Der tages udgangspunkt i de hovedregelsæt, der regulerer anvendelsen af husdyrgødning, dette er næringsstoffer, dvs. N og P.

Transkript

1 Husdyrreguleringsudvalget Referenceanalyse: Kortlægning af regler i Miljøministeriet og Fødevareministeriet Den 25. oktober 2010 J.nr. PD Sekretariatet Ref. MTH/nimks Kortlægning af regler Indledning Analysen skal ses i sammenhæng med den politiske aftale om Grøn Vækst 2.0 fra den 9. april 2010 om ændringer i reguleringen af husdyrbedrifter. Miljøministeriet har i den forbindelse nedsat et bredt sammensat udvalg, Husdyrreguleringsudvalget. Formandskabet varetages af Miljøstyrelsen. Udvalget skal identificere forslag til at forenkle, forbedre og sammentænke husdyrgodkendelsesloven med den øvrige miljø- og fødevareregulering. Udvalget har besluttet, at der skal gennemføres en række referenceanalyser, som skal indgå i grundlaget for udvalgets arbejde. Denne referenceanalyse skal kortlægge de regler i Miljøministeriets og Fødevareministeriet som er i samspil med Miljøstyrelsens regler for anvendelse af gødning og miljøgodkendelse af husdyrbrug1. Regler der er relevante i denne sammentænkning skal i første omgang identificeres og herefter plottes ind i en tegning der illustrerer hvor den pågældende lovgivning regulerer i forhold til areal, anlæg, dyrehold og andre relevante elementer. Afgrænsning Der tages udgangspunkt i de hovedregelsæt, der regulerer anvendelsen af husdyrgødning, dette er næringsstoffer, dvs. N og P. Der er fire hovedregelsæt i Miljøministeriet: 1) Husdyrgødningsbekendtgørelsen, 2) husdyrgodkendelsesloven, 3) husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen og 4) slambekendtgørelsen 1 Der tænkes i denne sammenhæng på: Bekendtgørelse nr af 19. december 2006 om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. (Husdyrgødningsbekendtgørelsen) Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og heraf udstedte bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.

2 For Fødevareministeriet beskrives: 5) Gødskningsbekendtgørelsen, 6) Gødskningsloven og 7) Enkelte regler omk. kriterier for udbetaling af enkeltbetaling, FERV. Som bilag til beskrivelsen af de enkelte regelsæt findes to tegninger, som illustrerer hvilke elementer de enkelte regler regulerer på henholdsvis Miljøministeriets og Fødevareministeriets område. 2

3 1) Husdyrgødningsbekendtgørelsen Bekendtgørelsen vedrører særligt opbevaring og anvendelse af husdyrgødning. I nærværende er det anvendelsen, der berøres. Generelt om husdyrgødningsbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen indeholder bl.a. regler vedrørende 1) udbringning, 2) harmoniareal og 3) håndtering af overskud af husdyrgødning. Mere præcist er dette hvordan udbringning må ske ( 23), hvornår udbringning må ske ( 25), forbud mod udbringning ( 26), tilladt mængde udbragt husdyrgødning ( 27), gødningsregnskab og definition af harmoniareal ( 28) og slutteligt dokumentationskrav i forbindelse med forpagtningsaftaler ( 30). Kapitel 9 Anvendelse af husdyrgødning 23 omhandler hvordan udbringning skal ske Udgangspunktet er at udbringning kan ske ved slangeudlægning, nedfældning og lignende, jf. 23, stk. 2, udbringning skal dog ske ved nedfældning på sort jord og græsmarker, jf. 23, stk. 3. Det præciseres yderligere i 23, stk. 4, at flydende husdyrgødning og flydende husdyrgødning blandet med vand ikke må udbringes med vandkanon. Bestemmelserne understøttes i 23, stk. 1 og stk. 5 med forbud mod udbringning på visse dage, jf. stk. 1 og udbringning ikke må give anledning til gener, jf. stk omhandler hvornår udbringning må ske Det er forbudt at udbringe husdyrgødning fra høst frem til 1. februar, jf. 25, stk. 1. Forbudsbestemmelsen har dog visse undtagelser. For det første er etablerede og overvintrende fodergræsarealer, hvor der den følgende vinter skal være vinterraps. For det andet er det ligeledes tilladt at udbringe på arealer, der har frøgræs, dog kun frem til 15. oktober. Det er dog en betingelse om, at der er indgået kontrakt med et frøavlsfirma om levering af frø i den kommende sæson, jf. 25, stk. 1. I perioden fra høst til 20. oktober må der kun udbringes fast gødning, hvor der er afgrøder den kommende vinter, jf. 25, stk. 2 I perioden fra høst til 1. november må der ikke udbringes ensilagesaft med mindre udbringningen sker på bevoksede arealer eller på arealer, hvor der er afgrøder den kommende vinter, jf. 25, stk. 3. I perioden fra 1. september til 1. marts må der ikke udbringes flydende husdyrgødning i flerårige afgrøder uden årlig høst, jf. 25, stk omhandler forbud og særlige regler for udbringning 3

