A SSENS K OMMUNE UDKAST. Vandforsyningsplan for Assens Kommune Forudsætningsdel. December 2009

Transkript

1 A SSENS K OMMUNE UDKAST Vandforsyningsplan for Assens Kommune Forudsætningsdel December 2009

2 A SSENS K OMMUNE UDKAST Vandforsyningsplan for Assens Kommune Forudsætningsdel December 2009 Revision: [1.0] Revisionsdato: [7. december 2009] Sagsnr.: Projektleder: Annette R. Poulsen Udarbejdet af: Stine Uhre Kristoffersen Hanne Nicolaysen Trap Godkendt af: Svend Sidenius Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Vandforsyningsplanlægning i Assens Kommune Godkendelsesprocedure Vandforsyningsplanens opbygning Planrammer og lovgrundlag Lovgrundlag EU direktiver Vandressourceplanlægning Det tidligere amts planlægning Ny vandressourceplanlægning efter kommunalreformen Kommunens planlægning Spildevandsforhold Regionens planlægning - råstofindvinding NOVA 2003 og NOVANA (GEUS) Miljøvurdering af planer Eksisterende vandforsyningsstruktur Vandforsyningsanlæg Decentral struktur Eksisterende forsyningsområder Grundvandsressource og sårbarhed Grundvands- og sårbarhedskortlægning Geologi og hydrogeologi Grundvandskemi Karakteristiske grundvandsparametre Behandlingskrævende stoffer Andre problematiske stoffer Opsummering af problematiske stoffer i grundvandet Forureningstrusler Problemstillinger med hensyn til miljøfremmede stoffer V1 og V2 kortlægninger Sårbarhed overfor forureningspåvirkning fra overfladen Almene vandforsyninger Indvindingstilladelser og mængder Anlægskapacitet og forsyningsevne Anlægskvalitet Drikkevandskvalitet Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc

4 5.5 Distributionsanlæg Vandtab Tab opgjort i procent og pr. km ledningsnet Sammenhæng mellem ledningstype og vandtab Forsyningssikkerhed Enkeltindvindere Antal enkeltindvindere Beliggenhed - enkeltindvindere Vandkvalitet - mindre enkeltindvindere Vandindvinding og vandforbrug Eksisterende vandindvinding - alle anlægstyper Vandindvinding - Almene vandforsyninger Vandindvinding - Enkeltindvindingsanlæg Vandleverance over kommunegrænsen Vandindvindingens udvikling Vandbehovsprognose Prognose for eksisterende forbrugere Prognose for udvikling i forbrugskategorier Prognose for enhedsforbrug Forsyningsgrad Prognose for drikkevandsvandbehov Forsyningskrav Indvindingsreserve Forsyningskrav Problemstillinger og opsummeringer Enkeltindvindere Vandkvalitet Tilslutningsmuligheder Ændring af forsyningsgrænser Almene vandværker Grundvandets sårbarhed og potentielle forureningskilder Vandkvalitet Kapacitetsforhold Anlægskvalitet og hygiejnisk stand Vandtab Forsyningssikkerhed Små vandværker under pres Referencer...72 Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc

5 Tabeloversigt Tabel 5-1: Indvindingstilladelse og gennemsnitlig indvinding i Tabel 5-2: Kapacitetsoplysninger for almene vandværker, Tabel 5-3: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering Tabel 5-4: Anlægsbedømmelse Tabel 5-5: Vandkvalitet - behandlingskrævende stoffer Tabel 5-6: Vandkvalitet - bakteriologiske problemer seneste 3 år Tabel 5-7: Vandkvalitet - Miljøfremmede stoffer Tabel 5-8: Vandtab på de almene vandværker, Tabel 5-9: Forsyningssikkerhed ved almene vandforsyninger Tabel 7-1: Vandindvinding enkeltindvindingsanlæg Tabel 7-2: Eksport af vand til nabokommuner Tabel 7-3: Import af vand fra nabokommune Tabel 7-4: Prognose for antal boliger samt ledige erhvervsarealer Tabel 7-5: Antal landbrug pr. forsyningsområde Tabel 7-6: Antal mindre enkeltanlæg pr. forsyningsområde Tabel 7-7: Prognose for enhedsforbrug Tabel 7-8: Prognose for drikkevandsforbrug Tabel 7-9: Årsag til forøget drikkevandsforbrug Tabel 7-10: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov Tabel 7-11: Anvendte time- (ft) og døgnfaktorer (fd) Tabel 7-12: Forsyningskrav 2021 og forsyningsevne Figuroversigt Figur 2-1: Ukloakerede ejendomme i Assens Kommune, Figur 3-1: Fordeling af vandindvinding på anlægstyper... 8 Figur 3-2: Eksisterende forsyningsområder og placering af vandværker Figur 4-1: OSD områder (mørkeblå skravering), OD-områder (lyseblå skravering) og OBDområder (rød skravering), kortlægningsområder (orange afgr.) Figur 4-2: Placering af V1 og V2 kortlagte lokaliteter samt oplande Figur 4-3: Vurderet sårbarhed ved vandværkernes indvindingsboringer Figur 5-1: Indvindingstilladelse og gennemsnitlig indvinding i Figur 5-2: Fordeling af forsyningskapacitet mellem Holmehaveværket, Assens Forsyning A/S og de øvrige almene vandværker Figur 5-3: Fordeling ved anlægsbedømmelse Figur 5-4: Oversigt over vandtab i %, Figur 5-5: Oversigt over vandtab pr. ledningslængde, Figur 5-6: Fordeling af ledningsnet materialer (angivet for 23 vandværker) Figur 6-1: Beliggenhed af mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) Figur 6-2: Beliggenhed af større enkeltanlæg (markvanding, erhverv, ikke-almene vandværker mv.) Figur 7-1: Fordeling af grundvandsindvinding på anlægstyper Figur 7-2: Udvikling i indvinding på almene vandværker, Figur 7-3: Vandforbrugets forventede udvikling frem til Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc

6 Figur 8-1: Vandværker med overskridelse af jern, ammonium, mangan eller nitrit Figur 8-2: Bakteriefund i rentvand Figur 8-3: Arsen i rentvand Figur 8-4: Det procentvise tab i de forskellige forsyningsområder Figur 8-5: Forsyningssikkerhed i Assens Kommune Bilagsoversigt Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Teknisk gennemgang af almene vandværker Regional ressourcebeskrivelse samt ressourcevurderinger ved alle vandværker Oversigt over vurderet sårbarhed ved de almene vandværker Prognoser for de enkelte forsyningsområder Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc

7 1 Indledning 1.1 Baggrund Assens Kommune udarbejder en vandforsyningsplan, som angiver, hvorledes vandforsyningen i Assens Kommune skal tilrettelægges, således at alle forbrugere sikres tilstrækkelig og godt drikkevand. Efter kommunalreformen er Assens Kommune dannet ved en sammenlægning af seks tidligere kommuner, som indtil 31. december 2006 var selvstændige kommuner. De seks tidligere kommuner var Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup, Vissenbjerg og Aarup. Efter sammenlægningen er der behov for at få udarbejdet en samlet vandforsyningsplan for hele den nye storkommune. De tidligere vandforsyningsplaner for de seks gl. kommuner er af ældre dato, og der er derfor behov for en ny samlet plan, som er tilpasset de nuværende faktiske forhold og forudsætninger. De tidligere vandforsyningsplaner: Assens Kommune, /1/ Glamsbjerg Kommune, /2/ Haarby Kommune, /3/ Tommerup Kommune, /4/ Vissenbjerg Kommune, /5/ Aarup Kommune, /6/ Den nye vandforsyningsplan for Assens Kommune dækker perioden 2010 til med datagrundlag fra 2008/ Formål Formålet med vandforsyningsplanen er, at opstille de planlægningsmæssige rammer for en hensigtsmæssig udvikling af vandforsyningsstrukturen under hensyntagen til de udfordringer, som vandforsyningerne står overfor. Vandforsyningsplanen skal danne grundlag dels for den kommunale administration af vandforsyningen i Assens Kommune og dels for vandforsyningernes egen planlægning. 1.3 Vandforsyningsplanlægning i Assens Kommune Godkendelsesprocedure Vandforsyningsplanen er udarbejdet af Assens Kommune i samarbejde med de almene vandforsyninger. har været tilknyttet som ekstern konsulent. Vandforsyningsplanen skal gennemgå nedenstående godkendelsesprocedure, som indledes med en offentlig høringsperiode forud for vedtagelse i byrådet: Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 1 af 69

8 Efter drøftelse med de almene vandforsyninger, Embedslægeinstitutionen m.fl. fremlægges forslaget for offentligheden til gennemsyn i mindst 8 uger Eventuelle indsigelser til planen behandles Byrådet godkender herefter planen Planen offentliggøres og fremsendes til embedslægen til orientering Inden den endelige godkendelse af vandforsyningsplanen, skal kommunen i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer offentligt bekendtgøre en afgørelse om, hvorvidt vandforsyningsplanen skal miljøvurderes. Dette kan gøres i forbindelse med planens offentlige høring. Hvis det vurderes, at vandforsyningsplanen skal miljøvurderes, skal dette ske inden den endelige godkendelse af planen. Se endvidere afsnit Vandforsyningsplanens opbygning Vandforsyningsplanen er opdelt i to dele: Del 1: Del 2: Vandforsyningsplanens plandel Vandforsyningsplanens forudsætningsdel (plangrundlaget) Plandelen er det udadvendte dokument, som sammenfattende redegør for planens forudsætninger, byrådets generelle politik på vandforsyningsområdet og beslutninger til realisering i planperioden. Forudsætningsdelen er den teknisk-faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver plangrundlaget, herunder eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som grundlag for arbejdet, er der udarbejdet et registreringsmateriale, som er den tekniske gennemgang af forholdene på de enkelte almene vandværker i Assens Kommune. Ligeledes er der udarbejdet en gennemgang af vandværkernes grundvandsressourcer. Registrerings- og grundvandsressourcematerialet indgår som bilag til forudsætningsdelen, se bilag 1 og 2. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 2 af 69

9 2 Planrammer og lovgrundlag Vandforsyningsplanen skal udarbejdes således at planens intentioner og målsætninger er i fuld overensstemmelse med lovgivningen, regionplanen for det tidligere Fyns Amt samt Assens Kommunes øvrige planer. Der er ikke et lovmæssigt krav om revision af vandforsyningsplanen med faste tidsintervaller. Rammerne for vandforsyningsplanens indhold og udarbejdelse er givet af Vandforsyningsloven, tidligere amtslige og kommunale planer samt øvrige relevante rapporter og direktiver. Disse planer listes i afsnit 2.2 til afsnit Lovgrundlag Det formelle grundlag for vandforsyningsplanens udarbejdelse er angivet i Vandforsyningsloven (lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007). Kommunerne skal jf. Vandforsyningsloven udarbejde vandforsyningsplaner. De nærmere krav til vandforsyningsplanens indhold fremgår af Bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning, bekendtgørelse nr af 11. december Af bekendtgørelsen fremgår, at vandforsyningsplanen skal indeholde: 1. Angivelse og lokalisering af de forventede behov for vand i kommunen, fordelt på forskellige forbrugergrupper. 2. Angivelse af placering, ydeevne og kvaliteten af de eksisterende vandforsyningsanlæg med tilhørende behandlingsanlæg, beholderanlæg og pumpeanlæg, deres kapacitet, tekniske tilstand og vedligeholdelsestilstand. 3. Angivelse af hvilke dele af kommunen der påregnes forsynet med vand fra indvindingsanlæg på de enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, og hvilke dele af kommunen der straks eller senere påregnes forsynet fra almene anlæg. 4. Angivelse af de bestående vandforsyningsanlæg, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning i kommunen, herunder deres ejerforhold, og af beliggenheden og udformningen af fremtidige almene vandforsyningsanlæg. 5. Angivelse af de nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyningsanlæg i kommunen. 6. Angivelse af om kommunen har behov for tilførsel af vand udefra, eller om der fra kommunen kan leveres vand til forbrug uden for kommunen. 7. Angivelse af ledningsnettet for de almene anlæg i kommunen, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene. 8. Opstilling af en tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 3 af 69

10 2.2 EU direktiver Drikkevandsdirektiv I EU s Drikkevandsdirektiv /7/ fastlægges grundlæggende kvalitetskrav, som alt drikkevand i Europa skal overholde. Drikkevandsdirektivet er blevet indarbejdet i dansk lov i 2001 ved Miljø- og energiministeriets Bekendtgørelse nr. 871 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg, som senere er ændret til Tilsynsbekendtgørelsen nr af 11/12/2007. Vandrammedirektiv Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv /8/ fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, og det er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyning i Danmark og dermed i Assens Kommune. I dansk lovgivning er det Lov om Miljømål (miljømålsloven), som implementerer EU s Vandrammedirektiv. 2.3 Vandressourceplanlægning Det tidligere amts planlægning En række tiltag i den tidligere amtslige vandressourceplanlægning har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Assens Kommune. Det handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. Amtet blev i denne sammenhæng pålagt at udarbejde planer for grundvandsbeskyttelsen i de områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Retningslinjer, der er bindende for amtets og kommunernes planlægning og administration, findes i Regionplanen fra 2005 for Fyns Amt /9/. Retningslinjerne fra Regionplanen vedrørende ovennævnte områder vil overgå til de nye vand- og naturplaner, der udarbejdes af Miljøcenter Odense Ny vandressourceplanlægning efter kommunalreformen Efter kommunalreformen er detailkortlægningen af grundvandsressourcerne overgået fra amtet til staten. Statens miljøcentre skal udarbejde vandplaner for Danmarks 4 vanddi- Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 4 af 69

11 strikter. Vandplanerne skal sætte mål for den tilstand, der skal nås inden udgangen af Som en integreret del af vandplanen udarbejdes der et indsatsprogram. De fremtidige bindende retningslinjer, som vil være gældende for kommunernes vandplanlægning vil være at finde i indsatsprogrammet. De endelige vandplaner forventes offentliggjort i januar Kommunerne skal herefter udarbejde hver deres handleplan for, hvordan vandplanen og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for kommunens geografiske område. 2.4 Kommunens planlægning Kommuneplanen skal revideres eller vedtages på ny hvert fjerde år. I Assens Kommune er Kommuneplanen vedtaget /10/. Kommuneplanen revideres løbende. Kommuneplan 2009 for Assens Kommune indeholder alle de temaer, der skal og kan overføres fra Regionplan 2005 for Fyns Amt. De temaer, der er omfattet af de statslige vandplaner og natura 2000 planer, er ikke overført til Kommuneplanen. Disse temaer vil, når de er vedtaget og de kommunale handleplaner er gennemført, blive grundlag for dele af kommuneplanen. Kommunale planer, der har indflydelse på vandforsyningsplanlægningen er: Kommuneplan , /10/ Spildevandsplan (6 spildevandsplaner for de tidligere kommuner) Spildevandsforhold Vandforsynings- og spildevandsplanlægningen har især sammenfaldende interesser i de mindre bysamfund, som ikke er fælleskloakeret. Nedsivningsanlæg i områder med særlige drikkevandsinteresser kan være problematiske pga. risiko for nedsivning af bl.a. miljøfremmede stoffer til grundvandet. Nedsivningsanlæggene kan desuden begrænse de arealer, der er til rådighed for vandindvinding, da der gælder vejledende afstandskrav for afstanden mellem indvindingsboringer og nedsivningsanlæg. Der kan således kun etableres spredt nedsivning, hvis et afstandskrav på 300 meter mellem vandindvindings- og nedsivningsanlægget overholdes. Hvis de hydrogeologiske forhold tillader det, kan afstanden dog nedsættes til 75 meter. Der er seks gældende spildevandsplaner i Assens Kommune, som er udarbejdet af de seks tidligere kommuner. En samlet spildevandplan for Assens Kommune er under udarbejdelse og forventes vedtaget i af I Assens Kommune er der i alt ca ukloakerede ejendomme. Heraf opfylder ca rensekravene. Ved de resterende ejendomme er der enten behov for en kortlæg- Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 5 af 69

