Basisanalyse I for vanddistrikt Bornholm
|
|
- Astrid Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Basisanalyse I for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, November 2004
2 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse I, Vanddistrikt Bornholm. Notatet består af en kortfattet beskrivelse af de temaer Natur&Miljø har udvalgt eller fremstillet til basisanalysen. Rapporteringen er sket på baggrund af Bekendtgørelse nr. 811, , om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer med udgangspunkt i Vejledning fra Miljøstyrelsen xx, 2004, Basisanalyse I. Notatet følger således nøje den foreslåede opbygning i vejledningen. Tilknyttet notatet findes et antal MapInfo-tabeller, der udgør den egentlige afrapportering. Disse kort er ikke vist i notatet, bortset fra udvalgte temaer på tre kort i A3-format. Indholdsfortegnelse: 1. Myndigheden Karakterisering af overfladevand og grundvand Karakterisering af overfladevand Karakterisering af vandløb... 4 Vandområdeoplande Karakterisering af søer Karakterisering af kystvande Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Generel karakterisering Grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser Dæklag i grundvandsdannende områder Grundvandsforekomster for hvilke der er direkte afhængige vandområder eller vådområder Påvirkninger af overfladevand og grundvand Punktforureninger Punktudledninger til havet Udledning fra spredt bebyggelse Jernholdigt vand (okker) Kortlagte arealer efter bestemmelserne i jordforureningsloven Punktudledninger til vandløb Arealpåvirkninger Arealanvendelse Byer Luftbåren forurening Drænede arealer Lufthavn Veje Kvantitative påvirkninger af vandet Indvinding af overfladevand Indvinding af grundvand Tilledning af overfladevand til grundvand Andre påvirkninger af vand Styrt/spærringer: Afvanding af søer Regulering og rørlægning Beskyttede områder...16
3 1. Myndigheden Vanddistrikstmyndigheden på Bornholm er: Bornholms Regionskommune Natur&Miljø Skovløkken Allinge Vanddistriktsmyndigheden dækker det geografiske område, der omfatter Bornholm og Ertholmene samt farvandene omkring Bornholm og Ertholmene ud til 12 sømilegrænsen. De største vandløb på Bornholm er Læså, Øle å, Bagge å og Blykobbe å. Territorialgrænse
4 2. Karakterisering af overfladevand og grundvand. 2.1 Karakterisering af overfladevand Karakterisering af vandløb Den udbredte forekomst af hårde bjergarter på Bornholm betyder at nedbøren kun tilbageholdes i begrænset omfang i undergrunden. Sammen med de små vandløbsoplande og vandløbenes store længdefald medfører dette, at nedbøren hurtigt strømmer af. Vandmængden i vandløbene følger derfor generelt nedbørsmængden. Vandløbene har derfor typisk en meget stor vintervandføring og en meget lille sommervandføring. Mange vandløb tørrer endog helt eller delvist ud i sommerperioden. I nogle områder på Syd- og Vestbornholm med sandstens- og grusforekomster dannes der dog større grundvandsforekomster. Kildeudspring fra grundvandsmagasinerne tilleder vand til vandløbene i nogle områder, hvorved udtørringsrisikoen for disse vandløb mindskes. Der er fastsat målsætning for i alt 380 km vandløbsstrækning på Bornholm. Vandløbsstrækningerne omfatter bortset fra de mindste grøfter samtlige åbne vandløbsstrækninger foruden visse rørlagte strækninger. Målsætningerne er fastlagt ud fra nedenstående system: Målsætning Beskrivelse Samlet længde A B Naturligt vandløb, upåvirket, med rig forekomst af forureningsfølsomme smådyr. Naturligt vandløb, upåvirket, gyde- og opvækst for ørreder eller alsidigt dyre og planteliv. 3 km 223 km C1 Vandløb påvirket af vandindvinding eller dræning, men ikke spildevand. C2 Vandløb påvirket af regulering (udretning eller rørlægning), men ikke af spildevand. 57 km 133 km Opdeling på type. Opdelingen er foretaget efter vejledningen efter følgende karakterer: bredde(2 m), afstand fra udspring(2 km) og oplandsareal (10km 2 ). Der er på grund af Bornholms relativt lille areal kun de to mindste typer 1: de mindste vandløb og 2: de største. Typeinddelingen er foretaget på målsatte vandløb. De i regionplanen angivne C3 vandløb- de mindste grøfter - er ikke medtaget, da de ikke er egentlig målsat, men kan målsættes i forbindelse med evt. sagsbehandling. Opdeling i vandområder. Opdelingen er sket ifølge vejledningens kriterier, således at der kun er een type i hvert vandområde. Indskudte søer i et vandløb har sit eget vandområde, således bliver de op- og nedstøms beliggende vandløb hvert sit vandområde.
