Cubion værdiskabende udvikling TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT

Transkript

1 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014 Evaluering af kommunale samarbejdsprojekter med Inklusionsudvikling, Undervisningsministeriet om: Hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Cubion værdiskabende udvikling

2 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

3 Indhold 1. Indledning 2. Resumé 3. Tværkommunalt inklusionsindeks 4.Hvor godt lykkes vi med inklusion? 5. Hvor mange børn får specialtilbud? 6. Trivsel i skolen 7. Socioøkonomiske forhold 8. Foreløbige sammenhænge og tendenser 9. Opsamling på resultater - samarbejdskommunernes baseline 10. Inklusionsudviklings samarbejde med kommunerne 11. Bilag Bilag 1: Definition af begrebet inklusion 61 Bilag 2: Evalueringens metode og dataindsamling 65 Bilag 3: De tværkommunale parametre 66 Bilag 4: Beregning af inklusionsindeks 68 Bilag 5: Statistiske analyser 70

4 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

5 1. Indledning Denne rapport er den første af CUBION s tre tværkommunale evalueringsrapporter, der beskriver kommunernes arbejde med inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Evalueringens formål er at indsamle viden om, hvordan kommuner bedst lykkes med omstillingen til øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud en viden, som kommunerne kan bruge aktivt i deres arbejde med inklusion. Denne første rapport er en såkaldt baseline-rapport og beskriver kommunernes status på inklusionsområdet ud fra de tilgængelige data i efteråret I 2014 og 2015 suppleres disse data med en række undersøgelser, som kan kvalificere og nuancere datamaterialet om kommunernes inklusionsarbejde. CUBION udarbejder senere i projektperioden to andre rapporter - midtvejsrapporten, der udarbejdes ved udgangen af 2014, og den afsluttende rapport ved udgangen af Baselinerapporten adskiller sig fra de to andre ved at være mere beskrivende og mindre konkluderende i sit indhold, da den afdækker status her-og-nu og peger på opmærksomhedspunkter, som skal undersøges nærmere i det kommende forløb. Evalueringen gennemføres af konsulenthuset CUBION efter aftale med Undervisningsministeriets enhed Inklusionsudvikling 1. I vores design af evalueringen har vi støttet os til en definition på Inklusion, som tager udgangspunkt i Rasmus Alenkærs 2 tre dimensioner tilstedeværelse, deltagelse og læring. Der findes som bekendt andre definitioner, men denne er meget anvendelig på både dagtilbuds- og skoleområdet og pointerer, at der er tale om inklusion, når det enkelte barn er til stede, og når barnet er deltager og derved har en oplevelse af værdi i det sociale fællesskab. Læring opnås gennem deltagelse og ved, at barnet får et udbytte af de formelle og uformelle læreprocesser. Et vigtigt element i forhold til disse tre omdrejningspunkter er, at barnet trives, og netop barnets trivsel er dermed et meget vigtigt element i en vellykket inklusion. Inklusionsudvikling har over to ansøgningsrunder indgået aftaler med 20 udvalgte kommuner om at understøtte deres arbejde med øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Formålet med samarbejdet er at understøtte kommunernes omstilling til øget inklusion inden for ét eller flere af områderne dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Projekterne i de 20 kommuner gennemføres i perioden efteråret 2012 ultimo Evalueringen indgår som en del af dette samarbejde mellem Inklusionsudvikling og kommunerne. To kommuner samarbejder på andre vilkår end de øvrige 18 kommuner og indgår derfor ikke i den samlede evaluering foretaget af CUBION. Disse kommuner deltager udelukkende i evalueringen via fokusgruppeinterview. Hovedpointer fra disse interview indgår i denne tværkommunale baselinerapport. 1 Inklusionsudvikling ændrede navn i januar 2014 og er nu en del af Undervisningsministeriets Læringskonsulentkorps. 2 Alenkær, Rasmus: Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel i den inkluderende skole PhD-afhandling, Syddansk Universitet, Denne definition relaterer sig til The Manchester Inclusion Standard (Ainscow et al: 2007). Se nærmere beskrivelse i bilag 1. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 7

6 Status på inklusionsindsatserne Kommunernes status på inklusionsindsatserne beskrives ved hjælp af en række inklusionsparametre, som er generelle for alle kommuner de såkaldte tværkommunale parametre (se side 9). Til at visualisere resultaterne har CUBION konstrueret et såkaldt inklusionsindeks. G SE FAKTABOKSSIDE 9 Det er kommunernes svar på udvalgte spørgsmål i Undervisningsministeriets statusanalyse (gennemført i ), der ligger til grund for placeringen i inklusionsindekset. Formålet med de tværkommunale parametre er at belyse, i hvilken grad og på hvilken måde disse parametre har indvirkning på inklusion i forhold til trivsel, fagligt niveau og segregering (børn i specialtilbud). Evalueringen vil desuden dokumentere, hvordan kommunerne udvikler sig på parametrene i løbet af projektperioden. Det betyder, at kommunerne vil få viden om, hvor det giver størst effekt at sætte ind. Trivsel beskrives i rapporten gennem kommunernes besvarelse af egne eller DCUM s trivselsmålinger. Segregeringsgraden baseres på tal fra Undervisningsministeriets statistikbank. Tal for det faglige niveau er ikke med i baselinerapporten, men afdækkes i 2014 og 2015, og vil indgå i såvel midtvejsevalueringen som den afsluttende evaluering 4. Baselinerapporten indeholder også status på en række socioøkonomiske forhold, som fx ledighed, uddannelses- og indtægtsniveau, der kan have betydning for kommunernes inklusionsindsats. Vi ved, at en række socioøkonomiske faktorer har betydning for segregeringsgraden, men vi kender ikke deres betydning for kommunernes konkrete inklusionsindsatser. Det vil derfor være relevant at undersøge, om der skulle være nogle mønstre. Samtidig er det også relevant at kunne tage højde for eventuelle socioøkonomiske forskelle, når resultater i de kommende rapporter sammenlignes på tværs af samarbejdskommunerne. 3 Fire af kommunerne har gennemført Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen i 2012 på både dagtilbud og skoleområdet, mens en kommune har gennemført denne udgave af statusanalysen på skoleområdet, og en anden kommune har gennemført en egen udgave af statusanalysen i Læs mere om evalueringens datagrundlag og analysemodel i bilag 2. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 8

7 FAKTABOKS De tværkommunale parametre og inklusionsindekset Der er otte parametre, som vurderes at være essentielle og generelle, når man vil vurdere kommunernes samlede inklusionsindsats. De otte tværkommunale parametre udspringer af en analyse af eksisterende viden om inklusion, herefter er de drøftet med samarbejdskommunerne på evalueringens opstartsworkshopper og med konsulenterne i Inklusionsudvikling samt kvalitetssikret af evalueringsteamets tilknyttede eksperter. De otte parametre er: 1. Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejde 2. Kompetencer og ressourcer 3. Politisk ansvar og holdning til inklusion 4. Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion 5. Medarbejdernes holdning til inklusion 6. Forældresamarbejde (med fra 2014) 7. Udrednings- og visitationspraksis 8. Udviklings- og elevplaner (med fra 2014) Kommunens placering på de enkelte tværkommunale parametre, fordelt på henholdsvis dagtilbud, skole og PPR, er illustreret i inklusionsindekset. Her er den enkelte kommunes placering også sammenholdt med gennemsnittet for de øvrige kommuners placering. Placeringen baseres på kommunens svar på udvalgte spørgsmål i Undervisningsministeriets statusanalyse (vurderet på en skala fra 1-5, hvor 5 er den mest positive besvarelse). Fem samarbejdskommuner har besvaret statusanalysen i 2012, og det er med afsæt i denne udgave af Undervisningsministeriets statusanalyse kun muligt at belyse fire tværkommunale parametre på skoleområdet og tre tværkommunale parametre på dagtilbudsområdet. Det drejer sig om: Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet (kun skole) Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar og holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion PPR medarbejdere er (i denne udgave af statusanalysen) ikke blevet stillet de relevante spørgsmål i forhold til de tværkommunale parametre og indgår derfor ikke i inklusionsindekset. G LÆS MERE OM DE TVÆRKOMMUNALE PARAMETRE I BILAG 3 PÅ SIDE 66 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 9

8 Denne baselinerapport indeholder også nogle første statistiske analyser vedrørende eventuelle sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og inklusionsgraden. Disse analyser vil blive kvalificeret i takt med, at datamaterialet øges i løbet af evalueringsperioden. I analyserne indgår også ledere og medarbejderes egen vurdering af, i hvilken grad deres arbejde med inklusion lykkes. I rapportens anden halvdel vil vi belyse evalueringens andet mål: At evaluere Inklusionsudviklings samarbejde med kommunerne med henblik på yderligere at optimere den værdi, som Inklusionsudvikling tilfører kommunernes inklusionsarbejde. Denne del er baseret på en række fokusgruppeinterview med repræsentanter fra samarbejdskommunerne. OVERSIGT OVER DE 20 SAMARBEJDSKOMMUNER ALLERØD BORNHOLM BRØNDERSLEV GRIBSKOV HERLEV KALUNDBORG KERTEMINDE LANGELAND LOLLAND MIDDELFART ODSHERRED RINGKØBING-SKJERN SLAGELSE SORØ THISTED VEJLE VORDINGBORG AABENRAA AALBORG AARHUS Heraf vælges i februar 2014 otte kommuner ud til at deltage i den kvalitative del af dataindsamlingen. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 10

9 H H H H H H H H H H H H H Evalueringens metode og dataindsamling Den nedenstående model giver et overblik over de dataindsamlingsmetoder, der anvendes for at belyse de tværkommunale parametre, samt kommunernes segregeringsgrad, trivselsgrad og faglige niveau. Som det fremgår, skelner vi mellem dataindsamling i de 18 samarbejdskommuner og dataindsamling i 8 udvalgte kommuner. Se yderligere beskrivelse i bilag 2 på side 63. Evalueringen baseres således på en række kvantitative data fra de 18 kommuner, kombineret med en række kvalitative data fra 8 udvalgte kommuner. Tværkommunale parametre Afdækkes kvantitativt i 18 samarbejdskommuner via: Afdækkes kvalitativt i 8 udvalgte kommuner i via f.eks.: Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejde Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar og holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion Statusanalyser 2013 og 2015 D D Fokusgruppeinterviews Observationer af praksis Guidede ture med børn Mindre spørgeskemaundersøgelser Medarbejdernes holdning til inklusion Forældresamarbejde Udredning og visitation Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre forår 2014 Caseanalyser af udviklingsog elevplaner Udviklings- og elevplaner TRIVSEL afdækkes via DCUM SEGREGERINGSGRAD afdækkes via UVM s statistikbank FAGLIGT NIVEAU afdækkes via Nationale Tests TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 11

