Resumé og ændringer. Rev

Transkript

1 Resumé og ændringer Rev

2 Kommuneplan 13 Byrådet har besluttet, at der med kommuneplan 2013 skal ske en fuld revision af kommuneplanen. Nærværende ændringshæfte indeholder et overblik over de væsentligste ændringer, der er foretaget fra kommuneplan 2009 til kommuneplan Med kommuneplan 2013 er Randers Kommune gået fra en analog kommuneplan i papir og over til en fuld digital kommuneplan. Dette indebærer bl.a., at al tekst i kommuneplanen er skrevet om, således at den passer til det digitale format, og at der generelt er sket en omskrivning af teksten, så den er blevet kortere, mere præcis og lettere tilgængelig rent sprogligt. Hovedstrukturen er omskrevet fuldstændig i forhold til tidligere kommuneplaner, med henblik på forenkling, og på at skabe større synergi mellem de bærende principper i planen. De vigtigste principper gengives i kort form i dette hæfte. I forhold til rammerne for lokalplanlægning, er der foretaget små justeringer og mindre redaktionelle ændringer, herunder standardisering af rammebestemmelser og rettelse af fejl. Bydelsbeskrivelserne er revideret, og der er indarbejdet beskrivelser af landskabs- og bevaringsværdier i landsbyerne. Derudover er der sket indholdsmæssige og afgrænsningsmæssige ændringer af en række rammeområder, samt tilføjet nye emner, som beskrives i det følgende. 2

3 Indhold Resumé af hovedprincipper i Kommuneplan 13 By og land... side 4 Erhverv og detailhandel... side 5 Kulturarv... side 5 Energi og råstoffer... side 5 Infrastruktur... side 6 Natur og landskab... side 6 Ændringer i Kommuneplan 13 Overblik over rammeændringer... side 8 Overblik over ledige rammer... side 9 Rammeområde 1.08.O.5 Agco, Dronningborg Maskinfabrik... side 10 Rammeområde 5.04.B.7 Boligområde i Gjerlev... side 12 Rammeområde 1.05.T.3 Solenergianlæg ved Viborgvej... side 14 Rammeområde 1.05.B.19 Boligprojekt ved Firmasport... side 16 Rammeområderne 1.04.B.20, 1.04.B.21 og 1.04.B.22 Hviidsvej etape side 18 Rammeområderne 1.10.E.2 Frederiksdalvej etape og 1.10.R.4 Lergraven... side 20 Rammeområde 2.01.C.3 Lokalcenter Skovvangsvej, Assentoft... side 22 Nyt fremtidigt byvækstområde imellem Dronningborg og fjorden... side 24 Skovrejsning; ændring af afgrænsninger... side 26 Værdifulde landbrugsområder... side 28 Omdannelse af Randers havn; VVM for Bolværkslinjen, samt arkitektkonkurrence... side 30 Bioplanet Fremtidens Randers Regnskov... side 32 Større husdyrbrug; placeringen af de store husdyrbrugs bygninger... side 34 Landsbyafgrænsningerne; mindre justeringer efter kommunens landsbyregistrering... side 36 Biogas; område udpeget ved Daka på baggrund af separat offentlighedsfase... side 38 Detailhandel; store udvalgsvarebutikker i bymidten og i Paderup, og butikscenter i bymidten... side 40 3

