De rette proportioner

Transkript

1 juli årgang Dansk Psykolog Forening Op på hesten Grænserne mellem det etablerede og det alternative rykker sig. På Aarhus Universitet vil man nu forske i virkningen af rideterapi. Side 3

2 Leder De rette proportioner Vi nedgør perioden med betegnelsen agurketid, den tid på sommeren, hvor agurkerne modner, og hvor det står skralt til med nyhederne i pressen. Tiden er fattig på politiske begivenheder, og hvad er der så at skrive om? Netop ved indgangen til den døde tid faldt jeg i en avis over en artikel med overskriften Flere kræftsyge kæledyr får forlænget livet med kemo. Det er en overskrift, man godt kan gøre sig munter over. Men man kan også vælge at gå ind på historiens og kæledyrsejernes egne præmisser og se det som den enkeltes ønske om at ville sin hund eller kat det bedste. Eller i et bredere, mere kritisk perspektiv: at se det som en tendens, et udtryk for dyreejerens problem med at skelne mellem, hvad der er hans egen interesse, og hvad der er dyrets. Var det nu også godt for Pusser eller Trofast, at kemobehandlingen gav den et år længere at leve i? Jeg vil ikke dvæle ved emnet som sådan, men synes om ikke andet, at historien (agurken) har relevans som et udtryk for, hvordan dvs. hvor forskelligt man ser proportionerne i tilværelsen. Få uger forinden havde Dansk Psykolog Forening således modtaget en opfordring fra flere medlemmer til at ytre sig i anledning af den kritiske situation omkring de udviste irakiske flygtninge: Vi savner Dansk Psykolog Forenings klare røst i denne sag, hed det i et brev fra to medlemmer. Jeg må appellere til dig om, at foreningen overvejer en aktiv udmelding i forhold til de ødelagte mennesker, vi har på samvittigheden i dette land, skrev en anden. Også på bloggen på vores hjemmeside var der indlæg, som mere generelt gik på vores rolle som aktiv politisk aktør. Alle vigtige, vel modtagne markeringer, som bidrog til at synliggøre markante medlemsstandpunkter og styrkede os i at ville en udvikling, vi allerede har givet os i kast med. I Psykolog Nyt 11/2009 kan man finde foreningens holdning til Irak-sagen udtrykt gennem lederartiklen. Gennem medierne har vi på anden vis tilkendegivet, hvordan vi ser på ikke mindst børnenes sårbare position. Vi optræder langt mere offensivt i meningsdannelse og samfundsdebat end tidligere, og vi er blevet mere offensive, når det gælder at koble den psykologfaglige viden med, hvad der rører sig i den nære eller fjernere verden. Sammen med vore nordiske søsterorganisationer markerede vi os i begyndelsen af året med en appel: Stands bombninger af børns fremtid det var i anledning af Gaza-konflikten. Det usædvanlige var, at der var tale om en internordisk appel, medens selve det politiske engagement lå i forlængelse af tidligere markeringer. Vi tager udgangspunkt i en psykologfaglig viden om krigens virkning på ofrene, om de skadevirkninger, flygtningefamilier udsættes for gennem utryghed og angst, og ytrer os på den baggrund. Den bagvedliggende politiske konflikt: Hvem har ret? må det være den enkeltes opgave at forholde sig til. Som forening optræder vi troværdigt ved at trække på faget, når vi agerer i en politisk sammenhæng og vi kan tale på medlemsskarens vegne. Det sidste er vigtigt. Af samme grund går vi netop altid på banen, når vi ser psykologfaget og dets discipliner udsat for urimelig kritik. Senest var det krisepsykologien, der fik et unuanceret skud for boven og blev kaldt virkningsløs eller direkte skadelig. Det kan vi som faggruppe ikke lade stå ukommenteret. Og som forening heller ikke. Gaza-konflikten, Irak-sagen, spørgsmålet om krisepsykologien er naturligvis kun eksempler. Andet lader vi ligge. Proportionerne afgør, hvor vi sætter ind. Glædelig sommer! Medlemsblad for Dansk Psykolog Forening Dansk Psykolog Forening Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Psykolog Nyt Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf [email protected] Fax/Psykolog Nyt: Redaktion: Arne Grønborg Johansen, ansv. redaktør Jørgen Carl, redaktør Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer DK ISSN: Produceret af: Elbo Grafisk ApS, Fredericia Trykt med vegetabilske farver på miljøgodkendt papir Oplag: Kontrolleret oplag (FMK): ex. Trykoplag: ex. Medlem af Danske Specialmedier Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere indsendte artikler. Redaktionen påtager sig ikke ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. Forside: BAM/Scanpix, modelfoto Jobannoncer 2009 Psykolog Nyt + Ved manus Ved reproklar Helsider: Kr ,- Kr ,- 176 x 237 mm: Halvsider: Kr ,- Kr ,- 86 x 237 mm eller 176 x 118 mm: Priserne gælder jobannoncer med 1 stilling. Prisliste: Farvetillæg (CmyK): Sort + 1, 2 eller 3 farver: Kr ,- Alle priser ekskl. moms. Abonnement/2009: kr. + moms. Deadline (kl. 12) Nr. Deadline Udgivelse 15 10/8 28/ /8 11/9 17 7/9 25/9

3 DYRENE er på banen Gennem de sidste 30 år er det fænomen opstået, at dyr kan indgå i terapeutiske forløb. Nu vil danske forskere undersøge, hvad der virker, hvordan, hvorfor og på hvem. Reaktionerne spænder fra entusiasme til udpræget skepsis. Vi ved det alle sammen. Når vi klapper hunden eller hesten, eller når vi kæler med katten, breder der sig ofte en glæde i os. I hvert fald hvis vi ikke er bange for de store dyr eller ikke er bange for deres skarpe tænder. Derfor er der rigtigt mange af os danskere, der har dyr som en del af vores hverdag. Og mange steder, både på privat basis og i offentligt regi, tilbydes der terapi, hvor et dyr er inde som tredje og hjælpende part i terapien. I Danmark er det foretrukne dyr blevet den lille, stærke og rolige islandske hest. Et dyr, som også har den fordel, at klienten ud over at skulle skabe en rapport til dyret også kan nyde godt af de fysiske og emotionelle udfordringer, som det giver at skulle styre så stort et dyr. Hvad, hvorfor og hvornår det virker, når vi afvikler terapeutiske forløb, hvor dyr indgår som den tredje part mellem terapeuten og klienten. For at det virker for nogle mennesker, specielt der, hvor der er mange forvirrende diagnoser, er der efterhånden ringe tvivl om. Den direkte effekt af at røre ved et stort dyr, er, at stress- Hyp! Af Lone Nyhuus modelfoto: bam/scanpix Psykolog nyt

4 modelfoto: bam/scanpix hormonerne og hjerterytmen falder, og at niveauet for tillidshormonet oxytocin øges i øvrigt både hos mennesket og dyret. Derudover er det en udfordring at skulle skabe et forhold af nonverbal natur til et andet væsen. Når det lykkes, giver det en fornemmelse af sammenhæng og glæde. Så vi ved, at der sker noget, og fra hele verden også fra vores naboland, Sverige tikker der gode resultater ind. Men hvad der sker helt præcist i både mennesket og dyret, ved vi ikke. Det vil forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet, Foulum, nu rette op på. 4 Psykolog nyt

5 FAKTA Begreber På workshoppen blev der gjort rede for de forskellige former for Dyr som terapi. Her opererer det amerikanske Delta Society med to begreber: Dyreassisteret terapi: Målrettet intervention. Dyret en integreret del. Professionelt personale. Klare mål for behandlingen. Dyreassisterede aktiviteter: Aktiviteter med dyr, der forøger livskvaliteten. Ingen specifikke krav til behandlerens uddannelse. Kontakten med dyret er spontan. Ikke specificerede mål for behandlingen. Dyr som terapi er den foreløbige titel på det forskningsprojekt, universitetet har sat i værk. I midten af maj 2009 gik startskuddet hertil med afholdelse af en workshop. Her mødtes interesserede fra den del af den danske verden, der har interesse i at arbejde med dyr som terapi. Workshoppen var dels en anledning til at skabe de første spinkle tråde til et netværk, dels til at høre, hvad forskningen er kommet frem til. Forskning og erfaring En af oplægsholderne var Bente Berget, ph.d. ved Universitet for miljø- og biovitenskap, Norge. Fra 2003 til 2006 har hun undersøgt den virkning, som dyreassisteret terapi har på mennesker med psykiske lidelser. 90 voksne personer med så forskellige lidelser som skizofreni, depressioner, angst og personlighedsforstyrrelser har deltaget i et forsøg, hvor en del af patienterne ved siden af deres normale terapeutiske behandling fik ansvaret for pasningen af køer og får på et landbrug. Og der viste sig en række længerevarende effekter hos de patienter, som havde haft den daglige omgang med dyrene. Et halvt år efter meldte de, i meget højere grad end personerne i kontrolgruppen, at deres angst var blevet reduceret, de var blevet bedre til at forholde sig til stress, og de oplevede selv, at deres livskvalitet og tro på egen mestringsevne var blevet forøget. På workshoppen kunne psykiatrisk overlæge Anne Bitsch- Larsen fortælle om gode resultater. Hun er trænet i at udføre terapi, hvor heste indgår. I sin private praksis har hun haft flere patienter gennem forløb med hesteassisteret psykoterapi. Blandt andre en 26-årig psykotisk kvinde, som både hørte stemmer og havde svære tanker om selvmord, men som fik det markant bedre af terapien, der bestod af seks sessioner med en hest. Bitsch-Larsens egne eksempler er enkeltstående, men i sit indlæg henviste hun til en afhandling, The Efficacy of Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children and Adolescent (Trotter, 2006). Her gøres der rede for de mange forskellige måder, som hesteassisteret terapi virker på: gennem den stærke forbindelse mellem dyret og mennesket; gennem dyret, der tillader mennesket at komme i kontakt med naturen; gennem oplevelsen (det er spændende og lidt farligt at ride). Trotter fortæller også om et 12 ugers forløb med hesteassisteret rådgivning med en gruppe på 126 svage skolelever mellem 8 og 14 år. Børnenes evne til at fokusere, deres glæde ved at være sammen med andre og evne til at løse sociale konflikter var markant øget. Hos kontrolgruppens 38 elever, der blot modtog rådgivning som en del af en gruppe, var der ikke nær samme fremgang at spore. Koldt vand i blodet Trotters rapport er et af de få kontrollerede og gennemdokumenterede forsøg inden for et område, der ifølge professor i psykiatri Poul Videbech, Aarhus Universitetshospital, Risskov, er præget af så stor begejstring for at bruge dyr som terapi, at de næsten ikke mener, at det er nødvendigt at dokumentere. Poul Videbech deltog på workshoppen og havde forinden læst ca. 250 videnskabelige artikler om emnet. På den baggrund skønnede han, at kun ca. 20 af disse har reel videnskabelig værdi. Resten er anekdotiske fortællinger eller præget af så dårlig forskning, at man ikke kan bruge resultaterne til noget. Psykolog nyt

6 En lignende kritisk tilgang finder man hos cand.psych. Elsa Schmidt, som gennem mange år har beskæftiget sig med forholdet mellem dyr og mennesker. - Emnet og metoden er oversolgt. De mennesker, som tror på det, påstår ofte, at det kan bruges til alt og alle. Ethvert universitetsuddannet menneske ved, at det ikke er sandt, fastslår Elsa Schmidt. Hun peger på, at mange af de projekter, som hidtil er sat i værk, er forankret som forretningsmæssige projekter, men ledet af personer, der ikke har en universitetsuddannelse. - De har svært ved at skelne mellem evidensbaserede og fornemmelsesbaserede beviser. Og de fortæller ikke, hvilke dyr og mennesker de har sorteret fra og hvorfor. Så kommer det til at fremstå, som om det her er noget, alle kan have glæde af. Elsa Schmidt efterlyser større refleksion og større ydmyghed hos mange af områdets aktører. Specielt nu, hvor forskerne i Foulum står foran det store arbejde med at dokumentere, hvorfor omgangen med dyr har gavnlig effekt på nogle. - De skal vide, at de er redskaber, og at det er forskerne, der er eksperter, siger hun. - Men hvis det lykkes at skabe en treenighed mellem menneskeforsker, dyreforsker og redskabsmennesker (det er dem, som håndterer dyrene), så kan det være absolut både sandsynligt og muligt, at der kan laves dokumentation for, hvor langt det holder, og med hvilke dyr og hvilke klienter og med hvilke trænere og førere af dyr. Elsa Schmidt ser dog en lang række problemer i den kommende forskning. For selv om forskerne på Foulum har tradition for at udvælge deres forsøgsdyr med stor omhyggelighed, er det straks sværere med valget af mennesker. Og det gælder ikke kun de mennesker, som skal være klienter, men endnu mere de mennesker, som skal være terapeuter. Standardisering nødvendig I Foulum sidder adfærdsbiolog, cand.scient. Janne Winther Christensen, der som forsker har stor erfaring i at måle reaktioner hos og relationer mellem dyr, specielt hos heste. Hormoner, puls og hjerteratevariabilitet og kropssprog blandt andet afstand og frekvens af adfærdstyper er nogle af de måleredskaber, hun som etolog normalt benytter sig af. Og som man i det kommende forsøg vil bruge både på dyr og mennesker. Designet af kommende forskningsprojekter er endnu uklart, det samme er finansieringen og gruppen af involverede mennesker. Fra den store gruppe af danskere, der arbejder med dyr som terapi, er der stor opbakning og interesse. Også for at være med til at dokumentere effekterne. - Men mange kommer fra en baggrund, hvor der ikke er tradition for forskning i naturvidenskabelig forstand. Samtidig med at vi designer forskningsprojektet, skal vi udvælge nogle få, der er interesseret i at gennemføre et standardiseret forskningsprojekt her på Foulum. Og som er i stand til at gennemføre et standardiseret forløb. De skal være indforstået med, at de ikke kan gøre, som de selv vil. Og have respekt for, at vi er nødt til at standardisere så meget, som vi er, siger Janne Winther Christensen. Selv om designet ikke er udviklet endnu, kan hun oplyse, at det første projekt sandsynligvis skal være med raske mennesker. Dels på grund af de etiske problemstillinger, det rejser, når man skal lave forsøg med mennesker, der har det svært, dels fordi det ofte vil blive nødvendigt at ændre meget på tingene, når man arbejder med syge mennesker. - Interaktionen med dyret kan være skræmmende. Eller personen bliver for dårlig. Eller man kan komme ind på områder, som er svære at tale om, forklarer Janne Winther Christensen. Vi skal se på, om der sker en ændring i forholdet mellem mennesket og dyret under et forløb på fx seks uger. Man kunne for eksempel forestille sig, at kropssproget vil blive mere nuanceret. Hun forestiller sig et samarbejde med forskere, som arbejder inden for det humane felt. Sidstnævnte skal være med til at dokumentere effekten efter terapien. Planen er, at der ud fra parametre som evne til at håndtere stress og evne til at lære skal vælges en lille gruppe dyr. Og det bliver muligvis heste, da det er her, Foulum ligger inde med stor erfaring. Menneskegruppen bliver sandsynligvis mellem 20 og 30 personer, noget afhængig af variationen i gruppen. 6 Psykolog nyt

7 litteratur Barker, S.B. & Wolen, A.R. (2008). The Benefits of Human- Companion Animal Interaction: A Review. J Vet Med Educ., 35: Berget, B. et al. (2008). Animal-assisted therapy with farm animals for persons with psychiatric disorders: effects on selfefficacy, coping ability and quality of life, a randomized controlled trial. Clin Pract Epidemol Ment Health. Apr 11; 4:9. Trotter, K.D. (2006). The Efficacy of Equine Assisted Group Counseling With At-Risk Children and Adolescent. University of North Texas. Projektets hjemmeside: Herfra er der links til mange af aktørerne inden for feltet. Uddannelse en mangelvare Så der er forskning standardiseret, hvidkitlet og kontrolleret på vej ind på et område, som ellers har været præget af gode viljer og opflammede sjæle. Den forskning byder alle velkommen. Også lektor, cand.psych. Thomas Nielsen, der fra Psykologisk Institut i Århus følger fagets internationale forskning tæt. - Rationalet er velbegrundet. Vi ved, at der er mange gode effekter forbundet med omgangen med dyr. Blandt andet den stressreducerende effekt og det, at den hos nogle kan fjerne følelsen af ensomhed. Og der er mange spredte og opmuntrende resultater. Så det bliver godt med veldokumenteret forskning om, hvorfor det virker, siger han. I lige så stor grad som forskning mangler der uddannelse. Den efterlyses ikke kun af det etablerede behandlingssystem, men også af områdets egne aktører. - I forbindelse med seminaret udtrykte mange ønske om selv at få yderligere oplysning, uddannelse og viden. Specielt hvis og når de arbejder med mennesker med psykiske sygdomme og problemer, siger Janne Winther Christensen. At der skal uddannelse til, mener også Elsa Schmidt. Og det skal være hele vejen rundt til alle parterne i terapisituationen. - Der skal god uddannelse af dyret, og lige så god uddannelse af dem, som skal træne dyret og bruge dyret. Hvis man vil bruge hjælperdyr til mennesker med psykiske lidelser, så er mit råd: Lad være før der er god uddannelse hele vejen rundt. Blandt alle involverede i den samlede proces. Og derudover skal der også etableres en struktur, der giver ordentlig supervision. Man kan efter min mening ikke tillade sig at lege med mennesker med psykiske lidelser. Lone Nyhuus, freelancejournalist Psykolog nyt

8 Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor? Psykotraumatologi Af Marianne Lyngby Erkendelsen af risikoen for massive negative følgevirkninger efter voldtægt som fx depression, PTSD, angst og relationsproblemer har medført, at man inden for det offentlige i Danmark laver tiltag for at værne om voldtægtsramtes rettigheder. Siden 1990 erne er der blevet brugt ressourcer på offentlige hjælpetilbud, der har til formål at imødekomme voldtægtsramtes behov (Hallman, 1997). De akutte offentlige tilbud er samlet på Centre for Voldtægtsofre rundt om i landet. Her får voldtægtsramte tilbudt medicinsk hjælp og samtaler med henblik på psykologisk og social støtte. De får også en valgfri mulighed for at politianmelde voldtægten og få lavet en retsmedicinsk undersøgelse. I løbet af det første halve år efter voldtægten kan voldtægtsramte desuden ved henvendelse til egen læge få tilskud via sygesikringsordningen til tolv psykologsamtaler. Selv om undersøgelser viser, at så mange som 2000 kvinder bliver tvunget til sex hvert år, er der kun omkring 500, der melder overgrebet til politiet (Balvig og Kyvsgaard, 2006). Lidt flere søger hjælp i et af Danmarks otte Centre for Voldtægtsofre. Der er ikke nogen danske undersøgelser, der præcist definerer, hvorfor der ikke er flere, som gør brug af hjælpetilbuddene eller anmelder voldtægten til politiet. En undersøgelse I samarbejde med Center for Voldtægtsofre i Århus har jeg gennemført en undersøgelse (Lyngby, 2009), hvori formålet er at identificere eventuelle barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. Undersøgelsen bygger på dybdegående interview af 11 voldtægtsramte personer, som ikke har søgt hjælp hos det offentlige, umiddelbart efter at voldtægten skete eller politianmeldt voldtægten. Første skridt i undersøgelsen var at overvinde selve den barriere at få voldtægtsramte i tale. Det var svært at finde interviewpersoner til undersøgelsen, og det bekræfter en hypotese om, at det at have været udsat for voldtægt er noget, de ramte nødig taler om. Selv om jeg i udgangspunktet ønskede at inkludere personer, der har været udsat for alle former og grader af seksuel tvang, havde de interviewpersoner, der meldte sig, alle været udsat for overgreb med oral, vaginal eller anal indtrængen. Interviewpersonerne er alle kvinder og stammer fra vestligt orienterede kulturer. Alle været udsat for voldtægt, før de fyldte 30 år. Spørgsmålet om, hvorvidt der er særlige barrierer blandt mænd, ældre eller blandt ikke-vestlige kulturer, bliver derfor desværre ikke berørt i undersøgelsen. Barrierer for at søge hjælp Interviewundersøgelsen viste, at ni ud af elleve interviewpersoner har oplevet barrierer for at henvende sig til det offentlige. Disse ni kvinder har alle haft langvarige negative følgevirkninger og vurderede på interviewtidspunktet, at de kunne have draget nytte af at få hjælp. Der er flere forhold, der har spillet ind på, at disse kvinder ikke har henvendt sig til offentlige myndigheder. Fx var der en udpræget tendens til, at de havde negative forventninger til retssystemet. Disse forventninger har både været en barriere i forhold til politianmeldelse og at søge hjælp, idet det offentlige generelt er blevet forbundet med politianmeldelse. Specifikt i forhold til politianmeldelse er det også en barriere, at de voldtægtsramte umiddelbart efter voldtægten har været optaget af andre forhold og hensyn end gerningsmandens straf, hvilket de opfattede som det primære fokus inden for retssystemet. Flere fortalte, at de først og fremmest havde brug for forståelse og trøst. Den primære barriere for at søge hjælp eller politianmelde voldtægt er imidlertid, at de dengang tolkede voldtægtshændelsen på en måde, så den vakte følelser som skyld, skam, frygt og håbløshed. Det medførte, at de efterfølgende har følt et behov for at holde voldtægten skjult for deres omgivelser og har forsøgt at ignorere, at den skete. Fortielsen skete for disse ni kvinders vedkommende dermed ikke blot over for politi og 8 Psykolog nyt

9 FAKTA Rapporten bag Rapporten Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt kan bestilles på Center for Voldtægtsofre, Århus. Pris: 100 kr. Psykolog nyt

10 offentlige hjælpeinstanser, men også over for familie, venner og bekendte. Perioden, hvor de voldtægtsramte gik alene med oplevelsen, strakte sig fra alt mellem nogle måneder og op til 15 år. Jane har været udsat for voldtægt af en fyr, hun havde talt med flere gange i byen, og som en aften tilbød hende et lift hjem. Hun udtrykte meget klart i interviewet, hvordan hun siden hen forsøgte at undgå at beskæftige sig med hændelsen: Jeg valgte simpelt hen bare at lade være med at tænke på det ( ) prøvede at glemme det, der var sket ( ) Hvis jeg kunne gemme det væk og ikke tænke på det ( ) så er det jo, som om det aldrig er sket. Men nu hvor jeg tænker på det, erkender det og ved, det er sket, så bliver jeg jo nødt til at leve med det som en uheldig ting, der er sket for mig. (Jane, 22 år) Denne tendens til at undgå at beskæftige sig med voldtægten skete helt automatisk, og umiddelbart efter at voldtægten var sket. Det er ikke ensbetydende med, at denne måde at reagere på er kendetegnende for alle kvinder, der har været udsat for voldtægt og ikke har søgt hjælp. Det er de to resterende interviewpersoner et eksempel på, idet de ikke har haft udprægede negative følgevirkninger efter voldtægten, og de har i øvrigt talt med udvalgte venner og bekendte om hændelsen. Ikke desto mindre indikerer de ni interviewpersoner, der har undgået at beskæftige sig med voldtægten, at der findes en gruppe voldtægtsramte, som ikke er i stand til at søge hjælp efter en voldtægt, selv om de kunne drage nytte af det. Undgående mestring Undersøgelsen efterlader således det indtryk, at den primære barriere for, at voldtægtsramte søger hjælp eller politianmelder voldtægt, er det, man i psykologisk terminologi kan kalde undgående mestring. Inden for psykotraumotologien betragter man denne reaktion som et muligt symptom på, at en person er i gang med at udvikle en posttraumatisk belastningsreaktion. Det er derfor ikke så mærkeligt, at netop de interviewpersoner, der reagerede på denne måde, havde udviklet negative reak tionsmønstre. Begrebet undgående mestring benyttes i den kognitivistiske forståelsesramme, der er fremherskende inden for store dele af psykotraumatologien og ligeledes inden for det offentlige behandlingssystem i Danmark. Her ser man på individets reaktioner, og hvordan tanker, følelser og reaktioner hænger sammen. De voldtægtsramtes forståelse af hændelsesforløbet antages at have konsekvenser for, hvilke følelser der aktiveres, og hvordan personens tryghedsskabende skemaer om sig selv og omverden efterfølgende fungerer. Disse attribueringer og 10 Psykolog nyt

