Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19

20 Projekt Bostøtte via Videosamtale Et pilotprojekt Udarbejdet af Maria Sandholm Overgaard edoc nummer: Handicap og Psykiatri, Efteråret 2015 Side 20

21 Handicap og Psykiatri Indhold Baggrund og projektbeskrivelse... 2 Baggrund... 2 Hvad er bostøtte via videosamtale?... 4 Hvorfor arbejde med bostøtte via videosamtale?... 4 Projektets omfang... 6 Formål... 7 Mål... 8 Succeskriterier... 8 Nødvendige forudsætninger... 9 IT...10 Interessentanalyse og Kommunikation...11 Afhængighed til andre projekter...12 Tidsplan...13 Organisering...14 Risikoanalyse...15 Overvejelser til implementering...16 Ressourcer...17 Evaluering...18 Referencer...19 Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 1 Side 21

22 Handicap og Psykiatri PROJEKTBESKRIVELSE Projekt??? Udarbejdet af: Maria Sandholm Overgaard Udarbejdet: Efteråret 2015 Version: 1 Baggrund og projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse trækker på erfaringer fra andre lignende kommunale og regionale projekter, hvor der er blevet arbejdet med samtaler via videomøder. Baggrund Handicap og Psykiatri har et mål om at nytænke, hvordan vi kan udvikle arbejdet med vores kerneopgave for at imødekomme samfundsmæssige forandringer og økonomiske vilkår. En af de ydelser, som Handicap og Psykiatri bevilger for at støtte brugerne i at udvikle og anvende deres ressourcer, er bostøtte. Handicap og Psykiatri yder bostøtte til 478 brugere i eget hjem. 1 Bostøtte ydes efter Servicelovens 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Bostøtte er således socialpædagogisk bistand til brugerne indenfor målgruppen i Handicap og Psykiatri. Socialpædagogisk bistand kan indeholde følgende elementer (Handicap og Psykiatri, 2015): - Praktisk hjælp støttende ydelse, hvor der er fokus på at gøre brugeren i stand til at overskue og udføre de praktiske daglige gøremål i hjemmet. 1 Opgørelse fra september, Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 2 Side 22

23 Handicap og Psykiatri - Ernæring, hvor der er fokus på, at brugeren får en sund kost og har lyst til at deltage i måltider. - Personlig pleje, hvor der er fokus på, at brugeren får dækket sit behov for personlig hygiejne og pleje. - Psykisk støtte, hvor der er fokus på at skabe struktur og overblik over hverdagen, så brugeren oplever tryghed. - Hverdagsliv, hvor der er fokus på, at brugeren har en meningsfuld hverdag. - Rådgivning, vejledning og undervisning, hvor der er fokus på, at brugeren modtager vejledning og undervisning, så denne bedre mestrer egen hverdag. Der er kommet nye teknologiske muligheder, som giver os mulighed for at undersøge alternativer til den måde, vi arbejder med vores kerneopgave i dag. En af de teknologiske muligheder er bostøtte via videosamtale, som er bostøtte, der ydes via videosamtaler mellem bruger og medarbejder. Bostøtte via videosamtale skal være udgangspunktet for dette projekt, og det vil blive konkretiseret i afsnittet Hvad er bostøtte via videosamtale?. Dette projekt skal også have fokus på den aktive borger, hvor ( ) borgerne spiller en mere aktiv rolle i forhold til egen og andres velfærd. (Mandag Morgen, 2012, s. 2). Derudover skal brugerne opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med deres fulde potentiale og herved opnå øget selvstændighed og livskvalitet. (Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune, Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune, 2015) Endvidere tager projektet afsæt i Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommunes kerneopgave og værdier: Kerneopgaven for Handicap og Psykiatri er at støtte brugerne i at udvikle og anvende deres ressourcer. (FAG-MED, Handicap og Psykiatri, 2015) Vores arbejde med kerneopgaven tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier (Ringkøbing-Skjern Kommune, ): Vi er ordentlige: Vi løser opgaverne med høj faglighed. Vi viser respekt, lytter, går i dialog og melder klart ud. Vi taler pænt til og om hinanden og vores område. Vi er nysgerrige: Vi har antennerne ude. Vi søger ny viden og bryder vanetænkningen for at udvikle fremtidens løsninger. Vi handler: Vi er en del af de aktives klub, hvor vi bidrager til at skabe resultater. Vores arbejde nytter, og vi sætter handling bag ordene. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 3 Side 23

24 Handicap og Psykiatri Ud fra kerneopgaven i Handicap og Psykiatri, Handicappolitik, Handicap og Psykiatripolitik og Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier vil der i det følgende blive præsenteret, hvad bostøtte via videosamtale er, og hvorfor der er potentiale for brugere, bostøttemedarbejdere og organisation, ved at bostøtte via videosamtale bliver en del af arbejdet med kerneopgaven. Hvad er bostøtte via videosamtale? Bostøtte via videosamtale er kommunikation via videosamtaler mellem bruger og bostøttemedarbejder, hvor der er fokus på guidning, vejledning og struktur til hjælp for brugeren. Herved bliver bostøtte via videosamtale en erstatning til den traditionelle bostøtte, der hvor det giver mening at yde bostøtte via videosamtale. Bostøtte via videosamtale fungerer via et videoprogram og en internetforbindelse, og er derfor uafhængig af brugerens og bostøttemedarbejderens geografiske placering. Det vil sige, at når der arbejdes med bostøtte via videosamtale, så kan bruger og bostøttemedarbejder se hinanden, interagere og tale sammen uden at være i samme lokale. Hvorfor arbejde med bostøtte via videosamtale? Der er potentiale i at arbejde med bostøtte via videosamtale ud fra tre parametre: o o o Fokus på forskellige fagligheder og målene i handleplanen. Øget fleksibilitet for brugerne. Mindre ressourceforbrug på transport. Et potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at fokus er på at arbejde med de mål, der er i brugerens handleplan. Herved er der ikke forskel på traditionel bostøtte og bostøtte via videosamtale. I lignende projekter er der dog gjort erfaringer med, at bostøtte via videosamtale kan være med til at øge fokus på formålet med bostøtten og bringe flere fagligheder i spil. Herved kan tid 2, der bruges inden selve bostøtten påbegyndes blive kortere, og det kan opleves nemmere at afslutte samtalen, selvom al den tid, der er sat af til samtalen, ikke er 2 Eksempelvis tid der bruges på at tage sko og overtøj af. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 4 Side 24

