Region Midtjylland Regionssekretariatet

Transkript

1 Region Midtjylland Regionssekretariet Viborg, den 7. januar 2014 /SUBERG Refer fra møde i åben dagsorden Deltagere: Direktør Ole Thomsen, Direktør Anne Jastrup (fra kl. 15.), Lægelig direktør Christian Møller-Nielsen, Hospitalsenhed Midt, Chefsygeplejerske Tove Kristensen, Hospitalsenhed Midt, Hospitalsdirektør Lars Dahl Pedersen, Hospitalsenhed Midt, Hospitalsdirektør Thomas Pazyj, Regionshospitalet Randers (til kl ), Lægelig direktør Lone Winther, Regionshospitalet Randers, Hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen, Hospitalsenheden Horsens, Sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen, Hospitalsenheden Horsens, Lægelig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest, Sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke Hansen, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsdirektør Henning Vestergaard, Hospitalsenheden Vest, Hospitalsdirektør Gert Sørensen, Aarhus Universitetshospital, Lægelig direktør Claus Thomsen, Aarhus Universitetshospital, Sygeplejefaglig direktør Vibeke Krøll, Aarhus Universitetshospital, Direktør Gert Pilgaard, Psykiri og Social, Lægelig direktør Per Jørgensen, Psykiri og Social, Sygeplejefaglig direktør Claus Lassen Graversen, Psykiri og Social, Lægelig chef Erika Frischknecht, Præhospitalet, Driftschef Else Ammitzbøll Rasmussen, Præhospitalet, Vicedirektør Christian Boel, Sundhedsplanlægning, Souschef Mette Jensen, Koncernøkonomi, Afdelingschef Ditte Hughes, Koncern-HR, Uddannelse, Udvikling og Arbejdsmiljø, Sekretarischef Carsten Lind, Regionssekretariet, Afdelingschef Mette Just Kjølby, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Afdelingschef Hans Peder Graversen, Kvalitet og Sundhedsda, Praksiskoordinor Jens M. Rubak, Vicedirektør Kjeld Martinussen, Nære Sundhedstilbud, Afdelingschef Jørn Mørup, Koncern HR (til kl ), Konstitueret it-chef Kenneth Becker, Fuldmægtig Joachim Futtrup, Regionssekretariet (referent). Fraværende: Afdelingschef Frank Neidhardt, Indkøb og medicoteknik, Koncern-it, Sygeplejefaglig direktør Marianne Jensen, Regionshospitalet Randers, Lægelig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Hospitalsenheden Horsens, Vicedirektør Per Grønbech, Koncernøkonomi og Socialchef Ann-Britt Wetche. Øvrige deltagere: Chefkonsulent Anne Brøcker, Sundhedsplanlægning (til kl ).

2 Godkendelse af refer fra seneste møde (kl ) Det indstilles, referet godkendes. Seneste møde i Stregisk Sundhedsledelsesforum blev afholdt den 28. november Referet vedlægges til godkendelse. Referet blev godkendt.

3 Akutprogram - Opsamling på sidste møde (kl min. - inkl. punkt 3 og 4) Administriv akutprogramgruppe indstiller, orientering og opsamling vedrørende kommunikion og triage tages til efterretning. Henvendelser fra henholdsvis regionsoverlægerådet og gruppen af speciallæger på Medicinsk Afdeling i Horsens giver anledning til overvejelser vedrørende den kommunikion, vi som stregisk ledelse har og bør have om Akutprogrammet og initiiver i tilknytning til dette. Ole Thomsen orienterer om foreløbige overvejelser og erfaringer. Med udgangspunkt i drøftelserne på sidste møde i Akutprogramstyregruppen er der behov for samle op vedrørende triage: Teksten i akutprogrammet tilrettes, så det tydeliggøres, triage, udover indebære en hastegradsvurdering, også har dels et kvalitetssikringselement, og dels udgør første led i den indledende behandlingsplan. Da gennemførelse af triage, og stillingtagen til vitalparametre og symptomer udfra en samlet, fælles systemik er et væsentligt element i den samlede kvalitetssikring af det akutte pientforløb, skal alle pienter triageres, uanset hvilken faggruppe, der tager i mod pienten. Teksten tilrettes, så den afspejler, den akutlæge, der har ansvar for pientforløbet herunder triagen - kan vælge basere beslutning om det videre pientforløb på de værdier, der er taget præhospitalt, suppleret med de aktiviteter, der følger af de relevante kontaktårsagskort. I forbindelse med udvikling af akutjournalen skal der tages højde for denne mulighed. Det skal sikres, alle akutafdelingsledelser inddrages i/høres i forbindelse med udvikling af akutjournal. Kredsen diskuterede den igangværende dialog med Regionsoverlægerådet og det fremtidige samarbejde med overlægegruppen. Indstillingen blev godkendt.

