Krisen afblæst: Forlig skaber ny stabilitet på arbejdsmarkedet
|
|
- Christine Brodersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSMARKED Krisen afblæst: Forlig skaber ny stabilitet på arbejdsmarkedet Industrioverenskomstens 4-årige aftaleperiode er historisk og helt afgørende for arbejdsmarkedets udvikling, vurderer førende forskere - Problemer fra 1998-krisen er nu blevet løst - Forlig åbner mulighed for mere fleksible ordninger i virksomhederne - Aftalemodellen tilpasses kravene til virksomhederne i en internationaliseret økonomi - Mærkbare forbedringer i de centrale forhandlinger øger sandsynligheden for, at resultaterne bliver stemt hjem Det 4-årige overenskomstforlig, der blev indgået mellem Dansk Industri og CO-Industri i forrige uge, markerer en historisk milepæl for det danske arbejdsmarked. Både hvad angår forligets løbetid og den fleksibilitet, det åbner mulighed for. Perspektiverne af forliget kan derfor vise sig at række langt ud i fremtiden og give ny vitalitet til den danske arbejdsmarkedsmodel. Sikkert er det i hvert fald, at de krisetegn, der prægede arbejdsmarkedssystemet efter overenskomstforhandlingerne i 1998, foreløbig har fortonet sig. Og at der er skabt en stabilitet omkring forhandlingerne på det samlede LO/DA-område. Det mener arbejdsmarkedsforskerne fil.dr. Jesper Due og fil.dr. Jørgen Steen Madsen, der er henholdsvis centerleder og forskningsleder ved Forskningscenter for Arbejdsmarkedsog Organisationsstudier, Københavns Universitet. De har for Mandag Morgen analyseret årets overenskomst-situation. Og de påpeger fire vigtige perspektiver på baggrund af det netop opnåede forhandlingsgennembrud:! Gennemførelsen af ferieforlængelsen i form af fem fleksible feriedage, der sammen med fastholdelsen af det seneste tiårs tendens til decentralisering tegner udviklingen af et stadigt mere virksomhedsbaseret og dermed måske også mere individualiseret aftalesystem.! Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne markerer, at fagbevægelsen i den 4- årige periode når de foreløbige mål, der blev sat ved starten i Derved kan nye pensioner udgøre et solidt grundlag for det samlede pensionssystem i fremtiden.! Sammenskrivning af arbejder- og funktionæroverenskomsterne på industriens område.! Selve overenskomstlængden på fire år og den samtidige fastholdelse af både en samlet løsning for hele LO/DA-området og sektorvise forhandlinger er opsigtsvækkende. Det giver en metode til sikring af balancen mellem de centralt forhandlede og de lokalt aftale forbedringer og dermed større sikkerhed for en vedtagelse af de centrale overenskomstforlig. Også fordi man med sektorforhandlingerne kan tilpasse selv de generelle forbedringer til de særlige vilkår på de forskellige områder. Hvis det i det fortsatte forhandlingsforløb lykkes at overføre resultaterne - også til det normallønsområde, hvor den lange aftaleperiode allerede har givet alvorlige problemer - så er der udsigt til en samlet løsning for hele LO/DA-området. Dermed er de krisetendenser, der har tegnet sig i horisonten i de senere år, i hvert fald foreløbig blevet afblæst, konstaterer forskerne i deres analyse. Analysen kan læses i sin helhed på Mandag Morgens hjemmeside, Optakt til OK2000: Dansk model i krise Storkonflikten i 1998 efterlod den danske aftalemodel på randen af en krise. Det var vanskeligt at forestille sig, hvordan det eksisterende organisations- og aftalesystem med de hidtil anvendte midler overhovedet skulle være i stand til fremover at producere holdbare overenskomstresultater, mener Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Forløbet af OK98 efterlod et DA med så store interne problemer, at en opløsning af arbejdsgiverfællesskabet fremstod som en konkret trussel. Hvis den blev realiseret, ville det umiddelbart udløse en krise for den danske aftalemodel. Og fornemmelsen af en umiddelbart forestående alvorlig krise blev yderligere styrket af den måde, det politiske indgreb blev Nr januar
2 gennemført på. Det var ikke så meget af hensyn til samfundsøkonomien som af politiske grunde. Nærmere betegnet hensynet til den umiddelbart forestående folkeafstemning om Amsterdam-traktaten: En sådan form for indgreb er en trussel mod aftalemodellen, fordi det derved bliver demonstreret, at man åbenbart kan opnå mere, hvis man bare siger nej og lader regering og Folketing feje op. Og det kunne have fristet parterne på arbejdsmarkedet så meget, at det i de næste runder ville blive umuligt at skabe de nødvendige kompromiser, konstaterer forskerne i deres analyse. Siden 1998 har parterne været meget opmærksomme på faresignalerne. En stærk fælles bekymring for aftalemodellens fremtid har skabt enighed om, at OK2000 skulle bruges