Ungdomsskolens Heltidscenter
|
|
- Knud Thøgersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Baggrund For at kunne udbyde en tidssvarende særligt tilrettelagt undervisning til utilpassede unge, som trods stor rummelighed - ikke kan rummes i folkeskolen, nedlægges enkeltstående projektundervisninger, enkeltmandsundervisning og Værkstedsklassen under Faaborg-Midtfyn Ungdomsskole. Da der samtidig har vist sig et stort behov for placering af et alternativt skoletilbud i Faaborg, samler Ungdomsskolen i stedet resurserne i et nyt tiltag fysisk på Toftegårdsskolen i Faaborg: Vision Ud fra kommunens Overordnede målsætning for en sammenhængende børne- og ungepolitik i Faaborg- Midtfyn Kommune. Som lyder: I 2012 siger alle børn og unge: Jeg er klar! Ud fra den, jeg er, er jeg med på viden, sundhed, uddannelse og lyst til udfoldelse og fællesskab Og som videre fastslår at: Det er værdifuldt, --- At børnene kommes i møde, hvor de er at der tages udgangspunkt i barnet. At tilbudene i FMK er præget af tidlig indsats og forebyggelse At de udsatte børn kommer med. At børn og unge i Faaborg-Midtfyn Kommune har et højt fagligt niveau, og veludviklede sociale og personlige kompetencer. At der ydes rådgivning af børn, unge og familier på et højt fagligt og tværfagligt niveau. Ønsker Ungdomsskolen at yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen. Problematikker i hverdagen En del unge mistrives og er kørt fast i det traditionelle skolesystem. (Mobning, faglige krav, svag forældrebaggrund, kørt fast med kammerater eller de er måske ude i småkriminalitet) For mange unge får ikke en ungdomsuddannelse eller et fast job. En del unge dropper ud af folkeskolen inden undervisningspligtens ophør. - Vi støder bl.a. på dem i klub- og SSP-sammenhæng. Disse unge går alt for længe uden et - for dem brugbart undervisningstilbud. Det bliver sværere og sværere at få disse elever i gang igen proportionalt med den tid de har været droppet ud. For mange unge har ikke haft en god voksenkontakt - de er udsatte eller marginaliserede Side 1
2 Der er behov for tilbud, som kan iværksættes når folkeskolen har udtømt sin brede vifte af muligheder (samtaler, klasseskift, skoleskift, PPR, sagsbehandler, psykolog mm.) for at hjælpe en elev til en bedre skolegang. Mission På baggrund af ovennævnte vision og de ovennævnte problematikker ønsker Ungdomsskolen at etablere et alternativt skoletilbud. - Et skoletilbud, som dækker bredt: heltidsundervisning, særligt tilrettelagte projekter og enkeltmandsundervisning med en høj grad af dynamik og fleksibilitet mellem alle tre dele. Heltidscentret betragtes som en enhed, hvor elever placeres i det delprojekt, der passer bedst til den enkelte. Lærerkræfterne skal ligeledes bruges fleksibelt og sættes ind, hvor der er størst behov. Når der fra undervisningssekretariatet rettes henvendelse vedr. elever, som falder inden for målgruppen, vil en af skolens personaler tage kontakt til disse elever med henblik på at yde en undervisningsmæssig førstehjælp for hurtigst muligt at få den unge tilbage på sporet igen. Ved samme lejlighed afklares det, hvilket af skolens tilbud heltidsundervisning, et projekt eller enkeltmandundervisning, der vil være relevant for eleven at starte i. Der kan være tale om elever, som: - mistrives i deres nuværende skolesituation, - slet ikke eller kun sporadisk kommer i skole, - er i et kortvarigt afklarende forløb i forhold til videre skolegang eller anden foranstaltning Et undervisnings- og afklaringstilbud Løbende ud- og indskoling Alle unge får tildelt en kontaktlærer ved tilmelding. Forud for optagelse skal der så vidt muligt være foretaget en pædagogisk/psykologisk vurdering af eleven. Det skal løbende vurderes, om skolens vifte af tilbud er det rigtige til den enkelte elev. Der udfærdiges individuel elevplan. Der skal ske en afklaring til videre uddannelse, hvorfor UU-vejleder altid inddrages. Eleven kan til enhver tid forlade tilbudet, hvis afklaring er sket, og der er truffet afgørelse om, at der kan påbegyndes nyt skole-/uddannelses-/behandlingstilbud. Undervisningen kan indeholde praktik i individuel passende mængde Ingen parkering/opbevaring af unge i dette tilbud ud over afklaringstiden. Det er vigtigt ikke mindst også af hensyn til de øvrige elever, at unge ikke placeres i dette regi som opbevaring uden mulighed for at rykke videre til et mere passende tilbud. Det vil virke demoraliserende og ødelæggende for de øvrige elevers holdning og attitude til at lære og komme videre i livet. Tilbuddet er ikke et behandlingstilbud men et særligt tilrettelagt undervisningstilbud med udvidet kontakt til forældre og sociale myndigheder Side 2
3 Målgruppe og beskrivelse af elevgruppen Unge i alderen år. Elever i 7. kl. kan optages i afklarende forløb. Unge, som i større eller mindre grad kræver mandsopdækning, kan optages, såfremt den nødvendige merresurse følger med eleven - og såfremt den unges tilstedeværelse vurderes at være uproblematisk i forhold til heltidscentrets øvrige elever, som typisk er sårbare og udsatte. Der tages naturligvis forbehold i forhold til unge, som ikke på rimelig og betryggende vis kan færdes sammen med andre unge - f.eks. stofmisbrugere og voldelige. Der er typisk tale om unge, som er kørt fast i det traditionelle skolesystem, og deres skolegang har næsten altid været problemfyldt i forhold til både lærere og kammerater. Skolegangen har været præget af lav motivation. De unge har generelt haft en dårlig oplevelse af at gå i skole. Nogle typiske karaktertræk ved disse unge: socialt dårligt fungerende, udadvendte, indadvendte, hjemmeboende (evt. plejefamilie). Eleverne er ikke karakteriseret som dårligere begavede men er typisk bogligt bagud. De kommer ofte fra brudte hjem med nogle af flg. karakteristika: misbrug, psykisk syg forælder, svage hjem. Den unge præges også ofte af lav selvværdsfølelse. Nogle unge ligger på grænsen til at komme ud i kriminalitet, da de også tit færdes sammen med de forkerte og det kan af og til være svært at finde elevernes potentialer, at begejstre dem og give dem livsduelighed. Der vil ofte være tale om elever fra familier, hvor der allerede er iværksat indsatser på det sociale område. Disse unge profiterer af det mindre, tættere og mere praktisk orienterede miljø. Mål - Hvad vil vi med Heltidscentret? - Hvad vil vi nå med den enkelte elev? Heltidscentrets overordnede mål er at give den enkelte elev optimale muligheder for at erhverve redskaber til at mestre sin nutid og sin fremtid. Heltidscentret ønsker at give unge, som - på trods af stor rummelighed i folkeskolen - har svært ved at klare sig i det alm. skolesystem, et anderledes praktisk og mere relevant skoletilbud. Den unge opfylder sin undervisningspligt på centret/skolen. Skolen tilbyder eleverne både praktisk og teoretisk arbejde sammen med tydelige voksne i et overskueligt miljø. Der arbejdes individuelt med en reduceret fagrække i alm. skolefag som f.eks. dansk, matematik, sprog, hjemkundskab og orienteringsfagene. Eleven kan indstille sig til folkeskolens afgangsprøve i relevante fag. Det bærende element i skolen er den unges egen lyst til at komme og lære. Begrebet undervisning vil blive tolket bredt. Der arbejdes i høj grad på at udvikle sociale kompetencer i relation til kammerater, forældre, skole og fritid. Det er bl.a. gennem de gode relationer, at eleverne har mulighed for at udvikle sig. Der lægges stor vægt på at tage udgangspunkt i udslusningen til voksenlivet efter skolen. Undervisningscentret formidler (i samarbejde med UU-vejleder) kontakt til de uddannelsessteder og arbejdspladser, som for den enkelte elev følger naturligt efter skolegangen her Side 3