4 Akutprogram - Sikkert flow i Akutmodtagelsen Administriv akutprogramgruppe indstiller, Akutprogramstyregruppen/Stregisk Sundhedsledelsesforum på baggrund af oplæg og sagsfremstilling drøfter hvordan Administriv akutprogramgruppe bedst muligt kan understøtte det videre arbejde med Sikkert flow fra akutmodtagelsen som både lokalt og regionalt koncept, og Administriv akutprogramgruppe på baggrund af tilbagemeldinger fra Akutprogramstyregruppen til møde i Akutstyregruppemødet i januar 2014 udarbejder forslag til regional organisering og understøttelse af projektet. Fire af regionens fem akutmodtagelser har i foråret 2013 besluttet medvirke i det nionale projekt Sikkert flow fra akutmodtagelsen. Målet med projektet er sikre, den enkelte pient oplever et sikkert og effektivt sygehusforløb. En ikke ubetydelig andel af pienterne i de fælles akutmodtagelser oplever i dag ventetider på diagnostik, behandling og pleje. Ved etablere et sikkert flow fra de fælles akutmodtagelser til andre sengeafsnit sikres, den rigtige pient er i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt. Herved minimeres risici for forsinkelser og kvaliteten og sikkerheden styrkes. Et væsentlig element i sikre den rettidige diagnostik, pleje og behandling er kunne forudse antallet af pienter på forskellige tidspunkter af døgnet, ugen, måneden mv. Dette har vist sig muligt ved understøtte flowet i arbejdsopgaverne med Real Time Demand Capacity (RTDC). Denne tilgang giver grundlaget for opbygge den organisoriske infrastruktur på hospitalet, så den bedst muligt understøtter, pienterne får pleje og behandling på det rigtige niveau, på det rigtige tidspunkt til og samtidig muliggør optimeringen af flowet. RTDC betyder, styringen af pientflowet flytter fokus fra styring på dage til styring på timer. Hvor det f.eks. i dag er planlagt, en pient skal udskrives i morgen, så er det med RTDC i fokus hvornår i morgen pienten udskrives. Så fremfor afvente til dagen efter med udskrive en pient efter f.eks. en scanning, der er foretaget om formiddagen, vil det være muligt udskrive pienter også om eftermiddagen i modsætning til, hvad der ofte er tilfældet i dag. Samtidig med det søges forudsagt hvad kapacitetsbehovet er søges det samtidig forudsagt, hvilke pienter der i løbet af døgnet vil få behov for ekstra observion eller behandling mv. Fra hvert hospital forventes deltagelse fra hospitalsledelsen, ledelsen i akutmodtagelsen og 3-4 medarbejdere i akutmodtagelsen og ledelserne og 3-4 medarbejdere fra 2-3 afdelinger på sygehuset/hospitalet, som er de afdelinger, der modtager de fleste pienter fra akutmodtagelsen. Endelig udpeges en lokal projektleder på hvert sygehus/hospital.

5 4 Da projekt Sikkert Flow i vid udstrækning involverer de samme aktører, som i øvrigt er involveret i samarbejde omkring de akutte pientforløb, og da udvikling af da til Sikkert Flow vil give mulighed for skabe indsigt og overblik over alle led i de akutte pientforløb, vurderer Administriv programgruppe, organisering af arbejdet med Sikkert Flow med fordel kan ses i tæt sammenhæng med den øvrige organisering af den akutte indss på akuthospitalet. Til mødet er projektleder, læge, ph.d. Louise Rabøl, Dansk Selskab for Pientsikkerhed inviteret til præsentere det overordnede projekt hvad er formålet, de internionale erfaringer, hvad er det forventede result, og hvad indebærer det være en del af det nionale projekt herunder etablering af lokal organision, fælles udvikling af minimumsdasæt, rapportering af samme, deltagelse i tværgående seminarer m.v. Regionshospital Horsens har arbejdet konkret med projektet siden foråret, og vil på mødet fortælle om, hvordan organisionen er grebet an i Horsens, hvilke erfaringer der allerede er opnået, og hvordan projektet er tænkt sammen med den øvrige akutte indss. Louise Rabøl fra Dansk Selskab for Pientsikkerhed orienterede om projektet. Der udsendes plancher sammen med referet. Kredsen bemærkede, der er behov for se på flowet i en større sammenhæng, f.eks. i forhold til primær sektor og Præhospitalet. Inge Pia Christensen orienterede om Regionshospitalet Horsens erfaringer med projektet. Der udsendes plancher sammen med referet. Kredsen drøftede behovet for da til evaluere projektet på. Projektlederen i Horsens er i færd med udarbejde da og se på tendenser. Resulterne sendes ud til Stregisk Sundhedsledelsesforum til orientering. Der nedsættes en dagruppe med deltagelse af alle hospitalsenhederne og Kvalitet og Da, som sammen skal beslutte hvilke da, der er behov for. Der etableres desuden et koordinornetværk, som skal understøtte vidensdelingen på tværs. Sundhedsplanlægning udarbejder et kommissorium.

6 Akutprogram - Milepæle Administriv Akutprogramgruppe indstiller, vedlagte udkast til milepæle for Akutprogrammet drøftes. På baggrund af møde i Akutprogramstyregruppen/Stregisk Sundhedsledelsesforum den 28. november 2013, hvor der blev efter lyst flere konkrete milepæle for arbejdet i Akutprogrammet, har Administriv akutprogramgruppe udarbejdet vedlagte forslag til milepæle. Kredsen drøftede kort udvalgte milepæle. Derpå drøftedes behovet for en fælles vision for akutforløb. Det aftaltes, Horsens og Randers indsender det meriale, de har liggende om visioner og stregi. Spørgsmålet tages op igen i januar Afslutningsvis evalueredes kort på akutdrøftelserne på de seneste møder. Der var enighed om, der er brugt megen tid, men det har været nødvendigt. Det overvejes, om tiden nu er inde til lade arbejdet fortsætte i mindre grupper.

7 Aktuelle emner (kl min.) Ole Thomsen og Anne Jastrup orienterer om aktuelle emner. Ole Thomsen orienterede om: Drøftelser i SIT om opslag til stilling som it-chef Opfølgning på sagen om kvinder der er frameldt Livmoderhalskræftscreeningsprogrammet Medieinteresse for pientsikkerhed. Anne Jastrup orienterede om: Udmøntning af halvdelen af de 6 mio. kr. der i budget 2014 er afs til implementering af sundhedsplanen Opsamling på forberedelsen af konflikt med de praktiserende læger.