12 ning af afløbsforholdene, eller der er behov for en forbedring af de eksisterende afløbsforhold. Figur 2-1: Ukloakerede ejendomme i Assens Kommune, Regionens planlægning - råstofindvinding Råstofindvinding i Assens Kommune sker i henhold til den regionale råstofplan, /15/, der er en sektorplan udarbejdet af Region Syddanmark. Byrådet i Assens Kommune er i den kommunale planlægning bundet af råstofplanens retningslinjer. Råstofplanen udlægger graveområder og interesseområder for sand, grus og sten, ler, klæg og bentonit. Råstofindvinding under grundvandsspejlet kan give anledning til forurening af grundvandet og dermed true vandindvindingen til drikkevand. I Kommuneplanen for Assens er der opstillet følgende mål om råstoffer: at udnyttelsen af råstoffer skal ske som led i en bæredygtig udvikling, efter en samlet afvejning af samfundets interesser, og hvor værdifulde råstofforekomster skal beskyttes mod anden arealanvendelse eller udnyttes inden områderne udlægges til for eksempel byudvikling. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 6 af 69

13 at råstofindvindingen overvejende skal koncentreres i de udpegede graveområder. at råstofgrave reetableres til skov- og naturområder for beskyttelse af blandt andet grundvand og genskabning af biologisk mangfoldighed samt til rekreative formål med respekt for den landskabelige arkitektur efter endt indvinding. 2.6 NOVA 2003 og NOVANA (GEUS) NOVA-2003 /7/ står for Nationalt program for Overvågning af VAndmiljøet Formålet med NOVA-2003 er blandt andet at vurdere tilstanden, udviklingen og påvirkningerne af vandmiljøet, at dokumentere effekten af tiltag til beskyttelse af vandmiljøet, der er besluttet i Vandmiljøplanen, Vandmiljøplan II, Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget og de regionale vandområdeplaner, og at skabe et grundlag for at kunne beslutte eventuelle nye tiltag NOVANA - Det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen er en opfølgning på NOVA Programmet er startet 1. januar Miljøvurdering af planer Den 21. juli 2004 trådte Lov om miljøvurdering af planer og programmer nr. 316 af 5. maj 2004 i kraft. Loven blev revideret ved Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september Det betyder, at nye vandforsyningsplaner kan være omfattet af krav om en miljøvurdering. En miljøvurdering opdeles normalt i 2 trin; en miljøscreening og evt.en efterfølgende egentlig miljøvurdering med udarbejdelse af en miljørapport. En egentlig miljøvurdering skal udføres inden endelig godkendelse af den aktuelle plan. Ved miljøscreening forstås en oversigtlig vurdering eller et skøn over, om konkrete planforslag har væsentlige miljømæssige konsekvenser. Miljøscreeningen bygger på eksisterende miljøoplysninger for planområdet og er en slags miljøstatus. Miljøscreeningen bruges til at få klarlagt, om der skal udføres en egentlig miljøvurdering, hvor der foretages nye undersøgelser og udarbejdes en tilhørende miljørapport. Kommunens begrundede beslutning om ikke at udarbejde en miljørapport skal dels i høring hos berørte myndigheder og dels offentliggøres inden endelig godkendelse af den aktuelle plan. Dette kan gøres i forbindelse med den offentlige høring af planen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 7 af 69

14 3 Eksisterende vandforsyningsstruktur 3.1 Vandforsyningsanlæg Vandforsyningen i Assens Kommune er baseret på 43 almene vandværker 1, hvoraf fire vandværker er kommunalt ejede og et vandværk er ejet af Odense Vandselskab. Der er ingen ikke-almene vandværker 2 i Assens Kommune. Herudover er der knap 500 anlæg, som forsyner enkeltejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindingsanlæg) samt ca. 100 større enkeltindvindingsanlæg, hvoraf ca. 90 er markvandingsanlæg til landbrug og gartneri og de resterende ca. 10 er til andre formål såsom industri og institutioner. 3.2 Decentral struktur Vandindvindingen i Assens Kommune er decentral. Indvindingen er fordelt således: 90 % - almene vandværker 9 % - større enkeltindvindingsanlæg til erhverv, markvanding mv. 1 % - mindre enkeltanlæg. Fordeling af vandindvinding fremgår af Figur ; 9% ; 1% Alm ene vandværker (>9 husstande) Større enkeltindvindere (markvanding, erhverv m.v.) Mindre enkeltindvindere (1-2 husstande) Figur 3-1: Fordeling af vandindvinding på anlægstyper ; 90% De almene vandværker omfatter: 1. Assens Forsyning A/S: Barløse Vandværk 2. Assens Forsyning A/S: Kildebakkens Vandværk 3. Assens Forsyning A/S: Lundager-Aborg Vandværk 4. Assens Forsyning A/S: Mariendal Vandværk 5. Odense Vandselskab A/S: Holmehaveværket 1 Almene vandværker forsyner >10 husstande. 2 Ikke-almene vandværker forsyner 3-9 husstande. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 8 af 69

15 6. Andebølle Vandværk 7. Blangstrup og Omegn Vandværk 8. Bregnemose Vandværk 9. Brydegård og Omegn Vandværk 10. Brylle Vandværk 11. Dærup og Omegn Vandværk 12. Ebberup Vandværk 13. Etterup-Grønnemose Vandværk 14. Flemløse Vandværk 15. Frøbjerg-Skovstrup Vandværk 16. Glamsbjerg Vandværk 17. Helnæs Vandværk 18. Højrup Vandværk 19. Hårby Vandværk 20. Jordløse Vandværk 21. Kerte og Omegn Vandværk 22. Køng Gummerup Vandværk 23. Kådekilde-Orte Vandværk 24. Magtenbølle-Kelstrup Vandværk 25. Melby-Kærum Vandværk 26. Nårup Vandværk 27. Rørup og Omegns Vandværk 28. Skalbjerg Vandværk 29. Skallebølle Vandværk 30. Skydebjerg Vandværk 31. Stærmose Vandværk 32. Søby og Omegn Vandværk 33. Søllested-Vedtofte Vandværk 34. Sønderby Vandværk 35. Sønderby Bjerge Distributionsvandværk (modtager vand fra Ebberup Vandværk) 36. Tommerup Bys Vandværk A.m.b.a. 37. Tommerup Stationsby Vandværk 38. Verninge Vandværk 39. Vissenbjerg-Bred Vandværk 40. Voldbro Vandværk 41. Voldtofte Vandværk 42. Ørsted Vandværk 43. Aarup Vandværk Voldtofte Vandværk er under afvikling. Det er besluttet, at vandværkets forbrugere tilsluttes Flemløse Vandværk. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 9 af 69

16 3.3 Eksisterende forsyningsområder På Figur 3-2 ses vandværkernes eksisterende forsyningsområder samt placeringen af vandværkerne. Figur 3-2: Eksisterende forsyningsområder og placering af vandværker De skraverede områder på kortet er områder, som ikke ligger i et forsyningsområde og dermed ikke forsynes fra et af vandværkerne i Assens Kommune. Til nogle af områderne importeres vand fra nabokommuner, se afsnit 7.1.3, i andre områder forsynes forbrugerne fra egne boringer/brønde, se afsnit 6. En nærmere beskrivelse af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske gennemgang af de enkelte vandværker i Bilag 1. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 10 af 69

17 4 Grundvandsressource og sårbarhed Den følgende overordnede status for grundvandsressourcen samt sårbarheden af grundvandsmagasinerne er baseret på Bilag 2, der indeholder en regional ressourcevurdering samt en ressourcevurdering ved de enkelte vandværker i Assens kommune. For yderligere detaljer henvises til Bilag Grundvands- og sårbarhedskortlægning Siden ændringerne i Vandforsyningsloven i 1998 er en del af kortlægningen af grundvandsressourcen sket i forbindelse med amternes, og siden 1. januar 2007 de Statslige Miljøcentres, såkaldte nationale kortlægning, hvor man i indsatsområder kortlægger grundvandsressourcens forekomst og sårbarhed. Selve arbejdet med udarbejdelse af indsatsplanerne er siden 1. januar 2007 flyttet til kommunerne. Figur 4-1: OSD områder, OD-områder, OBD-områder samt kortlægningsområder. Stort set hele Assens kommune er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område) eller område med drikkevandsinteresser (OD-område) se Figur 4-1. Kun et mindre område langs kysten umiddelbart sydvest for Assens by er udpeget som område med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD-område). Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 11 af 69

18 OSD-områderne i Assens kommune er inddelt i fire forskellige kortlægningsområder, som benævnes; Assens, Assens Nord, Glamsbjerg og Odense Vest. Afgrænsningen af disse kortlægningsområder er ligeledes angivet på Figur 4-1. Dertil kommer et mindre kortlægningsområde inden for OSD-området på Helnæs. Ifølge Miljøcenter Odense er den nationale kortlægning afsluttet i Assens kortlægningsområde, og her er der i 2006 udarbejdet en indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen. Indsatsplanen blev udarbejdet af det daværende Fyns Amt. I kortlægningsområde Assens Nord og Odense Vest er Miljøcenteret i gang med kortlægning, og arbejdet hermed forventes færdigt i I kortlægningsområde Glamsbjerg samt i det lille område på Helnæs er Miljøcenterets kortlægning endnu ikke påbegyndt. 4.2 Geologi og hydrogeologi I det følgende gives en overordnet beskrivelse af de geologiske og hydro-geologiske forhold i Assens kommune. For nærmere detaljer og oversigtskort henvises til ressourcevurderingerne i Bilag 2. Den sidste istid har formet det landskab, som ses i Assens kommune. I store dele af kommunen ses et lerbundsdomineret morænelandskab. I et større område omkring Vissenbjerg på Højfyn ligger et særpræget og kuperet landskab bestående af topbakker (grus), fladbakker (ler) og afløbsslugter. Området strækker sig fra Rugård i nord til Glamsbjerg i syd, og fra Ørsbjerg i Vest til Ravnebjerg i øst. Landskabet er opstået fordi afsmeltningen af dødis i området er foregået i flere stadier, hvorfor bakkerne i dag fremstår med forskellige højdeniveauer. Frøbjerg Bavnehøj, som er beliggende mellem Ørsted og Tommerup Stationsby, er med sine 131 meter over havet Fyns højeste punkt. Omkring bakkerne er landskabet småkuperet og præget af mange lavninger og småsøer. I den nordvestlige del af Assens kommune løber Brænde ådal, som er opstået som en smeltevandsdal foran isranden. I den østligeste del af kommunen ses ligeledes en smeltevandsdal i form af Odense ådal. Mod syd omkring Hårby ses en markant smeltevandsslette, som fremstår som et fladt og lavtliggende område. Umiddelbart vest herfor viser sig flere moræne-bakker, som en stigning i terrænet. Sydøst for smeltevandssletten ses Svanninge Bakker ligeledes markant i landskabet. De kvartære istidsaflejringer består fortrinsvist af moræneler samt smeltevandssand og grus. Lag af smeltevandssand og grus udgør de primære grundvandsmagasiner inden for Assens kommune. Tykkelsen af magasinerne varierer en del, og flere steder i den vestlige del af kommunen ses et meget terrænnært magasin. Istidslagene er underlejret af prækvartære aflejringer bestående af fed plastisk ler, som findes meter under terrænoverfladen. Der findes flere kendte begravede dalstrukturer i leroverfladen, som er fyldt op med istidsaflejringer bl.a. bestående af smeltevandssand. Hermed ligger de magasiner, der indvindes fra andre steder i kommunen forholdsvis dybt. Det dybtliggende plastiske ler indeholder store mængder pyrit og andre jernholdige mineraler, som ved iltning kan danne arsen. Det grundvand som indvindes fra sandmagasiner, som ligger umiddelbart over det plastiske ler vil derfor indholde arsen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 12 af 69

19 Lerlag overgrundvandsmagasinerne vil ofte sænke nedsivningshastigheden og omdanne eller tilbageholde uønskede stoffer, hvorfor disse vil yde en form for beskyttelse af grundvandet mod forurening fra jordoverfladen. Det skal dog bemærkes, at sprækker i morænelerslag er velkendte, specielt i terrænnære oxiderede lag. Disse er med til at øge grundvandsdannelsen og mindske lerlagets beskyttende effekt. I den vestlige del af kommenen, inden for Assens kortlægningsområde, ses forholdsvis tynde lerdæklag over magasinet, hvorfor beskyttelsen mod forurening fra overfladen er lille i dette område. Kun omkring Voldbro og Ebberup Vandværk ses et mere velbeskyttet magasin. I den øvrige del af kommunen er den samlede tykkelse af beskyttende lerlag over det primære magasin generelt væsentlig større. I størstedelen af Assens kommue er der tale om spændte magasinforhold, hvilket betyder, at grundvandsspejlet (potentialet) står højere end oversiden af magasinet. I området omkring Assens (Assens kortlægningsområde) står vandspejlet dog frit i store dele af magasinet. Et frit magasin vil være mere sårbart over for nedsivende forurening fra jordoverfladen set i forhold til et spændt magasin med opadrettet gradient. Potentialet i det primære magasin har toppunkt i den nordlige del af Assens kommune i området omkring Vissenbjerg. Herfra strømmer vandet overordnet set i alle retninger. I hele den centrale del af kommunen ses generelt en sydlig strømningsretning, mens der i kystområderne ses en strømning mod kysten. Nord for Vissenbjerg strømmer vandet mod nord. I området omkring Jordløse i den sydøstlige del af kommunen ses ligeledes et toppunkt i potentialet i det primære magasin, og således en strømning i alle retninger herfra. For samtlige vandværker i Assens kommune udarbejdes i afsnit 4.5 en vurdering af sårbarheden overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Ved disse vurderinger benyttes beregnede indvindingsoplande, der defineres som det område i magasinet, hvor grundvandet strømmer hen imod indvindingsboringerne. De benyttede indvindingsoplande er analytisk beregnede oplande, som er udarbejdet af det daværende Fyns Amt. I forbindelse med sårbarhedsvurderingerne ville det være mere korrekt at benytte grundvandsdannende oplande. Et grundvandsdannende opland er defineret som det areal på jordoverfladen der afgrænser området, hvor vand infiltrerer ned til grundvandsspejlet og strømmer videre ned til de filtre der indvindes fra. Imidlertid er der på nuværende tidspunkt kun beregnet grundvandsdannende oplande i Assens kortlægningsområde, hvor der er udarbejdet en grundvandsmodel, hvorfor de beregnede indvindingsoplande i stedet er benyttet for at lave en ensartet vurdering. 4.3 Grundvandskemi Under dette afsnit vurderes først forskellige naturlige grundvandsparametre i råvandet fra vandværkernes indvindingsboringer. Herefter gives et overblik over, hvilke behandlingskrævende stoffer der findes i råvandet samt øvrige problemstoffer i råvandet. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 13 af 69