4 Resumé af hovedprincipper Omskrivning af Hovedstrukturen By og land Hovedprincipperne for bymønstret og byudviklingen er: at Randers er hovedby, Langå, Assentoft og Spentrup er centerbyer. at understøtte de tre centerbyers rolle i deres opland gennem planlægningen, samt styrke samspillet mellem centerbyerne og Randers. at de største byudviklingsområder skal øge tilfl ytningen. at det skal være muligt at bygge sin egen bolig i alle kommunens center og lokalbyer. at det skal være muligt at etablere enkelte boliger i landsbyer. at betingelserne for at udvikle den private og kommunale service i centerbyerne skal understøttes gennem boligbyggeriet. at byudvikling og byggeri skal ske bæredygtigt. at udvikle Munkdrup som kommunens vigtigste byudviklingsområde. Centerbyernes rolle som knudepunkter for offentlig og privat service i deres opland skal underbygges. Formålet er at sikre at alle dele af kommunen også i fremtiden kan have let adgang til de nødvendige daglige byfunktioner. Det skal ske gennem boligbyggeri, gradvis styrkelse af serviceydelser, detailhandelslokalisering, infrastrukturforbedringer mv. De største byudviklingsområder skal udvikles med det fokus, at de skal bidrage til at øge tilfl ytningen til Randers. Det betyder, at let adgang til E45 og det østjyske bybånd, herunder Aarhus er afgørende for områdernes attraktivitet. Hovedprincipperne for midtbyens udvikling er: at åbne byen mod vandet. at fortætte byen, og øge antallet af boliger bl.a. gennem byomdannelse. at styrke handelslivet. at have liv i byen. at frigøre de inderste havnearealer til byformål bolværkslinjen er en del af udviklingen. at Bioplanet skal styrke byen som helhed, herunder byens adgang til Gudenåen, Bioplanets gæsters adgang til midtbyen, mobiliteten i byen m.v. Der er mange planer for midtbyen, som behandles hver for sig i mange sammenhænge. Men det er vigtigt at se dem i sammenhæng, for de supplerer netop hinanden, og er på mange måder hinandens forudsætninger. Middelalderbyen skal styrkes som et levende handelscentrum. Samtidig er der brug for plads til butiksudvikling, og for at bringe byen og vandet sammen. Her er detailhandelsudvikling på rutebilstationen, Slotscentret og Randers Midtpunkt en vigtig brik. Bolværkslinjen er sammen med udviklingen af Rutebilstationen vigtig for, hvordan byomdannelsen på Randers Havn, og fredeliggørelsen af Havnegade kan gribes an. Disse projekter sætter tilsammen rammer for, hele byens udvikling. Der skal arbejdes med at øge antallet af boliger i byen gennem fortætning og byomdannelse, på havn og i erhvervsområder. 4

5 Erhverv og detailhandel Hovedprincipperne for Erhverv og Detailhandelen er: at have en aktiv erhvervsindsats gennem Partnerskab for vækst. at der skal til enhver tid være erhvervsjord klar til salg, svarende til to års forventet salg. at sikre mulighed for decentral dagligvareforsyning lokalt, gennem en restriktiv politik for discountbutikker langs indfaldsvejene. at koncentrere udvalgsvarebutikkerne i midtbyen og i Paderup, for at sikre en afbalanceret udvikling mellem de to centre. at muliggøre etablering af to store udvalgsvarebutikker på mere end m² i midtbyen og to i Paderup. at planlægge for et butikscenter på Rutebilstationen. at understøtte Randers Havn udviklingsmuligheder. Detailhandelsudviklingen i midtbyen, tager sit afsæt i at tænke gågadesystemet som et storcenter, og styrke handelsruten som det vigtigste elemnet i Randers midtbys udvikling. Derfor går detailhandelsstrategien ud på at koncentrere butiksmiljøet og indkøbsoplevelsen omkring og i tilknytning til gågaderne. Samtidig sigter planlægningen mod at butiksudbuddet øges og rammebetingelserne for at konkurrere med Aarhus og Aalborg styrkes. Også her er butiksudviklingen i tilknytning til Slotscentret, Randers Midtpunkt og Rutebilstationen en vigtig brik. Arbejdet for at etablere ny havn på sydsiden af fjorden er både vigtig for at sikre havnen gode rammevilkår for fremtidens udvikling, og for at muliggøre den gradvise byomdannelse på havnen. Kulturarv Hovedprincippet for kulturarv er: at videreføre det pågældende områdes historiske identitet, når vi byudvikler eller laver andre større ændringer. Formålet er at sikre, at lokalområdernes identitet bevares og styrkes, når vi udvikler. Energi og råstoffer Hovedprincipperne for energi og råstoffer er: at reducere co2 udledning. at øge andelen af vedvarende energi. Formålet er, at understøtte en bæredygtig udvikling i energiforsyning og ressourceforbrug, gennem planlægningen. 5

6 Infrastruktur Hovedprincipperne for infrastruktur er: at sikre tilstrækkeligt kapacitet på det overordnede vejnet. at planlægge for Bolværkslinjen. at arbejde for Øst-forbindelsen. at arbejde for den langsigtede udvikling af letbane. at opnå bedre fordeling af p-pladser i midtbyen. at udvikle stinettet. Der fokuseres på at mindske trængselsproblemer på de mest trafi kerede vejstrækninger, samt at styrke sammenhængen mellem Randers, E45 og det østjyske bybånd, herunder Aarhus, på alle fronter. Infrastrukturplanlægningen skal også understøtte midtbyens udviklingsmuligheder som handelscentrum og som boligområde. Stiudbygningen skal forbedre adgangen til naturområder og mellem byer. Stiudbygningen skal samtidig gøre det attraktivt at tage cyklen frem for bilen, og derved både afl aste veje og forbedre den almene sundhed. Natur og landskab Hovedprincipperne for natur og landskab er: at forbedre adgangsforholdene til naturen og det åbne land. at arbejde for Randers Naturpark Randers Fjord. at styrke formidlingen af naturen. at øge skovrejsningen, og gøre det lettere at rejse privat skov. at prioritere naturgenopretning langs Randers Fjord og Gudenåen. at have en klar adskillelse mellem by og land, og give borgerne kort afstand til grønne arealer. at styrke de rekreative muligheder ved Randers Fjord. at styrke naturindholdet og naturkvaliteten i kommunens naturområder. Naturoplevelser er et vigtigt parameter for bosætning, og adgang til naturoplevelser betragtes som et strategisk redskab i kommunens udvikling. Den tætte kobling mellem byer og Randers Fjord/ Gudenåen udgør et potentiale for hele Randers Kommune, som kommuneplanen søger at styrke. Kommuneplanen øger mulighederne for privat skovrejsning markant ift. til tidligere. 6

7 7

8 Overblik over rammeændringer De viste ændringer bliver gennemgået detaljeret på de følgende sider. Nye rammeudlæg og rammer der bliver ændret GJERLEV Overblik over nye arealudlæg, samt rammer der bliver ændret i Kommuneplan 13 8

9 Overblik over ledige rammer De viste ledige rammer er opgjort i kommuneplanens retningslinje 1.1 bymønster og byudvikling. Overblik over ledige rammebelagte arealer 9

10 Rammeområde 1.08.O.5 Agco, Dronningborg Maskinfabrik Ændring i Lokalplanrammerne samt ændring i Retningslinje nr. 1.3 Byfornyelse og byomdannelse. Agco udlægges som byomdannelsesområde og til offentlige formål med betegnelsen 1.08.O.5. Området er i Kommuneplan 2009 udlagt som et erhvervsområde, med betegnelsen rammeområde 1.08.E.1. Dronningborg Maskinfabriks produktion har været indstillet siden 2010 og fl ere bygninger anvendes derfor midlertidigt til andre formål. Ændring af området til et byomdannelsesområde betyder ikke at der dermed er taget stilling til områdets fremtidige anvendelse og udbygning. Dette vil ske i en dialog med ejeren og kommende bygherrer m.fl. Planlægning og udbygning af området kan ske etapevis og det vil være mulighed for placering af boliger, offentlig eller private servicefunktioner, idrætsfaciliteter, samt kulturelle institutioner. Området ligger tæt på eksisterende boliger og det kan være en miljømæssig fordel for naboerne, at der ikke længere skal være erhverv på arealerne. Udnyttelse af eksisterende arealer til byomdannelse bidrager også til at begrænse behovet for arealer til byvækst og medvirker derved til beskyttelse af landskab og natur. Byomdannelsen medvirker også til en tættere by og dermed til at begrænse transporten og indirekte klimapåvirkningerne. Dele af området ligger i et nitratfølsomt indvindingsopland, og det vurderes i den forbindelse at være miljømæssigt positivt med et skift fra erhverv til bl.a. boliger. Der vil blive stillet supplerende krav til grundvandsbeskyttelsen i de efterfølgende lokalplaner. Samlet set vurderes det, at der er betydelige miljømæssige fordele ved byomdannelsen. 10

11 Rammeområder Kommuneplan O.5 Rammeområder Kommuneplan 13 11

12 Rammeområde 5.04.B.7 Boligområde i Gjerlev Ændring i Lokalplanrammerne Rammeområde 5.04.E.4, beliggende ved Østermarksvej i Gjerlev, ændres til et boligområde med henblik på opførelse af åben-lav og tæt-lav boliger. Området får betegnelsen 5.04.B.7. Det pågældende areal har en størrelse på ca m2 med mulighed for at udstykke ca. 6 7 parcelhusgrunde, eller lidt fl ere tæt-lave boliger. Området er idag udlagt som et erhvervsområde. Mod henholdsvis nord og vest grænser erhvervsområdet op til boligområder. I Gjerlev er der fl ere ledige erhvervsarealer i rammeområderne beliggende ved Mercurvej. Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), og det vurderes i den forbindelse at være miljømæssigt positivt med et skift fra erhverv til boliger. Der vil blive stillet supplerende krav til grundvandsbeskyttelsen i de efterfølgende lokalplaner. Samlet set vurderes det, at der er betydelige miljømæssige fordele ved byomdannelsen. 12

