Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG

Transkript

1 Principper for tilrettelæggelse af arbejdstiden SAG

2 Indhold Formål Baggrund og rammer Præmisser på SAG Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter Den udvidede lærerrolle Det udvidede undervisningsbegreb Vejledning, eksamen og rejser Udvikling, opgaver og hverv Udmøntning af principperne Tæt ledelse De gode rammer Tidsregistrering Indsatsområder i forbindelse med OK13 Opmærksomhedspunkter og evaluering af principper Portefølje Ferie Omsorgsdage Seniordage Aldersreduktion

3 Formål Sankt Annæ Gymnasium ønsker at fastholde og udvikle sin faglige og pædagogiske førerposition. Dette med baggrund i skolens grundlæggende værdier. Den gode dialog mellem ledelse og lærere, lærere indbyrdes, på tværs af afdelinger, faggrupper og team skal styrkes og det gode arbejdsmiljø bibeholdes. OK13 skal fungere som løftestang for SAGs profil og indsatser, og alle lærere skal tage del i udviklingen. Samtidig skal OK13 forberede en fremtidssituation for SAG med svækkede økonomiske rammer. Sammenhængen mellem skolens tre afdelinger skal styrkes i relation til skolens indsatsområder både på det faglige og det tværfaglige område. Undervisningen skal i øget grad fokusere på, at eleverne studieforberedes og opnår tidssvarende kompetencer. Der fokuseres på variation og motivation i undervisningen. Undervisningen skal i stigende grad tage højde for den mere polariserede elevgruppe, gennem undervisningsdifferentiering samt særlige forløb for både fagligt svage elever og talenter. Det udvidede undervisningsbegreb skal afspejle sig i den daglige undervisning. Der opereres med opgavefordeling frem for time og fagfordeling. Baggrund og rammer Hjørnestenen i OK13 er ønsket om, at det faglige og pædagogiske skal stå i forgrunden frem for administration af arbejdstid. Alle skal tage del i skolens udvikling og forholde sig til elevens uddannelse i et større perspektiv. Ligeledes er fleksibilitet og individuel tilrettelæggelse nøgleord. Dette er i OK13 udmøntet i en decentralisering af næsten hele arbejdstiden og tilrettelæggelsen heraf. Samtidig er GLs aftaleret bortfaldet. Det betyder, at den lokale ledelse har ansvaret for tilrettelæggelsen. Og det betyder, at vi nu tager afsæt i den enkelte lærers situation, idet vi flytter opmærksomheden fra at aftale alle detaljer med GLTR til en dialog med hele lærerkollegiet og den enkelte lærer. Dertil kommer et krav om en eller anden form for tidsregistrering af arbejdstiden, der kan danne baggrund for samtaler mellem ledelse og medarbejder. Der er tale om en 6 % lønstigning, der er ufinansieret. Overarbejde er i princippet afskaffet, men hvis en lærer vikarierer eller overtager meget store opgaver, der ikke kan afspadseres, godtgøres dette merarbejde i forhold til de i OK13 gældende retningslinjer. Desuden er der oprettet en ny stillingskategori: Faglig pædagogisk koordinator. Der henvises i øvrigt til den generelle aftale: ultat/bilag%205%20%20gymnasieskoler%20mv%20%20ac.ashx 3