11 Skema 1 Voldtægt skemaer er påvirket af omgivelsernes måder at forstå den voldsomme begivenhed - både som fænomen før den sker, og konkret efter den er sket. Denne forståelse giver god mening for interviewundersøgelsens resultater, idet de voldtægtsramte med undgående mestring forklarede voldtægten på måder, så undgåelse blev den oplagte reaktion på hændelsen. I Skema 1 vises, hvilke attribueringer der medførte den undgående mestring for de voldtægtsramte kvinder. Behandlingen af den voldtægtsramte og forebyggelsen af en invaliderende posttraumatisk belastningsreaktion sker dermed ved bearbejdning af disse skemaer og attribueringer. Denne behandling, forebyggelse og hjælp forudsætter imidlertid, at de voldtægtsramte henvender sig for at få hjælp. Hvordan motiveres voldtægtsramte med en undgående mestringsstil til at søge behandling? På trods af det kognitivistiske paradigmes forklaringsmodeller for undgående mestring er den imidlertid endt ved et dødt punkt, når det handler om at motivere folk med undgående mestring til at søge hjælp. Et stort problem, idet denne gruppe netop udviser et symptom på, at de er i gang med at udvikle negative følgevirkninger. Det ser ud til, at der er behov for et bredere perspektiv på samspillet mellem traumatiserede og et større institutionelt system, end kognitivismens individfokus umiddelbart lægger op til. Tænker ikke på episoden som voldtægt, selvom den opleves ubehageligt Søger forklaring på hvad der er sket I de forstillinger den voldtægtsramte har om sex og voldtægt Skyldfølelse I den voldtægtsramtes billede af sig selv som person Bekræfter negativt selvbillede Tænker på episoden som voldtægt Frygt for gerningsmanden eller konsekvenserne af at fortælle om hændelsen Forsøger at undgå at tænke på eller tale om voldtægten Nøglen til at hjælpe flere I den forbindelse kan Hobfolls teori fra 1998 om ressourceorientering gøre stor nytte. Ifølge Hobfoll er mennesker motiveret af at vinde og beskytte ressourcer, der fremmer individets eller gruppens overlevelse, og har dermed paralleller til evolutionsteorien. Ressourcer kan ifølge Hobfoll både være objekter, omstændigheder, energi og mere personlige forhold som fx kognition. Hobfoll mener også, at fysiske og sociale omstændigheder er ressourcer for individer. Disse ressourcer vil have indflydelse på mestringsstil i forbindelse med stressende begivenheder som fx voldtægt. En konsekvens af, at individer motiveres af at vinde ressourcer, er, at de kæmper hele livet igennem for at bevare dem. På den måde forekommer der en livslang adaptationsproces, og man kan i den forbindelse være involveret i ressourcevindingsog ressourcetabscykler. Der er således risiko for, at ressourcesvage fortsat taber ressourcer. Et ressourcetab i form af voldtægt vil i forlængelse af denne tankegang ofte ramme dem, som i forvejen er ressourcesvage (Hobfoll, 1998). I hvert fald var der i undersøgelsen en tendens til, at de, som ikke havde ressourcer til andet end at reagere defensivt i kraft af en undgående mestringsstil, bevægede sig yderligere ud i en ressourcetabscyklus. Flere af de voldtægtsramte gav derfor udtryk for, at de på voldtægtstidspunktet ikke blot havde behov for at håndtere voldtægten, men deres livssituation i det hele taget. Anna på 28 år havde som 14-årig været udsat for voldtægt af hendes første kæreste. Hun blev ca. et år efter voldtægten sendt til sundhedsplejerske, fordi en lærer var bekymret for, om hun havde spisevægring. Hun havde siden voldtægten haft konstant ondt i maven og havde derfor mistet appetitten. Jeg kan huske, hvordan jeg ønskede, hun skulle spørge men jeg sagde jo heller ikke noget selv. Jeg tror lige, jeg håbede så, nu er der nogen, der kan tage hånd om det på en eller anden måde. Jeg ved ikke, om jeg tænkte sådan på voldtægten specifikt. Det var mere, at nogen tog fat i mig på en eller anden måde. (Anna, 28 år) I Annas tilfælde manglede hun forud for voldtægten ressourcer i form af oplysning om, hvad sex og voldtægt indebærer, samtidig med at hun til tider var noget ensom. Ressourcetabet fortsatte, efter at voldtægten var sket, i kraft af at hændelsen forstyrrede hendes spisevaner. Dermed blev voldtægten et af flere problemer for Anna. Ikke desto mindre gjorde det sig gældende for mange af de Psykolog nyt

12 voldtægtsramte med undgående mestringsstil, at de efter en periode med reorientering havde etableret ressourcer til at opsøge hjælp og arbejde med deres problemstilling. Enten i frivillige hjælpetilbud, eller hvis de havde arbejdet terapeutisk i andre sammenhænge. Det så ud til, at de kunne søge hjælp senere, fordi de kom ind i ressourcevindingscykler eller kunne se, at der var flere ressourcemæssige omkostninger ved at lade de psykologiske følgevirkninger udvikle sig. Denne proces tog imidlertid flere år for de flestes vedkommende, men var i alle disse tilfælde forudsætningen for, at de havde overskud til at deltage i interviewundersøgelsen. Forebyggelse af undgående mestring Det ser altså ud til, at når en person ikke søger hjælp efter at have været udsat for voldtægt, kan der være to forklaringsmuligheder. Måske har den voldtægtsramte ikke behov for professionel hjælp efter hændelsen, men har styrke til at komme sig over den ubehagelige oplevelser selv og ved at gøre brug af sit netværk. Denne interviewundersøgelse gør det imidlertid klart, at der også findes voldtægtsramte, som undlader at søge hjælp, fordi de mangler ressourcer til at søge hjælp og politianmelde voldtægten, umiddelbart efter den er sket. I undersøgelsen viste det sig, at de ressourcer, som de voldtægtsramte i den sidstnævnte gruppe så ud til at mangle, var et sundt selvværd samt viden om og nuancering af holdninger til sex og voldtægt. Det gælder både holdninger til, hvad voldtægt er, hvem der er skyld i det, og hvordan procedurerne er, når man søger hjælp for eller anmelder voldtægt. Holdninger til sex og voldtægt skabes dels ved hjælp af dynamikker i nære rela tioner og via information om sex og voldtægt. En sådan nuancering i befolkningen som helhed ville sandsynligvis gøre det nemmere for voldtægtsramte at bede om hjælp, idet de så ville møde en mindre stigmatisering og skyldspålæggelse. Det ser ud til, at voldtægtsramte oplevede diskursen om voldtægtsramte som ofre som stigmatiserende, og at det identitetsmæssigt kan blive opfattet som et nederlag at skulle bede om hjælp uden at bidrage med noget til gengæld. Én måde at mindske voldtægtsramtes oplevelse af at være offer er at arbejde i retning af en højere grad af reciprocitet i forbindelse med at søge hjælp. Man kan eventuelt søge at ændre diskursen om voldtægtsramte som ofre til voldtægtsramte som ressourcer i form af bærere af historier, der er vigtige at få fortalt for samfundets og fremtidige voldtægtsramtes skyld. Det kan tjene et større formål, at disse historier ikke gemmes væk, idet de er en vigtig forudsætning for den kriminalpræventive indsats. Et første skridt kunne være at ændre navnet på landets Centre for Voldtægts- ofre. litteraturliste Balvig, F. & Kyvsgaard, B. (2006): Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS). Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed. Lyngby, M. (2009): Barrierer for at søge hjælp efter voldtægt. Center for Voldtægtsofre, Århus. Endelig kan hele organiseringen af den offentlige indsats for at hjælpe voldtægtsramte imødekomme voldtægtsramte med undgående mestring bedre. Tidsgrænserne for henvendelse til det offentlige kan have den effekt, at de, som ikke er parate til at søge hjælp det første halve år, efter at voldtægten er sket, ikke kan få et tilbud om behandling, før voldtægten fx medfører eller bidrager til en fuldbyrdet posttraumatisk belastningsreaktion eller depression. I den mellemliggende periode kan voldtægtsramte altså være fanget i en ond spiral af ressourcetab uden mulighed for at få hjælp. Selv om det vil kræve flere samfundsmæssige ressourcer er spørgsmålet derfor, om det på lang sigt kan betale sig at afskaffe tidsgrænser på behandlingstilbud til voldtægtsramte. Hertil kommer, at voldtægt inden for psykotraumatologien opfattes som en af mange traumatiserende oplevelser, som alle kan aktivere undgående mestring. Der opstår dermed et væsentligt spørgsmål, om resultaterne fra denne interviewundersøgelse kan generaliseres til ofre for andre typer traumatiske oplevelser. Hvis det er tilfældet, vil det være relevant i det hele taget at fjerne tidsgrænsen på et halvt år på at få støtte til psykologsamtaler efter traumatiserende begivenheder. Marianne Lyngby, cand.psych. 12 Psykolog nyt

13 I kort form Hjelholtprisen for 4. gang Når en priskomité to år i træk vælger ikke at uddele en pris som ellers er noget nær årlig tænker man sit. Enten om komiteen, prisen eller de mulige kandidater. Så hvad var det nu, der skete med Hjeholtprisen? Men bare rolig: Den er kommet stærkt igen. Den 19. maj 2009 blev den, efter to års pause, tilkendt cand.psych. Palle Almvig. Med prisen belønnes aktiviteter, der afspejler og forlænger Gunner Hjelholts utrættelige sociale engagement og bestræbelser på at højne niveauet og finde nye veje inden for den anvendte socialpsykologi. Belønningen er anerkendelse, en check på kr. og en skulptur. Tidligere prisvindere er Jørgen Steen Christensen (2004), Steen Visholm (2005) og Benedicte Madsen og Søren Willert (2006) sidstnævnte på vegne af Center for Systemudvikling. På kan man læse både dette års og de tidligere års motivationstaler og takketaler og se fotos fra prishøjtidelighederne. Og som en ekstra krølle læse, at prisen søger nye veje i Da agter man at søge prisvinderen eller -vinderne blandt de psykologistuderende. jc Retningspile fra AO-området Dansk Psykolog Forening har netop gennemført en miniundersøgelse af, hvordan arbejds- og organisationspsykologerne bruger foreningen, hvilken service de trækker på, og hvilken de lader ligge. Medlemmerne har gjort god brug af artikler i Psykolog Nyt og foreningens hjemmeside hvor henholdsvis 90,4 % og 81,7 % svarer ja til at have brugt et eller flere medier. Derimod er kun blevet benyttet af knap halvdelen. I forhold til rådgivning ses en klar tendens til, at medlemmerne ikke har gjort brug af servicen. Således har omtrent to tredjedele af de adspurgte hver- Ny hjemmeside på vej Som tidligere omtalt foregår der et omfattende arbejde med at skabe en ny udgave af foreningens hjemmeside Helt ny, blandt andet baseret på de mange input, vi modtog, da vi først på året gennemførte en undersøgelse af tilfredsheden med hjemmesiden. Frisk design, kalender, Psykolog Forum, flere andre muligheder, tydelig struktur. Alt det er der blevet arbejdet med i månedsvis. Ved indgangen til sommeren er det ken søgt råd og vejledning via hjemmesiden eller over telefon til sekretariatet eller brugt individuel service i forbindelse med deres job. Derfor er det helt oplagt, at sekretariatet kigger på muligheder for at rådgive disse medlemmer og oplyse om de muligheder, mange altså ikke benytter. Noget mere end halvdelen af respondenterne har benyttet foreningens tilbud om kurser og efteruddannelse, men kun hver tredje har gennemført specialistuddannelsen i arbejds- og organisationspsykologi. En rapport over miniundersøgelsen vil kunne findes på meh sidste punktum blevet sat i den såkaldte kravspecifikation det dokument, som udstikker de præcise retningslinjerne for fremtidens hjemmeside. Nu hviler det videre arbejde primært på hjemmesidens it-leverandør, som sammen med web-redaktionen vil føre relanceringen i mål. Vi forventer at kunne slå dørene op til en ny hjemmeside i begyndelsen af oktober dnp Medmødre ligestilles med fædre Fra 1. juli 2009 har lesbiske medmødre mulighed for at adoptere partners barn allerede fra fødslen, såfremt barnet er blevet til ved kunstig befrugtning med anonym donorsæd og partnerne boede sammen på tidspunktet for den kunstige befrugtning. Dette medfører, at medmødre ligestilles i forhold til fædres rettigheder i barselsloven. Medmødre har derfor nu mulighed for at holde 14 dages orlov i i forbindelse med barnets fødsel. KL og KTO er derudover blevet enige om, at medmødre også ligestilles i forhold til barselsaftalen og nu kan indtræde i retten til 14 dages løn inden for de første 14 uger efter fødslen. Lesbiske medmødre har tidligere måtte afvente, at barnet var adopteret, hvilket oftest har kunnet ske efter 3 måneder fra fødslen. Dermed har det ikke været muligt at holde de 14 dage før nu. amm!psykolog nyt

14 Inflation i evidensen Skal psykologbehandling af angst og depression være evidensbaseret? Hvad betyder det? Og er det entydigt et gode? Hvis man klikker ind på Danske Regioners hjemmeside [1], kan man finde rapporten Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet et debatoplæg. Rapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Danske Regioner, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab. I Anbefaling 2 vedrørende udvidelse af muligheden for psykologbehandling af angst og depression under Sygesikringen hedder det, at Det skal endvidere sikres, at psykologbehandling er evidensbaseret.... Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, DPSP, hilser debatoplægget velkomment, men finder foranstående formulering bekymrende, idet det ikke angives, hvad der menes med evidensbaseret, ej heller hvad der menes med sikres. Det giver jo et bredt spillerum for fortolkninger. DPSP bidrager hermed til debatten for at være med til at sikre en fortsat relevant regulering af og kvalitetssikring af psykoterapeutiske ydelser. Falsk kvalitetssikring DPSP går ind for at fastholde metodefriheden inden for psykoterapeutisk arbejde udført af psykologer for at sikre opretholdelse af en sund praksis med størst mulig effektivitet af og hensigtsmæssighed i behandlingen af den en- kelte borger. Det er ikke acceptabelt, hvis politiske forhandlinger eksempelvis om ressourcer resulterer i begrænsninger af metodefriheden ud over den løbende regulering, der allerede finder sted via psykologfaglige og statslige organer. Indskrænkning af metodefrihed har allerede haft store negative konsekvenser uden for landets grænser. Psykoterapi skal naturligvis være videnskabeligt baseret, og en evidensbaseret praksis som beskrevet i eksempelvis APA s statement [2] peger i den rigtige retning. Effektforskningens foreløbige resultater bør anvendes integreret med øvrig viden. Men generelle restriktioner over for at anvende anerkendte, empirisk støttede og evidensmæssigt lovende, men endnu ikke evidente eller endnu ikke underkendte psykoterapeutiske metoder, eller pålæg om alene på baggrund af en diagnostisk afgrænsning at skulle benytte bestemte psykoterapeutiske metoder findes uhensigtsmæssigt. Sidstnævnte kan være relevant i afgrænsede sammenhænge, som eksempelvis forskningsprogrammer eller i relation til uerfarne terapeuter som har et smalt repertoire af psykoterapeutiske færdigheder. Men ikke i forhold til erfarne, veluddannede klinikere. Det ville være falsk kvalitetssikring og ligge under standarden for god psykologbehandling, hvor nuanceret individuel assessment, herunder diagnostisk udredning, må 14 Psykolog nyt

15 Debatoplæg Af Klaus Pedersen være en grundlæggende forudsætning for at beslutte, hvilke metoder der bringes i anvendelse, ligesom løbende monitorering af den psykoterapeutiske effekt kan betyde grundlæggende ændringer i metode undervejs i et forløb. Nogle gange vil det være at foretrække at anvende den i forhold til diagnosen evidensbaserede metode. Men andre gange vil individuel assessment og løbende monitorering gøre det hensigtsmæssigt at benytte andre interventionsmetoder end dem, der ud fra diagnosen måtte være evidens for. Altid behandlerens ansvar Vi ved at psykoterapi virker, signifikant. Men det betyder jo ikke, at ethvert individ med let til moderat psykisk lidelse kan drage nytte af psykoterapi. Evidensforskningens resultater vil aldrig kunne fritage klinikeren for refleksion og selvstændig stillingtagen til behandlingsmuligheder over for hvert individ, der søger hjælp, hvis vi skal bevare respekt om vort fag og sikre virksom psykologbehandling. Depression og angsttilstande er ingen undtagelse. Det ville være katastrofalt, hvis henvisning til psykologbehandling blev betinget af, at disse tilstande blev behandlet med nogle få udvalgte terapiformer. Katastrofalt for de mange patienter, der kunne være hjulpet hurtigere og bedre med andre metoder. Og bremsende for udviklingen af professionen, som internatio nalt bevæger sig i integrativ retning. Eksempelvis let til moderat depression kan have mange årsager. Der kan fx være tale om fastlåst sorg, et ubearbejdet traume, eksistentiel angst, negativ tænkning, et skyldkompleks, vedvarende psykosociale belastninger, indadvendt aggression, dysfunktionelle personlighedstræk, en biologisk betinget tilstand mv. og kombinationer heraf. I hvert enkelt tilfælde kræves der vurdering af blandt andet patientens ressourcer, symptomkonstellation, sociale og kulturelle baggrund, forventninger, ønsker til og tidligere erfaringer med behandling, evidens, klinikerens samlede skøn mv. Alt sammen af betydning for valg af interventionsmetode, herunder valg af eventuel psykoterapeutisk intervention, rådgivning, psykoedukation eller medicinsk behandling. Terapeuten må kunne bevæge sig fleksibelt inden for dette multifaktorielle felt for at kunne hjælpe hurtigt og effektivt og må være bekendt med risikoen ved visse interventioner samt egne begrænsninger som kliniker. Depression er en alvorlig lidelse, blandt andet på grund af selvmordsrisikoen, og det må frarådes på forhånd at fastlåse behandlere på bestemte metodiske tilgange. Som det står i Sundhedsstyrelsens Referenceprogrammer for Angst og Depression, er det i sidste instans altid den en- Psykolog nyt

16 kelte behandlers eget ansvar at skønne, hvad der er rigtigt at gøre i en bestemt klinisk situation ud fra videnskabelig evidens, erfaring, klinisk skøn og patientens ønsker. En velkommen debat Som det gælder for lægers ordinationsret, eller rettere -pligt, til at vurdere den enkelte ordination, bør det også i fremtiden være pålagt psykologen at vurdere, hvilke interventioner der i forhold til et givent individ kan benyttes i forventning om den størst mulige sundhedsfremmende effekt, hvor effektforskningens komplekse resultater medtænkes i vurderingen af, hvad der er hensigtsmæssigt, og hvad der er frarådeligt. Psykologen skal anvende anerkendte metoder, holde sig opdateret om ny viden, leve op til almindelig anerkendt faglig standard og etiske retningslinjer samt overholde lovgivningen. Inden for sådanne rammer kan metodefriheden defineres som frihed under ansvar. Er der tvivl om psykologens ansvarlighed og faglighed, har vi Dansk Psykolog Forenings Etiknævn, Psykolognævnet og Sundhedsvæsenets Patientklagenævn til at vurdere og sanktionere. Herudover har vi Dansk Psykolog Forening, herunder udvalg og nævn, til at vurdere og sortere i kvaliteten af psykoterapeutiske uddannelsesforløb, der kan meritere i specialistuddannelsen i psykoterapi. Sikring af kvalitet i og udvikling af psykologers psykoterapi kan ske ved at sørge for tilstrækkelig uddannelsesbaggrund, herunder undervisning i effektforskningens nuancerede resultater og begrænsninger (se fx Essential Research Findings, Mick Cooper, 2008, eller Handbook of Evidence-based Psychotherapies, Freeman og Power, 2007). Sikrer de nuværende kriterier opnåelse af specialistgodkendelse i psykoterapi et højt fagligt niveau? Er kriterierne for opnåelse af ydernummer tilstrækkelige til at matche de behandlingsopgaver, sygesikringspsykologer fremover skal løse? Bør specialuddannelse i diagnostik være forudsætning for autorisation? Hvordan sikres klinikeres opdatering af psykoterapeutisk viden og færdigheder? Svaret på sådanne spørgsmål og eventuelle konsekvenser heraf kan være med til at sikre kvalitet i modsætning til begrænsninger af metodefriheden. Men måske er det slet ikke det, som Danske Regioner, Dansk Psykolog Forenings politiske ledelse m.fl. har i tankerne? Evidensdebatten fortsætter under alle omstændigheder, og det hilses velkomment. Effektforskningen er af afgørende betydning for fagets udvikling, men der er gået inflation i anvendelse af evidensbegrebet, hvilket risikerer at føre til falsk kvalitetssikring i såvel den offentlige som den private sektor. Tre spørgsmål Tre spørgsmål til Dansk Psykolog Forenings politiske ledelse: 1. Vil Dansk Psykolog Forening acceptere begrænsninger i psykologers metodefrihed ud over den regulering, der allerede finder sted, eksempelvis i relation til sygesikringsordningen? 2. Vil Dansk Psykolog Forening aktivt arbejde imod indførelse af begrænsninger i metodefriheden? 3. Hvordan mener Dansk Psykolog Forening kvalitet i psykoterapi bedst sikres og udvikles? Klaus Pedersen, formand Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer Specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi NOTER [1] (> Psykiatri > Tema: En psykiatri i verdensklasse). [2] 16 Psykolog nyt

