Mere træ i byggeriet gavner klimaregnskabet meget mere træ i byggeriet gavner endnu mere

Transkript

1 Træ er det eneste materiale, som vi kan tillade os at bruge mere af. Jo mere vi forbruger af det, jo mere godt gør vi for klimaet. Den er så unik den egenskab. Claus Felby, professor, Københavns Universitet Mere træ i byggeriet gavner klimaregnskabet meget mere træ i byggeriet gavner endnu mere regnskab bæredygtigt byggeri cradle to cradle regnskab for byggematerialer miljørigtigt byggeri energineutralt byggeri. Det er begreber, der tales meget om i disse år. Stort set alle aktører i den danske byggebranche er enige om, at de er rigtige og nødvendige for os i fremtidens byggeri. Men hvornår kommer vi så i gang? n Af Jan Hesselberg I april blev der i Aarhus holdt en paneldebat Højhuse i træ på Building Green, hvor ordstyrer Kasper Lynge fra Ingeniørhøjskolen Aarhus konkluderede: Det lyder som om alle har lyst til at bygge højhuse i træ. Men der bliver jo ikke gjort noget hvem sidder med startknappen? Det er sikkert ramt utroligt præcist. Dansk Byggeri offentliggjorde i slutningen af april en undersøgelse omkring bæredygtigt byggeri. Her er konklusionen, at mange af Dansk Byggeris medlemmer er klar til at bygge bæredygtigt, men der er ingen efterspørgsel. Usikkerhed i branchen På Building Green konferencen blev der fra sektionschef i NCC, Jens Thamdrup bemærket: Mange taler om, hvor fantastisk et træbyggeri er, når det er opført. Men det er typisk entreprenøren, der skal garantere for, at huset opnår de rigtige egenskaber, og vi skal sørge for, at det ikke går i stykker undervejs i bygningens levetid. Så længe vi ikke har lært at håndtere det i branchen, så tror jeg, at usikkerhedsfaktoren vil fylde relativt meget. Brandsikkerheden var også et af de varme emner i denne forbindelse. Her blev der fra både Teknologisk Institut og fra Rambøll bedyret, at der i InnoBygs netværksgruppe for højhuse i træ arbejdes kraftigt på at få finde en løsning, så bygningsreglementets brandkrav kan opfyldes. Stadsarkitekt Stephen Willacy, Aarhus Kommune var anderledes positiv dog uden at kunne komme med konkrete eksempler på igangværende projekter: Jeg vil gerne gøre Aarhus til en foregangsby for træbyggeri som en pendant til Växjö i Sverige. Vi har nogle fantastiske udviklere og investorer, som gerne vil gå den ekstra mile. Det kunne jeg godt tænke mig at arbejde på, sagde han. 55

2 På den nyligt afholdte "Building Green" var der en livlig debat om at bruge mere træ Med den udtalelse rører stadsarkitekten givet noget centralt. I Sverige og Norge bygger de med træ i både tæt/lave bebyggelser, men også i boligkomplekser med både 3-4 og 5 etager og endda endnu højere træhuse. Det kan altså lade sig gøre. Man må jo tro på at de mange spørgsmål om bærevne, branddrøjhed etc. må være løst, når man bygger i den skala, som man gør i vores to nabolande. Kigger man endnu længere væk, er der i flere af de foregående udgaver af magasinet TRÆ mange eksempler på højhuse i træ både i Europa og USA/Canada. to dage, hvor CLT-elementerne kom på lastvogn og blev hejst på plads af lastbilens kran. Træelementer vejer kun ca. det halve af tilsvarende i beton, så løftegrejet skal ikke være så stort som ved traditionelt betonbyggeri. Eksemplerne viser, at det kan lade sig gøre at bygge i træ i Danmark. Samtidig må man formode, at når man i vores nabolande og i mange andre lande verden over kan bygge deciderede højhuse i træ på etager, kan det formentligt også lade sig gøre i Danmark. Danske eksempler Det skal retfærdigvis nævnes at nord for Aarhus Lisbjerg Bakke er der lige bygget et boligkompleks i træ. I alt 40 boliger fordelt på seks blokke med henholdsvis tre og fire etager og med boligorganisationen AL2bolig som bygherre. Desuden blev der sidst i 90 erne bygget boligblokke i fire etager bl.a. ved Odense og ved Herning, hvor der blev anvendt træ i de bærende konstruktioner med en afstivende betonblok til trappe og baderum. CASA NOVA-projektet i Herning med 72 boliger, var det første større byggeri, der blev gennemført med bærende konstruktioner i træ i fire etager i Danmark. Som man kan se på foto af det rå byggeri byggede man lodret én opgang af gangen for at reducere risikoen for fugtskader. Et parcelhus i Brønshøj bygget af CLT-elementer (CrossLaminatedTimber) tegnet og bygget af arkitektparret Kristin Brynja Gunnarsdóttir og Steffan Iwersen er omtalt i Træ 14. Huset blev rejst på Er det forkert at bygge i træ? Med udgangspunkt i at det nu er over 20 år siden, man i Danmark byggede de første træhuse i fire etager, er det vel ikke for meget at sige, at der mangler tempo i at bygge med træ. Er det fordi det er besværligt og forkert at bygge i træ eller er det fordi der skal fældes mange træer for at bygge i træ? Så længe træerne står ude i skoven og vokser, binder de i træet. Og når man fælder træet er stadig bundet i træet som et depot, der først afgives når træet brændes. Hvis man anvender træet i bygningskonstruktioner, er -en lagret i træet og frigives først den dag hvor huset rives ned og træet eventuelt ikke genbruges, men ender som brændsel. Det er godt for klimaet når træer fældes! Professor ved Københavns Universitet, Claus Felby mener, at vi skal fælde mange flere træer. Det er godt for klimaet siger han især hvis 56

