Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning

Transkript

1 Vejledning om netværksanbringelse og -aflastning

2

3 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Hvad siger loven om netværksanbringelser? Hvornår er noget en netværksanbringelse? Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie? Aflønning af netværksplejefamilier Fordele og ulemper ved netværksanbringelser Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket Genogram Netværkskort Signs of Safety Familierådslagning Netværksmøde Indhold 3

4 Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier Kriterier for godkendelse Forundersøgelsesbesøget Når barnet allerede har taget ophold hos netværksfamilien Vurdering af familiens egnethed Familiens motivation og mulighed for at sige nej Inddrag hele barnets familie og netværk i godkendelsen Egne hjemmeboende børn Udstedelse af plejetilladelse Når familien er godkendt Kursus Tilsyn og supervision Hvordan gennemføres et tilsynsbesøg Samarbejdet med netværksplejefamilier Konkluderende bemærkninger Referencer Bilag A: Projektbeskrivelse Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning Bilag B: Deltagere i projektgruppen Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning Indhold

5 Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier Bilag F: Netværksanbringelse og aflastning hvem gør hvad, hvornår? Slutnoter Indhold 5

6

7 Forord I Socialforvaltningen lægger vi vægt på en høj faglig profil. God kvalitet kræver fokus på borgernes perspektiv. Vi medinddrager borgerne i undersøgelser og beslutninger om løsninger på sociale problemer, fordi vi ved, at de løsninger som folk selv har del i, som regel er de mest holdbare. Derfor lyder Socialudvalgets mission: At bidrage til at borgere i kontakt med Socialforvaltningen får mulighed for at udvikle og udnytte egne ressourcer til at realisere et godt liv og bidrage til samfundet. Vi lever på den måde op til Socialudvalgets mission. Socialt udsatte børn og unge har ret til at blive hørt og inddraget i deres egen sag, og deres drømme og ønsker om et bedre liv bør være udgangspunktet for vores indsats. Serviceloven forpligter os til altid at vurdere, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Skal et barn anbringes i familiepleje, er det vores ansvar altid at undersøge om der er mulighed for at anbringe barnet hos en person fra barnets slægt eller eksterne netværk. Sådan har det ikke altid været. Netværksanbringelser er stadig et relativt nyt fænomen, og derfor står vi i en omstillingsproces. Vi har brug for nye metoder og rutiner i arbejdet. Center for Familiepleje har en væsentlig funktion i den forbindelse. Centret har både en drifts- og en videnscenterfunktion med det formål at bidrage til koordination og metodeudvikling på anbringelsesområdet. I regi af videnscentret har der siden 2007, i et bredt samarbejde med et antal socialcentre, været arbejdet på at øge kvaliteten i inddragelsen og undersøgelsen af netværket samt at udvikle en styrket fælles arbejdsform. Et etårigt metodeudviklingsprojekt er netop tilendebragt og resultatet er denne vejledning, som dels bygger på national og international viden om området og dels bygger på de mange erfaringer der er rundt omkring på de københavnske socialcentre. Målgruppen for vejledningen er sagsbehandlere, børne- og ungdomskonsulenter samt andre medarbejdere, der arbejder med børnesager. Forord 7

8 Jeg er glad for at kunne give vejledningen min fulde opbakning og er tilfreds med at forvaltningens mange medarbejdere, institutioner og kontorer har et stærkt fokus på kvalitetsudvikling og ser muligheder i nye metoder og arbejdsformer. I en stor forvaltning som vores, er der en udbredt viden, og en vejledning som denne er en god måde at dele denne viden på, og samtidig sikre en professionel dialog på tværs af bydele og andre grænser, til gavn for de socialt udsatte københavnske børn. Rigtig god fornøjelse med læsning og brug. Anette Laigaard Adm. direktør 8 Forord

9 Indledning Kære kollega Denne vejledning indeholder en række standarder og metoder til behandling af sager om netværksanbringelse og -aflastning. Vejledningen angiver også retningslinjer for, hvordan samarbejdet mellem socialcentrene og Center for Familiepleje bør forløbe. Den er skrevet til både nyansatte og mere erfarne medarbejdere og er indrettet således, at man kan slå op på forskellige emner og hente hjælp og inspiration til de forskellige faser af et anbringelsesforløb. Formålet med vejledningen er at sikre en ensartet vurdering på et højt fagligt niveau og således styrke kvaliteten i undersøgelsen og inddragelsen af netværket i undersøgelsesprocessen samt i det efterfølgende forløb med at undersøge, godkende og uddanne netværksplejefamilier. Bagest i vejledningen findes et skema, der opsummerer hvem der gør hvad, hvornår (se bilag F). Baggrunden for vejledningen er bl.a. et møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget i november 2003, hvor det blev besluttet, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn skulle forbedres, herunder at arbejdet med netværksanbringelser skulle fremmes. Anbringelsesreformen af januar 2006, hvori det understreges, at det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i familiepleje altid skal overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale, har ligeledes inspireret og aktualiseret arbejdet. Som en opfølgning på disse begivenheder blev der i 2007 i regi af Videnscenter for Familiepleje igangsat et etårigt metodeudviklingsprojekt med fokus på netværksanbringelse og aflastning (se bilag A). Formålet med projektet var at øge inddragelsen og undersøgelsen af netværket i alle anbringelses- og aflastningssager med henblik på grundigt at vurdere mulighederne for en netværksanbringelse i hver enkelt sag. Indledning 9

10 Vejledningen er bl.a. baseret på viden indhentet af og med deltagerne i projektgruppen, der udover medarbejdere i Center for Familiepleje, involverede medarbejdere fra fem børnefamilieteams (se bilag B). Der er endvidere foretaget interviews med to konsulenter i Center for Familiepleje og fem medarbejdere fra tre børnefamilieteams i Københavns Kommune. Endelig har projektleder og fuldmægtig i Velfærdsministeriet, Iben Attrup Madsen, koordinator for børnefamilieteamgruppen, Mikkel Damgaards i MR-Børn og fuldmægtig i MR-Børn, Sissa Öhrström, bidraget med kyndig sparring og opbakning. Tak til alle! Vi håber, at vejledningen vil blive anvendt bredt og på den måde kan være med til at styrke kvaliteten i vores fælles arbejde med netværksanbringelser. Signe Bressendorff og Mette Larsen, Videnscenter for Familiepleje, juni Indledning

11 Hvad siger loven om netværksanbringelser? Ifølge Servicelovens 142, stk. 2 skal netværksplejefamilier være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune (Jurainformations Lovbøger 2008:37). Anbringelsesreformen, der trådte i kraft 1. januar 2006, fokuserer i særlig grad på inddragelse og netværk. Det betyder bl.a., at den kommunale myndighed bør betragte udsatte børn og unge som centrale aktører, der i videst mulig omfang skal inddrages i deres egen sociale sag, samt at kommunen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af barnets familie og netværk (barnet defineres som børn og unge under 18 år). Det er desuden et vigtigt mål med anbringelsesreformen i højere grad at udnytte ressourcer i barnets familie og netværk, samt at øge kontinuiteten i anbragte børns liv. Med anbringelsesreformens ikrafttræden skal det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i familiepleje altid overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale (Styrelsen for Social Service 2007:125). Af Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier fremgår det bl.a. at: Idet netværksfamilier skal godkendes som konkret egnede til et bestemt barn, gælder det generelle egnethedskriterium ikke for netværksplejefamilier, da det ikke er relevant, om netværksplejefamilien vil kunne modtage andre børn eller unge. En netværksplejefamilie vil godt kunne godkendes til flere børn samtidig, eksempelvis søskende. Netværksplejefamilien skal i de tilfælde have en godkendelse for hvert enkelt barn. Ved en netværksanbringelse er barnets eller den unges relationer centrale. Anbringelsen kan udmærket være hos en familie, som barnet eller den unge kender, men som ikke nødvendigvis er kendt af den biologiske familie inden anbringelsen. Det er afgørende, at netværksplejefamilien er parat til at modtage barnet eller den unge med de opgaver, som følger med. Målgruppen for netværksplejefamilier er børn og unge, der ellers ville være blevet anbragt i plejefamilie. Netværksfamilier vil derfor ikke Hvad siger loven om netværksanbringelser? 11

12 kunne godkendes til børn og unge med omfattende støtte eller behandlingsbehov, således at børnene efter normal praksis skulle anbringes på specialinstitution eller i et særligt opholdssted. Familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra. Det afgørende for, om der i en konkret situation kan vælges en netværksanbringelse, er barnets bedste. Valget af anbringelsen skal ske ud fra undersøgelsen og handleplanen efter 50 og 140 sammen med en konkret vurdering af, hvorvidt der i barnets eller den unges netværk findes personer, som har ressourcer til at imødekomme barnets eller den unges behov (Socialministeriet 2006: ). Hvornår er noget en netværksanbringelse? Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen defineres et netværk således: Et netværk er et system af sociale relationer, der består af familie, slægt, venner, kammerater, naboer samt børn og voksne fra lokalområdet, som har en væsentlig relation til barnet eller den unge. Blandt sidstnævnte kan der for eksempel være tale om en nabo, en god kammerats familie eller en pædagog fra daginstitutionen (Styrelsen for Social Service 2007:125). Der er tale om en netværksanbringelse, når den personlige relation mellem barnet eller den unge og familien er afgørende for, at netop denne familie vælges. Hvornår skal en familie godkendes som netværksfamilie? Af Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier fremgår det, at: I de tilfælde, hvor det eksempelvis kan være fodboldtræneren, skolelæreren eller klubpædagogen, der har en god relation til barnet eller den unge, vil vurderingen ofte bero på, hvorvidt den pågældende generelt ønsker at arbejde som plejefamilie, eller om ønsket alene vedrører det konkrete barn. Der kan godt ske godkendelse som netværksplejefamilie, selv om pågældende i princippet kunne opnå en godkendelse som generelt egnet. 12 Hvornår er noget en netværksanbringelse?

13 Hvis der derimod er tale om personer, som primært har fået tilknytningen i forbindelse med deres professionelle virke i forhold til familiens eller barnets sociale problemer, vil udgangspunktet være, at disse personer ikke skal behandles som netværksplejefamilier (Socialministeriet 2006: ). Det vil altså sige, at det afgørende kriterium for, om en familie skal godkendes som generelt godkendt plejefamilie 1 eller netværksplejefamilie, er, om den har arbejdet professionelt med barnets eller familiens sociale problemer, eller blot har erhvervet sig en relation til barnet. Det betyder, at en pædagog fra daginstitutionen kan godkendes som netværksplejeforælder, hvis arbejdet ikke primært har været at håndtere barnet eller familiens sociale problemer, mens en pædagog fra samme sted bør godkendes generelt, såfremt han/hun har været ansat til at arbejde med barnets sociale problemer. Årsagen til denne opdeling er, at støttepædagogen ikke skal stilles ringere end andre plejefamilier, når indgangsvinklen i relationen til barnet er professionel. Eksempel på hvornår en familie skal og ikke skal godkendes som netværksplejefamilie: En familie med en dreng på fem år har behov for weekendaflastning. Drengen går i en almindelig daginstitution, hvor en støttepædagog grundet drengens sociale problemer er tilknyttet 20 timer ugentligt. - En pædagog fra en anden stue end den, drengen går på, henvender sig til forvaltningen og udtrykker sit ønske om at være aflastningsfamilie for den pågældende dreng. Pædagogen opnår en konkret godkendelse til det pågældende barn og bliver således netværksplejefamilie. Dette skyldes at pædagogen ikke direkte har arbejdet med drengens sociale problemer, men primært har erhvervet sig en relation til drengen. - Drengens støttepædagog henvender sig til forvaltningen og udtrykker ønske om at være aflastningsfamilie for pågældende dreng. Støttepædagogen opnår en generel godkendelse, idet relationen til drengen har været professionel i den forstand, at støttepædagogen primært har været ansat til at varetage drengens sociale problemer. Hvornår er noget en netværksanbringelse? 13