25 Handicap og Psykiatri brugt. Derfor kan det opleves nemmere at holde fokus på målene for bostøtten og afslutte samtalen. Et andet potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at brugerne kan opleve øget fleksibilitet i den bevilligede bostøtte. Bostøtte via videosamtale kan gøre det nemmere at støtte de brugere, der har svært ved social kontakt og har tendens til at isolere sig. Der er risiko for, at disse brugere ikke får den hjælp, som de har brug for via traditionel bostøtte. Derfor kan bostøtte via videosamtale være et tilbud, som kan ydes til de brugere, der ikke magter at få besøg af bostøttemedarbejderen i sit hjem. Bostøtte via videosamtale kan også bruges til at lette overgangen for brugeren, hvis vedkommende fx flytter fra et botilbud og i eget hjem, eller brugeren overgår fra at have bostøtte til ikke længere at modtage bostøtte. Herved kan bostøtte via videosamtale være med til at øge trygheden for brugeren, når der sker ændringer i den bevilligede bostøtte. Bostøtte via videosamtale giver bostøttemedarbejderne mulighed for at differentiere bostøtten på en anden måde, alt efter hvad brugeren har brug for på et givent tidspunkt. Fleksibiliteten bliver især tydelig, hvis bostøttemedarbejderne har ipads eller anden form for tablet med trådløs netadgang. Det giver bostøttemedarbejderen mulighed for at give bostøtte i bilen eller andre steder, da bostøttemedarbejderen ikke behøver tage hjem til den enkelte borger eller at foretage bostøtte via videosamtale fra sit kontor. (Aarhus Kommune, 2015) Det samme gælder for brugeren, da der gives mulighed for at modtage bostøtte via videosamtale, hvis brugeren er på besøg hos familie eller på skoleophold, og dermed ikke er hjemme. Herved gøres bostøttearbejdet mere fleksibel i forhold til, at bostøttemedarbejderen ikke behøver at være hjemme hos brugeren for at yde bostøtte. Herved skal bostøtte via videosamtale ses som en digital løsning på at imødekomme de geografiske udfordringer, der er i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det tredje potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at der kan ske en bedre udnyttelse af bostøttemedarbejdernes tid. Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt den største kommune i Danmark. Derfor bliver der i Ringkøbing-Skjern Kommune brugt mange ressourcer på transport, når der skal ydes bostøtte. Der bliver kørt op til 50 km hver vej for at yde bostøtte i brugers eget hjem 3. Bostøtte via videosamtale giver herved mulighed for, 3 Dette er opgjort for en bruger, som bor i Hvide Sande. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 5 Side 25

26 Handicap og Psykiatri at bostøttemedarbejderne kan give bostøtte fra lige netop der, hvor bostøttemedarbejderen befinder sig. Dvs. at der gives mulighed for at yde bostøtte uden at bruge tid på at køre ud til brugeren. Bostøttemedarbejderen kan fx yde bostøtte via videosamtale fra sit kontor eller bil (fx mellem to fysiske besøg i andre brugeres hjem). Med dette projekt vil vi forsøge at nytænke den måde, hvorpå der ydes bostøtte i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag. Vi har et mål om at kunne anvende de ressourcer, som bliver brugt på landevejen, til ATA 4 tid. Herved har vi en forhåbning om, at vi kan effektivisere vores ressourceudnyttelse og skabe mere kvalitet for brugeren. 5 Projektets omfang Projektet skal kun have fokus på at give bostøtte via videosamtale. Lignende projekter i andre kommuner har også haft tilknyttet muligheden for at udveksle skriftlige dokumenter via videoløsningen og brugen af forskellige apps 6 til at hjælpe brugeren med strukturere sin dagligdag. Ved, at vi kun fokuserer på videosamtale i projektet, så er det med til at: Risikominimere Give mere overskuelighed for brugere og bostøttemedarbejdere, da der sker en begrænsning af programmer, som de skal forholde sig til i projektet. Øge chancen for, at projektet bliver en succes. Minimere omkostninger i projektet. Bostøtte via videosamtale skal afprøves følgende tre steder: Bostøtten, Enghavevej 2, 6920 Videbæk samt en bruger fra Hvide Sande, som er tilknyttet bostøtten i Smedegade, 6950 Ringkøbing. Begge steder hører under Center Vest. Daglig leder for bostøtten på Enghavevej og Smedgade er Gitta Stege. Centerleder for Center Vest er Birgit Hindbo. Støttecenter Videbæk og Skjern hører under Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme. Daglig leder for Støttecentret er Mette Jordan. Centerleder for Center for 4 ATA: ansigt til ansigt. 5 I andre lignende projekter vedrørende Virtuel Bostøtte beskrives der, at der bruges mindre tid på transport. Dog er der ingen af disse projekter, som har kunnet beskrive et entydigt billede af disse besparelser. 6 Fx apps som Husketavlen, MinVej eller Mobi:Do. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 6 Side 26

