Borgmesterens Afdeling - Magistratens 2. Afdeling

Transkript

1 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling - Magistratens 2. Afdeling Senest revideret Århusmodel for borgerinddragelse Udkast, version 9 Århusmodellens hovedpunkter Århus-modellen for borgerinddragelse består af følgende. 1. Sammendrag 2. Baggrund for Århusmodel for borgerinddragelse 3. Borgerinddragelsens karakter og formål 4. Principper for borgerinddragelse i Århus Kommune Bilag: - De organiserede samarbejdspartnere (bilag 1) - Inspiration til forberedelse og gennemførelse af borgerinddragelsen (bilag 2) - Resultater af interviewundersøgelser (bilag 3) - De senere års erfaringer med borgerinddragelse i Århus Kommune (bilag 4) Konsulentbistand: Sven Allan Jensen as 1

2 1. Sammendrag af Århusmodellen for borgerinddragelse I det følgende resumeres det foreliggende oplæg til Århusmodel for borgerinddragelse i nogle hovedpunkter: Århusmodellen for borgerinddragelse består af 4 afsnit: 1. Sammendrag af Århusmodellen for borgerinddragelse 2. Baggrunden for Århusmodel for borgerinddragelse 3. Borgerinddragelsens karakter og formål 4. Principper for borgerinddragelse i Århus Kommune. med 4 bilag: - De organiserede samarbejdspartnere - Inspiration til forberedelse og gennemførelse af borgerinddragelsen - Resultater af interviewundersøgelser - De senere års erfaringer med borgerinddragelse i Århus Kommune. Baggrund og kommisorium: Ifølge Handlingsplanen for Århus Kommune i det 21. Århundrede er det besluttet at iværksætte et udviklingsarbejde, der skal føre til en Århusmodel for borgerinddragelse. Målsætningen for udviklingsarbejdet er at: Borgerne skal opleve, at der er givet reelle muligheder for at deltage i debatter gennem kommunens tilrettelæggelse af hensigtsmæssige planprocesser. Borgerne skal tillige opleve, at der gives den nødvendige og tilstrækkelige information ved inddragelse i planlægningen. Målet er at opnå et for alle parter mere tilfredsstillende forløb, der giver grundlag for en højere grad af forståelse og om muligt accept, når beslutningen er truffet. Hvad har Århusmodellen fokus på og anvendelsesområde: Århusmodellen for borgerinddragelse handler om måden borgerinddragelsen foregår på, og hvordan processen kan påvirke de endelige resultater. Århusmodellen beskæftiger sig således med de processer, der iværksættes, inden den endelige beslutning om indholdet i opgaven træffes. Århusmodellen har fokus på overordnede strategier, sektorpolitikker, planer og projekter der har betydning for hele Århus Kommune, større dele af Århus Kommune eller for et enkelt lokalområdes udvikling. Modellen tager derimod ikke sigte på enkeltopgaver, der kun har betydning for få personer (som f. eks. byggesager). Århusmodellen er undersøgt og udviklet på baggrund af erfaringer primært inden for fysisk planlægning. Modellen skal imidlertid anvendes bredt på alle opgaveområder i Århus Kommune, når der er behov for en debat og dialog om strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, der har interesse for borgerne. I mængde og omfang vil det dog stadig være sådan, at tyngden i borgerinddragelsen vil være knyttet til den fysiske planlægning. Egentlige interessekonflikter kan Århusmodellen for borgerinddragelse ikke løse. I disse tilfælde vil det formentlig fortsat være sådan, at modstand mod indholdet også kan føre til en kritik mod den valgte proces. Borgerinddragelse i Århus Kommune kan hensigtsmæssigt opdeles i 3 niveauer: Overordnet niveau, hvor der formuleres politikker og planer for kommunen som helhed. 2

3 Mellemniveauet, hvor der er tale om planer og projekter for et større geografisk område eller udvalgte tværgående temaer, som typisk retter sig mod bestemte målgrupper. Lokalt niveau, hvor opgaven vedrører et mindre geografisk område. Principper for borgerinddragelse i Århus Kommune I oplægget opereres der med et sæt grundprincipper for borgerinddragelse. Grundprincipperne gælder alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter (dog ikke enkeltopgaver, der kun har betydning for få personer). Flere af principperne har været praksis i en del år på nogle opgaveområder. De stadfæstes med Århusmodellen for borgerinddragelse og udbredes til andre opgaveområder. Andre principper er nye. Det nye og specielle ved Århusmodellen for borgerinddragelse er hovedsageligt, at principperne for første gang i sammenhæng og struktureret nedfældes på tryk. Altovervejende er der ikke tale om nye principper, men snarere om en udvikling af allerede anvendte principper. Det mest markante nye er, at det bliver obligatorisk at overveje og fastlægge en konkret borgerinddragelsesstrategi, at spillerummet for indflydelse nu altid skal tydeliggøres, og at der gælder særlige krav om begrundelse, når der lægges op til at ændre på gældende aftaler. Det er væsentligt at understrege, at Århusmodellen for borgerinddragelse ikke handler om mere af det hele men om den relevante borgerinddragelse på et kvalificeret grundlag. I nogle situationer er en omfattende borgerinddragelse i form af forskellige aktiviteter det rigtige mens det i andre tilfælde vil være både relevant og tilstrækkeligt med god information. