Hvordan kan vi evaluere det?
|
|
- Jan Kristoffersen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan kan vi evaluere det? En guide til, hvordan man selv kan evaluere projekter, undervisningsforløb og læremidler Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark og evaluator i Learning Museum I Learning Museum har et centralt om - drejningspunkt været læreruddanneres og museumsfolks udvikling af forløb for og med lærerstuderende. Undervejs i projektet har projektdeltagerne spurgt om, hvordan de selv kunne evaluere deres egne forløb. Denne lille artikel er et forsøg på meget kort at guide projektdeltagere til at arbejde med evaluering af deres egne projekter, undervisningsforløb og læremidler. Artiklen er bygget op om følgende centrale spørgsmål, som ethvert evalueringsdesign bør tage stilling til uanset om man skal evaluere projekter, undervisningsforløb, læremidler eller noget helt andet 1 : Hvad er evaluering? Hvad kan og vil vi evaluere? Ud fra hvilke værdier? Hvordan evaluere? Hvad kan og vil vi bruge vores evaluering til? Hvad er en evaluering? Man kan definere evaluering på forskellige måder. Denne guide bygger på professor i statsvidenskab Evert Vedungs evalueringsdefinition. Vedung forstår overordnet evaluering som en aktivitet, der reflekterer over andre aktiviteter for at uddrage viden, som kan være til gavn i fremtidige forbedringer af disse aktiviteter. Og understreger samtidig, at Læring er al evaluerings mest overordnede pointe. 2 Det er en definition, som har fået stor gennemslagskraft både i evalueringer af projekter og i evaluering af undervisning og elevers læring. Evaluering adskiller sig fra individuelle og subjektive oplevelser, sansninger eller holdninger ved, at disse refleksioner over aktiviteter følger en vis systematik. Hvad kan og vil vi evaluere? Man må spørge sig selv: Hvad er det egentlig, vi gerne vil vide noget om? I et evalueringsfagligt sprog kan man skelne mellem at evaluere og vurdere et forløbs gennemførelse (organisering, rammebetingelser, samarbejde), præstationer og udfald (de resultater, der i sidste ende opnås i form af læring, uddannelse, livskvalitet). Når man bruger Learning Museum som eksempel, betyder det: Gennemførelse: Hvordan fungerede samarbejdet? Blev der reelt tale om et ligeværdigt samarbejde? Ud fra hvilke idéer og intentioner tilrettelagde vi forløbet og i hvilken udstrækning gennemførte vi forløbet i overensstemmelse hermed? Hvad hæmmer henholdsvis fremmer gennemførelsen? 29
2 30 Præstationer kan oversættes med produkter. Der er i forløbene i Learning Museum fx produceret en lang række produkter af de studerende. I artiklen vil jeg fokusere på, hvordan man kan evaluere studerendes undervisningsforløb som produkter og de læremidler, som studerende har udviklet. Udfald: Hvem har lært hvad af det, der var målet for de studerendes og andre deltageres læring? Hvordan og i hvilken udstrækning ser det ud til, at de studerende (eller målgruppen) har lært det, der var målet med forløbet? Og hvorfor har de lært det? Hvordan og i hvilken udstrækning ser det ud til, at de aktiviteter og handlinger, forløbet har bestået af, har bidraget til læringen? Er der aktiviteter og handlinger, der i særlig grad ser ud til at bidrage til de studerendes læring? Ud fra hvilke værdier og kriterier kan vi evaluere? Det næste spørgsmål vedrører kriterier for evalueringen. Man kan også sige det på en anden måde: En evaluering er en vurdering langs med nogle kriterier. I hverdagen evaluerer vi hele tiden: Var det en god tur? Var det en god bog? Var det en god behandling, vi fik? Fungerer den nye dims, vi har investeret i, godt? Når man evaluerer fagligt, er der brug for at eksplicitere, hvad man mener med godt. Hvad er godt? Hvad er vigtigt? Hvordan ser vi, at noget er bedre end andet? Det kræver, at vi opstiller nogle kriterier for det gode. Sådanne kriterier bygger på værdier og forestillinger om, hvad der er vigtigt og centralt. I Learning Museum har de undervisningsforløb, som de studerende har produceret, fx bygget på forestillinger om: At det er godt, hvis eleverne er aktive, at de inddrager kroppen og gør sig sanselige erfaringer på museet, at det er godt, hvis de studerende samarbejder om udviklingen af forløbene, at princippet om dialogisk undervisning er godt, at det er godt, hvis lærerstuderende får lov til at afprøve deres forløb og læremidler på og sammen med elever fra grundskolen, at det fremmer samarbejdet, hvis man fysisk mødes og gerne både på læreruddannelsen og på museet. Sådanne værdier bygger på forskellige forestillinger herunder forskellige syn på, hvordan man lærer noget (læringssyn), og på det faglige genstandsfelt. Det kvalificerer både evalueringen og brugen af denne, jo mere præcist man kan eksplicitere sine vurderingskriterier. Hvilke handlinger skaber en evaluering? Det er vanskeligt at give en entydig opskrift på, hvordan man evaluerer. Grundlæggende kan man sige, at evaluering udgøres af et sæt af handlinger. Man skal: 1. Bestemme sig for, hvad det er for et genstandsfelt, der skal evalueres, og derudfra formulere evalueringsspørgsmål. Hvad er det, vi gerne vil vide noget om? 2. Indsamle og generere data. Hvad kan vise noget om det, vi gerne vil vide noget om? Hvordan får jeg adgang hertil? Overordnet kan man skelne mellem tre metoder (som kan være mere eller mindre strukturerede): I. Spørgemetoder, fx interview, struktureret dialog, fokusgrupper, spørgeskemaer.
