Danmark: fj endebifieder

Transkript

1 Danmark: fj endebifieder Religion FHF

2 islams Indhoidsfortegnelse Side 1-3 Side 4-7 Side 8-12 Side Side Side Side Islams oprindelse og historie Dogmer og hellige skrifter Praksis og hellige handlinger Moderne sharia og islam i Danmark Traditionalisme, modernisme, fundamentalisme og sekularisme Senmoderne trosbekendelser Er islam et fjendebillede? Anvendt materiale Grundbogsmateriale: Side i Lene Madsen mfl.: Grundbogen til Religion C. Systime 2012, kapitel 4 (uddrag) og side Tekster og billeder: Side 6 Tekstmosaik afsura, hadith og sira: Sura 3, 1-9. I Ellen Wulff, Koranen. Forlaget Vandkunsten, 2006, side 48 Hadith om Billeder. I Bendt Alster mfl.: Gads religionshistoriske tekster. Gads Forlag, 1989, side 418 Hadith afal-bukhari om troen. I Jakob Skovgaard-Petersen. Moderne islam. Muslimer i Cairo. Nordisk Forlag, 2002, side 141 Sira af Ibn lshaq: Muhammads rejse. I Jakob Skovgaard-Petersen. Moderne islam. Muslimer i Cairo. Nordisk Forlag, 2002, sidel Side 12 Billeder af bøn i Mekka og København. Fra hhv. i %C3%B8dedom og islam/b%c3 %B8n og Side 21 Tekst 6: Naveed Baig: Den intellektuelle jihad. I Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam. Grundbog til islam. Systime 2010, side Side 22 Rasmus Raun Westh mfl.: De hellige krigeres kontrakt. Information, Side 24 Tekst 30: Naser Khader: Demokratiets 10 bud. I Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam. Grundbog til islam. Systime 2010, side Tekst 22: Lars Hedegaard mfl.: I krigens hus kolonisering af Vesten. I Deniz Kitir: Klassisk og moderne islam. Grundbog til islam. Systime 2010, side Side 26 Morten Mikkelsen: Det samlede mediebillede af muslimer er negativt. Etik.dk,

3 FAKTA OM ISLAM NAVN Ordet islam kommer af ordet satama, som be tyder fred, harmoni, hengivelse. Islam er et verbum, som betyder at underkaste sig eller at være lydig. De, der er tilhængere afislam, kaldes mustimer. Muslim betyder den, der underkaster sig. Den teologiske forklaring er, at guden er almægtig og har krav på menneskets absolutte lydighed. Underkastelsen skal forstås som en underkastelse i taknemmelighed over for den, man skylder alt. Hermed understreges den etik, som betegner islam, nemlig ydmyg hed. OPSTÅEN Islarn opstod i begyndelsen af 6oo-tallet e.v.t. på den arabiske halvø, da Muhammed og hans tilhængere introducerede en monotei stisk opfattelse af Gud for det polyteistiske samfund i Mekka og Medina. Islam har hen tet en del af sit teologiske stoffra jødedom og kristendom, bl.a. idéen om én gud (monote isme) og profeterne. UDBREDEL$E I løbet af 700-tallet ekspanderede det mus limske ummayade-kalifat, således at næsten hele Mellemøsten, Nordafrika og det meste af den iberiske halvø kom under muslimsk herredømme. I 754 opstod abbaside-kalifa tet med hovedsæde i Bagdad. I iooo-tallet opstod fatimidekalifatet som konkurrent til umayyaderne og abbasiderne. Da tyrkiske nomadestammer invaderede det muslimske imperium i iioo-tallet og samtidig konverte rede til islam, skabtes det hidtil største mus limske imperium, det osmanniske rige. Det osmanniske rige opløstes I Islam er I dag udbredt over hele Mellem østen, dele af Asien, Nordafrika og Indone sien. Desuden er en stor del afnordindiens befolkning muslimer, og i Bangladesh er joriteten muslimer. HOVEDRETNINGEH Der er to hovedretninger inden for islam: sunni og shia. Det anslås, at mellem 8o og 8 % af alle muslimer er sunni-muslimer. I Iran, Bahrain og Trak udgør shia-muslimer dog majorheten. ANTAL TILHÆNGERE Nordamerika Sydamerika Europa Mellemøsten Afrika Centralasien Østasien Sydasien Sydøstasien Australien I alt 1,5 mia. Central Intelligence Agency: The World Factbook, United States Department ofstate, HELLIG$KRIFTEH 2,8 mio. 0,9 mio. 44,1 mio. 252,2 mio. 412 mio. 76,1 mio. 20,2 mio. 456,1 mio. 239,6 mio. 0,3 mio. Koranen: Muslimernes hellige bog er ind delt i 114 suraer (kapitler). Kapitlerne er igen inddelt i ayat (vers). Koranen indeholder de åbenbaringer, Muhammed fik ifølge den muslimske tradition. Koranen blev samlet som skrift og autoriseret af kaliffen Uthrnan omkring år 650 e.v.t., hvorved alternative ko pier af Koranen blev destrueret. Sunnaen: Overleveringer om, hvad Muham med gjorde, sagde og forbød. Disse beretnin ger blev samlet i Hadith-tekstsamlinger un der abbaside-kalifatet efter år 750 e.v.t. Der er ikke enighed om, hvilke Hadfth-tekster der er troværdige. De opdeles i kategorier ne: sande, accepterede, svage eller fabrike rede efter beretterens troværdighed. Til de mest kendte hører at-bukhari og al-mustim. Hadkh-litteraturen bliver ikke opfattet som åbenbaringer og har derfor ikke samme sta tus som Koranen.

4 ISLAMS HISTORISKE UDVIKLING Tilblivelse Islarn opstod på den arabiske halvø i 6oo-tallet e.v.t. Samfundet på den ara biske halvø var i 6oo-tallet præget af rivaliserende nomadestammer, som levede af karavanehandel og karneldrift. Hvor karavaneruterne mødtes, op stod der byer. En af de centrale byer var Mekka. Mekka blev derfor et vigtigt kuitsted for mange af de centrale guder, fx Hubal, Astarte og ikke mindst gudinderne Manat, Allat og al-uzza. I byens midte lå Kabaen (ordet betyder kubus, terning), som på Muhammeds tid var indviet til guden Hubal. Også guden Allah havde sin kuk omkring Kabaen. Man ofrede korn og kvæg til guden Allah. Det var kun medlemmer af byens mest indfiydelsesrige slægter, der kunne fungere som præster ved byens helligdom. Islams tilblivelse beror på manden Muhammed ïbn Abdallah, som kom fra en afområdets mest indflydelsesrige stammer Quraysh-stammen. Den fik bl.a. en del af de store indtægter, valfarterne til Kabaen gav. Historisk set ved man ikke meget om Muhammeds opvækst, men man ved, at Muhammeds far døde før Muhammed blev født, og at hans mor døde, da han var seks år gammel. Muham med voksede derfor op hos sin bedstefar, og Muhammeds onkel, Abu Talib, tog sig afmuhamrneds opvækst, da bedstefaren senere døde. Man ved kun ganske lidt om hans religiøse interesser, ud over hvad sunnaen (se faktaboks side 92) foreskriver, men han har sandsynligvis været interesseret i religiøse spørgsmål. Muhammed har kendt til de to skriftreligioner, jødedom og kristendom, idet der både var jødiske stammer og enkelte kristne grupperinger i området. Muhammed har muligvis stiftet bekendtskab med kristne munke og menig heder på karavanerejser til Syrien og gennem sin kone Khadidjas fætter, som var kristen. Den jødiske tro og jødiske ritualer var almindeligt kendt i de ara biske byer. Ifølge sunnaen kunne Muhammed hverken læse eller skrive. Det ser mus limerne som et bevis på, at de åbenbaringer, han fik, måtte komme fra Gud. Det er dog tvivlsomt, at Muhammed hverken kunne læse eller skrive, for på et tidspunkt var han gift med en rig købmandsenke, Khadidja, og havde tilmed ansvar for forretningen. Da Muhammed begyndte at udbrede sine åbenbaringer til befolkningen i Mekka, blev det anset for en trussel imod de indtægter, valfarten til Kabaen gav byen. Efter Abu Talibs død voksede kritikken af Muhammed, og han indgik afta ler med de ledende jødiske klaner i byen Yatrib (Medina) om at slå sig ned der. I år 622 udvandrede Muhammed og hans første tilhængere. Denne be givenhed kaldes hura og markerer år i i den muslimske tidsregning. Muhammed drog med sine tilhængere 300 km til Medina, hvor de grundlagde det første muslimske samfund (ummah). Muhammed vendte efter mange kampe tilbage til Mekka, hvor han i år 630 indviede Kabaen som muslimsk kuitsted. ISLAM INDEFHA OG UDEFHA a) Besvar følgende spørgsmål ud fra en udefra- og en indefra-synsvinkel: Hvemergud? Hvem var Muhammed? Hvad er Koranen? Hvornår er Koranen blevet til? Hvordan opstod islam? b) Overvej, hvordan man kan omformulere indefra-svarene, så de bliver til udefra sætninger.