4 I den pædagogiske proces er skolens ansatte nøglepersoner. De skal skabe de bedst mulige betingelser for hver enkelt elevs udvikling og læring. Dagligdagen vil derfor også bygge på nyere tanker som f.eks. samarbejde mellem flere faggrupper lærere og pædagoger, Det udvidede undervisningsbegreb, læringsstile og de mange intelligenser. I Heltidscentret finder vi det helt nødvendigt, at elevernes forudsætninger for indlæring prioriteres højt. Som eksempler på disse forudsætninger kan nævnes: - At kunne indgå i sociale sammenhænge med kammerater og voksne. - At få et afklaret forhold til forældrene. - At få et realistisk syn på omverdenen, sig selv og egne evner, muligheder og begrænsninger. - At få en oplevelse af at kunne noget, - at du til noget og få styrket selvværdsfølelsen. Mål Midler Praksis Derfor gør vi bl.a Styrke selvtillid og selvværd Eleven skal have succesoplevelser Giver opgaver i det daglige, som den enkelte mestrer praktisk At styrke elevens sociale kompetencer og relationer At give eleven et realistisk syn på sig selv og omverdenen At give eleven mulighed for at fokusere på og styrke boglige og praktiske færdigheder. At give eleven en tryg og positiv oplevelse af skolegangen At give eleven visioner om fremtidige erhvervsmuligheder At give eleven positive oplevelser ved at overskride egne grænser At opdrage eleven til medbestemmelse og til at tage medansvar Jævnlige samtaler med fokus på social adfærd, hvor kortere og længere målsætninger evalueres. Eleven konfronteres med egne muligheder og begrænsninger Skolens boglige fag og praktiske aktiviteter. Forhindre mobning og skabe et accepterende miljø Rådgive om muligheder Sætte den enkelte elev i nye og uvante situationer Eleven inddrages i relevante beslutningsprocesser arbejde. Elevmøder, introtur, lejrskole arbejde i grupper. Der afholdes elevsamtaler. Eleven placeres til tider i krævende situationer. Der undervises individuelt og der arbejdes med forsk. praktiske aktiviteter, hvori skolens traditionelle fag indgår. Øjeblikkelig indgriben overfor mobning. Voksne viser sig som gode eksempler. Praktikperioder og brobygning i fornødent omfang. Samtaler m. UU-vejleder Oplysning om konkrete muligheder. Der afholdes lejrture og ud-afhuset-aktiviteter. Eleven arbejder med forskellige praktiske aktiviteter. Er ordstyrer ved fællesmøder Eleven har bl.a. medbestemmelse om fællesaktiviteter og egen arbejds- og handleplan. Eleven har bl.a. medansvar for fællesmøder. Er ordstyrer ved fællesmøder Side 4
5 Centrets tre ben a. Heltidsundervisningen Ved heltidsundervisning forstås undervisning tilrettelagt i et tættere og mere praktisk orienteret miljø efter regelsættet i Ungdomsskoleloven. Reduceret fagrække, hvorved eleven opfylder sin fulde undervisningspligt. Max. 12 elever i gruppen. b. Særligt tilrettelagte forløb for grupper af elever Unge, som ikke kan profitere af miljøet i heltidsundervisningsdelen, og som måske ikke kan møde regelmæssigt i skolen, kan tilbydes deltagelse i særligt tilrettelagte projekter. Disse elever kan i et vist omfang og måske med fordel - samles på meget små hold, 2 til 6 pr. hold. c. Enkeltmandsundervisning I helt særlige tilfælde, hvor eleven af den ene eller anden grund ikke kan undervises sammen med andre, og hvor det vurderes, at det ikke er et endnu mere omfattende (evt. et behandlings)tilbud, der bør gives, kan der etableres enkeltmandsundervisning. Denne undervisning søges generelt gennemført fysisk væk fra hjemmet. Kun undtagelsesvis gennemføres den i hjemmet. Fælles for de unge i disse 3 grupper er, at de typisk har psykiske, sociale og/eller andre personlige problemer. Disse unge er fælles gods mellem Bur og Fag U. Det er derfor helt nødvendigt, at indsatsen overfor den unge foretages som en koordineret indsats mellem Fag U og BUR med summen af den ekspertise, som findes her. Kombination af heltidsundervisning, særligt tilrettelagte forløb og enkeltmandsundervisning vil give hurtighed, kvalitet, dynamik og fleksibilitet. Fagrække Dansk, engelsk, matematik, idræt, håndarbejde, hjemkundskab, diverse øvrige skolefag, praktisk