Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer

Transkript

1 1 Inuit Circumpolar Council - Grønland Høringssvar vedrørende: Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer 19. august 2014 Inuit Circumpolar Council Grønland (ICC Grønland) har gennemgået den fremsendte Dialogoplæg om Skibsfart og Klimaændringer, tilsendt af Departementet for Miljø og Natur. BEMÆRKNINGER ICC Grønland sætter pris på udkastet til dette dialogoplæg om skibsfart og klimaændringer. Rapporten er oplysende, og er et godt udgangspunkt for at diskutere de vigtige spørgsmål, som der lægges op til. ICC Grønland vil gerne gøre opmærksom på det link, der kan skabes imellem behovet for et effektivt system til overvågning og monitering, og potentialet med unmanned aerial vehicle (UAV), også kaldet droner. UAV bliver diskuteret i Arktisk Råds sammenhæng, særligt deres muligheder for at kunne indsamle data om fx oliespild, isbjerge og fartøjers færden som et let og billigt alternativ i samarbejde mellem de arktiske stater. I kombination med satellitovervågning og andre systemer, som fx den nævnte farvandsovervågningsenhed (FOE), vil Grønland formentligt kunne opfylde fremtidige behov for dataindsamling. I hele diskussionen omkring potentielle og forventede nye skibsruter i kapitlet om Klimaforandringer, bør der nævnes noget om den mulige stigning i konflikter grundet den øgede skibssejlads. Bl.a. konflikter mellem forskellige brugere (fx fiskere versus råstofaktiviteter), samt konflikter mellem forskellige hensyn (fx energioptimering versus miljø & natur). Det hører snarere til kategorien af ikkeklimatiske forhold end til direkte afledte klimaeffekter, men det bør nævnes kort, da sektoren bør lade disse forhold indgå i deres overvejelser om fremtidige tilpasninger. For eksempel har der været visse russiske skibe, der har brugt de naturligt isfrie områder, kaldet polynyer, som lette genveje igennem havisen for bedre energioptimering. Dette til trods for at forskere advarer om, at polynyer i kraft af deres forhøjede biologiske produktivitet dermed er særligt sensitive overfor forstyrrelser og forurening (anekdote fra CBD Arctic regional workshop on facilitating the description of Ecologically or Biologically Significant Areas (EBSA), Helsinki, marts 2014). Grønlandske farvande har mange vigtige polynyer og andre sårbare marine områder, og dette er en diskussion, der uundgåeligt må tages op på et tidspunkt.

2 SPECIFIKKE KOMMENTARER 2 Side 1 Side 2, tekstboks 2 Side 2, tekstboks 2 Side 3, fodnote Side 7, tekstboks 4 Side 8 Side 8, tekstboks 5 Side 9, tekstboks 6 Side 9, tekstboks 6 Side 10 Side 12 Side 13 Kommentar//: I tredje afsnit nævnes et resume af reduktionsmulighederne. For at give et mere dækkende resume af disse muligheder ifølge resten af rapporten, tilføjes i fed: tiltag, der begrænser udslippet af drivhusgasser og partikler. For at følge sprogbruget bedre i kapitlet om Reduktionsmuligheder, fjernes i overstreget og tilføjes i fed: hvorvidt reguleringen af CO 2 emissioner er fordyrende for samfundet I sidste punkt nævnes to muligheder, men kombinationen af begge muligheder lader ikke til at have været overvejet. Derfor foreslås tilføjet i fed: ved brug af filtre og/eller renere brændstof vil have et gælder for hele rapporten. Både AMSA og AACA er vigtige initiativer inden for Arktisk Råds regi, og AMSA nævnes flere gange i rapporten. Derfor foreslås tilføjet i fed: herunder Arctic Marine Shipping Assessment (AMSA) og Adaptation Actions Termen klimagasser og drivhusgasser bruges tilsyneladende udskifteligt i hele rapporten, men termen drivhusgasser bruges mest. Derfor foreslås at vælge og bruge én term konsistent, fx drivhusgasser. Dette gælder for hele rapporten. Første gang et initiativ nævnes i et afsnit, bør forkortelsen følge lige efter. Derfor foreslås tilføjet i fed: Arctic Marine Shipping Assessment (AMSA) Er termen storis det samme som flerårig havis? På intet tidspunkt forklares dette. For at undgå misforståelser om hvorvidt fast vinteris har eller ikke har dækket hele bugten, foreslås tilføjet i fed: hvilket ellers var tilfældet for bare 10 år siden. Der nævnes øget sejlsæson i Diskobugten, men intet sted nævnes det at netop afsmeltningen af store isbjerge skaber et problem for fx krydstogtskibe med mange små isbjerge. Denne problematik bør også nævnes i rapporten: I fjerde sektion nævnes at antallet af sejladser er steget fra 84 til 13, hvilket må være en fejl. Første gang et navn nævnes i et afsnit, bør forkortelsen følge lige efter. Derfor foreslås tilføjet i fed: Royal Arctic Line (RAL) I anden sektion nævnes Hvis Grønland vælger at regulere skibsfarten inden for 3- sømilegrænsen. Ville det ikke være et passende sted at nævne Miljøbeskyttelsesloven og den nye lov for beskyttelse af havmiljøet? Disse

