Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26 Side 26

27

28 Ydelsesp akkebeskrivelser Handicap og Psykiatri Gældende fra den 1. januar 2016 Side 28

29 Ydelsespakker som bevillingsramme Tildeling af støtte til hjemmeboende og i botilbud sker i form at forskellige ydelsespakker. I forhold til hver pakke er der beskrevet typiske brugerprofiler, som dækker alle fagområdets målgrupper. Under hver pakke er beskrevet typiske kvalitetsområder og opgaver. Det betyder, at andre kvalitetsområder og andre opgaver kan komme på tale, hvor brugerens individuelle behov taler herfor. For forståelsen af dette henvises til Serviceniveaubeskrivelser. Ydelsespakker er en ressourceramme, som gives til udfører sammen med bevillingen til brugeren. I bevillingen opsættes indsatsformål og indsatsmål for ydelsen. Udfører omsætter herefter ydelsespakken til delmål og sikrer herved, at ydelsespakken bruges bedst muligt og afspejler brugerens individuelle behov for støtte. Da ydelsespakken er en ressourcemæssig ramme, vil der være forskelle på, hvor meget tid, den enkelte bruger har brug for af pakken. Der er derfor angivet den tidsvariation, som brugerens plan kan ligge inden for. Tiderne er ATA timer. ATA timer er tid hos/sammen med brugeren. Såfremt brugeren er til stede, når der samarbejdes med pårørende, læge og andre samarbejdspartnere, er der tale om ATA tid. ATA timer er ikke: køretid, administrativ tid, pauser, møder, kurset o.l. Tilsvarende gælder samarbejde med pårørende, læge, samarbejdspartnere o.l, hvor brugeren ikke er tilstede. Ferie, sygdom, afspadsering, tjenestefrihed, omsorgsdags o.l er heller ikke ATA tid. Der er 8 tyngdepakker, som gælder både for bostøtte og botilbud. Pakke 7 kan i særlige situationer suppleres med tillægsydelser. Pakke 8 kan gives i ganske særlige tilfælde, såfremt brugerens behov ikke kan indeholdes i de andre pakker. Pakke 8 anvendes til brugere, der kræver overvågning. Brugertiden i pakken er individuelt udmålt. Der ydes normalt højst pakke 5 til bostøtte. Praktisk hjælp pakker indeholder rengøring og tøjvask. Særlige serviceniveaubeskrivelser gælder for disse. Der er en cafépakke til de brugere, der ikke har behov for individuel støtte, men behov for samvær med andre. Denne pakke gives til de brugere, der kun får støtte via café. Der er ingen timetildeling til denne pakke, da der er fast normering til caféen. Cafetilbuddet anvendes også til brugere, der er tildelt en individuel ydelsespakke. For disse brugere kan tildelingen af den individuelle støtte blive reduceret i forhold til i hvor høj grad, det er muligt for brugeren at deltage i cafetilbuddet. Brugere, der er visiteret til bostøtte indenfor socialpsykiatrien, har mulighed for at benytte akutordningen på Rosengården. I botilbud er der ud over ydelsespakker en basispakke bestående af: driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder samt nattevagt tilstedevær, som består af 20% af de varme hænder Støtten til den enkelte bruger i et botilbud indeholder således udover ydelsespakken også tilstedevær og evt. nattevagt. I bostøtte er der ud over ydelsespakker en driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder. 2 Side 29

30 Ydelsespakker Pakke 0 Brugertid varierer fra 0 1/2 time Afregnes med pr. uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 15 min. Psykisk støtte. Støtte til brugeren i udslusningsfasen, eksempelvis ved motivationsarbejde. Støtte til brugeren som kun har behov for sporadisk kontakt. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren afsluttes eller har kun brug for sporadisk kontakt. Varighed typisk 1 3 måneder. Pak k e 1 Brugertid varierer fra Afregnes med pr uge Typiske Kvalitetsområder Typiske opgaver 0-3/4 t. 1/2 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring, typisk post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for let kontakt, evt. telefonisk/digitalt. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren har behov for støtte til at bevare en relation til omverdenen. Brugeren kan have brug for støtte til at få styr på opgaveløsningen indenfor enkelte opgaveområder. Brugeren klarer selv de daglige opgaver, men har ind i mellem behov for at blive sat i gang. Brugeren har ikke behov for faste planlagte aktiviteter. 3 Side 30

31 Pakke 2 Brugerti d varierer fra Over 3 / 4 t. 1 / 2 t. Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 1 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Praktisk hjælp - støttende ydelse. (bostøtte) Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Rengøring. Tøjvask. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for ugentligt besøg/kontakt/samtale. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren har behov for let støtte til daglige opgaver. Brugeren har behov for lettere strukturering af hverdagen. Brugeren kan have brug for støtte til at komme i gang og fastholde opgaveløsningen indenfor enkelte opgaveområder. Brugeren har typisk behov for lettere støtte i forhold til kommunikation eller mobilitet. 4 Side 31

32 Pakke 3 Brugerti d varierer fra Over 1 / 2 t. 3 t. Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver 2 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Praktisk hjælp - Rengøring. støttende ydelse. (bostøtte) Tøjvask. Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har behov for kontakt flere gange ugentligt for at kunne strukturere hverdagen og klare sig i dagligdagen. Brugeren klarer sig selv i weekender og aften. Brugeren kan have behov for støtte til at fastholde relationer. Bruger kan have brug for opfordring og støtte til at håndtere og løse flere af opgaver. Brugeren har i forhold til nogle aktiviteter brug for at blive motiveret til at komme af sted og har behov for løbende vejledning i forhold til nogle af dagligdagens situationer. Bruger kan have lettere adfærdsproblemer. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. 5 Side 32

33 Pakke 4 Brugerti d varierer fra Over 3 t. 6 t. Afregne s med pr. uge Typiske Kvalitetsområder Typiske opgaver 4 t. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Samarbejde med pårørende. Rådgivning, vejledning og undervisning. Skabe struktur. Tackle følelsesm.mssige/psykotiske problemstillinger. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netv.mrk. Inddrage netv.mrk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Opl.mring typisk vedr. post og økonomi. Tr.mning i forhold til adf.mrd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påkl.mdning. Soignering. Medicin. Praktisk hj.mlp - ydelse. (bostøtte) Tøjvask. Rengøring.støtende Ern.mring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren kan have behov for daglig kontakt/samtaler. Brugeren kan have et behov for at kunne kontakte personale i s.mrlige situationer aften og weekend. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have et behov for støtte/opfordring, eventuelt direkte hj.mlp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samv.mr med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder sv.mre pårørenderelationer. Brugeren tager ikke altid selv initiativ til at komme i gang med opgaverne eller til at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tager ikke ansvar/medansvar. Brugeren kan have behov for individuel t.mt kontakt for at kunne deltage i dagtilbud, café tilbud/fritidstilbud sammen med andre. Brugeren kan have angstoplevelser. 6 Side 33

34 Pakke 5 Brugerti d varierer fra Over 6 t. 12 t. Afregne s med pr uge 7 t. 45 min. Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende Rådgivning, vejledning og undervisning. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Konfliktløsning. Tackle følelsesmæssige/psykotiske problemstillinger. Intensiv støtte. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Vejledning og instruktion. Oplæring typisk vedr. post og økonomi. Træning i forhold til adfærd og struktur. Undervisning. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Praktisk hjælp - støttende ydelse. (bostøtte) Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Rengøring. Tøjvask. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har et stort behov for kontakt/samtaler flere gange dagligt. Brugeren har oftest behov for personalekontakt aften og weekend. Brugeren kan ind i mellem have et behov for kontakt til nattevagter. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have et behov for meget støtte/opfordring, eventuelt direkte hjælp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samvær med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder svære pårørenderelationer. Bruger har brug for opfordring og støtte, samt personlig hjælp/guidning til flere opgaver. Brugeren tager ikke initiativ til at komme i gang med opgaverne og skal støttes i at udføre disse. Brugeren er impulsstyret og har behov for styring og korrektion af adfærd. Der er til tider behov for overtagende handlinger. Brugeren kan have behov for individuel tæt kontakt for at kunne deltage i dagtilbud, café tilbud/fritidstilbud sammen med andre. Brugeren kan have mange angstoplevelser, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan 7 Side 34

35 Pakke Brugerti d varierer fra Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) have selvmordstanker, være selvskadende, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. Brugeren er præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. At skabe trivsel. 8 Side 35

36 Pakke 6 Brugerti d varierer fra Over 12 t. 18 t. Afregne s med pr uge 13 t. 45 min. Kvalitetsområde Typiske opgaver Brugerprofiler Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende. Støttende samtaler. Motivationsarbejde. Skabe struktur. Tackle følelsesmæssige/psykotiske problemstillinger. Konfliktløsning. Intensiv støtte. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Ernæring. Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Søvn og hvile, herunder lejring. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Forflytninger. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hjælp og støtte under og efter måltidet (hygge og ro). (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Bruger har et massivt behov for støtte i mange daglige gøremål eller for flere fastlagte daglige samtaler. Brugeren har behov for støtte både aften og weekend, samt ofte om natten. Brugeren kan have et behov for omfattende støtte/opfordring, eventuelt direkte hjælp til flere daglige gøremål og til at blive fastholdt i samvær med andre eller til at indgå i en relation med andre herunder svære pårørenderelationer. Brugeren kan ikke selvstændigt klare mange udadvendte funktioner. Har behov for hjælp til at fastholde aktivitet og samvær med andre og undgå ensomhed. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have store problemer i forhold til selvopfattelse og relationer. Brugeren har normalt ikke udbytte af vejledning. Brugeren lærer begrænset af egne erfaringer. Brugeren tager ikke selv initiativ til at komme i gang med opgaverne eller til at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tager ikke ansvar/medansvar. Brugeren er impulsstyret og har behov for styring og korrektion af adfærd. 9 Side 36

37 Pakke Brugerti d varierer fra Afregne s med pr uge Kvalitetsområde Typiske opgaver Brugerprofiler Hverdagsliv. Socialt relaterede opgaver. At skabe trivsel. (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Mange handlinger er overtagende. Brugeren er ofte passiv i løsningen af opgaverne. Brugeren kan være meget angstpræget, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan have selvmordstanker, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Brugeren kan være selvskadende. Brugeren er præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. 10 Side 37

38 Pakke 7 Brugerti d varierer fra Over 18 t. 35 t. Afregne s med pr uge 24 t. 30 min. Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Psykisk støtte. Relationsopbygning. Støttende samtaler. Samarbejde med pårørende Skabe struktur Tackle følelsesmæssige/pskykotiske problemstillinger. Konfliktløsning. Intensiv støtte f.eks. i forhold til selvmodstanker/forsøg. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) Brugeren har et massivt behov for omfattende støtte/hjælp i alle daglige gøremål/faste daglige samtaler samt ad hoc samtaler. Brugeren har ofte behov for personalekontakt døgnet rundt. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren kan have svækket orienteringsevne samt bevidsthed om omverdenen og sig selv. Brugeren evner ofte ikke at indgå i en relation til andre. Personlig pleje. Bad og anden personlig pleje. Af- og påklædning. Soignering. Medicin. Søvn og hvile, herunder lejring. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Forflytninger. Ernæring. Sikre sundhed og variation i kosten. Håndtering af udbragt af mad. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hjælp og støtte under og efter måltidet (hygge og ro). Brugeren kan have svære pårørenderelationer. Brugeren har intet udbytte af vejledning. Brugeren lærer yderst begrænset af egne erfaringer. Brugeren kan ikke tage initiativ og klare/overskue delaktiviteter i almindelige daglige opgaver, og har derfor behov for at andre er overtagende i forhold til alle praktiske og personlige opgaver. Brugeren skal guides under hele processen, ellers går brugeren i stå eller bliver selvdestruktiv. Brugeren tager ikke selv initiativ til at komme i gang med opgaverne eller til at indgå aktivt i et planlagt samarbejde og tager ikke ansvar/medansvar. 11 Side 38

39 Hverdagsliv Socialt relaterede opgaver. Brugeren kan være særdeles angstpræget og At skabe trivsel. psykotisk, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan have selvmordstanker, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Brugeren kan være selvskadende/spiseforstyrrende, som er truede ift. brugerens liv, og brugeren kan have selvmordsforsøg bag sig og være reelt truet på sit liv. Brugeren kan være præget af mistillid/paranoide forestillinger. Brugeren er præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. Brugeren har massive udfordringer omkring adfærd og samvær med andre. Brugeren har store kommunikationsproblemer. Brugeren kan være voldsomt indad- eller udadreagerende. 12 Side 39

40 Pakke Brugertid varierer fra Afregne s med pr uge Typiske kvalitetsområder Typiske opgaver Brugerprofiler (dækker flere målgrupper/brugerprofiler) 8 Individuelt udmålt. Individu elt udmålt. Psykisk støtte. Relationsopbygning. Samarbejde med pårørende Støttende samtaler. Skabe struktur. Tackle følelsesmæssige/psykotiske problemstillinger. Konfliktløsning. Intensiv støtte f.eks. i forhold til selvmodstanker/forsøg. Støtte op om positiv kontakt mellem bruger og pårørende/netværk. Inddrage netværk/pårørende i handleplanen. Brugeren har behov for overvågning. Brugeren har særligt omfattende behov, der ikke kan dækkes af andre pakker. Hjælpen gives i forhold til de fleste opgaver i dagligdagen. Brugeren er ofte isoleret/eller har et konfliktfyldt forhold til omverdenen. Brugeren har massive udfordringer omkring adfærd og samvær med andre. Brugeren kan være passiv, og have massive problemstillinger i forhold til bevidsthed om omverdenen og sig selv. Personlig pleje Bad og anden personlig pleje. Af- og påklædning. Brugeren evner ofte ikke at indgå i en relation til andre. Soignering. Medicin. Brugeren kan have svære pårørenderelationer. Søvn og hvile, herunder lejring. Andre omsorgsopgaver, eksempelvis hjælp personlig hygiejne. Forflytninger. Ernæring Sikre sundhed og variation i kosten. Brugeren har intet udbytte af vejledning. Bruger lærer ikke af erfaringer. Brugeren har behov for at andre er overtagende i forhold til alle praktiske og personlige opgaver, da borgeren er totalt begrænset. Borgeren vægrer sig mod hjælp. Håndtering af udbragt af mad. Sikre tilstrækkelig mad og væskeindtagelse. Hjælp og støtte under og efter måltidet (hygge og ro). Brugeren kan være særdeles angstpræget og psykotisk, og brugeren kan være depressiv, opgivende, kan have selvmordstanker, kan være hallucineret, har evt. ingen erkendelse af egen sygdom. Brugeren kan være 13 Side 40

41 Hverdagsliv Socialt relaterede opgaver. selvskadende/spiseforstyrrende, som er truede At skabe trivsel. ift. brugerens liv, og brugeren kan have selvmordsforsøg bag sig og være reelt truet på sit liv. Brugeren kan være præget af mistillid/paranoide forestillinger. Brugeren har massive kommunikationsproblemer. Brugeren kan være voldsomt indad- eller udadreagerende. Brugeren er særledes præget af manglende stabilitet og evnen til egenomsorg. Brugeren er omfattet af en dom, der uanset funktionsniveau kræver denne ydelse. 14 Side 41

42 Praktisk hjælp pakker Ude (bostøtte) Pakke 1 2 Brugerti d varierer fra 0 45 min. Over 45 min 60 min. Afregne s med pr uge Kvalitetsområde Typiske opgaver Brugerprofiler 30 min. Praktisk hjælp ( 83). Rengøring af bolig. Tøjvask. Indkøb. 45 min. Praktisk hjælp ( 83). Rengøring af bolig. Tøjvask. Indkøb. Brugeren har behov for praktisk hjælp. Brugeren har særligt behov for praktisk hjælp. Cafépakke Pakke Brugerti d varierer fra Afregne s med pr. uge Typiske kvalitetsområder - 0 min. Aktiviteter (dog her leveret som 85) Typiske opgaver Samværsgrupper og sociale støttegrupper. Interessegrupper. Kreativ, manuelle aktiviteter og udeliv. Brugerprofiler Brugere, der ikke har behov for individuel støtte, men har behov for oplevelser sammen med andre for at styrke sociale relationer og øge livskvaliteten. 15 Side 42

43

44 1 Principper i pakkekonceptet for bostøtte og botilbud indenfor Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune Det samlede pakkekoncept består af: 1.a. Basispakke bostøtte Driftspakke, som indeholder faste udgifter og kolde hænder til bostøtte. 1.b. Basispakke botilbud, som omfatter en Driftspakke og Tilstedevær Driftpakken indeholder faste udgifter og "kolde hænder" samt nattevagter svarende til nuværende antal hhv. sovende og vågne nattevagter. Tilstedevær består af 20% af "de varme hænder" (de 80% går til tyngdepakker inkl. tillægsydelser). Tilstedevær er det kit, som gør forskellen for en bruger, der alternativt skulle have været i bostøtte med tilsvarende ydelsespakke, men ikke kan klare sig udenfor botilbud. Tilstedevær er beregnet forholdsvist ud fra: - botilbuddets åbningstid dag og aften, - gennemsnitstyngden (afregningstid) i botilbuddet samt - antal pladser i botilbuddet (der regnes med minimum 10 pladser på tilbuddene, hvilket betyder, at de små tilbud får tilstedevær for 10 pladser selvom der reelt er færre pladser). Der er forlods fra de 20% fratrukket tid til brugere i botilbud, som ikke har dagtilbud (10 brugere til 1 stilling). Tilstedeværspakken er specifik for det enkelte botilbud. Rengøring - inde - er omfattet af tilstedevær. 2. Ydelsespakker: 8 Tyngdepakker, som gælder for både bostøtte og botilbud. - Der ydes normalt højst pakke 5 til bostøtte. - Pakke 7 kan i særlige situationer suppleres med tillægsydelser. - Pakke 8 kan gives i særlige tilfælde, såfremt brugerens behov ikke kan indeholdes i de andre pakker. Pakke 8 anvendes til brugere, der kræver overvågning. Brugertiden i pakken er individuelt udmålt. - Ved beregning af tillægsydelser til pakke 7 og ved individuel udmåling af afregningstid til pakke 8 ud fra leveret 1 til 1 timer fratrækkes i afregningstiden pladsens tilstedeværspakke. Afregningstiden fastsættes til 98,5% heraf. Pakke 0 for udslusning/sporadisk kontakt bostøtte. Driftspakke til Café. På Center Vest afsættes 4,50 stilling, på Å-Center Syd 1,75 stilling, på Center Øst (Fredensgade) 2,5 stilling og på Socialpsykiatrisk Center 2.00 stilling (4 støttecentre). Der er tale om bruttostillinger. To pakker for 83 ude. Timetal pr. pakke: Pakke Brugertid varierer fra Afregnes med pr. uge 0 0-½ t. 15 min ¾ t. 30 min. 2 Over ¾ t. 1½ t. 1 t. 3 Over 1½ t. 3 t. 2 t. 4 Over 3 t. 6 t. 4 t. 5 Over 6 t. 12 t. 7,75 t. 6 Over 12 t. 18 t. 13,75 t. 7 Over 18 t. 35 t. 24,5 t. 8 Individuelt udmålt Café - 0 Praktisk hjælp min. 30 min. Praktisk hjælp 2 Over min. 45 min B 9. oktober 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune Side 44

45 2 Beregningen er foretaget ud fra følgende: Den samlede oversigt omfatter timer til Ydelsespakker (inkl. tillægsydelser), Tilstedevær og tomme pladser (gennemsnitstyngdepakke for tilbuddet). Herudover har centrene: Driftspakken, dvs. faste udgifter, kolde hænder og nattevagter samt evt. Timer til 83 ude. Timer til café. Timer til akuttilbud (Socialpsykiatrisk Center) Timer til dagtilbud. Øvrige principper: Afregningstiden for ydelsespakkerne fastlægges hvert år i forbindelse med budgetvedtagelsen. Ved tomme pladser reduceres med Tyngdepakken fra løbende måned + én. Ved overbelægning tilføres svarende til Tyngdepakken fra indflytningstidspunkt. Ved revisitation i - og visitation til botilbud er det kun Tyngdepakken, som ændres. Budgettet til Tyngdepakker til bostøtte tildeles 1 gang årligt pr. 1. januar ud fra forbrug 30. juni året før. Såfremt der visiteres en bruger til bostøtte med ydelsespakke 6 eller højere pakke, sker en regulering fra hjælpens start ud fra en drøftelse af behovet. Tilsvarende sker en regulering fra hjælpens ophør for disse brugere. Budgettet til Tyngdepakker til botilbud reguleres løbende ved visitation og revisitation fra indflytningstidspunktet/revisitationsdatoen. Hvis Driftspakken skal reguleres fra centralt hold, sker det 1 gang årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen. Opfølgning Der følges op på konceptet 1 gang årligt. Principperne træder i kraft 1. januar oktober 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune Side 45

46

47 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 10. december 2015 Høringssvar over udmøntning af Handicap og Psykiatris besparelser i 2016 Handicaprådet har modtaget et materiale og en orientering vedrørende udmøntning af Handicap og Psykiatris besparelser i Høringssvaret er alene tiltrådt af DH's repræsentanter i Handicaprådet. Det er beklageligt, at området på ny skal belastes af besparelser i 2016, som det har været tilfældet i flere af de senere år. Samlet set skal Handicap og Psykiatri spare 2,8 mio. kr. i I denne omgang er besparelserne bredt ud, hvilket dog er positivt. Men den tunge del af besparelserne rammer alligevel borgerne. Afregningsprisen til centrene foreslås reduceret. Selvom det er en forholdsvis beskeden reduktion kan det dog frygtes, at virkningerne kan føre til opstramninger i den daglige servicering af borgerne. At tiden til den direkte brugerrettede tid gennem reduktioner ved optimeringer på flere områder ventes forbedret er dog naturligvis en positiv modvægt til de direkte reduktioner. Det væsentlige besparelsespotentiale hentes dog gennem reduktioner på ydelsespakkerne på hhv. 15 minutter (pakke 3 og 4) og 30 minutter (pakke 5, 6 og 7). En reduktion der samlet giver 2,3 mio. kr. Det fremgår ikke af det skriftlige materiale, hvor disse besparelses helt konkret skal hentes. Men det vil uden tvivl kunne mærkes hos borgerne Herudover er der lagt op til, at helt konkrete ydelser på Satellitten og Tværgade nedlægges med et provenu på 0,5 mio. kr. Med en stigning på 21 brugere, der modtagere bostøtte, tilføres dette område 0,6 mio. kr. Det er beklageligvis med disse besparelser endnu engang de svageste borgere, som må holde for, når ressourcerne reduceres. Det er bl.a. en følge af centrale tiltag, som desværre med finanslovens vedtagelse må forventes at blive yderligere forøgede, således at der i løbet af 2016 kan forventes yderligere stramninger. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over høring af besparelser 2016 i Handicap og Psykiatri Side 1 Side 47

48

49 Projekt Bostøtte via Videosamtale Et pilotprojekt Udarbejdet af Maria Sandholm Overgaard edoc nummer: Handicap og Psykiatri, Efteråret 2015 Side 49

50 Handicap og Psykiatri Indhold Baggrund og projektbeskrivelse... 2 Baggrund... 2 Hvad er bostøtte via videosamtale?... 4 Hvorfor arbejde med bostøtte via videosamtale?... 4 Projektets omfang... 6 Formål... 7 Mål... 8 Succeskriterier... 8 Nødvendige forudsætninger... 9 IT...10 Interessentanalyse og Kommunikation...11 Afhængighed til andre projekter...12 Tidsplan...13 Organisering...14 Risikoanalyse...15 Overvejelser til implementering...16 Ressourcer...17 Evaluering...18 Referencer...19 Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 1 Side 50

51 Handicap og Psykiatri PROJEKTBESKRIVELSE Projekt??? Udarbejdet af: Maria Sandholm Overgaard Udarbejdet: Efteråret 2015 Version: 1 Baggrund og projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse trækker på erfaringer fra andre lignende kommunale og regionale projekter, hvor der er blevet arbejdet med samtaler via videomøder. Baggrund Handicap og Psykiatri har et mål om at nytænke, hvordan vi kan udvikle arbejdet med vores kerneopgave for at imødekomme samfundsmæssige forandringer og økonomiske vilkår. En af de ydelser, som Handicap og Psykiatri bevilger for at støtte brugerne i at udvikle og anvende deres ressourcer, er bostøtte. Handicap og Psykiatri yder bostøtte til 478 brugere i eget hjem. 1 Bostøtte ydes efter Servicelovens 85: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Bostøtte er således socialpædagogisk bistand til brugerne indenfor målgruppen i Handicap og Psykiatri. Socialpædagogisk bistand kan indeholde følgende elementer (Handicap og Psykiatri, 2015): - Praktisk hjælp støttende ydelse, hvor der er fokus på at gøre brugeren i stand til at overskue og udføre de praktiske daglige gøremål i hjemmet. 1 Opgørelse fra september, Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 2 Side 51

52 Handicap og Psykiatri - Ernæring, hvor der er fokus på, at brugeren får en sund kost og har lyst til at deltage i måltider. - Personlig pleje, hvor der er fokus på, at brugeren får dækket sit behov for personlig hygiejne og pleje. - Psykisk støtte, hvor der er fokus på at skabe struktur og overblik over hverdagen, så brugeren oplever tryghed. - Hverdagsliv, hvor der er fokus på, at brugeren har en meningsfuld hverdag. - Rådgivning, vejledning og undervisning, hvor der er fokus på, at brugeren modtager vejledning og undervisning, så denne bedre mestrer egen hverdag. Der er kommet nye teknologiske muligheder, som giver os mulighed for at undersøge alternativer til den måde, vi arbejder med vores kerneopgave i dag. En af de teknologiske muligheder er bostøtte via videosamtale, som er bostøtte, der ydes via videosamtaler mellem bruger og medarbejder. Bostøtte via videosamtale skal være udgangspunktet for dette projekt, og det vil blive konkretiseret i afsnittet Hvad er bostøtte via videosamtale?. Dette projekt skal også have fokus på den aktive borger, hvor ( ) borgerne spiller en mere aktiv rolle i forhold til egen og andres velfærd. (Mandag Morgen, 2012, s. 2). Derudover skal brugerne opleve, at deres ressourcer er i spil, så den enkelte kan bidrage med deres fulde potentiale og herved opnå øget selvstændighed og livskvalitet. (Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune, Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune, 2015) Endvidere tager projektet afsæt i Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommunes kerneopgave og værdier: Kerneopgaven for Handicap og Psykiatri er at støtte brugerne i at udvikle og anvende deres ressourcer. (FAG-MED, Handicap og Psykiatri, 2015) Vores arbejde med kerneopgaven tager udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier (Ringkøbing-Skjern Kommune, ): Vi er ordentlige: Vi løser opgaverne med høj faglighed. Vi viser respekt, lytter, går i dialog og melder klart ud. Vi taler pænt til og om hinanden og vores område. Vi er nysgerrige: Vi har antennerne ude. Vi søger ny viden og bryder vanetænkningen for at udvikle fremtidens løsninger. Vi handler: Vi er en del af de aktives klub, hvor vi bidrager til at skabe resultater. Vores arbejde nytter, og vi sætter handling bag ordene. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 3 Side 52

53 Handicap og Psykiatri Ud fra kerneopgaven i Handicap og Psykiatri, Handicappolitik, Handicap og Psykiatripolitik og Ringkøbing-Skjern Kommunes værdier vil der i det følgende blive præsenteret, hvad bostøtte via videosamtale er, og hvorfor der er potentiale for brugere, bostøttemedarbejdere og organisation, ved at bostøtte via videosamtale bliver en del af arbejdet med kerneopgaven. Hvad er bostøtte via videosamtale? Bostøtte via videosamtale er kommunikation via videosamtaler mellem bruger og bostøttemedarbejder, hvor der er fokus på guidning, vejledning og struktur til hjælp for brugeren. Herved bliver bostøtte via videosamtale en erstatning til den traditionelle bostøtte, der hvor det giver mening at yde bostøtte via videosamtale. Bostøtte via videosamtale fungerer via et videoprogram og en internetforbindelse, og er derfor uafhængig af brugerens og bostøttemedarbejderens geografiske placering. Det vil sige, at når der arbejdes med bostøtte via videosamtale, så kan bruger og bostøttemedarbejder se hinanden, interagere og tale sammen uden at være i samme lokale. Hvorfor arbejde med bostøtte via videosamtale? Der er potentiale i at arbejde med bostøtte via videosamtale ud fra tre parametre: o o o Fokus på forskellige fagligheder og målene i handleplanen. Øget fleksibilitet for brugerne. Mindre ressourceforbrug på transport. Et potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at fokus er på at arbejde med de mål, der er i brugerens handleplan. Herved er der ikke forskel på traditionel bostøtte og bostøtte via videosamtale. I lignende projekter er der dog gjort erfaringer med, at bostøtte via videosamtale kan være med til at øge fokus på formålet med bostøtten og bringe flere fagligheder i spil. Herved kan tid 2, der bruges inden selve bostøtten påbegyndes blive kortere, og det kan opleves nemmere at afslutte samtalen, selvom al den tid, der er sat af til samtalen, ikke er 2 Eksempelvis tid der bruges på at tage sko og overtøj af. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 4 Side 53

54 Handicap og Psykiatri brugt. Derfor kan det opleves nemmere at holde fokus på målene for bostøtten og afslutte samtalen. Et andet potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at brugerne kan opleve øget fleksibilitet i den bevilligede bostøtte. Bostøtte via videosamtale kan gøre det nemmere at støtte de brugere, der har svært ved social kontakt og har tendens til at isolere sig. Der er risiko for, at disse brugere ikke får den hjælp, som de har brug for via traditionel bostøtte. Derfor kan bostøtte via videosamtale være et tilbud, som kan ydes til de brugere, der ikke magter at få besøg af bostøttemedarbejderen i sit hjem. Bostøtte via videosamtale kan også bruges til at lette overgangen for brugeren, hvis vedkommende fx flytter fra et botilbud og i eget hjem, eller brugeren overgår fra at have bostøtte til ikke længere at modtage bostøtte. Herved kan bostøtte via videosamtale være med til at øge trygheden for brugeren, når der sker ændringer i den bevilligede bostøtte. Bostøtte via videosamtale giver bostøttemedarbejderne mulighed for at differentiere bostøtten på en anden måde, alt efter hvad brugeren har brug for på et givent tidspunkt. Fleksibiliteten bliver især tydelig, hvis bostøttemedarbejderne har ipads eller anden form for tablet med trådløs netadgang. Det giver bostøttemedarbejderen mulighed for at give bostøtte i bilen eller andre steder, da bostøttemedarbejderen ikke behøver tage hjem til den enkelte borger eller at foretage bostøtte via videosamtale fra sit kontor. (Aarhus Kommune, 2015) Det samme gælder for brugeren, da der gives mulighed for at modtage bostøtte via videosamtale, hvis brugeren er på besøg hos familie eller på skoleophold, og dermed ikke er hjemme. Herved gøres bostøttearbejdet mere fleksibel i forhold til, at bostøttemedarbejderen ikke behøver at være hjemme hos brugeren for at yde bostøtte. Herved skal bostøtte via videosamtale ses som en digital løsning på at imødekomme de geografiske udfordringer, der er i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det tredje potentiale ved bostøtte via videosamtale er, at der kan ske en bedre udnyttelse af bostøttemedarbejdernes tid. Ringkøbing-Skjern Kommune er arealmæssigt den største kommune i Danmark. Derfor bliver der i Ringkøbing-Skjern Kommune brugt mange ressourcer på transport, når der skal ydes bostøtte. Der bliver kørt op til 50 km hver vej for at yde bostøtte i brugers eget hjem 3. Bostøtte via videosamtale giver herved mulighed for, 3 Dette er opgjort for en bruger, som bor i Hvide Sande. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 5 Side 54

55 Handicap og Psykiatri at bostøttemedarbejderne kan give bostøtte fra lige netop der, hvor bostøttemedarbejderen befinder sig. Dvs. at der gives mulighed for at yde bostøtte uden at bruge tid på at køre ud til brugeren. Bostøttemedarbejderen kan fx yde bostøtte via videosamtale fra sit kontor eller bil (fx mellem to fysiske besøg i andre brugeres hjem). Med dette projekt vil vi forsøge at nytænke den måde, hvorpå der ydes bostøtte i Ringkøbing-Skjern Kommune i dag. Vi har et mål om at kunne anvende de ressourcer, som bliver brugt på landevejen, til ATA 4 tid. Herved har vi en forhåbning om, at vi kan effektivisere vores ressourceudnyttelse og skabe mere kvalitet for brugeren. 5 Projektets omfang Projektet skal kun have fokus på at give bostøtte via videosamtale. Lignende projekter i andre kommuner har også haft tilknyttet muligheden for at udveksle skriftlige dokumenter via videoløsningen og brugen af forskellige apps 6 til at hjælpe brugeren med strukturere sin dagligdag. Ved, at vi kun fokuserer på videosamtale i projektet, så er det med til at: Risikominimere Give mere overskuelighed for brugere og bostøttemedarbejdere, da der sker en begrænsning af programmer, som de skal forholde sig til i projektet. Øge chancen for, at projektet bliver en succes. Minimere omkostninger i projektet. Bostøtte via videosamtale skal afprøves følgende tre steder: Bostøtten, Enghavevej 2, 6920 Videbæk samt en bruger fra Hvide Sande, som er tilknyttet bostøtten i Smedegade, 6950 Ringkøbing. Begge steder hører under Center Vest. Daglig leder for bostøtten på Enghavevej og Smedgade er Gitta Stege. Centerleder for Center Vest er Birgit Hindbo. Støttecenter Videbæk og Skjern hører under Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme. Daglig leder for Støttecentret er Mette Jordan. Centerleder for Center for 4 ATA: ansigt til ansigt. 5 I andre lignende projekter vedrørende Virtuel Bostøtte beskrives der, at der bruges mindre tid på transport. Dog er der ingen af disse projekter, som har kunnet beskrive et entydigt billede af disse besparelser. 6 Fx apps som Husketavlen, MinVej eller Mobi:Do. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 6 Side 55

56 Handicap og Psykiatri Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er Anne Grethe Hansen. Bostøtte, Fredensgade 30, 6900 Skjern hører under Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme. Daglig leder for Bostøtten er Jesper Beck Astrup. Centerleder for Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme er Anne Grethe Hansen. Til projektet er der en målsætning om, at der tilknyttes der 5 bostøttemedarbejdere og 15 brugere fra hvert tilbud. Der vil i alt være kunne tilknyttes 15 bostøttemedarbejdere og 45 brugere til projektet. Der bliver sat 6 måneder af til at afprøve bostøtte via videosamtale mellem bruger og bostøttemedarbejder. Derudover skal der også afsættes tid til, at bostøttemedarbejdere og brugere kan blive introduceret til bostøtte via videosamtale. Hvor meget tid, der skal afsættes til intro og træning er afhængig af, hvad der vurderes nødvendigt, for at gøre bostøttemedarbejdere og brugere klar til at arbejde med bostøtte via videosamtale. Omkostninger: endnu ikke beregnet. Formål Projektets overordnede formål er at udforske, hvordan vi kan nytænke den måde, som vi yder bostøtte på i dag. Herved er der en forventning om, at vi kan være med til at støtte op om den aktive borger ved, at brugernes ressourcer kommer mere i spil, og at brugerne herved bliver mere selvhjulpne og opnår større livskvalitet. Samtidig er formålet også at undersøge, hvordan vi kan opnå en mere effektiv ressourceudnyttelse for at sikre, at kvaliteten i Handicap og Psykiatri fastholdes trods færre ressourcer. Bostøtte via videosamtale skal på sigt gerne blive set som et redskab, vi kan tage i brug på linje med andre mulige redskaber og metoder, når der ydes bostøtte. Derfor skal bostøtte via videosamtale ikke ses som en modsætning til det arbejde, bostøttemedarbejderne allerede laver med brugerne. Dette projekt kan være med til at støtte op om bostøttemedarbejdernes IT-kompetencer og være med til at vise bostøttemedarbejderne, hvilke muligheder der kan være i at inddrage Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 7 Side 56

57 Handicap og Psykiatri IT i socialt arbejde. Mål Målet med projektet er at danne erfaringer, hvorved vi kan opnå et solidt beslutningsgrundlag for, i hvilken grad det vil være meningsfuldt at implementere bostøtte via videosamtale i hele Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune. Beslutningsgrundlaget skal både bestå af en økonomisk beregning og bostøttemedarbejders og brugeres oplevelser af at arbejde med bostøtte via videosamtale. Succeskriterier At der kan måles en reducering i transporttid ved at gøre bostøtten mere fleksibel i forhold til, hvor bostøtten ydes fra: - Reducering af personaletid, som bruges på transport. - Reducering af udgifter til transport (kørselsgodtgørelse). At der kan måles en besparelse i tid til bostøtte: - Reducering af tid brugt på bostøtte. At brugerne oplever kvalitet i at modtage bostøtte via videosamtale: - Kvalitative interviews. At brugerne oplever at blive mere selvhjulpne: - Kvalitative interviews. At bostøttemedarbejderne oplever kvalitet i at yde bostøtte via videosamtale: - Kvalitative interviews. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 8 Side 57

58 Handicap og Psykiatri Nødvendige forudsætninger Træning i brug af udstyr og program: Der skal afsættes ressourcer til, at bostøttemedarbejdere og brugere introduceres til, hvad bostøtte via videosamtale er. Der skal både bruges tid på at lære at bruge videoprogrammet og tid til at lære at lave bostøtte via videosamtaler. Derudover skal der afsættes ressourcer til, at bostøttemedarbejdere og brugere kan øve sig i at bruge deres IT-udstyr og videoløsningen. Det er vigtigt, at vi sætter tilstrækkelig tid af til dette, da andre projekter har erfaret, at de har afsat for lidt tid til oplæring og beskriver, at det er afgørende for projektets mulighed for succes. Kulturændring: Der skal arbejdes med, at der vil ske en ændring i den måde, hvorved vi løser kerneopgaven i Handicap og Psykiatri. Det skal også italesættes, at velfærdsteknologi og digitale løsninger skal blive en del af de redskaber, vi kan trække på, når vi skal støtte brugeren i at blive mere selvhjulpen ved mindst mulig indgriben i brugerens selvstændige liv. IT-support: Der skal være mulighed for, at brugere og bostøttemedarbejdere kan få support på hardware og software. Lokaler: Lokaler, der er egnede til lave bostøtte via videosamtale fra: et rum, hvor bostøttemedarbejderen ikke bliver forstyrret. Der skal være ro til, at bostøttemedarbejderne kan holde fokus i samtalen, hvis ikke de har mulighed for at yde bostøtte fra deres kontor, bil eller nærmeste botilbud, ældrecenter eller deslige. Hardware: PC, tablet eller smartphone. Videoløsning: Der skal vælges et program, som kan bruges til at føre videosamtaler med, samt er tilladt til at bruge ved samtaler, der rummer personfølsomme oplysninger. Netværksforbindelse: Der skal være forbindelse til internettet via enten WIFI, mobilnetværk eller en bredbåndsforbindelse. Forbindelsen skal være stærk nok til, at videoforbindelsen kan køre stabilt. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 9 Side 58

59 Handicap og Psykiatri Bostøttemedarbejderne: - Nødvendige IT-kompetencer Brugerne: - Nødvendige IT-kompetencer - Enten pc, tablet eller smartphone. - Webcam - Internetforbindelse: Der skal være forbindelse til internettet via WIFI, mobilnetværk eller en bredbåndsforbindelse. Forbindelsen skal være stærk nok til at køre den valgte videoløsning. IT Hardware Bostøttemedarbejderne bruger den hardware, som stilles til rådighed, der hvor de er tilknyttet som bostøttemedarbejder. Brugerne skal bruge den hardware, som de allerede har. Videoløsning Priser på mulige videoløsninger undersøges. Projektejer og projektleder afholder møde med IT vedr. valg af videoløsning. Kriterier til en videoløsning. Kan bruges på alle platforme (PC, tablet og smartphone). Enkel brugerflade. Kan fungere ved lav internet hastighed eller mobildækning. Intuitiv. Kan give en positiv businesscase. Driftssikkerhed. En løsning, som er kendt og gennemprøvet, så vi ikke bliver forsøgskaniner. Mulighed for at bruge videoløsningen via en app. Support. Mulighed for at udtrække data fra programmet: fx anvendt bruger tid til bostøtte. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 10 Side 59

60 Handicap og Psykiatri Internetforbindelse Det undersøges om den dækning, Ringkøbing-Skjern Kommune har ved Telenor er stærk nok til at kunne køre videosamtaler uden at billedet eller lyden falder ud. Support Det undersøges, hvem skal yde support på software og hardware. Kan Ringkøbing-Skjern Kommunes egen IT-afdeling yde support på videoløsningen og hardware uden for normal arbejdstidstid? Interessentanalyse og Kommunikation Primære og sekundære interessenter er inddelt efter, i hvor høj grad de bliver påvirket af projektet, og i hvor høj grad projektet kan blive påvirket af interessenten. En mere detaljeret interessentanalyse kan efterspørges hos projektlederen. Primære interessenter: - Brugere tilknyttet projektet. - Bostøttemedarbejdere tilknyttet projektet. - Daglige ledere. - Centerledere. - Fagchef for Handicap og Psykiatri. - Stabschef for IT. Sekundære interessenter: - Pårørende til brugere. - Handicaprådet. - Bostøttemedarbejdere, der arbejder med bostøtte i Handicap og Psykiatri, men ikke er en del af projektet. - Rådgiverne, Specialteamet. - Firma, der leverer videoløsning til projektet. - Social- og Sundhedsudvalget. - Fag-Med. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 11 Side 60

61 Handicap og Psykiatri - Centerledere i Handicap og Psykiatri, som ikke er en del af projektet. - Koordineringsteamet i Handicap og Psykiatri. - Direktionen. - Pressen - Projektlederen De daglige ledere og centerlederne er de vigtigste i forhold til at få bostøttemedarbejderne engageret i projektet, så der kan ske en forankring af projektet hos bostøttemedarbejderne. Herved har de daglige ledere ansvaret for at sikre sig, at bostøttemedarbejderne og brugerne bliver motiveret til projektet. Det vil derfor være gavnligt for projektet, at al kommunikation til bostøttemedarbejdere og brugere går via den daglige leder eller centerleder, fx i forhold til dokumentation af projektet eller ændringer af arbejdsrutiner. Bostøttemedarbejderne kan eventuel stå for formidling af projektet til brugerne. Det skal formidles til bostøttemedarbejderne, at projektets fokus er på den gode samtale via videomøde og på bostøttemedarbejdernes faglighed. Det er vigtigt, at bostøttemedarbejderne kan se et formål med projektet for, at de kan opnå ejerskab over projektet. Derfor skal bostøttemedarbejderne have mulighed for at beskrive de problematikker, de ser ved at implementere bostøtte via videosamtale i deres arbejde. Disse problematikker skal de daglige ledere og projektlederen indgå i en dialog om. Hvis der er brug for indhentning af viden til at imødekomme disse problematikker, så er det projektlederens ansvar. Det er vigtigt, at det af ledelsen bliver italesat, at der ikke er brugere, der på forhånd ikke egner sig til at modtage bostøtte via videosamtale. Derfor kan ingen brugere udelukkes fra at modtage bostøtte via videosamtale inden, det er blevet afprøvet med den enkelte bruger. Afhængighed til andre projekter Hvornår projektet kan sættes i gang afhænger af, hvornår der er taget en beslutning om, hvorvidt der skal findes en fælles videoløsning til alle fag- og stabsområder i Ringkøbing- Skjern Kommune. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 12 Side 61

