Fleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige
|
|
- Randi Jepsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ARBEJDSMARKED Fleksibilitet skal skabe forlig i det offentlige Både ekstra feriedage og ændringer i lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger - Men øget fleksibilitet både i den daglige arbejdstidstilrettelæggelse og omkring den ekstra frihed kan måske få enderne til at mødes - Kulturel strid mellem det kollektive og det individuelle Det offentliges overenskomstforhandlinger bliver en stadigt mere vital del af velfærdssamfundets omstillingsproces. Denne gang synes regeringen at kunne købe sig til en fleksibilitet og en fortsat modernisering af lønsystemet og herigennem opveje prisen for eventuelt flere feriedage. Sandsynligheden for forlig er stadig størst, selvom risikoen for konflikt er større end ved nogen tidligere forhandling siden 1985, vurderer arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet, som for Mandag Morgen har analyseret udsigterne for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Lønmodtagernes krav om ekstra feriedage og arbejdsgivernes krav om ændringer i arbejdstiden, ikke mindst for folkeskolelærerne, rummer oplagte konfliktmuligheder. Forskerne vurderer i den forbindelse, at hvis lærerne konflikter, er det mest sandsynligt, at denne konflikt isoleres - på linie med hvad der sidste gang skete med sygeplejerskerne. Under alle omstændigheder er der lagt op til et dramatisk forløb af overenskomstforhandlingerne, der nu er gået i gang på de to hovedområder for henholdsvis statsansatte og ansatte i amter og kommuner. Konflikter i den offentlige sektor: Der har aldrig været en generel konflikt på det offentlige arbejdsmarked svarende til konflikterne i den private sektor på LO/DA-området. Derimod har der været nogle få enkeltstående konflikter i nyere tid. 1972: Strejke på sygeplejerskeområdet 1981: Lockout af socialrådgiverne 1987: Edb-teknikere organiseret i Prosa strejker 1995: Strejke på sygeplejerskeområdet Principiel konflikt bag banale krav truer lang konsensustradition Der er en stærk tradition for samarbejde i det offentlige aftalesystem. Denne konsensusorientering vil måske endnu engang føre til et forlig. Men man skal tilbage til midten af 80 erne - før Schlüter havde lavet sin fælles løntilbageholdenhedsstrategi med fagbevægelsen - for at finde en tilsvarende skarpt optegnet overenskomstsituation, vurderer Jørgen Steen Madsen og Jesper Due. Under et tilsyneladende banalt slagsmål om mere eller mindre ferie til de offentligt ansatte generelt og flere eller færre undervisningstimer til lærerne ligger en principiel strid om udviklingen i den offentlige sektor i almindelighed og udviklingen i organisations- og aftalesystemet i særdeleshed. Både feriedagene og lærernes arbejdstid handler i bund og grund om den omfattende omstillingsproces, der har kendetegnet den offentlige sektor i de seneste tiår, mener forskerne. En proces, hvor udviklingen går fra centraliseret detailstyring til gennemførelsen af overordnede rammer, som giver større lokal fleksibilitet. Kulturel kamp Det er en udvikling, som ikke er gået stille af. Stærke kræfter i fagbevægelsen, både på ledelsesniveau og blandt medlemmerne, vender sig imod indførelsen af lokal aftaleret på snart sagt alle spørgsmål. Det er en kulturel kamp om fastholdelsen af centralt fastsatte rettigheder til alle. Feriespørgsmålet og lærernes arbejdstid kan også ses i dette perspektiv. Ferien er et kollektivt gode, som både er aftalt og lovgivet således, at alle ikke alene har ret til, men også pligt til at holde den samme mængde ferie inden for det samme år. Men spørgsmålet er, om Nr januar
2 den form for rettigheder svarer til kravene i et samfund præget af centraliseret decentralisering. Vil det ikke være en naturlig udvikling at åbne op for, at i det mindste ekstra feriedage m.v. ud over de fem ferieuger frit kan afholdes eller hæves kontant? spørger forskerne. Lærernes arbejdstid med opdelingen i U-, F- og Ø-tid har godt nok fået tilføjet muligheder for en vis opblødning gennem lokale akkordaftaler og lignende, men den rummer alligevel for mange reminiscenser fra en svunden tid, hvor alt blev tilrettelagt gennem centrale aftaler. I hvert fald efter arbejdsgivernes opfattelse. Men heller ikke folkeskolelærerne vil formentligt være uenige i, at der bliver indført et andet og mere fleksibelt system, der bedre levede op til folkeskolelovens krav om en moderne differentieret undervisning, vurderer de to forskere. 2 Nr januar 1999