3 II. Observationsmetoder, fx super - vision, observations- og iagt - tagelsesskemaer herunder video- og/eller lydoptagelser. III. Dokumentmetoder, fx produkter udarbejdet i forløbet herunder studerendes eller elevers svar på eller resultater af op - gaver. Personal meaning mapping og andre mindmaplignende oversigter er et andet eksempel på produkter (se fx Mortensen og Quistgaard, 2011). 3. Analysere og fortolke data. Refleksion og vurdering over resultater set i forhold til mål og værdier. 4. Opfølgning: Hvilken betydning har disse fund for fremtidige samarbejder og forløb? Endelig må man overveje, hvad man kan og vil anvende sin evaluering til. I Learn - ing Museum og lignende forløb vil det oplagte svar være, at evalueringen skal bidrage til dels bagudskuende at undersøge, om vi har nået det, vi gerne ville nå, og ikke mindst fremadskuende at overveje, hvad vi vil gøre anderledes næste gang. Evaluering af undervisningsforløb og evaluering af læremidler Som nævnt har studerendes produktion af undervisningsforløb og læremidler været et centralt omdrejningspunkt i mange forløb. Derfor beskæftiger sidste halvdel af denne artikel sig med, hvordan man kan evaluere undervisningsforløb og læremidler. Undervisningsforløb: Grupperne udarbejder en skitse til et undervisningsforløb om industrialisering, hvor den aktuelle udstilling inddrages. Klassetrin og hvornår i forløbet og på hvilken måde bestemmer gruppen selv, men faghæftet skal naturligvis inddrages, og didaktiske overvejelser skal tydeliggøres. Grupperne finder på mindst to aktiviteter, som en klasse kan lave i forbindelse med udstillingen, og som gør eleverne aktive. Aktiviteterne må meget gerne stimulere elevernes kreativitet eller give udstillingen et mere innovativt præg. Grupperne tænker i løbet af dagens arbejde over tre pointer, som de vil dele med resten af holdet. 3 Ovenstående er et eksempel på, hvordan en opgave til de studerende har set ud i Learning Museum. Hvordan evaluerer man denne opgave? Man kan evaluere undervisningsforløbet som produkt. I den forbindelse kan man fx spørge: Opstiller de studerende mål med forløbet? Herunder hvordan og i hvilken udstrækning operationaliseres faghæftets abstrakte formuleringer til konkrete undervisningsmål? Hvordan er sammenhængen mellem mål og de foreslåede aktiviteter? Hvad skal eleverne lave for at lære? Hvordan inddrages udstillingen? Er der i undervisningsforløbet støtte til læreren i form af idéer til, hvordan han/hun forbereder og efterbehandler forløbet på skolen? 31
4 32 Man kan også spørge: Hvad har den studerende lært ved at udarbejde et undervisningsforløb (udfald)? I den forbindelse kan man bruge de studerendes tilrettelagte undervisningsforløb og læremidler til elever som et dokument (data) og ana - lysere dette for at se efter tegn på, at den studerende har lært noget om det, der var målet for den studerendes læring, fx at den studerende kan undervise i naturfaglige kerneområder med inddragelse af andre læringsrum. Evaluering af den studerendes læring hænger snævert sammen med, om der er sat mål for den opgave, som den studerende får stillet. I et samarbejde som Learning Museum kan man fx arbejde med at sætte fælles mål, som både giver mening i en læreruddannelseskontekst og i en museumskontekst. Målene skal pege i samme retning der skal være enighed om målene, men de behøver ikke at være enslydende. Museumsunderviser, læreruddanner og lærerstuderende kan godt anlægge hver sit perspektiv inden for den samme retning. man kan læse mere om teori og baggrund for analyse og vurdering af