Rapport. 3-timersmøder Regionshospitalet Randers 2015

Transkript

1 Rapport 3-timersmøder Regionshospitalet Randers 2015 Udarbejdet November 2015 af: Ann Meldgaard Nielsen HR konsulent Tlf: Anita Sørensen Uddannelseskoordinerende Overlæge Tlf:

2 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Formål... 3 Metode... 3 Resultater Ændringsforslagenes indhold... 6 Daglig vejledning / supervision... 6 Kompetenceudvikling og kompetencevurdering... 7 Introduktion... 7 Vejledersamtaler, uddannelsesplaner og karrierevejledning... 8 Formaliseret undervisning... 8 Konferencer... 8 Forskning... 8 Arbejdstilrettelæggelse... 8 Uddannelsesmiljø... 9 Postere... 9 Opfølgning på resultater fra Konklusion Perspektivering

3 Baggrund Afholdelse af 3 timers møder i januar kvartal er nu blevet en tilbagevendende begivenhed på Regionshospitalet Randers (RRA). I 2012 var temaet: Hvordan kan arbejdstilrettelæggelsen understøtte uddannelsen på afdelingen uden at patientbehandlingen kompromitteres og i 2013: Vejledning og supervision - Hvordan kan vejledning v. hovedvejleder (herunder samtaler, uddannelsesplaner og karrierevejledning) samt den daglige supervision optimeres?. I 2014 var der ikke noget fast tema. I forlængelse af, at der på hospitalet gennem det sidste år er blevet arbejdet med vejledning, besluttede Det Lægelige Uddannelsesråd, at temaet for 3-timers møderne i 2015 skulle være feedback og supervision. Formål Formålet med 3-timers møder er, at yngre læger drøfter uddannelsesmiljøet i egen afdeling og får mulighed for ud fra deres erfaringer at udvikle idéer til forbedringer i en form, hvor de bliver hørt af afdelings- og hospitalsledelsen. 3-timers møderne giver afdelingsledelserne konkret viden om og mulighed for prioritering af nye uddannelsestiltag. På hospitalsniveau giver formen mulighed for videndeling på tværs af afdelinger og input til fremtidige indsatsområder. Metode På baggrund af erfaringer fra de første 3-timers møder på RRA blev det i Det Lægelige Uddannelsesråd besluttet, at kun uddannelsesgivende afdelinger, som har mindst 2 uddannelseslæger ansat, afholder 3-timers møde. 3-timers møderne er tilrettelagt, således at de yngre læger (YL) først bruger 5 min. hver for sig til at reflektere over nedenstående spørgsmål og herefter interviewer hinanden to og to i 2 x 20 min. Ud fra følgende spørgsmål: Når du tænker tilbage på dine oplevelser som uddannelseslæge i den afdeling, du er i nu, og de afdelinger du har været på tidligere, hvilke 2-3 gode oplevelser vil du så fremhæve (i det hele taget og i forhold til årets tema)? Hvad gjorde du, og hvad gjorde andre (ledelsen, den uddannelsesansvarlige overlæge, din vejleder, den uddannelseskoordinerende yngre læge, andre overlæger/afdelingslæger/yngre læger), der bidrog til, at det blev til gode oplevelser? Har du forslag til ændringer, som kan medvirke til at styrke uddannelsen på afdelingen? Hvilken effekt vil ændringerne kunne få? Derefter går de sammen 2-4 par, hvor de fremlægger deres gode og mindre gode oplevelser og forslag til ændringer. Herefter formuleres gruppens forslag til ændringer, der vil gøre en forskel, eller som formodes at ville gøre det. Disse nedfældes i et fællesreferat. I modellen for 3-timers møder udarbejdet af Aalborg Universitetshospital 1 er fællesreferatet opdelt i et fællesreferat 1 med overskriften Hvad kan vi selv gøre, og et fællesreferat 2 med overskriften Hvad håber vi andre tager fat på/hjælper med. Siden 2013 har der på RRA kun skulle udarbejdes eet fællesreferat med alle ændringsforslag. I det nye fællesreferat skal YL angive Hvilke ændringsforslag har I? Hvilken effekt forventer I, de enkelte forslag kan have? 3