10 H H H H H H H H D D Analysemodel Evalueringen vil forsøge at afdække mulige sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og en eventuel udvikling i de nationale mål for inklusionsarbejdet. For også at kunne måle skridtene på vejen mod mere langsigtede nationale mål, har vi taget de ansattes egen vurdering af, hvordan det samlede arbejde med inklusion går, med i analysen (se modellen nedenfor). Tværkommunale parametre Skridt på vejen Nationale Mål Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejde Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar og holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion Medarbejdernes holdning til inklusion Forældresamarbejde Udredning og visitation Udviklings- og elevplaner Egen vurdering af, om arbejdet med inklusion lykkes Segregeringsgrad Trivsel Fagligt niveau Forbehold for data Baselinerapporten baserer sig på et meget varieret og sammensat datagrundlag, fordi kommunerne har gennemført forskellige versioner af statusanalyser og trivselsmålinger. Det gør det svært at sammenligne på tværs. Svarprocenten varierer også meget fra kommune til kommune og faggrupperne imellem. Forbeholdene for datamaterialet gør samlet set data i baselinerapporten mindre valide og sværere at konkludere på. Kommunernes resultater skal læses i det lys, og de bør betragtes som øjebliksbilleder, indikatorer og mønstre, der vil blive undersøgt og kvalificeret i den videre evaluering. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 12

11 Tidsplan for evalueringen På side 14 vises en tidsplan for hele evalueringsperioden. Af planen fremgår det, hvilke dataindsamlinger og målinger, der foregår hvornår. I foråret 2014 bliver der gennemført en trivselsmåling via DCUM på dagtilbudsområdet og en forældreundersøgelse. Trivselsmålingen via DCUM på dagtilbudsområdet vil være obligatorisk for de otte kommuner, der vælges ud til en nærmere evaluering og frivillig for de øvrige samarbejdskommuner. Forældreundersøgelsen er frivillig for alle samarbejdskommunerne. CUBION vil anbefale alle samarbejdskommuner at prioritere at deltage i undersøgelserne, fordi undersøgelserne vil sikre ny og brugbar viden, som kommunen kan drage nytte af i forhold til deres inklusionsindsats. I forhold til dagtilbudsområdet, vil trivselsmålingerne kunne bringe ny viden frem inden for et område, hvor der er et stort behov for mere viden. Samtidig vil det imødekomme flere af kommunernes efterspørgsel på øget fokus på dagtilbudsområdet. Forældreundersøgelsen vil bidrage med ny viden om, hvordan forældrene mest hensigtsmæssigt involveres i indsatserne, og det kan være med til at kvalificere det fremadrettede samarbejde. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 13

12 TIDSLINJE FOR EVALUERINGENS FORLØB Opstartsworkshopper Fokusgruppeinterviews med samarbejdskommunerne Statusanalyse og DCUM Indhente segregeringsgrad BASELINERAPPORT Udvælgelse af 8 kommuner DCUM dagtilbud Kvalitativ evaluering, 8 kommuner Forældreundersøgelse Afdække elevernes faglige niveau Erfa-workshop MIDTVEJSRAPPORT Kvalitativ evaluering, 8 kommuner Afdække elevernes faglige niveau Statusanalyse og DCUM (skole og dagtilbud) Indhente segregeringsgrad Forældreundersøgelse Erfa-workshop AFSLUTTENDE RAPPORT TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 14

13 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 15

14 Resumé TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

15 2. Resumé Inklusionsudvikling har over to ansøgningsrunder indgået aftaler med 20 udvalgte kommuner om at understøtte deres arbejde med øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud. Formålet med samarbejdet er at understøtte kommunernes omstilling til øget inklusion inden for ét eller flere af områderne. Projekterne i de 20 kommuner gennemføres i perioden ultimo 2012 ultimo Evalueringen indgår som en del af dette samarbejde mellem Inklusionsudvikling og kommunerne. To kommuner samarbejder på andre vilkår end de øvrige 18 kommuner og indgår derfor ikke i den samlede evaluering, som foretages af CUBION. Disse kommuner deltager udelukkende i evalueringen via fokusgruppeinterview, som også indgår i denne tværkommunale baselinerapport. Den tværkommunale baselinerapport indeholder derfor de samlede resultater på inklusionsområdet for 18 samarbejdskommuner med udgangspunkt i de tilgængelige data i første del af evalueringen. Projekterne i de 18 kommuner løber over en to- til treårig periode (treårig for de projekter, som startede i 2012). Formålet med baselinerapporten er at beskrive de 18 kommuners nuværende udgangspunkt for inklusionsindsatsen. Baselinestudiet afdækker den viden om kommunernes arbejde med inklusion, det er muligt at trække ud af de data, der var tilgængelige i november I suppleres inklusionsevalueringen med en række opfølgende målinger, der kan dokumentere en eventuel udvikling - dels på de tværkommunale parametre, dels på trivselsgraden, segregeringsgraden og elevernes faglige niveau. Kommunernes placering i inklusionsindekset Inklusionsindekset består af otte tværkommunale parametre, som vurderes essentielle og generelle i kommunernes arbejde med øget inklusion. På baselinetidspunktet ligger samarbejdskommunernes gennemsnitlige placering på skoleområdet på middel eller lidt over middel på seks af parametrene. De sidste to parametre Forældresamarbejde og Elev- og Udviklingsplaner er ikke med i baselinerapportens inklusionsindeks, da CUBION på baselinetidspunktet ikke har data til at belyse de to parametre. Disse to parametre bliver belyst ved hjælp af en kommende forældreundersøgelse og via kvalitative data indhentet i de otte udvalgte kommuner. Vurderingerne fra ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet ligger noget højere end vurderingerne fra skoleområdet på alle de tværkommunale parametre. PPR-området ligger på niveau med dagtilbuddene på Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejdet og Kompetencer og ressourcer, samt højere end skoler og dagtilbud på vurderingen af Politisk ansvar og holdning til inklusion og Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 17

16 Overordnede resultater vedrørende kommunernes udgangspunkt for og arbejde med inklusion På baggrund af baselinemålingerne kan følgende resultater opsummeres: * Den gennemsnitlige vurdering fra skoleområdet ligger på hver af de 6 parametre i inklusionsindekset omkring middel (3). Der er således et potentiale for forbedringer * Vurderingerne fra dagtilbudsområdet er på alle parametrene i inklusionsindekset mere positive end vurderingerne fra skoleområdet * Der er stor forskel på de enkelte respondentgruppers (skoler, dagtilbud og PPR) vurdering af Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion og Politisk ansvar og holdning til inklusion * På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet højest placeret. Dernæst kommer PPR og skoleområdet har de laveste vurderinger. At dagtilbudsområdets og PPRs vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og PPR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere end skoleområdet på de tværkommunale parametre. * Der er stor forskel på segregeringsgraden på skoleområdet blandt samarbejdskommunerne * Det gennemsnitlige trivselsniveau for 2. og 8. klassetrin i samarbejdskommunerne ligger på 4, 2 (på en skala fra 1 til 5) * Der er store variationer i samarbejdskommunernes socioøkonomiske forhold. Det er her i baselinerapporten for tidligt at drage nogle entydige konklusioner, men det er nærliggende at formode, at inklusionsudfordringerne er større for nogle kommuner end for andre Med udgangspunkt i de tre dimensioner for inklusion tilstedeværelse, deltagelse og læring, kan vi konkludere, at der er udfordringer: * Når den største udfordring i arbejdet med inklusion opleves at være det daglige arbejde med børnene, manglende støtte og manglende faglig sparring. Det fortæller, at det faglige personale er udfordret på tilstedeværelse, at skabe deltagelsesmuligheder og dermed også læring for børnene * Når ressourcepersonerne først og fremmest anvendes til at vejlede lærere i forhold til enkeltbørn, støtte til enkeltbørn i undervisningen og viden om børn i vanskeligheder. Det understøtter et billede af, at det faglige personale ikke oplever sig kompetente til at skabe de læringsrum, hvor alle deltager og opnår den ønskede læring. Det tyder på, at fokus fortsat er rettet mod det enkelte barn og ikke på det fællesskab, barnet deltager i TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 18

17 Opmærksomhedspunkter Baselinerapporten giver anledning til følgende opmærksomhedspunkter: * Svarprocenterne varierer meget fra kommune til kommune, og det er et opmærksomhedspunkt fremadrettet at få højnet svarprocenten på både dagtilbuds- og skoleområdet ikke mindst SFO/ Fritidshjem-området. En højere svarprocent giver en bedre datakvalitet, og dermed opnår kommunerne bedre og mere sikker viden på inklusionsområdet * Det er et opmærksomhedspunkt at få sat fokus på de tværkommunale parametre i inklusionsarbejdet ud fra en antagelse om, at parametrene har positiv betydning for inklusionsgraden. De kan fungere som en slags huskeliste/pejlemærke, som man med fordel kan søge at tage højde for i hver enkelt indsats. Er forældrene f.eks. tænkt med i indsatsen, hvordan indgår de forskellige faggrupper i indsatsen, hvilke kompetencer kræver indsatsen? Er der den fornødne politiske og ledelsesmæssige opbakning, eller hvad skal der til for at opnå den? * Det er et opmærksomhedspunkt at få afdækket, hvad forskellene mellem faggruppernes vurderinger af status på de tværkommunale parametre i inklusionsindekset og deres vurdering af i hvilken grad arbejdet med inklusion samlet set lykkes, er udtryk for. Hvad er de primære årsager til, at der er en tendens til at vurderingerne fra dagtilbudsområdet og PPR er mere positive end vurderingerne fra skoleområdet? * Det er et opmærksomhedspunkt at få opgjort segregeringsgraden bedre på dagtilbudsområdet både i de enkelte kommuner og i forhold til at få udarbejdet et anvendeligt landsgennemsnit. Evaluering af Inklusionsudviklings samarbejde med kommunerne Som en del af evalueringen har CUBION undersøgt, hvordan kommunerne oplever samarbejdet med Undervisningsministeriets enhed Inklusionsudvikling. Formålet med denne del af evalueringen er at optimere den værdi, som Inklusionsudvikling tilfører kommunernes arbejde hen imod øget inklusion. I forbindelse med de tre opstartsworkshopper i oktober 2013 gennemførte CUBION fokusgruppeinterviews med de deltagende samarbejdskommuner. Konklusionerne af fokusgruppeinterviewene er: TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 19