5 Muhammed ikke udpeget nogen til at lede det Ifølge sunni-muslimske overleveringer havde Den nye religions udvikling Muhammeds fødsel Ca Hijra DE FIRE RETLEDEDE KALIFFEB Erobring af Mekka Muhammeds død e.v.t. at enhver i princippet kunne blive valgt til leder (ka1fl, när blot han levede om der nogensinde har været et muslimsk samfund, der levede op til dette ideal. lif, der regerer i overensstemmelse med Koranen. I praksis kan det diskuteres, det Yasid, Uthrnans efterkommer, der blev den nye leder i det daværende Efter mordet på Hassan og Hussain fastlagde den sunnirnuslimske ummah, Ideelt set skal den muslimske ummah ledes af en folkevalgt, retfærdig ka urnmayade-kalifat. op til den sædvane Qtrnna, Muhammed havde gjort gældende. I praksis blev meds død. En gruppe mente, at Ali var blevet forbigået. De lcaldtes Alis parti valgte folk i Medina Ali som den fjerde kalif. Man skulle tro, at en yderligere to fløje: i. Sttnni-rnuslirnerne, der mente, at den nye leder skulle findes blandt som den nye leder. Shia-muslimerne begrunder det med, at den legitirne le for at lade sig hylde som leder, blev han og hans følge indhentet ved Kerbala og dræbt. utilfreds med, at Ali undlod at retsforfølge dem, der havde myrdet Uthman. Det var imidlertid ikke alle, der var tilfredse med lederskabet efter Muham splittelse var undgået. Men sådan gik det ikke. En af Uthmans slægtninge var Efter et mislykket mæglingsforsøg udviklede uenighederne sig, og Ali blev myrdet i byen Kuffa i Trak. Dermed var det muslimske fællesskab splittet i der skal være blodsbeslægtet med Ali og Fatima. Da Hussain var på vej til Trak Uthmans efterfølgere (Yazid), og 2. Shi a-mustirnerne, der så Alis søn Hussain Shi at (Shikt betyder Alis parti på arabisk). Da Uthman også blev myrdet, meds anden svigerfar Umar lederskabet. Da Bakr efter to år blev slået ihjel, overtog Muham nen. miske tradition for, at de åbenbaringer, som var blevet nedskrevet, blev samlet til værket Kora som hans efterfølger (hans katf som betyder også han blev dræbt, blev Uthman den tredje kalif. Kaliffen Uthman sørgede ifølge den isla med Fatima, Muhammeds dat Søn af Abu Talib, der havde væ Ali (kalif 66-66i): udpeget sin svigersøn (og fætter) Ali som sin Det blev Abu Bakr, en af dem, som fra star ten havde fulgt Muhammed, der blev udpeget stedfortræder) og dermed leder af det nye sam fortsatte i kredsen af ledende personer. Da Abu muslimske samfund, hvorimod shi a muslimske overleveringer anfører, at Muhammed havde efterfølger. fund. Ali må have accepteret dette valg, for han Uthmân ibn Affan Muhammeds kone. Muhammeds døtre. ret værge for Muhammed. Gift (kalif ): Far til Hafsa, Far til Aisha, Muhammeds kone. ter. Far til Hassan og Hussain. Abu Bakr (kalif ): Umar ibn at-rhattab (kalif ): Gift med to af Figur;: Muhammeds liv

6 ISLAMISKE FORESTILLINGER Hvad tror muslimer på? Et dogme kan karakteriseres som en reli giøs grundantagelse, der ikke står til kussion. Dogmer kan således ikke gøres til genstand for bevisførelse og afvises som regel ikke afreligionens egne aktører. Det vigtigste dogme i islam er troen på én Gud. Attahs navn betyder oversat Gu den i bestemt ental: Hans almægtighed og barmhjertighed understreges gennem hele Koranen. Forholdet mellem Gud og men nesket kan karakteriseres som forholdet mellem herre og tjener. Mennesket har Gud at takke for sin eksistens og skylder derfor at tjene guden. Mennesket skal underkaste sig Guds lov, fordi det står i Koranen, og fordi det er det bedste for mennesket. CUDSOPFAITEL$EN I SURA i a) Redegør for kommunikationen i Sural, se tekst 3. b) Hvad står der konkret om Gud? c) Hvad står der om forholdet mellem Gud og mennesket? dis DE SEKS TROSARTIKLER Gud: Gud er én, alvidende og almæg tig. Begrebet tawhid er en understreg ning afgudens enhed. Englene: Gud har skabt englene af lys. Englene har til opgave at tilbede Gud. Bøgerne: Mosebøgerne, Evangelierne, Salmerne og Koranen er sendt af Gud. Koranen er den eneste af disse, hvis oprindelige budskab ikke er blevet for vansket med tiden. Profeterne: Gud har sendt sin vejled ning gennem profeterne: Moses, Da vid, Jesus og Muhammed. Muhammed er den sidste profet; der vil således ikke komme flere efter ham. Dommedag: Alle stilles til regnskab på dommedag, hvor de kommer i para dis eller helvede. Forudbestemmelsen: Gud har forudbestemt ethvert menneskes skæbne, men mennesket har den fri vilje til at vælge den rette vej. I islam kan kun Gud være genstand for dyrkelse. Derfor tilbeder muslimer hverken Muhammed eller englene. Ifølge Koranen har Gud skabt en skare af engle ud af lys og jinner (ånder) af ild. Englenes opgave er at tilbede og hylde Gud. Der er fire ærkeengle: Gabriel, Israfil, Mikael og Azrael. Der er desuden en række andre engle, bl.a. de to engle Munkar og Nakir, der udspørger de døde i graven, om de har levet et liv i overensstemmelse med islam. Et andet dogme er profeternes status og ufejlbarlighed. I Koranen står om talt 25 profeter, bl.a. Adam, Noah, Abraham, Moses og Jesus. De 25 profeter anses alle for at være perfekte mennesker, som har overbragt Guds budskab til mennesket. Af denne årsag bliver jøder og kristne anset for at være bo gens folk. Under de muslimske kalifater havde jøder og kristne derfor relativt gode vilkår. Muhammed bliver anset for profeternes segt, dvs, den sidste profet. I dette system kan der således ikke tilføres flere profetier eller skrifter. Koranens status som en eviggyldig og fuldstæn dig anvisning for alle livets vilkår kan ikke anfægtes. Koranen rummer ikke nogen sam menhængende skabelsesmyte, men enkelte sura hentyder til, hvordan Gud har skabt menneskene, jinner, engle og verden. Således angiver Sura 32, 7-9, at Gud har formet mennesket af ler og en væske, som han har blæst sin ånde ind i og dermed givet liv. Menne sket er født syndfrit og har derfor alle muligheder for frit at træffe sine egne Sura i, vers 1-7 (Abningen) i. I den nådige og barmhjertige Guds navn. 2. Lovet være Gud, alverdens Herre, 3. Den Nâdige og Den Barmhjertige, 4. Herskeren på dommens dag! 5. Dig tjener vi, og Dig beder vi om hjælp. 6. Led os ad den lige vej! 7. Vejen, der følges af dem, som Du viser nåde; ikke den, der følges af dem, som vreden rammer, eller af de vildfarne. valg. Anderledes forholder det sig med englene, som er skabt af lys (nous), og ånderne, som er skabt af ild. Når mennesket alligevel vælger nogle gange at træffe de forkerte valg, kan det vælge at underkaste sig guden og angre, eller det kan vælge at fortsætte med at træffe forkerte valg og dermed være syndig. Konsekvensen indtræder på dommedag, hvor muslimer tror på, at menne sket bliver stillet til regnskab for alle sine gerninger igennem livet. I Koranen Sura 56 står, at på dommedagen bliver mennesket delt op i tre arter. Den ene art kommer hen til dem, der går forud (sandsynligvis martyrer). Den anden kommer til højre, hvor der er rigeligt med vand, frugter og smukke jomfruer. Den tredje art kommer til venstre, hvor der kun vil være skoldhedt vand at drikke, og hvor man aldrig bliver mæt. Denne tro på efterlivet ses også i den muslimske bøn, hvor den bedende til sidst hilser på hhv. englen på højre og på venstre skulder. Idéen er, at disse to engle holder regnskab med gode og dårlige handlinger. I dette system er guden almægtig og alvidende. DOGMER I ISLAM 06 KRISTENDOM a) Hvilke af dogmerne kan også findes i kristendom? b) Hvilke ligheder og forskelle er derpå den muslimske og den kristne gudsopfattelse? c) Hvilke ligheder og forskelle er der på den kristne og den muslimske menneskeopfattelse? d) Sammenlign Muhammeds rolle i islam og Jesus rolle i kristendom.

7 4 tidligere, som en retledning for menneskene; Han gode?» spurgte manden, og han svarede»det ar faste i tamadan.» Hvad er så at gøre det Toraen og Evangeliet ned udløre bonnen, at betale den pligtige zczkat og til belcræftelse af det, der var for den. Han har sendt og Den Bestandige. 2 Gud, der er ingen anden gud end Ham, Den Levende 3 Han har sendt Skriften med sandheden ned til dig i -L-M. I den nådige og barmhjertige Guds navn. havde bøn fra Abu Hurafra, at profeten en uden at stene nogen ved siden af Ham, at islam?» Han svarede:»islam er at tilhede Gud Fra Medina har sagt, at han havde fået at de al Abu dag havde stået foran folket, da en mand kom opsmndelsen.» Så spurgte manden:»hvad er op til ham og sagde:»hvad er troen?» Hertil engle, bøger, det hinsides, profeterne og svarede han:»troen er at 110 Gud, Hans 1-iavyan at- ] bvmi, som gennem Abu Zaraa ÄÏ Inud,i Musaddad har fortalt, ar Ismail ibn Ibrahim tel 37 Ai-Bukhari (dod 87(i): Ha±th-simling. bug 2, kap Billeder et løfte. 8 Herre! Lad ikke vort hjerte vige, efter at Du først om at friste til frafald og fortolke den. Men kun Gud og andre, som er flertydige. De, der i hjertet er Mægtige og Den Vise. vil. Der er ingen anden gud end Ham. Han er Den 6 Han er den, der former jer i moders liv, som Han 7 Han er den, der har sendt Skriften ned til dig. Heri 9 Herre! Du vil bringe menneskene sammen til en dag, i himlen. s For Gud er iotet skjult, hverken på jorden eller tegn, har en streng straf i vente. Gud er mægtig; har sendt Sondringen ned. De, der ikke tror på Guds kender dens fortoikning. De, der har en grundfæstet har retledt os! Giv os barmhjertighed fra Dig! Du er A isha, de troendes moder måtte Gud have behag i hende debud, jeg angrer over for Gud og hans sendebud, hvad har jeg og bruge den som hovedpude. Guds sendebud sagde: De som lyde til dem: Giv liv til det I har skabt! Og han sagde:,,det hus, fred over ham time indtraf, men han kom ikke. Han (Muhammed) havde en stok hus, hvor der er en hund og ej heller et billede! (Mustim 37,87). G Den hund, der var i dit hus, bindrede mig. Vi går ikke md i et gjort galt? Guds sendebud sagde:,,hvad er det med den pude? Da kom Gabriel og Guds sendebud sagde: Du traf aftale med mig, og jeg sad og ventede på dig, men du kom ikke? Han svarede: har lavet disse billeder vil på dommens dag blive pint, og det vil Det ved jeg ikke. Så gav han besked om at den skulle jages ud. fortalte, at hun havde købt en pude, hvorpå der var billeder. Og da A isha! Hvornår kom denne hund herind? Hun sagde:,,ved Gud! hvori der er billeder, vil engle ikke træde ind i. (Bukhari 34,40). og hans sendebud (englene) gør det heller ikke. Så vendte han sig, og da var der en hundehvalp under hans seng. Han sagde:,,hor i hånden, kastede den fra sig og sagde:,,gud svigter ikke sit løfte, at Guds sendebud så den, stillede han sig ved døren og gik ikke ind. A isha sagde: Guds sendebud havde truffet aftale med Gabriel han skulle komme på en bestemt time. Denne Jeg svarede:,jeg har købt den til dig, for at du kan sidde på den Jeg bemærkede i hans ansigt et ubehag, og jeg sagde:,,o Guds sen Ham hører hævnen til. er der både entydige vers; og de er Skriftens moder vigende, følger det deri, der er flertydigt, i ønsket viden, siger: ))Vi tror på den. Alt kommer fra vor Herre.< Kun de forstandige lader sig påminde. hvorom der ikke hersker nogen tvivl. Gud bryder ikke Den Stadige Giver. relation.» gav befaling ii at finde ham gen. var han Gud har kendskab til Dommens dag. Herpå nar ti civiliserede kameldnvere spankinerer vil vise det: Når slavinden foder sin herre, og dette, ved ikke mere end den, der spørger der om. Men eg skal oplyse dig om de tegn, der læste proferen koranverset [31:34]»Sandelig, ingen steder at se. Så sagde Muhammad:»Det spurgte manden:»hvornår er dommens dag?» en af de fem ting, som kun Gud kender til.» Så om du ikke ser Ham, så ser Han dig.» Så Og han svarede:»den, som bliver spurgt om var Gabiinl. der korn for at lære folk om deres er at tilbede Gud som om du så Ham; for selv omkring i paladseme. Men dommens dag er vendte manden sig om og gik, og de profeten Amrams slægt SURA TRE Al Bztkh ari om troen