til at demonstrere, at parterne stadig selv kan løse problemerne på arbejdsmarkedet, vurderer Due og Madsen. Klimaaftalen, der blev indgået mellem LO og DA i september 1999 (se Ugebrevet Mandag Morgen nr. 39, 1999), lagde fundamentet til et forhandlingsforløb, der kunne undgå problemerne under OK98. I begyndelsen af december 1999 skrev forskerne i deres optakt til OK2000 (se Ugebrevet Mandag Morgen nr. 43, 1999), at det var sandsynligt, at industrien måtte slutte i god tid før 10. februar. Når først man passerer midten af januar, indkaldes de store forhandlingsudvalg på de øvrige områder - og så bliver tålmodigheden kort. Derfor var det helt i overensstemmelse med forskernes forudsigelse, at forliget i industrien netop kom i slutningen af uge 3. På lønmodtagersiden var optakten præget af, at forhandlerne meget omhyggeligt forsøgte at styre forventningsniveauet. I overensstemmelse med forløbet af de foregående forhandlinger var det fra starten et ufravigeligt krav, at den 6. ferieuge skulle nås med OK formentlig i form af 5 feriefridage. Det var medlemmernes hovedkrav, som blev båret videre. Dertil kom udbygning af pensionsordningerne, som ikke mindst forhandlerne selv lagde stærk vægt på. Samtidig lå det i kortene, at der skulle en længere overenskomstperiode til - simpelthen for at skaffe midler nok til at skabe synlige resultater og dermed skabe større sikkerhed for medlemmernes opbakning til resultatet ved den efterfølgende urafstemning.. De første forlig: Alle løfter indfriet Allerede i den tredje uge nåede parterne på industriens område til den afgørende fase, der blev afsluttet med hovedforhandlernes underskrift på et 4-årigt forlig om morgenen lørdag den 22. januar. Med 5 feriefridage og fuld udbygning af pensionsordningerne er der markante resultater set fra lønmodtagersiden. Og det bemærkelsesværdige er, at forhandlerne indfriede lige præcis de løfter, som de havde givet forud for forhandlingsstarten. Hverken mere eller mindre. Det er netop fordoblingen af overenskomstperioden til 4 år, der har givet plads til så markante forbedringer. For arbejdsgiversiden er den lange periode, hvor virksomhederne kan disponere med sikker viden om niveauet af de udefrakommende omkostninger, en afgørende fordel. Dertil kommer, at tendensen til decentralisering af beslutningerne til de enkelte virksomheder - bl.a. om arbejdstid - er blevet fastholdt. Parterne overholdt ved præsentationen af forliget klimaaftalens forpligtelse til en fælles udmelding. Det blev vurderet, at forliget kostede 4 pct. i alt eller omkring 1 pct. pr. år. Dermed er der - trods de mærkbare resultater i det centrale resultat - råderum til de lokale lønforhandlinger, der følger i perioden. Allerede onsdag den 26. januar blev linjen fulgt op med et forlig på bygge- og anlægsområdet mellem SiD og Danske Entreprenører. Her blev hovedresultaterne de samme, men reglerne for feriefridagene blev tilpasset de særlige vilkår i denne sektor. På begge områder, der er minimallønsområder med lokale lønforhandlinger, blev der desuden gennemført en midtvejsforhandling efter 3 år - men uden konfliktret. Torsdag den 27. januar fulgte den anden store overenskomst i bygge- og anlægssektoren mellem TIB og Byggeriets Arbejdsgivere, BYG, for snedkere og tømrere. Forliget fulgte linjerne fra industrien, som de var omsat i entreprenøroverenskomsten. Men med den markante forskel, at der ikke bliver nogen midtvejsforhandling efter 3 år. I stedet har parterne allerede nu aftalt, at de særlige prislister, der er afgørende for akkordarbejdet, bliver reguleret i perioden. Til gengæld kom det første væsentlige sammenbrud natten til torsdag den 27. januar 2 Nr januar 2000
3 på et afgørende normallønsområde inden for transportsektoren, overenskomsten mellem SiDs transportgruppe og Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service (AHTS). Her har modstanden mod en langvarig overenskomstperiode været stor, fordi man ønsker sikkerhed for, at lønnen ikke bliver undermineret i forhold til de områder, der kan forhandles i overenskomstperioden. Måske kan der dog komme skred i udviklingen, hvis man i overenskomsten mellem Dansk Industri og Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) kan blive enige om en brugbar model for normallønsområdet, vurderer Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Ny fleksibilitet styrker dansk model Et væsentligt nøgleord i den nye overenskomst er fleksibilitet. Det er samtidig nøgleordet i en vurdering af aftalemodellens muligheder for at overleve i det nye årtusind. Det er derfor ikke uden grundlag, når DIs hovedforhandler, adm. dir. Hans Skov Christensen, i en kommentar har karakteriseret forliget som fremtidens overenskomst. Fleksibiliteten