18 * Kommunerne udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med Inklusionsudvikling * Kommunerne udtrykker stor tilfredshed med konsulenternes indsats og vedholdenhed * Kommunerne oplever, at Inklusionsudviklings konsulenter udmønter deres principper i praksis * Kommunerne vil gerne i endnu højere grad drage nytte af konsulenternes faglige viden på inklusionsområdet Fokusgruppeinterviewene er blevet suppleret med interviews med de to kommuner, som samarbejder på andre vilkår. Samarbejdet med Inklusionsudvikling - opmærksomhedspunkter Inklusionsudviklings model for projektet (hvor Inklusionsudvikling etablerer kontrakter med en række samarbejdskommuner og med udgående konsulenter fra enheden) virker overordnet set som en velfungerende måde at understøtte indsatsen. Kommunerne melder også meget positivt tilbage på den vejledning og rådgivning, de modtager, og de roser konsulenternes faglige niveau og viden. Med udgangspunkt i de gennemførte interviews og i det praktiske samarbejde med kommunerne, har CUBION registreret følgende opmærksomhedspunkter: * Der er visse svagheder i samarbejdsmodellen. Det viser sig fx i manglende forpligtelse i forbindelse med dataindsamling og håndtering af dataleverancer i kommunerne * I den sammenhæng kunne der være behov for at se på incitamentsstrukturer, herunder ressourcetildelinger, som kan sikre øget motivation og engagement omkring dokumentationsopgaven * Der er specielt ved opstarten behov for større forventningsafstemning med samarbejdskommunerne. I en sådan forventningsafstemning kunne der også indgå valgmuligheder i forhold til omfang og præferencer på dele af indsatsen * Der er et fortsat behov for bistand i samarbejdskommunerne, og i den fremadrettede bistand ønsker kommunerne, at konsulenterne skruer op for formidlingen af deres faglige viden TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 20

19 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 21

20 Tværkommunalt inklusionsindeks TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

21 3. Tværkommunalt inklusionsindeks Inklusionsindekset er udviklet for at vise kommunernes placering på de tværkommunale parametre på både dagtilbudsområdet, skoleområdet og PPR 1. Parametrene Forældresamarbejde og Udviklings- og elevplaner er ikke med i baselinerapportens inklusionsindeks, da CUBION på baselinetidspunktet ikke har data til at belyse de to parametre. Disse to parametre bliver belyst ved hjælp af den kommende forældreundersøgelse og via kvalitative data indhentet i de otte udvalgte kommuner. Det er en del af evalueringens formål at afdække mulige sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og inklusionsindsatsen. Derfor kan vi på nuværende tidspunkt fx ikke sige, at en lav placering på et parameter er et dårligt tegn, men blot tolke det som et opmærksomhedspunkt. Derfor er baselinerapporten i sine formuleringer snarere beskrivende end konkluderende. Inklusionsindekset er baseret på lederes og medarbejderes besvarelse af Undervisningsministeriets statusanalyse i hhv og Tabellerne nedenfor viser hvor mange, der har besvaret statusanalysen i 2013 og i indenfor de forskellige faggrupper: Samlede antal respondenter 2013 (14 samarbejdskommuner) 1 Faggruppe Antal respondenter Skoleleder 253 Skolelærer 2698 Skolepædagog 399 SFO leder 128 Fritidshjemsleder 3 SFO pædagog 646 Fritidshjemspædagog 30 Daginstitutions-områdeleder 48 Daginstitutionsleder 332 Daginstitutionspædagog 1711 PPR eller PPR lignende funktioner 288 I alt Se bilag 4 for en nærmere beskrivelse af, hvordan inklusionsindekset er beregnet. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 23

22 Samlede antal respondenter 2012 (Fem samarbejdskommuner)2 Faggruppe Antal respondenter Skoleleder 77 Afdelingsleder i SFO 39 Leder for fritidshjem 6 Pædagog i SFO 129 Pædagog i fritidshjem 12 Lærer 744 Pædagog m. opgaver ifm. undervisningen på en skole 97 Lærer med vejlederfunktion ifm. inklusion 94 Skole i alt 1198 Områdeleder for dagtilbud 6 Daglig leder i daginstitution 72 Pædagog i daginstitution 356 Dagtilbud i alt 434 Ansat i PPR 95 I alt Samlet tværkommunalt inklusionsindeks for dagtilbud, skole og PPR Det er vigtigt, at være opmærksom på, at hvert parameter i Inklusionsindekset baserer sig på en lang række besvarelser i Undervisningsministeriets statusanalyse (se spørgsmålene i bilag 4) Af det tværkommunale inklusionsindeks fremgår det, at vurderingerne af de forskellige tværkommunale parametre på en skala fra 1-5 varierer fra 2,8 til 4,6. 2 Når vi kigger på, hvordan de forskellige fagområder (dagtilbud, skole og PPR) har svaret på enslydende spørgsmål, er det tydeligt, at der er stor spredning på vurderingen af inklusionsindsatsens status i samarbejdskommunerne. Skoleområdets vurderinger (Den røde streg: ) ligger lavest på samtlige parametre, mens PPR (Den mørke-lilla streg: ) ligger på niveau med dagtilbudsområdet (Den blå streg: ) på to parametre (Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejdet og Kompetencer og ressourcer) og højere på to parametre (Politisk ansvar og holdning til inklusion og Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion). 2 For yderligere forklaring om inklusionsindekset se bilag 4. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 24

23 *PPR har kun besvaret spørgsmål, der forholder sig til fire tværkommunale parametre Spredning på vurdering af ledelsesmæssigt og politisk ansvar og holdning til inklusion Der er særlig stor spredning på, hvordan de forskellige fagområder vurderer status på parameteret Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion. Det er ledere og medarbejdere på skoleområdet, der har den laveste vurdering af status på dette område (2,9) og medarbejdere i PPR, der har den højeste vurdering (4,6). Også på parameteret Politisk ansvar og holdning til inklusion er der stor spredning på fagområdernes svar. Vurderingen af status ligger igen lavere blandt ledere og medarbejdere på skoleområdet, end den gør blandt ledere og medarbejdere på dagtilbudsområdet, og igen ligger PPR s vurdering højest. I det nuværende datamateriale ser vi en tendens til, at ledere og medarbejdere indenfor PPR og på dagtilbudsområdet har en mere positiv opfattelse af status på inklusionsparametrene, end ledere og medarbejdere på TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 25

24 skoleområdet har. Det er dog vigtigt igen at understrege, at denne baseline er en statusmåling, der baseres på et varieret antal besvarelser for de enkelte fagområder. I 2015 skal kommunerne besvare samme statusanalyse, og i den afsluttende evalueringsrapport vil de kommende resultater blive vist og sammenlignet med baselineresultaterne. Fem af samarbejdskommunerne har udfyldt en anden udgave (2012) af Undervisningsministeriets statusanalyse end de øvrige (2013). De to undersøgelser er på afgørende punkter forskellige, og derfor er vi her i baselinerapporten nødt til at skelne mellem de to grupper af kommuner, når vi beskriver deres status i inklusionsindekset. Inklusionsindeks for fem kommuner Fem af samarbejdskommunerne udfyldte statusanalysen allerede i efteråret Med afsæt i Undervisningsministeriets statusanalyse er det ikke muligt at belyse parametrene Udredning og Visitation og Medarbejdernes 3 Statusanalysen, som blev benyttet på det tidspunkt, var udviklet af Evalueringsinstituttet og dermed forskellig fra Undervisningsministeriets udgave udviklet i En af samarbejdskommunerne har imidlertid udfyldt Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen i 2013 på dagtilbudsområdet, og derfor indgår disse resultater fra dagtilbudsområdet i denne rapport. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 26

25 holdning til inklusion. Parametrene Forældresamarbejde og Elev- og udviklingsplaner er heller ikke med i Inklusionsindekset, da CUBION ikke på nuværende tidspunkt har data til at belyse disse parametre 4. Vurderingerne på skoleområdet (Den røde streg: er dermed på linje med de andre samarbejdskommuner. ) ligger også for disse fem kommuner tæt på 3.0 og Men for daginstitutionsområdet (Den blå streg: ) viser der sig andre tendenser. Her ligger vurderingerne fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddene generelt mere på niveau med skolevurderingerne. Der er sammenfald på parameteret Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion, en noget højere vurdering på parameteret Politisk ansvar og holdning til inklusion, mens vurderingerne fra dagtilbudsområdet ligger lavere end skolernes på parameteret Kompetencer og ressourcer. Supplerende resultater fra statusanalysen Undervisningsministeriets statusanalyse indeholder nogle interessante supplerende spørgsmål/svar, som vi har taget med her, selvom de ikke indgår i beregningen af inklusionsindekset 5. Spørgsmålene er følgende: * Hvad er de væsentligste udfordringer i arbejdet med inklusion? * Hvilke opgaver løser skolens ressourcepersoner primært 6? * Hvor søges især viden, rådgivning og vejledning til inklusionsarbejdet 7? * Hvilke metoder anvendes 8? 4 Disse data vil blive indhentet via forældreundersøgelser i hhv. foråret 2014 og efteråret 2015 og via den kvalitative evaluering i otte udvalgte kommuner. 5 Det skyldes, at de ikke er vurderet på 1-5-skala. 6 Det spørgsmål er kun stillet til skolernes respondentgrupper. 7 Kun svarkategorier, der er stillet til samtlige respondentgrupper er medtaget i søjlediagrammet. 8 Spørgsmålet er kun besvaret af respondenter fra skoler og fritidshjem. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 27

26 Hvad er de væsentligste udfordringer i arbejdet med inklusion? Søjlediagrammet viser, hvilke udfordringer samarbejdskommunerne oplever i forbindelse med arbejdet med inklusion 9. Det fremgår tydeligt, at det er det daglige arbejde med børnene, som giver de største udfordringer både i dagtilbud og skoler. Tilsvarende er der enighed blandt respondenterne fra dagtilbud, skoler og PPR om, at (manglende) støtte i det daglige arbejde giver udfordringer. Ledere og medarbejdere på skoleområdet og i PPR vurderer, at en anden stor udfordring er adgangen til faglig sparring, udvikling, vejledning og supervision. Endelig mener alle respondentgrupper (skolerne dog i relativt mindre grad), at samarbejdet med forældrene udgør en relativ stor udfordring. 9 Det er kun svarkategorier, der er stillet til samtlige respondentgrupper, der er taget med i søjlediagrammet. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 28

27 Hvilke opgaver løser skolens ressourcepersoner primært 10? Af søjlediagrammet fremgår det tydeligt, at de primære opgaver for skolernes ressourcepersoner knytter sig til vejledning og støtte af enkeltbørn. Til sammenligning har under halvdelen valgt svarmuligheden: Konkret støtte til at sikre børns fællesskaber. 10 Spørgsmålet er kun stillet til skolernes respondentgrupper. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 29

28 Hvor søges især viden, rådgivning og vejledning til inklusionsarbejdet 11? Tallene i søjlediagrammet viser, at kollegaerne udgør den største kilde til viden, rådgivning og vejledning i arbejdet med inklusion, og det fremgår også, at ledelsen spiller en væsentlig rolle. Kommunens ressourcecenter eller de kommunale konsulenter er de mindst anvendte. Vi kan konstatere, at det er i det daglige netværk, at erfaringsudvekslingen flyder bedst. 11 Kun svarkategorier, der er stillet til samtlige respondentgrupper er taget med i søjlediagrammet. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 30