8 rejste mig, og han førte mig til bedehu satte mig op, men så ingenting og lagde mig igen. Han kom igen og vækkede mig mig op, og han tog fat om min arm, jeg Gabriel og stødte til mig med sin fod. Jeg for tredie gang og vækkede mig. Jeg satte profeten har sagt: t 4ens jeg sov kom Jeg har hart, at al-hasan har fortalt, at og lagde mig til at sove igen. Så kom han med sin fod, men jeg kunne ingenting se ham.»en god ånd fra en god krop», kunne lerusalem. hvorfra han foretog en hirnmelfærd: med engle under sig... Jeg trådte siddende, mens de afdødes ånder gik forbi troendes ånder som vakte hans behag...» han sige om én af dem, mens han glædede denne mand var vor fader Adam, som mønstrede sit afioms ånder, og det var de svar på mit spørgsmål sagde Gabriel, at»foj, en ond ånd fra en ond krop.» Som sig over den. Om en anden kunne han sige ind i den laveste himmel og så en mand ovenfor beretter han om profetens natlige rejse til biografi om Muhammad. I tilknytning til verset Ibn Ishaq (død 767) har skrevet den mest berømte En person, som jeg ikke har grund dl at den, som den døende ser, når døden»efter at jeg havde endt mit ophold i jeg aldrig havde set dens lige. Det var mistro, fortalte mig at Abu Said al-khud Jerusalem, fik jeg bragt en stige så fin, at ri havde sagt: Jeg hørte profeten sige: (Ibn Ishaq beretter videre om Muhammads himmelfærd:) feten tog den med mælk og drak den og lod vinen stå. Gabriel sagde:»du er blevet to skåle, én med vin og én med mælk. Pro Jerusalem. Her så han Abraham, i\ Ioses og Gabriel drog af sted og ankom til templet i drog profeten tilbage til Mekka, og da han om morgenen fortafte Quraish, hvad der komme hjem igen. Kan Muhammad rejse er det rene vrøvl. Det tager en karavane en Hasan berettede videre, at profeten og Muhammad. Vin er ilcke tilladt jer.» Så stille, så jeg kunne komme op på det. flovt, at det fik svedemre, og stod helt rigtigt vejledt i overensstemmelse med ska belsen, og det vil dit follc også blive, var hændt, sagde de fleste:»ved Gud. Det Jesus blandt profeteme. Profeten ledede nu nogen sinde redet på dig.» Dyret blev så bønnen for dem, hvorefter man gav ham måned at drage tij Syrien og en måned at frem og tilbage på én nat?... mer du dig ikke, Buraq, over at opføre hånden på dens manke og sagde:»skam at profeten sagde: Da jeg skulle stige op dig sådan? Ved Gud, ingen mere ærvær dig i Guds øjne end Muhammad har halvt muldyr, halvt æsel og med vinger på siden... Det satte han mig op på... på den, var den sky, men Gabriel satte sets [Kabaens] dør. Dér stod et hvidt dyr, Jeg har fået fortalt, at Qatada har sagt, Mithammads rejse Ibn Ishaq: Ved den syvende himmel sad en mand på ven han er af jer alle! Han spurgte mig, mel, og der var de to fætre lesus, Marias søn, og Johannes, Zakarias søn. I den Josef, Jakobs søn. I den fjerde himmel var mel var en mørk mand med kroget næse; en trone foran porten dl det udødelige og natten.» ophøjet sted» [Koranen 19:58]. I den Imran, elsket af sit folk. I den sjette him tredie himmel var en mand med et ansigt som fuidmånen; det var min broder den mand, Idris [Enok], om hvem det står skrevet, at»vi oprejste ham til et femte himmel var en mand med hvidt hår og langt skæg smukkere mand! Det var Aaron, søn af aldrig har jeg set en profeten, at da Gabriel tog ham op gen det var min broder Moses, søn af Imran. nem himlene... og de nåede den syvende dibageturen kom jeg forbi Moses nem porten for ikke at komme tilbage før opstandelsens dag. Det var min fader Abraham... «hus. Hver dag gik engle ind gen Abdallah ibn Masud har overleveret fra himmel og hans Herre. Her pålagde Gabriel ham pligten til at bede halvtreds kun var fem bønner tilbage dl hele dagen svagt, så gå tilbage til din Herre og bed de sagt. Og sådan blev det ved, indtil der hvilken gange om dagen. Og profeten fortalte:»på hvor mange bønner jeg havde fået besked på, og da jeg svarede halvtreds, sagde han: din menighed.» Det gjorde jeg så, og han trak ti fra. Da jeg atter kom tilbage dl Moses, gentog han, hvad han tidligere hav Ham om at formindske antallet for dig og»bøn er en besværlig sag, og dit folk er»så blev jeg ført op til den anden him port. Den blev vogtet af engelen Ismail, som under sig havde engle, hver en af himlens porte, kaldet Vægternes den sammen med mig, indtil vi kom til nærmer sig. Min ledsager klatrede op ad 7

9 forsøgt at adskille sig fra de kendte religioner ved at lave lidt om på ritualerne. Iman (troen): Centrale dogmer som fx troen på Guds enhed. Muamalat (dagligdags handlinger): Fx spiseregler. Islam anses for at være et alt- Ibadat (pligterne): De fem søjler er de pligter, som er pålagt en muslim. OMRÅDER I LIVET SOM MUSLIM og for de kristne søndag, blev bestemt til at være fredag. så muslimer vender sig mod Mekka. Helligdagen, som for jøderne var lørdag Fx blev bederetningen (qibla), som for jøder er vendt mod Jerusalem, ændret, kendte fra bl.a. jødedom og kristendom. De første muslimer har angiveligt I den periode, hvor islam blev til, var ritualer som bøn, faste og valfart allerede Trosbekendelsen bruges også, når ikke-muslirner konverterer til islam. Når en muslirn bliver født, hviskes trosbekendelsen ind i øret på barnet. Der med er barnet indlemmet i den muslimske ummah. Shahada lyder en lille smule anderledes end ovenstående koranvers: Jeg bevidner, at der ikke findes nogen gud foruden Gud, og Muhammed er hans profet. bindelse med de fem daglige bønner. Her er det nødvendigt med to vidner. Endelig bruges trosbekendelsen i for ingen anden gud end Ham, Den Mægtige og Den Vise. (Koranen, Sura 3,18) Gud bevidner, at der ikke findes nogen anden gud end Ham; og det samme gør englene og de, der har viden til varetagelsen afretfærdigheden. Der findes i. søjle Trosbekeudelsen shahada (som fx det danske), hvor islam er mirioritetsreligion. d) Overvej, hvilke at de fem søjler der kan være problematiske at overholde i et samfund mesider. c) Undersøg, hvordan de fem søjler forklares på forskellige danske muslimske hjem samfund. lnddrag udefra- og indefra-forklaringer. b) Forklar, hvilken funktion de forskellige ritualer har for individet og for det muslimske a) Redegør kort for de fem søjler på baggrund at de følgende seks sider. DE FEM SØJLER som de fem søjler. Man kan anskue dem som Zakat: Almisse fem søjler er nævnt i Koranen, er ritualernes ntualer bygger alle pa Koranen og omtales Salah: Fem daglige bønner mulige måde for at tjene Gud. De påbudte ning i, hvordan livet skal leves på den bedst Shahada: Trosbekendelsen Ivluhammed fik fra Gud, udgør en vejled- DE FEM SØJLER de søjler, religionen hviler på. Selv om de Sawm: Faste Muslimerne tror på, at de åbenbaringer, detaljer ikke beskrevet. Derfor bruger mus- Hadj: Valfart til Mekka rftualernes konkrete udførelse. lirnerne profetens sunna som vejledning til Obligatoriske ritualer det er den enkelte muslim, der afgør, hvorvidt han/hun vil følge reglerne. omfattende system. Derfor fastlægger de lærde regler for alle livets gøremål. Men RELIGIØS PRAKSIS I ISLAM

10 vendt sig mod bederetningen (qibla, som er mod Mekka, og at man erklærer klares det, hvordan det lykkedes Muhammed at forhandle 50 pålagte bønner Bønnen indledes ved, at muezzinen kalder til bøn fra minareten (i flere lande anbefaler, at børn lærer at bede, når de er syv år gamle. sin hensigt om, at man vil bede. I en hadith om Muhammeds himmelrejse for De betingelser, der skal være til stede, for at man som muslim kan forrette sin bøn, er, at man er ren, korrekt tildækket, overholder bedetiderne, har skal tilbedes og huskes. Salah betyder tilbedelse og ihukommelse, og meningen er, at det er Gud, der (Koranen, Sura 2,238) ling, men siger alligevel noget om holdningen til antallet af bønner. Sunnaen ned til kun fem daglige bønner. Dette kan betragtes som en mytisk fortæl bedeniche. Å Beck retningen qibta angives med en Selve bønnen er en cyklus af særlige ord og handlinger. Hver cyklus kaldes en (khutba). krævet for mænd at deltage i den fælles fredagsbøn med tilhørende prædiken bejdspladsen eller i moskeen sammen med andre. Om fredagen er det på bønner derefter (dua). Muslirner kan vælge at bede alene i hjemmet, på ar beder, men består altid af mindst to rakaher og evt, de frivillige individuelle rakah. Antallet af rakaher varierer alt efter, hvilke tidspunkt på døgnet man blot, at der er vand eller i nødstilfælde sand eller jord. nakke, ører og fødder vaskes. Det kan gøres på ganske få minutter og kræver vaskning Wttdtt. Her kræves det, at hænder, næse, mund, ansigt, arme, hår, Inden selve bønnen kan forrettes, skal muslimer foretage den rftuelle af Hit Akbar (Allah er større). er dette dog ikke tilladt, herunder Danmark). BønnekaldetAdham lyder: Allah Overhold bønnerne, også den midterste bøn! Stå i ydmyghed overfor Gud. 2. søjle Defem daglige bønner salah

