Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2012

Transkript

1 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne 2012 Innovation: Analyse og evaluering 5/2012

2 Performanceregnskab for innovationsmiljøerne Udgivet af Rådet for Teknologi og Innovation og Styrelsen for Forskning og Innovation Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: Telefax: Udgivet i maj 2012 Forskerparker og innovationsmiljøer i Danmark c/o Østjysk Innovation A/S Åbogade Århus N Telefon: Telefax: Hjemmeside: E-post: inno@oei.dk Publikationen kan hentes på Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøers og Styrelsen for Forskning og Innovations hjemmesider: og Redaktør: Lars Stigel Tekst: Grouleff Kommunikation (Cases) og Foreningen Forskerparker og Innovationsmiljøer Design/Layout: Over Tone Foto: Chili Foto, Jens Hasse ISSN (internet)

3 Indhold > Publikationer... 4 Forord...5 Case: Libratone... 6 Fra spændende teknologi til internationalt brand på 1 år Data: Forundersøgelser og forprojekter... 8 Case: Fionia Lighting Smart vækstlys gavner bundlinje og miljø Data: Virksomhedernes overlevelse Case: GomSpace Danske minisatellitter til nyt lukrativt marked Data: Kapital fra eksterne kilder Case: HEED Diagnostics Lynhurtig test til at spore bakterier Data: Exits og tilbagebetaling Case: InVentilate Sæt ventilationen ind i muren og styrk klimaet Data: Medarbejdere og omsætning i porteføljeselskaber Data: Intellectual Property Rights patenter m.v Case: Webstech Kloge bolde sparer landmænd for milliontab Oversigt over innovationsmiljøer

4 Publikationer > Publikationer fra Styrelsen for Forskning og Innovation i serien Innovation: Analyse og evaluering /2010 Produktivitetseffekter af erhvervslivets forskning, udvikling og innovation 02/2010 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i Danmark /2010 An Analysis of Firm Growth Effects of the Danish Innovation Consortium Scheme 04/2010 Effektmåling af videnpilotordningens betydning for små og mellemstore virksomheder 05/2010 InnovationDanmark resultater og evalueringsstrategi 06/2010 Kommercialisering af forskningsresultater - Statistik /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2010 Innovationsnetværk Danmark - Performanceregnskab /2010 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2010 Universiteternes Iværksætterbaromenter /2010 Brugerundersøgelse af GTS-institutterne /2011 Analysis of Danish innovation policy - The Industrial PhD Programme and the Innovation Consortium Scheme 02/2011 Økonomiske effekter af erhvervslivets forskningssamarbejde med offentlige videninstitutioner 03/2011 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i /2011 Evaluering af GTS-instituttet DHI 05/2011 Evaluering af GTS-instituttet Bioneer 06/2011 Evaluering af GTS-instituttet FORCE Technology 07/2011 Erhvervslivets Outsourcing af FoU 08/2011 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets Innovationsmiljøer /2011 Performanceregnskab for Videnskabsministeriets GTS-net /2011 Evaluering af innovationsmiljøerne 12/2011 Evaluering af GTS-instituttet DELTA 13/2011 Evaluering af GTS-instituttet DBI 14/2011 Evaluering af GTS-instituttet Teknologisk Institut 15/2011 Impact Study of Eureka Projects 16/ ways to cluster excellence successful case stories from clusters in Germany, Poland and the Nordic countries 17/2011 Clusters are Individuals: Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 18/2011 The impacts of cluster policy in Denmark 19/2011 Universiteternes Iværksætterbarometer /2011 Access to Research and Technical Information in Denmark /2012 Evaluering af innovationsmiljøerne 02/2012 Erhvervslivets forskning, udvikling og innovation i /2012 Produktivitetseffekter i Norden af erhvervslivets forskning og udvikling 04/2012 Innovation Network Denmark Performance Accounts /2012 Performanceregnskab for Innovationsmiljøer /2012 Performanceregnskab for GTS-net /2012 Kommercialisering af forskningsresultater Statistik 2011 (Public Research Commercialisation Survey Denmark 2011) 08/2012 The impacts of Danish and Bavarian Cluster Services results from the Nordic-German-Polish Cluster Excellence Benchmarking 09/2012 The Perfect Cluster Programme - Nordic-German- Polish-Baltic project 10/2012 Impact Study: The Innovation Network Programme 11/2012 An Analysis of Danish Innovation Policy The Knowledge Pilot Scheme (The Innovation Assistant Scheme) 12/2012 Evaluering af GTS-instituttet Agrotech 13/2012 Evaluering af GTS-instituttet Alexandra 14/2012 Evaluering af GTS-instituttet DFM 4

5 Forord > Innovationsmiljøerne har til formål at styrke den tidlige og risikofyldte udvikling af nye innovative virksomheder, ved tilførsel af risikovillig kapital og kompetent forretningsrådgivning. Dette har igennem årene ført til, at en lang række nye innovative virksomheder har set dagens lys til gavn for den enkelte borger såvel som Danmarks konkurrenceevne i en stadig mere globaliseret verden. Det er derfor glædeligt at årets performanceregnskab for innovationsmiljøerne varsler tøbrud på venturemarkedet. I året der gik formåede innovationsmiljøers porteføljevirksomheder at tiltrække næsten 900 millioner kroner fra private investorer et resultat man skal tilbage til før finanskrisen, for at finde tilsvarende. Samtidig bød 2011 på flere exits end de foregående år - og vel at mærke med et langt bedre økonomisk resultat. Det er gode nyheder, og samtidig et signal om, at det har nyttet at tilføre flere statslige midler via innovationsmiljøerne. Med til billedet hører dog også, at mange porteføljevirksomheder stadig lukker på grund af finansieringsproblemer. I 2011 fik Styrelsen for Forskning og Innovation også gennemført en ekstern evaluering af innovationsmiljøerne. Den viser, at innovationsmiljøerne efterlever det overordnede rationale om høj risikovillighed, videntunge investeringer og attraktive vilkår for innovative iværksættere. Mange virksomheder ville ikke være startet uden hjælp fra innovationsmiljøerne. Kompetencerne hos miljøernes medarbejdere er i orden, og brugerne er generelt godt tilfredse. Det betyder ikke, at der ikke er plads til forbedring. Men det betyder, at vi står med et rigtig godt udgangspunkt for at udvikle innovationsmiljøprogrammet videre i de kommende år. Conni Simonsen Formand for Rådet for Teknologi og Innovation Ved udgangen af 2011 var innovationsmiljøerne engageret økonomisk i knap 320 unge innovative virksomheder i form af risikovillige lån eller kapitalindskud. Omkring en tredjedel af disse virksomheder havde udspring i universiteter eller andre videninstitutioner. 5