3 Side 13 Side 14 Side 14 Side 14, tekstboks 8 Side 17, tekstboks 10 Side 21 Side 22 Side 22 Side 23 3 omhandler i hvert fald miljødelen af den nationale regulering. I sektion 3 under afsnittet Regulering af skibsfarten står der: Hvis der indføres særlige zoner og krav inden for 3-sømilegrænsen vedrørende udledninger af emissioner, kan det tænkes, at nogle af de skibe, der sejler på tung olie, vil lægge en større del af deres sejlads uden for sømilegrænsen for at nedbringe omkostningerne til mindre forurenende brændstof. Det vil have en negativ klimapåvirkning, eftersom brændstofforbruget vil øges. Sektionen er uklar og forvirrende. Vil skibene undgå at sejle inden for 3 sømil for at kunne fortsætte med at sejle på tung olie, dvs. undgå omkostningerne til mindre forurenende brændstof? Eller vil de skifte midtvejs mellem de to brændstoftyper og sejle delvist med tung olie uden for 3 sømil og mindre forurenende brændstof indenfor 3 sømil, og på den måde nedbringe omkostningerne til mindre forurenende brændstof? Venligst omskriv sektionen i et mere klart sprog. I første sektion nævnes, at IMO ikke har bindende standarder for arktiske farvande, men der nævnes ikke de frivillige retningslinjer, som er vigtige at få med. De nævnes kort uden nærmere forklaring på side 15. Derfor foreslås tilføjet med fed: Der er på nuværende tidspunkt ikke entydige og forpligtende internationale standarder for sejllads i Arktis eller klima- og miljøstandarder udviklet af IMO. IMO har dog udviklet frivillige retningslinjer for skibe, der opererer i polare farvande, herunder i Arktis (IMO Guidelines for ships operating in polar waters, 2009). I sjette afsnit nævnes at Polarkoden skal sikre ensartede regler, men at den internationale aftale ikke har taget højde for det. Det står dog ikke klart præcist hvad det er, fx om Polarkoden ikke har taget højde for, at der er behov for særlige regler i visse lande, eller om aftalen ikke har taget højde for, at lande kan omgå Polarkoden ved at lave særlige regler? Definitionerne er ikke i logisk rækkefølge, fx ville det give mere mening at Søterritoriet blev nævnt først, og dernæst det indre og det ydre territorialfarvand. Desuden lader definitionen af territorialfarvand og søterritoriet til at være ens, siden der ikke nævnes sømil eller basislinje for sidstnævnte. Det ville også give mere mening, hvis basislinje og 3- sømilegrænsen og 200-sømilegrænsen samt EEZ også blev defineret her, i logisk rækkefølge. I fjerde sektion i tekstboksen er der et spørgsmålstegn efter et tal, som nok bør fjernes. I sidste sektion er der et spørgsmålstegn efter ændrede, som nok bør fjernes. I afsnittet om Sejladssikkerhed bør Arktisk Råds Search and Rescue (SAR) aftale nævnes kort, i forhold til beredskab ved personulykker. I den første og anden sektion af afsnittet om Miljø, lader der til at være en gentagelse af bemærkningerne om det stigende behov for at overvåge og kontrollere den miljømæssige påvirkning. Den anden gang sætningen gentages, er den mere uddybende og således at foretrække, hvis den første slettes.

4 Side 23 Side 24 Side 27-32, skema 1 Side 34 Side 34 Side 34 Side 35 Side 35, fodnote Side 37, tekstboks 14 Side 39, tabel 3 4 Afsnittet om Natur er meget begrænset, og kunne godt udvides ved at gå en smule i dybden omkring havpattedyrs migrationsruter, polynyer og andre sårbare marine områder, ballastvand og problemerne med invasive arter, samt forsuringen af havet og dertil hørende problemer for skaldannende organismer. Udmærkede rapporter om fx havforsuring som en direkte konsekvens af CO 2 emissioner findes i Arktisk Råds regi. I afsnittet om havne bør også den mulige udvidelse af Nuuk havn nævnes kort. Den nævnes andetsteds i rapporten, men dette er et oplagt sted at introducere det. I afsnittet om Ny regulering nævnes nye den nye, hvilket må være en fejl. - Arctic Council bør rettes til Arktisk Råd, så der er konsistent brug af de samme termer i hele rapporten - sejltuer bør rettes til sejlruter - Goedatastyrelsen bør rettes til Geodatastyrelsen - I afsnittet Miljø bør rækken med Beskrivelse flyttes op over selve tiltagene - Enten bør alle afsnit have rækken med Beskrivelse, eller også skal den kun optræde første gang - I afsnittet Uddannelse mangler der et mellemrum i navigatørerfor - I afsnittet om Natur er samtlige forslag til tiltag samlet i én række. De bør blive opdelt i individuelle rækker, så de stemmer overens med resten af skemaets opdeling af tiltag, og fordi de kan have vidt forskellige løsninger. Herunder bør modtagefaciliteter af ballastvand i land også nævnes som en mulighed. I femte punkt mangler der følgende i fed: og dermed leve op til gældende krav I punkt 11 nævnes sod, og i punkt 13 nævnes black carbon. Termer bør være konsistente igennem rapporten. Første gang det optræder foreslås følgende i fed: Sod, også kaldet Black Carbon, Dette bør være konsistent med afsnittet om Short Lived Climate Pollutants. Her er det første gang at termen F-gasser anvendes, og der bør være en tilhørende forklaring, i stedet for kun i fodnoten på side 43 meget længere fremme. Se forslaget til side 2, tekstboks 2 om kombinationen af filtre og renere brændstof. Termen bunkerolie nævnes første gang, og nævnes kun få gange i selve rapporten. Andre termer som tung fuelolie, fuelolie, tung olie og Heavy Fuel Oil (HFO) bruges også i flæng. Det antages at de henviser til samme slags brændstof. En eller to termer bør udvælges og bruges konsistent igennem hele rapporten. - Krav til håndtering af affald og ballastvand, og modtagefaciliteter i land af affald og ballastvand bør nævnes som muligheder for regulering. - Løbende indsamling af viden, tendenser og fremskrivninger på området for reduktioner bør også nævnes Summen af forbrug i m 3 bør også skrives under I alt rækken for overblikkets skyld.

5 Side 42 Side Side 43 Side 44, figur 6 Side 46 Side 47 Side 48, tekstboks 17 Side 49 Side 49, tekstboks 18 Side 50, tekstboks 19 Side 51 Side 51 Side 52 5 I anden sektion nævnes at soden lægger sig på is, men det har også stor betydning for sne, så det foreslås at både is og sne nævnes. I afsnittet om Short Lived Climate Pollutants (SLCP) bør også nævnes Arktisk Råds store fokus og mange initiativer indenfor dette område. Bl.a. Expert Group on Methane og Expert Group on Black Carbon, der leverer tekniske data til AMAP, samt den særskilte Task Force for action on Black Carbon and Methane (TFBCM) og den forudgående Task Force on Short Lived Climate Forcers. Se forslaget til side 2, tekstboks 2 om kombinationen af filtre og renere brændstof. - Der nævnes at et partikelfilter vil øge fuel forbruget, da sod i filteret skal afbrændes. Vil denne øgning være lille, medium eller stor? - I den sidste række nævnes energioptimering ved nye skibe. Inkluderer det alle ovennævnte tiltag eller lignende indbygget fra starten af? Venligst nævn det kort i så fald. Se forslaget til side 2, tekstboks 2 om kombinationen af filtre og renere brændstof. I afsnittet om IPCC mangler der et ord i sætningen, indsat med fed: at verdens lande formår at begrænse udslip Nævnes det ikke også i nogle af disse hovedkilder, at selve raten af ændringerne, altså hvor hastigt ændringerne indtræffer, er en af de afgørende forskelle fra tidligere tiders varmeperioder? I tredje punkt nævnes at Fremskrivninger vedrørende helårshavis i Arktis spænder mellem en reduktion på 43 % ved det mest optimistiske scenarie og 94 % (i september) og 8 % til 34 % (i februar) ved slutningen af århundredet. Er de hhv. 94, 8 og 34 % alle en del af det optimistiske scenarie, eller andre mere pessimistiske scenarier? Hvis ikke, burde de nævnes. Det bør nævnes kort, at klimaændringer også fører til ændringer i dyrs udbredelsesområder, fx at kendte arter flytter mod nord og at nye arter introduceres fra syd, og at traditionel fangst af is-associerede arter kan blive udfordret. Desuden bør det nævnes kort, at transport på tynd havis udgør en særlig udfordring for små lokalsamfund, hvor slæder bliver for risikable, og behovet for isforstærkede både kan stige. I rækken om Havtemperatur mangler der et ord i sætningen, indsat med fed: forventes at stige mellem Der ser ud til at mangle en henvisning i teksten til fodnote nr. 27. Kan det være klimascenariet A1B27 hvor 27 er blevet forstørret? Der mangler et mellemrum i sætningen: (dvs. ét-årighavis) Se side 9, tekstboks 6 angående krydstogtskibes udfordringer med små isbjerge i

6 Side 53 Diskobugten. Dette er en del af de udfordrende sejladsbetingelser, som bør nævnes kort som eksempel i afsnittet om Effekter af betydning for skibsfarten under sidste punkt. Se spørgsmål til side 49 om optimistiske versus pessimistiske scenarier. 6 Dette høringssvar må gerne offentliggøres på Selvstyrets hjemmeside. Alle ICC Grønland s høringssvar offentliggøres desuden på hjemmesiden under Aktiviteter Offentlige høringer i Grønland. ICC Grønland takker for fortsat at være høringspart, og ser frem til fortsat samarbejde.