14 Honorering af netværksplejefamilier En netværksplejefamilie modtager ikke vederlag, men får dækket de omkostninger, der er forbundet med at have barnet eller den unge boende, jf. de særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i Servicelovens 142, stk. 7. Det er endvidere, i særlige tilfælde, muligt for kommunen i en periode at godtgøre tabt arbejdsfortjeneste til netværksplejefamilier (Jurainformations Lovbøger 2008:37-38). Såfremt netværksplejefamilien ikke er tilfreds med den godtgørelse, der ydes, kan den anke afgørelsen. Af Servicelovens 166, der omhandler klage og domstolsprøvelse, fremgår det, at afgørelser efter Serviceloven kan indbringes for det sociale nævn med mindre andet er fastsat (Ibid.:43). Af Servicelovens 142 stk. 6 fremgår det, at afgørelser efter stk. 1-5 ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed (Ibid.:37). Idet godtgørelsesreglerne for netværksplejefamilier fremgår af Servicelovens 142 stk. 7, medfører det, at netværksplejefamilier, som de eneste plejefamilier, er ankeberettigede på det økonomiske område. Fordele og ulemper ved netværksanbringelser Mens der bl.a. i USA, Australien, England, Sverige og Norge er en del forskning i effekten af slægtsanbringelser, er den danske forskning på området relativt begrænset. Jill Mehlbye, en af de få danske forskere, der har forsket i slægtsanbringelser i Danmark, understreger vigtigheden af, at man ikke blot ukritisk overfører resultater fra den udenlandske forskning til en dansk kontekst, idet resultaterne kan være kulturafhængige (Mehlbye 2005). En anden problemstilling er, at forskningen såvel internationalt som nationalt koncentrerer sig om familiepleje i egen slægt. Der eksisterer, så vidt vides, ikke relevant forskningsbaseret viden om netværksanbringelser uden for slægten 2. Nedenfor skitseres fordele og ulemper ved slægtsanbringelser, baseret på den relevante litteratur på området. Det skal understreges, at den citerede litteratur udelukkende fokuserer 14 Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser

15 på anbringelse i slægten og altså ikke siger noget om, hvordan det går de børn, der anbringes hos f.eks. en nabo eller en pædagog fundet i barnets netværk. Fordele ved slægtsanbringelser En række undersøgelser har vist, at slægtsanbringelser er relativt mere stabile end anbringelser af børn i almindelig familiepleje (Mehlbye 2005, Egelund og Hestbæk 2003, Näslund 2002). Hvad teenageanbringelser angår, er der, ifølge Näslund (2002), halvt så mange sammenbrud, når barnet anbringes i slægten. Desuden peger undersøgelser på, at slægtsanbragte børn har mere kontakt med deres forældre end andre anbragte børn, hvilket har betydning for muligheden for eventuel senere hjemgivelse (Näslund 2002) 3. Näslund (Ibid.) fremhæver betydningen af, at barnet får nogle gode rollemodeller fra slægten som et led i en positiv identitetsudvikling, og argumenterer i den forbindelse for, at det har en stor betydning at kunne hjælpe barnet med at opretholde kontakten med velfungerende familiemedlemmer, uanset om barnet anbringes i slægten. mulighed for, at barnet kan blive i eget miljø og på den måde undgå skoleskift og tab af venner og bekendte i nabolaget. Det kan desuden være en fordel, hvis barnet forbliver i et miljø med samme sociale status, så det undgår at skulle navigere imellem forskellige sociale miljøer. Dette kan naturligvis også være en ulempe, især hvis barnets oprindelige sociale miljø er præget af store vanskeligheder, som gentager sig hos slægten, der derved kan have svært ved at give barnet tilstrækkelig støtte (Mehlbye 2005). En anden væsentlig fordel er, at plejeforældre, der er medlemmer af barnets slægt, hyppigere oplyser, at de føler sig knyttet til barnet (Nielsen 2002 og Mehlbye 2005). Mindst lige så vigtigt er det, at barnet føler sig valgt af familien (Baggesen 2005). Set fra barnets perspektiv kan det desuden være en fordel at være anbragt i slægten, fordi det kan være lettere for barnet eller den unge at fortælle kammeraterne, at han eller hun bor hos eksempelvis sine bedsteforældre, eller en tante, end i en (generelt godkendt) plejefamilie. I de tilfælde, hvor slægtsplejefamilien bor tæt på barnets biologiske forældre, er der endvidere Endelig ser det ud til, at børnene udvikler sig mindst lige så godt i slægtsplejefamilier som i Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser 15

16 andre plejefamilier. Forskning fra England og USA peger i retning af, at børn, der er placeret i slægten, på mange måder klarer sig bedre end andre anbragte børn (Näslund 2002). Ulemper og dilemmaer ved slægtsanbringelser Baseret på bl.a. Mehlbye (2005:15-16) og Baggesen (2005:39) opsummeres nedenfor en række ulemper og dilemmaer ved slægtsanbringelser: Når barnet anbringes tæt på de biologiske forældre, kan samværet blive svært at styre for slægtsplejefamilien, og uigennemskueligt for sagsbehandleren. Der kan, ifølge sagsbehandlere, opstå uheldige alliancer mellem de biologiske forældre og slægtsplejeforældrene. Tilsvarende kan det, ifølge sagsbehandlere, være vanskeligt at føre tilsyn, fordi familiemedlemmerne i nogle tilfælde beskytter hinanden og fortier problemerne. Ofte bor barnet allerede i slægtsplejefamilien, hvilket kan vanskeliggøre godkendelsesproceduren. Sagsbehandlere og konsulenter oplever ind imellem at blive gidsler, fordi det kan være særlig vanskeligt at give et afslag, når barnet allerede er flyttet ind. Hvis barnet er anbragt hos en moster eller en onkel, kan forholdet til den ægtefælle, som barnet ikke biologisk er beslægtet med, være vanskeligt. Der kan være tale om relativt gamle slægtsplejeforældre, når barnet anbringes hos bedsteforældre, og det kan betyde, at de måske på sigt ikke vil kunne magte opgaven eller være der for barnet barndommen ud. Slægtsplejefamilier har, ifølge sagsbehandlere, ikke altid den nødvendige distance og de faglige forudsætninger for at kunne vurdere og handle hensigtsmæssigt på barnets problemer. De tætte følelsesmæssige relationer mellem barn og slægtsplejeforældre kan betyde, at det er svært at afbryde plejeanbringelsen, selv om det måske ikke er den optimale løsning for barnet. Når en anbringelse bryder sammen, kan det have store omkostninger for barnet, der risikerer at miste kontakten til dele af familien og måske endda føler skyld over det, der er sket. 16 Fordelse og ulemper ved netværksanbringelser

17 Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune Mens man i en række vestlige lande indtil 1990 erne var skeptisk overfor slægtsanbringelser, er udviklingen de senere år vendt, således at brugen af slægt som plejefamilie er i vækst i en række vestlige lande, f.eks. i Holland, Sverige, Israel, England, Irland og USA. I Irland og USA slægtsanbringes et sted mellem 25 og 50 % af alle børn, der skal anbringes i familiepleje (Nielsen 2002). Der kan være mange årsager til, at procentdelen af slægtsanbragte børn varierer meget fra land til land, bl.a. kan der være store forskelle på det offentlige serviceniveau. Kigger vi i stedet alene på Sverige og Norge, som har offentlige systemer, der ligner Danmarks, fremgår det, at der i såvel Sverige som Norge anbringes en langt højere andel børn i familiepleje end i Danmark 4 (NOFCA 2003). Tilsvarende anbringes i Sverige og Norge en langt højere andel børn i slægtspleje end i Danmark (Ludvigsen 2007). Det er vanskeligt at komme med præcise tal på, hvor mange børn der anbringes i slægt, netværk og generelt godkendt familiepleje internationalt, nationalt og i Københavns Kommune. Det skyldes bl.a., at der er store forskelle på, hvordan man beregner tallene samt usikkerheder i opgørelsesmetoderne. Nogle steder udregnes procenten i forhold til unikke anbringelser (samtlige anbragte børn), andre steder i forhold til nyanbringelser (børn anbragt i indeværende år). Det er også forskelligt, om andelen beregnes i procent af samtlige anbringelser udenfor hjemmet (inklusiv institution og andet) eller om den beregnes i procent af samtlige anbringelser i familiepleje. Endelig skelnes der ikke altid mellem anbringelse i slægten (familien) og anbringelse i det eksterne netværk (naboer, venner, pædagoger mm.). Lindemann og Hestbæk 2004 gør i tråd hermed opmærksom på, at der ikke er nogen, der har et fuldstændigt overblik over, hvor mange slægtsanbragte børn der er i Danmark. Forskellige undersøgelser har vist forskellige tal, alt efter hvordan, og særligt i hvilke kommuner, man har spurgt. Der er store variationer mellem de forskellige kommuner, men der er en tendens til, at slægtsanbringelser bruges hyppigere Slægtsanbringelser internationalt, nationalt og i Københavns Kommune 17

18 i de mindre kommuner. Gennemsnitligt estimerer forfatterne på baggrund af en undersøgelse fra 2003, at 5,1 % af samtlige anbragte børn og unge (altså unikke børn) i Danmark, er anbragt hos medlemmer af slægten eller nære venner (Lindemann og Hestbæk 2004:24-25). På baggrund af en undersøgelse gennemført af Ankestyrelsen i 2006, kan man imidlertid regne sig frem til, at 4,29 % af alle anbragte børn (altså unikke børn) var anbragt i netværks- eller slægtspleje (Christensen og Iversen 2008) 5. De forskellige tal giver anledning til at overveje om enten Lindemann og Hestbæks estimerede 5,1 % i 2004 ligger for højt, eller om Ankestyrelsens ligger for lavt, idet det forekommer usandsynligt, at tallet skulle være faldet efter anbringelsesreformens ikrafttræden. Anbringelsesreformens politiske mål er at nå op på, at 15 % af alle nyanbringelser i familiepleje skal ske i netværkspleje. På landsplan lå det i 2006 på omkring 17 % 6. I 2006 blev der i Københavns Kommune anbragt 22 nye børn i netværkspleje, mens 97 nye børn blev anbragt i generelt godkendte plejefamilier. Det svarer til, at 18,49 % af samtlige nyanbringelser var i netværkspleje. I 2007 blev 29 nye børn anbragt i netværkspleje, mens 123 nye børn blev anbragt i generelt godkendte plejefamilier. Det svarer til 19 % af samtlige nyanbringelser 7. Københavns Kommune må på denne baggrund siges at ligge pænt i forhold til den politiske målsætning på 15 %. Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje I forbindelse med den ændrede organisationsstruktur i Københavns Kommune i 2006 opstod et behov for at styrke kvaliteten af og øge dokumentationen i arbejdet med børn og unge. Fra oktober 2006 blev børnefamilieteamene derfor opdelt i henholdsvis en undersøgelsesgruppe og handlegrupper Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje

19 Undersøgelsesgruppens hovedopgave er at afdække borgerens ressourcer og problemstillinger i en 50 undersøgelse. Undersøgelsesgruppen kan, og opfordres til, at inddrage Center for Familiepleje i arbejdet med at afdække borgerens netværk og ressourcer, hvis det vurderes, at en anbringelse bliver en mulig foranstaltning. Undersøgelsesgruppens konklusioner er udelukkende procesbeslutninger. Borgeren skal først have tilsagn om konkrete foranstaltninger, når der efterfølgende, i handlegrupperne, er udarbejdet en handleplan. Handlegrupperne træffer beslutning om foranstaltning efter udarbejdelse af en handleplan og visiterer til konkrete tilbud. I projektgruppen samt i samarbejdet med MR Børn har der været flere drøftelser af, hvornår i forløbet Center for Familiepleje skal inddrages i godkendelsesprocessen. Flere modeller har været drøftet. Konklusionen er, at det er mest hensigtsmæssigt, at Center for Familiepleje inddrages, så snart det vurderes, at barnet skal anbringes udenfor hjemmet og involveres i undersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne påtage sig at være netværksplejefamilie og i givet fald hvem. En medarbejder fremhæver fordelen ved at benytte Center for Familiepleje i en undersøgelse af netværket som ressource: Familien synes socialcentret er fedtet ind i sagen, derfor er det godt at kunne involvere Center for Familiepleje. Opmærksomhedspunkt: Center for Familiepleje skal kontaktes, når alt peger på, at barnet skal anbringes uden for hjemmet og inddrages i undersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne påtage sig opgaven. Samarbejdet mellem børnefamilieteams og Center for Familiepleje 19

20 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk Hvad siger loven Ifølge Servicelovens 47, skal kommunalbestyrelsen overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk (Jurainformations Lovbøger 2008:14). Hvis det besluttes, at et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje, er det endvidere kommunens ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse (Styrelsen for Social Service 2007:125). Servicelovens krav om systematisk inddragelse af familie og netværk forpligter ikke den kommunale myndighed til at anvende bestemte metoder. I realiteten kan det forekomme, at en sagsbehandler tager en mors svar om, at der ikke er nogen i netværket, for pålydende, og derfor ikke undersøger mulighederne i netværket nærmere. særlige metoder for at sikre, at familie og netværk inddrages og undersøges grundigt. En medarbejder siger f.eks.:... Hvis man ikke gør et eller andet sådan helt specielt f.eks. enten at lave genogram eller noget så sker der altså ikke noget. Og det er mit indtryk, at folk [forældrene] er meget uvillige til at søge altså eller at få hjælp i deres netværk, det er dem så meget imod. Hver gang man spørger... de reagerer refleksmæssigt ved at sige nej. Interviews med medarbejdere viser desuden, at der på de otte socialcentre i Københavns Kommune anvendes forskellige metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket i de forskellige faser af et sagsforløb, samt at der er behov for at samle de forskellige metoder til inspiration på tværs af centrene. Interviews med deltagende medarbejdere i Projekt Netværksanbringelse og -aflastning afspejler, at flere finder det nødvendigt med 20 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