5 Vandområdeoplande Til hvert vandområde er der på baggrund af Generalstabens Topografiske Kort kort foretaget en topografisk oplandsafgrænsing. Disse vandområdeoplande er således deloplande til vandløbets hele kystopland. Opdelingen er foretaget uden at der er overlappende oplande. Det betyder i praksis at en senere opdeling af arealrelaterede temaer( f.eks spredt bebyggelse, landbrugsbelastning) og punktkilde-temaer på de enkelt deloplande i enkelte tilfælde skal ske ved at addere data fra deloplande (f.eks VaseÅ ) I de fleste tilfælde skal data fra deloplande fratrækkes fra kystoplandet(f.eks: Øle Å). Type1 Type1vandomr Type2 Type2vandomr Vandomraadeoplande Karakterisering af søer Der findes et stort antal søer på Bornholm, de fleste er dog meget små. Således er der kun 14 søer over 3 hektar, og ingen af disse er større end 15 hektar. Størstedelen af søerne er relativt lavvandede, og kun ganske få har en dybde over 2-3 meter. Søernes næringssaltindhold og biologiske tilstand afhænger bl.a. af de geologiske forhold og oplandets karakter. Således findes der i skovområder på mager jord relativt næringsfattige søer med et veludviklet plante- og dyreliv, mens der i landbrugsområder findes næringsrige søer med dårlige iltforhold og et artsfattigt dyre og planteliv. Enkelte søer er belastet af spildevandstilførsel via vandløb. De fleste af de større søer er vigtige raste- og fourageringsområder for trækfugle. Af disse kan særligt fremhæves Svinemose, Bastemose, Ølene og Hundsemyre. Vandrammesø_opland Søtype9 Søtype Karakterisering af kystvande Kystvandene, der er defineret som havet inden for en afstand af 1 sømil fra kysten, omfatter et område på ca. 230 km². Territorialfarvandet omfatter havområdet indenfor 12 sømilegrænsen. Arealet er ca km². De bornholmske farvande hører alle til hovedkategorien åbent vand. Saliniteten ligger stabilt året rundt på 7-8 og vandene hører således til i den mesohaline kategori. Kysterne er vindeksponerede og tidevandsforskellen er ubetydelig. Betegnelsen for denne vandtype er OW3b. Kortlagene Kyst og Havne danner den landværts afgrænsning af havområderne. Kyst Havne Kystvande
6 Territorialgrænse Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder Havnebassiner karakteriseres som stærkt modificerede vandområder. Som følge af den begrænsede vandudveksling med det omgivende hav bundfældes sediment i havnebassinerne, ofte med et betydeligt organisk indhold, der medfører forringede iltforhold. Sedimentet kan endvidere være kontamineret med oliestoffer og forskellige tungmetaller på grund af skibstrafikken. På Bornholm er der ca. 30 større og mindre havne. Det største havneanlæg er Rønne Havn med et samlet bassinareal på ca. 51 ha. Havnen betjener såvel passagerskibe som fragt-, fiske- og fritidsfartøjer. Fiskerihavnene i Nexø, Hasle og Tejn har omtrentlige bassinarealer på henholdsvis 8, 8 og 3 ha. De fleste af Bornholms øvrige havne har bassinarealer væsentligt mindre end 1 ha. Havnebassiner Ud af de målsatte søer er der 7 kunstige søer. 5 søer er opstået i tidligere råstofgrave (Rolfshøj sø, Snorrebakkesøen, safirsøen, Carl Nielsens grusgrav og Østerborg sø). Hundsemyre er tidligere tørvegrav. Borgedal sø er opstået ved opstemning af et vandløb. Kunstige søer
7 2.2 Karakterisering af grundvandet Generel karakterisering På Bornholm er indvindingen af drikkevand baseret på grundvand. I 2003 blev der således indvundet omkring 4 mill. m 3 vand til drikkevandsbrug. Indvindingen sker hovedsageligt fra uhærdede sandstensmagasiner på den vestlige del af øen, samt fra hærdede sandsten på den sydøstlige del af øen. Der foregår dog også en væsentlig indvinding fra glaciale sandmagasiner på den nordlige del af øen. Alle magasiner kan karakteriseres som type Grundvandsforekomsternes beliggenhed og grænser Der er på Bornholm udpeget grundvandsmagasiner over det meste af øen. Grundvandsmagasinerne kan overordnet opdeles i tre typer. Dels de sedimentære, uhærdede