arbejde, praktik, lejrskoler, musik, IT, psykologi, sundhedsrelaterede emner og UU-vejledning mm. Desuden præsenteres eleverne for Ungdomsskolens øvrige tilbud, som er frivillige. Visitation Visitation foretages af et visitationsudvalg i fagsekretariat undervisning. Endelig optagelse i Heltidscentret sker altid på baggrund af en prøvetid ud fra hvilken det afgøres, om centrets tilbud indeholder et passende skoletilbud til den enkelte. Forud for optagelse vil der normalt være foretaget en pædagogisk/psykologisk vurdering af eleven. Såfremt der er en social sag/ppr-sag besluttes det ved, hvem der er kontaktperson og samarbejdspartner i forhold til forældre og skole. Vedkommende inddrages også i forhold til fortsat vurdering af elevens udbytte af skolegangen. Resurser Der skal naturligvis være en velovervejet sammenhæng mellem de tildelte resurser og det antal elever der kan tilbydes hjælp i projektets regi Side 5
6 Med en personalegruppe på 4, vil der maksimalt kunne placeres ca. 12 i heltidsundervisningsdelen + 4 til 6 unge i de to sidste grupper afhængig af fordelingen (særlige projekter og enkeltmandsundervisning). Er der et behov ud over dette niveau, må der enten tildeles flere resurser eller lukkes for tilgangen til projektet. Resursetildelingen revurderes efter det første år, idet der på det tidspunkt, vil være indhøstet erfaringer med modellen. Personaleprofil Der ansættes 3 undervisere og 1 specialpædagog. Personalegruppen skal opfattes som et team, der sammen med lederen disponerer arbejdet med hele elevgruppen. Personalegruppen er som elevgruppen, dynamisk og den disponerer aktuelle arbejdsopgaver og placering af elever på de tre tilbud sammen med skolens leder. Disse dispositioner foretages med udgangspunkt i de enkelte elevers behov og indenfor de skitserede rammer for elevantallene i de nævnte tre grupper. Personalegruppen gøres opmærksom på, at den ansættes til at dække alle Heltidscentrets aktiviteter fleksibelt. Medarbejderne er karakteriseres ved: Teamånd, Robusthed, Fleksibilitet og Projektorientering Magter såvel ene-, gruppe- og klasseundervisning Kendskab til målgruppen og kendskab til behandlersystemet Magter en omskiftelig arbejdsdag Medarbejderne må påregne, at der vil medgå en del tid til skriftlighed i forhold til dokumentation som handleplaner, statusrapporter og evalueringer. Mål- og resultatopfølgning Eleverne vil løbende blive fulgt idet visitation af eleverne sker gennem kommunens specialundervisningskonsulenter og den totale indsats vil blive udmøntet i samarbejde med BUR Jvf. FMK s plan om tværsektoriel, helhedsorienteret sagsbehandling (såfremt der er social sag) Evaluering vil være et fast element i projektet, idet nødvendigheden af foranstaltningen, elevens aktuelle placering i projektet samt overvejelser om evt. mere relevant placering er til stadig vurdering. Succeskriterier At se centrets elever trives i det/de etablerede tilbud. At eleverne giver udtryk for at de nu har en positiv skoleoplevelse. At skabe en god personlig kontakt til disse elever, og hjælpe med at afdække de forårsagende problemer. At se det blive muligt for disse elever at samles med andre ligestillede unge på mindre hold med henblik på at komme i gang igen. At se disse elever komme i skole (igen) måske af egen fri vilje. At sluse flest muligt tilbage til alm. skolegang eller til uddannelse. At eleverne giver udtryk for at de nu har en positiv skoleoplevelse. Vi forventer som institution, at vi kan sende ca % af eleverne videre i enten en ungdomsuddannelse, en læreplads, et varigt arbejdsforhold eller anden skolegang Side 6