4 Hvem skal involveres? Dette betyder, at YL s mulighed for angivelse af tidsperspektiv for ændringernes iværksættelse er fjernet, så dette kun fremgår af den kommenterede handleplan, idet det er vurderet, at fastlæggelse af tidsperspektiv i de fleste tilfælde alligevel kræver ledelsens involvering. De yngre lægers forslag fra fællesreferatet drøftes på et fællesmøde (1 time) blandt alle afdelingens læger højst 4 uger efter 3-timers mødet med henblik på, at afdelingens øvrige læger tager medansvar for den videre proces. Efter fællesmødet afholder den uddannelsesansvarlige overlæge (UAO) og den uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) et møde med afdelingsledelsen. Mødet indledes med, at der følges op på sidste års handleplan med henblik på, hvilke forslag der er iværksat, og hvilken effekt / hvilket resultat, der er set. I det oprindelige koncept fra Aalborg Universitetshospital sker opfølgningen blandt de yngre læger på det følgende års 3-timers møde. På RRA er dette imidlertid flyttet til mødet med afdelingsledelsen med henblik på at sikre, at opfølgningen sker på ledelsesniveau, hvor det endelige ansvar for uddannelsesforhold og miljø er placeret. Desuden vil en stor del af de yngre læger være skiftet ud, når der er gået et år. 3-timers møderne er en temmelig ressourcekrævende proces, hvorfor det er vigtigt, at der også skabes konstruktive og varige ændringer i forlængelse heraf. I forlængelse af opfølgningen på sidste års handleplan, laves den nye handleplan, som skal indeholde Alle de ændringsforslag, YL har fremsat Initiativer til imødekommelse af ændringsforslag eller argumenter for, hvorfor ændringsforslag ikke kan imødekommes Tidsperspektiv og ansvarlig for iværksættelse af hvert enkelt ændringsforslag Tidsperspektiv og ansvarlig for opfølgning (foretages senest i forbindelse med næste års 3-timers møde) Både for 2014 og 2015 var det besluttet, at hver afdeling skulle fremlægge deres resultater i poster-form på et møde i Det lægelige Uddannelsesråd. Udover at tjene som grundlag for præsentation af afdelingernes resultater, giver posterfremlæggelserne en til to udvalgte yngre læger i hver afdeling mulighed for at træne den akademiske lægerolle (fremstilling og/eller præsentation af poster). Nærværende rapport er udarbejdet på baggrund af de fællereferater og kommenterede handleplaner, som afdelingerne har indsendt til hospitalets uddannelseskoordinerende læge (UKO). Undervejs præsenteres også de enkelte afdelingers posters. Resultater 2015 Klinisk Biokemisk afdeling var den eneste afdeling, som i januar kvartal 2015 ikke havde mindst 2 uddannelseslæger, og derfor ikke deltog. Alle øvrige uddannelsesgivende afdelinger valgte at deltage, hvilket giver en deltagelsesprocent på 100 %. De deltagende afdelinger var: 4

5 Afdeling for Folkeundersøgelser (AF) Anæstesiologisk afdeling Billeddiagnostisk afdeling (BDA) Børneafdelingen Gynækologisk/Obstetrisk afdeling Kirurgisk afdeling Medicinsk afdeling Ortopædkirurgisk afdeling Patologisk Institut Alle afdelinger undtagen Ortopædkirurgisk afdeling indsendte fællesreferat. Alle afdelinger indsendte kommenteret handleplan, og alle afdelinger fraset BDA havde fulgt op på sidste års 3-timers møder, som foreskrevet i handleplansskabelonen. Alle afdelinger fraset BDA og Patologisk Institut fremstillede posters til fremlæggelse af deres resultater på et møde i Det Lægelige Uddannelsesråd i juni BDA var på dette tidspunkt desværre ikke færdige med den samlede proces og kunne derfor ikke præsentere deres resultater, og både Medicinsk afdeling og Patologisk Institut var desværre forhindrede i at deltage. I alt deltog 15 personer i fremlæggelserne. Fordi Ortopædkirurgisk afdeling ikke indsendte fællesreferat, kendes antal af yngre læger, der deltog i denne afdelings 3-timers mødet, ikke. Fra de øvrige afdelinger deltog i alt 67 yngre læger (KBU-læger, I-læger, H-læger, AP-læger (læger ansat i hoveduddannelse i specialet Almen medicin), afdelingslæger og læger i uklassificerede stillinger. Med fællesreferaterne indkom i alt 67 ændringsforslag, men Ortopædkirurgisk afdeling oplyste 8 forslag i handleplanen, hvorfor der må være fremsat mindst 75 forslag. Antal forslag pr. afdeling varierede fra 4 til 14. I gennemsnit indkom der 8,3 forslag pr. deltagende afdeling. 7 af de 8 afdelinger, som havde indsendt både fællesreferat og handleplan, havde medtaget alle ændringsforslag i handlingsplanen. Børneafdelingen havde medtaget 1 forslag mere i den kommenterede handleplan, end der var fremsat i fællesreferatet. I alt var der således blevet fremsat mindst 75 forslag i fællesreferaterne. Heraf blev ekstra medtaget i de kommenterede handleplaner, hvilket svarer til 95%. 70 af de 71 (99%) forslag, der var medtaget i de kommenterede handleplaner, blev imødekommet (delvist imødekomne forslag er medtaget som imødekomne). 1 (1%) forslag fra Gynækologisk/obstetrisk afdeling af de i alt 71 medtagne forslag blev ikke imødekommet. For første gang blev der i år angivet tidsperspektiv og ansvarlig for iværksættelse for alle de imødekomne forslag på nær et forslag fra Børneafdelingen. Tidsperspektiv og ansvarlig for opfølgning var også angivet for alle forslag, fraset Medicinsk afdeling, som kun havde angivet tidspunkt. Tabel 1 på næste side viser antal og procentandel af forslag, som blev medtaget hhv. ikke blev medtaget i de kommenterede handleplaner, samt antal og procentandel af forslag, som blev imødekommet hhv. ikke imødekommet. 5