er indbygget i det ene af forligets hovedresultater, de 5 feriefridage. Det er netop ikke en ferieuge i ferielovens forstand, men fridage, som skal tilrettelægges i overensstemmelse med både virksomhedernes og de ansattes behov, og som, hvis fridagene ikke bruges, kan udbetales som penge. Virksomhedernes mulighed for at finde fleksible løsninger styrkes af, at tendensen til decentralisering af beslutninger til virksomhedsniveauet - ikke mindst vedrørende arbejdstid - er blevet fastholdt i den nye overenskomst. Derved betyder forliget også en konsolidering af den danske aftalemodel. Mulighederne for overlevelse forbedres i det omfang, modellen fortsat kan tilpasses de nye krav til lokale fleksible løsninger, som virksomhederne må leve op til i en verden præget af tiltagende international konkurrence. Man kan også sige det på den måde, at slaget om modellens overlevelse først og fremmest kommer til at stå på det lokale niveau. Hvis ikke tillidsrepræsentanterne og de lokale organisationer kan sætte sig i spidsen for udviklingen i retning af større medarbejderinddragelse og ansvar for virksomhedernes fremtid, er det muligt, at lønmodtagerne på sigt vil tabe interesse for den faglige organisering. Og så kan resultatet i det lange løb blive en ny krise for aftalemodellen i almindelighed og fagbevægelsen i særdeleshed. Så vil tendensen til decentralisering ende med at føre til individualisering af reguleringen af løn- og arbejdsforhold, mener Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Foreløbig holder parterne dog fast i aftalemodellen, men der er næppe tvivl om, at der er behov for yderligere ændringer, hvis den skal leve op til fremtidens behov. I det perspektiv er den nye bestemmelse om mulighederne for helt at fravige overenskomsten interessant - selvom det er en hensigtserklæring, og selvom det både forudsætter enighed lokalt og godkendelse af organisationerne centralt. Afgørende perspektiver i OK2000: Pension og 4-årige aftaler Et andet perspektiv i forligene handler om udbygningen af pensionsordningerne. I løbet af overenskomstperioden vil de fleste grupper nå det mål, der blev sat, da man startede på arbejdsmarkedspensionerne med forliget i Det er nærmere bestemt en løbende opsparing på 9 pct., hvoraf arbejdsgiverne betaler 6 pct. og lønmodtagerne 3 pct. Et problem ved arbejdsmarkedsbaserede ordninger er, at folk uden for arbejdsmarkedet falder udenfor. Derfor er der i fagbevægelsen et ønske om, at der også indføres en pensionsopsparing for dagpenge og andre overførselsindkomster. Nr januar
4 Figur 1: Forrige uges forlig på arbejdsmarkedet er ikke set tilsvarende siden 1911, hvor overenskomstperioden blev sat til 5 år. Det nye forlig er 4-årigt, men er mere vidtrækkende end aftalen i 1987, fordi der ikke er konfliktret ved midtvejs-forhandlingerne. Overenskomsternes længde for LO/DA årig aftaleperiode for de toneangivende overenskomster på LO/DAområdet, bl.a. i jernindustrien, i forbindelse med arbejdsgivernes bestræbelser på at gennemføre fælles udløbstid for alle overenskomster årige overenskomstperioder har været det almindelige mønster siden de første overenskomstforhandlinger efter 2.verdenskrig årig aftale med udgangspunkt i et forlig inden for jernindustrien, der efter mange årtier slog hul på 48-timersarbejdsugen årig overenskomstperiode, men med en midtvejsforhandling efter to år om lønninger, øvrige satser o.lign. Da der var konfliktret i forbindelse med midtvejsforhandlingerne, blev det efterfølgende opfattet som en reel fastholdelse af den almindelige 2-årige periode årig overenskomstperiode bortset fra industriens område. CO-Industri og DI indførte en 3-årig periode. Det var mest for at komme uden om den interne uenighed på arbejdsgiversiden, hvor et forlig på transportområdet i første omgang blev underkendte af DA på DIs foranledning med den begrundelse, at det var for dyrt. I anden omgang gennemførtes forligene alligevel. DI måtte derfor indføre en 3-årig aftale for at skabe et resultat, der i videst muligt omfang kunne komme til at adskille sig fra de forlig, DI havde forsøgt at stoppe årige forlig for de fleste overenskomster på DA-området for at genskabe takten med det toneangivende industriområde, der først skulle forhandle i Arbejdsgiverne havde allerede oplevet, at det blev dyrere, når forhandlingerne var splittet op. DAs strategi var en 3-årig aftale, men den gik de fleste LO-forbund imod, og derfor blev forliget en 1-årig overenskomstperiode bortset fra HK og elområdet årig overenskomstperiode i mæglingsforslag, der blev nedstemt. Resultatet var storkonflikten, der efter godt en uge blev stoppet med et politisk indgreb. Det blev vurderet af parterne, at en af årsagerne