6 Fra spændende teknologi til internationalt brand på 1 år > Nogen gange går det bare rigtig stærkt. Rigtig, rigtig stærkt. For eksempel når det drejer sig om Libratone, som gik fra at være en teknologisk interessant højttaler til en international succes med højttalere i 250 butikker. Og det ser ikke ud til, at Libratone kan tage den med ro lige med det samme tværtimod. En højttaler, der taler til kvinderne. Sådan startede det for Libratone. Konceptet var fra start, at udvikle en højttaler, som var nem at bruge og som visuelt mere lignende et møbel end en højttaler vel at mærke uden at gå på kompromis med lydkvaliteten. På den måde havde man en unik position på et kæmpe marked. Udover et unikt koncept havde Libratone en enestående teknologi, som understøttede ambitionen om at gøre musikoplevelsen nemmere. Nemlig en teknologi til trådløst at sende musik i høj kvalitet fra én enhed til højttaleren. I særdeleshed enheder fra Apple såsom iphone og ipad. Observationen var nemlig, at det var den vej markedet bevægede sig: mod mindre anlæg og med hele brugerens musikkatalog tilgængelig fra én bærbar musikenhed. Og sidst men ikke mindst bestod den stiftende gruppe bag Libratone af fem mennesker, som hver for sig besad unikke kompetencer inden for henholdsvis iværksætter-verdenen, teknologiudvikling, design, ledelse og salg, og som tilsammen fremstod som et komplet hold til at løfte virksomheden fra koncept til global spiller. 6

7 CASE Og så tog det fart Da DTU Symbion Innovation ved udgangen af 2010 investerede i Libratone, var første højttaler klar til salg og de foreløbige anmeldelser var meget positive. Ingen kunne dog vide, hvad der lå lige om hjørnet. I starten af 2011 fik Libratone nemlig mulighed for at distribuere deres højttalere gennem en meget eftertragtet salgskanal; Apple butikkerne. Højttalernes høje fokus på lydkvalitet, brugervenlighed og vellykket integration med Apple-produkter skabte interesse hos den amerikanske elektronikgigant, som i første omgang åbnede for salg i europæiske Apple butikker. Kort tid efter lancerede Apple teknologien AirPlay Apples eget bud på en trådløs teknologi til afspilning af musik fra Apple enheder. Og Libratone var med på vognen med det samme og kunne snart herefter præsentere to nye højttalere med Apple AirPlay teknologi. Libratone blev den kun fjerde producent på verdensplan som opnåede dette og endda før mere etablerede producenter. I 2011 investerede venture fonden SEED Capital også i Libratone, og samtidig begyndte højttalerne at dukke op i de amerikanske Apple butikker. Fra produkt til brand Libratone produkter forhandles her i starten af 2012 i over 250 butikker i 25 lande i Europa og Nordamerika. Man har oprettet salgskontor i Palo Alto, Californien, da det amerikanske marked har høj prioritet fremadrettet ligesom fokus også rettes mod Asien og Oceanien. I forbindelse med den gigantiske gadget-messe CES i Las Vegas modtog Libratone CES Innovations 2012 Design and Engineering Awards Honoree for sin Libratone Live AirPlay-højttaler. Så det går rigtig hurtigt for Libratone, som dog ikke hviler på deres laurbær af den grund. - Vi har gjort det rigtig godt med vores højttalere, men vi ved godt, at hvis vi vil vinde på et marked, hvor konkurrencen er så intens, så skal vi blive ved med at outperforme vores konkurrenter. Vores næste produkter skal holde det høje niveau, og vi skal fokusere endnu mere på at opbygge vores brand det er herigennem, vi skaber en værdifuld virksomhed, siger Tommy Andersen, CEO i Libratone. Fakta om Libratone Stiftet: December 2009 Medarbejdere: 15 Omsætning i 2011: 32 mio. kr. Innovationsmiljø: DTU Symbion Innovation Investorer: SEED Capital 7

8 Forundersøgelser og forprojekter > Figur 1: Forundersøgelser og forprojekter IKT Biotek/medico Industri/ elektronik IKT Biotek/medico Industri/ elektronik Miljø/energi 1 Miljø/energi Igangsatte forundersøgelser: I alt Igangsatte forprojekter: I alt 280 Figur 2: Nye forprojekter igangsat i løbet af 2011 fordelt på branche Nye forprojekter 2011: I alt Andet Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 17 Figur 3: Antal investeringer med sekundær kapital i Andet Udviklingen i antallet af forundersøgelser og forprojekter i perioden 2007 til og med 2011 fremgår af figur 1. En forundersøgelse er betegnelsen for innovationsmiljøets undersøgelse af et projekt, inden der træffes beslutning om investering. Et forprojekt er betegnelsen for en investering, som innovationsmiljøet har foretaget inden for rammerne af en ny virksomhed. Der er i perioden 2007 til og med 2011 tilført innovationsmiljøernes porteføljeselskaber i alt 618,8 mio. kr. i offentlig primær og sekundær forprojektkapital. I 2011 investerede innovationsmiljøerne på vegne af staten 175,1 mio. kr. i nye og bestående porteføljeselskaber. En investeringsaktivitet på dette niveau er muliggjort af et midlertidigt løft i de samlede årlige statslige bevillinger til innovationsmiljøerne fra ca. 130 mio. kr. til ca. 200 mio. kr. i 2010, 2011 og De øgede udbetalte investeringsmidler er blevet brugt til såvel at øge antallet af nye investeringer som til at øge størrelsen af de primære investeringer. Af de investerede midler i 2011 blev 149,7 mio. kr. investeret som primær forprojektkapital, dvs. i investeringer i første runde, hvor innovationsmiljøerne kan investere maksimalt 3,5 mio. kr. på statens vegne i det enkelte selskab. Grænsen var før 1. april ,5 mio. kr. Ændringen i rammen var affødt af et behov for at sikre, at de bedste af selskaberne kunne løftes igennem til succes i en situation med finanskrise og vigende investeringsvillighed i seed-stadiet fra private investorers side. I 2011 blev denne mulighed brugt til at give tilsagn om at investere 35,6 mio. kr. i 40 allerede eksisterende selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer, mens 29,7 mio. kr. blev brugt til at give 38 8