17 Kommentar til INFLATION I EVIDENSEN Dansk Psykolog Forenings formand har denne kommentar til debatartiklen fra Klaus Pedersen Kommentar Af Roal Ulrichsen Allerførst tak for et velskrevet og vigtigt indlæg fra formanden for Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer, Klaus Pedersen. Som det vil fremgå af det følgende, er den politiske ledelse i Dansk Psykolog Forening enig i de synspunkter, der fremsættes i indlægget. Således er Dansk Psykolog Forening opmærksom på, at evidensbegrebet defineres på en måde, så unødvendige monopoliseringer undgås. Vi er derfor sammen med de øvrige nordiske lande i færd med at udarbejde en fælles principerklæring om evidens, hvor der tages udgangspunkt i den amerikanske psykologforenings erklæring, som der også henvises til i indlægget. Dette arbejde er netop tænkt som et modtræk mod eventuelle indskrænkninger i psykologers metodefrihed. Dansk Psykolog Forening er endvidere enig i, at man ikke bør udelukke evidensmæssigt lovende men endnu ikke evidente metoder, jf. foreningens rapport om Psykoterapi og Videnskabelighed, 2003, side 25. Betydningen af den kliniske ekspertise i såvel udredning som behandling skal der heller ikke herske tvivl om. Klinikerens selvstændige refleksion og stillingtagen er da også en af de tre parametre, der fremhæves i APA s principerklæring om evidensbaseret psykologisk praksis. I forlængelse heraf er det også psykologens opgave at vurdere, hvilke interventionsformer der er relevante i den konkrete sag. Dansk Psykolog Forening er endvidere helt enig i, at sikring af kvalitet og udvikling af psykologers psykoterapi bedst tilgodeses ved en tilstrækkelig uddannelsesmæssig baggrund. I forlængelse af rapporten om Psykoterapi og Videnskabelighed blev den ny specialistuddannelse i psykoterapi (2005) derfor også opgraderet med hensyn til at sikre det videnskabelige niveau. Samtidig blev der indført et fælles teorielement omkring valg af interventionsformer. Svar på tre spørgsmål I forhold til de tre spørgsmål, som Klaus Pedersen stiller til Dansk Psykolog Forenings Politiske ledelse ligger svarene derfor ligefor: Danske Psykolog Forening vil ikke acceptere unødige begrænsninger i psykologers metodefrihed og heller ikke passivt se til, hvis dette skulle ske. Kvalitet i psykoterapi sikres bedst ved god og fordomsfri psykoterapiforskning i såvel laboratorie- som praksissetting, ved løbende opgradering og vedligeholdelse af psykologers psykoterapeutiske kompetencer samt formidling af særkendet ved psykologers psykoterapeutiske kompetence til den brede offentlighed. Roal Ulrichsen FAKTA Psykoterapi og videnskabelighed Rapporten Psykoterapi og videnskabelighed (2003), som der henvises til, findes på > Publikationer > Profession og fag. Psykolog nyt

18 Forskningsnyt Træt af en dårlig barndom? En af de gådefulde lidelser, der plager mange mennesker i vore dage, er kronisk træthedssyndrom. Det drejer sig, som det fremgår, om mennesker, der lider af en overvældende og næsten kronisk træthedsfølelse. Disse mennesker kan næsten ikke holde sig i gang på jobbet og går ofte i seng, så snart de kommer hjem fra arbejdet, selv om den overvældende træthed normalt ikke er forbundet med øget søvnighed eller et større søvnbehov. I de værste tilfælde kan den kroniske træthed helt umuliggøre et arbejdsliv og føre til langtidssygemelding og endog til førtidspensionering. Undersøgelser i USA tyder på, at 2½ % af den amerikanske befolkning lider af dette træthedssyndrom i alvorlig grad, og beregninger har vist, at de samfundsmæssige omkostninger beløber sig til ni milliarder dollars om året, hvilket overført til danske forhold svarer til næsten to milliarder kroner. Så denne lidelse er ikke blot ubehagelig for sine ofre, men også for samfundsøkonomien. Der er to teorier om årsagen, en medicinsk og en psykologisk. Den medicinske teori handler især om en ukendt virus, der skulle fremkalde den overvældende træthed, men denne hypotetiske virus er ikke fundet endnu. Den psykologiske forklaring går ud på, at der ligger psykologiske problemer bag kronisk træthed af samme art som dem, der ligger bag svære depressioner, og at kronisk træthed faktisk er en form for depression, hvor man blot er mere optaget af den kropslige afmagt end af de psykologiske symptomer ved depressionen. Vi har tidligere omtalt en undersøgelse, der viste, at man i nogen grad kan komme patienter med kronisk træthed til hjælp med rent psykologiske metoder, så de bliver bedre til at klare dagliglivet. Dette beviser dog ikke nødvendigvis, at årsagen så er af rent psykologisk art, for man kan også med psykologiske metoder hjælpe hjerneskadede personer til at klare sig bedre. Nu viser en ny amerikansk undersøgelse imidlertid meget salomonisk at der kan være både psykologiske belastninger og fysiologiske forandringer i årsagsmønstret til det kroniske træthedssyndrom. De amerikanske forskere mente ud fra forskellige nye undersøgelser, at der kunne ligge en forstyrrelse i hormonsystemet bag det kroniske træthedssyndrom. Det såkaldte stress-hormon, kortisol, som udskilles af binyrebarken, er ofte stærkt forhøjet ved stresstilstande, men en middel eller normal grad af kortisolproduktion er dog nødvendig, for at kroppen kan fungere optimalt i dagliglivet. Nu ser det imidlertid ud til, at der hos mange patienter med kronisk træthedssyndrom forekommer en alt for lav produktion af kortisol, og at dette kan være noget af forklaringen på følelsen af energitab og uoplagthed. Men hvorfra kommer så denne svækkelse af kortisolproduktionen? Den kan ifølge de amerikanske forskere tænkes at komme fra en særligt stærk og langvarig stresstilstand tidligt i livet, som kan have udmattet og svækket produktionen af stresshormonet så meget, at kortisolproduktionen vedbliver med at være svækket længe efter. Denne hypotese støttes blandt andet af studier over soldater, der vender hjem med psykiske skader efter voldsomme stressoplevelser under krig i det fremmede. Disse soldater siges dog især at lide af PTSD som følge af de traumatiske oplevelser under krigen. Men også hos disse PTSD-ramte soldater finder man hyppigt ud over de tre sædvanlige PTSDsymptomer: skræmmende minder, vedvarende uro og undgåelse af alt, der minder om krigen en voldsom træthed, der kan minde om det kroniske træthedssyndrom. Desuden har man ofte hos disse soldater fundet netop en svækkelse af kortisolproduktionen, der altså kan være noget af forklaringen på især den voldsomme træthed. Dyreforsøg har imidlertid vist, at stress under opvæksten kan give langt stærkere forstyrrelser i kortisolproduktionen end stress hos voksne dyr, så derfor mente de amerikanske forskere, at der bag de mange tilfælde af kronisk træthed hos voksne (uden PTSD) kunne ligge perioder med særlig stærk og langvarig stress i barndommen. Denne hypotese blev testet i en undersøgelse, hvor man sammenlignede forekomsten af stress i barndommen hos 113 patienter med det kroniske træthedssyndrom og 124 tilsvarende personer uden dette syndrom. Alle personer i begge grupper blev bedt om at udfylde et spørgeskema om stress og belastninger i barndommen. Dette spørgeskema handlede om, hvorvidt personerne i barndommen havde været udsat for følgende fem former for belastninger: 1) Seksuelle overgreb. 2) Fysiske overgreb, fx i form af korporlig afstraffelse. 3) Psykologiske overgreb i form af ydmygelse og hån. 4) Emotionel forsømmelse, dvs. at være ignoreret og mangle kærlighed fra forældrene. 5) Fysisk forsømmelse, dvs. at være forsømt med hensyn til kost, beklædning, sygdomsbehandling m.m. Forskerne beregnede dels et mål for hver af de fem forskel- Forskningsnyt: Redaktionsgruppen: Ask Elklit, Thomas Nielsen (redaktør), Dion Sommer og Peter Krøjgaard, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Sekretariat: Ingrid Graversen (træffes man-fr. kl på tlf , direkte: ) 18 Psykolog nyt

19 Forskningsnyt lige former for barndomsbelastninger, dels et fælles mål for alle fem typer af belastninger. Det viste sig, at der var en nærmest overvældende klar sammenhæng mellem barndomsbelastninger og kronisk træthed i voksenalderen. Især to former for barndomsbelastninger, nemlig psykologiske overgreb og fysisk forsømmelse, forekom ikke mindre end seks gange hyppigere i trætheds- end i kontrolgruppen. Men også de tre andre former for barndomsbelastninger, seksuel og fysisk mishandling, samt emotionel forsømmelse forekom tre-fire gange hyppigere i træthedsgruppen end i den normale gruppe. Endelig fandt man, at der hos de mange patienter, der havde oplevet alvorlig stress i barndommen, forekom en utilstrækkelig kortisolproduktion, mens dette ikke var tilfældet hos de patienter med kronisk træthed, der ikke havde været udsat for stress i barndommen. Hos disse sidstnævnte patienter må der altså ligge andre årsager end nedsat kortisolproduktion bag deres træthed. De amerikanske forskere mener herefter at have påvist en klar sammenhæng mellem 1) alvorlig stress i barndommen, 2) en deraf følgende nedslidning af det fysiologiske stresssystem med underproduktion af kortisol til følge, og 3) en overvældende træthed i voksenalderen. tn Kilde: Heim, C., Nater, U.M., Maloney, E., Boneva, R., Jones, J.F. & Reeves, W.C. (2009). Childhood Trauma and Risk for Chronic Fatigue Syndrome. Archives of General Psychiatry, 66(1) Flere barndomsbelastninger flere psykiske skader Det ser ud til, at svær stress i barndommen kan føre til kronisk træthed i voksenalderen. Men som det fremgår af adskillige undersøgelser, ser det også ud til, at stress og belastninger i barndommen kan føre til mange andre psykiske skader som fx angstlidelser, depression, ubehersket vredladenhed og seksuelle forstyrrelser for blot at nævne nogle af de vigtigste. Denne brede vifte af mulige skadevirkninger i voksenalderen som følge af pinefulde belastninger i barndommen har fået tre amerikanske forskere til at stille sig selv følgende spørgsmål: Vil en højere grad af belastning i barndommen føre til en højere grad af en enkelt psykisk skade i voksenalderen, således at man fx bliver enten mere angst eller mere deprimeret, eller er det snarere sådan, at flere psykiske belastninger i barndommen fører til flere forskellige psykiske skader i voksenalderen, så man bliver både mere angst og deprimeret, irriteret og seksuelt forstyrret? Med andre ord: Vil folk med særligt mange belastninger i barndommen få særligt stærke skader (men ikke nødvendigvis flere forskellige), eller vil de snarere få flere forskellige skader, uden at nogen enkelt af disse skader nødvendigvis er særlig stærke? For at undersøge denne problemstilling nærmere bad forskerne hele 2500 kvindelige studerende ved forskellige universiteter om at udfylde to spørgeskemaer. Det ene spørgeskema handlede om, hvorvidt de i deres barndom og opvækst havde været ude for en række nærmere beskrevne former for belastninger, som fx seksuelle eller fysiske overgreb i barndommen, psykologiske overgreb og fysisk eller følelsesmæssig forsømmelse. De blev også spurgt, om de havde været ude for livsfarlige sygdomme eller ulykker, og om de i ungdomsårene havde været ude for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Der var i alt tolv sådanne specifikke former for belastninger under opvæksten, og den enkelte kvinde kunne således på dette belastningsskema score fra 0 (ingen belastninger af de nævnte arter) til tolv (alle de nævnte belastninger). Det viste sig, at knap halvdelen af de adspurgte kvinder scorede 0; de havde altså ikke været ude for nogen af de specifikke belastninger, mens resten scorede fra 1 til 8 (som var det højeste tal, der blev målt i denne undersøgelse). Ud over at udfylde et spørgeskema om barndoms- og ungdomsbelastninger skulle de pågældende studerende også udfylde et spørgeskema om tegn på ti former for psykiske skader, såsom angst, depression, overdreven vredladenhed, spiseforstyrrelser, seksuelle problemer og manglende selvtillid. Til måling af hver af de psykiske skader var der en række spørgsmål, og for hver skadetype var der en grænseværdi, således at man simpelt hen regnede skaden for tilstedeværende, hvis kvinden havde scoret over denne værdi. Derefter regnede forskerne på tallene for at få besvaret spørgsmålet, om flere forskellige barndomsbelastninger førte til flere forskellige former for psykiske skader eller problemer i voksenalderen, eller om der måske snarere var tale om, at flere barndomsbelastninger førte til få, men stærkere skader. Resultaterne støttede helt klart den første hypotese. De kvinder, der rapporterede om 0 psykiske belastninger i barndommen, havde i gennemsnit blot én psykisk skade eller problematik som voksen. Herefter steg hyppigheden af psykiske skader helt regelmæssigt med mængden af barndomsbelastninger, således at kvinder med fx to former for barndomsbelastninger i gennemsnit havde 2,2 psykiske skader i voksenalderen, mens kvinder med fem forskellige barndomsbelastninger havde 3,9 forskellige skadetyper i voksenalderen. Endelig havde den mest belastede gruppe med syv eller otte forskellige barndomsbelastninger i gennemsnit hele 5,6 forskellige psykiske skader eller problematikker som voksne. Man har tidligere fundet tegn på, at børn med flere belastninger kunne få stærkere problemer af en bestemt type, eksempelvis depression, men denne undersøgelse viser nu for første gang (men måske ikke særligt overraskende), at flere barndomsbelastninger også som regel vil medføre flere helt Psykolog nyt

20 Forskningsnyt forskellige typer af psykiske problemer og skader i voksenalderen. Dette resultat beror dog ikke på, at hver konkret form for barndomsbelastning fremkalder hver sin psykiske skade. Der var faktisk ikke nogen klar sammenhæng mellem belastningstypen og arten af den psykiske skade. Det ser altså ud til, at barndomsbelastninger kan skabe alle former for psykiske skader i voksenalderen. Hvilke skader der konkret bliver tale om, afhænger af meget andet end den specifikke belastning (fx arv og opdragelse). tn Kilde: Briere, J., Kaltman, S. & Green, B.L. (2008). Accumulated Childhood Trauma and Symptom Complexity. Journal of Traumatic Stress, 21(2) Vreden over afvisning kan brede sig Det er ikke rart at føle sig afvist eller udstødt fra en gruppe, man gerne vil være med i. Når vi på denne måde får frustreret vores behov for at høre med i en gruppe, kan vi let reagere ikke blot med skuffelse, men også med en stærk vrede over således at blive udelukket fra fællesskabet. Det har man naturligvis vidst i mange år, men nu viser en noget udspekuleret amerikansk undersøgelse, at denne vrede ikke blot kan ramme den person, der udviser den afvisende eller udstødende adfærd, men at vreden også kan brede sig til hele den gruppe, som den formastelige tilhører. I den amerikanske undersøgelse fik den enkelte forsøgsperson at vide, at han sammen med tre andre skulle deltage i et interessant spil. Så ville forskeren undersøge virkningen af støjpåvirkninger under dette spil. Derfor ville der på tilfældige tidspunkter under spillet komme en kortvarig støjpåvirkning af varierende styrke i det lokale, hvor spillet fandt sted. Da forsøgspersonen mødte op på det aftalte tidspunkt, hvor eksperimentet skulle finde sted i hans firemandsgruppe, sad der allerede to i lokalet, og han blev sat på den tredje af de fire stole, der stod i rundkreds. Kort efter kom den sidste og fjerde forsøgsperson og satte sig på den fjerde stol. I virkeligheden var alle de tre andre altså de to allerede ankomne og den sidst ankomne forsøgslederens medsammensvorne, der deltog i eksperimentet på en på forhånd indstuderet måde, således at den rigtige forsøgsperson i hver firemandsgruppe blev udsat for en ganske bestemt oplevelse, der var tilrettelagt på forhånd. Alle de rigtige forsøgspersoner var på forhånd inddelt i to grupper. For den ene gruppe var de tre andre (falske) forsøgspersoner indlysende medlemmer af en bestemt gruppe, idet de optrådte med trøjer, der viste, at de var i samme sportsklub, og de var instrueret i at tale sammen som gode venner. For den anden halvdel af de rigtige forsøgspersoner, var de tre andre falske forsøgspersoner klædt i almindeligt tøj, og deres indbyrdes snak viste, at de ikke kendte hinanden på forhånd. På denne måde sikrede man sig, at den førstnævnte halvdel af de rigtige forsøgspersoner følte, at de mødte en sammenspist gruppe af andre forsøgspersoner, mens den anden halvdel af de rigtige forsøgspersoner oplevede en gruppe, der ikke havde noget indbyrdes sammenhold på forhånd. For begge grupper af forsøgspersoner skete der følgende: Nogle minutter efter at den fjerde og sidste forsøgsperson var ankommet og alle fire personer havde haft tid til at snakke lidt sammen, kom forsøgslederen ind i lokalet og beklagede, at der var en for mange til eksperimentet der skulle alligevel kun deltage tre i det pågældende eksperiment. Forsøgslederen foreslog, at de skulle trække kort om, hvem der skulle forlade gruppen, men inden han fik kortene frem, sagde en af de falske forsøgspersoner til forsøgslederen: Jeg synes, ham der (og så pegede han på den rigtige forsøgsperson) skulle være den, der går ud! Hertil svarede forsøgslederen lidt forfjamsket: Nå, ja, men det kan vi da godt sige, så kom du med mig, sagde han til den rigtige forsøgsperson, så skal jeg sørge for, at du alligevel får de penge du skulle have for at deltage i eksperimentet. Så måtte den rigtige forsøgsperson mere eller mindre godvilligt forlade gruppen. Hypotesen var nu, at den rigtige forsøgsperson var blevet temmelig vred på den person, der foreslog, at han skulle udelukkes fra gruppen, men derudover havde forskerne en mere speciel hypotese om, at vreden ville brede sig mere til hele gruppen, hvis denne gruppe fremtrådte som en sammenhængende gruppe, men ikke nær så meget, hvis gruppen forekom at være sammensat af personer uden indbyrdes forbindelse. Disse to hypoteser testede man på følgende måde. Kort efter at forsøgspersonen havde forladt gruppen sammen med forsøgslederen, sagde denne, at han (altså forsøgspersonen) for resten hellere måtte blive alligevel, for der skulle to til at gennemføre eksperimentet, og hans kollega var ikke ankommet endnu, så den ledige forsøgsperson kunne passende være forsøgslederens hjælper ved det kommende eksperiment. Det sagde alle de rigtige forsøgspersoner ja til, og derefter blev de sat i et lille lokale foran en højttaler og et tastatur med ti knapper, hvor der på den første stod 10 decibel, på den anden stod der 20 decibel og således op til 110 decibel. Forsøgspersonen fik at vide, at han en gang imellem via højtaleren fik besked på at trykke tre sekunder på en af knapperne, men det var ligegyldigt, hvilken af knapperne han valgte, han skulle bare være opmærksom på, at de to højeste styrker på 100 og 110 decibel ville give så stærke støjpåvirkninger, at det var direkte pinefuldt for de tre tilbageværende forsøgspersoner. Derefter sad den rigtige forsøgsperson alene i dette kontrolrum og trykkede på støjknappen, når han fik besked på det. Ideen var selvfølgelig at se, hvor højt han vil gå op på støjskalaen, således at valget af de to højeste støjstyrker blev 20 Psykolog nyt

21 Forskningsnyt anset for at være udtryk for direkte aggressiv adfærd, altså for en vrede mod de tilbageværende forsøgspersoner. Man havde tidligere haft en gruppe forsøgspersoner til at udføre dette arbejde med at give støjpåvirkninger, uden at disse havde fået nogen forudgående oplevelse med udstødning af en gruppe, og disse forsøgspersoner havde gennemgående valgt at trykke på de midterste knapper på skalaen. De forsøgspersoner, der havde oplevet en udstødelse, valgte imidlertid helt forskellige knapper, afhængig af om de havde oplevet en sammenhængende gruppe eller en gruppe indbyrdes fremmede personer. I det førstnævnte tilfælde valgte forsøgspersonerne langt højere støjpåvirkninger ofte helt op til de to højeste knapper åbenbart som udtryk for et ønske om at straffe hele gruppen. I det sidstnævnte tilfælde, hvor gruppen bestod af tre indbyrdes fremmede personer, valgte den udstødte forsøgsperson faktisk lavere strømstyrke end forsøgspersoner uden udstødelse, formodentlig som udtryk for, at de var bange for at lade deres vrede over den ene person gå ud over de to uskyldige i gruppen. At en vrede over at blive afvist eller udstødt af en person, således kan brede sig til at omfatte hele den gruppe, som udstøderen tilhører, kan ifølge de amerikanske forskere forklare meget af den fjendtlighed, der forekommer mellem forskellige grupper i samfundet, for så vidt en dårlig oplevelse med en enkelt person fra en anden gruppe åbenbart kan føre til trang til at hævne sig på hele denne gruppe. tn Og lad det være sagt med det samme, det er ikke gode nyheder for den, der hævner sig! For at give nogle forsøgspersoner en chance for at gribe til hævngerrig adfærd tilrettelagde forskerne en noget kunstig undersøgelse, hvor nogle forsøgspersoner først blev gjort rigtig vrede på en bestemt person og derefter fik en god mulighed for at hævne sig på den pågældende. Forsøget foregik på den måde, at forsøgspersonerne i små grupper på fire fik mulighed for at deltage i et spil om rigtige penge. Spillet var således indrettet, at spillerne i hver ny omgang kunne satse enten på at spille alene, eller de kunne spille sammen med de andre ved at lægge deres indsats i en pulje, som så kunne skaffe alle i gruppen en god gevinst eller, selvfølgelig, et fælles tab. I virkelighed var den ene af de fire forsøgspersoner i hver gruppe forsøgslederens medsammensvorne, uden at de andre vidste det. Denne falske forsøgsperson var instrueret i at opføre sig på en bestemt måde, hvor han gang på gang opfordrede de andre til at samarbejde i spillet, men så når det blev hans tur alligevel tog chancer på bekostning af de andre og vandt meget mere end disse. (Det kunne man sikre sig, fordi spillet var fikset, uden at forsøgspersonerne vidste det). De tre rigtige forsøgspersoner i hver gruppe havde således god grund til at blive vrede på den svigefulde medspiller, og efterfølgende fik én af disse tre forsøgspersoner under Kilde: Gaertner, L., Iuzzini, J. & O Mara, E. (2008). When rejection by one fosters aggression against many: Mulitple-victim aggression as a consequence of social rejection and perceived groupness. Journal of Experimental Social Psychology, Hævnen er ikke altid sød Daniel Gilbert, kendt psykolog fra Harvard University i USA, har for nylig sammen med to medarbejdere udført en interessant undersøgelse, der bekræfter den påstand, at hævnen ikke altid er så sød, som man siger. At vi overhovedet har det ordsprog, beror utvivlsomt på, at en hævn på den, der har gjort os vred, kan fremkalde et kortvarigt behag i form af en lindring af den vrede, der ligger bag den hævngerrige adfærd. En sådan kortvarig lindring af ubehaget ved heftig vrede mod en eller anden, som man får hævn over, har de fleste af os nok oplevet. Men har man så også lagt mærke til, hvad der sker, i tiden efter at man fik sin hævn? Bliver det ved med at føles rart, at man fik hævn, eller sker der måske noget, som er mindre rart eller ligefrem ubehageligt på længere sigt? Det er lige netop dette spørgsmål, som undersøgelsen fra Harvard kaster et nyt lys over. VALG: GF-2010 Har du lyst til at øve politisk indflydelse Var det noget med en solid udfordring Vil du præge foreningens nutid og fremtid Chancen kommer den marts 2010, hvor Dansk Psykolog Forening holder sin ordinære generalforsamling. Så er der valg til bestyrelses- og formandspost. Tænk over det! Fristen for opstilling er 6 uger før. Bestyrelsen Psykolog nyt