20 4.3.1 Karakteristiske grundvandsparametre I det følgende omtales enkelte grundvandsparametre som karakteriserer indvindingerne i Assens kommune: Vandtype: For en stor del af vandværkerne ses en reduceret vandtype svarende til vandtype C (jern- og sulfatzonen) og enkelte steder en stærkt reduceret vandtype D (methanzonen). Disse reducerede vandtyper er ilt- og nitratfri, mens der ses et højt jernindhold. Sulfatindholdet vil sædvanligvis være forhøjet i vandtype C, men ved overgangen til vandtype D forekommer der sulfatreduktion. Vandtype D vil have indhold af methan og/eller svovlbrinte. Enkelte vandværker indvinder vand fra boringer med en mere oxideret vandtype (Vandtype A iltzonen og Vandtype B nitratzonen). Det gælder primært for vandværkerne i den vestlige del af kommunen i området omkring Assens. Vandtype A og B er karakteriseret ved at indeholde nitrat, og vandtype A indeholder også ilt. Der ses lavt indhold af jern og moderat indhold af sulfat. Vandtype A og B er sårbare overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. I flere indvindingsboringer ses en blandingsvandtype, hvilket kan skyldes, at der nogle steder indvindes over meget lange filterintervaller eller der eventuelt findes en utæthed i boringen. Ved nogle vandværker ses ligeledes at forskellige boringer på samme kildeplads indvinder vand af forskellige vandtype, hvilket primært skyldes, at der indvindes fra forskellige magasiner i forskellig dybde. Saltindhold: Normalt vil der indstille sig en balance mellem det tungere, salte vand og det lettere, ferske vand i grundvandsmagasinet. Når der oppumpes grundvand, vil balancen imidlertid kunne forrykkes, og saltindholdet vil stige i det oppumpede vand. Ved indvinding fra kystnære eller meget dybde boringer kan der derved trækkes saltvand op. Dette er imidlertid ikke et aktuelt problem i Assens kommune. Kun i to boringer ved Odense Vandselskabs Holmehaveværk ses et forhøjet indhold af klorid (82-83 mg/l). Indholdet er dog langt under grænseværdien for drikkevand på 250 mg/l. Sulfat og Nikkel: En påvirkning af grundvandskvaliteten kan forekomme, hvis grundvandsstanden i et område sænkes. Dette kan enten være som følge af dræning af et område, eller som følge af kraftig vandindvinding. Derved blotlægges og iltes jordlag, som førhen var vandmættede, med det resultat, at vandet forsures, og kemiske stoffer som sulfat og eventuelt nikkel frigives. I denne forbindelse er pyritoxidation en central proces. Viser grundvandet tegn på tiltagende pyritoxidation, er det ofte indikation af, at der i stigende grad indvindes yngre og mere terrænnært grundvand, og hermed stiger risikoen for at få miljøfremmede stoffer i det aktuelle vandværks råvand. Flere steder, primært i den nordlige og sydlige del af kommunen, ses tegn på pyritoxidation, idet en del boringer viser forhøjet og stigende indhold af sulfat samt forhøjet forvitringsgrad. Kun få steder ses lettere forhøjet indhold af nikkel. Det skal påpeges, at sulfat- Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 14 af 69

21 og nikkelindholdet ingen steder er i nærheden af at overskride de gældende grænseværdier for indholdet i drikkevand. Nitrat: Som beskrevet ovenfor indvindes der i store dele af Assens kommune reduceret vand, som ikke indeholder nitrat. Her er grundvandsmagasinerne i et vist omfang beskyttede overfor nitrat pga. jordlagenes tilsyneladende fortsatte reduktionskapacitet. I den vestlige del af kommunen ses dog en mere oxideret vandtype, og hermed indhold af nitrat, som stammer fra landbruges brug af gødning. Ved enkelte vandværker ses indvindingsboringer med indhold af nitrat over grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Dog leveres ingen steder rentvand med indhold over grænseværdien se afsnit om drikkevandskvalitet. Nitrat fjernes ikke ved den almindelige vandbehandling, og kan derfor kun reduceres i rentvandet ved opblanding med vandtyper, der indeholder mindre nitrat. Methan og svovlbrinte: I enkelte indvindingsboringer ses en stærkt reduceret vandtype og dermed indhold af methan og svovlbrinte. De fundne koncentrationer er dog uproblematiske. Jern: Jernindholdet i indvindingsboringerne varierer meget, men er nogle højt. Det høje jernindhold stiller store krav til vandværkernes filtre og skylleprocedurer. De fundne indhold vurderes ikke at være problematiske. Arsen: I hele den centrale og nordlige del af kommunen ses forhøjet indhold af arsen i råvandet. Stoffet er kræftfremkaldende, og er et af de mest sundhedsskadelige stoffer i dansk drikkevand. Selvom koncentrationen af arsen er forhøjet, behøver det ikke at medføre overskridelser af grænseværdien (5 µg/l) i det behandlede vand ved afgang fra vandværket. Dette skyldes, at en del arsen fjernes i forbindelse med den almindelige jernfældning, der foregår på vandværkernes sandfiltre. Jo mere jern i grundvandet, jo bedre arsenfjernelse opnås der. Kalium: Ved Sønderby vandværk ses indhold af kalium lige under grænseværdien i råvandet. Kaliumindhold over grænseværdien kan generelt være tegn på forurening, hvorfor der bør være opmærksomhed omkring det høje indhold. I det aktuelle tilfælde forventes det dog, at der er tale om indhold, der stammer fra gødningsstoffer, som er endt i grundvandet som følge af det meget begrænsede lerdæklag over magasinet. Der er ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold Behandlingskrævende stoffer Da råvandet er reduceret ved en stor del af vandværkerne i Assens kommune findes der generelt her et behandlingskrævende indhold af jern, mangan og ammonium samt i enkelte tilfælde også methan og svovlbrinte. Dertil har en stor del af vandværkerne et behandlingskrævende indhold af arsen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 15 af 69

22 Indholdet af jern og mangan skal primært nedbringes af æstetiske hensyn, mens ammonium skal nedbringes, fordi et højt indhold kan fremme bakterievækst og øge korrosion. Jern, mangan og ammonium fjernes normalt ved almindelig vandbehandling. Som beskrevet ovenfor er arsen et meget sundhedsskadeligt stof, som til dels fjernes i forbindelse med den almindelige jernfældning på vandværkerne. For flere vandværker gælder det dog, at det ikke er muligt at reducere indholdet under drikkevandskriteriet i rentvandet se afsnit om drikkevandskvalitet Andre problematiske stoffer Ved 40 % af vandværkerne er der fundet miljøfremmede stoffer i råvandet fra mindst én boring i de senere år. Der er fortrinsvist tale om spor eller indhold af BAM, som er fundet ved i alt 13 vandværker (Kildebakken, Lundager-Aborg, Melby-Kærum, Sønderby, Andebølle, Skalbjerg, Tommerup By, Tommerup St. By, Verninge, Glamsbjerg, Dærup, Helnæs og Brydegård). Dertil er der fundet spor af mechlorprop ved Blangstrup og Omegn vandværk, spor af bentazon ved Ebberup vandværk, spor af desethylatrazin og desisopropyatrazin ved Sønderby vandværk, spor af Hexazinon ved Vissenbjerg-Bred vandværk, spor af MTBE ved Verninge vandværk samt spor af Toluen ved Hårby Vandværk. Indhold af miljøfremmede stoffer i vandværkernes boringer kan ikke fjernes ved normal vandbehandling, og nedbringelse af indholdet i det udpumpede drikkevand kræver derfor opblanding med råvand uden indhold af miljøfremmede stoffer Opsummering af problematiske stoffer i grundvandet På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at der ved vandværkerne i Assens kommune er miljøfremmede stoffer i grundvandet, som er problematiske. Ved enkelte vandværker ses meget høje nitratindhold, som ligeledes kan være problematiske. Vandværkerne med høje nitratindhold er beliggende inden for Assens kortlægningsområde, hvor der er udarbejdet en indsatsplan med indsatsområder for nitrat. I disse områder arbejdes der på at mindske nitratbelastningen ved bl.a. at indgå frivillige aftaler med landbruget om ændret dyrkning, lave skovrejsning eller i sidste ende udføre ekspropriation af råderetten til jorden. Høje indhold af arsen findes i råvandet i hele den centrale og nordlige del af Assens kommune. For størstedelen af vandværkernes vedkommende reduceres indholdet under grænseværdien ved den almindelige jernfældning på vandværkerne, men for nogle få vandværker er det ikke muligt at overholde drikkevandskriteriet for drikkevand. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 16 af 69

23 4.4 Forureningstrusler Problemstillinger med hensyn til miljøfremmede stoffer De mulige forureningskomponenter fra forskellige forureningskilder udgøres f.eks. af nitrat og pesticider fra landbrugets anvendelse af gødning og sprøjtemidler, benzin- og olieprodukter fra f.eks. olietanke og servicestationer, opløsningsmidler fra industrigrunde og lossepladser samt næringssalte og miljøfremmede stoffer fra spildevandsnedsivning. Risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer er størst i områder med bymæssig bebyggelse. I landzonen er det primært landbrugets anvendelse af sprøjtemidler og gødning samt forekomsten af gamle affaldsdepoter, som kan udgøre en risiko for grundvandsressourcen V1 og V2 kortlægninger I Assens kommune foregår der en løbende registrering og oprydning på grunde, hvor der er mistanke om, at der findes en forurening (V1 lokaliteter) eller på grunde, hvor der allerede er konstateret en jord- og eller grundvandsforurening (V2 lokaliteter). På Figur 4.2 er angivet beliggenheden af de kortlagte V1 og V2 lokaliteter i Assens kommune. Det skal understeges, at der løbende sker en kortlægning og oprydning, hvorfor der løbende sker en opdatering af antal og placering af kortlagte lokaliteter. I figur 4.2 er de kortlagte lokaliteter optegnet sammen med placeringen af de enkelte vandværkers indvindingsoplande. For vandværkerne inden for Assens kortlægningsområde er ligeledes optegnet de grundvandsdannende oplande, som er beregnet i forbindelse med Miljøcenter Odenses nationale kortlægning i området. Som beskrevet tidligere vil de grundvandsdannende oplande være mere korrekte at benytte, når sårbarheden af oplandet til et vandværks indvindingsboringer skal vurderes. Det ses, at de grundvandsdannende områder generelt er større end de beregnede indvindingsoplande, og at de grundvandsdannende områder ikke altid ligger lige ved indvindingsboringerne. Som det fremgår af figur 4.2 findes der en del kortlagte lokaliteter spredt inden for hele Assens kommune. Omkring de større byer som Assens, Hårby, Glamsbjerg, Tommerup, Tommerup St. by, Årup og Vissenbjerg ses en større tæthed af kortlagte lokaliteter. Der foregår en løbende oprydningsindsats på de grunde, hvor forureningen udgør en trussel mod grundvandsinteresserne eller arealanvendelsen. Denne indsats varetages på Fyn af Region Syddanmark. Stort set al anden indsats til beskyttelse af grundvandet handler om at forhindre, at forurening sker nu og fremover, og har dermed en forebyggende karakter. Assens Kommune fungerer som miljø- og driftstilsynsmyndighed på virksomhederne og har i den forbindelse mulighed for at påbyde virksomheder at foretage miljøforbedrende tiltag (jf. bekendtgørelse nr. 943 af 16. september 2004 om godkendelse af listevirksomhed). Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 17 af 69

24 Figur 4-2: Placering af V1 og V2 kortlagte lokaliteter samt oplande 4.5 Sårbarhed overfor forureningspåvirkning fra overfladen Hvorvidt et grundvandsmagasin kan betegnes som sårbart eller ikke sårbart over for forureningspåvirkning fra jordoverfladen afhænger primært af egenskaberne ved de jordlag, som det strømmende vand passerer, samt den tid det tager vandet at passere lagene. Jo længere tids kontakt med jordlagene, jo større mulighed er der for fjernelse og nedbrydning af forurenende stoffer. Sårbarheden af et grundvandsmagasin kan med tiden ændre sig, men i mange tilfælde vil systemet fra naturens hånd være udstyret med en kemisk buffer en kemisk overkapacitet som vil modvirke større ændringer og søge at genoprette en balance. Vurderingen af et områdes nitratsårbarhed vil være et godt udgangspunkt for sårbarhedsvurderingerne af et givent område, da nitrat er en velundersøgt stofparameter i forhold til vandmiljøet. Kendskabet til f.eks. de fleste olie- og benzinprodukters transport og nedbrydning i jordlagene er ligeledes godt. Dette gælder også for klorerede opløsnings- Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 18 af 69

25 midler og benzintilsætningsstoffet MTBE, men disse stoffers egenskaber gør, at det er nødvendigt, at der foretages specielle vurderinger. Pesticider er en meget stor gruppe af stoffer, hvor vidensgrundlaget om stoffernes bevægelse og nedbrydning i jord og grundvand i dag stadig er begrænset trods omfattende igangværende forskning og erfaringsopsamling. Grundvandets sårbarhed overfor forskellige kemiske stoffer er ikke ens, da stoffernes fysiske og kemiske egenskaber varierer. Det nuværende vidensgrundlag er dog ikke tilstrækkeligt til, at sårbarheden kan beskrives detaljeret for mange forskellige stoffer. Derfor er det nødvendigt at beskrive sårbarheden så bredt som muligt ud fra kendskabet til den hydrogeologiske opbygning af det aktuelle område. Lertykkelsen over grundvandsmagasinerne anvendes derfor som en generel parameter for grundvandets naturlige beskyttelse overfor nedsivning fra jordoverfladen. En lille lertykkelse angiver mest sårbare områder, mens en stor lertykkelse angiver mindst sårbare områder. Desuden indgår grundvandets kemiske redox-tilstand og grundvandsmagasinets trykniveau som generelle sårbarhedsparametre. I Bilag 2 er der samlet en række grundvandsressourcemæssige oplysninger for hvert af vandværker i Assens Kommune. Formålet med bilaget er at samle en række grundlæggende oplysninger om geologi, hydrogeologi og grundvandskemi ved de enkelte vandværker og herudfra vurdere sårbarheden i oplandet til vandværket. På baggrund af oplysningerne i Bilag 2 er det muligt at inddele vandværkernes grundvandsressource i følgende sårbarhedskategorier. Meget sårbar Sårbar Begrænset sårbar Velbeskyttet Særdeles velbeskyttet Ved denne inddeling kigges udelukkende på sårbarhed overfor nedsivende stoffer fra overfladen. Grundvandsressourcen kan nogle steder ligeledes være sårbar overfor naturligt forekommende stoffer i magasinet, som eksempelvis fluorid, nikkel, NVOC, arsen, methan eller ammonium. Dertil kommer sårbarhed overfor klorid som følge af indtrængende saltvand i magasinet. Indvindingsboringerne inddeles i de nævnte kategorier hovedsageligt på baggrund af tykkelsen af beskyttende lerlag over det magasin, som der indvindes fra, samt råvandstypen og trykforholdene i magasinet. Desuden tages arealanvendelsen i oplandet samt antallet af kortlagte forureningskilder og eventuelle fund af miljøfremmede stoffer i betragtning. En opsummerende sårbarhedsvurdering for de enkelte indvindingsboringer er udarbejdet som en tabel i Bilag 3. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 19 af 69

26 0 2,5 kilometer 5 Sårbarhed overfor forurening fra overfladen Meget sårbar (13) Sårbar (20) Begrænset sårbar (34) Velbeskyttet (45) Særdeles velbeskyttet (5) Figur 4-3: Vurderet sårbarhed ved vandværkernes indvindingsboringer I Figur 4-3 er der udarbejdet en tematisering af sårbarhedskategorien for de enkelte indvindingsboringer, således at det er muligt at danne et visuelt overblik over, hvor der findes indvindinger, som er sårbare overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Af kortet i Figur 4-3 fremgår det, at der findes en del indvindinger i den vestlige del af Assens kommune, som er enten meget sårbare eller sårbare overfor forureningspåvirkning fra overfladen. For disse indvindinger ses et meget lille eller ingen beskyttende lerdæklag over magasinet, flere steder ses frit magasin og vandtypen er generelt mere oxideret end i de øvrige dele af kommunen. Magasinet ved Dærup vandværk, vest for Glamsbjerg kan ligeledes betragtes som meget sårbart. Dertil kan magasinet ved Brylle og Andebølle vandværk betegnes som sårbart. Ved hvert af vandværkerne Brydegård, Etterup-Grønnemose, Helnæs, Skalbjerg, Skydebjerg, Tommerup Stationsby og Verninge er indvindingen ved en enkelt eller to boringer betegnet som sårbar eller meget sårbar. Ved disse vandværker gælder det, at enkelte boringer indvinder fra et mere terrænnært, og dermed et mere sårbart magasin end de øvrige indvindingsboringer på kildepladserne. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 20 af 69

27 I store dele af den centrale del af Assens kommune må indvindingerne generelt betegnes som velbeskyttede eller særdeles velbeskyttede overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. I den øvrige del ses begrænset sårbare magasiner. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 21 af 69

28 5 Almene vandforsyninger 5.1 Indvindingstilladelser og mængder I Tabel 5-1 og Figur 5-1 fremgår vandværkernes aktuelle indvindingstilladelser samt vandværkernes gennemsnitlige indvinding for årene 2006, 2007 og I tabellen ses endvidere indvindingsreserven samt årstallet for indvindingstilladelsens udløb. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 22 af 69

