Samspil mellem uddannelse og erhverv
|
|
- Julius Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer teoretisk og praktisk viden, samt at en del af uddannelsestiden foregår i praktik. Det er både det, der gør uddannelserne unikke men også det der volder flest udfordringer. En hovedudfordring er, at skabe sammenhæng mellem den teori elever og studerende lærer på uddannelsesinstitutionerne og den praksis de møder på praktiksteder. Undersøgelser peger på at en manglende kobling mellem teori og praktisk undervisning, er med til at skabe frafald på uddannelserne. Der er derfor behov for at finde nye veje til at styrke og udvikle samspillet mellem vekseluddannelsernes to parter for at forbedre uddannelsernes kvalitet. Hvad går Samspil mellem uddannelse og erhverv ud på? Program 2 har en målsætning om at udfordre de eksisterende læringsformer der er for elever, lærlinge og studerende i forbindelse med samarbejdet mellem uddannelse og virksomhed. Kontakten til erhverv er et vigtigt element i elevers og studerendes læring og fastholdelse. Der er behov for et øget fokus på den enkelte elevs og studerendes læring i praktikken, og desuden et behov for alternative samarbejdsformer mellem skole/uddannelse og virksomhed/erhvervsliv. En udfordring er, at uddannelsessted og praktikvirksomhed ofte repræsenterer to forskellige kulturer som kan være vanskelige at forene: de repræsenterer hver deres læringsrum. Det er derfor nødvendigt at eleven eller den studerende i højere grad står i centrum for sit læringsforløb. Fakta Programmet arbejder indenfor 2 indsatser: Nye samarbejdsformer mellem uddannelse og praktik Praksislæring på nye måder Udfordringer som programmet vil svare på Pointe Der er brug for øget samarbejde mellem uddannelses institutioner og aftagere for at sikre at studerende og elevers kompetencer matcher aftagernes behov, og som understøtter studerende og elevers samlede læringsforløb Der er brug for, at undervisningspraksis i vekseluddannelserne understøtter studerendes og elevers mulighed for transfer I programmet deltager 30 lokalt forankrede eksperimenter, der blandt andet eksperimenterer med at skabe nye rum for fælles refleksion mellem uddannelsesinstitutioner og erhverv. Der eksperimenteres med at tænke, planlægge og gennemføre læringsaktiviteter der indeholder praktisk-orienterede udfordringer til elever, lærlinge og studerende. Målet med den praktisk betonede tilrettelæggelse af ellers teoretisk orienteret stof, er at skabe nye muligheder, bedre motivation og øget aktivitet i undervisningen. Virksomheder og uddannelsesinstitutioner skal med andre ord udfordre de gængse typer af samarbejde mellem uddannelse og erhverv.
2 DELINDSATS 2.1.1: REFLEKTERENDE LÆRINGSRUM Delindsatsens ambition er at udvikle nye reflekterende læringsrum mellem uddannelses- og praktiksteder. Praksis på området er kendetegnet ved, at uddannelsesinstitutioner og praktiksteder sammen reflekterer over og udvikler modeller for, hvordan de i samarbejde kan understøtte elever og studerendes udbytte af uddannelsesforløb. Nye reflekterende læringsrum styrker kvaliteten i skoleforløbene, fordi undervisningspraksis kan kobles tæt til praktikkens oplæring. På samme vis styrkes kvaliteten i praksisoplæringen, da den er i tråd med det, der læres på uddannelsesinstitutionen. Når der etableres en tæt kobling mellem uddannelsesinstitution og praktiksted, kan elever og studerende bedre se sammenhængene mellem teoretisk viden og praksisviden. Herved øges elever og studerendes transferbaserede læring imellem praktik og uddannelsessted. uddrag fra eksperimentarbejde I denne delindsats har flere eksperimenter arbejdet med at udvikle nye læringsrum og har konkret udfoldet en ny praksis: små og mellemstore virksomheder inviteres til såkaldte match-events sammen med elever og studerende, med det formål at de to parter gensidigt lærer af hinanden. Studerende og elever lærer således af Små og Mellemstore Virksomheders (SMV ers) praktiske erfaring og virksomhederne kan få sparring fra eksperter, der øger deres udviklingsmuligheder. En eksperimentansvarlig fortæller:.. de små (virksomheder) kom ind og fik en sparring og vi kunne udnytte deres evner og viden omkring iværksætteri, om entreprenørskab, om praktisk ingeniørskab, forretningsforståelse. For både at berige de studerende og de ansatte De mange SMV ere, der blev involveret i disse matchevents, gav anledning til en dobbelt inspirationsproces: Virksomhederne blev inspireret til at tænke nyt, og uddannelsesinstitutionen blev inspireret til at tilrettelægge rammerne for de studerendes læringsforløb med nye praktiske perspektiver: Det handler om forventningsafstemning, det handler om en forforståelse der skal laves om både hos virksomhederne og hos de studerende og de ansatte på institutionen. For at få en praksislæring til at virke, hvis du skal have koblet det her sammen i det her spændingsfelt, hvis det skal kobles sammen, så bliver vi altså nødt til at lære at forstå hinanden Studerende og elever skal have kendskab til praksis før de kommer i kontakt med virksomhederne, da det giver større tryghed i forhold til at lære Praktikvirksomheder/klinikker og uddannelsesinstitutioner skal være åbne og nysgerrige på hinandens verdener, for at skabe sammenhæng i studerende og elevers samlede uddannelse. Kontakterne skal indgås og vigtigst holdes ved lige Undervisningen på uddannelsesinstitutionerne skal facilitere rum hvor de studerende/eleverne kan opnå bevidsthed om hvad der kræves af dem i praksis.
3 DELINDSATS 2.1.2: NYE PRAKTIKFORMER Delindsatsen sætter fokus på udvikling af nye praktikformer, som øger antal, variation, fleksibilitet og kvalitet i praktikoplæring. Praksis er kendetegnet ved, at virksomheder og uddannelsesinstitutioner i tæt samspil udnytter de mange muligheder, der eksisterer for at oprette og anvende fleksible praktikforløb, hvad enten det er i regi af mesterlære, skolepraktik, kombinationsaftaler eller praktik i udlandet. Den fleksible anvendelse af praktikmuligheder, samt det tætte samspil mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder, øger mulighederne for at der sættes fokus på transfer mellem teoretisk og praktisk læring. Herved forbedres elever og studerendes muligheder for kompetenceudvikling på vekseluddannelserne. Når der udvikles nye praktikformer, øges mulighederne for, at praktikken kan udfylde de nødvendige rum på vekseluddannelsen, således at elever og studerendes muligheder for læring optimeres. uddrag fra eksperimentarbejde Under denne delindsats har et eksperiment arbejdet med at udvikle nye praktikformer. Der er afsøgt nye veje, når det handler om at give de studerende udvidede muligheder for relevant praktik. I det konkrete tilfælde er der udviklet en model for iværksætterpraktik, hvor de studerende i deres praktikperioder arbejder med at udvikle og beskrive et koncept for egen virksomhed. Udfordringen har været at få en sådan praktikform beskrevet så skarpt, at alle aktører, studerende, undervisere og praktikvejledere har fælles billeder af, og greb til, at indarbejde dette som institutionel praksis. Arbejdet med eksperimentet har båret frugt: Eksperimentet har udviklet et koncept one-pager der kort og klart beskriver, hvad en iværksætterpraktik er og hvilke krav der stilles til hvem. Den eksperimentansvarlige fortæller: Hvad er det man skal arbejde med i en iværksætterpraktik? -det har hele tiden været målet at det skulle være en one-pager, sådan så det var overskueligt for vejlederne og de studerende. Det skal ikke være 10 sider man skal sidde og læse. Det her er simpelthen det man skal. Bredere set har eksperimentet også givet overraskende organisatorisk læring: Det der har overrasket, faktisk rigtig meget, det var at det er så personbåren. Du kan have på den samme uddannelse, en der sidder og siger vi ikke er ambitiøse nok og en der aldrig har hørt om det Udvikling af nye praktikformer kræver intens og målrettet kommunikation mellem aktørerne Tilbud om nye praktikformer skal kommunikeres klart ud i organisationen, hvis det skal lykkes at tiltrække elever og studerende til disse Det kræver fodslag i en organisation at sætte en ny dagsorden for måden at tænke praktik på