22 Forskningsnyt et vist påskud en chance for at hævne sig; han fik mulighed for at annullere den svigagtige medspillers store gevinst mod selv at miste en meget mindre gevinst. De to andre rigtige forsøgspersoner i hver gruppe fik ikke denne chance for hævn, men den ene af disse to blev blot spurgt, adskilt fra de andre, hvordan han ville føle sig til mode, hvis han fik mulighed for at hævne sig på den anførte måde. Da der var mange firemandsgrupper i undersøgelsen, opstod der på denne måde tre grupper af rigtige forsøgspersoner: 1) De, der fik hævn. 2) De, der ikke fik hævn, men blev bedt om at gætte på, hvordan det ville føles at få hævn. 3) De, der hverken fik hævn eller blev bedt om at tænke på, hvordan det ville føles. Da alle forsøgspersonerne ca. ti minutter efter afslutningen af eksperimentet havde udfyldt et spørgeskema om deres følelsesmæssige tilstand på dette tidspunkt, kunne man se, om hævnen havde været sød i den første gruppe, der havde fået hævn knap ti minutter tidligere. Det viste sig udpræget ikke at være tilfældet. Faktisk var gruppen, der havde fået hævn, blot ti minutter senere i dårligere humør end de to andre grupper! Svarer det så til, hvad gruppen, der skulle gætte på de følelsesmæssige virkninger af hævn, havde gættet? Overhovedet ikke! De forsøgspersoner, der ikke fik hævn, men som skulle gætte på, hvordan de ville have det ti minutter efter at have fået hævn, gættede helt gennemgående på, at de på dette tidspunkt stadig ville nyde hævnens sødme et gæt, der altså sandsynligvis var helt forkert set i lyset af resultaterne for gruppe 1, der faktisk havde fået hævn. Ved undersøgelsen ti minutter efter afslutningen af spillet spurgte man ikke blot forsøgspersonerne om deres humør, men også om deres tanker efter spillet. Det viste sig her, at gruppe 3, der ikke havde fået hævn (eller skulle gætte på virkningen af hævn), gennemgående havde slået spillet nogenlunde ud af hovedet og fået normalt humør igen, mens gruppen, der havde fået hævn, gjorde sig adskillige og ofte ubehagelige tanker om spillet og deres egen hævn. Det lader altså til, at hævn kan give dårligere humør, blandt andet fordi man bagefter vil få negative tanker om sig selv og sin hævngerrige adfærd og af denne grund får meget sværere ved at slå den tidligere fortrædelighed ud af hovedet. Det er interessant, at forskerne også spurgte gruppe 2, om de troede, at de, hvis de fik hævn, også ville have lettere ved at lægge den ubehagelige begivenhed (med den svigefulde medspiller) bag sig. Det troede disse forsøgspersoner i høj grad og heller ikke denne forventning svarede altså til de faktiske resultater, idet gruppe 1, der fik hævn, netop havde meget sværere end gruppe 3 ved at få spillet og den ubehagelige medspiller ud af hovedet. I en efterfølgende og tilsvarende undersøgelse benyttede forskerne to forskellige hævngrupper: en, der selv fik hævn som i den første undersøgelse, og en, der blot så en anden få hævn over deres fælles fjende. I denne undersøgelse viste det sig, at de negative følger, der optrådte efter en hævngerrig adfærd, ikke eller næsten ikke opstod, efter at forsøgspersonen havde set en anden få hævn over den, han selv kunne ønske at hævne sig på. Så hævnen kan altså alligevel være ganske sød hvis det blot er en anden, der skaffer den. Hvis vi selv hævner os, bliver vi derimod oftere plaget af negative tanker om os selv tanker, som vi åbenbart som regel slet ikke forudser, inden vi vælger at tage hævnen! tn Kilde: Carlsmith, K.M., Wilson, T.D. & Gilbert, D.T. (2008). The Paradoxical Consequences of Revenge. Journal of Personality and Social Psychology, 95(6) Højreorienterede skyr følelser Det er vist en almindelig antagelse, måske grænsende til en fordom, at venstreorienterede i det politiske spektrum gennemgående er mere lidenskabelige og følelsesprægede i deres politiske engagement, mens højreorienterede er mere nøgterne, tilbagelænede og i det mindste forsøger at give udtryk for at være mere styrede af forstanden end af følelserne. Som et indirekte argument for denne opfattelse kan man nævne kommunisters og socialisters valg af røde faner, idet den røde farve ifølge psykologer, der har beskæftiget sig med farvernes symbolik, udpræget antages at symbolisere stærke og lidenskabelige følelser. Om det er en rimelig antagelse eller blot en fordom, kan være svært at afgøre, men nu viser en italiensk undersøgelse dog, at der på en vis måde kan være noget om snakken. To forskere fra universitetet i Rom opstillede på forhånd den hypotese, at højreorienterede personer i højere grad end venstreorienterede nærer mistillid til følelseslivet og det at være styret af sine følelser og derfor i højere grad tager afstand fra at lade sig påvirke af egne følelser og afstand fra følelseslivet i det hele taget. For at teste denne hypotese udviklede de to forskere et spørgeskema, som på tre forskellige måder skulle teste menneskers afstandtagen fra følelser eller, som de selv siger, motivationen til at undgå følelsesmæssige tilstande og påvirkninger. Skemaet var udformet som en række udsagn, som forsøgspersonerne kunne erklære sig enige eller uenige i. Det første tema i spørgeskemaet handlede om tendensen til at undgå eller distancere sig fra følelser til forskel fra at åbne sig for stærke følelsesmæssige tilstande. Et udsagn, der måler tendens til undgåelse af følelser er fx: Jeg synes, at stærke følelser er forstyrrende og prøver at undgå dem. Et udsagn, der måler det modsatte, tendensen til at åbne sig for følelser, er: Jeg synes, det er vigtigt, at jeg er opmærksom på og i stand til at acceptere mine følelsesmæssige oplevelser. 22 Psykolog nyt

23 Forskningsnyt Det andet tema i spørgeskemaet handlede om, hvad folk tror om følelsernes betydning for mennesker i dagliglivet. Folk med følelsesundgåelse udtrykker enighed med udsagn som: Jeg tror, det er bedst, når man lade sig lede af logik og fornuft. og er uenige i udsagn som: Jeg tror ofte, at følelser kan vise den rette vej bedre end den kolde fornuft. Endelig handlede det tredje tema om, hvordan personen ønsker at fremstå i andres øjne, hvor tendens til følelsesundgåelse viser sig ved at svare ja til udsagn som: Jeg ønsker, at andre opfatter mig som en, der kan holde hovedet koldt i alle situationer, men nej til udsagn som: Jeg synes godt, at folk må se, at jeg reagerer med stærke følelser, når der er god grund til det. Dette spørgeskema blev besvaret af knap 300 tilfældige voksne personer, som forskerne opsøgte på gader, i parker og på forskellige arbejdspladser. Foruden det nævnte spørgeskema udfyldte de pågældende også et spørgeskema, som på tre måder skulle afsløre højreorienterede holdninger på det politiske plan. For det første et spørgeskema, der ganske enkelt målte sympati for typiske konservative standpunkter i politik, fx: Regeringen bruger for mange penge på folk, der trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. For det andet udsagn til måling af accept af ulighed i samfundet, hvor en af påstandene lød: Det ville være bedre for landet, hvis man ikke bekymrede sig så meget om uligheden i samfundet. Endelig handlede den sidste tredjedel af dette spørgeskema om, hvad man kalder autoritære holdninger, altså den holdning, at nogle mennesker er nødt til at udøve magt over andre for at holde orden i samfundet. Nogle af påstandene lyder: Det er nødvendigt med en stærk regering for at styre en splittet befolkning. Politiet bør have bedre magtbeføjelser. Ved at tælle sammen på besvarelserne af de to spørgeskemaer opnåede man dels et samlet mål for afstandtagen til følelser og dels et samlet mål for højreorienterede standpunkter i det politiske spektrum. Da man derefter satte de to mål i relation til hinanden, viste det sig, at forskernes hypotese holdt stik: Selv om der naturligvis var individuelle undtagelser, var den helt overordnede konklusion, at folk med udpræget højreorienterede holdninger også gennemgående havde scoret højere på det samlede mål for afstandtagen til følelser. Forklaringen på denne sammenhæng kan være, at konservative mennesker lægger vægt på politisk stabilitet og derfor er bange for pludselige ændringer i det politiske liv som følge af følelsesmæssige rørelser blandt politikerne. Det kan også være mener de italienske forskere at mennesker med særlig tendens til negative følelser får en vane med at distancere sig fra alle følelser, netop for at beskytte sig mod de negative følelser, samt at højreorienterede netop bliver højreorienterede, fordi de har medfødt tilbøjelighed til stærke negative følelser. Den sidstnævnte hypotese harmonerer dog dårligt med en anden ny undersøgelse over følelseslivet hos højreorientere- de, denne gang fra USA. I denne undersøgelse fandt to forskere faktisk en højere grad af positive følelser hos højreorienterede end venstreorienterede. De amerikanske forskere mener dog ikke, at denne forskel er medfødt, men at den ganske enkelt kan forklares med, at højreorienterede ikke nær så meget lader sig berøre følelsesmæssigt (negativt) af de enorme sociale forskelle i USA. Men det amerikanske fund af et bedre humør hos højreorienterede personer passer alligevel meget godt med resultatet af den italienske undersøgelse, der viste, at højreorienterede distancerer sig fra følelser og formodentlig især fra de negative følelser, der kunne opstå ved tanken om de mange mennesker i samfundet, som har det dårligt. Da man i den italienske undersøgelser ikke skelner mellem positive og negative følelser, kan det tænkes, at den afstandtagen fra følelser, der forekom hos de højreorienterede i Italien, måske især udspringer af en tendens til ikke at lade sig påvirke følelsesmæssigt af de mennesker, der har det dårligt i deres eget samfund. tn Kilder: Leone, L. & Chirumbolo, A. (2008). Conservatism as motivated avoidance of affect: Need for affect scales predict conservatism measures. Journal of Research in Personality, Napier, J.L. & Jost, J.T. (2008). Why Are Conservatives Happier Than Liberals? Psychological Science, 19(6) Dansk Psykolog Forening: Sommer & åbningstider Undskyld afbrydelsen, for sommeren varer længe endnu, og der er ingen grund til at rejse sig fra liggestolen. Vi minder blot om vores eksistens, og om, at Dansk Psykolog Forening trods lidt reducerede telefon- og ekspeditionstider stadig er til for medlemmerne. I skolesommerferien og frem til 7. august 2009 er telefontiden mandag-torsdag kl , fredag kl Herefter vender de normale tilstande tilbage. Glædelig sommer til alle! Redaktionen Psykolog nyt

24 Hellinger sciencia Bert Hellingers bog Hellinger sciencia er netop oversat til dansk og udgivet på forlaget Familieopstiller. Anmeldelse Af Morten Prahl Hellinger sciencia selve titlen giver indtryk af en videnskab. Og med Bert Hellingers bog, der nu foreligger i en dansk udgave, er der unægtelig tale om en anden form for videnskab, end vi umiddelbart er vant til. Den er af mere spirituel, fænomenologisk og filosofisk art. En videnskab, som forsøger at beskrive nogle lovmæssigheder, der synes at gælde helt overordnet og universelt i alle menneskelige relationer. Lovmæssigheder omkring helt fundamentale elementer, som det at give og modtage, om skyld og uskyld og om samvittigheden. Hertil kommer en systemisk forståelse af familien, ja, hele slægten, som et stort sammenhængende system, der har sin egen indre dynamik på tværs af tid og sted. En central dynamisk egenskab eller lovmæssighed er, at der i systemet hviler en kraft, der hele tiden arbejder på at inkludere alle såvel levende som døde der hører systemet til. Hvis nogen ekskluderes fra systemet, vil andre medlemmer af systemet ofte ubevidst tage deres skæbne på sig og udvikle forskellige former for symptomer, lige fra psykiske til fysiske lidelser. Hellinger beskriver en kraft, der hele tiden arbejder på at binde systemet sammen, at inkludere alle, uanset hvad de måtte have gjort sig skyldige i. Denne kraft benævner Hellinger som kærligheden. Igennem sin metode familieopstillinger og den udvikling, den har været igennem, henter Hellinger sin videnskabelige dokumentation for de ovennævnte lovmæssigheder. Erkendelser fra mange år Familieopstillinger inspireret af Hellinger er en metode, der p.t. er under kraftig vækst mange steder i verden, hvor mange lande har deres egne Hellinger-institutter. I en psykologsammenhæng er det interessant, at der fx i Norge er et sådant institut, og at Norsk Psykologforening har godkendt deres efteruddannelsesprogram. Selv har jeg oplevet metoden på min egen krop og må sige at det er en meget stor, forunderlig og ofte meget bevægende oplevelse at være med til. I Hellinger sciencia samler Bert sine mest centrale erkendelser fra sit mangeårige virke. Det er derfor også en bog, der ikke bare kan læses hurtigt fra ende til anden. Den kræver ligesom af sin læser, at man ind i mellem stopper op og giver sig tid til at fordybe sig i de nogle gange også provokerende tanker. I det daglige arbejder jeg med børn, unge og deres nærmeste. Hellingers tanker kan i høj grad inspirere et sådant arbejde. Et konkret eksempel på en lovmæssighed i forhold til arbejdet med børn og unge er følgende: Du kan ikke hjælpe et barn, medmindre du er i stand til indtage en kærlig, respektfuld holdning til barnets forældre uanset hvordan de er. At indtage en sådan holdning kan være en stor udfordring, især i situationer, hvor barnet fx har været udsat for svær omsorgssvigt fra forældrenes side. En anden lovmæssighed er, at børn ikke kan hjælpe forældre med deres personlige problemstillinger. Hvor ofte støder vi ikke på familiesystemer, hvor et barn ud af sin store kærlighed til forældrene forsøger at løse deres problemer. I Hellingers tankegang er dette fundamentalt umuligt uanset om barnet er barn eller voksen. Jeg kunne nævne mange flere men vil her nøjes med varmt at anbefale bogen til alle, der arbejder med andre mennesker eller helt enkelt blot nærer en dyb interesse i at forstå, hvad det egentlig vil sige at være menneske. Morten Prahl bogdata Bert Hellinger: Hellinger sciencia Familiemønstre, forviklinger og løsninger. Forlaget Familieopstiller, sider. 289 kr. + forsendelse. Se 24 Psykolog nyt

25 Møder og meddelelser Referat af bestyrelsesmøde 5. maj 2009 Til stede: Roal Ulrichsen, Kirsten Bjerregaard, Jørgen Kofoed, Rie Rasmussen, Ditte Söderhamn, Anne Thrane, Rebecca Savery Trojaborg og Peter Salby Olsen. Fra sekretariatet: Marie Zelander, Lis Ethelberg, Ib Andersen og Mette Holsøe, samt Gitte Jensen og Lars Michaelsen under pkt. 7. Afbud: Arne Grønborg Johansen, Elise Nielsen Vibeke Søndergaard og Maja Nohr Christensen. 1. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 2. Godkendelse af referat. Referatet af bestyrelsesmødet 30. marts 2009 blev godkendt. 3. Orientering om referat. Ingen bemærkninger til referat af møde i forretningsudvalget 22. april EFPA-forhold. Roal Ulrichsen redegjorde for baggrunden for sin beslutning om at forlade posten som formand for EFPA i forbindelse med EFPA s generalforsamling i juli Bestyrelsen tog redegørelsen til efterretning. 5. Evaluering af bestyrelsesseminar. Bestyrelsen evaluerede bestyrelsesseminaret marts Det blev drøftet, hvordan resultaterne fra seminaret nu kan operationaliseres i forhold til bestyrelsen selv, medlemmerne og sekretariatet. 6. Opfølgning på Formandskollegie-møde. Bestyrelsen fandt det vigtigt som opfølgning på formandskollegiemødet 30. januar 2009 at få afdækket psykologers kernekompetencer i forhold til de psykologiske kerneopgaver. En sådan viden kan bruges både indadtil i forhold til medlemmerne og udadtil i bl.a. forhandlingsmæssige sammenhænge. Bestyrelsen besluttede, at man i arbejdet med at beskrive psykologers kernekompetencer ud over specialpsykologpjecen også bør inddrage de kompetencebeskrivelser, der ligger i autorisationsreglerne og i EuroPsy. Når sammenskrivningen er færdig, tages sagen op igen i bestyrelsen på et kommende møde. 7. Midtvejsstatus. a) Kursusudvalg. Sekretariatet oplyste, at der er en god belægningsprocent på de 40 kurser, der indgår i kursusprogrammet for Kun fire af de 20 kurser i foråret er blevet aflyst. Kursusevalueringerne viser generel stor deltagertilfredshed med kurserne. Bestyrelsen udtrykte tilfredshed med kursusarbejdet og tog midtvejsstatussen til efterretning. b) Specialistuddannelsesudvalg. Der var ingen kommentarer fra bestyrelsen. Midtvejsstatussen blev taget til efterretning. c) Uddannelses- og forskningsudvalg. Det blev tilkendegivet, at der er flere tilgrænsende uddannelser og suppleringsuddannelser, som indeholder psykologi, for eksempel diplomuddannelse i psykologi, som Dansk Psykolog Forening bør forholde sig til. Der er behov for at foreningen forholder sig politisk til det samlede udbud af psykologuddannelser. Bestyrelsen besluttede at sætte temaet Det samlede psykologuddannelsessystem og Dansk Psykolog Forenings uddannelsespolitik på som et selvstændigt tema i bestyrelsen på et senere møde på baggrund af et oplæg fra Uddannelses- og Forskningsudvalget. Midtvejsstatussen blev i øvrigt taget til efterretning. d) Professionsudvalg. Anne Thrane fremhævede arbejdet på testområdet. EFPA s standing committee on Test and Testing er ud over certificering af test på det erhvervspsykologiske område også i færd med at se på krav til certificering af test på andre områder. Bestyrelsen besluttede at sætte temaet Certificering og standardisering på testområdet (ud over erhvervstest) på som et selvstændigt tema i bestyrelsen på et senere møde på baggrund af et oplæg fra Professionsudvalget. Midtvejsstatussen blev i øvrigt taget til efterretning. e) Social- og Sundhedspolitisk Udvalg. Midtvejsstatussen blev taget til efterretning. f) Arbejdsgruppen Psykologer i ledelse. Der blev omdelt et brev fra Ledersektionen. Roal Ulrichsen oplyste, at der havde været holdt et møde med formanden for Ledersektionen, Henning Damkjær, formanden for arbejdsgruppen, Kirsten Bjerregaard, og ham selv. På mødet var kommissoriet og sammensætningen af Arbejdsgruppen Psykologer i Ledelse blevet drøftet, idet Ledersektionen ønsker at få mere indflydelse på arbejdet. Bestyrelsen synes, at det er godt, at Ledersektionen inddrages tæt i arbejdet. Når sektionen har meldt tilbage med deres konkrete ønsker, tages sagen op igen i bestyrelsen. 8. Strukturarbejdet. Rie Rasmussen redegjorde for strukturarbejdsgruppens forslag om, at bestyrelsen giver gruppen bemyndigelse til at udarbejde et færdigt forslag til debatoplæg til Psykolog Nyt, og at deadline for oplægget rykkes til lidt senere på efteråret end den tidligere besluttede deadline 1. september. Formålet er at fremskynde offentliggørelsen i bladet, sådan at medlemmernes reaktioner reelt kan nå at blive indarbejdet i strukturarbejdsgruppens arbejde. Bestyrelsen godkendte strukturarbejdsgruppens forslag og pegede samtidig på, at det også er vigtigt at bruge hjemmesiden til strukturdebatten. 9. Arbejdsgruppe om uddannelsesstillinger. Nedsættelse af arbejdsgruppe vedrørende etablering af uddannelsesstillinger for nyuddannede psykologer med henblik på autorisation: Rebecca Savery Trojaborg redegjorde for bag- Psykolog nyt

26 Møder og meddelelser grunden for den foreslåede arbejdsgruppes kommissorium og sammensætning. Målet er at udarbejde et forslag til en efteruddannelsesmodel for nyuddannede psykologer. Bestyrelsen godkendte, at der nedsættes en forberedende arbejdsgruppe med Rebecca Savery Trojaborg som formand. Arbejdsgruppen har til opgave at analysere muligheder og barrierer for etablering af uddannelsesstillinger for nyuddannede psykologer. Arbejdsgruppen sammensættes med relevante personer ud fra oplægget og med tilføjelse af en repræsentant fra det organisationspsykologiske område. 10. Forråelse. Handlingsprogrammets punkt om dokumentering og forebyggelse af forråelse: Punktet blev udsat. 11. Interaktiv forberedelse af GF Bestyrelsen drøftede oplægget om at inddrage et interaktivt procesværktøj i forbindelse med forberedelsen af GF2010. Forslaget går konkret ud på at engagere et konsulentfirma til at planlægge og stå for det teknisk/praktiske ved et udvidet formandskollegiemøde i efteråret, hvor man på stedet via interaktiv teknik inddrager en relativt stor medlemsskare i idéfasen om emner til handlingsprogram for den kommende GF-periode Roal Ulrichsen anbefalede bestyrelsen at sige ja til forslaget, da man herved kan opnå en bred og tidlig medlemsinvolvering, sådan at udkastet til handlingsprogram kan udarbejdes med et tæt afsæt i de problemstillinger, der optager medlemmerne. Flere i bestyrelsen tilkendegav, at det er vigtigt først at fastlægge formålet med en sådan proces, herunder hvad bestyrelsen mere præcist ønsker man skal forholde sig til på det foreslåede stormøde, og hvad resultaterne skal bruges til bagefter. Der blev ikke opnået enighed i bestyrelsen om at gøre brug af den foreslåede interaktive metode til forberedelse af handlingsprogrammet. 12. Opstilling til bestyrelse og formandspost. Igangsættelse af aktiviteter, der inspirer og opfordrer medlemmer til at opstille til bestyrelsesarbejdet, herunder formandsposten: Der var en åben drøftelse i bestyrelsen, hvor der fremkom en række ideer til, hvordan medlemmer kan inspireres til at stille op til bestyrelse og formandspost. Blandt ideerne var: - Annoncering, artikler, interview om bestyrelsesarbejdet i Psykolog Nyt. Henvendelse til de decentrale enheder som rekrutteringsmulighed. - Bestyrelsesmedlemmer orienterer om bestyrelsesarbejdet på decentrale enheders styrelsesmøder, medlemsmøder og GF. - Invitation til eventuelle kandidater til at overvære bestyrelsesmøder. - Observatørposter i faste udvalg til eventuelle kandidater - Er 6-ugersfristen for opstilling af kandidater for kort? - Bør Dansk Psykolog Forening have et egentligt valgforberedelsesudvalg som i Norge? Ideerne samles sammen og sekretariatet udarbejder på baggrund heraf et idéoplæg til næste bestyrelsesmøde. 13. Udpegning af æresmedlem. Bestyrelsen besluttede at udnævne Birgitte Beckgaard til æresmedlem ved Årsmødet maj Lægedage Bestyrelsen drøftede forslaget om, at foreningen deltager med en messestand på de årlige Lægedage november i Bella Centret. Bestyrelsen tiltrådte forslaget med henvisning til, at det vil være en god lejlighed for foreningen til at komme i dialog med lægerne og fortælle om psykologers arbejdsområder og promovere Budgettet for deltagelsen på kr. + moms blev godkendt. Cirka halvdelen går til stand og materialer, der kan genbruges ved andre lejligheder. Jørgen Kofoed og Anne Thrane meldte sig til at være blandt dem, der bemander standen. 15. Kortlægningsprojekt. Bestyrelsen drøftede en henvendelse fra Center for Supervision ved Københavns og Aalborg Universitet med anmodning om tilskud til en landsdækkende undersøgelse af den danske psykologstands grad af faglig udvikling på psykoterapiområdet, samt omfang og form af modtaget supervision. Målgruppen for undersøgelsen er medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab under Dansk Psykolog Forening. Selskabet var blevet hørt om ansøgningen og støtter denne. Bestyrelsen godkendte ansøgningen og bevilgede af bestyrelsens rådighedssum de ansøgte kr. + moms til projektet, forudsat at undersøgelsens data også stilles til rådighed for Dansk Psykolog Forening. 16. ITC-konference Der var enighed i bestyrelsen om, at Dansk Psykolog Forening ikke har ønsker om at byde ind på at arrangere International Test Commissions internationale konference i Temaplan Det planlagte bestyrelsesseminar om det gode bestyrelsessamarbejde, planlagt til juni 2009, skrives ind i temaplanen. Herudover ingen bemærkninger. 18. Ydernummer. Kirsten Bjerregaard og Roal Ulrichsen orienterede om status på området Ydernummer til alle selvstændige kvalificerede psykologer. Den arbejdsgruppe under LFU, der har haft til opgave at se på kvalifikationskravene, er færdig med sit arbejde. Resultatet kommer nu til debat blandt medlemmerne af Selvstændige Psykologers Sektion. Herefter vil det blive forelagt for bestyrelsen. Brevet til sundhedsministeren om ydernummer til alle selvstændige kvalificerede psykologer er under udarbejdelse. Det vil blive forelagt SPS og bestyrelsen inden afsendelse. Der har for nylig været afholdt et møde mellem Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner om status for sygesikringsydelser og -midler. Det ser ud 26 Psykolog nyt