13 Rammeområder Kommuneplan B.7 Rammeområder Kommuneplan 13 13

14 Rammeområde 1.05.T.3 Solenergianlæg ved Viborgvej Ændring i Lokalplanrammerne En del af rammeområde 1.05.E.5 ved Viborgvej ændres til et område for tekniske anlæg i form af solcelleanlæg, med betegnelsen 1.05.T.3. Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at anvende solenergi til både elproduktion og opvarmning. Det giver mulighed for at understøtte en decentral styrkelse af energiforsyningen. På de fl ade arealer mellem Viborgvej og Over Hornbæk reserveres arealer til solenergianlæg. Det er ikke afklaret hvilken type, da det afhænger af den videre teknologiske udvikling og vilkårene for driften af dem. Der er grundvandsinteresser i området og der vil, hvis det er relevant, blive stillet supplerende krav til grundvandsbeskyttelse i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplaner for området. Naboarealerne er udlagt til industri og de fl ade arealer betyder, at påvirkningen både i forhold til naboerne samt landskabet vil blive begrænset. Etableringen af decentral energiforsyning med solenergi vil have en positiv virkning på miljøet. Samtidig udviddes det eksisterende erhversvsområde 1.05.E.5 mod vest, således at størrelse af 1.05.E.5 er den samme som før. Det areal, som herved inddrages til erhvervsformål, var i Kommuneplan 09 en del af landområdet 1.05.L.6. 14

15 1.05.L.6 Rammeområder Kommuneplan E T L.6 Rammeområder Kommuneplan 13 15

16 Rammeområde 1.05.B.19 Boligprojekt ved Firmasport Ændring i Lokalplanrammerne Der ønskes mulighed for at opføre en tæt-lav boligbebyggelse med ca boliger, på et areal ved Kjølvejen i Hornbæk, tæt beliggende på Firmasportens arealer mellem Gl. Viborgvej og Viborgvej. Der peges på Hornbæks beliggenhed med god adgang til E45. Området er i Kommuneplan 09 omfattet af rammeområde 1.05.R.11, udlagt som rekreativ areal i form af park/fælled uden mulighed for bebyggelse. I stedet udlægges arealet til boligformål med betegnelsen 1.05.B.19. Nord for det ønskede boligprojekt er der udlagt et fremtidigt erhvervsområde 1.05.E.5. Dette erhvervsområde fl yttes mod vest, for at skabe plads til 1.05.T.3. Rammeområdet 1.05.L.6 reduceres i overenstemmelse hermed. Det eksisterende rammeområde 1.05.R.12 udviddes samtidig, til at dække hele den påtænkte grønne kile imellem erhverv og bolig, for på den måde at forebygge miljøkonfl ikter i forhold til det planlagte erhvervsområde. 16

17 1.05.L.6 Rammeområder Kommuneplan E T R B L.6 Rammeområder Kommuneplan 13 17

18 Rammeområderne 1.04.B.20, 1.04.B.21 og 1.04.B.22 Hviidsvej etape 1-3 Ændring i Lokalplanrammerne samt ændring i Retningslinje nr. 1.3 Byfornyelse og byomdannelse Den tidligere Møllestensfabrik i Vorup udlægges som byomdannelsesområde til boligformål med betegnelserne 1.04.B.20, 1.04.B.21 og 1.04.B.22. Området skal udbygget med energivenlige boliger, som byfortætningsprojekt. Området er opdelt i tre etaper, med i alt ca boliger. Den endelige udformning fastlægges ved den efterfølgende lokalplanlægning. Der er tale om et eksisterende erhvervsområde 1.04.E.6, hvor den tidligere møllestensfabrik har ligget. Der er ikke fl ere virksomheder i området, men enkelte bygninger anvendes til lager. Området ligger tæt på boliger og det kan være en miljømæssig fordel for naboerne, at der ikke længere skal være erhverv på arealerne. Udnyttelse af eksisterende arealer til byomdannelse bidrager også til at begrænse behovet for arealer til byvækst og medvirker derved til beskyttelse af landskab og natur. Byomdannelsen medvirker også til en tættere by og dermed til at begrænse transporten og indirekte klimapåvirkningerne. Området ved den tidligere Møllestensfabrik ligger i indvindingsoplandet til et vandværk, men skiftet fra erhverv til boliger vurderes i den forbindelse at være en positiv miljøpåvirkning. Der vil blive stillet supplerende krav til grundvandsbeskyttelsen i de efterfølgende lokalplaner. Samlet set vurderes det, at der er betydelige miljømæssige fordele ved byomdannelsen. Skitse udarbejdet af Randers Arkitekten for Karsten Kirkegaard 18

