Ole Lund Kirkegaard Af Anders Korsgaard Pedersen

Transkript

1 1/6 Ole Lund Kirkegaard Af Anders Korsgaard Pedersen Niveau klasse Varighed lektioner Faglige mål I dette forløb skal eleverne lære Ole Lund Kirkegaard, en af Danmarks største børnebogsforfattere, at kende. Han har skrevet en perlerække af kendte børnebøger, som elverne højst sandsynligt har et personligt forhold til. I forløbet vil eleverne blive introduceret til forfatterens liv og til tekstuddrag fra tre af hans værker. Således kommer de til at møde Lille Virgil, der drikker sodavand til morgenmad, Topper og hans rugbrødsspisende næsehorn og Ivan Olsen, der får en dag ud over det sædvanlige. Til sidst skal de, som deres mesterstykke, digte videre på en af historierne og fremføre det som drama. Eleverne skal Stifte bekendtskab med forfatteren Ole Lund Kirkegaard og lære hans fantastiske univers at kende Forholde sig til hans ganske særlige person- og miljøskildringer Forholde sig til nonsens-genren med udgangspunkt i Ole Lund Kirkegaards tekster Producere et kort dramastykke, der viser, hvad der skete efter et de tre tekstuddrag sluttede Faglig baggrund Ole Lund Kirkegaard har tryllebundet børnegeneration efter børnegeneration. Det univers Ole Lund Kirkegaard skaber i en lang række af sine romaner er uden sidestykke i dansk børnelitteratur. Vi finder både stederne velkendte og samtidig som noget uden for tid og sted. Mange af miljøerne har et landsbyskær over sig med personer og erhverv, som man kender dem fra før i tiden (en landsbybager, smed, købmand, skolelærer osv.).

2 2/6 Disse drømmeagtige landsbyer er befolkede af sære personer som på en gang virker fremmede og samtidig meget genkendelige. De agerer i en nonsensjargon og i en karikeret verden, hvor fx loven skal overholdes selvom, der ingen fængsler er og hvor skolelærere har et særdeles konservativt pædagogisk grundsyn selvom de på samme tid er inkonsekvente og ufarlige. Disse mange modsætninger, karikaturer, nonsensdialoger og mærkelige miljøer danner bagtæppe for de fleste af Ole Lund Kirkegaards fortællinger. Det hele bliver bundet sammen af en umiskendelig humor, som er et yderligere varemærke hos Ole Lund Kirkegaard. Det fascinerende ved det føromtalte nonsensunivers er, at meget af det måske alligevel giver mening. Der lurer en klar holdning til børnelitteratur, børn generelt, deres forhold til voksne og omvendt og den måde, vi har indrettet os på i verden. Det hele bliver rammesat i et univers der ikke er set mere unikt og dragende siden H. C. Andersen. Parallellen til H. C. Andersen ses også i forhold til Ole Lund Kirkegaards fortællinger, som ligesom mange af Andersens, ses fra børnehøjde, hvor det netop er børnenes verdensforståelse og sprog, der er i fokus. Forløbet starter med en introduktion af personen Ole Lund Kirkegaard, hvor fokus er på personen og forfatterskabet. Det er vigtigt, at eleverne får et kendskab til forfatteren bag teksterne, da de emmer af hans personlighed og livssyn. På den måde bliver teksterne også mere vedkommende, da de har en fornemmelse af mennesket og forfatteren bag dem. Lille Virgil (1967) er Ole Lund Kirkegaards første roman. Den er valgt til dette forløb, da den anses som noget ganske særligt i forfatterskabet. Det er måske den mest unikke og særegne af alle hans børnebøger. Da den udkom i 1967 var den et brud med måden, hvorpå man tidligere havde fortalt for børn. Personerne er skæve og alligevel genkender vi dem. Der er en dragende absurditet i dette værk, som har tryllebundet mange børn gennem tiderne. Otto er et næsehorn (1972) er anderledes end Lille Virgil (1967) ved at have en fremadskridende handling og en mere traditionel opbygning. Alligevel holder Ole Lund Kirkegaard fast i mange af de samme nonsens-elementer og absurde person- og miljøskildringer som i Lille Virgil (1967). I denne fortælling får vi også introduceret et fantastisk element i form af den magiske blyant. Det fantastiske element er noget Ole Lund Kirkegaard benytter sig af til tider. I denne fortælling kaster en magisk blyant beboerne i huset ud i nogle groteske situationer, da et tegnet næsehorn bliver levende.

3 3/6 Gummi-Tarzan (1975) er den mest elskede af alle Ole Lund Kirkegaards børnebøger i hvert fald, hvis man måler på solgte eksemplarer. I denne fortælling følger vi den forfulgte Ivan Olsen. Hjemme er faren efter ham, og kalder ham en vatnisse, fordi han ikke er stærk nok og heller ikke særlig dygtig i skolen. I skolen er lærerne og de store drenge efter ham, men en dag får Ivan Olsen mulighed for at hævne sig på alle sine plageånder. Nogle af de særligt interessante ting ved fortællingen er hævnaspektet og den glemte slutning. Mange synes at have glemt, hvordan denne fortælling egentlig slutter. Ovenstående skal eleverne bl.a. forholde sig til. Ud over selve teksterne er der nogle områder, der knytter sig til fortællingerne og universet. Her skal særligt nævnes hans tegninger, som pryder mange af siderne i alle hans fortællinger. Ole Lund Kirkegaard stod selv for tegningerne og tilføjer dermed en helt ny dimension til universet. I forløbet vil eleverne stifte bekendtskab med en række udvalgte tegninger. Derudover er langt de fleste af hans bøger filmatiseret, hvorved nye billeder bliver tilføjet universet. I dette forløb vil filmklippene blive brugt i efterarbejdet af de forskellige kapitler. Overblik over forløbet Faglige mål Indledning: Ole Lund Kirkegaard Præsentation af de faglige mål for forløbet I dette kapitel introduceres børnebogsforfatteren Ole Lund Kirkegaard gennem en biografisk tekst. Lille Virgil I dette kapitel arbejdes der med Lille Virgil (1967) med fokus på person- og miljø-skildringer, nonsens-genren og handling. Otto er et næsehorn Gummi Tarzan Produkt Evaluering: I dette kapitel arbejdes der med Otto er et næsehorn (1972) med fokus på personskildring og person- og miljø-sammenligninger. I dette kapitel arbejdes der med Gummi Tarzan (1975) med fokus på hævnaspektet i den samt den glemte slutning. De skal med hjælp fra assistenten Producér-selv-i- Ole-Lund-Kirkegaards-univers videre med afsæt i tekstuddragene fra en af de tre romaner. Derefter skal videredigtningen laves til et dramastykke som skal vises for resten af klassen. Oplæg til evaluering