3 Øverst til venstre ses hvordan forsøgsbyggeriet CASA NOVA, etagehuse af træ i Herning, er opbygget med færdige badeværelsesmoduler og en stabiliserende trappeskakt i beton til højre det næsten færdige CASA NOVA byggeri. vi bruger træet til at bygge huse, lave møbler eller trykke bøger. Lidt provokerende måske men det handler blot om at se det hele i det store perspektiv. Normalt er fortællingen at skove og træer er godt for klodens klima. Når træet vokser, suger det til sig. Og er der alt for meget af i atmosfæren. Så meget at det kan give klimaforandringer og temperaturstigninger, der forrykker hele balancen på kloden. Indlandsis der smelter. Havenes vandstand stiger. Det skal tages alvorligt. Men flere af Danmarks førende eksperter på området heriblandt Claus Felby opfordrer nu direkte til at vi ændrer kurs og at vi fælder meget mere træ og bruger det i byggeriet, til møbler eller papir til trykning. Den -mængde træet har ophobet, til det blev fældet, er deponeret sikkert i træet, indtil det enten rådner eller brændes. Flere eksperter taler også om, at fælde træer og omdanne træet til flis og bruge det til brændsel i kraftvarmeværkerne, eller lave udstyr, hvor hele træstammer direkte kan sendes ind i forbrændingsrummet på kraftvarmeværket. Claus Felby mener at det er en illusion at tro vi kan løse hele klimaproblematikken med vind og sol: Vi kommer ikke uden om at bruge biomassen (træ) som et redskab i forhold til klimaet, hvis vi vil undgå uønskede klimaforandringer. Der skal bruges meget, meget mere træ til huse og møbler. Desuden kommer kun 10% af verdens energi fra biomasse det tal skal op på mindst 20% som FN i øvrigt også anbefaler. Claus Felby underbygger sine udmeldinger med at pointere, at skove/træer har en udviklingscyklus, hvor et træ vokser mest når det er mellem 30 og 70 år, hvorefter det vokser langsommere. Dermed er binding af størst fra træet er 30 til 70 år set i gennemsnit. Pointen er at udnytte skovene optimalt. Når træerne når den alder, hvor væksten er langsom, bør man fælde træerne og plante nye og helst også lidt flere end man fælder. Fidusen er, at selvom man brænder de fældede træer af som brændsel, så vil de nyplantede træer udligne -udslippet fra afbrændingen i løbet af år fortæller Claus Felby. Og år er kun at regne for et øjeblik set ud fra et klimaregnskab. 57