62 Handicap og Psykiatri Tidsplan Den endelige tidsplan skal aftales med de deltagende tilbud. Projektlederen udarbejder derefter en tidsplan. Hvornår projektet kan påbegyndes vides endnu ikke. Udkast til en tidsplan: Uge 1: Udkast til projektbeskrivelse færdiggjort og afklaring af hvilken IT-løsning, der skal bruges til projektet. Businesscase for projektet er også udarbejdet. Uge 1: Projektbeskrivelse drøftes i styrergruppen. Uge 2: Projektbeskrivelse revideres. Uge 2: Projektet fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget efter høring i Fag-Med og Handicaprådet. Uge 3: 2. møde i styregruppen. Fokus på projektets tidsplan og præsentation af projektet for bostøttemedarbejderne. Uge 4: Projektet præsenteres for bostøttemedarbejderne på de deltagende tilbud. (Evt. med deltagelse af en medarbejder og bruger fra Projekt Bostøtte via videosamtale, Viborg) Uge 4: Udpegning af superbrugere på de enkelte tilbud. Uge 4: 1. møde i arbejdsgruppen. Uge 5: Brugere til projektet rekrutteres. Uge 6+7: Brugerinddragelse - Møde med brugere og projektmedarbejder på de tilbud, der er tilknyttet projektet. Her skal projektet præsenteres for brugerne. Uge 6: Opfølgning med styregruppen Uge 7: 2. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 7+8: Undervisning af bostøttemedarbejdere i brug af videoløsning og hvad bostøtte via videosamtale er. Der skal sættes tid af til, at bostøttemedarbejderne kan træne i at lave bostøtte via videosamtale i uge 7 og 8 ud over den tid, der er sat af til undervisning. Uge 9: 3. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 9: Opfølgning i styregruppen. Uge 9+10: Brugerne introduceres til den valgte IT-løsning og lære om bostøtte via videosamtale. Uge 11: 4. møde i arbejdsgruppen: status på projektet. Uge 11: Kick off- seminar: Vi er klar til bostøtte via videosamtale. Uge 11: Bostøtte via videosamtale påbegyndes, og der ydes bostøtte via videosamtale de følgende 6 måneder. Uge 12: Opfølgning i styregruppen. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 13 Side 62

63 Handicap og Psykiatri Efterfølgende skal styregruppen mødes hver 4. uge, og arbejdsgruppen skal mødes hver 2. uge eller efter behov, hvor der skal ske en opfølgning på projektet. Efter tre måneder skal der afholdes et midtvejsmøde for alle deltagende bostøttemedarbejdere og ledere, hvor der vil være dialog med fokus på motivation, de gode erfaringer og eventuelle problematikker. Desuden vil der være vidensudveksling mellem de forskellige tilbud i forhold til, hvordan vi kan videreudvikle den måde, som vi laver bostøtte via videosamtale på. Eksempelvis hvordan kan vi blive mere kreative i forhold til, hvad videosamtaler kan bruges til? Der skal seneste efter 5 måneders afprøvning af bostøtte via videosamtale påbegyndes en evaluering af projektet. De kvalitative interviews af bostøttemedarbejdere og brugere skal foregå i den 6. måned af afprøvningen af bostøtte via videosamtale. Herved har bostøttemedarbejdere og brugere haft minimum fem måneders afprøvning af bostøtte via videosamtale og er er ikke kommet for langt fra projektet. Evaluering af projektet udarbejdes af Viden og Strategi. Organisering Projektejer: Inge Marie Vestergaard, fagchef Projektleder: Maria Sandholm Overgaard, projektleder Styregruppe: - Inge Marie Vestergaard, fagchef - Kirsten Willumsen, koordinator - Mette Andersen, udviklingskonsulent - Line Loldrup, koordinator - Jesper Beck Astrup, daglig leder, Bostøtten Fredensgade - Mette Jordan, daglig leder, Støttecenter Skjern og Videbæk - Anne Grethe Hansen, centerleder, Center for Socialpsykiatri, ADHD og Autisme - Gitta Stege, daglig leder, Enghavevej og Smedegade - Birgit Hindbo, centerleder, Center Vest - Maria Sandholm Overgaard, projektleder Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 14 Side 63

64 Handicap og Psykiatri Arbejdsgruppe: - Gitta Stege, daglig leder, Enghavevej og Smedegade - Medarbejder fra Bostøtten Enghavevej eller Smedegade - Medarbejder fra Bostøtten Enghavevej eller Smedegade - Mette Jordan, daglig leder, Støttecenter Skjern eller Videbæk - Medarbejder fra Støttecenter Skjern eller Videbæk - Medarbejder fra Støttecenter Skjern eller Videbæk - Jesper Beck Astrup, daglig leder, Bostøtten Fredensgade - Medarbejder fra Bostøtten Fredensgade - Medarbejder fra Bostøtten Fredensgade - Maria Sandholm Overgaard, Projektleder Beskrivelse af superbrugerfunktionen: Superbrugere er bostøttemedarbejdere fra bostøtten, som skal fungere som en lokal supportfunktion for bostøttemedarbejdere og brugere på det pågældende tilbud. Samtidig skal superbrugerne også deltage i arbejdsgruppen for projektet. Der skal til projektet bruges 2 superbrugere fra hvert tilbud. Risikoanalyse IT-support: Skal der kunne ydes IT-support 365 dage om året til både bostøttemedarbejdere og brugere? Skal der kunne ydes IT-support til både PC, smartphone og tablet? Det skal undersøges, om Ringkøbing-Skjern Kommunes IT-afdeling vil yde support på ITudstyr og videoløsning. Skal der tilkøbes support til projektet, eller skal projektlederen stå for at yde IT-support? Hardware: Er bostøttemedarbejdernes pc er hurtige nok og store nok til at kunne arbejde med den videoløsning, der vælges at arbejde med i projektet? Det skal undersøges, om brugerne har det IT-udstyr og adgang til internet, som dette Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 15 Side 64

65 Handicap og Psykiatri projekt kræver. Kulturændringer: Der skal være fokus på, at der er flere muligheder for at yde bostøtte, og hvad der er formålet, når der ydes bostøtte. Derfor skal det italesættes af, at der vil ske ændringer i den måde, der tænkes bostøtte på i dag. Bostøtte via videosamtale kan medvirke til, at der sker ændringer i arbejdsgange for at udnytte det fulde potentiale i bostøtte via videosamtale. Videoløsning: Projektet er afhængig af, at brugere vil og kan deltage. Derfor skal de tiltag, der indgår i projektet, og som direkte involverer brugerne, være så enkle som muligt, for herved at øge projektets mulighed for succes. Det er også vigtigt, at den IT-løsning, der vælges har så høj oppetid som muligt, så bostøttemedarbejdere og brugere ikke mister motivationen for projektet. Mobildækning: Der er risiko for, at der er steder i kommunen, hvor mobildækningen er for dårligt til, atder kan føres en videosamtale. Derfor skal der findes ud af, hvor der er sorte huller i mobildækningen i Ringkøbing-Skjern Kommune, og i hvilken grad. Derefter skal der tages stilling til, hvordan denne problematik løses. Dette kan afhænge af hvilken videoløsning, der vælges til projektet, og hvor brugerne i projektet bor henne. Denne problematik kan blive undersøgt af et eksternt konsulentfirma. Manglende prioritering af projektet: Der er risiko for, at projektet bliver nedprioriteret i forhold til driftsopgaver. Derfor er det vigtigt, at der er ledelsesopbakning til projektet. Overvejelser til implementering Der skal ske en dialog om dette punkt med centerlederne og de daglige ledere. Forslag til overgangen fra projekt til drift for bostøtte via videosamtale: Projektlederen bliver tovholder for at få bostøtte via videosamtale implementeret i driften. De daglige ledere bliver ansvarlige for, at organisation, bostøttemedarbejdere og brugere er Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 16 Side 65

66 Handicap og Psykiatri klar og motiverede til implementeringen. Bostøtte via videosamtale bliver først implementeret på de tilbud, der har deltaget i projektet. Derefter følger de andre tilbud, som hører under de centre, der har deltaget i projektet. Selve implementeringen af bostøtte via videosamtale skal ske et tilbud ad gangen, med mindre andet taler imod. Når et tilbud er i gang med at arbejde med bostøtte via videosamtale, så implementeringen på det næste tilbud påbegyndes. Ved at tage et tilbud ad gangen kan risici i implementeringsfasen minimeres. I implementering af bostøtte via videosamtale til de tilbud, der ikke har deltaget i projektet, kan superbrugerne fra projektet stå for oplæring af nye bostøttemedarbejdere. Driften af bostøtte via videosamtale skal betales af de besparelser, som centrene opnår ved at implementere bostøtte via videosamtale. Implementering af bostøtte via videosamtale kan kræve ændringer i den måde, bostøttearbejdet er organiseret i dag. Sideløbende med implementering af bostøtte via videosamtale på tilbuddene skal der udarbejdes et arbejdsredskab til rådgiverne, hvor det bliver beskrevet, hvad bostøtte via videosamtale er og hvilke muligheder, der er med bostøtte via videosamtale. Desuden skal der afholdes et oplæg for rådgiverne med fokus på, hvordan de kan tænke bostøtte via videosamtale ind, når de visiterer ydelsespakker til brugerne. Eksempelvis, at der kan stilles krav om, at brugerne skal afprøve bostøtte via videosamtale som en del af deres pakkeydelse, inden brugerne har mulighed for at fravælge det. Ressourcer Indtil der er taget en beslutning om valg af videoløsning og supportmuligheder, så er det ikke meningsfuldt at udarbejde en businesscase. Det er aftalt med den tværfaglige pulje for velfærdsteknologi og digitalisering i Ringkøbing- Skjern Kommune, at projektet vil modtage ressourcer til betaling af videoløsning og personaletimer til møder, uddannelse og træning i forbindelse med projektet. Hvis der bliver behov for eksterne konsulentydelser, så vil dette også blive betalt af den tværfaglige pulje. Der vil også blive givet ressourcer til support, hvis projektet kræver, at der indkøbes ekstern support til projektet. Ressourcer fra den tværfaglige pulje forudsætter en positiv businesscase for projektet. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 17 Side 66

67 Handicap og Psykiatri Timerne til at yde bostøtte via videosamtale skal rummes i brugernes ydelsespakker. Evaluering Evaluering skal tage udgangspunkt i de mål og succeskriterier, der er opstillet i projektbeskrivelsen, og evalueringen skal varetages af Viden og Strategi. Selve evalueringen vil bestå af fokusgruppeinterviews og opgørelse over kørte kilometer, tid brugt på bostøtte og personaletimer brugt på transport ved traditionel bostøtte. Evalueringen skal have fokus på, hvordan bostøtte via videosamtale skal implementeres i driften. Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 18 Side 67

68 Handicap og Psykiatri Referencer FAG-MED, Handicap og Psykiatri. (6. juni 2015). Beslutningsreferat fra FAG-MED møde d. 1/ FAG- MED, Handicap og Psykiatri;. Handicap og Psykiatri, R.-S. K. (27. Maj 2015). Serviceniveaubeskrivelser. Handicap og Psykiatri, Ringkøbing- Skjern Kommune. Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune. (2015). Handicappolitik i Ringkøbing-Skjern Kommune. Handicap og Psykiatri, Ringkøbing-Skjern Kommune;. Hentet fra 1%20Handicappolitik.pdf Mandag Morgen. (2012). Den aktive borger. København: Huset Mandag Morgen. Ringkøbing-Skjern Kommune. (2015). Hentet fra Vision, Mission og Værdier: Vaerdier/Naturensrige_A2_print.pdf Ringkøbing-Skjern Kommune. (2015). Handicap- og Psykiatripolitik. Hentet fra 1%20Politik%20for%20Handicap%20og%20Psykiatri.pdf Skaksen, J. R. (10.. oktober 2014). Hentet fra KORA: Aarhus Kommune. (2015). Virtuel Bostøtte. Hentet fra Projekt Bostøtte via Videosam tale Side 19 Side 68

69

70 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune, Social- og Sundhedsudvalget, Ved fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 10. december 2015 Høring vedr. bostøtte via videosamtale Handicaprådet har modtaget en orientering om et nyt projekt i Handicap og Psykiatri, der skal belyse mulighederne for at anvende kontakt mellem bostøttemedarbejdere og bruger ved anvendelse af videosamtale. Det forekommer naturligt, at der i Danmarks arealmæssigt største kommune opstår ideer om digital kontakt mellem behandler og bruger. Det kan antageligt efter gennemførelse af projektet og opfyldelse af målsætningen med dette udbredes til også andre fagområder end Handicap og Psykiatri. Som det fremgår af projektbeskrivelsen er det og må det være en forudsætning, at såvel bostøttemedarbejdere og brugere er i stand til at håndtere smartphones, tablets eller PC. Endvidere at de undervises grundigt i brugen af disse medier med henblik på håndtering af videosamtalen, således at de bliver helt fortrolige med opgaven. Fokus bør i høj grad også samles om begrebet tilgængelighed. Der kan være brugere, som af såvel fysiske som psykiske årsager ikke kan opnå det fulde udbytte af videosamtalen. F.eks. vil hørehæmmede kunne have behov for ekstra udstyr for at kunne høre, hvad bostøttemedarbejderen siger. Der eksisterer app's, som kan omsætte det talte til tekst. Det bør undersøges, hvorvidt denne kombination kan indgå. Handicaprådet vil med interesse følge udviklingen og implementering af projektet og foreslår derfor, at rådet tildeles observatørstatus i projektets styregruppe. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar vedr. høring af bostøtte via videosamtale Side 1 Side 70

71

72 Projekt Grønnegade Afklaring og træning til egen bolig Udarbejdet af projektleder Torben Harbo Jakobsen Handicap og Psykiatri, den 2. december 2015 Side 72

73 Handicap og Psykiatri Indhold Baggrund og projektbeskrivelse... 2 Formål... 3 Mål... 3 Succeskriterier... 3 Nødvendige forudsætninger... 3 Interessentanalyse og inddragelse... 4 Afhængighed til andre projekter... 4 Organisering... 4 Tidsplan... 5 Risikoanalyse... 5 Proces/metode... 6 Implementering... 6 Projekt Grønnegade Side 1 Side 73

74 Handicap og Psykiatri PROJEKTBESKRIVELSE Projekt Grønnegade Udarbejdet af: THJ Udarbejdet den: Version: 2.1 Baggrund og projektbeskrivelse Det er et hovedsigte, både nationalt og i Ringkøbing-Skjern Kommune, at vi skal bistå vores borgere i at kunne leve et liv, så meget på egne betingelser, som det er muligt. At vi ønsker at yde den støtte, der styrker borgeren bedst muligt i at leve et liv, uden afhængighed af at have professionelle i deres liv. Derfor er samarbejde hovedomdrejningspunktet i vores møde med borgerne. Samarbejde fordrer gensidighed. For Ringkøbing-Skjern Kommune betyder det, at vi, sammen med borgeren, dennes netværk og med et blik ud i lokalsamfundet, sammensætter det tilbud, der bedst muligt styrker borgerens mulighed for selv at være herre i sit eget liv. Vi yder en indsats for, at borgeren kan fastholde, at egen indsats gør en forskel, og vi støtter der, hvor borgeren ikke kan klare sig ved egen hjælp. I Handicap og Psykiatri møder vi en del unge med udviklingshæmning, der har ret stærke ressourcer, men, af forskellige grunde, ikke er parate til klare sig i en almindelig bolig. Vores erfaring er, at vejen til at kunne flytte hjemmefra og ud i egen bolig, hæmmes af, at de mangler basale kundskaber til og forståelser af hverdagens mange praktiske krav. Ligeledes vil deres veje til at leve godt i egen bolig kunne understøttes ved at vise veje til opbygning af netværk i lokalt foreningsliv. Med ambitionen om at betrygge de unge i erfaringen af, at de har det der skal til, for at klare en almindelig hverdag i egen bolig (evt. med støtte), vil vi i Grønnegade indrette et træningsforløb af ét års varighed. Det vil være en væsentlig del af den unges oplevelse, at de bliver en del af en træningslejrånd, og at det forventes af dem, at de engagerer sig i arbejdet med deres udviklingsproces. Inden indskrivning på Grønnegade er den unge og dennes eventuelle pårørende, fuldt bekendt med de forventninger, der er til ham/hende, og et samtykke fra den unge bliver en del af afgørelsen om, hvorvidt Grønnegade er det rigtige tilbud for den unge. Projekt Grønnegade Side 2 Side 74

75 Handicap og Psykiatri Formål At give unge med udviklingshæmning mulighed for, inden for en kort tidsramme, at blive i stand til at bo i egen bolig (med støtte) Mål At lave træningsforløb der gør unge med udviklingshæmning klar til at bo i egen bolig (evt. med støtte) i løbet af et år At justere fokus i visitationen og den løbende opfølgning, således at det kun er brugere med forudsætninger for at udvikle sig inden for tidsrammen, der får ophold på Grønnegade. At brugerne efter endt træningsophold på Grønnegade har et netværk i Ringkøbing by, uden for de kommunale tilbud. [Kvalificeres sammen med personalet] Succeskriterier [Formuleres i samarbejde med personalet som en del af projektarbejdet] Nødvendige forudsætninger At de brugere, der visiteres til Grønnegade, vurderes med stor sandsynlighed at kunne blive i stand til at bo i egen bolig efter ét års træningsforløb. At de medarbejdere, der bliver tilknyttet Grønnegade, kan se den positive, faglige udfordring i at arbejde med intensive træningsforløb af ét års varighed. At potentielle nye brugere, allerede i visitationssituationen, er veloplyste om og har givet accept af de forventninger, der er til deres engagement i træningsforløb og rammerne for det. Altså, at de, når de indskrives, har de rigtige forventninger til det forløb, de skal indgå i. Projekt Grønnegade Side 3 Side 75

76 Handicap og Psykiatri Interessentanalyse og inddragelse Politikerne i Social- og Sundhedsudvalget. Projektet præsenteres for udvalget Handicaprådet Pårørende Eventuelt frivillig- og fritidsforeninger Rådgivere og ledelse i Handicap og Psykiatri Ledelsen på Center Vest Evt. dagtilbud (om krav til dagtræning?) Evt. Beskæftigelse Evt. STU Afhængighed til andre projekter Der arbejdes i samme periode med at påbegynde et fokuseret kosttræningsforløb, bemandet med én dedikeret medarbejder. Der skal sikres, at dette forløb også bliver en del af det tilbud, som brugerne på Grønnegade bliver tilbudt (evt. som gruppeydelse) Organisering Projektejer: Inge Marie Vestergaard og Gitta Stege Projektleder: Torben Harbo Jakobsen Styregruppe: Inge Marie Vestergaard, Birgit Hindbo, Gitta Stege, Kirsten Villumsen og Torben Harbo Jakobsen Projektgruppe/arbejdsgruppe: Kathrine Helt Jensen, Brian Schnoor, Majken Almskov, Emelda Chrishala Nielsen, Anja Abildtrup Madsen, Connie Kruse Damgaard, Gitta Stege, Torben Harbo Jakobsen. Projekt Grønnegade Side 4 Side 76

77 Handicap og Psykiatri Tidsplan Erfaringsopsamling Engsvinget Projektbeskrivelse og kvalificering Præsentation og dialog MED Præsentation Fag-MED Dialogmøde pårørende Møde Team2 FKO, del-/mål Præsentation Handicaprådet Præsentation for SSU 1. Projekttemadag m personale 2. Projekttemadag m personale 3. Projekttemadag m personale Dialogmøde m rådgivere Opstart af nyt Grønnegade Evalueringsmøde efter opstart Risikoanalyse En væsentlig del af projektet består i at skabe en ny træningskultur for de unge i Grønnegade. Der skal holdes særligt fokus på overgangen til stedets nye kultur at både de, der bor i Grønnegade i dag, og de der visiteres ind, fremadrettet alle bliver engagerede i det nye. Projekt Grønnegade Side 5 Side 77

78 Handicap og Psykiatri Proces/metode Som led i projektets formulering og rammesætning er der søgt inspiration udefra. Sammen med personalet i Grønnegade er Engsvinget i Odense besøgt: Et trænings- og afklaringstilbud for unge med udviklingshæmning. Inspiration og metodikker herfra vil blive indarbejdet som en del af projektet. Fundamentet for den nye træningskultur vil blive lagt til rette i form af tre projekttemadage for Grønnegades personale. De tre dage vil have hver deres hovedsigte: Dag 1: Teori Dag 2: Metodik Et fælles teoretisk fundament som afsæt og daglig referenceramme for intensive træningsforløb med en tidhorisont på ét år. Indføring i de redskaber, der bliver omdrejningspunkt i det daglige arbejde. Dag 3: Praktisk klargøring til opstart Input til alle nye dokumenter og beskrivelser der skal tegne stedet og måderne, der arbejdes på. Implementering Projektet lægges således til rette, at det nye træningstilgang kan begyndes 1. marts Arbejdsgruppen og styregruppen opretholdes i månederne efter, ligesom der vil være en tæt kontakt med projektleder. Dette for at kunne tage hånd om eventuelle udfordringer under opstarten og implementeringen. Projekt Grønnegade Side 6 Side 78

79

80 Ringkøbing-Skjern Kommunes Handicapråd Ringkøbing-Skjern Kommune Social- og Sundhedsudvalget, Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing. 10. december 2016 Høringssvar over projekt Grønnegade Handicaprådet har modtaget et materiale og en orientering om projekt Grønnegade. Det er generelt en god strategi, at også personer med udviklingshæmning gives mulighed for at stå på egne ben og klare sig selvstændigt inden for mulighedernes rammer herunder også personens kompetencer. Projekt Grønnegade indeholder disse strategier og sigter på gennem uddannelse af såvel borgerne og personalet, at de pågældende borgere skal kunne mestre sit eget liv så vidt kompetencerne rækker. Det vil være vigtigt, at den unge inddrages i beslutningerne om at tage skridtene ud i selvstændigheden, således at den unge også inddrages i at erhverve de færdigheder, som sætter den pågældende i stand til at klare nye opgaver og funktioner i det daglige liv i egen bolig. Handicaprådet vil med interesse følge projektets fremdrift. Med venlig hilsen Ole Matthesen formand Høringssvar over høring af projekt Grønnegade Side 1 Side 80

81

82 Social- og Sundhedsudvalget i alt Heraf "råderumspulje" Social- og Sundhedsudvalget - serviceudgifter i alt Social- og Sundhedsudvalget - aktivitetsbestemt Social- og Sundhedsudvalget - nettoudgift ældreboliger Social- og Sundhedsudvalget - overførselsudgifter i alt Sundhed og Omsorg - i alt Sundhed og Omsorg - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" Budgetopfølgning pr. 30. november netto Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2014 til Andel Oprindeligt overført budget 2015 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2012 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,72 79,40 80,04 77, ,45 84,07 84,28 83, ,88 63,80 65,07 61, ,20 141,68 118,60 104, ,34 83,69 83,37 49, ,14 78,29 78, ,47 84,98 85,86 84, Beboelse ,29 105,25 108,24 112, Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning ,56 82,98 82,11 83, Vederlagsfri behandling hos fysio- terapeut ,67 79,43 71,71 73, Kommunal tandpleje ,44 57,45 85,27 93, Sundhedsfremme og forebyggelse ,18 53,01 35,18 76, Andre sundhedsudgifter ,69 43,87 77,37 57, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,68 86,51 86,95 86, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,72 74,48 83,77 82, Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,68 81,11 82,88 70, Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning ,80 84,53 90,53 75, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,11 86,13 86,10 85, Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf ,83 88,60 75,44 80, Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund ,81 78,94 85,25 85, Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh ,68 78,88 79,94 76, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,64 74,89 75,14 71, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,58 36,71 172,59 71, Side 82

83 Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2014 til Andel Oprindeligt overført budget 2015 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2012 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse Social- og Sundhedsudvalget Kontaktperson- og i alt ledsageordninger (pgf ,29 83,77 84,08 83, , 97-99) Øvrige sociale formål ,99 94,46 93,31 84, Handicap og Psykiatri - i alt Handicap og Psykiatri - serviceudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,42 82,52 81,58 80, ,35 82,51 81,59 80, Andre faste ejendomme ,16 98,41 33,75 51, Specialpædagogisk bistand til voksne ,95 98,41 33,75 51, Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede ,91 83,60 84,14 83, Forebyggende indsats for ældre og handicappede ,10 82,72 79,64 78, Rådgivning og rådgivningsinstitutioner ,40 89,74 68,76 68, Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) ,62 79,30 75,61 72, Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) ,98 83,16 85,32 86, Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) ,74 79,20 82,39 80, Beskyttet beskæftigelse (pgf. 103) ,60 86,57 75,00 66, Aktivitets- og samværstilbud (pgf. 104) , Øvrige sociale formål ######### 80,98 82,08 79, Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,34 86,37 78,13 74, Sociale formål ,34 86,37 78,13 74, Service og digitalisering (Social- og Sundhedsudv.) ,49 83,04 82,39 52, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - serviceudgifter ,27 77,83 71,76 91, Heraf "råderumspulje" Andre sundhedsudgifter ,76 77,69 71,78 91, Øvrige sociale formål ,32 86,09 69,40 77, Borgerservice (Social- og Sundhedsudv.) - overførselsudgifter i alt Heraf "råderumspulje" ,93 83,62 83,51 48, Personlige tillæg ,48 85,50 83,89 71, Boligydelse til pensionister ,03 84,04 84,30 35, Boligsikring ,02 81,83 81,75 64, Side 83

84 Social- Aktivitetsbestemt og Sundhedsudvalget medfinansiering i alt af sundhedsvæsenet Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet Ældreboliger i alt Sundhed og Omsorg Korrigeret Overførsler fra budget ekskl. overførsler 2014 til Andel Oprindeligt overført budget 2015 til anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forbrugs % 2014 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2013 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forbrugs % 2012 i.f.t. regnskab ultimo okt. Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigereet budget ekskl. overførsler og forventet Resultat sidste månedsopgø relse ,88 63,80 65,07 61, ,88 63,80 65,07 61, ,88 141,68 118,60 114, ,99 86,62 78,68 82, Ældreboliger ,99 86,62 78,68 82, Handicap og Psykiatri Ældreboliger , Ældreboliger, Sundhed og Omsorg ,73 143,73 116,16 114, Ældreboliger ,73 143,73 116,16 114, Ældreboliger, Voksenhandicap og Soc ,08 84,90 89,12 82, Ældreboliger ,08 84,90 89,12 82, Direkte sammenlignning mellem forbrugsprocent 2013, 2012 og 2011 kan være forbundet med en vis usikkerhed. Side 84

85

86 Side 86 Sundhed og Omsorg Budgetopfølgning pr. 30. november 2015 på drift - netto Korr. budget ekskl. overførsler 2015 Overførsler fra 2014 til 2015 Andel Oprindeligt overført til budget / 2015 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Beboelse , Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning , Kræftrehabilitering , Træning , Sundhedscenter Vest , Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut , Kommunal tandpleje , Sundhedsfremme og forebyggelse , Pulje til Sundhedsfremme og forebyggelse , Sundhedsfremme og forebyggelse , Andre sundhedsudgifter (hospice) , Ældreboliger , Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede , Fællesudgifter/indtægter, Pleje/omsorg , Praktisk bistand og pleje "UDE" , Praktisk bistand og pleje "INDE" , Madservice, fælles , Hjemmesygepleje , Hjemmepl. biler reklamefin. toldmomset , Ledelse , Tilskud til personlig og praktisk hjælp , Faglig Drift og Udvikling , Elever , Fælles sundhedsindsats , Rindum Plejehjem , Plejehjemmet Klokkebjerg , Friplejehjemmet Stauning , Forebyggende indsats for ældre og handicappede , Forebyggende hjemmebesøg , Misbrugsafd. - Udslusning og bostøtte 85, SCV , Leje af aflastningsboliger , Aktivitetscenter Nord - Grønnegade og Holmeg , Plejehjem og beskyttede boliger , Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring ,

87 Korr. budget ekskl. overførsler 2015 Overførsler fra 2014 til 2015 Andel Oprindeligt overført til budget / 2015 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Sundhed og Omsorg Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning , Botilbud for personer med særlige sociale problemer (pgf. 110) , Alkoholbehandling og behandlingshjemfor alkoholskadede (sund , Behandling af stofmisbruger (servicelovens pgf. 101 og sundh , Botilbud til længerevarende ophold (pgf. 108) , Længerevarende ophold 108, S&O , Længerevarende ophold 108, SCV , Botilbud til midlertidigt ophold (pgf. 107) , Kontaktperson- og ledsageordninger (pgf. 45, 97-99) , Korr. budget ekskl. overførsler 2015 Overførsler fra 2014 til 2015 Andel Oprindeligt overført til budget / 2015 anlæg Forbrug Forbrugs % 2015 i f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse , heraf buffer/råderumspulje Aktivitetsbestemt medfinansiering afsundhedsvæsenet , Side 87 2

88

89 Karin Kønig Overgaard = mindre udgifter eller merindtægter Beløb er i hele tusinde Specialteam i Handicap og Psykiatri Korrigeret budget ekskl. overførsler 2015 Budgetopfølgning pr. 30. november netto Overførsler fra 2014 til 2015 Andel overført til anlæg Oprindeligt budget Forbrug Forbrugs % 2015 i.f.t. korrigeret budget ekskl. overførsler Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigeret budget ekskl. overførsler og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Samlet resultat Handicap og Psykiatri - serviceudgifter Heraf "råderumspulje" Køb af pladser Salg af pladser Hjælpeordninger SEL 95 og Kontaktperson/ledsageordn.SEL 97og Øvrige driftskonti Demografi og strategi m.v Effektiviseringsbidrag Handicap og Psykiatri - overførselsudgifter Merudgifter 100 inkl. 50% statsrefusion Side 89

90

91 Service & Digitalisering under Social- og sundhedsudvalget Korr. budget kr. Oprindeligt budget / kr. Forbrug kr. Forbrugs % 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab Resultat sidste månedsopgørelse Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Udgiftsbaseret Funktion DKK DKK DKK Andre sundhedsudgifter , Personlige tillæg , Boligydelse til pensionister , Boligsikring , Øvrige sociale formål , Side 91

92

93 Visiterede timer Leveret af kommunen Timer pr. uge Budget Uge Side 93

94

95 NOTAT Til Kopi Fra Line Loldrup Emne Udvikling i sager og udgifter Handicap og Psykiatri Telefon E-post [email protected] Dato 7. december 2015 Sagsnummer EB Udviklingen i antal brugere og udgifter Fagområdet har udarbejdet fire grafer, der viser udviklingen i antal brugere og udgifter. Antal helårspersoner kan rumme samme person flere gange, idet én person kan få mere end én ydelse. Antal I alt kr , , , , , Side 95

96 Grafen viser de samlede udgifter over år samt antal helårspersoner, der enten er placeret i Handicap og Psykiatris egne tilbud eller købte pladser udenfor kommunen. Grafen indeholder alle tilbud dvs. både botilbud, dagtilbud, bostøtte, hjælpeordninger mv. Som det ses, er antallet af helårspersoner steget. Udgifterne er faldet fra 2009 til 2011 og steget fra 2011 til 2012, hvorefter de er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 1.428,1 til 1.430,1 helårspersoner, og prisen er steget fra kr. til kr. Antal Ialt kr , , , , , Grafen viser de samlede indtægter for alle de tilbudstyper, der sælges samt antal helårspersoner i disse tilbud. Antallet af helårspersoner samt indtægterne er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner faldet fra 159,6 til 159,3 helårspersoner, og indtægterne er faldet fra kr. til kr. 2 Side 96

97 I alt Antal kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til køb af botilbud i andre kommuner og i regioner. Gennemsnitsudgifterne er faldet og antallet af helårspersoner er steget frem til 2013 hvor de er faldet. I forhold til sidste måned er antal helårspersoner steget fra 167,5 til 168,2 helårspersoner, og gennemsnitsudgiften er steget fra kr. til kr. 3 Side 97

98 Antal I alt kr , , , , , Grafen viser antal helårspersoner og gennemsnitsudgifter i forhold til egne botilbud. Af grafen fremgår, at antallet af helårspersoner er steget hvert år indtil 2014 og gennemsnitsudgifterne er faldet i 2012, hvorefter de er steget frem til I forhold til sidste måned er antal helårspersoner faldet fra 158,6 til 158,5 helårspersoner. Gennemsnitsprisen er steget fra kr. til kr. 4 Side 98

99

100 Deloitte-undersøgelsen i relation til Handicap og Psykiatri - Specialteam Konklusion og anbefalinger fra Deloitte i relation til dimensioneringen på handicap- og psykiatriområdet Sagsbehandlerne i Specialteam har flere borgersager, end der typisk ses i kommunerne, særligt i team 2 og 3. Der er 110 sager pr. fuldtidssagsbehandler, mens der typisk i andre kommuner er sager pr. fuldtidssagsbehandler. Der anbefales en hyppigere opfølgning, men dette vurderes at ville kræve ekstra ressourcer. Implementering af VUM (Voksenudredningsmetoden) og FKO (Faglige kvalitetsoplysninger) i alle sager kræver også ekstra ressourcer. Dette er vigtigt, idet kommunen på den måde kan både sikre kvaliteten og få overblik over målgrupper og resultater, der muliggøres ved VUM og FKO, men skal realiseres gennem systematisk opfølgning. Tilførsel af ekstra sagsbehandlerressourcer siden 2007 og kompenserende besparelser I 2008 tilførte vi myndighedsområdet 1,4 stilling via en ubesat administrativ stilling, overført beløb fra Beskæftigelse (overtog opgave fra dem) samt refusion på fleksstilling. I 2011 søgte vi og fik 2 stillinger. Vi finansierede disse stillinger med 1½ gang pr. stilling ved besparelse på konto 5. I 2013 søgte vi om 1 ekstra stilling, men den blev ikke prioriteret i Direktionen. I 2014 søgte vi og fik 1 ekstra stilling. Vi finansierede den med 1½ gang ved besparelse på konto 5. Denne stilling blev ikke besat pga. besparelser på konto 6. I perioden fra 2007 til nu er sagstallet steget fra 681 til 990 (et betragteligt antal sager under behandling er ikke medtaget). (Udenfor myndighedsområdet: I 2009 fik vi en ekstra økonomimedarbejder, finansieret med 1½ gang ved besparelse på konto 5, særligt via besparelser på refusionssager. Fra 2015 og 3 år frem har vi fået 2 projektledere, som skal bistå med at finde besparelser (RKSK 3.0.) på centrene på hhv. velfærdsteknologi og nye metoder. Der er i Specialteam to faglige koordinatorer og en udviklingskonsulent, som sammen med mig står for ledelse og udvikling, og færre kan vi efter min mening ikke være.) Den aktuelle situation Til budget 2016 er der lagt en forudsætning ind om, at der opnås en nettobesparelse på 2 mio. kr. på revisitationer. Det er en ambitiøs forventning, idet der på bl.a. køb allerede i de foregående år er indhentet mange besparelser ved revisitation. Der har været mange besparelser på både de kommunale og regionale tilbud, så "de lette" besparelser er indhentet. Ud over de besparelser, der er lagt ind på Specialteams konti i 2015 og 2016 (fjernelse af trappestigen i 2015 med 4,6 mio. kr. samt Side 100

101 yderligere 3 mio. kr. i 2015 stigende til 6 mio. kr. i 2016), skal der spares yderligere 1 mio. kr. i I Specialteam har vi de sidste år arbejdet med at forbedre oplevelsen af at have tilstrækkelig tid til opgaverne. Mange initiativer er iværksat. Men den nye Trivselsundersøgelse viser, at scoren er 2,8 på spørgsmålet: Jeg oplever, at jeg for det meste har tid nok til at løse mine arbejdsopgaver. Det er alarmerende. Den psykiske APV viser, at 42% hele tiden eller en del af tiden har været stresset og 47% har været stresset lidt af tiden. Det store stressniveau hænger sammen med de store sagstal kombineret med, at vi indenfor de sidste 1-2 år har implementeret nyt fagsystem, indført VUM og FKO, kommunen har indført nye centrale it-systemer - alt samtidigt med, at vi har skullet implementere store besparelser. Det skal nævnes, at der nu er skabt overblik over sagstal. Endvidere er det aftalt, at der i januar 2015 afholdes en undervisningsdag om gode mål og resultatmåling ved Mette Lindgaard, Deloitte. Vi oplever også et stort forventningspres fra vores samarbejdspartnere både indenfor kommunen, men også fra Regionspsykiatrien. Alle skal spare, og for at hjælpe borgerne, er det nærliggende at undersøge, om der kan bevilges socialpædagogisk bistand. Og sagsbehandlingen skal gerne - set fra samarbejdspartnernes synspunkt - ske meget hurtigt, hvilket ud over særlige tilfælde - ikke er muligt i den nuværende situation. Anbefaling Fra 2016 vil der være en normering på 9,7 ud fra en forudsætning om, at der tilføres 25 timer vedr. Rehabiliteringsteam. Med en norm på 75 sager pr. fuldtidssagsbehandler, er der behov for 13,2 stillinger; altså en tilførsel på 3,5 stillinger for at komme på niveau jfr. undersøgelsen fra Deloitte. Det anbefales, at der tilføres fagområdet 2 stillinger. De forventede effekter ved tilførsel af 2 stillinger er: En fuldtidsrådgiver vil have i gennemsnit 85 sager, hvilket nærmer sig det anbefalede normtal på Der kan opnås en forbedring i opfølgningsfrekvensen på ca. 25%, som vil være mærkbart. Det vil hermed være muligt at lave hyppigere opfølgninger og skabe bedre overblik over resultaterne af indsatsen hos borgerne. Endvidere også at have tid til at finde de kreative og billigere løsninger, som er nødvendige for, at vi kan imødekomme de forventede realiteter i årene frem om flere brugere for samme eller færre midler. Endvidere kan tilføjes, at vi, hvor muligt, gerne vil prioritere bevilling af kortere botræningsforløb, hvilket kræver hyppig opfølgning. Endelig vil det, i alt fald i en overgangsordning, kræve ekstra tid for rådgiverne at finde de nye veje i forhold til at implementere det nye borgersyn i visitationen. En større normering vil bedre muligheden for, at vi lykkes med de tiltag. Side 101

102 Aktuelt er der politisk fastsat en sagsbehandlingstid, som ved de fleste ydelser er på max. 3 måneder. De to ekstra stillinger vil medvirke mærkbart til, at vi fremadrettet kan overholde fristerne/minimere sagsbehandlingstiderne. Kort sagsbehandlingstid vil ikke kun være af værdi for ansøgerne/borgerne, men også for vores samarbejdspartnere. Der har i forbindelse med overgang til nye it-systemer været et vakuum i forhold til at få ledelsesinformation på sagsbehandlingsniveau. Det forventes, at der fra november 2015 igen kan trækkes ledelsesinformation på bl.a. sagsbehandlingstider. Disse data vil blive brugt aktivt til intern læring. Det vil uden tvivl forbedre oplevelsen af arbejdsmiljøet at blive flere til at klare opgaverne. Stressede medarbejdere er mindre produktive, og modsat er man mere produktiv, når man trives. Så ud over den effekt, 2 nye medarbejdere kan give, vil det være forventeligt, at produktiviteten også vil stige hos de nuværende medarbejdere i alt fald efter en oplæringsperiode af de nye medarbejdere. PS: Ud over selve lønnen vil der være engangsudgifter på kr. pr. medarbejder samt driftsudgifter til kørsel, licenser mv. 22. september 2015 Inge Marie Vestergaard Side 102

103

104 Returadresse Sundhed og Omsorg - Administrationen Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Til Direktionen Sagsbehandler Bente Dvinge Direkte telefon E-post [email protected] Dato 4. november 2015 Sagsnummer Direktør Anette Ørbæk Andersen har anmodet undertegnede om en vurdering af personalenormeringen i Myndighedsafdelingen i Sundhed og Omsorg. Kilden for vurderingen er Deloittes 2 rapporter om Ringkøbing-Skjern Kommune Analyse af dimensioneringen af Myndighedsbehandlingen samt en rapport fra BDO, som hedder Hjørring Kommune Evaluering og analyse af Myndighedsafdelingen udgivet juni 2015, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er bechmarkingkommune sammen med Mariagerfjord Kommune. Ud fra Deloitte-rapporterne er der følgende konklusion omkring dimensioneringen: Som vist i analysen er dimensioneringen af sagsbehandlingen på sundheds- og omsorgsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune forholdsvis lav sammenlignet med andre kommuner. Sagsbehandlerne i Myndighedsafdelingen har således betydeligt flere borgersager, end vi typisk ser i kommunerne det gælder både visitatorer og terapeuter. Omfanget af dokumentation i sagerne er så begrænset, at det vil være svært at overtage sager. Det er relevant at graduere omfanget af dokumentation i forhold til sagstype, men dette bør ske overlagt og som en fælles standard. Det er svært for sagsbehandlerne at nå de fastsatte frister i sagerne og den løbende opfølgning. Samlet set er der derfor grund til at overveje dimensioneringen i Myndighedsafdelingen, hvor sagsbehandlingen med fordel kunne styrkes. Herudover er der behov for løbende at overveje belastningen for de enkelte medarbejdere og skabe overblik over sagsantal og sagsmiks. Åbningstider Telefontider mandag mandag Hjemmeside tirsdag - fredag tirsdag - fredag Telefon Side 104