29 Hvilke metoder anvendes? De næste søjlediagrammer viser, at Praksisfortællinger 12 efterfulgt af LP 13 eller LP-inspirerede modeller er de mest udbredte metoder blandt dagtilbuddene. Derefter kommer Trin for trin/ny start 14. SIP 15 -metoden anvendes kun i meget begrænset omfang i dagtilbuddene, og kun ganske få anvender DUÅ 16 eller PALS-programmerne 17. På skoleområdet er LP og LP-inspirerede modeller den mest udbredte metode efterfulgt af Trin for Trin/Ny Start og Praksisfortællinger. 12 Praksisfortællinger repræsenterer oplevelser, som deltagende eller observerende personer oplever som væsentlige, fordi de er eksemplariske for arbejdet, eller fordi de kalder på videre refleksioner. 13 LP-modellen er en pædagogisk analysemodel. Modellen har til formål at give lærere og pædagoger redskaber til at opnå en utvetydig forståelse af de faktorer, som udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer. 14 Ny Start arbejder hen imod, at forældrene og samarbejdspartnerne tilegner sig nye redskaber og handlemuligheder i forhold til barnets adfærd, så denne ændres i en positiv retning. 15 Det Sociale Indikatorprogram (SIP) er udviklet for at sikre dokumentation og videnspredning på det sociale område. 16 De Utrolige År er en serie evidensbaserede programmer, der har til formål at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. 17 PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil er en nordisk version af det amerikanske SWPBS-program (School-Wide Positive Behavior Support). TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 31

30 Hvor godt lykkes vi med inklusion? TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

31 4. Hvor godt lykkes vi med inklusion? Samarbejdskommunernes ledere, lærere, pædagoger og medarbejdere i PPR har angivet (på en skala fra 1-5), i hvor høj grad de selv vurderer, at arbejdet med inklusion lykkes. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 33

32 Gennemsnitligt ligger vurderingen af succes med inklusionsarbejdet på mellem 3 (skoleområdet) og 3,5 (dagtilbudsområdet) (den sorte streg). Der er variation i kommunernes vurderinger af i hvilken grad arbejdet med inklusion lykkes. Udsvinget i vurderinger blandt ledere og medarbejdere på skoleområdet ligger eksempelvis på omkring 1 point mellem den højeste og laveste vurdering. På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet højest placeret. Dernæst kommer PPR og skoleområdet har de laveste vurderinger. At dagtilbudsområdets og PPRs vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og PPR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere end skoleområdet på de tværkommunale parametre. De fem kommuner, der har besvaret Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen i 2012 på skoleområdet, har også svaret på spørgsmålet om, i hvilken grad de vurderer, at deres arbejde med inklusion lykkes samlet set (på en skala fra 1-4). Her ligger gennemsnittet på 3 (den sorte streg). De fem kommuner ligger alle meget tæt på gennemsnittet. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 34

33 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 35

34 Hvor mange børn får specialtilbud? TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

35 5. Hvor mange børn får specialtilbud? Segregeringsgraden er et udtryk for, hvor stor en andel af det samlede antal børn, der modtager specialtilbud (uden for normalklassen eller i special-dagtilbud). Den vandrette grå streg (den øverste) i søjlediagrammet nedenfor angiver gennemsnit for kommunale og private skoler, mens den sorte vandrette streg viser gennemsnit for kommunale skoler 1. Af ovenstående graf fremgår det, at: * Segregeringsgraden i forhold til elevtallet i de kommunale skoler varierer mellem ca. 4 procent og ca. 11 procent * Segregeringsgraden i forhold til elevtallet i de kommunale og private skoler varierer mellem ca. 3 procent og ca. 9 procent * På dagtilbudsområdet er der generelt tale om en lavere segregeringsgrad med ca. 2 % som det højeste. Der mangler data fra flere kommuner, og det er vanskeligt at se noget mønster i de data, som foreligger. Der er stor spredning på, hvor mange af kommunernes elever, der modtager specialundervisning. Segregeringsgraden er generelt lavere, når vi tager de private skoler med i tallene. Der findes ikke et anvendeligt landsgennemsnit for segregeringsgraden på dagtilbudsområdet, da kommunerne bruger forskellige opgørelsesmetoder. 1 Nummereringen af kommunerne er tilfældig. Samme kommune optræder således ikke nødvendigvis under samme nummer i de følgende tabeller vedrørende segregeringsgrad, trivsel og socioøkonomiske forhold. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 37

36 Trivsel i skolen TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

37 6. Trivsel i skolen Elevernes trivsel er et vigtigt fokuspunkt i arbejdet med øget inklusion i skolen. Derfor er trivselsmålingerne en vigtig del i evalueringen af kommunens status på inklusionsområdet. 15 ud af 18 kommuner har på baseline-tidspunktet i 2013 gennemført målinger af trivslen på 2. og 8. klassetrin via DCUM s trivselstermometer. Nedenstående søjlediagram viser det totale trivselsniveau for 2. og 8. klasse i hver af de 15 kommuner. Samarbejdskommunernes gennemsnit ligger for både 2. og 8. klasse på 4,2 (Den sorte streg: ). Kommunernes placering varierer på begge klassetrin. Laveste score for 2. klasserne er på 3,7 og for 8. klasserne 4.0, og højeste score er for både 2. og 8. klasserne 4,3. Oversigt over elevernes trivsel Note: To af samarbejdskommunerne har gennemført andre trivselsmålinger, og en kommune har gennemført DCUM-målingen på 0. klassetrin og er derfor ikke med i oversigten. Trivselsmålinger for dagtilbudsområdet vil som beskrevet blive foretaget i foråret 2014 og vil indgå i midtvejsevalueringen. Børnenes trivsel i såvel dagtilbud, skole og fritidstilbud vil desuden udgøre et centralt fokuspunkt for den kvalitative evaluering i de otte udvalgte kommuner. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 39

38 Socioøkonomiske forhold TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

39 7. Socioøkonomiske forhold I dette afsnit præsenteres en række socioøkonomiske forhold for samarbejdskommunerne. Det er ikke sikkert, at der er en sammenhæng mellem de socioøkonomiske forhold og inklusionsindsatsen, men de er taget med for på sigt at kunne undersøge, om der kunne være socioøkonomiske forhold, der har betydning for kommunernes inklusionsindsats. Samtidig er det relevant at kunne tage højde for eventuelle socioøkonomiske forskelle, når resultater i de kommende rapporter sammenlignes på tværs af samarbejdskommunerne. Som vi ser i søjlediagrammet, varierer den sæsonkorrigerede fuldtidsledighed i de 18 kommuner mellem 3,1 % og 7,3 %. Den sorte streg viser landsgennemsnittet, der ligger på 5,4 %. Af nedenstående tabel fremgår det, at andelen af børn med enlige forældre varierer mellem 11 % og 24 % i de 18 kommuner. Landsgennemsnittet (den sorte streg) ligger på 16,4 %. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 41

40 Andelen af indvandrere og efterkommere varierer mellem 3 % og 18 % i de 18 kommuner. Landsgennemsnittet (den sorte streg) ligger på 10,6 %. I de 18 kommuner varierer andelen af familier med udsatte børn og unge mellem 0,2 % og 3,9 %. Landsgennemsnittet (den sorte streg) ligger på 1,1 %. Det sidste søjlediagram viser, at gennemsnitsindkomsten for familier med børn i de 18 kommuner varierer mellem kr. og kr. Landsgennemsnittet (den sorte streg) ligger på kr. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 42

41 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 43

42 Af ovenstående graf fremgår det, at andelen af befolkningen i samarbejdskommunerne, der har: * Grundskole som den højeste fuldførte uddannelse, varierer mellem 26 % og 40 % * En erhvervsuddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, varierer mellem 30 % og 41 % * En kort videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, varierer mellem 3 % og 5 % * En mellemlang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, varierer mellem 10 % og 14 % * En lang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse, varierer mellem 2 % og 8 % Samlet kan vi konkludere, at der er ganske store variationer i kommunernes socioøkonomiske situation. Det er her i baselinerapporten for tidligt at drage nogle entydige konklusioner om, hvad disse forskelle betyder, men det er nærliggende at formode, at inklusionsudfordringerne for nogle kommuner er større, end for andre kommuner. 7.1 Udgiftsniveau til folkeskole og børnepasning I de 18 samarbejdskommuner varierer: * Udgifterne til folkeskoleområdet mellem kr. og kr. pr. indbygger (den grå streg viser landsgennemsnittet) TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 44

43 * Udgifterne til børnepasning mellem kr. og kr. pr. indbygger (den sorte streg viser landsgennemsnittet) Der kan ligge mange strukturelle faktorer bag de store forskelle i udgiftsniveauerne på børnepasning og folkeskoleområdet. Vi vil i de kommende analyser kigge nærmere på, hvilken effekt de forskellige udgiftsniveauer kan have på inklusionsindsatsen. Det er interessant set i lyset af debatten om inklusion som en spareøvelse, og i relation til debatten om, hvordan og hvor mange ressourcer, der skal tildeles. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 45

44 Foreløbige sammenhænge og tendenser TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

45 8. Foreløbige sammenhænge og tendenser CUBION har gennemført en række indledende statistiske analyser af de indsamlede data for at undersøge, hvad vi på nuværende tidspunkt kan sige om eventuelle sammenhænge mellem kommunernes status på de tværkommunale parametre og lederes og medarbejderes egen vurdering af, i hvilken grad deres arbejde med inklusion lykkes, kommunens segregeringsgrad og elevernes trivselsgrad. Igen skal det understreges, at analyserne er lavet på et foreløbigt datagrundlag (der ikke er designet til udledning af årsag-virkning-sammenhænge), og derfor skal resultaterne tages med forbehold. I denne baselinerapport skal de betragtes som tendenser, som vi vil undersøge nærmere i det kommende evalueringsforløb. Se bilag 5 for nærmere beskrivelse af de statistiske analyser. 8.1 Sammenhæng mellem de tværkommunale parametre og egen vurdering af, i hvilken grad arbejdet med inklusion samlet set lykkes Det ser ud til, at der er en positiv sammenhæng mellem de tværkommunale parametre: * Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet * Medarbejdernes holdning til inklusion * Kompetencer og ressourcer - og de ansattes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsarbejdet lykkes. Det vil sige, at der er en tendens til, at jo højere respondenterne vurderer parametrene Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet, Medarbejdernes holdning til inklusion samt Kompetencer og ressourcer, jo højere vurderer de også, at deres arbejde med inklusion samlet set lykkes. Denne tendens går igen for både skole- og dagtilbudsområdet. 8.2 Sammenhæng mellem de tværkommunale parametre og segregeringsgraden på skoleområdet Den statistiske analyse af baselinedatamaterialet på skoleområdet indikerer kun sammenhæng mellem parameteret Politisk ansvar og holdning til inklusion og segregeringsgraden. Der er en tendens til, at de kommuner, der placerer sig højt på parameteret Politisk ansvar og holdning til inklusion, har en lavere segregeringsgrad. 8.3 Sammenhæng mellem de tværkommunale parametre og trivselsgrad Den statistiske analyse af baselinedatamaterialet på skoleområdet indikerer ikke nogen umiddelbare sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og trivselsgraden. I takt med at datamængden øges, og datagrundlaget derigennem forbedres, vil vi gennemføre flere statistiske analyser. I det videre forløb vil vi i evalueringen også undersøge, om der er sammenhænge mellem kommunernes socioøkonomiske forhold og deres inklusionsgrad - samt udgiftsniveau på folkeskole- og børnepasningsområdet og kommunernes inklusionsgrad. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 47