19 Rammeområder Kommuneplan B B B.22 Rammeområder Kommuneplan 13 19

20 Rammeområderne 1.10.E.2 Frederiksdalvej etape og 1.10.R.4 Lergraven Ændring i Lokalplanrammerne Det eksisterende erhvervsområde 1.10.E.2 Frederiksdalvej ved Sdr. Borup udvides mod vest, med et areal som ikke tidligere har været rammebelagt. Baggrunden for udvidelsen er, at Frederiksdalsvej skal forlænges frem til Amstrupgårdsvej, og langs den nye vej bliver der således mulighed for etablering af 3. og 4. etape af erhvervsområdet ved Frederiksdalvej. Samtidigt fastlægges et mindre areal som naturområde. Arealet, som er en gammel lergrav, er omsluttet af erhvervsarealer, og får betegnelsen 1.10.R.4 Lergraven Frederiksdalvej. Området var i Kommuneplan 09 omfattet af rammeområde 1.10.L.1. Ændringen betragtes som en mindre justering, og den er derfor ikke miljøvurderet. 20

21 1.10.L E.2 Rammeområder Kommuneplan L E R.4 Rammeområder Kommuneplan 13 21

22 Rammeområde 2.01.C.3 Lokalcenter Skovvangsvej, Assentoft Ændring i Lokalplanrammerne og i retningslinje 2.3 Detailhandel Der ønskes mulighed for at etablere et lokalcenter i den østlige del af Assentoft, ved krydset mellem Skovvangsvej og Gl. Grenåvej. Derfor udlægges der et nyt rammeområde med betegnelsen 2.01.C.3. Området udlægges til centerformål, og muliggør etablering af et lokalcenter. Arealet var i kommuneplan 2009 udpeget som et område til fremtidig by vækst, og var ikke rammebelagt. Der er ingen arealinteresser i området. Rammen har en størrelse på 3 ha. Udlægningen af rammeområdet og udpegningen af lokalcenteret vurderes ikke at have en væsentlig indfl ydelse på miljøet. 22

23 Rammeområder Kommuneplan C.3 Rammeområder Kommuneplan 13 23

24 Nyt fremtidigt byvækstområde imellem Dronningborg og fjorden Ændring i retningslinje 1.2 Fremtidig byvækst Der udlægges et område til fremtidig byvækst i Dronningborg, imellem Toldbodgade og Randers Fjord. Dronningborg er delvist afskåret fra Randers fjord af erhvervs områderne langs med Toldbodgade. Der er nogle kolonihaver og rekreative områder, men ingen boliger der skaber liv. Ønsket er at få skabt en tættere forbindelse og at få trukket byen ned mod fjorden. Området er tæt beliggende på Randers Fjord og er omfattet af strandbeskyttelse. Realiseringen forudsætter dispensation fra strandbeskyttelseslinjen fra Naturstyrelsen. Derudover ligger områder i kystnærhedszonen, foran eksisterende bebyggelse. Det er en usædvanlig placering i forhold til planlægningspraksis i kystnærhedszonen, men den vil medvirke til en bedre forbindelse mellem Dronningborg og Fjorden. Der kan desuden blive en miljøpåvirkning fra industrivirksomhederne i nærheden og boligerne kan påvirke virksomhedernes muligheder for udvidelse. Dette vil indgå i vurderingen når byvækstområdet skal rammebelægges. 24

25 Toldbodgade Nyt fremtidigt byvækstområde beliggende imellem Toldbodgade og Randers Fjord Se mere detaljeret kort på: 25

26 Skovrejsning; ændring af afgrænsninger Ændring i Hovedstrukturen samt ændring i Retningslinje nr. 6.4 Skovrejsning og områder med uønsket skovrejsning Der er tale om en væsentlig ændring af udpegningerne vedrørende skovrejsning. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er opretholdt. Områderne hvor skovrejsning er ønsket er udvidet markant. Udvidelserne og ændringerne er baseret på en analyse af landskab, fredningsinteresser og natur. Udpegningen forhindrer ikke anden arealanvendelse, f.eks. landbrug, men giver ejerne bedre muligheder for at søge tilskud til skovrejsning. Skov er en værdifuld ressource til gavn for mennesker, miljøet og naturen. Skovene er danskernes foretrukne udfl ugtsmål og ramme for vores friluftsliv. Skov renser luften, binder CO2 og bekæmper drivhuseffekten. Skov beskytter drikkevandet mod forurening. Skovene er vigtige levesteder for mange dyr, planter og svampe. Omkring ha i Randers Kommune er dækket med skov. Det svarer til ca. 9 % af kommunens areal. Det er væsentligt under landsgennemsnittet på 13,5 %. Skovene i Randers Kommune er små og ligger meget spredt og langt fra byområderne. Der er politisk ønske om etablering af mere skov i Randers Kommune. Der er således i 2012 godkendt en skovstrategi, som blandt andet indeholder at kommuneplanen ændres, således det gøres nemmere at opnå statslig tilskud til at rejse privat skov. Dette sker ved at udvide de positive skovrejsningsområder. 26

