Vælg et element. PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
|
|
- Hans Bech
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vælg et element. PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Vælg et element
2 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med forældrene om børns læring... 7 Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene. 8 Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner 10 Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv 12 Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen. 13 Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer?
3 Det fælles pædagogiske grundlag Link til master for en styrket pædagogisk læreplan, side Det fælles tværgående mål Læringsmiljøer understøtter og drager omsorg for alle børns dannelse, læring, trivsel og udvikling i et fællesskab, hvor alle børn er betydningsfulde. Link til arbejdsgruppernes beskrivelser 3
4 Når vi læser vores fælles pædagogiske grundlag, giver det os anledning til følgende pædagogiske refleksioner? Figuren med det pædagogiske grundlag understøtter og symboliserer rigtig fint vores hverdag med børn, familier, samarbejdspartnere og hinanden, og et godt symbol på vores vigtige pædagogiske arbejde, og alt det vores hverdag er fyldt med. At temaerne fremover skal fylde lige meget tænker vi dog umiddelbart kan blive en udfordring og derved et fokuspunkt for os. Vi fungerer som idrætsbørnehave, og temaet om krop, sanser og bevægelse vil derfor naturligt have høj prioritet for os i de lærings miljøer som vi både stationært, og igennem hverdagen forsøger at skabe. Vi ser det som det allervigtigste, i samarbejde med forældrene, at skabe livsduelige børn som vi med stolthed kan sende videre ud i livet! Det betyder at arbejdet med personlig udvikling, især robusthed og selvhjulpen- hed, samt sociale kompetencer, især empati og rummelighed, fortsat vil fylde rigtig meget hos os. Vi vil i den kommende tid have særligt fokus på vores generelle fysiske læringsmiljø og især på hvordan mikromiljøerne i højere grad kan stimulere de forskellige temaer, især science og kultur. 4
5 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø Hvad er børnegruppens udfordringer og ressourcer? Hvad skal børnenes perspektiv bidrage til i hverdagen? Hvad skal børnenes vurdering/oplevelse af deres fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø bidrage til i dagtilbuddet? Når vi inddrager børnenes perspektiv og deres vurderinger af børnemiljøet, hvilke tegn kan vi så se hos børnene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Vi har primært børn fra ressourcestærke familier, hvilket typisk har betydet velstimulerede børn. Vi har dog i stigende grad, igennem de senere år, oplevet at flere børn udviser meget lidt empati og rummelighed overfor såvel andre børn som voksne, og som har svært ved at behandle vores ting og fysiske rammer respektfuldt. Vi benytter derfor enhver lejlighed til at etablere og udvikle gode samspilsrelationer, både børn/børn, og børn/voksne imellem. Børnene kan starte hos os ved 2 års alderen. For nogle børn er det meget tidligt at starte i børnehave, og her er vi, især i vinterperioden, udfordret af vores fysiske rammer. Vi skal derfor hele tiden have fokus på, hvordan vi bedst tilgodeser alle, men dog især de yngste børns behov i en stor gruppe med ca 25 børn i alderen 2-4 år på hver stue. De daglige rutiner tillægger vi stor læringsværdi, men det er dog alligevel et fokuspunkt at vi i endnu højere grad hjælper hinanden med at prioritere opmærksomheden, og ikke mindst den nødvendige tid på det i hverdagen,- mest fordi der er så meget vi gerne vil. Men hvad er det egentlig vi skal skynde os med, og hvad er vigtigst? Pt. har vi især en overvægt af drenge ml. 3 og 4 år. Igennem efteråret vil vi især arbejde med at udfordre denne gruppe ved sammen at undersøge hvad de er optaget af, og skabe rammer der især udfordrer deres intellekt, samarbejdsevner og sproglige kompetencer. Vi håber at se tegn som at de bliver mere deltagende i de fælles aktiviteter, at de får et positivt