4 26, stk. 1 indeholder en regel om, at husdyrgødning, der udbringes på ubevoksede arealer skal nedbringes hurtigst muligt og inden 6 timer 26, stk. 2 og 3 har til hensigt at beskytte vandmiljøet. Der er således forbud mod udbringning, hvor der er fare for gødningen strømmer til søer eller vandløb, jf. 26, stk. 2. Der er ligeledes forbud mod udbringning på stejle skråninger hældende mod vandløb og søer, jf. 26, stk. 3. Kapitel 10 - Harmoniregler Harmonireglerne er de generelle regler, der regulerer hvor meget husdyrgødning, der må udbringes pr. hektar pr. planperiode. Disse regler gælder med mindre arealerne har harmonibegrænsninger, fx efter miljøgodkendelse efter husdyrgodkendelsesloven. 27 mængde udbragt husdyrgødning Hovedreglen er, at der må udbringes 1,4 DE pr. ha pr. planperiode, jf. 27, stk. 1. På landbrugsbedrifter med kvæg, får eller geder må der udbringes 1,7 DE pr. ha pr. planperiode, jf. 27, stk. 2. På en landbrugsbedrift, hvor mindst 2/3 af husdyrholdet er kvæg må der udbringes 2,3 DE pr. ha pr. planperiode, dog skal kravene i bekendtgørelsens bilag 2 overholdes, økologiske brug er ikke omfattet af foregående. 28 gødningsregnskab og def. harmoniareal Mængden af udbragt husdyrgødning beregnes i planperioden ud fra den producerede mængde, korrigeret for lagerforskydning, jf. 28, stk. 1. Gødning fra afgræssende dyr medregnes som udbragt, såfremt det afsættes på arealer, der kan medregnes som harmoniarealer. Korrektion skal beregnes ud fra 100 kg N per DE. Harmoniarealer opgøres for hver planperiode. Ved opgørelsen fraregnes de arealer, der ikke har en gødskningsnorm, jf. 28, stk. 2, samt arealer hvor husdyrgødning ikke må eller kan udbringes. 29 overskud af gødning I tilfælde af, at en bedrift har en større mængde husdyrgødning til rådighed end der må udbringes, inklusiv husdyrgødning fra andre bedrifter, så stiller 29 krav om, at der foreligger skriftlige aftaler, der sikrer, at den overskydende husdyrgødning afsættes. Afsætning kan kun ske til de i bestemmelsen oplistede (1-7), som, er registreret virksomhed, jf. 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, et biogasanlæg, et fællesanlæg, et forarbejdningsanlæg, som forarbejdet husdyrgødning, et miljøgodkendt anlæg, der kan forbrænde affald iht. Miljøministeriets bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald eller slutteligt eksport. Såfremt et biogasanlæg, fællesanlæg eller forarbejdningsanlæg ikke er en del af bedriften, skal modtageren indberette hvem husdyrgødningen er modtaget fra, jf. 29, stk. 3. Det afsatte antal DE beregnes ud fra den afsatte 4