8 Implementering af telemedicinsk sårvurdering i Region Midtjylland (kl min.) Det indstilles, det godkendes, telemedicinsk sårvurdering er indført og anvendes til alle relevante pienter inden den 31. august 2015, der træffes beslutning omudbredelse af sårjournalen (pleje.net) til alle relevante hospitalsafdelinger, og der nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra hvert hospital, som beskriver retningslinjer for en tovholderfunktion for telemedicinsk sårvurdering ved specialespecifikke opgaver på tværs af klyngerne. Stafetmodel til håndtering af forløbsansvaret i forbindelse med omvisiteringer mellem hospitalerne i Region Midtjylland kan danne baggrund for retningslinjen. Som en del af Den Nionale Handleplan for Udbredelse af Telemedicin skal telemedicinsk sårvurdering for diabetiske fodsår og venøse sår implementeres i perioden 1. september 2012 til 31. august Der er bevilget 30 mio. kr. til projektet, og MedCom har den nionale projektledelse, jf. bilag 1. Initiivet har til formål udbrede løsningen til alle kommuner og regioner, frigøre tid i kommuner og regioner, samt effektivisere og forbedre kvaliteten af behandling og pleje af sår. Gevinsterne i initiivet forventes være: Kortere sår-helingstid Øgede kompetencer i den kommunale sygepleje gennem det mere direkte samarbejde med sårspecialister på hospitalet Reduceret tidsforbrug i sår-ambulorier på hospitalerne, der foretager korte telemedicinske konsultioner og i udgangspunktet kun ser pienter med de mest komplicerede sår i ambuloriet Reduktion i pienttransport og pienternes befordringstid Øget pienttilfredshed. Omdrejningspunktet i telemedicinsk sårvurdering er den webbaserede sårjournal pleje.net fra firmaet Dansk Telemedicin A/S. Pleje.net indeholder billeder, videoklip og klinisk dokumention. Det er et dokumentionsredskab, der kan bruges i dialogen mellem kommunale sårsygeplejersker, praktiserende læger og praktiserende speciallæger, spe-

9 8 ciallæger og sårsygeplejersker på sårcentre, fodterapeuter, samt pienter og pårørende. Alle involverede parter kan følge udviklingen i pientens sår og kommunikere med hinanden i samme system. Pleje.net kan endvidere anvendes som et internt dokumentions- og kommunikionsredskab i kommunen, hos praktiserende læge og internt på hospitalet for behandlingen af komplekse sår. Der arbejdes på etablere integrion til EPJ og EOJ. Licenser til pleje.net er betalt for alle regioner og kommuner. Det gælder også praktiserende læger og andre relevante praksisydere (fodterapeuter). Licenserne gælder ind til 31. august Tidsplan Der er fasts følgende milepæle vedrørende implementeringsprocessen: 1. juli procent af Region Midtjyllands kommuner (7 ud af 19) er i drift 1. april procent af Region Midtjyllands kommuner (15 ud af 19) er i drift med telemedicinsk sårvurdering til 40 procent af de relevante pienter. 31. august 2015 Afslutning og evaluering Implementeringen af telemedicinsk sårvurdering sker i et samarbejde mellem hospital, kommune og almen praksis i regi af det nuværende klyngesamarbejde. Der er udpeget lokale implementeringsgrupper, der er ansvarlige for planlægge og implementere telemedicinsk sårvurdering i den enkelte klynge. Stus for implementeringsprocessen fremgår af bilag 2. Telemedicinsk sårvurdering er p.t. implementeret i tre kommuner (Aarhus, Silkeborg og Viborg). Fremdriften kan følges på lemedicinsk+s%c3%a5rvurdering? Samarbejdsaftaler om telemedicinsk sårvurdering Det lokale samarbejde om telemedicinsk sårvurdering formaliseres i lokale samarbejdsaftaler, som udarbejdes i hver enkelt klynge. I samarbejdsaftalerne kan det eksempelvis aftales, om telemedicinsk sårvurdering skal omfte andre typer sår end diabetiske fodsår og venøse bensår, f.eks. tryksår. Endvidere fastlægges rammer for den kommunikion, der skal ske i den fælles sårjournal mellem kommuner, almen praksis og hospitalsafdelinger. Som udgangspunkt indeholder samarbejdsaftalerne følgende centrale elementer: Aftalens parter Formål med telemedicinsk sårvurdering og samarbejdsaftalen Organisionsbeskrivelse af hospital, kommuner og almen praksis Henvisning, visition og oprettelse af pienter i pleje.net Kommunikion, dokumention, tidsfrister og træffetider Ansvar for den enkelte pient i pleje.net Ikrafttræden og revision.