27 Møder og meddelelser til, at der allerede nu er brugt ca. 50 mio. kr. til depressionsbehandling af de årige. Det er aftalt, at dialogen fortsætter efter sommerferien. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 19. Evaluering af depressionsordningen. Kirsten Bjerregaard orienterede om de positive resultater af mødet i følge- gruppen vedrørende evalueringen af depressionsordningen 17. april Det var aftalt, at evalueringsundersøgelsen er sat i bero indtil videre. Der afholdes nu fem medlemsmøder i regionerne, og der skrives et fælles brev til psykologerne samt en informationsskrivelse til klienterne. Bestyrelsen tog orienteringen til efterretning. 20. Kommunikation og presse. Ingen bemærkninger. 21. Nyt fra formanden. Ingen bemærkninger. 22. Nyt fra sekretariatet. Ingen bemærkninger. 23. Evaluering af mødet. Ingen bemærkninger. 24. Eventuelt. Intet til punktet. Kredse Kreds Ribe Generalforsamling og konstituering Kredsen holdt generalforsamling i Esbjerg 23. april Der var tale om et dobbelt arrangement, hvor styrelsen indledte med en kort generalforsamling, hvorefter der var et fagligt oplæg om mentaliseringsbaseret psykoterapi ved Morten Kjølbye. Ved generalforsamlingen gav styrelsens formand en kort mundtlige beretning, der desværre omfattede, at der har været en del aflysninger i det sidste år på grund af for få tilmeldte til de enkelte arrangementer. Derefter blev der afholdt valg til den nye styrelse. 3. juni 2009 har styrelsen haft et konstituerende møde i Ribe. Styrelsen består i den ny periode af: Anne Line Dam Hansen, formand. Jette Vorup, kasserer og sekretær. Charlotte Bang, Esben Bak og Britta Hansen. Anne Line Hansen Kreds Århus Amt Generalforsamling Århuskredsens generalforsamling blev holdt 15. maj Formandens beretning og kassererens regnskab samt forslag til driftsbudget blev fremlagt og godkendt. Valg af ny kredsstyrelse: Formand Alice Klinge, næstformand Lottesophia Gordon, kasserer Søren Larsen samt styrelsesmedlemmer Dorthe Raff, Ingelise Lauritsen og Camilla Lahn Sørensen. Alice Klinge Selskaber Dansk Sundhedspsykologisk Selskab Fyraftensmøde Selskabet afholder fyraftensmøde mandag 31. august 2009 kl om emnet Den dag du får kræft med chef for Huset Mandag Morgen, Erik Rasmussen, og psykolog i Kræftens Bekæmpelse Eva Ethelberg. Under denne provokerende titel skrev Erik Rasmussen en bog om den dramatiske periode i sit liv, fra han fik en kræftknude på halsen, til han blev erklæret rask og stod over for nye udfordringer som fx at acceptere fortsatte bivirkninger, at bekæmpe angsten, at genopbygge sin familie og meget mere. Han vil fortælle os om det mentale maratonløb, det var at bekæmpe de fysiske og psykiske gener, som kræften medførte. Psykolog Eva Ethelberg fortæller om sine mangeårige erfaringer med psykologisk rådgivning af kræftpatienter og deres pårørende, om deres styrke og sårbarhed, angst og tristhed, om eksistentielle temaer i samtalen og om Kræftens Bekæmpelses rådgivningstilbud. Arrangementet afholdes i Kræftens Bekæmpelses lokaler, Strandboulevarden 49, København Ø. Entre for medlemmer 100 kr., for ikke-medlemmer 200 kr. Medbring venligst kontanter. Der serveres kaffe, te og brød i pausen. Tilmelding skal ske til mailadressen [email protected]. Monica Tafdrup Notkin Organisationspsykologisk Selskab Diagnostik af organisationer Stand-up møde med cand.psych. Einar B. Baldursson i Aalborg onsdag 7. oktober 2009 kl Aftenen indledes med et oplæg af Einar B. Baldursson, lektor og fagligt ansvarlig for professionsprogrammet Klinisk Organisations- og ArbejdsPsykologi (KOAP), Aalborg Universitet. Oplægget har fokus på spørgsmål som: Hvis normalitet er en diagnose, hvilken slags diagnose er det så? I hvilken forstand kan den moderne virksomhed betragtes som et (normal) psykologisk subjekt? Kan normalitetsdiagnostik anvendes i forhold til moderne virksomheder som psykologiske subjekter? Vil en sådan diagnostik være egnet til en mere målrettet udviklingsog/eller behandlingsmetodik? Psykolog nyt

28 Møder og meddelelser Herefter er der mulighed for at tage deltagernes egne observationer eller pro blematikker i forhold til den moderne organisation op og diskutere dem ud fra det præsenterede perspektiv. Aftenen afsluttes med en samlet diskussion. Arrangementet holdes på Aalborg Universitet, Kroghstræde 3, Aalborg Ø. Oplysning om lokale sendes til deltagere sammen med materiale. Arrangementet er blevet til i samarbejde med KOAP, der samme dag afholder en konference med temaet Når krisen kradser. Det er således muligt at gøre mødet til et heldagsarrangement for interesserede. Deltagelse i konferencedelen er gratis, men kræver selvstændig tilmelding af hensyn til forplejningen. Som fagligt ansvarlig for KOAP har Einar B. Baldursson et indlæg på konferencen. Se for yderligere oplysninger om program, tilmelding mv. Det vil om aftenen også være muligt at tale med dagens oplægsholdere. Stand-up mødet koster 100 kr. for medlemmer af Organisationspsykologisk Selskab og 300 kr. for øvrige. Prisen for medlemskab er 250 kr. Ved mødet vil der blive serveret sandwich og drikke. Tilmelding til Mette Thingstrup på [email protected] senest 29. september Ved tilmelding ønskes navn, arbejdsplads, og telefonnummer oplyst til deltagerlisten. Selskabet Selskabet for Børnesagkyndige psykologer i familieretlige forhold Fyraftensmøde Selskabet afholder fyraftensmøde i København om Børnesamtalen: tirsdag 15.september 2009 kl Cand.psych. Ida Møller, børnesagkyndig ved Københavns Byret og Landsretten, holder oplæg om Samtaler med børn i byretterne, fogedretterne og landsretten med efterfølgende fælles drøftelse af erfaringer og problemstillinger. Sted: Stockholmsgade 27, København Ø. Der serveres sandwich og kaffe/te. Lykke Wagner MM i øvrigt Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi for Børn og Unge Perspektiveringsaftener Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi for Børn og Unge, DSPBU, indbyder i efteråret 2009 til en række åbne kliniske perspektiveringsaftener, hvor der i et refleksionsforum vil være mulighed for at fremlægge et forløb med et barn eller en ung og drøfte denne med en specialistuddannet børnepsykoterapeut, psykolog eller psykiater. Dette kan være til fælles fordybelse og inspiration for det daglige kliniske arbejde. Modellen er inspireret af lignende arrangementer i Oslo og de hidtil afholdte perspektiveringsaftener i København har været fornøjelige og frugtbare for de deltagende. Der er planlagt tre perspektiveringsaftener tirsdage i efteråret 2009: 1. september, 6. oktober og 1. december, alle gange kl Aftenerne er åbne for alle psykologer og psykiatere, der arbejder med børn og unge, og som har lyst til at fremlægge en sag eller lytte til andres fremlæggelser. Tilmelding sker på en af følgende mailadresser senest fredagen inden: [email protected], psykolog. char lot [email protected], ih@ magrethe haabs-psykologen.dk, [email protected]. Annette Wille-Jørgensen, Charlotte Andersen, Inge Østergård Hansen, Marianne Skydsbjerg Aftenforedrag Onsdag 30. september 2009 kl i Preben Hornungstuen, Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, Århus C.: Udvikling af parforholdet muligheder i forældreskabet, et aftenforedrag ved Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby, Center for Relations Fokuseret Terapi. Med den nye forskning i relationers betydning for hjernens udvikling har vi fået en yderligere forståelse af, hvordan kvaliteten af tilknytning har afgørende betydning for udviklingen af vores evne til at leve os ind i et andet menneskes følelser og tankegang samtidig med, at vi kan fornemme os selv. Kirsten Seidenfaden og Piet Draiby bidrager med en konkret og praksisnær forståelse af mentaliseringsbegrebet som en udvikling af et anerkendende nærvær i parforholdet og familien. Tilmelding er nødvendig til undertegnede på [email protected], med angivelse af navn og telefonnummer. Foredraget koster 100 kr. og afregnes på stedet. Lone Algot Jeppesen Mary Fonden og Red Barnet Konference: Nej til mobning Mary Fonden og Red Barnet inviterer til konferencen Nej til mobning, ja til trivsel inspiration til en tidlig, forebyggende indsats, der afholdes i Kolding 7. september 2009 og i København 9. september Konferencen giver viden og forskellige perspektiver på, hvordan en tidlig og forebyggende indsats mod mobning kan tilrettelægges. Der er indlæg af både eksperter og praktikere, ligesom man kan hente inspiration i en række workshops. Der vil bl.a. være oplæg fra Jan Kampmann, professor ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitet og Dorthe Marie Søndergaard, professor ved Institut for Læring, DPU, Aarhus Universitet. Mere om konferencen og tilmelding på ww.redbarnet.dk/mobning. Jeanette Grøn Nielsen 28 Psykolog nyt

29 Nye bøger Grethe Bruun: Storytelling i terapi og supervision. I denne bog præsenteres historiemetoden som et håndværk, denne bog præsenteres historiemetoden som et håndværk, der bygges trinvist op, så alle kan lære det uden at have særlige fortælleforudsætninger. Læseren indføres i, hvordan historier kan bruges som det fælles tredje mellem klient og terapeut og mellem supervisand og supervisor. Der er et stort register af historier bagerst i bogen samt mange anvisninger til, hvordan man bruger historierne i praksis. Dansk psykologisk Forlag, 2009, 250 sider, 268 kr. Palle Hansen: Et værdigt liv. Palle Hansen bliver født i 1950 med muskelsvind, og hans barndom er præget af hospitalsindlæggelser, af opvæksten med en mor, der er alvorligt sindslidende, samt af sin fars tragiske død i I Et værdigt liv beskriver han livet som handicappet i en tid, hvor fysiske handicap i familien var en skam, og hvor muligheden for psykologisamtaler ikke kom på tale. Forfatteren er siden selv blevet psykolog. Gyldendal, 2009, 262 sider, 279 kr. Lena Nevander Friström: Vejen til bedre samarbejde. Den svenske arbejdspsykolog påviser, at krænkelser og manglende respekt i vores omgang med hinanden på arbejdspladserne skader os langt dybere, end vi tror. Krænkende og respektløse mønstre har en negativ effekt på organisationers og virksomheders effektivitet, og ofte kan en negativ virksomhedskultur aflæses direkte på sygefraværet. I bogen gives eksempler på, hvordan man kan ændre og overvinde selv dybt indgroede adfærdsmønstre. Klim, 2009, 121 sider, 199 kr. Thomas Milsted: Stressfri gennem krisen. Omhandler den stress, der kommer, når der er økonomiske nedgangstider. Krisen rammer os på livskvaliteten, hjemme og på arbejdspladsen. Bogen viser veje ud af de psykiske problemer, krisen skaber. Hvordan reagerer vi, når vi bliver pressede i vores privatøkonomi, oplever store besparelser på arbejdspladser og kommer i tæt berøring med opsigelser på jobbet? Gyldendal, 2009, 121 sider, 149,95 kr. indb. Merete Nordentoft m.fl. (red.): Psykose hos unge. Giver overblik over de psykotiske tilstande og deres symptomer og beskriver grundigt veldokumenterede behandlingsmetoder for unge med skizofrenilignende psykoser. I et lettilgængeligt sprog beskriver bogen de enkelte elementer i behandlingen, og den giver mange eksempler, råd og vejledninger henvendt både til fagfolk, patienter og pårørende. PsykiatriFonden, 2009, 269 sider, 190 kr. Stephen Rollnick. William R. Miller. Christopher C. Butler: Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Rygning, fedme, manglende motion, medicinafhængighed, dårlige alkoholvaner m.m. er forhold, som påvirker menneskers liv og velbefindende. Bogen tilbyder professionelle de kommunikative redskaber, som skal til for at mobilisere patientens motivation for en ændring af livsstil. Eksempler og cases anskueliggør metodens centrale principper og viser, hvordan denne evidensbaserede tilgang kan inkorporeres i hvilken som helst samtale mellem klient og professionel. Hans Reitzels Forlag, 2009, 253 sider, 298 kr. BØGER præsenterer løbende de nye bogudgivelser primært inden for det psykologiske område. Det redaktionelle princip er at søge inspiration til omtalen fx i forlagenes pressemeddelelser. En omtale er en omtale ikke redaktionens anbefaling af bogen. Prisangivelserne er vejledende. Psykolog nyt

30 Rubrikannoncer Dansk Psykolog Forenings Kurser Godkendelserne på gammel ordning kan ses på - Uddannelse, kurser, kursusprogram på de enkelte kurser De nonspecifikke faktorer i psykoterapi Terapeutens accept, empati og troværdighed i teori og praksis Tid og varighed Onsdag 9. september - fredag 11. september dag kl og 2. og 3. dag kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.100,- ekskl. moms. Tilmelding 29. juli Underviser Lisbeth Sommerbeck, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børnepsykologi, psykoterapi, psykotraumatologi og sundhedspsykologi: 3.99., 18 timer. KURSUSNR.: Fedme hos børn og voksne: Psykologiske faktorer Tid og varighed Mandag 14. september - tirsdag 15. september dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 4.800,- ekskl. moms. Tilmelding 31. juli Undervisere Ask Elklit, professor cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi og psykotraumatologi, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Annette Ilfeldt, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, privatpraktiserende psykolog, Århus. Stine Rønholt, cand.psych. Ny ordning Specialistuddannelserne i klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, gerontopsykologi, psykoterapi, psykopatologi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.99., 12 timer. KURSUSNR.: Ny brug af TAT Kursustype II Tid og varighed Tirsdag 22. september, onsdag 21. oktober og onsdag 18. november Alle dagene kl Varighed: 18 timer. Sted Dansk Psykolog Forening, København. Eksternat. Pris 5.100,- ekskl. moms. Tilmeldingsfrist 1. august Underviser Kim Gabriel Hansen, cand.psych. et art., specialist og supervisor i psykoterapi. Privatpraktiserende psykolog. Ny ordning Specialistuddannelse i klinisk børnepsykolog: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykoterapi: , 18 timer. Specialistuddannelse i psykopatologi: , 18 timer. KURSUSNR.: Klinisk sexologi Tid og varighed Kurset er flyttet fra mandag den 30. november - tirsdag den 1. december 2009 til torsdag den 3. september - 4. september dag kl og 2. dag kl Varighed: 12 timer. Sted Studenternes Hus, Århus. Eksternat. Pris 3.450,- ekskl. moms. Tilmelding 3. august 2009 Underviser Åshild Skogerbø, M.A. i klinisk psykologi, specialist i klinisk sexologi. Ny ordning Specialistuddannelserne i gerontopsykologi, klinisk børneneuropsykologi, klinisk børnepsykologi, klinisk neuropsykologi, psykopatologi, psykoterapi, pædagogisk psykologi og sundhedspsykologi: 3.6., 12 timer. KURSUSNR.: OM KURSERNE Yderligere oplysninger om kurserne og tilmelding: Se Dansk Psykolog Forenings publikation Kurser 2009 udsendt med Psykolog Nyt 23/2008. Selv om tilmeldingsfristen er overskredet ved flere kurser, modtages nye tilmeldinger, idet der stadig kan være et begrænset antal pladser. Se også > Uddannelse > Kurser. 30 Psykolog nyt

31 Rubrikannoncer Selskab for Evidensbaseret Coaching UDDANNELSE Positiv Psykologisk Coachinguddannelse Målgruppe Uddannelsen henvender sig bredt til personer, der arbejder med udvikling af mennesker, og som anvender samtale som et af deres primære redskaber. Det gælder bl.a.: psykologer, sundhedsfagligt personale, ansatte i uddannelsessektoren, ledere og konsulenter. Form Undervisningen finder sted på 10 moduler a 2 dage. Modulerne strækker sig over ca. 12 måneder. 6 af modulerne udgør tilsammen en samtaleteknisk grunduddannelse, mens de sidste 4 moduler er valgfrie specialiseringsmoduler. Mellem undervisningsmodulerne foregår der en lang række aktiviteter så som egencoaching, individuel supervision, gruppesupervision og træning mv. Indhold Modul 1 - Evidensbaseret coaching Modul 2 - Positiv psykologi Modul 3 - Metoder i coaching Modul 4 - Coach og fokusperson Modul 5 - Coaching psykologiske teorier Modul 6 - Relevansområde og etik Hertil kommer fire valgfrie moduler. Undervisere Undervisningen varetages af danske og internationale pionerer i evidensbaseret coaching, coaching psykologi og positiv psykologi herunder praktikere og forskere som: Ebbe Lavendt, Alex Wood, Pernille Rasmussen, Lucy Ryan m.fl. Pris Uddannelsen koster DKK ,- ekskl. moms pr. deltager fordelt over to rater med et halvt års mellemrum. Der gives 10 % rabat til medlemmer og associerede medlemmer af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC). Se hjemmesiden for mulighed for nedslag i prisen. Prisen inkluderer 20 undervisningsdage, 4 timers egencoaching, 4 timers individuel supervision, 12 timers gruppesupervision, kollegial supervisions-/træningsgruppe, certificering, rabat på fremtidig coaching og supervision, kursusmappe med undervisningsmaterialer, kompendium med artikelsamling på ca. 600 sider, test, forberedelse inden uddannelsen, adgang til blog, forplejning i undervisningstiden, formøde og statusmøde med sponsor, 3 timers coaching af sponsor samt deltagerbevis. Praktiske oplysninger Uddannelsen er arrangeret af Selskab for Evidensbaseret Coaching (SEBC) og afholdes hos Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø: september, oktober, november, november, december og december Hertil kommer fire valgfrie moduler. Tilmelding til stifter for SEBC, Ebbe Lavendt på [email protected]. Der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingen er bindende. Såfremt du bliver forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere oplysninger om uddannelsen se selskabets hjemmeside på og Kursus i Mindfulness - en invitation til bevægelse mod bedre indre balance, mindre stress og mere nærvær i dit liv Mindfulness meditation er en måde at træne din opmærksomhed med det formål at opnå ro, klarhed og mere nærvær i dagligdagen. I kurset fokuseres på at leve på en mere bevidst og nærværende måde, hvor du bliver bedre til at forebygge stress og leve i nuet. Meditationerne i Mindfulness har rødder i buddhismen og har fået en vestlig form, hvor de præsenteres uden religiøsitet. I meditationerne træner vi forskellige metoder til at opretholde vedvarende opmærksomhed fra øjeblik til øjeblik. Det intensiverede nærvær sætter dig i stand til at iagttage egne tanker og følelser uden at dømme eller blive opslugt af dem. Dette resulterer ofte i en oplevelse af øget kontrol, velvære og mulighed for at vælge, hvordan du kan handle mere bevidst og hensigtsmæssigt. Herved bliver du bedre til at passe på dig selv og bevare din energi. Indhold Kurset er et oplevelsesorienteret undervisningsforløb, hvor du i høj grad opfordres til at involvere dig i de metoder, vi arbejder med, og prøve dem af på et praktisk plan i dit eget liv. Kursusindhold: Guidet instruktion i forskellige måder at praktisere mindfulness meditation, blide strækøvelser og nærværende yoga, individuelt tilpasset vejledning og gruppedialog. Form Der undervises i den originale form, som den er udviklet af Jon Kabat-Zinn, og som den bruges på Center for Mindfulness på University of Massachusetts i dag. Kurset strækker sig over 8 uger og indeholder 8 sessioner a 2,5 timer samt en hel dag til fordybelse. Der er 30 timers direkte undervisning. Du får det bedste udbytte af kurset, hvis du træner hjemme i op til 45 minutter dagligt 5 dage om ugen. Maks. deltagerantal 15. Underviser Paw Robert Risager, cand.psych., medlem af Dansk Psykolog Forening. Er uddannet Mindfulness instruktør hos Jon Kabat-Zinn i USA og har 8 års regelmæssig meditationspraksis bag sig. Datoer Hold 902: mandage i efteråret 2009: 24/8, 31/8, 7/9, 14/9, 21/9, 28/9, 5/10 og 19/10 alle dage kl Bemærk, at første gang forlænges med en halv time og sidste gang med en hel time. Desuden lørdag den 3/10 kl en hel dag til fordybelse. Næste hold (905) starter 27/10 og afholdes tirsdag aftener. Kursussted Nørregade 41, 1165 København K, lokale 430. Du bliver modtaget ved hoveddøren første gang. Lokalet er lyst og ligger på 4. sal i et baghus, hvor der er god ro til at meditere. Pris Kr ,- inklusive cd er, skriftligt materiale, frugt i pauserne og fuld forplejning om lørdagen. Tilmelding Send en mail til [email protected] med dit navn, tlf.nr. og hold nr. Desuden indbetales kursusbeløbet til Kongsted Sparekasse: reg. nr konto nr Angiv venligst navn og hold nr. 902 ved indbetalingen. Bemærk, tilmelding er bindende. Skulle du blive forhindret i at deltage, kan du overdrage din plads til en anden. For yderligere information, kontakt Paw R. Risager: Psykolog nyt