3 Børnefamiliehensynet tabte Lederne i de faglige organisationer for offentligt ansatte har i stor udstrækning forsøgt at tilpasse sig tendenserne til decentralisering på en måde, så en overordnet styring er fastholdt, samtidig med at væsentlige beslutninger er lagt ud. Men det er en balancegang på en knivsæg, fordi der i organisationernes kompetente organer og i medlemsskaren er en dybt forankret mistro til forandringer. Den stærke kollektive ideologi kan virke som en hindring for forandring, fordi svækkelsen af de kollektive rettigheder opfattes som en ren individualisering. For de faglige topledere er der snarere tale om overgang fra en mekanisk til en organisk solidaritet og dermed en solidaritet, hvor der er plads til en differentiering, der matcher de meget forskellige behov og ønsker i den vidtforgrenede offentlige sektor, siger Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Der åbnes nok op for større individuelle muligheder, men der er gennem den lokale aftaleret fastholdt, at det fortsat er fællesskabets beslutninger. Parternes uenighed om mere frihed er det største og mest generelle problem. Her har de statsansattes forhandlingsleder, formanden for Statsansattes Kartel (StK) og CFU, Niels Juul, markeret, at der ikke bliver noget forlig, hvis finansministeren siger nej til at give den samme mængde frihed, som lå i regeringsindgrebet i foråret Det vil sige et sted mellem 2 og 3 feriedage - og nærmere det sidste end det første - hvis det er fridage til alle, der er ønsket frem for yderligere børnefamiliefridage oven i de omsorgsdage, de offentligt ansatte i forvejen har. Mogens Lykketoft og den øvrige regering har nærmest på forhånd afvist kravet - selvom den selv gennemførte det samme i forhandlingerne på LO/DA-området af den private sektor. Dengang var det hensynet til at sikre et ja ved den efterfølgende afstemning om Amsterdamtraktaten, der fik regeringen til at fravige sine politiske hovedlinier på arbejdstidsområdet. Regeringen må have været klar over, at den dermed skabte vanskeligheder for sig selv ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger i Regeringen forsøgte at gøre den dyre løsning så god som muligt, dels ved at gøre friheden differentieret, dels ved at skabe større fleksibilitet gennem at åbne mulighed for, at ikke afholdte fridage kunne udbetales kontant. Det første er delvist blevet undergravet af, at en hel del virksomheder for at undgå en besværlig administration og utilfredshed blandt medarbejderne har givet børnefamiliefridagene til alle. Det andet er til gengæld lykkedes set fra et fleksibilitetssynspunkt, fordi mange netop har valgt muligheden for at få kontanter i stedet for frihed. Det er selvfølgelig dyrt for virksomhederne, men det har også givet dem en mulighed for at fastholde den nødvendige arbejdskraft, d.v.s. større fleksibilitet. Regeringens dilemma Selvom denne fleksibilitet peger i den rigtige retning, er tendensen mod gennemførelsen af den sjette ferieuge reelt undergravende for regeringens politik. Det er en trussel mod den stabile økonomiske udvikling og fastholdelsen af velfærdsstatens centrale kerneydelser. Det har Finansministeriet netop søgt at dokumentere med analysen Arbejde og service, der blev offentliggjort mindre end en uge før starten på de offentlige aftaleforhandlinger. Konklusionen er, at en sjette ferieuge vil koste 8 milliarder kr. i skattestigninger, hvis den offentlige service skal fastholdes. Da skatteskruen næppe kan drejes meget længere i bund, står valget ifølge regeringen reelt mellem ekstra ferie og en beskæring af den offentlige service. Regeringen står derfor i det dilemma, at den må vælge mellem enten at give de offentligt ansatte mere frihed og dermed bidrage til at undergrave sin egen politik. Eller at sige nej til mere frihed og dermed behandle den store gruppe