5 kvælstofnorm, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. 29, stk Dokumentationskrav 30 indeholder krav til dokumentation af harmonikravene, jf , og formkrav til forpagtningsaftalerne. 2 og 3) Husdyrgodkendelsesloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Hensigten med loven er at husdyrbruget skal have en samlet godkendelse for husdyrbrugets udbringningsarealer såvel som anlægget. Loven sondrer mellem egne/forpagtede arealer og tredjemandsarealer. A. Ejede og forpagtede arealer Lovens 26 angiver, at det er samtlige arealer, der drives under samme CVR-nummer, der skal medtages i vurderingen. Det fremgår af bemærkningerne, at dette omfatter ejede og forpagtede arealer. Det er således alle bedriftens arealer, der skal medtages, og ikke kun det pågældende husdyrbrugs arealer. Af bemærkningerne fremgår det yderligere, at det er samtlige arealer, der er omfattet og ikke kun de arealer, hvor der kan eller må udbringes husdyrgødning. Hensigten er, at der således kan stilles vilkår om, at visse arealer ikke må modtage husdyrgødning, og skal ses i forlængelse af husdyrgødningsbekendtgørelsen vedrørende opgørelse af harmoniareal. B. Tredjemandsarealer Det fremgår af bemærkningerne, at tredjemandsarealer tidligere har været inddraget i vurderingen i forbindelse med amtets VVM-vurdering, og dette ønskes fastholdt med loven. Der gælder et krav om, at afsætning af husdyrgødning til tredjemandsarealer skal vurderes, jf. lovens 26 og der kan stilles nærmere vilkår til husdyrbruget for udbringning på tredjemandsarealer efter 30. Såfremt vurderingen efter 26 viser, at der er sårbare udbringningsarealer, så kan tredjemandsarealerne ikke indgå som udbringningsareal i ansøgningen, jf. 26 og i dette tilfælde skal tredjemand selv ansøge efter lovens 16 for, at arealerne alligevel kan indgå som udbringningsarealer i husdyrbrugets ansøgning, måske (nok) med et reduceret harmonitryk. Vilkår efter til tredjemandsarealer 30 giver kommunalbestyrelsen hjemmel til at fastsætte vilkår til husdyrbruget for husdyrgødning, der udbringes på tredjemandsarealer. 30 omfatter alle tredjemandsarealer, sårbare såvel som ikke-sårbare arealer. 30 begrænser i øvrigt kommunalbestyrelsens mulighed for vilkårsfastsættelse til for det første vilkår om den samlede afsatte mængde husdyrgødning til hver bedrift og for det andet vilkår om, hvilke markarealer den afsatte husdyrgødning må udbringes på. 5

6 Det er ikke helt tydeligt hvorvidt hjemlen giver mulighed for at kunne stille vilkår til husdyrbruget i forhold til den enkelte mark. Muligheden kunne være, at der kunne stilles præcise harmonivilkår for den enkelte mark hos tredjemand. Ordlyden taler for, at dette ikke er muligt, idet der kan stilles vilkår om den samlede mængde husdyrgødning og så udpegningen af arealerne. Dette er for så vidt i tråd med den nuværende øvrige lovgivning i fx gødskningsloven. Hovedargumentet er, at det ikke er muligt at kontrollere om der udbringes korrekt på den enkelte mark. Hvis det skal være muligt at stille præcise vilkår om mængden på det enkelte areal burde dette fremgå af ordlyden. Beskyttelsesniveauet Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse eller godkendelse til en ansøgning, der vil medføre væsentlige virkninger på miljøet, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 9, stk. 1. I stk. 3 angives det, at der er tale om en væsentlig virkning såfremt beskyttelsesniveauet for fosfor og nitrat er overskredet. Beskyttelsesniveauet er nærmere angivet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 og 4. 4) Slambekendtgørelsen Det officielle navn er: bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål. Bekendtgørelsen fastsætter regler om i hvilket omfang affald kan anvendes til jordbrugsformål, således at hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes, jf. 1. Der er to centrale bestemmelser. Den første er 10, der vedrører opbevaring og anvendelse af affald, der tilføres husdyrgødningsbaserede biogas- eller forarbejdningsanlæg. Hvis det afgassede affald indeholder mere end 75 pct. husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning, finder reglerne om opbevaring og anvendelse af forarbejdet husdyrgødning i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. anvendelse, jf. 10, stk. 1. Den anden er 22. For affald, der består af mere end 75 pct. husdyrgødning regnet på tørstofbasis, træder reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. i stedet for stk. 1 og 2. De med affald tilførte mængder kvælstof omregnes til dyreenheder, således at maksimalt 100 kg kvælstof svarer til 1 dyreenhed, jf. 22, stk. 5. Det er således reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen, der gælder i det tilfælde, hvor der er 25 pct. eller mindre affald i husdyrgødningen. 5 og 6) Gødskningsloven og bekendtgørelsen Gødskningsreglerne er udmøntet i lov og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, normalt kaldet gødskningsloven og 6