læremidler. Læremidlerne kan evalueres som produkter eller som udfald (se ovenstående vedr. evaluering af undervisningsforløb som udfald). Nedenstående er en guide til evaluering af læremidler som produkter. I Learning Museum er der både produceret didaktiske læremidler, der har (grundskole)eleven som målgruppe, og læremidler, der har læreren som målgruppe. Sådanne didaktiske læremidler er brugs - genstande, der skal støtte læreren i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, der bidrager til, at eleverne lærer det, der er målet for elevens læring. Læremidler kan derfor evalueres ud fra en undersøgelse af de mål, der er med læremidlet (herunder syn på det faglige genstandsfelt/det faglige område), og de veje, som læremidlet anviser for at nå målene: Hvad skal eleverne lave for at lære det, der er målet? Evaluering af læremidler Studerende har i forbindelse med deres besøg på museerne produceret mange forskellige læremidler. Og den samlede evaluering af projektet viser, at både lærerstuderende, læreruddannere og museumsformidlere tillægger produktionen af læremidler stor betydning for opfyldelse af målene med Learning Museum: At lærerstuderende lærer at anvende museerne i undervisningen. Men spørgsmålet her er: Hvordan kan man evaluere de mange læremidler? Denne del af artiklen bygger på forskning i læremidler udført i Læremiddel.dk, Det nationale Videncenter for Læremidler. I referencelisten kan man se, hvor Mål Hvad skal eleven lære? Hvordan begrundes mål? I hvilken udstrækning forbinder læremidlet museets rum og de faglige mål? Udtryk Hvordan henvender læremidlet sig til eleven? Hvordan søges elevens opmærksomhed og nysgerrighed vakt? Har læremidlet en brugervenlig og motiverende udtryksform for målgruppen? Er det nemt at gå til? Er der et samspil mellem forskellige udtryksformer eller er læremidlet udelukkende skriftsprogligt?
5 Indhold Hvad skal eleven arbejde med? Hvordan relateres indholdet til museets art og indhold? Er indholdet aktuelt og relevant for lærer og elever? Bygges der bro til elevens erfaringer og hverdagsviden? Aktiviteter Hvad skal eleven lave? Hvilke aktiviteter? Hvilke repræsentationsformer inddrages? Kroppen, billeder, lyd, sprog? Hvad karakteriserer aktiviteterne? Hvordan er forholdet mellem individuelt arbejde og samarbejde? Er der mulighed for at differentiere undervisningen? Gennemførelse og evaluering Støtter læremidlet lærere/andre studerende i at gennemføre undervisning (både på museet og i skoleklassen før, under og efter)? Er der udarbejdet en lærervejledning til brug af læremidlet? Støttes lærer og elever i at evaluere i relation til de opstillede mål? Legitimitet Hvordan og i hvilken udstrækning knytter læremidlet an til Fælles Mål? Find yderligere inspiration på (se særligt samlingen af evalueringsmodeller på Evaluering som et samarbejde mellem eksperter Museumsformidlere og læreruddannere kan også udgøre et ekspertpanel, der ud fra hver deres perspektiv kan give den studerende feedback. Museumsformidleren har bl.a. mulighed for at vurdere læremidlet ud fra et praksisperspektiv og sin faglighed og spørge: Hvad synes brugbart i relation til museets samlinger, formidlingsstrategi og målgruppe? Mens læreruddanneren også kan vende blikket på læremidlet som udfald og fokusere på, i hvilken udstrækning læremidlet er udtryk for, at den studerende har tilegnet sig de fagfaglige eller almendidaktiske mål, der kunne være for forløbet. Denne evalueringsform gør ikke blot den studerende klogere på sit eget produkt, men har også mulighed for at styrke samarbejdet