21 Opmærksomhedspunkter: Kommunen er forpligtet til i alle sager at overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Hvis det besluttes, at et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje, er det kommunens ansvar at undersøge, om der er mulighed for en netværksanbringelse. Det er nødvendigt at gøre en bevidst indsats og at anvende særlige metoder for at sikre, at familie og netværk inddrages og undersøges grundigt, hver gang et barn eller en ung skal anbringes i familiepleje. Metoder til inddragelse og afdækning af ressourcer i netværket Nedenfor gennemgås de metoder til afdækning af ressourcer i netværket, der, ifølge vores kendskab, aktuelt anvendes på socialcentrene i Københavns Kommune. Det drejer sig om følgende fem metoder: Genogram Netværkskort Signs of Safety Familierådslagning Netværksmøde Metoderne supplerer hinanden, f.eks. kan man arrangere et netværksmøde undervejs i processen med at udarbejde et genogram. Genogram Et genogram er et slags stamtræ, der visualiserer familiens medlemmer i flere generationer samt dens eksterne netværk, personernes indbyrdes relationer og relationernes styrke. Det er en god idé at udarbejde et genogram i samtlige sager, som fører til foranstaltninger, fordi man som forvaltningsmedarbejder på den måde kan danne sig et overblik over personer og ressourcer i en families netværk. Metoden kan f.eks. anvendes til at undersøge muligheder for anbringelse eller aflastning i barnets netværk. Hvem kan deltage og hvordan Forældremyndighedsindehaver/e indkaldes til ca. to møder af hver 1,5 times varighed. Børn kan deltage. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 21

22 Mødearrangør er sagsbehandler og/eller børne- og ungdomskonsulent samt evt. en konsulent fra Center for Familiepleje. Sammen med familiemedlemmerne tegnes genogrammet på en tavle, hvor hele netværket gennemgås (se eksempel nedenfor). ved, hvilken foranstaltning der skal tilbydes. Feks. kan der, når foranstaltningstypen er vedtaget, spørges ind til de enkelte personer i netværket i forhold til, om de kan bruges til en anbringelses- eller aflastningsopgave, eller om de kan bruges til anden støtte. Der kan også spørges ind til relationers styrke. Hvornår i forløbet kan der udarbejdes et genogram Det vil være optimalt at udarbejde genogram som et led i eller lige efter 50 undersøgelsen. Man kan vælge indledningsvis at lave genogrammet med det formål at få et overblik over det samlede netværk og udbygge det, når man Forældremyndighedsindehaverne kan stilles opgaver undervejs i processen med at udarbejde genogrammet: f.eks. at kontakte medarbejdere i barnets institution, for at se om nogen derfra kunne bruges som aflastningsfamilie, eller at arrangere pasning af børnene i netværket til en bestemt dato. 22 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

23 Eksempel på genogram Peter på 10 år har mistet sin mor. Han og hans far har ikke set hinanden siden forældrene blev skilt, da Peter var seks måneder. Halvstoresøsteren Ida er flyttet hjemmefra, og de ses kun til familiefødselsdage. Peter har et godt forhold til sin moster: 10 Peter 19 Ida Mand Alder kan skrives i feltet Kvinde Svag relation Gift med Stærk relation Skilt fra Konfliktfyldt relation Samlevende Ida Personens navn kan skrives uden for symbolet Afdød Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 23

24 Opmærksomhedspunkter: Vurderingen af ressourcer og relationers styrke vil være subjektiv og altså afhængig af, hvem man taler med. Derfor skal så vidt muligt begge forældremyndighedsindehavere deltage, samt også gerne børn. Hvis det drejer sig om aflastning, er det vigtigt, at mulighederne i netværket undersøges grundigt, inden der fra kommunens side gives tilsagn om en ekstern aflastningsfamilie. Det kan være vanskeligt for nogle familier at få øje på mulighederne i netværket, hvis der allerede er blevet lovet en ekstern aflastningsfamilie. Fordele Metoden er visuel og inddrager aktivt familien. Det er åbent for alle, hvad der foregår det giver en tryghed for familien. Familiemedlemmerne er eksperterne! Et genogram kan være en stor hjælp til at danne overblik over ressourcer i hele netværket, især i familier, der har et stort og, for forvaltningsrepræsentanten, uoverskueligt netværk. Metoden ansvarliggør forældremyndighedsindehaverne, så det ikke kun er kommunens opgave at finde en løsning. Det vil ofte være en positiv oplevelse for familiemedlemmerne at se, at der er ressourcer i deres netværk. Ulemper Metoden er tidsmæssigt ressourcekrævende (flere møder). Det viser sig ofte at være godt givet ud, men ind imellem kan det ende med, at man må konstatere, at der ikke er nogen i netværket, der kan anvendes aktivt, og så kan det opleves som tidsspilde af samtlige involverede parter. Netværkskort Netværkskortet er en metode, der er enkel at gennemføre og som på en anskuelig måde kan indkredse menneskers personlige sociale verden (Hessle 1995:177). Netværkskortet kan f.eks. tage udgangspunkt i barnet og vil i givet fald afspejle relationerne omkring barnet, som barnet selv oplever dem. Det kan 24 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

25 også være relevant at lave et netværkskort med forældremyndighedsindehaverne. Netværkskortet kan anvendes på samme måde som et genogram, men adskiller sig ved, at det altid kun afspejler et enkelt individs sociale verden. For at afdække mor, far, Ida og Peters verden, skulle man altså tegne fire netværkskort, hver med udgangspunkt i samtale med den pågældende person. Hvem kan deltage og hvordan Sagsbehandler og/eller børne- og ungdomskonsulent (interviewer) tegner og udarbejder netværkskortet sammen med barnet (respondent), eller forældremyndighedsrepræsentanten. I fællesskab fremstilles personens sociale netværk i en cirkel med fem sektorer. I sektoren familie indtegnes de personer, som subjektivt er vigtige for ham/hende, og som han/hun bor sammen med. I slægtssektoren anføres tilsvarende slægtninge. Derudover er der, hvis respondenten er et barn, en sektor for skolekammerater (hvis respondenten er voksen, erstattes denne af en sektor af kollegaer ), en for naboer/venner og en ekspertsektor, med mulighed for at indtegne sagsbehandlere, psykologer, lærere og andre eksperter, som vurderes som vigtige af respondenten. Det er vigtigt, at intervieweren under udarbejdelsen stiller sig nysgerrig overfor, hvordan respondentens relationer er til familien og andre betydningsfulde personer i netværket og stiller åbne og direkte spørgsmål. F.eks.: Hvilke vigtige personer findes rundt om dig? Hvilke personer kender til, hvordan du har det? Hvem kan du tale med og/eller få hjælp fra? Findes der konflikter mellem vigtige personer, som påvirker dig og den situation, du er i? De forskellige relationers styrke angives ved at placere dem enten tæt på eller langt fra ego (som er i midten af cirklen). Har ego f.eks. et tæt forhold til sin moster eller gudmor, placeres hun i indercirklen, mens en person, ego har et mindre tæt forhold til, f.eks. en klasselærer, placeres længere væk fra ego (se illustration på omstående side). Hvornår i forløbet kan der udarbejdes et netværkskort Det er en god idé at udarbejde netværkskort som et led i eller lige efter 50 undersøgelsen. Netværkskortet kan udarbejdes i stedet for eller som supplement til et genogram. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 25

26 Eksempel på et netværkskort: Famile Ida Moster Slægt kortlægge de ressourcer og styrker i familien, som skaber tryghed omkring barnet hvad virker godt? konkretisere de forandringer, der skal til, for at bekymringen for barnet bliver mindre hvad mener familien, der skal til? Hvad mener forvaltningen? Offentligt ansatte Peter Hvornår i forløbet kan Skole/fritidskammerater Klasselærer Gudmor der anvendes Signs of Safety Mange medarbejdere anvender Signs of Safety som et led i 50 undersøgelsen, men metoden kan også anvendes i handlegrupperne. Naboer, venner m.f. Fordele og ulemper er stort set de samme som ved genogram. Signs of Safety 9 Signs of Safety er en systematisk risikovurdering, som hjælper til at skabe overblik over problemer og ressourcer i familien. Metoden er udviklet af australierne Andrew Turnell og Steve Edwards som et værktøj til sagsbehandlere. Formålet er at: konkretisere de bekymringer, der er for barnets situation hvad bekymrer? Hvem kan deltage og hvordan Signs of Safety kan gennemføres internt i forvaltningen eller med deltagelse af et eller gerne flere familiemedlemmer. Barnet kan også deltage. Man indleder ofte med at gennemføre en såkaldt målafklaring. Dette indebærer, at såvel forvaltningens som familiens mål gøres klart. I den forbindelse skal såvel bekymringer som ressourcer/tryghed frem i lyset. Det vil sige: Forhold, der giver anledning til bekymring for barnet og forhold, der skaber tryghed om barnets situation igen set fra såvel forvaltningens som familiens perspektiv. Efterfølgende kan der 26 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

27 laves en sikkerhedsplan. Et eksempel på en sikkerhedsplan kunne være, at man aftaler, hvad forskellige familiemedlemmer skal gøre i en given situation f.eks. hvis far alligevel begynder at drikke igen. Det skal klart fremgå, hvem der gør hvad og hvordan forvaltningen kan vide, at det sker. På et tidspunkt i forløbet kan man vælge at tale med familien om, på en skala fra 1-10, hvad den ønsker og gerne vil opnå, og hvor den aktuelt befinder sig på skalaen. Tilsvarende kan man tale om, hvad forvaltningen ser som målet. Dette kaldes også for en bekymrings- sikkerhedsakse. En bekymrings- sikkerhedsakse kan gennemføres med de forskellige familiemedlemmer såvel som med forvaltningsmedarbejdere. Skala i forhold til barnets trivsel og udvikling Skalér barnets trivsel og udvikling: på en skala fra 1 til 10, hvor 10 står for, at barnet trives i tilstrækkelig grad til, at sagen kan afsluttes, og 1 står for, at barnet bør anbringes udenfor hjemmet Skala i forhold til samarbejdsrelationen til familien Skalér din (rådgiverens) samarbejdsrelation til familien: På en skala fra 1-10, hvor 10 står for, at du har den bedst tænkelige samarbejdsrelation til familien, og 1 står for, at samarbejdet slet ikke fungerer ( På omstående side er afbilledet en model, der anvendes bredt i forvaltningen i arbejdet med Signs of Safety. Bekymrings- sikkerhedsaksen 10: Sikkerhed Meget håb 5 1: Bekymring Meget lidt håb Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 27

28 SIGNS OF SAFETY HVAD BEKYMRER? HVAD FUNGERER? De bekymringer som bringer forvaltningen ind i sagen, og som det er dens opgave at løse I specifikke beskrivelser, handlinger, hyppighed Med kildereference Såvel det som er sket, det som aktuelt sker og det som vi er bekymrede for vil ske HVAD BEHØVER AT SKE? FORVALTNINGENS MÅL FAMILIENS MÅL Hvad behøver forvaltningen se ske for at kunne hvert familiemedlem? Hvilke mål har familien / afslutte sagen? Mål i konkrete adfærdsbeskrivelser Bekymringer konverteret til konkrete adfærdsbeskrevne mål Mål relateret til bekymringerne Evt. sikkerhedsplan Øvrige mål Handlinger og forhold som reducerer de bekymringer som forvaltningen skal løse I specifikke beskrivelser, handlinger, hyppighed Ressourcer som indirekte er en støtte til håndtering af vanskelighederne Komplicerede forhold som ligger uden for forvaltningens opgave Hvilke af familiens og forvaltningens mål er der overensstemmelse imellem 28 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

29 Fordele Signs of Safety er en god metode til at få indsigt i såvel bekymringer som ressourcer. På den måde adskiller den sig fra andre løsningsfokuserede metoder, hvor der kan være tendens til mere ensidigt at fokusere på det, der virker. Med Signs of Safety bruges der tid på at inddrage familiens egne idéer om forandring og løsninger på problemerne. Metoden tydeliggør for familien, hvad den skal kunne ifølge forvaltningen. Metoden er et redskab, der kan sortere og systematisere informationerne på en måde, så forvaltningen opnår mere klarhed. Ulemper De skemaer, der anvendes til Signs of Safety, passer ikke ind i det 50 undersøgelsesskema, der aktuelt anvendes i Københavns Kommune 10. I undersøgelsesgruppen må man som udgangspunkt ikke pege på løsninger, hvilket vanskeliggør arbejdet med en løsningsfokuseret metode. Det, undersøgelsesgruppen har fundet ud af på basis af Signs of Safety, kan efterfølgende blive lagt til side af handlegruppen og kan således være et unødvendigt tids- og ressourceforbrug for undersøgelsesgruppen og familien. Familierådslagning 11 Familierådslagning kan defineres som en beslutningsmodel med tydelige rammer og på forhånd definerede spørgsmål, hvor den udvidede familie i et privat rum tager stilling til hvilken støtte, der skal ydes fra det offentlige og/ eller familien for at sikre barnets trivsel og udvikling (Rasmussen 2002:12). Familierådslagning stammer oprindeligt fra New Zealand ( Family Group Conference ) 12. Den danske familierådslagningsmodel er inspireret af den new zealandske model, men er et tilbud og ikke et lovkrav, som sagsbehandleren eller børne- og ungdomskonsulenten kan give familier med både tunge og lette problemstillinger. Set fra et forvaltningsperspektiv kan et af formålene med at holde en familierådslagning være at få et overblik over familiens netværk. I anbringelsessager kan en familierådslagning f.eks. anvendes til at aftale, hvordan forskellige familiemedlemmer og det nære netværk vil støtte op om et barn, mens det er anbragt, eller til at diskutere, om det er muligt at anbringe barnet i netværket. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 29