og fordybende fællesskab, udvidet deres ordforråd, kan sidde mere roligt på stolen ved spisning og generelt kan benytte nye og bedre strategier fremfor kontant afregning, som de på nuværende tidspunkt oftest benytter sig af. Vi vil generelt bestræbe os på at dele børnene op i mindre grupper. Dette både i de voksenstyrede samt frie aktiviteter. Vi overvejer dog hele tiden hvordan og hvornår vi kan skabe mindre grupper, samt hvordan vi kan sikre valgfriheden for børnene, hvis vi lukker for meget af ind til hver stue. Vores fysiske børnemiljø skal gerne afspejle, at vi er idrætsbørnehave, men i løbet af den næste tid vil vi kigge mere intenst på signaler i rummene, og i højere grad benytte os af nudging strategier. 5
6 6
7 Vi samarbejder med forældrene om børns læring Hvad er forældregruppens forudsætninger og ressourcer? Hvad kan et øget fokus på gensidigt samarbejde mellem forældre og dagtilbud bidrage til i forhold til børnegruppens trivsel og læring? Hvilke tegn på trivsel, læring, udvikling og dannelse forventer vi at se hos børnene/børnegruppen, når vi aktivt samarbejder med og inddrager forældrene? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? Vores forældre er generelt ressourcestærke, og stort set alle er i job. De ønsker typisk kvalitetstid med deres børn, men vi oplever dog at flere virker usikre i forældrerollen og generelt stiller rigtig mange spørgsmål til deres børn. Fremfor at give børnene sprog kræver de ofte sprog, og det gør at børnene let kommer til at skulle bestemme mere end barnet reelt er i stand til at håndtere. Ved at have et tæt samarbejde, tale med forældrene, bidrage til en god og konstruktiv dialog, være nysgerrige på børnenes adfærd og undrer os sammen, håber vi at skabe større trivsel for alle. Forældrene er fundamentet for børnenes udvikling! På velkomstsamtalen drøfter vi gensidige forventninger til vores samarbejde. Vi prioriterer i hverdagen en tæt dialog om stort og småt, og inviterer løbende forældrene til at bidrage med alt der bidrager til både det enkelte barn og børnegruppens udvikling. Vi gør en del ud af at have fokus på fællesskabet, og trivslen for hele børnegruppen, og ikke blot på ens eget barn. Sammen skal vi være nysgerrige på barnets verden og trivsel, både i hjemmet, i og uden for Vesterbo. Der skal være en rød tråd i barnets dagligdag, og vi har hele tiden overvejelser om hvordan vi kan gøre denne mere tydelig. I efteråret vil vi i storbørnsgruppen lave forsøg med at børnene på skift får en Vesterbo-bamse og en Ipad med hjem. Målet er at barnet skal vise bamsen sin verden, både hjemme og i børnehaven, og at barnet med hjælp fra billeder det selv tager, kan fortælle både os, men også sine forældre om det der har betydning for barnet. Vi håber at se tegn på at børnene bliver gode til at sætte ord på det der har betydning, udvikler deres sprog, får mere øje på hinanden og kendskab til hinandens hjem/familie, og udvider deres erfaring med hvad Ipad også kan bruges til. Vi vil i højere grad gøre forsøg med at inddrage forældrenes erhverv eller kompetencer og lade dem bidrage med viden til hele børnegruppen om et emne. 7
8 Vi samarbejder med lokalmiljøet om stimulerende pædagogiske læringsmiljøer for børnene Hvem og hvad er vores lokalmiljø? (fx forældre, bedsteforældre, kulturinstitutioner, erhvervsliv, naturområder, skoler osv.) Hvilke samarbejder kan børnene særligt profitere af? Hvilke tegn på fx trivsel, læring, udvikling og dannelse vil vi forvente at se hos børnene, når vi samarbejder med lokalmiljøet? Vi ligger skønt i Greve landsby med god udsigt til at følge med i naturens og årstidernes skiftende læringsmiljø, og det nyder vi at benytte. Vi har egen bus og christiania cykler som så vidt muligt hver dag drager på fordybelsestur med en børnegruppe. På turene benytter vi os særligt af naturområder i nærmiljøet som Hedeland, Kalkgraven, Trylleskoven, Greve/Ishøj strand, og De gemte troldeområder. Her ønsker vi at børnene skal opleve glæden ved at være sammen, samt naturens muligheder, kræfter og skiftende årstider. Vi tager også ture