mellem læreruddanneren og museumsformidleren. Yderligere inspiration Man kan også finde inspiration til evalu - ering af læremidler i publikationen Evaluering af e-museum, der er udarbejdet af Rikke Ørngreen og Karin Levinsen. Rapporten er en række eksemplariske evalueringer af digitale læremidler, som er udarbejdet til undervisning i henholds - vis grundskolen og på gymnasiet. I evalueringen af de digitale læremidler har forskerne blandt andet undersøgt, hvordan fagligt indhold repræsenteres, om læremidlerne besidder funktioner, der inkluderer en innovativ brug af mediesammensætninger, og om de har løsninger, der lægger op til brug af mobile enheder. 33
6 34 På Undervisningsministeriets hjemme - side kan man læse mere om forskellige evalueringsværktøjer (som fx portfolio og undervisningsiagttagelse), se link i referencerne sidst i artiklen. Disse værktøjer kan støtte en i at vælge genstandsfelt og dataindsamlingsform. Hvis man skal evaluere større eller mere længerevarende projekter, kan man finde inspiration og konkrete greb i Danmarks Evalueringsinstituts håndbog En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori. Noter 1 Se også Shadish i Krogstrup, H.K. (2006). Evalueringsmodeller. 2. udg. Academica, side 40 2 Vedung, E. (2009). Om minimale og kontekstuelle definitioner af evaluering, i: Cepra-striben, nr. 7/ Se pågældende undervisningsforløb Geografi-workshop på Arbejdermuseet i kapitelafsnit Undervisning Læs mere Bendixen, Carsten (2005). Evaluering og læring. Kroghs Forlag Dahler-Larsen, Peter og Hanne Kathrine Krogstrup (red.) (2005). Tendenser i evaluering. Syddansk Universitetsforlag Danmarks Evalueringsinstitut [EVA] (2009). En lærerig vej til resultater. Håndbog i evaluering ved hjælp af indsatsteori. Danmarks Evalueringsinstitut Graf, Stefan; Thomas Illum Hansen & Jens Jørgen Hansen (2012). Læremidler i didaktikken didaktikken i læremidler. Klim Hansen, T.I. og K. Skovmand (2011). Fælles Mål og Midler. Klim Hansen, T.I. og Jeppe Bundsgaard (2013). Evaluering af digitale læremidler. Århus Universitet og Læremiddel.dk Hyllested, T. (2007). Når skolen tages ud af skolen. MONA, nr. 4/2007 Hyllested, T. (red.) (2011). TEMA: Museums - didaktik. Unge Pædagoger, nr. 1 Krogstrup, H.K. (2006). Evalueringsmodeller. 2. udg. Academica Mortensen, M. og Nana Quistgaard (2011). Hvordan kan man evaluere udbyttet af museumsbesøg?, i: Hyllested, T. (red.) (2011). TEMA: Museumsdidaktik. Unge Pædagoger, nr. 1/2011 Nielsen, Bodil (2006). Faglig evaluering i skolen. Gyldendal Vedung, E. (2009). Om minimale og kontekstuelle definitioner af evaluering, i: Cepra-striben, nr. 7/2009 Vurdigi digitalt værktøj til evaluering af digitale læremidler ( Ørngreen, Rikke & Karin Tweddell Levinsen (2009). E-museum: evaluering af digitale undervisningsmaterialer. DPU
Learning Museum. set med evaluators øjne. Learning Museum set med evaluators øjne 21
Learning Museum set med evaluators øjne Af Dorthe Carlsen, lektor, Videncenter for almen pædagogik og formidling, UC Syddanmark Learning Museum set med evaluators øjne 21 20 Hvordan kan vi evaluere det?
Læs mereMUSEUM. Praksis manual. Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler
Learning MUSEUM Praksis manual Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler Praksis manual Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler Redigeret af projektleder museumsinspektør Tine Seligmann
Læs mereTema Læring: Portfolio som metode
Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik 2 / 10 Niveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning.