6 Tabel 1 Antal forslag i fællesreferater og kommenterede handleplaner Afdeling Antal forslag i fællesreferat Antal forslag medtaget i handleplan Antal forslag ikke medtaget i handleplan Antal imødekomne af forslag medtaget i handleplan Antal ikke imødekomne forslag af forslag medtaget i handleplan AF 5 5 = 100% 0 = 0% 5 = 100% 0 = 0% Anæstesi = 100% 0 = 0% 12 = 100% 0 = 0% BDA 4 4 = 100% 0 = 0% 4 = 100% 0 = 0% Børneafd 7 8* = 114% 0 = 0% 8 = 114% 0 = 0% Gyn/obs 7 7 = 100% 0 = 0% 6 = 86% 1 = 14% Kirurgisk = 100% 0 = 0% 11 = 100% 0 = 0% Med afd 7 7 = 100% 0 = 0% 7 = 100% 0 = 0% Ortopæd Ikke indsendt 8 =?% Ukendt 8 = 100% 0 = 0% Pat Inst 14 9 = 64% 5 = 36% 9 = 100% 0 = 0% I alt Min Min = 99% 1 = 1% * Der var i handleplanen anført et forslag, som ikke fremgik af fællesreferatet Ændringsforslagenes indhold Som de foregående år er alle de med fællesreferaterne indkomne forslag - undtagen de mest afdelingsspecifikke - generaliseret og oplistet i årets rapport. Det ene ekstra forslag fra Børneafdelingen, som ikke fandtes i fællesreferatet men var tilføjet handleplanen er også medtaget. Listen er tænkt som et idékatalog, andre afdelinger kan hente inspiration fra. Temaet for dette års 3-timers møder var som nævnt: Feedback og supervision, hvilket der indkom mange forslag til. Herudover var der i år også mange forslag, der omhandlede kompetenceudvikling og kompetencevurdering. Derfor er forslagene denne gang sorteret under emnerne Daglig vejledning / supervision Kompetenceudvikling og kompetencevurdering Introduktion Vejledersamtaler, uddannelsesplaner og karrierevejledning Formaliseret undervisning Konferencer Forskning Arbejdstilrettelæggelse Uddannelsesmiljø Ortopædkirurgisk afdeling havde ikke indsendt fællesreferat, så her er forslagene fra handleplanen anvendt. Daglig vejledning / supervision Bagvagt i tilstedeværelse Definition af vagtforløb og struktur - morgen, middag og vagtskift - status på alle patienter inden bagvagten tager hjem - opkald om aftenen med henblik på opfølgning og sparring - gennemgang 1 supervisionspatient dagligt Der er generelt brug for at: - BV bruger tid i akutafdelingen til at supervisere FV - seniorer går ind på endoskopistuerne og superviserer yngre kollegaer 6

7 - man på stuegang superviser hinanden (også at YL superviser hinanden) - speciallægerne i ambulatorier har tid til at hjælpe YL ved behov Øget fokus på læring i vagten. Oplæring af YL og KBU implementeres i akutafdeling. Forvagter/mellemvagter skal kunne se orange/røde patienter under tæt supervision Prioriteret forstuegang (ikke nødvendigt med forstuegang på de patienter som speciallægerne skal se bliver for tidskrævende) YL oplever sig nogle ladt alene tilbage på stuegang efter kl. 14, hvor de også mangler supervision og feedback. Mere konstruktiv supervision i skadestuen evt. bedside undervisning Vagtholdet skal mødes i skadestuen, og gennemgå den kommende vagt Bedre supervision af de nye yngre kollegaer i kirurgisk ambulatorium Supervision ved YL 3. el 4. år afhængigt af niveau og interesse Mere feedback på makrobeskrivelser eller vejleder samler feedback fra teamet med henblik på makro- (og mikro)-beskrivelser ved vejledningsmøder Aftale tidspunkt for evt. supervision, hvis der er noget, der er klar til supervision fra dagen før Bedre feedback-kultur Debriefing af afgående forvagt Konsensus om blok-anlæggelse sidst i introuddannelsen: Metode, hvilke blok, supervision Konsensus om anlæggelse af torakalt EDK nice to have kompetence? Fastholdelse af daglig afholdelse af middagskonference på ITA Boligvagt til stede ved afholdelse af aften-overlevering Medvisitation til ITA Mulighed for Sign I i vagten af udvalgte undersøgelser Kompetenceudvikling og kompetencevurdering Manglende fokus på opnåelse af kompetencer underskrifter for bestemte delmål/- kompetencer. Kvartalsvis gruppeevaluering/test af yngre lægers viden i 4 forskellige emneblokke evalueringsgruppen skal bestå af relevante speciallæger Mundtlig forventningsafstemning, men begge veje. Behov for aftale om feedback, supervision, hvor mange præparater pr uge, evt. forslag til struktureret indlæring (YL afhængigt), og hvordan det er vigtigt at få lært at prioritere. Kort skriftlig videreformidling til de øvrige i teamet At operative indgreb bliver bedre fordelt blandt HU- og intro-læger til deres gældende niveau specielt ved morgen-konferencen og i skemaet Der ønskes sammenhængende forløb på fast afsnit i en fast periode Modellen for YL-endo/reuma ambulatorie bør udbredes til de andre YL-amb (der er ikke sat patient af til den yngre læge men de findes fra overlægens spor og i samarbejde med overlægen lægges en plan) Differentieret rul drøftes skal sikre at AP-læger får alle ambulatoriespor Skadekort u/røntgen skal gennemgås af speciallæge eller kursist Involvering af forvagten i stuegang Mere leder/adm til YL, fx udfærdigelse af E-dokumenter ledvæske, sektioner, introduktionsmateriale mv. Oplæsning af dagsskemaet om morgenen, så der evt. kan laves aftale om skift. Eller man kan sammen med anden-udskærer se på, hvad der er i udskæringen og derpå aftale Som YL at få mulighed for at se cervixcytologi Introduktion Tjekliste for intro af nye læger Optimering af oplæring i vaginal ultralydsscanning for nyansatte læger 10 superviserede vaginale ultralydsscanninger i løbet af introduktionsperioden 7