bjergarter på den vestlige del af øen (f.eks. Robbedale Formationen, Arnager Grønsand, Bavnodde Grønsand), dels de hærdede sedimentære bjergarter på den sydøstlige del af øen (Nexø Sandsten, Balka Sandsten og Grønne skifre) og dels de krystalinske bjergarter på den nordlige del af øen i form af opsprækket granit og gnejs, dog i tæt samspil med kvartære sandaflejringer i dalstrøg i grundfjeldet. Grundvandsmagasinerne er udpeget på baggrund af det prækvartære kort. Udpegningen er sket ved en negativ afgrænsning, hvor alle bjergarter, der ikke kan anvendes som grundvandsmagasiner, er frasorteret. Det betyder, at Rabekke og Jydegård formationerne, Kaolin, Arnager kalk, Komstad kalk og diabas er trukket ud. De resterende bjergarter er inddelt i grupper, således at de prækambriske bjergarter er slået sammen (Gnejsen, Hammer-, Vang-, Almindings-, Rønne-, Svaneke-granitterne og Migmatit en). De sorte skifre er ligeledes slået sammen, med den begrundelse, at de anvendes som magasin af Østre Sømarken vandværk, og formodentlig de fleste steder kan yde op til 10 m 3 om dagen. Endelig er de væsentligste glaciale sandmagasiner i grundfjeldsområdet udpeget (typisk opfyldning af sprækkedale). De udpegede magasiner er således: Grundfjeld Nexø sandsten Balka Sandsten Grønne skifre Sorte skifre Robbedale Formationen Arnager Grønsand Bavnodde Grønsand Trias og Jura Glaciale sedimenter i sprækkedale i grundfjeldet Det vurderes, at grundvandsforekomsterne er interessante ned til ca. 150 m.u.t., da ingen vandværksboringer er dybere end det. Denne dybde er også gældende langs kysterne, hvor man netop finder nogle af de dybeste boringer (Stampen ved Rønne).
8 I MapInfo tabellen er magasinerne karakteriseret efter den typologi, der er angivet i vejledningen Basisanalyse 1. Alle magasiner kan karakteriseres som type 3-4, dvs. silikatbjergarter med kontakt med overfladevand hele året og en øvre oxideret zone på 3-10 meter og herunder reducerede forhold. Der er ikke udfærdiget et separat kort over grundvandsdannende områder, da manglen på væsentlige dæklag på øen betyder, at der sker grundvandsdannelse over stort set hele øen. Kortet over grundvandsdannende områder er derfor det samme som kortet over grundvandsforekomster. Grundvandsmagasiner Dæklag i grundvandsdannende områder Der er udfærdiget et dæklagskort for Bornholm. Kortet viser et overordnet billede af dæklagenes tykkelse, men kan ikke anvendes til at forudse dææklagstykkelser i detalje. Grundlaget for kortet er oplysninger om lerede bjergarter i GEUS Jupiterdatabase. I Jupiters lithologitabel er angivet top og bund for hvert lag. Hvor en boring er standset på f.eks. grundfjeld er grundfjeld angivet med en top (m.u.t.), men bund er angivet som 0. For at undgå at laget får en negativ tykkelse (bund top) er disse celler med 0 blevet opdateret med boringsdybden hentet fra den administrative tabel i Jupiter databasen. Herefter er en ny kolonne dannet i lithologitabellen, hvor lagtykkelserne for følgende lithologier er summeret: ml, dl, fl, fp, ft, t og l samt b Det er således den kummulative lerlagstykkelse der er beregnet. b er medtaget ud fra den antagelse, at b oftest afspejler lerlag, typisk i form af moræneler, som man har gennemgravet for at komme til et vandførende lag. l er medtaget, hvor laget l har en bund, der er mindre end 20 m.u.t. Det vurderes at ler mindre end 20 m.u.t. typisk vil være kvartært, og i alle tilfælde vil fungere som dæklag for det primære magasin. Til kontureringen er der anvendt triangulation med udglatning. Contureringsprogrammet er Vertical Mapper V.2 På basis af det beregnede grid er der foretaget en konturering med 5m ækvidistance op til 40 m. Mellem 0 og 5 er ækvidistancen 2,5 m. Mellem 30 og 40m er ækvidiastancen 10 meter. Kopi af forespørgsel kørt i Jupiter lithologitabel findes herunder:
9 I vinduet hvor mangler sætningen Lbund<20) Egne opmålinger af brønde: N&M har en del data for dybden af brønde, hvor der er udtaget prøver i i forbindelse med sårbarhedskortlægningen. Disse brønde er sjældent med i Jupiter. Det er forsøgt at medtage disse data undervejs i processen. Det er dog besluttet kun at anvende data fra Jupiter efter følgende overvejelser: Brønde er ført til et lag, der er vandførende. Det er ikke sikkert, dette lag ligger umiddelbart over det primære magasin. Ofte er det blot et vandførende lag i kvartæret. Hvis man anvender brønddybden som et udtryk for lerlagstykkelsen vil man derfor ofte komme til at undervurdere lerlagets tykkelse i dette punkt. Dette mener jeg ikke er hensigtsmæssigt, hvorfor disse data er udeladt. Omvendt er b taget med i data fra Jupiter, da b i en boring ofte er et udtryk for et lerlag der er gennemboret for at komme ned til et vandførende lag. : Lerlagstykkelser
10 Grundvandsforekomster for hvilke der er direkte afhængige vandområder eller vådområder. Disse forekomster er udpeget på baggrund af oplysninger fra Natur&Miljø s overfladevandsgruppe samt fra medarbejdere i landskabsafdelingen. Vådområder: Her har N&M valgt at udpege alle 3 søer, -enge og -moser. Med den nuværende viden er det ikke muligt at afgøre om det enkelte vådområde er direkte afhængig af grundvandsforekomsterne. Vandløb: Her er udpeget de vandløbsstrækninger, hvor der er vandføring hele året. Her må der således være grundvandstilstrømning for at vedligeholde vandføringen i sommerperioden. Endvidere er udpeget en strækning af Øle Å, hvor det med sikkerhed vides, at vandløbet lækker væsentlige mængder vand til grundvandsmagasinet. Der mangler viden om lækage fra øens øvrige vandløb. : 3eng 3sø 3mose vandløb afh af grundvand vandløb m lækage til grundvand
11 3. Påvirkninger af overfladevand og grundvand 3.1 Punktforureninger Punktudledninger til havet De bornholmske kystvande belastes med næringsstoffer og organisk stof fra spildevandsudledninger og vandløb. Hovedparten af spildevandsbelastningen kommer fra renseanlæggenes udledninger, men en ikke ubetydelig del udledes også gennem overløbsbygværker under regn. Spildevandsudledningerne tilfører årligt kystvandene ca. 50 tons kvælstof, ca. 6 tons fosfor og ca. 90 tons organisk stof målt som BOD 5. Belastningen fra vandløbene afhænger af oplandenes størrelse og arealanvendelse. Vandløbene samlet tilfører hvert år havet ca tons kvælstof, ca. 15 tons fosfor og ca. 200 tons organisk stof (gennemsnit for årene ). : Renseanlæg.tab Overløbsbygværker.tab Vandløbsmundinger.tab Udledning fra spredt bebyggelse Den samlede udledning af kvælstof og fosfor fra spredt bebyggelse udgjorde hhv. 17 ton kvælstof og 3,9 tons fosfor i Af den samlede stoftilførsel til havet udgør andelen fra spredt bebyggelse 3,5 % for kvælstof og 43 % for fosfor. Alle udledninger der ikke løber til offentlige renseanlæg er registreret på temaet dvs. afløb til fællesprivat spildevandsanlæg, intet afløb, afløb til samletank, mekanisk rensning m. privat udledning direkte til vandløb, sø og hav, Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse, mekanisk rensning med nedsivningsanlæg, anden type afløb, udledning uden rensning direkte til vandløb, sø eller hav, blandede afløbsforhold på ejendom, afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrige spildevand og mekanisk og biologisk rensning. Privat spildevand Jernholdigt vand (okker) Meget små arealer på Bornholm er påvirket at okker, i temaet indgår således kun oplandet til Rise bæk. okkerbelastedeområder Kortlagte arealer efter bestemmelserne i jordforureningsloven. I forbindelse med basisanalysen skal de efter jordforureningsloven kortlagte ejendomme udpeges. De forurenede grunde kan udgøre et problem overfor grundvandet, hvis forurenende stoffer siver ned til de primære magasiner. Overfladevande kan ligeledes påvirkes. På Bornholm er der pr. 1. november 2004 kortlagt 6 ejendomme på Vidensniveau 1 (begrundet mistanke om forurening) og 73 ejendomme på Vidensniveau 2 (faktisk viden om forurening).
