Temadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d.

Transkript

1 Temadag, SL - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger Vordingborg d. 26/2-2016

2 Hvem er vi? Arbejdsmedicinsk Afsnit, Nykøbing Falster Sygehus Niels Kjærgaard Jørgensen, afsnitsledende overlæge Sanna Koch Jacobsen, psykolog

3 Program 1. Hvad er Arbejdsmedicinsk Afdeling og hvordan kan man bruge os? 2. Cases: Socialpædagoger der henvises til Arbejdsmedicinsk Afdeling 3. Hvad er særligt kendetegnende ved PTSD? 4. Hvilke arbejdsmæssige vilkår kan være medvirkende til at skabe fx PTSD? 5. Og hvordan hjælper vi bedst en kollega efter en ubehagelig oplevelse? 6. Arbejdsskadestyrelsen og psykiske arbejdsskader

4 + Arbejdsmedicinsk Afsnit, Nykøbing F. Region Sjælland Nykøbing F. Sygehus, Ejegodvej 61 st. Th Nykøbing Falster Tlf.: Fax:

5 + Klinisk arbejdsmedicin De arbejdsmedicinske afdelinger Er placeret i sygehusvæsenet En afdeling/klinik i hver region Undersøger patienter for arbejdsbetingede sygdomme

6 + Arbejdsmedicinsk Afdeling s opgaver Patientsager Diagnose Eksponeringsvurdering Rehabilitering, arbejdsskadesager Forebyggelse Gruppeundersøgelser Undervisning Forskning Miljømedicin

7 + Afsnittets ansatte Læger (2) Psykolog (2,5) Sekretærer (3) (Socialrådgiver i Holbæk)

8 + Hvem kan henvise? Lægelig henvisning Praktiserende læger Speciallæger En mail er nok: Sygehuslæger Fri henvisningsret Fagforeninger Sikkerhedsorganisationer kommuner

9 + Hyppigste patientdiagnoser Hyppigste patientdiagnoser: Bevægeapparatgener Psykiske skader Luftvejssygdomme Hudsygdomme Gravide

10 Psykiske patienter Oftest almindelige mennesker med normale reaktioner på uhåndterbare belastninger

11 Hvad får man, hvis man henvises? Udredning og diagnostik Beskrivelse af belastninger og vurdering af sammenhæng Rådgivning om tilstand, TTA og behandling Behandlingsforløb: Gruppeforløb, kortere individuelle forløb og opfølgning (fx pr. tlf) Anmeldelser af arbejdsskader Kontakt til relevante instanser, fx Arbejdstilsynet, sikkerhedsorganisationer, ledelse

13 Socialpædagoger går ned med 'krigsskader' Politikken, 18. SEP KL Fra 2010 til 2014 har 93 socialpædagoger ført sager om posttraumatisk stress 43 socialpædagoger har fået anerkendt sygdommen og fået erstatning. I 2010 blev der anmeldt 175 psykiske arbejdsskader I 2014 blev der anmeldt 298 psykiske arbejdsskader (70% stigning). Tre ud af fire af alle anmeldte erhvervssygdomme for Socialpædagogernes medlemmer var i 2014 af psykisk karakter.

14 Case eksempel 1 belastningsreaktion (stresstilstand) 43-årig kvindelige socialpædagog, bosted for udviklingshæmmede. Igennem 2 år har der været stor personalegennemstrømning. Dette har ledt til øget vikarhjælp og overladt mere ansvar på det tilbageværende faste personale. Der er frustration i personalegruppen og tiltagende samarbejdsvanskeligheder - også med ledelsen. Privat har hun problemer i sit ægteskab og en søn med en ikke-alvorlig, men dog generende og behandlingskrævende fysisk sygdom. Hun har i en periode følt sig trist, energiløs og irritabel. Hun har mistet lysten til at gå på arbejde, sover dårligt og en dag bryder hun grædende sammen på lederens kontor. Hun sygemeldes herefter. Hun får det ret hurtigt bedre efter sygemeldingen. Hun henvises af egen læge. Samtalen undersøger motivation for at fortsætte i arbejde og stressniveau. Hun anbefales fortsat sygemelding, og en opfølgende samtale ca. 3 uger efter. Der blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

15 Case eksempel 2 - PTSD Socialpædagog, 48 år, ansat på et opholdssted i en årrække. En dag gik en forælder amok, mens der var møde omkring samarbejdet og fremadrettede aftaler. Der var ikke noget, der tidligere havde tydet på udadreagerende adfærd fra forælderen og patienten var alene med forælderen. Forælderen råbte og skreg og tog til sidst fat om halsen på patienten, så hun til sidst blev svimmel. Patienten lod mærke til at han var sort i øjnene. Forælderen slap først grebet, da en kollega kom løbende ind i rummet. Patienten var rystet og grædende efterfølgende. Hun blev sygemeldt, havde mareridt om episoden og fik hjertebanken, når hun tænkte på sin arbejdsplads. Hun forsøgte at vende tilbage, men kunne mærke at alene tanken om forældresamarbejdet gav hende angst. Hun var vagtsom og scannede områder for personer, der lignede forælderen. Patienten blev diagnosticeret med PTSD og anbefalet behandling. Forløbet blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen.

