Barnets trivsel og udvikling år I trivsel
|
|
- Michael Lauridsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Barnets trivsel og udvikling år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt følger med. Der kan være tale om kortvarige perioder med udsving i trivslen. Den unge kan have en forbigående funktionsnedsættelse. Forældrekompetencer: Forældrene yder en god omsorg, de evner at engagere sig positivt i samspillet med den unge. Samarbejder konstruktivt omkring den unges trivsel. Søger relevant rådgivning, hvis den unge i en periode ikke trives, f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, i skolen eller uddannelsesstedet. Den unges udvikling og adfærd 15 til 18 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Den unge er født til terminen. Den unges højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Den unges grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Den unges hørelse og syn er tilfredsstillende. Den unge er sund og rask. Den unge har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Den unge spiser en nærende og sund kost. Den unge får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Sundhedsforhold: Den unge kan have en forbigående lettere sygdom. Den unge er som regel rask. Den unge kan have en lettere forbigående funktionsnedsættelse. Den unge kan have et eller flere af følgende symptomer: Ubehandlet allergi Diabetes Lettere Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind ADD ADHD Begyndende symptomer/ lettere udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at den unge får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i den unges hverdag, faste spise- og sengetider. Forældrene sørger for at de miljøer den unge færdes i er sikre, og beskytter den unge mod overgreb. unge til at passe på sit helbred. Forældrene viser interesse for den unges sundhedstilstand og støtter den unge i forhold til f.eks. lægelige anvisninger, at aftaler med læge/tandlæge overholdes. Trygt omsorgsmiljø: Der kan være en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. 1
2 Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Udvikling og adfærd: Den unge er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Den unge varetager selv den personlige hygiejne, vaske sig, rede hår, børste tænder m.m. Den unge drager omsorg for sig selv, og har en realistisk opfattelse af farer, i forhold til hvad der kan forventes for alderen. Den unge har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Den unges modenhed svarer til alderen. Udvikling og adfærd: Den unge kan have behov for lettere støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. Forældrene sørger for at rådgive den unge om passende seksuel adfærd. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af den unge når han/hun er syg. Forældrene har en god kontakt til den unge og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer den unges kognitive og prosociale udvikling. Forældrene kan varetage den unges særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille den unges behov. Forældrene støtter udviklingen af den unges selvtillid. Stimulering/vejledning: Forældrene kan have brug for nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske, læge, skole, uddannelsessted m.m. Den unge udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Den unge er som regel glad. Den unge har generelt en positiv selvopfattelse, har selvtillid og er åben over for sine venner og kammerater. Den unge har det godt med sine kulturelle/etniske tilhørsforhold. Den unge kan håndtere vrede og frustration konstruktivt. Den unge udviser empati og formår at leve sig ind i og forstå andres situation. Den unge føler stolthed over egne fremskridt og præstationer. Den unge er i stand til at tage relevante beslutninger. Forældrene støtter og stimulerer den unges samspil med andre unge. Forældrene lærer den unge sociale spilleregler i omgangen jævnaldrende og voksne. unge til at deltage i samtaler. unge i at lære nye færdigheder, herunder forvaltning af penge i forhold til hvad man kan forvente ud fra den unges alder. Forældrene støtter og opmuntrer den unge i forbindelse med skole/uddannelse/arbejde og ser til, at der er dagligt fremmøde til tiden. Den unge vejledes i hvordan han/hun passer på sig selv f.eks. i forhold til fremmede og hvordan han/hun undgår farer og risici i dagligdagen. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at den unge har en forbigående funktionsnedsættelse. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med en ungs funktionsnedsættelse. 2
3 Den unge har et positivt syn på fremtiden. Den unge kan sætte sine egne grænser i forhold til andre mennesker. Den unge har den nødvendige viden om sex og prævention. Den unge har det godt med sin seksuelle orientering. Den unge kan foretage simple indkøb, klare enkel madlavning samt varetage huslige pligter. Den unges omsorg og ansvar over for familien er på et passende niveau i forhold til den unges alder og interesser. Den unge kan forvalte sine egne penge. Den unge er i stand til at klare en selvstændig boform. Skoleforhold og læring: Den unge har været til nationale test omkring faglige færdigheder i engelsk i 7. klasse, samt dansk, geografi, biologi, fysik og kemi i 8. klasse. Den unge har relevant elevplan som følges op af skole og hjem. Den unge går i skole eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Den unge har et stabilt fremmøde i skolen/på uddannelsesstedet. Den unge kommer i skole/uddannelsesstedet til tiden. Den unge har forventninger til og planer for uddannelse. Den unge har folkeskolens afgangsprøve. Skoleforhold og læring: Den unge kan i en periode af kortere varighed have brug for støtte i forhold til at nå et alderssvarende fagligt niveau. lettere guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Den unge kan have haft mange skoleskift. Den unge kan være arbejdsløs. Forældrene kan følge den unge sætte grænser, støtter og stimulerer den unge. Forældrene støtter den unges selvtillid. unge til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til den unge er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i den unges hverdag. Forældrene samarbejder med skole, kommer til aktiviteter på skolen og støtter op om skolens regler. Forældrene taler med den unge og tager hånd om, at det lærer at kommunikere på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med den unge om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrenes væremåde og følelser i forhold til den unge er konsistente. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring den unge. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene tilskynder den unge til at dyrke sport eller anden fysisk aktivitet. unge til at passe på sit helbred. Forældrene sørger for at rådgive den unge om passende seksuel adfærd. 3