27 Områder med ønsket skovrejsning, Kommuneplan 09 Områder med ønsket skovrejsning, Kommuneplan 13 Se mere detaljeret kort på: 27

28 Værdifulde landbrugsområder Ændring i Retningslinje nr. 2.2 Landbrug Der er sket enkelte mindre justeringer af arealerne udpeget til værdifulde landbrugsområder. Udpegningen er med til øge landbrugserhvervets investeringssikkerhed. Udpegnignen fra det tidligeer Århus Amt blev kaldt for landbrugsområder og var forældet. Den nye udpegning som regulerer det samme, klades for værdifulde landbrugsområder, og er justeret som beskrevet herunder: Princippet for udpegning af værdifulde landbrugsområder har været, at det er de arealer, hvor landbruget kan forvente, at der ikke er/vil ske inddragelse af arealer til anden arealanvendelse. De særligt værdifulde landbrugsområder omfatter derfor ikke: Arealer omfattet af kommuneplanrammerne (ekskl. vindmølleområder) Områder til fremtidig byvækst Fredskov Lavbundsarealer, som kan genoprettes Råstofområder Naturbeskyttelsesområder samt større søer Modsat den tildigere udpegning er der nu også sket en justering, således at kun landbrugspligtige arealer medtages. 28

29 Landbrugsområder, Kommuneplan 09 Udpegning af værdifulde landbrugsområder, Kommuneplan 13 Se mere detaljeret kort på: 29

30 Omdannelse af Randers havn; VVM for Bolværkslinjen, samt arkitektkonkurrence Ændring i Hovedstrukturen samt ændring i Retningslinje nr. 5.1 Veje Der arbejdes i øjeblikket med en VVM for en ny vejforbindelse (Bolværkslinjen) umiddelbart øst for den nuværende Randers Bro over Gudenåen. Der forventes udskrevet en arkitektkonkurrence om den fremtidige anvendelse af de bynære havnearealer, før området endeligt disponeres. Randers havn udvikler sig løbende og er ved at fl ytte en del af aktiviteterne til den nye havn. Det giver muligheder for byomdannelse på sigt. I forhold til byudvikling er der dog udfordringer med trafi kafviklingen og potentielle miljøkonfl ikter med de virksomheder, der fortsat er på havnen. Det gælder i særdeleshed kraftvarmeværket, der på den ene side påvirker naboarealerne med støj, støv og lugt, samt på den anden side leverer grøn strøm og varme. Der er allerede i dag udfordringer med trafi kafviklingen omkring Randers bro og krydsningen af Gudenåen. Disse udfordringer vil blive væsentligt forstærket af nye initiativer for planlægning for byomdannelse på havnearealerne, samt projektet vedr. Bioplanet. Etablering af store udvalgsvarebutikker på væsentligt over m2 vil kunne forstærke tendensen. Realisering af Bolværkslinjen vil kunne bidrage til at begrænse problemerne og til at der opnås en positiv synergi, hvor de trafi kale udfordringer reduceres og der skabes mulighed for mere liv i bymidten, samtidig med at den får en bedre forbindelse til Gudenåen. Planlægningen er endnu ikke konkret og det er først i forbindelse med den mere detaljerede planlægning, at de konkrete miljøpåvirkninger kan vurderes. Samspillet mellem virksomhederne på havnen og den nye arealanvendelse samt trafi k og parkering vil blive centrale emner i den efterfølgende planlægning. Når gamle industriarealer omdannes til boligformål, kan det betyde tab af kulturhistorien omkring den industrielle udvikling i Randers. Der er i området bygninger og spor af kulturhistorisk betydning, og de vil blive vurderet i forbindelse med den kommende planlægning af området. 30

31 Konkurrenceområde havneomdannelse Ny fremtidig erhvervshavn Foreløbigt afgrænsning af konkurrenceområde for havneomdannelsen, kort udarbejdet af forvaltningen 31