til biblioteket og legeteket, samt besøger andre institutioner fordi vi gerne vil øge børnenes kendskab til lokalmiljøet, give dem fælles oplevelser og samtidig benytte det fælles tredje til at sprogstimulere og udvikle børnene. Vi har også et samarbejde med det lokale plejehjem Hedebo, hvor der er tradition for at storbørnsgruppen går Lucia, er til fastelavnsfest, men også besøger til sang og hygge i løbet af året. Desuden er vi hvert år til julegudstjeneste med efterfølgende besøg i præstegården. Hver uge bevæger vi os på skift ud at gå i landsbyen. Her øver vi os i at holde i hånd, passe på hinanden, glæden ved at gå, udholdenhed osv. Vi besøger også ofte legepladsen ved engen, skoven bag kirken, og Greves nye skov med stisystem hvor der er plads til frit løb. Når vi er på ture ude af huset taler vi med børnene om hvad vi ser, og det giver særlig anledning til en masse god sprogstimulering. Vi vil gerne se tegn på at børnene har et godt lokalt kendskab, udviser gensynsglæde og lærer at begå sig relevant ved at tilpasse sig de forskellige steder, færdes i trafikken, at de bliver gode til at gå og løbe (også længere ture), samt generelt får styrket deres sprogforståelse og ordforråd. Vi har tradition for at blive inviteret hjem til fødselsdag fra børnene fylder 4 år. Det betyder rigtig meget for mange børn at få besøg og vise deres hjem frem, og vi ser at børnene profiterer meget af at få udvidet deres kendskab til hinanden. 8
9 Vi arbejder med et læringsmiljø for storebørnsgruppen, der skaber sammenhæng til 0. klasse. (Udfyldes af børnehaverne og de integrerede institutioner) Hvad er storebørnsgruppens udfordringer og ressourcer? Hvad er formålet med læringsmiljøet for storebørnsgruppen? Hvilke tegn kan vi se på, at børnene får udbytte af læringsmiljøet i storebørnsgruppen? Hvilke tegn skal medarbejderne i 0 kl. kunne observere, der viser, at vi har skabt et læringsmiljø for børnene, der skaber sammenhæng til 0. kl? Pt. har vi en storbørnsgruppe på 18 børn, som har deres egne rum i en midlertidig pavillon og som er samlet der hver dag. Der er en overvægt af drenge i gruppen. Flere af drengene har udfordringer og har brug for forskellig men ekstra form for støtte i samværet med de andre børn. Der arbejdes intensivt med at udnytte enhver situation til at modne børnene og klæde dem på til de videre udfordringer de må møde i SFO og skole, og samtidig skabe et stabilt og godt socialt fællesskab. Nogle af de tegn vi ønsker at se hos vores storbørnsgruppebørn lige inden SFO start er at de fremstår robuste, klar, og med stor lyst til at møde og prøve nyt. At de er rummelige og opmærksomme på at hjælpe hinanden. At de selvhjulpne, har en vis tro på egne evner, og kan forstå at udfører kollektive beskeder. At de er nysgerrige og har lyst til at lære. At de kan fordybe sig, har et godt overblik og kan passe på egne, såvel som andres ting. Børnene i storbørnsgruppen skal i højere grad end de øvrige børn inddrages i børnemiljøet og have indflydelse på både de fysiske og æstetiske rammer samt aktiviteter i dagligdagen. Det styrker deres ret til medbestemmelse og kendskab til demokratiske processer. Der skal i storbørnsgruppen arbejdes mere projektorienteret med udgangspunkt i at forfølge børnenes interesser, og give dem større indflydelse på de fysiske rammer, æstetik osv. Pt. er der en del af drengene som går meget op i fodbold, og ser frem til at det bliver deres tur til at være med i Distrikt Sydfodbold cup. Vi bygger sammen med børnene videre på denne interesse, og ser hvor den må føre os hen.. 9