4 Den unges uddannelsesmæssige fremskridt ligger på det forventede niveau. Den unge laver regelmæssigt sine lektier. Den unge trives i skolen og er som regel glad for at gå i skole, og der er et godt samarbejde med forældrene. Den unge reagerer positivt på/ er motiveret for undervisning. Den unge kan lide at være sammen med andre unge. Den unge er som regel glad for at gå i skole/være på uddannelsesstedet/gå på arbejde. Den unge har et godt forhold til andre unge på skolen/på uddannelsesstedet/på arbejdspladsen og oplever sig accepteret. Den unge har mindst en god ven i skolen/på uddannelsesstedet/ arbejdspladsen. Den unge oplever at lærerne støtter og har interesse i at den unge når sine faglige mål, og formår at organisere sit skolearbejde. Den unge oplever skolen/uddannelsesstedet som et trygt sted at være. Den unge oplever, at eleverne på skolen/uddannelsesstedet støtter og hjælper hinanden. Skolen/uddannelsesstedet har en ressourcestærk sammensætning. Forældrene sørger for at rådgive og tale med den unge om et passende alkoholforbrug og faren ved stofmisbrug. Forældrene er et godt eksempel for den unge i forhold til omgang med alkohol og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. For den unge med funktionsnedsættelse med behov for personlig pleje, er det et begrænset antal voksne der står for plejen. Forældrene og den unge som har et fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, planlægger, hvordan den unge kan opnå større selvstændighed. Understøttelse af relationer: Forældrene lærer den unge sociale spilleregler i omgangen med andre unge. unge til at deltage i sociale aktiviteter. Forældrene er opmærksomme på den unges adfærd og kontakter på internettet. Forældrene har en konstruktiv dialog med den unge om tidsforbrug samt sikker færden på internettet/chatfora. Forældrene følger med i, hvad den unge foretager sig, hvem han/hun er sammen med i sin fritid. Understøttelse af relationer: Mor kan være en ung mor. støtte i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. Fritidsforhold og venskaber: Den unge er i stand til at få venner og bevare venskaber i længere tid. Den unge har selvtillid og er åben over for andre. Fritidsforhold og venskaber: at blive stimuleret sammen med andre unge. Den unge kan tilbringe meget tid alene med f.eks. at spille computer eller være på nettet. Familie og netværk: Den unge udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgspersoner, der hovedsageligt drager omsorg for ham/hende. Familie og netværk: En eller begge forældre kan være uden arbejde, økonomien kan være midlertidig ustabil. 4
5 Den unge er regelmæssigt sammen med venner og kammerater, tager dem med hjem på besøg og besøger vennerne i deres hjem. Den unge har mindst 2 venner, som han/hun oplever at kunne betro sig til. Den unge viser omsorg over for andre. Den unge er motiveret for at dyrke sport. Den unge har mange eller flere fritidsinteresser og deltager i organiserede fritidsaktiviteter. Den unge viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang med andre. Den unge kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Den unge oplever sig generelt accepteret af de andre børn og unge. Den unge informerer sine forældre om, hvor han/hun er henne i fritiden/om aftenen. Den unge har et godt forhold til forældrene og føler, at de holder af ham/hende. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer den unge i relationer til evt. søskende. Forældrene giver den unge oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for den unge med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til deres udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. Familien kan have et sparsomt netværk, kan lige være flyttet til kommunen. Der kan være en forælder i hjemmet og samspillet og samarbejdet mellem forældrene fungerer godt. Familien kan have en midlertidig bolig. Den unge kan varetage et fritidsjob. 5
6 Moderat trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge er generelt i trivsel, men kan have behov for støtte i forbindelse med en større men forbigående belastning som påvirker den unge fysisk, psykisk eller socialt. Der kan være behov for støtte i forhold til at være udsat for lette, men længerevarende belastninger eller om kortvarige perioder med udsving i trivslen. Den unge kan have en forbigående funktionsnedsættelse eller en funktionsnedsættelse i lettere grad. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen er god. Forældrene søger relevant støtte/råd og vejledning på opfordring eller ved behov f.eks. hos læge, sundhedsplejerske, dagtilbud, skole m.fl. Yder generelt en god omsorg, er nærværende og har indsigt I, og handler på de basale behovs betydning som faste sengetider, sund kost, hygiejne m.m. Samarbejder konstruktivt omkring den unges trivsel. Den unges udvikling og adfærd 15 til 18 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Den unge er født til terminen. Den unges højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Den unges grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Den unges hørelse og syn er tilfredsstillende. Den unge er sund og rask. Den unge har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Den unge spiser en nærende og sund kost. Sundhedsforhold: Den unge kan have en forbigående sygdom. Den unge kan oftere have været fraværende fra skole grundet sygdom. Den unge kan være optaget af og utilfreds med sin vægt. støtte i forhold til at være fysisk aktiv. lettere støtte i forhold til at den grov- og finmotoriske udvikling. guidning i forhold til dagligt at få en nærende og sund kost. Den unge kan være ryger. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at den unge får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i den unges hverdag, faste spise- og sengetider. Forældrene sørger for at de miljøer den unge færdes i er sikre, og beskytter den unge mod overgreb. unge til at passe på sit helbred. Forældrene viser interesse for den unges sundhedstilstand og støtter den unge i forhold til f.eks. lægelige anvisninger, Trygt omsorgsmiljø: lettere støtte i forbindelse med en forbigående krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. guidning i forhold til at støtte den unge i skolen/uddannelsessted med rettidigt fremmøde hver dag og lektielæsning. 6
7 Den unge får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Den unge kan have en forbigående funktionsnedsættelse eller en funktionsnedsættelse i lettere grad. Den unge kan have et eller flere af følgende symptomer: Ubehandlet allergi Diabetes Lettere Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind ADD ADHD Begyndende symptomer/lettere udviklingsforstyrrelse inden for autismespektret at aftaler med læge/tandlæge overholdes. Forældrene sørger for at rådgive den unge om passende seksuel adfærd. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af den unge når han/hun er syg. Forældrene har en god kontakt til den unge og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer den unges kognitive og prosociale udvikling. Udvikling og adfærd: Den unge er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Den unge varetager selv den personlige hygiejne, vaske sig, rede hår, børste tænder m.m. Den unge drager omsorg for sig selv, og har en realistisk opfattelse af farer, i forhold til hvad der kan forventes for alderen. Den unge har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Den unges modenhed svarer til alderen. Udvikling og adfærd: Den unge kan have behov for lettere støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. guidning i forhold til at opnå et regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Den unge kan have et ønske om at flytte hjemmefra. Forældrene kan varetage den unges særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille den unges behov. Forældrene støtter udviklingen af den unges selvtillid. Forældrene støtter og stimulerer den unges samspil med andre unge. Forældrene lærer den unge sociale spilleregler i omgangen jævnaldrende og voksne. unge til at deltage i samtaler. Stimulering/vejledning: nogen guidning og tager godt imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske, læge skole/ uddannelsessted. guidning eller midlertidig støtte i forhold til at kunne håndtere konflikt- og kravsituationer med den unge. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at den unge har en lettere funktionsnedsættelse. Den unge udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Den unge er som regel glad. Den unge har generelt en positiv selvopfattelse, har selvtillid og er åben over for sine venner og kammerater. Den unge har det godt med sine kulturelle/etniske tilhørsforhold. unge i at lære nye færdigheder, herunder forvaltning af penge i forhold til hvad man kan forvente ud fra den unges alder. Forældrene støtter og opmuntrer den unge i forbindelse med skole/uddannelse/arbejde og ser til, at der er dagligt fremmøde til tiden. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med en ungs funktionsnedsættelse. 7