til lønmodtagernes nej var problemet med den korte aftalelængde. I et decentraliseret aftalesystem, hvor det meste af lønstigningerne gennemføres ved forhandlinger lokalt i de enkelte virksomheder, er der kun en begrænset ramme til de centrale forhandlinger årig overenskomstperiode i historisk forlig på industriens område. Et forlig, der netop på grund af længden skaber plads til mærkbare forbedringer: 5 fleksible feriefridage og en udbygning af pensionerne. Aftalen indeholder ganske vist en form for midtvejsforhandling efter tre år, hvor satserne kan justeres, men det er en forhandling uden konfliktret, dvs. med afgørelse ved opmand, hvis parterne ikke kan enes. Det er i sig selv en nyskabelse med en sådan form for voldgift om interessekonflikter. Kilde: Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, FAOS Industriens overenskomst åbner samtidig for nye perspektiver. Helt central er enigheden om at arbejde for en sammensmeltning af overenskomsterne for henholdsvis arbejdere og funktionærer til en samlet medarbejderoverenskomst. Det er en udvikling, der viser tendenserne i de moderne virksomheder i retning af at drage medarbejderne nærmere til sig og give dem større indflydelse på egne arbejdsforhold. Spørgsmålet er, om en sådan ny, samlet aftale allerede kan gennemføres om 4 år, når der skal forhandles igen. Det er måske tvivlsomt, om det kan gå så hurtigt. Det måske mest afgørende perspektiv i OK2000 er imidlertid selve overenskomstlængden. Den 4-årige periode giver i sig selv baggrund for at betegne industriforliget som historisk, vurderer de to arbejdsmarkedsforskere. Forliget styrkes yderligere af den indførte midtvejsforhandling, der først finder sted efter 3 år, og som er uden konfliktret. Det er første gang siden den 5-årige aftale i 1911, at der er blevet enighed om så lang en overenskomstperiode. Se figur 1. Med den 4-årige aftale blev der mulighed for at skabe den rigtige balance mellem de centralt forhandlede og de lokalt aftalte forbedringer. Derved er der blevet plads til så synlige centrale resultater, at der set fra forhandlernes synsvinkel er rimelig udsigt til at få resultaterne stemt hjem. Dermed konsolideres aftalemodellen på det centrale niveau. Den blindgyde, man var løbet ind i i 1998, har man fået bevæget sig ud af. Det centrale aftalesystem synes at have genvundet en del af sin smidighed og styrke Små sammenbrud Som situationen tegner sig i slutningen af uge 4, er OK2000 allerede ved at være afgjort. Linjen er lagt. Den største hurdle vil blive at få overvundet problemerne med at omsætte resultaterne til normallønsområdet, hvor den lange overenskomstperiode er betænkelig. Sammenbruddet i forhandlingerne mellem SiDs transportgruppe og AHTS er et signal om, at det er en vanskelig proces. Problemerne her kan dog næppe vælte hele læsset, vurderer Due og Madsen i deres analyse. Og det gælder i endnu mindre grad de små sammenbrud, der derudover har været tale om, f.eks. på el-området og for murerne. Man kan ikke finde en overenskomstforhandling i den 4 Nr januar 2000
5 danske aftalemodels historie, uden at der på et eller som regel flere områder undervejs har været sammenbrud. Det sandsynligste videre forløb under OK2000 vil være, at der kort tid efter den 10. februar, hvor ikke afsluttede forhandlinger overgår til Forligsinstitutionen, vil blive udformet et samlet mæglingsforslag, der vil blive sendt til fælles afstemning på hele LO/DA-området. Det betyder, at områder, der ikke selv - alene eller med Forligsmandens hjælp - kan nå til et resultat, vil blive presset ind i mæglingsforslaget, som så skal til urafstemning. Forligene dækker allerede nu så store og vigtige områder, at det er vanskeligt at forestille sig et andet forløb. Om et sådant mæglingsforslag vil blive vedtaget, eller om det vil lide samme skæbne som mæglingsforslaget i 1998, er endnu et åbent spørgsmål. Men det skal dog bemærkes, at forligene indtil nu har fået en enestående positiv modtagelse i forhandlernes bagland. Vurderet i det lys vil det være en overraskelse, hvis medlemmerne ikke giver forhandlerne deres tilslutning ved at stemme forligene hjem og dermed sikrer en fredelig udgang på de første overenskomstforhandlinger i det 21. århundrede. Nr januar
OK 2000: Krisen er afblæst Indtil videre
OK 2000: Krisen er afblæst Indtil videre Med industrioverenskomstens 4-årige aftaleperiode er et væsentligt problem ved den koordinerede decentralisering af aftalesystemet løst Det giver plads til mærkbare
Læs mereFeriefridage og pension forudsætning for forlig
FAOS FORSKNINGSNOTAT NR. 27 Optakt til OK2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet
Læs mereOK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig
OK 2000: Feriefridage og pension forudsætning for forlig Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området har bedre udsigter til en fredelig løsning end OK98, men konfliktscenariet spøger i kulissen - Parallel
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereOK 2007: Resumé af forhandlingsforløbet
OK 2007: Resumé af forhandlingsforløbet FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 30. april: Kl. godt 16 mandag den 30. april trådte forligsmand Asbjørn Jensen sammen med LO s formand Hans Jensen og
Læs mereKonflikt. Politikerne står parat i kulissen
Konflikt. Politikerne står parat i kulissen ANALYSE Politiken 22. marts JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den danske aftalemodel bygger på princippet om overenskomstparternes selvregulering, men samtidig
Læs merebevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA
OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereDen offentlige aftalemodel set med private øjne
Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige
Læs mereOK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger
OK 2008: Resumé Det grønne områdes forhandlinn- ger FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN 11. april 2008: Urafstemningen om mæglingsforslaget om fornyelsen af overenskomsten mellem 3F s Grønne Gruppe
Læs mereSeptemberforliget og den danske model
Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i
Læs mereFAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007
JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst
Læs mereStem om din nye overenskomst
FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære
Læs mereReguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Læs mereOAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012
OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af
Læs mereOK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid
OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid Der er lagt op til et kompliceret forløb med mange konfliktrisici. når overenskomsterne i amter og kommuner skal fornyes i 2005 Dansk Sygeplejeråds
Læs mereHovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014
Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2014 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2014 omfatter ca. 589.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende
Læs mereHovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2012
Hovedforhandlingsområder og -forhandlere i den private sektor 2012 FAKTA Overenskomstforhandlingerne på LO/DA-området i starten af 2012 omfatter ca. 585.000 lønmodtagere, der skal have fornyet de eksisterende
Læs mereOverenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne
nr.8_side_28-32.qxd 22-02-02 13:57 Side 28 Arbejdsmarked Overenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne OK 2002. For første gang i det offentlige aftalesystems historie er et forlig på det statslige
Læs mereOK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig
OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig Både ekstra feriefridage og lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger - Men øget fleksibilitet
Læs mere3F og alle de andre. Urafstemning om OK Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. maj 2007 ISBN
078 3F og alle de andre Urafstemning om OK 2007 Jesper Due og Jørgen Steen Madsen maj 2007 ISBN 00-0000-000-0 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter
Læs mereOK 2000: Tilliden genoprettet mellem medlemmer og forhandlere
OK 2000: Tilliden genoprettet mellem medlemmer og forhandlere Et markant ja flertal og en acceptabel stemmedeltagelse i forbundenes urafstemning om mæglingsforslaget har igen bragt fagbevægelsens ledere
Læs mereforklaret Anciennitet på opsigelsestidspunktet Det er medarbejderens anciennitet på opsigelsestidspunktet, der er afgørende.
Fratrædelsesgodtgørelsen forklaret Oprettet: 08-03-2010 Opdateret: 08-03-2010 Fratrædelsesgodtgørelsen er et nyt element i mange af de overenskomster, der er fornyet under OK2010. Her kan du få svar på
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mere1. Den økonomiske og politiske baggrund i 1999
DANMARK OK2000 Jørgen Steen Madsen, Carsten Jørgensen og Jesper Due Det danske bidrag til ETUI s årbog om de kollektive forhandlinger i Europa 2000 - FAOS, Sociologisk Institut, januar 2001 1. Den økonomiske
Læs mereFleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien
Fleksibilitet gennem stabilitet arbejdstidsforhandlinger i industrien Trine Larsen & Anna Ilsøe FAOS, Københavns Universitet Baggrund Øget decentralisering i Europa, men variationer inden for de europæiske
Læs mereVedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993.