4 DELINDSATS 2.1.3: TRANSFER Delindsatsens ambition er, at praktik- og uddannelsessted udvikler nye samarbejdsformer som skaber dybere indsigt, bedre sammenhæng og større progression for elever og studerende samt underviserne med henblik på udvikling og kvalitet i vekseluddannelsesforløb. Samarbejdspraksis mellem praktik- og uddannelsessted er kendetegnet ved en didaktisk planlægning af sammenhængende uddannelsesforløb, der understøtter elever og studerendes transfer mellem uddannelses- og praktiksted. Samarbejdspraksis giver undervisere på uddannelsesinstitutioner dybere indsigt i oplæring hos aftagere og aftagere opnår dybere indsigt i undervisningen på uddannelsesstederne. Samarbejdet indebærer endvidere en oprettelse af nye uddannelses- og praktikdesigns og strukturer, som skaber sammenhæng, synergi og progression i vekseluddannelsesforløb. vejen for større faglig åbenhed og dialog om den enkelte studerendes læringsforløb. En eksperimentansvarlig fortæller: Og hvordan kan de få en viden som vi ønsker de skal have, jamen det kan man, hvis vi går ind og blander os lidt i hvad der foregår på skolen. Og omvendt at underviserne blander sig i, hvad der faktisk sker ude i klinikken, så de kan se den her praksisnære tilgang til tingene og kan inddrage praksiseksempler fra klinikken, inde på skolen. Så derfor er vi ude i den her udviklingen af de nye metoder. Der er med andre ord udviklet en samarbejdskultur mellem skole- og praktiksted, der giver de studerende bedre muligheder for at se og skabe sammenhæng mellem to ellers ofte adskilte læringsrum i uddannelsen. Fund og mønstre i delindsatsen Fælles viden blandt vejledere og undervisere om hinandens praksisser og læringsrum, skaber sammenhæng i uddannelsen for studerende og elever uddrag fra eksperimentarbejde Praksislæring kommer ikke af sig selv forudsætningen er et tæt samspil mellem praktik- og uddannelsessted. Med dette for øje, har delindsatsen arbejdet med at styrke kommunikationen mellem de to parter i vekseluddannelse. Flere eksperimenter har fokuseret på at finde veje til at styrke dette samarbejde. Flere partner har arbejdet sammen om at øge kendskabet til hinandens arbejdsfelter: Institutioner har besøgt hinanden og skabt det kollegiale rum, der gør udvekslingen af viden. Dermed øges muligheden for praksistoning af undervisningen. Det gensidige kendskab udvikler en tryghed der baner Samarbejde skærper bevidstheden om at eleven og den studerendes læring skal ses i et samlet uddannelsesperspektiv for at øge studerende og elevers transfer Samarbejdet giver studerende og elever en bedre forberedelse til praksis, således at praksischok blandt studerende og elever minimeres. Samarbejde på tværs af det samlede uddannelsesrum, giver synergi i studerende og elevers læring
5 DELINDSATS 2.2.1: PRAKSISVIDEN I AUTENTISKE SITUATIONER Delindsatsen har til formål at udvikle nye metoder og tilgange til praksislæring, som i højere grad giver mulighed for at anvende praksisviden i autentiske situationer. Undervisningspraksis er kendetegnet ved at tage udgangspunkt i og behandle autentiske problemstillinger fra erhverv og virksomheder. Undervisning er praksisorienteret og læring baseres på relevante og autentiske cases og problemstillinger, som uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne i fællesskab udvikler og løbende relevansvurderer. Når undervisningen tilrettelægges praksisorienteret, giver det gode muligheder for, at elever og studerende kan koble teori og praksis sammen. Der skabes transfer mellem to læringsarenaer, så der ikke læres teori for teoriens skyld. Derimod anskueliggør de praksisnære problemstillinger