belastningen til søen er lav nok til, at der i en fremtidig ligevægtssituation (mellem sediment og vand) vil kunne opnås årsgennemsnitlige fosforkoncentrationer der eventuelt kan give en god sikkerhed for en blivende effekt af biomanipulation. Et forventet fald i fosforniveau i vand fra Furesøen, på grund af den igangværende restaurering af denne sø, vil også betyde faldende koncentrationsniveauer i Lyngby Sø. I 11

15 hvilken grad, det slår igennem, vil afhænge af såvel intern som direkte ekstern fosfortilførsel til søvandet. Med baggrund i de observerede sommerniveauer af total fosfor i Lyngby Sø vurderes det som allerede nævnt, at niveauet her ligger over det ønskelige niveau for, at et biomanipulationsindgreb vil få blivende effekt. Det skønnes umiddelbart, at der vil være behov for reduktion i den eksterne belastning til Lyngby Sø. Det anbefales dog, at dette belyses nærmere. 5 FORESLAG TIL SUPPLERENDE FORUNDERSØGELSER Der ovenfor peget på nogle forhold, som det kunne være af interesse af få belyst, for nærmere at kunne vurdere nødvendige indgreb, der bør gennemføres før eller samtidig med en eventuel biomanipulation i søsystemerne. Det drejer sig primært om: Nærmere analyse af næringsstofbelastning og balance samt forventelige fremtidige koncentrationer i Lyngby Sø. Vurdering/undersøgelse af i hvilken udstrækning den interne belastning i søerne er forårsaget af fiskearters ophvirvling af sedimentet, henholdsvis af fosforfrigivelse fra uforstyrret næringsrigt sediment. 6 OVERSLAG FOR OMKOSTNINGER I FORBINDELSE MED INDGREB VED BIOMANIPULERING I forbindelse med gennemførelse af projektet Rent vand i Mølleåen for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen i foråret 2007 (Ref. 14) blev det vurderet, at et biomanipuleringsindgreb i Lyngby og Bagsværd Sø samlet vil kunne gennemføres indenfor en budgetramme på ca. 8 mill. kr. Biomanipulationsindgrebet er skønnet til at strække sig over 2-3 år. Det skønnes, at halvdelen af omkostningerne vil gå til indgrebet i Bagsværd Sø, som er lidt større end Lyngby Sø. Til gengæld vil det være vanskeligere at gennemføre indgrebet i Lyngby Sø, da de komplicerede forhold i Lyngby Åmose vil kræve øgede ressourceforbrug. Imidlertid skal det understeges, at der vil være behov for et samlet og samtidigt indgreb i de to søer. Forinden iværksættelse af biomanipuleringsindgrebet skal det sikres, at såvel ekstern belastning (primært regnvandsbetinget) som intern belastning (fra søbunden) er nedbragt tilstrækkeligt. Den interne belastning kan, som nævnt ovenfor, bl.a. nedbringes ved at gennemføre en aluminiumbehandling af søerne inden et biomanipuleringsindgreb iværksættes. I forbindelse med projektet Rent vand i Mølleåen (Ref. 14) blev det skønnet, at en aluminiumbehandling af Lyngby Sø kunne gennemføres inden for en beløbsramme på 1,8 mill. kr. En aluminiumbehandling af Bagsværd Sø skønnes at kunne gennemføres indenfor en beløbsramme på omkring 3,7 mill. kr. 12

16 REFERENCER /1/ Danmarks Miljøundersøgelser 1999: Danske søer og deres restaurering. Temarapport fra DMU 24/1999. Miljø- og Energiministeriet, DMU. /2/ Jeppesen E., M. Søndergaard, B. kronvang, J.P. Jensen, L.M. Svendsen, T.L. Lauridsen (1999): Lake and catchment management in Denmark. Hydrogiologia 395/396: /3/ Købehavns Amt, 2001: Overvågning af Bagsværd Sø år Teknisk Forvaltning, Jord- og Vandafdelingen. /4/ Købehavns Amt, 2002: Vandmiljøovervågning. Bagsværd Sø Teknisk Forvaltning, Jord- og Vandafdelingen. /5/ Købehavns Amt, 2003: Vandmiljøovervågning. Bagsværd Sø Teknisk Forvaltning, Jord- og Vandafdelingen. /6/ Købehavns Amt, 2004: Vandmiljøovervågning. Bagsværd Sø Teknisk Forvaltning, Jord- og Vandafdelingen. /7/ Købehavns amt 2001: Bagsværd og Lyngby søers fiskebestande, Rapportudsnit udleveret af Københavns Amt. /8/ Vandkvalitetsinstituttet, ATV, 1986: Bagsværd Sø Rapport til Hovedstadsrådet. /9/ VKI, 1991: Forundersøgelser for restaurering af Bagsværd Sø. Sedimentfjernelse. Rapport til Gladsaxe kommune. /10/ DHI - Institut for Vand og Miljø, 2002: Databearbejdning Lyngby Sø, Notat til Københavns Amt. /11/ Søndergård, Martin, 2007: Næringsstofdynamik i søer med fokus på fosfor, sedimentet og restaurering af søer. Doktor Disputats 2007, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet. /12/ DHI, 2005: Vurdering af mulighederne for restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation. Notat til Gladsaxe Kommune, August /13/ Fiskeriøkologisk Laboratorium, 2005: Miljøtilstanden i Bagsværd Sø - Københavns Amt. Undersøgelse af biologiske og vandkemiske forhold i en ekstensiv-1 sø, iht. Det nationale Overvågningsprogram (NOVANA). Rapportudkast til Københavns Amt, december /14/ DHI - Institut for Vand, Miljø og Sundhed, 2007: Rent vand i Mølleåsystemet. Rapport til Skov- og Naturstyrelsen. Landsdelcenteret Nordsjælland, juni