8 Den unge kan håndtere vrede og frustration konstruktivt. Den unge udviser empati og formår at leve sig ind i og forstå andres situation. Den unge føler stolthed over egne fremskridt og præstationer. Den unge er i stand til at tage relevante beslutninger. Den unge har et positivt syn på fremtiden. Den unge kan sætte sine egne grænser i forhold til andre mennesker. Den unge har den nødvendige viden om sex og prævention. Den unge har det godt med sin seksuelle orientering. Den unge kan foretage simple indkøb, klare enkel madlavning samt varetage huslige pligter. Den unges omsorg og ansvar over for familien er på et passende niveau i forhold til den unges alder og interesser. Den unge kan forvalte sine egne penge. Den unge er i stand til at klare en selvstændig boform. Skoleforhold og læring: Den unge har været til nationale test omkring faglige færdigheder i engelsk i 7. klasse, samt dansk, geografi, biologi, fysik og kemi i 8. klasse. Den unge har relevant elevplan som følges op af skole og hjem. Den unge går i skole eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Skoleforhold og læring lettere eller forbigående støtte i forhold til at nå et alderssvarende fagligt niveau. Den unge kan have brug guidning i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Den unge kan have haft en del skoleskift. Den unge og forældrene kan have brug for nogen støtte i forhold til at følge elevplanen. Den unge vejledes i hvordan han/hun passer på sig selv f.eks. i forhold til fremmede og hvordan han/hun undgår farer og risici i dagligdagen. Forældrene kan følge den unge sætte grænser, støtter og stimulerer den unge. Forældrene støtter den unges selvtillid. unge til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til den unge er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i den unges hverdag. Forældrene samarbejder med skole, kommer til aktiviteter på skolen og støtter op om skolens regler. Forældrene taler med den unge og tager hånd om, at det lærer at kommunikere på dansk. Forældrene spørger ind til og taler med den unge om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrenes væremåde og følelser i forhold til den unge er konsistente. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring den unge. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene tilskynder den unge til at dyrke sport eller anden fysisk aktivitet. unge til at passe på sit helbred. 8
9 Den unge har et stabilt fremmøde i skolen/på uddannelsesstedet. Den unge kommer i skole/uddannelsesstedet til tiden. Den unge har forventninger til og planer for uddannelse. Den unge har folkeskolens afgangsprøve. Den unges uddannelsesmæssige fremskridt ligger på det forventede niveau. Den unge laver regelmæssigt sine lektier. Den unge kan blive drillet eller mobbet i skolen/uddannelsesstedet. Forældrene sørger for at rådgive den unge om passende seksuel adfærd. Forældrene sørger for at rådgive og tale med den unge om et passende alkoholforbrug og faren ved stofmisbrug. Forældrene er et godt eksempel for den unge i forhold til omgang med alkohol og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Den unge trives i skolen og er som regel glad for at gå i skole, og der er et godt samarbejde med forældrene. Den unge reagerer positivt på/ er motiveret for undervisning. Den unge kan lide at være sammen med andre unge. Den unge er som regel glad for at gå i skole/være på uddannelsesstedet/gå på arbejde. Den unge har et godt forhold til andre unge på skolen/på uddannelsesstedet/på arbejdspladsen og oplever sig accepteret. Den unge har mindst en god ven i skolen/på uddannelsesstedet/ arbejdspladsen. Den unge oplever at lærerne støtter og har interesse i at den unge når sine faglige mål, og formår at organisere sit skolearbejde. Den unge oplever skolen/uddannelsesstedet som et trygt sted at være. For den unge med funktionsnedsættelse med behov for personlig pleje, er det et begrænset antal voksne der står for plejen. Forældrene og den unge som har et fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, planlægger, hvordan den unge kan opnå større selvstændighed. Understøttelse af relationer: Forældrene lærer den unge sociale spilleregler i omgangen med andre børn. unge til at deltage i sociale aktiviteter. Forældrene er opmærksomme på den unges adfærd og kontakter på internettet. Forældrene har en konstruktiv dialog med den unge om tidsforbrug samt sikker færden på internettet/chatfora. Forældrene følger med i, hvad den unge foretager sig, hvem han/hun er sammen med i sin fritid. Understøttelse af relationer: Mor kan være en ung mor. støtte i forhold til at den unge deltager i fritidsaktiviteter. vejledning og guidning i forhold til at den unge har sikker færden på internettet/chatfora. Den unge oplever, at eleverne på skolen/uddannelsesstedet støtter og hjælper hinanden. 9
10 Skolen/uddannelsesstedet har en ressourcestærk sammensætning. Fritidsforhold og venskaber: Den unge er i stand til at få venner og bevare venskaber i længere tid. Den unge har selvtillid og er åben over for andre. Den unge er regelmæssigt sammen med venner og kammerater, tager dem med hjem på besøg og besøger vennerne i deres hjem. Den unge har mindst 2 venner, som han/hun oplever at kunne betro sig til. Den unge viser omsorg over for andre. Fritidsforhold og venskaber: at blive stimuleret sammen med andre børn unge. Den unge kan tilbringe meget tid alene med f.eks. at spille computer eller være på nettet. guidning til at indgå i sociale relationer med jævnaldrende. guidning i forhold til at etablere fritidsinteresser. Familie og netværk: Den unge udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgspersoner, der hovedsageligt drager omsorg for ham/hende. Den unge har et godt forhold til forældrene og føler, at de holder af ham/hende. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer den unge i relationer til evt. søskende. Familie og netværk: En eller begge forældre kan være uden arbejde. Økonomien kan være midlertidig ustabil. Familien kan have et sparsomt netværk, kan lige være flyttet til kommunen. Der kan være en forælder i hjemmet og samspillet og samarbejdet mellem forældrene fungerer. Familien kan have en midlertidig bolig. forbigående guidning i forhold til den unges relation til søskende og/eller i forhold til sammenbragte familier. Den unge er motiveret for at dyrke sport. Den unge har mange eller flere fritidsinteresser og deltager i organiserede fritidsaktiviteter. Den unge viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang med andre. Den unge kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Forældrene giver den unge oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for den unge med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til deres udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. Den unge oplever sig generelt accepteret af de andre børn og unge. Den unge informerer sine forældre om, hvor han/hun er henne i fritiden/om aftenen. Den unge kan varetage et fritidsjob. 10