27 Handicap og Psykiatri Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er Anne Grethe Hansen. Bostøtte, Fredensgade 30, 6900 Skjern hører under Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme. Daglig leder for Bostøtten er Jesper Beck Astrup. Centerleder for Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er Anne Grethe Hansen. Til projektet er der en målsætning om, at der tilknyttes der 5 bostøttemedarbejdere og 15 brugere fra hvert tilbud. Der vil i alt være kunne tilknyttes 15 bostøttemedarbejdere og 45 brugere til projektet. Der bliver sat 6 måneder af til at afprøve bostøtte via videosamtale mellem bruger og bostøttemedarbejder. Derudover skal der også afsættes tid til, at bostøttemedarbejdere og brugere kan blive introduceret til bostøtte via videosamtale. Hvor meget tid, der skal afsættes til intro og træning er afhængig af, hvad der vurderes nødvendigt, for at gøre bostøttemedarbejdere og brugere klar til at arbejde med bostøtte via videosamtale. Omkostninger: endnu ikke beregnet. Formål Projektets overordnede formål er at udforske, hvordan vi kan nytænke den måde, som vi yder bostøtte på i dag. Herved er der en forventning om, at vi kan være med til at støtte op om den aktive borger ved, at brugernes ressourcer kommer mere i spil, og at brugerne herved bliver mere selvhjulpne og opnår større livskvalitet. Samtidig er formålet også at undersøge, hvordan vi kan opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse for at sikre, at kvaliteten i Handicap og Psykiatri fastholdes trods færre ressourcer. Bostøtte via videosamtale skal på sigt gerne blive set som et redskab, vi kan tage i brug på linje med andre mulige redskaber og metoder, når der ydes bostøtte. Derfor skal bostøtte via videosamtale ikke ses som en modsætning til det arbejde, bostøttemedarbejderne allerede laver med brugerne. Dette projekt kan være med til at støtte op om bostøttemedarbejdernes IT-kompetencer og være med til at vise bostøttemedarbejderne, hvilke muligheder der kan være i at inddrage Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 7 Side 27

28 Handicap og Psykiatri IT i socialt arbejde. Mål Målet med projektet er at danne erfaringer, hvorved vi kan opnå et solidt beslutningsgrundlag for, i hvilken grad det vil være meningsfuldt at implementere bostøtte via videosamtale i hele Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune. Beslutningsgrundlaget skal både bestå af en økonomisk beregning og bostøttemedarbejders og brugeres oplevelser af at arbejde med bostøtte via videosamtale. Succeskriterier At der kan måles en reducering i transporttid ved at gøre bostøtten mere fleksibel i forhold til, hvor bostøtten ydes fra: - Reducering af personaletid, som bruges på transport. - Reducering af udgifter til transport (kørselsgodtgørelse). At der kan måles en besparelse i tid til bostøtte: - Reducering af tid brugt på bostøtte. At brugerne oplever kvalitet i at modtage bostøtte via videosamtale: - Kvalitative interviews. At brugerne oplever at blive mere selvhjulpne: - Kvalitative interviews. At bostøttemedarbejderne oplever kvalitet i at yde bostøtte via videosamtale: - Kvalitative interviews. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 8 Side 28

29 Handicap og Psykiatri Nødvendige forudsætninger Træning i brug af udstyr og program: Der skal afsættes ressourcer til, at bostøttemedarbejdere og brugere introduceres til, hvad bostøtte via videosamtale er. Der skal både bruges tid på at lære at bruge videoprogrammet og tid til at lære at lave bostøtte via videosamtaler. Derudover skal der afsættes ressourcer til, at bostøttemedarbejdere og brugere kan øve sig i at bruge deres IT-udstyr og videoløsningen. Det er vigtigt, at vi sætter tilstrækkelig tid af til dette, da andre projekter har erfaret, at de har afsat for lidt tid til oplæring og beskriver, at det er afgørende for projektets mulighed for succes. Kulturændring: Der skal arbejdes med, at der vil ske en ændring i den måde, hvorved vi løser kerneopgaven i Handicap og Psykiatri. Det skal også italesættes, at velfærdsteknologi og digitale løsninger skal blive en del af de redskaber, vi kan trække på, når vi skal støtte brugeren i at blive mere selvhjulpen ved mindst mulig indgriben i brugerens selvstændige liv. IT-support: Der skal være mulighed for, at brugere og bostøttemedarbejdere kan få support på hardware og software. Lokaler: Lokaler, der er egnede til lave bostøtte via videosamtale fra: et rum, hvor bostøttemedarbejderen ikke bliver forstyrret. Der skal være ro til, at bostøttemedarbejderne kan holde fokus i samtalen, hvis ikke de har mulighed for at yde bostøtte fra deres kontor, bil eller nærmeste botilbud, ældrecenter eller deslige. Hardware: PC, tablet eller smartphone. Videoløsning: Der skal vælges et program, som kan bruges til at føre videosamtaler med, samt er tilladt til at bruge ved samtaler, der rummer personfølsomme oplysninger. Netværksforbindelse: Der skal være forbindelse til internettet via enten WIFI, mobilnetværk eller en bredbåndsforbindelse. Forbindelsen skal være stærk nok til, at videoforbindelsen kan køre stabilt. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 9 Side 29

30 Handicap og Psykiatri Bostøttemedarbejderne: - Nødvendige IT-kompetencer Brugerne: - Nødvendige IT-kompetencer - Enten pc, tablet eller smartphone. - Webcam - Internetforbindelse: Der skal være forbindelse til internettet via WIFI, mobilnetværk eller en bredbåndsforbindelse. Forbindelsen skal være stærk nok til at køre den valgte videoløsning. IT Hardware Bostøttemedarbejderne bruger den hardware, som stilles til rådighed, der hvor de er tilknyttet som bostøttemedarbejder. Brugerne skal bruge den hardware, som de allerede har. Videoløsning Priser på mulige videoløsninger undersøges. Projektejer og projektleder afholder møde med IT vedr. valg af videoløsning. Kriterier til en videoløsning. Kan bruges på alle platforme (PC, tablet og smartphone). Enkel brugerflade. Kan fungere ved lav internet hastighed eller mobildækning. Intuitiv. Kan give en positiv businesscase. Driftssikkerhed. En løsning, som er kendt og gennemprøvet, så vi ikke bliver forsøgskaniner. Mulighed for at bruge videoløsningen via en app. Support. Mulighed for at udtrække data fra programmet: fx anvendt bruger tid til bostøtte. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 10 Side 30