10 Vi arbejder med læringsmiljøer, der tager højde for børn i udsatte positioner Hvad skal vi være opmærksomme på, når vi tilrettelægger læringsmiljøer gennem hele dagen, der skal fremme trivsel, læring, udvikling og dannelse for alle børn i dagtilbuddet? Hvad skal vi være opmærksomme på, for at børnenes lege udvikler sig positivt for alle børn? Hvilke refleksioner giver dette anledning til i forhold til aldersgruppen 0-2 år og 3-6 år? For flere af de børn vi har, som af den ene eller anden grund har det svært, handler det ofte omkring forberedelse af hvad der skal ske og overgange fra en aktivitet til en anden som let kan udløse en lavine for disse børn. Derfor arbejder vi løbende med at forbedre vores små indsatser omkring dette, og hele tiden justere og tilpasse således at det bliver lettere for de voksne at være tydelige på hvad der skal ske, og derved også på barnets muligheder. Vi vil på alle stuer i højere grad benytte piktogrammer i vores guidning af børnene. Desuden skal vi mere i dybden omkring vores struktur og planlægning af aktiviteter. Vi er inspireret af strukturen om at have en nærværs voksen en flyvervoksen og en aktivitetsvoksen, men finder det ikke let at få til at fungere i praksis, så det øver vi os på. Generelt vil vi kigge på hvordan vores læringsmiljøer, ude såvel som inde, bedst tilgodeser ALLE børn, samt giver mulighed for også at kunne trække sig når behovet for dette opstår. Vi skal have forældrene tidligt på banen når der er børn der bekymrer os, og være skarpere til at søge den relevante hjælp og supervision, for at barnet hurtigst muligt kan komme i trivsel. Pt. har vi en drengegruppe som let smitter hinanden med uhensigtsmæssig adfærd. Vores overvejelser går hele tiden på, hvordan vi bedst tilgodeser både disse drenges behov, men i høj grad også balancen i forhold til resten af børnegruppen? Vi vil den kommende periode afprøve at udfordre dem med overlevelsesture. Vi skal desuden øve os på at inddele børnene i andre konstellationer (store sammen med små, drenge sammen med piger), og bruge de ressourcestærke børn som rollemodeller (hjælpevenner) Vi ser tegn på, at vi lykkedes når vi har glade børn som hele tiden udvikler sig, om end det kan være meget små skridt. 10
11 11
12 Vi arbejder ud fra, at legen er grundlæggende i læringsmiljøerne, og at legen har en værdi i sig selv Hvad skal børnene have ud af, at legen har en central plads i hverdagens læringsmiljøer? Hvilke tegn kan vi se på, at børnenes leg anerkendes, respekteres og har en betydelig plads i hverdagen? Hvilke tegn kan vi se på, at vi som pædagogisk personale støtter, guider og rammesætter børnenes leg? Hvilke konsekvenser har børnenes leg for vores tilrettelæggelse af læringsmiljøerne? Hvad kan børnenes leg fortælles os om deres oplevelse af læringsmiljøerne? I Vesterbo bestræber vi os på at skabe et varmt, imødekommende og respektfuldt miljø for og med børnene. Børn og voksne har tætte relationer og samspillet er kendetegnet ved en generel positiv og understøttende atmosfære med masser af smil og latter fordi vi tror på at en god stemning smitter. De voksne ses legende, og er igennem hele dagen, på forskellig vis, aktive sammen med børnene i både planlagte og impulsive situationer. De voksne rammesætter legen ved blandt andet at lytte til børnenes ønsker og behov, og designe indbydende og skiftende legemiljøer. Det kan eksempelvis ses, at de voksne skaber plads til fordybelse og respektere legen når den voksne italesætter, vedligeholder og giver nyt liv, og også hjælper med fysisk at indramme og tildele rum for børnenes leg. De voksne må kommunikere og organisere sig, og formå at udnytte både planlagte og spontane læringssituationer til at udfordre det enkelte barn, såvel som hele børnegruppen. Herved udfolder de voksne bedst muligt barnets læringspotentiale. Vi ønsker at se tegn på, at børn leger sammen og har gode fællesskaber på tværs og med flere børn. De eksperimenterer, udvikler sprog, fantasi og ikke mindst deres sociale kompetencer, og lærer gradvist at håndtere konflikter. I hverdagen, samt på p møder, vil vi arbejde med at afsætte tiden til både at observere og analysere, hvad børnene leger og hvad det kan fortælle os i forhold til vores tilrettelæggelse af miljøet. Vi tror på at alt det vi ønsker at børnene skal lære, må foregå som en leg, hvis det skal lagre sig positivt! 12