30 Hvornår kan der afholdes familierådslagning En familierådslagning kan benyttes på forskellige tidspunkter i et sagsforløb. På Socialcenter Østerbro-Ryvang anvendes familierådslagning primært i handlegrupperne, altså efter gennemførelse af en 50 undersøgelse. Eksempel på, hvad der kan komme ud af en familierådslagning Seksårige Ole var alene med sin mor, der havde en psykiatrisk diagnose. Underretninger til socialcentret fra psykiatrien tydede på, at Ole skulle anbringes uden for hjemmet. Inden anbringelsen blev Oles familie og netværk indkaldt til en familierådslagning for at afdække, hvordan netværket kunne støtte og holde kontakt til ham under anbringelsen. Det endte imidlertid med, at familien påtog sig ansvaret for at støtte Ole og hans mor, så han kunne blive boende hjemme i stedet for en anbringelse uden for hjemmet. Hvem kan deltage Til mødet samles familien med slægt og andre for barnet betydningsfulde personer f.eks. venner, naboer, kollegaer, kammerater med flere. Det er barnets møde. Derfor deltager barnet altid, uanset alder. Barnet har altid en bisidder med 13. Familien, sagsbehandleren og samordneren beslutter i fællesskab, hvem der skal deltage som informatører (se nedenfor) f.eks. en lærer, en fodboldtræner, en læge mm. Hvis familierådslagningen omhandler anbringelse, kan en konsulent fra Center for Familiepleje med fordel deltage med det formål at informere familien om, hvad det vil indebære at påtage sig ansvaret for barnet, samt hvilke krav der stilles fra kommunens side i forhold til at godkende en familie som netværksplejefamilie. En neutral samordner, der er ansat af kommunen, men ikke selv arbejder i forvaltningen, hjælper familien med at planlægge og gennemføre rådslagningen, men deltager kun selv i dele af selve rådslagningen (se nedenfor). 30 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

31 Hvad skal der ske Det er som regel barnets sagsbehandler, der tager initiativ til familierådslagningen og træffer de indledningsvise aftaler med familien. Herefter overgives ansvaret til en ekstern samordner, der, sammen med familien, finder ud af, hvem der skal deltage, og sørger for, at de forskellige inviteres. Der er ofte tale om et stort og tidskrævende forarbejde, inden familierådslagningen kan afholdes. 3) Tredje del: Præsentation af handleplanen for de professionelle: Målet er her, at handleplanen godkendes af den sagsansvarlige fra enten børne- eller ungeteamet. Barnet skal spørges til sidst, om det, der er aftalt, er i orden. En familierådslagning består af tre dele 14 : 1) Første del er information fra de professionelle. Den sagsansvarlige fra børne- eller ungeteamet og evt. andre professionelle fortæller om barnets situation med fokus på ressourcer. Barnet og forældrene er på forhånd gjort bekendt med, hvad informatørerne vil sige. 2) Anden del handler om, hvad familien vil gøre. Familien, venner og naboer alene: Barnet og forældrene sidder sammen med familien, vennerne og naboerne. Nu skal man ud fra nogle på forhånd givne spørgsmål sammen finde frem til løsninger på de problemer, som barnet har. Der skal laves en nedskreven handleplan, så barnet får det bedre. Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 31

32 Opmærksomhedspunkter: Det er nødvendigt med en ledelse, der støtter og bakker op, og som stiller sig til rådighed, således at den eller de medarbejdere, der deltagere i rådslagningen, kan komme i (telefonisk) kontakt med lederen for om nødvendigt at diskutere godkendelsen af den handleplan, som familien har besluttet. Som regel afholdes familierådslagningen i sene eftermiddags- eller aftentimer. Fokuseringen på ressourcer kan betyde, at man risikerer at overse det, der måske ikke fungerer. Man kan derfor med fordel lave en såkaldt sikkerhedsplan med familien (fra Signs of Safety) i forhold til de bekymringer, man som forvaltningsrepræsentant eller familiemedlem kan have. En sikkerhedsplan kan f.eks. være en plan for, hvem Ole skal ringe til, hvis mor pludselig får det psykisk dårligt, så han kan blive hentet med det samme. Handleplanen skal være realistisk, konkret og detaljeret, så ingen er i tvivl om, hvem der skal gøre hvad og hvornår. Man skal som forvaltningsrepræsentant være parat til at afgive magt det er problematisk i forhold til metoden, hvis man først til sidst trækker i nødbremsen. Et stort tidskrævende forarbejde er nødvendigt og vigtigt. Fordele Familie og netværk inddrages aktivt i løsningen af barnets vanskeligheder. Derved kan netværket komme til at opleve et større ansvar samt en større grad af forpligtelse og tilslutning til indsatserne i forhold til barnet, hvad enten de leveres af familien eller det offentlige (Rasmussen 2002). Det er barnets møde. Barnet inddrages aktivt og dermed imødekommes barnets ret til at blive hørt. Fordi barnet selv deltager, holder familien og netværket som regel fokus på barnets behov. Det er erfaringen fra Socialcenter Østerbro- Ryvang, at borgerne gerne vil inddrages, og at de er meget ansvarlige. 32 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

33 Undersøgelser viser, at barnet hyppigere placeres i netværket, hvis der har været afholdt familierådslagning forud for placeringen (Näslund 2002). Rådslagningen kan i sidste ende være ressourcebesparende, idet man nogle gange vil finde frem til ressourcer i barnets netværk i stedet for en offentlig foranstaltning (jævnfør ovenstående eksempel). og private netværk deltager (Pedersen og Frank 2005 citeret i Styrelsen for Social Service 2007:46). Et netværksmøde kan f.eks. benyttes til at informere familie og netværk om, hvad det vil indebære at være netværkspleje eller -aflastningsfamilie. I givet fald vil det være en god idé at invitere en konsulent fra Center for Familiepleje til at orientere om dette. Ulemper Det er tids- og ressourcekrævende at forberede en familierådslagning, men på sigt vil det som regel være godt givet ud. Hvis forvaltningen ikke kan godkende familiens forslag, kan det medføre uvilje og modstand fra familiens side. Familierådslagning kan aktivere en sårbarhed hos barnet og forældrene, som placeres i en meget udsat position, hvor deres liv og vanskeligheder fremstilles for hele den udvidede familie og hvor der kan være usikkerhed om de fremtidige indsatser (Rasmussen 2002). Derfor er det vigtigt, at barnet har en bisidder, der tager vare på barnet. Netværksmøde Et netværksmøde er et møde, hvor familien, sagsbehandleren, det relevante professionelle Hvem kan deltage og hvordan Relevante deltagere kan være barnet, forældremyndighedsindehaveren/erne samt relevant privat og professionelt netværk omkring barnet. Center for Familiepleje bør deltage, hvis der skal orienteres om, hvad det betyder, hvis man påtager sig opgaven som netværkspleje- eller aflastningsfamilie. Det kan være en fordel, forud for mødet, at udarbejde et genogram/netværkskort i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren/ erne og barnet med henblik på at sikre, at samtlige relevante personer deltager i mødet. Det er forvaltningsrepræsentanten, der er ansvarlig for at definere mødets formål, at udarbejde en dagsorden og styre mødet. Det er også forvaltningsrepræsentantens ansvar at Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk 33

34 sende mødeinvitationer ud, der klart tilkendegiver mødets formål, hvem der skal deltage i mødet, hvor og hvornår det skal foregå, samt hvor længe det skal vare. Hvornår i forløbet kan der afholdes netværksmøde Netværksmøder kan gennemføres i alle faser af et sagsforløb. Eksempel på netværksmøde: I en familie havde faderen dræbt moderen og var fængslet. Parrets to halvstore drenge havde siden boet hos forskellige familiemedlemmer på både mors og fars side. Fra forvaltningens side havde man en forestilling om, at faderens ældste bror og dennes kone skulle godkendes som netværksplejefamilie, men der var også andre søskende, der kunne komme på tale. Socialcentret og Center for Familiepleje indkaldte i fællesskab faderens fire brødre og disses koner til et netværksmøde, der bl.a. havde til formål at orientere familiemedlemmerne om, hvad det ville indebære at være netværksplejefamilie for drengene, samt hvilke krav der ville blive stillet i forbindelse med godkendelsesprocessen. Under mødet fik medarbejderne indtryk af, at det ikke var den ældste bror, der havde den største tilknytning til drengene, men derimod den mellemste bror og dennes kone. Samtaler med drengene bekræftede antagelsen om, at drengenes tilknytning var størst til den mellemste bror. Efterfølgende godkendte sagsbehandleren og en konsulent fra Center for Familiepleje i fællesskab den familie, der havde vist sig at have den tætteste relation til drengene. Opmærksomhedspunkt: Det kan være en god idé at lave et genogram inden netværksmødet, så man får et overblik over, hvem det vil være relevant at invitere. 34 Metoder til inddragelse og undersøgelse af familie og netværk

35 Fordele Som forvaltningsrepræsentant kan man få en idé om samspillet de forskellige familiemedlemmer imellem og om deres respektive tilknytning til barnet. Det er en forholdsvis enkel og hurtig måde at videregive informationer om barnet på, og hvad det vil sige at påtage sig opgaven som netværksfamilie, samt hvilke krav der stilles i forbindelse med godkendelsesprocessen. Ulemper Fordi forvaltningsrepræsentanter deltager i hele mødet, er det muligt, at familien, især i døgnanbringelsessager, vil dække over eller nedtone eventuelle problemer i familien. Det kan være svært at styre et netværksmøde man skal have en helt klar dagsorden! Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier Når der er peget på en mulig familie i netværket, skal familien godkendes. I netværksanbringelser besøger Center for Familiepleje familien sammen med den medarbejder fra børnefamilieteamet, som har deltaget i processen med at finde den mulige familie. Kriterier for godkendelse Andre kriterier for godkendelse af en netværksplejefamilie gør sig gældende end ved generelt godkendte plejeforhold, idet vurderingen af en netværksplejefamilie først og fremmest bygger på relationen til barnet. Det betyder, at barnets kontakt og relation til familien kan have større betydning end eksempelvis familiens alder og uddannelsesmæssige baggrund. Dermed ikke sagt, at netværksplejefamilier skal undersøges mindre grundigt end generelt godkendte plejefamilier, men det er vægten af relationen, som er i fokus. Samtidig kan der ikke alene vurderes ud fra relationen; netværksplejeforældrene skal eksempelvis også være i stand til at hjælpe barnet med de vanskeligheder, som det kommer med (Styrelsen for Social Service 2007) både nu og her og i fremtiden. Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier beskriver, som nævnt Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier 35

36 indledningsvist, hvilke krav der stilles til en netværksplejefamilie, udover relationen: familien skal have de fornødne ressourcer til at give det konkrete barn eller den unge den støtte og omsorg, som barnet har behov for, evt. suppleret med den nødvendige professionelle behandling udefra (Socialministeriet 2006:164). Man kan altså godt godkende en familie, der ikke kan opfylde alle barnets behov, og supplere med professionel støtte udefra. Forundersøgelsesbesøget Inden forundersøgelsen skal der gøres meget ud af at tale med familien om, hvad det i praksis betyder at være netværksfamilie, samt klargøres krav og forventninger til samarbejdet også konsekvenser for den ægtefælle, som eventuelt ikke har en relation til barnet. En medarbejder fortæller, at det ofte er en proces, familierne skal igennem, med hensyn til at sige ja til at være plejefamilie, idet netværksplejefamilierne ofte ikke er forberedt på at få et nyt barn i familien, på samme måde som plejefamilier, der har søgt om en generel plejetilladelse, er det. Anbringelse i netværket adskiller sig væsentligt fra andre anbringelsesformer ved, at de involverede parter har en relation og en historie før anbringelsen, hvilket kan give anledning til stærke følelser såsom jalousi, skyld, skam og utilstrækkelighed i forhold til netværksplejeforældrene. Dette er vigtigt at være opmærksom på i en godkendelsesproces. En anden væsentlig faktor er at tilkendegive og anerkende, at en godkendelsesproces er en vanskelig situation for netværksplejeforældrene at befinde sig i (Familieplejecentret, Århus Kommune 2005). Det er vigtigt at have fokus på de udfordringer, som en netværksanbringelse kan medføre, således at de involverede parter er så forberedte som muligt. Netværksplejeforældrene kan også opleve dilemmaer i anbringelsen, idet de nogle gange vil være nødsaget til at sige fra over for eksempelvis deres datter for at beskytte plejebarnet (barnebarnet). Den anderledes relation er styrken ved netværksfamilien, men også udfordringen (Styrelsen For Social Service 2007:127). Familien skal gøres opmærksom på, at en anbringelse i netværket vil have betydning for samvær og indbyrdes forhold i netværket. Dette gør sig gældende såvel i slægt som øvrigt netværk. Mormor vil ikke længere bare være mormor, men også slægtsplejemor, veninden vil 36 Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier

37 ikke længere bare være veninde, men også netværksplejemor. Endvidere vil en anbringelse i netværket have betydning for netværksplejeforældrenes relationer til det øvrige netværk. Eksempelvis vil en mormor have mindre tid til øvrige børnebørn og en veninde vil have mindre tid til sine øvrige veninder. For at blive godkendt som netværksplejefamilie skal man være villig til at blive vurderet løbende. En plejefamilie bliver således en form for offentlig familie, hvilket hele familien skal være indstillet på. Både familiens svagheder og ressourcer skal afdækkes og beskrives, hvilket de skal være indforstået med. Endelig er det vigtigt, at formålet og rammerne for godkendelsesprocessen herunder beslutningsgrundlaget er helt klart for alle parter inden interviewet starter. Eksempelvis skal familien være indforstået med, at den måske vil få besøg flere gange, inden den får besked om, hvorvidt den er godkendt som netværksplejefamilie. Slutteligt er det vigtigt at få afsluttet interviewet på en måde, så familien føler, at den er blevet respekteret, har fået sagt det, den gerne ville, og har fået svar på de spørgsmål, den eventuelt måtte have. Når barnet allerede har taget ophold hos netværksfamilien Erfaringsmæssigt viser det sig, at en stor del af børnene allerede har taget ophold hos netværksfamilien inden forundersøgelsen sættes i gang, hvilket vanskeliggør en undersøgelse i familien. Når barnet allerede er flyttet ind hos netværksplejeplejefamilien inden forundersøgelsen, kan dette skabe frygt og bekymring hos barnet og familien for, at de ikke bliver godkendt. Ifølge Mehlbye kan dette bl.a. have den konsekvens, at netværksplejefamilien tøver med at drøfte dilemmaer og problemer, der kan være i relation til anbringelsen (Mehlbye 2005). Endvidere kan det for forvaltningsrepræsentanterne være vanskeligt at give et afslag, når barnet bor i familien, og både barn og familie er indstillet på, at barnet skal blive boende. Vurdering af familiens egnethed Som nævnt adskiller godkendelsesprocessen af en netværksplejefamilie sig fra en generel godkendelse ved, at fokus er på familiens relation til barnet. Endvidere vil godkendelsesprocessen være anderledes, når det drejer sig om en familie i slægten, end når det drejer sig om en familie i det øvrige netværk, da det hos en slægtsplejefamilie vil være væ- Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier 37

38 sentligt at have et særligt fokus på familiens indbyrdes forhold og samspillet i familien (Mortensen 2005). Såfremt eksempelvis bedsteforældre ikke har formået at være tilstrækkelige forældre for egne børn, er det vigtigt at få afklaret årsagen til dette i en vurdering af, om de kan være gode plejeforældre for deres barnebarn. Endvidere er det vigtigt, at eksempelvis bedsteforældre er bevidste om deres nuværende forhold til egne børn, da familien skal være opmærksom på de konflikter, der kan opstå. Bedsteforældre skal endvidere forberedes på, at de eksempelvis kan opleve modstridende følelser, såfremt deres datter ikke behandler plejebarnet (barnebarnet) godt. Familiens historie og de enkelte familiemedlemmers indbyrdes roller og funktion er særlig vigtig at få afdækket, da det kan have store omkostninger, hvis en slægtsanbringelse bryder sammen, idet barnet kan risikere efterfølgende at miste kontakten til hele eller dele af sin biologiske familie. I tilfælde hvor barnet har et spinkelt netværk, bør man tilsvarende nøje overveje, om en netværksanbringelse er den rigtige løsning. Er barnet anbragt hos den eneste person, som det har en god relation til, risikerer barnet at stå uden netværk, hvis anbringelsen bryder sammen. Familiens motivation og mulighed for at sige nej Motivationen for at tage et barn i pleje som netværksplejefamilie vil som oftest bero på relationen til barnet. Derfor er det vigtigt at vurdere plejeforældrenes relation til barnet og kendskabet til barnets familie. Det er endvidere vigtigt at være opmærksom på, om samtlige parter er motiverede for at tage barnet i pleje. En anden væsentlig faktor er, hvorfor netværksplejeforældrene ønsker at tage barnet i pleje hvad forestiller de sig, der vil ske med barnet, såfremt de ikke tager det i pleje? Det er vigtigt, at familien orienteres om, at der kan være andre måder at støtte barnet på end ved at tage det i pleje og at det er acceptabelt at sige nej. Fastholder familien deres ønske om at være plejefamilie for barnet, skal der spørges ind til plejeforældrenes motivation, samt hvad de forestiller sig, det vil indebære at være netværksplejefamilie herunder, hvordan de forestiller sig, at deres egne børn vil reagere på et plejebarn, selvom de kender barnet på forhånd (se bilag C). 38 Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier

39 Inddrag hele barnets familie og netværk i godkendelsen Som oftest vil omverdenen være positiv over for en families beslutning om at være plejefamilie, men det sker, at personer, der ønsker at påtage sig opgaven som netværksfamilie, oplever modstand fra den øvrige familie og netværk. Det er derfor vigtigt, at øvrig familie og netværk inddrages i godkendelsesprocessen, f.eks. i form af en familierådslagning eller et netværksmøde (se kapitel 6). Såfremt familien fortsat støder på modstand, er det vigtigt, at familien er afklaret omkring denne, og hvordan den vil tackle det, således at den kan skærme barnet mod de konflikter, som denne modstand vil medføre. Netværksplejeforældrene skal respektere de biologiske forældre og anse det for vigtigt, at barnet har kontakt med sine forældre. Endvidere er det vigtigt, at de er indstillede på at skulle strække sig, men også vidende om, at det kan være nødvendigt at involvere forvaltningen ved samarbejdsvanskeligheder. Egne hjemmeboende børn Godkendelse til at blive plejeforældre kræver, at hjemmeboende børn er med i processen fra begyndelsen. Det vil aldrig være problemfrit at anbringe et plejebarn i en familie, hvor der er børn og unge også selvom det eksempelvis er en fætter, som børnene holder meget af. Derfor er det vigtigt, at børnene føler sig hørt og er sikre på deres plads i familien. Netværksplejeforældrene skal være opmærksomme på, at der kan opstå jalousi mellem egne børn og plejebarnet. Såfremt en sådan situation opstår, er det af afgørende betydning, at forældrene er lydhøre og anerkendende i forhold til børnenes følelser. Udstedelse af plejetilladelse Når familien har indvilget i at tage et barn i pleje og er fundet egnet som netværksplejefamilie, skal der udstedes en plejetilladelse. I netværksanbringelsessager i Københavns Kommune vil Center for Familiepleje altid selv udstede plejetilladelsen, idet godkendelsen af netværksplejefamilier, jf. servicelovens 142 stk. 2, foretages af den anbringende kommune. Såfremt det vurderes, at familien ikke vil kunne godkendes til det konkrete barn, meddeler Center for Familiepleje afslag. Undersøgelsen skal afbrydes, når det vurderes, at en familie ikke kan godkendes. Der skal ikke undersøges mere end højst nødvendigt. Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier 39

40 Opmærksomhedspunkter: Center for Familiepleje deltager, sammen med en medarbejder fra børnefamilieteamet, i godkendelsesprocessen. Sørg for at alle parter er informerede om, hvad der er formålet og rammerne for godkendelsesprocessen. Inddrag øvrig familie og netværk i godkendelsesprocessen, så alle parter er informerede. Tal grundigt med familien om, hvad det vil indebære at sige ja. Gør det klart, at det også er acceptabelt at sige nej. I nogle tilfælde vil være en bedre løsning, at familien på anden vis støtter op om barnet under anbringelsen, frem for at den bliver godkendt som netværksplejefamilie. I tilfælde hvor barnet har et spinkelt netværk, bør man tilsvarende nøje overveje, om en netværksanbringelse er den rigtige løsning. Er barnet anbragt hos den eneste person, som det har en god relation til, risikerer barnet at stå uden netværk, hvis anbringelsen bryder sammen. Det kan være særligt vanskeligt at give et afslag, når barnet allerede helt eller delvist bor hos familien. Her vil det være vigtigt at distancere afgørelsen fra barnets og familiens umiddelbare følelser og behov. Inddrag netværksplejefamiliens egne børn i godkendelsesprocessen fra starten, så de føler sig hørt og respekteret. Familien skal vide, at den som netværksplejefamilie bliver en offentlig familie. Vær opmærksom på, at der kan være stærke følelser involverede. Familien skal vide, at dens indbyrdes roller vil blive ændrede. 40 Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier

41 Når familien er godkendt Kursus Hvad siger loven Ifølge Servicelovens 142 stk. 3 skal den kommunalbestyrelse, der godkender, i forbindelse med godkendelsen sørge for, at plejefamilien deltager i et kursus i at være plejefamilie (Jurainformations Lovbøger 2008:37). Det vil sige, at netværksfamilier, ligesom generelt godkendte plejefamilier, skal deltage i et kursus i at være plejefamilie i forbindelse med godkendelsesproceduren (Styrelsen for Social Service 2007: ). I Københavns Kommune er det Center for Familiepleje, der har til opgave at undervise nye plejefamilier netværksplejefamilier såvel som generelt godkendte familier. Bliver familien godkendt som netværksplejefamilie, vil den blive inviteret til at deltage i et firedages kursusforløb. Der arbejdes med følgende emner på kurset: Plejefamiliens kompetencer. Plejefamiliens familieliv, at leve i forandring. Hvordan påvirker et plejebarn livet i familien, plejefamiliens egne børn? Lovgivning, tavshedspligt, underretningspligt. Opdragelse af børn. Børns udvikling og behov for nærhed og tilknytning. Sorg og krise i forbindelse med anbringelsen. Arbejdet med barnets livshistorie. Omsorgssvigtede børns reaktioner. Plejebarnets families betydning for barnets udvikling og identitet. Samarbejde med barnets forældre. At være del af et team omkring barnet. Kommunikation og konflikthåndtering. Som afslutning på kurset tilbydes familierne at deltage i en netværksgruppe, hvor de kan møde andre plejefamilier. Når familien er godkendt 41

42 Tilsyn og supervision Hvad siger loven Ifølge Servicelovens 148 stk. 1 fører kommunalbestyrelsen i opholdskommunen tilsyn med de tilbud, som kommunalbestyrelsen i opholdskommunen i forhold til den enkelte person har truffet afgørelse om. Ifølge 148 stk. 3 skal kommunalbestyrelsen under en anbringelse udenfor hjemmet sikre, at kommunen mindst en gang om året taler med barnet under tilsynsbesøg på anbringelsesstedet (Jurainformations Lovbøger 2008:38-39). Med mindre hensynet til barnet eller den unge taler imod det, skal samtalen foregå, uden at voksne fra anbringelsesstedet er til stede. Idéen er, at barnet eller den unge frit skal kunne tale om forholdene under anbringelsen (Styrelsen for Social Service 2007:161). Det fremgår af Håndbog om Anbringelsesreformen, at den kommunale myndighed har pligt til at følge indsats og handleplan op inden for de første tre måneder og derefter, som minimum, med 12 måneders mellemrum, samt løbende føre tilsyn (Ibid.:159). Der gøres i Vejledningen om særlig støtte til børn og unge og deres familier opmærksom på, at netværksfamilier skal sættes grundigt ind i de konflikter, der kan opstå, f.eks. at samværet med de biologiske forældre kan være særligt vanskeligt at håndtere (Socialministeriet 2006:164). Forudsætningen for netværksanbringelser er derfor, at kommunen bidrager med den nødvendige supervision og støtte (Ibid.). Kravene om tilsyn og opfølgning er de samme for netværksplejefamilier som for andre plejefamilier og anbringelsessteder (Styrelsen for Social Service 2007:158), men en række undersøgelser dokumenterer, at det ofte vil være en god idé at yde særlig støtte til netværksfamilier (Näslund 2002, Baggesen 2005, Mehlbye 2005). Denne særlige støtte kunne som tidligere nævnt bestå af supervision. Ved supervision får netværksplejefamilien mulighed for at arbejde med de problemstillinger, som opstår i forbindelse med deres virke som plejefamilie. Målet med supervisionen er at få netværksplejefamilien til at rumme eller løse deres problemer og derved blive bedre i stand til at håndtere lignende problemstillinger fremover. Supervisionen skal bevilges særskilt af socialcentret, og skal varetages af en uddannet supervisor. 42 Når familien er godkendt