31 Handicap og Psykiatri Internetforbindelse Det undersøges om den dækning, Ringkøbing-Skjern Kommune har ved Telenor er stærk nok til at kunne køre videosamtaler uden at billedet eller lyden falder ud. Support Det undersøges, hvem skal yde support på software og hardware. Kan Ringkøbing-Skjern Kommunes egen IT-afdeling yde support på videoløsningen og hardware uden for normal arbejdstidstid? Interessentanalyse og Kommunikation Primære og sekundære interessenter er inddelt efter, i hvor høj grad de bliver påvirket af projektet, og i hvor høj grad projektet kan blive påvirket af interessenten. En mere detaljeret interessentanalyse kan efterspørges hos projektlederen. Primære interessenter: - Brugere tilknyttet projektet. - Bostøttemedarbejdere tilknyttet projektet. - Daglige ledere. - Centerledere. - Fagchef for Handicap og Psykiatri. - Stabschef for IT. Sekundære interessenter: - Pårørende til brugere. - Handicaprådet. - Bostøttemedarbejdere, der arbejder med bostøtte i Handicap og Psykiatri, men ikke er en del af projektet. - Rådgiverne, Specialteamet. - Firma, der leverer videoløsning til projektet. - Social- og Sundhedsudvalget. - Fag-Med. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 11 Side 31

32 Handicap og Psykiatri - Centerledere i Handicap og Psykiatri, som ikke er en del af projektet. - Koordineringsteamet i Handicap og Psykiatri. - Direktionen. - Pressen - Projektlederen De daglige ledere og centerlederne er de vigtigste i forhold til at få bostøttemedarbejderne engageret i projektet, så der kan ske en forankring af projektet hos bostøttemedarbejderne. Herved har de daglige ledere ansvaret for at sikre sig, at bostøttemedarbejderne og brugerne bliver motiveret til projektet. Det vil derfor være gavnligt for projektet, at al kommunikation til bostøttemedarbejdere og brugere går via den daglige leder eller centerleder, fx i forhold til dokumentation af projektet eller ændringer af arbejdsrutiner. Bostøttemedarbejderne kan eventuel stå for formidling af projektet til brugerne. Det skal formidles til bostøttemedarbejderne, at projektets fokus er på den gode samtale via videomøde og på bostøttemedarbejdernes faglighed. Det er vigtigt, at bostøttemedarbejderne kan se et formål med projektet for, at de kan opnå ejerskab over projektet. Derfor skal bostøttemedarbejderne have mulighed for at beskrive de problematikker, de ser ved at implementere bostøtte via videosamtale i deres arbejde. Disse problematikker skal de daglige ledere og projektlederen indgå i en dialog om. Hvis der er brug for indhentning af viden til at imødekomme disse problematikker, så er det projektlederens ansvar. Det er vigtigt, at det af ledelsen bliver italesat, at der ikke er brugere, der på forhånd ikke egner sig til at modtage bostøtte via videosamtale. Derfor kan ingen brugere udelukkes fra at modtage bostøtte via videosamtale inden, det er blevet afprøvet med den enkelte bruger. Afhængighed til andre projekter Hvornår projektet kan sættes i gang afhænger af, hvornår der er taget en beslutning om, hvorvidt der skal findes en fælles videoløsning til alle fag- og stabsområder i Ringkøbing- Skjern Kommune. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 12 Side 32

33 Handicap og Psykiatri Tidsplan Den endelige tidsplan skal aftales med de deltagende tilbud. Projektlederen udarbejder derefter en tidsplan. Hvornår projektet kan påbegyndes vides endnu ikke. Udkast til en tidsplan: Uge 1: Udkast til projektbeskrivelse færdiggjort og afklaring af hvilken IT-løsning, der skal bruges til projektet. Businesscase for projektet er også udarbejdet. Uge 1: Projektbeskrivelse drøftes i styrergruppen. Uge 2: Projektbeskrivelse revideres. Uge 2: Projektet fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget efter høring i Fag-Med og Handicaprådet. Uge 3: 2. møde i styregruppen. Fokus på projektets tidsplan og præsentation af projektet for bostøttemedarbejderne. Uge 4: Projektet præsenteres for bostøttemedarbejderne på de deltagende tilbud. (Evt. med deltagelse af en medarbejder og bruger fra Projekt Bostøtte via videosamtale, Viborg) Uge 4: Udpegning af superbrugere på de enkelte tilbud. Uge 4: 1. møde i arbejdsgruppen. Uge 5: Brugere til projektet rekrutteres. Uge 6+7: Brugerinddragelse - Møde med brugere og projektmedarbejder på de tilbud, der er tilknyttet projektet. Her skal projektet præsenteres for brugerne. Uge 6: Opfølgning med styregruppen Uge 7: 2. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 7+8: Undervisning af bostøttemedarbejdere i brug af videoløsning og hvad bostøtte via videosamtale er. Der skal sættes tid af til, at bostøttemedarbejderne kan træne i at lave bostøtte via videosamtale i uge 7 og 8 ud over den tid, der er sat af til undervisning. Uge 9: 3. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 9: Opfølgning i styregruppen. Uge 9+10: Brugerne introduceres til den valgte IT-løsning og lære om bostøtte via videosamtale. Uge 11: 4. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 11: Kick off- seminar: Vi er klar til bostøtte via videosamtale. Uge 11: Bostøtte via videosamtale påbegyndes, og der ydes bostøtte via videosamtale de følgende 6 måneder. Uge 12: Opfølgning i styregruppen. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 13 Side 33

34 Handicap og Psykiatri Efterfølgende skal styregruppen mødes hver 4. uge, og arbejdsgruppen skal mødes hver 2. uge eller efter behov, hvor der skal ske en opfølgning på projektet. Efter tre måneder skal der afholdes et midtvejsmøde for alle deltagende bostøttemedarbejdere og ledere, hvor der vil være dialog med fokus på motivation, de gode erfaringer og eventuelle problematikker. Desuden vil der være vidensudveksling mellem de forskellige tilbud i forhold til, hvordan vi kan videreudvikle den måde, som vi laver bostøtte via videosamtale på. Eksempelvis hvordan kan vi blive mere kreative i forhold til, hvad videosamtaler kan bruges til? Der skal seneste efter 5 måneders afprøvning af bostøtte via videosamtale påbegyndes en evaluering af projektet. De kvalitative interviews af bostøttemedarbejdere og brugere skal foregå i den 6. måned af afprøvningen af bostøtte via videosamtale. Herved har bostøttemedarbejdere og brugere haft minimum fem måneders afprøvning af bostøtte via videosamtale og er er ikke kommet for langt fra projektet. Evaluering af projektet udarbejdes af Viden og Strategi. Organisering Projektejer: Inge Marie Vestergaard, fagchef Projektleder: Maria Sandholm Overgaard, projektleder Styregruppe: - Inge Marie Vestergaard, fagchef - Kirsten Willumsen, koordinator - Mette Andersen, udviklingskonsulent - Line Loldrup, koordinator - Jesper Beck Astrup, daglig leder, Bostøtten Fredensgade - Mette Jordan, daglig leder, Støttecenter Skjern og Videbæk - Anne Grethe Hansen, centerleder, Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme - Gitta Stege, daglig leder, Enghavevej og Smedegade - Birgit Hindbo, centerleder, Center Vest - Maria Sandholm Overgaard, projektleder Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 14 Side 34