7 Samarbejdspartnere/snitflader Forældre / opholdssteder: Vi tilbyder og forventer et godt samarbejde med elevernes forældre/opholdssteder, idet det er en af forudsætningerne for at lykkes med arbejdet med eleverne. Vi forventer, at der bakkes op om skolens pædagogiske linje og at forældre og evt. opholdssteder påtager sig forældrerollen og er med til at sætte rimelige grænser og regler op for den unge også udenfor skoletid. Specialundervisningskonsulenterne: Vi forventer af disse, at de forud for en undervisningsmæssig placering af en elev, har sat sig grundigt ind i dennes særlige forhold i samarbejde med elevens forældre, afleverende skole, psykolog og sagsbehandler, så vi undgår fejlanbringelser, som er med til at give eleven endnu et nederlag. Vi forventer samtidig, at de i samarbejde med sagsbehandler, er hurtige med relevante alternative tilbud såfremt det viser sig, at en elev er fejlanbragt i Heltidscentrets regi. BUR og PPR: Såfremt eleven har en social sag, er det er helt nødvendigt, at indsatsen overfor den unge foretages som en koordineret indsats mellem Fag U og BUR med summen af den ekspertise, som findes her. Det er afgørende, at alle parthavere i forhold til den unge forældre, sagsbehandler, psykolog, evt. terapeut, skole og evt. UU-vejleder er klar til at yde en koordineret indsats at lægge en fælles linje og strategi - for at det skal lykkes, at få den unge tilbage på sporet igen. Ved visitationen fastlægges det, hvem der i fald eleven har en social sag/ppr sag er kontaktperson her, og denne inddrages løbende i forhold til fortsat vurdering af elevens udbytte af skolegangen. Denne koordinerede indsats er i øvrigt helt i tråd med FMK s strategi, - der skal ydes en helhedsorienteret tværsektoriel indsats. Øvrige samarbejdspartnere: SSP og UU Der samarbejdes med disse, hvor det er relevant. Lovgrundlag Lov nr Ungdomsskoleloven af 1. august 1995 og Bekendtgørelse nr. 73 af 13. februar Jfr. Lov om Ungdomsskoler er det Ungdomsskolens formål: - at give unge muligheder for at fæstne og uddybe deres kundskaber - at give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og - at bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt - at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Konklusion: Ungdomsskolen befinder sig - med sine berøringsflader til kommunal målsætning, unge, dannelse og uddannelse - præcis i krydsfeltet mellem: Kommunal Vision og konkret Mission - og vi ønsker at yde vores bedste for at sikre, at målsætningen ikke blot er en Illusion Side 7
FleXklassen - indhold
FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at
Læs mereUngdomsskolens Heltidsundervisning
Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereVirksomhedsgrundlag. Heldagshuset. Oktober 2013
Virksomhedsgrundlag Heldagshuset Oktober 2013 1 Målgruppe Målgruppen er normaltbegavede elever, der er præget af adfærdsmæssige, følelsesmæssige eller sociale problematikker; AKT-problematikker. Der er
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereKontaktklasserne. Arden Skole
Kontaktklasserne Arden Skole 1 Målgruppe Kontaktklasserne med tilhørende SFO er en del af Mariagerfjord Kommunes undervisningstilbud til elever med vanskeligheder indenfor Autismespektret og tilgrænsende
Læs mereDen Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune
12. juli 2019 Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted Kommune Ifølge lov om kommunal indsats for unge har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at der sker en koordinering af Den Kommunale Ungeindsats i Hedensted
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereKvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet
Kvalitetsstandard for personlig rådgiver og kontaktperson for børn og unge på handicapområdet Område Lovgrundlag: Forebyggelse ift. børn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig rådgiver
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereKvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien. Høringsmateriale 1.-26. juni 2015
2 Kvalitetsstandard for fast kontaktperson for barnet, den unge eller hele familien Høringsmateriale 1.-26. juni 2015 1 Formålet med kvalitetsstandarden En kvalitetsstandard er et andet ord for serviceniveau.