9 > nye selskaber tilsagn om startkapital ud over den hidtidige ramme på 1,5 mio. kr. Efter forhøjelsen af rammen er 22 % af den samlede tilsagnsramme (164,9 mio. kr.) for primær forprojektkapital således blevet brugt på ekstra kapitaltilførsel til allerede eksisterende selskaber, mens de resterende 78 % er brugt på nye selskaber. I 2011 fik 65 nye selskaber investeret primær forprojektkapital fra innovationsmiljøerne. Endvidere blev der investeret 25,4 mio. kr. som sekundær kapital i den eksisterende portefølje, hvor innovationsmiljøerne på vegne af staten kan investere op til 2,5 mio. kr. i det enkelte selskab, såfremt den statslige investering udgør maksimalt 40 % af den samlede investering. Med andre ord skal private investorer i den sekundære investeringsrunde bidrage med mindst 60 % af den samlede investering. Den branchemæssige fordeling af investeringer i nye forprojekter og investeringer af sekundær kapital fremgår af figur 2 og 3. Antallet af nye investeringer i 2011 med sekundær kapital var 31, hvilket er en tilbagegang i forhold til 2009 og 2010, hvor antallet var hhv. 62 og 50. Tilbagegangen skyldes i et vist omfang, at rammen for at investere primær forprojektkapital er øget netop for at kompensere for at det fortsat er vanskeligt at tiltrække private investorer. Figur 4: Antal porteføljevirksomheder pr IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Hele porteføljen pr : I alt 318 Heraf med udspring i universitet, sektorforskning, GTS og hospitalsforskning: I alt 101 Antal med formaliseret F&U aftale med universitet, sektorforskning, GTS og hospital: I alt 44 Hele porteføljen bestod ved udgangen af 2011 af 318 selskaber mens den ved udgangen af 2010 bestod af 310 selskaber. Tilgangen af nye selskaber til porteføljen har med andre ord været lidt større end den reduktion, der er sket i form af exits og selskabslukninger. Den branchemæssige fordeling af hele porteføljen fremgår af figur 4. Fordelingen på brancher viser som tidligere år en overvægt af selskaber inden for biotek/medico og IKT. 32 % af de porteføljeselskaber, der var i innovationsmiljøernes porteføljer ved udgangen af 2011, udspringer fra forskningsinstitutioner. Dette er på samme niveau som i 2010, men samlet set en mindre andel end i 2008 og af de 65 nye selskaber, der blev etableret i 2011, havde udspring fra forskningsinstitutioner % af selskaberne har en formaliseret F&U aftale med en forskningsinstitution. Særligt selskaberne inden for biotek/ medico har tilknytning til forskningsinstitutioner - se figur 4. 9

10 Smart vækstlys gavner bundlinje og miljø > 10

11 CASE Smart vækstlys gavner bundlinje og miljø Fionia Lighting har udviklet intelligente diodearmaturer til væksthuse. Med dem kan gartnere både reducere energiforbruget 40 procent og oven i købet få kraftigere og smukkere planter. Hvilke farver lys får egentlig planter til at vokse bedst og hurtigst? Svaret er rød og blå. Det påviste en tværfaglig forskergruppe på Syddansk Universitet i Dermed banede de vejen for opfindelsen af mere effektivt og miljøvenligt lys i gartneribranchens væksthuse. Nu er Fionia Lighting en realitet, og de første 224 LED-armaturer med rødt og blåt lys er monteret i et væksthus hos Danmarks største gartneri PKM på Fyn. Under dem stortrives tusinder af blå klokkeblomster, alt imens PKM kan glæde sig over den markante kostoptimering, armaturerne skaber. I et andet væksthus hos PKM strømmer orange lys ud. Det stammer fra traditionelle natriumlamper. De to væksthuse med klokkeblomster er en del er PKM s produktion, men de er også Fionia Lightings klokkeklare bevis på alle fordelene ved LED-armaturerne. Klog styring frem for kemi Energiforbruget i produktionen er en væsentlig faktor for gartneribranchen. Hos PKM bruger man eksempelvis 22 millioner kilowatt-timer alene på vækstlys. Gartneribranchen er ansvarlig for 1 procent af Danmarks CO2-udledning. Natriumlamper kan enten være slukkede eller tændte. Men Fionia Lightings armaturer er langt mere sofistikerede: Udover elbesparelsen medfører et teknologiskift til diodelamper et skifte til intelligent energiudnyttelse og en mulighed for, at gartnerne kan styre plantevæksten uden brug af kemi. - Hos PKM har man allerede mærket fordelen ved, at lyset justeres efter vejret. Når februarmørket ligger som en dyne over drivhusene, bliver der automatisk skruet op. Omvendt bliver der skruet ned, når solen står på. Derudover kan LED-belysningen indstilles til at udnytte energien, når den er billigst og grønnest i form af vindmøllestrøm, forklarer Thomas Rubæk, projektleder i Fionia Lighting. Forklar så vi forstår I alt er der siden 2008 investeret 30 millioner kroner i at kommercialisere forskningsresultaterne. Det var ikke mindst innovationsmiljøet Syddansk Teknologisk Innovation samt Energi Invest Fyn, der med deres investeringer og rådgivning bragte Fionia Lighting frem til et niveau, der var konkret nok til, at andre investorer også kunne se mulighederne. Heriblandt Senmatic. - Ellers var det måske ikke nået et niveau, hvor jeg ville springe på. Innovation sker gennem tværfaglighed, og derfor er det ekstremt vigtigt, at industrien får forskningen forklaret, så vi forstår den. Det er også vigtigt, at personerne bag en opfindelse er nogen, der virkelig vil føre den helt ud i livet, siger Torben Hansen, direktør i Fionia Lighting og CEO i Senmatic, der producerer klimastyring til blandt andet gartneribranchen. At se det vokse I dag huser Senmatic simpelthen Fionia Lighting i sin udviklingsafdeling. Her arbejder Thomas Rubæk med detaljerne, så det endelige produkt kan være klar i Fionia Lighting jagtede egentlig bare en salgs- og produktionsvirksomhed, men vi fandt noget mere og meget bedre her i Senmatic, fordi der er masser af synergi i at udvikle teknologi til samme branche. Med deres store engagement har alle investorerne bidraget til at bringe Fionia Lighting over dødens dal. Det er stort at se det vokse, siger Thomas Rubæk. Fakta om Fionia Lighting Stiftet: Oktober 2008 Medarbejdere: 4 Innovationsmiljø: Syddansk Teknologisk Innovation Investorer: Energi Fyn, Gartneriet PKM, Syddansk Teknologisk Innovation, Green Investments Holding, Energi Invest Fyn og Senmatic 11