35 Handicap og Psykiatri Arbejdsgruppe: - Gitta Stege, daglig leder, Enghavevej og Smedegade - Medarbejder fra Bostøtten Enghavevej eller Smedegade - Medarbejder fra Bostøtten Enghavevej eller Smedegade - Mette Jordan, daglig leder, Støttecenter Skjern eller Videbæk - Medarbejder fra Støttecenter Skjern eller Videbæk - Medarbejder fra Støttecenter Skjern eller Videbæk - Jesper Beck Astrup, daglig leder, Bostøtten Fredensgade - Medarbejder fra Bostøtten Fredensgade - Medarbejder fra Bostøtten Fredensgade - Maria Sandholm Overgaard, Projektleder Beskrivelse af superbrugerfunktionen: Superbrugere er bostøttemedarbejdere fra bostøtten, som skal fungere som en lokal supportfunktion for bostøttemedarbejdere og brugere på det pågældende tilbud. Samtidig skal superbrugerne også deltage i arbejdsgruppen for projektet. Der skal til projektet bruges 2 superbrugere fra hvert tilbud. Risikoanalyse IT-support: Skal der kunne ydes IT-support 365 dage om året til både bostøttemedarbejdere og brugere? Skal der kunne ydes IT-support til både PC, smartphone og tablet? Det skal undersøges, om Ringkøbing-Skjern Kommunes IT-afdeling vil yde support på ITudstyr og videoløsning. Skal der tilkøbes support til projektet, eller skal projektlederen stå for at yde IT-support? Hardware: Er bostøttemedarbejdernes pc er hurtige nok og store nok til at kunne arbejde med den videoløsning, der vælges at arbejde med i projektet? Det skal undersøges, om brugerne har det IT-udstyr og adgang til internet, som dette Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 15 Side 35

36 Handicap og Psykiatri projekt kræver. Kulturændringer: Der skal være fokus på, at der er flere muligheder for at yde bostøtte, og hvad der er formålet, når der ydes bostøtte. Derfor skal det italesættes af, at der vil ske ændringer i den måde, der tænkes bostøtte på i dag. Bostøtte via videosamtale kan medvirke til, at der sker ændringer i arbejdsgange for at udnytte det fulde potentiale i bostøtte via videosamtale. Videoløsning: Projektet er afhængig af, at brugere vil og kan deltage. Derfor skal de tiltag, der indgår i projektet, og som direkte involverer brugerne, være så enkle som muligt, for herved at øge projektets mulighed for succes. Det er også vigtigt, at den IT-løsning, der vælges har så høj oppetid som muligt, så bostøttemedarbejdere og brugere ikke mister motivationen for projektet. Mobildækning: Der er risiko for, at der er steder i kommunen, hvor mobildækningen er for dårligt til, atder kan føres en videosamtale. Derfor skal der findes ud af, hvor der er sorte huller i mobildækningen i Ringkøbing-Skjern Kommune, og i hvilken grad. Derefter skal der tages stilling til, hvordan denne problematik løses. Dette kan afhænge af hvilken videoløsning, der vælges til projektet, og hvor brugerne i projektet bor henne. Denne problematik kan blive undersøgt af et eksternt konsulentfirma. Manglende prioritering af projektet: Der er risiko for, at projektet bliver nedprioriteret i forhold til driftsopgaver. Derfor er det vigtigt, at der er ledelsesopbakning til projektet. Overvejelser til implementering Der skal ske en dialog om dette punkt med centerlederne og de daglige ledere. Forslag til overgangen fra projekt til drift for bostøtte via videosamtale: Projektlederen bliver tovholder for at få bostøtte via videosamtale implementeret i driften. De daglige ledere bliver ansvarlige for, at organisation, bostøttemedarbejdere og brugere er Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 16 Side 36

37 Handicap og Psykiatri klar og motiverede til implementeringen. Bostøtte via videosamtale bliver først implementeret på de tilbud, der har deltaget i projektet. Derefter følger de andre tilbud, som hører under de centre, der har deltaget i projektet. Selve implementeringen af bostøtte via videosamtale skal ske et tilbud ad gangen, med mindre andet taler imod. Når et tilbud er i gang med at arbejde med bostøtte via videosamtale, så implementeringen på det næste tilbud påbegyndes. Ved at tage et tilbud ad gangen kan risici i implementeringsfasen minimeres. I implementering af bostøtte via videosamtale til de tilbud, der ikke har deltaget i projektet, kan superbrugerne fra projektet stå for oplæring af nye bostøttemedarbejdere. Driften af bostøtte via videosamtale skal betales af de besparelser, som centrene opnår ved at implementere bostøtte via videosamtale. Implementering af bostøtte via videosamtale kan kræve ændringer i den måde, bostøttearbejdet er organiseret i dag. Sideløbende med implementering af bostøtte via videosamtale på tilbuddene skal der udarbejdes et arbejdsredskab til rådgiverne, hvor det bliver beskrevet, hvad bostøtte via videosamtale er og hvilke muligheder, der er med bostøtte via videosamtale. Desuden skal der afholdes et oplæg for rådgiverne med fokus på, hvordan de kan tænke bostøtte via videosamtale ind, når de visiterer ydelsespakker til brugerne. Eksempelvis, at der kan stilles krav om, at brugerne skal afprøve bostøtte via videosamtale som en del af deres pakkeydelse, inden brugerne har mulighed for at fravælge det. Ressourcer Indtil der er taget en beslutning om valg af videoløsning og supportmuligheder, så er det ikke meningsfuldt at udarbejde en businesscase. Det er aftalt med den tværfaglige pulje for velfærdsteknologi og digitalisering i Ringkøbing- Skjern Kommune, at projektet vil modtage ressourcer til betaling af videoløsning og personaletimer til møder, uddannelse og træning i forbindelse med projektet. Hvis der bliver behov for eksterne konsulentydelser, så vil dette også blive betalt af den tværfaglige pulje. Der vil også blive givet ressourcer til support, hvis projektet kræver, at der indkøbes ekstern support til projektet. Ressourcer fra den tværfaglige pulje forudsætter en positiv businesscase for projektet. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 17 Side 37