7 gødskningsbekendtgørelsen. Gødskningsreglerne omhandler en række generelle regler for arealerne og for brugen af gødning. Hovedpunkterne i bekendtgørelsen for planperioden 2010/11 er følgende: I gødningsplanlægningen skal angives virksomhedens planlagte, samlede kvote for kvælstof, herunder de enkelte markers kvote for kvælstof samt de enkelte markers vejledende behov for fosfor. Desuden skal virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning fremgå. Endelig skal virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning fremgå. Planlægningen skal være foretaget senest 27.april. Gødningsregnskabet skal opgøres hvert år for den afsluttede planperiode, og skal indeholde virksomhedens samlede kvote og forbrug af kvælstof, besætningsstørrelse opgjort i antal dyreenheder samt det samlede areal med et gødningsbehov. Hertil kommer oplysninger om virksomhedens samlede areal, hvorpå der er etableret efterafgrøder og oplysninger om virksomhedens husdyrgødningsaftaler. I planperioden må virksomhedens forbrug af kvælstof ikke overstige virksomhedens kvote for kvælstof. Gødningsregnskabet skal senest den 31.marts indberettes til Plantedirektoratet for den afsluttede planperiode. For planperioden beregnes virksomhedens samlede kvælstofkvote som summen af kvoterne for de enkelte marker på bedriften. For hver enkelt mark beregnes kvoten på grundlag af markens størrelse, afgrøde, forfrugten (først høstede afgrøde året før), afgrødens kvælstofnorm samt jordtype (JB 1-12). Virksomhedens samlede kvælstofkvote kan korrigeres, hvis det forventede udbytte for en afgrøde afviger fra afgrødens fastsatte standardudbytte, dog kun hvis der foreligger dokumentation for, at der som gennemsnit over de sidste år er høstet højere udbytter end standardudbyttet for den pågældende afgrøde. I tilfælde af ekstreme vejrforhold, hvor kvælstoffet bortfyger eller udvaskes, kan kvælstofkvoten efter ansøgning forhøjes. Endvidere skal virksomhedens kvælstofkvote korrigeres for den årlige kvælstofprognose. Plantedirektoratet fastsætter kvælstofnormerne for afgrøderne ud fra standardudbytte, jordbundsforhold og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognose og regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes. Derudover kan virksomheden efter ansøgning tildeles en speciel kvælstofnorm til fremstilling af brødhvede. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof opgøres som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anden organisk gødning end husdyrgødning og handelsgødning. 7