29 Vandværk Gennemsnitlig indvinding [m³] Indvindingstilladelse [m³] Indvindingsreserve [%] Udløbsår for indvindingstilladelse Andebølle Vandværk Blangstrup og Omegn Vandværk Bregnemose Vandværk Brydegård og Omegn Vandværk Brylle Vandværk Dærup og Omegn Vandværk Ebberup Vandværk Etterup-Grønnemose Vandværk Flemløse Vandværk Frøbjerg-Skovstrup Vandværk Glamsbjerg Vandværk Helnæs Vandværk Højrup Vandværk i.o. Hårby Vandværk Jordløse Vandværk Kerte og Omegn Vandværk Køng Gummerup Vandværk Kådekilde-Orte Vandværk Magtenbølle-Kelstrup Vandværk i.o. Melby-Kærum Vandværk Nårup Vandværk Rørup og Omegns Vandværk Skalbjerg Vandværk Skallebølle Vandværk Skydebjerg Vandværk Stærmose Vandværk Søby og Omegn Vandværk Søllested-Vedtofte Vandværk Sønderby Vandværk i.o. Tommerup Bys Vandværk Tommerup Stationsby Vandværk Verninge Vandværk Vissenbjerg-Bred Vandværk Voldbro Vandværk Voldtofte Vandværk Ørsted Vandværk Aarup Vandværk Barløse Vandværk Kildebakkens Vandværk Lundager-Aborg Vandværk Mariendal Vandværk Holmehaveværket Tabel 5-1: Indvindingstilladelse og gennemsnitlig indvinding i En indvindingsreserve på ca % vurderes at være passende. Som det fremgår af Tabel 5-1 har Flemløse Vandværk en negativ indvindingsreserve. 11 vandværker har en indvindingsreserve på 0-20 % og 21 vandværker har en indvindingsreserve på over 30 %. De resterende ni vandværker har en indvindingsreserve på mellem 20 og 30 %. Der er således et væsentlig behov for at få ned- eller opjusteret indvindingstilladelsen for hovedparten af vandværkerne i Assens Kommune. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 23 af 69

30 Den samlede årlige indvinding fra kommunens vandværker er ca. 6,4 mio. m³. Holmehaveværket står alene for en indvinding på ca. 2,6 mio. m³ svarende til godt 40 % af den totale indvinding i kommunen. På Figur 5-1 ses de resterende vandværkers gennemsnitlige indvinding i samt vandværkernes indvindingstilladelse Andebølle Blangstrup og Omegn Bregnemose Brydegård og Omegn Brylle Dærup og Omegn Ebberup Etterup-Grønnemose Flemløse Frøbjerg-Skovstrup Glamsbjerg Helnæs Højrup Hårby Jordløse Kerte og Omegn Køng Gummerup Kådekilde-Orte Magtenbølle-Kelstrup Melby-Kærum Nårup Rørup og Omegns Skalbjerg Skallebølle Skydebjerg Stærmose Søby og Omegn Søllested-Vedtofte Sønderby Tommerup Bys Tommerup Stationsby Verninge Vissenbjerg-Bred Voldbro Voldtofte Ørsted Aarup Barløse Kildebakkens Lundager-Aborg Mariendal Gennemsnitlig indvinding [m³] Indvindingstilladelse [m³] Figur 5-1: Indvindingstilladelse og gennemsnitlig indvinding i Sønderby Bjerge er et distributionsvandværk og har derfor ingen indvindingstilladelse. Det fremgår af Tabel 5-1, at ca. 50 % af vandværkernes indvindingstilladelser udløber i Yderligere ni vandværkers indvindingstilladelse udløber indenfor planperioden Anlægskapacitet og forsyningsevne Kapaciteten af de almene vandforsyningsanlæg er opgjort på baggrund af en registrering af anlæggene i Nøgletal for anlæggenes kapacitet fremgår af Tabel 5-2. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 24 af 69

31 Tabel 5-2: Kapacitetsoplysninger for almene vandværker, Vandværk Indvindingskapacitet [m 3 /t] Behandlingskapacitet [m³/t] Beholderkapacitet [m³] Udpumpningskapacitet [m³/t] Maks. leveringskapacitet [m³/t] Maks. døgnproduktion [m³/d] Krav Evne Krav Evne Krav Evne Krav Evne Krav Evne Krav Evne Andebølle * Blangstrup og Omegn Bregnemose 17 40* 17 40* Brydegård og Omegn * Brylle * 186 i.o Dærup og Omegn Ebberup * Etterup-Grønnemose * Flemløse Frøbjerg-Skovstrup * 149 i.o Glamsbjerg Helnæs Højrup * Hårby Jordløse Kerte og Omegn Køng Gummerup 7 i.o. 7 9* Kådekilde-Orte * Magtenbølle-Kelstrup Melby-Kærum Nårup Rørup og Omegns Skalbjerg Skallebølle Skydebjerg Stærmose * Søby og Omegn 15 30* 15 34* Søllested-Vedtofte * Sønderby Tommerup Bys Tommerup Stationsby Verninge 11 60* * Vissenbjerg-Bred * Voldbro Voldtofte 4 i.o. 4 i.o Ørsted * Aarup * Barløse Kildebakkens Lundager-Aborg Mariendal Holmehaveværket i.o.: Ikke oplyst * Vurderet eller beregnet på baggrund af oplysninger fra vandværket. Der kan være manglende data. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 25 af 69

32 Alle vandværkerne har tilstrækkelig kapacitet til at levere den nødvendige vandmængde både i døgnet og i timen med maksimalt forbrug. Ved en række vandværker er det beregnede krav til beholdervolumen større end det aktuelle beholdervolumen. Det beregnede krav til beholdervolumen er et udtryk for det nødvendige volumen, for at vandværkets enkelte elementer er optimalt afstemt. Der vurderes ikke at være behov for udvidelse af vandværkernes beholdervolumener, da det mindre beholdervolumen i praksis opvejes af vandværkernes store indvindings- og behandlingskapaciteter [m 3 /døgn] [m 3 /t] Holmehaveværket Assens Forsyning A/S Øvrige vandværker 0 Maks. Døgnproduktion Maks. Leveringskapacitet Figur 5-2: Fordeling af forsyningskapacitet mellem Holmehaveværket, Assens Forsyning A/S og de øvrige almene vandværker. Figur 5-2 viser, hvordan kapaciteten - beregnet som maksimal døgnproduktion og maksimal leveringskapacitet pr. time - er fordelt mellem Holmehaveværket, Assens Forsyning A/S og de øvrige private almene vandforsyninger i kommunen. Assens Forsyning A/S, som består af fire vandværker, står for ca. 10 % af den totale forsyningskapacitet. Holmehaveværket står for ca. 30 % af den totale forsyningskapacitet. Det skal bemærkes at Holmehaveværket primært leverer vand ud af kommunen. De øvrige vandværker står for ca. 60 % af den totale forsyningskapacitet, og disse vandværker forsyner næsten udelukkende forbrugere inden for kommunegrænsen (se afsnit 7.1.3). 5.3 Anlægskvalitet På grundlag af tilsyn med de almene vandværker i efteråret 2009 er der givet en bedømmelse af vandværkernes bygningsmæssige, maskinelle og hygiejniske tilstand. Bedømmelserne er foretaget af Assens Kommune efter klassificeringen som angivet i Tabel 5-3. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 26 af 69

33 Tabel 5-3: Klassificering anvendt ved anlægsvurdering. Bygningsmæssige stand 1 Særdeles god 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparationer. 4 Uacceptabel, totalrenovering er nødvendig. Maskinelle stand 1 Særdeles god 2 God 3 Acceptabel, der bør dog udføres reparation eller service på anlægget. 4 Uacceptabel. Opfylder ikke vandforsyningslovens krav og er med hensyn til forsyningssikkerheden uforsvarlig. Hygiejnisk stand 1 God. Vandværket og råvandsstationerne er rene og pæne og ingen vandkvalitetskrav overskrides. Acceptabel. Der skønnes at være en mindre risiko for overskridelse af vandkvalitetskrav pga. uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renhol- 2 delse af boringer, værk m.v. Uacceptabel. Der skønnes at være en stor risiko for overskridelse af vandkvalitetskrav pga. uhensigtsmæssig indretning, vedligeholdelse eller renhol- 3 delse af boringer, værk m.v. Vurderingerne af de enkelte anlæg fremgår af den tekniske registrering. Vurderingerne er sammenfattet i henholdsvis Tabel 5-4 og Figur 5-3. Anlægsbedømmelsen viser, at de bygningsmæssige anlæg i form af vandværker, råvandsstationer og beholderanlæg for hovedparten af vandværkerne er i særdeles god og god stand. Ved seks vandværker er den bygningsmæssige stand vurderet til acceptabel og ved disse vandværker trænger de bygningsmæssige anlæg til forbedring og/eller renovering. Ligeledes er de tekniske anlæg i form af pumper, rør mv. for hovedparten af vandværkerne i god stand. Ved ca. 25 % af vandværker er dele af de tekniske anlæg imidlertid ved at være helt eller delvist nedslidte, hvorfor der indenfor en kortere årrække må forventes behov for udskiftninger. De hygiejniske forhold er ved hovedparten af vandværkerne gode, og der er ikke risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand eller drift. Ved Søby og Omegn Vandværk, Tommerup Bys Vandværk og Voldbro Vandværk er de hygiejniske forhold uacceptable, hvilket vil sige, at der vurderes at være en væsentlig risiko for forringet vandkvalitet som følge af anlæggenes tilstand og udformning. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 27 af 69

34 Tabel 5-4: Anlægsbedømmelse Vandværk Bygningsmæssig stand Maskinel stand Hygiejnisk stand Andebølle Vandværk Blangstrup og Omegn Vandværk Bregnemose Vandværk 2 (3) 2 (3) 1 (2) Brydegård og Omegn Vandværk 2 (3) 2 2 Brylle Vandværk (2) Dærup og Omegn Vandværk Ebberup Vandværk Etterup-Grønnemose Vandværk 2 (3) 3 (2) 2 Flemløse Vandværk 2 (3) 2 1 Frøbjerg-Skovstrup Vandværk Glamsbjerg Vandværk Helnæs Vandværk (2) Højrup Vandværk Hårby Vandværk 2 2 (3) 2 Jordløse Vandværk 2 2 (3) (1)* Kerte og Omegn Vandværk Køng Gummerup Vandværk Kådekilde-Orte Vandværk 2 3 (2) 2 Magtenbølle-Kelstrup Vandværk Melby-Kærum Vandværk Nårup Vandværk 2 3 (2) 2 Rørup og Omegns Vandværk 2 (3) 2 (3) 1 (2) Skalbjerg Vandværk 2 2 (3) 1 Skallebølle Vandværk Skydebjerg Vandværk 2 3 (2) 2 (1) Stærmose Vandværk Søby og Omegn Vandværk 3 (2) 3 3 Søllested-Vedtofte Vandværk Sønderby Vandværk Tommerup Bys Vandværk 2 (3) 2 3 Tommerup Stationsby Vandværk Verninge Vandværk (2) Vissenbjerg-Bred Vandværk Voldbro Vandværk Voldtofte Vandværk Ørsted Vandværk Aarup Vandværk Barløse Vandværk Kildebakkens Vandværk Lundager-Aborg Vandværk Mariendal Vandværk Holmehaveværket Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse Antal med bedømmelse (3): Tilstanden er vurderet til 2, men tilstanden grænser mod en tilstand på niveau 3. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 28 af 69

35 Bygningsmæssig stand 14% 0% 7% 79% Særdeles god God Acceptabel Uacceptabel Maskinel stand 24% 0% 12% 64% Særdeles god God Acceptabel Uacceptabel Hygiejnisk stand 26% 7% 67% God Acceptabel Uacceptabel Figur 5-3: Fordeling ved anlægsbedømmelse Se Bilag 1 for yderligere kommentarer omkring anlægsbedømmelsen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 29 af 69

36 5.4 Drikkevandskvalitet Vandbehandlingsparametre Vandet ved hovedparten af vandværkerne har behandlingskrævende indhold af jern, mangan og ammonium. Dette stiller krav om velfungerende vandbehandling. Ved ni vandværker er der i flere analyser i de seneste år set overskridelser af en eller flere af de behandlingskrævende stoffer, jf. Tabel 5-5. Der er ved disse vandværker behov for justering af vandbehandlingsanlæggene. Tabel 5-5: Vandkvalitet - behandlingskrævende stoffer Vandværk Mariendal Voldbro Melby-Kærum Skydebjerg Holmehaveværket Kådekilde-Orte Jordløse Køng Gummerup Helnæs Stoffer over grænseværdien Mangan Mangan, nitrit, ammonium Mangan, nitrit, ammonium Mangan, nitrit, ammonium Jern, ammonium Mangan, ammonium Jern Jern, mangan Nitrit Ved Voldbro, Melby-Kærum, Skydebjerg, Holmehaveværket, Kådekilde-Orte ses overskridelser af ammoniumindholdet og ved de tre førstnævnte er der forhøjede indhold af både ammonium og nitrit. Ammonium i råvandet omsættes i vandværksfiltrene til nitrat med nitrit som mellemprodukt. Ammonium kræver store mængder ilt for at blive omdannet, hvorfor vandets beluftning er afgørende for processen. Er opholdstiden ikke tilstrækkelig, eller er beluftningen mangelfund, er der risiko for, at de kemiske omdannelsesprocesser ikke er løbet til ende, når vandet sendes ud til forbrugeren. Forhøjet indhold af ammonium og nitrit indikerer derfor behov for justering af vandbehandlingen. Jernindhold over grænseværdien kan give vandet bismag, og det kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger og vandhaner samt give misfarvning af håndvaske, toiletkummer samt vasketøj. Mangan forekommer ofte sammen med jern og giver stor set samme ulemper. Jern og mangan fjernes lige som nitrit og ammonium ved iltning. Ved fem vandværker (Ebberup, Holmehave, Skalbjerg, Magtenbølle-Kelstrup og Brylle) ses overskridelse af grænseværdien for turbiditet, som er et udtryk for vandets klarhed. Forhøjede målinger kan ofte skyldes, at vandbehandlingen ikke fungerer optimalt, og at jern- og manganpartikler derfor giver uklarhed i vandet. Ved de fire af vandværkerne er der imidlertid ikke overskridelser af mangan- og jernindhold, hvorfor der ikke er en entydig forklaring på de forhøjede turbiditetsmålinger. Prøvetagningsforhold kan eventuelt tages i betragtning ved løsning af problemet. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 30 af 69

37 Ved fire vandværker (Andebølle, Magtenbølle-Kelstrup, Brylle og Verninge) ses overskridelse af grænseværdien for farvetallet. Farvetallet skal primært nedbringes af æstetiske hensyn. Det anbefales, at de værker, der har problemer med at overholde kravværdierne for forskellige stoffer, søger rådgivningsbistand for at få optimeret beluftnings- og renseprocesserne. Bakteriologi Ved flere vandværker har der været gentagne problemer med forhøjede kimtal og/eller indhold af coliforme bakterier i rentvandet inden for de seneste tre år. Flere vandværker har ligeledes haft et enkeltstående tilfælde af forhøjede kimtal og/eller indhold af coliforme bakterier. I Tabel 5-6 fremgår det hvor der er fundet indhold af kimtal eller coliforme bakterier over grænseværdien i rentvandet i de seneste tre år. Tabel 5-6: Vandkvalitet - bakteriologiske problemer seneste 3 år Vandværk Voldbro Ebberup Sønderby Kerte og Omegn Skydebjerg Andebølle Stærmose Skalbjerg Magtenbølle-Kelstrup Skallebølle Voldtofte Køng Gummerup Helnæs Brydegård og Omegn Vandværk Søby og Omegn Aarup Nårup Vissenbjerg-Bred Verninge Bregnemose Dærup og Omegn Hårby Flemløse Gentagne overskridelser over grænseværdien Coliforme bakterier Coliforme bakterier Kimtal, coliforme bakterier Kimtal, coliforme bakterier Kimtal, coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Enkeltstående overskridelser over grænseværdien Coliforme bakterier Kimtal, coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Coliforme bakterier Kilder til de bakteriologiske overskridelser er forskellige afhængig af hvilke parametre der er overskredet. Overskridelser af parametrene coliforme og Kim ved 22 grader, kan være tegn på at vandet forurenes med enten overfladevand, plantedele eller jord, og hænger derfor ofte sammen med de hygiejniske forhold på vandværkerne. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 31 af 69