12 Virksomhedernes overlevelse > Figur 5: Antal lukkede selskaber i 2011 fordelt på branche og hovedårsagen til lukningen (baseret på miljøets vurdering) samme virksomhed kan kun tælle med under én årsag. Branche Markedsforhold Finansieringsproblemer IPR problemer Teknologiproblemer Iværksætters kompetencer IKT Biotek/medico Industri/elektronik Miljø/energi Andet Alle brancher Total Innovationsmiljøerne skal investere i projekter, hvor risikoen i startfasen er for høj til, at der kan tiltrækkes kapital fra andre private kapitalkilder, men som samtidig indeholder et stort potentiale. Denne risikovillighed har skabt en række succesrige virksomheder, heriblandt de seks, som er portrætteret i dette performanceregnskab. Men med den høje risikoprofil følger også, at nogle af iværksættervirksomhederne af forskellige årsager må lukke. I løbet af 2011 lukkede innovationsmiljøerne i alt 25 selskaber i deres porteføljer jf. figur 5. En rundspørge blandt innovationsmiljøerne viser, at 14 af lukningerne skyldtes finansieringsproblemer. Der er her tale om en negativ udvikling i forhold til 2010, hvor 14 selskaber måtte lukke, heraf kun 3 på grund af manglende investorer. Overlevelsesraten på fem år efter etablering, ligger på mellem 39 og 61 % for de forprojekter, der blev etableret i perioden Gennemsnitligt ligger overlevelsesraten på fem års sigt hos innovationsmiljøernes porteføljeselskaber på 48 % (307 ud af 646). Overlevelsesraten afspejler, at innovationsmiljøerne generelt tager en meget høj risiko. I alt var der ved udgangen af levende virksomheder etableret med finansiering fra innovationsmiljøerne, heraf var 318 stadig i miljøernes porteføljer, mens 91 var exittede selskaber. Man skal imidlertid være opmærksom på, at et selskabs lukning ofte skyldes et samspil mellem en række faktorer, hvor manglende finansiering kan være én blandt flere sammenhængende faktorer. 12

13 > Figur 6: Antal etablerede samt overlevende virksomheder 5 år efter etableringen fra perioden Antal nyetablerede virksomheder: I alt 923 Levende projekter pr (5 år efter etableringen): I alt 307 Figur 7: Levende virksomheder Antal nyetablerede virksomheder: I alt 923 Levende pr (både i porteføljen og exittede): I alt

14 Danske minisatellitter til nyt lukrativt marked > 14

15 CASE Danske minisatellitter til nyt lukrativt marked Den fremsynede danske rumfartsvirksomhed Gom- Space var allerførst i verden til at udvikle små, handy satellitter. I disse år eksploderer efterspørgslen på de danske satellitter, som kan overvåge alt fra fly og skibe til miljø og meget andet. At se kloden fra oven og få et forkromet overblik. Det har hidtil være en meget kostbar og kompleks affære. Men teknologiske landvindinger har banet vejen for udvikling af små og relativt billige satellitter. Efterspørgslen på disse nanosatellitter stiger stejlt netop i disse år, og det giver stor medvind til frontløberen på dette marked - den danske rumfartsvirksomhed GomSpace. I 2011 steg omsætningen med 100 procent. I GomSpaces lokaler i NOVI i Aalborg knokler iværksætteren Lars Alminde og hans fem kolleger derfor løs med at holde trit med væksten. Til kunder i over 20 lande fordelt på fire kontinenter producerer og leverer de komplette nanosatellitter eller dele til dem såsom computermoduler og styresystemer. Eksporten udgør 95 procent, og hvert eneste salg kræver megen research i forhold til lovgivning og regler, ligesom der foregår lange forhandlinger, før ordren er i hus. - Det er både rumfartsorganisationer, virksomheder og universiteter, der køber vores produkter. De bruger dem til vidt forskellige formål. Eksempelvis til at afprøve, hvordan ny teknologi fungerer i rummet, siger Lars K. Alminde. Se hele verdens lufttrafik Han var blot 27 år, da han i 2007 som ph.d. stiftede GomSpace sammen med Karl Kaas Laursen og Morten Bisgaard. - Jeg vil gøre det her, mens jeg stadig er ung og har friheden til at satse alt på at skabe en stor succes. Rumfart er ikke et strategisk satsningsområde i den danske forskningsverden. Så for mig var det at starte en virksomhed måden at komme til at arbejde fokuseret med dette felt, siger Lars K. Alminde. Allerede i 2001 byggede han og kollegaerne en af verdens første nanosatellitter. Siden er der kommet fire andre aktører på markedet, men der er store forskelle på produkternes kvalitet og funktionalitet. Lars K. Alminde glæder sig meget til for alvor at vise markedet, hvor stort potentialet i GomSpaces produkter er. Den 28. september 2012 igangsætter GomSpace et omfattende demonstrationsprojekt i samarbejde med DSE Airport Solutions, Aalborg Universitet og Højteknologifonden. - Én GomSpace-satellit sendes op for at demonstrere, at flytrafikken kan overvåges effektivt fra rummet. Vi vil demonstrere, at man kan minimere brændstofforbruget uden at gå på kompromis med sikkerheden. På sigt kan dette gøres på global basis med et netværk af cirka 60 satellitter. Satellitterne giver et præcist og komplet overblik, der kan anvise de mest optimale ruter for flyene, fortæller Lars K. Alminde. Ikke gået uden NOVI GomSpace fik startkapital af NOVI Innovation. - Du kan ikke gå ind i en bank og låne penge til at skabe en rumfartsvirksomhed. NOVI var det eneste sted, vi kunne få tidlig finansiering til at igangsætte GomSpace, konstaterer Lars K. Alminde. Med det stigende antal satellitter er GomSpace opmærksomme på risikoen for trængsel i rummet. Derfor arbejder de på at få GomSpace-satellitterne til selv at gå ud af kredsløb efter endt mission i stedet for at ende som rumskrot. Fakta om GomSpace Stiftet: September 2007 Medarbejdere: 6 Omsætning i 2011: kr. 5.5 mio. kr. Innovationsmiljø: NOVI Innovation Investorer: Business angels 15