10 9 Erfaring fra de første møder i implementeringsgrupperne viser, der er behov for ledelsesmæssig drøftelse og beslutning om, hvordan pleje.net skal anvendes internt på hospitalerne, og hvordan forløbs- og behandlingsansvar skal defineres for skabe sammenhæng i sårvurdering og behandling mellem hospitaler i Region Midtjylland. A. Ensartethed og sammenhæng i sårvurdering og behandling internt på hospitalet Sårvurdering og behandling foregår inden for mange specialer bl.a. ortopædkirurgi, karkirurgi, plastikkirurgi, diabetologi og dermologi. Udfordringer opstår bl.a.: når pienter indlægges på en afdeling, der behandler deres grundsygdom, men som ikke har den nødvendige kompetence til fortsætte den ordinerede sårbehandling. når pienter, der modtager telemedicinsk sårvurdering i den kommunale hjemmesygepleje, indlægges på en hospitalsafdeling, der ikke anvender pleje.net og behandlingsforløbet for sår dermed afbrydes På flere af de lokale møder i klyngerne har anste på hospitalernes sårklinikker givet udtryk for behov for, anvendelse af sårjournalen udbredes til alle relevante afdelinger på et hospital, så der kan sikres høj kvalitet, ensartethed og sammenhæng i sårbehandlingen. Pleje.net indeholder mulighed for anvende redskabet til flere sårtyper end de to, der er omftet af den nionale handleplan. En stor del af kommunerne i Region Midtjylland ønsker anvende pleje.net til flere sårtyper internt i kommunen. Der vil således også være mulighed for udvide den tværsektorielle sårvurdering til andre sårtyper. B. Ensartethed og sammenhæng i sårvurdering og behandling mellem hospitaler Der udarbejdes som udgangspunkt én samarbejdsaftale i hver klynge, som omfter alle kommuner, almen praksis og relevante hospitalsafdelinger. Disse samarbejdsaftaler fastlægger rammerne for arbejdsgangene omkring sårbehandlingen inden for hospitalets optageområde og i mellem sektorer. Der er imidlertid behov for, der indgås aftaler om specialespecifikke opgaver på tværs af klyngerne for de pienter, der henvises fra specialafdelinger til videre behandling og pleje på ét af regionens øvrige hospitaler. I disse tilfælde er der brug for en præcisering af handleansvaret og en fastlæggelse af tovholderfunktionen for sikre, den foreskrevne sårbehandling gennemføres og kontinuiteten fastholdes. En samarbejdsaftale vedrørende specialespecifikke opgaver på tværs af klyngerne bør sikre, handleansvaret tydeligt beskrives i udvekslingen af informionen mellem hospitaler, afdelinger og kommune, så de fremadrettede handlinger (og ansvaret for disse) beskrives tovholderfunktionen præciseres, så forløbsansvar og behandlingsansvar er tydeligt defineret indtil pienten er færdigbehandlet.

11 10 Indstillingens 1. blev godkendt. I forhold til 2. er der behov for, der sker en afklaring af organiseringen. Formålet med arbejdsgruppen bør desuden udvides til, gruppen også belyser, hvor der findes barrierer, og hvordan vi overkommer dem. Der udpeges en sundhedsfaglig repræsentant fra Stregisk Sundhedsledelsesforum som formand for gruppen. Sundhedsplanlægning udarbejder kommissorium for gruppen og udsender til kommentering.

12 Ny organisering af specialistgrupper under Den Regionale Lægemiddelkomité - forslag til nyt kommissorium for Den Regionale Lægemiddelkomité og specialistgrupper (kl min.) Det indstilles, det nye kommissorium for Den Regionale Lægemiddelkomité og dens specialistgrupper drøftes. Den Regionale Lægemiddelkomité refererer ifølge det nuværende kommissorium til Stregisk Sundhedsledelsesforum. På den baggrund forelægges nyt forslag til kommissorium til drøftelse, inden forelæggelse på møde i Den Regionale Lægemiddelkomité den 12. december Den Regionale Lægemiddelkomité og de underliggende specialistgrupper forventes skulle spille en mere fremtrædende og synlig rolle i fremtidens sundhedsvæsen, f.eks. i forbindelse med rådgivning af politikere og administrionen i Region Midtjylland samt i forbindelse med kvalitetsudviklingsopgaver. Fremover vil der således være endnu mere brug for Den Regionale Lægemiddelkomités specialistgruppers kompetente og hurtige rådgivning. Derfor har Den Regionale Lægemiddelkomité gennem det seneste års tid forberedt sig til den fremtidige rolle ved foretage forskellige initiiver, f.eks. indledtes processen i efteråret 2012 med en spørgeskemaundersøgelse/evaluering sendt til alle medlemmerne af de 17 specialistgrupper. I februar 2013 inviterede Den Regionale Lægemiddelkomité formændene for specialistgrupperne til en drøftelse omkring det fremtidige samarbejde mellem Lægemiddelkomiteen og specialistgrupperne, og i marts 2013 var Den Regionale Lægemiddelkomité på besøg i Region Hovedstaden for søge inspirion til en ny organision. På baggrund af dette forarbejde nedste Den Regionale Lægemiddelkomité på sit møde den 10. juni 2013 en arbejdsgruppe til fremkomme med forslag til organisering og sekretarisbetjening af specialistgrupperne. Forslag i form af nyt kommissorium er sendt i høring hos Klinisk Farmakologisk Afdeling, hospitalsapotekerne, hospitalsledelserne, formændene for specialerådene og PLO-Midtjylland. Desuden er det behandlet på møde i Klinikforum den 25. oktober På baggrund af høringssvarene er der udarbejdet et revideret udkast til et nyt kommissorium for Den Regionale Lægemiddelkomité med tilhørende specialistgrupper.

13 12 Et nyt kommissorium for Den Regionale Lægemiddelkomité og dens specialistgrupper er tilrettet, så det sikrer, specialistgrupperne sammensættes efter terapeutisk behov specialistgrupperne fremover skal betjenes af et mere sammentømret sekretari, som samtidig er sekretari for Den Regionale Lægemiddelkomite. En nærmere beskrivelse af sekretarisfunktionen vil ske i samarbejde mellem hospitalsapoteket og sekretariet i Nære Sundhedstilbud, herunder klinisk farmakolog fra Klinisk Farmakologisk Afdeling. specialistgrupperne har en tættere kobling til specialerådene almen praksis er repræsenteret i alle relevante specialistgrupper. I nogle af grupperne kan det være relevant, den praktiserende læge deltager ad hoc. kommunikionen mellem specialistgrupperne og specialeråd fremover har en høj prioritet kommunikionen mellem lægemiddelkomiteen og specialistgrupperne fremover har mere fokus specialistgrupperne bliver inddraget i arbejdet med RADS og KRIS specialistgrupperne får en større rolle spille i opfølgning og vurdering af da fra analysegrupperne og sekretariet specialistgrupperne agerer proaktivt med forslag til initiiver og indsser specialistgrupperne har fokus på bivirkninger og pientsikkerhed. Cheflæge Jørgen Schøler Kristensen kan på mødet uddybe de foreslåede ændringer. Taget til orientering.