relevansen af at tilegne sig teoretiske forståelser af fagområdet. uddrag fra eksperimentarbejde I denne delindsats er der eksperimenteret med at tænke, planlægge og gennemføre læringsaktiviteter i form af praktiskorienterede udfordringer til elever og studerende. Flere eksperimenter viser, at praktisk betonet tilrettelæggelse af ellers teoretisk orienteret stof, giver nye muligheder og bedre motivation i undervisningen. Et eksperiment har således vist at det har stor motivationseffekt på eleverne når fagprofessionelle fra praktikken præsenterer cases og problemstillinger fra professionens fagområde som udgangspunkt for læringsforløb på uddannelsesinstitutionen. Effekten opstår ved, at elever tilskriver de fagprofessionelles case-præsentationer en større autenticitet og dermed får en større motivation for at arbejde med de udfordringer, casen rummer. Men også den anden vej rundt, er der gevinster at hente. Når lærerne besøger praktikstedet og får godt kendskab til det, kan undervisningen lettere praksistones: Underviserne fra skolen vi vil så kigge efter hvad er det for nogen teorier eleverne anvender og hvad er det for nogen teorier vejlederne spørger ind til, som eleverne lærer på skolen. Et andet eksperiment har arbejdet konkret på at udvikle et nyt og mere praksisrettet læringsrum, en Sundhedsklinik, for de studerende. De studerende løser praktiske opgaver og lærer af praktiske situationer, og tilegner sig på samme tid teoretiske indsigter i området med sigte på at bruge disse i efterfølgende praktikker eller jobs. Når de studerende har afviklet et kursus i Sundhedsklinikken, gennemfører underviserne en debriefing med de studerende, hvor de i fællesskab reflekterer over, hvordan skolen til næste kursusforløb kan klæde de studerende yderligere på med de nødvendige tværfaglige teoretiske indsigter og praktiske handlemuligheder, der gør, at næste kursusforløb kan få løftet kvaliteten. Systematisk arbejde med elever og studerendes refleksion mellem skole og praksis øger studerende og elevers transfer Autensitet i undervisningen motiverer studerende og elever både i praksis og på uddannelsen
6 DELINDSATS 2.2.2: MODEL FOR OPLÆRINGSDIDAKTIK Delindsatsen sætter fokus på at afdække og udvikle oplæringssituationer med henblik på at udvikle en model for oplæringsdidaktik. Praksis på området er kendetegnet ved, at oplæringen sker på et didaktisk grundlag, der giver de bedste muligheder for at inddrage og udnytte den viden og de færdigheder, eleven og den studerende har med sig fra uddannelsesinstitutionen. Praktikansvarlige og de fagprofessionelle på uddannelsesinstitutionen udvikler løbende en oplæringsdidaktik, der er innovativ og nytænkende. Praktikansvarlige og de fagprofessionelle forholder sig kritisk reflekterende til egne og kollegers konkrete oplæringspraksis og indsigt i, hvad elever og studerende skal lære og opnå af kompetencer. Dette samspil mellem de to arenaer danner rammer for at udvikle en ny model for oplæringsdidaktik. -uddrag fra eksperimentarbejde Delindsatsen har fokus på at udvikle en model for oplæringsdidaktik. I Uddannelseslaboratoriet udarbejdes i øjeblikket en Ph.d.-afhandling indenfor oplæringsdidaktik, som vil bidrage med nye modeller herfor. Flere eksperimenter har også arbejdet med en model for oplæringsdidaktik. Eksempelvis har et eksperimen arbejdet med hvordan studerende kan vidensdele opnåede teoretiske kompetencer med praktikvejlederen, på lige fod med at praktikvejlederne videndeler praktiske erfaringer med den studerende. Når rammerne er at begge parter kommer med input danner det grundlag for, at erfarne bioanalytikere får indblik i de studerendes viden og færdigheder. Dette understøtter at fagligheden højnes for begge parter. Eksperimenterne peger på at et samarbejde i gensidig afhængighed om en konkret opgaveløsning danner grundlag for et ligeværdigt samarbejde, hvor transfer af viden og færdigheder foregår naturligt for begge parter.