af offentligt ansatte ringere, end den behandlede de privatansatte i foråret Hvis de offentligt ansatte havde været en del af forhandlingerne i 1998, som det var tilfældet frem til 1995, havde de offentligt ansatte fået den samme frihed. Derfor kan regeringen ikke slippe billigere nu. Minimering af skaden Det hjælper ikke regeringen, at den økonomiske situation er blevet ringere i løbet af 1998, således at det økonomiske råderum for de forhandlinger, der nu er gået i gang, er indskrænket i forhold til råderummet ved LO/DA-forhandlingerne for et år siden. Hensynet til den dårligere økonomi er måske nok noget, der gør et vist indtryk på de offentligt ansatte, men det er næppe nok til, at de vil acceptere en ringere løsning på ferieområdet end under OK98. Som Niels Juul udtalte efter det første forhandlingsmøde mellem CFU og finansministeren mandag den 14. januar: Hvis vi skal gå ned, så skal det være på samme niveau! Nr januar
4 Det illustrerer, at den utakt, der er skabt i de overordnede overenskomstforhandlinger, er en ulempe set fra et omkostningsmæssigt synspunkt. Forhandlingerne er nok blevet forskudt, men de hænger alligevel uløseligt sammen. Der bliver tale om en løftestangseffekt, som endda synes at være delvist uafhængig af de økonomiske konjunkturer. Hvis regeringen vælger at bøje af, så er det til gengæld sandsynligt, at der kommer et generelt forlig. Spørgsmålet bliver derfor, hvordan skaden ved et forlig kan minimeres, således at regeringens overordnede arbejdstidspolitik i videst muligt omfang kan fastholdes. Her er de offentlige arbejdsgiveres krav om mere fleksibel arbejdstid et kodeord. Den ene side af spørgsmålet er tilrettelæggelsen af den daglige arbejdstid. Den anden side af spørgsmålet er indførelse af mere fleksible ferieregler. Arbejdsgivernes krav om en rammeaftale, der åbner mulighed for lokalt at aftale en mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, kan være nøglen til en løsning, hvis det accepteres af lønmodtagerne. Det vil måske være tilstrækkeligt til at give plads til ekstra feriedage, uden at der hverken arbejdstidsmæssigt eller økonomisk bliver en ekstra belastning. Man kan sige det på den måde, at den øgede fleksibilitet - set i forhold til regeringens samlede målsætning - måske vil få større vægt end den ekstra frihed, der må betales oveni. Det kan specielt siges at blive tilfældet, hvis der kan opnås enighed om indførelse af mere fleksible overarbejdsregler med øget mulighed for kontant betaling frem for afspadsering - jævnfør i øvrigt Finansministeriets analyse Arbejde og service. Fleksible feriedage Hvis ekstra feriedage gives på en måde, så også de kan udbetales som løn, kan det samtidig ses som et element i regeringens bestræbelser for samlet at skabe en mere fleksibel arbejdstid frem for et skridt i retning af faldende arbejdstid for danskerne - set generelt over et helt arbejdsliv. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der i kommentarer fra fagbevægelsens ledere til Finansministeriets pjece Arbejde og service nok udtrykkes den holdning, at ferielovens bestemmelser om, at ferien skal afholdes, er en beskyttelse af lønmodtagerne, som skal fastholdes. Men samtidig åbnes der op for, at yderligere feriedage ud over de 5 uger måske godt kan udbetales. LOs formand, Hans Jensen, udtalte til dagbladet Aktuelt den 7. januar: Man må ikke kunne fraskrive sig de fem ugers ferie. Men jeg er lidt mere afslappet i forhold til den frihed, der måtte komme ud over de fem ugers ferie. Direktør for Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesudvalg Jens Kragh udtalte samme sted, at FTF ikke vil gå med til at ændre på ferielovens regler om, at ferie skal holdes. Men flere FTF-grupper vil gerne have mulighed for at vælge mellem ekstra fri dage eller kontanter. Det gælder fx sygeplejersker, lærere og pædagoger. Arbejdstidskravet kan ikke kun bidrage til en løsning. Det er også et problem, når det gælder særlige områder som sygehusene og folkeskolen. Her har forligspartierne bag finansloven fået indføjet bemærkninger om, at det må være et mål med OK99 at få væsentlige ændringer på disse områder. Det kan ses som en opbakning bag de offentlige