14 Forbrugsovervågning på medicinområdet efter 3. kvartal i 2013 (kl min.) Det indstilles, sagen tages til orientering. I det følgende gennemgås den seneste udvikling i forbruget af lægemidler på praksisområdet og på hospitalerne. Der orienteres også om stus for implementering af de nionale anbefalinger fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS). Udviklingen i medicinforbruget på hospitalerne Der er sket en stigning i totalforbruget af medicin på hospitalerne, når de første tre kvartaler i år 2012 sammenlignes med de første tre kvartaler i Se figuren herunder. Det totale medicinforbrug i de første tre kvartaler i 2012 var henholdsvis 388, 383 og 372 mio. kr. Det totale medicinforbrug i de første tre kvartaler i 2013 var henholdsvis 383, 424 og 408 mio. kr. Dette svarer til en samlet stigning på knap 24 mio. kr. i perioden - og et vækstindeks på 106. Der var en markant stigning i udgiften fra 1. til 2. kvartal i Stigningen er dog ikke forts i 3. kvartal. Ligesom ved afrapporteringen af medicinforbruget efter 2. kvartal i 2013 er det forts vurderingen, nogle nye behandlinger endnu ikke har opnået fuld effekt. Det vil sige, omfanget på nogle områder ikke har nået et stabilt niveau. Væksten skal særligt ses i relion til implementeringen af flere nionale anbefalinger. Dette gælder særligt anvendelsen af følgende lægemidler: Gilenya - anvendes til behandling af sklerosepienter (omftet af RADS). Yervoy - anvendes til behandling af modermærkekræft (omftet af Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin, KRIS). Zytiga - anvendes til behandling af prostacancer (omftet af KRIS). Det vurderes, udgiften til disse tre lægemidler vil udgøre ca mio. kr. i alt i hele Nævnte lægemidler udgør en væsentlig del af stigningen i forbruget af de 30 dyreste lægemidler. I kegorien af øvrig medicin ligger Region Midtjylland på vækstindeks 107, hvilket svarer til en stigning på 11 mio. kr. En væsentlig årsag hertil er, flere af de nionale anbefalinger også omfter denne kegori af medicin.

15 14 Region Midtjylland betragter implementeringen af nionale anbefalinger som et centralt hensyn for sikre de bedste og mest effektive behandlinger til pienterne på tværs af regionsgrænserne. Stus for implementering af Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin Monitoreringen på området har vist, Region Midtjylland samlet set har opfyldt målsætningerne for implementering af anbefalingerne fra RADS inden for følgende områder: HIV/AIDS G-CSF (stimulion af immunforsvaret) Aromasehæmmere (pienter med brystkræft) Prostacancer Biologisk behandling af reumologiske lidelser Biologisk behandling af dermologiske lidelser Psykotiske tilstande Hepitis. I forhold til sidstnævnte skal bemærkes, Amgros i deres seneste markedsovervågning efter 3. kvartal 2012 anfører, Region Midtjylland ikke har opnået fuld målopfyldelse i forhold til anbefalingerne fra RADS. Administrionens monitorering viser dog, der reelt er målopfyldelse. Monitoreringen fra Amgros tager ikke højde for, en konkret afdeling i Region Midtjylland er involveret i et fængselsprojekt, hvor indste med hepitis C bliver behandlet med det lægemiddel, der indgår som 2. valg i anbefalingen fra RADS. Dette indvirker negivt på målopfyldelsen. Amgros er orienteret om dette. Der kommer løbende nye og komplekse behandlingsvejledninger fra RADS. Administrionen arbejder forts med udvikle monitoreringsværktøjer, der kan afklare, hvorvidt enkelte afdelinger lever op til anbefalingerne fra RADS. Dette indebærer blandt andet øget dialog med hospitalerne om opgørelser over antallet af nye pienter, som tilbydes de nye behandlinger. Praksisområdet På praksisområdet ses et stort udgiftsfald på området tilskudsmedicin. Udgiftsfaldet skyldes primært prisfald som følge af konkurrencesituionen på medicinmarkedet. Prisfaldet er i historisk perspektiv helt usædvanligt. Prisfaldet er intensiveret hen over sommeren. Prisfald, som er betinget af den generelle konkurrencesituion på medicinmarkedet, kan hurtigt skifte til stigninger. Dette har i væsentlig grad forringet mulighederne for lave prognoser. Der redegøres herfor samt øvrige faktorer, der har betydning for udgiftsudviklingen i vedhæftede monitoreringsrapport. Ligeledes gives en stus for de indsser, der er vedtaget af Den regionale Lægemiddelkomité indenfor praksisområdet. Indsserne har til formål styrke rionel lægemiddelordinion, kvalitet og pientsikkerhed. Der er iværks indsser indenfor områderne antidepressiva, Kol/Astma, ADHD, stærk smertestillende medicin, gigt og antibiotika. Regionsrådet orienteres om forbrugsudviklingen på medicinområdet efter 3. kvartal 2013 på mødet den 13. december 2013.