38 Handicap og Psykiatri Timerne til at yde bostøtte via videosamtale skal rummes i brugernes ydelsespakker. Evaluering Evaluering skal tage udgangspunkt i de mål og succeskriterier, der er opstillet i projektbeskrivelsen, og evalueringen skal varetages af Viden og Strategi. Selve evalueringen vil bestå af fokusgruppeinterviews og opgørelse over kørte kilometer, tid brugt på bostøtte og personaletimer brugt på transport ved traditionel bostøtte. Evalueringen skal have fokus på, hvordan bostøtte via videosamtale skal implementeres i driften. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 18 Side 38

39 Handicap og Psykiatri Referencer FAG-MED, Handicap og Psykiatri. (6. juni 2015). Beslutningsreferat fra FAG-MED møde d. 1/ FAG- MED, Handicap og Psykiatri;. Handicap og Psykiatri, R.-S. K. (27. Maj 2015). Serviceniveaubeskrivelser. Handicap og Psykiatri, Ringkøbing- Skjern Kommune. Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune. (2015). Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune;. Hentet fra 1%20Handicappolitik.pdf Mandag Morgen. (2012). Den aktive borger. København: Huset Mandag Morgen. Ringkøbing-Skjern Kommune. (2015). Hentet fra Vision, Mission og Værdier: Vaerdier/Naturensrige_A2_print.pdf Ringkøbing-Skjern Kommune. (2015). Handicap- og Psykiatripolitik. Hentet fra 1%20Politik%20for%20Handicap%20og%20Psykiatri.pdf Skaksen, J. R. (10.. oktober 2014). Hentet fra KORA: Aarhus Kommune. (2015). Virtuel Bostøtte. Hentet fra Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 19 Side 39

40

41 Projekt Grønnegade Afklaring og træning til egen bolig Udarbejdet af projektleder Torben Harbo Jakobsen Handicap og Psykiatri, den 25. november 2015 Side 41

42 Handicap og Psykiatri Indhold Baggrund og projektbeskrivelse... 2 Formål... 3 Mål... 3 Succeskriterier... 3 Nødvendige forudsætninger... 3 Interessentanalyse og inddragelse... 4 Afhængighed til andre projekter... 4 Organisering... 4 Tidsplan... 5 Risikoanalyse... 5 Proces/metode... 6 Implementering... 6 Projekt Grønnegade Side 1 Side 42

43 Handicap og Psykiatri PROJEKTBESKRIVELSE Projekt Grønnegade Udarbejdet af: THJ Udarbejdet den: Version: 2 Baggrund og projektbeskrivelse Det er et hovedsigte, både nationalt og i Ringkøbing-Skjern Kommune, at vi skal bistå vores borgere i at kunne leve et liv, så meget på egne betingelser, som det er muligt. At vi ønsker at yde den støtte, der styrker borgeren bedst muligt i at leve et liv, uden afhængighed af at have professionelle i deres liv. Derfor er samarbejde hovedomdrejningspunktet i vores møde med borgerne. Samarbejde fordrer gensidighed. For Ringkøbing-Skjern Kommune betyder det, at vi, sammen med borgeren, dennes netværk og med et blik ud i lokalsamfundet, sammensætter det tilbud, der bedst muligt styrker borgerens mulighed for selv at være herre i sit eget liv. Vi yder en indsats for, at borgeren kan fastholde, at egen indsats gør en forskel, og vi støtter der, hvor borgeren ikke kan klare sig ved egen hjælp. I Handicap og Psykiatri møder vi en del unge med udviklingshæmning, der har ret stærke ressourcer, men, af forskellige grunde, ikke er parate til klare sig i en almindelig bolig. Vores erfaring er, at vejen til at kunne flytte hjemmefra og ud i egen bolig, hæmmes af, at de mangler basale kundskaber til og forståelser af hverdagens mange praktiske krav. Ligeledes vil deres veje til at leve godt i egen bolig kunne understøttes ved at vise veje til opbygning af netværk i lokalt foreningsliv. Med ambitionen om at betrygge de unge i erfaringen af, at de har det der skal til, for at klare en almindelig hverdag i egen bolig (evt. med støtte), vil vi i Grønnegade indrette et træningsforløb af ét års varighed. Det vil være en væsentlig del af den unges oplevelse, at de bliver en del af en træningslejrånd, og at det forventes af dem, at de engagerer sig i arbejdet med deres udviklingsproces. Inden indskrivning på Grønnegade er den unge og dennes eventuelle pårørende, fuldt bekendt med de forventninger, der er til ham/hende, og et samtykke fra den unge bliver en del af afgørelsen om, hvorvidt Grønnegade er det rigtige tilbud for den unge. Projekt Grønnegade Side 2 Side 43

44 Handicap og Psykiatri Formål At give unge udviklingshæmmede mulighed for, inden for en kort tidsramme, at blive i stand til at bo i egen bolig (med støtte) Mål At lave træningsforløb der gør unge udviklingshæmmede klar til at bo i egen bolig (evt. med støtte) i løbet af et år At justere fokus i visitationen og den løbende opfølgning, således at det kun er brugere med forudsætninger for at udvikle sig inden for tidsrammen, der får ophold på Grønnegade. At brugerne efter endt træningsophold på Grønnegade har et netværk i Ringkøbing by, uden for de kommunale tilbud. [Kvalificeres sammen med personalet] Succeskriterier [Formuleres i samarbejde med personalet som en del af projektarbejdet] Nødvendige forudsætninger At de brugere, der visiteres til Grønnegade, vurderes med stor sandsynlighed at kunne blive i stand til at bo i egen bolig efter ét års træningsforløb. At de medarbejdere, der bliver tilknyttet Grønnegade, kan se den positive, faglige udfordring i at arbejde med intensive træningsforløb af ét års varighed. At potentielle nye brugere, allerede i visitationssituationen, er veloplyste om og har givet accept af de forventninger, der er til deres engagement i træningsforløb og rammerne for det. Altså, at de, når de indskrives, har de rigtige forventninger til det forløb, de skal indgå i. Projekt Grønnegade Side 3 Side 44