7 DELINDSATS 2.2.3: NYE FORMER FOR OPLÆRINGSDIDAKTIK Delindsatsens formål er at udvikle nye former for oplæringsdidaktik i praktikken med henblik på at øge inddragelse af elever og studerende. Praksis på området er kendetegnet ved, at den praktiske oplæring sker i overensstemmelse med relevante faglige og personlige mål, og i vid udstrækning inddrager eleven og den studerende som en aktiv medspiller i tilrettelæggelsen af praktikken. De oplæringsansvarlige kan se deres egen rolle som betydningsfuld for eleven og den studerendes samlede udbytte af uddannelsen. De undersøger løbende mulighederne for at forbedre læringsmuligheder for elever og studerende. Således øges mulighederne for, at eleverne og de studerende kan tage ansvar for og få større udbytte af den praktiske del af uddannelsen. uddrag fra eksperimentarbejde Delindsatsens ambition er at at identificere muligheder for at arbejde med nye former for oplæringsdidaktik. oplæringsdidaktik, hvor uddannelsesinstitution og praktiksted knyttes tættere sammen. Det eksperimenterende arbejde peger på at der bør være mere kommunikation mellem uddannelses- og praktiksted, hvis det samlede uddannelsesforløb skal udgøre en helhed. Forpligtende inddragelse af studerende og elever øger ansvaret for opgaverne og øger deres tiltro til egne evner Det bør være vejleders og undervisers ansvar at gennemføre en systematisk planlægning og skabe rammer for elevinddragelsen Når studerende og elever lærer af hinanden, skabes der ligeværdige relationer på tværs af uddannelsesniveau, og dermed gensidig læring Et eksperiment fundet veje til at formulere en Udarbejdet af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium oktober Projektet er bevilliget af Den Europæiske Socialfond og Region Hovedstaden.
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet
Det eksperimenterende team Forsker-Praktikernetværket 25. november 2014 v./ Tove Christensen & Bettina Bach, Uddannelseslaboratoriet Eksperimenterende teams Arbejder sammen om at designe eksperimentets
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereDEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse
DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE Anbefalinger til de involverede aktører Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse 1 INDHOLD Forord...3 Rammer for uddannelsen...4 Elevens samarbejdspartnere
Læs mereTalent og motivation
Talent og motivation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? For at fastholde og fremme flere talentfulde elever og studerende
Læs merePraktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015
Praktik i Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 April 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs mereAfsluttende Intern evaluering
Afsluttende Intern evaluering Udviklingslaboratoriet for Vekseluddannelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium Marts 2015 2 Evalueringsrapport for Udviklingslaboratoriet for Vekseluddannelse Udarbejdet
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereEvalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014
Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereGrønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015 Maj 2016 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder med henblik på at skabe
Læs merePraktik Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2018 Silkeborg og Skanderborg Juni 2018 Samarbejde mellem skole og praktiksted Skolen og praktikstedet samarbejder
Læs merePraktik. Generelt om din praktik
Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes
Læs mereveje til den gode praktik
veje til den gode praktik SOCIAL OG SUNDHEDSSKOLEN HERNING indholdsfortegnelse FORORD SIDE 3 INDLEDNING SIDE 4 TO SIDER AF SAMME SAG SIDE 6 FORUDSÆTNINGER FOR EN GOD PRAKTIKUDDANNELSE SIDE 7 FORUDSÆTNINGER
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereKKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet
KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet S Y D D A N M A R K S Y D D A N M A R K KKR Syddanmarks strategi for bestyrelsesarbejde på uddannelsesområdet Layout: KL s Trykkeri
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger
Læs mereNye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?
Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE Hvad er på spil? Over de senere år er antallet af ufaglærte arbejdspladser faldet i takt med at arbejdsmarkedet i stigende grad efterspørger
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereUddannelse i praksis
Uddannelse i praksis Lokal kvalitetsaftale om uddannelse i praksis Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen MSB Indledning Denne lokale kvalitetsaftale sætter fælles retningslinjer for,
Læs mereOvergange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent
Overgange i patientens/borgerens forløb i uddannelsen til social- og sundhedsassistent Et idékatalog til forløb på tværs i det sammenhængende sundhedsvæsen - inspiration til tilrettelæggelse af 3. praktik
Læs mereVelkommen til bostedet Welschsvej
Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereUddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik
Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereRESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mereCertificering BDI-ide
Certificering BDI-ide Certificering til varetagelse af praktikfaget og praktikmoduler i LU13 Evalueringer af praktikken samt brugerundersøgelser viser, at der er stor kvalitetsmæssig variation i vejledning
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereInformation om 2. praktik juni Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC
Information om 2. praktik juni 2014 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator UCC Arbejdsvilkår mv. i 2. og 3. praktik I 2.- og 3. praktikperiode har de studerende et gennemsnitligt timetal på 32,5 timer om
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereScience. strategi. for Esbjerg Kommune
Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 17/4 2018 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Social- og specialpædagogik Pædagoger med denne
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereDen røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011
Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011 Indhold Kontaktinformationer side 2 Samtaler i uddannelsesforløbet side 3-5 Kompetencehjul til T1 og
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereDen studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 3. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 3. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik Pædagoger med denne specialisering
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP. Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode
Læs mereOmrådet retter sig mod tværprofessionelt samarbejde og det lovgivningsmæssige og organisatoriske grundlag for pædagogens ansvar og opgaver.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs merePraktikbeskrivelse og uddannelsesplan
Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK
Læs mereDen studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted Fritidscenter Ydre Valby Praktikvejleder Studerende Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode Skole- og fritidspædagogik
Læs mereFælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed
Læs mereI praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.