8 Virkosmheder med en momspligtig omsætning, der overstiger kr., og som dyrker10 hektar eller derover, skal udlægge 10 eller 14 % af efterafgrødegrundarealet med efterafgrøder, afhængig af dyretætheden. Reglerne bliver yderligere skærpet, når vandplanerne træder i kraft, da efterafgrødekravet derefter vil stige til op til 34 % i V1 og V2 oplandene. Efterafgrødegrundarealet er (korn (vår- og vintersæd), vår- og vinterraps, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, et-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre 1-årige afgrøder, der ikke har N-optagelse om efteråret i høståret). Efterafgrøder må ikke nedpløjes eller nedvisnes før den 20. oktober. Det er muligt at overføre overskud af efterafgrøder fra op til fire planperioder. Hvis jordbruger ikke ønsker at udlægge de pligtige efterafgrøder, kan han som alternativ vælge mellem at udlægge mellemafgrøder, nedsætte sin N-kvote, lade en anden jordbruger udlægge efterafgrøderne, etablere flerårig energiafgrøder eller afbrænde den faste fiberfraktion. Hvis man udlægger efterafgrøder ud over de lovpligte, kan man få forøget sin kvælstofkvote. Der er forbud mod jordbearbejdning før forårssåede afgrøder fra høst til 1.november på lerjord, og 1.februar på sandjord. Der er desuden forbud mod omlægning af fodergræsmarker i perioden 1.juni til 1.februar. Den totale mængde kvælstof i husdyrgødning beregnes som virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning, tillagt primolageret og fratrukket ultimolageret, dertil tillægges den tilførte mængdekvælstof i husdyrgødning, fratrukket den fraførte mængde. Produktionen af kvælstof beregnes ud fra normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning, virksomhedens aktuelle besætninger samt staldsystemer. Produktionen kan korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning, såfremt der foreligger dokumentation herfor. Der kan fratrækkes kvælstof i husdyrgødning, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, til biogas- og fællesanlæg eller til forarbejdningsanlæg. Væksthusgartneri, planteskole eller skovbrug skal ligeledes udarbejde både mark- og gødningsplaner samt et gødningsregnskab. Der anvendes dog et forenklet gødningsplansskema. Som for landbrug er detaljeringsgraden pr. mark eller pr. væksthus mv. Kvælstofkvoten skal beregnes for hver mark/væksthus. For hver mark/væksthus angives om afgrøden dyrkes i et lukket eller åbent system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) recirkuleres tilbage til en beholder, hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. Bestemmelser i udkast til bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om 8

9 plantedække i planperioden 2010/ Beskrivelse af, hvem der skal anmeldes til Plantedirektoratets register for gødningsregnskab/gødningsregister. Jordbrugsvirksomheder, der har en momspligtig omsætning der overstiger kr., har mere end 10 DE eller mere end 1.0 DE pr ha eller modtager mere end 25 ton husdyrgødning i planperioden. Beskrivelse af, hvem der kan anmeldes til Plantedirektoratets register for gødningsregnskab: Jordbrugsvirksomheder der har en momspligtig omsætning der overstiger kr. 2 Beskrivelse af, hvordan og hvornår anmeldelsen skal finde sted. Senest 31.juli 2011 for planperioden 2010/ Definition af forarbejdningsanlæg. 4 Anmelder af forarbejdningsanlæg til Plantedirektoratets register for forarbejdningsanlæg. 5 Definition på forbrændingsanlæg. 6 Krav til forbrændingsanlæg, når de modtager og afgiver gødning. 7 Kvælstofnormer Kvælstofnormen beskriver, hvor meget gødning man må give til hver enkel afgrøde. Kvælstofnormerne, der udregnes en gang om året, afhænger af forfrugt, standardudbytte, jordbundsforhold og særlige vandingsbehov, planperiodens kvælstofprognosesamt regler om, hvorledes markens størrelse og afgrøde fastsættes. 8 Kvælstofkvoten for et areal Kvælstofkvoten er bedriftens samlede lovlige brug af kvælstof på bedriften. Det er tilladt for jordbruger at sprede sin gødning, som han selv ønskerdet inden for bedriften, således at nogle afgrøder får mere kvælstof end deres norm, og at andre får mindre kvælstof. 9 Om virksomhedens samlede kvælstofkvote. 10 Om brødhvede Hvis jordbruger dyrker brødhvede, kan jordbruger efter ansøgning få lov til at benytte mere kvælstof end den generelle norm. 11 Krav til dyrkning af brødhvede. 12 Hvem kan tilmeldes til brødhvedeordning. 13 Hvor ansøger man til brødhvedeordningen. 14 Korrektion af kvælstofnorm ved højere udbytter Hvis jordbruger har et forhøjet udbytte, kan jordbruger efter ansøgning få lov til at benytte mere kvælstof end den generelle norm. 15 Randzoneaftalerne Hvis jordbruger har en randzone, og dyrker flere efterafgrøder end forudsat i de generelle regler, kan jordbruger øge sit kvælstofinput. Denne bestemmelse vil sandsynligvis forsvinde i 2011/2012, da randzonerne her bliver lovpligtige. 16 Korrektion af kvælstofkvote i ekstreme vejrligstilfælde. 17 Forøgelse af kvælstofkvoten ved udlæg af yderligere efterafgrøder. Tilmelding skal ske elektronisk senest 27. april. Framelding kan ske inden 20.august. 18 Beregning af besætningsstørrelse på husdyrbrug Opgørelsen af antal årsdyr beregnes med baggrund i tabel med opgørelsen af antal dyr inden for forskellige dyrearter. 19 Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen. Beregnes med baggrund i en tabel over indhold af kvælstof i husdyrgødning. Den totale mængde kvælstof i husdyrgødning beregnes som virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning, tillagt primolageret, og fratrukket ultimolageret dertil tillægges 9