32 Rubrikannoncer TEMA DAGE for nye kandidater og for dem, der snart er færdige Som ny eller snarlig kandidat bevæger du dig ud i en ny tilværelse, hvor mange nye spørgsmål melder sig. Det gælder, uanset om du snart får arbejde eller i en kort periode må vente på det første job. Dansk Psykolog Forening vil gerne orientere om, hvad du som nyuddannet psykolog skal være særligt opmærksom på. Derfor holder vi i august/september 2009 temadage for nye kandidater eller studerende, som inden for de næste par måneder bliver kandidater. Temadagene (to sammenhængende dage) afholdes hos Dansk Psykolog Forening i Århus og København: KØBENHAVN: 26. og 27. august 2009, kl , Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. ÅRHUS: 2. og 3. september 2009, kl , Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, bygning 1421, 8000 Århus C. Temadagenes emner: Velkomst og orientering om foreningens politiske arbejde. Ved Roal Ulrichsen, formand for Dansk Psykolog Forening. Orientering om Dansk Psykolog Forening og om, hvordan du som nyuddannet kan bruge foreningen. Forhold, du skal være opmærksom på i arbejdet som psykolog. Gode råd i forbindelse med jobsøgning. Orientering fra Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Orientering om autorisationsordning. Ved Psykolognævnet. Orientering om pensionsforhold. Ved Pensionskassen for Magistre og Psykologer. Psykologernes arbejdsmarked. Ansættelse i den offentlige sektor og på det private arbejdsmarked. Løn- og ansættelsesvilkår, herunder forhandlingssystemet og henholdsvis foreningens og tillidsrepræsentantens rolle. Oplæg om, hvilke krav der stilles til en nyuddannet psykolog på arbejdspladsen. Ved psykologleder fra en større psykologarbejdsplads. Tilmelding & praktisk Deltagelse i temadagene er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te. Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig inden tirsdag den 18. august 2009 om at sende en mail med følgende oplysninger: Navn Adresse Telefonnr. Medlemsnr. Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium). Deltager du i København eller Århus? For kandidat-temadage 26. og 27. august 2009 i København mailes tilmelding til sekretær Jette Binzer, [email protected] For kandidat-temadage 2. og 3. september 2009 i Århus mailes tilmelding til sekretær Jette Binzer, [email protected] NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Århus. afholder Kursus med psykolog Haldor Øvreeide: Triangulerede samtaler med børn og omsorgspersoner og barnets erfaringskvaliteter Vi har i styrelsen fornøjelsen af at udbyde to dages kursus med den norske psykolog Haldor Øvreeide. Øvreeide har tidligere holdt nogle meget inspirerende kurser i Danmark, og har senest været med til at redigere bøgerne Barn og Unge i psykoterapi 1&2 sammen med Hanne Haavind. Øvreeide underviste for os i april 2008 med fokus på Triangulerede samtaler med børn og omsorgspersoner som terapeutisk metode. Det kommende kursus er både at se som en opfølgning på dette tema samtidig med, at nye deltagere kan tilmelde sig og skulle kunne få rigt udbytte af dagene. Da vi i denne omgang spurgte, hvad han kunne tænke sig at præsentere for os, fortalte han, at det fortsat er den triangulerede samtale, som optager ham. På kurset vil han komme ind på emner som: Hvordan vi kan følge klientens (barnets) ord (overfladestruktur), for at barnet (og vi) kan få flere nuancer frem fra barnets mentale processer (underliggende struktur). At forældre opdager flere aspekter ved barnets erfaringskvaliteter via den triangulerede samtale. De magtforhold, barnet lever under Sammen med Øvreeide har vi valgt at strukturere kurset på den måde, at der i videst muligt omfang vil blive taget udgangspunkt i konkret materiale, som deltagerne medbringer. Dette kan være cases eller videomateriale. Det er ønskeligt, at alle har forberedt en problemstilling omkring en trianguleret samtale, og de, som har videooptagelser med, vil blive prioriteret højest. Kurset afholdes d. 2. og 3. september 2009 kl begge dage, i Forsamlingshuset, Kulturstaldene, Onkel Dannys Plads, Halmtorvet 13, 1700 København V. Kurset henvender sig fortrinsvis til kandidatmedlemmer af selskabet, mens andre kandidatmedlemmer af DP er velkomne, såfremt der skulle være ledige pladser. Der vil maksimalt blive optaget 25 på kurset, og der udstedes kursusbevis. Kurset vil blive forsøgt godkendt til specialistuddannelsen i børnepsykologi. Tilmelding: Senest d. 18. august 2009 ved indbetaling af kursusafgift kr. 1000,00 inkl. moms for medlemmer, kr. 1400,00 for ikkemedlemmer af selskabet, på selskabets konto: Børne- og Familiepsykologisk Selskab, c/o Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø, reg.nr. 0400, konto nr i Lån & Spar Bank. Begrænset deltagerantal: Optagne på kurset får ikke besked, men tilmeldte, som ikke kan deltage pga. evt. overtegning, får besked hurtigst muligt med samtidig tilbagebetaling af kursusafgift. Kursusafgiften dækker også frokost og vand samt formiddags- og eftermiddagskaffe. For yderligere oplysninger kan du kontakte kursusarrangør Søren Balling på [email protected]. Børne- og Familiepsykologisk Selskab 32 Psykolog nyt

33 Rubrikannoncer Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: Angst og depression 3.5 Tværgående modul på specialistuddannelsen for psykologer. 12 timer Undervisere: Krista Nielsen Straarup, cand.psych., specialist og supervisor i psykoterapi, Klinik for Mani og Depression, Aarhus Universitetshospital, Risskov. Nicole Rosenberg, chefpsykolog, specialist og supervisor i psykoterapi og psykopatologi, Klinik for Angstlidelser, Århus Universitetshospital Risskov Tidspunkt: Den november 2009, begge dage kl Sted: Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Pris: Kr ,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmelding: Senest den 23. oktober Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , [email protected] Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov udbyder: Lovgivning og etik i relation til psykologarbejde inden for voksenområdet 10.6 Voksenmodul Fælles for alle specialistuddannelser på voksenområdet. 12 timer. Undervisere: Jytte Gandløse, cand.psych.aut., specialist og supervisor i børneneuropsykologi og psykoterapi. Medlem af etiknævnet i Dansk Psykolog Forening. Elisabeth Brinch, cand.jur., sekretær for Dansk Psykolog Forenings Etiknævn. Tidspunkt: Den 17. november 2009 kl samt den 18. november 2009 kl Sted: Uddannelsesafdelingen, Århus Universitetshospital, Risskov, Skovagervej 2, 8240 Risskov. Pris: Kr ,- inkl. morgen-/eftermiddagskaffe med brød samt frokost. Tilmelding: Senest den 16. oktober Program samt yderligere oplysninger fås ved henvendelse til: Kursussekretær Birte Mangouras, tlf , [email protected] Dansk Psykologisk Selskab for Krops-psykoterapi Lyd som terapi Én dags workshop med overlæge i psykiatri og leder af Center for Livshjelp i Norge Audun Myskja Audun vil gennemgå en del forskning om, hvordan lyd og musik indvirker på vores krop, hjerne og sind. Hvordan den kan påvirke smerter og sygdom. Desuden vil der blive lejlighed til at lytte til tibetanske syngeskåle og overtonesang. Audun Myskja har skrevet bogen Musik som Medicin og har desuden arbejdet med flere forskellige patienttyper. Tid: Lørdag den 29. august 2009 kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2. sal, 2100 København Ø Pris: Medlemmer 750 kr., gæster 1000 kr., studerende ½ pris. Frokost inkl. i prisen. Tilmelding senest onsdag den 26. august 2009 til [email protected] Psykolog nyt

34 Rubrikannoncer JOB SØGNINGSKURSER for nye kandidater og for dem, der snart er færdige Når du skal søge dit første job som psykolog, er det vigtigt, at du kommer godt i gang med jobsøgningen og undgår de mest almindelige fejl i udformning af ansøgning og CV. Dansk Psykolog Forening tilbyder derfor et endagskursus i jobsøgning, hvor du får et grundlæggende kendskab til de måder, man kan gribe jobsøgning an på. Kurset vil i høj grad tage udgangspunkt i deltagernes erfaringer og behov, og der vil være mulighed for at gennemgå nogle af deltagernes ansøgninger, hvorfor disse kan medbringes. Kurset afholdes to gange i København og to gange i Århus: København, torsdag 17. september 2009, kl København, fredag 18. september 2009, kl Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Århus, torsdag 24. september 2009, kl Århus, fredag 25. september 2009, kl Sted: Studenternes Hus, Fredrik Nielsens Vej, bygning 1421, 8000 Århus C. Tilmelding & praktisk Deltagelse i kurset er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/-te. Tilmelding er nødvendig. Inden tirsdag d. 18. august 2009 beder vi dig om at sende en mail med følgende oplysninger: Navn Adresse Telefonnr. Medlemsnr. Kandidatstatus (færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium). Ønske om deltagelse i København eller i Århus. Angiv også datoønske. For jobsøgningskursus i København mailes tilmelding til sekretær Mette Binding, [email protected]. Husk at angive, om du ønsker at deltage 17. september eller 18. september For jobsøgningskursus i Århus mailes tilmelding til sekretær Mette Binding, [email protected]. Husk at angive, om du ønsker at deltage 24. september eller 25. september Kurset ledes af cand.pæd.psych. Jørgen Bech Madsen. Max. 16 deltagere pr. kursus optagelse sker i forhold til kandidatstatus. Deltagelse på kurset kan kun ske én gang i forbindelse med afslutning af studiet. NB. Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forevisning af originale transportbilag i forbindelse med transport fra Aalborg til Århus. 34 Psykolog nyt

35 Rubrikannoncer Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose afholder Behandling af affektfobi og skamfølelse med klinisk psykolog og hypnoterapeut Martha Sjöberg, Sverige. Lørdag 19. september kl og søndag 20. september 2009 kl i Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, København Ø. Målgruppe Kurset henvender sig til psykologer, som arbejder med klienter med affektfobi og skamfølelse. Kursusbeskrivelse Affekter (emotioner) er det, som giver vore liv og relationer mening. Uden dem bliver tilværelsen grå og meningsløs. Kunsten at identificere, regulere og håndtere stærke affekter er central, og problemer med dette leder til såvel psykisk som fysisk ubalance. Vore affekter afspejles i det ikke-verbale sprog. At lade sig lede af klientens ikke-verbale sprog som ansigtsudtryk, åndedræt og holdning kan lede til hurtigere og mere præcis behandling. Kurset vil bl.a. omhandle flg.: Affekter, teoretisk grundlag og begreber, negative affekter og affektfobi, skammens markører samt hypnosearbejde og affektbehandling. Underviser Martha Sjöberg er ansat på Ersta Hospital i Stockholm på Center for Gastrointestinal Sygdom og er en af Sveriges kendteste hypnoterapeuter. Praktisk Pris: 3.000,- kr. inkl. moms for medlemmer af PSKH og 3.300,- kr. inkl. moms for ikke-medlemmer. Prisen inkluderer frokost. Tilmelding sker på selskabets hjemmeside under menupunktet Kurser og tilmelding. Spørgsmål vedr. kurset kan rettes til Lone Bennedsen på tlf eller [email protected]. Tilmeldingsfrist: Mandag d. 24. august Familieterapeutisk Center 3-ÅRIG MODULUDDANNELSE FOR PSYKOLOGER/PSYKIATERE GODKENDT AF PSYKOTERAPEUTISK FAGNÆVN SYSTEMISK STRUKTUREL TERAPI Målrettet ressourcefokuseret forandring: empowering af forældrene, barnet/den unge selv og familienetværket. KURSUSSTART RYKKET TIL SEPTEMBER 2009 FAMILIETERAPEUTISK CENTER, VEJGÅRD BYMIDTE 29, 9000 AALBORG [email protected] - Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge SPBU Psykopatologi, Diagnostik, Assessment og Case-formulering 23., 24., 25. og 26. november 2009 Med dette fire-dages kursus vil vi bringe tre forskellige måder at beskrive psykopatologi hos børn og unge sammen dels den psykiatriske diagnose, der bygger på et medicinsk sygdomsbegreb, dels assessmentmetoder, der bygger på et statistisk sygdomsbegreb og dels case-formulering, der har et udviklingsorienteret og kontekstuelt perspektiv (udviklingsorienteret psykopatologi). Underviserne vil skifte mellem teoretiske oplæg, kliniske eksempler og diskussion. Underviserne formidler viden om forskellige former for psykiske lidelser hos børn og unge som angst, autisme, ADHD, personlighedsforstyrrelse m.m. Første dag gennemgås de psykiatriske diagnosesystemer ICD og DSM, med vægt på ICD-10, herunder udviklingen af systemerne som deskriptive med princippet om observerbare symptomer og operationaliserede syndromdefinitioner. Der indgår overvejelser om differentialdiagnostiske vurderinger og comorbiditet, og multiaksial diagnosticering gennemgås og diskuteres. Begreber som validitet og reliabilitet diskuteres, også i forhold til diskussionen om kategorial eller dimensional klassifikation. Anden dag gennemgås udvalgte diagnostiske instrumenter og undersøgelsesmetoder. Om formiddagen DAWBA (og herunder SDQ), et anerkendt og anvendt diagnostisk instrument, som er tilgængeligt på nettet. Om eftermiddagen gennemgås diagnosesystemet Diagnostic Classification 0-3, som kan supplere ICD-10 på småbarnsområdet. Desuden vil forskellige undersøgelsesinstrumenter for aldersgruppen blive belyst. Der gives eksempler på metodernes kliniske anvendelse. Tredje dag gennemgås hovedtrækkene i udviklingsorienteret psykopatologi, som det empiriske og teoretiske grundlag for at udarbejde en case-formulering, som samler et sæt af arbejdshypoteser om det individuelle barns psykiske lidelse. Barnets iboende sårbarheder beskrives sammen med aktuelle risikofaktorer som vedligeholder vanskelighederne og beskyttende faktorer, som forhindrer at tilstanden bliver værre. Fjerde dag gennemgås hovedtrækkene i psykopatologi som statistisk afvigelse fra en norm. Rating scales vedr. psykologiske dimensioner som angst, depression, selvværd, hyperaktivitet, koncentrationsvanskeligheder, stress m.m. bygger på denne psykopatologiforståelse. Forskellige former for rating scales, som anbefales i klinikken med børn og unge samt principper, svagheder og fordele ved disse gennemgås med kliniske eksempler. Undervisere: Første dag: Overlæge, klin. lektor, speciallæge i børnepsykiatri Torben Isager, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup. Anden dag: Cand. psych., ph.d. Rikke Lambek, Aarhus Universitet & psykolog og specialist i psykoterapi Marianne Christiansen, Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Tredie dag: Adj. professor, specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Anegen Trillingsgaard & psykolog, specialist i psykoterapi og klinisk børnepsykologi Ellen Stenderup, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov. Fjerde dag: Psykolog og specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Dorte Damm & adj. professor, specialist i børneneuropsykologi og psykoterapi Anegen Trillingsgaard. Tid og sted: 23., 24., 25. og 26. november 2009, Aarhus Universitetshospital, Psykiatrisk Hospital, Risskov. Deltagere: Psykologer og læger, der arbejder med psykiske forstyrrelser hos børn og unge. Max. 25. Pris: 3800 kr. Tilmelding: På adressen: [email protected], derefter får du information om betaling. Tilmeldingsfrist: 1. november Meritering: Kurset er tilrettelagt efter og søges godkendt som Diagnostik og psykopatologi på Klinisk Børn (24 timer). Andre fagnævn søges også om godkendelse se SPBU s hjemmeside på Kursusledelse: Gunvor Brandt og Anegen Trillingsgaard. Se programmet på selskabets hjemmeside på Psykolog nyt

36 Rubrikannoncer Selskabet for Psykologisk Psykiatri holder kursus om Psykologisk relationsbehandling i psykiatrien Hvordan bevarer man empatien? Underviser: Overlæge i Psykiatri Lars Thorgaard, psykiatrisk afdeling Herning og psykoterapeutisk privatpraksis i Århus. Tema: Med udgangspunkt i det store 5 binds værk Relationsbehandling i psykiatrien med Lars Thorgaard som hovedforfatter vil kurset omhandle: Hvad er god relationsbehandling og miljøterapi? Hvordan bruger og bevarer man bedst sin empati og forståelse? Hvordan kan man bedst forstå og behandle psykoser og selvdestruktivitet? Hvad fremmer mestring og recovery? alt på et psykodynamisk grundlag og med vægt på psykologens rolle som behandler og supervisor. Tid og sted: Torsdag den 29. oktober 2009 kl Sundhedshuset, Kapelvej 17, 2200 København N. Kantinen Griffen på 5. sal. Pris: Inkl. frokost, kaffe/te og kage er 500,00 kr. for medlemmer, 625,00 kr. for ikke-medlemmer (medlemskab koster kr. 100,00 årligt). Tilmelding: Senest den 16. oktober 2009 pr. mail til Susanne Bærentzen [email protected] med angivelse af medlemsnummer i DP, navn og adresse samt angivelse af kursus og evt. medlemskab. Samt indbetaling af det aktuelle beløb på konto i lån & spar bank mærket Kursus og navn. Kursusbevis udstedes. Kurset søges godkendt under specialistuddannelsen i psykopatologi. Læs mere på selskabets hjemmeside under selskaber. Psykologhuset Blegdammen Lokale til leje, velbeliggende og lyst. Nær Trianglen. 1 dag om ugen 1200,- Hele ugen 5500,- Kontakt Elsa Bencke, mobil Er du bagud med din supervision? Nu kan du blive autoriseret hurtigt og billigt af erfaren cand.psych.aut i København også aften og weekend. Få op til 20 timers individuel supervision til kr (ekskl. moms) over en weekend eller to hverdage. Få op til 20 timers gruppesupervision (to deltagere) til kr (ekskl. moms) pr. deltager over en weekend eller to hverdage. Ved bestilling af alle dine supervisionstimer gives en særlig rabat. Kontakt mig og hør nærmere Tel: [email protected] Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab 1-dags kursus (6 timer) fredag den 23. oktober 2009 kl UDFÆRDIGELSE AF ERKLÆRINGER Kurset henvender sig til psykologer, der som led i arbejdet med traumatiserede mennesker og ofte efter ganske korte behandlingsforløb anmodes om forskellige udtalelser omkring symptomatologi, behandlingsindsats og mengrader efter udsættelse for mindre eller større traumer. Hvad er det muligt at udtale sig om på baggrund af korte behandlingsforløb? Hvordan sikres relevante journalnotater med henblik på eventuel senere udtalelse, og hvordan sikres klienten i det videre sagsarbejde ved hjælp af psykologers erklæringer bedst mulige vurdering af eventuelle men efter traumatiske oplevelser? Kurset godkendes som 6 timers udfærdigelse af erklæringer under den psykotraumatologiske specialistuddannelse. Underviser: Ask Elklit, professor i klinisk psykologi. Kursusleder: Torben Anbert, cand.psych. Kursussted: Hotel Kong Arthur, Nr. Søgade 11, 1370 København K. Pris: kr inkl. moms for medlemmer, kr inkl. moms for ikke-medlemmer. Tilmelding: Ved indbetaling af kursusgebyr via netbank til konto i Lån og Spar Bank mærket: erklæringer. Husk navn og adresse. Tilmeldingsfrist: Den 15. september Psykolog nyt

37 Rubrikannoncer Kontor/samtalelokale på Hovedgaden i Hørsholm udlejes Mulighed for at dele lejemålet Stort hyggeligt kontor/praksislokale i veletableret erhvervspsykologisk virksomhed udlejes med mulighed for at dele lejemålet med 1-2 lejere efter eget valg. Lokalet er velegnet til såvel kontor som samtaler og møder. Lejemålet inkluderer adgang til: stort fælles undervisnings-/mødelokale. et mindre coachinglokale. trådløst netværk, printer og mulighed for tilslutning af egen fastnettelefon. fælles toilet og et velekviperet køkken. Kontorlokalet er lyst, har afhøvlede gulve, er i flot stand og ligger i en 183 m 2 stor hyggelig og nyistandsat herskabslejlighed midt på Hørsholm Hovedgade. Vi er p.t. to erhvervspsykologer med overvejende undervisnings- og coachingvirksomhed på adressen. Månedlig husleje: kr., inkl. el, vand og varme. Henvendelse til Mette Amtoft på: Tlf.: Mobil: Mail: [email protected] Supervisionsgrupper Mhp. autorisation eller specialistgodkendelse Start: Ultimo august timer fordelt på hver 2. fredag fra kl Sted: Rødovre Centrum 195 Antal deltagere: Max 6 Pris: Kr (betales i 2 rater) Der arbejdes ud fra en kognitiv referenceramme. Cand.psych. Karen Fonseca, specialist i psykotraumatologi Henvendelse: eller [email protected] Terapilokale Udlejes på Frederiksberg en eller flere dage eller halve dage ugentligt 850/525 kr. tlf [email protected] København K Lyse lokaler til leje ved Nørreport St. Supervisionsgruppe København Autorisation eller Specialist Tid: hver 2. torsdag fra 10. september 2009 Sted: Vestergade 18 Pris: kr. for 40 timer Antal: 3-5 deltagere Supervisorer: Natascha Wulff og Lisbeth B. Andersen, begge specialister i psykoterapi. Vi har mange års erfaring inden for hhv. unge med borderlineproblematik og dyssociale træk & inden for voksenpsykiatri, både psykotiske og ikke-psykotiske tilstande. Vi er psykoanalytisk og psykodynamisk orienterede. Henvendelse: Tlf eller [email protected] [email protected] TIDEN I PSYKOTERAPI PSYKOTERAPI I TIDEN Konference den november 2009 i Middelfart Hovedtaler: Carsten René Jørgensen, lektor, ph.d., cand.psych., Aarhus Universitet Tilmelding senest 7. august Nærmere oplysninger: Kurser i voksenmodulet 15 dages kursuspakke, som dækker hele voksenmodulet: Assessment, Interventionsformer, Diff. diagnostik, Lovgivning og etik og Personlighedsforstyrrelser kr. - få pladser tilbage. Kontakt [email protected] eller [email protected] København centrum Psykologerne Vesterbrogade 62 (ca. 50 psykologer tilknyttet) udlejer møblerede lokaler til samtaleterapi. Adgang til køkken/venterum. Husleje (inkl. varme, lys og rengøring) fra ca. 500 kr. til 1100 kr. pr. md. for én hverdag pr. uge. H.C. Hansen tlf Møblerede lokaler til leje på dagsbasis 30 m fra Nørreport Station, Kbh.K. Velegnet til fx.samtale,coaching mv. Se mere: Konsultationslokale til leje 22 m 2 lyst lokale, centralt beliggende i Vanløse få hundrede meter fra S tog og Metro udlejes. Lokalet er en del af en lægepraksis, men separat og kan benyttes i dag- såvel som aftentimer. For nærmere oplysninger telefonisk henvendelse til Læge Rita Jensen Tlf Psykolog nyt