11 Sårbar trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge kan have behov for støtte i forhold til gentagne tegn på mistrivsel f.eks. bekymrende sundhedstilstand, vanskeligheder i forhold til fysisk/psykisk udvikling og/eller vanskeligheder i forhold til læring og social kontakt. Der kan være tale om længerevarende vanskeligheder. Den unge kan have nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Forældrekompetencer: Forældrenes omsorg kan være midlertidigt reduceret på grund af psykisk eller fysisk sygdom, misbrug eller en aktuel krise ved f.eks. sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed, dødsfald. Forældrene søger ikke altid rådgivning, hvis den unge ikke trives. Omsorgsevnen kan være god, men på grund af den unges fysiske eller psykiske vanskeligheder, kan der være behov for støtte. Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Den unges udvikling og adfærd 15 til 18 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Den unge er født til terminen. Den unges højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Den unges grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Den unges hørelse og syn er tilfredsstillende. Den unge er sund og rask. Den unge har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Den unge spiser en nærende og sund kost. Sundhedsforhold: Den unge kan have en forbigående sygdom. Den unge kan flere forbigående og/eller længerevarende perioder med fravær fra skole/ uddannelsessted grundet sygdom. støtte i forhold til den grov- og finmotoriske udvikling. Den unge hørelse og syn kan være er uden for normalområdet. Den unge kan være ryger. Den unge kan have et for stort forbrug af alkohol. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at den unge får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i den unges hverdag, faste spise- og sengetider. Forældrene sørger for at de miljøer den unge færdes i er sikre, og beskytter den unge mod overgreb. unge til at passe på sit helbred. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene kan have behov for støtte i forbindelse med en krise i familien, skilsmisse, sygdom, død. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at skabe struktur og tydelighed omkring den unge i dagligdagen. støtte i forhold til at støtte den unge i skolen med rettidigt fremmøde hver dag og lektielæsning. støtte i forhold til at den unges hygiejne er i orden, at tøj er rent og passende. 11
12 Den unge får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. Den unge kan være forbruger af hash. støtte i forhold til at opnå et regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. støtte i forhold til dagligt at få en nærende og sund kost. Den unges BMI kan ligge uden for normalområdet i forhold til den unges alder. støtte i forhold til at være fysisk aktiv. støtte i forhold til at opnå et regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Den unge kan have nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Den unge kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind Begyndende separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. ADHD ADD Reaktioner og adfærdsforstyrrelser inden for autismespektret Selvmedicinering med f.eks. hash eller andre euforiserende stoffer. Z diagnoser Forældrene viser interesse for den unges sundhedstilstand og støtter den unge i forhold til f.eks. lægelige anvisninger, at aftaler med læge/tandlæge overholdes. Forældrene sørger for at rådgive den unge om passende seksuel adfærd. Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af den unge når han/hun er syg. Forældrene har en god kontakt til den unge og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer den unges kognitive og prosociale udvikling. Forældrene kan varetage den unges særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille den unges behov. Forældrene støtter udviklingen af den unges selvtillid. Forældrene støtter og stimulerer den unges samspil med andre unge. Forældrene lærer den unge sociale spilleregler i omgangen jævnaldrende og voksne. unge til at deltage i samtaler. unge i at lære nye færdigheder, herunder forvaltning af penge i forhold til hvad man kan forvente ud fra den unges alder. Forældrene støtter og opmuntrer den unge i forbindelse med skole/uddannelse/arbejde og ser til, at der er dagligt fremmøde til tiden. Forældrene kan have brug for støtte til at den unge overholder sine aftaler med læge/ tandlæge. En eller begge forældre kan have en lettere fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse/z diagnoser. Forældrene kan have et eller flere barn/børn med funktionsnedsættelser. Forældrene kan have mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med et barns funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: støtte og tager imod råd og vejledning fra sundhedsplejerske, læge, skole/uddannelsessted. støtte til at støtte og stimulere den unges kognitive og prosociale udvikling. Forældrene kan have vanskeligt ved at reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. nogen guidning i forhold til at aflæse og sikre barnets trivsel og udvikling. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at kunne håndtere konflikt- og kravsituationer med den unge. Forældrene kan oplever sig magtesløse i forhold til at håndtere den unges adfærd. 12
13 Udvikling og adfærd: Den unge er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Den unge varetager selv den personlige hygiejne, vaske sig, rede hår, børste tænder m.m. Den unge drager omsorg for sig selv, og har en realistisk opfattelse af farer, i forhold til hvad der kan forventes af alderen. Den unge har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Downs syndrom Tilknytningsforstyrrelser Genfejl Forbigående psykoser Begyndende personlighedsforstyrelser, borderline m.m. Skizofreni Psykotisk adfærd Begyndende selvskadende adfærd Begyndende spiseforstyrrelser Udvikling og adfærd: Den unge kan have behov for støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. Den unges adfærd kan have ændret sig f.eks. inden for det seneste år. støtte i forhold til at udvikle sig alderssvarende psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Den unges modenhed kan være enten for lav eller for høj i forhold til den unges alder. Den unge vejledes i hvordan han/hun passer på sig selv f.eks. i forhold til fremmede og hvordan han/hun undgår farer og risici i dagligdagen. Forældrene kan følge den unge sætte grænser, støtter og stimulerer den unge. Forældrene støtter den unges selvtillid. unge til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrenes følelser og væremåde i forhold til den unge er konstruktive og konsistente. Der er en stabil rutine i den unges hverdag. Forældrene samarbejder med skole, kommer til aktiviteter på skolen og støtter op om skolens regler. Forældrene taler med den unge og tager hånd om, at det lærer at kommunikere på dansk. Der kan være konflikter i hjemmet, hvor den unge oplever sig ked af det og frustreret. Forældrene kan være utydelige i deres signaler, adfærd og kommunikation. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at den unge har en funktionsnedsættelse af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. handicapkompenserende ydelser i forbindelse med en ungs funktionsnedsættelse. Den unges modenhed svarer til alderen. Den unge udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Den unge er som regel glad. Den unge har generelt en positiv selvopfattelse, har selvtillid og er åben over for sine venner og kammerater. Den unge har det godt med sine kulturelle/etniske tilhørsforhold. Den unge kan håndtere vrede og frustration konstruktivt. Den unge kan udvise tegn på begyndende indadvendt adfærd, det kan vise sig ved at den unges adfærd er tilbagetrukket, ængstelig, nervøs. Den unge kan udvise begyndende udadvendt og aggressiv adfærd. Dette kan vise sig ved at den unge kan have en del konflikter. Den unges evne til selvregulering kan være reduceret. Den unge kan have et ønske om at flytte hjemmefra. Forældrene spørger ind til og taler med den unge om, hvad han/hun har oplevet i løbet af dagen. Forældrenes væremåde og følelser i forhold til den unge er konsistente. Forældrene søger råd og vejledning, hvis de oplever problemer omkring den unge. Forældrene kan reflektere på råd og vejledning samt den viden forældrene tilegner sig. Forældrene tilskynder den unge til at dyrke sport eller anden fysisk aktivitet. unge til at passe på sit helbred. 13