11 3. søjle Almissen zakat De, der tror og gør gode gerninger, holder bøn og giver almisse, de vil få deres løn hos deres Herre. De skal ikke være bange og bliver ikke bedrøvede. (Koranen, Sura 2,277) Ordet zakat betyder renselse og vækst. Zakat omtales i Koranen som en ob ligatorisk handling, dvs, en pligt. Forklaringen kan findes i Sura 3,180, hvor overflod omtales som noget, der er dårligt og vil tynge de hengivne på dom medag. Almissen kan derfor anskues som en renselsesproces, der luger ud i ophobede rigdomme. Almissen er filstiagt til at være 2,5 % af den formue, man har haft i over skud efter et år. Dog ikke, hvis det er under et beløb, der svarer til ;o.ooo kr. Ofte er det i ramadanmåneden, dette opgøres. I Danmark er det som regel moskeer eller muslimske foreninger, der orga niserer indsamlingen afzakat. Pengene går til de fattige, i praksis er det muslimske nødhjælpsorganisa tioner som fx Danish Muslim Aid, der får pengene og sørger for at de bliver uddelt til de fattige og trængende. 4. søjle fasten sawrn Måneden ramadan, hvori Koranen blev sendt ned som en retledning til men neskene, som klare beviser på retledningen og sondringen, i den skal enhver af jer, der er hjemme i denne måned, faste. For den, der er syg eller på rejse, gælder et antal andre dage. Gud ønsker at gøre det let for jer og ikke svært. Så overhold antallet, og lovpris Gud, for Han har retledt jer! Måske er I taknem melige! (Koranen, Sura 2,185) Ramadanmåneden er den niende måned i det muslimske år. Her er det påbudt alle voksne muslirner at overholde fasten, som består i at afholde sig fra at spise, drikke, ryge og have seksuel omgang, fra solopgang til solnedgang. Da det muslimske år er baseret på månens cyklus, betyder det, at rarnadan rykker ti dage frem i kalenderen hvert år. Muslimer vil derfor opleve at faste på mange forskellige årstider i løbet aflivet. Særlige omstændigheder Ican føre til, at fasten kan undlades eller udsæt tes til et andet tidspunkt, eksempelvis hvis man er på rejse eller er syg. For kvinder gælder desuden graviditet, at de er ammende eller har menstruation. I visse tilfælde kan der betales almisser i stedet for at faste. Der er mange forskellige bud på, hvad meningen med fasten er. Set inde fra, er fasten den tid, muslimer gør sig spirituelt og rituelt rene, idet ramadan var den måned, hvor Koranen blev åbenbaret. En af de nyere islamiske for klaringer er, at fasten er en måde, hvorpå muslimer kan mærke på egen krop, hvordan det er at være fattig, og dermed føle solidaritet og medfølelse med de fattigste i verden samt taknemmelighed over selv at være privilegeret. Fastens afslutning markeres med festen eid at-fiti; som ofte overgår offer festen ejd al-adha i forbindelse med had].

12 måneder. Hvis nogen påtager sig at ud gen strid under valfarten! Gud ved besked kønslig omgang, ingen gudløshed og in med det gode, Igør. (Koranen, Sura 2,197) Hvert är i årets sidste måned, drager om Arabien for at udføre had]. Det er pålagt enhver muslirn, for så vidt det kan lade deltage i omkredsningen af den hellige bygning, Kabaen. kring to mio. pilgrimme til Mekka i Saudi mindst en gang i livet at tage til Mekka og sig gøre økonomisk og heibredsmæssigt, føre valfarten i dette tidsrum: Der er ingen ofringen, men betaler for et certifikat, der viser, at man har betalt for et dyr. Kødet bliver delt ud til de fattige. praksis er nogle af ritualerne omformet, fx forestår den enkelte muslim ikke Årsagen til, at muslimer skal udføre ritualerne i de fem søjler, er som før nævnt, at de står i Koranen og derfor er pålagt af Gud. Religionsfagligt er der mange forskellige grunde til, at muslirnerne gør, som de gør. Nogle er måske efterlivet. Alle disse ritualer bliver organiseret og administreret af Saudi-Arabien, og i En person, der har udført hadj, har ret til at tage tilnavnet hadji for kvin og de har måske ikke taget stilling til de mere abstrakte tanker om døden og drevet af en fast tro på, at de kan blive straffet på dommedag, hvis ikke de har fulgt gudens anvisninger. For andre er opdragelsen den primære årsag, der er det hadja). vædder i stedet. Offerfesten markerer samtidig valfartens afslutning. hed over for gud ved at ofre sin søn Ismail. Gud greb ind, og han ofrede en Abrahams lydighed over for Gud. Ifølge myten skulle Abraham vise sin lydig 6 Offerfesten forsøger at lokke Abraham. på hver af de tre stensøjler, der symboliserer Satan, jf. myten, hvor Satan 5 Steningen ved Mina på tilbagevejen fra Arafat sletten. Syv små sten kastes var her, Muhammed ifølge traditionen holdt sin afskedsprædiken. 4 Bonnen på Arafat bjerget anses for at være valfartens højdepunkt, fordi det til Ismail. Englen Gabriel ledte dem til kilden. (en afstand på 400 meter), henviser til myten om Hagar, der ledte efter vand 3 Løb syv gange frem og tilbage mellem den store moske og zamzam-kilden res bønner. Ifølge traditionen var det Abraham, der byggede Kabaen. 2 Vandring syv gange rundt om Kabaen, mod urets retning, imens der redte valfartsdragt (ihram), dermed understreges, at alle er lige. i Rensningen uden for Mekka. Alle renser sig og iklædes den særlige hvide Tabel z: Faser i valfarten en udførte Muhammed den første muslim myterne omkring Abraham. Ifølge sunna se ritualer kan ses som en aktualisering af Had] består af flere forskellige ritualer, og disse er spredt over lange afstande. Dis ske hadj, da han vendte tilbage til Mekka i år 630. Valfarten finder sted i nogle bestemte 5. søjle Valfart hadj Ejd al-adha. Her ofres får, geder eller kameler for at mindes Ihram umiddelbartfør afgang til Kabaen. Pilgrinz f,rt den obligatoriske hvide

13 Religionernes ritualer kan også fungere pâ et samfundsrnæssigt niveau. Den muslimske fredagsbon er fx en kollektiv handling, der styrker det mus limske fællesskab udadtil. Imarn Abdul Wahid Pedersen forklarer, at den mus limske bøn er fastlagt til bestemte tider på døgnet, for at der altid er en bøn i gang et eller andet sted på kloden. Hvis man ser kloden udefra, vil den mus limske bøn kunne ses som en dynamisk bevægelse, der bølger omkring jorden i en kontinuerlig bølge. Den enkelte muslim kobler sig på denne bølge hver gang, han forretter sin bøn. På den måde får bønnen en kosmisk funktion, ligesom den binder alle muslimer sammen i en fælles ummah. -.) :# ;.r Bøn, Mekka. Bøn, København.

14 Det islamiske samfundssyn Efter Muhammeds død i år 632 var det nødvendigt at finde en leder, der kunne viderebringe den rette fortolkning afkoranen. De fire første kaliffer var også de første ledere, men i takt med den muslimske ekspansion udviklede islam sig i meget forskellig retning, og dermed blev indretningen af det islamiske samfund i praksis noget forskellig. Det islamiske retssystem kaldes sharia, og de regler, retsskolerne frem kommer med, kaldesfiqh. Sharia er et noget misforstået begreb i den vestlige verden. Ordet sharia står kun nævnt en gang i Koranen, og her betyder det vejen (til kilden). Meningen er, at hvis man følger den rette vej, nemlig den, der er åbenbaret i Koranen, vil man finde frem til kilden: Gud. I den seneste tid bruges begrebet sharia oftest til udelukkende at betegne den islamiske straffelov, men sharia er også tro, moral og leveregler. De fire retsskoler, der findes i dag (fem med Jafari retsskolen, som er shia muslimsk), forsøger alle at videreføre den rette vej, idet de henviser tilbage til Muhammed og de første lærde (salaf de tre første generationer, der fulgte Muhammed). De fire rets skoler respekterer hinanden og dermed, at der er forskellige måder, hvorpå man kan udlede sharia af Koranen og af de andre kilder, der bruges. DE FEM RETSSKOLER Retsskole Hanafi Shafi Maliki Hanbali Jafari Stifter Abu Hanifa Shafl i Malik ibn ( ) ( ) Anas ( ) Ahmad ibn Hanbal ( ) Jafar (765) Geografisk udbredelse Balkan Irak Pakistan Tyrkiet Syrien Libanon Indonesien Malaysia Yemen Syrien Egypten Marokko Algeriet Tunesien Saudi Arabien Iran Retsskolerne udleder sharia gennem forskellige autoriteter. for at kunne fortolke islam kræves det, at man er mttjtahid. Mujtahid betyder, at man har den øverste religiøse uddannelse og derfor kan udøve Utihad dvs, fortolke traditionen. Et eksempel på en person, der er mujtahid, er muftien, som kan udlede fiqh af de fire kilder (se faktaboks side iii) og udstede fatwaer. En fatwa kan udstedes, når der er en eller anden aktuel problemstilling, som skal besvares. Det kan fx være, om rygning er en tilladt handling, om den kvindelige tildækning er påkrævet, eller hvordan man som muslim skal for holde sig til Irak-krigen. Ud over muftierne er qadierne personer med auto ritet. Qadierne har ligesom muftierne den højeste religiøse uddannelse og fungerer som dommere. En anden type autoritet inden for islam er imamerne og sheikherne. I sunni islam er enhver, der leder bønnen, imarn. Hvis imamen leder en moske, har han som regel en religiøs uddan nelse. En sheikh er en titel, der bruges til at tilkendegive et særlig ærefuldt forbillede indenfor undervisning, ofte i broderskaber. Især i sufismen bruges denne titel. Det er kendetegnende for alle disse autoriteter, at de alle er mænd. Der findes ganske vist kvindelige imamer, men det hører endnu til undtagelser ne. DE FIRE KILDER, SHARIA BYGGER PÅ Koranen: Hvad der direkte står i Koranen. Sunna: Profeten Muhammeds sædva ne, dvs, hvad profeten har gjort, sagt og forbudt. findes nedskrevet i Hadith samlinger. Qiyas: Analogi. Sammenligninger fra Koranen. Der står fx i Koranen, at vin er forbudt. Man kan drage en parallel til at andre former for alkohol ligeledes er forbudt. Idjma: Enighed, konsensus. Det, man ved rnuslimsk rådslagning (shura) kan blive enige om.

