Minilex består af et personregister og en liste med forklaring af en række arabiske begreber.

Transkript

1 MINILEX Minilex består af et personregister og en liste med forklaring af en række arabiske begreber. Personregister Abraham, profet, far til Ismael og Isak Abu Bakr, første kalif ( ), Profetens svigerfar Abu Sufyan, fremtrædende personlighed i Mekka Abu Talib, Profetens farbror Adam, det første menneske, den første profet Ali ibn abu Talib, fjerde kalif ( ), Profetens fætter og svigersøn David, profet Fatima, én af Profetens døtre, gift med Ali og mor til Hasan og Husain Hafsa, en af Profetens hustruer Hagar, Abrahams anden hustru, mor til Abrahams førstefødte søn Ismael Hasan, Profetens dattersøn Husain, Profetens dattersøn Isak, profet, søn af Abraham ved Sara Ismael, profet, søn af Abraham ved Hagar Khadijah, Profetens første hustru Luqman, profet Moses, profet Muhammad, muslimernes sidste profet Sara, Abrahams første hustru, mor til Isak Umar ibn al-khattab, anden kalif ( ) Uthman ibn Affan, tredje kalif ( ) Zayd bin Thabit, Profetens skriver ARABISKE BEGREBER abada At tjene. 1

2 abd adhân ahl al-kitâb al-amîn alamîn allahu akbar aqida arkân al-islâm asr aya âyât ul-hifz batin bismillah da wa dhûl-hidjdja dhûl-ki da dîn al-fitra Djabal an-nur djahada djahannam djanâba djanna Djar Hira Djibrîl djihâd Tjener. Kaldet til bøn. Bogens folk eller Skriftens folk. Den koranske betegnelse for jøder og kristne. Den Pålidelige. Ét af Profeten Muhammads tilnavne. Egentlig: verdener. Alle former for eksistens på det fysiske såvel som det åndelige plan. Oversættes ofte som menneskehed. Gud er større (underforstået: end alt andet). Oversættes dog oftest med Gud er stor. Troens grundprincipper (troen på Gud, Hans engle, Hans bøger, Hans profeter, dommedag og en forudbestemt skæbne). Tilbedelsens fem søjler (trosbekendelse, bøn, faste, almisse og pilgrimsrejse). Eftermiddagsbønnen. Flertal: âyât. Egentlig: tegn. Vers i Koranen. De såkaldte beskyttelsesvers, som bedes for at beskytte sig imod det onde. Koranens ordlyd og mening (betragtes som uforanderlig og absolut). I Guds navn. Dette siger en muslim hver gang, hun/han påbegynder en handling som eksempelvis at spise, læse, stige ind i et køretøj eller bryde et brød. Oplysning om islam. 12. måned ifølge den islamiske kalender: pilgrimsmåneden. 11. måned ifølge den islamiske kalender. Naturens religion. Således kaldes islam med henvisning til det urinstinkt, der tilskynder mennesket til at bøje sig for Gud. Bjerget Nur uden for Mekka, som Muhammad trak sig tilbage til for at meditere, allerede inden han blev profet. At stræbe og kæmpe for en retfærdig sag. Helvede. At være i en tilstand af ceremoniel urenhed efter samleje, sædafgang, menstruation eller fødsel, hvilket kræver, at man bader hele kroppen (ghusl). Paradis. Hira-grotten i Bjerget Nur, hvor Profeten fik sin første åbenbaring. Gabriel, ærkeenglen, der videregav Guds ord til Muhammad. Stræben for en retfærdig sag. 2