arbejdsgiveres krav. Men det opfattes af lønmodtagernes forhandlere som en utidig indblanding i frie overenskomstforhandlinger. I hvert fald er det udtryk for et gedigent politisk pres, som måske kan påvirke lønmodtagerne i retning af et forlig. Omvendt kan det også gøre dem mere stejle. Det egentlige problem er folkeskolen Både politikerne på Christiansborg og de kommunale arbejdsgivere ser et behov for, at lærerne underviser mere. Ellers er der lagt en bombe under den kommunale økonomi på grund af et stigende elevtal i de kommende år. Men lærerne vil ikke bare tvinges til at undervise mere uden betaling. Så arbejdsgiverne må udvise smidighed. De har da også allerede signaleret, at der kan blive en ekstra pose penge til lærerne, hvis de vil acceptere visse ændringer i arbejdstidsreglerne og samtidig gå over på det nye lønsystem. I så fald er det måske alligevel muligt at nå et forlig også med Danmarks Lærerforening. Det skal huskes, at det ikke mindst er lærerne, der hidtil har været mest utilfredse med de særlige arbejdstidsregler på området. Lærernes arbejdstid bliver måske det vanskeligste problem at finde en løsning på. Hvis det ender uden forlig mellem de kommunale arbejdsgivere og DLF, kan det risikere at føre til et generelt sammenbrud med efterfølgende storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked. Det vil det gøre, hvis den musketered, der synes at være svoret både på arbejdsgiversiden 4 Nr januar 1999
5 og i de kommunale lønmodtageres forhandlingssammenslutning, KTO, står til troende. Så bliver der ikke noget samlet forlig uden en løsning på lærernes arbejdstid. Det er dog nok så sandsynligt, at resultatet vil blive en isoleret konflikt på folkeskolens område, vurderer forskerne. Hvis der i øvrigt findes en løsning på feriespørgsmålet, og der samlet tegner sig et fornuftigt generelt forlig både i staten og på det (amts)kommunale område, er der næppe nogen, der ønsker at gå i konflikt af hensyn til folkeskolelærerne. Så kommer der en gentagelse af forløbet i 1995, hvor det var sygeplejerskerne og lignende grupper, som konfliktede alene. Der er på det (amts)kommunale område et arbejdsgiverønske om, at de grupper, som ikke i 1997 gik over på det nye mere lokalt baserede lønsystem, følger efter nu. Det gælder forskellige grupper af ufaglærte samt nogle af de store basisgrupper som folkeskolelærere og pædagoger. Spørgsmålet er, om disse gruppers mistro til det nye system kan overvindes? Måske bliver de lokket af, at der er opnået pæne stigninger for nogle af grupperne, som er gået over, bl.a. HKerne og sygeplejerskerne. Det kan derfor være nødvendigt at følge efter, hvis ikke man skal sakke agterud i lønkampen. Det er ikke alene på ferieområdet, at storkonflikten i foråret 1998 kan få en betydning for OK98. De offentligt ansattes forhandlere har oplevet, hvordan deres kolleger i den private sektor blev stemt ned af medlemmerne. Det værste en forhandler overhovedet kan tænke sig. Det vil skærpe forsigtigheden hos forhandlerne denne gang. De vil først indgå et forlig, hvis de er meget sikre på, at medlemmerne vil bakke det op. Måske vil de være så forsigtige, at forliget aldrig bliver nået? Nr januar
OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig
OK 1999: Fleksibilitet er kodeord til forlig Både ekstra feriefridage og lærernes arbejdstid er krav, der hver for sig kan føre til konflikt i de offentlige overenskomstforhandlinger - Men øget fleksibilitet
Læs mereOverenskomstforhandlingerne 1999
024 Overenskomstforhandlingerne 1999 Artikler og notater fra overenskomstforløbet Jesper Due, Jørgen Steen Madsen Juni 1999 Employment Relations Research Centre Department of Sociology University of Copenhagen
Læs mereDen offentlige aftalemodel set med private øjne
Den offentlige aftalemodel set med private øjne Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør, Dansk Arbejdsgiverforening, pkn@da.dk Private virksomheder interesserer sig i stigende grad for det offentlige
Læs mereDin overenskomst dit valg
Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din
Læs mereTest din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar
SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.