8 Fast skemalagt følgedag med supervision til funktioner i ambulatorium, sengeafdeling, akutfunktion Intro-instruks til afdelingen (for yngre læger) gerne på hjemmesiden At man som yngre læger har fokus på at sikre at nye kollegaer bliver budt velkommen/ introduceret/oplært til de funktioner de er sat til Bedre skriftlig introduktion af sygehuset og afdelingen Bedre struktur på introdage når man starter på afdelingen Overvældende at gå stuegang for den nye læge. Mulighed for introduktion til stuegang, superviseret stuegang og gradvis stigende antal patienter. Undervisning i objektiv undersøgelse i nye kollegaers introduktionsuge Skriftlig introduktion til afdelingen, med link til vigtige dokumenter som fx E-dok, tidsskrifter, hjemmesider, formalia ved obduktioner, mikroskopi etc. Skriftlig introduktion til teams fx ved tovholder på teamet (evt. yngste speciallæge) Overlevering fra ældste forvagt til yngste forvagt af de obligatoriske elementer i introen (mini CEX, Generel Vurdering og kompetencekort) indenfor de første 6 uger Vejledersamtaler, uddannelsesplaner og karrierevejledning Tid afsat til vejledersamtale inkl. udarbejdelse af individuelle uddannelsesplaner med henblik på at opfylde kompetencemål Introsamtalen skemalægges i introperiodens 10 vagtfrie arbejdsdage Formaliseret undervisning Genindføring af bedside-undervisning som speciallægen (der har været på vagt natten over) kan vælge en patient til det afgående vagthold. Undervisning fra Der er god supervision ved sektionerne både med og uden handsker systematisk og grundig. Alle YL vil gerne overvære supervisionen Ændre emner for torsdagsundervisning Fast fagligt punkt på speciallægemøde Torsdags undervisning holdt af speciallæger mere regelmæssigt Konferencer Forvagten fremlægger alle akutte patienter, man selv har været involveret i Ugens cardiotocografiske case (CTG) Øge konferencernes læringsværdi med mere feedback til YL uden deltagelse af andre faggrupper Røntgenkonferencen bør udnyttes bedre i uddannelses øjemed med gennemgang af normale og patologiske fund Middagskonference ønskes møde med speciallægerne på alle medicinske stuegangsafsnit for at drøfte svære problemstillinger i plenum Mere grundig gennemgang af 1-2 røntgenbilleder til morgenkonference Effektuere daglige konferencer i konf rummet Forskning Lettere tilgængelighed for forskningssupervision Arbejdstilrettelæggelse Tildele og definere ansvarsområder for den enkelte uddannelseslæge Ledelsesfordeling med henblik på større tilgængelighed Mulighed for at deltage i møder i fora som fx Styregruppen for screeningsprogrammer og lignende Prioritering af scenarietræning, supervisionsambulatorie, kursusdage, morgenundervisning og supervision Intet dagarbejde bør starte før morgenkonferencen er afsluttet 8