12 : Vidensniveau 1 Vidensniveau Punktudledninger til vandløb Data til dette tema er hentet fra en database, hvor data fra de tidligere kommuner er sammenstillet. Derfor er datakvaliteten svingende, f.eks. mangler der mange data fra tidligere Åkirkeby Kommune. Typen af punktudledningen fremgår af databasen, hvorimod belastningen ikke er opgjort. Ved eventuelle belastningsopgørelse må der derfor benyttes erfaringstal og modelberegninger for de enkelte udledningstyper. Der er i tilsynet med de bornholmske vandløb ikke registreret belastningsforhold, der kan relateres til disse punktudledninger. Udløb til ferskvand 3.2 Arealpåvirkninger Arealanvendelse Bidraget fra landbrugsarealer udgjorde i tons kvælstof, hvilket er 85 % af den samlede kvælstofudledning til havet. Der var en fosfor tilbageholdelse på 0,2 ton på landbrugsarealerne i Udledningen af fosfor og kvælstof fra landbrugsarealerne var væsentligt mindre i 2003 end i de foregående år, hvilket især skyldes en meget lille nedbørsmængde. Markblokkort, dyreenheder samt udspredningsarealer er medtaget for at beskrive arealanvendelsen. Blokkort EjdDE_2002ED50_33 Udspredningsareal Byer Temaerne byzoner og landsbyer er medtaget for at beskrive byer på Bornholm. Byzoner Landsby Luftbåren forurening Fra atmosfæren afsættes kvælstof og fosfor på marine og ferske vandoverflader. Den årlige deposition af kvælstof på havet er af Danmarks Miljøundersøgelser opgjort til ca. 0,8 tons pr km². Det svarer til en årlig tilførsel på ca.180 tons kvælstof til kystvandene. Territorialfarvandet omkring Bornholm modtager tilsvarende ca tons kvælstof årligt. Der findes ikke særlige opgørelser af den atmosfæriske deposition af hverken fosfor eller organisk stof for de bornholmske farvande. Depositionen af uorganisk fosfor i de indre danske farvande er vurderet til ca. 4 kg/km². Depositionen i Østersøen omkring Bornholm må forventes at være i hvert fald ikke større end dette. Tilførslen af uorganisk fosfor til kystvandene og territorialfarvandet fra atmosfæren kan således skønnes til mindre end henholdsvis ca. 1 og ca. 15 tons. Der foreligger ikke nogen opgørelser over tilførslerne af organisk stof fra atmosfæren.
13 Med et samlet ferskvandsareal på ca. 1 km² og en arealdeposition, der må antages at være lidt større over land end på havet, skønnes kvælstofdepositionen på de freske vande at udgøre mellem 1 og 2 tons/år. Fosfordepositionen på de ferske vande må anses for at være ubetydelig. Ingen Andre påvirkninger af søterritoriet De bornholmske farvande tilføres næringsstoffer m.v. fra de omgivende havområder via havstrømmene. Størrelsen af disse tilførsler er ikke opgjort. Der er på søterritoriet udlagt områder, hvor menneskelig aktivitet påvirker miljøet i større eller mindre grad. Det drejer sig om klapområder, hvor der dumpes oprensnings- og uddybningsmaterialer fra havnene samt militære skydeområder og områder, hvor der er ligger vragdele eller er dumpet ammunitionsrester m.v., og hvor ankring, fiskeri m.v. derfor er forbudt. Forbudte områder Klapplads Rønne Skydeområder Drænede arealer Da vi pt. har en meget begrænset viden om arealer påvirket af dræning, kan vi udelukkende benytte jordtypen til at fastlægge drænprocenten. Den gennemsnitlige drænprocent for de enkelte jordtyper fremgår af vejledningen. Jordtyper Lufthavn På Bornholm findes kun én større lufthavn, Bornholms lufthavn Landingsbane Lufthavnsarealer Veje Her er angivet veje på 3,6m samt veje over 6 m i bredden. Vej6m Vej3,6m
14 3.3 Kvantitative påvirkninger af vandet Indvinding af overfladevand Der er givet 12 tilladelser på Bornholm til indvinding af overfladevand. Indvindingerne sker oftest fra damme eller nedlagte lergrave. Alternativt kan indvindingen ske fra opstemmede damme ved vandløb. Det indvundne vand anvendes udelukkende til vanding. Der er givet tilladelse til indvinding af i alt m 3 om året. indvinding af overfladevand Indvinding af grundvand Indvinding af grundvand fra almene vandværker er spredt på ca. 120 vandværksboringer. Fra disse boringer blev der i snit over perioden tilsammen indvundet omkring 4 mill. m 3 pr år. Der foregår desuden indvinding fra private enkeltanlæg. Regionskommunen har ikke et overblik over den totale indvinding fra disse boringer, da de fleste tilladelser er givet til de tidligere kommuner. Disse oplysninger er endnu ikke sammenstillet. Bornholms Amt har givet tilladelse til indvinding over 3000 m 3 pr. år. Der er givet