16 Case eksempel 3 - PTSD 54-årig mandlig socialpædagog. De sidste 20 år arbejdet på forskelligartede opholdssteder, og sikrede institutioner med unge. Har gennem årene oplevet meget forskelligartet ubehageligt, men særligt én ansættelse satte sine spor, hvor han oplevede at blive forsøgt stukket med en kniv, voldelige overfald, dødstrusler og havde daglige/ugentlige voldsomme magtanvendelser. Han begyndte at have sværere ved at klare sin dagligdag, når han havde fri. Han trak jeg socialt, var irritabel og sov dårligt. Han sygemeldte sig flere gange, men vendte tilbage hver gang. Efter et par år søgte han andet arbejde, denne gang natarbejde på et opholdssted, hvor han kunne gemme sig og sove om dagen, hvor han så også kunne gemme sig. Til sidst havde han det så dårligt, at han måtte sygemelde sig igen. Først da han kom til klinikken fortalte han, at han altid skimmede offentlige steder for farer, at han havde meget aggressive forestillinger om, hvad han ville gøre ved andre mennesker og flashbacks af de voldsomste episoder, der lå år tilbage. Han var ikke klar over hvornår dette var startet. Han er fortsat sygemeldt læge kontaktet, anbefalet psykiater og psykoterapi.

18 PTSD (posttraumatisk belastningsreaktion) Udsættelse for traumatiske begivenheder i kortere eller længere tid af exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur Tilbagevendende genoplevelse af traumerne (mareridt, flashbacks) eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumerne. Undgåelse af alt der minder om traumet Delvis hukommelsestab for oplevelserne eller min. 2 symptomer på psykisk overfølsomhed: Søvnbesvær Irritabilitet Koncentrationsbesvær Øget vagtsomhed Tilbøjelighed til at fare sammen Symptomer inden for 6 måneder efter oplevelsen (OBS) Symptomerne skal vare i min. 1 måned

19 Begivenhed Psykisk følsomhed, ubehag og undgåelse: Hypersensitiv alarmfunktion og overgeneralisering af stimuli fra traumeoplevelsen PTSD Flashbacks: Traumet er lagret kraftfulgt i hukommelsen, hvorfor der kun skal lidt til at genaktivere dette.

20 Hyppighed og prognose Blandt soldater som har været i krig, og blandt ofre efter katastrofer, er hyppigheden ca. 10 % Efter voldtægt og andre traumatiske hændelser er hyppigheden ml % Forløbet af posttraumatisk stressforstyrrelse er meget forskelligartet, men bedring indtræder over tid i de fleste tilfælde!! Eksempel: PTSD-symptomer hos de mest udsatte ved alvorlig ulykke var: 80 % umiddelbart efter ulykken 37 % efter syv måneder 19 % efter fire år

21 Det handler om oplevelsen: PTSD kan udløses efter hændelser, uanset varighed, som opleves som truende, skræmmende eller grufulde. Specielt, hvis man føler sig i overhængende livsfare uanset, at situationen ikke er så farlig set udefra (det ligger bare ikke i diagnosen)

23 Forberedelse virker! Det har betydning hvor hjælpeløs/handlingsorienteret, man oplever sig. Fx en soldat der er forberedt på, hvad han kan opleve ude i verden er i mindre risiko for at udvikle PTSD end en der ikke er forberedt Man kan dog ikke helt oplyse og uddanne sig ud af risikoen for at udvikle PTSD, men meget peger på at oplysning, forebyggelse og behandling er gavnligt. Projekt i 2012 hvor soldater lavede 40 timers mental robusthedstræning inden udsendelse gode resultater

24 Hvordan får vi skabt følelsen af handlekraft? Kompetenceudvikling (kurser + supervision) At man er velforberedt på, hvad der kan ske worst case scenario Afstemte forventninger ift. kollegaer TILLID Forskellige scenarier trænes/tales igennem (rollespil) Volds- og trussels politikker Hvordan vurderes trusselsniveauet? Hvornår trykker vi alarm? Hvem gør hvad? Hvornår sender vi folk hjem? Aldrig gør noget, der bringer jeres egen sikkerhed i fare Evaluering af håndteringen efter hændelse læring og forbedring

25 Det er ikke ligegyldigt hvordan vi har det op til traumet Faktorer før hændelsen vil generelt have nogen betydning for om man udvikler symptomer: Det er altså ikke ligegyldigt, hvordan vi har det op til traumet både individuelt men også på arbejdspladsen Individuelt: Ro på din arbejds-liv-balance, overskud, er der roller du ikke trives i? Arbejde: Teamånd, opmærksom og anerkendende ledelse, velinformeret personalegruppe, tages tidligere hændelser alvorligt (buffere)