13 Vi arbejder med pædagogiske læringsmiljøer gennem hele dagen Hvad skal børnene have ud af, at vi arbejder med læringsmiljøer gennem hele dagen (fx i middagsstunden, på legepladsen, i vokseninitierede aktiviteter og i den børneinitierede leg?) Hvilken effekt skal det have for børnene, at vi arbejder sammenhængende med de 6 lærerplanstemaer? i hverdagssituationer (fx i morgenstunden, i garderobesituationen, ved afhentning og på ture)? Vi praktiserer igennem hele dagen en vekslen mellem voksen planlagte aktiviteter, og den spontane leg, og fastholder at der skal være en god kontakt med børnene i alle 3 læringsrum, uanset om det er foran, bagved eller ved siden af barnet. Ved at voksne går foran og ser muligheder for udvikling for børnene i alle hverdagens situationer og er modige, inspirerende, kreative, fantasifulde, skøre, legende og ikke mindst tryghedsskabende,- så tror vi på at effekten for børnene dels bliver en større bevægelsesglæde, men også læring på alle andre områder af barnets udvikling! Det er vigtigt at vi giver tid og plads, til at eksperimentere og til fordybelsen for børnene! Selvom vi alle er enige om vigtigheden af dette, så er det dog samtidig en stor udfordring at balancere i, når hverdagen kører derudad, og man eksempelvis synes at alle børn bør være i det samme rum for at den voksne kan holde øje med alle. Eller kan vi indimellem tillade os, at lade barnet være uden det fulde opsyn til fordel for fordybelsen? Vi skal hele tiden hjælpe hinanden med at se muligheder og udforske og undre os sammen. For at behandle børns ens må man behandle dem forskelligt! I den kommende tid vil vi især have fokus på, hvordan vi kan skabe endnu flere inspirerende miljøer på stuerne, især omkring ting børnene selv kan håndtere, og på forskellig måde lade sig inspirere af igennem hele dagen. 13
14 Hvad er vores (det pædagogiske personales) forudsætninger for at arbejde med læringsmiljøer? Hvilke ressourcer og udfordringer har vi i forhold til at skabe læringsmiljø gennem hele dagen, som skaber trivsel, dannelse udvikling og læring for børnene? Hvilke ressourcer (herunder viden) og udfordringer har vi i forhold til de 6 lærerplanstemaer? Hvilke refleksioner giver dette anledning til? Vi har en forholdsvis ny sammensat, men dygtig personalegruppe, da der igennem det sidste år har været udskiftninger på pædagogsiden, samt sket en opnormering i forhold til børnetallet. Det har betydet en personale gruppe og et hus der på ny har skulle finde hinanden. I takt med, at vi både er blevet lidt flere, og i 2 bygninger, stiller det også større krav til vores struktur, arbejdsgange, nytænkning af rutiner, et højt kommunikationsniveau osv. Dette vil i høj grad fortsat være fokuspunkter henover efteråret, for netop at kunne etablere så gode læringsmiljøer for alle børn (såvel som voksne) som muligt. Vi er, selvom vi dog er vokset en smule, udfordret af at være en lille personalegruppe, og er meget sårbare ved fravær af enhver slags. Desuden øver vi os fortsat på hvordan vi kan skabe tid og plads til planlægning og ikke mindst refleksionen i hverdagen i form af aktionslæring. Der er dage hvor det kan være en udfordring at få enderne til at hænge sammen, og her er det især ydertidspunkterne hvor vi i højere grad bør tænke i rummet som den 3. pædagog, og i flere selvkørende aktiviteter. Vi skal fortsat bygge videre på det at være idrætsbørnehave, og de faglige drøftelser det indebærer omkring både det fysiske miljø som vi tilbyder, men i høj grad også drøftelser omkring hvordan vi hver især tænker kroppen som udgangspunkt for læring. Vi arbejder meget sammen på kryds og tværs af stuer, og vi vil gerne være nysgerrige på hinandens erfaringer og drage endnu mere nytte af sidemandsoplæring. Vi føler os rimeligt godt dækket ind på de 6 områder, men ligesom de fleste skal vi nok have særligt fokus på hvordan vi sammen kan udforske endnu mere og derved skabe mere science i børnehøjde. Vi ønsker også at udvikle på, hvordan de dygtige ressourcestærke børn i større grad kan fungere som rollemodeller for de yngre, eller børn der har det svært. 14
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereLUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3
BØRNEHUSET SYDS Børnehuset Karlsvognen 07-03-2019 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med
