Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016

Transkript

1 Årsplan for 3. klasse Dansk 2015/2016 Lærer Minna M. Aarup Litteraturundervisning Der anvendes materialet Fandango for 3. klasse, som er et dansksystem med skønlitteratur i fokus. Bogen indeholder en del moderne børnelitteratur, og materialet er ikke tænkt som en læsebog, men en grundbog bogens tekster læses primært højt af læreren, og der arbejdes primært fælles med diverse opgaver til teksterne. Der planlægges, som udgangspunkt, at alle forløb kan nås gennem skoleåret i denne årsplan. Fandangos årsplan er gengivet i vedhæftet fil, og benyttes, som hovedplanen, året igennem. Der er afsat et antal uger til hvert forløb, som jeg vil tilpasse min undervisning efter, ud fra hvor lidt og meget jeg ønsker at medtage fra Clio Univers. Der skabes endvidere plads til tværfaglige emneuger, og undervisningen og planen korrigeres derefter. Vi vil bruge en del tid på at tale om teksterne i Fandango, være nysgerrige omkring dem, og se det sjove og gode i teksterne. Målet med Fandango er først og fremmest at udvikle eleverne som kompetente og engagerede litteraturlæsere og skrivere. Elevernes fiktionskompetence skal øges (evnen til at kunne forestille sig noget ikke eksisterende, evnen til at kunne bevæge sig ind i et fiktivt rum og håndtere roller, begivenheder og handlinger) og de skal udstyres med forskellige læseforståelsesstrategier, som de efterhånden lærer at håndtere på egen hånd. Fantasiøvelser, og afslapningsøvelser, kan endvidere inddrages til dette. I hvert af fandangos forløb er der såvel fælles læsning af tekster, løsning af diverse opgaver(faktuelle, reflekterende og perspektiverende) samt skriveøvelser (tænkeskrivning, dialogskrivning, meddigtning samt egne personlige tekster. Yderligere anvendes der til litteraturundervisningen forløb fra Clio Univers. Disse tilpasses som nævnt, systemet Fandango. Der vil medtages forløb fra Clios egen

2 årsplan til klassetrin. Materiale er endnu ikke udvalgt præcist, da jeg ikke ved præcist, hvad de har gennemgået tidligere, - det finder jeg ud af i uge 32, efter samtale med den forrige lærer. Clio Univers, kommer til at fungere, som et online system, som eleverne kommer til at kende, kan søge rundt på, og genopfriske stof fra, samt hente inspiration fra, og arbejde ud fra. Enkelte forløb udplukkes og medtages sideløbende med Fandango, når de passer godt sammen, så det giver mening for eleverne. Allerede indtænkte forløb og emner, som passer sammen med Fandango 3, er følgende: Før du læser, Læs og skriv, Annas Himmel, Gys og Gru, Mens du læser, Ord, Ordklasser, Styr på teksttyper, Fortællinger, Forfattere, En som Hodder, Medier, Læsning I danskfaget prioriteres en optimal læseudvikling for hver enkelt elev, som noget af det vigtigste. Eleverne skal arbejde med at automatisere deres læsning og gradvis øge læsehastigheden, gennem vedvarende læsning af e-bøger, småbøger, seriebøger, samt på online læsereoler, lix-inddelt, genreinddelt mm. De skal udvikle deres ordforråd gennem læsning af sprogligt udfordrende tekster, også små fagtekstbøger, emnebøger og egenproducerede bøger. At blive en god læser indvirker ikke kun på fagligheden i dansk, men også på alle de andre fag, samt selvtilliden. Der skal derfor læses meget i 3. klasse både i skolen og hjemme. I løbet at året, vil der i de fleste perioder, som udgangspunkt blive læst dagligt i dansktimerne. Der vil bl.a. blive afsat ca minutter til selvlæsning dagligt, og eleverne skal hjemme ligeledes læse minutter. Jeg vil løbende vejlede forældrene til læsning med børnene på forskellig vis, via forslag til læsning. I perioder vil vi lave læs og løb, og udeskole, hvor eleverne er i bevægelse, og dernæst læser i klassen, samt andre varianter, med læseopgaver, der udfordrer til læsning. Læsningen registreres på læsebarometer dagligt, så der skabes metabevidsthed omkring egen medansvar for læsning. I Clio Univers lægges der op til læse og skrive log, så for at skabe engagement og selvoverblik for børnene, vil jeg i systematisk bede eleverne skrive læselog samt reflektere over læringen i skrivelog, fremlægge eller anmelde deres frilæsningsbog

3 mundtligt eller skriftligt. Dette startes op i uge 33. Herved inspireres klassekammeraterne ligeledes til at give sig i kast med endnu en bog, og læselysten og læseglæden kan fortsætte. Jeg vil endvidere være et spejl for dem, som lærer, der læser, når børnene læser, og også læse sjove bøger højt, når de trænger til lidt oplæsning. Genretræ Grundlæggende for om eleverne kan blive funktionelle læsere er, at de kan skelne imellem at læse fiktivt og fakta-læsning. I skolen vil eleverne møde et væld af forskellige tekster/genrer, og for at støtte deres genreforståelse, vil vi på væggen i klassen påbegynde et genretræ, der tager udgangspunkt i såvel Fandango, som Clio univers, samt elevernes egen individuelle læsning. I løbet af skoleåret vil vi udbygge dette, efterhånden som vi støder på nye genrer. Herved har vi lagt byggestenene for at eleverne kan læse for at lære, og forstå forskellige teksttyper. Forfatterkendskab Eleverne får gennem årets løb kendskab til flere forskellige forfattere bla. Kim Fupz Aakeson, Ole Lund Kirkegaard, Bjarne Reuter, H:C: Andersen, Astrid Lindgreen, Halfdan Rasmussen, Louis Jensen, Hanne Kvist, samt kunstneren Julie Nord. Filmen En som Hodder inddrages, samt udpluk af forløb fra Clio Univers, omkring forfattere. Film til Ole Lund Kirkegaard kan enddrages inddrages. Skriftlighed Skriftlighed er vigtig, og gerne i veksling mellem læsning, så de får en læsbar håndskrift, og lærer at stave og se ords opbygning, og ordklasser. Eleverne skal arbejde med at bruge deres læseerfaringer i deres egen skrivning, og de skal arbejde med at bruge skrivning som et redskab i hverdagen til at fastholde tanker og ideer, dels gennem opgaver i fandango, Clio Univers, læse- og skrivelog. Gennem elevernes egne skriftlige små produkter arbejdes der ligeledes med den mere grammatiske del. Målene er: Eleven kan anvende enkel og anvendelig layout