38 Naturligt forekommende stoffer Ved en stor del af vandværkerne i den centrale og nordlige del af kommunen ses et højt arsenindhold i råvandet fra boringerne. Ved de fleste vandværker sker der en reduktion af indholdet af arsen under grænseværdien ved den almindelige jernfældning. På enkelte vandværker ses dog indhold af arsen over grænseværdien på 5 µg/l i rentvandet. Dette gælder specielt ved Kerte og Omegn samt Aarup vandværk, hvor der for nylig er iværksat behandlingsanlæg for arsen i forbindelse med renoveringer af værkerne. Ved Nårup og Stærmose ses indhold af arsen i drikkevandet, som varierer lige omkring og oftest over grænseværdien. Ved Rørup og Omegn samt Skydebjerg vandværker foreligger der ikke arsenanalyser ved afgang fra vandværk, men på baggrund af jern- og arsenindholdet i råvandet, vurderes der at være en risiko for at grænseværdien for rentvand overskrides. Det er vigtigt at der i fremtiden analyseres for arsen i rentvandet ved de to vandværker. Nedsivende stoffer fra jordoverfladen inkl. miljøfremmede stoffer For enkelte vandværker i den vestlige del af kommunen ses meget høje indhold af nitrat i rentvandet. Der ses ingen overskridelser af den gældende grænseværdi for rentvand på 50 mg/l, men ved tre vandværker (Melby-Kærum, Sønderby og Brydegård) ses indhold over den vejledende grænseværdi på 25 mg/l. Ved vandværkerne Mariendal og Dærup og Omegn ses indhold af nitrat i rentvandet i intervallet 5-25 mg/l. Rentvandet ved Sønderby Vandværk indeholder kalium med en koncentration lige under grænseværdien på 10 mg/l. Der er ingen smags- eller sundhedsmæssige ulemper ved forhøjet kaliumindhold. Ved flere vandværker er der fundet miljøfremmede stoffer i rentvandet primært i form af BAM. Det skal understreges at alle fund i rentvandet overholder de gældende drikkevandskriterier. Fundene fremgår af Tabel 5-7. Tabel 5-7: Vandkvalitet - Miljøfremmede stoffer Vandværk Fund af miljøfremmede stoffer i rentvand Indhold over grænseværdi i rentvand Kildebakken BAM Nej Melby-Kærum BAM Nej Sønderby BAM, desethylatrazin, desisopropyatrazin Nej Skalbjerg BAM Nej Tommerup st. By BAM Nej Verninge BAM, MTBE Nej Dærup og Omegn BAM Nej Hårby Toluen Nej Helnæs BAM Nej Brydegård og Omegn BAM Nej Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 32 af 69

39 5.5 Distributionsanlæg Ledningsanlæggets totale længde udgør ca km og de eksisterende forsyningsområder er næsten udbygget med ledningsnet. I Bilag 1 er ledningsnettet optegnet for hver af de almene vandforsyninger. Ledningsanlægget er overvejende opbygget som et ringforbundet system i større byområder og som grensystem i det åbne land og i mindre landsbyer. Ringforbindelserne giver en stor forsyningssikkerhed, men også begrænset mulighed for at overvåge lækagetabet i delområder, og for at begrænse risikoen for at en forurening i ledningsnettet kan spredes ukontrolleret. Lækageovervågning er dog muligt ved sektionering. 5.6 Vandtab En mindre del af den vandmængde, der produceres på vandværkerne, når ikke ud til forbrugerne. Dette tab opgøres som forskellen mellem den udpumpede vandmængde fra vandværket og summen af den solgte vandmængde til forbrugerne. Tabet består af: usikkerhed og fejl på vandmålere lækagetab i ledningsnettet udskylninger af ledningsanlægget test af brandhaner utætte private stikledninger Den væsentligste del af tabet er lækagetab i ledningssystemet Tab opgjort i procent og pr. km ledningsnet I Tabel 5-8 er tabet opgjort for de almene vandforsyninger. Datagrundlaget er fra Tabet er opgjort som hhv. en procentdel af den samlede udpumpning og som specifikt tab (m³/km ledning/år). På Figur 5-4 er vandtabet i % illustreret, hvor der sammenlignes med landsgennemsnittet fra Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 33 af 69

40 Andebølle Blangstrup og Omegn Bregnemose Brydegård og Omegn Brylle Dærup og Omegn Ebberup Etterup-Grønnemose Flemløse Frøbjerg-Skovstrup Glamsbjerg Helnæs Højrup Hårby Jordløse Kerte og Omegn Køng Gummerup Kådekilde-Orte Magtenbølle-Kelstrup Melby-Kærum Nårup Rørup og Omegns Skalbjerg Skallebølle Skydebjerg Stærmose Søby og Omegn Søllested-Vedtofte Sønderby Tommerup By Tommerup Stationsby Verninge Vissenbjerg-Bred Voldbro Voldtofte Ørsted Aarup Holmehaveværket Assens Forsyning Tab [%] Figur 5-4: Oversigt over vandtab i %, 2008 Tab [%] Landsgennemsnit 2007 Betragtes tabstallene angivet i procent for de almene vandværker ses det, at Aarup, Tommerup By, Skallebølle, Køng Gummerup, Helnæs, Hårby, Højrup, Andebølle, Bregnemose, Brydegård og omegn, Dærup og omegn, Ebberup og Etterup-Grønnemose vandværker ligger over 10 % tab, som er grænsen, hvor der skal betales afgift af vandtabet. Nogle af disse vandværkers tab er dog iøjnefaldende højt. Dette kan skyldes, at tabene ikke afspejler et reelt tab, men derimod indrapporteringsfejl, målerfejl eller lignende. Ligeledes er der enkelte vandværker der har et negativt vandtab, hvilket også kan skyldes indrapporteringsfejl, målerfejl eller lignende. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 34 af 69

41 Vandværk Tabel 5-8: Vandtab på de almene vandværker, 2008 Ledningsnet [km] Udpumpning [m³/år] Tab [m³/år] Tab [%] Tab [m³/km/år] Andebølle Vandværk ,5 211 Blangstrup og Omegn Vandværk * ,1 146 Bregnemose Vandværk ,8 745 Brydegård og Omegn Vandværk ,1 674 Brylle Vandværk 39 - i.o. - - Dærup og Omegn Vandværk ,2 330 Ebberup Vandværk , Etterup-Grønnemose Vandværk ,3 222 Flemløse Vandværk , Frøbjerg-Skovstrup Vandværk ,1 201 Glamsbjerg Vandværk ,8 440 Helnæs Vandværk ,6 440 Højrup Vandværk ,3 337 Hårby Vandværk ,8 290 Jordløse Vandværk * Kerte og Omegn Vandværk ,9 83 Køng Gummerup Vandværk ,6 328 Kådekilde-Orte Vandværk ,7 159 Magtenbølle-Kelstrup Vandværk ,2 99 Melby-Kærum Vandværk ,6 60 Nårup Vandværk ,2 10 Rørup og Omegns Vandværk ,3 42 Skalbjerg Vandværk ,4 72 Skallebølle Vandværk ,5 470 Skydebjerg Vandværk Stærmose Vandværk 14 - i.o. - - Søby og Omegn Vandværk ,9 209 Søllested-Vedtofte Vandværk * ,8 48 Sønderby Vandværk 6 - i.o. - - Tommerup Bys Vandværk ,6 396 Tommerup Stationsby Vandværk ,2 246 Verninge Vandværk ,3 176 Vissenbjerg-Bred Vandværk ,5 225 Voldbro Vandværk 10 - i.o. - - Voldtofte Vandværk ,0 72 Ørsted Vandværk Aarup Vandværk * , Holmehaveværket ,5 28 Assens Forsyning ,5 544 Landsgns ,7 600 Sum Gennemsnit ,1 271 i.o.: Ikke oplyst * Datagrundlaget er fra 2006 eller 2007 Vandtab kan ikke beregnes eller vandtabet beregnes til at være negativt, hvilket evt. skyldes fejl i data/målerfejl Vandtabet er mellem 0 og 10 % - Vandtabet er under landsgennemsnittet målt pr. km/år Vandtabet er større end 10 % - Vandtabet er over landsgennemsnittet målt pr. km/år Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 35 af 69

42 19 vandværker har et vandtab på mellem 0 % og 10 %. Landsgennemsnittet er på ca. 7 % /14/. Et vandtab på 0,2 % ses ved Nårup Vandværk, hvilket er meget lavt, da der altid vil være et vist vandtab. Ved Brylle, Voldbro, Stærmose og Sønderby vandværker har det ikke været muligt at opgøre tabet. Lækagetabet angivet i % er ikke god til sammenligning af de enkelte vandværker, da tabet afhænger af antal kilometer ledningsnet, men den procentvise angivelse er derimod udmærket som rettesnor for det enkelte vandværk. Kigger man på tabet opgjort i m³/km/år for de almene vandværker ses det, at der ved knap 20 % af vandforsyningerne ikke foreligger data, som gør det muligt at beregne tabet, eller vandtabet er negativt jf. Figur 5-5. For de vandværker, hvor der foreligger oplysninger om vandtab er det for hovedparten af vandværkerne lavt. Det gennemsnitlige tab for de almene vandværker, hvor der foreligger data, er opgjort til ca. 270 m³/km ledning/år. Der er 5 vandværker, der har et vandtab større end 600 m³/km ledning/år. Tabet opgjort pr. km ledningsnet, giver i højere grad mulighed for at sammenligne ledningsnettenes tilstand, men dette billede kan også være misvisende, da antal tilkoblede husstande også er af betydning Tab [m³/km/år] Andebølle Blangstrup og Omegn Bregnemose Brydegård og Omegn Brylle Dærup og Omegn Ebberup Etterup-Grønnemose Flemløse Frøbjerg-Skovstrup Glamsbjerg Helnæs Højrup Hårby Jordløse Kerte og Omegn Køng Gummerup Kådekilde-Orte Magtenbølle-Kelstrup Melby-Kærum Nårup Rørup og Omegns Skalbjerg Skallebølle Skydebjerg Stærmose Søby og Omegn Søllested-Vedtofte Sønderby Tommerup By Tommerup Stationsby Verninge Vissenbjerg-Bred Voldbro Voldtofte Ørsted Aarup Holmehaveværket Assens Forsyning Tab [m³/km/år] Landsgennemsnit 2007 Figur 5-5: Oversigt over vandtab pr. ledningslængde, 2008 Ved vandforsyninger med højt lækagetab kan der være behov for en øget indsats i forhold til renovering af ledningsanlægget, således at ledningstabet kan reduceres. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 36 af 69

43 5.6.2 Sammenhæng mellem ledningstype og vandtab Ved 23 vandforsyninger er der kendskab til hvilket materiale ledningsnettet er lavet af. På Figur 5-6 ses fordelingen på forskellige ledningsmaterialer for disse vandværker. PVC og PE udgør hovedparten af anvendte materialer med henholdsvis 84 % PVC og 15 % PE. De resterende 1 % er fordelt mellem eternit, støbejern og andre materialer. Ved vandværkerne Flemløse, Aarup, Ebberup, Bregnemose og Brydegård og Omegn er tabet større end 600 m³/km ledning/år. Ved Aarup er ledningsmaterialet ikke kendt. Med undtagelse af Flemløse er der ved de andre tre vandværker udelukkende anvendte ledninger af PVC (primært) og PE. Ved Flemløse er der - udover PVC - ca. 200 meter støbejernsledning. Ved de vandværker, hvor tabsprocenten er større end 10 %, er det ligeledes PVC, der er det primære ledningsmateriale ved de vandværker, hvor ledningsmaterialet er kendt. Der er imidlertid ikke nogen entydig sammenhæng mellem stor tabsprocent og ledningsmaterialer. 15,4% Ledningsmaterialer 0,3% 0,3% 0,1% 83,9% Støbejern PVC PE Eternit Andet Figur 5-6: Fordeling af ledningsnet materialer (angivet for 23 vandværker) 5.7 Forsyningssikkerhed Det er vigtigt, at de almene vandforsyninger har en høj forsyningssikkerhed, så forbrugerne er sikret rent drikkevand også i akutte og kritiske situationer. Forsyningssikkerheden kan vurderes på forskellig måde og omfatter sikkerheden både i indvindingen, behandlingen og udpumpningen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 37 af 69

44 I Tabel 5-9 er forsyningssikkerheden for de almene vandforsyninger vurderet ud fra: sikring mod hærværk/indbrud/nedbrud nødgenerator i tilfælde af strømsvigt nødforbindelse til andet vandværk beredskabsplan parallelle proceslinier, så driften kan opretholdes under reparationer mv. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 38 af 69

45 Tabel 5-9: Forsyningssikkerhed ved almene vandforsyninger Vandværk Sikring mod hærværk/indbrud Produktionsalarmer Indbrudsalarm Nødstrømsforsyning Nødforbindelse Beredskabsplan Parallelle proceslinier Andebølle Vandværk ( ) Blangstrup og Omegn Vandværk ( ) Bregnemose Vandværk ( ) Brydegård og Omegn Vandværk ( ) Brylle Vandværk - ( ) Dærup og Omegn Vandværk ( ) Ebberup Vandværk Etterup-Grønnemose Vandværk - ( ) Flemløse Vandværk ( ) Frøbjerg-Skovstrup Vandværk - - ( ) Glamsbjerg Vandværk ( ) ( ) Helnæs Vandværk ( ) Højrup Vandværk Hårby Vandværk Jordløse Vandværk ( ) Kerte og Omegn Vandværk - ( ) Køng Gummerup Vandværk ( ) Kådekilde-Orte Vandværk ( ) Magtenbølle-Kelstrup Vandværk ( ) Melby-Kærum Vandværk ( ) Nårup Vandværk ( ) Rørup og Omegns Vandværk ( ) Skalbjerg Vandværk ( ) Skallebølle Vandværk Skydebjerg Vandværk ( ) Stærmose Vandværk Søby og Omegn Vandværk ( ) Søllested-Vedtofte Vandværk ( ) Sønderby Vandværk Tommerup Bys Vandværk - Tommerup Stationsby Vandværk - ( ) Verninge Vandværk - ( ) Vissenbjerg-Bred Vandværk - ( ) Voldbro Vandværk ( ) Voldtofte Vandværk ( ) Ørsted Vandværk ( ) Aarup Vandværk - - ( ) Barløse Vandværk - - Kildebakkens Vandværk - ( ) Lundager-Aborg Vandværk - ( ) Mariendal Vandværk - ( ) Holmehaveværket - - Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 39 af 69

46 Hærværk/indbrud/nedbrud 62 % af vandværkerne har produktionsalarmer, som alarmerer ved driftsforstyrrelser f.eks. ved hærværk, nedbrud og strømsvigt. Herimod er det kun 24 % af vandværkerne, der har indbrudsalarm tilkoblet vandværkerne. Nødstrømsforsyning Seks af de almene vandværker svarende til 14 % - har nødstrømsforsyning til både boringer og selve vandværket, som vil kunne opretholde vandforsyningerne under strømudfald. Et enkelt vandværk har nødstrøm til vandværket, men ikke til boringerne dette er markeret med ( ). Beredskabsplan Over 80 % af samtlige vandværker i Assens Kommune har en beredskabsplan. Parallelle proceslinjer Få af de private vandværker har parallelle proceslinjer, således at produktionen kan opretholdes under driftsstop og service på anlæggene. Skallebølle, Hårby, Tommerup Bys, Ebberup Vandværk samt Holmehaveværket har dubletter på de fleste anlægsafsnit - iltningsafsnittet og kildeplads kan dog være en undtagelse. En stor del af vandværkerne har delvist parallelle proceslinier, hvor der er dubletter af boringer, filtre og rentvandspumper (dette er vist med ( ) i Tabel 5-9). Nogle af de mindste vandværker har ikke dubletter på deres anlæg f.eks. har de kun en enkelt boring. Nødforbindelse Cirka 65 % af vandværkerne har en forbindelsesledning til et andet vandværk, og er dermed sikret en stabil vandforsyning under en evt. forureningssituation. Opsummering på forsyningssikkerhed Vandværker med nødforbindelsesledning til andet vandværk har en god forsyningssikkerhed, idet de sikret både i forhold til tekniske nedbrud og i forhold til forureningssituationer. Vandværker med driftsikker anlægsopbygning i form af dubletter på flere anlægsafsnit (men ingen nødforbindelse) samt nødstrømsanlæg vurderes at have en acceptabel forsyningssikkerhed, idet disse vandværker kan opretholde forsyningen på trods af tekniske nedbrud og strømsvigt. Vandværker der hverken har parallelle proceslinjer, nødstrømsanlæg eller nødforbindelse vurderes at have en ringe forsyningssikkerhed. Vandværkerne har evt. alarmer tilknyttet produktionen, men denne sikring alene øger ikke forsyningssikkerheden betragteligt, da den ikke sikrer i en forureningssituation eller ved strømsvigt. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 40 af 69