9 At alle kun er allokeret til en funktion af gangen/dagen At yngre læger tildeles uddannelsesdage Inddragelse af R1 / afdelingslæger i ansvarsområder i samspil med overlæger Flere konferencer for især I-læger ALTID en yngre læge sat af til gennemlysning Uddannelsesmiljø Klare udmeldinger og aftaler om arbejdsopgaver herunder ansvar og forventningsafstemning At alle yngre læger får tildelt DECT-telefon eller kode så man kan få fat i seniorer og selv kan kontaktes Holdånd ønskes på stuegang for at sikre feedback på de sidste patienter Mikroskopi diktering af præparater før supervision, når der er nået et vist niveau Fremvisning af præparater ikke skemalagt, men spontant Vidensbakke til YL heri kan lægges sjove, flotte, spændende præparater. Kan dykkes ned i hvis man afventer supervision, el.lign. YL møder fx et fælles frokostmøde 1 gang om måneden Postere På de næste sider præsenteres afdelingernes postere. 9

10 3-timers møde 2015 Afd. for Folkeundersøgelser, Regionshospitalet Randers Fokusområde: Supervision og feedback Forslag fra YL Tildele og definere ansvarsområder for den enkelte uddannelseslæge Klare udmeldinger og aftaler om arb.opgaver herunder ansvar og forventningsafstemning Ledelsesfordeling med henblik bedre supervision i Afdelingsledelsen og på større tilgængelighed Mulighed for at deltage i møder i fora som fx Styregruppen for Screeningsprogramme og lignende Lettere tilgængelighed for forskningssupervision Implementeringstiltag AL sørger for et screeningsprogram pr uddannelseslæge + rugbrødsopgaver hvis muligt samt tydeligere afgrænsning af arbejdsfordeling ml. ACfuldmægtig og YL. YL selv opsøgende ift arbejdsopgaver. YL selv ansvarlige for aftale om selvstændighed >< supervision samt udpegning af situationer, som kræver afklaring i overlægegruppen. Fremover deltager en YL pr. møde i Styregr. for Screeningsprogrammer. Derudover indtænkes YL i relevante punkter ved dialogmøder med HL. Betragtes som løst når den forskningsansvarlige medarbejder er tilbage fra barsel 1. aug

11 Fokusområde: Supervision og feedback Fokusområder for Afdelingslæger og 1. Reservelæger. Ændringsforslag Forventet effekt Hvem skal involveres Nr. 1 Nr. 2 Effektuere daglige konferencer i konference rummet Ændre emner for torsdagsundervisning Faglig diskussion af relevante patienter Flere og andre interessante emner der kan give ophav til diskussion Yngre Læger, ITA ledelsen Yngre Læger, Carsten Poulsen Nr. 3 Fast fagligt punkt på speciallægemøde Erfarings- og vidensdeling. Bagvagtsgruppen Nr. 4 Inddragelse af R1 / afdelingslæger i ansvarsområder i samspil med overlæger Indsigt for YL i varetagelse af specifikke ansvarsområder Afdelingsledelsen Fokusområder for Reservelæger Ændringsforslag Forventet effekt Hvem skal involveres Nr. 1 Nr. 2 Konsensus om blokanlæggelse sidst i introuddannelsen: Metode, hvilke blok, supervision Konsensus om anlæggelse af torakalt EDK nice to have kompetence? Bedre supervision og mulighed for anlæggelse af flere forskellige blok Speciallæger Afklaring, bedre supervision Speciallæger Nr. 3 Fastholdelse af daglig afholdelse af middagskonference på ITA Konkret feedback på stuegang Speciallæger + afdelingsledelse Nr. 4 Boligvagt til stede ved afholdelse af aftenoverlevering Mulighed for læring ved aftenens OP-program Speciallæger Nr. 5 Medvisitation til ITA Læring i visitation Bagvagter Nr. 6 Kort feedback efter endt Øget læring for alle vagt samt øget feedback fra yngre læger Alle Nr. 7 Medinddragelse af yngre læger i følgende dags OPprogram evt. ved opkald til Mulighed for forberedelse Nr. 8 Overlevering fra ældste forvagt til yngste forvagt af de obligatoriske elementer i introen (mini CEX, Generel Vurdering og kompetencekort) indenfor de første 6 uger Større udbytte af mini-cex og Generel Vurdering. Uddeling af guldkorn Hurtigere i gang med kompetencekort. Forvagter Thomas Troelsen

12 3-timers møde 2015 Børneafdelingen Afdeling, Regionshospitalet Randers Fokusområde: Supervision og feedback Implementeringstiltag: Bagvagt i 24 timer tilstedeværelse Definition af vagtforløb og struktur -Morgen, middag og vagtskiftekonferencer -Status på alle patienter inden bagvagten tager hjem -Opkald til FV om aftenen mhp opfølgning og sparring -Gennemgang af patienter ved bagvagt 1 supervisionspatient dagligt til alle YL Tid afsat til vejledersamtale Prioritering af scenarietræning, kursusdage, supervisionsambulatorie, morgenundervisning og supervision. Tjekliste for intro af nye læger Forbedring af Feedback kultur via undervisningsforløb om kommunikation og feedback. (Er planlagt) Udpege en ansvarlig for debriefing af afgående forvagt (sættes i konferenceskabelon) som udgangspunkt afgående af- eller tilgående bagvagt 12