38 ! Når du søger job Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes henvendelse foregå til [email protected]. Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via telefon eller på [email protected] Stillinger i Psykolog Nyt Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og individuelle interesser. Foreningen har visse regler for, hvornår og på hvilke betingelser medlemmer kan tiltræde i psykologstillinger. Stillingsannoncerne er derfor mærket, og mærkerne betyder følgende: Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal forhandles af Dansk Psykologstillinger eller bredt opslåede stillinger, der ikke er Stillinger opslået andre steder Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen uden at have annonceret i Psykolog Nyt eller på psykologjob.dk, kan søges. Men du må ikke tiltræde eller underskrive kontrakt el- kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. Du ler ansættelsesbrev, før ansættelsesvilkårene er godkendt i må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog Forenings forhandling er afsluttet. cedure, som er beskrevet ovenfor under Stillinger i Psyko- foreningen. Efter godkendelse kan der blive tale om en prolog Nyt. Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation eller specialistuddannelse, eller Når Dansk Psykolog Forening/din tillidsrepræsentant forhandler har særlig lang eller relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette henvendelse til Når du har fået tilbudt en ny stilling og Dansk Psykolog Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så vi kan Forening eller tillidsrepræsentanten skal forhandle løn, vil forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din vi bede dig sende en mail til [email protected]. Vi beder nuværende stilling, før en forhandling er afsluttet. dig vedhæfte følgende: Stillingsopslaget. Der er tale om en privat ansættelse, og du bør Din ansøgning. rådføre dig med Dansk Psykolog Forening om Dit CV. løn og ansættelsesvilkår. Er stillingen dækket af Seneste lønseddel. en overenskomst, vil dette fremgå af annoncen, En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for ellers skal løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. valget af dig til stillingen. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv Du bedes samtidig angive, hvornår det er meningen du skal forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog forventede tidspunkt, da lønforhandlingen skal være afslut- tiltræde. Vær forberedt på, at det kan blive senere end det Forenings sekretariat, ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkasttet, før du kan tiltræde. Når din tillidsrepræsentant forhandler Dansk Psykolog Forenings konsulenter holder øje med stillingsannoncerne i bladet. På > Om foreningen kolog Forening forhandler. Men du skal sende direkte til Benyttes samme procedure som ovenfor, hvor Dansk Psy- > Sekretariat kan du se vores konsulenter. tillidsrepræsentanten. Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet eller din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. Der kan være behov for at søge rådgivning om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 38 Psykolog nyt

39 Stillinger 2 faste stillinger som neuropsykolog på Hjerneskadecentret BOMI i Roskilde Da vi ønsker at udvide vores faste psykologstab søger vi 2 nye kolleger med tiltrædelse 1. oktober 2009 eller snarest derefter. Timetal mellem timer efter ønske. Der søges 1 psykolog med erfaring inden for eller interesse for det neuropsykologiske arbejdsområde. Psykologen vil skulle varetage opgaver i et af vore to tværfaglige rehabiliteringsteam. Arbejdspladsen vil være behjælpelig med henblik på opnåelse af autorisation eller specialistgodkendelse. Der søges 1 erfaren psykolog, med erfaring i neuropsykologiske problemstillinger og komplekse sager. Psykologen vil skulle varetage opgaver i vores VISO team. Arbejdspladsen vil være behjælpelig med henblik på opnåelse af specialistgodkendelse. Begge psykologer vil indgå i et fagligt fællesskab med 5 andre psykologer. Hjerneskadecentret BOMI består af 2 tværfaglige træningsteams, 1 VISO-team og 3 støtteteams. Sidstnævnte yder støtte i borgerens eget hjem. Målgruppen for træningsteamene er voksne senhjerneskadede i den erhvervsaktive alder. Hjerneskadecentret varetager flere opgaver af kompleks karakter inkluderende dobbeltdiagnoser og misbrug. Det samlede personale på Hjerneskadecentret BOMI er på knap 55 medarbejdere, og består af bl.a. fysioog ergoterapeuter, pædagoger, neuropsykologer og socialrådgivere. Som psykolog i et af vore to træningsteam vil du foretage neuropsykologiske undersøgelser og have individuelle samtaler deltage i planlægningen af rehabiliteringsforløb deltage i træning og undervisning af kursisterne arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialpædagoger, talepædagog samt socialrådgiver). Som psykolog i VISO teamet vil du varetage neuropsykologiske udredninger ift. VISO-opgaver varetage undervisnings- og supervisionsopgaver. arbejde i team med det øvrige personale (neuropsykolog, ergoterapeut, fysioterapeut og socialrådgiver) der vil endvidere være mulighed for at løse opgaver i Hjerneskadecentrets rehabiliterings- og støtteteam. Vi tilbyder en stilling med faglig udvikling, såvel i det daglige arbejde som ved deltagelse i kurser samt fast ekstern supervision med gode muligheder for efteruddannelse og deltagelse iinternationale konferencer med høj grad af indflydelse på egne arbejdsopgaver og mulighed for hjemmearbejdsdage med tæt ledelseskontakt hvor tværfagligheden prioriteres højt hvor et aktivt og udviklende arbejdsmiljø prioriteres højt hvor dagligdagens arbejdsopgaver er mange, selvstændige og varierede hvor der er mulighed for deltagelse i Hjerneskadecentrets udviklingsprojekter. Vi forventer, at du har interesse for neuropsykologi god kontaktevne engagement med lyst til udfordringer kreativitet og selvstændighed overblik og systematik/god planlægningsevne selvstændighed i opgaveløsningen imødekommenhed, fleksibilitet gode formuleringsevner såvel mundtligt som skriftligt. Yderligere oplysninger om stillingen, kan fås ved henvendelse til teamleder, neuropædagog Bodil Grøsfjeld på telefon , eller leder, neuropsykolog Henning Olsen på telefon Læs mere om Hjerneskadecentret BOMI på Løn- og ansættelsesforhold i.h.t. gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn. Ansøgningsfrist Vi skal have din ansøgning senest den 20. august 2009 med morgenposten. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted uge 35, Der vil blive anvendt internet-baseret test. Ansøgning med relevant dokumentation sendes til: Hjerneskadecentret BOMI Maglegårdsvej Roskilde Eller via [email protected] BOMI betragter mangfoldighed som et aktiv, og opfordrer derfor både mænd og kvinder uanset alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. BOMI er en selvejende revalideringsvirksomhed med driftsoverenskomst med Roskilde Kommune. BOMI støtter mennesker i at udnytte deres muligheder. BOMI udvikler og tilbyder ydelser, der skal hjælpe borgere til at få afklaret og varetaget deres arbejdsmuligheder, specielt inden for det rummelige arbejdsmarked. Ligeledes udvikles og tilbydes genoptrænings- og støttetilbud. Ydelserne leveres i tæt samarbejde med private og offentlige virksomheder. BOMI er et videnshus, der bygger på (fordrer) at medarbejderne har ekspertviden inden for de respektive fagområder. [email protected] Psykolog nyt

40 Stillinger Psykologfaglig koordinator i Allerød Kommune Genopslag For at få et bredere ansøgerfelt, genopslår vi følgende stilling: Da vores psykologfaglige koordinator går på pension den 1. oktober 2009 søger Allerød Kommunes Børne- og familieteam fra denne dato eller snarest derefter en ny psykologfaglig koordinator, 37 timer ugentligt. Koordinatorstillingen er en administrativ stilling, hvor koordinatoren indgår i et tværfagligt koordinatorteam på 5 personer. Psykologgruppen er organiseret i Børne- Familieteamet, som er en del af Forvaltningen. I teamet arbejder udover psykologer, socialrådgivere, familiekonsulenter, tale- hørepædagoger, fysioterapeut, konsultative pædagoger, specialpædagog og kontorpersonale m.fl. Vi forventer, at du har erfaring med: Psykologisk arbejde med børn og unge i praksis. PPR- opgaver og skoleområdet, herunder erfaring med at træffe afgørelser efter Folkeskolelovens bestemmelser om specialpædagogisk bistand og behandling af klagesager. Kendskab til og indsigt i psykologarbejdet på det sociale område. Sparring med fagfæller. Vi lægger vægt på, at du har: Lyst til at tage fagligt ansvar for psykologgruppen og arbejdstilrettelæggelsen i denne. Faglige visioner for det psykologfaglige arbejde med børn og unge i en kommune. Lyst til koordination, herunder metodisk at arbejde med visioner, strukturer, arbejds gange, og udviklingstiltag. Autorisation. Har en anerkendende tilgang i arbejdet med fokus på at resultater skabes igennem dialog. Vægter sammenhængen i det tværfaglige samarbejde. Er robust, tydelig og kan bevare roen i pressede situationer. Evner at have mange bolde i luften. Vi tilbyder: Et spændende, udfordrende og alsidigt job, hvor du kan være med til at præge udviklingen. Gode og engagerede kollegaer. Et godt fagligt og tværfagligt arbejdsmiljø. Uddannelsesforløb sammen med den øvrige koordinatorgruppe i efteråret Smukke fysiske rammer i åbent kontorlandskab med gode kantineforhold i nyt rådhus beliggende tæt ved Hillerød motorvejen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale. Du kan læse mere om stillingen på Nærmere oplysning fås hos chefkonsulent Elly Mørkeberg på , eller hos psykologkoordinator Birthe Lentz på Ansøgningsfrist Ansøgningen skal være os i hænde senest den 11. august 2009 kl Ansættelsessamtalerne holdes den 20. august Ansøgningen sender du til [email protected]. [email protected] 40 Psykolog nyt

41 Stillinger Psykolog til FamilieNetværket i Næstved Da vores psykolog gennem mange år har fået andet arbejde, søger FamilieNetværket en psykolog med særlig viden og erfaring inden for familiebehandlingsområdet 37 timer ugentlig. Stillingen er ledig pr Psykologens opgaver vil bestå af supervision af medarbejderne i Familieværkstedet udarbejdelse af behandlingsplaner i samarbejde med faglig leder og medarbejdere deltage i kvalificering og udvikling af behandlingsmetoder udfærdige psykologiske udtalelser individuel terapi / gruppeterapi med henblik på styrkelse af forældrerollen deltage i visitationsarbejdet i Familie Netværket samarbejde om opgaverne med FamilieNetværkets leder og 2 psykologer tilknyttet FamilieNetværket. Behandlingstilbuddene i FamilieNetværket er et dagbehandlingstilbud i henhold til Serviceloven, som tilbydes gravide og familier med børn i alderen 0 12/13 år. FamilieNetværket lægger vægt på at målrette tilbud til den enkelte familie, hvor relationsarbejdet mellem forældrene og deres børn er vores kerneydelse. Vores behandlingstilbud er bygget op omkring familieaktiviteter, samtaler, flerfamiliebehandling og netværksarbejde. Medarbejderne er pædagoger med forskellige efteruddannelser inden for familiebehandling. FamilieNetværkets behandlingsreference er systemisk og udviklingspsykologisk og behandlingsmetoden er baseret på video og teamsamarbejde. Organisatorisk er psykologstillingen tilknyttet chefpsykologen og dermed Børne- og Unge afdelingens samlede psykologgruppe. Psykologen får tilbudt supervision internt i psykologgruppen. Vil du vide mere Så kontakt chefpsykolog Thomas Cortes, telefon eller FamilieNetværkets leder Kirsten Ottenheim, telefon Ansøgningsfrist Fredag den 14. august Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online via Har du ikke mulighed for at søge via internettet, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev med dokumentation for uddannelse og arbejdserfaring til Næstved Kommune Personaleafdelingen Teatergade Næstved Husk at mærke ansøgningen med stilling og arbejdssted. Har du oplyst en -adresse, vil du få besked her. Læs mere om Næstved Kommune på [email protected] Psykolog nyt

42 Stillinger Projektleder til nyt spændende 3-årigt projekt Socialpsykiatrisk Center Slagelse Uddannelse og udvikling af netværk for yngre mennesker med Borderline Vores nye leder på fuld tid Du er psykolog og har erfaring med udredning og intervention? Gerne erfaring med netværksarbejde. Du er et varmt, åbent, tillidsvækkende menneske, som gerne går i front og tager fat. Hør mere hos centerleder Eddie Olsen, eller projektkonsulent Louise Kolbjørn, Se mere på slagelse.dk Ansøgning Send din ansøgning mærket Projektleder Borderline til SCS, Sorøvej 8, 1., 4200 Slagelse, så vi har den senest den 17. august. Vi holder samtaler i uge 34 og 35. Vi søger også en socialfaglig medarbejder. Socialpsykiatrisk Center Slagelse er Slagelse Kommunes recoveryorienterede center, hvor alle vores socialpsykiatriske kræfter er samlet. Vi samordner botilbud, opgangsfællesskaber, væresteder, ungeprojekt, SKP-støtte og opsøgende arbejde. Vores formål er at skabe særligt gode vilkår og muligheder med og for vores sindslidende borgere. Centeret støtter 450 borgere i kommunen og beskæftiger 125 ansatte. Ved alle ansættelser i Slagelse Kommune skal foreligge straffeattest. slagelse.dk [email protected] Job Vores værdier er dialog, dygtighed og dristighed. Vi værdsætter dialogen med patienter, brugere og medarbejdere og har et højt fagligt niveau i en kultur med plads til udvikling og faglig nysgerrighed. Psykolog Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning Psykolog søges til en fuldtidsstilling ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Regionscenter Herning med ansættelse fra d. 1. september 2009 eller snarest derefter. Stillingen er knyttet til ambulatoriet for de 8 14 årige, og arbjedet består i udredning, behandling og rådgivning. Som psykolog vil du indgå i et tværfaglige team, og vi lægger vægt på, at du er interesseret i at arbejde tværfagligt, og at du har interesse for psykologisk og psykiatriske problemstillinger, der knytter sig til de 8-14 årige. Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til psykologkoordinator Kurt Sørensen eller afdelingssygeplejerske Lene Bekmand på telefon nr Ansøgningsfrist senest fredag d. 17. august 2009 kl Fuldtids psykolog Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR udfører undersøgelses- og rådgivningsfunktioner på børne- og ungeområdet i Rebild Kommune. PPR har et tæt samarbejde med Familieafdelingen i forvaltningen. For stillingen gælder at psykologen er fast deltager i det tværfaglige samarbejde i skolernes kompetence- /ressourcecentre og i de tværfaglige distriktsgrupper i kommunen. Opgaveløsningen i PPR er organiseret i to tværfaglige PPR-team. Vi ønsker en cand.psyk. eller cand.pæd.psyk. gerne med autorisation og specialistuddannelse. Se hele stillingsopslaget på Se hele stillingsopslaget på Rebild Kommune - Hobrovej Støvring Tlf [email protected] [email protected] [email protected] 42 Psykolog nyt

43 Stillinger PSYKOLOGER til PPR PPR i Hillerød Kommune søger 3 psykologer med tiltrædelse snarest muligt. PPR igangsætter et ambitiøst kompetenceudviklingsforløb for alle lærere og pædagoger i kommunen, hvorfor vi udvider med en vikar på fuld tid foreløbig for et år. Samtidig har en af vores psykologer fået sit ønskejob, og vi søger endnu en kollega på 37 timer. Endelig søger vi en psykologkollega på 30 timer med særlige erfaringer med handicappede elever til betjening af vores specialskole, Skolen Ved Skoven. Vi tilbyder job i en teambaseret organisation med psykologer, talehørelærere, sundhedsplejersker, rådgivere og specialpædagoger. Er du cand. psych. eller cand. pæd. psych. og kan se dig selv i et stærkt fagligt miljø med vægt på engagement, anerkendelse og humor ser vi frem til din ansøgning. Du kan høre mere om stillingerne hos chefpsykolog Jette Dandanell Boesen på tlf og skoleleder Ole Nissen, Skolen ved Skoven på tlf Ansøgninger sendes til Hillerød Kommune, PPR, Trollesmindeallè 27, 3400 Hillerød senest den 10. august Samtaler forventes afholdt i uge 34. Læs mere på hvor du også kan læse om Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune. [email protected] syddansk universitet stillinger eksternt lektorat i Psykologi Ved Studienævn for Audiologi og Logopædi er et eksternt lektorat i Psykologi ledigt til besættelse pr. 1. september Undervisningen udgør for tiden per semester i alt 52 konfrontationstimer eller 182 arbejdstimer. Stillingen omfatter undervisning i almenpsykologiske og klinisk psykologiske teorier af relevans for det audiologopædiske felt samt vejledning i planlægning og udførelse af behandlingsforløb og samtaler med klienter. Undervisningen vil eventuelt kunne tilrettelægges som seminarer. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Steffen Nordahl Lund, tlf , [email protected] Ansøgningsfrist: 14. august 2009, kl Læs mere på [stillingsnr.: ] [email protected] Psykolog nyt

44 Stillinger M HED Psykolog Rådgivningscenter Børn og Unge Rådgivningscenter Børn og Unge på Mors søger en psykolog til psykologfaglige opgaver både vedrørende udredning og terapeutiske områder. Vi søger en kollega til en spændende, overskuelig og velorganiseret arbejdsplads. Her vægtes fagligheden højt, og vi har et arbejdsklima, hvor det prioriteres, at ansatte kan udvikle sig og føle sig godt tilpas. Vi vægter, at den enkelte medarbejder i vidt omfang er medansvarlig igennem indflydelse på egen hverdag, arbejdspladsens funktion og opgaveløsning. Rådgivningscenteret er en mindre organisation med et bredt arbejdsfelt. Vi arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelsesramme, hvor tværfaglighed er en naturlig del af indsatsen. Stillingen er på 37 timer, og aflønnes efter gældende overenskomst. Det opfordres til, at der søges oplysninger om organisationen og vores værdisæt på samt ved henvendelse til leder af RBU Ole M. Bak-Pedersen, tlf Ansøgningsfrist 17. august 2009 kl Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35. Ansøgning med bilag sendes til Rådgivningscenter Børn og Unge Holgersgade 7, 3.sal 7900 Nykøbing Mors pædagogisk/psykologisk rådgivning 2 Psykologer til PPR Psykolog til ungeprojekt i Odense - Projekt PUST Projekt PUST (Psykologisk UngeSTøtte) er et tilbud til frafaldstruede unge med begyndende eller lettere psykiske/psykiatrinære vanskeligheder på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Projektet er en del af PPR Odense. Psykolog til Specialpædagogisk afd. Vi søger en psykolog, som kan varetage opgaver i teamet, der arbejder på specialskoler og specialklasserækker, i daglig tale kaldet teamet for generelle indlæringsvanskeligheder. PPR Odense er en arbejdsplads, der bl.a. kan tilbyde: Psykologfagligt fællesskab - Autorisation - Teamudvikling - Kollegasparring - Lederopbakning - Specialisering - Konsultativ praksis - Synlig ledelse - Specialpædagogik - Alsidige arbejdsopgaver - Fokus på rummelighed og inklusion. Interesseret? Læs mere om de to stillinger på Ansøgningsfrist 17. august 2009, kl Jobnr bedes anført på kuvert og ansøgning til PUST Jobnr bedes anført på kuvert og ansøgning til Specialpædagogisk. Odense Kommune ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger. [email protected] MORSØ KOMMUNE TELEFON [email protected] 44 Psykolog nyt

45 Stillinger Teamleder Team Rådgivning Danmarks bedste offentlige arbejdsplads 2008, 2007, 2006 og 2005 Team på tre psykologer, en socialrådgiver og en hjerneforsker med mange artede arbejdsopgaver. Du får med andre ord fagligt kompetente og engagerede medarbejdere, som vil udfordre dine kompetencer. Du skal fungere som leder. Blandt andet ved at være en god formidler, der har erfaring med at samarbejde på tværs af faggrupper og har en naturlig gennemslagskraft, der kan begejstre og motivere andre. Du tænker strategisk og er fokuseret på både indhold og proces. Din baggrund Måske er du psykolog, jurist, socialrådgiver eller lignende, men det vigtigste er, at du enten har en lederuddannelse eller har erfaring med ledelse. Det er en fordel, hvis du har kendskab til autismeområdet, men din interesse er det, der vægter mest. Vores styrker En af vores styrker er, at vi er velorganiserede. Enhver ved, hvor vi er på vej hen, og hvad meningen med det er. En anden af vores styrker er, at vi arbejder i team med udstrakt selvstyre. Organisationen er flad og præget af stor beslutsomhed, og alle står skulder ved skulder. Vi bliver konstant ved med at dygtiggøre os bl.a. ved at modtage supervision og deltage på relevante kurser. Vi flytter grænser vil du være med? Få mere at vide hos Centerleder Teddy Jeppesen [email protected] eller vicecenterleder Sys Petersen [email protected]. Træffes begge på Se også mere på a-c-v.dk Ansøgning Frist 16. august. Sendes til [email protected] eller Autisme Center Vestsjælland, Rosenkildevej 85, 4200 Slagelse. Vi holder samtaler i uge 35. ACV kræver straffe- og børneattest ved ansættelse. Autisme Center Vestsjælland er en offentlig servicevirksomhed for børn, unge og voksne med diagnoser inden for autismespektret. Vi er organiseret i 29 team med 370 ansatte. Autisme Center Vestsjælland slagelse.dk a-c-v.dk [email protected] Psykolog nyt

46 Stillinger Odder Kommune Barselsvikar til PPR Ved Børne- og Familiecentret i Odder Kommune er et barselsvikariat som psykolog inden for PPR-funktionen ledig til besættelse fra d til d Børne- og Familiecentret er en 5 år gammel institution, som er etableret med henblik på at styrke en tidlig indsats og tværfagligt samarbejde, og vi består af det tidligere PPR, socialrådgiverne i Børn og Unge samt specialbistand, sundhedsplejen, familieterapeuter, hjemme-hos mv. I alt er der ca. 55 medarbejdere i Centret. Heraf er 9 psykologer. PPR-arbejdet retter sig mod børn og unge 0-18 år. Arbejdet foregår såvel direkte i forhold til børnene som i forhold til forældre og professionelle samarbejdspartnere, således at der sikres sammenhæng og helhed i indsatsen. Gennem de senere år har vi udviklet en konsultativ tilgang til opgaverne. I psykologgruppen ydes gensidig samt ekstern supervision. Skolerne i Odder Kommune arbejder i samarbejde med PPRfunktionen med implementering af den norske LP-model vedrørende læringsmiljø og pædagogisk analyse. På PPR-området betjener Odder Kommune endvidere Samsø Kommune. For yderligere information henvises til vores hjemmeside Vi kan tilbyde en travl, men både rummelig og rar atmosfære med mulighed for selvstændig arbejdstilrettelæggelse og personlig udvikling. Vi kan endvidere tilbyde arbejde i en kommune, hvor der lægges vægt på tværfaglighed og udvikling af samarbejdsrelationerne. Odder Kommune ønsker at fremme medarbejdernes sundhed, og der er derfor gratis adgang til fitnesscenter, Odder Svømmehal mv. Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst. Odder Kommunes politik er at indhente straffeattest ved ansættelser. Yderligere oplysninger fås hos koordinerende psykolog Anne Tolborg eller leder af Børne- og Familiecentret, chefpsykolog Peter Christensen på tlf Ansøgningsfristen er fredag d. 14. august. Vi foretrækker, du fremsender din ansøgning med bilag elektronisk til [email protected] Alternativt kan du sende din ansøgning til Børne- og Familiecentret, Randlevvej 2H, 8300 Odder. Psykolog søges til Almannastovan Børn- og Ungeområdet (Nyoprettet stilling på fuld tid) Almannstovan er Landstyrets Socialforvaltning, hvor en del af ansvarsområderne er at udvikle døgntilbud til børn, der er anbragt uden for hjemmet. En anden del af opgaverne er at give adækvate tilbud og støtte til børn med handicap samt deres familier. Vi kan tilbyde et arbejde i et spændende fagmiljø på en ny arbejdsplads, der er under udvikling, og hvor du kan være med til at præge denne udvikling. P.t. er der ansat 1 leder, 1 psykolog og 1 familieterapeut. Der vil i den nærmeste fremtid blive ansat flere medarbejdere. Løn- og ansættelsesforhold svarer til den gældende overenskomst på området. Stillingsbeskrivelse Psykologen kommer til at arbejde inden for Børn- og Ungeområdet. Arbejdsfunktionerne er: - Børnesagkyndige undersøgelser for Børneværnet - Samtaler med Børnefamilier - Supervision til andre faggrupper hørende til Børn- og ungeområdet inden for Almannastovan Stillingskrav Det forventes: - at du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. - at du har erfaring med og/eller interesse for børnesagkyndighedsundersøgelser - at du har autorisation eller er i færd med at få én Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at henvende dig hos leder Minna Poulsen, tlf , [email protected] eller Òli Strøm, psykolog, tlf , [email protected] Ansøgningsfrist er den 14. august Ansøgningen med kopi af eksamensbevis, anbefalinger mv. stiles til Almannastovan (Børn og Ungeområdet) Smyrilsvegur 20 Postboks Tórshavn, Færøerne [email protected] [email protected] 46 Psykolog nyt