43 Hvordan gennemføres et tilsynsbesøg Af Håndbog om Anbringelsesreformen fremgår det blandt andet, at tilsynet bør tage udgangspunkt i den kontrakt, der er indgået mellem forvaltning og plejefamilie. I Københavns Kommune anvendes forskellige tilgange til at gennemføre et tilsyn. I regi af Videnscenter for Familiepleje undersøges aktuelt mulighederne for at gennemføre et projekt, der har til formål at udvikle fælles standarder for, hvordan et tilsynsbesøg gennemføres i forhold til samtalen med plejefamilien, herunder med biologiske børn i plejefamilien samt børnesamtalen. I øvrigt henvises til tre projekter, der er en del af KABU projektet: klik KABU-delprojekter, klik Tilsyn og find følgende tre projekter: Opkvalificering af de kommunale myndigheders tilsyn med anbragte børn og unge, 2004 (Ullerslevprojektet). Kvaliteten af tilsynet også kvalitet for børn og unge, 2005, Frederiksborg Amt. Udvikling og beskrivelse af model/manual for det gode kvalitative tilsyn set ud fra et børneperspektiv, Thisted Kommune (Styrelsen for Social Service 2007:169). Samarbejdet med netværksplejefamilier Undersøgelser viser, at slægtsplejefamilier generelt har mindre kontakt med kommunen end andre plejefamilier. Dette kan skyldes, at slægtsplejefamilierne ikke selv ønsker indblanding fra det offentlige og derfor kun sjældent kontakter forvaltningen. Det kan også hænge sammen med, at nogle medarbejdere har den opfattelse, at slægtsplejefamilierne ønsker at passe sig selv og derfor så vidt muligt undlader at kontakte familierne. I projektgruppen har flere medarbejdere imidlertid den oplevelse, at der er flere møder og et langt større forarbejde i netværksanbringelser end ved anbringelser i generelt godkendte plejefamilier. Det ser således ud til, at der i Københavns Kommune, i hvert fald i det indledende arbejde, er en hyppigere kontakt med netværksplejefamilier end med generelt godkendte plejefamilier. Der findes undersøgelser der viser, at mange slægtsplejefamilier oplever at blive ladt i stikken. Dette kan måske forklares med, at mange slægtsplejefamilier, ifølge Näslund, føler sig krænkede i mødet med systemet: Ibland hör jag kollegor säga att släktinghemmen inte vill ha kontakt med socialtjänsten. Det stämmer inte med min erfarenhet. Däremot vet jag att Når familien er godkendt 43

44 mötet mellan släktinghem och socialtjänst kan leda till att vår hjälp inte efterfrågas. Många släktinghem känner sig kränkta i mötet med oss socialarbetare (Näslund 2002:5). som kommunal embedsmand: Det vil sige, hvor grænserne går mellem at være hjælper, at være myndighedsperson og kontrollant (Nielsen og Uggerhøj 2005:117). Noget af det, der kan opleves krænkende for netværksplejefamilier, er f.eks., hvis kommunen ikke anerkender, at familien har et årelangt kendskab til barnet og dets historie og på den måde ved mest om barnet. Man bør som medarbejder være bevidst om, at netværksplejeforældrenes engagement og følelsesmæssige involvering i barnet bunder i et ønske om at gøre det bedste for barnet. Netværksplejefamilien kan ligeledes opleve det krænkende, hvis forvaltningsmedarbejderen omtaler barnet som en opgave, idet der jo er tale om et konkret barn af kød og blod (Mortensen 2005). Det er med andre ord vigtigt, at man som forvaltningsrepræsentant ikke forsøger at nedtone magtrelationen. Derimod bør man med udgangspunkt i den relevante lovgivning klart og tydeligt forklare, hvilken rolle man har, og hvad man har pligt til at gøre. Det kræver erfaring og omtanke fra forvaltningens side at samarbejde med netværksplejefamilier, der jo som udgangspunkt ikke har ønsket at påtage sig et arbejde for det offentlige, men simpelthen ønsker at tage sig af et barn, de kender. Som Baggesen rammende formulerer det: Et andet forhold gælder mere generelt for mødet mellem systemrepræsentant og borger. En undersøgelse har vist, at mange sagsbehandlere forsøger at underkommunikere deres myndighedsrolle for at sikre borgerens inddragelse. De borgere, der blev interviewet i undersøgelsen, gav derimod udtryk for, at de foretrak åbenhed og fuld information om egne pligter og rettigheder, samt sagsbehandlerens rolle Slægten tager sig af Søren, der har visse vanskeligheder. En fremmed plejefamilie tager sig af et barn med visse vanskeligheder, der hedder Søren. Slægten hjælper en søster, der er stofmisbruger. En fremmed plejefamilie tager sig af en stofmisbrugers barn (Baggesen 2005:38). 44 Når familien er godkendt

45 Opmærksomhedspunkter: Netværksplejefamilier skal deltage i grundkursus i forbindelse med godkendelse på lige fod med generelt godkendte plejefamilier. I Københavns Kommune er det Center for Familiepleje, der har til opgave at undervise plejefamilier. Krav om tilsyn og opfølgning er de samme for netværksplejefamilier som for generelt godkendte plejefamilier, men det vil ofte være en god idé at yde særlig støtte til netværksplejefamilier. Vær åben og ydmyg overfor, at netværksplejefamilien har et kendskab til barnet og dets historie. Vis respekt for netværksplejeforældrenes engagement og følelsesmæssige involvering i barnet og barnets forældre inddrag dem som samarbejdspartnere i stedet for at arbejde med dem. Tilpas kommunikationen til situationen. Betegn ikke barnet som en opgave. Forsøg ikke at nedtone magtrelationen eller at give indtryk af, at du er familiens ven eller advokat. Forklar i stedet klart og tydeligt, med udgangspunkt i den relevante lovgivning, hvad din rolle er og hvad du har pligt til at gøre. Konkluderende bemærkninger Arbejdet i projektgruppen og den temadag, der blev afholdt som afslutning på projektet (se bilag D), har gjort det klart, at det kræver bevidste tiltag at sikre, at barnet og dets netværk inddrages aktivt i alle sager, og at mulighederne for en anbringelse i netværket undersøges grundigt hver gang, et barn skal anbringes i familiepleje. Ikke mindst i en kommune som København, hvor der er forskel i metoder og tilgang fra socialcenter til socialcenter, fra børnefamilieteam til børnefamilieteam, og fra medarbejder til medarbejder, er der behov for at sikre en mere ensartet sagsbehandling af høj kvalitet. Arbejdet har også tydeliggjort nogle af de områder, hvor der i særlig grad er dilemmaer eller emner, der bør undersøges nærmere. En medarbejder fra et af socialcentrenes børnefamilieteams beskriver den holdningsændring, han Konkluderende bemærkninger 45

46 mener, har fundet sted i Københavns Kommune i de senere år, på følgende måde: Jeg synes det er fint, at der er kommet så meget fokus på det [netværksanbringelser]. Før i tiden for bare fem år tilbage der overvejede man slet ikke netværket. Og så må vi se ad åre, om det holder. Medarbejderen sætter samtidig ord på et behov for viden om, hvordan det går de netværksanbragte børn i et længere tidsperspektiv, hvilket ville være yderst relevant at undersøge nærmere. En anden problemstilling er den markante mangel på undersøgelser af, hvordan det går de børn, der anbringes i det eksterne netværk (naboer, pædagoger, venners og veninders forældre mm.), i forhold til slægtsanbragte børn, eller børn, der anbringes i generelt godkendte plejefamilier. Videnscenter for Familiepleje forventer derfor i nær fremtid at igangsætte et forskningsprojekt, der kan besvare nogle af disse spørgsmål, af stor relevans for kommunens fortsatte arbejde med at styrke kvaliteten i anbringelser af børn i netværks- og generelt godkendte plejefamilier. 46 Konkluderende bemærkninger

47 Referencer Ankestyrelsen 2006: Ankestyrelsens statistikker. Børn og unge anbragt uden for hjemmet. Årsstatistik Ankestyrelsen. Baggesen, Bente 2005: Med hjerne og hjerte dilemmaer når plejebørn anbringes i slægten. KABU projektet. Socialministeriet, 2. udg. Christensen, Ane Kirstine og Iversen, Naja Moth 2008: Anbringelsesreformen er vi bragt i mål? I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 5/2008. Den nye Vejle Kommune 2007: Standard for Familierådgivningen. Inddragelse af familie og netværk. http: //boernepolitik.servicestyrelsen.dk/dwn850. Egelund, Tine og Hestbæk, Anne-Dorthe 2003: Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Socialforskningsinstituttet. Familieplejecentret, Århus Kommune 2005: Familieplejecentrets manual til undersøgelse af plejefamilier. Familieplejecentret, Århus Kommune. Hedensted Kommune Afdækning af de særlige forhold og indsatser i forhold til unge, der er fyldt 15 år aspx Referencer 47

48 Hessle, Sven 1995: Samtaler med B. Om at finde sit sprog. Hans Reitzels forlag. Jurainformations Lovbøger 2008: Bistand til børn og unge. Januar Forlaget Jurainformation. Københavns Kommune, Lokalcenter Østerbro 2002: Hvad er Familierådslagning. Københavns Kommune. Københavns Kommune, Socialforvaltningen 2007: Familiefokus: metodehåndbog. Københavns Kommune. Lindemann og Hestbæk 2004: Slægtsanbringelser i Danmark. En pilotundersøgelse. Socialforskningsinstituttet. Ludvigsen, Nina Bach 2007: Slægtspleje- og netværksanbringelser. FanNy nr. 42- marts Mehlbye, Jill 2005: Slægtsanbringelse det bedste for barnet? AKF forlaget. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 2007: Familierådslagning- når familierne selv lægger planer til gavn for barnet eller den unge. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration. Mortensen, Birgit 2005: Slægtsanbringelser en mulig anbringelsesform. KABU projektet. Socialministeriet. 2007: Børneperspektivet i familierådslagning. Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service. 48 Referencer

49 Mortensøn, Marie Dam og Neerbek, Maja Natacha 2008: Fokus på skolegang ved visitation til anbringelse uden for hjemmet. SFI. Näslund, Ewa 2002: Att familjehemsplacera ett barn i släkten. I Demokratisering af det sociale arbejde med familier. Rapport fra Nordisk Konference om familierådslagning marts 2002 i Köbenhavn. Projekt familjerådslagning i Danmark, s , red: faureholm J. & Pedersen K. 2003: Att utreda en familj som barnet är släkt med. FSF-Föreningen Socionomer inom Fosterbarnsvården 1/2003, s , red: Faureholm J. & Pedersen K. 2006: Slægt og netværkspleje. Konferenceoplæg, København den 13. november Nielsen, Flemming 2002: Sådan som plejeforældrene ser det kortlægning og analyse af foranstaltningen familiepleje i Københavns Kommune. Ph.d. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Nielsen, Steffen Bohni og Uggerhøj, Lars 2005: Mellem nærhed og magt. Om retlig regulering af borgernes medvirken i børn- og ungesager. I Forskning og socialt arbejde med udsatte børn og unge En antologi. UFC Børn og Unge. Nordic Foster Care Association (NOFCA) 2003: Anbringelsesmønstret i de nordiske lande. Familieplejen Danmark. Rasmussen, Bo Morthorst 2002: En beslutningsmodel med meget mere. Socialministeriet. Rødovre Kommune Sagsbehandlingsstandarder. Referencer 49

50 Socialministeriet 2006: Vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier. Vejledning nr. 3 til Serviceloven. Socialministeriet. Styrelsen for Social Service, Socialministeriet 2007: Håndbog om anbringelsesreformen. Revideret udgave Schultz Grafisk. Turnell, Andrew og Edwards, Steve 1999: Signs of Safety. A Solution and Safety Oriented Approach to Child Protection Casework. W.W. Norton and Company. Vilde læreprocesser 2006: Dokumentation 7 Inspirationspapir til Københavneruddannelsen. Vilde læreprocesser. 50 Referencer