13 3-timers møde 2015 Gynækologisk/obstetrisk afd, Regionshospitalet Randers Fokusområde: Supervision og feedback Feedback: 1. Forvagten fremlægger ved konferencen de patienter de har været involveret i i vagten og får feedback af seniore læger/alle tilstedeværende på diagnostik og behandlingsplan. 2. Ugens CTG (cardiotocografi) gennemgås systematisk ved morgenkonference af introlæge, HU læge eller AP læge. Kort anamnese og fødselsresultat. Skemalægges af UKYL som andre morgenindlæg af 10 mins varighed. 3. Introsamtalen med hovedvejleder skemalægges i introperioden (10 vagtfri hverdage ved ansættelsens start) Supervision: 1. Optimering af den praktiske oplæring i vaginal ultralydsscanning. Knap -kursus og gennemgang af de hyppigste problemstillinger ved HU-læger, sonografer og overlæger. UAO uddelegerer via e- mail til de personer, der er tilstede de pågældende dage. Navn på den ansvarlige påføres den nyansatte læges introprogram, så aftalen kan overholdes. 2. Den nyansatte læge dokumenterer over for hovedvejleder eller UAO 10 superviserede vaginale ultralydsscanninger i løbet af introperioden 13

14 3-timers møde 2015 Kirurgisk afdeling K, Regionshospitalet Randers Fokusområde: Supervision og feedback Fremhævede implementeringstiltag: Alle må kun have 1 funktion i dagstid, ikke dobbeltfunktioner. Fokus på supervision i dagligdagen: 1. BV bruger tid i akutafdelingen til at supervisere FV 2. Seniorer går ind på endoskopistuerne og superviserer yngre kollegaer 3. At man på stuegang superviser hinanden (også at YL superviser hinanden) 4. Speciallægerne i ambulatoriet har tid til at hjælpe YL ved behov. Fast skemalagt introduktion til alle nye YL i både: Forvagt Ambulatorier Stuegang Operative indgreb fordeles blandt YL efter evner/interesser ved gennemgang af dagens OP programmer. Røntgen konferencen udnyttes bedre i uddannelsesøjemed med gennemgang af normale og patologiske fund. Alle yngre læger får tildelt DECT-telefon eller kode så man kan få fat i seniorer og selv kan kontaktes 14

15 3-timers møde 2015 Medicinsk afdeling, Regionshospitalet Randers Fokusområde: Supervision og feedback 1. Struktureret kompetence-vurdering for HU læger, AP læger, I-læger henholdsvis. 2. Øget læring i vagten; Mellemvagten skal kunne se orange/røde patienter under supervision. 3. Daglig bed-side-undervisning ved vagthavende speciallæge efter vagten. 4. Der ønskes sammenhængende forløb på fast afsnit i en fast periode 5. Optimering af stuegangsfunktion for YL Introduktion til stuegang Superviseret stuegang Gradvis stigende antal patienter til stuegang Middagskonference med speciallæge Differentieret forstuegang 6. YL ambulatoriespor, hvor speciallæge og I-læge deles om sporet 7. Flere ambulatoriedage til AP læger 15

16 3-timers møde 2015 Regionshospitalet Randers Ortopædkirurgisk Afdeling - supervision og feedback Morgenkonference: Stuegang: Operationsgangen: Sektorinddeling: Skadestuen: - konstruktiv feedback - undervisning - ansvar for egne patienter - FV har fået stuegangsfunktion - supervision er blevet en selvfølge - høj faglig standard - mesterlære - tandemambulatorie - ansættelse af overlæge der oplærer og superviserer nye FV 16