16 15 Indstillingen blev godkendt.

17 Udpegning af repræsentanter til Ledelsesforum for universitet-regionssamarbejdet, Prioriteringsudvalget og Stipendieudvalget (kl min.) Det indstilles, der udpeges repræsentanter til Ledelsesforum for universitet-regionssamarbejdet, Prioriteringsudvalget og Stipendieudvalget. Aarhus Universitet og Region Midtjylland indgik i starten af 2012 en ny samarbejdsaftale på sundhedsområdet. Som led heri blev der bl.a. etableret en ny ledelsesstruktur bestående af henholdsvis Ledelsesforum for universitet-regionssamarbejdet (LUR) og to underliggende koordinionsudvalg på henholdsvis hospitalsområdet og folkesundhedsområdet. Alle tre mødefora har en både bred og ledelsestung repræsention, hvilket understøtter muligheden for effektivt realisere de ambitiøse mål for samarbejdet. Kommissoriet for hvert af de tre mødefora fremgår af bilag. Møderne i LUR afholdes fire gange om året. Blandt sagerne, der har været behandlet indtil nu, kan nævnes godkendelsen af fire universitetsklinikker, godkendelse af tværgående forskningsprogrammer, udarbejdelse og godkendelse af en stregi for universitetregionssamarbejdet samt afvikling af et stregiseminar i foråret LUR er bl.a. repræsenteret med to personer fra regionshospitalerne. Da alle hospitaler ikke kan være repræsenteret, er det aftalt, pladserne går på tur hvert andet år. Regionshospitalerne har i den første to-årige periode ( ) været repræsenteret af sygeplejefaglig direktør Ida Gøtke, Hospitalsenheden Vest og lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Regionshospitalet Horsens. Det er nu tid til udpege nye repræsentanter for perioden Det indstilles derfor, Stregisk Sundhedsledelsesforum udpeger to nye regionshospitalsrepræsentanter til LUR. Foruden udpegningen til LUR er det også tid til udpegning af nye medlemmer til henholdsvis Prioriteringsudvalget og Stipendieudvalget (to af udvalgene under Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond). Ifølge administrionsgrundlaget for fonden er disse udvalg neds for en to-årig periode, hvorefter der skal ske en ny-/genudpegning. Nedenfor er arbejdsområderne for de to udvalg kort beskrevet: Prioriteringsudvalget bedømmer ansøgninger om medfinansiering af forskningsprojekter og forskerstillinger med henblik på udarbejde et oplæg til LUR om, hvordan midlerne skal udmøntes. Stipendieudvalget bedømmer ansøgninger om korterevarende stipendier og seniorstipendier og beslutter endelig udmøntning af midlerne.

18 17 For perioden har regionshospitalerne været repræsenteret med følgende personer i de to udvalg: Prioriteringsudvalget: Sygeplejefaglig direktør Tove Kristensen, Hospitalsenhed Midt, lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest og lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Regionshospitalet Horsens. Stipendieudvalget: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, Regionshospitalet Horsens og professor Jørgen Feldbæk Nielsen, Hospitalsenhed Midt. Idet der kan være behov for koordinere udpegningen til de tre mødefora, indstilles det, Stregisk Sundhedsledelsesforum i samme ombæring som udpegningen til LUR udpeger følgende: to repræsentanter for regionshospitalerne, inkl. præhospitalet, der skal deltage i Stipendieudvalget i perioden tre repræsentanter for regionshospitalerne, inkl. præhospitalet (min. et medlem af LUR), der skal deltage i Prioriteringsudvalget i perioden Det aftaltes, Randers og Midt udpeger repræsentanter til LUR og melder navnene ind til Sundhedsplanlægning. I forhold til Prioriterings- og Stipendieudvalgene kommer Sundhedsplanlægning med et forslag til, hvem der udpeger. Det blev desuden aftalt, større principielle beslutninger (f.eks. om fordelingsnøgler) bør foretages i Stregisk Sundhedsledelsesforum.

19 Orientering om projektet Klinikernes kæreste eje, Tværfaglig basisdokumention i MidtEPJ (kl min.) Det indstilles, orienteringen tages til efterretning. I kølvandet på implementeringen af MidtEPJ i Hospitalsenheden Vest i 2011 var der forts en række udfordringer omkring anvendelse og ibrugtagningen af MidtEPJ samt en del negiv omtale af systemet. I 2012 besluttede hospitalsledelsen indskrive et punkt i afdelingernes Budget og Udviklingsaftaler vedrørende EPJ: At EPJ bliver klinikernes kæreste eje, således EPJ opleves som brugervenligt, en hjælp i hverdagen og tydeligt understøttende effektive pientforløb EPJ-registrering Kultur, vilje og eksekvering. For nå dette ville hospitalsledelsen gerne afdække og identificere fem tværgående indssområder/flaskehalse, som kunne løses internt i Hospitalsenheden Vest. Det skulle også afdækkes, om disse flaskehalse var af teknisk eller adfærdsmæssig karakter. Hospitalet har inddraget Koncern HR, Organision, Ledelse og Procesoptimering til afdække indssområderne og efterfølgende styre projektprocessen. Indssområderne er blevet identificeret ved fokusgruppeinterviews, og der blev afdækket otte temaer. Projektet har arbejdet videre med følgende indssområder: 1. Ledelsesfokus 2. Klinisk It-organisionen 3. Ensartede arbejdsgange 4. Ensartet dokumention 5. Uddannelse. Der blev etableret en projektorganision med en arbejdsgruppe sammens fra fire afdelinger, Urinvejskirurgisk afdeling, Børneafdeling, Medicinsk afdeling og Akutafdelingen med deltagere fra alle faggrupper samt ledelsesrepræsentanter. Lægefaglig direktør Jens Friis Bak orienterer på mødet om projektet.