4 Og den specifikke aftale for Sankt Annæ Gymnasium (se bilag D side 10): Præmisser på SAG I arbejdet med tilrettelæggelsen af arbejdstiden tages udgangspunkt i nedenstående præmisser: Den gode undervisning Ledelsens dialog med hele lærerkollegiet og den enkelte Fair fordeling af arbejdet, idet alle tager del i udviklingen og i samarbejde løfter større som mindre fælles opgaver Øget fleksibilitet i opgavefordelingen Gode rammer for trivsel for både elever og medarbejdere Lærerens portefølje bliver udgangspunktet for dialogen mellem lederen og læreren, idet hver lærer tilknyttes én personaleleder. Undervisning, forberedelse og relaterede aktiviteter I tilrettelæggelsen af undervisning og forberedelse tages i skoleåret udgangspunkt i de normer, der hidtil har været gældende. Det samme gælder for det skriftlige arbejde, hvor der i udvidet grad kan gøres brug af omlagt skriftligt arbejde, idet en del af det skriftlige arbejde bl.a. kan lægges i timer på skolen. Dette knytter an til arbejdet med nye rettestrategier, et område vi i den fælles efteruddannelse vil prioritere. Der lægges vægt på fælles forberedelse og fælles evaluering. Der fokuseres på den udvidede lærerrolle og det udvidede undervisningsbegreb. Den udvidede lærerrolle Lærerens forberedelse af undervisningen står helt centralt. Der forudsættes en sammenhæng mellem forberedelsen og undervisningens kvalitet. Forberedelsen kan være langsigtet, kortsigtet, i samarbejde med andre eller individuel. Fælles er dog, at der i forberedelsen altid tages stilling til det ønskede udbytte hos eleverne (elevkompetencer, kvalifikationer, faglig viden etc). Læreren anvender en bred palet af læringsstile og arbejdsformer (projektarbejde, inddragelse af IT, gruppearbejde, dialog med klassen, læreroplæg, eksterne netværker etc.). Læreren forholder sig ydermere til klasserumskulturen og indgår i dialog med klasseteamet herom. Det gælder fx i forbindelse med særlige indsatser. 4

5 Det udvidede undervisningsbegreb Undervisning og forberedelse dækker over en lang række af aktiviteter i direkte og mere perifer tilknytning til undervisningen. Det gælder: Almindelig forberedelse og undervisning Videndeling i faggruppen, herunder erfarne lærere som mentorer for mere uerfarne Pædagogisk udvikling i faggruppen Teamsamarbejde om både faglige, pædagogiske forhold og om klasserumskultur, indsatser for særlige elever (fagligt svage, talenter) Møder i større og mindre fora, fx PRmøder og uforudsete møder Oaften, arrangementer som fx første og sidste skoledag Forældremøder Der arbejdes med større grad af selvorganisering, så man i teamet selv kan omlægge undervisningen til fx: to eller flerlærerordninger virtuel undervisning elevernes selvarbejde vejledning større og mindre elevgrupper Vejledning, eksamen og rejser Rammen for vejledning og eksamen afhænger af den anslåede størrelse på opgaven og følger som udgangspunkt tidligere normer. Opgavernes størrelse vil derfor variere fra lærer til lærer og den fastlægges ved at sammenholde historik med lærerens kommende klasser. Vejlednings og eksamensopgavens indhold og omfang vil blive taget op i forbindelse med næste års tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne. Udvikling, opgaver og hverv Læreren beskriver udvalgsarbejde, hverv, udviklingsarbejde af forskellig art, opgaver m.m. i sin portefølje. Det kan fx være individuel udvikling, almindelig efteruddannelse, studieture uden elever eller længere uddannelsesforløb. Det kan også være fælles udvikling, fx pædagogiske dage, videndelingsdage og skolebaserede kurser. Ligeledes kan det være udvikling af undervisningen, fx arbejdet med skolens indsatsområder eller nye indsatser, der rækker ud over den almindelige undervisning, ligesom det kan være projekter på tværs af afdelingerne. Alle hverv og opgaver beskrives i porteføljen. Det kan være større hverv som teamkoordinator eller webmaster eller mindre fælles opgaver som eksamens og festvagter. Opgaverne og udviklingsinitiativernes omfang beskrives og i den endelige fordeling af arbejdsopgaver tages højde for omfanget. 5