tilladelse til indvinding af i alt m 3 pr. år fordelt på 11 anlæg. Der findes omkring 1300 private enkeltindvindere, dvs. ejendomme hvor vandforsyning er baseret på egen brønd eller boring. Hvis der i snit bor 1,8 person pr. husstand og hver erson bruger 50 m 3 pr. år er den samlede indvinding fra private enkeltindvindere på ca m 3 /år. Oppumpede mængder almene boringer indvinding af grundvand enkeltanlæg Private enkeltindvindere Tilledning af overfladevand til grundvand. Der har på Bornholm været et mindre antal infiltrationsanlæg, med det formål at genetablere grundvandsstanden i enkelte grundvandsmagasiner, hvor for stor indvinding havde afsænket grundvandsstanden betydeligt. Disse anlæg er stort set ikke aktive mere, da de naturlige vandspejl i de respektive magasiner næsten er genskabt. Der er således ikke foretaget en udpegning af anlæg til tilledning af overfladevand til grundvand. Ingen
15 3.4 Andre påvirkninger af vand Styrt/spærringer: Fokus er lagt på styrt/spærringer der er vurderet upassable eller svært passable for ørreder. I temaet er medtaget naturlige og menneskeskabte spærringer. Styrt og opstemninger Afvanding af søer Søer nævnt i en foreløbig kortlægning af tørlagte søer og fjorde i Danmark er medtaget i det vedlagte tema. (Ref: Gyalokay, T, 1986, En foreløbig kortlægning af tørlagte søer og fjorde i Danmark, miljøministeriets projektundersøgelser, teknikerrapport nr. 34, skov- og naturstyrelsen). Afvanding af søer Regulering og rørlægning Temaet med C2 målsatte vandløb beskriver strækninger påvirket af hhv. udretning, regulering samt rørlægning. Der findes ikke p.t. særskilte temaer for regulering og rørlægning. Rørlagt reguleret
16 4 Beskyttede områder I henhold til vejledningen fra Miljøstyrelsen er der ikke udpeget beskyttede områder i denne rapport.
17 Filnavn: VD400, Bornholm, del 1 Bibliotek: M:\Vand\Vandrammedirektivet\Basisanalyse\Basisanalyser fra amterne\basisanalyse I\Rapporter, del 1 Skabelon: C:\Documents and Settings\meped\Application Data\Microsoft\Skabeloner\Normal.dot Titel: Basisanalyse 1: Vanddistrikt Bornholm Emne: Forfatter: brkadmin Nøgleord: Kommentarer: Oprettelsesdato: :23:00 Versionsnummer: 49 Senest gemt: :33:00 Senest gemt af: brkadmin Redigeringstid: 417 minutter Senest udskrevet: :26:00 Ved seneste fulde udskrift Sider: 16 Ord: (ca.) Tegn: (ca.)
Basisanalyse I for vanddistrikt Bornholm
Basisanalyse I for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, November 2004 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse
Læs mereRapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)
Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering
Læs mereIndvinding af grundvand sker fra 803 vandindvindingsanlæg,
mer primært fra forbrænding af kul og halm, herunder markafbrænding. De naturlige kilder er primært ophvirvlet jordstøv, og luftbåren biologisk materiale som fx pollen og svampesporer. Depositionen af
Læs mere[ 18 ] 1.2 Menneskelige påvirkninger
Figur 1.1.3 Internationale naturbeskyttelsesområder omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, EF- Habitatdirektivet og Ramsarkonventionen. Alle tre aftaler indeholder bestemmelser om beskyttelse og bevarelse
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereForord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på
Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereBasisanalyse II for vanddistrikt Bornholm
Basisanalyse II for vanddistrikt Bornholm Vanddistrikt Bornholm Bornholms Regionskommune, Natur & Miljø, marts 2006 Indledning Dette notat er Bornholms Regionskommunes afrapportering af Basisanalyse II
Læs mere1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35
1 Generel karakteristik af Vanddistrikt 35 Foto: Storstrøms Amt Vanddistrikt 35 omfatter Storstrøms Amt samt de dele af oplandene til Suså, Saltø Å og Tryggevælde Å, som ligger i Vestsjællands Amt og Roskilde
Læs mereØkonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.
Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereStatus for Vandplanerne
Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereKortsamling til første basisanalyse, del 1 Vanddistrikt HUR 2004
Kortsamling til første basisanalyse, del 1 Vanddistrikt HUR 2004 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Redaktion: Kortsamling til første basisanalyse, del 1. Vanddistrikt HUR 2004 Frederiksborg
Læs mereKortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Ll. Vejle å, opland 26 km 2.