105 Deloittes understøttende talmateriale for denne konklusion er: 1) Visitatorerne har i gennemsnit 245 sager pr. sagsbehandler, hvor der for benchmarkingkommunerne er sager pr. sagsbehandler. 2) Terapeuterne har i gennemsnit 418 sager pr. sagsbehandler, hvor benchmarkingkommunerne har sager pr. sagsbehandler. Hvis der tages udgangspunkt i disse sager og sammenligner kommunens tal med den dårligste normerede af de andre kommuner (behchmarkingkommuner), så får man følgende beregning for visitatorerne: Visitatorer Ringkøbing-Skjern Kommune 245 sager pr. sagsbehandler Den dårligst normerede sammenligningskommune 181 sager pr. sagsbehandler Hvis kommunens visitatorer skal sagsbehandle 181 sager pr. sagsbehandler, så mangler visitatorteamet at få tilført 2,6 stillinger (årsværk). For terapeuterne er tallene sammenlignet med den dårligst normerede kommune af benchmarkingkommunerne følgende: Terapeuter Ringkøbing-Skjern Kommune 418 sager pr. sagsbehandler Den dårligst normerede sammenligningskommune 355 sager pr. sagsbehandler Det betyder, at terapeuterne mangler 2,0 stillinger (årsværk) i at komme på omgangshøjde med den dårligst normerede sammenligningskommune. BDO-rapporten bestilt af Hjørring Kommune understøtter på side 24 og 25 den manglende personalenormering, og hvis man kun tager udgangspunkt i Hjørring og Mariagerfjord med hensyn til personalenormeringen, så bør normeringen være højere end nævnt ovenfor. Det kan oplyses, at Sundhed og Omsorg i august 2015, har bevilget kr. fra konto 6 til ekstraordinær normering i Myndighedsafdelingen for at dæmpe arbejdspresset i en kortere periode på 6 måneder. Det har været overvejet, om ressourcerne i andre afdelinger i Sundhed og Omsorg kunne omprioriteres, så nogle ressourcer kunne overflyttes til Myndighedsafdelingen, men der opleves et langt større arbejdspres på vores medarbejdere end tidligere, og derfor vurderes denne overvejelse ikke at være realistisk. Side 105

106 Den samlede konklusion synes at være, at der mangler 4,6 årsværk i Myndighedsafdelingen, men undertegnede er opmærksom på de stramme økonomiske tider og vurderer, at der bør bevilges yderligere 2 årsværk til myndighedsområdet. Hvis der bevilges en opnormering, må finansieringen afklares. De eventuelt bevilgede timer vil bl.a. blive anvendt til i højere grad at lette arbejdspresset i Myndighedsafdelingen og dermed fremme arbejdsmiljøet og kvaliteten i arbejdet. Desuden skal timerne bruges til at opnå, at sagsbehandlingstiderne overholdes og dokumentationen forbedres jævnfør Deloittes notat. Herudover skal der ved siden af arbejdes med at udvikle og anskaffe et IT-modul sammen med Avaleo (KMD), hvor der skabes oversigt/overblik med hensyn til bl.a. sagsantal, statistik m.m. Med venlig hilsen John Christensen Sundheds- og omsorgschef Side 106

107

108 Ringkøbing-Skjern Kommune Analyse af dimensioneringen af myndighedsbehandlingen August Ringkøbing-Skjern kommune 2015 Deloitte Side 108

109 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 1. Indledning 2. Børn og Familie 3. Handicap og Psykiatri 4. Beskæftigelse 5. Sundhed og Omsorg 6. Land, By og Kultur 2 Ringkøbing-Skjern kommune 2015 Deloitte Side 109

110 Sammenfatning 3 Ringkøbing-Skjern kommune 2015 Deloitte Side 110

111 Sammenfatning af analysen Analysen viser en række fælles tendenser, men også forskelle på områderne. Hovedkonklusioner Dimensioneringen af sagsbehandlingen skal afspejle lovkravene og sagsmængden på de enkelte områder, men også overvejelser om investeringer og borgerinvolvering. Det kan således være en fordel at bruge ekstra ressourcer på udredningen og opfølgningen for at sikre en målrettet indsats og dermed en økonomisk gevinst for kommunen på sigt. Analysen har dermed lagt vægt på de forskellige perspektiver i overvejelser om dimensionering. Analysen viser følgende overordnede resultater på de forskellige fagområder. Børn og unge-området Overordnet er dimensioneringen sammenlignelig med andre kommuner, dog ligger Handicapteamet højt. Dette skal dog ses i lyset af, at mange kommuner reducerer sagsmængden med henblik på blandt andet at få en tættere opfølgning og mere målrettet indsats. Handicap og psykiatri Sagstallet i specialteamet ligger i den høje ende, og det vurderes, at en ressourcetilførsel kan sikre et bedre grundlag og opfølgning i sagerne. Beskæftigelse På beskæftigelsesområdet er sagstallet overordnet sammenligneligt med andre kommuner. Også her er tendensen dog, at flere kommuner opprioriterer sagsbehandlingen med henblik på at sikre en tættere opfølgning og en mere effektiv indsats. Ældre Sagstallet på ældreområdet er forholdsvis højt, og det vurderes, at en ressourcetilførsel kan bidrage til at styrke kvaliteten i sagerne. By og kultur Sagstallet på dette område er sammenligneligt med andre kommuner, og selvom der er høje lokale servicekrav, betyder retningslinjer og høj anciennitet, at der er en god kvalitet i sagerne. Anbefalinger til fremadrettet fokus Der er et særskilt fokus på dimensioneringen af myndighedssagsbehandlingen i denne analyse, men Deloitte har i processen også indsamlet en række øvrige forslag til forbedringer. Disse præsenteres kortfattet nedenfor. Der kan generelt med fordel etableres en mere ensartet løbende opfølgning på sagstal og status i sagerne som grundlag for den almindelige ledelsesopfølgning på alle niveauer og overvejelser om løbende justeringer og anvendelse af ressourcer på tværs af team. Ringkøbing-Skjern Kommune har ligesom mange andre kommuner udfordringer med at få etableret den nødvendige ledelsesinformation vedrørende myndighedsopgaverne. Ledelsesinformationen bør i vidt omgang kunne trækkes fra fagsystemer eller ESDSH, og der kan med fordel indgås dialog med it-leverandører om dette. Hvis der ikke kan etableres overblik over de relevante nøgletal på de enkelte fagområder, kan der med fordel udvikles regneark til at understøtte dette. Det kan overvejes at få en mere ensartet praksis for fleks og overarbejde, der i dag håndteres meget forskelligt på tværs af områderne. På det specialiserede område for både børn og voksne kan der med fordel gennemføres kompetenceudvikling i udarbejdelse af gode mål. På enkelte områder (børn og unge) kan der med fordel udarbejdes serviceniveauer som ramme for tildeling og forventningsafstemning med borgerne. Herudover bør det overvejes at udvikle visitationskriterier for Børn og Familie og Handicap og Psykiatri. 4 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 111

112 1. Indledning 5 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 112

113 1.1 Baggrund og fokus for analysen Analysen skal kvalificere kommunens overvejelser om justeringer i dimensioneringen af myndighedssagsbehandlere. Baggrund Ringkøbing-Skjern Kommune sparede sidste år på sagsbehandlingen og oplever i år efterspørgsel efter flere sagsbehandlere på flere serviceområder. Med henblik på at kunne vurdere, om der er behov for flere sagsbehandlere på de forskellige serviceområder og i givet fald omfanget af dette, ønsker kommunen en analyse af den aktuelle dimensionering. Analysen skal føde ind i budgetprocessen og derfor forelægges for byrådet ultimo august Hensigten er at tilvejebringe et oplyst grundlag for at vurdere, om normereingen er tilpas. Analysens fokus Analysen skal afdække, om dimensioneringen af myndighedssagsbehandlere på de enkelte serviceområder er hensigtsmæssig i forhold til at sikre effektiv sagsbehandling, god service til borgerne samt tilstrækkelig kvalitet og overholdelse af lokale og nationale krav. For at sikre et solidt grundlag foreslår Deloitte, at dette belyses ved at analysere den aktuelle myndighedssagsbehandling ud fra fem perspektiver: 1. Er der en god standard i myndighedssagsbehandlingen i forhold til borgerne borgerservicerejsen? 2. Overholdes lokale og nationale frister? 3. Er der effektive processer og snitflader? 4. Er der hensigtsmæssige redskaber og systemer? 5. Er der et tilstrækkeligt dokumentationsniveau herunder undgås overoplysning? Datagrundlag Analysen er gennemført for alle serviceområder, hvor der gennemføres myndighedssagsbehandling, herunder: Børn og Familie Handicap og Psykiatri Beskæftigelse Sundhed og Omsorg Land, By og Kultur Analysen er baseret på en række forskellige datakilder, herunder: Opgørelser over sagsbehandlere og årsværk Opgørelser over antallet af sager for forskellige sagstyper Beskrivelser af lokale retningslinjer, processer og snitflader Interview og fokusgrupper med ledere og sagsbehandlere I analysen sammenlignes dimensioneringen med sammenlignelige enheder i andre kommuner. Sammenligningerne baseres på Deloittes nationale og kommunale analyser. Der indgår op til 82 kommuner i sammenligningerne. Grundlaget afhænger naturligvis af området, og i nogle tilfælde indgår 4-8 kommuner. Der er lagt vægt på at finde det mest sammenlignelige grundlag, for eksempel konkret organisering af sagsbehandlingen, der minder om Ringkøbing-Skjern Kommune. 6 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 113

114 2. Børn og Familie 7 Ringkøbing-Skjern kommune 2015 Deloitte Side 114

115 2.1. Områdets karakteristika Området er kendetegnet ved forholdsvis omfattende sager og en række nationale proceskrav. Beskrivelse af området Området generelt Børneområdet er kendetegnet ved både meget omfattende sager om foranstaltninger til udsatte børn og unge, kortere forløb med forebyggende indsatser ( 11) og sager om blandt andet merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, der typisk bevilges til familier med børn og unge med funktionsnedsættelse. Afhængigt af sagstypen er der forskellige krav til sagsoplysningen, til omfanget af dokumentation i sagen og til opfølgning. Målgruppen Målgruppen er børn og unge mellem 0 og 18 (23) år med særlige behov (fysiske, psykiske og/eller sociale) og deres familier. Ydelserne på området Børn og Familie varetager råd, vejledning og indsatser til børn og unge mellem 0 og 18 (23) år med særlige behov og deres familier. Socialrådgivningen varetager behandlingen af sager på området, der kan startes enten på grund af en underretning eller en henvendelse/ansøgning ved bekymring om et barn/en ung. Lovgivningen på området Centrale lovgivningskrav/tidsfrister Underretninger skal behandles indenfor et døgn. Den børnefaglige undersøgelse skal gennemføres indenfor fire måneder. Der skal afholdes børnesamtale i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Der skal følges op på indsatsen første gang efter tre måneder og derefter hver sjette måned. Lokale retningslinjer Lokale retningslinjer på området Der er forholdsvis mange nationale krav på området for børn og unge med særlige behov. Kommunen har herudover udarbejdet kompetenceplaner og en funktionsbeskrivelse, der samlet set udgør en form for administrationsgrundlag og beskriver proceskrav på området, men kun i begrænset omfang fastsætter yderligere tids- og dokumentationskrav. Ringkøbing-Skjern Kommune har således udarbejdet en kompetenceplan for Socialrådgivningen, der er et dynamisk arbejdsredskab og supplement til servicelovens vejledninger. Kompetenceplanen beskriver opgaver, arbejdsgange og kompetencer i forhold til sagsbehandlingen. Kompetenceplanen omfatter blandt andet krav om samtale med familien/barnet maks. tre uger efter modtagelse af underretning. Der er ligeledes udarbejdet en kompetenceplan for handicaprådgivningen, der omfatter arbejdsgangsbeskrivelse for sager vedrørende børn og unge med varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne. Herudover er der udviklet en funktionsbeskrivelse for Socialrådgivningen, der omhandler kerneydelser og processer. 8 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 115

116 2.2. Organisering af området Socialrådgivningen har en række samarbejdsflader til andre afdelinger og fagområder. Organisering af området (1) Kort beskrivelse af organiseringen af området Børn og Familie er organiseret i områderne: Socialrådgivning Familiecenter Pædagogisk Psykologisk Fagenhed Sundhedsplejen Tandplejen Børn- og Ungelægen I denne analyse er fokus særskilt på dimensioneringen i socialrådgivningen. Socialrådgivningen samarbejder med de øvrige afdelinger i Børn og Familie, men har også snitflader til Dagtilbud og Undervisning, Handicap og Psykiatri og Beskæftigelse. Socialrådgivningen er organiseret i følgende enheder: Frontteamet (konsultativ indsats før der underrettes) Handicapteamet Forebyggelsesteamet (varetager udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og handleplaner samt iværksættelse og opfølgning på forebyggende indsatser) Anbringelses- og hjemgivelsesteamet Specialteamet Organisering af området (2) Observationer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Organiseringen af Socialrådgivningen er tilpasset over tid. Tilpasningerne skyldes nye lovkrav om eksempelvis hurtig behandling af underretninger, der var baggrunden for oprettelsen af Frontteamet. Der er dog også sket tilpasninger som følge af ønsker om specialisering med etableringen af Handicapteamet, der varetager sager om børn og unge med funktionsnedsættelser, og opdelingen i ét team, der varetager undersøgelser og forebyggelse (Forebyggelsesteamet) og et andet team, der varetager anbringelser (Anbringelses- og hjemgivelsesteamet). Det giver mulighed for faglig specialisering og dybere indsigt i målgrupper og opgaver, men kan også betyde sårbarhed, hvis der bliver få personer i hvert team. Der er således behov for en særlig opmærksomhed på tværgående samarbejde, så de forskellige teams ikke lukker sig om sig selv. Umiddelbart vurderer både ledelse og medarbejdere, at der er en hensigtsmæssig organisering på området. I forhold til samarbejdet med øvrige afdelinger og forvaltninger er det vurderingen, at der er arbejdet målrettet med at sikre effektive snitflader, og at der er et smidigt samarbejde omend der altid er plads til forbedring. Det virker samlet set som om, Ringkøbing-Skjern Kommune har en hensigtsmæssig organisering af Socialrådgivningen. Der bør dog være stadigt fokus på at undgå sårbarhed og sikre samarbejde på tværs af team. Det virker også som om, organiseringen af samarbejdet om eksempelvis unges overgang til voksenområdet eller andre snitflader til de øvrige fagområder er tilrettelagt smidigt og med en forståelse af opgaver og arbejdsvilkår på tværs. Det vurderes derfor på det foreliggende grundlag, at borgerne i vidt omfang møder en sammenhængende indsats og smidige sagsgange. 9 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 116

117 2.3. Antal sagsbehandlere og årsværk Der er stor forskel på opgaver og krav forbundet med de forskellige opgavetyper. Området i tal (1) Normering i Ringkøbing-Skjern Kommune Der er aktuelt 29 myndighedssagsbehandlere i Socialrådgivningen. Hertil kommer 3 midlertidige sagsbehandlere, der ikke vil indgå i dimensioneringen på sigt, men som dog varetager en væsentlig del af sagerne i dag. Den gennemsnitlige anciennitet blandt medarbejderne er godt 5 år, hvilket er forholdsvis højt, men dækker over et stort spænd. Flere team er præget af barsler og nye medarbejdere. I alt er der 27 årsværk på området, når man ser på de fastansatte medarbejdere. De midlertidige stillinger udgør herudover 2 hele årsværk og en stilling på 30 timer om ugen. Der er aktuelt åbne sager på området, men der er stor forskel på, hvilke opgaver og krav der er forbundet med de forskellige sagstyper. Knap halvdelen (637) af sagerne vedrører 52 (sager om en foranstaltning) og forudsætter derfor en børnefaglig undersøgelse og krav om handleplan og halvårlig opfølgning. Der er knap 200 sager, der vedrører underretninger ( 153 og 154), heraf er 44 udelukkende underretningsager. Underretninger skal behandles hurtigt og fører i nogle tilfælde til en børnefaglig undersøgelse. 177 sager omhandler 11 kortere forebyggende forløb der kan iværksættes hurtigt uden omfattende dokumentation. Der er 19 sager, hvor der ikke er angivet en indsats, formentlig på grund af manglende registrering. Der er forholdsvis mange sager (246) om 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste), men der er færre proces- og dokumentationskrav forbundet med disse, herunder er der ikke krav om en børnefaglig undersøgelse, og der er årlig opfølgning. Fakta om dimensioneringen på området i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal sagsbehandlere (personer) Antal sagsbehandlere (årsværk) Gennemsnitlig anciennitet for sagsbehandlere midlertidige 27 (ekskl. 3 midlertidige) Ca. 5,1 år Antal borgersager (brutto) Herunder Sager vedrørende Sager vedrørende Sager vedrørende 41 og Sager, hvor der er anført Indsats mangler 19 Sager, der udelukkende er angivet som underretninger ( 153 og 154) Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 117

118 2.4. Antal sagsbehandlere og årsværk Antallet af sager per sagsbehandler i Ringkøbing-Skjern Kommune varierer afhængigt af sagstype. Området i tal (2) Antal sager per årsværk Som nævnt er der i alt 27 årsværk på området, når man udelukkende ser på de fastansatte medarbejdere. Disse indgår i beregningerne til højre. De midlertidige stillinger (2 hele årsværk og en stilling på 30 timer om ugen) indgår ikke i beregningerne af sager per sagsbehandler. Det betyder, at sagsbehandlerne i praksis aktuelt er mindre belastet, end det fremgår af tabellen. Samlet set har hvert årsværk i Socialrådgivningen ansvar for 54 borgersager, herunder er dog både underretninger og anbringelsessager, der indebærer meget forskellig arbejdsbelastning, så dette tal er ikke i sig selv så meningsfuldt. I stedet ser vi nærmere på de enkelte team og sammenligner dem med tilsvarende team i andre kommuner. Sagsbehandlerne i Frontteamet har i gennemsnit 50 sager. Da der sker en indledende sagsbehandling af underretninger og sager vedr. 11 i dette team, kan der varetages flere sager end i de øvrige team. Det gennemsnitlige antal sager i tilsvarende team er lidt højere 52 sager. Sagsbehandlerne i Forebyggelsesteamet og i Anbringelses- og hjemgivelsesteamet har i gennemsnit 40 sager per årsværk. Det svarer til omfanget af sager i team med sammenlignelige opgaver. På udsatteområdet har sagsbehandlerne således ikke flere sager i gennemsnit end andre kommuner, men der kan godt findes kommuner, hvor det gennemsnitlige tal er lavere blandt andet med henblik på at styrke opfølgningen. Antallet af sager per sagsbehandler i Handicapteamet er noget højere 68 sager. Det er højere end sagstallet i team med tilsvarende opgaver i andre kommuner, der i gennemsnit har 55 sager. Handicapteamet virker således umiddelbart mest belastet. Antal borgersager per sagsbehandler Antal borgersager per sagsbehandler (alle baseret på antal årsværk) Antal borgersager per sagsbehandler i Frontteamet (personer) Antal borgersager per sagsbehandler i Forebyggelsesteamet og i Anbringelses- og hjemgivelsesteamet (personer) Antal borgersager per sagsbehandler i Handicapteamet (personer) Ringkøbing- Skjern 54 Benchmark (49-65) (20-48) (45-75) Antal sager per sagsbehandler Nedenfor beskrives antallet af sager for sagsbehandlerne i de enkelte team. Fronttemaet har 5 faste og 1 midlertidig sagsbehandler. De faste sagsbehandlere har borgersager. De fuldtidsansatte sagsbehandlere har borgersager. Forebyggelsesteamet og Anbringelses- og hjemgivelsesteamet har samlet 16 faste sagsbehandlere og 1 midlertidig ansat. De faste sagsbehandlere har borgersager. Blandt de 10 fuldtidsansatte ligger sagsstammen på borgersager. Handicaptemaet har 7 faste sagsbehandlere og 1 midlertidig ansat. De fuldtidsansatte sagsbehandlere har med undtagelse af en enkelt sagsbehandler, der har 117 sager disse sager er dog udelukkende 41 og Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 118

119 2.5. Kvalitet i sagsbehandlingen Analysen peger på en række centrale elementer i forhold til de fire fokusområder. Effektive processer og snitflader Som tidligere nævnt virker det som om, der er etableret effektive snitflader til øvrige afdelinger og fagområder. Både ledelse og medarbejdere vurderer, at der er et velfungerende samarbejde. Der er udarbejdet arbejdsgange og kompetenceplaner for Socialrådgivningen. Det seneste år har været præget af implementeringen af itsystemet DUBU, der i perioder ikke har været stabilt og har krævet ekstra tid og kræfter fra sagsbehandlernes side. Det er forventningen, at systemet vil kræve færre ressourcer i det kommende år. Tilrettelæggelse og redskaber i sagsbehandlingen Der er ikke udarbejdet et egentligt serviceniveau eller visitationskriterier på området for børn og unge med særlige behov. Der anvendes ICS i sagsbehandlingen og skabeloner fra DUBU. Sagsbehandlerne har overblik over deres sagsstamme og gennemgår jævnligt sagslisten med deres koordinator. Kvalitet i sagsbehandlingen og overholdelse af frister Der afholdes børnesamtaler, og generelt er der en god involvering af barnet/den unge og forældrene i sagen, ligesom der indhentes oplysninger fra relevante parter. God anvendelse af oplysninger, så disse bruges relevant, og der undgås for mange gentagelser. Enkelte faglige vurderinger fremstår tynde. Der er handleplaner i de sager, hvor dette er et krav. I nogle handleplaner er målene dog beskrevet meget generisk, for eksempel sikre trivsel og udvikling. Der er også generelt fulgt op i sagerne indenfor de angivne frister. Dokumentation af arbejdet Sagerne bærer præg af, at der er arbejdet med at sikre god og ensartet dokumentation. De børnefaglige undersøgelser er forholdsvis korte (14-26 sider), og de er velstrukturerede og sammenhængende uden for mange gentagelser. Der er generelt ikke overoplysning i sagerne. 12 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 119

120 2.6. Konklusioner og anbefalinger Analysens konklusioner og anbefalinger til videre udvikling. Dimensioneringen på området Som vist i analysen er dimensioneringen af sagsbehandlingen på området for børn og unge med særlige behov i Ringkøbing-Skjern Kommune på mange måder sammenlignelig med andre kommuner. Sagsbehandlerne i Frontteamet har lidt færre sager end sammenlignelige team. Sagsbehandlerne i Forebyggelsesteamet og i Anbringelses- og hjemgivelsesteamet har en sagsstamme på niveau med omfanget af sager i team med sammenlignelige opgaver. Antallet af sager per årsværk i Handicapteamet er dog noget højere end i sammenlignelige team, og Handicapteamet virker på dette grundlag mest belastet. Umiddelbart er der således ikke noget, der tilsiger, at der er behov for flere sagsbehandlere i Frontteamet, i Forebyggelsesteamet eller i Anbringelses- og hjemgivelsesteamet. Dette skal dog ses i lyset af, at stadig flere kommuner vælger at opprioritere normeringen i sagsbehandlingen på dette område med henblik på at sikre blandt andet en tidlig og målrettet indsats og en grundig opfølgning, der på den lange bane kan spare kommunen penge. Nogle kommuner arbejder for eksempel med en standard på 25 eller 30 sager. På børnehandicapområdet bør det overvejes at tilføre ressourcer med henblik på at sikre en solid målgruppevurdering og opfølgning, også på eksempelvis tabt arbejdsfortjeneste, der kan være en meget indgribende indsats for familien og bekostelig for kommunen. Herudover bør det i lyset af den store variation i sagstal overvejes, om den enkelte medarbejder har et passende sagsantal og sagsmiks. Øvrige justeringer Der er et særskilt fokus på dimensioneringen af myndighedssagsbehandlingen i analysen, men Deloitte har i processen også indsamlet en række øvrige forslag til forbedringer. Disse præsenteres kortfattet nedenfor. I Handicapteamet kan børnehandicapmetoden med fordel anvendes til at understøtte målgruppevurdering og resultatmåling. Der kan med fordel etableres løbende opfølgning på sagstal og status i sagerne som grundlag for den almindelige ledelsesopfølgning og overvejelser om løbende justeringer og anvendelse af ressourcer på tværs af team. Ledelsesinformationen bør i vidt omgang kunne trækkes fra DUBU afhængigt af hvordan systemet anvendes. Hvis der ikke kan etableres overblik over status i forhold til børnefaglige undersøgelser, børnesamtaler, handleplaner og opfølgning, kan der med fordel udvikles et regneark til at understøtte dette. Det vil være relevant at gennemføre kompetenceudvikling med fokus på gode mål og resultatmåling. Det kan overvejes at udarbejde et egentligt serviceniveau, der kan sætte rammen for indsatserne og forventningsafstemning i forhold til borgerne. Det kan overvejes at udarbejde visitationskriterier, der kan understøtte en ensartet tildeling. 13 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 120

121 3. Handicap og Psykiatri 14 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 121

122 3.1. Områdets karakteristika Området er kendetegnet ved meget varierende sager og få centralt fastsatte proceskrav. Området generelt Handicap- og psykiatriområdet er kendetegnet ved meget forskelligartede sager fra velfungerende voksne med en kronisk sygdom, der modtager tilskud til merudgifter til medicin, til voksne med multihandicap, der har brug for omfattende indsatser. Indsatsen gives i nogle tilfælde i kortere tid, for eksempel til unge, men kan også være livslang. Afhængigt af borgerens situation og udsving i behov kan en sag kræve varierende sagsbehandlerressourcer. Målgruppen Voksne handicappede og sindslidende, herunder personer med fysisk handicap, udviklingshæmning, autismespektrum, ADHD, hjerneskade, sindslidelse mv. Ydelserne på området Beskrivelse af området Ydelserne omfatter en bred vifte fra midlertidige og varige botilbud til dagtilbud, bostøtte, hjælperordning, ledsagelse, aflastning og merudgifter. Lovgivningen på området Centrale lovgivningskrav/tidsfrister Der er forholdsvis få nationale krav på området, herunder: Der skal udarbejdes en udredning i forbindelse med 100 skal funktionsevnemetoden eller Voksenudredningsmetoden anvendes. Der skal hvis det vurderes relevant tilbydes en handleplan. Der skal gennemføres opfølgning og personligt tilsyn for 100 skal dette ske årligt, for de øvrige paragraffer fastsætter kommunen frister. Som det fremgår, er der kun i begrænset omfang konkrete krav til metodeunderstøttelse og tidsfrister her skal kommunen fastsætte eget niveau. På næste side er de lokale krav og retningslinjer beskrevet. 15 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 122

123 3.2. Områdets karakteristika Området er kendetegnet ved meget varierende sager og få centralt fastsatte proceskrav. I Ringkøbing-Skjern Kommune har man på handicap- og psykiatriområdet udarbejdet en række dokumenter til at sikre tydelig arbejds- og opgavefordeling. Herunder er der udarbejdet: Serviceniveaubeskrivelser Ydelsespakkebeskrivelser Lokale retningslinjer Drejebog for dialogbaseret BUM på baggrund af VUM. Ydermere har man fastsat en række lokale sagsbehandlingsfrister for områderne under området Psykiatri og Handicap. Fristerne angiver, hvornår en afgørelse senest skal være truffet. Fristerne ses i tabellen til højre. Generelt anvender kommunen Voksenudredningsmetoden til at understøtte sagsbehandlingen. Herudover anvendes delvist funktionsevnemetoden ved 100. Herudover skal opfølgning ske efter en individuel vurdering og senest hvert andet år. Sagsbehandlerne beskriver dog den interne regel som gennemførelse af opfølgning hvert andet år. Kommunespecifikke tidsfrister på området Paragraf 10 Rådgivning 12 Rådgivning 84 Aflastning 86 Genoptræning 99 Støtte- og kontaktperson 100 Merudgifter 103 Dagtilbud 104 Dagtilbud 83 Praktisk bistand og pleje 85 Socialpædagogisk bistand 107 Midlertidigt botilbud Opfølgning på handleplan 108 Botilbud 95 Kontant tilskud 96 Hjælperordning 97 Ledsagerordning 98 Kontaktperson til døvblinde Tidsfrist Straks ved telefonisk eller personlig henvendelse. To uger ved skriftlig henvendelse. Fire uger To måneder Tre måneder Individuel vurdering, senest hvert andet år 16 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 123

124 3.3. Organisering af området Handicap og Psykiatri har en række samarbejdsflader til blandt andet jobcentret, ældre- og børneområdet. Organisering af området (1) Kort beskrivelse af organiseringen af området Fagområdet Handicap og Psykiatri er organiseret i et specialteam og 5 centre. Denne analyse har fokus på myndighedssagsbehandlerne i Specialteamet. Specialteamet varetager myndighedsopgaver indenfor det specialiserede socialområde såsom råd og vejledning, bevillinger af hjælp, visitation til tilbud, opfølgning og behandling af sager om magtanvendelse. Herudover varetager Specialteamet planlægnings-, administrations- og udviklingsopgaver. Teamet er delt op i tre underteam, hvor det ene primært beskæftiger sig med forvisitation og håndtering af 100, ledsagerordninger, BPA mv. Ringkøbing-Skjern Kommune har organiseret sig i en dialogbaseret BUM-model, hvilket i praksis betyder, at der tilsigtes et tæt samarbejde mellem myndighed og udfører i forhold til at sikre kvaliteten i opgaveløsningen, både i forhold til udredning af brugers funktionsniveau, målene for indsatserne og opfølgningen. Handicap og Psykiatri har en samarbejdsaftale med Sundhed og Omsorg. Heri beskrives blandt andet, at praktisk bistand og personlig pleje efter servicelovens 83 som hovedregel varetages af Handicap og Psykiatri, men for visse målgrupper af Sundhed og Omsorg. Herudover modtager Handicap og Psykiatri unge, der har behov for indsatser, og ved det 18. (eller 23.) år overgår de til voksenområdet. Endelig er der samarbejde med jobcentret, der kan købe LABlovsydelser hos Handicap og Psykiatri for personer, der skal afklares/have mentorstøtte. Organisering af området (2) Observationer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Organiseringen af Specialteamet har til hensigt at sikre hurtig behandling af henvendelser og samling af de forskellige sagstyper. Det giver tilsvarende på børneområdet nogle fordele, da man opnår større specialisering. Der kan dog også være en fare for faglig sårbarhed, når der er få medarbejdere i de enkelte team. Umiddelbart vurderer ledelsen, at der er en hensigtsmæssig organisering på området. I forhold til samarbejdet med øvrige afdelinger og forvaltninger peger både ledelse og medarbejdere på, at der er et smidigt samarbejde selvom de også peger på, at det altid kan udvikles yderligere. Samlet set er det vurderingen, at der er etableret forholdsvis effektive snitflader og et godt samarbejde på tværs af afdelinger. Det virker samlet set som om, Ringkøbing-Skjern Kommune har en hensigtsmæssig organisering af Specialteamet. Der bør dog være stadigt fokus på at undgå sårbarhed og sikre balance i arbejdsbelastningen på tværs af team. Det virker også som om, organiseringen af samarbejdet om eksempelvis hjemmepleje og unges overgang til voksenområdet eller andre snitflader til de øvrige fagområder er tilrettelagt smidigt og med en forståelse af opgaver og arbejdsvilkår på tværs. Det vurderes derfor på det foreliggende grundlag, at borgerne i vidt omfang møder en sammenhængende indsats og smidige sagsgange. Det kan dog præge borgeroplevelsen, at belastningen i Specialteamet er forholdsvis høj. Dette beskrives på de næste sider. 17 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 124

125 3.4. Antal sagsbehandlere og årsværk Antallet af sager per sagsbehandler i Specialteamet ligger forholdsvis højt. Området i tal Normering i Ringkøbing-Skjern Kommune Der er aktuelt 10 sagsbehandlere i Specialteamet, og de udgør 9 årsværk. Sagsbehandlerne i Specialteamet har en høj anciennitet 9,5 år, og derfor er der også samlet set lang erfaring på området. Der er aktuelt 991 åbne borgersager og knap ydelsesager. I vurderingen af dimensioneringen giver det mest mening at se på borgersager, da der som udgangspunkt gennemføres én udredning, handleplan m.m., selvom borgerne modtager flere ydelser. Ydelsessagerne kan dog give et billede af de varierende krav. Der er 138 sager vedrørende merudgifter ( 100), der kræver beregning og årlig opfølgning, men hvor udredningen er begrænset, og der ikke er krav om handleplan. Der er 592 borgere, der modtager bostøtte. Disse borgere har i et vist omfang ressourcer selv og bør som udgangspunkt have en hyppigere opfølgning. I alt 347 sager handler om borgere i botilbud, der kan være meget komplekse, men hvor der ikke altid er behov for hyppig opfølgning. Det er således vigtigt, både hvor mange og hvilke sager medarbejderne har i forhold til at sikre en god sagsfordeling. Det har ikke været muligt at få oplysninger om, hvor mange sager de enkelte medarbejdere i Specialteamet konkret har, og medarbejderne har heller ikke selv kunnet oplyse om dette. I gennemsnit har de dog 99 sager per person og 110 sager per årsværk. Det er forholdsvis mange sammenlignet med andre kommuner. Typisk har sagsbehandlere med tilsvarende opgaver i andre kommuner sager, og der er kommuner, der har færre, og få, der har flere. Hvis en sagsbehandler udelukkende har 100-sager, kan det være relevant at have helt op til 110 sager, men da der her er tale om en blandet sagsportefølje for de fleste sagsbehandlere, vurderes sagstallet at være højt. Fakta om dimensioneringen i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal sagsbehandlere i Ringkøbing-Skjern (personer) 10 Antal sagsbehandlere i Ringkøbing-Skjern (årsværk) 9 Gennemsnitlig anciennitet for sagsbehandlere Ca. 9,5 år Antal borgersager 991 Ydelsessager i alt Herunder Sager vedrørende 1 1 Sager vedrørende Sager vedrørende 103 og Sager vedrørende 107 og Sager vedrørende Sager vedrørende Sager vedrørende 85 (i egen bolig) 592 Sager vedrørende 95 og Sager vedrørende Sager vedrørende 98 og 99 3 Antal sager per sagsbehandler Antal borgersager per sagsbehandler (alle inklusive forvisitation) Antal ydelsessager per sagsbehandler, team 1 Antal ydelsessager per sagsbehandler, team 2+3 Ringkøbing- Skjern Benchmark Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 125

126 3.5. Kvalitet i sagsbehandlingen (resultat af sagsgennemgang) Analysen peger på en række centrale elementer i forhold til de fire fokusområder. Effektive processer og snitflader Som tidligere nævnt er der udarbejdet en proces for arbejdsdelingen med snitflader til ældreområdet, og det virker generelt som om, der er et velfungerende samarbejde på tværs af afdelingerne. Det seneste år har været præget af implementeringen af EKJ til at understøtte sagsbehandlingen og anvendelsen af Voksenudredningsmetoden (VUM). Der har været opstartsvanskeligheder, og selve indførelsen af metoden og systemet kræver ekstra fokus og ressourcer. Den enkelte sagsbehandler har i dag ikke overblik over egen portefølje, eller hvor langt teamet er fra at nå de fastsatte mål. Tilrettelæggelse og redskaber i sagsbehandlingen Der er udarbejdet en række dokumenter, der beskriver arbejdsgange og retningslinjer for tildeling af indsatser i Specialteamet. Dette medvirker til at sikre ensartet sagsbehandling. Som nævnt anvendes VUM til at understøtte sagsbehandling og bidrager til at sikre et mere ensartet og højt niveau. Herudover anvendes Faglige Kvalitetsoplysninger (FKO), der er et dokumentationsredskab, der kan tilvejebringe ledelse, rådgiver og udfører viden om effekten af de indsatser, der leveres til brugerne. Kvalitet i sagsbehandlingen og overholdelse af frister Da Deloitte har gennemgået sager fra det seneste år, har det ikke været muligt at vurdere opfølgningen, men sagsbehandlerne giver selv udtryk for, at de har svært ved at nå opfølgning rettidigt. Det betyder samtidig, at borgerne forventeligt ikke har nogen kontakt med Specialteamet i længere perioder. Generelt er der de relevante dokumenter i sagerne. I nogle tilfælde kunne borgeren være beskrevet tydeligere, og målene er i nogle tilfælde mere rettet mod udfører end mod borgeren. I sagsbehandlingen af merudgifter anvendes samtale-skemaet fra funktionsevnemetoden. Disse sager fremstår mindre overskuelige og den faglige vurdering mindre tydelig. Dokumentation af arbejdet Generelt er der den nødvendige dokumentation i sagerne, og de bærer præg af, at der gennem VUM sikres en ensartet systematik og overblik Udredningerne er 3-12 sider lange og omfatter få gentagelser. Der ses generelt ikke overoplysning i sagerne. Enkelte er lidt korte, men niveauet er generelt pænt. 19 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 126

127 3.6. Konklusioner og anbefalinger Analysens konklusioner og anbefalinger til videre udvikling. Dimensioneringen på området Som vist i analysen er dimensioneringen af sagsbehandlingen på handicap- og psykiatriområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune i underkanten sammenlignet med andre kommuner. Sagsbehandlerne i Specialteamet har således flere borgersager, end vi typisk ser i kommunerne særligt i team 2 og 3, hvor der ikke er mere administrative sagstyper. Herudover har sagsbehandlerne ikke overblik over egen sagsstamme, hvilket vurderes at kunne bidrage til en oplevelse af at være presset. Opfølgningen sker i dag formelt afhængigt at sagstype og i praksis med en intern regel om hvert andet år. Dette er ikke hensigtsmæssigt i en række sagstyper, hvor for eksempel bostøtte og midlertidige botilbud bør følges op på hyppigere. Dette vurderes dog at ville kræve ekstra ressourcer. Implementeringen af VUM i alle sager vil herudover kræve ekstra ressourcer også fremadrettet, indtil alle sager er overgået til denne metode. Dette er vigtigt, idet kommunen på den måde både kan sikre kvaliteten og få et overblik over målgrupper og resultater, der muliggøres med VUM og FKO, men skal realiseres gennem systematisk opfølgning. Der er således grund til at overveje dimensioneringen på handicapog psykiatriområdet, hvor arbejdet i Specialteamet og ikke mindst opfølgningen kunne styrkes. Herudover er der behov for løbende at overveje belastningen for de enkelte medarbejdere og skabe overblik over sagsantal og sagsmiks. Øvrige justeringer Der er et særskilt fokus på dimensioneringen af myndighedssagsbehandlingen i analysen, men Deloitte har i processen også indsamlet en række øvrige forslag til forbedringer. Disse præsenteres kortfattet nedenfor. Indførelsen af VUM og FKO vil som nævnt kræve et fagligt fokus også fremadrettet med henblik på at sikre en ensartet anvendelse og sikre udbyttet af metoderne. Det anbefales, at metoderne bliver et fast element i løbende sagsgennemgange og fortsat er i fokus i ledelsestilsyn. Der bør etableres bedre ledelsesinformation, så der altid er overblik over antallet af sager per medarbejder og team samt status i sagerne i forhold til udredning, handleplan og opfølgning/personrettet tilsyn. Det er uklart, om den nødvendige ledelsesinformation kan trækkes i EKJ på sigt, men i øjeblikket er det ikke muligt. Hvis der ikke kan etableres det relevante overblik, kan der med fordel udvikles et regneark til at understøtte dette. VUM kan med fordel anvendes i alle sager også 100-sager, hvor den sikrer et bedre overblik i sagen og en mere tydelig faglig vurdering. Det vil være relevant at gennemføre kompetenceudvikling med fokus på gode mål og resultatmåling. Det kan overvejes at udarbejde visitationskriterier koblet til VUM, der kan supplere det nuværende grundlag og understøtte en ensartet tildeling. 20 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 127

128 4. Beskæftigelse 21 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 128

129 4.1. Områdets karakteristika Området er kendetegnet ved en høj grad af statslig regulering, omskiftelighed og dokumentation. Beskrivelse af området Området generelt Beskæftigelsesområdet er kendetegnet ved en høj grad af statslig regulering og er præget af stor omskiftelighed, hyppige reformer og høje krav til dokumentation af indsatsen for sygemeldte eller ledige borgere. Indsatsen omfatter en række forskellige ydelsestyper, der understøtter en aktiv beskæftigelsesindsats. Afhængigt af målgruppen er der forskellige krav til antallet af borgersamtaler, igangsættelse af tilbud og opfølgning. Målgruppen Målgruppen er borgere, der modtager henholdsvis kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Ydelserne på området Beskæftigelse varetager visitering, bevilling og sagsbehandling med henblik på at øge ledige og sygemeldte borgeres tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen for myndighedssagsbehandlerne omfatter blandt andet borgersamtaler, igangsættelse og koordinering af tilbud og samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere. Lovgivningen på området Udvalgte centrale lovgivningskrav/tidsfrister Kontant- og uddannelseshjælp Generelt: Første samtale senest 1 uge fra henvendelsen. Kontanthjælp: Samtaler 2 gange indenfor de første 3 måneder. Dernæst mindst 4 gange indenfor 12 måneder. Tilbud senest efter 3 måneder og herefter senest hver 6. eller 12. måned. Uddannelseshjælp: Samtaler minimum hver 2, måned (aktivitetsparate). Maks. 4 uger mellem hvert tilbud. Sygedagpenge Første samtale senest ved udgangen af 8. sygefraværsuge. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3, skal der følges op mindst hver 4. uge med en individuel samtale. Ressourceforløb Opfølgningssamtaler minimum 6 gange om året. Lokale retningslinjer Lokale retningslinjer på området Der er forholdsvis mange nationale krav og regler på området for ledige og sygemeldte. Kommunen har herudover udarbejdet en række procedurebeskrivelser og supplerende skrivelser, der samlet set udgør et administrationsgrundlag og beskriver proceskrav på området, men kun i begrænset omfang fastsætter yderligere tids- og dokumentationskrav. Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en procedurebeskrivelse for sagsflowet på sygedagpengeområdet. I denne står der blandt andet, at der skal være kontakt til den sygemeldte borgers virksomhed umiddelbart efter første opfølgningssamtale med borgeren og senest efter 12 uger. Ydermere har kommunen udarbejdet procedurebeskrivelser for ansøgninger om befordringsgodtgørelser i forbindelse med ressourceforløb og ret til ferie og procedurebeskrivelser for arbejdsgangene i ressourceforløbssager, for rehabiliteringsteam og for administration af fleksydelse. Ringkøbing-Skjern Kommune har derudover udarbejdet sin egen rehabiliteringsplan, der adskiller sig fra den skabelon, der er givet fra centralt hold, samt en FAQ angående ressourceforløb. 22 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 129