15 som Koranen opfordrer til, at muslirner afholder fælles rådslagning (shura). Det kan ses som en måde at skabe et poli tisk, demokratisk system, som skaber retfærdighed ved at tilgodese alle par ter. I praksis er det ikke muligt for muslimer at afholde shura. Den muslimske organisation OIC (Organization of the Islamic Conference), der etablerede sig i 1971, har forsøgt at skabe et fælles muslimsk organ, som kan tale den mus limske fællessag.3 Det er fx blevet til en muslirnsk menneskerettighedserklæ ring i Da karikaturkrisen var på sit højeste i Danmark i 2006, var det OIC, der udtrykte bekymring for de danske muslimer i et brev, som de sendte til den daværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen.1 De fleste muslimer er muslimer, fordi deres forældre er det. Det er nem opvæksten og den primære socialisering, de mange handlinger i livet som muslim bliver indlært. De særlige regler for, hvordan man som muslirn optimalt skal være klædt, hilse, spise, gå på toilettet osv, anses derfor ikke for at være til besvær. Man kan sige, at gennem den muslimske opdragelse er alle livets handlinger blevet ritualiseret. Begrebet muamalat (se faktaboks side 97) udtrykker dette særlige forhold. I Koranen understreges det gang på gang, at Gud er barmhjertig og givende. Derfor er konsekvenserne ved ikke at overholde de mange regler ikke altid særlig store. Der er i praksis stor forskel på, i hvilken grad de for skellige handlinger bliver overholdt. Der er ligeledes stor forskel på holdnin gen til, hvorvidt det er det enkelte individ, familien eller samfundet, der skal håndhæve reglerne. gen til 3 Der er p.t. 57 stater foruden 3 stater er observatorer som er medlem afoic. Det anslds, at organisationen repræsenterer omkring 1,2 mia. eller næsten hele verdens muslimske befolkning. 4 Brevet er trykt i Politiken Nedenstående skema viser de seks kategorier, hvori handlinger kan opdeles. Der er givet nogle enkle eksempler på handlinger, men i princippet kan alle livets handlinger sættes ind i skemaet. Nogle handlinger kan skifte status. Det skyldes, at der kan være uenighed om retsskolernes konsensus. Fx er holdningen til prævention skiftet, fra frarådet til anbefalet. Figur 3: Klassifikation afhandlinger Handlin- Påbudt Tilladt Anbefa- Neutralt Frarådet Forbudt gens status farti halal let mubah makruh haram mustahah Hvisde udføres Hvis det undlades at o udføre Eksempler: De fem Spise alt, Ægteskab Præven- Obduk- Sex uden søjler hvad der. tion tion for ægte- Spise ikke er.. ska Omskæ- med højre Spise halal Spise rrarauet ring af hand hestekød Spise drenge svinekød forbudt

16 RELIGIONEN I SPIL: KAN MAN VÆRE MUSLIM I DET DANSKE SAMFUND? Islam i Danmark Muslirner i Danmark fordeler sig på gæstearbejdere, flygtninge og deres ef terkommere samt konvertitter med dansk baggrund. Gæstearbejderne korn hertil i 196o erne, da der var brug for arbejdskraft i Danmark. I 1980 erne korn mange flygtninge hertil som en konsekvens af krige, politisk og religiøs forfølgelse. Det gælder især muslimer fra Iran og Palæstina. I io erne kom mange muslimske flygtninge fra Balkan som en konsekvens af opløsningen af det daværende Jugoslavien. De muslimske indvandreres børn kaldes 2. generationsindvandrere, 3. generationsindvandrere eller betegnes simpelthen som efterkommere i Danmark. Disse er inkluderet i tabel 3. Der er ikke nogen præcise tal omkring de danske konvertitter, men det anslås, at der er et sted mellem personer. I Danmark er det formelt set op til det enkelte individ at beslutte, hvilke religiøse regler man vil leve efter og i hvilken grad. Det er selvfølgelig lettere at overholde de islamiske regler i et rnuslimsk land, hvor hele samfundet er indrettet således. Spørgsmålet er, om det overhovedet kan lade sig gøre at leve op til de islamiske krav i et land som Danmark. Tabel: Muslimer i Danmark Land År Årsag Antal Procent Tyrkiet Arbejde i.io6 24,7% Pakistan Arbejde ,3 % Marokko Arbejde ,3% Eksjuguslavien Arbejde % Iran Flygtning % Palæstina/Lihanon flygtning ,7 % Bosnien/Herzegovina Flygtning ,4 % Somalia Flygtning ,9 % Irak 199$- Flygtning ,7% Afghanistan Flygtning ,3 % Andre (inkl, danske ,8 % konvertitter) I alt ioo,;% Kilde: Warburg, Margit mfl.: Tørre tal om troen Religionsdemografi i det 20. århundrede, Univers

17 forholdet mellem islarn og samfundet oprettede foreningen Demokra kun er en privatsag, men at samfundet ideelt set bør befries fra de vestlige Organisationer som fx Hizb ut-tahrir (Befrielsespartiet mener, at sharia ikke delse med karikaturkrisen ikke forenes. Naser Khader kritiserede formanden for Forum for kritiske musti der kan sharia og det danske samfund Da politikeren Naser Khader i forbin tiske mustimer, var en forudsætning for at blive medlem af netværket, at man skrev under på, at man ikke gik ind for sharia som lov. Ifølge Naser Kha mei; Sherin Khankan, for ikke at ville afsværge sharia. mener, at islam kan tilpasses ethvert sanzfund,fordi islam er dynamisk. Hendes opfattelse afsharin er, at det er en hou stisk livsvejledn ing, som kommerfra Gud, deifor kan man ikke som mttslim afsværge sharia. alle livets områder. Hizb ut-tahrir ser sig selv som dem, der skal retlede den for være vanskelligt at gå i dialog om forskellige samfundsrelevante emner. Fra Muslimsk Union, som tilsammen repræsenterer omkring muslimer. lisme Betydning Bygge på tra- Islarn skat ditionen tilpasses den moderne verden Vende tilbage til fundamentet (Koranen) Islam har ingen eller kun ringe betydning for den måde, man lever på Holdning til Skeptiske ift. retsskolerne retsskolerne, personlig tolk ning inspirere en men de kan retsskolerne Tilslutter sig Skeptisk ift. retsskolerne Nytolkn ing af skrifdærde Eksempler fra muslim ske grupperinger i Danmark Skemaet er en hcarbejdning at Jens Formans skema i Muslirnernes religion, Systime oo6 side 120 og Denie Kitir: Klassisk oçrrnolerne idorn, Systirne amo, side Traditiona Modernisme talisme Oprindelse Bygger videre på traditionen fra $oo-tallet Opstod i for bindelse med reformbevægel ser i ;8oo-tallet fundamen Sekularisme Bruges især efter 198o erne om grupper der vil fjerne kultu relle tilføjelser til islam Bruges især om indvandrere eller efter kommere med muslimsk bag grund Ingen betydning Holdning til vestlige værdier Skeptisk Accepteres Afvises Accepteres og praktiseres Sharia skal styre Familien Den personlige tro og moral Samfundet Afvises Diyanetet Kritiske inuslirner Hizb ut-tabrir Demokratiske musli mer Ifølge familiestyrelsen under justitsministeriet vat der, april 20!, tale om i alt 23 muslimske foreninger nogle af dem med underafdelinger. Tabel: Former for Sharia Nedenstående skema er et forenklet forsøg på at gruppere de forskellige 2006 er der opstået to paraplyorganisationer Muslimernes Fællesråd og Dansk holdninger, der er til retsskolerne og dermed til sharia. Muslimer i Danmark er ikke grupperet i en fælles organisation. Det kan der Mange af de danske muslimske foreninger er godkendt som trossarnfund. muslimske ummah, så kalifatet kan blive realiseret. tvantro) ideer og islamiseres som et rnuslimsk kalifat, hvor sharia skal styre Der er Stor forskel pâ, hvordan musli mer i Danmark opfatter islarn og især i Sherin Khankan