1. april 1993 Cirkulære nr. 623. eb/ai Vedr.: Forligsmandens mæglingsforslag af 30. marts 1993../. Hermed fremsendes det af forligsmanden den 30. marts 1993 fremsatte mæglingsforslag vedrørende overenskomsterne
Læs mereFornyelse af Landsoverenskomst for håndværksbagere og konditorer
Orientering Fornyelse af Landsoverenskomst for håndværksbagere og konditorer Den 17. marts 2017 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fødevareforbundet NNF indgået aftale om fornyelse af Håndværksbageroverenskomsten
Læs mere1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)
1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag
Læs mereFleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige
ARBEJDSMARKED Fleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige Både ekstra feriedage og ændringer i lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger
Læs merek r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m
kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering
Læs mereVÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER
VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ADV (DI) Stem om din nye overenskomst FOR ANSATTE PÅ VASKERIERNE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden
Læs mereForligsinstitution og den offentlige sektor
Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG AKT (DI) Stem om din nye overenskomst BUSCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære medlem
Læs mereButiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.
Orientering Landsoverenskomsten for butik Indgåelse af aftale på butiksområdet Den 28. februar 2010 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Handel indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten
Læs mereFRIE GRUNDSKOLER FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN
FRIE GRUNDSKOLER FORHANDLINGSRESULTAT 2018-2021 URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN 1 // 5 BUPL s hovedbestyrelse anbefaler, at du stemmer ja til OK-18 på frie grundskoler Forløbet omkring OK-18 har på mange
Læs mereForligsinstitution og den offentlige sektor
Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs mereMinihåndbog om overenskomstforhandlinger
Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,
Læs mereOK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse
OK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 18-resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne, staten og kommunerne.
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG TA / ATV Stem om din nye overenskomst TAXICHAUFFØRER OG TURISTCHAUFFØRER 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for
Læs mereI
Relevante resultater fra OK18 på det offentlige område Der foreligger nu et forhandlingsresultat for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 (OK18). Resultaterne har været til (ur)afstemning, og
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst 3F n ndler din rha ov fo mst sko en er nsportgru Tra pp e CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND
Læs mereFødevareforbundet NNF mod DI
OPMANDSKENDELSE i FAGLIG VOLDGIFT Fødevareforbundet NNF mod DI Mellem klageren, Fødevareforbundet NNF, og indklagede, DI, er der opstået uoverensstemmelse om, hvorvidt betaling for delvis fravær, egen
Læs mereBestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden vedr. staten, regionerne og kommunerne.
Bestyrelsen anbefaler et JA til de offentlige overenskomstforlig for perioden 2015-2018 vedr. staten, regionerne og kommunerne. Bestyrelsens hovedbegrundelser for at anbefale et JA: Bestyrelsen har efter
Læs mereTest din viden om overenskomst
Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe
Læs mereMøde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder
Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder Konflikten er på vej..! Vi er på vej i konflikt. Spørgsmålet er: Hvor stor, hvornår og hvor længe? Side 2 En stor konflikt Hvem er del i
Læs merePensionsbetingelser og pension Pr. 1. marts 2011 nedsættes anciennitetskravet fra 9 måneder til 3 måneder.
Orientering Landsoverenskomsten for kontor og lager Kontor og lageroverenskomstens fornyelse Den 26. marts 2010 er der fremsat mæglingsforslag, hvor kontor og lageroverenskomsten optages med et særskilt
Læs mereUrafstemning OK18 Stat
Urafstemning OK18 Stat Et godt og solidarisk resultat Der har været et enestående sammenhold i fagbevægelsen ved OK18 mellem regionale, kommunale og statslige lønmodtagere. Et sammenhold der har betydet,
Læs mereFortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
Læs mereKøreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011
Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Optakten til overenskomstforhandlingerne startede i foråret 2010, hvor kravene til de nye
Læs mereForligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor
Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Med de generelle aftaler, dels på det statslige område mellem CFU og finansministeren, dels på det kommunale
Læs mereDin overenskomst dit valg
Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din
Læs mereDiskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
Læs merePRIVATE DAGINSTITUTIONER FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN
PRIVATE DAGINSTITUTIONER FORHANDLINGSRESULTAT 2018-2021 URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN 1 // 5 BUPL s hovedbestyrelse anbefaler et JA til de 6 forhandlingsresultater, der er opnået for private daginstitutioner
Læs mereDjøf Gothersgade København K Telefon: djoef.dk. Teknisk gennemgang. Regioner. Tænk længere
Djøf Gothersgade 133 1123 København K Telefon: 3395 9700 djoef.dk Teknisk gennemgang Regioner Tænk længere 4 Teknisk gennemgang Regioner Teknisk gennemgang Regioner 5 Regioner Indhold Indledning 6 Rammen
Læs mereProtokollat ved overenskomstfornyelsen år 2018
Protokollat ved overenskomstfornyelsen år 2018 Mellem Dagbladet Information og Informations Redaktionelle Medarbejderforening som gruppe under Dansk Journalistforbund er aftalt følgende i forbindelse med
Læs mereOverlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område.