10 den tilførte mængde kvælstof i husdyrgødning fratrukket den fraførte mængde. Produktionen af kvælstof beregnes ud fra normer for det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning, virksomhedens aktuelle besætning og staldsystemer. For planperioden skal virksomhedens samlede forbrug af kvælstof opgøres som summen af forbruget af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i anden organisk gødning end husdyrgødning og handelsgødning. 20 Korrektion af kvælstof i husdyrgødning ved afvigelser i ydelses eller produktionsniveau Produktionen kan korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning, såfremt der foreligger dokumentation herfor. Der kan fratrækkes kvælstof i husdyrgødning, hvis husdyrgødningen er afsat til en registreret virksomhed, til biogas- og fællesanlæg eller til forarbejdningsanlæg. 21 Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning. Opgørelse skal ske pr. 31. juli. 22 Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning. 23 Krav til forarbejdningsanlæg med hensyn til modtagelse, afsætning og mængde af kvælstof. 24 Beregning af forbrug af kvælstof i husdyrgødning. Husdyrgødningen skal udnyttes med en vis procentdel, f.eks. skal svinegylle udnyttes med 75 %, mens kvæggylle kun skal udnyttes med 70 %. Jo højere udnyttelsesprocent, jo mindre handelsgødning kan jordbruger benytte, og dermed mindskes udvaskningen, når udnyttelsesprocenten stiger. 25 Om indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea. 26 Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning. Opgørelsen skal ske pr 31. juli. 27 Håndtering af gødningsregnskab i forbindelse med overdragelse af virksomheder. 28 Opgørelse af ultimobeholdning af husdyrgødning og anden organisk gødning i forbindelse med overdragelse. 29 Dele af 23 finder også anvendelse ved overdragelser 30 Efterafgrøder Det fremgår af reglerne, at landbrug med en momspligtig omsætning, der overstiger kr., og som dyrker10 hektar eller derover, skal udlægge 10 eller 14 % med efterafgrøder, afhængig af dyretætheden. Reglerne bliver yderligere skærpet, når vandplanerne træder i kraft, da efterafgrødekravet derefter vil stige til op til 34 % i V1 og V2 oplandene. Efterafgrødegrundarealet er (korn (vår og vintersæd), vår- og vinterraps, rybs, soja, sennep, ærter, hestebønner, solsikke, oliehør, et-årigt udtagne arealer, herunder brak og andre 1-årige afgrøder, der ikke har N-optagelse om efteråret i høståret). Efterafgrøder må ikke nedpløjes eller nedvisnes før den 20. oktober. 31 Definition og krav til efterafgrøder. 32 Efterafgrødebanken overførsel af efterafgrøder til efterfølgende år. Det er muligt at overføre overskud af efterafgrøder fra op til fire planperioder. Tilmelding til ordningen skal ske elektronisk senest 27.april. Framelding kan ske inden 20.august. 33 Dispensationsmulighed fra efterafgrødebestemmelsen i Hvem, og hvordan tilmelder man til alternativer til efterafgrøder. Tilmelding til ordningen skal ske elektronisk senest 27. april. Framelding kan ske inden 20. august. 35 Beskrivelse af alternativer til efterafgrøder. Hvis jordbruger ikke ønsker at udlægge de pligtige efterafgrøder, kan han som alternativ vælge mellem at udlægge mellemafgrøder, nedsætte sin N-kvote, lade en anden jordbruger udlægge efterafgrøderne, etablere flerårig energiafgrøder eller afbrænde den faste fiberfraktion. 10