16 Kapital fra eksterne kilder > Figur 8: Offentlig og privat kapital (mio. kr.) 902, ,8 533,5 83,2 100, Privat kapital: I alt 3.482,2 682,4 Offentlig forprojektkapital: I alt 618,8 467,5 Figur 9: Tilført privat kapital til selskaber i 2011 (mio. kr.) 49,4 114,3 42,0 Danske ventureselskaber (I alt: 285,6) Udenlandske Ventureselskaber (I alt: 368,2) Business Angels (I alt: 49,4) 37,0 368,2 142,1 Direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden (87,8) Indirekte investeringer fra venturefonde hvor Vækstfonden er medejer (75,9) 896,5 Investeringer fra øvrige danske ventureselskaber (121,9) Pengeinstitutter (I alt: 114,3) 175,1 285,6 Innovationsmiljøet (I alt: 42,0) Andet (I alt: 37,0) Innovationsmiljøernes selskaber tiltrak i ,5 mio. kr. i privat kapital fra eksterne private investorer. Dette er en markant fremgang i forhold til 2010, hvor der kun blev tiltrukket 467,5 mio. kr., og det højeste beløb siden 2007 dvs. før starten af finanskrisen hvor der blev tiltrukket ca. 900 mio. kr. Det skal bemærkes, at 2011-resultatet er positivt påvirket af to porteføljeselskaber begge etableret i 2005 der hver især har formået at tiltrække ca. 150 mio. kr. og således tiltrukket 1/3 af den samlede private kapital. I 2010 var der ikke selskaber, der havde tiltrukket mere end 50 mio. kr. I perioden 2007 til og med 2011 er der tiltrukket 3,5 mia. kr. svarende til knap 6 kr. fra private investorer for hver krone, der i samme periode er investeret i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber som offentlig forprojektkapital (618,8 mio. kr.). Porteføljeselskaberne tiltrækker med andre ord omtrent seks gange så meget privat kapital som det beløb, der investeres af innovationsmiljøerne på vegne af staten. 32 % af den tiltrukne kapital i 2011 (285,6 mio. kr.) kom fra danske ventureselskaber. Af disse 285,6 mio. kr. kom 87,8 mio. kr. som direkte ventureinvesteringer fra Vækstfonden, mens 75,9 mio. kr. kom fra nogle af de ca. 20 venturefonde, som Vækstfonden er medinvestor i sammen med en række private og institutionelle investorer, som står for størsteparten af disse investeringer. 121,9 mio. kr. blev investeret af andre danske venturefonde. I forhold til 2010 er der fremgang på alle tre kategorier, men især Vækstfondens direkte ventureinvesteringer i innovationsmiljøernes porteføljeselskaber er steget markant fra 41,3 mio. kr. i 2010 dvs. en stigning på mere end 110 %. Der er med andre ord en klar synergi mellem innovationsmiljøernes og Vækstfondens indsats. 16

17 > 41 % (368,2 mio. kr.) af den tiltrukne kapital i 2011 kom fra udenlandsk venture. I 2009 var andelen 28 % (193,7 mio. kr.) og i ,8 % (64,6 mio. kr.). Der er her tale om ny rekord en rekord der tydeligt hænger sammen med, at specielt ét selskab i 2011 formåede at tiltrække meget store ventureinvesteringer fra bl.a. udenlandske investorer ca. 150 mio. kr. Figur 10: Tilført privat kapital til selskaber i 2011 (mio. kr.) 16,0 9,7 10,8 105,0 121,0 3,4 0,6 42,4 Set i forhold til 2010 er der i 2011 sket en tilbagegang i investeringer fra Business Angels fra 72,1 mio. kr. til 49,4 mio. kr. Hvor de i 2010 bidrog med 15,4 % af den samlede tiltrukne kapital, bidrog Business Angels i 2011 kun med 5,5 % af de samlede tiltrukne midler fra private investorer. Imidlertid er Business Angels fortsat af stor betydning for en lang række af innovationsmiljøerne porteføljeselskaber, herunder specielt de selskaber, som har brug for investeringsbeløb på under 5 mio. kr. en størrelse, som ventureselskaber typisk har som minimumsgrænse. 124 af innovationsmiljøernes selskaber tiltrak således kapital af en størrelse på op til 1 mio. kr. En forklaring på Business Angels faldende investeringsaktivitet kan være den fortsatte finanskrise og den deraf følgende konkurrencemæssige situation i forhold til at tiltrække risikovillig kapital. Pengeinstitutterne har traditionelt spillet en meget begrænset rolle i forbindelse med finansieringen af porteføljevirksomhederne. I beløbene herfra indgår også lån med kaution fra Vækstfonden. I 2010 tegnede dette område sig kun for 4,4 mio. kr. af den samlede tiltrukne kapital på 467,5 mio. kr. I 2011 er dette beløb hævet til 114,3 mio. kr., hvoraf ca. 105 mio. kr. er tiltrukket som bankfinansiering til et porteføljeselskabs fabriksbyggeri. Der er tale om en helt ekstraordinær situation og således ikke en tendens i retning af, at pengeinstitutterne er blevet mere risikovillige. 16,0 9,3 20,8 197,7 25,4 Biotek/medico (355,2) 12,5 IKT (178,0) 94,0 5,4 5,2 Danske ventureselskaber (I alt: 285,6) Udenlandske ventureselskaber (I alt: 368,2) Business Angels (I alt: 49,4) 12,4 1,3 27,0 Industri/elektronik (38,9) Miljø/energi (321,8) Pengeinstitutter (I alt: 114,3) 158,0 1,2 1,4 Andet (2,6) Innovationsmiljøet (I alt: 42,0) Andet (I alt: 36,9) Biotek/medico selskaberne har i tidligere år været de selskaber, der har tiltrukket mest privat kapital. Dette har også været tilfældet i 2011, hvor selskaberne i denne sektor tiltrak 355,2 mio. kr. eller 39,6 % af den samlede tiltrukne kapital. Men også selskaberne inden for miljø/ energi tiltrak store beløb fra private investorerer: 321,8 mio. kr. eller 35,9 % af den samlede tiltrukne kapital. Inden for såvel biotek/medico som miljø/energi var der et selskab, som tiltrak mere end 100 mio. kr.(jf. ovenfor). I 2011 var der 129 (41 %) ud af 318 porteføljeselskaber, der ikke fik tilført privat kapital. Selv om det relativt er lidt bedre end 2010 (45 %) er det tydeligt, at en stor del af innovationsmiljøernes selskaber fortsat kæmper med virkningerne af finanskrisen 17

18 Kapital fra eksterne kilder > Figur 11: Antal virksomheder i porteføljen pr , der har tiltrukket privat kapital i 2011 (al privat egenkapital og lånekapital) inden for de opstillede intervaller IKT Biotek/ medico Over 100 mio. kr mio. kr mio. kr Industri/ elektronik Miljø/energi Andet 1-10 mio. kr. Ingen kapital 0,5 til 1 mio. kr. Under 0,5 mio. kr. Selskaber, der er opløst i 2011 som følge af konkurs, likvidation m.v., samt 100 % exittede selskaber, tælles ikke med, uanset om de har tiltrukket kapital i årets løb eller ej. Inden for alle brancher er der i 2011 (som i tidligere år) en markant overvægt af selskaber, der tiltrak op til ti mio. kr. Der er endvidere en fortsat tendens til, at det er mindre beløb end før finanskrisen, der tiltrækkes til de enkelte selskaber. 103 af de 189 selskaber, der tiltrak kapital i 2011, tiltrak kun op til 0,5 mio. kr. I 2010 var der ingen selskaber, der tiltrak over 50 mio. kr. i investeringer. I 2011 var der som nævnt to selskaber, som hver tiltrak mere end 100 mio. kr. Innovationsmiljøernes selskaber tiltrækker imidlertid oftest kapitalen over flere omgange, og flere af selskaberne har således over tid tiltrukket væsentligt større kapitalbeløb, end det fremgår af figur 11. Evnen til at tiltrække privat kapital er en af de succesparametre, der vejer tungt i den beregningsmodel, som danner udgangspunkt for fordeling af de statslige investeringsmidler mellem innovationsmiljøerne. 18