18 Arhus Sygehus og næstformand i De at Mohammed skulle være en religiøs mand for Demokratiske Muslimer i Danmark. Akmat Safwat er overlæge på Moustapha Kassem er professor ved Odense Universitetshospital og for forholdet mellem stat og religion. Men ofte af islamister til at retfærdiggøre religiøs og en politisk leder, bruges Dette faktum, at profeten både var en Vi tror på en sekulær islam Moustapha Kassem m.fl.: c) Diskuter, hvorvidt disse samfundssyn er forenelige med det danske samfund. b) Hvilke argumenter bruges i de to tekster? mellem stat og islam. budt 6 Jihad: anstrengelse Halal & Hararn: tilladt og for- sædvane 8 Ksfr: de vantro 2 Der al Islarn: islams hus Sunnah: profeten Muhammeds skab i De,vah: invitation eller mission Khi1afzh: kalifatet Uinmah: det muslimske fælles de giver bai a om at høre og adlyde, mod da wah og jihadt. hizb-ut-tahrir.dk, som et budskab til verden gennem alle livets anliggender styres ifølge de alislama og i et islamisk samfund, hvori til at leve en islamisk tilværelse i Dar Dette mål går ud på at få muslimerne at han styrer med Allahs Bog og Sendebudets Sunnah, og at han bærer Islam, limerne udpeger en khalifah, til hvem bære den islamiske da wah til verden. sen af den islamiske levemåde samt at er Halal & Haram3 under en islamisk ker, indtil slam omfatter hele kloden. Hizb ut-tahrirs mål er genoptage1- islamiske love, og hvori livsperspektivet stat, som er khllafah-staten4, hvori mus kamp mod kufr5, dens systemer og tan menneskeheden, og at lede ummah i Partiet sigter efter at oprejse ummah hæderlighed, for således at den islami tidligere var, og kommer til at politisere Partiet sigter ligeledes efter at retlede andre stater, nationer og folk, og igen verden ifølge Islams love. med den sande oprejsning via oplyst bliver verdens førende stat, som den ske ummah river inftiativtøjlerne fra ne tilbage til sin forrige ærekærhed og tænkning, og tilstræber at bringe den Hizb ut-tahrirs mål Ii Politiken, o8.oz.o8 i Medina. ker. leder af det første muslimske samfund ske og politiske konflikt skulle blive mellem de to største arabiske stammer grund af længerevarende konflikter ankom han til en by, der var splittet på og neutralitet i forhold til den histori og drog til sine tilhængere i Medina, dér. Det var naturligt, at den udefra Da profeten Mohammed forlod Mekka mokratiske Muslimer. kommende profet Mohammed med sin markante religiøse gennemslagskraft der, at der ikke er et politisk system i og om, hvordan staten skal herskes. Det vælge, hvilken statsform de foretræk det traditionelle samfund. Dette bety rier eller principper, ikke engang for I Koranen er der hverken politiske teo lærdom. er derfor op til de enkelte muslimer at sultat afislamiske doktriner og islamisk en historisk tilfældighed og ikke et re skikkelse og samtidig en hersker, var Koranen. Der nævnes intet om staten a) Lav en sammenligning af tekst 4 og tekst 5 ud fra til deres holdning til forholdet SHARIA I DANMARK ØVELSE.

19 klare, hvorfor og hvordan religion kan skabe konflikter mellem forskellige Er man maksimalist, ønsker man, at religion omfatter alt i både det offent For minimalisten derimod vil religion kun fylde en lille del i personens liv. og uddannelse osv. Lincoin. personer eller mellem forskellige samfund. Begreberne handler om, hvor meget religion bør fylde i et samfund eller i en persons liv. Modellen er udtænkt af den amerikanske religionsforsker Brttce Begreberne om minimalisme og maksimalisme kan bruges, når man vil for Maksimalfsme og minimalisme blander sig i befolkningens religiøsitet. I de fleste lande i Europa har stats magten en minimalistisk rolle, idet den ikke blander sig ret meget i folks kunne være folkekirke-kristne, som lever efter de kristne værdier, støtter serer sig for sin religion. Et eksempel på en mere maksimalistisk holdning folkekirken aktivt, og som deltager i den offentlige debat om fx kirkelig vielse af homoseksuelle. Maksimalisme- og minimalisme-diskussionen har ikke noget med tekstforståelse at gøre (altså, om man læser Bibelen fundarnentalistisk eller eksistentialistisk), og man kan derfor sagtens forestille sig, at maksimalisten udtaler sig positivt om vielsen afhomoseksuelle. lige og private rum, dvs, alt lige fra påklædning og børneopdragelse til politik Det er meget forskelligt, hvordan og hvor meget forskellige landes regeringer religiøsitet. Saudi-Arabien derimod har en maksimalistisk tilgang, idet køns Jan Hjärpe: Indhold, funktion og engagement adskillelse, klædedragt, ægteskab og alkohol bestemmes og begrundes ud fra religiøse hensyn. Et land som USA ligger et sted derimellern, hvor fx abortlovgivning er streng med henvisning til religiøse holdninger. sig selv som kristen, men som kun går i kirke juleaften og ikke ellers interes minirnalist. Et eksempel på en minimalist kan være en person, der betegner Der er her tale om en skala fra at være super-maksimalist til at være super som sagt, at han analyserer muslimer. Den svenske forsker Jan Hjärpe har udviklet en model, der uddyber nogle af de aspekter, som berøres i minimalisme-rnaksimalisme-rnodellen. Han skel deligt brugt i forbindelse med analyse afmuslimer, men den kan bruges til at ner mellem: Indhold, funktion og grad af engagement. Hans model er oprin analysere alle trossamfund. listen har konservative tolkninger, hvorimod modernisten vil forsøge at til På indhoidssiden definerer han modernisten og traditionatisten. Traditiona passe toikninger til tiden. Begreberne sekula rist og islarnist drejer sig om, hvor meget religion skal fylde på samfundsplan. Sekularisten ønsker at adskille religion og politik, hvor is larnisten/ikke-sekularisten ønsker at religion og politik er to sider af samme sag. Når Jan Hjärpe bruger ordet islamist om denne holdning skyldes det

20 Tabel 2: Jan Hjärpes model Engagement Entusiasme ligegyldighed afstandtagen funktion Sekularist Islarnist /ikke sekularist vidt forskelligt engagement. Indhold Modernist Traditionalist Endelig vil man inden for den enkelte religion også finde personer med Har man en inklitsiv opfattelse, vil man gerne invitere andre indenfor og finde troende kan forholde sig til omverdenen på. Har man en eksklusiv opfattelse, vil man derimod anse ikke-troende for for tabte, og i nogle tilfælde vil man kun omgås de andre, hvis de omvender sig. tionen. Inklusiv og eksklusiv er indefra-synspunkter, dvs, to måder, man som værdi i deres religion, selv om den er anderledes end ens egen opfattelse. Man af hinanden. vil fx sige: selv om jeg har min religion, og du har din, kan vi godt lære noget islarnistisk/ikke-sekulær, entusiastisk trosfælle. Holdning til omverdenen Det følgende handler om en række religionssociologiske begreber, som er til omverdenen. dæmonisering. Det gælder fx Liverpool og Manchester, hvor de to klubber set udefra ser temmelig ens ud. Ofte finder man imidlertid også en idealisering nyttige, når man vil lave en religionsfaglig analyse af den troendes holdning Når man taler om andre mennesker eller religiøse grupper, kan der være en stereotype, dvs, ens. Det kan man kalde essentialisme. Det betyder, at man til være eventyr, hvor personer i bestemte roller har bestemte karaktertræk og tendens til, at man forsøger at dele verden op i os og dem og gøre de andre Jan Hjårpes model er god, hvis man vil påvise, at uenigheder mellem forskelli ge mennesker ikke kun defineres ud fra, om man er kristen, muslim eller jøde. lægger den anden nogle bestemte egenskaber. Et lignende eksempel kunne Os ogdern Derimod vil tekstsyn, altså hvordan man tolker indhold, og religionens funk bestemte fjender: den onde stedmoder, den gode prins osv. rolle. Man kan derfor forestille sig, at en modernistisk, sekulær, ligegyldig tion i forhold til politik og den enkeltes engagement, spille en langt større Inktusiv og eksklusiv af de andre, fx når indianernes harmoniske pagt med naturen idylliseres. anden. Hvis man går til fodboldens verden, finder man den samme gensidige ligner fjenden og har brug for at distancere sig fra de andre. En anden år anden. Én af årsagerne til, at man dæmoniserer de andre, kan være, at man sag kan være konkurrenceforhold, som gør, at man vil markere sig over for den dem. Har man en eksklusiv religionsopfattelse, vil man også dele verden ind i os og Der er mange årsager til, at man forsøger at dæmonisere eller idealisere den kristen og muslim vil have meget mere til fælles end en tradkionalistisk, Begreberne inklusiv og eksklusiv hører ofte sammen med os-og-dem-distink

21 Den globaliserede verden giver nogle udfordringer, fordi mennesker fra for skellige kulturer med forskellige livssyn er nødt til at forholde sig til hinan den. Dette kan nogle gange resultere i reformer i religionerne. Islam er ingen undtagelse. Reaktionen på moderniteten og senmoderniteten er vidt forskel lig alt efter den politiske, historiske og geografiske kontekst. Traditionalister reagerer ved at ignorere det nye og idylliserer tidligere ti ders tilstand. De forsøger således at fastholde traditionen ved hjælp af en af retsskolernes fortolkninger. Den traditionalistiske holdning er mest udbredt i landsbymiljøer og har til formål at undgå forandring. Modernister reagerer på moderniteten ved at insistere på, at Koranen bør kunne gøres gældende også i en moderne kontekst. Da modernister anser Ko ranen for at være en logisk livsvejledning, gælder det om at forstå Koranens budskab. Derfor er det ikke nok at leve efter retsskolernes fortolkning. For modernister er det det enkelte individ, der skal studere og fortolke Koranen og således implernentere islam som en holistisk livsvejledning. Fundamentatister ligner traditionali ster, for så vidt de ønsker at vende tilbage til tidligere tiders samfund. Men hvor traditionalisten ignorerer den moderne verdens udfordringer, forsøger funda mentalismen at gøre op med sig for det moderne en levevis i gennem kritisk stillingtagen til det mo derne samfund. Fundarnentalisten er des uden udadvendt i forhold til at praktisere og udbrede islam. Fundamentatismen ligner også modernismen, idet den ønsker at forene det at være muslim med det at leve i en moderne verden. Eksemplet med She nn Khankan og Hizb ut-tahrir ovenfor viser forskellen på modernisme og funda mentalisme. Modernister gør islam til en privatsag, hvorimod fundamentalister gør det til et samfundsanliggende. I den senere tid er der en tendens til at bruge begrebet islamisme, især i me dierne. Islamismen kan ses som en form for politisk islam, hvor der insisteres på, at islam er en samfundsideologi. Det kan diskuteres, om både modernister og fun darnentalister kan kaldes islamister. Muslimer, der lever i et vestligt senmoderne samfund som Danmark, må tage stilling til, hvordan de ønsker at leve med deres religion. Spørgsmålet er, om BEGREBET IIHAD Jihad betyder anstrengelse. Meningen er, at man som muslim skal anstrenge overensstemmelse med islam. Dette kan være både indad vendt og udadvendt. Store jihad: Den indadvendte kamp imod egen egoisme. Lille jihad: Den udadvendte kamp for at forsvare islam. Hjertets jihad: Den indre anstrengel se for at fremme det gode i sig selv. Ordets jihad: Den skrevne og talte an strengelse, eksempelvis mission. Pennens jihad: Religiøse studier. Håndens jihad: Anstrengelse gennem arbejde, fx ved at donere penge eller tage på pilgrimsfærd. Sværdets jihad: Væbnet kamp for islam. Mujtahid: Person, der praktiserer ji had med pennen. Mujahid: Person, der praktiserer jihad med sværdet. muslirner skal tilpasse deres religion til det omgivende samfund, eller om de aktivt skal søge at omforme det omgivende samfund ud fra islarniske idealer. Dette er dybest set spørgsmålet om, hvordan man udøverjihad. Da de første muslirner omkring Muhammed i 6oo-tallet dannede deres fæl lesskab i Medina, var det i opposition til de jødiske og de polyteistiske stam mer. Derfor udviklede islam sig ved at ekspandere og gå i krig og udryddede dem, der modarbejdede den nye religion. Ifølge Koranen er det en pligt at udøve jihad. Begrebet jihad betegner både en personlig indre krig og en ud advendt direkte krig for at sikre islams beståen. I de vestlige medier er der en tendens til, at der lægges vægt på den sidste opfattelse.