46 Opsamling på resultater TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

47 9. Opsamling på resultater samarbejdskommunernes baseline Vi skal igen understrege, at denne rapport er en baselinerapport. Derfor hviler resultater og opmærksomhedspunkter på et datagrundlag, som kan karakteriseres som indledende, men som i løbet af evalueringen og via den løbende dataindsamling vil blive mere solidt og dækkende. I forhold til baselinemålingerne kan vi opsummere følgende: * Den gennemsnitlige vurdering fra skoleområdet ligger på hver af de 6 parametre i inklusionsindekset omkring middel (3). Der er således et potentiale for forbedringer * Vurderingerne fra dagtilbudsområdet er på alle parametrene i inklusionsindekset mere positive end vurderingerne fra skoleområdet * I inklusionsindekset viser der sig særlig stor spredning på respondentgruppernes vurdering af parametrene Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion og Politisk ansvar og holdning til inklusion. Her er vurderingerne fra PPR de mest positive * På spørgsmålet om fagområdernes egen vurdering af, i hvilken grad inklusionsindsatsen samlet set lykkes, ligger dagtilbudsområdet højest placeret. Dernæst kommer PPR og skoleområdet har de laveste vurderinger. At dagtilbudsområdets og PPRs vurderinger også på dette ene spørgsmål er mere positive end skoleområdets vurderinger understøtter den tendens vi så i inklusionsindekset, hvor dagtilbudsområdet og PPR ud fra svar på en lang række spørgsmål fra statusanalysen placerer sig højere end skoleområdet på de tværkommunale parametre. * Der er store variationer i segregeringsgraden på skoleområdet blandt samarbejdskommunerne, fx har en kommune en segregeringsgrad på 11, 5 %, mens den kommune, der har den laveste segregeringsgrad, ligger på 4.1 % * Evaluator har kun segregeringsgrader på dagtilbudsområdet for 8 ud af 18 kommuner og der findes ikke et landsgennemsnit for segregeringsgraden på dagtilbudsområdet, da kommunerne bruger forskellige opgørelsesmetoder * Det gennemsnitlige trivselsniveau for 2. og 8. klassetrin i samarbejdskommunerne ligger på 4, 2 (på en skala fra 1 til 5) TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 49

48 * Når vi ser på de supplerende spørgsmål/svar og sammenholder dem med Alenkærs tre A A dimensioner tilstedeværelse, deltagelse og læring (som det, der definerer inklusion), kan vi konstatere, at der er udfordringer i forhold til inklusionen: Når det fremhæves, at det, der opleves som den største udfordring i arbejdet med inklusion, er det daglige arbejde med børnene, manglende støtte og manglende faglig sparring. Det fortæller, at det faglige personale er udfordret på tilstedeværelse, at skabe deltagelsesmuligheder og dermed også læring for børnene Ressourcepersonerne bruges først og fremmest til vejledning af lærere i forhold til enkeltbørn, støtte til enkeltbørn i undervisningen og viden om børn i vanskeligheder. Det understøtter et billede af, at det faglige personale ikke oplever sig kompetente til at skabe de læringsrum, hvor alle deltager og opnår den ønskede læring. Det tyder på, at der fortsat er fokus på det enkelte barn og ikke på det fællesskab/den kontekst, barnet skal deltage ind i * Der er stor forskel på samarbejdskommunernes socioøkonomiske situation. Det er her i baselinerapporten for tidligt at drage nogle entydige konklusioner, men det er nærliggende at formode, at inklusionsudfordringerne er større for nogle kommuner end for andre TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 50

49 De foreløbige statistiske analyser i baselinerapporten viser, at: * Der ser ud til at være en positiv sammenhæng mellem de tværkommunale parametre: Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet, Medarbejdernes holdning til inklusion og Kompetencer og ressourcer - og de ansattes vurdering af, i hvilken grad inklusionsarbejdet lykkes * De kommuner, der placerer sig højt på parameteret Politisk ansvar og holdning til inklusion, ser ud til at have en lavere segregeringsgrad * Det nuværende datamateriale på skoleområdet ikke indikerer nogle umiddelbare sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og elevernes trivsel 9.1 Opmærksomhedspunkter Det er formålet med baselinerapporten at beskrive kommunernes status på inklusionsområdet. Derfor er det endnu for tidligt at komme med specifikke anbefalinger. Midtvejsrapporten og den afsluttende evalueringsrapport vil indeholde anbefalinger. Resultaterne i baselinerapporten peger dog på et par opmærksomhedspunkter: * Svarprocenterne varierer meget fra kommune til kommune, og det er et opmærksomhedspunkt fremadrettet at få højnet svarprocenten på både dagtilbudsog skoleområdet ikke mindst SFO/Fritidshjem-området. En højere svarprocent giver en bedre datakvalitet, og dermed opnår kommunerne bedre og mere sikker viden på inklusionsområdet * Det er et opmærksomhedspunkt at få sat fokus på de tværkommunale parametre i inklusionsarbejdet ud fra en antagelse om, at disse parametre har en positiv betydning for inklusionsgraden. De kan fungere som en slags huskeliste/pejlemærke, som man med fordel kan søge at tage højde for i hver enkelt indsats. Er forældrene f.eks. tænkt med i indsatsen, hvordan indgår de forskellige faggrupper i indsatsen, hvilke kompetencer kræver indsatsen? Er der den fornødne politiske og ledelsesmæssige opbakning, eller hvad skal der til for at opnå den? * Det er et opmærksomhedspunkt at få afdækket, hvad forskellene mellem faggruppernes vurderinger af status på de tværkommunale parametre i inklusionsindekset og deres vurdering af i hvilken grad arbejdet med inklusion samlet set lykkes, er udtryk for. Hvad er de primære årsager til, at der er en tendens til at vurderingerne fra dagtilbudsområdet og PPR er mere positive end vurderingerne fra skoleområdet? * Det er et opmærksomhedspunkt at få opgjort segregeringsgraden bedre på dagtilbudsområdet både i de enkelte kommuner og i forhold til at få udarbejdet et anvendeligt landsgennemsnit. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 51

50 Inklusionsudviklingssamarbejde med kommunerne TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

51 10. Inklusionsudviklings samarbejde med kommunerne Som en del af evalueringen har CUBION undersøgt, hvordan kommunerne oplever samarbejdet med Undervisningsministeriets enhed Inklusionsudvikling. Hensigten med den indsamlede feedback er at evaluere Inklusionsudviklings samarbejde for at optimere den værdi, som Inklusionsudvikling tilfører kommunernes arbejde henimod øget inklusion Opsamling på fokusgruppeinterviews med 17 kommuner På de tre opstartsworkshopper i oktober 2013 gennemførte CUBION fokusgruppeinterview med repræsentanter fra 17 1 af samarbejdskommunerne. Kommunerne var repræsenteret af 1 til 4 deltagere og udover tovholdere for projekterne deltog repræsentanter for både skole og dagtilbudsområdet. Formålet med interviewene er at evaluere den foreløbige indsats, som konsulenterne fra Inklusionsudvikling (IU), Undervisningsministeriet, har ydet til samarbejdskommunerne, samt at afdække kommunernes fremadrettede behov for bistand fra IU. Disse fokusgruppeinterview understøtter den del af evalueringen, der har til formål at vurdere, hvordan Inklusionsudvikling bedst understøtter omstillingen til øget inklusion. Efterfølgende har vi gennemført fokusgruppeinterview med de to kommuner, som samarbejder på andre vilkår. Hovedpunkterne fra disse to interviews præsenteres efter resultaterne fra fokusgruppeinterviewet med de øvrige samarbejdskommuner. Vurdering af samarbejdet med Inklusionsudvikling Overordnet set giver alle (på nær én) samarbejdskommuner udtryk for tilfredshed med samarbejdet med Inklusionsudvikling. Interviewpersonerne beskriver eksempelvis samarbejdet som helt igennem positivt og velorganiseret og meget struktureret. Konsulenterne fra Inklusionsudvikling beskrives eksempelvis som knaldhamrende dygtige og super dygtige, tilgængelige og nærværende. * Opstart og forventningsafstemning Enkelte kommuner har dog oplevet opstartsvanskeligheder i forbindelse med samarbejdet. Nogle af disse problemer handler, ifølge disse kommuner, om en mangelfuld forventningsafstemning og en uklar rollefordeling. På trods af disse opstartsvanskeligheder giver flere af de samme kommuner udtryk for, at de siden er blevet meget begejstrede for samarbejdet Flere kommuner giver udtryk for, at omfanget af kommunernes arbejdsindsats i forhold til projektet (særligt dokumentationsdelen) er væsentligt mere omfattende end først antydet. En kommune siger eksempelvis: IU er ekstremt grundige, hvilket medfører meget papirarbejde og mange spørgsmål. En enkelt kommune har fundet kravene så omfattende, at de overvejede at trække sig ud af samarbejdet 1 En kommune havde ikke mulighed for at deltage i en af disse workshopper. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 53