130 4.2. Organisering af området Beskæftigelse har en række snitflader til andre fagområder. Beskæftigelse er organiseret i følgende afdelinger: Jobcenter Ringkøbing-Skjern Ydelseskontoret Social og integration KompetenceCentret (afdelinger i Skjern og Ringkøbing) Udvikling og administration Organisering af området (1) I denne analyse er fokus særskilt på dimensioneringen på henholdsvis kontanthjælps-/uddannelseshjælpsområdet, sygedagpengeområdet og ressourceforløbsområdet. Kontanthjælps- og sygedagpengeenheden ligger organisatorisk under jobcentret, mens ressourceforløbsenheden ligger under Social og integration. Der er et formaliseret samarbejde mellem jobcentret og Handicap og Psykiatri. Jobcentret kan således købe LAB-lovsydelser hos Handicap og Psykiatri for personer, der skal afklares/have mentorstøtte. Organisering af området (2) Observationer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Organiseringen af myndighedsopgaven på beskæftigelsesområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune er tilpasset over tid grundet store reformer på området. Reformerne har i denne sammenhæng for eksempel medført etablering af ressourceforløbsteamet og et team kaldet Team Tværs, der består af ledere på tværs af de forskellige afdelinger med henblik på at etablere en mere tværfaglig platform for arbejdet med de ledige. Umiddelbart vurderer både ledelse og medarbejdere, at der er en hensigtsmæssig organisering på området. Sagsbehandlerne oplever, at deres medvirken i styregrupper og arbejdsgrupper er nogle af de aktiviteter, der fratager dem tid fra borgerne i deres sagsstamme. Dog mener de, at det er nødvendigt for at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og et bedre tværfagligt samarbejde om de udsatte ledige. I forhold til samarbejdet med øvrige afdelinger og forvaltninger er det vurderingen, at der er arbejdet målrettet med at sikre effektive snitflader, men at der stadig kan ske forbedringer. Særligt peges der på potentiale for yderligere samarbejde og udvikling af snitfladerne i forhold til Handicap og Psykiatri. Det virker samlet set som om, Ringkøbing-Skjern Kommune har en hensigtsmæssig organisering af kontanthjælps-/uddannelseshjælpsområdet, sygedagpengeområdet og ressourceforløbsområdet. Der bør dog være stadigt fokus på at samarbejde på tværs af forvaltninger, da dette er særlig vigtigt for de mest sårbare ledige og sygmeldte. 23 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 130

131 4.3. Antal sagsbehandlere og årsværk Der er stor forskel på opgaver og krav forbundet med de forskellige målgrupper. Området i tal (1) Normering i Ringkøbing-Skjern Kommune Der er aktuelt 36 myndighedssagsbehandlere på tværs af kontanthjælps-/uddannelseshjælpsområdet, sygedagpengeområdet og ressourceforløbsområdet. Den gennemsnitlige anciennitet blandt medarbejderne er knap 6 år, hvilket er forholdsvis højt, men dækker over et stort spænd. Flere team er præget af vikarer og nye medarbejdere. I alt er der 31,4 årsværk på området, heraf 10,22 årsværk på kontanthjælps-/uddannelseshjælpsområdet, 4 årsværk på ressourceforløbsområdet og 17,13 årsværk på sygedagpengeområdet. Der er aktuelt åbne sager på området, men der er stor forskel på, hvilke opgaver og krav der er forbundet med de forskellige målgrupper. Knap halvdelen (831) af sagerne er sygedagpengesager, heraf er 83 overgået til at være henholdsvis revalideringssager eller FØP-sager. Blandt de 729 sygedagpengesager var der på udtrækstidspunktet 33 sager, der endnu ikke var fordelt, da visitatorerne havde vurderet, at sagsbehandlerne ikke kunne rumme flere borgere på deres sagsstammer. Sagerne fordeles typisk indenfor 14 dage. Blandt de resterende sager er 775 kontant-/uddannelseshjælpssager, mens 149 er ressourceforløbssager. Ressourceforløbssagerne kræver ofte tættere kontakt til borgeren, eftersom målgruppen i særdeleshed har komplekse og tværgående problemstillinger, hvilket kræver en gennemgående koordinerende sagsbehandler i forhold til både interne og eksterne samarbejdspartnere. Fakta om dimensioneringen på området i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal sagsbehandlere (personer) Antal sagsbehandlere (årsværk) Gennemsnitlig anciennitet for sagsbehandlere Antal borgersager Kontanthjælp/ uddannelseshjælp Ressourceforløb Sygedagpenge , ,13 Ca. 4 år Ca. 7 år Ca. 6 år Kontanthjælp: 420 borgere (95 jobparate) Uddannelseshjælp: 355 borgere (162 uddannelsesparate) Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 131

132 4.4. Antal sagsbehandlere og årsværk Antallet af sager per sagsbehandler på beskæftigelsesområdet varierer afhængigt af sagstype. Området i tal (2) Antal sager per årsværk Som nævnt er der i alt 31,4 årsværk på området. Disse indgår i beregningerne til højre. Eftersom målgrupperne, og derved sagstyperne, på beskæftigelsesområdet er forholdsvis forskellige, giver det ikke mening at sammenligne det tværgående sagsantal. I stedet ser vi nærmere på de enkelte team og sammenligner dem med tilsvarende team i andre kommuner. Sagsbehandlere med kontant- og uddannelseshjælpssager har i gennemsnit 76 sager. Da denne målgruppe sammenlignet med de resterende målgrupper i mindre grad fordrer en tværfaglig indsats, kan sagsbehandlerne typisk varetage flere sager end sagsbehandlerne i de øvrige team. Det gennemsnitlige antal sager i tilsvarende team i andre kommuner er stort set tilsvarende 75 sager. Antal borgersager per sagsbehandler Antal borgersager per sagsbehandler på kontant- og uddannelseshjælpsområdet (baseret på antal årsværk) Antal borgersager per sagsbehandler på ressourceforløbsområdet (baseret på antal årsværk) Antal borgersager per sagsbehandler på sygedagpengeområdet (baseret på antal årsværk) Ringkøbing- Skjern Benchmark (68-90) (35-50) (40-60) Sagsbehandlere med ressourceforløbssager har i gennemsnit 30 sager per årsværk. Dette er lavere end omfanget af sager i tilsvarende team 43 sager. Ringkøbing-Skjern Kommune har i forbindelse med interviewene beskrevet, at dette har været en bevidst strategi for at sikre god opfølgning. Det beskrives dog også, at hensigten er, at saganstallet fremadrettet skal stige til 40 sager per sagsbehandler. De sagsbehandlere, der varetager sygedagpengesagerne, har i gennemsnit 49 sager per sagsbehandler. Det gennemsnitlige antal sager i tilsvarende team i andre kommuner er stort set tilsvarende 50 sager. 25 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 132

133 4.5. Kvalitet i sagsbehandlingen Analysen peger på en række centrale elementer i forhold til de fire fokusområder. Effektive processer og snitflader Overordnet set virker det som om, der er etableret effektive snitflader til de øvrige afdelinger og fagområder, og der er ikke store tidsrøvere i samarbejdet på tværs. Både medarbejdere og ledelse beskriver, at det seneste år har været præget af problemer med It-systemet Workbase, der i perioder ikke har været stabilt og har krævet ekstra tid og kræfter fra sagsbehandlernes side. Fremadrettet implementeres Planner, der er et værktøj, hvor borgerene selv kan booke møder. Sagsbehandlerne ser frem til at kunne anvende dette værktøj. Tilrettelæggelse og redskaber i sagsbehandlingen Der er udarbejdet procedurebeskrivelser på særligt sygedagpengeog ressourceforløbsområdet, men der er umiddelbart ikke tilgængelige retningslinjer på kontant- og uddannelseshjælpsområdet. Ringkøbing-Skjern Kommune har derudover, som nævnt, valgt at udarbejde sin egen rehabiliteringsplan, der adskiller sig fra den skabelon, der er givet fra centralt hold. Sagsbehandlerne har overblik over deres sagsstamme, men oplever, at de kan have svært ved at nå opfølgningerne indenfor tidsfristerne. Kvalitet i sagsbehandlingen og overholdelse af frister Grundet udfordringer med Workbase har det ikke været muligt at trække blandt andet uddannelsespålæg, jobplaner, rehabiliteringsplaner, blanketter eller bevillingsskrivelse på mentor ud af systemet. På denne baggrund er det således ikke muligt at vurdere kvaliteten af eksempelvis indsatsplan, herunder delmål og beskæftigelsesmål. I denne sammenhæng bør det nævnes, at det kan være uhensigtsmæssigt for sagsbehandlingen, at jobplaner mv. ikke kan trækkes ud, da dette betyder, at borgeren ikke kan tage sin egen plan med ud til et tilbud. Dette kan spænde ben for ejerskab hos borgeren i forhold til indsats og målsætning. Enkelte steder beskrives det i journalen, at opfølgningssamtalen ikke er afholdt rettidigt. Dokumentation af arbejdet Som nævnt har det ikke været muligt for Ringkøbing-Skjern Kommune at udtrække den relevante dokumentation, hvorfor det ikke er muligt at vurdere omfanget af og indholdet i dokumentationen. Umiddelbart viser journalerne dog, at sagerne bærer præg af ensartethed, og at der umiddelbart foreligger dokumenter, der er påkrævet. Enkelte steder bærer sagerne præg af gentagelser, for eksempel i form af at samme lægeerklæring er sat ind flere gange. Således er flere af sygedagpengesagerne over 100 sider lange. 26 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 133

134 4.6. Konklusioner og anbefalinger Analysens konklusioner og anbefalinger til videre udvikling. Dimensioneringen på området Som vist i analysen er dimensioneringen af sagsbehandlingen på beskæftigelsesområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune på mange måder sammenlignelig med andre kommuner. Sagsbehandlere med kontant- og uddannelseshjælpssager har en sagsstamme på niveau med omfanget af sager i team med sammenlignelige opgaver. Sagsbehandlere med ressourceforløbssager har færre sager end sammenlignelige team. Sagsbehandlere med sygedagpengesager har en sagsstamme på niveau med omfanget af sager i team med sammenlignelige opgaver. Umiddelbart er der således ikke noget, der tilsiger, at der er behov for flere sagsbehandlere i kontant- og uddannelseshjælpsteamet, ressourceforløbsteamet eller sygedagpengeteamet. Dette skal dog ses i lyset af, at stadig flere kommuner vælger at opprioritere normeringen i sagsbehandlingen på dette område med henblik på at sikre en målrettet og helhedsorienteret indsats, der både på den korte og lange bane kan spare kommunen penge. Øvrige justeringer Der er et særskilt fokus på dimensioneringen af myndighedssagsbehandlingen i analysen, men Deloitte har i processen også indsamlet en række øvrige forslag til forbedringer. Disse præsenteres kortfattet nedenfor. Der kan med fordel etableres løbende opfølgning på sagstal og status i sagerne som grundlag for den almindelige ledelsesopfølgning og overvejelser om løbende justeringer og anvendelse af ressourcer på tværs af team. Det vil være relevant at sikre, at det er muligt at udtrække job- og rehabiliteringsplaner, så borgerne kan få adgang til deres egne planer og kan bære planerne med til for eksempel mentor eller sundheds- og socialtilbud. Mødestruktur og organisering kan med fordel overvejes med fokus på eventuel frigørelse af sagsbehandlernes tid. Der kan med fordel arbejdes med at sikre et ensartet niveau for dokumentation i sagerne og en målrettet anvendelse af oplysninger, så lange gentagelser undgås. 27 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 134

135 5. Sundhed og Omsorg 28 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 135

136 5.1. Områdets karakteristika Området er kendetegnet ved varierende sager og få centralt fastsatte proceskrav. Området generelt Ældreområdet er kendetegnet ved mange borgere, der modtager begrænset hjælp hjemmehjælp eller træning og en mindre borgergruppe (typisk de ældste ældre), der modtager mere massiv pleje, sygepleje eller bor i plejebolig. Herudover omfatter området også hjælpemidler, hvor der er et stort antal ansøgninger hvert år om både mindre hjælpemidler (badebænke, rollatorer, hjælpemidler til madlavning m.m.), kropsbårne hjælpemidler (bleer, stomiposer m.m.) og større hjælpemidler som biler og husændringer. Målgruppen Personer (typisk ældre), der har et psykisk eller psykisk funktionstab og derfor har behov for hjælp til praktiske opgaver i hjemmet, personlig hygiejne m.m. Ydelserne på området Beskrivelse af området Myndighedsafdelingen foretager udredning, afgørelser, opfølgning, journalnotater og bestilling af ydelser hos leverandører. Ydelserne omfatter praktisk hjælp, personlig pleje, sygepleje, træning, ældreboliger, plejeboliger og hjælpemidler. Lokale retningslinjer Der er udarbejdet en række kvalitetsstandarder, der angiver serviceniveauet og formidler værdier og prioriteringer. Der er herudover fastsat en række lokale sagsbehandlingsfrister for områderne under Sundhed og Omsorg, jf. tabellen nedenfor. Kommunespecifikke tidsfrister for afgørelser på området Paragraf 83 84, stk Tidsfrist Straks ved henvendelse per telefon eller personligt eller to uger ved skriftlig henvendelse 2 uger 1 måned måneder måneder måneder Lovgivningen på området Centrale lovgivningskrav Der er forholdsvis få nationale krav på området, herunder: Der skal foretages en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kan udføre. Der skal udarbejdes en skriftlig afgørelse. Der skal vejledes om muligheder for frit valg. Der skal gennemføres opfølgning og personrettet tilsyn. 29 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 136

137 5.2. Organisering af området Sundhed og Omsorg har særligt snitflader til Handicap og Psykiatri. Organisering af området (1) Kort beskrivelse af organiseringen af området Fagområdet Sundhed og Omsorg omfatter: Administration, Myndighedsafdeling, Faglig Drift og Udvikling. Herudover indgår Sundhedscenter Vest, 7 områder med hjemmepleje/hjemmesygepleje, et antal plejehjem/ældrecentre, et botilbud, 5 dagcentre, hjælpemiddeldepot og Åkanden. Myndighedsafdelingen varetager sagsbehandling på området, herunder tildeling af personlig pleje og praktisk hjælp, sygepleje, plejebolig og hjælpemidler. Myndighedsafdelingen er opdelt geografisk, så der er visitatorer og terapeuter i både nord og syd. Visitatorerne er typisk sygeplejersker, der varetager sager om hjemmepleje og plejebolig, men også sagsbehandling af mindre hjælpemidler. Terapeuterne er ergo- eller fysioterapeuter, der hovedsagelig varetage trænings- og hjælpemiddelsager. Sundhed og Omsorg har en samarbejdsaftale med Handicap og Psykiatri. Heri beskrives blandt andet, at praktisk bistand og personlig pleje efter servicelovens 83 for voksne under 65 år i nogle tilfælde varetages af Sundhed og Omsorg. Organisering af området (2) Observationer fra Ringkøbing-Skjern Kommune Organiseringen af Myndighedsafdelingen med et team i henholdsvis nord og syd og en faglig specialisering har til hensigt at sikre en smidig og fagligt solid behandling af ansøgninger. Det giver fordele, at sagsbehandlerne er tæt på borgerne. Der kan dog også være en fare for faglig sårbarhed, når der er få medarbejdere i de enkelte team, og behov for koordinering i forhold til de borgere, der modtager for eksempel både træning og pleje. Umiddelbart vurderer ledelsen, at der er en hensigtsmæssig organisering på området. Ældreområdet har ikke så kritiske snitflader til andre fagområder, som flere af de andre afdelinger. Der er dog behov for samarbejde om de voksne borgere, der modtager for eksempel hjemmepleje. Der er indgået en samarbejdsaftale med Handicap og Psykiatri, og både ledelse og medarbejdere peger på, at der er et smidigt samarbejde. Samlet set er det vurderingen, at der er etableret forholdsvis effektive snitflader og et godt samarbejde på tværs af afdelingerne. Det vurderes på det foreliggende grundlag, at borgerne møder en sammenhængende indsats, og at Ringkøbing-Skjern Kommune har en hensigtsmæssig organisering af Myndighedsafdelingen. Det kan dog præge borgeroplevelsen, at belastningen i Myndighedsafdelingen er forholdsvis høj. Dette beskrives nærmere på de følgende sider. 30 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 137

138 5.3. Antal sagsbehandlere og årsværk Antallet af sager per sagsbehandler i Myndighedsafdelingen ligger forholdsvis højt. Området i tal Normering i Ringkøbing-Skjern Kommune Der er aktuelt 15 sagsbehandlere eller 14,2 årsværk i Myndighedsafdelingen. Sagsbehandlerne har i gennemsnit arbejdet på området i knap 10 år og må derfor siges at have lang erfaring. Der er aktuelt godt åbne borgersager, heraf sager om personlige pleje, praktisk hjælp m.m. og sager om hjælpemidler m.m. Sagerne er ikke lige omfattende, men da det ikke er muligt på det foreliggende grundlag at udskille de enkelte ydelser, er det ikke muligt at give et mere præcist billede af belastningen. Det må dog antages, at en stor andel af hjælpemiddelsagerne er forholdsvis lette af behandle. Det er derfor vigtigt, både hvor mange og hvilke sager medarbejderne har for at sikre en god sagsfordeling. Visitatorerne har i gennemsnit 245 sager per sagsbehandler med en spredning på 191 til 281 sager per person. Denne spredning kan være helt relevant, men vurderingen af dette vil kræve en nærmere analyse af sagssammensætningen for den enkelte medarbejder. Sagstallet for visitatorerne ligger forholdsvist højt sammenlignet med andre kommuner, hvor der er sager. Terapeuterne har i gennemsnit 418 sager med en spredning på 352 til 554 sager. Dette er også forholdsvis højt sammenlignet med andre kommuner, hvor der ses sager. Samlet set er sagstallet i Myndighedsafdelingen således relativt højt sammenlignet med andre kommuner. Fakta om dimensioneringen på området i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal sagsbehandlere (personer) Antal sagsbehandlere (årsværk) Gennemsnitlig anciennitet for sagsbehandlere Antal borgersager Visitatorer ( 5, 83, 84, 86, 94, 95, 96, 108 og 192a) Terapeuter ( 83a, 86, 112, 113, 114 og 116) Antal sager per sagsbehandler Gennemsnitligt antal borgersager per sagsbehandler (sagsstamme) Ringkøbing- Skjern 15 (7 visitatorer og 8 terapeuter) 14,2 (6,8 visitatorer og 7,4 terapeuter) 9,9 år Benchmark Visitatorer 245 ( ) Terapeuter 418 ( ) Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 138

139 5.4. Kvalitet i sagsbehandlingen Analysen peger på en række centrale elementer i forhold til de fire fokusområder. Effektive processer og snitflader Som tidligere nævnt er der udarbejdet en proces for arbejdsdelingen med snitflader til voksenområdet, og det virker generelt som om, der er et velfungerende samarbejde på tværs af de to afdelinger. Myndighedsafdelingen anvender AVALEO til at understøtte sagsbehandlingen og Fælles Sprog 2 som overordnet metode i sagsbehandlingen. Den enkelte sagsbehandler i Myndighedsafdelingen har overblik over egen sagsstamme. Tilrettelæggelse og redskaber i sagsbehandlingen Der er udarbejdet et serviceniveau i form af kvalitetsstandarder, der udgør en ramme for tildelingen og forventningsafstemning med borgerne. Anvendelsen af Fælles Sprog 2 i udredningen fremstår meget uensartet. Der fremgår flere forskellige skabeloner i sagerne, og det er på det foreliggende grundlag svært at skabe overblik i sagerne. Det virker ikke som om, der aktuelt er en ensartet tilgang til vurdering af funktionsniveau. Kvalitet i sagsbehandlingen og overholdelse af frister Sagerne fremstår som meget kortfattede. Ofte er der i udredningen blot stikord, og der savnes en mere sammenhængende beskrivelse af borgerne. Dette kan betyde et begrænset fokus på ressourcer og rehabilitering. Der er ikke en fælles struktur i sagerne, og det er derfor svært at skabe overblik i sagerne. Sagsbehandlerne giver selv udtryk for, at arbejdspresset betyder, at de kan have svært ved at overholde fristerne i sagerne. Dokumentation af arbejdet Det er vanskeligt at adskille kvalitet og dokumentation i sagerne, og sagsbehandlingen i Myndighedsafdelingen er kendetegnet ved meget begrænset dokumentation så begrænset, at det er svært at få et overblik over borgerens behov og grundlaget for tildelingen i nogle sager. Det betyder, at sagerne kommer til at fremstå rodede og indforståede. 32 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 139

140 5.5. Konklusioner og anbefalinger Analysens konklusioner og anbefalinger til videre udvikling. Dimensioneringen på området Som vist i analysen er dimensioneringen af sagsbehandlingen på sundheds- og omsorgsområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune forholdsvis lav sammenlignet med andre kommuner. Sagsbehandlerne i Myndighedsafdelingen har således betydeligt flere borgersager, end vi typisk ser i kommunerne det gælder både visitatorer og terapeuter. Omfanget af dokumentation i sagerne er så begrænset, at det vil være svært at overtage sager. Det er relevant at graduere omfanget af dokumentation i forhold til sagstype, men dette bør ske overlagt og som en fælles standard. Det er svært for sagsbehandlerne at nå de fastsatte frister i sagerne og den løbende opfølgning. Samlet set er der derfor grund til at overveje dimensioneringen i Myndighedsafdelingen, hvor sagsbehandlingen med fordel kunne styrkes. Herudover er der behov for løbende at overveje belastningen for de enkelte medarbejdere og skabe overblik over sagsantal og sagsmiks. Øvrige justeringer Der er et særskilt fokus på dimensioneringen af myndighedssagsbehandlingen i analysen, men Deloitte har i processen også indsamlet en række øvrige forslag til forbedringer. Disse præsenteres kortfattet nedenfor: Der bør etableres bedre ledelsesinformation, så der altid er overblik over antallet af sager per medarbejder med angivelse af ydelser og status i sagerne i forhold til udredning og opfølgning/ personrettet tilsyn. Det er uklart, om den nødvendige ledelsesinformation kan trækkes i AVALEO, men det har ikke været muligt for Deloitte at få adgang til dette. Hvis der ikke kan etableres det relevante overblik, kan der med fordel udvikles et regneark til at understøtte dette. 33 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 140

141 6. Land, By og Kultur 34 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 141

142 6.1. Områdets karakteristika Området er kendetegnet ved mange forskelligartede myndighedsopgaver. Beskrivelse af området Lovgivningen på området Området generelt Løsningen af kommunens opgaver på teknik- og miljøområdet er i høj grad defineret af planloven, naturbeskyttelsesloven, bygningsloven og bygningsreglementet såvel som miljøbeskyttelsesloven. Dertil kommer en række mindre områder som eksempelvis vejloven, museumsloven mv. Myndighedsopgaverne er meget forskelligartede og spænder fra konkret byggesagsbehandling til tilsyn med badevand. Området er karakteriseret ved, at rigtig mange mindre områder fylder en meget betydelig del af myndighedssagsbehandlingen. De mindre områder er ofte meget svære at sammenligne på tværs af kommuner. En lang række faktorer påvirker ressourceforbruget på tværs af både mindre og større områder. Her tænkes særligt på kommunens geografiske størrelse, kyststrækning, mængden af vandløb, særligt beskyttede områder, erhvervsstruktur mv. Tyngden af ressourceforbruget i Ringkøbing-Skjern Kommune ligger på nedenstående områder, der derfor vil være i fokus i det følgende. Byggesagsbehandling Miljøgodkendelser Planområdet Kommunerne har på de enkelte områder mulighed for selv at fastsætte serviceniveau (i form af sagsbehandlingstider), hvilket følgelig påvirker ressourceforbruget på området. For eksempel medfører korte frister for sagsbehandling alt andet lige et højere ressourceforbrug. Samtidig er der en række forhold omkring eksempelvis erhvervsstruktur og dermed antallet af komplekse anlæg i kommunen der påvirker ressourceanvendelsen på eksempelvis byggesager og miljøsager. På en række af de mindre områder er det typisk vanskeligere at påvirke ressourceforbruget. Lovgivningskrav og lokale krav, der dimensionerer ressourceanvendelsen på området Det samlede teknik- og miljøområde er reguleret i forhold til konkrete krav til sagsbehandlingen. Herunder gør en række specifikke forhold sig dog gældende for de tre områder i fokus. Byggesagsområdet er særligt kendetegnet ved, at kommunerne selv kan bestemme serviceniveauet i form af sagsbehandlingstid (servicemål) indenfor rammerne af særligt bygningsreglementet. Miljøområdet er i højere grad reguleret med udgangspunkt i miljøbeskyttelsesloven og planloven. Også i forhold til miljøgodkendelser kan kommunerne påvirke serviceniveauet i form af sagsbehandlingstid, svarfrister, mulighed for assistance mv. Der er således en del rum til prioritering i forhold hertil. På planområdet kan kommunen fastsætte frister for godkendelse af lokale planer og dermed i nogen grad dimensionere ressourceforbruget på området. 35 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 142

143 6.2. Organisering af området På en række af områderne kan kommunen påvirke ressourceanvendelsen. Land, By og Kultur i Ringkøbing-Skjern Kommune er organiseret i ni enheder: Byg, Miljø, Affald og Genbrug Kultur, Natur og Fritid (herunder biblioteker) Land og Vand Planlægning Sekretariat, Drift og RKSK Ejendomme Trafik, Vej og Havne Brand og Redning Musikskolen RKSK Museum Organisering af området (1) Myndighedssagsbehandlingen gennemføres primært i enhederne Land og Vand, Byg, Miljø, Affald og Genbrug samt Planlægning. Særligt medarbejderne i Land og Vand spænder bredt i forhold til en række forskelligartede opgaver. Typisk er der flere personer, der varetager mindre ressourcetunge faste myndighedssagsbehandlingsopgaver. Der er som i andre kommuner ofte sammenhæng mellem de komplekse byggesager, planloven og miljøsager for så vidt angår miljøgodkendelser, hvorfor organisatorisk sammenhæng kan give god mening for at sikre effektive processer. De tre områder er aktuelt organiseret i særskilte enheder i kommunen. Organisering af området (2) Byggesagsbehandling I Ringkøbing-Skjern Kommune er byggesagsbehandlingen organisatorisk placeret i Byg, Miljø, Affald og Genbrug. Kommunens størrelse medfører begrænsninger i muligheden for at øge specialiseringsgraden i forhold til forskellige typer byggesager (typisk på de enkelte kategorier). Det skyldes, at specialiseringen typisk vil medvirke til en større træghed og reducere fleksibiliteten i sagsbehandlingen, hvilket er en centralt parameter i mindre kommuner for at kunne opretholde en høj produktivitet. Serviceniveau i forhold til byggesagsbehandling kan særligt betragtes ud fra kommunens sagsbehandlingstid for byggesager. Ringkøbing-Skjern Kommune har et relativt højt serviceniveau i form af relativt korte tidsfrister for kommunens sagsbehandling. Kommunen er således blandt de hurtigste kommuner i Danmark til byggesagsbehandling. Serviceniveauet betyder, at der skal bruges relativt set flere ressourcer til byggesagsbehandlingen i Ringkøbing-Skjern Kommune end i en gennemsnitskommune. Det skyldes, at korte tidsfrister begrænser evnen til at kapacitetsudjævne byggesagsbehandlingen over en længere periode. Miljøgodkendelser Miljøgodkendelser for virksomheder og landbrug er organisatorisk placeret to forskellige steder. Miljøgodkendelser af virksomheder er forankret i Byg, Miljø, Affald og Genbrug, mens miljøgodkendelser af landbrug er forankret i Land og Vand. Planområdet Planområdet er forankret i Planlægning, der er en selvstændig enhed med ansvar for arbejdet med planloven og relateret lovgivning. 36 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 143

144 6.3. Antal sagsbehandlere og årsværk (1) Der er overordnet set et gennemsnitligt ressourceforbrug på teknik- og miljørelateret myndighedssagsbehandling i kommunen. Området i tal (1) Som nævnt ligger tyngden af ressourceforbruget på områderne byggesagsbehandling, planlov og miljøgodkendelser. Derfor vil fokus være herpå i det følgende. Kommunen angiver, at der anvendes samlet set godt 44 årsværk til myndighedssagsbehandling på tværs af Land, By og Kultur. Sammenlignes kommunens overordnede årsværksforbrug på myndighedssagsbehandling med andre kommuners teknik- og miljøområde, ligger dette på et gennemsnitligt niveau. Byggesagsbehandling Kommunen angiver, at der i perioden marts 2014 til marts 2015 blev behandlet sager, der angår byggerier og BBR med 7,5 tilknyttede årsværk fordelt på 9 medarbejdere. Der er dog overlap i organiseringen i forhold til byggeområdet og miljøområdet. Der er en høj gennemsnitlig anciennitet i afdelingen på cirka 15 år, hvor de medarbejdere, der har været i enheden kortest, har en anciennitet på 4 år, mens dem, der har været der længst, har en anciennitet på 25 år. Typen af byggerier i Ringkøbing-Skjern Kommune er særligt kendetegnet ved en lavere andel komplekse byggesager end gennemsnittet på tværs af landet. Miljøgodkendelser (og landbrug) Miljøgodkendelser for henholdsvis erhvervsliv og landbrug udarbejdes i to forskellige enheder. Miljøgodkendelser for virksomheder varetages af to medarbejdere, mens miljøsagsbehandlingen for landbrug og øvrige opgaver knyttet til landbryg gennemføres af otte medarbejdere. Planloven Der anvendes samlet set 10,6 årsværk i enheden Planlægning til opgaver knyttet til planloven (kommuneplan, lokalplaner, områdefornyelser mv.). Fakta om dimensioneringen på området i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal sagsbehandlere i alt (årsværk) Fakta om dimensioneringen på området i Ringkøbing-Skjern Kommune Antal sagsbehandlere (personer) Antal sagsbehandlere (årsværk): Byggesagsbehandling Miljøgodkendelser 44,16 Antal sager (på tværs af området) Sager per årsværk 132 Planloven Øvrige Ca. 30 7,5 8,16 10,6 18 Antal sager Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 144

145 6.4. Antal sagsbehandlere og årsværk (2) Ressourceanvendelsen på enkelte områder er mindre end i øvrige kommuner, men flere rammevilkår påvirker nøgletallene. 38 Byggesagsbehandling Der er betydelige forskelle på størrelsen af sagsstammen i forhold til byggesagsbehandling på tværs af landets kommuner. Ses der på sagsstammen af byggesager per medarbejder i Ringkøbing-Skjern Kommune, ligger denne på cirka 134, hvilket er højere end den gennemsnitlige sagsstamme per medarbejder i størstedelen af de danske kommuner. Den opgjorte sagsstamme udgør dog et sammenligneligt mål på tværs af kommunerne i forhold til normeringen på området. Hvis der tages udgangspunkt i det gennemsnitlige ressourceforbrug på tværs af sammenligningskommunerne, ville kommunen skulle tilføre i størrelsesordenen et årsværk til området for at komme op på det gennemsnitlige ressourceforbrug. Det relativt lave årsværksforbrug skal særligt ses i lyset af kommunens høje serviceniveau (i form af korte sagsbehandlingstider). Der er dog også forhold, der kan medvirke til at forklare et lavt ressourceforbrug, herunder den meget høje anciennitet, der er næsten 15 år i forhold til byggesager. Erfaringsmæssigt medvirker den høje rutineringsgrad, der følger hermed, til et markant lavere ressourceforbrug. Derudover er andelen af komplekse byggesager umiddelbart lavere i kommunen end gennemsnittet på tværs af landet (opgjort i forhold til bygningskategorier). Planområdet Planområdet er særligt kendetegnet ved, at arbejdet ofte er meget projektbaseret, og sagsantallet giver derfor ikke nødvendigvis mening i forhold til at forklare ressourceforbruget på området. For eksempel kan arbejde i forbindelse med én lokalplan være særdeles omfattende. Data fra tidligere analyser peger på, at ressourceforbruget på planområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune er gennemsnitligt, når der tages højde for indbyggertallet i kommunen. Ringkøbing-Skjern Kommune Området i tal (2) Området i tal (3) Miljøgodkendelser (og landbrug) Som nævnt udarbejdes miljøgodkendelser for virksomheder og landbrug to forskellige steder. Ressourceforbruget på miljøgodkendelser til virksomheder er meget lavt og ligger på 0,16 ÅV for sidste år. Dette er markant lavere end gennemsnittet på tværs af kommuner på cirka 0,66 årsværk. Korrigeres der for kommunens størrelse, vil der således skulle tilføres lidt mere end et årsværk hertil for at komme op på et gennemsnitligt niveau. Der anvendes 8 årsværk til sagsbehandling af miljøgodkendelser (og tilsyn mv.) til landbrug, hvilket er en smule mindre end gennemsnittet. Særligt hvis der tages udgangspunkt i Miljøstyrelsens anbefalinger om cirka 1 årsværk per 100 husdyrbrug, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune har cirka At området er så relativt stort i kommunen giver dog samtidig mulighed for at høste en række synergieffekter i sagsbehandlingen, tilsyn mv. Årsværksforbruget fremstår dog en smule lavt. Sammenligning med øvrige kommuner Antal sager per sagsbehandler på byggesagsområdet Sagsbehandling på miljøområdet, virksomheder (årsværk) Sagsbehandling på miljøområdet, landbrug (årsværk) Sagsbehandling på planområdet (årsværk) Ringkøbing- Skjern Benchmark , , Deloitte Side 145

146 6.5. Kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen Analysen peger på en række centrale elementer i forhold til de fire fokusområder Effektive processer og snitflader Der er udarbejdet kompetenceplaner, hvilket medvirker til klare snitflader og kompetencer i arbejdet med byggesagsbehandlingen og fagudvalgs involvering i en byggesag. Tilstedeværelsen af formaliserede planer styrker således erfaringsmæssigt kvaliteten i sagsbehandlingen og reducerer tilbageløb og dermed ressourceforbrug på sagsbehandlingen. Der er indført et nyt ESDH-system, hvilket har krævet ekstra ressourcer i det seneste år. Der er udarbejdet sagsprocesser for både byggesager og landzonetilladelser. Tilrettelæggelse og redskaber i sagsbehandlingen Der er udarbejdet tjeklister og skabeloner til at understøtte byggesagsbehandlingen i forhold til de centrale procestrin, og hvad disse skal indeholde. Dette medvirker erfaringsmæssigt til en effektiv sagsbehandling af højere kvalitet. Tjeklisterne medvirker således ofte til, at kerneelementer i sagsbehandlingen huskes, og at tilbageløb begrænses. På miljøområdet foreligger der ikke i samme grad skabeloner til sagsbehandlingen. Muligheden for standardisering kan dog her ofte være mindre end i forhold til byggesagsbehandlingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og overholdelse af frister I Ringkøbing-Skjern Kommune er der politisk fastsat relativt korte tidsfrister til byggesagsbehandling såvel som kort faktisk sagsbehandlingstid. Umiddelbart vurderes kvaliteten i sagsbehandlingen at være god. Ringkøbing-Skjern Kommune oplyser dog selv, at særligt miljøgodkendelser på virksomhedsområdet først udføres, når en given virksomhed har henvendt sig flere gange. Det anføres, at dette skyldes mangel på ressourcer. Dokumentation af arbejdet Sagerne er dokumenteret med afgørelse i sagerne. Umiddelbart udarbejdes der ikke øvrige notater omkring øvrige forhold på de enkelte byggesager. På det foreliggende grundlag er der ikke noget, der tyder på overoplysning af sagerne. 39 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 146

147 6.6. Konklusioner og anbefalinger Analysens konklusioner og anbefalinger til videre udvikling. Dimensioneringen på området Som nævnt består Land, By og Kultur af en særdeles forskelligartet myndighedssagsbehandling indeholdende mange sagstyper, der fylder meget forskelligt på tværs. Overordnet set er der tale om et relativt gennemsnitligt ressourceforbrug på tværs af hele området. Den gennemførte analyse tyder på et relativt lavt ressourceforbrug (i årsværk) på byggesagsbehandling i Ringkøbing-Skjern Kommune i sammenligning med andre kommuner. Byggesagsbehandlingen har kortere tidsfrister, og sagsstammen per medarbejder er større end i gennemsnitskommuner. Dog tilsiger den høje anciennitet og den relativt set lave kompleksitet i byggesagerne, at sagsbehandlingen kan gennemføres effektivt. I dimensioneringen af byggesagsbehandlingen er det vigtigt at bemærke, at antallet af byggesager er stigende i takt med de (forventede) gunstige økonomiske konjunkturer, der erfaringsmæssigt i høj grad påvirker byggeaktiviteten. Dimensioneringen af området skal tage højde for denne aktivitetsstigning. Ressourceforbruget på miljøgodkendelser på særligt virksomhedsområdet fremstår meget lavt, hvilket også efter forvaltningens udsagn har gjort det vanskeligt at løse de opgaver, der er på området. Ressourceforbruget på planområdet kan være svært at vurdere på det foreliggende grundlag. Det fremstår dog gennemsnitligt, når der ses på øvrige lignende enheder i andre kommuner. Øvrige justeringer Der er et særskilt fokus på dimensioneringen af myndighedssagsbehandlingen i analysen, men Deloitte har i processen også indsamlet øvrige forslag til forbedringer. Disse præsenteres kortfattet nedenfor: Der bør etableres bedre ledelsesinformation, så der altid er overblik over antallet af sager per medarbejder med angivelse af status i sagerne. På det foreliggende grundlag er der ikke identificeret umiddelbare problematiske processer eller andet, der vil kunne forbedres og frigøre ressourcer. 40 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 147

148 Mette Lindgaard Partner Om Deloitte Consulting fra ide til virkelighed Deloitte Consulting fokuserer på udvikling og effektivisering af kundernes organisation, kerneprocesser, økonomistyring og it for at bidrage til realisering af kundernes strategiske målsætninger. Vi kender den offentlige og den private sektor til bunds og kombinerer vores faglige kompetencer med evnen til at lede, styre og gennemføre projekter i komplekse miljøer. Det kan være som rådgivere eller som ansvarlige for processer fra idestadie til implementering. Deloitte er Danmarks største revisions- og rådgivningsfirma. Vi tilbyder en bred vifte af ydelser og kombinerer konsulentrollen i Deloitte Consulting med Deloittes kompetencer indenfor revision, skat og finansiering. Det giver vores kunder en unik mulighed for at få integrerede løsninger, der er skræddersyet til de enkelte opgaver. Vi er del af den globale virksomhed Deloitte Touche Tohmatsu Limited. Vi udvikler og deler viden på tværs af kontorer i mange lande. Inspirationen fra udlandet kombineret med systematisk metodeudvikling på tværs af landegrænser sikrer, at vores løsninger altid tager udgangspunkt i den seneste viden. Det er forudsætningen for, at vi i dag og i fremtiden kan være en attraktiv og værdiskabende rådgiver. Om Deloitte Deloitte leverer ydelser indenfor revision, skat, consulting og financial advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes cirka medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard. Deloitte Touche Tohmatsu Limited Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til for en udførlig beskrivelse af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited 41 Ringkøbing-Skjern Kommune 2015 Deloitte Side 148

149

150 KKR MIDTJYLLAND Praksisplan for Fysioterapi Region Midtjylland og de midtjyske kommuner Side 150

151 Indholdsfortegnelse 1 Resume af anbefalinger Indledning Visioner for fysioterapien i det nære sundhedsvæsen På patientens præmisser Sundhed og sammenhæng Dokumenteret høj kvalitet Mere sundhed for pengene Fysioterapiens rolle i det nære sundhedsvæsen Almen fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi Praktiserende fysioterapeuters kompetencer Økonomi og kapacitet - almen og vederlagsfri fysioterapi Udvikling i udgifter Udvikling i antal patienter Udvikling i behandlingsudgifter Status på kapacitet praktiserende fysioterapeuter Sammenfatning - økonomi og kapacitet Praksisforhold fysioterapi Ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24-ansættelser) Omsætningsforhold Retningslinjer vedrørende flytning, anden praksisadresse og mobile fysioterapeuter Sammenfatning vedrørende praksisforhold Ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi Udvikling i udgifter Udvikling i antal patienter Udvikling i behandlingsudgifter Kapacitet og praksisforhold for ridefysioterapi Sammenfatning vedrørende ridefysioterapi Kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksis Kvalitetsudviklingsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland Dataunderstøttet kvalitetsudvikling Faglig udvikling På patientens præmisser Kvalitetsudvikling i praksis Praksiskonsulentordningen Forskning Sammenfatning kvalitetsudvikling Samarbejdsrelationer omkring fysioterapien i praksissektoren Samarbejde med kommuner Samarbejde med almen praksis Samarbejde med hospitalerne Samarbejde med uddannelsessektoren Sammenfatning samarbejdsrelationer Kommunegennemgang Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Side 2 Side 151

152 10.10 Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Bilag 1. Udvikling på kommuneniveau Bilag 2. Oversigt over Ridefysioterapeuter Bilag 3. Oversigt over rideskoler Bilag 4. Pendlerstatistik Side 3 Side 152

153 1 Resume af anbefalinger Økonomi og kapacitet Analyse af økonomi og kapacitet viser, at Region Midtjylland og kommunerne har haft stigende udgifter til fysioterapi, herunder især vederlagsfri fysioterapi. Region Midtjylland har på landsplan det højeste udgiftsniveau på almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi hver for sig og samlet set. Region Midtjylland har den relativt største andel af befolkningen, der modtager fysioterapi, og de patienter, der modtager behandling, trækker et større udgiftsniveau end i andre regioner. Det vurderes, at der overordnet er tilstrækkelig kapacitet i Region Midtjylland. Det er endvidere afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der udstedes derfor ikke nye ydernumre. Det anbefales, at der som udgangspunkt ikke flyttes kapaciteter på tværs af kommunerne. For at reducere udgiftsniveauet til at være på niveau med landsgennemsnittet tages desuden initiativ til følgende: Samarbejdsudvalget for Fysioterapi skal årligt lave en opfølgning i forhold til aktivitet og økonomi på fysioterapiområdet således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag. Nøgletal for aktivitet og økonomi udarbejdet af de centrale parter inddrages i videst muligt omfang i denne opfølgning. Der skal gennemføres en analyse af praktiserende lægers henvisningspraksis i regionen til den vederlagsfrie ordning. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i henvisningspraksis på tværs af kommunerne og målrette information om kriterier for henvisning m.v. til de involverede parter. Praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i alle kommuner vil blive tilbudt undervisning i forhold til den vederlagsfri ordning. Undervisningen kan ske i et samarbejde med regionens praksiskonsulenter for fysioterapi samt konsulenter på almen lægeområdet og lægelige praksiskonsulenter i kommunerne. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgning på erfaringer og resultater med undervisningen. Erfaringerne fra frikommuneforsøget skal følges tæt, med henblik på efterfølgende at implementere de tiltag, hvor effekterne er gode, i hele regionen. Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland bringes ned på niveauet på landsplan. Vejledning og information om tilrettelæggelse af fagligt effektive behandlingsforløb vil derfor være et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Der kan både være tale om generel vejledning fx via fælles fyraftensmøde for praktiserende fysioterapeuter og vejledning i forhold til udvalgte klinikker. Der er behov for at følge udviklingen i brugen af undtagelsesredegørelser i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det skal endvidere sikres, at de enkelte kommuner får adgang til data, der viser udviklingen på kommuneniveau. Information om anvendelse af undtagelsesredegørelser skal målrettes praktiserende læger. Dette kan evt. ske via lokale samarbejdsfora. Side 4 Side 153