11 36 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. 37 Forbud mod omlægning af fodergræsmarker. 38 Krav om at gødningsplan skal foreligge på bedriften. Gødningsplanlægningen skal angive virksomhedens planlagte samlede kvote for kvælstof, herunder de enkelte markers kvote for kvælstof, samt de enkelte markers vejledende behov for fosfor. Desuden skal virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning (herunder spildevandsslam) end husdyrgødning, fremgå. Endelig skal virksomhedens planlagte forbrug af kvælstof i handelsgødning fremgå. Planlægningen skal være foretaget senest 27.april forud for planperioden. Væksthusgartneri, planteskole eller skovbrug skal ligeledes udarbejde både mark- og gødningsplaner samt et gødningsregnskab. Der anvendes dog en forenklet gødningsplan. Som for landbrug er detaljeringsgraden pr. mark eller pr. væksthus mv. Kvælstofkvoten skal beregnes for hver mark/væksthus. For hver mark/væksthus angives om afgrøden dyrkes i et lukket eller åbent system. Et lukket system er et vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) recirkuleres tilbage til en beholder, hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 39 Virksomheder der er omfattet af 1 stk. 2 skal foretage gødningsplanlægning senest 27. april. 40 Virksomheder der er omfattet af 1 stk.2 skal udarbejde gødningsregnskab senest 31. marts. Oplysninger om husdyrbesætning skal senest den 31.marts indberettes til Plantedirektoratet eller Fødevarestyrelsen. 41 Krav til indberetningen af de i 40 nævnte virksomheder. 42 Krav til indberetning af gødningsleverandører der afsætter handelsgødning. 43 Krav til indberetning af leverandører af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af lovens Krav om, at leverandører af handelsgødning skal indberette elektronisk. 45 Krav til nyregistrerede virksomheder. 46 Administrative bestemmelser. og frem 7) Enkeltbetalingsansøgningen 1 Enkeltbetaling afløste hektarstøtten i For at modtage Enkeltbetaling skal man råde over både et støtteberettiget landbrugsareal og et tilsvarende antal betalingsrettigheder. Der kan kun udbetales Enkeltbetaling for arealer, der anvendes landbrugsmæssigt eller holdes i god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). Støttens størrelse afhænger af betalingsrettighedernes værdi. 1 Vejledning om Enkeltbetaling 2010: Sådan er reglerne for Enkeltbetaling. 2. udgave, marts