4 Dette suppleres af arbejdet med Stav 3, Dansk Direkte 3, diktater, samt andre grammatiske hæfter, og specialpædagogiske støttehæfter, som netop skal hjælpe eleverne til, at få et sikkert, bevidst sprog, og forstå det, at se på ord og ords opbygning, samt stave sikkert. Der arbejdes med gammatikken løbende gennem hele skoleåret i det tempo, der passer elevernes udvikling. Det fremgår derfor ikke af selve årsplanen, hvilke uger, der arbejdes med hvad. Målene er: egn og udråbstegn ninger Udeskoleaktiviteter og bevægelse inddrages også i det skriftlige arbejde, således at læring bliver sjov, og tilgodeser alle intelligenser. Undervisningsmetoder Undervisningen vil være lærerstyret. Der tages naturligvis hele tiden udgangspunkt i, hvor eleverne er, og hvordan undervisningen differentieres bedst. Børn, der trives, lærer på den bedste måde. Det vægtes højt, at der er en god stemning i klassen, hvor det er tilladt at dele alle sine tanker Vi lærer rigtig meget at, at lytte til andres tanker og ideer samt at formulere vores egne. Der lægges også vægt på ro, orden og struktur i klasselokalet, da dette skaber ro, orden og struktur i børnenes indre verden. Der veksles mellem individuelt, makker- og gruppearbejde, alt efter målet for de forskellige aktiviteter, samt elevernes behov. Herunder anvendes CL (Cooperative

5 Learning) Børnenes ipad, samt pc, vil blive anvendt som primære redskab, sammen med bøger hæfter og kopier. De fælles mål færdigheds- og vidensmål: Der evalueres endvidere efter følgende færdigheds- og vidensmål fra klasse, for at tilgodese elevdifferentieringen bedst muligt. Årsplanen tager udgangspunkt i dette. Se næstfølgende sider (s. 5-8).

6 Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge Forberedelse Eleven kan forberede læsning gennem samtale i klassen Eleven har viden om måder til at skabe forforståelse Eleven kan anvende enkle førlæsestrategier Eleven har viden om enkle førlæsestrategier Sprogforståelse Eleven kan identificere ukendte ord i tekst og tale Eleven har viden om ord og udtryk i instruktioner og opgaver Tekstforståelse Eleven kan gengive hovedindholdet af tekster til klassetrinnet Eleven har viden om fortællende og informerende teksters struktur Eleven kan kombinere tekst og baggrundsviden til at skabe sammenhængende forståelse Eleven har viden om samspillet mellem tekstens informationer og læserens viden Sammenhæng Eleven kan forbinde tekstens emne med egen viden, erfaring og ideer Eleven har viden om samspil mellem tekst og læser Eleven kan forholde sig til tekstens emne Eleven har viden om enkle refleksionsspørgsmål Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer Fremstilling Eleven kan udarbejde enkle tekster med titel, start, midte og slutning Eleven har viden om genretræk ved enkle fortællende og informerende tekster

7 Præsentation og evaluering Eleven kan præsentere sit produkt i nære sammenhænge Eleven har viden om enkle præsentationsformer Eleven kan evaluere enkle fremstillingsprocesser Eleven har viden om enkle vurderingskriterier Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster Undersøgelse Eleven kan få øje på sproglige træk Eleven har viden om enkle sproglige, lydlige og billedlige virkemidler Fortolkning Eleven kan finde hovedindhold Eleven har viden om hovedindhold Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Dialog Eleven kan veksle mellem at lytte og ytre sig Eleven har viden om turtagning Eleven kan bruge talesprog i samtale og samarbejde Eleven har viden om enkle samtaleformer

8 Færdigheds- og vidensmål klasse Forberedelse Eleven kan formulere enkle læseformål Eleven har viden om oplevelseslæsning og faglig læsning Fremstilling Eleven kan udtrykke sig kreativt og eksperimenterende Eleven har viden om ordforråd og sproglige valgmuligheder Oplevelse og indlevelse Eleven kan udtrykke sig om tekstens univers Eleven har viden om tomme pladser og teksters tid og rum Eleven kan dramatisere litteratur og andre æstetiske tekster gennem oplæsning og tegning Eleven har viden om mundtlige, kropslige og billedlige udtryksformer Undersøgelse Eleven kan undersøge virkemidler Eleven har viden om enkle metoder til at afdække virkemidler i en tekst Fortolkning Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse ved at skifte fra en udtryksform til en anden Eleven har viden om metoder til omskabende arbejde Sproglig bevidsthed Eleven kan iagttage forskelle på talt sprog, skrevet sprog og andre modaliteter Eleven har viden om kendetegn ved tale, skrift samt ved visuelle og auditive modaliteter

9