Ll. Vejle Å: Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs meresøerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3
Læs mereBilag 4. Analyse af højtstående grundvand
Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ
Læs mereNotat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke
Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereForhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats
Forhandlingen i 2019 om den fremtidige jordforureningsindsats ATV, Schæffergården, Gentofte 25. april 2017 Helle Okholm Hvorfor skal der forhandles? Hvad skal der forhandles om? Rammen for forhandlingerne?
Læs mereKARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT
KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske
Læs mere1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.
Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereGrundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005.
Grundvand 2004. Status og udvikling 1989-2004. GEUS 2005. Indledning Overvågningsprogrammet Den landsdækkende grundvandsovervågning, der er en del af det nationale overvågningsprogram for vandmiljøet,
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereSpildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014
Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål
Læs mereOle Hansen Varde Landevej 62 Skonager 6800 Varde. Tilladelse til erstatningsboring.
Ole Hansen Varde Landevej 62 Skonager 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 52548 JUP Tilladelse til erstatningsboring. Varde Kommune giver tilladelse til etablering af en ny markvandingsboring
Læs mereHerværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.
Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereHvordan læses en vandplan?
Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal
Læs mereIndsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde
Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereHavelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.
Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereNy vandplanlægning i Danmark
Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes
Læs mereGreve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder
G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mereANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å
ANALYSE AF VANDLØB OG VIRKEMIDLER CASEVANDLØB REJSBY Å Dato: 26. juni 2018 Udarbejdet af: Esben Astrup Kristensen og Jane Rosenstand Poulsen Kvalitetssikring: Kasper A. Rasmussen Modtager: Landbrug & Fødevarer
Læs mereBekendtgørelse om indsatsprogrammer
Miljøudvalget 2014-15 (1. samling) MIU Alm.del - Bilag 98 Offentligt NOTAT Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-4200-00035 Ref. maric/bho/spe Den 17. december 2014 Udkast til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer
Læs mereVandplanerne den videre proces
Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og
Læs merePLANREDEGØRELSE FOR RENDEN I HOU I HALS KOMMUNE
PLANREDEGØRELSE FOR RENDEN I HOU I HALS KOMMUNE Planredegørelse for Renden i Hou Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrunden for regulativet...3 2. Det planmæssige grundlag...4 2.1 Vandløbenes kvalitet...4
Læs mereHallumgade Farming ApS Kvongvej 511 Kvong 6800 Varde
Hallumgade Farming ApS Kvongvej 511 Kvong 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947460 Tilladelse til ny markvandingsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse til etablering af en
Læs mereGårdejer Thomas Hansen Ølgodvej 107 Dejgaard 6800 Varde
Gårdejer Thomas Hansen Ølgodvej 107 Dejgaard 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947460 Tilladelse til ny markvandingsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse til etablering af
Læs mereBekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)
(Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet
Læs mereViborg Amt Skottenborg 26-8800 Vi borg "^^7" Tlf: 8727 1700 EOe-rnail jzl ' Politik > Kontakt os
Basisanalyse 2004, Vesterhavet Side l af 2 Fakta Viborg Amt Skottenborg 26-8800 Vi borg "^^7" Tlf: 8727 1700 EOe-rnail jzl ' Politik > Kontakt os Basisanalysen for Vesterhavet er klar Viborg amt har nu
Læs mereFLEMMING ANDERSEN Øster Rærupvej Nørre Nebel. Tilladelse til erstatningsboring til markvandingsboring.