14 Den unge udviser empati og formår at leve sig ind i og forstå andres situation. Forældrene sørger for at rådgive den unge om passende seksuel adfærd. Den unge føler stolthed over egne fremskridt og præstationer. Den unge er i stand til at tage relevante beslutninger. Den unge har et positivt syn på fremtiden. Den unge kan sætte sine egne grænser i forhold til andre mennesker. Den unge har den nødvendige viden om sex og prævention. Den unge har det godt med sin seksuelle orientering. Den unge kan foretage simple indkøb, klare enkel madlavning samt varetage huslige pligter. Den unges omsorg og ansvar over for familien er på et passende niveau i forhold til den unges alder og interesser. Den unge kan forvalte sine egne penge. Den unge er i stand til at klare en selvstændig boform. Skoleforhold og læring: Den unge har været til nationale test omkring faglige færdigheder i engelsk i 7. klasse, samt dansk, geografi, biologi, fysik og kemi i 8. klasse. Den unge har relevant elevplan som følges op af skole og hjem. Den unge går i skole eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Den unge har et stabilt fremmøde i skolen/på uddannelsesstedet. Skoleforhold og læring: Den unge kan have brug støtte i forhold til at kunne tilpasse sig dagens rutiner. Den unge og forældrene kan have brug for støtte i forhold til at følge elevplanen. Den unge kan opleve sig afvist af de andre i klassen eller holdt uden for. støtte i forhold til at mestre selvregulering. Forældrene sørger for at rådgive og tale med den unge om et passende alkoholforbrug og faren ved stofmisbrug. Forældrene er et godt eksempel for den unge i forhold til omgang med alkohol og følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger: Børn og unge under 16 år anbefales ikke at drikke alkohol. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. For den unge med funktionsnedsættelse med behov for personlig pleje, er det et begrænset antal voksne der står for plejen. Forældrene og den unge som har et fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, planlægger, hvordan den unge kan opnå større selvstændighed. Understøttelse af relationer: Forældrene lærer den unge sociale spilleregler i omgangen med andre børn. unge til at deltage i sociale aktiviteter. Forældrene er opmærksomme på den unges adfærd og kontakter på internettet. Forældrene har en konstruktiv dialog med den unge om tidsforbrug samt sikker færden på internettet/chatfora. Forældrene følger med i, hvad den unge foretager sig, hvem han/hun er sammen med i sin fritid. Understøttelse af relationer: Mor kan være en ung mor. støtte i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter. støtte i forhold til at sørge for, at den unge kommer i skole/ møder på uddannelsesstedet/ arbejdspladsen. støtte i, hvordan den unge kan etablere relationer til jævnaldrende, klassen, fritidsaktiviteter, sport. vejledning og guidning i forhold til sikker færden på internettet/chatfora. 14
15 Den unge kommer i skole/uddannelsesstedet til tiden. Den unge har forventninger til og planer for uddannelse. Den unge har folkeskolens afgangsprøve. Den unges uddannelsesmæssige fremskridt ligger på det forventede niveau. Den unge laver regelmæssigt sine lektier. Den unge trives i skolen og er som regel glad for at gå i skole, og der er et godt samarbejde med forældrene. Den unge reagerer positivt på/ er motiveret for undervisning. Den unge kan lide at være sammen med andre unge. Den unge er som regel glad for at gå i skole/være på uddannelsesstedet/gå på arbejde. Den unge har et godt forhold til andre unge på skolen/på uddannelsesstedet/på arbejdspladsen og oplever sig accepteret. Den unge har mindst en god ven i skolen/på uddannelsesstedet/ arbejdspladsen. Den unges udvikling/indlæring kan være hæmmet af reduceret koncentration. Den unge kan have behov for/ modtager specialundervisning. Den unge kan være blevet arbejdsløs og have brug for en ny uddannelsesplan. Den unge kan have oplevet hyppige skoleskift. Skolen/uddannelsesstedet kan have et højt niveau af pjæk samt elever med adfærdsvanskeligheder. Den unge kan opleve angst for prøver og eksamen. Familie og netværk: Den unge udviser den forventede tilknytning til den eller de omsorgspersoner, der hovedsageligt drager omsorg for ham/hende. Den unge har et godt forhold til forældrene og føler, at de holder af ham/hende. Forældrene har støttende slægtninge og/eller venner. Der er et godt samspil i familien også i forhold til evt. søskende. Familien har et godt netværk til familie og venner, som de gør brug af. Forældrene støtter og opmuntrer den unge i relationer til evt. søskende. Forældrene giver den unge oplevelser f.eks. besøg hos venner og familie. Forældres bolig er et sundt og sikkert sted for den unge med basale faciliteter som toilet, bad, køkken m.m. Forældres arbejdssituation er stabil, indtægt er stabil og fornuftig i forhold til deres udgifter. Familien oplever sig accepteret i deres omgivelser. Familie og netværk: En eller begge forældre kan være uden arbejde. Økonomien kan være ustabil. Familiens gæld kan være stigende. Familien kan have et sparsomt netværk, kan lige være flyttet til kommunen. Familien kan have en midlertidig bolig. Der kan være en forælder i hjemmet og samspillet og samarbejdet mellem forældrene fungerer i perioder godt. støtte i forhold til den unges relation til søskende og/eller i forhold til sammenbragte familier. Den unge oplever at lærerne støtter og har interesse i at den unge når sine faglige mål, og formår at organisere sit skolearbejde. Den unge oplever skolen/uddannelsesstedet som et trygt sted at være. Den unge oplever, at eleverne på skolen/uddannelsesstedet støtter og hjælper hinanden. Skolen/uddannelsesstedet har en ressourcestærk sammensætning. 15
16 Fritidsforhold og venskaber: Den unge er i stand til at få venner og bevare venskaber i længere tid. Den unge har selvtillid og er åben over for andre. Den unge er regelmæssigt sammen med venner og kammerater, tager dem med hjem på besøg og besøger vennerne i deres hjem. Den unge har mindst 2 venner, som han/hun oplever at kunne betro sig til. Den unge viser omsorg over for andre. Den unge er motiveret for at dyrke sport. Den unge har mange eller flere fritidsinteresser og deltager i organiserede fritidsaktiviteter. Den unge viser opmærksomhed og er hensynsfuld i sin omgang med andre. Den unge kan lytte til andres forslag og ideer og kan forhandle i opståede konfliktsituationer. Den unge oplever sig generelt accepteret af de andre børn og unge. Den unge informerer sine forældre om, hvor han/hun er henne i fritiden/om aftenen. Den unge kan varetage et fritidsjob. Fritidsforhold og venskaber: at blive stimuleret i samværet med andre unge. støtte i forhold til at etablere fritidsinteresser. Den unge kan opleve sig afvist af de andre i klassen eller holdt uden for. Den unge kan have venner i sin omgangskreds, der kan udgøre en risiko for den unge i form af antisocial adfærd, vold, seksuelle krænkelser, begyndende kriminalitet, overdreven fokus på vægt, alkohol, euforiserende stoffer. Den unge kan tilbringe meget tid alene med f.eks. at spille computer eller være på nettet. Den unge kan bruge meget tid på sociale sider og chatfora på internettet. Den unge driller/mobber andre. Den unge kan bruge meget tid ude om aftenen på gaden eller andre steder sammen med nogle venner. Den unge kan være hemmelighedsfuld omkring, hvem han/hun er i kontakt med på de sociale medier. Den unge kan have mødtes med personer, som hun/han har fået kontakt til via de sociale medier. Den unge kan have en seksuel bekymrende adfærd. 16