3 djizya djamâ a djumâd ul-awwal djumâd ut-thani du a fadjr fiqh furqân ghusl hadîth hadjdj Hadjdj/Hadjdja halâl al-hamdullah harâm hidjra Iblîs imâm ibâdât id ul-adhâ id al-fitr id al-kabîr id al-saghir idjmâ indjîl al-insan al-kamîl isha En afgift pålagt de mænd, der ikke ønsker at deltage aktivt i forsvaret af den muslimske stat. Stedet, hvor man forsamler sig, moskéen. 1. djumâd. 5. måned ifølge den islamiske kalender. 2. djumâd. 6. måned ifølge den islamiske kalender. Personlig bøn, bedebøn. Bønnen mellem daggry og solopgang. Islamisk retsvidenskab. At formulere specifikke lovregler ud fra Koranens og Profetens anvisninger. Den, der skelner mellem ret og uret. Bruges om Koranen. Bad, som tages efter eksempelvis samleje, sædafgang, menstruation eller fødsel, før man kan udføre rituelle handlinger som bøn, faste eller koranlæsning. Flertal: ahâdîth. Udsagn om Profetens sædvane, hans vejledning til menigheden og stiltiende accept af folks handlinger. Omtales ofte som islamisk tradition. Pilgrimsrejse til Mekka. Tilnavn for en mand/kvinde, der har været i Mekka. Det, der er tilladt ifølge islam i videste forstand. Gud være lovet! Siges, når man har fuldført en handling eller hører om noget, der er sket. Det, der er forbudt ifølge islam. Udvandring. Bruges specielt om muslimernes udvandring fra Mekka til Yathrib i år 622. Koranens betegnelse for djævelen, Satan. Den, der står foran. Den, der leder en fællesbøn. Gudsdyrkelse, tilbedelse. Af samme rod som abd (tjener). Den vigtigste fest. Offerfesten. Fastebrydningsfesten. Den store fest. Et andet navn for offerfesten. Den lille fest. Et andet navn for fastebrydningsfesten. Konsensus. Enighed blandt de retslærde om et juridisk spørgsmål. Evangeliet givet til Jesus, der efter muslimsk opfattelse ikke mere findes i sin oprindelige form. Det fuldkomne menneske. Således omtales Profeten Muhammad. Det er dog ikke ensbetydende med, at han betragtes som ufejlbarlig. Nattebønnen. 3

4 i tikâf jawm al-ahad jawm al-arbi â jawm ad-djumu a jawm al-ithnain jawm al-khamîs jawm as-sabt jawm at-thulâthâ Ka ba kabîsa kafîr khalîfa khamr khâtim an-nabîyîn profet, Muhammad. khutba kiramul-katibîn al-kitâb kufr la illaha ilallah lailat al-qadr madînat un-nabî maghrib mahr makrûh mala ika mandûb At trække sig tilbage i moskéen for at bede og læse i Koranen i de sidste ti dage af fastemåneden. 1. dag, søndag. 4. dag, torsdag. Forsamlingsdagen, fredag. 2. dag, mandag. 5. dag, torsdag. 7. dag, lørdag. 3. dag, tirsdag. Egentlig: terning. Navnet på den terning-formede bygning i Mekka, der er muslimernes symbolske midtpunkt. Skuddag, der indføres i den islamiske kalender ca. hvert tredje år, for at nytåret altid falder sammen med den faktiske nymåne. Flertal: kafirûn. Gudsfornægter eller vantro i betydningen at skjule Guds vejledning ved bevidst at undlade at efterleve den i praksis. Forvalter eller stedfortræder. Menneskene er skabt til at være Guds stedfortræder på jorden, til at forvalte det skabte i Guds sted. Rusmidler. Alkohol, tobak og andet, der slører sanserne, er vanedannende og skader helbredet på længere sigt. Profeternes segl. Den, der besegler åbenbaringerne. Guds sidste Prædiken i forbindelse med fredagsbønnen. De to skrivende engle, der følger hver eneste menneske og holder øje med dets gode og dårlige handlinger og vidner derom på dommedag. Bogen. Et andet ord for muslimernes hellige bog, Koranen. Gudsfornægtelse, vantro. Den islamiske trosbekendelse: Der er ingen anden gud end Gud. Skæbnenatten eller Bestemmelsens nat. Den nat, hvor Profeten Muhammad i år 610 fik sin første åbenbaring fra Gud. Profetens by, også kaldet Medina. Bønnen, der bedes efter solnedgang. Brudegave. Den gave, som gommen giver sin brud i forbindelse med brylluppet. Det, som bør undgås ifølge islam. Engle. Usynlige væsener, der adlyder Gud i et og alt. Det, som kan anbefales ifølge islam. 4