47 6 Enkeltindvindere Enkeltindvindere opdeles i følgende to kategorier: 1. mindre enkeltindvindere 2. større enkeltindvindere De mindre enkeltindvindere forsyner enkeltejendomme (1-2 husstande) i det åbne land. De større enkeltindvindere er vandingsanlæg (markvanding, gartnerier, sportspladser), industri, institutioner og anlæg til jordvarme. 6.1 Antal enkeltindvindere I Assens Kommune er der knap 500 mindre enkeltindvindingsanlæg, der forsyner enkeltejendomme i det åbne land. Herudover er der ca.100 anlæg, som forsyner større enkeltindvindere. Ca. 90 af de større enkeltanlæg er vandingsanlæg til markvanding og gartnerier de resterende ca. 10 anlæg er industrier, institutioner og jordvarmeanlæg. Vandforsyningen sker fra brønde og boringer, som kan være af meget varierende teknisk kvalitet. De mindre enkeltindvindere indvinder ofte fra meget terrænnære lag, hvilket medfører, at indvindingen er meget sårbar overfor forurening fra jordoverfladen. Normalt er brønde mest sårbare, mens boringer oftest i mindre omfang er sårbare overfor forurening. 6.2 Beliggenhed - enkeltindvindere Figur 6-1 viser udbredelsen af private mindre enkeltindvindingsanlæg (forsyner 1-2 husstande) i Assens Kommune. Som det fremgår af figuren er der enkeltanlæg over det meste af kommunen, men den største koncentration af mindre enkeltanlæg ses i den nordlige, sydlige og østlige del af kommunen. Størstedelen af kommunens areal er tilknyttet almen vandforsyning. Et mindre område centralt i kommunen ved Krengerup Gods samt mindre områder i udkanten af kommunen er dog ikke dækket af almen vandforsyning. Inden for disse områder ligger ca. 11 enkeltanlæg, der ikke har mulighed for tilslutning til et alment vandværk indenfor kommunegrænsen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 41 af 69

48 Figur 6-1: Beliggenhed af mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) Beliggenhed af de større enkeltanlæg fremgår af Figur 6-2. Som det ses af figuren er den største udbredelse af vandingsanlæg i den østlige og sydøstlige del af kommunen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 42 af 69

49 Figur 6-2: Beliggenhed af større enkeltanlæg (markvanding, erhverv, ikke-almene vandværker mv.) 6.3 Vandkvalitet - mindre enkeltindvindere Vandkvaliteten hos enkeltindvindere med drikkevandsindvinding eller husholdningsforsyning skal undersøges hver 5. år. Der foreligger ikke oplysninger om vandkvaliteten fra enkeltindvinderne i kommunen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 43 af 69

50 7 Vandindvinding og vandforbrug 7.1 Eksisterende vandindvinding - alle anlægstyper På Figur 7-1 ses indvindingsfordelingen i Assens Kommune fordelt på anlægstyperne almene vandværker, større og mindre enkeltindvindingsanlæg. De almene vandværker står for 90 % af den totale indvinding i Assens Kommune. Større enkeltanlæg - primær markvanding - står for 9 % af indvindingen og den sidste 1 % dækkes af mindre enkeltindvindingsanlæg (1-2 husholdninger). Bemærk indvindingstallene for større enkeltanlæg er fra ; 9% ; 1% Alm ene vandværker (>9 husstande) Større enkeltindvindere (markvanding, erhverv m.v.) Mindre enkeltindvindere (1-2 husstande) Figur 7-1: Fordeling af grundvandsindvinding på anlægstyper ; 90% I Assens Kommune var der i 2008 en samlet vandindvinding på godt 7,1 mio. m³, når det antages at indvindingen fra de større enkeltanlæg er uforandret i 2008 ift Vandindvinding - Almene vandforsyninger I 2008 har de almene vandforsyninger tilsammen indvundet ca. 6,4 mio. m³. Den største indvinding sker i tilknytning til Holmehaveværket under Odense Vandselskab A/S, som i 2008 havde en indvinding på 2,6 mio. m³ Vandindvinding - Enkeltindvindingsanlæg Der er ca. 500 enkeltanlæg, som forsyner ejendomme i det åbne land (mindre enkeltindvindere) til indvinding af drikkevand m.v. fra egen brønd eller boring. De mindre enkeltindvindingsanlæg repræsenterer en samlet årlig indvinding på ca m³, jf. Tabel 7-1. Dette tal er anslået vha. et enhedsforbrug på 150 m³/år pr. husholdning. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 44 af 69

51 Tabel 7-1: Vandindvinding enkeltindvindingsanlæg Forbrugskategori Antal Indvinding [m³/år] Større enkeltindvindingsanlæg Tilladelse overfladevand [m 3 /år] Indvindingstilladelse [m³] Landbrug/gartneri** Industri** Institutioner** Andet** Sum større enkeltindvindingsanlæg Mindre enkeltindvindere Sum enkeltindvindere * Skøn vurderet på baggrund af et enhedsforbrug på 150 m³ pr. husstand. ** Data fra 2004 I Assens Kommune er der registreret ca. 90 større enkeltindvindingsanlæg, som forsyner til vanding (primært markvanding), samt ca. 8 anlæg der forsyner til industri og erhverv mv. De større enkeltindvindingsanlæg har en samlet indvindingstilladelse på knap 3 mio. m³/år. På baggrund af de større enkeltindvindingsanlægs indberetninger af det aktuelle vandforbrug til Assens Kommune ses, at den faktiske indvinding i 2004 var ca m³. Der er altså en signifikant forskel mellem tilladelser og den faktiske indvinding, hvilket dels skyldes, at indvindingstilladelserne ikke bliver udnyttet og dels, at der ikke for alle anlæg er indrapporteret indvindingsmængder. I tilknytning til de større erhvervs- og markvandingsanlæg ses endvidere indvinding af overfladevand, svarende til tilladelser på ca m³ i Vandleverance over kommunegrænsen Eksport af vand over kommunegrænsen Assens Kommune har meget stor eksport af drikkevand til nabokommuner og primært til Odense Kommune. Ni vandværker i Assens Kommune forsyner ejendomme i nabokommuner, jf. nedenstående Tabel 7-2. Tabel 7-2: Eksport af vand til nabokommuner Eksport fra vandværk Eksport til Kommune Stærmose Odense 45 Skalbølle Odense Holmehaveværket, Odense Vandselskab Odense * Tommerup St. By Odense 6-7 Etterup-Grønnemose Middelfart 9 Rørup og Omegns Middelfart ukendt Kerte og Omegns Middelfart 4-5 Ca. antal forsynede ejendomme i nabo kommune Jordløse Faaborg-Midtfyn 6 Højrup Faaborg-Midtfyn 1 * Holmehaveværket eksporterede i ,5 mio. m³ vand fra Assens til Odense Kommune Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 45 af 69

52 Den største eksport af drikkevand sker fra Holmehaveværket, der ejes og drives af Odense Vandselskab. I 2008 var den aktuelle eksport af drikkevand til Odense på m³. Holmehaveværket har en indvindingstilladelse på i alt 5,5 mio. m³. Import af vand over kommunegrænsen I Assens Kommune sker der en mindre import af vand over kommunegrænsen. Der er i alt ca. 20 ejendomme i Assens Kommune som forsynes fast fra vandværker i nabokommuner, jf. Tabel 7-3. Forsyningen foregår fra Gelsted Tårup og Gelsted vandværker i Middelfart Kommune og Faldsled og Sdr. Broby vandværker i Faaborg-Midtfyn Kommune. Områder, der forsynes fra nabokommuner, fremgår af Figur 3-2, der viser vandværkernes forsyningsområder i Assens Kommune. Tabel 7-3: Import af vand fra nabokommune Import fra vandværk Import fra Kommune Gelsted Tårup Middelfart ca. 2-3 Gelsted Middelfart ca. 5 Faldsled Faaborg-Midtfyn ukendt antal Sdr. Broby Faaborg-Midtfyn ca. 7 Antal forsynede ejendomme i Assens Kommune 7.2 Vandindvindingens udvikling Den totale vandindvinding på almene vandværker i Assens Kommune er vist på Figur 7-2. Den totale indvinding for de almene anlæg er fra 1999 til 2008 steget med ca. 1 %. I samme periode er antallet af indbyggere i Assens Kommune steget med 3 %. Det årlige vandforbrug pr. person er i perioden fra faldet med 2 % (under forudsætning af, at vandforbruget til erhverv er uændret). Til sammenligning er vandforbruget pr. person på landsplan faldet med ca. 12 % /14/. I perioden fra 1996 til 2008 har vandvindingen i Assens Kommune været tilnærmelsesvis konstant på ca m³ årligt. De angivne indvindingsmængder i perioden 2004 til 2008 er beregnet udfra vandværkernes indberetning af data til kommunen. De øvrige indvindingsdata ( ) er fra de årlige vandstatistikker fra DANVA. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 46 af 69

53 [1.000 m³/år] [antal indb.] Indvinding på almene vandværker Antal indbyggere Figur 7-2: Udvikling i indvinding på almene vandværker, Vandbehovsprognose Voldtofte Vandværk afvikles og forbrugerne tilsluttes Flemløse Vandværk. I prognosen vil evt. ny tilslutninger i Voldtofte forsyningsområde indgå i Flemløse Vandværks forsyningsområde. Med henblik på at kunne vurdere forsyningskravene til de almene vandforsyninger, er der udarbejdet en prognose for vandforbruget frem til Prognosen er udarbejdet for hvert enkelt af de eksisterende forsyningsområder med udgangspunkt i vandforbruget for Prognoseskemaer for de enkelte forsyningsområder er vedlagt som Bilag 4. Prognosen er udarbejdet på baggrund af 3 delprognoser: 1. Prognose for eksisterende forbrugere 2. Prognose for udvikling i forbrugskategorier 3. Prognose for enhedsforbruget i hver af forbrugskategorierne Større enkeltanlæg forventes bevaret som selvstændige anlæg i planperioden. Vandforbrug til større enkeltanlæg angives ikke i prognosen Prognose for eksisterende forbrugere Det har ikke været muligt at foretage en opdeling på forbrugskategorier af de eksisterende forbrugere under alle de almene vandværker. Der er derfor udarbejdet en samlet prognose omfattende eksisterende forbrugere i tilknytning til de enkelte forsyningsområder. Der er forudsat et uændret vandforbrug i perioden i forhold til det eksisterende. Prognosen for det eksisterende forbrug tager udgangspunkt i vandværkernes afregnede vandmængder i For fire vandværker er hverken den afregnede eller udpumpede vandmængde kendt - i stedet anvendes indvindingen. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 47 af 69

54 7.3.2 Prognose for udvikling i forbrugskategorier Der er udarbejdet en prognose for udviklingen (tilvækst eller nedgang) i antallet eller arealet indenfor følgende forbrugskategorier: Boliger Erhverv Husholdning, landhuse Landbrug Boliger Prognosen for tilvæksten i antallet af boliger er lavet på baggrund af kommuneplanen for Assens Kommune /10/. I vandbehovsprognosen er nye boliger fordelt på forsyningsområderne som angivet i Tabel 7-4. Erhverv Prognosen for tilvæksten i antallet af erhvervsområder er ligeledes lavet på baggrund af kommuneplanen for Assens Kommune /10/. Der er ifølge kommunens prognose i alt ca. 147 ha disponible arealer til nye erhvervsformål i Assens Kommune, jf. Tabel 7-4. De ledige erhvervsarealer fordeler sig med 56 ha i Etterup-Grønnemose forsyningsområde, 48 ha i Vissenbjerg-Bred forsyningsområde, 14 ha i Aarup forsyningsområde, 12 ha i Assens Forsyning forsyningsområde, 6 ha i Magtenbølle-Kelstrup forsyningsområde, 5 ha i Glamsbjerg forsyningsområde, 3 ha i Hårby forsyningsområde og 1 ha i hhv. Tommerup By, Tommerup Stationsby og Brylle forsyningsområde. Prognosen for det fremtidige forbrug til erhvervsformål forudsætter et erhvervsforbrug på ca. 7 m³/døgn pr. ha /13/. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 48 af 69

55 Tabel 7-4: Prognose for antal boliger samt ledige erhvervsarealer Vandforsyningsområde Nye boliger (antal) Nyt erhverv (ha) Andebølle Vandværk 12 0 Blangstrup og Omegn Vandværk 0 0 Bregnemose Vandværk 0 0 Brydegård og Omegn Vandværk 0 0 Brylle Vandværk 60 1 Dærup og Omegn Vandværk 0 0 Ebberup Vandværk 0 0 Etterup-Grønnemose Vandværk Flemløse Vandværk inkl. Voldtofte 24 0 Frøbjerg-Skovstrup Vandværk 0 0 Glamsbjerg Vandværk Helnæs Vandværk 0 0 Højrup Vandværk 0 0 Hårby Vandværk Jordløse Vandværk 50 0 Kerte og Omegn Vandværk 12 0 Køng Gummerup Vandværk 30 0 Kådekilde-Orte Vandværk 0 0 Magtenbølle-Kelstrup Vandværk 24 6 Melby-Kærum Vandværk 0 0 Nårup Vandværk 0 0 Rørup og Omegns Vandværk 0 0 Skalbjerg Vandværk 12 0 Skallebølle Vandværk 12 0 Skydebjerg Vandværk 0 0 Stærmose Vandværk 0 0 Søby og Omegn Vandværk 0 0 Søllested-Vedtofte Vandværk 0 0 Sønderby Vandværk 0 0 Tommerup Bys Vandværk A.m.b.a Tommerup Stationsby Vandværk Verninge Vandværk 30 0 Vissenbjerg-Bred Vandværk Voldbro Vandværk 0 0 Ørsted Vandværk 18 0 Aarup Vandværk Assens Forsyning A/S Holmehaveværket 6 0 Sum Landbrug Prognosen for tilvæksten af landbrug tilsluttet almen vandforsyning er lavet på baggrund af kommunens oplysninger. I tre forsyningsområder forventes tilslutning af landbrug jf. Tabel 7-5. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 49 af 69

56 Tabel 7-5: Antal landbrug pr. forsyningsområde Forsyningsområde Landbrug Brydegård og Omegn 2 Kerte og Omegn 1 Verninge 1 Husholdning, landhuse Prognosen for tilvæksten i antallet af tilsluttede boliger er endvidere lavet på baggrund af Assens Kommunes oplysninger om enkeltindvindere. Der er i prognosen forudsat en tilgang til almen vandforsyning i kategorien husholdning, landhuse, svarende til det eksisterende antal mindre enkeltindvindere, som ligger inden for forsyningsområderne. Fordelingen af enkeltanlæg på vandforsyningsområder fremgår af Tabel 7-6. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 50 af 69