17 Udsat trivsel Den unges udvikling og trivsel: støtte i forbindelse med at have været udsat for langvarig betydelig fysisk, psykisk eller social belastning og viser tydelige tegn på at udvikling og trivsel er i fare med dysfunktion til følge. støtte i forhold til at have været udsat for fysisk overlast f.eks. vold eller seksuelle overgreb. Den unge kan have behov for støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Forældrekompetencer: Forældreomsorgen kan være reduceret i så høj grad, at de har vanskeligt ved at håndtere belastningerne i familien. Forældrenes omsorg for den unge kan være betydeligt reduceret på grund af f.eks. misbrug, fysisk sygdom, psykiske lidelser, belastende sociale faktorer, aktuelle kriser såsom sygdom eller dødsfald. Familien kan have brug for støtte, i forbindelse med mishandling, vold eller seksuelle overgreb i familien. Iværksatte foranstaltninger har ikke tilstrækkelig effekt. Den unges udvikling og adfærd 15 til 18 år Forældrekompetencer Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Beskyttelsesfaktorer Adfærd som udtrykker ressourcer/undtagelser: Risikofaktorer Adfærd som kan give anledning til problemer/bekymring: Sundhedsforhold: Den unge er født til terminen. Den unges højde og vægt er alderssvarende og inden for normalområdet. Den unges grov- og finmotoriske udvikling er alderssvarende. Den unges hørelse og syn er tilfredsstillende. Den unge er sund og rask. Den unge har regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Den unge spiser en nærende og sund kost. Sundhedsforhold: Den unge kan have mange og/eller længerevarende sygdomsperioder. Den unge kan ofte have været fraværende fra skole/uddannelsessted/arbejds-plads grundet sygdom. støtte i forhold til at den grovog finmotoriske udvikling. Den unges hørelse og syn kan være/er uden for normalområdet. støtte i forhold til at opnå et regelmæssigt søvnmønster, der dækker dets behov for søvn. Trygt omsorgsmiljø: Forældrene sørger for at den unge får en regelmæssig næringsrig kost og tilstrækkelig søvn. Forældrene sørger for regelmæssighed i den unges hverdag, faste spise- og sengetider. Forældrene sørger for at de miljøer den unge færdes i er sikre, og beskytter den unge mod overgreb. unge til at passe på sit helbred. Trygt omsorgsmiljø: støtte i forbindelse med en betydelig og/eller længerevarende krise i familien, skilsmisse, arbejdsløshed, sygdom, død. Den ene eller begge forældre kan tidligere have været eller er indlagt til behandling for en psykisk lidelse. Den ene eller begge forældre kan have et alkohol- eller stofproblem. En eller begge forældre kan have været anbragt som barn. En eller begge forældre han have været udsat for omsorgssvigt under deres opvækst. 17
18 Den unge får motion, deltager i fysiske aktiviteter ud over gymnastik/idræt i skolen. Unge mellem 16 og 18 år anbefales at drikke mindst muligt og stoppe før 5 genstande ved samme lejlighed. støtte i forhold til dagligt at få en nærende og sund kost. Den unge kan ofte være på kur eller begrænser sit fødeindtag. Den unge kan være optaget af og utilfreds med sin vægt. Forældrene viser interesse for den unges sundhedstilstand og støtter den unge i forhold til f.eks. lægelige anvisninger, at aftaler med læge/tandlæge overholdes. Forældrene sørger for at rådgive den unge om passende seksuel adfærd. Den ene eller begge forældre kan være eller har været involveret i vold, kriminelle eller antisociale aktiviteter. indgående støtte i forhold til at støtte den unge i forhold til fremmøde i skolen/på uddannelsesstedet/arbejdspladsen. støtte i forhold til at være fysisk aktiv. Den unges BMI kan ligge uden for normalområdet i forhold til den unges alder. Den unge kan have været udsat for mange ulykker, hvor han/hun er kommet til skade. Den unge kan være ryger. Den unge kan have et stort alkoholforbrug. Den unge kan indtage euforiserende stoffer. Den unge kan have seksuel adfærd, der kan udgøre en sundhedsrisiko for ham/hende. Den unge kan have været gravid eller skal snart være forælder. Den unge kan have behov for støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. Den unge kan have et eller flere af følgende symptomer: Encoprese Enuresis Ubehandlet allergi Diabetes Febersyndrom MBL(Mannose Bindende Lektin) svækkelse af immunforsvaret Cerebral Parese Epilepsi Leddegigt Muskelsvind Forældrene er omsorgsfulde i deres pasning af den unge når han/hun er syg. Forældrene har en god kontakt til den unge og kan tilsidesætte egne behov. Forældrene støtter og stimulerer den unges kognitive og prosociale udvikling. Forældrene kan varetage den unges særlige behov for pasning og omsorg i forbindelse med lettere forbigående funktionsnedsættelse. Forældrene kan føle sig magtesløse i forhold til at håndtere den unges adfærd og udvikling. længerevarende støtte i forhold til at kunne håndtere konflikt- og kravsituationer med deres søn/datter. Forældrene kan have brug for støtte i forhold til at skabe struktur og tydelighed omkring den unge i dagligdagen. intensiv støtte i forhold til at aflæse og sikre den unges trivsel og udvikling. Forældrene kan have vanskeligt ved at samarbejde omkring deres søns/datters trivsel og udvikling. Den unge kan have sporadisk kontakt til en eller begge forældre. indgående støtte i forhold til at påtage sig forældrerollen som tydelig voksen. støtte i forhold til at den unges hygiejne er i orden, at tøj er rent og passende. Forældrene eller en af forældrene kan have en betydelig og længerevarende funktionsnedsættelse af fysisk og/eller psykisk karakter. 18
19 Udvikling og adfærd: Den unge er alderssvarende udviklet psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Den unge varetager selv den personlige hygiejne, vaske sig, rede hår, børste tænder m.m. Den unge drager omsorg for sig selv, og har en realistisk opfattelse af farer, i forhold til hvad der kan forventes af alderen. Den unge har alderssvarende udviklingstrin i forhold til basale behov som mad, søvn, vågenhed, aktivitet, fordøjelse og afføring. Den unges modenhed svarer til alderen. Den unge udvikler sig alderssvarende, hvad angår kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Separationsangst Crohns sygdom (morbus Crohn) en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen ADHD ADD Reaktioner og adfærdsforstyrrelser inden for autismespektret Selvmedicinering med f.eks. hash eller andre euforiserende stoffer. Z diagnoser Downs syndrom Tilknytningsforstyrrelser Forskellige former for cancer Genfejl Sjældne sygdomme Forbigående psykoser Personlighedsforstyrrelser, borderline m.m. Skizofreni Psykotisk adfærd Selvskadende adfærd Spiseforstyrrelser Unge med cancerdiagnose i rehabiliteringsfasen Udvikling og adfærd: Den unge kan have behov for støtte i forhold til at udvikle alderssvarende, kognitive funktioner, sprog, tale, hukommelse, opmærksomhed, og koncentration. støtte i forhold til at udvikle sig alderssvarende psykisk, fysisk, mentalt og relationelt. Den unges modenhed kan være enten for lav eller for høj i forhold til den unges alder. Den unge kan udvise begyndende udadvendt adfærd og høj grad af aggressiv adfærd. Dette kan vise sig ved at den unge har mange konflikter med andre. Den unges udvikling kan være hæmmet grundet den unges reducerede koncentrationsevne. Stimulering/vejledning: Forældrene kan aflæse og tilfredsstille den unges behov. Forældrene støtter udviklingen af den unges selvtillid. Forældrene støtter og stimulerer den unges samspil med andre unge. Forældrene lærer den unge sociale