19 19

20 Lynhurtig test til at spore bakterier > 20

21 CASE Lynhurtig test til at spore bakterier Et milliardmarked venter forude for en biosensor, der kan genkende skadelige bakteriers DNA. Den kan både bruges til at opdage vandforurening og til at konstatere infektioner. Og det kan ske på blot én time. Dermed rummer opfindelsen også store sundhedsgevinster. Når der konstateres colibakterier i en vandforsyning, er forsyningen i dag handlingslammet i mindst 24 timer, hver gang den afventer svar på nye vandprøver. Det er den tid, det tager at opformere bakterier i et laboratorium. I al den tid er alle brugerne nødt til at koge vandet. På sygehuse og i industrien generer vandforurening også voldsomt. Men de to iværksættere i HEED Diagnostics, Jeppe Resen Amossen og Peter Paluszewski, har opfundet en effektiv genvej til at lynteste for bakterieforurening. I deres laboratorielokale på Panum Instituttet i København er HEED Diagnostics i fuld gang med at udvikle en biosensor, der forventes at være klar som protoype i 2013 og som produkt i Udviklingsarbejdet foregår i tæt samarbejde med Københavns Universitet og tre danske vandforsyninger: Køge Vand, NK Forsyning og Ærø Vand. - Vi arbejder på at skabe den løsning, der fungerer bedst i vandselskabernes arbejdsgang. De ser frem til at få en løsning, som deres egne folk med det samme kan bruge til at analysere prøver med, fortæller Jeppe Amossen. Vækker opsigt Perspektiverne i HEED Diagnostics opfindelse har allerede fået selskaber som Novzymes og Radiometer til at kontakte iværksætterne for at høre mere. Den hurtige bakterietest vil også være nyttig i sundhedssektoren til at behandle infektioner langt mere målrettet og smalspektret, så man bedre kan forebygge penicillin-resistens. - Men vi fik det gode råd af vores investor CAT Innovation først at gå efter at udvikle en prototypechip til vandsektoren, fordi det er hurtigere at udvikle ikke-medicinsk teknologi, forklarer Jeppe Amossen. Han fik sin ide som studerende i nanoteknologi på Københavns Universitet. Under en forelæsning undrede jeg mig over, at metoden til identifikation af bakterier er så omstændelig. Det førte til ideen om biosensoren, jeg lavede speciale om den og tog et iværksætterkursus, forklarer Jeppe Amossen. Hans studiekammerat Peter Paluszewski, der har arbejdet med renrumsproduktion, blev også tændt på opfindelsen. - Vi har sammen satset alt, hvad vi har, fordi det kan blive selve måden at identificere bakterier på, siger Peter Paluszewski. Når biosensoren til vandtest er færdig, vil HEED Diagnostics forsøge at indgå en licensieringsaftale med et miljøteknologi-firma. Dernæst vil iværksætterne koncentrere sig om udvikling af bakterietest til andre sektorer. Stejl læringskurve Iværksætterne har fra starten erkendt, at det kræver meget at lykkes med en forskningsbaseret ny virksomhed. De har generelt fokuseret på at have de relevante kompetencer på de rigtige tidspunkter for at være bedre rustet til at træffe nogle af de vigtige og svære valg. Innovationsmiljøet CAT er til stor gavn for HEED Diagnostics både som investor og rådgiver. Selskabets bestyrelsesformand og investeringschef i CAT, Leif Helth Jensen, fik blandt andet ideen til, at HEED Diagnostics kunne søge udviklingsmidler hos Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. Fonden så potentialet og bevilgede knap halvanden million kroner til iværksætteren. - CAT er gode til at skabe kontakt til investorer og fonde, og via deres kæmpe netværk har vi fået en fantastisk bestyrelse med meget erfarne folk, pointerer Jeppe Amossen. Fakta om HEED Diagnostics Stiftet: 2010 Medarbejdere: 2 Omsætning i 2011: kr. 0 Innovationsmiljø: CAT Innovation Fondsmidler fra Vandsektorens Teknologiudviklingsfond 21

22 Medarbejdere og omsætning i porteføljeselskaber > Figur 15: Medarbejdere i porteføljeselskaber pr Figur 16: Omsætning i porteføljeselskaber (mio. kr.) pr , , ,5 257,4 105,8 151,6 152,3 119,0 33,3 120,2 28,5 91,7 0 IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Exittede selskaber I alt: 566 Porteføljeselskaber I alt: 993 Exittede selskaber I alt: 887,9 Porteføljeselskaber I alt: 681,1 Innovationsmiljøerne har til formål at fremme nye virksomhedsetableringer ved at investere i den tidligste fase, hvor virksomhederne normalt kun har få medarbejdere. De fleste af innovationsmiljøernes selskaber kører i den første tid med meget slanke organisationer, hvor en lang række opgaver er outsourcet. Selv om der fra 2010 er blevet mulighed for at investere et større beløb i første runde som primær forprojektkapital, er innovationsmiljøerne fortsat varsomme med på forhånd at binde en for stor del af investeringerne i selskaberne på ansættelser. Ved udgangen af 2011 var der i de 318 porteføljeselskaber beskæftiget 993 medarbejdere. Der er her tale om en fremgang på 16 % i forhold til 2010 og et højere antal end årene før finanskrisen. Fremgangen i antallet af beskæftigede hænger givetvis sammen med, at der i 2011 blev tiltrukket store midler fra private investorer til selskaberne med henblik på at vækste disse. Endvidere har de øgede investeringsrammer for innovationsmiljøerne gjort det muligt fra starten at rekruttere de nødvendige kompetencer til selskaberne. IKT-sektoren tegner sig for lidt under halvdelen af medarbejderne (42 %). Det bemærkes, at det ikke har været muligt at få oplyst det eksakte antal medarbejdere og omsætningstal i alle exittede selskaber, da disse ikke har informationspligt over for innovationsmiljøerne. Det samlede tal er således behæftet med en vis usikkerhed, og tallet skal derfor opfattes som et minimumstal. Det bemærkes yderligere, at en lang række exits sker som trade sales eller salg af teknologier, hvor det oprindelige selskab ophører, og hvor forretnings ideen og teknologien lever videre inden for rammerne af det købende selskab. Det antal medarbejdere, der fortsætter som ansatte i forbindelse med disse typer exits, er ligesom væksten i medarbejderantal og omsætning yderst vanskeligt at dokumentere og derfor ikke medregnet. Den totale omsætning i porteføljeselskaber var i 2011 på 681 mio. kr., hvilket er 38 % mere end i såvel 2009 og 2010, og omsætningen i 2011 var dermed på højeste niveau i hele den periode (siden 2006) hvor der er blevet udarbejdet performanceregnskaber. For mange af innovationsmiljøernes porteføljevirksomheder er målet ikke nødvendigvis at igangsætte egen produktion. Derimod er forretningsmodellen ofte baseret på licensiering, frasalg eller overtagelse fra en eksisterende virksomhed. På den måde bliver mange af de skabte innovationer indirekte til vækst og beskæftigelse i andre virksomheder. Dermed er der ikke en stor beskæftigelseseffekt hos porteføljevirksomhederne selv, hvilket heller ikke er ambitionen. 22