6 Rejser og ture med elever tager ligeledes udgangspunkt i tidligere normer. Det gælder fx de traditionelle studierejser samt hytteture. Rejser aftales inden skoleåret begynder og beskrives i porteføljen. Udmøntning af principperne Konkret udmøntes principperne i en portefølje for den enkelte lærer. Dette foregår i en dialog mellem lærer og leder. Dialogen om opgavernes evaluering foregår løbende, ligesom der igennem samtalerne i foråret i stigende grad fokuseres på næste års opgaver. Dette gøres blandt andet ved at: det samlede omfang af undervisning og forberedelse samt til udvikling og andre opgaver fordeles, idet der tages højde for opgavernes antal og omfang. Der afsættes fx flere ressourcer og mere tid til udviklingsopgaver for den lærer, der har mange og store opgaver end for den der har få og mindre. der i en vis udstrækning tages udgangspunkt i det foregående år. Dette gælder særligt i relation til omfanget af eksamen og vejledning, men også andre opgavers omfang og karakter kan her evalueres. læreren udfylder en ny portefølje, der danner udgangspunkt for næste års opgaver. Den endelige beskrivelse foregår i samarbejde med lederen. Tæt ledelse Tæt ledelse handler om dialog. Dialogen om lærerens trivsel, undervisning, forberedelse, udviklingsindsatser, opgaver og nye ideer. Tæt ledelse betyder, at man som lærer er tilknyttet én personaleleder og har mulighed for at få justeret arbejdets omfang undervejs i skoleåret. Mere konkret betyder det på SAG: Åben dør og daglig dialog med lærere At alle får MUS en gang pr. år At alle får minimum to opfølgningssamtaler af mindre omfang, hvor dialogen tager udgangspunkt i, hvordan arbejdets indhold og belastning har været hidtil og hvordan det ser ud fortløbende. At alle kan bede om en ekstra samtale Genindførelse af GRUS (det kan blandt andet være faggruppesamtaler) Lederen kommer tættere på undervisningen, fx ved at observere denne Lederne anvender fælles rammer for dialog med lærerne De gode rammer OK13 sætter fokus på lærerens rammer for at bedrive god undervisning og udvikling. Det betyder, at ledelsen vil intensivere arbejdet for at skabe: mulighed for fleksible skemaer faste mødepositioner til lærere 6

7 Tidsregistrering OK13 har et indbygget krav om, at der skal tidsregistreres. I porteføljen vil hver lærer få mulighed for at registrere omfanget af de forskellige arbejdsopgaver. Også dette vil kunne indgå i dialogen med lederen. Indsatsområder i forbindelse med OK13 OK13 giver nye muligheder og stiller nye og større krav til selvledelse. Der er flere muligheder for omlægning af undervisningen, rettearbejdet og så videre og generelt større indflydelse på arbejdets organisering og indhold. Det enkelte lærer får derved mulighed for at præge skolens udvikling til gavn for eleverne. Samtidig kræver det, at læreren er god til at organisere eget arbejde og samarbejdet med kollegaer. Indsatsområder i forbindelse med implementeringen af OK13 bør derfor være måder at tilrettelægge arbejdet på, forskellige måder at forberede sig på og i det hele taget tilrettelæggelse af forholdet mellem arbejds og fritidsliv. Målet med OK13 på SAG er ikke flere møder, men bedre møder. En indsats vil derfor være bedre udnyttelse af møderne, fx gennem en mere målrettet og effektiv mødekultur. Opmærksomhedspunkter og evaluering af principper SAG har i samarbejdet med Gefion Gymnasium og Ørestad Gymnasium fået tildelt kr. til et forskningsprojekt, der skal omhandle implementeringen af OK13. Vi skal herigennem reflektere over, hvad der virker godt og mindre godt og deraf, hvad vi vil gøre bedre eller anderledes skoleåret efter. Forskningsprojektets idé er at skabe dialog, medejerskab og mest af alt kvalitet. OK13 er en stor ændring af vores måde at tænke i arbejde og tid på. Det betyder også, at vi bør have en særlig stor opmærksomhed på en række områder. Nedenfor er opstillet nogle særlige opmærksomhedspunkter: Arbejdets kvalitet (undervisningen, forberedelsen, indsatserne m.m.) Arbejdets omfang Vejledningsperioder Eksamensperiode Lærersamarbejde, fx i studieretningsteamet, faggruppen og i forbindelse med fælles forberedelse Arbejdsmiljø De strukturelle og fysiske rammebetingelser 7