Læs mereKonflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998
Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers
Læs mereMøde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder
Møde for alle TR'ere på Uddannelsesforbundets offentlige områder Konflikten er på vej..! Vi er på vej i konflikt. Spørgsmålet er: Hvor stor, hvornår og hvor længe? Side 2 En stor konflikt Hvem er del i
Læs mereKøreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011
Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2011 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen & Nana Wesley Hansen Optakten til overenskomstforhandlingerne startede i foråret 2010, hvor kravene til de nye
Læs mereNYT FRA ANSÆTTELSESRET I DENNE UDGAVE. Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? MARTS 2018
NYT FRA ANSÆTTELSESRET MARTS 2018 I DENNE UDGAVE Hvad betyder storkonflikten i den offentlige sektor for din virksomhed? HVAD BETYDER STORKONFLIKTEN I DEN OFFENTLIGE SEKTOR FOR DIN VIRKSOMHED? Af Nina
Læs mereLærerne er de første - hvem er de næste
Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå
Læs mereCFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003.
Centralorganisationernes Fællesudvalg Sekretariatet 24. april 2003 12379.8 HRM/HRM CFU-formandens oplæg ved KTO s forhandlingskonference den 28. april 2003. Emne: Samforhandlinger? Tak for indbydelsen!
Læs mereKøreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013
Køreplaner for forhandlingerne i det offentlige 2013 FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen, Nana Wesley Hansen & Mikkel Mailand Optakten til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område starter
Læs mereFTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013
Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda
Læs mereMyter og svar - Overenskomst 2018
Myter og svar - Overenskomst 2018 I 2018 skal der forhandles overenskomster på det offentlige område, det afspejler sig i den offentlige debat, hvor det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i myter
Læs mereTest din viden om overenskomst
Hvor meget ved du egentlig om din overenskomst, og hvad den betyder for dit arbejdsliv? Test din viden her. Gennemgå svarene, når du har quizzet for at se kommentarerne og lære mere. Husk også at printe
Læs mereAf advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen
Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår
Læs mereForligsinstitution og den offentlige sektor
Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange
Læs merebevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder - UgebrevetA
OK18 Fagbevægelsen melder hårdt ud: Ingen ny overenskomst uden løft af lavtlønnede og kvinder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Mandag den 11. december 2017 Der skal oprettes en pulje til at løfte
Læs mereEt tidssvarende lønsystem. arbejdspladser
Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser Større rum til lokal løn, der understøtter kerneopgaven Finansministeriet DECEMBER 2017 Et tidssvarende lønsystem til fremtidens arbejdspladser
Læs mereVÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER
VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst
Læs mereKrisen afblæst: Forlig skaber ny stabilitet på arbejdsmarkedet
ARBEJDSMARKED Krisen afblæst: Forlig skaber ny stabilitet på arbejdsmarkedet Industrioverenskomstens 4-årige aftaleperiode er historisk og helt afgørende for arbejdsmarkedets udvikling, vurderer førende
Læs mereEndeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter
Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og
Læs mereForligsinstitution og den offentlige sektor
Forligsinstitution og den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Reglerne for Forligsinstitutionen har siden 1910 været fastsat ved lov. Denne lov er revideret mange
Læs mereDiskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked
Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand
Læs mereOK18 Det gode arbejdsliv
OK18 Det gode arbejdsliv Baggrundstæppet for OK18 Det gode arbejdsliv HELE arbejdslivet og for ALLE socialrådgivere HB s politiske prioriteringer OK18-oplæg Baggrundstæppet OK17 OK-forhandling på private
Læs mereOK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid
OK 2005: Amtsrådsforeningen i frontlinien i lønstrid Der er lagt op til et kompliceret forløb med mange konfliktrisici. når overenskomsterne i amter og kommuner skal fornyes i 2005 Dansk Sygeplejeråds
Læs mereOK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig
OK 1999: Isolerede nej-grupper truer ikke det generelle forlig En vanskelig overenskomstsituation med overhæng fra indgrebet i foråret 1998 er nu overstået for hovedgrupperne af de offentligt ansatte med
Læs mereDanskerne giver offentligt ansatte et varmt kram - UgebrevetA4.dk. OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram
OK18 Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram Af Henny Christensen Fredag den 23. marts 2018 En bølge af sympati strømmer de offentligt ansatte i møde i ny måling. Seks ud af ti danskere erklærer
Læs mereFolkeskolelærernes arbejdstidsregler
Folkeskolelærernes arbejdstidsregler FAKTA Nana Wesley Hansen Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 (OK13) er der særlig fokus på lærernes arbejdstid. Emnet er blevet tæt koblet med den nye folkeskolereform
Læs mere1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen)
1 1. maj tale 2018 ved Stenløse Kulturhus (Ib Sørensen) Mon ikke der er mange 1. maj talere, som jeg selv, der har set en ekstra gang på deres tale efter Store Bededags ferien og ikke mindst efter lørdag
Læs mereForligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor
Forligsinstitution og konflikt i den offentlige sektor FAKTABOKS JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Med de generelle aftaler, dels på det statslige område mellem CFU og finansministeren, dels på det kommunale
Læs mereKonflikt. Politikerne står parat i kulissen
Konflikt. Politikerne står parat i kulissen ANALYSE Politiken 22. marts JESPER DUE og JØRGEN STEEN MADSEN Den danske aftalemodel bygger på princippet om overenskomstparternes selvregulering, men samtidig
Læs mereKim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.
Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,
Læs mereAf Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom i LO
ULIGHED Årtiers stigende ulighed i indkomster truer sammenhængskraften Fredag den 17. november 2017 Forskellen mellem toppen og bunden af Danmark vokser og vokser. Det kan gå ud over både sammenhængskraften
Læs mere*************************************************************
Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereSeptemberforliget og den danske model
Septemberforliget og den danske model For 100 år siden førte en indædt kamp mellem arbejdsgivere og arbejdere til et historisk kompromis, som siden har præget såvel udviklingen på arbejdsmarkedet som i
Læs mereOK13 Det forhandler vi om
OK13 Det forhandler vi om Forord Verden er i en økonomisk krise. I medierne og ved forhandlingsbordet fremfører arbejdsgiverne, at der kun er plads til meget små eller ingen lønstigninger til medarbejderne.
Læs mereBettina Carlsen April 2011
Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes
Læs mereHøring om ændring af ferieloven (udbetaling af uhævede feriepenge)
Dansk Arbejdsgiverforening 1 Vester Voldgade 113 1790 København V Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 12 29 76 Kontortid 8.30-16.30 E-mail: da@da.dk
Læs mereI
Relevante resultater fra OK18 på det offentlige område Der foreligger nu et forhandlingsresultat for de offentlige overenskomstforhandlinger i 2018 (OK18). Resultaterne har været til (ur)afstemning, og
Læs mereMen vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.
1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal
Læs mereFaktaark En ansvarlig lønudvikling
Faktaark En ansvarlig lønudvikling En ansvarlig økonomisk ramme med beskedne generelle lønstigninger. Den samlede økonomiske ramme for overenskomstperioden 2011-2013 udgør i alt 3,15 pct. Det har været
Læs mereMEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.
MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,
Læs mereLokal løn i det offentlige
Lokal løn i det offentlige FAKTA Nana Wesley Hansen Det Ny lønsystem Igennem 1980 erne var der et stigende pres for at decentralisere dele af løndannelsen i det offentlige. Særligt arbejdsgiverne pressede
Læs mereFigur 1. Indekseret løn- og prisudvikling Den offentlige og den private sektor 1. kvartal 1996-4. kvartal 2009. Kommuner Stat Privat Forbruger pris
Reguleringsordningen I notatet beskrives principperne i reguleringsordningen, ordningens virkning og udmøntningen historisk set. Desuden belyser notatet de aktuelle og konkrete problemer, der er opstået
Læs mereUrafstemning OK18 Stat
Urafstemning OK18 Stat Et godt og solidarisk resultat Der har været et enestående sammenhold i fagbevægelsen ved OK18 mellem regionale, kommunale og statslige lønmodtagere. Et sammenhold der har betydet,
Læs mereFortsat vigende organisationsgrad
Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres
Læs mereOK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse
OK 18-resultat - Yngre Lægers redegørelse Læs her Yngre Lægers redegørelse om OK 18-resultatet. Yngre Lægers medlemmer er ansat på tre forskellige overenskomstområder regionerne, staten og kommunerne.