57 Tabel 7-6: Antal mindre enkeltanlæg pr. forsyningsområde Forsyningsområde Antal mindre enkeltanlæg Andebølle Vandværk 15 Blangstrup og Omegn Vandværk 12 Bregnemose Vandværk 15 Brydegård og Omegn Vandværk 15 Brylle Vandværk 37 Bemærkning Dærup og Omegn Vandværk 6 Ebberup Vandværk 30 En enkeltindvinder i Sønderby Bjerge Distributionsvandværks forsyningsområde Etterup-Grønnemose Vandværk 3 Flemløse Vandværk inkl. Voldtofte 2 To enkeltindvindere i Voldtofte vandværks forsyningsområde Frøbjerg-Skovstrup Vandværk 6 Glamsbjerg Vandværk 17 Helnæs Vandværk 8 Højrup Vandværk 1 Hårby Vandværk 91 Jordløse Vandværk 23 Kerte og Omegn Vandværk 7 Køng Gummerup Vandværk 4 Kådekilde-Orte Vandværk 16 Magtenbølle-Kelstrup Vandværk 15 Melby-Kærum Vandværk 2 Nårup Vandværk 1 Rørup og Omegns Vandværk 9 Skalbjerg Vandværk 16 Skallebølle Vandværk 8 Skydebjerg Vandværk 0 Stærmose Vandværk 3 Søby og Omegn Vandværk 11 Søllested-Vedtofte Vandværk 6 Sønderby Vandværk 0 Tommerup Bys Vandværk 4 Tommerup Stationsby Vandværk 5 Verninge Vandværk 6 Vissenbjerg-Bred Vandværk 36 Voldbro Vandværk 2 Ørsted Vandværk 1 Aarup Vandværk 10 Assens Forsyning A/S 28 Holmehaveværket 4 Udenfor forsyningsområde 11 Område ved Krengstrup Gods samt yderområder i kommunen jf. Figur Prognose for enhedsforbrug Enhedsforbrugene er baseret på faktiske enhedsforbrug og er vurderet ud fra enhedsforbrugene i de enkelte forsyningsområder. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 51 af 69

58 Enhedsforbrugene, som er forudsat uændret i perioden , fremgår af Tabel 7-7. Tabel 7-7: Prognose for enhedsforbrug. Forbrugskategori Parcelhuse m³/år/bolig 100 Husholdning, landhuse m³/år/bolig 150 Landbrug m³/år./ejd Erhverv (udlagte ha) m³/år/ha Forsyningsgrad Forsyningsgraden er et udtryk for forholdet mellem det faktiske antal tilsluttede enheder og det totale antal enheder i forsyningsområder inden for de respektive forbrugskategorier. Da det ikke har været muligt at opgøre det faktiske antal tilsluttede forbrugere fordelt på de forskellige forbrugskategorier inden for samtlige forsyningsområder, er de nuværende forsyningsgrader ikke angivet. Det antages, at udviklingen vil medføre, at en større del af de ejendomme i det åbne land inden for forsyningsområderne, der i dag har egen vandforsyning, vil blive tilsluttet almene vandforsyningsanlæg i løbet af planperioden. I vandbehovsprognosen er forsyningsgraden inden for forsyningsområderne i 2021 generelt sat til 100 %, selvom nogle ejendomme formentlig stadig vil have deres egen vandforsyning. En forsyningsgrad på 100 % i 2021 er et udtryk for, at samtlige forbrugere i forsyningsområderne inden for den pågældende kategori skal have mulighed for tilslutning til et alment vandværk. Fremskrivningen er endvidere foretaget under forudsætning af: At alt nybyggeri til bolig og erhvervsformål tilsluttes almen vandforsyning At eksisterende større enkeltanlæg til erhverv m.v. bevares som enkeltanlæg, og at forbruget fra disse anlæg ikke medtages i prognosen Prognose for drikkevandsvandbehov På baggrund af forudsætningerne beskrevet i de foregående afsnit, er der udarbejdet prognoser for de enkelte forsyningsområder og for hele kommunen. Prognoserne er udført for år 2014 og Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 52 af 69

59 Tabel 7-8: Prognose for drikkevandsforbrug Forsyningsområde Ændring [m³] [m³] [m³] % Andebølle Vandværk ,5 Blangstrup og Omegn Vandværk ,7 Bregnemose Vandværk ,8 Brydegård og Omegn Vandværk ,6 Brylle Vandværk ,9 Dærup og Omegn Vandværk ,8 Ebberup Vandværk ,2 Etterup-Grønnemose Vandværk ,5 Flemløse Vandværk inkl. Voldtofte ,3 Frøbjerg-Skovstrup Vandværk ,0 Glamsbjerg Vandværk ,0 Helnæs Vandværk ,5 Højrup Vandværk ,9 Hårby Vandværk ,7 Jordløse Vandværk ,7 Kerte og Omegn Vandværk ,0 Køng Gummerup Vandværk ,0 Kådekilde-Orte Vandværk ,7 Magtenbølle-Kelstrup Vandværk ,9 Melby-Kærum Vandværk ,8 Nårup Vandværk ,5 Rørup og Omegns Vandværk ,9 Skalbjerg Vandværk ,8 Skallebølle Vandværk ,5 Skydebjerg Vandværk ,0 Stærmose Vandværk ,6 Søby og Omegn Vandværk ,1 Søllested-Vedtofte Vandværk ,9 Sønderby Vandværk ,0 Tommerup Bys Vandværk ,3 Tommerup Stationsby Vandværk ,9 Verninge Vandværk ,0 Vissenbjerg-Bred Vandværk ,6 Voldbro Vandværk ,8 Ørsted Vandværk ,2 Aarup Vandværk ,9 Assens Forsyning A/S ,9 Holmehaveværket ,3 Ingen ændring i forbruget Stigning i forbruget på 0-10 % Stigning i forbruget på > 10 % Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 53 af 69

60 Fremskrivningen af vandbehovet i de enkelte forsyningsområder og for mindre enkeltanlæg (private brønde og boringer) fremgår af Tabel 7-8. Prognoserne for de enkelte forsyningsområder findes i Bilag 4. Almene vandværkers forsyningsområder Det fremgår af Tabel 7-8, at vandforbruget i 36 af forsyningsområderne forventes at stige i prognoseperioden. I 11 forsyningsområder forventes vandforbruget at stige med mere end 10 %. Den største procentvise stigning forventes i Etterup-Grønnemose Vandværks forsyningsområde, hvor vandforbruget forventes at stige ca. 74 %. Af andre vandværker der må forvente et stigning i vandforbrug på mere end 10 % i forsyningsområdet er Vissenbjerg-Bred (39 %), Aarup (34 %), Brydegård (23 %), Magtenbølle-Kelstrup (18 %), Jordløse (16), Glamsbjerg (14 %), Tommerup Stationsby (14 %), Tommerup By (13 %), Assens Forsyning (12 %) og Holmehaveværket (10 %). Årsagen til de forventede øgede forbrug ses i Tabel 7-9. Tabel 7-9: Årsag til forøget drikkevandsforbrug Forsyningsområde Brydegård og Omegn Etterup-Grønnemose Glamsbjerg Jordløse Magtenbølle-Kelstrup Tommerup Bys. Tommerup Stationsby Vissenbjerg-Bred Aarup Assens Forsyning A/S Holmehaveværket Årsag til forbrugsstigning Landbrug og enkeltindvindere Primær industri Primær parcelhuse, men også enkeltindvindere og industri Parcelhuse og enkeltindvindere Primær industri, men også parcelhuse og enkeltindvindere Primær parcelhuse Primær parcelhuse Primær industri og parcelhuse, men også enkeltindvindere Primær industri og parcelhuse, men også enkeltindvindere Primær parcelhuse, men også enkeltindvindere og industri Parcelhuse og enkeltindvindere I Køng Gummerup, Ørsted, Verninge, Skalbjerg, Hårby, Brylle forsyningsområder forventes stigninger i forbruget at ligge mellem 8 % og 10 %. Stigningerne i disse forsyningsområder skyldes dels forventninger om tilslutning af alle mindre enkeltanlæg dels forventninger om tilslutning nye boliger, jf. Tabel 7-4 og Tabel 7-6. Det er imidlertid usikkert om de forventede forbrugsstigninger vil blive en realitet, og om det vil ske inden for planperioden. I de øvrige forsyningsområder forventes vandforbruget at være svagt faldende eller uændret. Enkeltindvindingsanlæg Forbruget i tilknytning til de mindre enkeltanlæg falder gennem prognoseperioden, idet hovedparten af anlæggene forventes tilsluttet de almene vandværker. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 54 af 69

61 Ca. 11 mindre enkeltanlæg er beliggende udenfor de almene forsyningsområder. Disse anlæg er i prognosen forudsat bibeholdt som enkeltanlæg, men det skal i vandforsyningsplanen afklares, om disse anlæg fremover skal have mulighed for tilslutning til et alment vandværk, og i så fald hvilket vandværk der skal varetage forsyningen. Totale drikkevandsvandforbrug Det totale vandforbrugs forventede udvikling fremgår af Figur 7-3. Det totale vandforbrug forventes at stige med knap 14 % frem til Der er således forventning om forbrugsstigninger i fremtiden [1000 m³/år] Figur 7-3: Vandforbrugets forventede udvikling frem til Forsyningskrav Indvindingsreserve 2021 I Tabel 7-10 er angivet det forventede vandbehov i år 2021 beregnet på baggrund af vandbehovsprognosen i afsnit 7.3. Det årlige vandbehov er fastsat 5 % over det prognosticerede vandforbrug. Hermed er der taget højde for vandværkernes eget forbrug til filterskylning samt tab i ledningsnettet. For Voldbro, Stærmose, Sønderby og Brylle vandværk kendes den afregnede mængde ikke, derfor er indvindingen anvendt i forbindelse med beregningerne, hvor tab og eget forbrug indgår. Der er således ikke tillagt 5 % til disse vandværkers vandbehov. Indvindingsreserven udtrykker forskellen mellem indvindingstilladelsen og det aktuelle vandbehov sat i forhold til det aktuelle vandbehov. En indvindingsreserve på ca % vurderes at være passende. Som det fremgår af Tabel 7-10 er det ikke alle almene vandværker, der har tilstrækkelig indvindingsret i forhold til det forventede fremtidige vandbehov i Ved Etterup- Grønnemose, Flemløse inkl. Voldtofte, Hårby, Søby og Omegn, Vissenbjerg-Bred og Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 55 af 69

62 Voldbro vandværker forventes det fremtidige vandbehov at overstige den aktuelle indvindingstilladelse, hvilket giver en negativ indvindingsreserve. Der er derfor behov for en udvidet indvindingstilladelse. Tabel 7-10: Indvindingstilladelser og indvindingsbehov 2021 Vandværk Aktuel indvindingstill. [m³/år] Vandbehov 2021 [m³/år] Indvindingsreserve [%] Andebølle Vandværk Blangstrup og Omegn Vandværk Bregnemose Vandværk Brydegård og Omegn Vandværk Brylle Vandværk Dærup og Omegn Vandværk Ebberup Vandværk Etterup-Grønnemose Vandværk Flemløse Vandværk inkl. Voldtofte Frøbjerg-Skovstrup Vandværk Glamsbjerg Vandværk Helnæs Vandværk Højrup Vandværk Hårby Vandværk Jordløse Vandværk Kerte og Omegn Vandværk Køng Gummerup Vandværk Kådekilde-Orte Vandværk Magtenbølle-Kelstrup Vandværk Melby-Kærum Vandværk Nårup Vandværk Rørup og Omegns Vandværk Skalbjerg Vandværk Skallebølle Vandværk Skydebjerg Vandværk Stærmose Vandværk Søby og Omegn Vandværk Søllested-Vedtofte Vandværk Sønderby Vandværk Tommerup Bys Vandværk Tommerup Stationsby Vandværk Verninge Vandværk Vissenbjerg-Bred Vandværk Voldbro Vandværk Ørsted Vandværk Aarup Vandværk Assens Forsyning A/S Holmehaveværket Indvindingsreserve under 20 % Indvindingsreserve mellem 20 og 30 % Indvindingsreserve over 30 % Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 56 af 69

63 Herudover er der flere vandværker, der har en indvindingsreserve i 2021, som er mindre mellem 0 % og 20 %. Disse vandværker har ligeledes behov for en justering af deres indvindingstilladelse. Ved Flemløse Vandværk er såvel den fremtidige indvindingsreserve som den aktuelle negativ (jf. Tabel 5-1), hvorfor vandværket bør få forhøjet deres indvindingstilladelse. Ved flere af de ovennævnte vandværker, som har en fremtidig indvindingsreserve, der er mindre 20 %, er den aktuelle indvindingsreserve ligeledes i underkanten, hvorfor det kan overvejes at revurdere disse indvindingstilladelser. Holmehaveværket har en meget høj indvindingsreserve. Denne er ikke en reel indvindingsreserve, da vandværket eksporterer store vandmængder til Odens Kommune. Ved Brylle, Dærup og omegn, Kådekilde-Orte, Magtenbølle-Kelstrup, Rørup og omegns, Skalbjerg, Skydebjerg, Stærmose, Tommerup Stationsby, Tommerup By, Ørsted og Aarup Vandværker er indvindingsreserven er såvel den fremtidige indvindingsreserve og den aktuelle indvindingsreserve (jf. Tabel 5-1), hvorfor vandværket bør få reduceret deres indvindingstilladelse. Bemærk, at der er antaget et forbrug til tab, filterskyl mv. på 5 %. Nogle vandværker har et markant højere tab/eget forbrug pga. vandtab, se Tabel 5-8. Reduceres dette tab ikke vil vandbehovet reelt være større i 2021 end angivet i Tabel Den fastlagte tabsprocent er også årsag til at vandbehovet i 2021 kan være mindre end indvindingen i 2009 trods antagelsen om uforandret forbrug for de eksisterende forbrugere. Dette skyldes at udpumpningen og ikke indvindingen ligger til grund for beregninger for vandbehovet i Forsyningskrav 2021 I Tabel 7-12 er der angivet nøgletal for en række af de forsyningskrav, som det fremtidige vandforbrug jf. prognosen for 2021 stiller til vandforsyningernes kapacitet for hvert af de nuværende forsyningsområder. Til sammenligning er anført de almene vandforsyningers nuværende forsyningsevne, som er beregnet for hver enkelt vandforsyning. Forsyningskravene er beregnet på basis af vandbehovsprognosen, som er omtalt i afsnit 7.3. Kravene til de enkelte vandværker (fremgår af Tabel 7-12) er beregnet ved hjælp af årsforbruget samt de i Tabel 7-11 forudsatte timefaktorer (ft) og døgnfaktorer (fd). Døgnfaktoren fd er forholdet mellem maksimaldøgnforbruget og middeldøgnforbruget og timefaktoren ft er forholdet mellem maksimaltimeforbruget og middeltimeforbruget i et døgn med maksimaldøgnforbrug. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 57 af 69

64 Tabel 7-11: Anvendte time- (ft) og døgnfaktorer (fd). Vandværker fd ft Vandværker fd ft Andebølle 1,3 1,4 Nårup 1,9 1,7 Blangstrup og Omegn 1,5 1,8 Rørup og Omegns 1,5 1,7 Bregnemose 1,4 1,7 Skalbjerg 1,5 1,9 Brydegård og Omegn 1,7 1,9 Skallebølle 1,3 1,6 Brylle 1,5 1,7 Skydebjerg 2,0 2,0 Dærup og Omegn 1,5 1,9 Stærmose 1,5 1,9 Ebberup 1,4 1,6 Søby og Omegn 1,5 1,8 Etterup-Grønnemose 1,5 1,7 Søllested-Vedtofte 1,3 1,5 Flemløse 1,3 1,8 Sønderby 1,5 1,8 Frøbjerg-Skovstrup 1,5 1,7 Tommerup Bys 1,5 1,7 Glamsbjerg 1,3 1,7 Tommerup Stationsby 1,3 1,6 Helnæs 1,8 1,8 Verninge 1,3 1,9 Højrup 1,6 1,8 Vissenbjerg-Bred 1,3 1,6 Hårby 1,7 1,8 Voldbro 1,3 1,9 Jordløse 1,5 1,8 Voldtofte 1,3 1,7 Kerte og Omegn 1,5 1,7 Ørsted 1,3 1,7 Køng Gummerup 1,3 1,6 Aarup 1,3 1,6 Kådekilde-Orte 1,5 1,7 Assens Forsyning A/S 1,4 1,6 Magtenbølle-Kelstrup 1,3 1,7 Holmehaveværket 1,3 1,5 Melby-Kærum 1,5 1,7 Time- og døgnfaktorerne er skønnet på baggrund af oplysninger fra de enkelte vandforsyninger bl.a. forsyningsområdets sammensætning. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 58 af 69