32 Bioplanet Fremtidens Randers Regnskov Ændring i Hovedstrukturen Kommuneplanen understøtter videreudviklingen af Randers Regnskov til Bioplanet. Byrådet bakker op om Bioplanet, bl.a. ved at stille arealer til rådighed for World Dome Complex på Hvidemølle. Der er ikke tale om ændringer i rammebestemmelserne i denne kommuneplan ift. kommuneplan Området er udlagt til offentligt område som rammeområde 1.02.O.20 Endnu er planlægningen på et overordnet niveau. Det er byrådets forventning, at der i den kommende planperiode skal planlægges for udbygningen, med en mulighed for realisering i etaper. Bygningsdelen af Bioplanet, Bioplanet World, er et stort indendørs udstillingskompleks. Her skal man kunne opleve den biologiske mangfoldighed i alle klodens klimazoner. Endemålet er et indendørs areal på op mod 6,5 ha, fordelt på separate pavilloner med udstillinger, shopping, overnatning m.v. Bioplanet bliver en særdeles vigtig del af Randers fremover, derfor er der i hovedstrukturen opstillet nogle principper, som byrådet vil lægge vægt på i den videre planlægning. Det gælder samspil med midtbyen, krav til udformning, krav til borgernes adgang til Gudenådalen, krav til infrastruktur mv. 32

33 1.02.O.20 Rammeområdet, som dækker det eksisterende erhvervsområde i Hvidemølle, er fastlagt til offentlige formål, og er uændret i Kommuneplan 13 og reserveres til Bioplanet World. En mere detaljeret planlægning af området afventer den videre afklaring omkring Bioplanet-projektet. 33

34 Større husdyrbrug; placeringen af de store husdyrbrugs bygninger Ændring i Retningslinje nr. 2.2 Landbrug Landbrugsloven blev ændret i Det betyder, at grænsen for hvor mange dyreenheder, der maksimalt må være pr. bedrift, er ophævet. Hidtil har den været på 750 dyreenheder. Samtidig blev der også åbnet op for, at der kan etableres jordløse husdyrproduktioner. I det åbne land vil der derfor kunne opstå meget store husdyrbrug med industrikarakter. En sådan bedrift kan få en større lokal belastning i form af bl.a. lugtgener og øget transport til og fra brugene. Dermed kan omgivelserne blive påvirket af husdyrbrugene i langt større grad end tidligere. Kommuneplanen udpeger velegnede områder til placering af sådanne industrilignende husdyrbrug. Planlægningen skal dels bidrage til en øget investeringssikkerhed for store husdyrbrug, dels bidrage til at der tages hensyn til omgivelserne og øvrige arealinteresser i det åbne land. Formålet er at sikre en hensigtsmæssig placering af brugenes bygninger mv. i forhold til infrastrukturen. Udpegningen tager hensyn til beskyttelses interesserne i det åbne land, herunder særligt landskabs-, natur- og miljøinteresser. Reguleringen af husdyrbrug, herunder reguleringen efter husdyrgodkendelsesloven, er den samme, uanset om husdyrbruget ligger inden for eller uden for de kommuneplanlagte arealer. 34

35 Mulige områder for store husdyrbrug med kvæg Mulige områder for store husdyrbrug med svin Se mere detaljeret kort på: 35

36 Landsbyafgrænsningerne; mindre justeringer efter kommunens landsbyregistrering Ændring i Retningslinje nr. 1.5 Byggeri i landzone, samt ændring i Lokalplanrammerne (Bydelsbeskrivelserne) I Kommuneplan 13 indføres begrebet mindre landsbyer, der dækker over kommunens mindste landsbysamfund. Disse var ikke tidligere en del af kommuneplanen. For alle de mindre landsbyer er der foretaget en landsbyafgrænsning. De mindre landsbyer vil fortsat ligge i landzone. Derudover er der sket en kobling til landsbyregistreringen via beskrivelser af de enkelte landsbyer og mindre landsbyer. Der sker ikke væsentlige reelle ændringer og emnet vil ikke have en væsentlig påvirkning på miljøet. 36