Læs mereRikke Christoffersen Denning 2017
Rikke Christoffersen Denning 2017 Profession Professionsfaglighed Professionsidentitet Professionsdannelse Læremidler Funktionelle læremidler Semantiske læremidler Didaktiske læremidler (Carlsen og Hansen
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereKvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
Læs mereVejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen
Vejledning om dataindsamlingsmetoder i praktikken Læreruddannelsen 0 Professionshøjskolen Absalon / Vejledning om dataindsamlings-metoder i praktikken / Læreruddannelsen 2 / 8 Progression i praktikkens
Læs mereLæremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag
Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Den gode lærervejledning v/inger-lise Lund, lærer, cand.pæd., pædagogisk konsulent i dansk, Center for Undervisningsmidler,
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs merePortfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3
Læs merePRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m
Indhold PRAKTIK... 1 Praktik modul 1... 2 Evalueringskriterier i modul 1... 3 Praktik modul 2... 4 Evalueringskriterier i modul 2... 5 Praktik modul 3... 5 Evalueringskriterier i modul 3... 7 Prøver i
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereNÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL
WORKSHOP NÅR SKOLEHVERDAGEN BLIVER DIGITAL Sådan gør I: Start med at udvælge en eller to, som tager ansvar for workshoppen og som sammen planlægger dagen og guider jer godt igennem. På selve workshoppen:
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler og
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereSkolens evaluering af den samlede undervisning
Vejledning: Skolens evaluering af den samlede undervisning Det fremgår af lov om friskoler og private grundskoler 1.b og 1.c., at en fri grundskole regelmæssigt skal gennemføre en evaluering af skolens
Læs mereLÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk
LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereMadkamp 2018/2019 Brug knolden
Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab
Læs mereHvad er læringsplatforme?
Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereMUSEUM. Praksis manual. Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler
Learning MUSEUM Praksis manual Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler Praksis manual Samarbejde mellem museer, læreruddannelser, skoler Redigeret af projektleder museumsinspektør Tine Seligmann
Læs mereInspiration til arbejdet med mål og tegn på læring
Inspiration til arbejdet med mål og tegn på læring Denne tekst er tænkt som en inspiration til det pædagogiske personale i dagtilbud og deres fælles og systematiske arbejde med at sætte mål og identificere
Læs mereEvalueringens og kvalitetsvurderingens sigte
4 UGERS PROJEKT - IT UNIVERSITETET E2004 EVALUERING OG KVALITETSVURDERING AF DIGITALE LÆREMIDLER Af Jesper Johan Bille Edsberg Evalueringens og kvalitetsvurderingens sigte At finde nogle generelle evalueringskriterier
Læs mereNovelleskrivning med IBog
Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-
Læs mereEfteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning
Efteruddannelse i innovations- og entreprenørskabsundervisning Verden, arbejdsmarked og samfund forandrer sig, og det gør kravene til skole og uddannelse også.. Over hele verden er der således fokus på
Læs mereSkolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering
Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende
Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau
Læs mere6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Læs mereSkolens arbejde med målkravene
Formålet med evalueringen af kerneområdet Undervisningens mål, tilrettelæggelse og gennemførelse, ud fra et tilsynsmæssigt perspektiv, er at få indblik i skolens arbejde med undervisningsmålene. En fri
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereFra ide til handling. Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design
Fra ide til handling Undervisning med matematik, innovation og håndværk og design Bo Ditlev Pedersen, Cand.pæd.pæd., pædagogisk konsulent/underviser på læreruddannelsen 28. September 2018 Har vi en udfordring
Læs merePraktikopgaver. Den pædagogiske assistentuddannelse
Praktikopgaver Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever der er startet efter 1. januar 2016 Praktikopgaver til brug i elevernes praktikperioder De følgende seks praktikopgaver er udarbejdet
Læs merePÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015 under Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling i Jelling
Notat Afdeling/enhed Direktionen Oprettelsesdato 04-sep-2014 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn pædmus p-479173 Dokumentnummer PÆDMUS - et pilotprojekt mellem pædagoguddannelse og museer 2014-2015
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereLæreruddannelsen i Skive
Indhold Modul 1: Praktik... 1 Modul 2: Praktik... 3 Modul 3: Praktik... 4 Prøver i praktik... 6 Praktik BEK, 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereLæremiddelformidling - en introduktion. Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk
Læremiddelformidling - en introduktion Jens Jørgen Hansen jjh@ucsyd.dk Læremiddelformidling faglig kommunikationsform styrke anvendelse af læremidler i praksis institutionel afsender faglig og professionel
Læs mereMundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51
Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereSynlighed og kommunikation sparker processen
Synlighed og kommunikation sparker processen i gang! Projekt Learning Museum 2011-2013 14 Af Tine Seligmann, museumsinspektør og projektleder på Learning Museum, Museet for Samtidskunst Learning Museum
Læs mereTilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk)
Tilgængelighed - er mere end muligheden for oplæsning Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Opdrag: Tilgængelighed i tekster Læremiddeltjek, der er et evaluerings- og vurderingsværktøj, skelner mellem udtryksmæssig,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Skolen som uddannelsessted:
UDDANNELSESPLAN Skolen som uddannelsessted: Lindevangskolen er en udviklingsorienteret skole, med et stærkt stigende elevtal. Vi får og vil få rigtig mange skolebegyndere, hvilket betyder et stort pres
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereNationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv
Eksamen og prøver i norsk og nordisk skole Nationale test i Danmark - fra et fagdidaktisk perspektiv Mit arbejde med tests... Innovative testredskaber Hvad er Nationale Test? 10 obligatoriske test i 2.-8.