4 4/6 Assistenter ølgende assistenter indgår i forløbet: Producér selv i Ole-Lund-Kirkegaards-univers Evt. forslag til videre læsning Andersen, Jens: Ole Lund Kirkegaard en livshistorie, Gyldendal, 2010 Weinreich, Torben: Ole Lund Kirkegaard et forfatterskab, Gyldendal, 2010

5 Ole Lund Kirkegaard Dansk: Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klassetrin) Kompetenceområde Kompetencemål Faser Færdigheds- og vidensmål Finde tekst Forberedelse Afkodning * Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden Eleven kan navigere ud fra søgespørgsmål på alderssvarende hjemmesider og på biblioteket hjemmesiders struktur Eleven kan strukturere sin baggrundsviden metoder til strukturering af viden Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet hurtigt og sikkert regler for sammensætning af ord Eleven kan anvende ordbøger og opslagsværker til afklaring af ords betydning funktion og opbygning af opslagsværker og ordbøger Eleven kan identificere elementer i teksten, som skaber sammenhæng tekstbånd Eleven kan samtale om teksters budskaber teksters påvirkende funktion Eleven kan vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgespørgsmål enkle kildekritiske metoder på internettet Eleven kan formulere enkle læseformål oplevelseslæsning og faglig læsning ordklasser og regler for bøjning af ord Eleven kan anvende over- og underbegreber til at skabe sammenhængende forståelse af teksten over- og underbegreber Eleven kan håndtere problemer med at forstå teksten læseforståelses-strategier Eleven kan gengive sin forestilling om tekstens situationer og sammenhænge visualiseringsformer Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling * Respons Korrektur Præsentation og evaluering Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer Eleven kan skrive med en læselig og sammenbundet håndskrift og på tastatur effektive skriveteknikker Eleven kan udarbejde ideer på baggrund af andre tekster metoder til at undersøge sprog og struktur i tekster Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende ordforråd og sproglige valgmuligheder Eleven kan give respons på teksters genre og struktur teksters genre og struktur Eleven kan sætte tegn punktum, spørgsmålstegn og udråbstegn Eleven kan udføre en mundtlig fremlæggelse metoder til mundtlig formidling Eleven kan anvende enkel, genretilpasset layout opsætning af tekst i håndskrift og tekstbehandling Eleven kan opdele fremstillingsprocessen i mindre dele enkle fremstillingsprocesser Eleven kan udarbejde multimodale tekster beskrivende og berettende fremstillingsformer Eleven kan give respons på teksters genre og formål teksters æstetiske og faglige formål Eleven kan stave med udgangspunkt i ordenes betydningsdele morfemer, ordklasser, lydfølgeregler og opslagsteknologier Eleven kan vurdere produktets kvalitet, formål, struktur og layout enkle evalueringsmetoder Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers enkle tomme pladser og teksters tid og rum Eleven kan undersøge virkemidler metoder til at afdække virkemidler i en tekst Eleven kan forklare sin tekstforståelse sammenhæng mellem virkemidler og budskab i tekster Eleven kan sammenholde egen tolkning med andres tolkning fortolkningsmuligheder Eleven kan sætte teksters tema ind i et tidsperspektiv måder til at sætte tekster i et tidsperspektiv på Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Eleven kan undersøge personers motiver, konflikter og handlinger personkarakteristik Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden metoder til omskabende arbejde Eleven kan deltage i samtale om teksters kvalitet kvalitetskriterier Eleven kan sætte tekster i forhold til forfatterskabers særpræg enkelte forfatterskaber Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer Eleven kan indgå i dialog i mindre grupper samtaleregler Eleven kan forstå eget og andres kropssprog stemmens og kroppens virkemidler og kropssprog Eleven kan begå sig i et virtuelt univers digitale profiler og digital kommunikation Eleven kan undersøge eget og andres sprog og sproglige baggrund ligheder og forskelle i sprog på tværs af sociale, geografiske og kulturelle skel Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter Eleven kan lytte aktivt til andre og følge op med spørgsmål og respons lytteformål og undersøgende spørgsmål Eleven kan dramatisere tekster og temaer sammen med andre rum, figur og forløb Eleven kan forholde sig bevidst til konsekvenserne af sin færden på internettet digitale fodspor Eleven kan forstå enkle norske og svenske film, hjemmesider og andre tekster norsk og svensk sprog og kultur Eleven kan iagttage ord, begreber og sætninger i fagsprog ord, begreber og sætningsgrammatik i fagsprog Alinea 2015, idansk Mellemtrin