47 Stillinger Føl Psykologcenter Fyn ApS Ikke-autoriseret psykolog søges til en uddannelsesstilling, jfr. Sygesikringsoverenskomsten. Tiltrædelse snarest muligt. ADJUNKTUR VED PSYKOLOGISK INSTITUT GEnOpSLAG DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE - psykolog FAKULTET VED ppr Særdeles gode muligheder for videreuddannelse. Ved Psykologisk Institut er en tidsbegrænset videnskabelig Vi forventer: PPR stilling i Holstebro som adjunkt søger en ledig psykolog til besættelse med tiltrædelse pr. 1. november snarest 2009 Gode kontaktevner og faglig klinisk dygtighed kombineret med eller eller efter snarest nærmere derefter. aftale. Fagområde: Klinisk børn og unge. fleksibilitet, selvstændighed og ansvarlighed. Vi Stillingen er i gang er med en en tidsbegrænset omstrukturering adjunktstilling i PPR, hvor vi der bl.a. besættes vil styrke for teamsamarbejdet. en tre-årig periode. Henvendelse: Ansøgningsfrist: 1. september 2009 kl For yderligere information, kontakt klinikken på tlf Vi kan tilbyde: eller [email protected] en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder En direkte komplet med oversigt børn og deres over netværk aktuelle - og opslag indirekte samt gennem opslagenes konsultation ordlyd og kan supervision ses på i et varieret arbejdsfelt, Ansøgning med CV og referencer sendes senest den 14. august fulde et positivt arbejdsmiljø med kolleger, som gerne deler faglige 2009 til: men erfaringer, kan også som fås har ved det godt henvendelse sammen på til det Kirsten personlige Dybdahl plan, Sørensen, muligheder e-post for pædagogisk/psykologisk [email protected] eller udviklingsarbejde, på tlf og stor vægt på trivsel og faglig udvikling, kurser, supervision, autorisation og Aarhus videreuddannelse. Universitet tilbyder Er et du godt autoriseret og inspirerende psykolog uddannelseser der og mulighed forskningsmiljø at gå i gang for med et studerende forløb til og specialistuddannelse medarbejdere, der Psykologcenter Fyn ApS præsterer videnskabelige resultater af høj international standard. Vi kunne tænke Den budgetterede os en kollega, omsætning som er: i 2009 udgør 5,3 mia. kr. Universitetets Vestergade 82, 2 sal, 5000 Odense C uddannet strategi cand.psyk. og udviklingskontrakt eller cand.pæd.psyk. kan ses på (er du ved at færdiggøre psykologuddannelsen, kan du også komme i betragtning) interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle [email protected] viden til [email protected] forældre og relevante faggrupper positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde fleksibel, engageret og selvstændig, samt ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og samarbejdspartnere. Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor vi er 10 psykologer, 6 tale-/hørelærere, 6 konsulenter og 1 sekretær, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid. PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn og Unge og arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner. Psykologen varetager kliniske og indlæringsmæssige opgaver omkring et barn. Testlærere på skolerne varetager de faglige tests. GEnOpSLAG Terapeut på deltid - psykolog eller fuldtidved ppr Særdeles Der tilbydes gode ugentlig, muligheder individuel for videreuddannelse. supervision, og har desuden supervisions-forløb med ekstern supervisor med henblik på autorisation og eventuel specialistuddannelse - og bare for at blive dyg- PPR Terapi i Holstebro - kontakt søger - nærvær en psykolog - faglig med fordybelse tiltrædelse og snarest sparring i et eller anerkendende efter nærmere uhøjtideligt aftale. miljø. tigere til vores daglige arbejde. Vi har løbende interne supervisionsgrupper i gang f.eks. med i relation en omstrukturering til kognitiv testning i PPR, hvor og Rorschach vi bl.a. vil testning styrke Vi teamsamarbejdet. efter Er disse Exners begreber metode. centrale for dit arbejdsliv og vil du arbejde med specialiseret psykoterapi i de sværeste børne- og ungesager, så Vi Løn- kan og tilbyde: ansættelsesvilkår har vi en ledig psykologstilling efter overenskomsten deltid eller og fuldtid efter forhandling. en velfungerende og udviklingsorienteret PPR, som arbejder til besættelse direkte med 1. oktober børn og deres netværk - og indirekte gennem konsultation og supervision i et varieret arbejdsfelt, Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos leder af PPR, Steen Frederiksen, tlf , eller psykolog med særlige beføjelser Kirsten Høfner, tlf Se et det positivt fulde arbejdsmiljø opslag på med kolleger, som gerne deler faglige erfaringer, og som har det godt sammen på det personlige plan, Ansøgning, Kontakt: muligheder Leder mrk. for stillingsopslag Morten pædagogisk/psykologisk Prahl, nr. [email protected], 0083/2009, udviklingsarbejde, med relevante referencer tlf. stor 9611 skal vægt sendes på trivsel til: Holstebro og faglig udvikling, Kommune, kurser, Pædagogisk supervision, Psykologisk auto- og Rådgivning, risation og Kirkestræde videreuddannelse. 11, 7500 Er Holstebro, du autoriseret og modtages psykolog senest er der den Ansøgningsfrist mulighed 17. april 2009 for at med gå tirsdag i gang morgenposten. den med 18. et august forløb Ansættelsessamtaler 2009 til specialistuddannelse. kl vil blive afholdt den 23. april om eftermiddagen. Vi kunne tænke os en kollega, som er: uddannet cand.psyk. eller cand.pæd.psyk. (er du ved at færdiggøre psykologuddannelsen, VI HAR DRÅBER AF kan KULTUR du også I ALT komme i betragtning) interesseret i at arbejde med børn/unge og i at formidle viden til forældre og relevante faggrupper HOLSTEBRO.DK positivt indstillet over for tværfagligt samarbejde Holstebro Kommune Rådhuset 7500 Holstebro fleksibel, engageret og selvstændig, samt ønsker at gøre en forskel - over for familier, kolleger og samarbejdspartnere. Du vil blive en del af en tværfagligt sammensat personalegruppe, hvor vi er 10 psykologer, 6 tale-/hørelærere, 6 konsulenter og 1 sekretær, samt en ergoterapeut, der er tilknyttet på halv tid. PPR er en selvstændig sektion i Rådgivningsafsnittet under Børn og Unge og arbejder distriktsopdelt i skoler og daginstitutioner. Vi tilbyder: Positivt samarbejde, travlhed, sparring og supervision i veletableret klinik i hjertet af Odense, vi er et team af 4 erfarne psykologer. Du vil få erfaring med samtlige opgaver i en privatpraksis, primært terapi med voksne, unge og par. Psykolog søges Roskilde Kvindekrisecenter søger en psykolog til ansættelse i projekt: Psykologhjælp til voldsudsatte kvinder og børn, der er en del af Servicestyrelsens projekt Støtte og behandling til børn og mødre i voldsramte familier. Der er tale om en tidsbegrænset fuldtidsstilling, der ønskes besat snarest muligt. Projektperioden forløber frem til 31. juli Se den fulde annonce på Roskilde kommunens hjemmeside. For yderligere oplysninger om Roskilde kvindekrisecenter se: Eller kontakt Forstander Lis Vahlun Roskilde Kvindekrisecenter på telefon Forstander Kirsten Hejnfelt Ringsted Krisecenter S/I på telefon [email protected] [email protected] Psykolog nyt

48 Stillinger Foto: colourbox Vil du arbejde med København? Psykolog for elever med adhd til skoleområdet i Furesø Kommune Rådgivningscentret i Børn- og Ungeafdelingen i Furesø Kommune søger en psykolog (cand.psyk. eller cand.pæd.psyk.) til skoleområdet i specialklasserne for elever med adhd pr. 1. oktober til en fast stilling, timer om ugen erfaring med elever med adhd er en fordel. Du bliver en del af udviklingen af det specialpædagogiske tilbud mhp. at kunne varetage omsorgen for og undervisningen af børn med adhd som primær vanskelighed. De konsultative arbejdsformer er en fast del af dit arbejde. Du deltager i konferencer, netværksmøder og rådgivende fora. Du forestår udredning og undersøgelser, og i samarbejde med personalet omsætter du dette til handleplaner i pædagogisk praksis. FolKesundhed København Psykolog Psykolog søges til indsats overfor børn med svær overvægt til at indgå i tværfagligt team 30 timer pr. uge pr. 1. oktober Centeret vil tilbyde enkeltfamilieforløb til de 8 11 årige og familie vægtskole til de årige. Indsatsen er baseret på systemisk terapi og konsultation. Teamet vil ud over psykolog og centerleder bestå af børnelæge, sygeplejerske, kost og motionskyndig samt kommunikationsmedarbejder. Dine opgaver: indgå i det faglige team for tilbuddet til børnene og familierne medvirke til at uddanne centerets medarbejdere i systemisk terapi og konsultation bidrage til efteruddannelse af frontpersonale i løsningsfokuseret korttidsvejledning Se hele stillingsopslaget på Hør mere om jobbet hos centerleder Inge Lissau (tlf ), afdelingsleder Bjarne Rasmussen (tlf ) eller HR konsulent Vibeke Brøndsted (tlf ). Er du klar til en ny udfordring? Så læs mere, og søg stillingen inden den 24. august på furesoe.dk/job. Københavns Kommune ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter at medarbejderne hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evne. Københavns Kommune Sundheds og Omsorgsforvaltningen [email protected] [email protected] Praksiskandidat føl søges Jeg har mulighed for fra d. 15. september 2009 og et år frem at ansætte en praksiskandidat til min private praksis i Hillerød. Du bliver del af en travl og udfordrende dagligdag med alsidige opgaver, rige muligheder for supervision og daglig faglig sparring. Jeg har drevet min klinik i Hillerød siden 1986 på et systemisk-narrativt grundlag. Jeg forventer, at du søger om at blive praksiskandidat hos mig, fordi du vil udforske og dygtiggøre dig med netop den systemisk-narrative tilgang til arbejdet som terapeut. Du kan danne dig et indtryk af klinikken ved besøg på min hjemmeside eller ved at ringe til mig på Du vil blive den 5. praksiskandidat, som arbejder i min klinik. Det er min erfaring, at du kun skal søge (og det er ikke floskler!!), hvis du er interesseret i at lære om arbejdet i en privat psykologpraksis, ansvarlig, videbegærlig, nysgerrig, respektfuld, kærlig, loyal, flittig, en person med godt humør og humoristisk sans. Hvor langt vil du gå for at redde et barn? Uddannelse er vejen ud af fattigdom, men 75 millioner af verdens børn går ikke i skole. Tag det første skridt i dag og meld dig som indsamler søndag den 6. september redbarnet.dk eller ring Send din ansøgning pr. mail snarest og senest 14. august 2009 til [email protected]. Psykolog Lene Abel Slotsgade 17, 1., 3400 Hillerød [email protected] 48 Psykolog nyt

49 Stillinger Psykolog til erhvervsafklaring HKI, der arbejder som Anden aktør for Københavns Kommune og andre sjællandske kommuner, udvider sin virksomhed og søger en dygtig og engageret psykolog. Psykologen indgår i et tværfagligt samarbejde med socialrådgivere, fysioterapeut, jobkonsulenter, speciallærere og specialpædagoger omkring erhvervsafklaring og uddannelse af personer i matchgruppe 4 og 5. Vi søger en person, som er udviklingsorienteret og kan arbejde procesorienteret. Du har interesse for krydsfeltet mellem sundhedspsykologi og arbejdspsykologi. Vi ser gerne, at du er autoriseret psykolog. Dine hovedopgaver vil være: Støttende samtaler med borgerne Afholdelse af temagruppemøder Skriftlige vurderinger af den enkelte borgers fremtidsmuligheder i forhold til arbejdsmarked eller uddannelse Målgrupperne vil være: Borgere, hvor der sker en tidlig indsats i sygedagpengeperioden Borgere med kroniske smerter Borgere med fysiske og psykiske erhvervshæmninger i aktiverings- og arbejdsprøvningsforløb Tiltrædelse snarest muligt. Vil du vide mere: Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til sektionschef Inge Lise Blands, teamleder Lars Rasmussen/ sektionschef Karsten Bendix Pedersen på tlf eller på vores hjemmeside Send din ansøgning pr. mail til [email protected] eller pr. brev til Hans Knudsen Instituttet Glentevej 67-69, 2400 København NV. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 17. august 2009 kl HKI opfordrer til at søge stillingen uanset køn, alder, religion og etnisk baggrund. HKI er en Erhvervsdrivende Fond, der har til formål at give personer uden for arbejdsmarkedet den erhvervsrådgivning, arbejdsprøvning, uddannelse eller beskyttet beskæftigelse, som er nødvendig for at finde en plads på arbejdsmarkedet. Læs mere om HKI på [email protected] TR: Annette Broberg, [email protected] Psykolog nyt

50 Stillinger Praksiskandidat (føl) søges til Mulighedernes Hus I Mulighedernes Hus ApS søger vi en psykolog til en praksiskandidatstilling (tidligere kendt under navnet: føl-stilling ) som er ledig pr. 1. oktober Om os: Vi er et psykologhus, der til dagligt samarbejder med et andet psykologhus og har plads til tilsammen psykologer. Vi har derudover en psykiater og to andre terapeuter tilknyttet. Vi arbejder meget selvstændigt, bestemmer i vidt omfang selv vores arbejdstider og opgaver i et åbent og frit miljø. Herudover kan vi tilbyde varierede opgaver opstarts-supervision god løn og daglig faglig sparring. Arbejdsopgaver: Vi beskæftiger os hovedsageligt med psykoterapi og kriseintervention. Vi er tilknyttet et akut kriseberedskab for en del kommuner og institutioner over hele Fyn. Vi har en tiltagende andel af organisationspsykologiske opgaver for virksomheder og institutioner. Som psykolog vil du få mulighed for at indgå i dette arbejde i forhold til dine interesser og ønsker. Kvalifikationer: Vi søger en psykolog, der er i stand til at arbejde selvstændigt og som hurtigt kan træde til, når krisen rammer. Vi ser gerne terapeutisk/organisationspsykologisk erfaring og gode teoretiske kundskaber, men vigtigere er det, at du er robust og tillidsvækkende, samt at du vil kunne trives i et miljø med humor og åbenhed. Tilknytning til/bopæl på Fyn vil være en fordel. Løn: Garanteret minimumsløn + provisionsordning. Ansøgningsfrist: Fredag d. 14. august 2009 kl. 12:00 og gerne tidligere. Ansøgningen kan sendes via mail til nedenstående mailadresse. Du er velkommen til at kontakte os for nærmere information: Spørg efter: Peter Nielsen. Vi glæder os til at høre fra dig Mulighedernes Hus ApS Benediktsgade 6, 5000 Odense C, tlf.: [email protected] [email protected] Ringsted Kommune Vil du vide mere om Ringsted Kommune, så klik ind på Udviklingsnetværket Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Ringsted søger Psykolog til pædagogisk psykologisk udviklingsarbejde og ressourceorienteret, konsultativ praksis. På grund af opnormering søger Udviklingsnetværket PPR (UPPR) 1 psykolog. Vi tilbyder en stilling, hvor: Du får en central rolle i udviklingen af børne- og ungeområdet. UPPR har et tæt samarbejde med skoler og dagtilbud om at skabe miljøer, der er befordrende for, at alle børn oplever at bidrage til og deltage i fællesskaber. Du kommer til at arbejde både specifikt og generelt inden for det faglige og tværfaglige felt. Du bliver en del af et tværfagligt fællesskab på otteogtyve motiverede psykologer, talepædagoger, fysioterapeuter, udviklingskonsulenter, faglige konsulenter, sekretærer og ph.d.-studerende, samt kommunens støttepædagogkorps. Du arbejder i et travlt, uhøjtideligt miljø med humor, fin stemning og gå-på-mod. Du får en synlig og tillidsfuld ledelse i en organisation med selvstændige medarbejdere. Du får en base centralt placeret i Ringsted og 10 minutters gang fra Ringsted Station. Forventningen til dig som psykolog i UPPR er: At du bidrager til den ressourceorienterede, konsultative praksis. At du har fokus på opgaverne og er med til at videreudvikle et højt fagligt niveau. At du er uddannet cand.psych. eller cand.pæd.psych. Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst og retningslinjerne omkring Ny løn. En uddybende beskrivelse af Udviklingsnetværket PPR, UPPR s mange projekter, Ringsted Kommunes børne- og ungepolitik m.m. findes på Andre oplysninger gives gerne af leder Helle Vejlgaard eller udviklingsleder Bo Clausen, begge træffes på tlf Ansøgningsfrist er den 16. august Ansættelsessamtaler afholdes den 24. august Ansøgningen modtages helst som elektronisk dokument på mailadressen: [email protected] Alternativt kan ansøgningen sendes i papirform til: UPPR, Hækkerupsvej 1, stuen, 4100 Ringsted Udviklingsnetværket Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er en særlig konstruktion, hvor kommunens PPR-opgaver og udviklingsarbejdet på skole- og dagtilbudsområdet er samlet i en organisation. Formålet er, at alle medarbejdere skal arbejde udviklende og konsultativt i forhold til børnene, deres familier og de voksne i børnenes udviklingsmiljøer. UPPR betragtes som et samlet hele, hvor de forskellige faggrupper bidrager med hver sine faglige perspektiver, men hvor der i øvrigt ikke er grundlæggende forskelle på tilgangen til opgaverne. [email protected] 50 Psykolog nyt

51 Stillinger Kræftens Bekæmpelse uddeler Medarbejder 15 millioner til undervisning kroner og metodeudvikling Til forskning og udvikling i at forbedre forholdene for kræftpatienter Kræftens Bekæmpelse søger en kollega til arbejdet med voksnes rygning Kræftens Bekæmpelse har afsat 15 millioner kr. over tre år til opfølgning Afdelingen på for resultaterne forebyggelse af den og dokumentation store brugerundersøgelse ønsker en medarbejder, der både Verden. har lyst til at afholde kurser for sundhedsper- Kræftpatientens Der sonale indkaldes og har hermed lyst til at interessetilkendegivelser være med til at udvikle tilbud om udarbejdelse målrettet af særlige forsknings- befolkningsgrupper og udviklingsprojekter, f.eks. patienter der har og betydning socialt udsatte. for kræftpatienters oplevelse af kvalitet i patientforløbet. Vi forventer, at du har en uddannelse som cand. psych. gerne Ansøgningsfrist: med autorisation 28. eller april tilsvarende kvalifikationer samt erfaring som rådgiver i forhold til livsstilsændringer og/eller misbrug. Vi De lægger tre temaer ligeledes for vægt projekterne på, at du har er: erfaring med udviklingsprojekter, Patientpartnerskaber: evidensbaseret arbejde Øget samt brugerinddragelse undervisningserfaring. og adgang til A) kontakt til ligestillede Vi er en projektgruppe placeret i et spændende tværfagligt miljø, hvor der arbejdes med dokumentation og forebyggelse af B) De pårørendes verden: Familiens og netværkets betydning og kræft. Vi tilbyder flere attraktive personalegoder. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. frokost. Løn og inddragelse C) pensionsordning Dialog og kommunikation: ifølge overenskomst Mødet med mellem kræftpatienten Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation. Se mere om opslaget og de detaljerede kravsspecifikationer/ Ansøgningsfristen er d. 20. august projektbeskrivelser på Læs hele stillingsannoncen og søg stillingen på Læs brugerundersøgelsen på Nyheder/rapporter/kraeftpatient+verden.htm Kræftens Bekæmpelse Kræftens Personaleafdelingen Bekæmpelse Strandboulevarden København Ø TR: Lis Stampe Møller-Jørgensen, tlf Stillinger Århus Kommune FAMILIETEAM SYD PSYKOLOG Da en af vore gode medarbejdere har fået orlov for at prøve kræfter med andre opgaver i vores organisation, søger vi en psykolog til et års vikariat. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med fleksibel tilrettelæggelse. Stillingen er til besættelse snarest muligt. Familieteamet er en dagforanstaltning under Socialcenter Syd til udsatte børn og deres familier. Familieteamet er organiseret i tværfaglige teams, bestående af pædagoger, socialrådgivere og psykologer Vi søger en psykolog, med autorisation og helst med erfaring med familiebehandling med fokus på barnet. Yderligere oplysninger Henvendelse til afdelingsleder Jytte Jacobsen, tlf eller mail [email protected]. Se det fulde stillingsopslag på Børne- og straffeattest: Ved stillingstilbud indhentes børne- og straffeattest efter Århus Kommunes gældende regler. Ansøgning Ansøgningsfrist: 19/8. Ansættelsessamtaler fi nder sted i uge 35. Ansøgningen sendes til Familieteam Syd, Holmevej 180, 8270 Højbjerg, att. sekretær Vibeke Eler. Mærket Stillingsopslag. Psykologisk konsulent til det specielle familieplejeområde Familieprojektet søger pr eller snarest ny familieplejekonsulent med kompetencer og interesse indenfor det psykologiske, psykiatriske eller specialpædagogiske område. Familieprojektets konsulenter varetager specialiserede familieplejeopgaver på Sjælland i forhold til børn med særlige behov ofte som følge af mødres i misbrug i graviditeten. Børn og forældre har hyppigt psykiatriske diagnoser. Stillingen kræver, at du har kørekort og egen bil til rådighed. Den nye konsulent skal tillige varetage opgaver som projektleder i et treårigt Sats-puljeprojekt vedr. Kvalitet i anbringelser. x Der henvises til udbygget stillingsopslag på vores hjemmeside Du kan få yderligere mundtlig information i Familieprojektet på tlf Ansøgningsfristen er den Der er ansættelsessamtaler den Familieprojektet, Mimersgade 47, 2200 Kbh. N. Opret jobagent på... [email protected] [email protected] Psykolog nyt

52 Indhold magasinpost - UMM Dyrene er på banen Det er et relativt nyt fænomen, at dyr kan indgå i terapeutiske forløb. Nu vil danske forskere undersøge, hvad der virker, hvordan, hvorfor og på hvem. Side 3 Når ofret ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger mange ikke hjælp efter voldtægt. Hvorfor? Side 8 Forskningsnyt Inflation i evidensen Træt af en dårlig barndom Skal psykologbehandling af angst og depression være evidensbaseret? Hvad betyder det? Og er det entydigt et gode? Side 14 Faste rubrikker Møder og meddelelser side 25 Rubrikannoncer side 30 Stillinger side 38 Forskningnyt samler denne gang seks artikler. To af dem handler om barndomsproblemer, en af dem handler om den søde hævn. Side 22 Al henvendelse til: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. Tlf