Læs mereAnerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN
Anerkendelse fællesskab lyst til at lære SPECIALKLASSEN Profil for specialklasserne på Specialklasserne på Haldum-Hinnerup er fortrinsvist et skoletilbud for børn og unge med generelle indlæringsvanskeligheder.
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens SK-klasser. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereSpecialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion
Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereSupercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder
Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene
Læs mereLautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.
Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereMålgruppe og organisering.
Målgruppe og organisering. Kalundborg kommune har pr 1.aug.2014 oprettet 3 inklusionscentre. Hvidebækskolen inklusionscenter Rynkevangskolen inklusionscenter Gørlev skole inklusionscenter Inklusionscentrene
Læs mereHandicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune
Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune
Læs mereHeltidsundervisningen - Randers Ungdomsskole
Ansøgningsskema: Heltidsundervisningen - Randers Ungdomsskole (Afdelinger: Kompasset Projektskolen Heltidsskolen) Proces / arbejdsgang 1. Indstillende skole afholder netværksmøde med deltagelse af PPR.
Læs mereGrundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mell
Grundlag for Roskilde kommunes specialklasser og tilhørende fritidstilbud for børn med generelle indlæringsvanskeligheder Udarbejdet i samarbejde mellem Tjørnegårdskolen og PPR Formål med specialklasserne
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereFolkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Læs mereAktiv deltagelse og medansvar. Handicappolitik. for Ishøj Kommune. Ishøj Kommune. Aktiv deltagelse og medansvar
Handicappolitik for Ishøj Kommune Mennesket før handicappet Aktiv deltagelse og medansvar Ishøj Kommune 1 2 Aktiv deltagelse og medansvar Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereSkolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012
Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren
Læs mereKvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs
Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen
Læs mereEvaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse
Evaluering af 10. klasse efter sammenlægningen af Ungdomsskolen og 10. klasse Evalueringens struktur Evalueringen har fulgt to spor, nemlig 1) selvevaluering i medarbejderteamet og bestyrelsen, samt spørgeskema
Læs mereUdover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:
Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereFaxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22.
Faxe Kommunes Kvalitetsstandard for: Kost- eller efterskoleophold efter servicelovens 52 a og Folkeskolelovens 20 og 22. Om kvalitetsstandarder En kvalitetsstandard er kommunalbestyrelsens redskab til
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Læs mereUngdomsskoleplan. Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune. pr. 27. september 2017
Ungdomsskoleplan Rammer og arbejdsgrundlag for Ungdomsskolen i Favrskov Kommune pr. 27. september 2017 Indhold 1. Ungdomsskolens lovgrundlag...3 2. Formål med virksomheden...3 3. Favrskov Kommunes ungdomsskoleordning...3
Læs mereKAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter)
Analyse til Budget 2020 20. august 2019 KAN- OG SKAL-OPGAVER PÅ Skoleområdet (Albertslund Ungecenter) Baggrund I forbindelse med processen for budget 2019 har Kommunalbestyrelsen vedtaget en analyseplan
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereHVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER
HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereRedegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT 10. marts 2006 Redegørelse for spørgsmål fra Ungdomsskolens bestyrelsesmøde den 9. december 2005 vedrørende Den selvstændige skole Grupperne 1.
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereDjurslandsskolen. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole
Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole Pædagogiske vision. Vi ønsker at udfordre børnene. Vi vil stimulere og støtte børnenes læring, dvs. deres tilegnelse af kundskaber, færdigheder og musisk/kreative
Læs mereDjurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Læs mereRapport for ADHD-foreningen
Rapport for ADHD-foreningen Sprog da [LAUNCH] Dit navn: Din kommune: Dit parti: I 2016 forlod 5,5 procent af eleverne folkeskolen uden at gennemføre deres afsluttende eksaminer mens tallet i 2007 lå på
Læs mereDialogbaseret Aftalestyring. Aftale 2007 Ungdomsskolen
Dialogbaseret Aftalestyring Aftale 2007 Ungdomsskolen 2007 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning...2 2.0 Den politiske ramme...3 3.0 Den faglige ramme...4 4.0 Institutionsrammen...5 5.0 Den administrative
Læs merePolitik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune
Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes
Læs mereÅrsplan 2015 Ungdomsskolen
SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereTønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik
Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 Værdier og målsætninger... 4 Fokusområder... 6 1. Tidlig indsats... 7 2. Inklusion og fleksibilitet...