OK 18 resultatet Overlægeforeningens redegørelse om OK 18 resultatet på det regionale område. Overenskomstforhandlingerne på overlægeområdet blev afsluttet med indgåelse af aftale på det generelle område
Læs mereFORLIGSINSTITUTIONEN I ARBEJDSSTRIDIGHEDER
FORLIGSINSTITUTIONEN I ARBEJDSSTRIDIGHEDER INDBERETNING 2015, 2016 og 2017 Forligsinstitutionen Sankt Annæ Plads 5 1250 København K Version 2 Forligsmænd, mæglingsmænd og sekretærer Forligsmænd: Fhv. højesteretsdommer
Læs mereOverenskomstfornyelsen 2017
Overenskomstfornyelsen 2017 Program Velkomst og introduktion Centerleder, Søren Kaj Andersen Præsentation af FAOS temaside om OK2017 på nettet Informationskoordinator, Nanna Stærmose Gennemgang af udvalgte
Læs mereVedligeholdelsesforlig med modelperspektiv
108 OK 2010: Vedligeholdelsesforlig med modelperspektiv Fratrædelsesordning og værn mod social dumping som væsentlige elementer i forlig, der sætter rammerne for afdæmpede lønstigninger DI og COindustri
Læs mereOK18 - Afstemning. Ny urafstemning. Anbefaling. Test Modtager Testvejen Testby Danmark
Test Modtager Testvejen 1 0000 Testby Danmark OK18 - Afstemning Ny urafstemning Anbefaling En tak fra Forbundsformanden Det samlede overenskomstresultat Forhandlingsresultatet om arbejdstidsregler, herunder
Læs mereSTATENS FORLIGSINSTITUTION ARBEJDSSTRIDIGHEDER. INDBERETNING 2011 og 2012
STATENS FORLIGSINSTITUTION i ARBEJDSSTRIDIGHEDER INDBERETNING 2011 og 2012 1 Forligsmænd, mæglingsmænd og sekretærer Forligsmænd: Højesteretsdommer Asbjørn Jensen (formand for Forligsinstitutionen) Vicepræsident
Læs mereDen danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år
Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk
Læs mereButiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.
Orientering Fornyelse af butiksoverenskomsten Den 24. februar 2017 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode. Butiksoverenskomsten
Læs mereLokal løn i det offentlige
Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede
Læs mereKim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.
Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,
Læs mereBaggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark
Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt
Læs mereFigur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris
Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået
Læs mereOK 2007: Reformforlig i industrien styrker den danske model
075 OK 2007: Reformforlig i industrien styrker den danske model Jesper Due og Jørgen Steen Madsen marts 2007 ISBN 87-91833-12-4 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of
Læs mereOK 2004: Politisk indblanding truer den danske aftalemodel
OK 2004: Politisk indblanding truer den danske aftalemodel Er Danmark på vej mod en Erga Omnes-model, hvor overenskomstresultater som fx barselsudligning mv. ved lov overføres til de uorganiserede områder?
Læs mereIndustriens Overenskomst Industriens Funktionæroverenskomst
Overenskomsterne 2010 26. feb. 10 Industriens Overenskomst 2010-2012 Industriens Funktionæroverenskomst 2010-2012 underdirektør Anders De to største overenskomster Industriens Funktionæroverenskomst 21%
Læs mereOverenskomst 2013-2015
Overenskomst 2013-2015 Kristelig Arbejdsgiverforening Kristelig Fagforening Overblik 2 årig aftale Mindstelønninger stiger generelt 1,4-2,2% over 2 år. SH-henlæggelser stiger fra 3,5% til 3,75%. Fleksibel
Læs mereProduktionsoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.
Orientering Fornyelse af produktionsoverenskomsten Den 2. marts 2017 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Fødevareforbundet NNF indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig
Læs mereLO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.
LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer
Læs mereDen 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om IT-overenskomsten for en 2-årig periode.