45 Handicap og Psykiatri Interessentanalyse og inddragelse Politikerne i Social- og Sundhedsudvalget. Projektet præsenteres for udvalget Handicaprådet Pårørende Eventuelt frivillig- og fritidsforeninger Rådgivere og ledelse i Handicap og Psykiatri Ledelsen på Center Vest Evt. dagtilbud (om krav til dagtræning?) Evt. Beskæftigelse Evt. STU Afhængighed til andre projekter Der arbejdes i samme periode med at påbegynde et fokuseret kosttræningsforløb, bemandet med én dedikeret medarbejder. Der skal sikres, at dette forløb også bliver en del af det tilbud, som brugerne på Grønnegade bliver tilbudt (evt. som gruppeydelse) Organisering Projektejer: Inge Marie Vestergaard og Gitta Stege Projektleder: Torben Harbo Jakobsen Styregruppe: Inge Marie Vestergaard, Birgit Hindbo, Gitta Stege, Kirsten Villumsen og Torben Harbo Jakobsen Projektgruppe/arbejdsgruppe: Kathrine Helt Jensen, Brian Schnoor, Majken Almskov, Emelda Chrishala Nielsen, Anja Abildtrup Madsen, Connie Kruse Damgaard, Gitta Stege, Torben Harbo Jakobsen. Projekt Grønnegade Side 4 Side 45

46 Handicap og Psykiatri Tidsplan Erfaringsopsamling Engsvinget Projektbeskrivelse og kvalificering Præsentation og dialog MED Præsentation Fag-MED Møde Team2 FKO, del-/mål Præsentation Handicaprådet Præsentation for SSU 1. Projekttemadag m personale 2. Projekttemadag m personale 3. Projekttemadag m personale Dialogmøde m rådgivere Opstart af nyt Grønnegade Evalueringsmøde efter opstart Risikoanalyse En væsentlig del af projektet består i at skabe en ny træningskultur for de unge i Grønnegade. Der skal holdes særligt fokus på overgangen til stedets nye kultur at både de, der bor i Grønnegade i dag, og de der visiteres ind, fremadrettet alle bliver engagerede i det nye. Projekt Grønnegade Side 5 Side 46

47 Handicap og Psykiatri Proces/metode Som led i projektets formulering og rammesætning er der søgt inspiration udefra. Sammen med personalet i Grønnegade er Engsvinget i Odense besøgt: Et trænings- og afklaringstilbud for unge udviklingshæmmede. Inspiration og metodikker herfra vil blive indarbejdet som en del af projektet. Fundamentet for den nye træningskultur vil blive lagt til rette i form af tre projekttemadage for Grønnegades personale. De tre dage vil have hver deres hovedsigte: Dag 1: Teori Dag 2: Metodik Et fælles teoretisk fundament som afsæt og daglig referenceramme for intensive træningsforløb med en tidhorisont på ét år. Indføring i de redskaber, der bliver omdrejningspunkt i det daglige arbejde. Dag 3: Praktisk klargøring til opstart Input til alle nye dokumenter og beskrivelser der skal tegne stedet og måderne, der arbejdes på. Implementering Projektet lægges således til rette, at det nye træningstilgang kan begyndes 1. marts Arbejdsgruppen og styregruppen opretholdes i månederne efter, ligesom der vil være en tæt kontakt med projektleder. Dette for at kunne tage hånd om eventuelle udfordringer under opstarten og implementeringen. Projekt Grønnegade Side 6 Side 47

48

49 Ydelsesp akkebeskrivelser Handicap og Psykiatri Gældende fra den 1. januar 2016 Side 49

50 Ydelsespakker som bevillingsramme Tildeling af støtte til hjemmeboende og i botilbud sker i form at forskellige ydelsespakker. I forhold til hver pakke er der beskrevet typiske brugerprofiler, som dækker alle fagområdets målgrupper. Under hver pakke er beskrevet typiske kvalitetsområder og opgaver. Det betyder, at andre kvalitetsområder og andre opgaver kan komme på tale, hvor brugerens individuelle behov taler herfor. For forståelsen af dette henvises til Serviceniveaubeskrivelser. Ydelsespakker er en ressourceramme, som gives til udfører sammen med bevillingen til brugeren. I bevillingen opsættes indsatsformål og indsatsmål for ydelsen. Udfører omsætter herefter ydelsespakken til delmål og sikrer herved, at ydelsespakken bruges bedst muligt og afspejler brugerens individuelle behov for støtte. Da ydelsespakken er en ressourcemæssig ramme, vil der være forskelle på, hvor meget tid, den enkelte bruger har brug for af pakken. Der er derfor angivet den tidsvariation, som brugerens plan kan ligge inden for. Tiderne er ATA timer. ATA timer er tid hos/sammen med brugeren. Såfremt brugeren er til stede, når der samarbejdes med pårørende, læge og andre samarbejdspartnere, er der tale om ATA tid. ATA timer er ikke: køretid, administrativ tid, pauser, møder, kurset o.l. Tilsvarende gælder samarbejde med pårørende, læge, samarbejdspartnere o.l, hvor brugeren ikke er tilstede. Ferie, sygdom, afspadsering, tjenestefrihed, omsorgsdags o.l er heller ikke ATA tid. Der er 8 tyngdepakker, som gælder både for bostøtte og botilbud. Pakke 7 kan i særlige situationer suppleres med tillægsydelser. Pakke 8 kan gives i ganske særlige tilfælde, såfremt brugerens behov ikke kan indeholdes i de andre pakker. Pakke 8 anvendes til brugere, der kræver overvågning. Brugertiden i pakken er individuelt udmålt. Der ydes normalt højst pakke 5 til bostøtte. Praktisk hjælp pakker indeholder rengøring og tøjvask. Særlige serviceniveaubeskrivelser gælder for disse. Der er en cafépakke til de brugere, der ikke har behov for individuel støtte, men behov for samvær med andre. Denne pakke gives til de brugere, der kun får støtte via café. Der er ingen timetildeling til denne pakke, da der er fast normering til caféen. Cafetilbuddet anvendes også til brugere, der er tildelt en individuel ydelsespakke. For disse brugere kan tildelingen af den individuelle støtte blive reduceret i forhold til i hvor høj grad, det er muligt for brugeren at deltage i cafetilbuddet. Brugere, der er visiteret til bostøtte indenfor socialpsykiatrien, har mulighed for at benytte akutordningen på Rosengården. I botilbud er der ud over ydelsespakker en basispakke bestående af: driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder samt nattevagt tilstedevær, som består af 20% af de varme hænder Støtten til den enkelte bruger i et botilbud indeholder således udover ydelsespakken også tilstedevær og evt. nattevagt. I bostøtte er der ud over ydelsespakker en driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder. 2 Side 50