52 * Hvad der har fungeret godt Kommunerne blev også bedt om at fremhæve, hvad der især har fungeret godt i samarbejdet med Inklusionsudvikling. Her lagde kommunerne stor vægt på konsulenternes indsats og deres vedholdende rolle i samarbejdet. Ifølge mange af interviewpersonerne, har konsulenterne været gode til at sætte sig ind i deres (kommunes) praksis, ligesom de har været i stand til både at komme med input og gå ind i selve gennemførelsen og samtidig holdt sig tilbage på de rigtige tidspunkter. * Konsulentudskiftning Med baggrund i denne store tilfredshed udtrykker flere kommuner imidlertid også en ærgerlighed over, at de har været udsat for konsulentskifte undervejs i forløbet. Flere af deltagerne udtrykker dog forståelse for nødvendigheden af konsulentskift (sygdom, nyansættelser mv.) * Hjemmesiden Behovet for og brugen af Inklusionsudviklings hjemmeside varierer meget fra kommune til kommune. Enkelte har brugt siden med stor tilfredshed. Nogle kan ikke se formålet med hjemmesiden og ved ikke helt, hvem den er til, mens andre synes, at mængden af materiale er for massiv, og at hjemmesiden er for dem, der har god tid. Inklusionsudviklings fire principper Kommunerne blev også bedt om at vurdere i hvilken grad, de oplever, at Inklusionsudvikling lever de fire centrale principper for samarbejdet ud i praksis: A Kommunen har ejerskabet. Vi kommer ikke med et nyt projekt, men understøtter kommunen i det igangværende og indgår i det arbejde, der allerede er i gang. Samtlige interviewpersoner giver udtryk for, at de i høj grad oplever dette i praksis. Enkelte mener dog, at de har fået ejerskab til lidt mere, end de havde regnet med. A Inddragelse fra politiker til praktiker. Vi vægter, at alle er med i inklusionsindsatsen, og at den giver mening på alle niveauer. Hovedparten af interviewpersonerne giver udtryk for, at de oplever dette princip udmøntet i praksis. Enkelte giver dog udtryk for, at de i endnu højere grad ønsker inddragelse. Det bliver bl.a. nævnt, at det politiske niveau er den største udfordring, og at man også gerne ser en inddragelse af pressen, så den er repræsenteret på temadage og ved lignende arrangementer. A Få og klare mål. Vi hjælper med at skabe fokus og mulighed for, at alle aktører arbejder målrettet og prioriteret hen imod samme mål, der er opstillet. Samtlige interviewpersoner er enige om, at Inklusionsudvikling efterlever dette princip i praksis. Alle udtrykker desuden stor ros til Inklusionsudviklings konsulenter for deres arbejde med at opstille og strukturere mål. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 54

53 A Læringsudvikling og formidling. Vi videreformidler de erfaringer, vi gør os både i samarbejdet med de øvrige kommuner og via vores landsdækkende rådgivning. Samtlige udtrykker, at Inklusionsudvikling også udmønter dette princip i praksis, og alle kan bekræfte, at de har hørt om erfaringer fra en eller flere andre kommuner. Flere giver dog udtryk for en forventning om, at denne videreformidling af erfaring og viden vil blive styrket yderligere, som processen skrider frem. Projekternes fremdrift Der er generel enighed om, at projekterne skrider planmæssigt frem. Flere oplevede imidlertid, at fokus på høj grad af inddragelse har medført en forhøjet arbejdsindsats i starten. Størstedelen erfarer, at nu da forarbejdet er kommet i gang, er det mere roligt. De er således generelt positivt stemte overfor fremdriften i projektet. Enkelte påpeger dog, at de halter efter i forhold til at nå deadlines for delmål, statusanalyse og DCUM s trivselstermometer. Inklusionsudvikling beskriver selv samarbejdet med kommunerne som efterspørgselsstyret, hvilket vil sige, at de, i deres indsats, tager afsæt i den enkelte kommunes behov og ønsker. Blandt interviewpersonerne er der også udbredt enighed om, at det er kommunerne, der sidder bag rattet. Enkelte kommuner udtrykker dog usikkerhed i forhold til, hvor meget de kan trække på Inklusionsudvikling og efterspørger mere klare rammer. Råd og fremadrettede behov Flere kommuner giver udtryk for, at der bør være mere fokus på dagtilbudsområdet, og at materialet er for skolerettet, og at det ofte handler om elever i stedet for børn. Endvidere bliver Inklusionsudvikling rådet til at få hele familieområdet med. Vigtigheden af at få mere fokus på hele 0-18 års området understreges af flere kommuner. Interviewpersonerne udtrykker tilfredshed med, at Inklusionsudvikling i høj grad har været tilgængelige, hjælpsomme og har ydet bistand efter behov. Samtlige kommuner understreger vigtigheden af, at Inklusionsudvikling fortsat kommer, når vi kalder. Flere kommuner giver udtryk for et ønske om mere sparring med konsulenterne, da der er en udbredt enighed om, at de besidder en stor viden, som kan hjælpe kommunerne. Projektsparring er guld værd, er et budskab, som kommunerne i høj grad udtrykker enighed om. Specifikt er der et ønske om sparring til de enkelte arbejdsgrupper, praktisk sparring på processen og konkret sparring i forhold til at få formidlet sammenhængen mellem folkeskolereformen og inklusion. Flere kommuner har oplevet, at Inklusionsudviklingskonsulenterne hovedsageligt har faciliteret møder og påtaget sig rollen som mødeleder. Fremadrettet ser kommunerne gerne, at konsulenterne i højere grad også formidler deres faglige viden. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 55

54 10.2 Konklusioner og anbefalinger til Inklusionsudviklings samarbejde med kommunerne På baggrund af de gennemførte interviews med samarbejdskommunerne kan vi konkludere, at: * Kommunerne udtrykker stor tilfredshed med samarbejdet med Inklusionsudvikling * Kommunerne udtrykker stor tilfredshed med konsulenternes indsats og vedholdenhed * Kommunerne oplever, at Inklusionsudviklings konsulenter udmønter deres principper i praksis * Kommunerne vil gerne i endnu højere grad drage nytte af konsulenternes faglige viden på inklusionsområdet Fremadrettede anbefalinger * Der er behov for en større forventningsafstemning med samarbejdskommunerne * Der er behov for fokus på hele 0-18 års området * Samarbejdskommunerne har fortsat behov for bistand Mere af det samme * Konsulenterne fra Inklusionsudvikling kan med fordel skrue op for formidlingen af deres faglige viden * Inklusionsudvikling kan med fordel gøre det tydeligere, hvilken bistand de kan tilbyde samarbejdskommunerne. Flere af kommuner oplever det som uklart 10.3 Opmærksomhedspunkter i forhold til samarbejdet mellem kommuner og Inklusionsudvikling Opmærksomhedspunkter i forhold til samarbejdsformen: A A A A Inklusionsudviklings model for projektet (hvor Inklusionsudvikling etablerer kontrakter med en række samarbejdskommuner og med udgående konsulenter fra enheden) virker overordnet set som en velfungerende måde at understøtte indsatsen Kommunerne melder meget positivt tilbage på den vejledning og rådgivning, de modtager, og de roser konsulenternes faglige niveau og viden Der er imidlertid også visse svagheder i denne samarbejdsmodel. De viser sig fx i manglende forpligtelse i forbindelse med dataindsamling og håndtering af dataleverancer i kommunerne I den sammenhæng kunne der være behov for at se på incitamentsstrukturer, herunder ressourcetildelinger, som kan sikre øget motivation og engagement omkring dokumentations- opgaven. Og som også kunne indebære en konsekvens ved manglende levering. Blandt incitamenterne kunne Inklusionsudvikling også TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 56

55 overveje konkret bistand i form af såkaldte støttepakker - som indeholder hjælp og support til dataindsamling og datahåndtering Andre opmærksomhedspunkter: * Specielt ved opstart er der behov for større forventningsafstemning med samarbejdskommunerne. I en sådan afstemning af forventninger kunne også indgå valgmuligheder i forhold til omfang og præferencer på dele af indsatsen * Kommunerne påpeger, at der er behov for at rette fokus mod hele 0-18 års området * Der er fortsat et behov for bistand i samarbejdskommunerne, og i den fremadrettede bistand ønsker kommunerne, at konsulenterne skruer op for formidlingen af deres faglige viden * Det er vigtigt at vise forståelse for kommunernes forskellige vilkår og situation, derfor kan det være hensigtsmæssigt med en differentiering af kravene til kommunerne * Konsulentskift bør i videst muligt omfang undgås, idet det skaber merarbejde for begge parter og skaber risiko for en svagere kontinuitet i opfølgning og sparring * Det skal sikres, at evalueringsdelen - og her tænker vi især på dataindsamlingen - ikke bliver for omfattende, så det forstyrrer kommunerne og trækker fokus væk fra inklusionsarbejdet 10.4 Hovedpointer fra fokusgruppeinterview med to kommuner To kommuner samarbejder på andre vilkår end de øvrige 18 kommuner og indgår derfor ikke i den samlede evaluering foretaget af CUBION 2. Med henblik på at kunne inddrage relevante erfaringer fra projekterne, har CUBION gennemført et fokusgruppeinterview i oktober 2013 og januar 2014 med henholdsvis styregruppen og arbejdsgruppen for indsatsen i de 2 kommuner. Formålet med fokusgruppeinterviewene er: * At samle op på projektets vigtigste læringspunkter * At afdække projektets erfaringer med samarbejdet med konsulenterne fra Inklusionsudvikling * Projektets vurdering af, hvordan Inklusionsudvikling bedst muligt kan understøtte omstillingen til øget inklusion i kommunerne. 2 Samarbejdet med den ene kommune afsluttes primo 2014 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 57

56 Opsamling på de to fokusgruppeinterview Styregruppen i den ene kommune påpeger, at: * Der er tilfredshed med de fokusgruppeinterviews, som IU konsulenterne har gennemført * Der er behov for en tydelig forventningsafstemning fra start særligt i forhold til omfanget af arbejdsbyrde og krav om anvendelse af specifikke modeller og koncepter * Der er behov for større differentiering i krav i forhold til kommunestørrelser der skal tages mere hensyn til de mindre kommuner * Det er uheldigt med konsulentskifte undervejs * Evalueringsdelen er for omfattende de ønsker ikke at indgå i projekter, hvor formålet er at indsamle erfaringer på tværs af kommunerne, fordi dokumentationskravet dermed bliver for stort * Det ville have været godt med en mere åben drøftelse fra start, hvor man havde kunnet byde ind med, hvilke opgaver det kunne være interessant at samarbejde om, og hvor der således havde været mindre styring fra start. De oplever, at projektet har handlet for meget om noget andet end os, og at alt skulle være i samme koncept, og det er svært Arbejdsgruppen i den anden kommune påpeger, at: * Deres ønske om særstatus skyldes, at kommunen allerede havde gennemført/er i gang med et meget stort kompetenceudviklingsprojekt og ikke fandt det hensigtsmæssigt at indhente flere data * De har fået opfyldt de forventninger, de havde til samarbejdet * De er meget tilfredse med den sparring, som de har fået fra IU konsulenterne, og roser den fine feedback og de gode input, de har fået * Undervejs er der blevet foretaget udskiftning i de konsulenter, som IU har udpeget, men det har ikke givet nogle nævneværdige problemer, og de er godt tilfredse med den faglige kapacitet og vidensniveauet hos IU konsulenterne * Arbejdsgruppen udtrykker også tilfredshed med IU s hjemmeside, som de finder meget informativ, med meget interessant og relevant stof TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 58