51 Bilag A: Projektbeskrivelse Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning Projektets navn/arbejdstitel Netværksanbringelse og netværksaflastning Projektperiode Maj 2007 august 2008 Overordnet formål Øget kvalitet i anbringelse af det enkelte barn. Projektledere Jette Gram og Signe Bressendorff Direkte formål Øget inddragelse og undersøgelse af netværket i anbringelses- og aflastningssager. Dato Baggrunden og problemstillingen Københavns Kommune besluttede på møde i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 26. november 2003, at kvaliteten i kommunens arbejde med anbringelser af børn skulle forbedres. Man ønskede blandt andet at fremme arbejdet med netværksanbringelser. Center for Familiepleje har, i overensstemmelse hermed, som prioriteret målsætning at fremme socialcentrenes anvendelse af netværkspleje, således at minimum 10 % af sager løses ved netværkets medvirken. Dette er i tråd med anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar 2006, hvori det foreskrives, at netværksanbringelse altid skal overvejes. Barnets mulighed for anbringelse i netværket skal således altid grundigt undersøges, før det anbringes i familiepleje. Ifølge Håndbog om anbringelsesreformen defineres netværk således: Et netværk er et system af sociale relationer, der består af familie, slægt, venner, kammerater, naboer samt børn og voksne fra lokalområdet, som har en væsentlig relation til barnet eller den unge. Blandt sidstnævnte kan blandt andet være tale om en nabo, en god kammerats familie eller en pædagog fra daginstitutionen (Styrelsen for Socialservice 2007:125). Konkret oplever Center for Familiepleje, at der er behov for en arbejdsmetode, der sikrer at netværket, i den indledende fase, undersøges tilstrækkeligt. Det er vigtigt at inddrage øvrig familie og netværk ved anbringelse evt. i form af familierådslagning eller netværksmøde samt at oplyse om, hvad det vil indebære for den/de, der påtager sig ansvaret. Et sådant møde vil desuden skabe bedre overblik over det øvrige netværk, således at alle får mulighed for at melde sig på banen og der ikke under forløbet dukker en ny person/familiemedlem op, som der skal tages stilling til. Forts Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning 51

52 Målgruppen Målgruppen er ansatte i børnefamilieteams i Københavns Kommune og konsulenter i Center for Familiepleje. De deltagende socialcentre er: Bispebjerg Børne- og ungdomskonsulent Stine Brønnum (SBR) Socialformidler Marianne Andersen (MA) Vesterbro-Kgs. Enghave Socialrådgiver Karina Kirkegaard (KK) Børne- og ungdomskonsulent Susanne Frederiksen (SF) Valby Børne- og ungdomskonsulent Per Johansen (PJ) Socialrådgiver Anne Egholm Nielsen (AN) Vanløse/Brønshøj-Husum Psykolog Per Kirk Jørgensen (PKJ) Børne- og ungdomskonsulent Erik Brix (EB) Socialrådgiver Marianne Ahola (MAH) Leverancer i projektet Udarbejdelse af vejledning, der giver information om de forskellige faser i netværksanbringelses- aflastningssager. Vejledningen introduceres på temadag vedrørende netværksanbringelse- og aflastning, der afholdes i regi af Videnscenter for Familiepleje (VIF) i foråret Succeskriterier/indikatorer Succeskriteriet er at få implementeret de gode erfaringer på socialcentrene og i Center for Familiepleje, samt at den udarbejdede vejledning anvendes bredt i forvaltningen. Forts 52 Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning

53 Projektforløb Projektet forventes at forløbe frem til august Det påtænkes at inddrage fem døgnanbringelsessager og fem aflastningssager. Aktuelt arbejdes der med sager fra børnefamilieteamene i Vanløse, Valby og Vesterbro-Kgs. Enghave. Center for Familiepleje har det overordnede projektansvar, mens socialcentrene er ansvarlige for behandling af sagerne. Ved Center for Familieplejes deltagelse i godkendelsesprocessen ligger hovedansvaret i Center for Familiepleje, der blandt andet står for at udarbejde socialrapport, indhente straffeattest samt udforme plejetilladelse. Det er endvidere Center for Familieplejes ansvar at udarbejde forløbsbeskrivelserne. Nedenstående tids- og aktivitetsmatrix vil løbende blive revideret. Tids- og aktivitetsmatrix Hvornår Aktivitet Ansvarlig April september 2007 Maj juni 2007 Projektopstart sager inddrages i projekterne Aflastning Vanløse, tre børn EB og JG Maj august 2007 Aflastning Vanløse, to børn EB og JG Maj juli 2007 Døgnsag Vesterbro, tvillinger SF og ML Maj september 2007 Døgnsag Amager, to brødre ML September januar september 2007 Projekt sammenlægning. Nye sager inddrages fortsat Møde i projektgruppen JG og SB September 2007 Døgnsag Valby, to børn PJ og ML 23. november 2007 Møde i projektgruppen JG og SB November december 2007 Døgnsag Nørrebro, et barn ML Januar marts 2008 Januar 2008 Sager følges forløbsbeskrivelser udarbejdes Døgnsag, Nørrebro, et barn Januar 2008 Aflastning, Amager, to børn SB Januar 2008 Døgnsag, Amager, et barn SB SB Forts Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning 53

54 Hvornår Aktivitet Ansvarlig 25. januar 2008 Møde i Projektgruppen JG og SB 28. marts 2008 Møde i projektgruppen JG og SB April juni maj 2008 Udarbejdelse af skriftlig vejledning samt afholdelse af temadag. Møde i projektgruppen JG og SB April - juni Udarbejdelse af vejledning SB og ML 3. juni 2008 Afholdelse af temadag SB og ML Intern projektorganisation Internt mødes JG, SB og ML en gang om måneden i regi af Videnscenter for Familiepleje, for at drøfte projektets status og aktuelle udfordringer. Der afholdes møder i den eksterne projektgruppe hver anden måned. Evaluering design og metode Metoden vil være procesevaluering. Evaluering og erfaringsudveksling vil forekomme ved møder i den eksterne projektgruppe hver anden måned. 54 Bilag A: Projektbeskrivelse - Projekt netværksanbringelse og netværksaflastning

55 Bilag B: Deltagere i projektgruppen Socialcenter Bispebjerg Børne- og ungdomskonsulent Stine Brønnum Socialformidler Marianne Andersen Socialcenter Vesterbro-Kgs. Enghave Socialrådgiver Karina Kirkegaard Børne- og ungdomskonsulent Susanne Frederiksen Socialcenter Valby Børne- og ungdomskonsulent Per Johansen Socialrådgiver Anne Egholm Nielsen Socialcenter Vanløse/Brønshøj-Husum Børne- og ungdomskonsulent Erik Brix Børne- og ungdomskonsulent/sagsbehandler Marianne Ahola Psykolog Per Kirk Jørgensen Center for Familiepleje Konsulent Jette Gram Projektleder og konsulent Signe Bressendorff Projektleder for Videnscenter for Familiepleje og konsulent Mette Larsen Bilag B: Deltagere i projektgruppen 55

56

57 Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold 15 Spørgsmål, der belyser netværksplejeforældrenes motivation Hvorfor ønsker familien at tage barnet i pleje? Hvorfor er det lige netop denne familie, som træder til? Hvordan er familien blevet opmærksomme på barnets aktuelle situation? Hvad er familiens relation til plejebarnet? Hvordan er relationen til plejebarnets forældre? Hvor ofte og under hvilke former har familien mødtes med barnet tidligere? - og inden for det seneste år? Hvad forestiller familien sig, at der vil ske med barnet, såfremt de ikke tager det i pleje? Hvad kan familien give plejebarnet? Hvilken indvirkning vil barnet have på familielivet? Spørgsmål, der belyser plejefamiliens forestilling om, hvad det vil indebære at være netværksplejefamilie Er familien bekendt med barnets eventuelle vanskeligheder eller særlige behov? Hvordan vil det være at få information om barnet og dets forældre, som ikke nødvendigvis vil være positiv? Hvilke personer anser familien for at være de primære for barnet? Hvad mener familien skal ændre sig, såfremt barnet skal hjem og bo? Hvor længe forestiller familien sig, at barnet skal bo hos dem? Hvad tænker familien om kontakten til barnets forældre? Hvordan vil plejebarnet indgå i familien? Hvad kunne få familien til at sige fra? Har familien bekymringer i forhold til at skulle tage barnet i pleje? Hvordan er familiens holdning til at samarbejde med anbringende myndighed og barnets forældre? Hvilke forventninger har familien til hjælp fra kommunen? Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold 57

58 Spørgsmål til netværksplejeforældrene vedrørende deres egne børn Hvordan er børnenes relation til plejebarnet? Hvordan tror de potentielle netværksplejeforældre, at deres egne børn vil reagere på plejebarnet? Hvordan forventer familien, at plejebarnet vil matche deres egne børn? Hvordan forestiller plejeforældrene sig, at barnet vil reagere, såfremt det bliver jaloux? og hvordan vil plejeforældrene håndtere dette? Spørgsmål med fokus på barnets familie og øvrigt netværk Er barnets forældre positive overfor, at familien tager barnet i pleje? hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan vil familiens samarbejde med den øvrige familie være omkring plejebarnet? - hvad er nærmeste families holdning til beslutningen om at være plejefamilie? Tænker familien, at kontakten til barnets forældre kan blive problematisk? Hvis ja, hvorfor? Hvordan vil familien i givet fald håndtere konflikterne? Hvad siger venner og naboer? Hvordan vil familien tackle eventuelle skeptiske personer i netværket? Spørgsmål til netværksplejeforældrenes egne hjemmeboende børn Er barnet/børnene bekendt med forældrenes ønske om at tage barnet i pleje? Hvad er barnet/børnenes relation til plejebarnet? Hvad tænker barnet/børnene om at skulle have ham/hende boende? Hvad kan være godt, og hvad kan være mindre godt? Hvorfor? Særlige spørgsmål til slægtsplejefamilier Særlige spørgsmål til bedsteforældre Hvad tænker bedsteforældrene om aldersforskellen? Hvad skal der ske, hvis bedsteforældrene ikke længere magter at have barnet boende? Hvordan vil bedsteforældrene have det med at sætte grænser overfor deres søn/datter for plejebarnet (barnebarnets) skyld? 58 Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold

59 Hvordan vil bedsteforældrene tackle deres egen og barnets eventuelle sorg relateret til datter/søn og mor/far? (sorg over psykisk sygdom, misbrug af euforiserende stoffer el.) Hvordan vil bedsteforældrene beskrive deres børns barndom og voksenliv? hvad gik godt? hvad var deres rolle? Hvordan er kontakten til egne børn og børnebørn i dag? Hvordan forholder bedsteforældrenes øvrige børn sig til, at de ønsker at være plejefamilie? Hvordan forestiller de sig, at kontakten til øvrige børnebørn bliver fremover? Hvilke traditioner har familien? Særlige spørgsmål til onkler/tanter og dennes ægtefælle Hvordan og hvorfor påbegyndte snakken om at tage barnet i pleje? Ser parterne det som en fælles opgave? Vil en af parterne være primær i forhold til plejebarnet? Hvem og hvorfor? Hvordan er du forskellig fra plejebarnets forældre? (henvendt til den part, som er biologisk familie til plejebarnet) Hvordan forholder øvrig slægt sig til, at familien ønsker at tage barnet i pleje? Bilag C: Interviewguide til netværksplejeforhold 59

60

61 Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning Program for temadag Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning Tirsdag den 3. juni 2008 kl Velkomst. Ved centerleder Klaus Wilmann Introduktion til temadagen. Ved projektleder i Videnscenter for Familiepleje Mette Larsen Præsentation af projekt netværksaflastning og anbringelse. Projektets resultater og anbefalinger, samt udfordringer og barrierer. Spørgsmål og debat. Ved projektleder Signe Bressendorff og børne- og ungdomskonsulent Erik Brix Pause Baggrunden for anbringelsesreformens fokus på netværksanbringelser. Spørgsmål og debat. Ved fuldmægtig og projektleder i Velfærdsministeriet Iben Attrup Madsen Frokost Svenske erfaringer og metoder i arbejdet med netværksanbringelser og aflastninger. Spørgsmål og debat. Ved socionom og magister i socialt arbejde Ewa Näslund Pause Hen imod et øget fokus på ressourcer i netværket. Spørgsmål og debat. Ved kontorchef i MR-Børn Tobias Børner Stax Afsluttende kommentarer, fremtidige perspektiver. Hvad skal de forskellige parter i Københavns Kommune gøre fremover? Ved centerleder Klaus Wilmann. Bilag D: Program for temadag: Metoder i arbejdet med netværksanbringelse og -aflastning 61

62

63 Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier Overvejer I at blive netværkspleje- eller aflastningsfamilie? Ved at være netværkspleje- eller aflastningsfamilie kan I gøre noget værdifuldt for et barn I kender og hjælpe barnets forældre. Inden I beslutter jer, er der nogle overvejelser, som hele familien bør gøre sig: Vil I gerne være netværks aflastnings- eller plejefamilie, er det vigtigt at I: har en god relation til barnet kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling kan samarbejde med barnets forældre og øvrige familie kan samarbejde med de offentlige myndigheder har et godt helbred har en ren straffeattest har plads, tid og overskud Hvad skal I tænke over, før I beslutter jer? at være netværkspleje- eller aflastningsfamilie involverer hele familien at jeres indbyrdes roller i familien bliver ændrede at plejebarnet sandsynligvis vil have manglet god kontakt til voksne, og vil have brug for jer i mange timer hver dag at et nyt barn i familien griber ind i jeres egne børns liv at hele familien skal synes det er en god idé om I vil kunne magte at have barnet boende barndommen ud om både barnets forældre og andre familiemedlemmer synes det er en god idé, at I skal tage jer af barnet og hvis ikke, hvordan I vil tackle de problemer, uenigheden kan medføre om I kan håndtere samværet med barnets forældre Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier 63