27 Hvad gøres efter traumet? Defusing Samtale lige efter hændelse (ro på, normalisering, praktik ingen følelser) Debriefing Ingen evidens for at debriefing virker forebyggende. Derimod kan kognitiv adfærdsterapi til personer med symptomer, som har stået på i flere uger, hindre gener senere (send til professionel behandler). Arbejdsmedicinsk Afsnit Henvis Psykoterapi Tilbuddet skal individualiseres Social støtte Individuelle behov

28 Hvad gøres på Arbejdsmedicinsk Afsnit? Vurdering af diagnose og belastning Behov for behandling hvor, hvem og hvor meget? Mulighed for intervention arbejdsmiljø (hvem og hvordan?) Tilbagevenden til arbejdsplads/arbejdsmarked? Prognose? Anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen Derfor henvis hurtigst muligt, men ikke på bekostning af at sætte tilstrækkelig behandling i gang (traumefokuseret) Henvis på mistanke om at arbejdet har betydning for reaktionen

30 Hvornår anmelder vi til Arbejdsskadestyrelsen? Når vi har formodning om at arbejdsmæssige eksponeringer har været den primære eller en medvirkende årsag til patientens tilstand/sygdom. Men, der kan også være situationer hvor vi taler med patienten om det er det rigtige at gøre..

31 Arbejdsskadeforsikring generelt Alle lønmodtagere er dækket Arbejdsgiverne har pligt til at tegne en forsikring, der dækker de ansatte Den skadelidte skal bevise, at sygdommen skyldes arbejdet Arbejdsskadestyrelsen skal søge sagen oplyst Arbejdsskadestyrelsen afgør om sygdommen kan anerkendes Ankestyrelsen bedømmer sager, der er blevet anket og kan omgøre afgørelsen Domstolene er øverste instans

32 Erhvervssygdom 7. 1) Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Fortegnelse over erhvervssygdomme

33 Betingelser for anerkendelse Sygdommen står på Erhvervssygdomslisten Kriterier for påvirkning skal være opfyldt Det må ikke være overvejede sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold Sygdomme uden for Erhvervssygdomslisten Skal behandles i Erhvervssygdomsudvalget Det skal være overvejende sandsynligt at der er sammenhæng mellem eksponering og sygdom

34 Belastningstyper ved anerkendelse af psykiske belastningsreaktioner (fx PTSD) og depression Vold Trusler Beskyldninger og anklager hvis de er falske Sexchikane Mobning og chikane Dødsfald og svært tilskadekomne Sekundær traumatisering Stresspåvirkning Andre

35 Påvirkninger der ikke anerkendes.. Der mangler videnskabelig bevis for at disse påvirkninger kan medføre psykiske belastningsreaktioner: For store krav i forhold til ressourcer Hjemmeplejen: Nedskæringer fører til for få minutter til hver borger og for kort tid afsat til at komme fra den ene borger til den næste Privatisering: Hjemmepleje: reduktion af arbejdstid fra 37 timer til 32 timer uden ændring i mængden af opgaver. Rengøring: Halvdelen fyres og resten skal klare opgaverne, der før blev klaret af dobbelt så mange Nedskæringer omstruktureringer medførende nye ledere usikkerhed om dels ansættelsesforhold og arbejdsopgaver manglende støtte fra ledelsen og måske konflikt med ledelsen Konflikter de ansatte imellem

36 Antallet af anmeldte og anerkendte psykiske sygdomme fra Antal 5000 Antal anmeldte med psykiske sygdomme Anerkendte psykiske sygdomme Årstal

37 Antal anerkendte sager fordelt på diagnose Alle anerkendte sager om psykiske sygdomme , fordelt på slutdiagnose: Slutdiagnose/År for anerkendelse Posttraumatisk belastningsreaktion Uspecificeret belastningsreaktion Depression Andre psykiske sygdomme I alt

38 Anerkendelsesprocenter Anerkendelsesprocenter for sager om psykiske sygdomme fordelt på år for anerkendelse: PTSD (Posttraumatisk Belastningsreaktion) Andre psykiske diagnoser 50,8 62,4 54,3 46,3 48,7 36,7 1,2 2,2 3,4 2,6 2,3 2,7 I alt 6,3 6,9 7,3 5,4 4,9 4,9

39 1: Varigt mén mere end 5 % 2: Tab af erhvervsevne mere end 15 % 3: overgangsbeløb til efterladte ved død reguleres 1 gang årligt 4: tab af forsørger Arbejdsskadestyrelse/ erstatning ved forringelse af de efterladtes forsørgelsesmæssige forhold

40 Tak for opmærksomheden!