23 Intellectual Property Rights patenter m.v. > 282 af de 318 aktive selskaber i innovationsmiljøernes porteføljer ultimo 2011 havde enten beskyttet deres idé med patent/ patentansøgning eller anden form for IPR. Selskaberne inden for biotek/ medico, industri/elektronik og miljø/energi har den største grad af IPR beskyttelse ca. 90 % inden for disse tre kategorier har IPR mens selskaberne inden for IKT har en lavere grad af IPR. Flere af selskaberne har mange patenter/patentansøgninger. Her er det markant, at biotek/ medico-selskaberne i porteføljen tegner sig for næsten halvdelen af det samlede antal patenter/patentansøgninger i porteføljevirksomhederne. Figur 17: Antal selskaber i porteføljen pr der udnytter IPR. 47 IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Har patent(er) eller patentansøgning(er): I alt Miljø/energi Andet Har anden form for IPR (brugsmodel, designbeskyttelse m.v.): I alt 54 Figur 18: Antal patenter og patentansøgninger i selskaber i porteføljen pr IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Porteføljeselskaber: I alt 495 Exittede selskaber: I alt

24 Sæt ventilationen ind i muren og styrk klimaet > 24

25 CASE Sæt ventilationen ind i muren og styrk klimaet Hvorfor bruge kostbar energi og plads på at skifte luften gennem lange ventilationskanaler, når du kan nøjes med at ventilere direkte gennem ydermuren? Det spørgsmål stillede to svogre hinanden. Nu har de produceret en løsning med netop rørløs ventilation. Nye forretningsidéer kan opstå hvor som helst. På en køkkentrappe under en familiesammenkomst i 2009 kom en ingeniør og en arkitekt til at tale om ventilation. Det førte til pionervirksomheden InVentilate, som med perfekt timing nu kan levere løsningen på en meget stor udfordring i byggebranchen i de kommende år. - Byggebranchens energikrav skærpes voldsomt i disse år både med hensyn til nybyggeri og renovering af ældre byggeri. Mange bygninger som daginstitutioner og skoler lever i dag ikke op til kravene om ventilation, og de kan samtidig ikke installere et traditionelt system, fordi deres lofthøjde er for lav. Her har vi noget attraktivt at byde ind med, siger Morten Lundehøj. Han og John Børsting har kendt hinanden i 18 år og udgør tilsammen et stærkt match som iværksætter-makkerpar. Sammen med deres fem medarbejdere arbejder de målrettet på at gøre mikroventilation til den nye måde at ventilere på. - John Børsting har udviklet systemet MicroVent. Systemet er baseret på et ventilationskoncept med varmegenvinding, der blev godkendt i Zürich tilbage i Med afsæt i det har vi skabt et rørløst ventilationssystem, der er skræddersyet til skoler, kontorer og boliger, forklarer Morten Lundehøj. Han har tidligere drevet et arkitektfirma, hvor netop ventilationsrørene har været et stort irritationsmoment, fordi de både er pladskrævende og ikke ligefrem pyntelige. Støjsvagt og diskret - I vores optik er den bedste ventilationsløsning den, der kan høres, ses og mærkes mindst muligt. Princippet i MicroVent er, at mindst to enheder arbejder sammen om at udskifte luften i et lokale. Enhederne er koordineret på den måde, at når én enhed fjerner luft, vil en anden enhed tilføre luft til rummet. I MicroVent optager en regenerator desuden varmen fra den forbrugte luft og overfører herefter varmen til den friske kølige udeluft, der trækkes ind i lokalet, forklarer John Børsting. MicroVent bruger kun 15 procent af den energi, traditionelle ventilationssystemer sluger. Installationen koster samtidig halvt så meget som en standardventilation med rørføring. - Derfor forventer vi at omsætte et tocifret millionbeløb årligt om godt fem år. Og det er vel at mærke kun på det danske marked. Eksportpotentialet er klart til stede, vurderer Morten Lundehøj. Får serveret interesserede investorer Innovation MidtVest så tidligt mulighederne i InVentilate og indskød startkapital. - Det har betydet alt for os, fordi det bliver opfattet som en blåstempling hos kapitalstærke investorer. Det er også ret værdifuldt for os, at Innovation MidtVest inviterer os til møder med udvalgte investorer, konstaterer Morten Lundehøj. Første generation af MicroVent kom på markedet i foråret 2012, og de første 108 MicroVent-enheder er afsat. - Køberne er professionelle bygherrer med stor teknisk indsigt og en stor bygningsmasse. De installerer det i udvalgte bygninger for at gøre deres egne erfaringer, før de forhåbentlig fremover vælger MicroVent som ventilationsløsning, forudser Morten Lundehøj. Fakta om InVentilate Stiftet: August 2009 Medarbejdere: 7 Innovationsmiljø: Innovation MidtVest Investorer og tilskudsgivere: EnergiMidt Udvikling, Innovation MidtVest, Invactor, Væksthus Midtjylland, EUDP og Fornyelsesfonden. 25