154 Der iværksættes initiativer, der kan sikre, at patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi får behandlingstilbud, der svarer til det, som er gældende på landsplan. Der skal tilbydes behandling svarende til nationale faglige retningslinjer. Det anbefales at undersøge det samlede forløb for udvalgte patientgrupper, herunder hvilke snitflader, der er i forhold til de kommunale behandlingstilbud. Brugen af holdtræning i stedet for individuel behandling skal fremmes. Der skal derfor støttes op om de initiativer på området, der er aftalt centralt mellem parterne. Det betyder blandt andet, at den årlige kontrolstatistik udvides til også at omfatte brugen af henholdsvis hold- og individuel behandling til patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Udviklingen i brugen af holdtræning følges årligt i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der skal her være særlig opmærksomhed på, at en stigning i brugen af holdtræning skal modsvares af et fald i brugen af individuel behandling. Den gennemsnitlige udgift pr. patient må ikke stige. Muligheder for øget brug af holdbehandling kan være et emne for dialogen i de lokale samarbejdsfora om fysioterapi i kommunerne, samt et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Det er et fælles mål, at andelen af holdydelser ved vederlagsfri fysioterapi i alle kommuner stiger og nærmer sig de kommuner, der har den højeste andel af holdydelser, jf. figur Dette må ikke betyde, at de gennemsnitlige udgifter pr. patient stiger. Området analyseres nærmere med henblik på at sikre, at målet opfyldes. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følges op på brugen af hjemmebehandling, herunder samspillet med eventuelle øvrige træningstilbud i kommunalt regi. Det er endvidere vigtigt, at der ved henvisning til hjemmebehandling er fokus på, at hjemmebehandling ikke nødvendigvis er en varig behandling. Udvidet brug af årlig kontrolstatistik med fokus på de gennemsnitlige udgifter på både yder- og klinikniveau, samt brug af individuelle behandlinger til patienter med progressiv sygdom. For at kunne følge udviklingen i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der behov for at tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende aktivitet og udgifter om de kommunale tilbud. Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Praksisforhold Der igangsættes følgende initiativer: Opfølgende analyse af udviklingen med hensyn til brug af 24 ansatte fysioterapeuter i fysioterapipraksis. Fortsat brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24- ansættelser) Analyse af og opfølgning på omsætningsforhold for ydernumre med kapaciteter under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Side 5 Side 154

155 Der er endvidere formuleret retningslinjer vedrørende flytninger, praksis fra mere end én adresse og udfasning af mobile fysioterapeuter. Det anbefales, at samarbejdsudvalget aftaler nærmere principper for etablering af ekstra praksisadresser, jf. overenskomstens 26. Herunder også aftaler en enkel og holdbar metode til at sikre, at eksisterende kapacitet ikke overskrides ved brug af anden praksisadresse. Ridefysioterapi Analyse af ridefysioterapien viser, at der i Region Midtjylland har været stigende udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi, og at en større andel af befolkningen henvises til dette tilbud i Region Midtjylland i forhold til resten af landet. Andellen af borgere, der modtager almindelig ridefysioterapi i Region Midtjylland overstiger langt andellen i de andre regioner. Behandlinmgsniveaut for patienter henvist til begge ordninger adskiller sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Det er en målsætning, at der er et tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i regionen. Det vurderes, at der samlet set er et bredt tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i hele regionen. Samtidig skal det sikres, at de samlede udgifter til ridefysioterapi pr. borger, både den almene og den vederlagsfri, hos region og kommuner nærmer sig landsgennemsnittet. Der tages derfor initiativ til følgende: Der vil ikke blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. Der skal være fokus på henvisningspraksis til vederlagsfri ridefysioterapi, således at henvisningspraksis er ensartet på tværs af kommuner og regionerne. Der tages, på linje med den vederlagsfri fysioterapi, initiativ til analyse af henvisningspraksis og tilbud om undervisning af praktiserende læger i forhold til vederlagsfri ridefysioterapi. Ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser, flytte deres praksisadresser (Rideskole) eller udvide deres kapacitet, skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. Hvis ridefysioterapeuter overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal ridefysioterapeuten søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der laves aftale om geografisk dækningsområde i form af, hvilken kommune rideskolen er placeret i. De involverede kommuner skal altid høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. Det fremgår af overenskomsten for ridefysioterapi under anmærkning til 14, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), Side 6 Side 155

156 således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der støttes op om denne anbefaling. Der vil snarest iværksættes udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Region og Kommuner ønsker at arbejde for at skabe bedre styrbarhed på området generelt. Indsatser i forhold til kvalitetsudvikling: Der skal tages initiativer med henblik på, at alle fysioterapipraksis i regionen anvender datarapporterne til løbende kvalitetsudvikling. Der forventes i forlængelse heraf udviklet indikatorsæt til monitorering på udvalgte behandlingsområder. Fysioterapipraksis i Region Midtjylland medvirker i pilotafprøvning, monitorering og videreudvikling af datafangst og brug af kvalitetsrapporter, herunder at praksiskonsulenter fra Region Midtjylland inddrages i arbejdet med at udarbejde nationale indikatorsæt på udvalgte områder. Et særligt indsatsområde er endvidere implementering af retningslinjer og faglig evidens i forhold til ridefysioterapi. Kvalitetsudviklingsudvalget medvirker til fastlæggelse af, hvordan der i Region Midtjylland skal arbejdes med implementering af faglige retningslinjer og nye udviklingstiltag. Der etableres et brugbart redskab til indsamling af patienternes oplevelse af fysioterapibehandlingen der angiver både resultater for den enkelte klinik såvel som for hele regionen. Der støttes fortsat op omkring den løbende udvikling af kvaliteten i fysioterapipraksis, herunder gennem brug af udviklingspraksis. Praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med igangsatte og planlagte kvalitetsog samarbejdsinitiativer i tæt samarbejde med Samarbejdsudvalg og Kvalitetsudviklingsudvalg. Forskning på det fysioterapeutiske område og særligt det muskuloskeletale og ridefysioterapeutiske område bør styrkes. Det kan med fordel ske i et tværsektorielt perspektiv. Indsatser i forhold til samarbejdsrelationer i forhold til fysioterapien i praksissektoren: At arbejdsgange vedrørende kommunikation og koordinering i konkrete patientforløb aftales. At mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udbredes, herunder elektronisk korrespondance. Det anbefales endvidere, at der udvikles arbejdsgange, der sikrer, at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder dokumenteres i borgerens elektroniske journal. At samarbejdet i de lokale samarbejdsfora fortsat udvikles, herunder at også ridefysioterapeuter deltager i de lokale samarbejdsfora. At der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som Side 7 Side 156

157 forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger. At der arbejdes på at opstille standardformuleringer med henblik på at kvalificere tilbagemelding, når fysioterapeuterne anbefaler egen læge at viderehenvise patienter til behandling i hospitalsregi. At fysioterapeuter anvender ICPC 2 DKdiagnosekodning ved epikriser til almen praksis. ICPC 2 DK er den danske udgave af et internationalt kodningssystem udviklet til praktiserende læger. At der foretages en opfølgende audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter ultimo 2015 /primo At der fremadrettet afprøves modeller for tættere samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og almen praksis, hvor parterne indgår i samarbejde med udgangspunkt i de respektive overenskomster. At der fortsat er fokus på, at ordningen for udvidet rygudredning bruges. At der i planperioden arbejdes på at forbedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og praktiserende fysioterapeuter, herunder rygcentrets adgang til oplysninger om udredning og behandling foretaget i primærsektoren, samt praktiserende fysioterapeuters adgang til rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling i praksissektoren. At der arbejdes på at sikre praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren indenfor rammerne af den gældende overenskomst. Side 8 Side 157

158 2 Indledning Ifølge overenskomst for fysioterapi skal regionen og kommunerne udarbejde en fælles praksisplan for fysioterapi i regionen. Planen laves med baggrund i overenskomsterne for fysioterapi, og danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet. Denne praksisplanen følger funktionsperioden for overenskomsterne. De gældende overenskomster blev indgået i juni 2014 og næste forhandling om ændringer af overenskomsten bør være gennemført til ikrafttræden 1. januar Praksisplanlægningen foretages med henblik på i fornødent omfang at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen og udarbejdes i fornødent omfang under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger samt den regionale og kommunale økonomi. Praksisplanens formål er at sikre alle borgere i Region Midtjylland adgang til fysioterapeutiske tilbud af høj kvalitet. Planen skal bidrage til styring af kapacitet og økonomi på området. Desuden skal planen sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening med det resterende sundhedsvæsen. Praksisplanen indeholder visioner for fysioterapien i det nære sundhedsvæsen samt beskrivelse af kapacitet, kvalitet og samarbejdet mellem praktiserende fysioterapeuter og de øvrige parter i sundhedsvæsnet. Planen indeholder endvidere en række handlinger og anbefalinger, der skal arbejdes med i planperioden. Både almindelig fysioterapi, vederlagsfri fysioterapi, almen ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi er omfattet af praksisplanen. Praksisplanen erbehandlet i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (jf. overenskomstens 10, stk. 4), der består af politiske repræsentanter fra region, kommuner og praktiserende fysioterapeuter. Forslag til praksisplan har været i høring i perioden 26. november februar 2015, hvorefter en række ændringer er blevet indarbejdet i praksisplanen. Praksisplanen skal endeligt godkendes i region og kommuner, og afløser den tidligere praksisplan for fysioterapi vedtaget i I forbindelse med udarbejdelsen af praksisplanen har der været nedsat en administrativ skrivegruppe med repræsentanter fra praktiserende fysioterapeuter, Nære Sundhedstilbud i Region Midtjylland samt den kommunale styregruppe på sundhedsområdet (KOSU). Side 9 Side 158

159 3 Visioner for fysioterapien i det nære sundhedsvæsen Visionerne tager afsæt i regionens sundhedsplan og sundhedsaftalen mellem kommuner og region. Den overordnede tilgang er, at kommuner, hospitaler, praksissektor og den enkelte borger deler ansvaret for sundhed, og er gensidigt afhængige af hinanden for at skabe sundhed. Der er brug for, at parterne udvikler et fælles tankesæt og anerkender og gør brug af hinandens styrker. Samtidig skal behandlingen på det fysioterapeutiske område tilrettelægges under hensyntagen til de økonomiske rammer. Det er til stadighed en ambition at få mere sundhed for pengene og forbedre effektiviteten indenfor de eksisterende økonomiske rammer. 3.1 På patientens præmisser Det er fortsat ambitionen, at der i den midtjyske region er et tilgængeligt fysioterapeutisk tilbud for alle patienter. Patienter skal have mulighed for frit at vælge hvilket fysioterapeutisk tilbud de vil benytte sig af. Dette gælder både ved valg af praktiserende fysioterapeut og ved valg mellem praksissektorens og kommunernes tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Praktiserende fysioterapeuter tager et medansvar for, at patient og pårørende bliver partnere i behandlingsforløbet og understøttes på bedste vis i egenomsorg. Behandling skal i højere grad differentieres efter patientens ressourcer. Dem der kan selv, skal selv, mens udsatte og sårbare grupper skal modtage tilbud målrettet deres behov. Den fysioterapeutiske praksis er i dag indrettet med fysiske adgangsforhold, så borgere med handicap har mulighed for at benytte tilbud på lige fod med borgere uden handicap. 3.2 Sundhed og sammenhæng Praktiserende fysioterapeuter indgår i et integreret sundhedsvæsen med sammenhængende behandlingsforløb. Kommunikationen mellem relevante parter skal understøtte dette. Kommunikationen skal være af høj kvalitet, særligt kommunikation via epikriser og henvisninger. Det er vigtigt, at alle relevante parter i behandlingsforløbet har tilstrækkelig viden om tilgængelige behandlingstilbud. Der skal være klarhed om konkrete behandlingsaftaler, således at patienter modtager den rette behandling. Dublering af indsatser i patientforløb må ikke finde sted. 3.3 Dokumenteret høj kvalitet I overenskomsten er det fastlagt, at der centralt nedsættes en styregruppe for kvalitet med repræsentanter fra Danske Fysioterapeuter, KL og Danske Regioner. Endvidere etableres Enhed for Kvalitet i Fysioterapipraksis, som udmønter aftalte kvalitetsprojekter. Arbejdet med standarder for kvalitet og implementeringen af kliniske retningslinjer skal understøttes. Der skal fortsat være fokus på dataunderstøttet kvalitetsudvikling, og arbejdet med at sikre ensartet og høj kvalitet i behandlingstilbud. Side 10 Side 159

160 Løbende udvikling af den daglige praksis i klinikken bør gå hånd i hånd med uddannelse/efteruddannelse af fysioterapeuter, og rammer for smidigt samarbejde mellem praksis og forskning skal sikres. 3.4 Mere sundhed for pengene Der skal gennem en aktiv behandlingsstrategi være fokus på at fastholde patienters tilknytning til arbejdsmarkedet. Forebyggende indsats kan eksempelvis ske gennem åben rådgivning og andre forebyggelsestilbud i kommunalt regi eller i praksissektoren. Der ses generelt en udvikling hen imod mere træning. Ved årsskiftet 2011 trådte nye retningslinjer i kraft med det formål at nedsætte antallet af operationer af ryg- og fedmepatienter. Regeringen og Danske Regioner har aftalt, at patienter med knæ- og skulderproblemer i højere grad bliver tilbudt træning i stedet for operation. Der skal i højere grad fokuseres på de muligheder træning rummer for patienten. Træning skal understøttes på de diagnoseområder, hvor det giver sundhedsfaglig mening. Holdtræning ses som en effektiv behandlingsform, der ønskes brugt i størst muligt omfang. Der er et stort effektiviseringspotentiale i brugen af velfærdsteknologiske løsninger. Teknologiske muligheder skal udnyttes optimalt i behandlingen således, at der kan effektiviseres indenfor eksisterende rammer. Telemedicin og teletræning er nogle af de muligheder, der skal udvikles og afprøves med henblik på at understøtte patientens potentiale for egenomsorg. Et velfungerende integreret sundhedsvæsen forudsætter, at opgaverne fordeles hensigtsmæssigt mellem sektorerne i det samlede sundhedsvæsen. Det er derfor afgørende, at opgaver løses der, hvor den størst mulige kvalitet i behandlingen kan opnås med lavest mulige omkostningsniveau. På den måde opnås mest sundhed for pengene. Side 11 Side 160

161 4 Fysioterapiens rolle i det nære sundhedsvæsen Fysioterapeutisk behandling og træning i praksissektoren foregår inden for rammerne af de tre overenskomster: Overenskomst for fysioterapi, Overenskomst for Vederlagsfri Fysioterapi og Overenskomst for Ridefysioterapi. De nuværende overenskomster gælder fra januar 2015, og kan findes på Sundhed.dk. Myndighedsansvaret for almen fysioterapi (speciale 51) varetages af regionerne, mens kommunerne har myndighedsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi (speciale 62). Myndighedsansvaret for almen ridefysioterapi (speciale 57) varetages af regionerne, mens kommunerne har myndighedsansvaret for den vederlagsfrie ridefysioterapi (speciale 65). Indenfor almen og vederlagsfri fysioterapi vil fysioterapeutens ydelser overordnet indeholde undersøgelse, information og vejledning, behandling og træning. Patienter får tilskud på 40 % af honoraret ved almindelig fysioterapi. Som handicappet kan man også få tilskud til almindelig ridefysioterapi efter nærmere bestemte regler. Tilskuddet udgør typisk mellem 80 og 95 % af fysioterapeutens honorar afhængigt af ydelsen. Patienterne kan frit vælge blandt praktiserende fysioterapeuter med ydernummer. I forhold til vederlagsfri fysioterapi kan patienter endvidere vælge et kommunalt tilbud i de kommuner, hvor dette er etableret. De praktiserende fysioterapeuter og kommunale fysioterapeuter kan hente den relevante henvisning på det elektroniske henvisningshotel (Refhost), hvilket gør arbejdsgangen i forbindelse med skift mellem forskellige praktiserende fysioterapeuter mere smidig og patientvenlig. 4.1 Almen fysioterapi I år 2013 blev der behandlet patienter under den almene fysioterapi i Region Midtjylland. I nedenstående tabel ses fordelingen af patienter i procenter for de 4 regioner, der indgik i undersøgelsen Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark. Side 12 Side 161

162 Tabel 1.: Primær klassifikation af patienter Region Syd Region Midt Region Nord Symptomdiagnose ICPC-2 klassifikation Total Hovedstaden Columnae/bryst Nakke(L01) Lænd (L03) Ryg/bryst(L02/L04) Total Overekstremiteter Skulder(L08) Arm/hånd(L09-L12) Total Underekstremiteter Hofte(L13) Knæ(L015) Lår/underben/fod(L014/16/17) Total Andet Manglende Data er baseret på undersøgelsen Patientprofilen hos praktiserende fysioterapeuter i Danmark, der i 2012 på initiativ af Region Midtjylland blev gennemført med henblik på at definere patientprofilen for patienter, som ses hos de praktiserende fysioterapeuter i Danmark i den almindelige fysioterapi 1. Overordnet peger undersøgelsens resultater på, at praktiserende fysioterapeuter varetager en belastet patientgruppe i primærsektoren. En stor del af patienterne har langvarige smerter, behov for daglig smertestillende medicin, smerter i mere end 2 kropsregioner på samme tid, søvnproblemer, fear avoidance adfærd og manglende evne til at håndtere smerterne. Derudover synes patienternes psykiske velbefindende og livskvalitet at være påvirket. Patienternes belastning, funktionsniveau og psykosociale faktorer: I alt 40 % af patienterne, som var henvist til fysioterapi tog dagligt smertestillende medicin 46 % havde søvnproblemer pga. af smerterne Smerteniveauet (0-10) var gennemsnitlig 6.6 (SD 2.2) Begrænsning i funktionsniveauet (0-100) pga. smerter var 40.3 (SD 25.1). Gennemsnitlig fear avoidance score var 15.9 (SD 8.3) angivet på 0-30 pointskala 60 % oplevede det vanskeligt at kontrollere og håndtere smerterne i dagligdagen Baseret på 25 % med den laveste score for mentalt helbred og livskvalitet var andelen med dårligt mentalt helbred og lav helbredsrelateret livskvalitet henholdsvis 27 % og 25 %. I nedenstående figur vises, hvorledes de inkluderede patienter i projektet ændrede på deres angivelser af centrale parametre som smerter, medicinforbrug, søvnproblemer og sygemelding under og efter almen fysioterapeutisk behandling. 1 Undersøgelsen er en deskriptiv tværsnitsundersøgelse, hvor i alt 201 praktiserende fysioterapeuter fordelt på 30 klinikker i 4 regioner indsamlede spørgeskema og kliniske data på hver nyhenviste patienter under speciale 51 i perioden 13. januar maj Registrering og indsamling af patientspørgeskema og kliniske data er blevet foretaget via den internetbaserede kliniske database FysDB. I alt patienter med både spørgeskemadata og kliniske data blev inkluderet i de endelige analyser. Side 13 Side 162

163 Figur 1: Ændring i smerter, medicin, søvnproblemer og sygemelding Andelen af patienter med daglige smerter, søvnproblemer og som tog smertestillende faldt signifikant efter 6 og 12 uger. Kun 5 % angav at være sygemeldt ved 12 ugers opfølgning. 4.2 Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri fysioterapi kan gives til personer med varigt svært fysisk handicap eller personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Patienter kan have en diagnose indenfor følgende fire hoveddiagnosegrupper: medfødte eller arvelige sygdomme (3.384) erhvervede neurologiske sygdomme (8.909) fysiske handicap som følge af ulykke (1.083) eller nedsat led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme (2.952). I parentes er angivet, hvor mange patienter, der modtog behandling under hver hoveddiagnose i Bemærk, at der er borgere, som i løbet af et år har fået behandling inden for flere grupper, og som hermed tæller med i flere grupper. Der henvises til Sundhedsstyrelsens 2 vejledning for vederlagsfri fysioterapi og diagnoseliste. En patient med svært fysisk handicap, defineres som en person der ikke kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse. 2 Side 14 Side 163

164 Patienter med progressiv sygdom kan eksempelvis være patienter med multipel sklerose eller Parkinsons sygdom. For at patienten kan henvises til vederlagsfri fysioterapi skal, patientens diagnose skal være klassificeret som en progressiv sygdom, jf. Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Funktionsnedsættelsen skal skyldes sygdommen og diagnosen skal være stillet af sygehusafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale. Formålet med den vederlagsfrie fysioterapi er at forbedre, vedligeholde eller forhale forringelse af funktioner. Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis borgeren allerede får et tilsvarende tilbud, eksempelvis i et kommunalt tilbud eller efter anden lovgivning. I år 2014 blev der behandlet patienter under den vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland. Heraf udgjorde patienter med svært fysisk handikap patienter, mens patienter med progressiv sygdom udgjorde Bemærk at der også her er patienter, som i løbet af et år har fået behandling inden for flere grupper, og som hermed tæller med i flere grupper. 4.3 Ridefysioterapi Ridefysioterapi udføres efter lægehenvisning og foregår som holdtræning på rideskoler og rideklubber. Det er en behandlingsform, hvor fysioterapeuterne bruger hesten som fysioterapeutisk redskab. Hestens bevægelsesmønster ligner menneskers meget. Når en rytter sidder på hesten, overføres dennes bevægelser til rytterens krop, som herved bevæges som ved menneskets naturlige gang. Formålet med ridefysioterapi er at udnytte hestens bevægelse til forskellige former for fysioterapi og træning. Ridefysioterapi foregår på et hold med op til fem ryttere. Fysioterapeuten foretager forud for behandlingens start en relevant undersøgelse. Herudfra planlægges behandlingen. Foruden ridefysioterapeuten er der handicapinstruktør samt hjælpere. Til hver patient knytter sig én hest og én medhjælper, der trækker hesten. Herudover kan behandlerteamet involvere bagsiddere (en person som sidder bag patienten og støtter denne), hvor man oftest anvender 2-3 i hver session. Der stilles krav til rideskolen om handicapvenlige forhold med handicaptoilet, rytterstue og lift. Dertil kommer, at rideskolen skal stille heste til rådighed, som af ridefysioterapeuten kendes egnede til ridning med handicappede. Behandling hos praktiserende ridefysioterapeuter er opdelt i to specialer: vederlagsfri ridefysioterapi almen ridefysioterapi Målgruppen for vederlagsfri ridefysioterapi er udelukkende patienter med funktionsnedsættelse pga. svært fysisk handicap, som er berettiget til vederlagsfri fysioterapi. Patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom kan således ikke henvises til vederlagsfri ridefysioterapi. Målgruppen for almen ridefysioterapi med regionalt tilskud er ifølge overenskomsten a) Blinde og svagtseende b) Personer med Downs Syndrom og autisme, hvis regionen træffer særskilt beslutning herom. c) Personer, som har funktionsnedsættelse på grund af en af de følgende seks diagnoser, Rheumatoid arthritis, Muskelsvind, Cystisk Fibrose, handicap efter Side 15 Side 164

165 Polio, amputationer og ulykkestilfælde, fysisk handicap som følge af medfødte eller arvelige sygdomme, hvis regionen træffer særskilt beslutning herom. I Region Midtjylland kan patienter i målgruppe b få tilskud til almen ridefysioterapi, hvis de bor i det tidligere Ringkøbing, Viborg eller Aarhus Amt. Patienter i målgruppe c kan få tilskud til almen ridefysioterapi, hvis de bor i det tidligere Ringkøbing eller Aarhus Amt. En patient kan højst henvises til 1 times ridefysioterapeutisk behandling om ugen, bortset fra 1. konsultationen eller statusundersøgelse. Behandlingen kan enten gives som 1 times samlet behandling pr. gang pr. uge eller som 2 gange ½ times behandling pr. uge. Patienten kan frit vælge mellem de ridefysioterapeuter, der praktiserer under overenskomsten for ridefysioterapi. På den fælles offentlige sundhedsportal (sundhed.dk) skal en række oplysninger være tilgængelige for patienten. Oplysningerne skal bl.a. omfatte ridefysioterapeutens navn, kliniknavn, klinikadresse og kontaktoplysninger. Endvidere skal der oplyses om adgangsforhold, herunder om klinikkens fysiske rammer er egnede til bevægelseshæmmede patienter. For ridefysioterapeuter skal det endvidere fremgå hvilke rideskoler, der praktiseres på. 4.4 Praktiserende fysioterapeuters kompetencer Praktiserende fysioterapeuters kliniske arbejdsfelt fordrer en bred vifte af kompetencer. Den praktiserende fysioterapeut er ifølge overenskomsten først og fremmest generalist, men har samtidig mulighed for at dyrke specifikke kompetenceområder. Inden for den enkelte klinik kan der således udover generalistkompetencerne også opnås specialkompetencer indenfor de forskellige behandlingsområder. Udgangspunktet for behandling vil altid rumme grundig undersøgelse med opstilling af diagnose og vurdering af funktionsevneniveau. Information og vejledning omkring tilstand, forløb og prognose og vejledning i egenhåndtering af tilstanden. Herunder forebyggelsessamtaler og vejledning i forhold til eksempelvis genoptagelse af erhvervsaktivitet. Behandling indenfor det muskuloskeletale område, eksempelvis nakke-, lænderyg- og skuldertilstande, består oftest af manuel behandling og træning, herunder opstilling af øvelsesprogrammer til selvtræning eller træning i træningssal. Herunder også genoptræning efter operation i lænderyg, skulder, hofte eller knæ. Behandling indenfor det vederlagsfrie område består oftest af neuromuskulær bevægelsesterapi med individuel eller gruppemæssig træning af eksempelvis apopleksipatienter, spastisk lammelse, patienter med Parkinsons sygdom eller dissemineret sclerose, herunder funktionstræning og ADL færdighedstræning. Herudover kan praktiserende fysioterapeuter varetage en lang række områder som eksempelvis lungefysioterapi ved respirationslidelser, inkontinensbehandling, lymfødembehandling, afprøvning af proteser og orthoser, psykomotorisk fysioterapi hos patienter med psykiatriske tilstande/ funktionelle lidelser og palliativ fysioterapi. I tillæg til udredning og behandling spiller praktiserende fysioterapeuter i samarbejde med kommunerne en rolle i rehabilitering 3 af patienter med faldende funktionsniveau. 3 Ifølge Hvidbog for Rehabilitering dækker rehabiliteringsbegrebet over en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces, som sigter på, at patienter, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. typografi Side 16 Side 165

166 Praktiserende fysioterapeuters rolle er således ikke blot at føre patienten tilbage til et forhenværende funktionsniveau, men ligeledes at understøtte patienten i at opnå den størst mulige selvhjulpenhed under de forudsætninger, der er til stede, og indgår således i det tværfaglige arbejde omkring rehabilitering. Praktiserende fysioterapeuter spiller desuden en væsentlig rolle i forhold til sekundær og tertiær forebyggelse. Det gælder i særlig grad for fysioterapeuten, at denne har et dybdegående kendskab til patientens funktionsniveau og derfor har gode forudsætninger for at identificere risikofaktorer, ændringer i patientens funktionsniveau som følge af forværringer i sygdom eller fremkomst af supplerende lidelse. Derfor spiller praktiserende fysioterapeuter også en vigtig rolle i forbindelse med tidlig opsporing af sygdom og henvisning til kommunale forebyggelsestilbud eller praktiserende læge Uddannelse, efter- og videreuddannelse Uddannelse i fysioterapi er sammensat af en 3½ år lang grunduddannelse til professionsbachelor i fysioterapi samt efterfølgende mulighed for at tage diplom-, master- og kandidatuddannelser. Fysioterapeuter autoriseres af Sundhedsstyrelsen til selvstændigt at udrede, diagnosticere og behandle. For at kunne blive godkendt til at praktisere ridefysioterapi med tilskud, skal de til enhver tid gældende uddannelseskrav opfyldes. Der er tale om en efteruddannelse i ridefysioterapi for fysioterapeuter. Praktiserende fysioterapeuter uddanner sig i stort omfang på efteruddannelseskurser. Dette er den enkelte fysioterapeuts eget ansvar. Disse kurser udbydes i fællesskab mellem Dansk Selskab For Fysioterapi, der er en paraplyfunktion for en lang række faglige selskaber, der varetager specifikke specialeområder, og Danske Fysioterapeuter, Mange fysioterapeuter har uddannet sig inden for ultralydsscanning med det formål at forbedre deres mulighed for diagnosticering. Med forløbsprogrammet for lænderygsmerter har praktiserende læger desuden fået mulighed for at henvise patienter med rygsmerter til udvidet lænderygudredning hos en fysioterapeut. Antallet af fysioterapeuter med en ph.d. grad er stigende. I Region Midtjylland er der blandt andet stærke forskningsmiljøer på MarselisborgCentret, Danske Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitetshospital og Forskningsenheden for Neurorehabilitering ved Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Side 17 Side 166

167 5 Økonomi og kapacitet - almen og vederlagsfri fysioterapi Formålet med dette afsnit er at beskrive økonomi, kapacitet og tilgængelighed for fysioterapeutiske tilbud i praksissektoren. Beskrivelsen danner baggrund for fremtidig planlægning af kapacitet og retningslinjer for fremtidig behandling af ansøgninger vedrørende praksisforhold. 5.1 Udvikling i udgifter I dette afsnit beskrives udviklingen indenfor såvel den almene som den vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland. Udviklingen i forhold til ridefysioterapi beskrives særskilt i kapitel 6. Overenskomsterne fastlægger de overordnede rammer for styring af økonomi og kapacitet på området. Som en del af overenskomsten er der aftalt økonomiprotokollater for både den almene og vederlagsfri fysioterapi. Udgifter til almen fysioterapi udgør en fast ramme, mens det for den vederlagsfri fysioterapi er aftalt, at den gennemsnitlige udgift pr. patient (i faste priser) ikke må stige på landsplan. Udgiftsudviklingen inden for overenskomstens område følges på nationalt niveau af overenskomstens parter på baggrund af månedlige opgørelser. Hvis opgørelserne viser tegn på, at udgifterne ikke kan holdes inden for den aftalte ramme, skal parterne drøfte mulighederne for udgiftsdæmpende tiltag. Hvis udgifterne alligevel overstiger den aftalte ramme (udtrykt i gennemsnitlige udgifter pr. patient), sker der en nedsættelse af fysioterapeuternes honorar. Også på regionalt niveau sker der en årlig opfølgning på de gennemsnitlige udgifter pr. patient. I regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres således årligt kontrolstatistik på alle praktiserende fysioterapeuter (ydere). Kontrolstatistikken omfatter en vurdering af den enkelte fysioterapeuts gennemsnitlige udgifter pr. patient. Hvis de gennemsnitlige udgifter til vederlagsfri fysioterapi overskrider regionsgennemsnittet med 10 % eller de gennemsnitlige udgifter til almen fysioterapi overskrider regionsgennemsnittet med 25 %, undersøges årsagen til det høje behandlingsniveau. De fysioterapeuter, hvis udgifter pr. patient ligger over gennemsnittet i regionen, skal høres af regionen/kommunerne i regionen. Hvis Samarbejdsudvalget herefter finder grundlag for det, kan den enkelte fysioterapeut få en henstilling eller pålægges en højestegrænse. Dvs. en grænse for regionens udbetaling til fysioterapeuten. Den enkelte kommune orienteres, hvis en praktiserende fysioterapeut i kommunen høres i forbindelse med den årlige kontrolstatistik. I de følgende afsnit gennemgås udviklingen i udgifter til fysioterapi i praksissektoren Region Midtjylland for perioden Udviklingen vil blive sammenlignet med udviklingen i de øvrige regioner. Det skal bemærkes, at data vedr. vederlagsfri fysioterapi i kommunernes egne tilbud ikke indgår i beskrivelsen af udgifterne til fysioterapi, da afregningen hertil sker internt i kommunerne, og der således ikke er nogen tilgængelig central dataopsamling på ydelsesniveau. I fremstillingen af data skelnes mellem to overordnede perspektiver. Forbrug beskriver borgernes forbrug af ydelser uanset hvor i landet de har modtaget behandling. Dette er de udgifter, som Region Midtjylland og kommunerne afholder. Produktion er den aktivitet med tilskud, der er udført ved de midtjyske fysioterapeuter, inklusiv hvad midtjyske fysioterapeuter har leveret af ydelser til borgere fra eksempelvis Region Nordjylland og Region Syddanmark. Side 18 Side 167

168 De regionale udgifter til den almindelige fysioterapi bliver medfinansieret af kommunerne med 10 %. Udgifterne til den vederlagsfri fysioterapi er fuldt ud kommunalt finansieret. Kommunerne overtog i august 2008 myndigheds- og finansieringsansvaret for den vederlagsfrie fysioterapi. På landsplan fik kommunerne i den forbindelse 828 mio. kr. (2014-niveau) i DUT-midler til opgaven. I 2014 var kommunernes udgifter på landsplan til vederlagsfri fysioterapi 879 mio. kr. (2014- niveau). Figur 2.: Udviklingen i udgifter til fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi i Region Midtjylland Kilde: Targit / CSC De samlede udgifter til fysioterapi udgjorde i mio. kr. I forhold til udgifterne i 2010 er der sket en stigning i faste priser på 17,6 %. Udgiften til almen fysioterapi er over de seneste fem år steget med 8,7 % til en årlig udgift på 97 mio. kr., mens udgiften til den vederlagsfri fysioterapi er steget 22,3 % til en årlig udgift på 210 mio. kr. I det følgende er analyseret, hvorledes de gennemsnitlige udgifter pr. borger til de to specialer har udviklet sig de seneste fem år sammenlignet med de øvrige regioner. Side 19 Side 168

169 Figur 3.: Udgifter pr. borger til almen fysioterapi Region Midtjylland har over hele perioden haft højere udgifter pr. borger til almen fysioterapi end de øvrige regioner. Figur 4.: Udgift pr. borger til vederlagsfri fysioterapi Side 20 Side 169

170 Frem til 2012 lå Region Nordjylland med det højeste udgiftsniveau pr. borger til vederlagsfri fysioterapi. De seneste to år har Region Midtjylland ligget side om side med Region Nordjylland på det højeste udgiftsniveau på landsplan. Niveauet i Region Midtjylland ligger 21 % over landsgennemsnittet, hvor specielt Region Hovedstaden trækker ned i udgiftsniveauet. Figur 5.: Samlet udgift pr. borger til almen og vederlagsfri fysioterapi Det fremgår af figuren, at Region Midtjylland de seneste tre år har haft landets højeste udgifter pr. borger samlet set til den almindelige og den vederlagsfri fysioterapi. Forskelle i udgiftsniveauet kan eventuelt skyldes forskelle i aldersfordelingen i befolkningen i de fem regioner. En stor andel af ældre borgere må således forventes at give højere udgifter til sundhedsydelser. I Region Midtjylland ses dog ikke en større andel af ældre borgere end i de øvrige regioner. Aldersfordelingen i befolkningen synes således ikke at kunne forklare udgiftsniveauet i Region Midtjylland. Forskellige forhold kan have betydning for udgiftsstigningen, og dette undersøges nærmere i det følgende. Først undersøges udviklingen i antal behandlede patienter og herefter undersøges udviklingen i behandlingsudgifter (udgifter pr. patient) til fysioterapi i praksissektoren. Side 21 Side 170

171 5.2 Udvikling i antal patienter Nedenfor forsøges belyst, hvorvidt det høje niveau i Region Midtjylland kan tilskrives, at flere borgere modtager henholdsvis almen fysioterapi eller vederlagsfri fysioterapi. Tabel 2: Andel af borgere, som har modtaget almen fysioterapi Forandring i % Hovedstaden 7,06 % 7,13 % 7,35 % 7,30 % 7,57 % 7 % Midtjylland 7,36 % 7,55 % 7,74 % 7,72 % 8,16 % 11 % Nordjylland 6,88 % 6,95 % 7,28 % 7,17 % 7,46 % 8 % Sjælland 7,19 % 7,25 % 7,42 % 7,54 % 7,79 % 8 % Syddanmark 6,43 % 6,52 % 6,65 % 6,71 % 6,95 % 8 % Landsgennemsnit 6,98 % 7,08 % 7,28 % 7,28 % 7,58 % 9 % I Region Midtjylland modtog patienter i 2014 almen fysioterapi. Region Midtjylland har med 8,16 % den største andel af borgere, der modtager almen fysioterapeutisk behandling. Set over perioden er der sket en stigning på 11 % i antallet af borgere i Region Midtjylland, der har modtaget behandling. Der er ikke tendens til, at denne andel nærmer sig landsgennemsnittet. Tabel 3.: Andel af borgere, som har modtaget vederlagsfri fysioterapi Forandring i % Hovedstaden 0,82 % 0,85 % 0,91 % 0,95 % 0,94 % 15 % Midtjylland 1,06 % 1,09 % 1,16 % 1,21 % 1,25 % 18 % Nordjylland 1,10 % 1,13 % 1,18 % 1,21 % 1,25 % 14 % Sjælland 0,94 % 1,02 % 1,11 % 1,17 % 1,21 % 29 % Syddanmark 0,98 % 1,02 % 1,07 % 1,13 % 1,16 % 18 % Landsgennemsnit 0,95 % 0,99 % 1,05 % 1,10 % 1,13 % 18 % For den vederlagsfri fysioterapi har Region Midtjylland sammen med Region Nordjylland den største andel af borgere, der modtager behandling. Region Midtjylland oplever i perioden en stigning på 18 % i andelen borgere, der har modtaget behandling. Dette svarer til den generelle stigning på landsplan. Regionen nærmer sig altså ikke landsgennemsnittet. I alt har borgere i Region Midtjylland modtaget vederlagsfri fysioterapi i Udvikling i antallet af borgere i de to patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi er opgjort i tabellen herunder. Tabel 4 Udvikling indenfor de to patientgrupper under vederlagsfri fysioterapi Samlet Personer med varigt svært fysisk handicap Personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom Note: antal unikke behandlet på de to ordninger. Der er behandlede, der optræder i begge ordninger indenfor samme år, hvorfor de to kategorier ikke summerer op til det samlede niveau. Der er sket en stigning i antallet af patienter, der får vederlagsfri fysioterapi. Stigningen kan over de seneste år tilskrives personer med varigt svært fysisk handicap. Den vederlagsfri fysioterapi blev i 2008 udvidet til også at omfatte borgere med funktionsnedsættelse på grund af progressive sygdomme som fx Parkinsons sygdom og sclerose. Udviklingen i antallet af patienter i denne patientgruppe ser ud til at stagnere. Side 22 Side 171

172 Vederlagsfri fysioterapi kan kun gives på baggrund af en lægehenvisning. Set i forhold til, at et stigende antal patienter inkluderes i ordningen, er det derfor relevant at have særligt fokus på henvisningspraksis på området Henvisning til vederlagsfri fysioterapi Det er et fælles ansvar for praktiserende læger og fysioterapeuter at sikre, at borgerne får de rette fysioterapeutiske tilbud. Den praktiserende læge har ansvaret for at henvise til den vederlagsfrie ordning. Men både praktiserende fysioterapeuter og kommunalt ansatte fysioterapeuter har et medansvar for, at de patienter, som tilbydes vederlagsfri fysioterapi, hører til målgruppen for tilbuddet. Hvis en patient ikke hører til målgruppen eller opnår et funktionsniveau, der gør, at patienten ikke længere er berettiget til vederlagsfri fysioterapi, hjælpes patienten videre til andre relevante tilbud. Det kan eksempelvis være træningstilbud i idrætsforeninger, træning på egen hånd eller vedligeholdende træning efter serviceloven. Oversigt over sundhedstilbud, herunder de kommunale tilbud, findes på En patient, der er henvist til vederlagsfri fysioterapi, kan frit vælge blandt praktiserende fysioterapeuter med ydernummer og kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi i de kommuner, hvor det er etableret. Erfaringer fra blandt andet Lemvig Kommune viser, at det kan være hensigtsmæssigt med undervisning af praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i brugen af den vederlagsfrie ordning. Det bidrager til, at alle parter har fælles viden på området og at henvisning sker på baggrund af de aktuelle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Det anbefales, at praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i alle kommuner tilbydes undervisning i forhold til den vederlagsfri ordning. Undervisningen kan ske i et samarbejde med regionens praksiskonsulenter for fysioterapi samt konsulenter på almen lægeområdet og lægelige praksiskonsulenter i kommunerne. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgning på erfaringer og resultater med undervisningen. Der skal gennemføres en analyse af praktiserende lægers henvisningspraksis i regionen til den vederlagsfrie ordning. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i henvisningspraksis på tværs af kommunerne og målrette information om kriterier for henvisning m.v. til de involverede parter. Det skal bemærkes, at Fredensborg, Viborg, Vejle, Fredericia, Odense, Gentofte og Vesthimmerland kommuner som et led i deres status som frikommuner har valgt at undersøge, om en større grad af kommunal involvering i den vederlagsfri fysioterapi kan skabe større sammenhæng i indsatsen over for de borgere, der både får vederlagsfri fysioterapi og andre kommunale ydelser. Med forsøget har de medvirkende kommuner fået mulighed for at få besked om lægens henvisninger, foretage deres egne vurderinger og på den baggrund gå i dialog med borgeren om sammenhængen i tilbuddet og etablere et samarbejde mellem kommunale og praktiserende fysioterapeuter. Erfaringerne fra frikommuneforsøget skal følges tæt, med henblik på efterfølgende at implementere de tiltag, hvor effekterne er gode, i hele regionen. Side 23 Side 172

173 5.3 Udvikling i behandlingsudgifter Nedenstående figur belyser hvorvidt patienter i midtjylland har mere omkostningstunge forløb ved praktiserende fysioterapeuter. Her er der taget udgangspunkt i udgifter baseret på, hvad borgere har modtaget af behandling (forbrug). Figur 6.: Udgifter pr. behandlet patient almen fysioterapi I forhold til almen fysioterapi ligger Region Midtjylland på det næsthøjeste niveau i forhold til de andre regioner. Region Hovedstaden har det højeste udgiftsniveau pr. behandlet patient. Region Midtjyllands udgiftsniveau pr. behandlet patient er reduceret de seneste to år, og nærmer sig landsgennemsnittet. Side 24 Side 173

174 Figur 7.: Udgifter pr. behandlet patient vederlagsfri fysioterapi Region Midtjylland ligger i 2014 med en gennemsnitlig udgift pr. behandlet patient, der modtager vederlagsfri fysioterapi på kr. væsentligt over landsgennemsnittet på kr. pr. behandlet patient. På landsplan ses fra 2012 en tendens til faldende udgifter pr. behandlet patient til vederlagsfri fysioterapi. I samme periode ses kun i mindre grad ændringer i udgifterne pr. behandlet patient i Region Midtjylland. Forskellige faktorer kan have betydning for den gennemsnitlige udgift pr. patient, herunder fx patientens diagnose, antallet af ydelser pr. behandlingsforløb, brug af holdbehandling, brug af særlige ydelser som hjemmebehandling samt udbredelsen af kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. I det følgende undersøges disse forhold nærmere Behandlingsudgifter i forhold til patientgrupper indenfor vederlagsfri fysioterapi Som tidligere beskrevet har Sundhedsstyrelsen defineret hvilke diagnoser, der er omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi. Nedenstående tabel viser hvorledes udgifter til de fire hoveddiagnosegrupper: 1) medfødt eller arvelige sygdomme, 2) erhvervede neurologiske sygdomme, 3) Fysiske handicaps som følge af ulykke og 4) Nedsættelse af led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatoriske gigtsygdomme har udviklet sig over en periode på fem år. Tabel 5: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi fordelt på hoveddiagnosegrupper Stigning i Stigning i Løbende priser kr kr. % Samlet % Medfødt eller arvelige sygdomme % Erhvervede neurologiske sygdomme % Fysiske handicap som følge af ulykke % Følge af inflammatoriske gigtsygdomme % Side 25 Side 174