Praktikuddannelsen Formål I praktikuddannelsen skal eleven tilegne sig erhvervsfaglig kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden
Læs mereUddannelseshandleplan
Uddannelseshandleplan Uddannelse i praksis For elever & studerende i MSB Udarbejdet i januar 2018 Magistratsafdelingen for Sociale Forhold & Beskæftigelse Uddannelseshandleplanen er godkendt i Direktionen
Læs mereInformation om 2. praktik. Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014
Information om 2. praktik Den pædagogiske institution Den 21. januar 2014 Praktikkernes tre temaer: Den pædagogiske relation Den pædagogiske institution Den pædagogiske profession Den pædagogiske Relation
Læs mereGode råd om praktik. i professionsbacheloruddannelser. Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende
Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Til uddannelsessteder, praktiksteder og studerende Gode råd om praktik i professionsbacheloruddannelser Denne folder bygger på EVA s rapport Praktik
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereTalentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser
Talentudvikling på tværs af merkantile erhvervsuddannelser Program 1. Kort oplæg om projektet v. Projektleder Michael Kjær Pedersen 2. Erfaringer set fra et underviserperspektiv v. Underviser Christian
Læs mereDiplomuddannelse er ikke en privat sag
Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereForventninger til et godt praktikforløb. - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever
Forventninger til et godt praktikforløb - for social- og sundhedselever og deres vejledere Gælder kun for SOPU Nordsjællands elever Indledning Denne pjece har til formål at bidrage til at skabe optimale
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereUddannelsesplan for pædagogstuderende i Strandhuse børnehave
Institutionens navn: Adresse: Strandhuse Børnehave Skolebakken 41, Kolding Telefonnummer: 23260980 E-mail: Hjemmesideadresse: strandhuse@kolding.dk bhstrandhuse.kolding.dk Åbningstider: Mandag til fredag
Læs merePædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,
Læs mereOmrådet retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Skovbrynet Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereEtablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser
Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,
Læs mereSpecifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereErhvervsfaglig differentiering. V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed
Erhvervsfaglig differentiering V/ Jan Bisgaard PhD-stipendiat, Lektor og smed Definition af differentiering på SOSU C Differentiering er en måde at tilrettelægge undervisning på, således at elevernes ressourcer
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereUddannelsesplan. Kværs Tørsbøl Børnegård. Marts 2009
2009 Uddannelsesplan Kværs Tørsbøl Børnegård Marts 2009 Velkommen til Kværs Tørsbøl Børnegård! Med denne uddannelsesplan vil Kværs Tørsbøl Børnegård gerne byde DIG velkommen. Vi håber at kunne give dig
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereSkolens pædagogiske og didaktiske grundlag
BRUUNBIZ idérig kommunikation 2016 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag sosusilkeborg.dk Billedunivers i Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er skabt af fotograf Lisbeth Barfoed Skolens pædagogiske
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereProfessionsbaseret læring
PÆDAGOGISK GRUNDLAGSDOKUMENT Professionsbaseret læring på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle TS: 1313116 Marts 2017 Indhold 1. Indledning... 3 2. Læreprocesser i Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle... 3 3.
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereDen danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.
Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være
Læs mere