57 TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 59

58 Bilag TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT Februar 2014

59 Bilag 1: Definition af begrebet inklusion Det væsentlige i inklusionstænkningen er, at alle har ret til at være deltagere i fællesskaber inden for det almene område. Dette gælder for børn i både førskole- og skolealder. Barnet skal i både dagtilbud og skole opleve sig selv som bidragsyder, og andre skal se barnet som en, der bidrager ind i fællesskabet. Vi anvender derfor en definition på Inklusion, som tager udgangspunkt i Alenkærs tre dimensioner tilstedeværelse, deltagelse og læring. 1 Alenkær har sit afsæt i skoleområdet, men de tre begreber er ikke begrænset til at gælde for skoleområdet alene, men har samme gyldighed for dagtilbudsområdet. På dagtilbudsområdet gælder det også, når der er tale om inklusion, at det enkelte barn er til stede i det almene dagtilbud, og at barnet er deltager og derved har en oplevelse af værdi i det sociale fællesskab. Læring opnås gennem deltagelse og ved, at barnet får et udbytte af de formelle og uformelle læreprocesser, der foregår i dagtilbuddet. Uddrag fra Rasmus Alenkær (2012): AKT ink - Inkluderende AKT-arbejde i folkeskolen, Dafolo Min definition er baseret på 10 punkter, og den kendetegner primært de inklusionsprocesser, der foregår i folkeskolen. Definitionen kan dog også bruges uden for skolen, dvs. på hele børne- og ungeområdet. 1. Inklusion kendetegner den vedvarende udviklingsproces, hvori mulighederne for alle børns tilstedeværelse, deltagelse og læring i de almene arenaer øges. Kun når alle disse tre kriterier er opfyldt, er barnet inkluderet i det almene. 2. Tilstedeværelse kendetegner institutionens rummelighed og betyder, at barnet er fysisk placeret i institutionens almene arenaer. 3. Deltagelse betyder, at barnet har en oplevelse af værdi i institutionens sociale fællesskab. 4. Læring betyder, at barnet har et højt udbytte af de læringsprocesser, der foregår i institutionen. 5. Som udgangspunkt inkluderes alle børn i institutionens almene arenaer. 6. Grænserne for inklusion findes aldrig i generelle manualer, men altid i undersøgelsen af mulighederne inden for rammerne af den enkelte problemstilling. 7. Institutionen ekskluderer ikke pr. automatik, når mulighederne for inklusion udfordres. 8. Når mulighederne for inklusion udfordres, leder institutionen efter løsninger ved både at undersøge sin egen praksis og barnet som individ. 9. Institutionens almene arenaer samarbejder tæt med interne og eksterne specialarenaer, hvorved graden af bevægelse imellem de almene og de øvrige arenaer er høj. 1 Alenkær, Rasmus: Arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel i den inkluderende skole PhD-afhandling, Syddansk Universitet, Denne definition relaterer sig til The Manchester Inclusion Standard (Ainscow et al: 2007). I sit senere arbejde har Alenkær udviklet den nævnte teori og er mindre optaget af tilstedeværelses- dimensionen, men i denne sammenhæng anvendes den tidlige definition, som også er udgangspunktet for Undervisningsministeriet. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 61

60 10. Man taler derfor om et mere inkluderende system, inden for hvilket flest mulige børn er inkluderede i størst muligt omfang. I punkt 1 fokuserer jeg først og fremmest på, at inklusion er en vedvarende proces, der retter sig mod alle skolens elever ikke kun dem, der er i farezonen for eksklusion. Endvidere slår jeg fast, at alle de tre grundlæggende inklusionskriterier skal være opfyldt, før man kan kaldes for inkluderet. Jamen, er man så ikke inkluderet, hvis man som elev eksempelvis er placeret på en skole for børn med diagnosen ordblindhed? Svaret er nej. Man kan godt være en aktiv deltager i det pågældende steds sociale fællesskab, og man kan godt have et højt uddannelsesmæssigt udbytte. Men samtidig er man ufravigeligt ekskluderet fra de almene arenaer, hvor jævnaldrende børn har deres gang. Og er man ikke inkluderet, når man som barn med ADHD er del af en lille segregeret specialenhed, hvori man i øvrigt har det godt? Svaret er nej. Man kan have det nok så godt og få nok så meget ud af undervisningens faglige indhold; men i det store hele er man ikke inkluderet, idet man ikke er til stede i folkeskolens almene arenaer. Derimod kan der godt være tale om inklusion inden for rammerne af en specialenhed eller en specialskole. Inden for disse rammer kan den enkelte elev have gode muligheder for tilstedeværelse, deltagelse og læring og i øvrigt have et godt liv efter omstændighederne. Men om vi kan lide det eller ej, så er der ikke tale om inklusion i det store billede. Man kan således godt sige, at den segregerede elev er inkluderet, der hvor han er, men samtidig må vi konstatere, at han ifølge ovenstående definition fundamentalt er ekskluderet. Altså: skolen er ikke nødvendigvis 100 % inkluderende, da dette i nogle tilfælde kan være uetisk og fagligt uforsvarligt. Derfor tales der om det mere inkluderende, dvs. mere end ekskluderende, men ikke nødvendigvis totalt inkluderende. Der er dog fokus på, at eksklusion er sidste mulighed i skolens vedvarende arbejdsproces. Dernæst tales der om, at skolen er en del af et større system og ikke en ensom ø i et stormombrust hav. Derfor samarbejder skolen tæt med sine samarbejdspartnere i den hensigt at optimere mulighederne for tilstedeværelse, deltagelse og læring for alle de elever, der hører ind under skolesystemet. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 62

61 Bilag 2: Evalueringens metode og dataindsamling Modellen giver et overblik over de dataindsamlingsmetoder, der anvendes for at belyse de tværkommunale parametre, samt kommunernes segregeringsgrad, trivselsgrad og faglige niveau. Som det fremgår, skelner vi mellem dataindsamling i de 18 samarbejdskommuner og dataindsamling i 8 udvalgte kommuner. Tværkommunale parametre Afdækkes kvantitativt i 18 samarbejdskommuner vis Afdækkes kvalitativt i 8 udvalgte kommuner i via f.eks. Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejde Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar og holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion D Statusanalyser 2013 og 2015 D Fokusgruppeinterviews Observationer af praksis Guidede ture med børn Mindre spørgeskemaundersøgelser Medarbejdernes holdning til inklusion Caseanalyser af udviklingsog elevplaner Forældresamarbejde Udredning og visitation Spørgeskemaundersøgelse blandt forældre forår 2014 Udviklings- og elevplaner TRIVSEL afdækkes via DCUM SEGREGERINGSGRAD afdækkes via UVM s statistikbank FAGLIGT NIVEAU afdækkes via Nationale Tests Evalueringen baseres på en række kvantitative data fra de 18 kommuner, kombineret med en række kvalitative data fra 8 udvalgte kommuner. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 63

62 Baselinestudiets metoder og respondenter Baselinerapporterne baserer sig på data fra statusanalysen 1, DCUM s trivselsmålinger i kommunens 2. og 8. klasser 2, kommunens segregeringsgrad (Undervisningsministeriets statistikbank) og socioøkonomiske tal trukket fra Danmarks Statistik og de Kommunale Nøgletal. Respondenterne i evalueringen er børn (trivselsmålingerne) og skole-, SFO- og dagtilbudsledere, lærere, pædagoger og medarbejdere og ledere i PPR (statusanalyserne). I foråret 2014 vil datagrundlaget blive suppleret med data fra DCUM s trivselsmålinger på dagtilbudsområdet. De otte kommuner, der udvælges til den kvalitative evaluering, skal gennemføre DCUM s trivselsmåling på dagtilbudsområdet, mens de resterende samarbejdskommuner opfordres til også at deltage i målingen kommuner har i 2013 udfyldt Undervisningsministeriets udgave af statusanalysen på skoleområdet, og 14 kommuner har udfyldt denne udgave på dagtilbudsområdet. 5 kommuner har udfyldt Undervisningsministeriets statusanalyse i 2012 på skoleområdet, og 4 af kommunerne har udfyldt denne statusanalyse på dagtilbudsområdet. En enkelt kommune har udfyldt egen udgave af statusanalysen på skoleområdet i To kommuner har gennemført andre trivselsmålinger. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 64

63 H H H H H H H H D D CUBION vil derudover gennemføre en frivillig undersøgelse blandt forældre til børn i dagtilbud, skole og fritidstilbud med henblik på at indsamle yderligere viden om det tværkommunale parameter forældresamarbejde 3. Det faglige niveau vil blive afdækket gennem data fra de nationale tests 2014 og Analysemodel Evalueringen vil forsøge at afdække mulige sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og en eventuel udvikling i de nationale mål for inklusionsarbejdet. For også at kunne måle skridtene på vejen mod mere langsigtede nationale mål, har vi taget de ansattes egen vurdering af, hvordan det samlede arbejde med inklusion går, med i analysen. Tværkommunale parametre Skridt på vejen Nationale Mål Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejde Kompetencer og ressourcer Politisk ansvar og holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion Medarbejdernes holdning til inklusion Forældresamarbejde Udredning og visitation Udviklings- og elevplaner Egen vurdering af, om arbejdet med inklusion lykkes Segregeringsgrad Trivsel Fagligt niveau 3 CUBION udarbejder et udkast til forskellige scenarier for, hvordan forældrene kan inddrages i evalueringen under hensyntagen til, at målingen ikke belaster kommunerne unødigt og med fokus på at sikre en bred repræsentation af forældregruppen. Det bliver frivilligt for kommunerne, hvorvidt de ønsker at få foretaget forældremålinger. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 65

64 Bilag 3: De tværkommunale parametre Der er opstillet otte tværkommunale parametre, som vurderes som essentielle og generelle, når vi skal vurdere kommunernes samlede inklusionsindsats. De otte tværkommunale parametre udspringer af en analyse af eksisterende viden om inklusion. Dernæst har de været drøftet med samarbejdskommunerne på opstartsworkshopperne og med konsulenterne i Inklusionsudvikling samt kvalitetssikret af evalueringsteamets tilknyttede eksperter. Dermed har vi tilstræbt, at parametrene, vi måler på, er relevante, at de afspejler oplevelsen af arbejdet med inklusion, samt at parametrene er i overensstemmelse med førende eksperters viden på området. Hvert parameter baserer sig på 2-4 fokuspunkter, som er belyst via besvarelser i Undervisningsministeriets statusanalyse. De tværkommunale parametre Parametrenes fokuspunkter 1 Tværfagligt samarbejde og organisering af arbejde 1. Hvor mange faggrupper inddrager I, i det tværfaglige samarbejde? 2. Er der en fælles forståelse af arbejdet med inklusion? 3. Hvordan er det organiseret? 4. Den oplevede kvalitet af det tværfaglige samarbejde. 2 Kompetencer og ressourcer 1. I hvilken grad oplever lærere og pædagoger at være klædt på til at varetage inklusionsopgaven, og i hvilken grad anvender de kompetencerne i praksis? 2. Hvilke konkrete kompetencer savner de eventuelt I hvilke situationer savner de dem særligt? 3. Hvilke metoder og koncepter anvendes i arbejdet med inklusion? 4. Hvordan påvirker kommunernes ressourcetildelingsmodel et godt udviklings- og læringsmiljø, der fremmer inklusion? 3 Politisk ansvar og holdning til inklusion 1. I hvilken grad er der politisk opbakning til inklusionsindsatsen i kommunen? 2. I hvor høj grad prioriteres inklusion? 3. Hvor aktivt følger forvaltninger og politikere op på implementeringen og resultaterne? 4 Ledelsesmæssigt ansvar og holdning til inklusion 1. I hvilken grad oplever ledelsen, at de er klædt på til at lede inklusionsindsatsen? 2. I hvilken grad er der ledelsesmæssig opbakning til inklusionsindsatsen? 3. Hvordan udspilles den på de forskellige ledelsesniveauer og i de forskellige læringsrum? 4. I hvilket omfang understøttes og prioriteres inklusionsindsatsen i praksis fra ledelsens side? 5 Medarbejdernes holdning til inklusion 1. I hvilken grad oplever du, at der er opbakning til inklusionstanken blandt medarbejderne i skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitutionen/ppr? 2. I hvilken grad vurderer du, at jeres arbejde med inklusion lykkes samlet set på skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitution/ppr? TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 66