Læs mereforeløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs mereLæse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever. Dorthe Carlsen 8.april 2014
Læse-skriveteknologi og andre digitale værktøjer i arbejdet med læseforståelse - for alle elever Dorthe Carlsen 8.april 2014 Denne workshop tager udgangspunkt i digitale tilgængelige læremidler og diskuterer
Læs mereFå et godt besøg på Vikingeskibsmuseet
Få et godt besøg på Vikingeskibsmuseet Denne vejledning har til formål at inspirere dig som lærer til at få et lærerigt og spændende besøg på museet. Vi har samlet information om museumsbesøget, gode råd
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereAf hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE
Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:
Læs mereTil de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH Modul 1: Læring og læringsressourcer
Bilag 6a Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-13611 Modul 1: Læring og læringsressourcer Efteråret 2013 Læringsmål Den studerende har kendskab til evalueringsteori, metoder
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereFordybelsesmoduler 2015. Læreruddannelsen University College Lillebælt
Fordybelsesmoduler 2015 Læreruddannelsen University College Lillebælt 1 2 Indholdsfortegnelse Social inklusion at arbejde med udvikling af elevers sociale trivsel og kompetencer i folkeskolen... 4 Musical
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereVed det indledende møde kobles de studerende på en lærer eller et lærerteam, og sammen tilrettelægges skemaet.
UDDANNELSESPLAN Hanssted Skole 1. Skolen som uddannelsessted Hanssted Skole har været praktikskole gennem mange år. Det betyder, at såvel elever som lærere er vant til at have besøg flere gange om året
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereFra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereProfessionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.
Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter
Læs mereProjektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)
Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs merePraktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde
Praktik Praktik omhandler den (1) praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod lærerens arbejde med elever og (2) den analytiske dimension, der retter sig mod at kunne undersøge egen og andres praksis.
Læs mereEkspert i Undervisning
Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereUdvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
Læs merePortfolio som udgangspunkt for læring og evaluering
Portfolio som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen UCL Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3 4. EN ILLUSTRATION
Læs mereHåndværk og design KiU modul 2
Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereFormålet med mødet i aften
FORLØBSSKEMA TIL ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER I HOLBÆK KOMMUNE Formålet med mødet i aften At de to forskellige formål som læreplanen har står tydeligt frem for alle At vi som fagcenter giver mulighed
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs merePraksissamarbejdet 2.0. Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg
Praksissamarbejdet 2.0 Susanne Routh Esmer & Dorthe Buskbjerg Rammesætning af tema Workshop Første runde: Gruppedrøftelse med kolleger fra egen professionshøjskole (20 min.) Anden runde: Idéudveksling
Læs mereVejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere
Vejledning til kompetencemålsprøve i praktik (foreløbig udgave) - For eksaminatorer, praktiklærere og uc-undervisere Indhold Forord... 1 Praktik og kompetencemålsprøve i læreruddannelsen... 2 Kompetencemålsprøve
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereStudieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik
Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereHvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM
Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs merePadlet. som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse
Padlet som fremstillings- og vidensdelingsværktøj i forbindelse med et danskforløb om forfatterskab i 9. klasse Indholdsfortegnelse Intro Mål Fra Fælles mål Kompetenceområder Faglige mål Teknologiske mål
Læs mereFolkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål
Folkeskolens sprogfag: Forenklede Fælles Mål Med folkeskolereformens ikrafttræden i august 2014 var Forenklede Fælles Mål klar til brug. De enkelte skoler kunne vælge, om de allerede i skoleåret 14/15
Læs mereHvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Læs mereLandet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale
Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet
Læs mereDen digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)
Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereKompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin
Kompetencemål for Matematik, 4.-10. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds- og tænkemåder, matematikdidaktisk teori samt matematiklærerens praksis i folkeskolen
Læs mereLEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL
LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mere