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mere3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE
3-ÅRIG UNGDOMSUDDANNELSE I HADERSLEV KOMMUNE For unge med særlige behov Hvad er STU? STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse i Haderslev CSK Center for specialundervisning og kommunikation
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 4 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs mereSvendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk. 3. 26. juli 2011
Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 20 62 72 Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk.
Læs mereInklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune
Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereKvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 6 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Læs merevordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR
vordingborg.dk RETNINGSLINJER FOR HÅNDTERING AF SKOLEFRAVÆR Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler FORORD I Vordingborg Kommune tager
Læs mereHurup Skoles. Trivselsplan
Hurup Skoles Trivselsplan Dato 12-03-2014 Trivselsplan for Hurup Skole og SFO: Alle både forældre, ansatte og elever har et medansvar for trivslen på skolen. Vi arbejder for, at eleverne lærer at respektere
Læs mereSærlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år
2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle
Læs mereLivsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune
Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereUngdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012
Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner
Læs mereNotat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud.
Børn & Kultur Notat vedrørende folkeskolens varetagelse af elever med særlige behov, visitationsprocedure og beskrivelse af specialpædagogiske skoletilbud. 1. Folkeskolens varetagelse af elever med særlige
Læs mereFortællingen om Aarhus
Program Velkommen v. Kurt Præsentation af HU v. Lone Grosen og Jens Erik Stryhn Hvad er HU s opgave? Hvem er HU til for? HU som netværksskaber/relationel koordinering HU og Min Vej et tværmagistralt samarbejde
Læs mereSpecialcenter Øst er organiseret i følgende afdelinger:
1 2 Indledning. I forbindelse med Ringkøbing-Skjern Kommunes ønske om kvalitetsudvikling af folkeskolen og centralisering af specialklasser i kommunen etablerede man 3 specialcentre i kommunen: Specialcenter
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereM-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole
Tilbudsbeskrivelse M-klasse på mellemtrinnet på Jyllinge skole Formål: Det overordnede formål med M-klassen er at tilgodese intentionerne bag Roskilde Kommunes målsætning om den inkluderende skole og at
Læs mereAntimobbestrategi for Mosedeskolen
Antimobbestrategi for Mosedeskolen Gældende fra: 1/12-2017 Revideres d.: 12/2018 Formål På Mosedeskolen vil vi ikke acceptere mobning. Det gælder på både i skolen og i fritiden. Målsætninger Målsætning
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereIndhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7
HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag
Læs mereBørne-, Unge- og Familiepolitik Fælles ansvar - fælles indsats
Børne-, Unge- og Familiepolitik 2018 Fælles ansvar - fælles indsats INDLEDNING Et godt hverdagsliv er afgørende for alle børn, unge og familier i Hjørring Kommune uanset social og kulturel baggrund. En
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole
Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereMetroen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Metroen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle børn
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.
Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...
Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES
Læs mereSammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet
Sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet Forord Den sammenhængende strategi for forebyggelse af ungdomskriminalitet skal ses som en del af kommunens sammenhængende børne- og ungepolitikpolitik.
Læs mereLedelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder
Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er
Læs mereADHD-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
ADHD-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af kommunens ADHD-klasser. Hvis du ønsker at vide mere om den enkelte ADHD-klasse,
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereForældre til børn med handicap
Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,
Læs mereInformationsfolder 1
Informationsfolder 1 Vi giver eleverne nye redskaber til livet Om Dannevirke Kostskole Dannevirke Kostskole åbnede dørene 1. august 1993. Vi har 25 års erfaring i at skabe trygge læringsmiljøer, hvor den
Læs mere