65 6 Forældresamarbejde 7 Udredning og visitation 8 Udviklings- og elevplaner 1. Involveres forældrene som medskabere af inkluderende børnefællesskaber? I givet fald, hvordan og med hvilken effekt? 2. Afdækning af forældrenes holdning til inklusion og deres egen praksis i relation hertil. 3. Hvordan inddrages øvrigt netværk? 1. Er der en procedure for udrednings- og visitationsprocesserne, der understøtter arbejdet med inklusion? 2. Hvilke ressourcepersoner involveres i udrednings- og visitationsfasen? 3. Kender lærere og pædagoger kommunens udrednings- og visitations-procedurer? 1. Afdækning af brugen af udviklingsplanerne og udbyttet heraf. 2. Er fokus på både individ og fællesskabsniveau? 3. Hvordan følges der op på planerne? Det er kun skalaspørgsmålene (I hvilken grad eller ja/nej spørgsmål), der indgår i inklusionsindekset 1. 1 Spørgsmålene og beregningsgrundlaget er vist i bilag 4. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 67

66 Bilag 4: Beregning af inklusionsindeks Placeringen på inklusionsindekset er beregnet ud fra et vægtet gennemsnit af respondenternes svar på nedenstående spørgsmål fra statusanalyserne. Fordelingen af point i henhold til svar er: I meget høj grad/ja = 5 point I høj grad = 4 point I nogen grad = 3 point I mindre grad = 2 point Slet ikke/nej = 1 point Respondentgrupperne er: Lærere/Pædagoger/Områdeledere/Skoleledere/SFO-ledere/ Fritidshjemsledere/Daginstitutionsledere/PPR Tvær-kommunale parametre Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejde Kompetencer og ressourcer Spørgsmål I hvilken grad oplever du, at medarbejderne får den rådgivning og vejledning, som de har brug for i forhold til inklusion? Deltager medarbejdere/ledelse i netværksmøder med socialforvaltningen om børn i vanskeligheder? PPR: I hvilken grad vurderer du, at netværksmøderne bidrager til at skabe tværgående indsatser for barnets udvikling, trivsel og læring. I hvilken grad oplever du, at der er fælles sprog og forståelse af, hvad der ligger i inklusionsopgaven indenfor følgende relationer? I hvor høj grad støtter ressourcepersoner på skolen medarbejderne i deres arbejde med at skabe læringsmiljøer og fællesskaber for alle børn? I hvilken grad vurderer du, at... a. Der er et godt samarbejde mellem skole og daginstitution/sfo/fritidshjem om børn i vanskeligheder? b. Der er klare retningslinjer for samarbejdet I hvilken grad oplever du, at det er let at få adgang til PPR? I hvilken grad vurderer du, at... a. PPR støtter medarbejderne med at fastholde fokus på børnegrupperne? b. PPR støtter medarbejderne i håndteringen af det enkelte barns vanskeligheder? c. PPR hjælper mig/mit team med at holde fokus på, hvordan jeg/vi støtter det enkelte barns læring og trivsel i fællesskaberne I hvilken grad oplever du, at der er et godt samarbejde mellem Socialforvaltningen og skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitutionen? I hvilken grad har medarbejderne på din skole/sfo/fritidshjem/ daginstitution/ppr de fornødne kompetencer til at skabe inkluderende undervisning/skabe inkluderende fællesskab og udviklingsmuligheder for alle børn? Har I en samlet plan for kompetenceudvikling af medarbejderne på skolen/sfo en/ fritidshjemmet/daginstitutionen/ppr i forhold til inklusion? I hvilken grad vurderer du, at kommunens ressourcetildelingsmodel på folkeskoleområdet/daginstitutionsområdet/sfo området/fritidshjemsområdet understøtter ønsket om at udvikle inkluderende undervisningstilbud og inkluderende daginstitutioner? TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 68

67 Politisk ansvar samt holdning til inklusion Ledelsesmæssigt ansvar samt holdning til inklusion Medarbejdernes holdning til inklusion Oplever du, at kommunen har klare politiske mål/retningslinjer for inklusion? I hvilken grad skaber kommunens mål klare retningslinjer for jeres arbejde med inklusion på din skole/ SFO/fritidshjem/daginstitution? I hvilken grad er forvaltningen i dialog med jer som ledere om mål, muligheder og barrierer i forhold til inklusion? I hvilken grad har ledergruppen på din skole/sfo/fritidshjem/ daginstitution de relevante kompetencer til at lede arbejdet med inklusion? Oplever du, at I har klare mål for arbejdet med inklusion på din skole/sfo/fritidshjem/ daginstitution? Har I jeres egne nedskrevne retningslinjer for arbejdet med inklusion på din skole/sfo/ fritidshjem/daginstitution/ppr? I hvilken grad oplever du, at der er opbakning til inklusionstanken blandt medarbejdere og ledelse på din skole/sfo/fritidshjem/daginstitution/ppr? Har ledelsen og medarbejderne på din skole/sfo/fritidshjem/daginstitution/ppr løbende fælles drøftelser af, hvad det i praksis betyder at arbejde med inklusion? I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er som leder i forhold til at arbejde med inklusion? I hvilken grad vurderer du, at: a: Jeg eller andre i ledergruppen har systematiske samtaler med den enkelte lærer om mine forventninger til det faglige niveau Jeg har løbende samtaler med skolens/sfo ens/fritidshjemmets/daginstitutionens ledelse om forventninger til det faglige niveau b: Jeg eller andre i ledergruppen har systematiske samtaler med den enkelte lærer om mine forventninger med udgangspunkt i de nationale test I hvilken grad oplever du, at der er opbakning til inklusionstanken blandt medarbejderne i skolen/sfo en/fritidshjemmet/daginstitutionen/ppr? I hvilken grad vurderer du, at jeres arbejde med inklusion lykkes samlet set på skolen/ SFO en/fritidshjemmet/daginstitution/ppr? Forældre- samarbejde Belyses via særskilt spørgeskemaundersøgelse til forældre. Udredning og visitation I hvilken grad oplever du, at kommunens øvrige administrative styringstiltag fremmer arbejdet med inklusion (visitationsprocedurer, støtteansøgninger, virksomhedsplaner m.v.)? De tværkommunale parametre vil desuden blive belyst ved hjælp af den kvalitative dataindsamling i de otte udvalgte kommuner samt via forældreundersøgelsen. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 69

68 Bilag 5: Statistiske analyser CUBION har gennemført en række indledende statistiske analyser 1 af de indsamlede data fra statusanalysen med henblik på at afdække, om der er sammenhænge og mønstre mellem kommunernes score på de tværkommunale parametre og deres egen vurdering af, i hvilken grad deres arbejde med inklusion lykkes samlet set, trivselsgrad og segregeringsgrad. Statistisk sammenhæng mellem de tværkommunale parametre og respondenternes egen vurdering af, i hvilken grad inklusion lykkes. De tværkommunale parametre: Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet og Medarbejdernes holdning til inklusion har statistisk set en høj signifikant positiv sammenhæng (p<0,001) med respondenternes egen vurdering af graden af, at inklusionen lykkes. Det vil sige, at jo højere kommunerne scorer på parametrene Tværfagligt samarbejde og organisering af samarbejdet og Medarbejdernes holdning til inklusion, jo højere er deres egen vurdering af, i hvilken grad deres arbejde med inklusion lykkes samlet set. Også sammenhængen mellem parametrene Kompetencer og ressourcer og Ledelsesmæssigt ansvar samt holdning til inklusion og vurderingen af graden af, at inklusionen lykkes, er statistisk signifikant, men dog med en mindre kvantitativ betydning. Disse tendenser gælder for både skole- og dagtilbudsområdet. Derimod er der ikke statistisk signifikant sammenhæng mellem Politisk ansvar samt holdning til inklusion og Udredning og visitation og respondenternes egen vurdering af graden af, at inklusionen lykkes. Her skal der dog tages det forbehold, at parameteret Udredning og visitation indeholder meget få observationer, og derfor kan dette resultat ikke tillægges så stor betydning. Metode Der er gennemført en multipel logistisk regression med multinominalt respons (1,2,3,4,5) med klassevariablene kommune og medarbejdertype og de kvantitative tværkommunale parametre som kontinuerte variable. Statistisk sammenhæng mellem de tværkommunale parametre og segregeringsgrad Den statistiske analyse af de tværkommunale parametres betydning for segregeringsgraden viser, at kun et parameter er statistisk signifikant (negativ korreleret) med segregeringsgraden nemlig 1 Især i forhold til den logistiske regressionsanalyse skal der gøres opmærksom på, at de pågældende beregninger og analyser er præ-specificerede med hver spørgeskemabesvarelse som observation (n=6264). Vi har således færdigberegnet de tværkommunale parametre inden den statistiske analyse. Korrelationsanalyserne er til forskel fra den logistiske regressions analyse ikke foretaget på respondentniveau men på kommuneniveau og er derfor mindre sikre. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 70

69 Politisk ansvar samt holdning til inklusion. Oversat kan det tolkes således, at de kommuner, der scorer højt på parameteret Politisk ansvar samt holdning til inklusion, har en lavere segregeringsgrad (udskillelsesprocent). Metode Der er gennemført en statistisk analyse af Pearsons korrelationskoefficienter. Ved brug af nonparametriske Spearman-Rank korrelationer er samme resultat opnået. Statistisk sammenhæng mellem de tværkommunale parametre og trivsel Den statistiske analyse af det nuværende datamateriale på skoleområdet indikerer ikke nogen umiddelbare sammenhænge mellem de tværkommunale parametre og trivselsgraden. Metode Der er gennemført en statistisk analyse af Pearsons og Spearman-Rank korrelationskoefficienter. TVÆRKOMMUNAL BASELINERAPPORT SIDE 71

70 Evalueringen er foretaget af konsulenthuset cubion Grafisk tilrettelæggelse: move copenhagen Tak til alle respondenter, der har medvirket i dataindsamlingen.

71 Cubion værdiskabende udvikling