175 Af tabellen ses, at udviklingen i udgifter i den fem-årige periode er steget knap 45 mio. kr., hvoraf den største nominelle stigning er sket på erhvervede neurologiske sygdomme, som tegner sig alene for en stigning på 26 mio. kr. Udgifter til erhvervede neurologiske sygdomme udgør således i mio. af de samlede udgifter på 210 mio. kr., dvs. en andel på 60 %. Nedenstående tabel angiver de gennemsnitlige udgifter pr. behandlet patient fordelt på de fire hoveddiagnosegrupper. Tabellen viser desuden, hvordan Region Midtjylland ligger i forhold til landsgennemsnittet. Tabel 6: Udgifter til vederlagsfri fysioterapi pr. behandlet på hoveddiagnoser 2014 Landsgns. Hovedstadejyllanjyllandanmark Midt- Nord- Sjælland Syd- RM / landsgns. Samlet ,8 % Medfødt eller arvelige ,2 % sygdomme Erhvervede neurologiske ,9 % sygdomme Fysiske handicap som følge af ,0 % ulykke Følge af inflammatoriske gigtsygdomme ,5 % Tabel 6 viser, at Region Midtjylland på alle hoveddiagnosegrupper har et højere udgiftsniveau pr. behandlet patient end landsgennemsnittet. Udgiftsniveauet pr. behandlet patient ligger i Region Midtjylland 4-10 % over landsgennemsnittet. I det følgende er analyseret, hvilke henvisningsårsager under hovedgrupperne der tegner sig for den største stigning i udgiftsniveauet i perioden Der henvises til Sundhedsstyrelsens vejledning for oplistning af de 43 forskellige diagnosekoder under de fire hovedgrupper og kategorisering i forhold til personer med varig svært fysisk handicap og personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. På baggrund af den største nominelle stigning i udgifterne fordelt på de enkelte henvisningsårsager, er der lavet en top fem liste. Tabel 7: Udgifter til top fem henvisningsårsager Udgifter Udgifter Stigning i Stigning i % 1000 kr kr. Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens % basale ganglier - 2.G Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade % 2.F Andre medfødte eller arvelige sygdomme med % motoriske handicaps - 1.K Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende % sygdomme - 2.I Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) - 4.A % Note: Angivet i løbende priser. Betegnelsen 2.G. henviser til at henvisningsårsagen hører under den anden hoveddiagnosegruppe, erhvervede neurologiske sygdomme, og er nummer G = 7 i rækken. Af tabel 7 fremgår de fem henvisningsårsager, der har haft den største stigning i kr. i perioden 2010 til Henvisningsårsager er rangeret efter stigning i kr. For disse fem henvisningsårsager er udgiftsstigningen samlet ca. 17 mio. kr., hvilket svarer til 38 % af den samlede udgiftsstigning på 45 mio. kr. Der er på top fem listen tre Side 26 Side 175

176 henvisningsårsager, som hører under de erhvervede neurologiske sygdomme: Parkinsons (2.G), iskæmisk eller anoksisk hjerneskade (2.F) og dissimineret sklerose (2.I). Disse står for en udgiftsstigning på 16 mio. ud af de 26 mio. kr. som de erhvervede neurologiske sygdomme står for. Andre medfødte eller arvelige sygdomme med motoriske handicaps (1.K) tæller for en tredjedel af udgiftsstigningen på medfødte og arvelige sygdomme. Kronisk leddegigt (4.A) står for 47 % af udgiftsstigningen for henvisningsårsager under inflammatoriske gigtsygdomme. Nedenfor er udviklingen i antallet af patienter på de fem henvisningsårsager angivet. Tabel 8: Udviklingen i antal patienter på fem udvalgte henvisningsårsager. Antal Antal Stigning Stigning i % patienter 2010 patienter 2014 antal Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens % basale ganglier - 2.G Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade % 2.F Andre medfødte eller arvelige sygdomme med % motoriske handicaps - 1.K Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende % sygdomme - 2.I Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) - 4.A % Det ses af tabellen, at den største stigning i antal patienter er sket indenfor Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade. Her er der også tale om den største procentvise stigning i perioden fra 2010 til Indenfor de fem udvalgte henvisningskoder er der sket en stigning i antallet af patienter på 1150 patienter. Dette svarer til 42 % af den samlede stigning i antallet af patienter under den vederlagsfri fysioterapi, som i perioden er steget fra til patienter. Nedenfor er belyst, hvorledes regionens udgiftsniveau pr. behandlet ligger i forhold til landsgennemsnittet for de fem henvisningsårsager. Tabel 9: Udgifter pr. behandlet på fem udvalgte henvisningskoder sammenlignet med landsgennemsnittet 2014 Udgift pr. behandlet i Udgift pr. behandlet Forskel RM/ RM landsgns. landsgns. Parkinsons sygdom og andre sygdomme i hjernens ,0 % basale ganglier - 2.G Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade ,7 % 2.F Andre medfødte eller arvelige sygdomme med ,8 % motoriske handicaps - 1.K Dissemineret sklerose og andre demyeliniserende ,5 % sygdomme - 2.I Kronisk leddegigt (rheumatoid artrit) - 4.A ,7 % Af tabellen fremgår, at udgiftsniveauet pr. patient på de udvalgte grupper alle ligger over landsgennemsnittet. Henvisningskoden Følger efter iskæmisk eller anoksisk hjerneskade skiller sig ud med et regionalt niveau, der er 14,7 % højere end landsgennemsnittet. Side 27 Side 176

177 Det anbefales at iværksætte initiativer, der kan sikre, at patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi får behandlingstilbud, der svarer til det, som er gældende på landsplan. Der skal tilbydes behandling svarende til nationale faglige retningslinjer. Det anbefales at undersøge det samlede forløb for udvalgte patientgrupper, herunder hvilke snitflader, der er i forhold til de kommunale behandlingstilbud Undtagelsesredegørelser En henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan som udgangspunkt omfatte forskellige typer af ydelser alt efter hvilken målgruppe patienten hører under. Hvis fysioterapeuten vurderer, at patienten har et andet behandlingsbehov kan der søges om at behandlingen ændres. Det kræver en såkaldt undtagelsesredegørelse. For patienter med varigt, svært fysisk handicap omfatter en henvisning til vederlagsfri fysioterapi 20 individuelle behandlinger pr. år. Herudover kan patienten få holdbehandling enten som erstatning eller supplement til den individuelle behandling. Hvis fysioterapeuten vurderer, at patienten har større behov for individuel behandling end 20 behandlinger, skal behovet dokumenteres i en undtagelsesredegørelse, der udarbejdes af fysioterapeut og patient. Lægen vurderer efterfølgende, hvorvidt lægen er enig. Redegørelsen underskrives af patienten, fysioterapeuten og lægen, og sendes til Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Patienter uden svært fysisk handicap men med en progressiv sygdom skal som hovedregel tilbydes fysioterapi på hold. Hvis fysioterapeuten vurderer, at patienten har behov for individuel behandling, skal behovet dokumenteres i en undtagelsesredegørelse, der udarbejdes af fysioterapeut og patient. Lægen vurderer efterfølgende, hvorvidt lægen er enig. Redegørelsen underskrives af patienten, fysioterapeuten og læge, og sendes til Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der udstedes omtrent undtagelsesredegørelser på årsbasis. Brugen af undtagelsesredegørelser har betydning for de gennemsnitlige behandlingsudgifter pr. patient. Der er derfor behov for at følge udviklingen i antallet af undtagelsesredegørelser i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det skal endvidere sikres, at de enkelte kommuner får adgang til data, der viser udviklingen på kommuneniveau. Det er vigtigt, at information om anvendelse af undtagelsesredegørelser målrettes praktiserende læger. Dette kan evt. ske via lokale samarbejdsfora. Side 28 Side 177

178 5.3.3 Status på antal ydelser pr. patient Nedenstående tabel viser antallet af ydelser pr. behandlet patient på almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. En del af dette forbrug vil være udført hos fysioterapeuter i andre regioner, men bevægelser over regionsgrænserne har et lille omfang, og da bevægelser på tværs af regioner er nogenlunde lige, ændrer dette ikke ved analysen. Tabel 10.: Antal ydelser pr. patient 2014 Landsgns. Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Almen fysioterapi 8,6 9,0 8,7 8,3 8,4 8,0 Individuelle ydelser 7,4 7,6 7,5 7,2 7,5 7,1 Holdydelser 1,1 1,4 1,3 1,1 0,9 0,8 Vederlagsfri fysioterapi 43,8 43,1 46,5 47,2 40,1 41,8 Individuelle ydelser 29,3 27,9 31,6 31,3 27,8 28,2 Holdydelser 14,5 15,2 14,9 15,9 12,4 13,6 Note: Inkluderede ydelser: Speciale 51: 0110, 0111, 0112, 0113, 0120, 0121, 0122, Speciale 62: 0110, 0111, 0112, 0113, 0120, 0121, 0122, , , , , , , , De individuelle behandlinger er vægtet efter bestemmelserne i overenskomsten. Eksempelvis er en kort behandling vægtet 2/3-dele i forhold til en normalbehandling. Patienter henvist til almen fysioterapi får på landsplan gennemsnitligt 7,4 individuelle ydelser i løbet af et år. Patienter henvist til almen fysioterapi får gennemsnitligt 1,1 holdydelser pr. år. Der er her tale om kalenderår. Patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi får på landsplan i gennemsnit 29,3 individuelle behandlinger. Både antallet af individuelle ydelser og holdydelser pr. behandlet patient ligger for vederlagsfri fysioterapi over landsgennemsnittet. Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland bringes ned på niveauet på landsplan. Vejledning og information om tilrettelæggelse af fagligt effektive behandlingsforløb vil derfor være et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Der kan både være tale om generel vejledning fx via fælles fyraftensmøde for praktiserende fysioterapeuter og vejledning i forhold til udvalgte klinikker. Side 29 Side 178

179 5.3.4 Holdbehandling En af intentionerne bag overenskomsten for fysioterapi er, at brugen af holdbehandling skal fremmes. Særligt gruppen af patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom, der får vederlagsfri fysioterapi, skal tilbydes holdbehandling. Denne patientgruppe kan som supplement eller i stedet for holdtræning rent undtagelsesvis gives individuel behandling. Nedenstående figurer viser fordelingen mellem individuel behandling og holdtræning i forhold til vederlagsfri fysioterapi opgjort henholdsvis samlet, for patienter med varigt svært fysisk handicap og for patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Figur 8.: Fordeling af individuel behandling og holdtræning vederlagsfri fysioterapi Note: Data fra Individuelle ydelser: 0110, 0111, 0112, 0113, 0120, 0121, Individuelle behandlinger er vægtet efter bestemmelserne i overenskomsten. Eksempelvis er en kort behandling vægtet 2/3-dele i forhold til en normalbehandling. Holdydelser: , , , , , , , Det ses, at det varierer meget, i hvor høj grad holdtræning anvendes som en del af behandlingen. Den højeste andel af holdydelses ses i Viborg Kommune, hvor andelen af holdydelser for den almene fysioterapi samlet er 51 %. Side 30 Side 179

180 Figur 9.: Fordeling - patienter med varigt svært fysisk handicap Note: se figur 8. Figur 10.: Fordeling - patienter u. svært fysisk handicap m. progressiv sygdom Note: se figur 8. Side 31 Side 180

181 Den højere andel af holdtræning for patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom i forhold til patienter med varigt svært fysisk handicap afspejler overenskomstens bestemmelser om begrænsninger i tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi ( 5A stk. 3), hvori der står at patienter ude svært fysisk handicap med progressiv sygdom kan få henvisning til holdtræning. Det skal bemærkes, at hjemmebehandling ikke kan gives på hold. Klinikker, hvor der i høj grad ydes hjemmebehandling, vil derfor typisk have en lavere andel af holdbehandlingsydelser end klinikker, der ikke yder hjemmebehandling. Det anbefales, at brugen af holdtræning i stedet for individuel behandling fremmes. Der skal derfor støttes op om de initiativer på området, der er aftalt centralt mellem parterne. Det betyder blandt andet, at den årlige kontrolstatistik udvides til også at omfatte brugen af henholdsvis hold- og individuel behandling til patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Det anbefales, at udviklingen i brugen af holdtræning følges årligt i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der skal her være særlig opmærksomhed på, at en stigning i brugen af holdtræning skal modsvares af et fald i brugen af individuel behandling. Den gennemsnitlige udgift pr. patient må ikke stige. Muligheder for øget brug af holdbehandling kan være et emne for dialogen i de lokale samarbejdsfora om fysioterapi i kommunerne samt et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Det er et fælles mål, at andelen af holdydelser ved vederlagsfri fysioterapi i alle kommuner stiger og nærmer sig de kommuner, der har den højeste andel af holdydelser, jf. figur Dette må ikke betyde, at de gennemsnitlige udgifter pr. patient stiger. Det anbefales i planperioden at analysere området nærmere med henblik på at sikre, at målet opfyldes Hjemmebehandling Hvis en borgers helbredsmæssige tilstand udelukker transport til en fysioterapeut, kan lægen ordinære fysioterapeutisk behandling i hjemmet. Ved hjemmebehandling får fysioterapeuten udover det almindelige honorar for behandlingen også et afstandstillæg. Et stort omfang af hjemmebehandling kan således betyde højere udgifter. Patienter, der får hjemmebehandling, kan fx være borgere, der bor i plejebolig eller på et botilbud for borgere med handicap. Forbruget af hjemmebehandling for disse målgrupper kan afhænge af, hvilke former for fysioterapeutisk behandling og træning, der tilbydes i kommunalt regi. Det anbefales, at der i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følges op på brugen af hjemmebehandling, herunder samspillet med eventuelle øvrige træningstilbud i kommunalt regi. Det er endvidere vigtigt, at der ved henvisning til hjemmebehandling er fokus på, at hjemmebehandling ikke nødvendigvis er en varig behandling Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi I 2014 havde otte kommuner i den midtjyske region etableret tilbud om vederlagsfri fysioterapi, jf. nedenstående tabel. Målgruppen for tilbuddene varierer. Flere kommuner har etableret tilbud, der er målrettet særlige grupper, hvor der er behov for en tværfaglig indsats og høj grad af koordination med øvrige indsatser i kommunalt regi for, at borgeren får en mere helhedsorienteret indsats. Det kan fx være tilbud målrettet børn eller borgere på plejecentre. Side 32 Side 181

182 Tabel 11.: Kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi: Kommune Målgruppe Antal borgere pr. år Behandlingssteder i tilbuddet (2013- tal) Favrskov Kommune Alle målgrupper, der er 81 Sundhedscenter i Hammel og omfattet af den vederlagsfrie ordning. Hadsten. Plejecenter i Thorsø, Ulstrup og Hinnerup. Holstebro Kommune Lemvig Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning. Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning. Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning. Børn og unge u. 18 år samt borgere på kommunens plejecentre 156 Fysioterapiklinikker fordelt geografisk i hele kommunen. 65 Tangsø Sundhedscenter Neurofysioterapien i Holstebro 45 Kommunens 9 træningscentre samt sundhedscenter. 14 børn/unge 8 borgere på plejecenter Dybkær Specialskole Plejecentre i kommunen Skive Kommune Parkinson-patienter 21 Sundhedscenter Skive Struer Kommune Børn og unge u. 18 år samt borgere på 9 børn/unge Sundhedscenter Struer eller på institution hvis relevant. kommunens 5 borgere på plejecentre/i plejebolig plejecenter/ i plejebolig Enggårdcentret i Struer, Bøgelund i Struer og Solvang i Hvidbjerg. Viborg Kommune Alle målgrupper, der er omfattet af den vederlagsfrie ordning 209 Tilbuddet gives i Træningsenheden faciliteter i Møldrup, Stoholm, Frederiks, Ørum, Bjerringbro og i 3 centre i Viborg By: Kildehaven, Blichergården og Overlundgården KL kortlægger årligt de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Tabel 12 viser udbredelsen af kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi i 2012 og Tabel 12.: KL s opgørelse af kommunale vederlagsfri tilbud Region Antal kommuner Procent Antal kommuner Procent Midtjylland 6 af % 6 af % Sjælland 6 af % 9 af % Hovedstaden 7 af % 11 af % Syddanmark 8 af % 8 af % Nordjylland 5 af 9 56 % 7 af % Danmark 32 af % 41 af % Kilde: KL kortlægning af vederlagsfri fysioterapi 2013 Note: Ikke alle kommuner fra Region Midtjylland har svaret på undersøgelsen. Opgørelsen for 2013 er således baseret på svar fra 16 ud af 19 midtjyske kommuner. Det ses, at andelen af kommuner i Region Midtjylland, der har egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi, i 2013 var på niveau med Region Syd, mens der i Region Nordjylland og Sjælland er relativt flere kommuner, der har etableret egne tilbud. Side 33 Side 182

183 Andelen af kommuner med egne tilbud om vederlagsfri fysioterapi siger dog i sig selv ikke noget om den kommunale kapacitet og antal behandlede patienter i de kommunale tilbud. For at kunne følge udviklingen i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der behov for at tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende aktivitet og udgifter om de kommunale tilbud. 5.4 Status på kapacitet praktiserende fysioterapeuter Ydernumre er registreret som enten ydere med arbejdstid over 30 timer eller ydere med arbejdstid under 30 timer. Enkelte ydernumre har flere kapaciteter på samme ydernummer. Nedenstående tabel viser en sammenligning af kapaciteter på tværs af regionerne. Der er taget udgangspunkt i en omregning til såkaldt fuldtidskapacitet svarende til en fysioterapeut med over 30 timer pr. uge. Tabel 13.: Indbyggere pr. fuldtidskapacitet hele landet. Fuldtidskapaciteter Indbyggere pr. fuldtidskapacitet Midtjylland Sjælland 197, Hovedstaden Syddanmark Nordjylland 129, Danmark Note: Hovedstaden: Praksisplan , Syddanmark: Praksisplan 2010, Sjælland og Nordjylland: status efterår Indbyggere jf. Danmarks Statistik folketal K Kapaciteter under 30 timer indgår med en vægtning svarende til halvdelen af en kapacitet med over 30 timer. Kapaciteter der er registreret med 1/3 indgår med en vægtning på 1/3. Region Midtjylland har omregnet til fuldtidskapaciteter en samlet kapacitet på 295. Sættes dette i forhold til antal borgere i regionen, giver det et nøgletal for indbyggere pr. fuldtidskapacitet på Det vil sige at borgere gennemsnitligt skal deles om én fuldtidskapacitet. Dette er tæt på at være en dækning, der svarer til landsgennemsnittet på indbyggere pr. fuldtidskapacitet. I Region Syddanmark og Region Nordjylland deles flere borgere om hver fuldtidskapacitet, mens Region Sjælland og Region Hovedstaden er færre borgere om af deles om én fuldtidskapacitet. I sammenligningen skal der dog tages forbehold for, at omfanget af kapaciteter under 30 timer er forskelligt regionerne imellem. Hvis en region har flere ydere med kapaciteter under 30 timer, vil dette skævvride billedet. Det vurderes, at der overordnet er tilstrækkelig kapacitet i Region Midtjylland. Det er endvidere afgørende for region og kommuner, at der ikke ske en udvidelse af kapaciteten. Selvom der i Region Midtjylland er fastholdt det samlede antal kapaciteter over de seneste år, er omkostningerne til fysioterapi steget. Med den nye overenskomst for fysioterapi etableres mulighed for, at fysioterapeuter på samme klinik kan samarbejde om at udnytte omsætningslofter. Dette kan føre til generelle udgiftsstigninger indenfor den eksisterende kapacitet, og skal der derfor følges tæt. Det anbefales, at Samarbejdsudvalget for Fysioterapi årligt laver en opfølgning i forhold til aktivitet og økonomi på fysioterapiområdet således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag. Nøgletal for aktivitet og økonomi udarbejdet af de centrale parter inddrages i videst muligt omfang i denne opfølgning. Side 34 Side 183

184 I nedenstående tabel er opgjort hvorledes nøgletallet indbyggere pr. fuldtidskapacitet ser ud på tværs af regionens kommuner. Tabel 14.: Fordeling af kapacitet på tværs af kommuner Omregnet fulde kapaciteter Indbyggere Indbyggere pr. fuldtidskap. Horsens Kommune Herning Kommune 22, Holstebro Kommune 14, Lemvig Kommune Struer Kommune 6, Syddjurs Kommune Norddjurs Kommune 7, Favrskov Kommune Odder Kommune 3, Randers Kommune 25, Silkeborg Kommune 16, Samsø Kommune 1, Skanderborg Kommune 13, Århus Kommune Ikast-Brande Kommune 9, Ringkøbing-Skjern Kommune Hedensted Kommune 8, Skive Kommune 12, Viborg Kommune Region Midtjylland Note: Indbyggere i kommuner jf. Danmarks Statistik folketal K1 2014, samlet Region Midtjylland K Kapaciteter under 30 timer indgår med en vægtning på en halv af kapacitet over 30 timer. Kapaciteter der er registreret med 1/3 indgår med en vægtning på 1/3. Der en tendens til, at der i den vestlige del af regionen generelt er en dækning, hvor færre indbyggere skal deles om hver omregnet fuldtidskapacitet. Der er desuden en tendens til, at der i den sydøstlige del af regionen er en tyndere dækning, det vil sige flere borgere om kapacitet (Hedensted, Horsens, Odder, Skanderborg og Silkeborg). Den tyndere dækning viser sig dog ikke at give udslag i færre omkostninger for disse kommuner. At der i en kommune er mange borgere pr. fuldtidskapacitet betyder ikke, at kommunen har et lavere udgiftsniveau. Ved vurdering af kapaciteten i den enkelte kommune må det vurderes, hvorvidt patienter i den pågældende kommune har gode muligheder for at modtage fysioterapi i en nabokommune. Det kan fx være mere bekvemmeligt for den enkelte patient at søge behandling i nabokommune, hvis vedkommende arbejder i samme. Der kan desuden i mange tilfælde være nærmere til en klinik i nabokommunen. I bilag 1 er vedlagt en såkaldt pendlerstatistik, der viser, hvorledes patienter vælger behandling på tværs af kommuner. I kommuner som Skanderborg, Struer, Favrskov, Horsens, Ikast-Brande og Silkeborg modtager fysioterapeuter en høj andel af patienter fra andre kommuner. Det anbefales, at der som udgangspunkt ikke flyttes kapaciteter på tværs af kommunerne. Side 35 Side 184

185 5.5 Sammenfatning - økonomi og kapacitet Ovenstående gennemgang viser, at Region Midtjylland og kommunerne har haft stigende udgifter til fysioterapi, herunder især vederlagsfri fysioterapi. Region Midtjylland har på landsplan det højeste udgiftsniveau på almen fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi hver for sig og samlet set. Region Midtjylland har den relativt største andel af befolkningen, der modtager fysioterapi, og de patienter, der modtager behandling, trækker et større udgiftsniveau end i andre regioner. Det vurderes, at der overordnet er tilstrækkelig kapacitet i Region Midtjylland. Det er endvidere afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der udstedes derfor ikke nye ydernumre. Det anbefales, at der som udgangspunkt ikke flyttes kapaciteter på tværs af kommunerne. For at reducere udgiftsniveauet til at være på niveau med landsgennemsnittet tages desuden initiativ til følgende: Samarbejdsudvalget for Fysioterapi skal årligt lave en opfølgning i forhold til aktivitet og økonomi på fysioterapiområdet således, at der efter behov kan igangsættes yderligere udgiftsdæmpende tiltag. Nøgletal for aktivitet og økonomi udarbejdet af de centrale parter inddrages i videst muligt omfang i denne opfølgning. Der skal gennemføres en analyse af praktiserende lægers henvisningspraksis i regionen til den vederlagsfrie ordning. Formålet er at afdække eventuelle forskelle i henvisningspraksis på tværs af kommunerne og målrette information om kriterier for henvisning m.v. til de involverede parter. Praktiserende fysioterapeuter og praktiserende læger i alle kommuner vil blive tilbudt undervisning i forhold til den vederlagsfri ordning. Undervisningen kan ske i et samarbejde med regionens praksiskonsulenter for fysioterapi samt konsulenter på almen lægeområdet og lægelige praksiskonsulenter i kommunerne. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgning på erfaringer og resultater med undervisningen. Erfaringerne fra frikommuneforsøget skal følges tæt, med henblik på efterfølgende at implementere de tiltag, hvor effekterne er gode, i hele regionen. Et særligt indsatsområde er at sikre, at ydelsesniveauet for individuelle ydelser i Region Midtjylland bringes ned på niveauet på landsplan. Vejledning og information om tilrettelæggelse af fagligt effektive behandlingsforløb vil derfor være et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Der kan både være tale om generel vejledning fx via fælles fyraftensmøde for praktiserende fysioterapeuter og vejledning i forhold til udvalgte klinikker. Der er behov for at følge udviklingen i brugen af undtagelsesredegørelser i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Det skal endvidere sikres, at de enkelte kommuner får adgang til data, der viser udviklingen på kommuneniveau. Information om anvendelse af undtagelsesredegørelser skal målrettes praktiserende læger. Dette kan evt. ske via lokale samarbejdsfora. Der iværksættes initiativer, der kan sikre, at patientgrupper under den vederlagsfri fysioterapi får behandlingstilbud, der svarer til det, som er gældende på landsplan. Der skal tilbydes behandling svarende til nationale faglige retningslinjer. Det anbefales at undersøge det samlede forløb for udvalgte Side 36 Side 185

186 patientgrupper, herunder hvilke snitflader, der er i forhold til de kommunale behandlingstilbud. Brugen af holdtræning i stedet for individuel behandling skal fremmes. Der skal derfor støttes op om de initiativer på området, der er aftalt centralt mellem parterne. Det betyder blandt andet, at den årlige kontrolstatistik udvides til også at omfatte brugen af henholdsvis hold- og individuel behandling til patienter uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom. Udviklingen i brugen af holdtræning følges årligt i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi. Der skal her være særlig opmærksomhed på, at en stigning i brugen af holdtræning skal modsvares af et fald i brugen af individuel behandling. Den gennemsnitlige udgift pr. patient må ikke stige. Muligheder for øget brug af holdbehandling kan være et emne for dialogen i de lokale samarbejdsfora om fysioterapi i kommunerne, samt et indsatsområde for de regionale praksiskonsulenter for fysioterapi. Det er et fælles mål, at andelen af holdydelser ved vederlagsfri fysioterapi i alle kommuner stiger og nærmer sig de kommuner, der har den højeste andel af holdydelser, jf. figur Dette må ikke betyde, at de gennemsnitlige udgifter pr. patient stiger. Området analyseres nærmere med henblik på at sikre, at målet opfyldes. Der skal i regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi følges op på brugen af hjemmebehandling, herunder samspillet med eventuelle øvrige træningstilbud i kommunalt regi. Det er endvidere vigtigt, at der ved henvisning til hjemmebehandling er fokus på, at hjemmebehandling ikke nødvendigvis er en varig behandling. Udvidet brug af årlig kontrolstatistik med fokus på de gennemsnitlige udgifter på både yder- og klinikniveau, samt brug af individuelle behandlinger til patienter med progressiv sygdom. For at kunne følge udviklingen i de kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi er der behov for at tilvejebringe sammenlignelige data vedrørende aktivitet og udgifter om de kommunale tilbud. Side 37 Side 186

187 6 Praksisforhold fysioterapi I Region Midtjylland er der registreret 437 ydernumre, som praktiserer under overenskomsterne for almindelig fysioterapi og vederlagsfri fysioterapi. 149 fysioterapeuter ejer en klinik, mens 279 ydernumre er tilknyttet en klinik som lejer. Det er 9 mobile fysioterapeuter. Figur 11.: Fordeling af ydernumre på praksisform m/klinik; 149; 34% Lejer; 279; 64% u/klinik; 9; 2% Ydernumre er registreret som enten ydere med arbejdstid over 30 timer eller ydere med arbejdstid under 30 timer. Enkelte ydernumre har flere kapaciteter på samme ydernummer. 118 ydernumre er registreret med en kapacitet på én eller derover. Dette svarer til en samlet kapacitet omregnet til fuldtidskapaciteter på 143, ydernumre er registreret med en kapacitet under 30 timer. 275 ydere af disse er registreret til at have en kapacitet under 30 timer. 39 ydere har registreret en kapacitet som en tredjedel, mens 4 ydere har kapacitet svarende til en fjerdedel. Således står kapaciteter under 30 timer for en samlet kapacitet omregnet til fuldtidskapaciteter på 151,5 kapaciteter. Mere en to tredjedele af yderne praktiserer på kapaciteter under 30 timer. Set i forhold til den omregnede fuldtidskapacitet svarer dette til, at over halvdelen af den samlede kapacitet kan henføres til kapaciteter under 30 timer. Side 38 Side 187

188 6.1 Ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24-ansættelser) En fysioterapeut med et ydernummer kan ifølge overenskomsten ( 24) ansætte ekstra fysioterapeuter inden for den kapacitet, der knytter sig til ydernummeret. Fysioterapeuten kan pålægges et omsætningsloft ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter. Praksis i Region Midtjylland er, at alle ydere, der gør brug af ekstra fysioterapeuter, pålægges et omsætningsloft. Overskrides omsætningsloftet skal yderen tilbagebetale den del af omsætningen, der overstiger loftet. Der vil fortsat gøres brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24-ansættelser) Pr. 1. januar 2014 var der i ydersystemet registreret ansatte fysioterapeuter. Disse har eller har haft tilknytning til 99 ydernumre. Nedenstående tabel viser, hvorledes den gennemsnitlige omsætning for grupper af ydere baseret på kapacitet ser ud i Tabel 16.: Gennemsnitlig omsætning for ydere med/uden 24 fordelt på kapacitet Kapacitet Yderen har ikke 24 ansatte Yderen har 24 ansatte Under 30 timer Over 30 timer Note: Omsætning for Under 30 timer tæller ikke kapaciteter delt i tre eller fire. På kapaciteter med under 30 timer har ydere, der har haft en 24 ansat, et gennemsnitligt omsætningsniveau der er ca højere end ydere uden tilknytning af 24 ansatte. For ydere med kapaciteter over 30 timer er der en forskel på omkring kr. i bruttohonorar i Fysioterapeuter tiltrådt overenskomsten med tildelt ydernummer har tilladelse til selvstændigt virke som fysioterapeut, jf. overenskomstens 15 stk. 1. Som hovedregel er man klinikindehaver eller indlejer på en klinik. Ud fra et rent styringsmæssigt synspunkt er det ønskeligt, at fysioterapeuten som udgangspunkt praktiserer på et niveau svarende til den tildelte kapacitet. Det er problematisk ud fra et styringsmæssigt synspunkt, hvis behandling i højere grad varetages af ansatte ( 24), og hvis den samlede økonomi stiger. I regi af Samarbejdsudvalget for Fysioterapi gennemføres en opfølgende analyse af udviklingen med hensyn til brug af 24 ansatte fysioterapeuter i fysioterapipraksis. Side 39 Side 188

189 6.2 Omsætningsforhold De gennemsnitlige ydelseshonorarer i 2013 på ydere, der er registreret med en kapacitet over 30 timer, er kr. Gennemsnitlige ydelseshonorarer på ydere, der er registreret med en kapacitet under 30 timer er kr. Ydere med tredjedele eller kvarte kapaciteter modtager gennemsnitligt ydelseshonorarer på kr. Nedenstående figur viser hvorledes omsætning ser ud i 2013 for henholdsvis kapaciteter over 30 timer og kapaciteter under 30 timer (heri ikke medregnet kapaciteter der er delt i tre eller fire). Figur 12.: Ydelseshonorar for ydere med hele og halve kapaciteter Kilde: Targit /CSC, oktober Figuren angiver med blå søjler bruttohonorarer for alle ydere med kapaciteter over 30 timer ordnet fra lavest til højest. De røde søjler angiver, hvor stort et bruttohonorar ydere med kapaciteter under 30 timer modtog i De første 40 ydere med hele kapaciteter ligger under , mens de sidste 20 ydernumre ligger over 1 mio. kr. For de halve kapaciteter ligger omkring halvdelen af disse med bruttohonorarer under , mens omkring 40 ydere modtager bruttohonorarer over kr. på en arbejdsuge under 30 timer. I overenskomsten for fysioterapi anmærkes at: Ved afgrænsningen af over/under 30 timer lægges der vægt på antallet af behandlingstimer. Antallet af behandlingstimer for fysioterapeuter med under 30 timer pr. uge må i gennemsnit ikke overstige 30 timer ugentligt på årsplan. Der skal gennemføres en analyse af og opfølgning på omsætningsforhold for ydernumre med kapaciteter under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Side 40 Side 189

190 6.3 Retningslinjer vedrørende flytning, anden praksisadresse og mobile fysioterapeuter Flytninger Som udgangspunkt vil ansøgninger om flytning af klinik blive vurderet ud fra følgende principper: Det vurderes positivt, hvis en flytning giver en mere jævn fordeling af klinikker i forhold til de geografiske og demografiske forhold i region og kommuner, eller hvis en flytning ikke forringer den eksisterende geografiske fordeling eksempelvis hvis flytning sker til en adresse i samme bydel/kvarter. Det vurderes positivt, hvis flytning sker til en adresse, hvor klinikken bliver en del af et større sundhedscenter med mulighed for mere samarbejde og sparring med andre faggrupper med overenskomst med det offentlige, herunder specielt ved øget samarbejde med almen praksis Følgende forudsætninger skal være opfyldt: Overenskomstens bestemmelser vedrørende tilgængelighed for bevægelseshæmmede og handicappede skal være overholdt. Der skal være god mulighed for holdbehandling på den nye adresse Praktisere fra mere end én adresse Det fremgår af overenskomsten at fysioterapeuter som hovedregel har én praksisadresse. Det princip fastholdes i Region Midtjylland. Det fremgår af overenskomsten, at en fysioterapeut kan praktisere fra flere adresser, såfremt det er i overensstemmelse med praksisplanen, og at det sker ved anvendelse af den eksisterende kapacitet på klinikken. Det fremgår af overenskomsten, at Samarbejdsudvalget skal orienteres inden ibrugtagning af den nye praksisadresse. Samarbejdsudvalget vil på baggrund heraf vurdere, hvorvidt etablering af anden praksisadresse er i overensstemmelse med praksisplanen. Såfremt Samarbejdsudvalget når frem til, at det er i overensstemmelse med praksisplanen, kan fysioterapeuten praktisere fra to adresser. Brug af anden praksisadresse tilknyttes den enkelte kapacitet. Hvis flere ydere på samme klinik ønsker at kunne praktisere fra anden praksisadresse, skal der ske en vurdering for hver enkel kapacitet. I samarbejdsudvalgets vurdering kan lægges vægt på højere faglig kvalitet i behandlingen og bedre geografisk dækning af de befolkningsmæssige og demografiske forhold, ligesom der kan tages højde for anmærkninger anført til overenskomstens 26. Samarbejdsudvalget vil have mulighed for at tidsbegrænse en fysioterapeuts adgang til at praktisere fra mere end én adresse. Det anbefales, at samarbejdsudvalget aftaler nærmere principper for etablering af ekstra praksisadresser, jf. overenskomstens 26. Herunder også aftaler en enkel og holdbar metode til at sikre, at eksisterende kapacitet ikke overskrides ved brug af anden praksisadresse Mobile fysioterapeuter Det er aftalt, at ordningen for mobile fysioterapeuter udfases, således at disse ved overdragelse tilknyttes en fast klinikadresse. Der er opstillet følgende kriterier, som skal være opfyldt for, at der kan gives tilladelse til at konvertere et mobilt ydernummer: Side 41 Side 190

191 Tilknytning til en klinik, der udfører stationær fysioterapi inden for mobilfysioterapeutens hidtidige område. Klinikken skal efter konverteringen tilbyde hjemmebehandling i hele mobilfysioterapeutens hidtidige område. Der skal være mulighed for faglig sparring på klinikken. Ansøgning om konvertering af mobilt ydernummer behandles i samarbejdsudvalget. Side 42 Side 191

192 6.4 Sammenfatning vedrørende praksisforhold Det er afgørende for region og kommuner, at der ikke sker en udvidelse af kapaciteten. Der igangsættes derfor følgende initiativer: Opfølgende analyse af udviklingen med hensyn til brug af 24 ansatte fysioterapeuter i fysioterapipraksis. Fortsat brug af omsætningslofter ved ansættelse af ekstra fysioterapeuter ( 24- ansættelser) Analyse af og opfølgning på omsætningsforhold for ydernumre med kapaciteter under 30 timer. Målet er at sikre et rimeligt forhold mellem registreret kapacitet og faktisk omsætning. Der er endvidere formuleret retningslinjer vedrørende flytninger, praksis fra mere end én adresse og udfasning af mobile fysioterapeuter. Det anbefales, at samarbejdsudvalget aftaler nærmere principper for etablering af ekstra praksisadresser, jf. overenskomstens 26. Herunder også aftaler en enkel og holdbar metode til at sikre, at eksisterende kapacitet ikke overskrides ved brug af anden praksisadresse. Side 43 Side 192

193 7 Ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi I dette afsnit beskrives økonomi og praksisforhold indenfor såvel ridefysioterapi, speciale 57, og vederlagsfri ridefysioterapi, speciale 65, i Region Midtjylland. Der vil blive foretaget sammenligninger på tværs af landets fem regioner. I fremstillingen af data skelnes mellem to overordnede perspektiver. Forbrug beskriver borgernes forbrug af ydelser uanset hvor i landet, de har modtaget behandling. Dette er de udgifter som Region Midtjylland og kommunerne afholder. Produktion er den aktivitet med tilskud, der er udført ved de midtjyske fysioterapeuter, inklusiv hvad midtjyske fysioterapeuter har leveret af ydelser til borgere fra eksempelvis Region Nordjylland og Region Syddanmark. De regionale udgifter til den almindelige ridefysioterapi bliver medfinansieret af kommunerne med 10 %. Udgifterne til den vederlagsfri ridefysioterapi er fuldt ud kommunalt finansieret. 7.1 Udvikling i udgifter Figur 13.: Udviklingen i udgifter til ridefysioterapi og vederlagsfri ridefysioterapi i Region Midtjylland Kilde: Targit / CSC. Udgifterne til vederlagsfri ridefysioterapi ligger på et niveau langt højere end den almindelige ridefysioterapi og afspejler en stigende trend. De samlede udgifter til fysioterapi udgjorde i mio. kr. I forhold til udgifterne i 2010 er der sket en stigning på 16,3 %. Udgiften til almen ridefysioterapi er over de seneste fem år faldet med 2,7 % og udgør således i ,6 mio. kr. Udgiften til den vederlagsfri ridefysioterapi er steget 18,9 % til en årlig udgift på 31,6 mio. kr. Forbruget af vederlagsfri ridefysioterapi i de enkelte kommuner fremgår af bilag 1. Side 44 Side 193

194 7.2 Udvikling i antal patienter I 2014 har 358 borgere gjort brug af tilbud om almindelig ridefysioterapi. Nedenstående tabel viser hvor stor en andel af befolkningen, der har modtaget almindelig ridefysioterapi. Tabel 18.: Andelen af borgere i promille (pr.1000), der har modtaget almindelig ridefysioterapi Forandring i % Landsgennemsnit 0,11 0,10 0,10 0,11 0,11 4 % Region Hovedstaden 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 13 % Region Midtjylland 0,32 0,29 0,29 0,30 0,28-12% Region Nordjylland 0,07 0,07 0,07 0,09 0,08 22 % Region Sjælland 0,12 0,11 0,11 0,10 0,11-8% Region Syddanmark 0,03 0,05 0,05 0,08 0, % Andelen af borgere pr borgere udgør i Region Midtjylland 0,28 promille. I forhold til landsgennemsnittet er denne andel næsten tre gange større. I 2014 har 358 borgere gjort brug af tilbud om almindelig ridefysioterapi. Dette kan skyldes forskellige regionale beslutninger om, hvilke patientgrupper der kan modtage regionalt tilskud til disse ydelser, jf. afsnit 4,3. I 2014 modtog 1943 patienter behandling under ordningen for vederlagsfri ridefysioterapi, svarende til en andel på 1,52 promille pr borgere. Nedenstående tabel viser hvor stor en andel af befolkningen i regionerne, der har modtaget vederlagsfri ridefysioterapi. Tabel 19. Andelen af borgere i promille (pr.1000), der har modtaget vederlagsfri ridefysioterapi Forandring i % Landsgennemsnit 0,98 0,98 1,01 1,04 1,05 7 % Region Hovedstaden 0,35 0,37 0,37 0,38 0,36 3 % Region Midtjylland 1,37 1,35 1,41 1,48 1,52 11 % Region Nordjylland 1,24 1,22 1,29 1,32 1,34 9 % Region Sjælland 1,10 1,11 1,15 1,16 1,23 12 % Region Syddanmark 1,28 1,27 1,29 1,30 1,30 2 % Region Midtjylland ligger med det højeste niveau på landsplan ca. 50 % over landsgennemsnittet. Landsgennemsnittet trækkes dog betragteligt ned ved, at Region Hovedstaden med sit høje befolkningstal har et meget lavt niveau for vederlagsfri ridefysioterapi. Skulle Region Midtjylland ned på et niveau svarende til Region Nordjylland, som ligger med det næsthøjeste niveau, skulle antallet af patienter i midtjylland reduceres med ca Der gælder på tværs af regionerne de samme kriterier for henvisning til lægeordineret vederlagsfri ridefysioterapi, nemlig de borgere som ifølge Overenskomsten for Vederlagsfri Fysioterapi er berettiget til vederlags fysioterapi som følge af et varigt svært fysisk handicap. Personer uden svært fysisk handicap med progressiv sygdom er altså ikke berettiget til vederlagsfri ridefysioterapi Det anbefales, at der arbejdes med at skabe øget viden om henvisningskriterier til vederlagsfri ridefysioterapi, således at henvisningspraksis er ensartet på tværs af kommuner og regionerne. Der tages, på linje med den vederlagsfri fysioterapi, initiativ Side 45 Side 194