37 Landsbyernes og de mindre landsbyers afgrænsninger Se mere detaljeret kort på: 37

38 Biogas; område udpeget ved Daka på baggrund af separat offentlighedsfase Ændring i Hovedstrukturen samt ændring i Retningslinje nr. 4.1 Biogas Kommunerne skal udpege placeringer til fælles biogasanlæg i kommuneplanen. Biogas anlæg har fordele i forhold til klima og vandmiljøet, da de bidrager til en bedre udnyttelse af husdyrgødningen og til en reduktion i belastningen med luftbåren ammoniak, der er et problem for følsom natur som enge, moser og heder og kan være en belastning for naboer. Store biogas anlæg har også negative konsekvenser. Det er store tekniske anlæg der kan påvirke landskabet og de skal løbende tilføres husdyrgødning samt have returneret den afgassede husdyrgødning. Det betyder at der er et stort transportbehov. Endelig kan store biogas anlæg have miljø gener i form at støj og lugt. Der er gennemført en lokaliseringsanalyse, hvor der ud fra en række miljøparametre (afstand til naboer, følsom natur, Natura 2000, afstanden til større veje, placeringen af husdyrbrugene m.m.) er lavet en brutto liste over mulige placeringer. Mulighederne for afsætning af biogassen er også indgået i planlægningen. Hovedmålene med planlægningen har været at minimere miljøpåvirkningerne og at minimere transporten. Der er foretaget en detaljeret vurdering af de mulige lokaliteter, hvilket har resulteret i at tre lokaliteter er foreslået. Efterfølgende er endnu en placering ved Daka foreslået og analyseret efter samme metode, som de øvrige. Både forslagene og udvælgelsesmetoden har været i høring ved offentligheden og berørte myndigheder. Det er besluttet at udpege lokaliteten ved Daka. På den valgte placering er der lavet en afvejning af miljøpåvirkningerne og det vurderes, at der ikke er væsentlige miljøpåvirkninger. Den udpegede placering udelukker ikke at der kan etableres fælles biogasanlæg andre steder i kommunen. Det skal i forbindelse med detailplanlægningen vurderes, om der for et konkret anlæg skal gennemføres en detaljeret miljøvurdering (VVM redegørelse). Hvis planlægningen ikke gennemføres, vil det være vanskeligt at udnytte potentialet i husdyrgødningen, og forureningen med luftbåren ammoniak vil blive på det nuværende niveau. 38

39 Daka Romalt Assentoft Udpeget lokalisering for biogasanlæg ved Daka Se mere detaljeret kort på: 39

40 Detailhandel; store udvalgsvarebutikker i bymidten og i Paderup, og butikscenter i bymidten Ændring i Hovedstrukturen samt ændring i Retningslinje nr. 2.3 Detailhandel Der arbejdes med at planlægge for etableringen af 4 store udvalgsvarebutikker over m 2 i Randers Kommune: to i bykernen og to i Paderup. De to placeringer i Paderup fastlægges i kommuneplantillæg nr. 130 og er indarbejdet i dette kommuneplanforslag. Placeringen af de 2 butikker i midtbyen fastlægges nærmere gennem tilvejebringelse af kommuneplantillæg. I kommuneplan 2013 startes der planlægning for et nyt butikscenter i bymidten på ca m 2. Det forventes, at der startes med planlægning for en mindre del. Et nyt butikscenter kan på den ene side medvirke til at bevare handel i bymidten og kan på den anden side, hvis det bliver meget stort, medføre miljøproblemer i forbindelse med trafi kafviklingen. Det gælder både adgang for kunderne og levering af varer. Placeringen af butikscenteret har betydning for, om der vil være andre påvirkninger, herunder af boliger med støj eller påvirkning af arkitektur samt kulturarven. Etableringen vil forudsætte supplerende planlægning, herunder vurdering af miljøpåvirkningerne. Planlægningen af et nyt butikscenter i bymidten er endnu ikke konkret og det er først i forbindelse med den mere detaljerede planlægning, at de konkrete miljøpåvirkninger kan vurderes. Påvirkning af den eksisterende detailhandel samt trafi k og parkering vil blive centrale emner i den efterfølgende planlægning. Kommuneplanen begrænser udbygningsmuligheder for discountbutikker mv. langs indfaldsvejene til Randers for derved at understøtte mulighederne for en decentral dagligvareforsyning. Derudover er der sket justering af afgrænsningerne for fl ere af bydelscentrene i Randers by, således at størrelsen af bydelscentrene fl ere steder er reduceret (se kort på de efterfølgende sider). 40

41 Overordnet detailhandelsstruktur, Kommuneplan 13 Se mere detaljeret kort på: 41

42 42 Detailhandelsstruktur Randers by, Kommuneplan 09

43 Detailhandelsstruktur Randers by, Kommuneplan 13 Se mere detaljeret kort på: 43