8 Portefølje Hver lærer har en portefølje, hvor læreren selv og en leder er tilknyttet. I porteføljen er lærerens samlede opgaver for skoleåret, der er resultatet af en dialog mellem leder og lærer. Den tilrettelægges inden skoleårets begyndelse, men kan justeres undervejs. I denne portefølje noteres: Undervisning og forberedelse, herunder: Antal klasser Faggruppemøder Teammøder Andre møder Eksamen, herunder anslået elever/klasser til eksamen Vejledning, herunder anslået antal elever i hhv SRP og AT Skriftlighed, anslået antal opgaver og elevtid Man kan evt. også notere noget om forberedelsen Studierejser med elever Hytteture Arrangementer på skolen: første skoledag, Oaften, forældremøder m.m.. Andet i relation til møder, fælles forberedelse, undervisning Udvikling, opgaver og hverv; herunder: De udvalg man indgå i, samt mål og visioner for arbejdet De arbejdsopgaver, man udfører, samt evt. mål for disse Individuel og fælles efteruddannelse Konkrete projekter af større eller mindre art Nye ideer til udvikling kan her noteres Tidsregistrering Her kan noteres, hvor meget tid man har brugt på de forskellige opgaver, idet opgaverne puljes i større enheder, der giver mening for den enkelte. 8

9 Ferie Ferieåret går fra 1. maj til 30. april året efter. Hver lærer har seks uger ferie. De fem uger afholdes automatisk i sommerferien. Den 6. ferieuge kan afholdes eller udbetales. Hvis 6. ferieuge ønskes udbetalt skal dette ifølge KK s regler indberettes inden d. 1. april inden ferieåret starter. For ferieåret rykkes denne deadline til d. 3. juni Hvis 6. ferieuge ønskes afholdt som ferie, skal disse afholdes inden for ferieåret, dvs. mellem d. 1. maj og d. 30. april året efter. Da det er meget uhensigtsmæssigt at afholde ferie i maj og juni måned pga. afslutning af årets undervisning og eksamen, kan ferie ikke afholdes i denne periode uden særlig ansøgning. Det vil fremover ikke være muligt at overføre ferie til efterfølgende ferieår. Undervisning, som skulle være afholdt på dage med ferie, skal genlæses på et senere tidspunkt. Der vil i forbindelse med overgangen til den nye administration af ferie, blive etableret særlige aftaler, hvor dette er nødvendigt (ved starten af ferieåret ). Ønsker til ferie skal indgives efter følgende deadlines: Ønske om feriefridage i perioden fra sommerferie til efterårsferie. Deadline: før sommerferien. Ønske om feriefridage i perioden fra efterårsferien til juleferieferien. Deadline: 1. september. Ønske om feriefridage i perioden fra juleferieferien til 1. marts. Deadline: 1. december Ønske om feriefridage i perioden fra 1. marts til 1. maj. Deadline: 1. februar. Efter 1. maj, kan der ikke afholdes feriefridage af hensyn til afslutning af undervisning og afholdelse af eksamen. Omsorgsdage Man har ret til 2 omsorgsdage pr. barn mellem 0 og 7 år. Omsorgsdage følger kalenderåret, dvs. fra d. 1.1 til Ubenyttede omsorgsdage bortfalder. Tidspunktet for omsorgsdagen meddeles hurtigst muligt til arbejdsgiver. Af hensyn til kollegaer og skemaændringer bedes omsorgsdagen meddeles senest 3 uger før. Undervisning, som skulle være afholdt på dage med omsorgsdag, skal ikke genlæses. Seniordage Seniorordningen (over 60 år) i KK giver mulighed for, at medarbejderen kan prioritere mellem pensionsindbetaling, løn eller frihed efter eget behov (seniordag). 9

10 Det år man fylder 60 år har man ret til 2 seniordage. 61 år giver ret til 3 seniordage og 62 år og derover giver ret til 4 seniordage. Seniordage følger kalenderåret. Undervisning, som skulle være afholdt på dage med seniordag, skal ikke genlæses. Medarbejderen skal selv give besked til administrationen inden 1. oktober for, at valget har virkning fra 1. januar året efter. Hvis medarbejderen ikke foretager et aktivt valg vil det automatisk enten blive udbetalt som løn eller pension. Hvis medarbejderen vælger seniordage og ikke benytter dem alle, vil ubenyttede seniordage bortfalde. Ønsker til seniordage indgives efter samme deadlines som feriedage. Aldersreduktion Aldersreduktionen udfases. For lærere, der senest den 31. marts 2013 er fyldt 58 år, vil aldersreduktionen være en mulighed ved alder 60. For yngre lærere bortfalder ordningen. Aldersreduktionen udgør for disse lærere fortsat 175 timer om året. 10