Læs mereMinihåndbog om overenskomstforhandlinger
Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,
Læs merek r av k ata l o g : d e t f o r h a n d l e r v i o m
kravkatalog: det forhandler vi om Forord Det handler om tillid og anerkendelse Patient- og borgerinddragelse er en positiv dagsorden i social- og sundhedsvæsenet, som møder bred opbakning og involvering
Læs mereBestyrelsesoplæg Thy Privatskole 30. maj 2017
Bestyrelsesoplæg Thy Privatskole 30. maj 2017 Program: Aktuelt fra skoleområdet Udkast til ny ferielov Økonomi hvad er en koblingsprocent, tilskudsudvikling, nye nye donationsregler og overenskomster 2018
Læs mereOverenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne
nr.8_side_28-32.qxd 22-02-02 13:57 Side 28 Arbejdsmarked Overenskomstsammenbrud skyldes frygt for medlemmerne OK 2002. For første gang i det offentlige aftalesystems historie er et forlig på det statslige
Læs mereGuide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads
Guide til tillidsrepræsentanten pa en konfliktramt arbejdsplads De akademiske organisationer har i fællesskab udarbejdet denne guide, og du kan som BF-tillidsrepræsentant tage det du kan bruge af vejledningen.
Læs mereSamråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det
Læs mereOverenskomstforhandlingerne Side 1 af for 6 samtlige
ANALYSE Konflikten lurer: Skrækscenariet er et madpakke-sammenbrud Af Henny Christensen Fredag den 16. marts 2018 Lad os nu snakke om løn, lyder fagbevægelsens appel til Forligsmanden, der styrer overenskomstforhandlingerne
Læs mereVelkommen til. Danmarks stærkeste fagforening
3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med
Læs mereVar undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke?
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to: Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede
Læs mereBesøget på Arbejdermuseet
Opgave 1 Besøget på Arbejdermuseet Snak med hinanden to og to Var undervisningen på museet, som du forventede? Hvad var ikke? Hvad handlede undervisningen på museet om? Var der noget, der overraskede dig?
Læs mereFAQ om betalt spisepause
FAQ om betalt spisepause Organisationerne i CFU har i fællesskab udarbejdet en række svar på ofte stillede spørgsmål vedrørende ekspliciteringen af den betalte spise-pause på det statslige område. Har
Læs mereReguleringsordningen i det offentlige
Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den
Læs mereEN LØSNING FOR ALLE. Historien om Akademikerne under OK18
EN LØSNING FOR ALLE Historien om Akademikerne under OK18 OK18 var et unikt forløb i den danske models historie i den offentlige sektor generelt og for Akademikerne især. Den danske model har på det offentlige
Læs mereOK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler
OK 1999: Ændrede arbejdsformer - Nye arbejdstidsregler Nye arbejdstidsregler er blevet kaldt en omvæltning for folkeskolens lærere, men er en logisk konsekvens af en tilsvarende omvæltning af lærernes
Læs mereSe skabelon til mail om kontaktoplysninger, som du kan sende til dine kolleger nederst på denne side.
Tillidsrepræsentant på en konfliktramt arbejdsplads - en guide til dig, der er tillidsrepræsentant på en arbejdsplads, der er ramt af strejke eller lock out. Lige nu ser du ind i en helt ny og uvant rolle,
Læs mereDEN DANSKE MODEL. I dette kapitel kan du læse om:
2 DEN DANSKE MODEL I dette kapitel kan du læse om: Hvilke opgaver, pligter og rettigheder du har som tillidsvalgt. Hvad er den danske model. Hvem er aktørerne i den danske model. På hvilken måde er din
Læs mereHvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark
Hvordan skal arbejdstiden være på din arbejdsplads? Kredsbestyrelsens pejlemærker. DSR, Kreds Syddanmark 1 1. Indledning For at understøtte sygeplejerskernes arbejdsmiljø og at der sker en kobling mellem
Læs mereStem om din nye overenskomst
FÆLLESOVERENSKOMSTEN Stem om din nye overenskomst LAGERARBEJDERE, CHAUFFØRER OG HAVNEARBEJDERE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden Kære
Læs mereKLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER
LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse
Læs mereFald i organisationsgraden igen
Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ATL / DANSK ERHVERV Stem om din nye overenskomst CHAUFFØRER, LAGERARBEJDERE EKSPORTCHAUFFØRER, SKRALDEMÆND OG FLYTTEMÆND 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet
August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og
Læs mereTO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser
TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring
Læs mereFagbevægelsen. dino eller dynamo?
Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative
Læs mereUndersøgelse om arbejdstid
Undersøgelse om arbejdstid Indledende bemærkninger Efterskoleforeningen har i begyndelsen af september måned 2014 gennemført en undersøgelse blandt lederne på efterskolerne. Formålet har været at danne
Læs mereFinansministeriets krav til CFU-forhandlingerne 2011
13. december 2010 Finansministeriets krav til CFU-forhandlingerne 2011 Den demografiske udvikling, genopretningen af dansk økonomi og den samfundsøkonomiske situation giver meget snævre økonomiske rammer
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mereDer er råd til ordentlige forhold
OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår
Læs mereAC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)
Beskæftigelsesministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Den 13. august 2003 SER/kj Sagsnr. 199900095-247 AC s høringssvar vedrørende forslag til ændring af ferieloven (Udbetaling af uhævede feriepenge)
Læs mereGallup om lærernes overenskomst
Feltperiode: Den 4. marts 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.280 personer Stikprøven er vejet på køn,
Læs mereDiskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E
F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om
Læs merelevende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår
EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati
Læs mereFleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA
4. april 2005 Fleksibilitet i arbejdslivet oplæg den 5. april v/ direktør Henrik Bach Mortensen, DA I oplægget til konferencen er politikerne citeret for at pege på, at danskerne skal arbejde mere, hvis
Læs mereEN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET
EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers
Læs mere5.2 Aftaler på DA/LO-området
5.2 Aftaler på DA/LO-området På DA/LO-området forhandles og indgås branchevise overenskomster mellem brancheorganisationerne og fagforbund eller karteller inden for LO. Overenskomsterne regulerer rammerne
Læs mere3F VisionDanmark Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt
3F VisionDanmark 2018 Hvordan bidrager aftale- og samarbejdssystem til konkurrenceevnen? Gensidig tillid og evnen til at indgå aftaler ligger højt og bidrager til konkurrenceevnen FAKTAARK 1 Forskningscenter
Læs mere2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer
2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj
Læs mereHK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18
HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18 Kære TR. Vi skal snart i gang med at forhandle nye overenskomster. Der er mange vigtige ting på dagsordenen: Hvor store lønstigninger skal vi
Læs mereRygning på arbejdspladsen
Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse
Læs mereBorgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger
Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale
Læs mereFRIE GRUNDSKOLER FORHANDLINGSRESULTAT URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN
FRIE GRUNDSKOLER FORHANDLINGSRESULTAT 2018-2021 URAFSTEMNING OM OVERENSKOMSTEN 1 // 5 BUPL s hovedbestyrelse anbefaler, at du stemmer ja til OK-18 på frie grundskoler Forløbet omkring OK-18 har på mange
Læs merePLUSTID - En ny mulighed. Oktober 2008
PLUSTID - En ny mulighed Oktober 2008 PLUSTID - En ny mulighed Udgivet oktober 2008 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk. Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske
Læs mereFAMAGASINET SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS DFL OG FA TAGER HUL PÅ NY OVERENSKOMSTSTRUKTUR FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING JANUAR 2007
JANUAR 2007 FAMAGASINET FINANSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING SÆRNUMMER OK07 FØRSTE FORLIG PÅ PLADS side 3 Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) og FA er blevet enige om en etårig overenskomst
Læs mereGrete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter
Grete Christensens oplæg til Sundhedskartellets stormøde om OK11 d. 11. marts 2011 i Tivoli Kongrescenter Velkommen til Sundhedskartellets stormøde om OK11. Det er snart et år siden, vi mødtes til vores
Læs mereStem om din nye overenskomst
OVERENSKOMST MELLEM 3F TRANSPORT OG ADV (DI) Stem om din nye overenskomst FOR ANSATTE PÅ VASKERIERNE 2017-2020 3F Transportgruppen forhandler din overenskomst STEM OG BESTEM Trygt arbejdsliv for fremtiden
Læs mereTemakursus 20.-22. nov. 2013
Temakursus 20.-22. nov. 2013 Hvad skal vi nå..? - Overblik over det offentlige overenskomstsystem - Opmærksomhed på juraen: Hvad er der hjemmel til? - Lidt om lokale aftaler og formalia Uddannelsesforbundets
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereIndstilling. Ansættelsesformer for chefer i Århus Kommune. Til Århus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling. Den 31. maj 2006.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 31. maj 2006 Århus Kommune Personaleafdelingen Borgmesterens Afdeling 1. Resume Byrådet vedtog den 26. april 2000 en indstilling om
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereKonflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne. offentlige sektor
Konflikter og indgreb i overenskomstforhandlingerne i den offentlige sektor FAKTA Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Mikkel Mailand Frem til tiden kort efter 1. verdenskrig var de offentlige ansattes løn-
Læs mere