22 Der vil være stor forskel på hvordan en fundarnentalist og en modernist vil opfatte og bruge Koranens ord. En fundamentalist vil fortolke Koranen bog stavelig, derfor vil jihad være en pligt, der stadig gælder. Modernisterne vil derimod fortolke begrebet ind i den historiske kontekst og dermed anse den ydre jihad for at være noget, der hører Muhammeds tid til, og lægge vægten på den indre personlige jihad. Jihad i Koranen Bekæmp dem, indtil der ikke længere er nogen fristelse til frafald, og indtil al religion tilhører Gud. (Sura 8,39) Når de fredhellige måneder er omme, skal I dræbe dem, der sætter andre ved Guds side, hvor som helst I finder dem! I Ii I skal pågribe dem, belejre dem, og ligge på lur efter dem i hvert et baghold! Men hvis de omvender sig, holder bøn og gi ver almisse, så lad dem frit gå! Gud er tilgivende og barmhjertig. (Sura 9,5) Tekst 6: Den intellektuelle jihad Uddraget er en revideret udgave af en fredagsprædiken som Naveed Baig afholdt i Moskéforeningen i København. Naveed Baig er hospitatsimam ved Rigshospitalet og projektteder for den frivillige omsorgs tjeneste Etnisk Ressourceteam. (...) Et af de universelle principper er retfær dighed. For at opnå fred er retfærdighed en af ftere forudsætninger. Retfærdighed forudsætter en konstant anstrengelse for at skabe ligevægt og balance i en verden hvor der er magter og spændinger som truer med kaos og uorden, både inde i mennesket men også udenfor. Denne konstant anstrengelse i Islam er Jihad, som er pålagt enhver muslim. Det kan være den indre anstrengelse som uftimativ set renser mennesket fra det som er lavt, dyrisk og selvisk. Men det kan også være en anstrengelse i forhold til at søge viden og bruge den klogt med visdom. Vi lever i en tid hvor vi måske mere end før, har brug for en intettektuel. Jihad (Jihad bil-qatam) hvor sandheden forsøges skjult og manipu Leres med. Formålet med den intellektuelle ]ihad er at være bevidst om sig selv, sin egen og andres rettigheder. Hoved ingredienserne i denne form for Jihod er primært at søge viden, praktisere den og dernæst dele/for midle den viden. Denne Jihad form forpligter os i dag (bla. i forhold til folkemordet som sker i Gaza striben hvor de fleste døde er civile og heriblandt børn) at oplyse hvad Islamisk etik siger om f.eks. beskyttelse af civile, ejendom mv. selv under krigshand linger. Derfor må vi også opfordre til ro og besindighed til de mennesker som måske føler sig magtesløs og er vrede over de gru somme handlinger fra Israels side som vi er vidner til, at de må udvise beherskelse og ikke angribe synagoger, civile mm. Synago ger betragtes som Guds tilbedelsessteder i Koranen og er derfor beskyttet og hellige. Den intellektuelle Jihod må sikre at følelser ikke overtager fornuften. Selv under et legitimt selvforsvars kamp (en anden form forjihad) hvor formålet er at fjerne undertrykkelse er der nogle etiske re getsæt som ikke må overskrides. Eksempelvis skal denne form for jihad ikke være baseret på had, vrede eller hævn. Den skal udføres udelukkende for sandhedens skyld. I,, z1

23 før efterlod De hellige krigeres kontrakt af Rasmus Raun Westh og Kristian Jensen Information 7. november 2014 kl. 14:15 Først på året den militante gruppe Islamisk Stat i Syrien og Levanten indtog dele af Irak og udråbte kalifatet nogle af dens medlemmer et dokument i en syrisk bygning, de siden mistede kontrollen over. Dokumentet blev fundet af en gruppe, der efterforsker Islamisk Stats krigsforbrydelser. Det er udformet som en kontrakt med en række krav til krigere og oprørsgrupper, der tilslutter sig organisationen. Blandt andet om, hvornår man må beholde det, man plyndrer, fra de vantro, man slår ihjel Vi ansøger hermed om at tilslutte os den lslamiske Stat og erklærer os villige til at acceptere følgende betingelser: ). ).4 )...JIJ1J )ÄI j,), J _. /l.. )A J Å. r: 1. Vi sværger troskab over for emiren af den Islamiske Stat og at adyde Abu Rakt al3aghdad al Husseini al.qurashi i medgang og modgang. -jl ifr41l. : )_. ji 2. Vi vil lytte til og adlyde den leder, emren udpeger for os og vores krgere, og viet rede tl bve sendt til en hvilken som helst frontline og et hvilket som h&st sted i den ls1arniske Stat i overensstemmelse med den beslutning, som biver truffet af ham, Gud har udv&gt til at være vores emir.....r !_-.._-i.-. _ ; ;,_...,_. 3. Alt hvad der bliver erobret i jihad er ghonima ogfo (krigsb1teerobre: uden modstand) og ikke krigerens personlge eendorn. Krigsbttet skal først ovêrdrages til ls am sk Stat, der fordeler det i henhold til sharia. I tifældet sa. b (værd:er erobret fra en vantro, som kngeren personl:gt har slået ihjel) et det op til imamen eer hans stedfortræder at beslctte, h.orv;dt det skal tlf&de krigeren eller fejes til ghanima. Zckat og sodaka (velgrenhed) b overdrages til og distribueres af skattekammereret (mushmernes fæleskasse). I tifælde af, at han gr det sev, skal det ske under fælleskassens opsyn. I.i.eri begàet af soldater et syndgt, medmindre det sker med tilladelse fra imamen, og br ikke betragtes som personlig berigelse. Det br være en del af den samlede ghanima. 2%

24 De hellige krigeres kontrakt af Rasmus Raun Westh og Kristian Jensen Information 7. november 2014 kl. 14:15 4. Vi vil opløse vores gruppe og integrere den i Islamisk Stats struktur. 5. Vi vil overgive alle vor gruppes besiddelser, det være sig våben, hovedkvarteret eller køretøjer til Islamisk Stat, og skulle vi senere bryde med lslamisk Stat, afgiver vi på forhånd enhver ret til at kræve disse besiddelser tilbage. 6. Vi underkaster os Islamisk Stat samt dennes sharia og ideologiske og militære praksisser. Og vi accepteret de beslutninger og befalinger, det hidtil er udgået fra emiratet og dem, som vil komme, så længe disse befalinger og beslutninger ikke afviger fra Koranen og profetens korrekte og klare anvisninger. 7. Vi vil adlyde imamen og hans befalingsmænd i jihadanliggender og shariapolitik samt udføre de handlinger, som skal til, for at drage omsorg for folket og for at opnå det bedste for muslimerne i overensstemmelse med islams lære.. 8. Vi accepteret at overgive vor gruppes lederskab og underkaste os 1sfamisk Stat eller den ledelse, Islamisk Stat vælger.. 9. Islamisk Stat har den ultimative ret til at flytte eller fjerne en hvilken som helst mand fra vores gruppe eller udpege ham til at indgå i den og til at udføre en hvilken som helst opgave, som Islamisk Stat anser for at være i overensstemmelse i lslamisk Stats interesser. 10. Jihad under Islamisk Stat er at adlyde Mtah og hans profet i bestræbelsen på at opnå muslimsk enhed og konsolidere Allahs religion på Jorden og at indføre sharia og bekæmpe Allahs fjender efter bedste evne med sigte på religiøs fromhed og engagement og i overensstemmelse med Islamisk Stats ideologiske tekster, og aldngat bryde med Islamisk Stat, medmindre vi blivervidne til åbenlys blasfemi, som vi har Guds bevis for. 4LIi 3 j4.jl j 4.4L ji JJl,,i Jåil 3,i 11. Den, der ekskluderes fra eller selv forlader Islamisk Stat, har ingen ret til at kræve de økonomiske rettigheder, han var blevet tildelt som kriger. 12. Grupper, som tilslutter sig, skal deltage i shariaundervisning og militær træning for at blive rehabiliteret og inddelt efter evner under befaling af den pågældende leder. lslamisk Stat har ret til at afvise enhver, der anses for at mangle kvalifikationer eller evner til at tilslutte sig lslamisk Stat. Information har af efterforskningsgruppenfået lov tit at gengivefire punkterfra de originale dokumenter, som redaktionen har en kopi af. Efterforskningsarbejdet udføres af en organisation, der har hovedsæde i Europa samt et kontor på grænsen til Syrien, hvorfra en tidligere vestlig efterretningsagent leder et hold efterforskere inde i Syrien. Arbejdet er støttet afdanmark og Storbritannien. Dokumentet er oversat afefterforskningsgruppen, Nina Trige Andersen og Rasmus Raun Westh med hjælp fra en oversætter med arabisk som modersmål.