5 masdjîd Stedet, hvor man bøjer sig i bøn (sajda), moské. maslaha Det fælles bedste, den fælles interesse. mihrâb Bedeniche, der viser bederetningen (qibla). minaret Et højt tårn på en moské, hvorfra bønneudråberen kalder de troende til bøn. minbar Prædikestol i moskéen. miqât Den grænse uden om byen Mekka, som ikke-muslimer ikke må overskride. mu adhdhin Bønneudråberen. Den, der kalder de troende til bøn. mubâh Det, som er tilladt ifølge islam. muharram 1. måned ifølge den islamiske kalender. munâfik Flertal: munâfikûn. Hykler. En, der foregiver at være muslim, men ikke mener det at hjertet. mus haf Betegnelsen for de kopier, som den tredje kalif Uthman lod udfærdige og sende til de vigtigste muslimske byer. mushrik Flertal: mushrikûn. Afgudsdyrker. En, der tilbeder og ofrer til gudestøtter eller gudebilleder. nabî Flertal: anbiyya. Profet, der ikke fik en ny lov, men støttede sig til tidligere åbenbarede skrifter. nîya Hensigtserklæring. qadr Skæbne, bestemmelse. qibla Bederetning. qiyâs Analogislutning ved hjælp af sammenligning med andre lignende situationer. Quraish-stammen Den familie, som Profeten Muhammad blev født ind i. Qurân Egentlig: recitation, fremsigelse. Navnet på muslimernes hellige bog, Koranen. rabî ul-awwal 1. rabî. 3. måned ifølge den islamiske kalender. rabî ut-thani 2. rabî. 4. måned ifølge den islamiske kalender. radjab 7. måned ifølge den islamiske kalender. rak a Bøns-enhed, som gentages en, to eller tre gange i løbet af den rituelle bøn. ramadân 9. måned ifølge den islamiske kalender. Fastemåneden. rasûl Flertal: rusul. Sendebud. Profet, der fik åbenbaret en ny lov (som Moses og Muhammad). ruh-ul-qudus Den hellige ånd, ærkeenglen Gabriel. 5

6 sadaq sadaqa safar sajda salât salât ul-djumu a sawm sha bân shahâda sharî a shawwâl shi a-islam shiiter shirk shûrâ også inden for politik. suhuf sunna sunni-islam sunniter sûra sûra al-fatiha talbîya Brudegave. Også: mahr. Den gave, som gommen giver sin brud i forbindelse med brylluppet. Egentlig: at være oprigtig. Frivillig almisse, der ofte gives I forbindelse med højtiderne (sadaqat-ul-fitr). 2. måned ifølge den islamiske kalender. Egentlig bøjning. At knæle med panden mod underlaget under den rituelle bøn en del af en bøns-enhed (rak a). Bøn. Bønnen på forsamlingsdagen, fredag. Ugens vigtigste bøn, der også omfatter en prædiken, khutba. Faste. Egentlig: renselse. At faste i måneden ramadân. 8. måned ifølge den islamiske kalender. Trosbekendelse. Egentlig: vidnesbyrd. Shâhid = vidne. Egentlig: vejen til vandingsstedet eller vejen til kilden, hvilket vil sige den levevis, som Gud har anvist i Koranen, og som fører til et harmonisk liv i en harmonisk verden. 10. måned ifølge den islamiske kalender. Oprindelig: shi at Ali, Alis parti. Betegnelsen for den gren af islam, der skilte sig ud ved ikke at anerkende de tre første kaliffer, som muslimerne i Medina valgte som Profeten Muhammads stedfortrædere. eller shi a-muslimer. Tilhængere af shi a-islam. Afgudsdyrkelse. Indbyrdes rådslagning i familien eller et større fællesskab. Bruges Betegnelsen for det første sammenhængende koran-eksemplar, nedskrevet på sammenhængende blade. Sædvane. Specielt om Profeten Muhammads sædvane. Betegnelsen for den gren af islam, som anerkender alle fire kaliffer, som den muslimske menighed i Medina valgte som Profeten Muhammads stedfortrædere. eller sunni-muslimer. Tilhængere af sunni-islam. Egentlig: dem, der følger Profetens sædvane. Flertal: sûrât. Kapitel i Koranen. Åbningssuraen, Koranens første kapitel. Pilgrimserklæringen: Her er jeg, oh Gud, til Din tjeneste! som pilgrimme fremsiger igen og igen på vej til Mekka. 6

7 tasbih tawhîd Tawrat tayammum umma umra wudû zabûr zahir dynamisk. zakât zawj zuhr rosenkrans med 33 eller 3x33 perler. Også rosenkransbøn, som især fremsiges i forlængelse af den rituelle bøn. Guds enhed, helhed. Toraen. Den jødiske betegnelse for de fire Mosebøger. Symbolsk afvaskning før bøn, når man ikke har rindende vand til rådighed. Fællesskab, menighed eller trossamfund. Den lille pilgrimsrejse. Den rituelle afvaskning før bøn. Salmer, Guds åbenbaringer til David. Betydning. Bruges om Koranens betydning, der er variabel og Egentlig: renselse. Den obligatoriske socialskat. Fælle, modstykke. To enheder, der tilsammen danner et hele. Bruges både om ægtefælle og om naturkræfter som varme og kulde, lys og mørke. Middagsbønnen. 7