51 Ydelsespakker Pakke 0 Brugertid varierer fra 0 1/2 time Afregnes med pr. uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 15 min. Psykisk støtte. Støtte til brugeren i udslusningsfasen, eksempelvis ved motivationsarbejde. Støtte til brugeren som kun har behov for sporadisk kontakt. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren afsluttes eller har kun brug for sporadisk kontakt. Varighed typisk 1 3 måneder. Pak k e 1 Brugertid varierer fra Afregnes med pr uge Typiske Kvalitetsområder Typiske opgaver 0-3/4 t. 1/2 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring, typisk post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for let kontakt, evt. telefonisk/digitalt. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren har behov for støtte til at bevare en relation til omverdenen. Brugeren kan have brug for støtte til at få styr på opgaveløsningen indenfor enkelte opgaveområder. Brugeren klarer selv de daglige opgaver, men har ind i mellem behov for at blive sat i gang. Brugeren har ikke behov for faste planlagte aktiviteter. 3 Side 51

52 Pakke 2 Brugerti d varierer fra Over 3 / 4 t. 1 / 2 t. Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 1 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Praktisk hjælp - støttende ydelse. (bostøtte) Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Rengøring. Tøjvask. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for ugentligt besøg/kontakt/samtale. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren har behov for let støtte til daglige opgaver. Brugeren har behov for lettere strukturering af hverdagen. Brugeren kan have brug for støtte til at komme i gang og fastholde opgaveløsningen indenfor enkelte opgaveområder. Brugeren har typisk behov for lettere støtte i forhold til kommunikation eller mobilitet. 4 Side 52

53 Pakke 3 Brugerti d varierer fra Over 1 / 2 t. 3 t. Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 2 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Praktisk hjælp - Rengøring. støttende ydelse. (bostøtte) Tøjvask. Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for kontakt flere gange ugentligt for at kunne strukturere hverdagen og klare sig i dagligdagen. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren kan have behov for støtte til at fastholde relationer. Bruger kan have brug for opfordring og støtte til at håndtere og løse flere af opgaver. Brugeren har i forhold til nogle aktiviteter brug for at blive motiveret til at komme af sted og har behov for løbende vejledning i forhold til nogle af dagligdagens situationer. Bruger kan have lettere adfærdsproblemer. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. 5 Side 53

54 Pakke 4 Brugerti d varierer fra Over 3 t. 6 t. Afregne s med pr. uge Typiske Kvalitetsområder Typiske opgaver 4 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Skabe struktur. Tackle følelsesm.mssige/psykotiske problemstillinger. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netv.mrk. Inddrage netv.mrk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Opl.mring typisk vedr. post og økonomi. Tr.mning i forhold til adf.mrd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påkl.mdning. Soignering. Medicin. Praktisk hj.mlp - ydelse. (bostøtte) Tøjvask. Rengøring.støtende Ern.mring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren kan have behov for daglig kontakt/samtaler. Brugeren kan have et behov for at kunne kontakte personale i s.mrlige situationer aften og weekend. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have et behov for støtte/opfordring, eventuelt direkte hj.mlp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samv.mr med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder sv.mre pårørenderelationer. Brugeren tager ikke altid selv initiativ til at komme i gang med opgaverne eller til at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tager ikke ansvar/medansvar. Brugeren kan have behov for individuel t.mt kontakt for at kunne deltage i dagtilbud, café tilbud/fritidstilbud sammen med andre. Brugeren kan have angstoplevelser. 6 Side 54

55 Pakke 5 Brugerti d varierer fra Over 6 t. 12 t. Afregne s med pr uge 7 t. 45 min. Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende Rådgivning, vejledning og undervisning. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Konfliktløsning. Tackle følelsesmæssige/psykotiske problemstillinger. Intensiv støtte. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Praktisk hjælp - støttende ydelse. (bostøtte) Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Rengøring. Tøjvask. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har et stort behov for kontakt/samtaler flere gange dagligt. Brugeren har oftest behov for personalekontakt aften og weekend. Brugeren kan ind i mellem have et behov for kontakt til nattevagter. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have et behov for meget støtte/opfordring, eventuelt direkte hjælp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samvær med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder svære pårørenderelationer. Bruger har brug for opfordring og støtte, samt personlig hjælp/guidning til flere opgaver. Brugeren tager ikke initiativ til at komme i gang med opgaverne og skal støttes i at udføre disse. Brugeren er impulsstyret og har behov for styring og korrektion af adfærd. Der er til tider behov for overtagende handlinger. Brugeren kan have behov for individuel tæt kontakt for at kunne deltage i dagtilbud, café tilbud/fritidstilbud sammen med andre. Brugeren kan have mange angstoplevelser, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan 7 Side 55

56 Pakke Brugerti d varierer fra Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) have selvmordstanker, være selvskadende, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. Brugeren er præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. At skabe trivsel. 8 Side 56