Læs mereNOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
NOVAS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDAMMENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
DAMMENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 01-01-2019 Indhold... 1 Det fælles tværgående mål... 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø... 6 Vi samarbejder med forældrene om børns læring...
Læs merePRINSESSEPARKENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
PRINSESSEPARKENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Børnehuset Karlsvognen 02-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø.
Læs mereKERNEHUSETS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
KERNEHUSETS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 6 Vi samarbejder
Læs mereSOLSTRÅLENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
SOLSTRÅLENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 31-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs mereMØLLEHAVENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
MØLLEHAVENS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Syd 01-09-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 7 Vi samarbejder
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs merePædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)
Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling) Sammenhæng: 0-6 Børn: har brug for en tryg base, hvorfra de tør gå nye veje
Læs mereLæreplan for Privatskolens børnehave
Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereDet pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan
Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Daginstitutionen Solstrålen Nord Daginstitutionen Solstrålen Syd 1 Det pædagogiske grundlag for den styrkede pædagogiske læreplan Børnesynet
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereDagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008
Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal
Læs mereDET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG
DET PÆDAGOGISKE GRUNDLAG Blomsterspiren blev en kombineret institution den 1.7.2016, hvor vi har haft 2 læreplaner for henholdsvis vuggestue og børnehave. Da vi i 2018 / 2019 skal lave ny styrket læreplan,
Læs merePædagogisk læreplan Rollingen
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 Personlige kompetencer/ alsidig personlig
Læs mereIdentitet og venskaber:
Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereVI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.
Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis
Læs mereLæreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger
Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereBORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017
Pædagogiske læreplaner : BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017 1. Barnets personlige kompetencer 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereUanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området
Uanmeldt pædagogisk tilsyn i dagtilbud for 0-5 års området Periode: Efterår 2018 Dagtilbud: Mariehønen Daglig leder: Signe Dall Krossøy Dato og tidspunkt: 3. januar 2019 Konsulent: Susanne Søholt Hvilke
Læs mereFælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken
Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken Alsidig personlig udvikling Områdets fælles mål for udvikling af børnenes alsidige personlige udvikling er, At barnet oplever sejre og lærer, at håndtere
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs merePÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR. Distrikt Nord. 31. August 2018
PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR Distrikt Nord 31. August 2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag 3 Det fælles tværgående mål 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø 5 Vi samarbejder med
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHerved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet, der hvor det er. Tydelige og nærværende voksne.