195 til analyse af henvisningspraksis og tilbud om undervisning af praktiserende læger i forhold til vederlagsfri ridefysioterapi. 7.3 Udvikling i behandlingsudgifter Nedenstående figur viser hvorledes det gennemsnitlige udgiftsniveau for de borgere, der har modtaget behandling fordeler sig på tværs af regionerne. Figur 14.: Udgifter pr. behandlet til almen ridefysioterapi alle regioner Figuren viser at udgiftsniveauet for behandling i Region Midtjylland er meget tæt på det gennemsnitlige udgiftsniveau på landsplan. Det vil sige at patienter henvist til almindelig ridefysioterapi, modtager et tilbud, der omkostningsmæssigt er lig landsgennemsnittet. Det svarer til, at de omtrentligt får lige mange behandlingstimer. I følgende figur angives hvorledes udgifter pr. behandlet til vederlagsfri ridefysioterapi ser ud på tværs af regionerne. Side 46 Side 195

196 Figur 15.: Udgifter pr. behandlet til vederlagsfri ridefysioterapi alle regioner. I figuren fremgår det, at udgiftsniveauet pr. behandlet i Region Midtjylland ligger tæt på landsgennemsnitet. Der er altså på tværs af regionerne meget lidt forskel på, hvor meget behandling patienter henvist til vederlagsfri ridefysioterapi modtager. I det centrale økonomiprotokollat vedrørende overenskomsten for vederlagsfri ridefysioterapi er det aftalt, at den gennemsnitlige udgift pr. patient (i faste priser) ikke må stige på landsplan. Økonomiprotokollatet trådte i kraft 1. januar Side 47 Side 196

197 7.4 Kapacitet og praksisforhold for ridefysioterapi I ridefysioterapien foregår behandlingen ikke på klinikker, men på rideskoler, der er godkendte til formålet. I Region Midtjylland er der 24 ridefysioterapeuter (pr. 1. august 2015), der har et ydernummer og aftale om levering af ridefysioterapi. Ridefysioterapeuterne har aftaler, der lyder på enten over eller under 30 timer om ugen. 18 terapeuter har aftaler på over 30 timer, mens 6 har aftaler under 30 timer pr. uge. Der er her sket en harmonisering i forhold til tidligere, hvor også timestyrede kapaciteter med færre timeantal fandtes. Ridefysioterapeuter har aftale med en eller flere rideskoler. En oversigt over ridefysioterapeuter fremgår af bilag 2. 9 ridefysioterapeuter praktiserer fra to eller flere rideskoler på tværs af kommunerne. Det er ikke aftalt, hvorledes kapaciteten fordeles mellem flere rideskoler. Det anbefales dog i tråd med overenskomstens anmærkninger til 14, stk. 3, at det af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør tilstræbes, at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver rideskole, således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Det påhviler ridefysioterapeuten at indgå aftale med rideskolen. Regionen/kommunen skal godkende rideskolen i forhold til en række overenskomstbestemte krav. Det er ridefysioterapeutens ansvar, at der årligt indsendes en af ridefysioterapeuten og rideskolens ejer underskrevet bekræftelse (tjekliste) på, at overenskomstens bestemmelser fortsat er overholdt. Bekræftelsen indsendes inden 1. april til praksisadministrationen. Ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser eller flytte deres praksisadresser (Rideskole) skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil, og ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide deres kapacitet skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil, jf. beslutning fra SU 3. september En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. Det geografiske dækningsområde kan være en eller flere kommuner eller et amt. I det tidligere Viborg Amt er der lavet aftaler, der begrænser det geografiske dækningsområde, mens der i de tidligere Aarhus og Ringkøbing amter var mulighed for praksis i hele amtet. Det har ikke været muligt at afdække praksis i det tidligere Vejle Amt. Hvis ridefysioterapeuter overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal ridefysioterapeuten søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der laves aftale om geografisk dækningsområde i form af hvilken kommune rideskolen er placeret i. De involverede kommuner skal altid høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. Det kan både være kommuner, der flyttes fra og kommuner, der flyttes til. Bilag 3 viser en oversigt over rideskoler, der er godkendte til, at kunne afholde ridefysioterapi. Oversigten viser desuden, hvor mange ridefysioterapeuter, der er tilknyttet rideskolerne, samt hvor mange hold, der er oprettet på rideskolerne. Et hold kan efter overenskomstens bestemmelser være af både 0,5 og 1 times varighed. I bilaget forstås et hold som værende af 1 times varighed pr. uge. Side 48 Side 197

198 Det vurderes, at der er et bredt tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i hele regionen. Der vil ikke blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. Det fremgår af overenskomsten for ridefysioterapi under anmærkning til 14, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der støttes op om denne anbefaling. Der vil snarest iværksættes udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Region og Kommuner ønsker at arbejde for at skabe bedre styrbarhed på området generelt. Side 49 Side 198

199 7.5 Sammenfatning vedrørende ridefysioterapi Ovenstående analyse viser, at der i Region Midtjylland har været stigende udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi, og at en større andel af befolkningen henvises til dette tilbud i Region Midtjylland i forhold til resten af landet. Andellen af borgere, der modtager almindelig ridefysioterapi i Region Midtjylland overstiger langt andellen i de andre regioner. Behandlinmgsniveaut for patienter henvist til begge ordninger adskiller sig ikke væsentligt fra landsgennemsnittet. Det er en målsætning, at der er et tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i regionen. Det vurderes, at der samlet set er et bredt tilgængeligt tilbud om ridefysioterapi i hele regionen. Samtidig skal det sikres, at de samlede udgifter til ridefysioterapi pr. borger, både den almene og den vederlagsfri, hos region og kommuner nærmer sig landsgennemsnittet. Der tages derfor initiativ til følgende: Der vil ikke blive opslået nye ydernumre til ridefysioterapi. Hvis en fysioterapeut ophører med at praktisere og ikke overdrager ydernummeret, vil der ikke blive opslået nyt ydernummer. Der skal være fokus på henvisningspraksis til vederlagsfri ridefysioterapi, således at henvisningspraksis er ensartet på tværs af kommuner og regionerne. Der tages, på linje med den vederlagsfri fysioterapi, initiativ til analyse af henvisningspraksis og tilbud om undervisning af praktiserende læger i forhold til vederlagsfri ridefysioterapi. Ridefysioterapeuter, som ønsker at udvide til flere praksisadresser, flytte deres praksisadresser (Rideskole) eller udvide deres kapacitet, skal søge Samarbejdsudvalget for fysioterapi om tilladelse hertil. For ridefysioterapeuter tiltrådt før 2007 gælder de geografiske dækningsområder aftalt i de tidligere amter. En eventuel godkendelse af ansøgning om flere praksisadresser eller flytning af praksisadresse må ikke betyde en udvidelse af den ridefysioterapeutiske kapacitet i regionen. Hvis ridefysioterapeuter overtager et ydernummer og dermed tiltræder overenskomsten, skal ridefysioterapeuten søge Samarbejdsudvalget om tilladelse til praksis for hver praksisadresse, således at der laves aftale om geografisk dækningsområde i form af, hvilken kommune rideskolen er placeret i. De involverede kommuner skal altid høres i forbindelse med behandling af ansøgninger vedrørende praksisadresser og kapacitet. Det fremgår af overenskomsten for ridefysioterapi under anmærkning til 14, stk. 3: Af hensyn til kvaliteten af ydelsen bør det tilstræbes at der mindst udføres ridefysioterapi i 10 timer ugentligt på hver praksisadresse (rideskole), således at personalet opnår den nødvendige erfaring og rutine. Der støttes op om denne anbefaling. Der vil snarest iværksættes udredningsarbejde, der skal skabe mere klarhed over praksisforhold for ridefysioterapeuter, herunder mere klarhed om aftaler i forhold til geografisk dækningsområde for de enkelte ridefysioterapeuter. Region og Kommuner ønsker at arbejde for at skabe bedre styrbarhed på området generelt. Side 50 Side 199

200 8 Kvalitetsudvikling i den fysioterapeutiske praksis Når borgeren møder den praktiserende fysioterapeut, skal borgeren opleve samme høje kvalitet og effektivitet, som i det øvrige sundhedsvæsen. Det betyder, at alle fysioterapipraksis i regionen skal have fokus på kvalitet i behandlingen og kontinuerligt arbejde med læring og forbedring. Kvalitet i behandlingen funderes på best practice og evidens. Det skal tilstræbes, at dokumentation af behandlingskvaliteten sker gennem kliniske data, som indberettes til kliniske databaser. Databaseret kvalitetsarbejde er fundamentet for kvalitetsudvikling i praksis og på særlige områder i samarbejde med regionen og kommunerne. En kvalitetskultur i fysioterapipraksis kan understøtte arbejdet med en systematisk kvalitetsudvikling og forbedret udnyttelse af ressourcerne i det samlede sundhedsvæsen gennem samarbejde med almen praksis og kommuner og gennem styrket patientinddragelse. Det er vigtigt, at praksis understøttes i og selv medvirker til kontinuerligt og målrettet at arbejde med kvalitetsudvikling, herunder at der opstilles mål og indikatorer for patientbehandling. 8.1 Kvalitetsudviklingsudvalget for fysioterapi i Region Midtjylland Samarbejdsudvalget for fysioterapi nedsatte i 2008 et udvalg for kvalitetsudvikling for fysioterapi i Region Midtjylland med repræsentation af medlemmer fra samarbejdsudvalget for fysioterapi, medarbejdere fra kontoret fra Kvalitet og lægemidler og kommunerne i regionen. Udvalget har til formål at iværksætte initiativer med henblik på at sikre størst mulig sammenhæng i patientforløb, faglig udvikling, databaseret udvikling samt inddragelse af patientperspektivet i kvalitetsudviklingsarbejdet. Kvalitetsudviklingsudvalget for fysioterapi har prioriteret områder, som indtil videre skal danne rammen for kvalitetsudviklingstiltag på fysioterapiområdet. 8.2 Dataunderstøttet kvalitetsudvikling På fysioterapiområdet forventes udviklet datafangst med det formål, at undersøgelsesog behandlingsresultater registreres med henblik på opfølgning på behandlingskvaliteten i den enkelte praksis sammenlignet med regionen i øvrigt. På lænderygområdet er der allerede udviklet en database (FysDB), som forventes udvidet med andre områder, så som udredning og behandling af patienter med symptomer fra nakkeområdet og skulderområdet. I regi af Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, RKKP, planlægges etableret en fælles tværfaglig rygdatabase. En kommende rygdatabase udvides til at omfatte aktører på praksisområdet, hospitaler og kommunerne. Det er planen, at de allerede udviklede databaseløsninger (blandt andet FysDB, KirPACS og DAK-E) i videst muligt omfang bibeholdes, og som så indberetter til en fælles database. Data indhentes primært via patientindberetning og datafangst. Der skal tages initiativer med henblik på, at alle fysioterapipraksis i regionen anvender datarapporterne til løbende kvalitetsudvikling. Der forventes i forlængelse heraf udviklet indikatorsæt til monitorering på udvalgte behandlingsområder. Det anbefales, at fysioterapipraksis i Region Midtjylland medvirker i pilotafprøvning, monitorering og videreudvikling af datafangst og brug af kvalitetsrapporter, herunder at Side 51 Side 200

201 praksiskonsulenter fra Region Midtjylland inddrages i arbejdet med at udarbejde nationale indikatorsæt på udvalgte områder. 8.3 Faglig udvikling Den fysioterapeutiske behandling skal i videst mulig udstrækning baseres på kliniske retningslinjer. Det skal sikres, at alle praksis har implementeret eksisterende retningslinjer, og at kommende retningslinjer bliver implementeret. Psyko-sociale forhold kan være stærkt influerende på prognosen for patienter i fysioterapeutisk behandling. En modificeret model for anvendelse af Cognitiv Behavioral Therapy (CBT) i den fysioterapeutiske praksis kan medvirke til mere målrettede behandlingsforløb. CBT er udsendt i skemaform til alle praktiserende fysioterapeuter i regionen. Områder med compliance, opmærksomhedstræning, psykomotorisk fysioterapi er vigtige værktøjer i behandlingen af patienterne i fysioterapipraksis. Kvalitetsudviklingsudvalget har arbejdet med formidling af Forløbsprogram for lænderygsmerter, herunder måleredskabet STarT9, som er udsendt i skemaform til regionens praktiserende fysioterapeuter. Kvalitetsudviklingsudvalget har desuden arbejdet med evidensbaseret fysioterapeutisk undersøgelse og behandling af patienter med nakkebesvær, test til patienter med nedsat balance, kurser i certificering og faglig kompetenceudvikling af nye deltager i udvidet rygudredning m.m. Der foreligger ingen generel retningslinje eller anbefaling for brugen af ridefysioterapi, men aktuelt findes der en national kliniske retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med spastisk lammelse. Der er fortsat behov for mere forskning i forhold til ridefysioterapi med henblik på at styrke evidensen på området. Et nyt studie af effekterne af ridefysioterapi i forhold til patienter med multiple sclerose peger fx på positive effekter, men samtidig konkluderes det, at flere studier er nødvendige for at undersøge effekten af ridefysioterapi. 4 Et særligt indsatsområde er endvidere implementering af retningslinjer og faglig evidens i forhold til ridefysioterapi. Der skal også arbejdes med løbende faglig efteruddannelse som led i at fastholde og udvikle de praktiserende fysioterapeuters faglige kompetencer i forhold til bedste faglige standarder. Det anbefales, at Kvalitetsudviklingsudvalget medvirker til fastlæggelse af, hvordan der i Region Midtjylland skal arbejdes med implementering af faglige retningslinjer og nye udviklingstiltag. 8.4 På patientens præmisser Det skal tilstræbes, at patient og pårørende aktivt inddrages med fokus på, at patienter og pårørende har tilgængelig, opdateret, relevant og forståelig adgang til information om praksis, konkret sygdomsinformation, patientforløb m.m. Praksis stiller relevant patientinformation til rådighed for patienter og pårørende. Det tilstræbes, at patienter instrueres i at udøve egenomsorg i videst mulig udstrækning. Fysioterapipraksis bibringer patienterne viden og støtte til at tage ansvar for deres egen sundhed samt opstiller mål og handleplaner sammen med patienten. Udvikling af instruktionsvideoer kan indgå heri. 4 Mette Thomasberg Kobborg (2015): Effekten af ridefysioterapi på ganghastighed, balance og koordination - Et randomiseret kontrolleret studie om patienter med multipel sclerose, kandidatspeciale Syddansk Universitet Side 52 Side 201

202 Fysioterapipraksis arbejder med patientsikkerhed med henblik på læring af utilsigtede hændelser i praksis og i tværsektorielle patientforløb bl.a. ved hjælp af læringsvideoer. Det anbefales, at der etableres et brugbart redskab til indsamling af patienternes oplevelse af fysioterapibehandlingen der angiver både resultater for den enkelte klinik såvel som for hele regionen. 8.5 Kvalitetsudvikling i praksis Med henblik på at afprøve muligheder for at omsætte kvalitetsudviklingsindsatser til klinisk praksis, arbejder praksiskonsulentfunktionen aktuelt på at opstille pilotprojekter med inddragelse af klinikker. To til tre fysioterapiklinikker inviteres til i en periode at deltage i specifikke kvalitetsudviklingstiltag og således fungere som udviklingspraksis, der løbende afprøver nye tiltag i den kliniske hverdag, inden der sker bred implementering i sektoren. Det anbefales, at der fortsat støttes op omkring den løbende udvikling af kvaliteten i fysioterapipraksis, herunder gennem brug af udviklingspraksis. 8.6 Praksiskonsulentordningen På fysioterapiområdet er der en velfungerende praksiskonsulentordning med to regionale praksiskonsulenter, som har til opgave at udvikle kvalitetsudvikling på fysioterapiområdet og sikre et smidigt og effektivt samarbejde med de praktiserende læger, kommunerne, hospitalerne og øvrige dele af sundhedsvæsenet. Konsulenterne arbejder herudover løbende med at udsende relevant information til de praktiserende fysioterapeuter vedrørende kliniske retningslinjer, lovgivning, temamøder, kurser, meddelelser fra praksisadministrationen m.m. Endelig arbejder de med at udvikle FysDB og dataunderstøttet kvalitetsudvikling generelt. Det anbefales, at praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med igangsatte og planlagte kvalitets- og samarbejdsinitiativer i tæt samarbejde med Samarbejdsudvalg og Kvalitetsudviklingsudvalg. 8.7 Forskning For at kunne styrke og sikre udviklingen af det nære sundhedsvæsen er der behov for et øget og struktureret samarbejde mellem regionen og praksisforskningsområdet. Region Midtjylland har i den forbindelse etableret en praksisforskningsfond. Bestyrelsen for denne (Strategiudvalget) skal udvikle forskningen på det samlede praksisområde, herunder fysioterapiområdet. Praksiskonsulenterne skal medvirke til, at arbejdet med kvalitetsudvikling også knytter an til forskning på fysioterapiområdet. Det anbefales, at forskning på det fysioterapeutiske område og særligt det muskuloskeletale og ridefysioterapeutiske område styrkes. Det kan med fordel ske i et tværsektorielt perspektiv. Side 53 Side 202

203 8.8 Sammenfatning kvalitetsudvikling Indsatser i forhold til kvalitetsudvikling: Der skal tages initiativer med henblik på, at alle fysioterapipraksis i regionen anvender datarapporterne til løbende kvalitetsudvikling. Der forventes i forlængelse heraf udviklet indikatorsæt til monitorering på udvalgte behandlingsområder. Fysioterapipraksis i Region Midtjylland medvirker i pilotafprøvning, monitorering og videreudvikling af datafangst og brug af kvalitetsrapporter, herunder at praksiskonsulenter fra Region Midtjylland inddrages i arbejdet med at udarbejde nationale indikatorsæt på udvalgte områder. Et særligt indsatsområde er endvidere implementering af retningslinjer og faglig evidens i forhold til ridefysioterapi. Kvalitetsudviklingsudvalget medvirker til fastlæggelse af, hvordan der i Region Midtjylland skal arbejdes med implementering af faglige retningslinjer og nye udviklingstiltag. Der etableres et brugbart redskab til indsamling af patienternes oplevelse af fysioterapibehandlingen der angiver både resultater for den enkelte klinik såvel som for hele regionen. Der støttes fortsat op omkring den løbende udvikling af kvaliteten i fysioterapipraksis, herunder gennem brug af udviklingspraksis. Praksiskonsulenterne fortsætter arbejdet med igangsatte og planlagte kvalitetsog samarbejdsinitiativer i tæt samarbejde med Samarbejdsudvalg og Kvalitetsudviklingsudvalg. Forskning på det fysioterapeutiske område og særligt det muskuloskeletale og ridefysioterapeutiske område bør styrkes. Det kan med fordel ske i et tværsektorielt perspektiv. Side 54 Side 203

204 9 Samarbejdsrelationer omkring fysioterapien i praksissektoren De praktiserende fysioterapeuter indgår i et bredt samarbejde med forskellige behandlere i opnåelsen af gode og sammenhængende patientforløb. Dette afsnit beskriver status og ønsker for det fremadrettede samarbejde med kommuner, almen praksis, hospitalerne og uddannelsessektoren. 9.1 Samarbejde med kommuner Koordinering af forløb Hvis en patient modtager flere forskellige trænings- og rehabiliteringstilbud er det et fælles ansvar at sikre, at indsatserne koordineres. Patienten skal opleve en sammenhængende indsats, og der må ikke ske dublering af tilbud. Som et led i samarbejdet mellem kommuner og praktiserende fysioterapeuter kan der med fordel indgås aftaler om kommunikation og koordination i de forløb, hvor patienten modtager forskellige tilbud. I disse forløb er der også behov for at sikre tydelighed omkring målene for den fysioterapeutiske indsats. I nogle kommuner er praksis, at praktiserende og kommunale fysioterapeuter altid spørger den enkelte patient, om de modtager andre behandlings- og træningstilbud. Hvis det er tilfældet kontakter fysioterapeuterne hinanden med henblik på at koordinere det videre forløb. Det anbefales, at arbejdsgange vedrørende kommunikation og koordinering i konkrete patientforløb aftales. Endvidere kan ansatte i kommuner og regioner, der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver henvende sig til praktiserende fysioterapeuter med henblik på tværfaglige konferencer om konkrete patienter. Formålet med de tværfaglige konferencer er tværfaglig afklaring og koordinering af patientforløb. Fysioterapeuten honoreres for sin deltagelse i de tværfaglige konferencer. Honoraret er fastsat i overenskomsten for almen og vederlagsfri fysioterapi. For at styrke samarbejde og videndeling mellem praktiserende fysioterapeuter og kommuner er det vigtigt, at mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udnyttes.. Centrale udviklingsområder er i den forbindelse brug af elektronisk korrespondance samt arbejdsgange, der sikrer at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder, dokumenteres i borgerens elektroniske journal. Det anbefales, at mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udbredes, herunder elektronisk korrespondance. Det anbefales endvidere, at der udvikles arbejdsgange, der sikrer, at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder dokumenteres i borgerens elektroniske journal Samarbejdsfora Ifølge overenskomsten skal region og kommuner fremme, at der etableres dialog mellem den enkelte kommune og privatpraktiserende fysioterapeuter om indholdet og omfanget af de fysioterapeutiske tilbud. Størstedelen af kommunerne i den midtjyske region har således etableret lokale samarbejdsfora om fysioterapi. Kvalitetsudviklingsudvalget for Fysioterapi gennemførte i foråret 2013 en kortlægning af samarbejdsfora mellem kommuner og privatpraktiserende fysioterapeuter. Undersøgelsen viste, at samarbejdsfora typisk mødes 2-3 gange årligt og drøfter fælles Side 55 Side 204

205 problemstillinger i forhold til eksempelvis vederlagsfri fysioterapi og genoptræning efter sundhedsloven. Samarbejdsfora bruges også til dialog om den økonomiske udvikling, og til at planlægge fælles initiativer som eksempelvis fælles undervisning, videndeling og brug af elektronisk kommunikation i samarbejdet. Et indsatsområde er desuden at sikre et fælles fokus på at opstille individuelle mål for behandlingen, og at både mål og målopfyldelse dokumenteres. Det anbefales, at samarbejdet i de lokale samarbejdsfora fortsat udvikles, herunder at også ridefysioterapeuter deltager i de lokale samarbejdsfora. 9.2 Samarbejde med almen praksis Effektiv kommunikation på tværs Kvalitet i kommunikationen i forbindelse med henvisning til fysioterapi og i forbindelse med opfølgning i form af epikriser er afgørende for at sikre effektive og sammenhængende patientforløb. Alle henvisninger fra almen praksis uploades på det såkaldte henvisningshotel Ref-Host, der kan hentes af fysioterapeuten. På den elektroniske henvisning har den praktiserende læge mulighed for at anføre diagnosekodning, væsentligste anamnestiske oplysninger og undersøgelses fund. Desuden kan relevante journaludskrift og fx billeddannelse, fra speciallæge og sekundærsektor kopieres ind i henvisningen. Disse oplysninger har væsentlig betydning for fysioterapeutens tilgang til patienten, undersøgelse og senere opstilling af en behandlingsplan. For at sikre at almen praksis er tilstrækkelig informeret om resultater af den udførte fysioterapeutiske behandling, er det vigtigt, at fysioterapeuten via en epikrise orienterer almen praksis om forløb og resultat af indsatsen og evt. anbefalinger for videre forløb herunder forslag til viderehenvisning til hospital. Dette kan eksempelvis være henvisning til billeddannelse, til rygcenter, til ortopædkirurgi eller til andet speciale. Det er opfattelsen, at den praktiserende læge ofte følger den praktiserende fysioterapeuts anbefalinger, samt anvender fysioterapeutens beskrivelse af patienten. Den praktiserende læge og fysioterapeut har desuden mulighed for at kommunikere via elektroniske korrespondancebreve, der er en hurtig direkte kommunikationsvej. Der er i 2011 foretaget en audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter. Den viser, at der på flere områder er behov for at styrke kvaliteten i kommunikationen. Fra lægernes side i form af systematisk angivelse af nødvendige oplysninger i henvisningerne. Fra fysioterapeuterne side i form af større brug af epikriser. Der er siden lavet anbefalinger for formkrav til henvisning og epikrise til henholdsvis almen praksis og fysioterapipraksis. Praksiskonsulenterne for fysioterapi har løbende afviklet kurser i hensigtsmæssig udarbejdelse af epikrise. Det anbefales, at der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger. Det anbefales, at der arbejdes på at opstille standardformuleringer med henblik på at kvalificere tilbagemelding, når fysioterapeuterne anbefaler egen læge at viderehenvise patienter til behandling i hospitalsregi. Side 56 Side 205

206 Det anbefales, at fysioterapeuter anvender ICPC 2 DKdiagnosekodning ved epikriser til almen praksis. ICPC 2 DK er den danske udgave af et internationalt kodningssystem udviklet til praktiserende læger. Det anbefales, at der foretages en opfølgende audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter ultimo 2015 /primo Integreret samarbejde med lægepraksis Der er forsat behov for at afprøve forskellige former for integration mellem fysioterapien og almen praksis. Som konsekvens af lægemangel i Vestjylland er der etableret en ordning med det formål at aflaste almen praktiserende læger. Praktiserende fysioterapeuter fra Bøvlingbjerg Fysioterapi indgår som en del af de faglige ressourcer i lægehuset til afhjælpning af de lægelige overenskomstmæssige opgaver. Opgaverne er afgrænset til undersøgelse/udredning af de patienter, der kontakter lægehusets med problemer relateret bevægeapparatet. Ordningen er blevet vurderet som tilfredsstillende i forhold til aflastning af de praktiserende læger, og samtidig har patienterne generelt været tilfredse med ordningen. Ordningen kan tjene som et eksempel på et vellykket integreret samarbejde mellem faggrupperne i primærsektoren, selvom den som sådan ligger udenfor overenskomsten for fysioterapi. Flere praktiserende fysioterapeuter har ansøgt samarbejdsudvalget om mulighed for at praktisere på eget ydernummer i et lægehus. Dette både med henblik på udredning og behandling. Det anbefales, at der fremadrettet afprøves modeller for tættere samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og almen praksis, hvor parterne indgår i samarbejde med udgangspunkt i de respektive overenskomster. 9.3 Samarbejde med hospitalerne Fysioterapipraksis varetager ofte opgaver, der tidligere blev foretaget i hospitalsregi. Der forefindes ikke et formelt samarbejde mellem fysioterapipraksis og hospitalerne. Læger på hospitalet kan henvise direkte til både almen og vederlagsfri fysioterapi. Tilbagemelding vedrørende patienter henvist fra hospitalslæge sendes til egen læge Samarbejde omkring rygudredning rygcentre Udvidet rygudredning hos praktiserende fysioterapeut blev i 2012 indskrevet i Region Midtjyllands forløbsprogram for Lænderygsmerte. Ordningen er gjort permanent, og 125 fysioterapeuter i regionen er certificerede til at varetage udredninger. Udredningen forgår via den elektroniske kvalitetsudviklingsdatabase FysDB. Det anbefales, at der fortsat er fokus på, at ordningen for udvidet rygudredning bruges. Der er behov for bedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og fysioterapipraksis. Fysioterapeuter på rygcentret, der i dag er patientens første kontakt, har ønske om at få adgang til oplysninger om den udredning og behandling, der er foregået i primærsektoren. Dette kan eksempelvis ske via FysDB. Fysioterapeuter i praksis har ligeledes ønske om at modtage rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling, når patienter henvises til fysioterapipraksis Side 57 Side 206

207 Det anbefales, at der i planperioden arbejdes på at forbedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og praktiserende fysioterapeuter, herunder rygcentrets adgang til oplysninger om den udredning og behandling foretaget i primærsektoren, samt praktiserende fysioterapeuters adgang til rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling i praksissektoren Samarbejde omkring palliativ fysioterapi Palliative patienter kan være henvist til palliativ fysioterapi. I den forbindelse er det væsentligt, at der findes et godt samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og hospitalernes onkologiske afdelinger og palliative team. 9.4 Samarbejde med uddannelsessektoren Det er vigtigt for fremtidens private sektor, at de studerende kan fortsat komme ud i kliniske undervisningsforløb i praksissektoren, både af hensyn til fremtidig rekruttering og den fortsatte udvikling af den faglige kvalitet i praksissektoren. Som studerende er muligheden for at komme ud på en fysioterapeutisk klinik i den private sektor som en del af den kliniske undervisning en vigtig del af uddannelsen. Dette kræver både tid og rum i klinikken, herunder at den kliniske underviser deltager i nødvendige møder og efteruddannelsesforløb. Det anbefales, at der arbejdes på at sikre praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren indenfor rammerne af den gældende overenskomst. Side 58 Side 207

208 9.5 Sammenfatning samarbejdsrelationer Indsatser i forhold til samarbejdsrelationer i forhold til fysioterapien i praksissektoren: At arbejdsgange vedrørende kommunikation og koordinering i konkrete patientforløb aftales. At mulighederne for sikker, elektronisk kommunikation udbredes, herunder elektronisk korrespondance. Det anbefales endvidere, at der udvikles arbejdsgange, der sikrer, at fysioterapi ved praktiserende fysioterapeuter til borgere på plejecentre og bosteder dokumenteres i borgerens elektroniske journal. At samarbejdet i de lokale samarbejdsfora fortsat udvikles, herunder at også ridefysioterapeuter deltager i de lokale samarbejdsfora. At der arbejdes videre med at forbedre kommunikationen mellem fysioterapien og almen praksis, herunder at praktiserende fysioterapeuter får redskaber, som forbedrer og effektiviserer processen med at udfærdige epikriser, samt at antallet af epikriser stiger. At der arbejdes på at opstille standardformuleringer med henblik på at kvalificere tilbagemelding, når fysioterapeuterne anbefaler egen læge at viderehenvise patienter til behandling i hospitalsregi. At fysioterapeuter anvender ICPC 2 DKdiagnosekodning ved epikriser til almen praksis. ICPC 2 DK er den danske udgave af et internationalt kodningssystem udviklet til praktiserende læger. At der foretages en opfølgende audit på kvaliteten i praktiserende lægers henvisninger til fysioterapi og epikriser fra de praktiserende fysioterapeuter ultimo 2015 /primo At der fremadrettet afprøves modeller for tættere samarbejde mellem praktiserende fysioterapeuter og almen praksis, hvor parterne indgår i samarbejde med udgangspunkt i de respektive overenskomster. At der fortsat er fokus på, at ordningen for udvidet rygudredning bruges. At der i planperioden arbejdes på at forbedre kommunikationsmuligheder mellem rygcentre og praktiserende fysioterapeuter, herunder rygcentrets adgang til oplysninger om udredning og behandling foretaget i primærsektoren, samt praktiserende fysioterapeuters adgang til rygcentrets anbefaling for fremtidig behandling i praksissektoren. At der arbejdes på at sikre praktik- og uddannelsestilbud i praksissektoren indenfor rammerne af den gældende overenskomst. Side 59 Side 208

209 10 Kommunegennemgang 10.1 Favrskov Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Favrskov Fysioterapi og Træning Østergade Hammel Nej Nej Foldby Fysioterapi Toftegårdsvej Hinnerup 2* 1 Ja Ja Hinnerup Fysioterapi & Træning ApS Pakhusvej Hinnerup 3 1 2,5 Ja Ja Hadsten Fysioterapi og Træning ApS Ågade 97,st 8370 Hadsten 2 2 Ja Ja Mobilfysioterapeut Helen Møller Podøjvej Ulstrup 1 0,5 Nej Nej 8 * 2 med limitering Side 60 Side 209

210 10.2 Hedensted Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Hedensted Fysioterapi & Træning Haralds Plads Hedensted 2 2 Ja Ja Hornsyld Klinik for Fysioterapi Bjørnkærvej Hornsyld 1 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Torvegade Tørring 1 2 2,5 Nej Nej Klinik for Fysioterapi i Juelsminde Odelsgade Juelsminde Ja Ja 8,5 Side 61 Side 210

211 10.3 Herning Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Fonnesbech Fysioterapi Fonnesbechsgade Herning 3*** 1,5 Ja Ja Fys Sundhedscenter Nørregade 18,1 th 7400 Herning 7** 1 4,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Brogade 6 B 6933 Kibæk 4**** 1 3 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Jyllandsgade Aulum 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi I/S Bytoften Herning Ja Ja Midtjysk Fysioterapi I/S Vestergade Herning 8** 3 7 Ja Ja MidtVest Osteopati & Fysioterapi Sports Alle Vildbjerg 6* 2 Ja Ja 22,5 * 2 kap. delt til 6 ydernumre med limitering **3 kap. delt til 6 ydernumre med limitering ***1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering ****2 kap. delt til 4 ydernumre med limitering Side 62 Side 211

212 10.4 Holstebro Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Fysio Sønderland Aps Sønderlandsgade Holstebro 11** 5,5 Ja Ja Fysioterapien Sct. Jørgen Hostrupsvej Holstebro 6* 2,5 Ja Ja Fysioterapien v/ Hotel Schaumborg Enghaven Holstebro 1 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi og Træning Søndergade Vinderup 5* 2 Ja Ja Ulfborg Klinik for Fysioterapi Holmegade Ulfborg 6*** 2,5 Ja Ja Mobilfysioterapeut Søren Dige Mirabellevej Holstebro 1 0,5 Nej Nej Mobilfysioterapeut Mathilde Hesel Traberg Larsen Kyllinghusvej Holstebro 1 0,5 Nej Nej 14,5 * 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering ** 4 kap. delt til 8 ydernumre med limitering *** 2 kap. delt til 5 ydernumre med limitering Side 63 Side 212

213 10.5 Horsens Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Brædstrup Klinik for Fysioterapi Aps Søgade 52 B 8740 Brædstrup 1 1 1,5 Ja Ja Center for Fysioterapi og Træning Høegh Guldbergs Gade Horsens Nej Nej Horsens Fysioterapi & Træning Rædersgade 3, Horsens 1 1 Nej Nej Fysioterapeuterne i Hovedgård Vestergade 15 A 8732 Hovedgård 3 1,5 Ja Ja Fysioterapien Horsens Sundhedshus Grønlandsvej 1,2, Horsens 4* 4 6 Ja Ja 14 * 2 kap. delt til 4 ydernumre med limitering Side 64 Side 213

214 10.6 Ikast-Brande Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Brande Fysioterapi Ole Bendix Vej Brande 1 1 1,5 Ja Ja Ikast Fysioterapi & Træning Danmarksgade 5 D 7430 Ikast 9** 1 5,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Engholmvej Nørre Snede 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi-Brande Hallen Ole Bendix Vej Brande 3* 1 Ja Ja 9,5 * 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering **3 kap. delt til 6 ydernumre med limitering Side 65 Side 214

215 10.7 Lemvig Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Bøvlingbjerg Fysioterapi Fårevej Bøvlingbjerg 3* 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Andrupsgade Lemvig 8** 3 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Lemvigvej 9, A 7673 Harboøre 2 1 Ja Ja Ågades Fysioterapi Ågade Lemvig 2 1 Nej Nej 6 * 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering ** 2 kap. delt til 6 ydernumre og 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 66 Side 215

216 10.8 Norddjurs Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet> 30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Auning Fysioterapi & Træning Centervej 4, A 8963 Auning 2 2 Ja Ja Grenaa Fysioterapi og Træningsklinik Nytorv Grenaa Ja Ja Norddjurs Fysioterapi Grenaavej Grenaa 1 1 1,5 Ja Ja 7,5 Side 67 Side 216

217 10.9 Odder Kapacitet< Kapacitet> Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By 30t 30t kapacitet Fysioterapien Odder Rosensgade 29,st 8300 Odder 1 1 Nej Ja Odder Fysioterapi Parkvej Odder 5 2,5 Ja Ja 3,5 Side 68 Side 217

218 10.10 Randers Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Fussingø Fysioterapi & Træning Ved Vandværket Randers NV 4 2 Ja Ja Fysioterapien Provstegade Randers C 5* 4 6,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Dytmærsken Randers C 5 2,5 Nej Ja Klinik for Fysioterapi Skolevej Randers C 2 2 Nej Ja Klinik for Fysioterapi Svalevej Randers SØ 4* 2 Ja Ja Klinik Movelife Fælledvej Langå Ja Ja Spentrup Fysioterapi Industrivej Spentrup 3* 1,5 Ja Nej Thomsen Fysioterapi & Træning Vestervold Randers C 6 3 Ja Ja Randers Fysioterapi og Træningscenter Niels Brocks Gade 12, Randers C 4 4 Ja Ja 25,5 *1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 69 Side 218

219 10.11 Ringkøbing-Skjern Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Fysioterapien-Lægehuset Kirkegade Tarm 3* 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Nygade Videbæk 1 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Parallelvej Hvide Sande 3** 1 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Skjern Skovløkken Skjern Ja Ja Ringkøbing Fysioterapi Kongevejen Ringkøbing 6** 1 3,5 Ja Ja Spjald Fysioterapi Halvejen Spjald 3** 1 Ja Ja Videbæk Fysioterapi Ørnevej 1 A 6920 Videbæk 3** 1 Ja Ja 12 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering ** 1 kap. delt til 3 ydernumre med limitering Side 70 Side 219

220 10.12 Samsø Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet> 30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet Klinik for Fysioterapi Søtofte Samsø 1 1 1,5 Ja Ja 1,5 Side 71 Side 220

221 10.13 Silkeborg Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet FysioSilkeborg Kejlstrupvej Silkeborg Ja Ja Fysioterapi og Træning Nygade 1,B 8600 Silkeborg 3 1,5 Ja Ja Kjellerup Fysioterapi & Træning Almtoftvej Kjellerup 1 1 1,5 Ja Ja Silkeborg Fysioterapi og Træning Hostrupsgade Silkeborg 7* 3,5 Ja Ja Them Klinik for Fysioterapi Frisholmvej Them 3 1,5 Nej Nej Thorning Fysioterapi Munkemarken Kjellerup 1 1 Ja Ja Mobilfysioterapeut Lisbeth Alstrup Halsey Løgagervej Silkeborg 1 1 Nej Nej Gjern Fysioterapi Stationsvej Gjern 2 1 Ja Ja Mobilfysioterapeut Ingrid Margrethe Johannsen Borresøvej Silkeborg 1 0,5 Nej Nej 16,5 *1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 72 Side 221

222 10.14 Skanderborg Kapacitet< Kapacitet> Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By 30t 30t kapacitet Galten Fysioterapi og Træning Torvet 3, Galten 5 2,5 Nej Nej Hørning Fysioterapi Skanderborgvej 13 A 8362 Hørning 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Sygehusvej Skanderborg 3 1,5 Ja Ja Klinik for Fysioterapi Aps Adelgade 78, Skanderborg 2* 3 4 Nej Nej Klinik for fysioterapi i Ry Skanderborgvej Ry Ja Ja Låsby Fysioterapi I/S Niels Bohrs Vej Låsby 1 1 1,5 Ja Ja Mobilfysioterapeut Ane Kathrine V. Lassen Rosenvænget Hørning 1 0,5 Nej Nej 13,5 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 73 Side 222

223 10.15 Skive Kapacitet< Kapacitet> Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By 30t 30t kapacitet Fysioterapeuterne Slotsgade Skive 3* 4 5,5 Ja Ja Fysioterapien Aps Christiansgade Skive 4** 2 4 Ja Ja Salling Fysioterapi Helsevænget Roslev 4*** 1 3 Ja Ja 12,5 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering samt 1 kap. delt med Christiansgade 15 ** 1 kap. delt med Slotsgade 3 *** 2 ydernumre med limitering Side 74 Side 223

224 10.16 Struer K apacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet H andicap- K linik Adresse Postnr. B y <30t >30t kapacitet K linik for Fysioterapi Ølbyvej S truer 9* 4,5 Ja Ja Thyholm Fysioterapi Aps Frederiksgade Thyholm Ja Ja 6,5 * 4 kap.er delt til 8 ydernumre med lim itering Side 75 Side 224

225 10.17 Syddjurs Klinik Adresse Postnr. By Kapacitet <30t Kapacitet >30t Samlet kapacitet Handicapvenlig Handicaptoilet BeneFIT Rønde Fysioterapi Hovedgaden Rønde 1 3 3,5 Ja Ja Hornslet Fysioterapi Dalgårdsparken Hornslet 6 3 Ja Ja Sundhedscentrets Fysioterapi Nørreport Ebeltoft 3 1 2,5 Nej Nej Sundhedshuset Nødagervej Kolind 2 1 Ja Ja Mols Fysioterapi og Træningscenter Knebel Bygade 40 E 8420 Knebel 2 1 Ja Ja 11 Side 76 Side 225

226 10.18 Viborg Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet BeneFIT Karup Fysioterapi Bredgade Karup J 1 1 Ja Ja BeneFiT Viborg Fysioterapi & Træning Stadion Alle Viborg 5 4 6,5 Ja Ja Centrum Fysioterapi Vesterbrogade 8, Viborg 5* 2,5 Ja Ja Gudenådalens Fysioterapi Østergade Bjerringbro 2* 4 5 Ja Nej Møldrup Fysioterapi Nørregade Møldrup 2 1 Ja Ja Viborg Fysioterapi Gravene 28 G 8800 Viborg 1 6 6,5 Ja Ja Ørum Fysioterapi og Træningscenter Østergade 32 B 8830 Tjele 1 2 2,5 Ja Ja 25 * 1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 77 Side 226

227 10.19 Aarhus Kapacitet Kapacitet Samlet Handicapvenlitoilet Handicap- Klinik Adresse Postnr. By <30t >30t kapacitet Asger Gade og Anders Røjgaard-Riis Bystævnet 2 D 8520 Lystrup 1 1 1,5 Ja Ja Beder Fysioterapi Kirkebakken Beder 4 2 Ja Ja Brabrand Fysioterapi J.P.Larsens Vej Brabrand 2 1 Ja Nej Charlottehøj Fysioterapi Finlandsgade Aarhus N Ja Ja Frederiksbjerg Fysioterapi Lundingsgade 33 B 8000 Aarhus C 4*** 2 4 Ja Ja Fysiocenter Aarhus C Vesterbro Torv 1, Aarhus C Ja Ja Fysiocenter Aarhus N ApS Agerbæksvej Risskov 5 2,5 Ja Ja Fysioterapeuterne Lystrup Centervej Lystrup Centervej Lystrup 6* 2,5 Ja Ja Fysioterapeutisk Specialist Team Grenåvej Risskov 3 1,5 Ja Ja Fysioterapien Åboulevarden 70 Åboulevarden 70, Aarhus C Ja Nej Fysvadestedet Åboulevarden 39,2 th 8000 Aarhus C 2*** 1 Ja Nej Gellerup Fysioterapi Aps Gudrunsvej Brabrand 5 2 4,5 Ja Ja Hasle Fysioterapi Ryhavevej Aarhus V Ja Ja Mårslet Fysioterapi Hørretvej 16 C 8320 Mårslet 2 1 Ja Ja Park Alléens Fysioterapi I/S Park Alle Aarhus C 2*** 4 5 Nej Nej Risskov Fysioterapi Vestre Strandalle Risskov 3*** 2 3,5 Ja Ja Rundhøj Fysioterapi Rundhøj Alle Højbjerg 3 3 4,5 Ja Ja Skejby Fysioterapi Skelagervej Aarhus N 3 1,5 Ja Ja Skødstrup Fysioterapi Bondehaven Skødstrup 3 1 2,5 Nej Nej Tranbjerg Fysioterspi Tranbjerg Stationsv Tranbjerg J 2 1 Ja Ja Vestervang Fysioterapi Paludan-Müllers Vej Aarhus N 3 3 Ja Ja Viby Fysioterapi Aps Viby Ringvej 24, Viby J Ja Ja Åbyhøj Klinik for Fysioterapi Silkeborgvej Åbyhøj 3 1,5 Ja Ja Trøjborg Fysioterapi Aldersrovej Aarhus N 1 1 Nej Nej Mobilfysioterapeut Henrik Lauridsen Kastedvej Aarhus N 1 0,5 Nej Nej Mobilfysioterapeut Anny Hornstrup Herredsvej Aarhus V 1 0,5 Nej Nej Mobilfysioterapeut Esben Stubbe Østergaard Skoleparken Beder 1 1 Nej Nej 77 * 4 yder med halv kapacitet og 2 yder med kvart kapacitet p.g.a. seniorordning ** 4 yder med halv kapacitet og 2 yder med kvart kapacitet p.g.a. seniorordning ***1 kap. delt til 2 ydernumre med limitering Side 78 Side 227