Orientering Landsoverenskomsten for IT Indgåelse af aftale på ITområdet Den 5. marts 2012 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK Privat indgået aftale om Strategiske fornyelse af overvejelser:
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG FALCK/RESPONCE Stem om din nye overenskomst REDDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære medlem
Læs mereOK 2007: Fra velfærdsstrategi til kamp om medlemmerne
OK 2007: Fra velfærdsstrategi til kamp om medlemmerne LO har under OK 2007 udviklet en dobbeltstrategi, hvor fagbevægelsen på en gang skal gå efter realiseringen af den gamle velfærdsreform om forbedret
Læs mereDen nye fælleserklæring og den danske model
068 Den nye fælleserklæring og den danske model Jesper Due og Jørgen Steen Madsen April 2006 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-
Læs merePejlemærker december 2018
Udlandet Gunstig udvikling i verdensøkonomien. Usikkerheden tager til BNP-Vækst Udsigt til moderat vækst i BNP Beskæftigelse 60.000 nye jobs, og stor efterspørgsel på højt kvalificeret arbejdskraft Arbejdsløshed
Læs mereFornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen
Orientering 17. marts 2017 Fornyelse af Transportoverenskomsten med 3F Transportgruppen Den 16. marts 2017 blev der mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F Transportgruppen indgået aftale om fornyelse af
Læs mereVelfærdsreform eller medlemsrettigheder
074 Velfærdsreform eller medlemsrettigheder Jesper Due og Jørgen Steen Madsen februar 2007 ISBN 87-91833-07-8 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen Forskningscenter
Læs mereDer er råd til ordentlige forhold
OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår
Læs mereGennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger
Gennemgang af OK11-resultatet Hovedresultaterne fra de netop afsluttede 2011-overenskomstforhandlinger Materiale til vejledende urafstemning Bibliotekarforbundet, marts 2011 Indledning Til brug for den
Læs mereTeknisk gennemgang af overenskomstresultatet for Fagforeningernes Fælles overenskomst i BUPL
Teknisk gennemgang af overenskomstresultatet for Fagforeningernes Fælles overenskomst i BUPL Indholdsfortegnelse 1. Fagforeningernes Fælles Overenskomst FFO - hvorfor en fælles overenskomst? 2. Overenskomstens
Læs mereRegionalt TR-møde 7. marts
Regionalt TR-møde 7. marts 1) Fra forhandlinger til sammenbrud Hvorfor konflikt? Hvor er knasterne? Hvad sker der lige nu i Forligsinstitutionen? 3) Hvad er din rolle som TR? Hvad gør vi nu? Aktiviteter,
Læs mereOptikeroverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som Forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.
Orientering Fornyelse af Optikeroverenskomsten Den 1. marts 2017 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Serviceforbundet Urmagerne og Optikerne indgået aftale om fornyelse af optikeroverenskomsten
Læs mereOK18 Samlet resultat for DS
OK18 Samlet resultat for DS I denne præsentation får du: Indholdet i de generelle forlig på det kommunale og regionale område Indholdet i DS eget forlig med KL og RLTN Hvad sker der nu? OK18 gennembruddet
Læs mereDen økonomiske ramme 1
Den økonomiske ramme 1 Indholdsfortegnelse 3 4 5 6 7 Den økonomiske ramme Sammenhæng mellem lønnen på det private og det offentlige område De private forlig Reststigningen Realløn og fordelingsprofil 2
Læs mereUrafstemning. information om aftalen. ok 2012
Urafstemning information om aftalen ok 2012 1 Kære medlem En ny aftale om industriens overenskomster er forhandlet på plads også denne gang i skyggen af en svær økonomisk situation. Vores mål i forhandlingerne
Læs mereURAFSTEMNING OK15. Et balanceret resultat
URAFSTEMNING OK15 Et balanceret resultat Den danske økonomi er i bedring. Det har vi mærket under overenskomstforhandlingerne, og det afspejler sig også i resultatet. Vi har skabt et resultat, der er bedre
Læs mereUrafstemning 2011. Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1. Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011
Urafstemning 2011 Urafstemning 2011 Layout: Sundhedskartellet Grafisk Enhed 10-182 ISBN 978-87-7266-085-1 Copyright Sundhedskartellet 2011 Marts 2011 Alle rettigheder forbeholdes. Fotografisk, mekanisk
Læs mereFornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og CO-industri
Orientering Fornyelse af Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst mellem DI og COindustri Den 12. februar 2012 indgik DI og COindustri aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst
Læs mereVejledning om lokalaftaler i overenskomstperioden Omlægning af diverse tillæg m.m.
Vejledning om lokalaftaler i overenskomstperioden 2017-20 - Omlægning af diverse tillæg m.m. Indholdsfortegnelse Indledning: Hvorfor omlægning af tillæg i lokalaftaler til individuelle tillæg?... 3 Hvilke
Læs mereButiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.
Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST 3F PRIVAT SERVICE, HOTEL OG RESTAURATION Stem om din nye overenskomst HOTEL OG RESTAURATION 2017-2020 3F PSHR forhandler din overenskomst Kære medlem Det blev en hæsblæsende slutspurt på overenskomstforhandlingerne
Læs mereNYT FRA ANSÆTTELSESRET I DENNE UDGAVE. Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? MARTS 2018
NYT FRA ANSÆTTELSESRET MARTS 2018 I DENNE UDGAVE Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? HVAD BETYDER STORKONFLIKTEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR FOR DIN VIRKSOMHED? Af Nina
Læs mere