20 19 Jens Friis Bach præsenterede projektet. Der vedlægges plancher sammen med referet. Orienteringen blev taget til efterretning.

21 Nionale kliniske retningslinjer (kl min.) Det indstilles, orienteringen tages til efterretning. Sundhedsstyrelsens nionale kliniske retningslinjer er et beslutningsstøtteværktøj for klinikere, hvor et af hovedformålene er understøtte en evidensbaseret indss af ensartet høj kvalitet på tværs af landet inden for udvalgte områder. På den måde vil disse retningslinjer kunne bidrage til en mere ensartet visition og behandling på tværs af landet og internt i Region Midtjylland, hvis det lykkes få dem implementeret. Vicedirektør Christian Boel vil kort orientere generelt om de kliniske retningslinjer og arbejdet med dem. Cheflæge Hans Peder Graversen vil orientere om de tanker, som hidtil er gjort omkring implementeringen af retningslinjerne. Der er vedlagt et kort baggrundsnot om de kliniske retningslinjer. Nedenfor fremgår det inden for hvilke områder, der er udarbejdet kliniske retningslinjer og hvilke retningslinjer, der er under udarbejdelse. Transfusion af blodkomponenter (igangværende) Udredning og behandling af hjernemetastaser (igangværende) Medicinsk behandling af bipolar lidelse (igangværende) Udredning og behandling af diabetiske fodsår (udarbejdet) Udvalgte skulderlidelser (udarbejdet) Hjerterehabilitering (igangværende) Grå stær (udarbejdet) ADHD (igangværende) Demens (udarbejdet) Diagnostik af PCOS (igangværende) Rehabilitering af KOL (igangværende) Punktet blev taget til orientering.

22 21 Det aftaltes, administrionen tager initiiv til strukturere høringsprocesserne i forbindelse med de retningslinjer, der bliver sendt i høring.

23 Orientering om resulter fra samarbejdsprojekt mellem Regionspsykirien Horsens og Medicinsk Afdeling, Horsens (Liaison-projektet) (kl min.) Det indstilles, læringspotentialet i forhold til den ønskede integrion mellem somik og psykiri drøftes. Administrivt Sundhedsledelsesforum har på baggrund af "Redegørelse vedrørende samarbejde mellem psykiri og somik" fra Det midlertidige Udvalg vedrørende Samarbejde mellem Psykiri og Somik anbefalet, der blev etableret et forsøgsprojekt mellem somik og psykiri. Der foreligger nu en evaluering af projektet. Projektresulterne er beskrevet nærmere i rapporten Liaisonpsykiri samarbejdsprojekt mellem somik og psykiri. Evalueringsrapporten har været forelagt Psykiri- og Socialledelsen samt ledelsen af Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens, som hver især er blevet bedt om tage stilling til, hvorvidt man påtænker lade samarbejdet fortsætte efter projektperiodens udløb, om man vil anbefale udbredelse af konceptet til de øvrige afdelinger, og om der i øvrigt er resulter ved evalueringen, som man ønsker fremhæve. Psykiri- og Socialledelsen udtaler hertil, der stadig er behov for samarbejde mellem psykiri og somik. Der er ikke planer om fortsætte det afprøvede Liaison-projekt. Det er opftelsen, projektet er for dyrt set i forhold til effekten. Psykiri- og Socialledelsen vil overveje andre initiiver om samarbejde, der kan gennemføres, uden det medfører merudgifter og nævner i den forbindelse et rotionsprincip på Regionshospitalet Randers som en mulighed, da det giver kompetenceudvikling uden medføre udgifter. Rotionsprincippet går ud på, sygeplejerskerne på en sengeafdeling i Regionspsykirien Randers på skift er på Medicinsk Afdeling i Regionshospitalet Randers en måned ad gangen. Projektet strækker sig over ca. et år, og de er ca. halvvejs. Formålet er, de psykiriske sygeplejersker bliver opderet i det somiske. Regionspsykirien har tilbudt, sygeplejersker fra Medicinsk Afdeling tilsvarende kan komme i psykirien, men de har ikke været det endnu. Psykiri- og Socialledelsen tog i øvrigt rapporten til efterretning. Hospitalsledelsen, Regionshospitalet Horsens udtaler, man på baggrund af projekterfaringerne vil styrke det tværfaglige samarbejde mellem de to deltagende afsnit - Intensivt Psykirisk Afsnit O2 og Medicinsk Afdeling P7 - ved, det tværfaglige psykiriske personale deltager i undervisningsforløbet "Tværfaglig klinisk undervisning". Undervis-