64 at I kan sige nej, hvis det er for svær en opgave for jer, og i stedet vælge at støtte barnet på en anden måde at I bliver en offentlig familie, hvor professionelle samarbejdspartnere ofte kommer i jeres hjem Hvordan bliver I plejefamilie? I skal udfylde et oplysningsskema I skal give Center for Familiepleje lov til at indhente oplysninger om jer: helbredsattest, straffe- og børneattest I får besøg af en konsulent fra Center for Familiepleje og en medarbejder fra socialcentret, som stiller en række spørgsmål og efterfølgende vurderer, om I kan have barnet boende Hvad skal der ske inden plejebarnet flytter ind? En medarbejder fra det anbringende socialcenter aflægger jer et besøg, og orienterer om barnets aktuelle situation. I bliver orienteret om de forventninger, der er til jeres arbejde, og til hvad I kan forvente af hjælp og støtte fra socialcentret Familieplejekontrakten Når I får et barn i pleje, skal der udfærdiges en familieplejekontrakt, der indeholder aftale om: dækning af de merudgifter, der er forbundet med at have barnet boende. Der er faste takster for kost og logi, lomme- og tøjpenge. Disse takster afhænger af barnets alder. Derudover kan man søge særlige udgifter til f.eks. medicin, transport m.m. opsigelsesregler forsikringsforhold samarbejdet med barnets forældre tilsyn og vejledning Hvad kan være vanskeligt i forbindelse med plejeforholdet? jalousi mellem plejebarnet og jeres egne børn relationer til plejebarnets forældre og øvrige familiemedlemmer 64 Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier

65 plejebarnets forældre har forældremyndigheden under plejeforløbet, og handler måske ikke altid som I synes er bedst for barnet hvis plejebarnet har flyttet skole eller institution, kan det have svært ved at falde til i de nye omgivelser at være en offentlig familie, hvor professionelle samarbejdspartnere (psykolog, børne- og ungdomskonsulent m.fl.) kommer i jeres hjem, og kan have synspunkter omkring anbringelsen, som afviger fra jeres Hvem støtter plejefamilien i anbringelsesforløbet? I modtager jævnligt besøg af socialcentrets børne- og ungdomskonsulent, der fører tilsyn med plejebarnet, og som yder jer vejledning og støtte. I kan altid rette henvendelse til jeres børne- og ungdomskonsulent, når I har brug for det. Center for Familiepleje inviterer alle nye pleje- og aflastningsfamilier til et obligatorisk grundkursus. Alle nye plejefamilier får på kurset tilbud om deltagelse i en netværksgruppe med andre plejefamilier. Center for Familiepleje tilbyder løbende kurser og temadage til pleje- og aflastningsfamilier. Tavshedspligt Som netværks pleje- eller aflastningsfamilie har man tavshedspligt med, hvad man erfarer om plejebarnets situation. Barnets skole/institution, læge og myndigheder skal naturligvis have de fornødne informationer til støtte for barnet. Hvordan afsluttes et plejeforhold? barnet er blevet voksent og flytter hjemmefra forældrene ønsker barnet hjemgivet I beslutter jer for, at barnet ikke længere kan bo hos jer kommunen beslutter, at barnet ikke længere kan bo hos jer plejebarnet får brug for et andet tilbud plejebarnet ønsker at flytte Københavns Kommune har det endelige ansvar for plejeforholdet og skal altid tage stilling til en eventuel hjemgivelse. Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier 65

66 Hvad vil det betyde for Jer og for barnet hvis plejeforholdet bryder sammen? Det kan have store konsekvenser for jer såvel som for barnet, hvis plejeforholdet bryder sammen undervejs. Det vil i givet fald være vigtigt at forsøge at modvirke at barnet tager ansvar for sammenbruddet, samt at forsøge at undgå, at der opstår så store konflikter at barnet efterfølgende mister kontakten med dele af familien Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Center for Familiepleje: Center for Familiepleje Suhmsgade 4, 3. sal, 1125 København K Telefon Fax: Mail: [email protected] www. Familiepleje.kk.dk 66 Bilag E: Information til netværkspleje- og aflastningsfamilier

67 Bilag F: Netværksanbringelse og aflastning hvem gør hvad, hvornår? Lovkrav og vejledning Hvad siger vejledningen og loven? Med anbringelsesreformens ikrafttræden skal det i forbindelse med anbringelse af et barn eller en ung i familiepleje altid overvejes, om en netværksanbringelse kan komme på tale. Ifølge Servicelovens 142, stk. 2 skal netværksplejefamilier kun godkendes som konkret egnede til at modtage et bestemt barn eller en bestemt ung. Det generelle egnethedskriterium gælder ikke for netværksplejefamilier, da det ikke er relevant, om netværksplejefamilien vil kunne modtage andre børn eller unge. Målgruppen for netværksplejefamilier er børn og unge, der ellers ville være blevet anbragt i generelt godkendte plejefamilier. Netværksplejefamilier vil således ikke kunne godkendes til børn og unge med omfattende støtte eller behandlingsbehov, så børnene efter normal praksis skulle anbringes på specialinstitution eller opholdssted. Hvornår er noget en netværksanbringelse? Det er en netværksanbringelse, når den personlige relation mellem barnet eller den unge og familien er afgørende for, at netop denne familie vælges. En netværksplejefamilie modtager ikke vederlag, men får dækket de omkostninger, der er forbundet med at have barnet eller den unge boende jf. de særlige godtgørelsesregler for netværksplejefamilier i Servicelovens 142, stk. 7. Forts Bilag F: Netværksanbringelse og aflastning hvem gør hvad, hvornår? 67

68 Inddragelse, undersøgelse og godkendelse af netværket Hvornår skal netværket inddrages og undersøges og hvem skal deltage? Ressourcer i netværket skal undersøges i forbindelse med 50 undersøgelsen. Undersøgelsesgruppen kan inddrage Center for Familiepleje i arbejdet med at afdække borgerens netværk og ressourcer, hvis det vurderes, at en anbringelse bliver en mulig foranstaltning. Når handlegruppen har truffet beslutning om foranstaltning, og der er udarbejdet en handleplan med konkret tilsagn om en anbringelse udenfor hjemmet i familiepleje eller weekendaflastning, skal netværket inddrages i beslutningen om, hvor barnet skal bo/i aflastning. Center for Familiepleje skal involveres i undersøgelsen af, om nogen i netværket vil kunne påtage sig at være netværksplejefamilie og i givet fald hvem. Forskellige metoder til afdækning af ressourcer i netværket: Forskellige metoder kan anvendes og supplere hinanden jf. Servicelovens 47. Metoderne kan benyttes i alle faser af et sagsforløb. Genogram Netværkskort Signs of Safety Familierådslagning Netværksmøde Undersøgelse og godkendelse af netværksfamilier: Når der er peget på en mulig familie i netværket, skal familien godkendes. Visitationsskema til netværksplejefamilier kan hentes på Center for Familieplejes hjemmeside, eller på blanket-systemet under børn og unge C Visitationsskema skal altid benyttes ved visitation af sager til Center for Familiepleje. I netværksanbringelser besøger Center for Familiepleje familien sammen med den medarbejder fra børnefamilieteamet, som har deltaget i processen med at finde den mulige familie. Når familien har indvilget i at påtage sig en opgave, og er fundet egnet som netværksplejefamilie, skal der udstedes en plejetilladelse. I netværksanbringelsessager udsteder Center for Familiepleje plejetilladelsen. Såfremt det vurderes at familien ikke vil kunne godkendes til det konkrete barn, meddeler Center for Familiepleje afslag. Forts 68 Bilag F: Netværksanbringelse og aflastning hvem gør hvad, hvornår?

69 Efter godkendelse Når familien er godkendt: Ifølge Servicelovens 142 stk. 3 skal netværksplejefamilier, på lige fod med andre plejefamilier, deltage i et kursus, som giver dem den fornødne information og viden om at være plejefamilie. Udover reglerne om godtgørelse til netværksplejefamilier skal samtlige almindelige regler om anbringelser følges. Det vil sige, at netværksplejefamilier skal have den samme støtte som ved generelle plejeforhold herunder tilsyn og opfølgning, supervision mv. Center for Familiepleje Suhmsgade 4, 3. sal 1125 København K Tel Fax [email protected] Bilag F: Netværksanbringelse og aflastning hvem gør hvad, hvornår? 69

70

71 Slutnoter 1) Plejefamilier kaldes generelt godkendte plejefamilier, når plejetilladelsen ikke er til et specifikt barn, i modsætning til netværksplejefamilier, der godkendes til et specifikt barn. 2) Nielsen 2002 udgør dog en undtagelse, idet han i sin undersøgelse af foranstaltningen plejefamilie i Københavns Kommune beskæftiger sig med anbringelse af børn i familiepleje hos familiemedlemmer og andre med kendskab til barnet forinden anbringelsen. 3) Det bør dog understreges, at Egelund og Hestbæks undersøgelse fra 2003 ikke kan dokumentere, at kontakten med forældrene har den positive betydning, som man hidtil har antaget. Den dokumenterer dog heller ikke det modsatte. 4) Pr. 31. december 2001 var 45 % af alle anbragte børn, i Danmark, anbragt i familiepleje, mens 72 % af alle anbragte børn i Sverige og 87 % af alle anbragte børn i Norge, var anbragt i familiepleje (NOFCA 2003:15). 5) Ifølge Ankestyrelsen 2006 blev der i 2006 anbragt børn og unge på et anbringelsessted, en døgninstitution, et godkendt opholdssted, en netværksplejefamilie eller en plejefamilie. Ved udgangen af 2006 var 43 % af dem anbragt i plejefamilie. Hver tiende heraf var anbragt i netværkspleje eller slægtsanbringelse (Christensen og Iversen 2008:6). Ifølge vore beregninger må det i tal svare til, at 157,38 børn var anbragt i slægt eller netværk, svarende til 4,29 % af samtlige anbragte børn. 6) Udregningen er baseret på Ankestyrelsen 2006:14. Slutnoter 71

72 7) Tallene er hentet fra Københavns Kommunes interne registreringssystem, BUS, SOF DW, BO2, Børne- og Familieområdet, Anbragte børn/forebyggende. Tallene skal dog læses med forbehold, idet der kan opstå unøjagtigheder, hvis ikke samtlige sagsbehandlere indberetter alle anbringelser. 8) Afsnittet bygger på et internt notat fra MR Børn i Socialforvaltningen i Københavns Kommune med titlen Udkast Organisering af børnefamilieteamene, dateret den 1. juni Af notatet fremgår det, at børnefamilieteamene opdeles i en undersøgelsesgruppe, en børnegruppe, en ungegruppe og et sekretariat. Børnefamilieteammedarbejderne betegner i daglig tale børnegruppen og ungegruppen samlet under begrebet handlegrupper. Når der henvises til handlegrupper, menes således både børne- og ungegruppen. 9) Afsnittet bygger på Københavns Kommune 2007, Vilde lærerprocesser 2006 samt interviews med medarbejdere fra flere børne-familieteams i Københavns Kommune. 10) MR Børn er ved at udvikle et 50 skema, der i højere grad matcher de skemaer, der arbejdes med i Signs of Safety. 11) Afsnittet bygger på Københavns Kommune 2002, Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration 2007, Näslund 2002, Rasmussen 2002, samt Styrelsen for Socialservice Desuden indgår to interviews med medarbejdere fra Socialcenter Østerbro-Ryvang, der er det socialcenter i Københavns Kommune, som arbejder mest konsekvent med familierådslagning. 12) I New Zealand blev familierådslagning en del af lovgivningen i Siden indførelsen i 1989 er der gennemført ca rådslagninger. Rådslagningen er i New Zealand en form for tvungen hørings- og beslutningsprocedure inden en eventuel domstolsafgørelse i meget indgribende børnesager, som eksempelvis anbringelser uden for eget hjem. Overført til danske forhold ville det svare til, at der ifølge Serviceloven ikke kunne anbringes børn og unge uden en godkendt handleplan fra en familierådslagning (Rasmussen 2002:11-12). 72 Slutnoter

73 13) For en diskussion af børneperspektivet i familierådslagning, se Mortensen ) Beskrivelsen er baseret på Københavns Kommune 2002 samt to interviews med medarbejdere fra Socialcenter Østerbro-Ryvang. 15) Spørgsmålene er bl.a. inspireret af Näslund 2002 og 2006, Familieplejecentret, Århus Kommune, 2005 samt Mortensen, Slutnoter 73

74 KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Familiepleje Juni 2008