FLEMMING ANDERSEN Øster Rærupvej 40 6830 Nørre Nebel Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Tilladelse til erstatningsboring til markvandingsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse
Læs mere4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)
NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR
Læs mereTILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013
TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle
Læs mereLandbrug/vindmølle v/knud Uhre Rahbek Guldagervej 94 Guldager 6710 Esbjerg V
Landbrug/vindmølle v/knud Uhre Rahbek Guldagervej 94 Guldager 6710 Esbjerg V Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947460 Tilladelse til ny markvandingsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereHALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land
HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3
Læs mereDispensation til modtagelse af jord i råstofgrav
Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereGræsningsforeningen Nationalpark Vadehavet F.M.B.A. c/o Kjeld Andreasen Sdr Farup Vej 20 Sdr Farup 6760 Ribe
Græsningsforeningen Nationalpark Vadehavet F.M.B.A. c/o Kjeld Andreasen Sdr Farup Vej 20 Sdr Farup 6760 Ribe Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947460 Tilladelse til ny Dyrvandingsboring. Godkendelse
Læs mereOrienteringsmøde delområde 2 Sommerhusområdet Hals - Hou. 28. - 29. feb. 2012
Orienteringsmøde delområde 2 Sommerhusområdet Hals - Hou 28. - 29. feb. 2012 Jens Bøgh Vinther, Vandmiljøafdelingen Miljømæssig begrundelse for kloakering Baggrund iværksættelsen af undersøgelser Hvilke
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereTambours Have Bredmosevej Varde
Tambours Have Bredmosevej 21 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947460 Tilladelse til ny markvandingsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse til etablering af en erstatningsboring
Læs mereProjektredegørelse for ansøgning om vandløbsrestaurering; Muredammen
Natur og miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Bornholms Regionskommune Center for Natur, Miljø og Fritid Bornholms Regionskommune Center for Natur, Miljø og Fritid Natur og miljø nm@brk.dk www.brk.dk
Læs mereRadarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke
Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument
Læs mereStatusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs mereBasisanalyse for oplandet til Limfjorden. Del 1
Basisanalyse for oplandet til Limfjorden Del 1 Karakterisering af vandforekomster og opgørelse af påvirkninger Ringkjøbing Amt, Nordjyllands Amt, Århus Amt og Viborg amt. Vanddistriktsmyndighed 65, 76
Læs merePå vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.
Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,
Læs mereBilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder
Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i
Læs mereGrundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder
NOTAT Miljøstyrelsen J.nr. MST-1249-00105 Ref. Anich/klsch Den 3. marts 2017 Grundlag for kort over oplande til nitratfølsomme habitatnaturtyper i Natura 2000-områder Problemstilling Miljøstyrelsen har
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereGOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE
GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereKnud Højland Lorentzen Stilbjergvej 112 Frisvad 6800 Varde. Tilladelse til ny boring til grusvask.
Knud Højland Lorentzen Stilbjergvej 112 Frisvad 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Tilladelse til ny boring til grusvask. 20. september 2017 Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereOffentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune
Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte
Læs mereBACH GRUPPEN A/S Industrivej Viborg. Att: Brian Sønderby
Regionshuset Holstebro Miljø Lægårdvej 10 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7841 1999 www.raastoffer.rm.dk BACH GRUPPEN A/S Industrivej 22 8800 Viborg Att: Brian Sønderby Afslag på ansøgning om dispensation til
Læs mereNotat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune
Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1
Læs mereNæringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel. Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland
Næringsstoffer og vådområder Vilsted Sø som eksempel Proportioner i Vandmiljødebatten IDA 14. Nov. 2016 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Himmerland Disposition Generelt om vådområder Vilsted Sø Proportioner
Læs mereAfslag på at tilføre jord til råstofgrav på matr.nr. [ ], i Vestsjællands Amt
[ ] Jord & Affald Journalnr. bedes anført ved besvarelse. J.nr.M 335/03-0010 Ref.: KAJ/ Den 6. september 2005 Afslag på at tilføre jord til råstofgrav på matr.nr. [ ], i Vestsjællands Amt Sorø Kommune
Læs mereSpildevandsplan
Spildevandsplan 2017-2027 Juni 2017 Lolland Spildevandsplan 2017-2027 Vedtaget d. 22. juni 2017 Foto på forsiden: Erik Graham Lindstrøm & Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Det åbne land 4 6.1 Administrative
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereAlex Bandsberg Thomsen St Hebovej Janderup Vestj
Alex Bandsberg Thomsen St Hebovej 17 6851 Janderup Vestj Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Tilladelse til ny markvandingsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse til etablering
Læs mereNødbjerggård Agerbrug Viggo Conradsen Debelvej 58B 6753 Agerbæk. Tilladelse til erstatningsboring.
Nødbjerggård Agerbrug Viggo Conradsen Debelvej 58B 6753 Agerbæk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Tilladelse til erstatningsboring. Godkendelse Varde Kommune giver tilladelse til etablering
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011
Læs mereUDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT
UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen
Læs mereHvornår er et vandløb et vandløb
Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen
Læs mereKØRETEKNISK ANLÆG VARDE ApS Gellerupvej Varde. Tilladelse til ny teknisk boring til overrisling af glatførebane.
KØRETEKNISK ANLÆG VARDE ApS Gellerupvej 113 6800 Varde Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 7994 7458 Tilladelse til ny teknisk boring til overrisling af glatførebane. Godkendelse Varde Kommune giver
Læs mereVandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet
Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereNOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen
NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereVærebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.
rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mere