65 Vandværk Indvindingskapacitet [m3/t] Krav 2021 Tabel 7-12: Forsyningskrav 2021 og forsyningsevne Evne 2007 Behandlingskapacitet [m³/t] Krav 2021 Evne 2007 Beholderkapacitet [m³] Krav 2021 Evne 2007 Udpumpningskapacitet [m³/t] Maks. leverings-kapacitet [m³/t] Maksimal døgnproduktion [m³/d] Andebølle Blangstrup og Omegn ( ) Bregnemose ( ) Brydegård og Omegn Brylle i.o Dærup og Omegn Ebberup ( ) Etterup-Grønnemose Flemløse Frøbjerg-Skovstrup i.o Glamsbjerg Helnæs Højrup Hårby ( ) Jordløse Kerte og Omegn ( ) Køng Gummerup 7 i.o ( ) Kådekilde-Orte Magtenbølle-Kelstrup Melby-Kærum ( ) Nårup Rørup og Omegns Skalbjerg Skallebølle Skydebjerg Stærmose ( ) Søby og Omegn ( ) Søllested-Vedtofte Sønderby ( ) Tommerup Bys Tommerup Stationsby Verninge Vissenbjerg-Bred Voldbro Ørsted Aarup Assens Forsyning Holmehaveværket : Der er ingen kapacitetsproblemer ( ): Der er for lille beholderkapacitet - : Der er kapacitetsproblemer Krav 2021 Evne 2007 Krav 2021 Evne 2007 Krav 2021 Evne 2007 Vurdering Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 59 af 69

66 Ved at sammenholde de fremtidige forsyningskrav med den nuværende forsyningsevne for de almene vandforsyninger opnås et indtryk af, om der er anlæg eller anlægsafsnit, der bør udbygges for at sikre en god og sikker vandforsyning i planperioden. Som det fremgår af Tabel 7-12 har hovedparten af vandværkerne tilstrækkelig kapacitet i forhold til de nuværende og de fremtidige forsyningskrav. Ved Etterup-Grønnemose vandværk er kapaciteten ikke tilstrækkelig i forhold til de fremtidige kapacitetskrav, jf. Tabel Ved vandforsyningen kan der være problemer med at levere vandet, eller forbrugerne oplever et lavere vandtryk end normalt i perioder med højt forbrug. Det skal dog bemærkes, at kravet til det fremtidige forsyningskrav er yderst afhængig af, hvorvidt de planlagte erhvervsarealer bliver etableret og at disse erhvervsområder vil forbruge den vandmængde, som er fastsat i prognose. Med baggrund i disse usikkerheder er det ikke sikkert, at vandværket vil få problemer med at levere tilstrækkelig vand med den nuværende anlægskapacitet. Blangstrup og omegn, Bregnemose, Ebberup, Hårby, Kerte og omegn, Køng Gummerup, Melby-Kærum, Stærmose, Søby og omegn og Sønderby har ifølge beregningerne en beholderkapacitet, der er begrænsende for hvor meget vand, der kan leveres. Det beregnede krav til beholdervolumen er et udtryk for det nødvendige volumen, for at vandværkets enkelte elementer er optimalt afstemt. Der vurderes ikke at være behov for udvidelse af disse ti vandværkers beholdervolumener, da det mindre beholdervolumen i praksis opvejes af vandværkernes store indvindings- og behandlingskapaciteter. Holmehaveværket eksporterede i ,5 % af den indvundne vandmængde ud af kommunen, derfor giver beregningerne ikke et reelt billede af vandværkets fremtidige forsyningskrav, da beregningerne er baseret på den udpumpede vandmængde til forbrugere i Assens Kommune. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 60 af 69

67 8 Problemstillinger og opsummeringer Der er i de foregående afsnit registreret en række problemstillinger i relation til vandforsyningen i kommunen. Nogle problemstillinger er generelle og gældende for flere vandforsyninger, mens andre problemstillinger kan relateres til enkelte eller få vandforsyninger i kommunen. Vandforsyningsplanen skal angive de planlægningsmæssige rammer for løsning af problemstillinger i relation til vandforsyningen i Assens Kommune. Da en række af problemstillingerne er komplekse og ikke umiddelbart enkle at løse, er det nødvendigt, at vandforsyningsplanen udarbejdes med fleksible rammer med mulighed for forskellige udviklingsscenarier. Efterfølgende er resumeret de væsentligste problemområder i relation til vandforsyningen i Assens Kommune. 8.1 Enkeltindvindere Vandkvalitet Den seneste opgørelse fra kommunen viser, at der er ca. 500 private brønde og boringer i Assens Kommune. Kommunen arbejder på at få overblik over kvaliteten af vandet fra disse anlæg. Det nuværende grundlag er ikke tilstrækkeligt til at konkludere på omfanget af vandkvalitetsproblemer i forbindelse med de private brønde og boringer. Da der ved flere af de almene vandværker er problemer med for højt arsen i det oppumpede grundvand, kan det ikke udelukkes at dette også kan være et problem ved de private brønde og boringer. På landsplan er det kun få af de private brønde og boringer der får analyseret deres vand for indhold af pesticider. En undersøgelse udført af GEUS i 2002 viser, at det kan forventes, at ca. 30 % af disse private brønde og boringer ikke overholder grænseværdierne for pesticider (undersøgelse af 600 brønde og boringer i 4 amter). Med baggrund i ovenstående er der behov for, at vandforsyningsplanen skaber rammerne for, at de private brønde og boringer kan blive tilsluttet de almene vandværker Tilslutningsmuligheder Tilslutning af forbrugere, som aktuelt har egen brønd eller boring, kræver etablering af nye forsyningsledninger i det åbne land. Flere vandværker har et vidt forgrenet ledningsnet, mens der i nogle af forsyningsområderne mangler forsyningsledninger, for at alle forbrugere kan tilbydes tilslutning til alment vandværk. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 61 af 69

68 En 100 % tilslutning af mindre enkeltanlæg kræver således udbygning af ledningsnet i det åbne land. 8.2 Ændring af forsyningsgrænser De nuværende forsyningsgrænser dækker stortset hele Assens Kommune med undtagelse af et mindre areal midt i kommuen, som er et område omkring Krengerup Gods. I dette område er der 8 enkeltanlæg. Med henblik på at sikre vandforsyningen i dette områder, er der behov for at få fastlagt om der skal ændres status i områderne, således at der i fremtiden bliver mulighed for almen vandforsyning i området. 8.3 Almene vandværker I det følgende er der en opsummering af alle de almene vandværker i forhold til nedenstående problemstillinger: sårbarhed potentielle forureningskilder drikkevandskvalitet anlægskapacitet anlægskvalitet forsyningssikkerhed Grundvandets sårbarhed og potentielle forureningskilder På baggrund af sårbarhedsvurderingen ved vandværkerne i Assens Kommune kan det konkluderes, at indvindingerne i den centrale og nordlige del generelt er forholdsvis godt beskyttede overfor forureningspåvirkning fra jordoverfladen. Der er ni vandværker, hvor oplandene kan karakteriseres som meget sårbare eller sårbare på grund af en ringe geologisk beskyttelse. Det drejer sig om følgende vandværker: Andebølle Blangstrup og Omegn Brylle Dærup og Omegn Assens Forsyning A/S: Kildebakken Assens Forsyning A/S: Lundager-Aborg Assens Forsyning A/S: Mariendal Melby-Kærum Sønderby Ved syv vandværker (Brydegård og Omegn, Ettrup-Gønnemose, Helnæs, Skalbjerg, Skydebjerg, Tommerup St. By og Verninge) indvindes der fra forskellige magasiner ved indvindingens boringer, hvorfor der er forskel på den vurderede sårbarhed inden for samme kildeplads. Ved de seks vandværker kan magasinet ved en eller to boringer betegnes som sårbart. Ved de øvrige indvindinger i kommunen kan magasinerne betegnes Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 62 af 69

69 som mere velbeskyttede over for forureningspåvirkning, og karakteriseres som værende begrænset sårbare, velbeskyttede eller særdeles velbeskyttede. I flere oplande er der risiko for, at punktkildeforureninger kan trænge ned til magasin eller boringer. I oplandene til 14 vandværker er der tre eller flere V1 eller V2 kortlagte grunde. I oplande med tykt lerdæklag og en reduceret grundvandstype, er der kun lille sandsynlighed for, at magasinet forurenes - med mindre der er sprækker eller revner omkring boringerne. Ved de fem af vandværkerne (Kildebakken (Assens Forsyning A/S), Etterup- Grønnemose, Andebølle, Skalbjerg og Tommerup St. by), der ligger inden for et opland med mange kortlagte grunde, er magasinerne karakteriserede ved at være meget sårbare eller sårbare, hvorfor der her reelt er en risiko for forurening af magasinet med miljøfremmede stoffer. Ved disse vandværker er der ikke på nuværende tidspunkt fundet indhold af miljøfremmede stoffer i drikkevandet. Ved Etterup-Grønnemose vandværk er der forudsat en signifikant stigning i den fremtidige vandindvinding. Såfremt denne bliver en realitet bør vandværket have fokus på beskyttelse af kildepladsen samt indvindingsstrategi Vandkvalitet Behandlingskrævende stoffer Ved 9 vandværker er der i flere analyser set overskridelser af en eller flere af de behandlingskrævende stoffer jf. Figur 8-1. Der er ved disse vandværker behov for justering af vandbehandlingsanlæggene. Det drejer sig om følgende vandværker: Assens Forsyning A/S: Mariendal Voldbro Melby-Kærum Skydebjerg Holmehaveværket Kådekilde-Orte Jordløse Køng-Gummerup Helnæs Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 63 af 69

70 Figur 8-1: Vandværker med overskridelse af jern, ammonium, mangan eller nitrit Bakteriologi Af Figur 8-2 ses at der ved 14 af vandværkerne er forekommet gentagne overskridelser af kimtal og/eller coliforme bakterier i løbet af de seneste 3 år. Dertil kommer, at der ved 9 vandværker har været enkeltstående tilfælde af overskridelser i de seneste tre år. Specielt for de vandværker, hvor der har været gentagne overskridelser bør det undersøges nærmere, hvad grunden til de høje indhold er og herefter iværksættes tiltag. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 64 af 69

71 Figur 8-2: Bakteriefund i rentvand Naturligt forekommende stoffer På Figur 8-3 ses, at seks vandværker (Kerte og Omegn, Aarup, Nårup, Stærmose, Rørup og Skydebjerg) ses indhold af arsen i drikkevandet over eller lige omkring grænseværdien på 5 µg/l. Idet arsen er meget sundhedsskadeligt bør der i fremtiden være fokus på arsenindholdet i drikkevandet ved afgang vandværk, og eventuelt træffes foranstaltninger til nedbringelse af indholdet. Ved Kerte samt Aarup vandværker er der for nylig etableret foranstaltninger til nedbringelse af arsen, hvorfor indholdet i rentvandet herved vil mindskes fremover. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 65 af 69

72 Figur 8-3: Arsen i rentvand Nedsivende stoffer fra overfladen inkl. miljøfremmede stoffer For vandværkerne Melby-Kærum, Sønderby og Brydegård ses indhold af nitrat i drikkevandet over den vejledende grænseværdi på 25 mg/l men indholdet er under den gældende grænseværdi på 50 mg/l. Ved Mariendal og Dærup vandværker ses nitaratindhold i drikkevandet i intervallet 5-25 mg/l. Ved Sønderby Vandværk ses indhold af kalium i drikkevandet lige under grænseværdien på 10 mg/l. Ved ni vandværker er der målt indhold af BAM (pesticidnedbrydningsprodukt) i drikkevandet. Dog er alle fund væsentligt under den gældende grænseværdi for enkeltpesticider på 0,1 µg/l. Der er ligeledes fundet spor af desethylatrazin og desisopropyatrazin ved et enkelt vandværk samt spor af MTBE og Toluen ved to andre vandværker Kapacitetsforhold Anlægskapacitet Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 66 af 69

73 Ved Ørsted Vandværk er indvindings- og beholderkapaciteten begrænsende for vandværkets levering af vand og ved Etterup-Grønnemose Vandværk er behandlingskapaciteten og beholderkapaciteten begrænsende for vandværkets levering af vand i Blangstrup og omegn, Bregnemose, Ebberup, Hårby, Kerte og omegn, Køng Gummerup, Melby-Kærum, Stærmose, Søby og omegn og Sønderby har ifølge beregningerne en beholderkapacitet, der er begrænsende for hvor meget vand, der kan leveres. Det beregnede krav til beholdervolumen er et udtryk for det nødvendige volumen, for at vandværkets enkelte elementer er optimalt afstemt. Der vurderes ikke at være behov for udvidelse af disse ti vandværkers beholdervolumener, da det mindre beholdervolumen i praksis opvejes af vandværkernes store indvindings- og behandlingskapaciteter. Indvindingstilladelse Der kan blive behov for udvidet indvindingsret inden 2021 ved Etterup-Grønnemose, Flemløse inkl. Voldtofte, Hårby, Søby og Omegn, Vissenbjerg-Bred, Frøbjerg-Skovstrup. Jordløse, Melby-Kærum, Sønderby og Voldbro vandværker forventes det fremtidige vandbehov at overstige den aktuelle indvindingstilladelse, hvilket giver en negativ indvindingsreserve. Der er derfor behov for en udvidet indvindingstilladelse, hvor de fremtidige indvindingsreserver er ca. 10 % eller derunder. Hvorvidt det kan anbefales, at forhøje vandværkernes indvindingstilladelse afhænger dog af bl.a. kildepladsens sårbarhed Anlægskvalitet og hygiejnisk stand Ved Voldbro, Tommerup By og Søby og Omegn vandværker er der behov for forbedring af de hygiejniske forhold, hvilket primært opnås ved en renovering af råvandsstationer. Enkelte anlæg må indenfor en kortere årrække forvente behov for udskiftninger af dele af de tekniske anlæg samt renovering af bygninger Vandtab Flere vandværker i Assens Kommune har et højt vandtab både når tabstallene betragtes i procent og i specifikt tab pr. km. ledning. 5 vandværker har et vandtab større end 20 % jf. Figur 8-4. Nogle af vandværkernes tab er dog iøjnefaldende høje. Dette kan skyldes, at tabene ikke afspejler et reelt tab, men derimod indrapporteringsfejl, målerfejl eller lignende. Ligeledes er der enkelte vandværker der har et negativt vandtab, hvilket også kan skyldes indrapporteringsfejl, målerfejl eller lignende. Der bør være fokus på at reduceret vandtabet i forsyningsområderne. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 67 af 69

74 Figur 8-4: Det procentvise tab i de forskellige forsyningsområder Forsyningssikkerhed En stor del (ca. 65 %) af vandværkerne i kommunen har en god forsyningssikkerhed, jf. Figur 8-5. Det er således ca. 35 % af vandværkerne, der har behov for forbedring af forsyningssikkerheden i forhold til beredskabssituationer, hvor der er forurenet drikkevand eller råvand eller driftsproblemer på vandværket. Vandværkerne vurderes at have god forsyningssikkerhed, når de enten har en fast forbindelsesledning til andet vandværk, eller har 100 % parallelle produktionslinjer fra kildeplads til udpumpningsanlæg samt nødstrømsanlæg. Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 68 af 69

75 Figur 8-5: Forsyningssikkerhed i Assens Kommune. God forsyningssikkerhed 26 af vandværkerne har faste forbindelsesledninger til andet vandværk/vandforsyning og har dermed god forsyningssikkerhed: Blangstrup og Omegn Vandværk Brylle Vandværk Dærup og Omegn Vandværk Etterup-Grønnemose Vandværk Flemløse Vandværk Frøbjerg-Skovstrup Vandværk Glamsbjerg Vandværk Højrup Vandværk Kerte og Omegn Vandværk Kådekilde-Orte Vandværk Melby-Kærum Vandværk Nårup Vandværk Rørup og Omegns Vandværk Forudsætningsdel-ASSENS_VFPL.doc Side 69 af 69