17 Opfølgning på resultater fra 2014 I den kommenterede handleplan for 3-timers møderne i 2015 blev afdelingerne ligesom de foregående to år bedt om at følge op på handleplanen fra året før. Alle afdelinger, fraset BDA, havde fulgt op på sidste års handleplan. Ifølge de kommenterede handleplaner blev i alt 65 ud af 71 fremsatte forslag imødekommet eller delvist imødekommet i Heraf blev der fulgt op på 61 forslag. Af dem er 49% (30 forslag) gennemført og yderligere 22 (36%) er på vej til at blive gennemført eller delvist gennemført. Sammenlagt er hele 85% (52 forslag) af de imødekomne forslag fra 2014 altså gennemført eller i gang med at blive gennemført. Det svarer til 73% af de forslag, der var medtaget i de kommenterede handleplaner i Tabel 2 viser antal af imødekomne forslag fra 2014, som der er fulgt op på hhv. er blevet gennemført. Tabel 2 Antal imødekomne, opfulgte og gennemførte forslag fra 2014 Afdeling Antal imødekomne/ alle forslag i handleplan 2014 Antal imødekomn e forslag, der er fulgt op på i 2015 Antal gennemførte forslag, af forslag der er fulgt op på Antal forslag, der er delvist gennemført eller på vej til at blive gennemført Samlet antal forslag, der er gennemført eller på vej til at blive det Anæstesi 12/12 12 = 100% 12 = 100% 0 = 0% 12 = 100% BDA 7/8 0 = 0% Ukendt Ukendt Ukendt Børneafd 11/13 12 = 92% 4 = 33% 5 = 42% 9 = 75% Gyn/obs 3/5 4 = 100% 0 = 0% 3 = 75% 3 = 75% Kirurgisk 11/11 11 = 100% 1 = 9% 8 = 73% 9 =82% Med afd 10/10 10 = 100% 7=70% 2=20% 9=90% Ortopæd 3/3 3 = 100% 2 = 66% 1 = 33% 3 = 100% Pat Inst 8/9 9 = 100% 4 = 44% 3 = 33% 7 = 78% I alt 65/71 61 = 94% 30 = 49% 22= 36% 52= 85% Konklusion I 2015 var der 9 uddannelsesgivende afdelinger med 2 eller flere uddannelseslæger, som alle valgte at deltage, hvilket igen i år giver en deltagelsesprocent på 100 %. Der indkom i alt 75 ændringsforslag med fællesreferaterne, hvoraf hele 71 (95%) forslag blev medtaget i de kommenterede handleplaner, og ikke mindre end 70 af de 71 (99%) forslag blev imødekommet eller delvist imødekommet. Der indkom rigtig mange velbegrundede ændringsforslag i forhold til det fastlagte tema Feedback og supervision. Ser man på tværs af disse forslag, handler de især om at skabe flere og gerne faste krydspunkter mellem de daglige vejledere og uddannelseslægerne. Vigtige krydspunkter er især konferencer, parallel ambulatorier og stuegang samt operationer. Det er altså i høj grad et spørgsmål om i afdelingernes arbejdstilrettelæggelse at tilgodese de yngre lægers ønske om og behov for supervision. I det omfang dette imødekommes, kan det forventes at bidrage til, at de yngre læger kan uddrage mere og hurtigere læring af det arbejde, de udfører samtidig med, at det bidrager til at øge patientsikkerheden. Som noget nyt er der i år også indkommet mange forslag, der handler om uddannelseslægernes kompetenceudvikling og kompetencevurdering. De yngre læger stiller forslag til, hvordan arbejdsopgaverne i højere grad kan tilpasses den enkelte læges 17

18 niveau, så kompetenceudviklingen målrettes den enkeltes niveau i speciallægeuddannelsen foruden de individuelle erfaringer. De yngre læger kommer også med en del forslag til forbedring af introduktionen ude på de enkelte afdelinger. Dette skal bidrage til, at kompetenceudviklingen sker hurtigere og mere målrettet især i forhold til de arbejdsfunktioner, lægen umiddelbart efter introduktionen skal kunne varetage. Derudover vil de yngre læger gerne have skriftlige instrukser, som kan støtte dem i deres kompetenceudvikling ikke mindst i introduktionsperioden. Vedrørende vejledersamtaler foreslås igen i år tid afsat til vejledersamtaler - gerne i form af skemalægning af samtalerne. Dette er i fuld overensstemmelse med én af de konklusioner, der blev draget på det eftermiddagsmøde, der blev afholdt for UAO er og UKYL er i efteråret 2014 med temaet: Hvilke fælles tiltag vil vi sætte i værk med henblik på at øge kvaliteten af den formelle vejledning? Her blev det besluttet at arbejde for et minimum antal vejledningssamtaler afhængig af niveau i speciallægeuddannelsen og ansættelsesvarigheden. Dette samt anbefalet tidspunkt for de forskellige vejledersamtaler er blevet beskrevet i en vejledning og lagt på vores hjemmeside. Det er nu op til afdelingerne at sørge for, at det bliver implementeret. Der er indkommet få forslag vedr. konferencer. Disse omhandler alle en bedre udnyttelse af det store læringspotentiale, som konferencerne rummer, bl.a. gennem større inddragelse af de yngre læger i fx fremlægning af patienter. Der er også indkommet forholdsvis få forslag vedr. formaliseret undervisning, hvilket muligvis kan skyldes at afdelingerne gennem de seneste år gjort meget ud af at få tilrettelagt faste undervisningsseancer. Enkelte steder kan der dog stadig være udfordringer i forhold til så også at få prioriteret afviklingen af den planlagte undervisning i en travl hverdag. Derudover ønskes der mere bedside-undervisning. Vedrørende forskning er der kun indkommet 1 enkelt forslag. Dette kan måske skyldes, at det ikke har højeste prioritet i de yngre lægers bevidsthed, når de er blevet bedt om at komme med forslag til forbedring af feedback og supervision. Forslagene vedr. arbejdstilrettelæggelse er blevet færre end tidligere og handler ikke overraskende om, at aktiviteter af særlig uddannelsesmæssig interesse som fx undervisning og supervision altid bør prioriteres, hvilket jo altid er en udfordring i en dagligdag, hvor der ofte er forfald i lægegruppen pga. sygdom, ferie, kurser mv. Vedrørende uddannelsesmiljø er der bl.a. ønsker om mere klare udmeldinger om ansvar og tydeligere forventningsafstemning i forhold til opgaver og ansvar. Derudover er der også et ønske om mere holdånd at alle hjælper hinanden til alle opgaver er løst. I 2014 blev der i alt fremsat 84 forslag i fællesreferaterne. Af disse blev 65 forslag imødekommet eller delvist imødekommet. Af disse er der i forbindelse med udarbejdelse af dette års kommenterede handleplan, blevet fulgt op på 61 forslag, og 52 af dem viser sig nu at være blevet gennemført, er delvist gennemført eller på vej til at blive gennemført. Således ser i alt 62% af alle fremsatte forslag og 80 % af alle imødekomne forslag ud til at blive gennemført i et eller andet omfang. 3-timers møderne ser altså ud til at medføre store forandringer i den lægelige videreuddannelse, som foregår på afdelingerne. 18