25 uanset Tekst 30: Demokratiets jo bud Stifter og tidligere formand af Demokra tiske Mustimer, Naser Khader (MF), har forfattet 10 bud for demokratiet tit hans grundtovstale i (...) De ti bud tyder som føtger: Vi skal. adskille politik og reugion, og vi må ikke sætte reugion over de demokratiske spilleregler. Vi skal respektere, at alle har Uge rettigheder uanset køn, etnisk og religiøst tilhørsforhold. Vi må ikke oppiske til had, og vi må ikke lukke hadet ind i vores hjerter. Vi må ikke bruge vold eller opfordre til det hvor frustrerede og forurettede vi er, og hvor retfærdig vores sag er. Vi skal. altid bruge dialogen. Vi skal udvise respekt for ytringsfrihed også for dem, vi er mest uenige med. Vi må ikke påkatde os eller tildele andre særstatus, hverken som overmennesker eller undermennesker eller som evige ofre. Vi skal. behandle andres nationale og religiøse symboler, som vi ønsker, at de behandler vores flagbrænding og graffiti på kirker, moskéer og synagoger er krænkel.ser, som modvirker dialog og forstærker fornægtelsen af den anden. Vi skal udvise offentlig etik. Det offentlige rum er ikke en scene for at afreagere eller for at sprede frygt og had men bør være et forum for visioner og argumenter, hvor det bedste må vinde tilslutning. Vi skal tage vores modstander i forsvar blandt vores egne, hvis han udsættes for hadefuld behandling. Budene tigger som et menupunkt på Demokrati ske Mustimers hjemmeside. Tekst 22: I krigens hus islams kolonisering af Vesten Nedenstående er et uddrag af bogen I kri gens hus istams kotonisering af Vesten, forfattet af journatist HeLte Merete Brix, historiker Lars Hedegaard og historiker Torben Hansen. Danmark og Vesten er i disse år udsat for et erobringsforsøg, som vi har kaldt islams 3. djihad den 3. krig med det formål at udstrække islams myndighedsområde til lande beboet af vesterlændinge med en græskromersk, kristen og jødisk kultur. (...) Foreløbig er islamismens program for en effektivisering og dynamisering af islams myndighedsområde slået fejl. Det har bety det, at islams 3. djihad, der startede omkring 1980, hovedsageligt må føres som hidjra, dvs, at den tager form af en masseudvandring af mushmer til Vesten. Her danner muslimerne ikke nationale mindretal, da de typisk ikke betragter sig som en del af den nation eller kultur, de lever midt i, men bliver af deres åndelige ledere indskærpet, at de tilhører mushmernes verdensumma. Derfor har de pligt til ikke at lade sig integrere med de vantro, men skal tvært imod opbygge paral [e[samfund i form af ghettoer, der skal fun gere som baser for den senere undertvingelse af de omkringboende europæere. Man kan således sige, at den 3. djihad hvad målsætningen angår ikke adskiller sig fra den 1. eller 2. Men hvor midlet tidligere var direkte militær erobring, er det nu ble vet en demografisk overmanding af Europas indfødte befolkninger. (...) Velfærdsstater som Danmark er unægtelig ideelt indrettede til at tage imod den ekspan derende umma, idet den indfødte befotkning gennem skatterne setv betaler for ummaens formering. De tørklæder og muslimske heldragter, der måned for måned breder sig i de dan ske storbyer, og som danske politikere og meningsdannere udtrykker deres forståelse for, burde i stedet vække skepsis. For de er selve beviset på, at det officielle Danmark er ved at tabe kampen om integrationen, og at musumske kvinder forlængst er kommet under mændenes kontrol og dermed er uden for det demokratiske samfunds rækkevidde.

26 i april Her nægtede Ramadan flere traditionelle synspunkter. at give muslimer særrettigheder. moské i den franske by Chambon-Fogerolles gionalforsamling, berette om et møde i en håbninger til den såkaldte euroislam, som ligere grønt medlem af Rhône-Alpes re Udadtil har han forsøgt at pleje en facade Således kunne Sakina Bakha, en fransk på de indre Linier har taget til orde for helt som oplyst, moderat og progressiv mens han Tariq Ramadan har gjort sig tiltalsmand for. Der har i Danmark været knyttet store for dermed det syn på djihad der de forskellige skoler af istamiske ideotoger. prædikes af kvinde af nordafrikansk afstamning og tid kræves, at ordensmagten får begrænset virksomheder og institutioner tvinges til af islamiske højtider, udsendelse af fri for musumske organisationer. Private sine beføjelser til at håndhæve loven over den årlige pilgrimsfærd til Mekka). Det mærker, der markerer ramadanen eller på offentlige pladser, offentlig fejring siering af muslimske institutioner så som placering i det offentlige rum (fællesbøn kendt gennem en regeringssanktioneret skoler og moskéer. Is[am forlanges aner og o.li g n. mild domspraksis i titfælde at æresdrab sammenhænge at recitere bas mallah en undergravende tanker, ret til polygami, muslimske elever ikke skal udsættes for delse af muslimske helligdage. Fremme af skolerne, ændring af skolens pensum, så at bære tørklæde overalt, kønsopdehng i det arabiske sprog. Accept af retten til gennem højttalere i byen. Ret til særlige bederum i skoler osv. Offentlig anerken hjertige ). Retten til at indkatde tit bøn ( I Guds navn, den nådige, den barm tualer og skikke: tilladelse til i officielle a. Første skridt er at udbrede islamiske ri Indførelse at sharia, som igen forløber i tre faser: 2. trin: efterhånden i stigende grad gennem kon vertering, der lettes af de kristne kirkers vandring, gennem rigelige børnefødsler og venlige indstilling over for istam. Antallet af muslimer forøgés gennem ind 1. trin: ske trinvis: Islamiseringen af Europa vit sandsynligvis Istamiseringen være tvivl om, hvad han mente med samfund, hun vores samfund. Og for at der ikke skulle at jeres venner, en kvinde fra jeres familie,,at hver gang I Lader en af jeres søstre, en gifte sig med en ikke-muslim, så forlader bekræfte, at Koranen i praksis rummer et sådant forbud.,,det vil sige, fortsatte han, bekræftede han, at en sådan bortgiftning ikke-musumske mænd. Til slut måtte han ville være et tab for ummaen. forbyder muslimske kvinder at gifte sig med gange at besvare spørgsmålet, om Koranen den store forskel mellem det kvindesyn I øvrigt er det interessant, at der ikke er af Vesten, Havedtand. ben (2003): I krigens hus istam katonisering Brix, Helte Merete: Hedegaard, Lars: Hansen, Tor truslen om dødsstraf forekommer. kontrol bliver officielt erklæret for en mus udsat for angreb. Tvangskonverteringer under viser, at dhimmi-befolkninger konstant er 3. trin: ingen politiske rettigheder, og erfaringen skattegrundlag. Dhimmierne har i øvrigt som udgør den musumske stats vigtigste gudsdyrkelse mod at betale en fast tribut, retten til egen famiuelovgivning og egen status som dhimmier: Internt bevarer de søgt tilflugt andre steder, må overgå til en limsk stat. Kristne og jøder, der ikke har Magtovertagetsen. Områder under musumsk bemærke. som den danske. Det er mønstret, man skal en toterant og kompromisberedt befolkning isoleret set måske forekomme rimelig for Som det fremgår, kan hver lille indrømmelse synge julesalmer i skolerne). hvad der betegnes som anti-islamisk. af andre religioner (f.eks. forbud mod at islam eller muslimer. Indgreb mod alt, for respekttøse eller kritiske ytringer om Forbud mod offentlige manifestationer at drikke alkohol, straf for blasfemi og mers rettigheder direkte: Forbud mod c. Sidste trin er at begrænse ikke-musu for islam, bl.a. gennem offentlig finan b. Næste skridt er at sikre særlige privilegier

27 Morten Mikkelsen muslimer er negativt Det samlede mediehillede af SF1 har sammen med kolleger undersøgt fire dagbiades omtale af muslimer og islam konkluderer, at negative vinklinger og generaliseringer dominerer. På billedet ses danske muslimer, som islam fremstilles i fire danske dagblade. Malte Kristiansen Denmark / Scanpix demonstrerer foran den amerikanske ambassade søndag d.7.oktober En ny undersøgelse fra SF1 Det Nationale Forskningscenter for Velfærd analyserer, hvordan muslimer og Over en periode på to måneder i efteråret 2011 har forskerne gennemgået 300 artikler, debatindlæg, 2012, fordi de er utilfredse med filmen, Innocence ofmuslims Foto: ledere og kommentarer fra Ekstra Bladet, Morgenavisen Jyllands-Posten, Politiken og Kristeligt Dagblad. muslimer og islam konkluderer, at negative vinklinger og generaliseringer dominerer Kristina Weibel, forskningsassistent ved SF1, har sammen med kolleger undersøgt fire dagblades omtale af Otte procent af teksterne vurderer forskerne som positive over for muslimer og islam, 58 procent som negative og de resterende 34 procent neutral

28 genrerne sammen? medierne. at tegne. undertrykte. artikler, debatindlæg, ledere og kommentarer er negative over for muslimer? underforstået præmis om, at etnisk danske kvinder er frigjorte, mens muslimske kvinder er kuede og Der er i journalistik et tilstræbt ideal om objektivitet. Hvad bygger I det på, når I vurderer, at 58 procent af undertrykte kvinder? Vi har set på en række forskellige ting. Artiklens sprog, hvilke personer der er citeret, hvilke billeder Kunne der ikke være rent objektive grunde til, at islam nævnes i sammenhæng med terrorisme eller artiklerne illustreres med, og hvilken overskrift og manchet artiklen har. Hvis de kilder, som er et, er med til negativ og reproducerer en stereotyp opfattelse af muslimer. Det har vi ikke belæg for at sige noget om. Vi ser udelukkende på, hvilket overordnet billede det er med til at fremstille sagen fra to sider, betragter vi artiklen som neutral. Men vi ser mange tekster, som er ensidigt Er der en forskel på de fire dagblade, I har undersøgt, eller er linjen nogenlunde den samme? Men det er kun de journalistiske artikler, som tilstræber objektivitet og bygger på et ideal om at høre alle Ja, der er flere eksempler på, at muslimer opstilles som modpol til danske værdier. parter. Debatindlæg og kommentarer er i sagens natur partsindlæg fra én bestemt afsender. Blander I ikke gruppe, muslimer, på den ene side og en national eller etnisk gruppe, danskere, på den anden? Der er flest artikler, ledere og debatindlæg om muslimer i Jyllands-Posten og derefter Kristeligt Dagblad, Bladet har den mest negative fremstilling af muslimer. eksempel at ordet muslim bliver kædet sammen med ordet terrorist, eller at teksterne har en Vi har ønsket at undersøge, hvordan muslimer og islam overordnet set bliver omtalt i danske medier. Politiken og Ekstra Bladet. Med hensyn til teksternes indhold vurderer vi, at Jyllands-Posten og Ekstra Derfor hører debatindlæg og ledere også med i vores undersøgelse. Vi ser mange generaliseringer, for Du har sagt, at medierne skaber et dem og os. Er det typisk den modstilling, som placerer en religiøs fagforeninger, der får taletid? Jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt det er gængs. Men konsekvensen er, at der findes en stor gruppe alle grupper? For eksempel at når dagpengemodtagere er til debat, er det typisk politikere, eksperter og islam. I stedet høres repræsentanter for muslimske organisationer. Er det ikke gængs for journalistik om Du bygger blandt andet dine vurderinger på, at almindelige muslimer sjældent kommer til orde i artikler om normale muslimer, som ikke føler sig repræsenteret af organisationerne, og som er meget lidt synlige i