228 Bilag 1. Udvikling på kommuneniveau I dette bilag belyses hvorledes udgifterne har udviklet sig i de enkelte kommuner med fokus på den vederlagsfrie fysioterapi. Der er alene tale om udgifter i praksissektoren. Dertil kommer eventuelle udgifter til kommunale tilbud om vederlagsfri fysioterapi. Der er ikke etableret kommunale tilbud om vederlagsfri ridefysioterapi. Udvikling vederlagsfri fysioterapi Tabel 1.: Udviklingen i udgifter til vederlagsfri fysioterapi kr Vækst Region Midtjylland % Favrskov % Hedensted % Herning % Holstebro % Horsens % Ikast-Brande % Lemvig % Norddjurs % Odder % Randers % Ringkøbing-Skjern % Samsø % Silkeborg % Skanderborg % Skive % Struer % Syddjurs % Viborg % Aarhus % Note: Faste priser 2014 niveau Som det fremgår af tabel 1 er der stor variation på tværs af kommuner i forhold til, hvordan udgiftsniveauet har udviklet sig siden Myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi blev overdraget til kommunerne i Især har Hedensted, Syddjurs og Odder Kommuner haft en stor udgiftsstigning i perioden 2010 til Men også Horsens, Ikast-Brande og Aarhus Kommune har haft store udgiftsstigninger. En del af udgiftsstigningen i Hedensted og Horsens må formodes at skyldes den udvidelse af kapacitet i Hedensted Kommune, der blev gennemført i 2010 med tildeling af ekstra ydernummer. Nedenstående tabel 2 viser hvor mange patienter, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi de seneste fem år, samt den procentvise stigning i perioden. I alt modtog patienter behandling under den vederlagsfri fysioterapi i 2014, hvilket er en stigning på 21 % fra Side 79 Side 228

229 Tabel 2.: Antal patienter der har modtaget vederlagsfri fysioterapi Vækst Region Midtjylland % Favrskov % Hedensted % Herning % Holstebro % Horsens % Ikast-Brande % Lemvig % Norddjurs % Odder % Randers % Ringkøbing-Skjern % Samsø % Silkeborg % Skanderborg % Skive % Struer % Syddjurs % Viborg % Aarhus % Det fremgår af nedenstående tabel 3, hvorvidt kommunerne har en stor andel af borgere, der har modtaget vederlagsfri fysioterapi. Tabel 3.: Andel af borgere der har modtaget vederlagsfri fysioterapi Vækst Region Midtjylland 1,05 % 1,09 % 1,16 % 1,21 % 1,25 % 19 % Favrskov 1,08 % 1,09 % 1,13 % 1,12 % 1,09 % 1 % Hedensted 0,85 % 0,94 % 1,02 % 1,16 % 1,21 % 43 % Herning 1,06 % 1,05 % 1,13 % 1,17 % 1,21 % 14 % Holstebro 1,15 % 1,09 % 1,11 % 1,12 % 1,17 % 2 % Horsens 0,99 % 1,11 % 1,18 % 1,21 % 1,25 % 26 % Ikast-Brande 1,23 % 1,25 % 1,35 % 1,39 % 1,47 % 19 % Lemvig 1,44 % 1,50 % 1,58 % 1,64 % 1,50 % 4 % Norddjurs 1,12 % 1,19 % 1,24 % 1,31 % 1,35 % 20 % Odder 0,97 % 1,13 % 1,20 % 1,32 % 1,42 % 47 % Randers 1,27 % 1,28 % 1,34 % 1,40 % 1,47 % 15 % Ringkøbing-Skjern 0,97 % 1,01 % 1,14 % 1,27 % 1,29 % 33 % Samsø 1,40 % 1,47 % 1,57 % 1,55 % 1,67 % 20 % Silkeborg 1,01 % 1,03 % 1,11 % 1,16 % 1,17 % 16 % Skanderborg 1,00 % 1,06 % 1,05 % 1,09 % 1,13 % 13 % Skive 1,02 % 1,10 % 1,15 % 1,23 % 1,28 % 25 % Struer 1,40 % 1,40 % 1,46 % 1,46 % 1,47 % 5 % Syddjurs 1,25 % 1,35 % 1,50 % 1,65 % 1,63 % 30 % Viborg 0,80 % 0,86 % 0,88 % 0,96 % 0,98 % 21 % Aarhus 1,05 % 1,07 % 1,16 % 1,19 % 1,24 % 19 % Side 80 Side 229

230 I Region Midtjylland modtager i gennemsnit 1,25 % af befolkningen vederlagsfri fysioterapi. Landsgennemsnittet er på 1,13 %. Tabel 4.: Udgift pr. behandlet patient vederlagsfri fysioterapi Kr Landsgennemsnit Region Midtjylland, gennemsnit Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Aarhus Note: Angivet i løbende priser Af ovenstående tabel 4 fremgår, at udgifter pr. patient varierer en del på tværs af kommuner. Side 81 Side 230

231 Udvikling vederlagsfri ridefysioterapi I det følgende ses på, hvorledes omfanget af den vederlagsfri ridefysioterapi ser ud på tværs af regionens kommuner. Den offentlige del af udgiften til ridefysioterapi påhviler den kommune, hvor den pågældende borger bor. Man kan som kommune således godt have udgifter til ridefysioterapi, selvom man ikke selv har en godkendt rideskole i kommunen. I tabel 5 nedenfor angives hvor mange borgere, der har modtaget behandling under den vederlagsfri ridefysioterapi. Tabel 5.: Antal behandlede, vederlagsfri ridefysioterapi, kommunefordelt Vækst Region Midtjylland % Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Aarhus Kommune % Over den femårige periode er antallet af behandlede steget med 13 %. Skive kommune har oplevet en stor stigning, hvilket må tilskrives, at der i 2012 blev givet en ridefysioterapeut tilladelse til at bruge en rideskole i Skive. Horsens og Hedensted kommuner har ligeledes oplevet en stor stigning i omkostningsniveau. Der blev i 2010/2011 oprettet 2 ydernumre for ridefysioterapi i Hedensted og et i Brædstrup. Nedenstående tabel 6 angiver hvor stor en andel af befolkningen, der modtager vederlagsfri ridefysioterapi. Der er borgernes bopælskommune, der er angivet, og borgere kan sagtens have modtaget ridefysioterapi i en nabokommune. Side 82 Side 231

232 Tabel 6.: Andelen af borgere i promille (pr. 1000), der modtager vederlagsfri ridefysioterapi, kommunefordelt. Promille Vækst Region Midtjylland 1,37 1,35 1,41 1,48 1,52 11 % Favrskov 1,65 1,81 1,72 1,84 1,80 9 % Hedensted 1,17 1,33 1,48 1,72 1,79 53 % Herning 1,85 1,68 1,73 1,62 1,70-8 % Holstebro 1,35 1,36 1,45 1,68 1,64 21 % Horsens 0,67 0,95 0,97 0,92 1,07 60 % Ikast-Brande 2,18 2,37 2,24 2,47 2,73 25 % Lemvig 3,03 3,25 2,99 3,16 2,96-2 % Norddjurs 2,75 2,81 2,75 2,89 2,87 4 % Odder 1,29 1,10 1,24 1,24 1,47 14 % Randers 1,49 1,02 1,21 1,11 1,07-28 % Ringkøbing-Skjern 1,49 1,41 1,55 1,76 1,72 15 % Samsø 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 - Silkeborg 2,07 2,06 2,00 2,14 2,18 5 % Skanderborg 1,62 1,52 1,60 1,70 1,91 18 % Skive 0,50 0,67 0,76 1,16 1, % Struer 2,85 3,11 3,12 3,20 2,88 1 % Syddjurs 1,76 1,85 1,89 1,74 1,65-6 % Viborg 1,58 1,57 1,78 1,99 2,02 28 % Aarhus 0,71 0,65 0,70 0,73 0,75 6 % Som tabellen angiver svinger behandlingsniveauet i regionen på tværs af kommunerne. Skive Kommune har oplevet en stor stigning i andel af borgere der modtager vederlagsfri ridefysioterapi, men niveauet ligger nu tæt på regionens gennemsnit. Kommunerne Lemvig, Struer, Norddjurs og Ikast-Brande ligger med det højeste behandlingsniveau, men også Silkeborg og Viborg ligger højt. På Samsø er der ingen mulighed for ridefysioterapi, hvorfor niveauet er lig nul. Aarhus trækker markant ned i gennemsnittet med et behandlingsniveau på 0,75 promille. Der er ingen aftaler med rideskoler i Aarhus, hvilket er med til at forklare det lave niveau. Der er sammenhæng mellem tilgængeligheden af tilbud om ridefysioterapi og antallet af borgere, der gør brug af denne ordning. Tabel 7 viser en opgørelse over det gennemsnitlige udgiftsniveau pr. behandlet indenfor vederlagsfri ridefysioterapi. Side 83 Side 232

233 Tabel 7.: Kommunale udgifter pr. behandlet til vederlagsfri ridefysioterapi Hele kr Vækst Region Midtjylland % Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Aarhus Kommune % Note: Opgjort i faste priser 2014 PL-niveau Tabel 7 viser, at kommuner som Silkeborg, Hedensted, Ringkøbing-Skjern, Struer, Holstebro og Lemvig har forholdsvist høje udgifter på årsbasis. Dette kan formodes at hænge sammen med, at der i disse kommuner er kort og let adgang til ridefysioterapeutiske ydelser. Tabel 8 viser hvorledes de samlede udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi er fordelt mellem kommunerne, samt hvorledes udgifterne har udviklet over de seneste fem år. Tabel 8.: Udgifter til vederlagsfri ridefysioterapi, kommunefordelt kr Vækst Region Midtjylland % Favrskov Kommune % Hedensted Kommune % Herning Kommune % Holstebro Kommune % Horsens Kommune % Ikast-Brande Kommune % Lemvig Kommune % Norddjurs Kommune % Odder Kommune % Randers Kommune % Ringkøbing-Skjern Kommune % Silkeborg Kommune % Skanderborg Kommune % Skive Kommune % Struer Kommune % Syddjurs Kommune % Viborg Kommune % Aarhus Kommune % Note: Opgjort i faste priser 2014 PL-niveau Side 84 Side 233

234 Der er stor variation i forhold til, hvorledes de faktiske udgifter har udviklet sig over de seneste år. Udgiften afspejler selvfølgelig antallet af borgere i den enkelte kommune og andelen af borgere, der modtager vederlagsfri ridefysioterapi. Side 85 Side 234

235 Bilag 2. Oversigt over Ridefysioterapeuter Navn Kapacitet Hanne Jensen O/ 30 t 7 Antal hold Rideskole By Handicaprideskolen Nr. Holmgård Holmgårdsvej 49 Bækmarksbro 17 Møllebækgård Handicaprideskole Skovvej 10 Hanne Dahl Iversen O/ 30 t 36 Center for Ridefysioterapi og Handicapridning Vester Ringgade 10 Johanne Holk Nielsen U/ 30 t 11 Skjern Rideklub Skyggehusvej 2A Anja Hansen O/ 30 t 11 Handicapridecenter Lille Asbjerg Bjalderbækvej 17 Ringkøbing Struer Skjern Herning Louise Normann Bay O/ 30 t 5 Lone Kjer O/ 30 t 30 5 Brande Sportsrideklub Nordlundvej 53 Lille Asbjerg Bjalderbækvej 17 Herning Rideklub Godsbanevej 4 Brande Herning Herning 3 Brande Sportsrideklub Nordlundvej 53 Helle Nedergaard O/ 30 t 20 Højris Rideklub Remmevej 25 Nikoline B. Pedersen U/30 t 14 Løgstrup Rideklub Skivevej 124 Brande Ikast Løgstrup Gunhild Feddersen U/ 30 t Rikke Torgersen O/30 t Midtjysk Ridecenter Brødkersmindevej 8 Silkeborg Sportsrideklub Sortenborgvej 39 Brædstrup Rideklub Ny Tønningvej 3 Midtjysk Ridecenter Bødkersmindevej 8 Løgstrup Rideklub Skivevej 124 Kjellerup Silkeborg Brædstrup Kjellerup Løgstrup 12 Handicaprideskolen Nr. Holmgaard Holmgaardvej 49 Anne Lise Mortensen O/ 30 t 25 "Frijsbak" Center for Ridefysioterapi Skjesbjergvej 25, Vellev Anne Mikkelsen O/ 30 t 8 Tingskovgård rideskole Klintrup Hedevej 140 Bente Nellemose O/ 30 t 24 Sportsrideskolen Silkeborg Sortenborgvej 39 Bækmarksbro Ulstrup Sorring Silkeborg Dorte Spanggaard U/ 30 t 16 Helen Møller O/ 30 t 28 3 Kallehavegaard Rideklub Kallehavevej 4 Vasehus Rideklub Erikstrupvej 16 Rideskolen Skovfryd Rækkevej 4 Randers SV Tjele Hadsten 12 Vasehus Rideklub Tjele Erikstrupvej 16 Annette Kuhr Mikkelsen O/ 30 t 9 Rideskolen Skovfryd Hadsten Side 86 Side 235

236 5 Rækkevej 4 Vasehus Rideklub Erikstrupvej 16 Tjele 20 Helledige Rideskole Helledigevej 8 Elisabeth Karbo O/ 30 t 30 Stutteri Birkegården Jeshøjvej 1, Feldballe Hanne Andersen U/ 30 t 29 Dolmer Rideklub Dolmerbygade 11 Galten Rønde Grenaa Gitte Bolby O/30 t 16 Skive Rideklub Flyvej 18 Skive 15 Hylke Ridecenter Hylkevej 46 Mette Bay Nielsen O/ 30 t 13 Hylke Ridecenter Hylkevej 46 Skanderborg Skanderborg Jette Stenholt O/30 t? Hylke ridecenter Hylkevej 46 Skanderborg? Dannevangs Hesteri Skovvangen 6 Pia Munch Werlauff O/ 30 t 28 Nørreskov Hestecenter Ny Himmelbjergvej 4 Hedensted Ry Lotte Nørby-Odgaard U/ 30 t 25 Dannevangs Hesteri Skovvangen 6 Hedensted Note:? angiver, at det ikke er lykkedes at indhente information fra ridefysioterapuet. Side 87 Side 236

237 Bilag 3. Oversigt over rideskoler Rideskole Kommune Tilknyttede rideterapeuter Hold pr. uge Handicaprideskolen Nr. Holmgård Holmgårdsvej 49, Bækmarksbro Center for Ridefysioterapi og Handicapridning Vester Ringgade 10, Struer Møllebækgård Handicaprideskole Skovvej 10, Ringkøbing Skjern Rideklub Skyggehusvej 2A, Skjern Handicapridecenter Lille Asbjerg Bjalderbækvej 17, Herning Herning Rideklub Godsbanevej 4, Herning Brande Sportsrideklub Nordlundvej 53, Brande Højris Rideklub Remmevej 25, Ikast Skive Rideklub Flyvej 18, Skive Lemvig 2 O/ 30 t 7+12 Struer 1 O/ 30 t 36 Ringkøbing-Skjern 1 O/ 30 t 17 Ringkøbing-Skjern 1 U/ 30 t 11 Herning 2 O/ 30 t 11+5 Herning 1 O/ 30 t 30 Ikast-Brande 2 O/ 30 t 5+3 Ikast-Brande 1 O/ 30 t 20 Skive 1 O/ 30 t 16 Løgstrup Rideklub Skivevej 124, Løgstrup Viborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t Vasehus Rideklub Erikstrupvej 16, Tjele Viborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t 12+3 Midtjysk Ridecenter Bødkersmindevej 8, Kjellerup Silkeborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t 12+9 Tingskovgård rideskole Klintrup Hedevej 140, Sorring Sportsrideskolen Silkeborg Sortenborgvej 39, Silkeborg Kallehavegaard Rideklub Kallehavevej 4, Randers SV Stutteri Birkegården Jeshøjvej 1, Feldballe, Rønde Dolmer Rideklub Dolmerbygade 11, Grenaa "Frijsbak" Center for Ridefysioterapi Skjesbjergvej 25, Vellev, Ulstrup Rideskolen Skovfryd Rækkevej 4, Hadsten Helledige Rideskole Helledigevej 8, Galten Hylke Ridecenter Hylkevej 46, Skanderborg Nørreskov Hestecenter Ny Himmelbjergvej 4, Ry Brædstrup Rideklub Ny Tønningvej 3, Brædstrup Silkeborg 1 O/ 30 t 8 Silkeborg 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t Randers 1 U/ 30 t 16 Syddjurs 1 O/ 30 t 30 Norddjurs 1 U/ 30 t 29 Favrskov 1 O/ 30 t Favrskov 2 O/ 30 t 9+28 Skanderborg 1 O/ 30 t 20 Skanderborg 3 O/ 30 t ? Skanderborg 1 O/ 30 t 28 Horsens 1 U/ 30 t 12 Dannevangs Hesteri Skovvangen 6, Hedensted Hedensted 1 O/ 30 t 1 U/ 30 t Note:? angiver, at det ikke er lykkedes at indhente information fra ridefysioterapuet.?+25 Side 88 Side 237

238 Bilag 4. Pendlerstatistik Side 89 Side 238

239 Borgers hjemkommune Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast-Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Region Nordjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Praksiskommune Odder Randers Ringkøbing-Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Baseret på unikke cpr-numre, der har modtaget behandling i 2013 indenfor almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Side 90 Side 239

240

241 SAMARBEJDSAFTALE Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Side 241

242 1. Indledning: Ringkøbing-Skjern kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker med denne samarbejdsaftale at sikre et godt og nært samarbejde, byggende på gensidig respekt, ligeværd og dialog. Ringkøbing-Skjern Kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ønsker at skabe de bedst tænkelige rammer for frivilligt socialt arbejde i kommunen, og at borgere kan være en aktiv del af forpligtende fællesskaber, der tager et medansvar for løsningen af sociale opgaver i kommunen. Denne samarbejdsaftale er gældende for Fra 2017 forventes Frivilligcenter Ringkøbing- Skjern sammenlagt med Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet i en ny tværgående understøttende organisation på det frivillige område. Der vil derfor inden udgangen af 2016 skulle laves ny samarbejdsaftale med en ny organisation. 2. Ringkøbing-Skjern Kommunes rolle og ansvar: Lovmæssigt bygger Ringkøbing-Skjern Kommunes rolle og ansvar på 18 i Lov om Social Service. Ringkøbing-Skjern Kommunes Vision Naturens Rige og politikker så som f.eks. Politik for det gode liv sætter ligeledes fokus på frivillige og de frivilliges indsatsers store betydning for kommunens borgere og hvorledes Ringkøbing-Skjern Kommune vil agere på området. Under overskriften Et liv i balance i Naturens Rige beskrives det således: Ringkøbing-Skjern Kommune er naturens storby et trygt og sundt sted at leve. Du og familien får frisk blæst i håret, nærvær i lokalsamfundet og masser af sport og kultur. Her huserer aktive borgere, som selv tager ansvar. Vi dyrker de lokale helte dem som sætter aktiviteter i gang, styrker sammenholdet og gør det sjovt at bo her. Og mottoet dertil er: Vi vil puffe blidt til folk, så de kommer med i de aktives klub Politik for det gode liv opstiller en række målsætninger, som kan involvere frivillige bl.a. Velfærdsopgaverne bliver løst i samarbejde med borgere, pårørende, frivillige og/eller foreninger Ildsjælenes initiativer for fællesskaber og ny løsninger bliver værdsat Sammen skaber vi rum, hvor relationer bliver knyttet og benyttet 2.1. Økonomi: Ringkøbing-Skjern Kommune støtter med 18-midler i 2016 Ringkøbing-Skjern Frivilligcenter med et tilskud på kr Dette tilskud udgør kommunens samlede bidrag til driftsudgifter af Ringkøbing-Skjern Frivilligcenter. Endvidere er der indgået aftale om: Kommunal finansiering af arbejdsgiverandelen for en fleksjobmedarbejder til afdelingen i Tarm. Huslejefritagelse for Den gode Cafe, Nygade 1, Tarm fortsætter som tidligere jf. aftale med Teknik i efteråret Side 242

243 2.2. Kommunale samarbejdspartnere Ringkøbing-Skjern kommune har udpeget en række ansatte, som har særlig fokus på samarbejdet med frivillige herunder også det frivilligt sociale område og Frivilligcentret. Det er organiseret i 3 niveauer således: Centralt én frivilligkoordinator Der arbejdes med tværgående og understøttende aktiviteter. Fag- og stabsområder én nøgleperson Hvert fag- og stabsområde har udpeget en nøgleperson, som har fokus på frivillighed i sit fagområde. Enheder/institutioner - lokal kontaktperson De enkelte enhederne har mulighed for at udpege en lokal kontaktperson, som skal være en tydelig indgang for de frivillige og holde fokus på samarbejdet med de frivillige på stedet. ERFA-gruppen Sammensat af nøglepersoner og central tovholder. Der arbejdes med vidensdeling og implementering af centrale initiativer. Disse ansatte med særlig fokus på frivillighed vil være særligt oplagte som kontakt- og samarbejdspartnere for Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern. ERFA-gruppens møder er ligeledes en mulighed for Frivilligcentret at deltage på med punkter til fælles drøftelse eller orientering. ERFA-gruppen vil på sigt blive inddraget med ønsker til fremtidige samarbejdsaftaler. Der kan dog afhængig af projektets karakter samarbejdes med alle relevante kommunale ansatte. Kommunens frivilligkoordinator er udpeget som Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern primære kontaktperson i kommunen. Frivilligkoordinatoren skal desuden også arbejde med, at gøre organisationen parat til at samarbejde med frivillige samt udvikling af nye samarbejdsformer mellem frivillige og kommune. Dette betyder i praksis i forhold til Frivilligcentret: Oplyse om Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern og det frivillige sociale område Klæde de øvrige ansatte på til at indgå i samarbejde med Frivilligcentret Orientere Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern om nyt på det frivillige område Afholde samarbejdsmøder med Frivilligcentret 3. Frivilligcenter Ringkøbing-Skjerns rolle og ansvar: Frivilligcenter Ringkøbing-Skjerns formål er jævnfør Frivilligcentrets vedtægter: At udvikle og fremme den lokale frivilligkultur: Ved at formidle frivillige, ulønnede jobs til organisationer eller enkeltpersoner Ved at iværksætte og yde støtte til grupper Ved at synliggøre det frivillige sociale arbejde generelt i lokalområdet. 3 Side 243

244 Ved at varetage foreningens interesser på det kommunale niveau Ved at leve op til landsorganisationen FRISES s kvalitetsgrundlag for frivilligcentre Fælles om kvalitet I Fælles om kvalitet opstilles følgende mål for et Frivilligcenter: Kvalitet og mangfoldighed Frivilligcentrene øger kvaliteten og mangfoldigheden af det lokale frivillige arbejde ved at støtte, udvikle og inspirere frivillige foreninger og initiativer samt hjælpe nye i gang. Udfoldelse og deltagelse Frivilligcentrene øger omfanget af det frivillige arbejde og udfoldelsesmulighederne i den frivillige verden ved at gøre det let at blive frivillig, let at yde en frivillig indsats og let at finde hjælp og støtte i civilsamfundet Ved at iværksætte og yde støtte til grupper Samarbejde og sammenhængskraft Frivilligcentrene øger den sociale sammenhængskraft og styrker en helhedsorienteret social indsats ved at skabe netværk og samarbejde på tværs af foreninger og mellem foreninger, kommuner og erhvervsliv Gældende for Samarbejdsaftalens periode forpligter Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern sig endvidere specifikt til at: Holde den sociale vejviser på Frivilligcentrets hjemmeside opdateret At oplyse om og være behjælpelige med ansøgninger til kommunens 18-pulje og ildsjælepulje Inddrage relevante emner fra Frivilligrådets møder til inspiration og planlægning af aktiviteter på det frivillige sociale område. At orientere Ringkøbing-Skjern Kommune om nyt fra centret f.eks. nye indsatser osv. Afholde samarbejdsmøder med frivilligkoordinator Sammenlægningen med Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet Den helt store arbejdsopgave for Frivilligcentret i 2016 bliver sammenlægningsprocessen med Frivilligheds- og Ildsjæleakademiet. Dette vil indebære en del nye, udfordrende og tidskrævende opgaver for både bestyrelse og ansatte i Frivilligcentret. Dette betyder i praksis bl.a., at formandsskabet deltager i et sammenlægningsudvalg, der skal afholdes ekstraordinær generalforsamling, der vil ske ændring i medarbejdernes arbejdsopgaver, flytning og indretning af arbejdspladser. Frivilligcentret forpligter sig til at indgå konstruktivt og positivt i dette arbejde og arbejde for, at sammenlægningsprocessen bliver så kvalificeret og succesfuld til gavn for ansatte og bestyrelser og i sidste ende det frivillige arbejde og de frivillige i Ringkøbing-Skjern Kommune Personale: Bestyrelsen for Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern ansætter den daglige leder af Frivilligcentret. Lederen af Frivilligcenteret ansætter øvrigt personale Økonomi: Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern forpligter sig til at forvalte sit budget til størst mulig nytte for det frivillige sociale arbejde i kommunen i henhold til Frivilligcentrets formål og den kommunale samarbejdsaftale. Ringkøbing-Skjern Frivilligcenter forpligter sig til at søge midler hos ministerielle puljer, private fonde og lignende for at kunne sikre Frivilligcentrets fremtid i kommunen. 4 Side 244

245 Ringkøbing-Skjern Frivilligcenter forpligter sig til i 1. kvartal 2017 at indgive en årsrapport, der dokumenterer, hvad centret har arbejdet med jævnfør planlagte mål og indsatser, og hvad man har opnået. Desuden indgives et revideret årsregnskab dækkende Samarbejde Ringkøbing-Skjern Kommune og Frivilligcenter Ringkøbing-Skjern forpligter sig til at arbejde for et godt og nært samarbejde og bærer et fælles ansvar i forhold til dialog mellem de to parter. 5. Ikrafttræden Denne samarbejdsaftale er gældende fra Side 245

246

247 Evaluering af arrangementet 75 års fødselsdag Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune fejrede for andet år i træk fødselsdag for alle borgere over 75 år. Arrangementet fandt sted fire steder i kommunen Hemmet, Hvide Sande, Ringkøbing og Spjald. Alle borgere i kommunen, der er fyldt 75 år, var derfor inviteret til en festlig formiddag med korte oplæg om god mad, aktivt ældreliv og digitalisering. Fødselsdagene er et supplement til de forebyggende hjemmebesøg, som borgere over 75 år tilbydes af kommunen. Deltagerne i arrangementet fik udleveret et spørgeskema, som de blev bedt om at besvare. Spørgeskemaet skal blandt andet være med til at give mere viden om borgernes tilfredshed med arrangementet, om de har deltaget før, hvad de har fået ud af arrangementet samt forhold indenfor aktivt medborgerskab. 335 borgere har tilmeldt sig arrangementet fordelt i de fire byer, mens 179 har besvaret et spørgeskema. Det giver en samlet svarprocent på 53%. Svarprocenten på de fire steder ligger mellem 50% og 64% - se nedenstående tabel. Side 247

248 Det havde været ønskværdigt, at svarprocenten havde været højere, da en højere svarprocent er med til at validere rapportens resultater. Det er derfor vigtigt, at man, i tolkningen af undersøgelsens resultater, tager højde for den forholdsvise lave svarprocent. Ved flere af spørgsmålene er borgernes svar sammenholdt med for eksempel køn eller alder. I forhold til tolkningen af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle af opdelingskategorierne er et lille antal borgere. Der er flere steder i spørgeskemaet, hvor borgerne har haft mulighed for at skrive i et åbent tekstfelt. Disse åbne bes varelser er Tilmeldte Besvarelser Besvarelsesproce nt videregivet til Sundhedscenter Vest i et særskilt dokume nt. Hvide Sande Hemmet Spjald Ringkøbing I alt % 48% 64% 52% 53% Borgerne er blevet spurgt til, hvor ofte de deltager i aktiviteter på et af kommunens fem aktivitetscentre/daghjem. Nedenstående tabel viser, at 38% af borgerne aldrig deltager i aktiviteter på kommunens aktivitetscentre/daghjem, 38 % deltager ugentligt og 10% deltager månedligt. Der ses en lille variation i svarene alt efter borgerens alder. Det ses blandt andet, at halvdelen af borgerne under 75 år aldrig deltager i aktiviteter på kommunens aktivitetscentre/daghjem, mens 21% af borgerne på 80 år eller derover har angivet dette svar. Hvor ofte deltager du i aktiviteter på et af kommunens fem aktivitetscentre/daghjem? Side 248

249 (n: I alt=157, Under 75=37, år=79, 80 år eller derover=29) 60% 52% Side 249

250 49% 50% 41% 41% 38% 38% 40% 30% 20% 10% 0% 19 % 21 % Dagligt Ugentligt Månedligt Kvartalsvis Halvårligt Årligt Aldrig De I alt 14% Under 75 år år 80 år eller derover 10%10% 10% 11% 8% tre forhold, der har størst 3% 3% 0% 5% 6 % 5 % 3% 1% 0% 3% 5% 3% 3% 0% betydning for om borgerne deltager i aktiviteter for ældre, er, aktivitetens indhold, at aktiviteten afholdes lokalt, og at de kender andre der deltager. For 11% har det en betydning, at der er forplejning i form af kaffe, 16% har svaret andre forhold, mens 12% ikke er interesseret i at deltage i aktiviteter for ældre. Langt hovedparten af de borgere som angiver, at de ikke er interesseret i at deltage i aktiviteter for ældre har i det forrige spørgsmål angivet, at de heller ikke i dag deltager i aktiviteter på kommunens aktivitetscentre/daghjem. Side 250

251 Borgerne havde her mulighed for at angive flere svar. betydning for, om du deltager i aktiviteter for ældre? (n: I alt=146, mænd=48, kvinder=96) 60% 40% 20% 0% 55% 52% 56% 11 % 6 % 14 % 39 % 33 % 42 % 32 % 38 % 23 % 16 % 13 % 17 % 12 % 19 % 9 % Hvilke forhold har Side 251

252 Aktivitetens indhold Forplejning i form af kaffe At a ktiviteten afholdes lokalt Jeg kender andre der deltager Andre forhold Jeg er ikke interesseret i at deltage i aktiviteter for ældre I alt Mænd Kvinder Hvilke forhold har betydning for, om du deltager i aktiviteter for ældre? ( n: I alt=146, Under 75 år=37, år=73, 80 år e ller derover=27) 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 55 % 57 % 63 % 49 % 11 % 5 % 12 % 19 % Aktivitetens indhold Forplejning i form af kaffe 39 % 32 % 40 % 48 % 32 % 37 % 37 % 24 % At aktiviteten afholdes lokalt Jeg kender andre der deltager 16 % 18 % 15 % 5 % 12 % 16 % 10 % 15 % Andre forhold Jeg er ikke interesseret i at deltage i aktiviteter for ældre I alt Under 75 år år 80 år eller derover 70% af borgerne i undersøgelsen er aktive i det lokale foreningsliv, og procentsatsen er den samme for både mænd og kvinder. Opdeler man spørgsmålet på alder, er 70% af borgerne under 75 år aktive, 75% af borgerne mellem 75 og 79 år er aktive, mens 52% af borgerne på 80 år eller derover er aktive i det lokale foreningsliv. Side 252

253 Er du aktiv i det lokale foreningsliv? ( n: I alt=151, Under 75 år=40, år=76, 80 år e ller derover=23) Er du aktiv i det lokale foreningsliv? ( n: I alt=151, Under 75 år=40, år=76, 80 år e ller derover=23) 80 år eller derover 48 % 52 % Kvinder 31 % 69 % år Under 75 år I alt 2 5 % 30 % 31 % 20% af borgerne deltog også i arrangementet 75 års fødselsdag sidste år. 70 % 70 % 75 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % Nej Ja Blandt de 35 borgere der deltog i arrangementet sidste år, har 24 valgt at svare på spørgsmålet om, hvorvidt sidste års arrangement har medført ændringer hos dem. 11 har svaret, at de ved sidste års arrangement fik større kendskab til mulighederne på aktivitetscentrene, 8 har fået større kendskab til tilbuddene fra Sundhedscenter Vest, 3 har fået større fokus på, at klare hverdagen selv, 3 har fulgt nogle af de kostråd de fik på sidste års møde, 1 borger har svaret andre ændringer, mens 8 har svaret, at sidste års arrangement ikke har medført ændringer hos Mænd I alt 31 % 31 % 69 % 70 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % Nej Ja Side 253

254 Deltog du i arrangementet 75 års fødselsdag 20 % Nej 33 % Ja, andre ændringer 4 % 80 % Ja, jeg har fulgt nogle af de kostråd vi fik på sidste års møde Ja, har fået større kendskab til mulighederne på aktivitetscentrene Ja, jeg har fået større kendskab til tilbuddene fra Sundhedscenter Vest Ja, jeg har fået større fokus på, at klare hverdagen selv 13 % 13 % 33 % 46 % dem. Ja Nej 0 % 5% 10%15%20%25%30%35%40%45%50% sidste år? (n=172) Har sidste års arrangement medført ændringer hos dig? (n=24) Borgerne er blevet spurgt til, hvad de har fået ud af at deltage i dagens arrangement. 75% har fået hyggeligt socialt samvær,63% har fået større viden om ældreområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, 6% har svaret andet, mens 3% svarer, at de ikke har fået noget ud af det. Det sidste spørgsmål i spørgeskemaet omhandler, hvorvidt borgerne har kendskab til kommunens tilbud om et forebyggende hjemmebesøg for +75 årige af en sundhedsfaglig medarbejder. 58% af deltagerne i arrangementet har kendskab hertil, mens hele 42% ikke kender til dette tilbud fra kommunen. Side 254

255 Hvad har du fået ud af at deltage i dagens arrangement? (n=158) 6% Jeg har ikke fået noget ud af det 3% Andet Større viden om ældreområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune 63% Hyggeligt socialt samvær 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 57% 70% 80% 40% Under 75 år 42% 42% 5 9% 61% Har du kendskab til kommunens tilbud om et forebygg ende hjemmebesøg for +75 årige af en sundhedsfaglig medarbejder? ( n: I alt=155, Under 75 år=41, år=76, 80 år e ller derover=28) 80 år eller derover 43 % år I alt 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Nej Ja Side 255

256

257 Hvilke forhold har betydning for, om du deltager i aktiviteter for ældre? Andet: Jeg bor 8 km herfra er stadig selvstændig At vi kan komme frem Senior dans Dårlig gang, svimmelhed Underviser i it Spiller selv kort m.m Har tænkt på det Afstand t. center Er engageret i meget andet Har ikke behov Spiller folkemusik KOL gymnastik Kørsel Vil gerne danse Rofi Har ikke behov Er holdleder Vi har ingen af disse aktiviteter i Spjald Hygge Har ikke altid tid Gerne ned og motionere Afstand De borgere der i spørgsmål 5 har sat kryds i aktivitetens indhold, har fået nedenstående spørgsmål. Hvilke aktiviteter er du interesseret i? Foredrag, motion og håndarbejde It Foredrag Foredrag ture i naturen kunst mm. Foredrag, medicin, hobby, hjalp til EDB Foredrag kroket motion Foredrag, aktiviteter på Senior Center Motion, glas, smykker Foredrag, gymnastik, dans Banko, gudstjenester Banko, gudstjenester, Foredrag -kulturarrangementer Gymnastik Foredrag, kursus, kulturaktiviteter Petanque ==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== ==== Side 257

258 Vandreture Idræt, bob, billard, petanque, it, hjælper i genbrugsbutik Maling, træarbejde, lystfisker Samvær Orientering Foredrag Gymnastik, psykoterapi EDB Foredrag Fitness, syng sammen,computer Ipad, telefon Foredrag Foredrag, sang, gymnastik Hobby Gymnastik Foredrag Foredrag og oplysninger Gymnastik Foredrag og andre underholdninger Svømning, gymnastik, foredrag Oplysning EDB, folkedans, seniodans Foredrag Svømning, foredrag Kortspil, Skak Senior dans, foredrag Kortspil, skak, foredrag, brich Motion Sang, foredrag Forskellige kursuser- spændende foredrag Nørkling, foredrag, sang og musik Gymnastik foredrag, sang Stolegymnastik, strikkeklub, søndagens cafe De som ikke har sat kryds i aktivitetens indhold, men som alligevel har svaret på spørgsmål 6, har angivet følgende: Fitness, Bodyflow Vandgymnastik Kortspil Foredrag=oplysninger Malerikursus Jeg synes der er mange fine tilbud som jeg vil deltage i hvis jeg kan. Jeg får nogen motion ved at passe hus og have, hvor man får rørt sig og ingen hjælp. Kaffebord+. Cykling Sang, kortspil, cykling, motion, foredrag EDB Gymnastik ==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== ==== Side 258

259 CP-oplæsning, træarbejde Læsekreds Gymnastik Gymnastik og IT, hvis man kan lære det Brug af IT IT, gåture, samvær Folkedans, kroket PC, IT Gymnastik, svømning Gymnastik, seniordans, dans, foredrag Seniordans, gymnastik Billard, møder Gymnastik Fitness, kortspil mm. Gymnastik, kortspil Socialt samvær Er du aktiv i det lokale foreningsliv? Ja, inden for følgende områder: Fiskeriets hus, kirken Indre mission. Folkedans, gymnastik, kroket, ældresagen Faster Musik, litteratur, klup Ældresagen Kultur og samfund Havekredsen Ældresagen, vandrelaug Genbrug Bowling Bork Bådlaud Frivillig Center Ældreråd Frivillig hjælper /kursus Pensionistforening Flere aktiveret Frivillig arb., genbrug Enghavens venner, ældreråd, brugerråd, Brugerråd Idrætsforening, brugerråd Seniorgården Borger /brugerråd Gymnastik Kirken Missionshuset Vandring, dans, foredrag, bestyrelsesarbejde Dans, gymnastik lange trave ture ==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== ==== Side 259

260 Menighedsplejen, ysmens klubben, kirken Museum, Bridge Svømning Foredrag og andet Folkedans, kroket Klup m genbrug - kirke- vandgymnastik i ældresagen Hjerne sagen, Pensionist forening, mm Golf, grundejer foreninger Ældrepleje, omsorg Museum, billard, Grænseforening m.fl. Petanque Gymnastik Sogneforening, soldaterven, LM mm Kroket, kortspil, dans, gåture som skal holdes Træning Pensionistfor. senieoridrat, sangkor Kirkelige foreninger Motion Pensionistklub Kroket Videbæk Gymn. Svømning -Kroket Seniore Ældresagen Ældresagen Kroket Grænseforening og ældresagen mm Tim Senior dans Kirken. ymen genbrug, vandgymnastik Petanque For norden, energi og miljø, museum Ældresagen -Petan, bio. kirkekaffe Menighedspleje, varmtvandsgymnastik gigt foredrag Lof-sct., foreningsliv gilde Ældresagen Ringkøbing husmoderforening, grænseforening, museums foren. ældresagen Gymnastik Brugerråd Husholdningsforening og borgerforening Ældre Sagen, motion og samvær Støfi Gymnastik, kroket, dans, stavgang Senieklub, brugerrådet, aktiviteter Gymnastik, folkedans, nørkling for røde kors, petanque seniordans på aktivitetscenter Pensionistforeninger Aftenhøjskole, røde kors, ældresagen, ==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== ==== Side 260

261 Malekursus Højmark Pensionistforening Seniodans, gymnastik Pensionistforening, senior idræt Kroket, bowling, museum Vennekreds, højskoledage Kroket bl.a. Ældresagen, grænseforening, museumsfor. Samvær Ældresagen Religion Lyne De borgere som deltog i arrangementet i 2014 har fået nedenstående spørgsmål. Har sidste års arrangement medført ændringer hos dig? Andre ændringer Aktiv medborger ==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== ==== Side 261

262 Hvad har du fået ud af at deltage i dagens arrangement? Undgå for mange indlæg og gå i dybden med den i vælger, lyt Interessante fakta Gode tips Digital postkasse -kostråd Hvad vi må spise En rigtig fin dag. Tak for det Bt og sv Nye tanker Har du forslag til emner, som kan være relevante at inddrage i arrangementet næste år? Kommunens spareplan Et større EDB bord Alle os der vejer 5-10 kg for meget, var der ingen ting til Undgå for mange indlæg og gå i dybden med den i vælger. lyt Statik, holdning og brug af kroppen ved den daglige aktivitet. Foredrag om kost for undervægtige var for mig at se ikke relevant Jeg føler virkelig at I taler ned til os. Hvad med alle de ensomme der bliver og er blevet ved lukning af de små plejehjem Bedre o/h præsentation, Teksterne kunne dårlig læses Befordringsmuligheder - pris m.m Noget om computer Et halv rundstykke i stedet for kage Indslag om kost er for omfattende, da det drejede sig om undervægtig- kunne ikke se en eneste undervægtige i selskabet. Find en anden velkomstsang med noget indhold i -feks. det er forår altid klippes ned. Kost foredrag kan være kompliceret, idet mange i vores alder har specielle krav. Mange her er undervægtige Fokus på de 10 kostråd fra pyramiden og ikke så meet på de undervægtige. Tal ikke ned til deltagerne Mere sang Kolesterol Om at bestille bøger efter bogbussen ophør Prøver forskellige aldersvarende idrætsaktiviteter. træner selv, ud af ensomhed, det hjælper nok ikke for alle, men nogen kan træne sig ud. Bogbus Malerkursus Hvordan man forbygger depoterne på hofterne og maven Kost til overvægtig Hjælpemidler, Flex ture, offentlig kørsel En rigtig sang i stedet for fødselsdags sangen Tale lidt langsommere ==== Ringkøbing-Skjern Kommune ===================================== ==== Side 262