24 23 ningen handler om observioner og håndtering af somiske problemstillinger inden for det medicinske felt med udgangspunkt i de symptomer, den nyindlagte pient måtte fremvise. Samarbejdet på afdelingsledelsesniveau er ligeledes blevet styrket. Hospitalsledelsens holdning er, man med fordel kan arbejde videre med integrere samarbejdet mellem det somiske og det psykiriske. Gevinsten ligger ved den tætte kontakt mellem somik og psykiri, og den bør etableres og understøttes. Projektet har således resulteret i et tættere samarbejde mellem de to deltagende afsnit. Hospitalsledelsen har ikke til hensigt afprøve projektet på andre afdelinger, idet projektet var afgrænset til foregå mellem medicinsk afdeling og psykirien. Hospitalsledelsen er gennem projektet blevet bekræftet i betydningen af et samarbejde og en tæt kontakt mellem somikken og psykirien og peger i den forbindelse på et vedvarende behov for opkvalificering af personalets kompetencer i forhold til akuthospitalets fremtidige casemix. Blandt projektets resulter fremhæver hospitalsledelsen, projektet har bidraget til øget gennemsigtighed på samarbejdsflader og pientforløb på tværs af sektorer, det tværfaglige samarbejde mellem det somiske og psykiriske område særligt i forhold til akuthospitaler er vigtigt, et øget samarbejde mellem somik og psykiri er understøttende for et sammenhængende sundhedsvæsen, rapporten viste uændret antal lægetilsyn på medicinsk afdeling fra psykirisk speciallæge samt behov for opkvalificering af personalets kompetencer i forhold til et øget vidensniveau om psykiriske tilstande. Baggrund for projektet Projektet udspringer af det forhold, personer med psykisk sygdom ofte også lider af en eller flere somiske sygdomme. De er generelt i en markant højere risiko for udvikle potentielt livstruende sygdomme, som f.eks. hjerte-karsygdomme, end befolkningen i øvrigt. Der er i mange tilfælde tale om livsstilsrelerede sygdomme, men kan også skyldes bivirkninger af behandlingen for den psykiske sygdom. Der ses en betydelig overdødelighed hos disse personer, som forklares med somisk sygdom. Pienterne får ofte ikke det nødvendige behandlingstilbud og lander ofte mellem to afdelinger på grund af, de lider af både en psykisk og en somisk sygdom. Projektets indhold Projektet blev etableret som et forsøg om samarbejde mellem psykiri og somik, hvor psykiriske sygeplejersker skulle varetage den indledende kontakt til somiske afdelinger med henblik på afdækning af behov for tilsyn. Somiske sygeplejersker skulle omvendt varetage den indledende kontakt til psykiriske afdelinger med henblik på afdækning af behovet for tilsyn. Liaisonprojektet har således bestået af to delprojekter forankret i henholdsvis Medicinsk Afdeling P7, Hospitalsenheden Horsens, og i Regionspsykirien Horsens, Intensivt Psykirisk Afsnit O2. De to delprojekter er forløbet tidsmæssigt forskudt, hvor delprojektet, forankret i Medicinsk Afdeling, blev iværks i december 2011, og delprojektet, forankret i Intensivt Psykirisk Afsnit, blev iværks i august Projekterne forløb til maj Målgruppen er pienter indlagt i Regionspsykirien, Intensivt Psykirisk Afsnit O2. De overordnede formål med projektet var, : sikre en bedre udredning og behandling af somiske lidelser hos psykiriske pienter,

25 24 sikre somiske lidelser hos psykiriske pienter opfanges på et tidligere tidspunkt, og dermed inden lidelserne forværres, afklare om der er behov for en anden tilgang til somiske lidelser hos psykiriske pienter i form af dels en systemisering af somiske undersøgelser i psykirien og dels behov for faglig sparring og vurdering ved medicinsk afdeling, afdække hvorvidt det kan kvalificere samarbejdet på tværs, når samarbejdet bygger på et fælles sprog og en systemisk vurdering af den psykiriske pients somiske tilstand. Projektets resulter Delprojektet med den psykiriske sygeplejerskes tilstedeværelse på den medicinske afdeling viste, psykiriske lidelser hos somiske pienter tilsyneladende identificeres tidligere, idet det somiske personale er blevet mere opmærksom på eventuelle psykiriske symptomer hos pienterne, antallet af lægetilsyn ikke reduceres, men tilsynene ved liaisonsygeplejerske tyder på, der er opsporet, udredt og behandlet flere pienter med psykiriske problemstillinger, et behov for undervisning inden for delir, depression og angst samt et behov for sparring og vejledning ved liasonsygeplejerske. Delprojektet med den somiske sygeplejerskes tilstedeværelse på psykirisk afdeling viste, liaisonsygeplejerskens tilstedeværelse, synlighed og tilgængelighed i afdelingen har bidraget til en større opmærksomhed på somiske problemstillinger hos pienterne, TOKS-screening (tidlig opsporing af kritisk sygdom) kan være en indgangsvinkel til skærpelse af opmærksomheden på somik og opsporing af alvorlig kritisk sygdom, undervisning af personalet i somiske problemstillinger og faglig sparring i dagligdagen har afstedkommet større opmærksomhed på somik og kan styrke personalet i deres faglige observioner samt kvalificere vurdering af alvorlighedsgrad af den somiske tilstand hos pienten og behovet for akut somisk intervention, den skærpede opmærksomhed på somik styrker og kvalificerer det faglige grundlag for prioritering af plejeindssen. Det vurderes, Liaisonprojektet samlet set har bidraget til indfri projektets overordnede formål og sikre tidlig opsporing, bedre udredning og behandling af somiske lidelser hos psykiriske pienter. Taget til orientering.

26 Næste møde Næste møde i Stregisk Sundhedsledelsesforum er den 22. januar 2014 fra kl Næste møde i Stregisk Sundhedsledelsesforum er den 22. januar 2014.

27 Eventuelt Gensidig orientering mellem deltagerne. Jørn Mørup orienterede om, Koncern HR tager kontakt til HR-afdelingerne med henblik på afklaring af en fælles problemstilling, vi har i forhold til YL og behovet for en fælles aftale omkring fælles takst for koordinorer og visitorer. Lisbeth Holsteen Jessen efterspurgte en drøftelse af dokumentionen i forbindelse med projektet omkring nye styringsformer. Mette Jensen, Ole Thomsen og Hans Peder Graversen følger op. Lisbeth Holsteen Jessen stillede et spørgsmål om udsendelsen af spørgeskemaer til medarbejderne på medicinsk afdeling.