Institutionens værdigrundlag: Vi tager udgangspunkt i Kolding Kommunes værdier: En anderkendende og omsorgsfuld tilgang Herved mener vi: Se, høre og være opmærksom på det enkelte barn. At møde barnet,
Læs mereUddannelsesplan for PAU elever 2014
Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mere0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner
0-6 års politik En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 22. juni 2017 Indhold 3 4 5 6 7 8 Forord Legende læring i udviklende miljøer
Læs merePrivate institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 6 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereVelkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers:
DAGPLEJENS LÆREPLANER 2017 Velkommen til Dagplejen i Ravsted Børneunivers: Dagtilbudsloven 8: Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereLæreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg
Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs merePerlen - stedet med de gode og udviklingsstøttende relationer og rammer!
Perlens læreplan 2015 2016 Daginstitutionen Perlens læreplan for 2015 16 tager udgangspunkt i den situation Perlen stod i, i november 2014. Her havde institutionen sammen med en konsulent havde lavet en
Læs mereINDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG...
Indhold INDLEDNING... 1 HVAD SIGER LOVGIVNINGEN... 2 DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG... 3 - BARNESYNET... 3 - DANNELSE OG BØRNEPERSPEKTIV... 3 - LEGEN... 3 - LÆRING... 4 - BØRNEFÆLLESSKABER... 4 - PÆDAGOGISK
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs merePrivate institutioner Kirstine Seligmanns Børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 6 100% - Observatører 0 Rapporten viser resultaterne for følgende
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereKulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve
Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve Voksne der opsøger kultur og udtrykker sig kulturelt. Traditioner. Alternative normer og traditioner. Kulturelle oplevelser i det omgivende
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereLæreplaner for Solsikken/Tusindfryd
Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereLæreplan for alsidige personlige udvikling
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereAfrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017
Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereMOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.
SOLRØD KOMMUNE Årsplan 2018 MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER. DE SMÅ BØRNEHAVER, HVOR ALLE KENDE ALLE 1. Indledning - Mosebo og Pilebo er to små 40 børns børnehaver der beliggende tæt ved Solrød station (Mosevej
Læs mereVognmandsparkens Børnehave Gartnervang Roskilde
Sagsnr. 301596 Brevid. 2933291 Ref. GJR Dir. tlf. 23 82 15 60 gjertrudr@roskilde.dk Vognmandsparkens Børnehave Gartnervang 13 4000 Roskilde Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
Læs mereOVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER
OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereFanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan
Fanø kommunale dagpleje Pædagogiske læreplan 1 Indholdsfortegnelse: Personlig udvikling...s. 3 Sociale kompetencer...s. 4 Krop og bevægelse...s. 5 Sprog... s. 6 Natur og natur fænomener...s. 7 Kultur og
Læs mereAlle daginstitutioner Mariehønen Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% Rapporten viser resultaterne for følgende afsnit: - Fagpersonalet:
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereI den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:
Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et
Læs mereLÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården
LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1 2 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte
Læs mereBørnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling
Børnehuset Troldehøjens læreplan - En læreplan under udvikling I Troldehøjen skal børn trives og udvikle sig i et omsorgsfuldt og trygt miljø, med nærværende voksne og gode venner. I forbindelse med den
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs merePædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd
Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-
Læs mereIndhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag
0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereLÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN
LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.
Læs mereSkovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mere- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer
Den pædagogiske læreplan. TEMA: Personlige kompetencer Dagtilbuddets navn: Børnehuset Kærnen - Børnehaven Det er værdifuldt at Der er plads til barnets egne initiativer. Barnet har mulighed for at tilegne
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mere