4 Positivt -regnskab Bruger man det fældede træ til at bygge huse med, så ser regnskabet rigtig positivt ud. De fældede træer voksede langsomt og erstattes af nye, der snart når deres maksimale vækstår og dermed maximal -binding. De danske skove vokser årligt med ca. 6 mio. m 3 træ, der indeholder ca. 6 mio. tons hvilket svarer til 12% af de 50 mio. tons Danmark årligt udleder. Der skal kun lidt hovedregning til, ca. otte gange mere skov i Danmark og al udledningen af vil blive bundet i træet og vi ville få masser af byggemateriale til rådighed til at bygge træhuse med et godt formål bag sig og et godt indeklima inde i husene. Man fristes til at gentage hvad Kasper Lynge spurgte om på Building Green konferencen: Hvem sidder med startknappen? Claus Felby nævner også, at for hver tons træ der bruges i byggeriet, vil det formentlig erstatte noget stål og/eller beton. For hver tons beton/stål der spares væk i byggeriet, fjerner vi også ca. tre tons -udledning, og professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet er helt på linje med Claus Felby i dette. Claus Felby har en slutbemærkning. En del af Paris-aftalen om klimaregnskaber, med EU og FN som drivkraft, har anvendelse af træ med i klimaregnskabet. Jo mere træ man bruger, jo mere tæller det positivt med i klimaregnskabet. Klimaregnskaberne er under implementering netop nu og vil om kort komme til at gælde også for Danmark. Vi kan altså både få i pose og sæk, hvis vi fremmer brugen af træ i byggeriet. Hvad venter vi på? n Skovenes kapacitet skal udnyttes Nu er det næppe særlig realistisk med otte gange mere skovareal i Danmark, men hos Dansk Skovforening mener man heller ikke, at det er nødvendigt. Med almindelig skovdrift, hvor man skover hele den årlige tilvækst, vil man kunne fordoble den årlige træmængde vi udnytter p.t. kun ca. halvdelen. Vel at mærke uden at drive rovdrift på naturen, men blot ved at udnytte skovenes kapacitet. Hvor de danske skove årligt vokser med 6 mio. m 3, så vokser de svenske skove med ca. 100 mio. m 3 og de finske vokser med ca. 120 mio. m 3. Træ er der nok af, træ gavner verdensklimaet og fældet træ brugt i byggeri og andre steder, selv som brændsel, gavner verdensklimaet endnu mere i det store klimaregnskab. Samtidig skal der naturligvis også være plads til at lade nogle skove gro. En naturskov gror så at sige til. Flere steder i Danmark har man netop udpeget nogle områder, som skal stå urørt, fordi det giver en helt anden biodiversitet. 58

5 Danskerne har ikke opdaget det bæredygtige byggeri Håndværkere og entreprenører er klar til at bygge bæredygtige huse, men efterspørgslen er lille. Kun fire procent af alle byggerier, der er i gang, er bæredygtige, viser en ny undersøgelse fra Dansk Byggeri. Seks ud af ti af Dansk Byggeris medlemsvirksomheder satser på bæredygtigt byggeri, mens kun ni procent slet ikke satser på det. For i de sidste ti år har bæredygtigt byggeri været på alles læber. Men tilsyneladende bliver det ved snakken hos kunderne. En ny undersøgelse fra Dansk Byggeri viser nemlig, at halvdelen af medlemsvirksomhederne slet ikke oplever henvendelser fra deres kunder om bæredygtige løsninger. Kun fem procent siger, at næsten alle deres kunder efterlyser bæredygtigt byggeri. Det kan for eksempel være bæredygtige byggematerialer, der kan skilles ad og genbruges eller er miljøvenlige. Det er godt, at virksomhederne er parate til at levere bæredygtige løsninger, men ærgerligt at kunderne tilsyneladende ikke har fået øjnene op for de mange fordele. Bæredygtigt byggeri vil skabe bedre boliger, og der er nye forretningsmuligheder i for eksempel at genbruge og bygge mere miljørigtigt, siger branchedirektør Thomas Uhd, Dansk Byggeri. 210 bæredygtige projekter i gang En søgning i Byggefakta, der er Danmarks største og mest detaljerede database over byggeprojekter, bekræfter den ringe efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri. Kun 210 ud af byggeprojekter, der er i gang, er bæredygtige. Databasen indeholder fakta om de fleste offentlige udbud og licitationer samt større private byggeprojekter. Forventer nye lovkrav Dansk Byggeris medlemmer forventer, at der inden for de næste fem år kommer lovkrav om bæredygtighed. Der er allerede en form for regulering på vej. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er i øjeblikket i gang med at udarbejde en frivillig bæredygtighedsklasse til bygningsreglementet. Det er godt med ens rammer for branchen, som kan sætte skub i mere bæredygtigt byggeri. Kravene må bare ikke blive for komplicerede og gøre det sværere at bygge bæredygtigt, siger Thomas Uhd. Entreprenørerne og håndværkerne peger i undersøgelsen på, at det både kan være bureaukratisk, dyrt og besværligt at bygge bæredygtigt. Den advarsel bør tages alvorligt, mener Dansk Byggeri. Det er godt, at virksomhederne er parate til at levere bæredygtige løsninger, men ærgerligt at kunderne tilsyneladende ikke har fået øjnene op for de mange fordele. Thomas Uhd, branchedirektør, Dansk Byggeri 59