26 Exits og tilbagebetaling > Figur 12: Tilbagebetaling af statslige investeringer (mio. kr.) 33,4 33,3 23,1 18,0 23,6 Innovationsmiljøerne stiller ikke blot risikovillig kapital til rådighed for nystartede videnbaserede iværksættervirksomheder. Kapitalen er også meget tålmodig. Det tager tid at få etableret Proof of Concept og Proof of Business det tager tid at nå fra idé til marked. I en situation med finanskrise er det svært både at finde investorer, der ønsker at købe innovationsmiljøerne ud af porteføljeselskaberne, og svært at finde egentlige købere til selskaberne Tilbagebetalingen af de statslige investeringer blev i ,6 mio. kr. svarende til niveauet i Tilbagebetaling er et centralt succeskriterium for innovationsmiljøerne og tæller med i den beregningsmodel, der benyttes af Uddannelsesministeriet, når investeringsmidlerne til innovationsmiljøerne skal fordeles. Sammenligner man tilbagebetalingerne siden 2007 med den investerede offentlige forprojektkapital, er forholdet mellem tilbagebetalinger og investeringer ca. 1:5. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der i 2010 og 2011 i kraft af det tidligere omtalte bevillingsløft til innovationsmiljøerne er investeret store beløb i netop disse to år, og at tilbageløbet fra disse investeringer først kan forventes at begynde inden for de kommende 2-3 år. 26

27 > I 2011 var der i alt tale om 32 exits af selskaber fra innovationsmiljøernes porteføljer. En enkelt af disse exits skete med en gevinst på mellem 100 og 300 % af det investerede beløb, seks med en gevinst på mellem 10 og 100 % og 14 med en fortjeneste på under 10 %. 11 exits skete med tab (se figur 13). Der er i den sidste kategori oftest tale om selskaber, hvor innovationsmiljøerne har vurderet, at et fortsat engagement i selskaberne set med investorøjne er uden perspektiv. Samlet set er der tale om klart bedre exitresultater end i såvel 2008, 2009 og 2010, idet tallene for 2011 viser, at andelen af exits med ganske vist en begrænset gevinst nu er større end andelen af exits med tab. En række selskaber er på vej mod exits, dvs. enten har selskaberne betalt deres lån helt eller delvist tilbage til innovationsmiljøet, eller innovationsmiljøet har solgt en del af sine kapitalandele i selskaberne. 44 af selskaberne i porteføljen var ved udgangen af 2011 i gang med at afvikle deres lån m.v. fra innovationsmiljøerne. I 2010 var det tilsvarende tal 38 selskaber. Figur 13: Exits i IKT Biotek/ medico Exits med fortjeneste på over 300 % Exits med fortjeneste på mellem 100 og 300 % Exits med fortjeneste på % Exits med break even (=provenu af investeret egenkapital og lån <10 %) Exits med tab Industri/ elektronik Miljø/energi 0 Andet Figur 14: Antal selskaber der pr har påbegyndt tilbagebetaling af de investerede midler IKT Biotek/ medico Industri/ elektronik Miljø/energi Andet Tilbagebetaling er sket med over 300 % af det investerede beløb Tilbagebetaling er sket med % af det investerede beløb Tilbagebetaling er sket med % af det investerede beløb Tilbagebetaling er sket med under 50 % af det investerede beløb 27

28 Kloge bolde sparer landmænd for milliontab > 28

29 CASE Kloge bolde sparer landmænd for milliontab Der skal reageres hurtigt, hvis det begynder at rådne et sted i et kornlager. Ellers går store værdier tabt. Nu kan fødevareproducenter få en tidlig advarsel, så de kan nå at bremse skaderne på afgrøder. Det er takket være firmaet Webstechs opfindelse, som nu bliver solgt i mange lande. 17 procent af alle fødevarer i verden går til spilde, efter de er blevet høstet. Det er ris, korn, soja, majs, sukkerroer og meget andet. Dette store tab er opfinderen Ole Green i fuld gang med at reducere globalt ved hjælp af Webstechs trådløse overvågning af afgrøder. Ideen spirede for seks år siden, da Ole Green som forskningsassistent på Aarhus Universitet hæftede sig ved de store mængder biomasse, der går tabt under ensilering og tørring. - Dér så jeg et enormt potentiale, fortæller adm. dir. i Webstech, Ole Green. Han er forsker og optaget af at finde løsninger. Men han er også iværksætter med et stærkt ønske om at føre løsninger ud i livet i erhvervslivet vel at mærke. Resultatet er spin-off-selskabet Webstech: Et lovende firma med unikke patenterede produkter, syv ansatte og masser af fart på. I 2011 blev der omsat for kroner. Men her i 2012 stiger omsætningen stejlt og ventes at lande på 10 millioner kroner, heraf 30 procent eksport. I 2015 spås salget at blive cirka 100 millioner kroner. Helt igennem dansk DLG har købt 15 procent af Webstech, og det DLGejede selskab Kongskilde har fået eksklusivrettighederne til at sælge Webstechs produkter på seks markeder i Europa. - Vi har strategisk valgt at have danske underleverandører, for vi vil langt hellere skabe viden og jobs her i Danmark, hvor vi er garanter for kvalitet, fastslår Ole Green. Webstechs produkter hedder Senssilage og Sensseed. De består af genbrugelige, ekstremt hårdføre bolde med sensorer, der placeres inde i lagre af afgrøder. Sensorerne kommunikerer trådløst med en basestation installeret hos landmanden. Råd og svamp får temperaturen til at stige, og straks sladrer sensorerne om det på en sms til landmanden. På et kort på sin pc eller smartphone kan landmanden se, nøjagtig hvor problemet er og dermed undgå store tab. Kapløbet kræver kapital En række aktører er tidligt i processen blevet overbevist om, at Webstechs forretningside er værd at satse på. Østjysk Innovation og Agro Business Innovation har sørget for risikovillig kapital og målrettet rådgivning samt åbnet muligheden for lokaler og faciliteter i Foulum. - Østjysk Innovations folk er rigtig gode til at maksimere chancerne for, at der kommer et positivt resultat ud af alle anstrengelserne. De hjalp mig bl.a. igennem de forhandlinger og papirarbejde, som endte med indgåelse af en aftale med Aarhus Universitet om patentet, konstaterer Ole Green. - Skulle vi virkelig lave et forretningseventyr, skulle vi køre væsentligt stærkere. Lige nu har vi ingen konkurrenter, men det har vi helt sikkert om tre år. Lige nu er jeg nødt til at fokusere på salg. I mellemtiden sidder der masser af produktudviklere hos andre producenter. De kan måske efterligne vores produkter en dag. Inden da skal vi være klar med mere nyt, forklarer Ole Green, der efterlyser bedre adgang til risikovillig kapital i faserne umiddelbart efter en opstart. Fakta om Webstech Stiftet: December 2009 Medarbejdere: 7 Omsætning i 2011: kr. Innovationsmiljø: Østjysk Innovation Investorer: Ole Green, Agro Business Innovation, Østjysk Innovation og DLG 29