12 Betalingsrettighederne kan frit omsættes direkte mellem landbrugere, og FødevareErhverv er ikke involveret i omsætning af betalingsrettigheder. Overdragelse af betalingsrettigheder skal dog meddeles FødevareErhverv, da betalingsrettighederne skal være registreret hos den land-bruger, der søger Enkeltbetaling på grundlag af betalingsrettighederne. Hovedelementerne i Enkeltbetalingen fremgår af nedenstående oversigt: Enkeltbetaling er en EU-finansieret støtteordning til landbrugere, hvor støtten ikke er afhængig af, hvad landbrugerne dyrker på markerne. Udbetaling af støtte under Enkeltbetaling forudsætter, at landbrugeren råder over både betalingsrettigheder og et støtteberettiget landbrugsareal. Arealet skal være støtteberettiget hele kalenderåret. Ansøgningen skal indgives i det CVR-/CPR-nr., som betalingsrettighederne er registreret under. Alle bedriftens arealer skal anmeldes uanset om der søges støtte for arealet eller ej. For at kunne komme i betragtning til enkeltbetaling, skal ansøger minimum råde over 2 ha støtteberettiget areal og betalingsrettigheder svarende til minimum 2 ha. Ansøger skal desuden være aktiv landbruger (udføre en landbrugsaktivitet). Betalingsrettighederne blev tildelt i 2005 og i 2008 (permanent frugt og grønt samt planteskoler). De kan overdrages (lejes, købes og sælges). For at få udbetalt det fulde støttebeløb skal landbrugeren overholde reglerne om krydsoverensstemmelse. Der skal hvert år indsendes en ansøgning om Enkeltbetaling til FødevareErhverv via et Fællesskema, som skal være modtaget af FødevareErhverv senest på dagen for ansøgningsfristen. Fællesskemaet kan indsendes elektronisk på eha.dffe.dk Ansøgningsfristen er som hovedregel den 21. april i hvert ansøgningsår. 12

13 Oversigt over regler i Miljøministeriet Andre områder eller planzoner Biogasanlæg 6-9 og 15-29: Anvendelse af afgasset biomasse med mindre end 75 % husdyrgødning på tørstofbasis før afgasning Kommunal administration 17: Anmeldeordning, hjemmel; Kornsilo m.v. ( 19), dyrevelfærd (ny), Gyllebeholder og ensilageplads (ny), skift i dyretype (ny) 19-43: Vurdering og afgørelser; anlæg, nabo, landskab ( 20+22), areal ( 26), natur, beskyttelsesniveauer ( 34 stk. 2) 44-54: Tilsyn 7-14: Afgørelse ( 9: Beskyttelsesniveauer (Bilag 3)), 11: Vilkår (Bilag 3 og 4)) 15-16: Anmeldeordning: Arealudskiftning 19: Anmeldeordning: Kornsilo m.v : Anmelderegler; stalde, gylletanke, markstakke, ensilageopbevaring. 16: Godkendelse af areal til afsætning af husdyrgødning : Opbevaring Tredjemandsarealer Møddingplads Ensilageplads : Afløb 21-22: Drift Gylletank Staldanlæg Nabo 6-7: Gødningsopbevaringskapacitet : Udbringning 27-30: Harmonikrav Areal Natur Forklaring til farvekoder: Husdyrgodkendelsesloven Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Husdyrgødningsbekendtgørelsen Slambekendtgørelsen 6-9: Placering af anlæg 10-12: Godk. af anlæg 2-14: Godk. og till. af anlæg 4: Staldindretning 5: Placering, naboafstand 13

14 Oversigt over regler i Fødevareministeriet 3-6 Anden virksomhed Forbrændingsanl Biogasanlæ g 2 Registreringskrav Administration: 1-2 Registreringskrav Krav om gødningsplan GR 26 lager af handelsgødning overdragelse af virksomhed/ophør Forarbejdet husdyrgødning 15 randzoneordning 21 lagerstatus 38 husdyrgødnings aftale Stuehu Kvote til afgrøder Jord bearbejdning Randzone Gylletank 11 udbragt husdyrgødnin g Stald Udbringning 36 Forbud mod jordbearbejdning 37 Forbud mod omlægning af fodergræs. 18 Besætningsstørrelse opgørelse 19 Kg N i husdyrgødning 20 Korrektioner af Beregning af forbrugt husdyrgødning 7 Normer 8-9 Kvote Brødhvede 14 Korrektion 16 Konsulenterklæring Efterafgrøde 25 kvælstof i organisk Slam Forklaring til farvekoder Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække for planperioden 2010/ Leverandører af gødning 14