19 Perspektivering I 2009 blev det første 3-timers møde afviklet på RRA. Det lå herefter stille for først i 2012 at blive genindført. Siden er møderne afholdt hvert år i januar kvartal. I 2014 var der intet fast tema, men ellers har følgende temaer har været på dagsordenen: Hvordan arbejdstilrettelæggelsen kan understøtte uddannelsen uden at patientbehandlingen kompromitteres? Vejledning og supervision hvordan kan vejledning v. hovedvejleder (herunder samtaler, uddannelsesplaner og karrierevejledning) samt den daglige supervision optimeres? Feedback og supervision Det Lægelige Uddannelsesråd (LUR) har - med henblik på at bidrage til besparelserne - besluttet, at varigheden af 3-timers møderne ændres til 2 timer. Til forskel fra den oprindelige model fra Aalborg Universitetshospital skal vi ikke bruge 30 min. på status siden sidst, da dette er flyttet til mødet med afdelingsledelsen, og hvis mødet kun varer 2 timer, er det ikke nødvendigt med 20 min. til pause. Derudover afkorter vi velkomst og præsentation med 5 min., og gruppearbejde to-og-to med 15 min., hvorefter vi så til gengæld har 55 min. til udfærdigelse af vores ene fællesreferat. I LUR er det også besluttet, at opsamlingen på 3-timers møderne i 2016 skal foregå ved, at hver afdeling udvælger 3 forslag fra deres 3-timers møde, som er af generel interesse for den lægelige videreuddannelse og præsentere disse for de øvrige afdelinger. Dvs. at der ikke længere skal fremstilles posters. Der vil heller ikke længere blive fremstillet en rapport over hvert års resultater. De samlede resultater vil i stedet blive fremlagt og refereret på et LUR-møde. Temaet for 3-timers møderne i 2016 er vedtaget at skulle være: Hvordan forbedres den daglige kliniske vejledning inklusiv kompetencevurdering af uddannelseslægerne? Med dette tema håber vi, at der kan bygges ovenpå temaet om supervision og feedback fra i år samtidig med, at kompetencevurderingen bliver sat i fokus. Tanken om, at der hvert andet år ikke skulle være et fast tema er forladt, da erfaringen viser, at uddannelseslægerne nok skal komme frem med alle de forslag, de har, uanset om disse ligger udenfor det givne tema. 3-timers møderne er, som også tidligere nævnt, en ressourcekrævende proces, men med en gennemførelsesprocent på over 60% af de fremsatte forslag og 85% af de imødekomne forslag, står det også klart, at det er en effektiv måde at forandre forholdene i den lægelige videreuddannelse. Af forandringer, som er indført på de forskellige afdelinger, indenfor de 4 år, hvor 3-timers møderne har været afholdt regelmæssigt, kan nævnes Forbedring af afdelingernes introduktion Individuelle uddannelsesplaner Indføring af vejledningsskabeloner og opkvalificering af hovedvejledere Forstuegang Superviserede/parallel ambulatorier Tilstedeværelse af bagvagt hele døgnet Konferencer er uddannelsesoptimeret 3-timers møderne udgør således en vigtig ramme for det kontinuerlige arbejde med at udvikle den lægeligelige videreuddannelse på RRA. Og det, at uddannelsen forbedres, er ikke alene til fordel for uddannelseslægerne i deres karriere- og kompetenceudvikling, men også for de enkelte afdelinger og hospitalet. En bedre uddannelse bidrager nemlig til, 19

20 at uddannelseslægerne bedre kan udføre deres opgaver med en høj faglig sikkerhed, hvorved patientsikkerheden øges og patientforløbene effektiviseres. Desuden har den uddannelse, vi tilbyder, dobbelt betydning for rekrutteringen: De yngre læger vil gerne uddannes på et sted med gode uddannelsesvilkår og dygtige læger vil gerne arbejde på dygtige hospitaler. 1 Nøhr S, Ipsen M. 3-timers-møder i yngre lægers kliniske uddannelse. Ugeskrift for Læger 2008; 170/