spilleregler i omgangen jævnaldrende og voksne. unge til at deltage i samtaler. unge i at lære nye færdigheder, herunder forvaltning af penge i forhold til hvad man kan forvente ud fra den unges alder. Forældrene støtter og opmuntrer den unge i forbindelse med skole/uddannelse/arbejde og ser til, at der er dagligt fremmøde til tiden. Den unge vejledes i hvordan han/hun passer på sig selv f.eks. i forhold til fremmede og hvordan han/hun undgår farer og risici i dagligdagen. Forældrene kan følge den unge sætte grænser, støtter og stimulerer den unge. Forældrene støtter den unges selvtillid. unge til at klare sig selv, i forhold til hvad man kan forvente på dette alderstrin. Forældrene kan have et eller flere barn/n med funktionsnedsættelser. Forældrene kan have mange samarbejdspartnere i kommunen i forbindelse med den unges funktionsnedsættelse. Stimulering/vejledning: støtte til at støtte og stimulere den unges kognitive og prosociale udvikling. Forældrene kan have brug for intensiv støtte med råd og vejledning fra sundhedsplejerske, læge, uddannelsessted/ arbejds-plads. Forældrene kan have vanskeligt ved at opsøge råd og vejledning og følge anvisninger. Der kan være konflikter i hjemmet, hvor den unge oplever sig ked af det og frustreret. Forældrene kan være utydelige i deres signaler, adfærd og kommunikation. Forældrene kan have en negativ omgangstone over for den unge, hvor den unge kan blive mødt med kritik, nedsættende tale, råb m.m. indgående støtte i forhold til den unges relation til søskende og/eller i forhold til sammenbragte familier. Forældrene kan have brug for støtte til at den unge overholder sine aftaler med læge/ tandlæge. Forældrene kan have behov for råd og vejledning i forbindelse med at den unge har en funktionsnedsættelse af betydelig grad og/eller af længerevarende karakter. 19
Barnets trivsel og udvikling år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 18 23 år I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 5 12 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der
Læs mereBarnets trivsel og udvikling år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 12 15 år I trivsel Barnets/den unges udvikling og trivsel: Barnet/den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 3 5 år I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 0-3 år
Barnets trivsel og udvikling 0-3 år Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen, der naturligt
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereDen unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige. I trivsel
Den unges trivsel og udvikling 15 til 17 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving
Læs mereDen unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige. I trivsel
Den unges trivsel og udvikling 18 til 22 årige I trivsel Den unges udvikling og trivsel: Den unge udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder. I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 0 til 11 måneder I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,
Læs mereBarnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige. I trivsel
Barnets trivsel og udvikling 6 til 9 årige I trivsel Barnets udvikling og trivsel: Barnet udvikler sig på en positiv og alderssvarende måde fysisk, psykisk og socialt med de almindelige udsving i trivslen,
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereScore Beskrivelse Vejledende eksempler Status Mål
Faktor 1: Udvikling og adfærd (Faktoren er opdelt i tre spørgsmål) Spørgsmål a): Udadreagerende adfærd Vedrører personens emotionelle tilstand i relation til udadreagerende adfærd. Den udadreagerende adfærd
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereDe aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit
De aldersopdelte fokusområder i ICS udvalgte afsnit 2 Forord De aldersopdelte fokusområder er et redskab udviklet i England med afsæt i forskningsbaseret viden om børns risiko, beskyttelsesfaktorer og
Læs mereBekymringsbarometeret
Bekymringsbarometeret Børn i trivsel Børn i faldende trivsel Børn i sårbare positioner Børn i udsatte positioner Børn der er truet i sundhed og udvikling Farvekode i skema Ingen bekymring. Bekymring løses
Læs mereResultatdokumentation Børne- og familieområdet. Baggrundsoplysninger. Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning.
Resultatdokumentation Børne- og familieområdet Århus Kommune Socialforvaltningen Skematype: Indskrivning Afklaring efter tre måneder Opfølgning Udskrivning Baggrundsoplysninger Foranstaltning Afdeling
Læs mereArtikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner
38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet
Læs mereEN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME. Om børn og unge
EN FÆLLES FORSTÅELSESRAMME Om børn og unge FÆLLES VÆRKTØJER FORORD I Brønderslev Kommune har vi høje ambitioner for børn og unge. Det fordrer, at vi sammen skaber et sammenhængende børne- og ungeliv ved
Læs mereArtikler
1 af 8 09/06/2017 12.18 Artikler 34 artikler. personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet ud fra barnets/den unges
Læs merefysisk funktionsnedsættelse
1 af 7 09/06/2017 12.19 Artikler 33 artikler. fysisk funktionsnedsættelse Generel definition: funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner Kommentar:
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereDe nye Aldersopdelte Fokusområder
SOCIALSTYRELSEN De nye Aldersopdelte Fokusområder ICS Indholdsfortegnelse DET UFØDTE BARN... 3 BARNET I 0-11-MÅNEDERS-ALDEREN... 8 DE 1-2-ÅRIGE... 19 DE 3-5-ÅRIGE... 31 DE 6-9-ÅRIGE... 44 DE 10-14-ÅRIGE...
Læs mereEksempler på brug af Trivselslinealen:
Eksempler på brug af Trivselslinealen: Denne del af introduktionen til Trivselslinealen indeholder tre eksempler på, hvordan Trivselslinealen kan anvendes til måling af progression på det enkelt barn.
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs mereEn fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereHandlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereBILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale
BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf
STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn
Læs mereVEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling
KL DECEMBER 2018 TRIVSELSLINEAL VEJLEDNING TIL TRIVSELSLINEALEN Introduktion til Trivselslinealen som resultatdokumentation og effektmåling Et proces- og dialogværktøj med familie og fagpersoner i forhold
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereInspiration til gode mål. Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet
Inspiration til gode mål Inspirationshæfte til værktøjer til udredning og handleplan på børnehandicapområdet 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 1. Indledning 3 1.1. Fra udækkede behov til konkrete
Læs mereBØRN OG UNGES SIGNALER
BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereAdvarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:
Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,
Læs mereBILAG 9e. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet
BILAG 9e Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til pædagogisk personale på klubområdet BILAG 9E VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTA- LELSE TIL PÆDAGOGISK PERSONALE PÅ KLUB- OMRÅDET I din kommune
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs mereSTØTTEKONTAKTTILBUD. Hovedgaden Skibby tlf www. curam.dk
STØTTEKONTAKTTILBUD Hovedgaden 79-81 4050 Skibby tlf. 2112 5019 post@curam.dk www. curam.dk CURAM: Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet Lovgrundlag: Lov om Social Service 52, stk. 3 pkt. 2 Vores speciale
Læs mereSTÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder.
STÆRKE SAMMEN Red Barnets undervisningsmateriale om trivsel, resiliens og rettigheder. Man kan jo ikke sige det til de voksne, hvis man ikke ved, at det er forkert. (Elev) AKT Konferencen 21.3, 2018 Sita
Læs mereTrivselsplan Bedsted Skole 2012 1
Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til
Læs mereBegrebshåndbog. Beskrivelse af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge
Begrebshåndbog af faktorer i resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune Forord Denne begrebshåndbog skal være et understøttende
Læs mereMar :43:36 - Helle Wittrup-Jensen 38 artikler. Generelle begreber personvelfærd. Dansk
Mar 18 2011 12:43:36 - Helle Wittrup-Jensen 38 artikler. Generelle begreber personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Barnets/den unges velfærd beskrevet ud fra barnets/den unges udviklingsmæssige
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs merePædagogisk udredning
Pædagogisk udredning Borger Cpr.nr. Kontaktpædagog Leder Startdato Slutdato Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse og synsnedsættelse. Her noteres
Læs mereVejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg
Vejledende tilsynsredskab til brug ved tilsynsbesøg UDFYLDES AF FORÆLDRENE Basisoplysninger om barnet og familien Hjemmetræningens indhold og metode Tids- og faseplan ʆ ʆ Forældrenes beskrivelse af familiens
Læs mereRedskaber til trivselsevaluering, som du finder i dette materiale
Trivselsevaluering Du foretager din trivselsevaluering med udgangspunkt i trivselsdimensionerne for børn i sundhedsplejen og trivselsdimensionerne for forældre til børn i sundhedsplejen (se oversigter).
Læs mereStatusskrivelsen hvad er formålet?
Vejledning i brug af ICS-statusudtalelseudtalelse - ved anbringelse i familie- og/eller netværkspleje, iht. Serviceloven I Familieafdelingen anvender socialrådgiverne ICS Integrated Children s System i
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereSystematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge
Systematisk risikovurdering af kriminalitetstruede børn og unge VURDERINGSREDSKAB HANDLEKATALOG MINIGUIDE 1 SYSTEMATISK RISIKOVURDERING AF KRIMINALITETSTRUEDE BØRN OG UNGE ET VURDERINGSREDSKAB OG ET HANDLEKATALOG
Læs mereBILAG 9d. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger
BILAG 9d Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse pædagogisk personale i fritidsordninger BILAG 9 D VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE PÆDAGO- GISK PERSONALE I FRITIDSORDNINGER I din kommune
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereYdelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.
Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereGADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs merePage 1 of 8 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person individuelt behovsforhold barnets
Læs mereRegion Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010
Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse
Læs mereArtikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv
Page 1 of 11 Artikler 38 artikler. Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv Emne: Generelle begreber personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person Barnets/den
Læs mereBarnet og Rusen 2014. Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.
Barnet og Rusen 2014 Ann Sofie Kristiansen annsofiekk@gmail.com 24414076 Inge Kviesgaard ingekv@mail.dk 40622453 www.ingekviesgaard.dk 1 Det gode tværfaglige samarbejde for at sikre kvalitet i indsatsen
Læs mereHandleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave
Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -
Læs mereVejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet
Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til skoleområdet I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører en socialfaglig
Læs mereUnderretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp
Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk
Læs mereMobbehandlingsplan for. Langebjergskolen
Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores
Læs mereVejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder
Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører
Læs mereAllégårdens Rusmiddelpolitik
Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde
Læs mereBILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse
Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,
Læs mereVejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder
Vejledning i brug af DUBU 120 Statusudtalelse - til personale på anbringelsessteder I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated Children s System i arbejdet med udsatte børn og unge. Når de gennemfører
Læs mereUdredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og
Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,
Læs mereANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014. Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
ANBRAGTE BØRN OG UNGES TRIVSEL 2014 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd FORMÅL OG BAGGRUND - Overvåge anbragte børn og unges trivsel - Gentages hvert andet år - Bestilt af Socialministeriet
Læs mereTIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK
TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK HELSINGØR KOMMUNE VI ARBEJDER AKTIVT PÅ, AT TIKØB SKOLE ER EN SKOLE HVOR ALLE TRIVES VI ARBEJDER AKTIVT FOR EN MOBBEFRI SKOLE. ALLE BØRN HAR RET TIL GOD TRIVSEL TIKØB SKOLES MOBBEPOLITK
Læs mereSammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereSamarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder
amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereAntimobbestrategi. På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning. Indhold: Mål..Side 2.
Antimobbestrategi På Søndermarksskolen har vi fokus på god trivsel derfor tolererer vi ikke mobning Indhold: Mål..Side 2 Definition Side 2 Forebyggelse af mobning......side 2 Opmærksomhedspunkter ved mobning..side
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Læs mereBørn med en funktionsnedsættelse og deres familier
Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP
Læs mereALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER. Ser du tegnene?
ALKOHOL OG STOFFER I BØRNEFAMILIER Ser du tegnene? Alkohol og stoffer kan give dårlig trivsel Som fagperson er det vigtigt, at du reagerer, når du oplever, at et barn ikke trives. Derfor skal du være opmærksom
Læs mereForebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge
Forebyggelsesstrategi Sammen om børnene og de unge 1 en nye forebyggelsesstrategi bygger på tankegangen om den rigtige indsats på det rigtige tidspunkt. Det stiller store krav til, at den enkelte medarbejder
Læs mereNyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd
Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereBørns forståelse af døden
Patientinformation Børns forståelse af døden Palliativt Team Fyn Hvordan børn forstår døden på forskellige alderstrin Det kan være hjælpsomt at have en forståelse af, hvordan børn på forskellige alderstrin
Læs mereINFORMATION TIL FAGPERSONER
PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-
Læs mereBegrebshåndbog Beskrivelse af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge
af faktorer i effektvurdering på området for udsatte børn og unge www.aarhus.dk/effekt EFFEKTVURDERING Forord Denne begrebshåndbog er et understøttende element i arbejdet med effektvurdering på området
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereQ1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?
Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 757 Sprunget over: 0 Ja. Nej.. Ja. Nej.. 90,75% 687 8,59% 65 0,66% 5 I alt 757 1 / 26 Q2 Hvad er din alder? Besvaret: 670 Sprunget over: 87 25
Læs mere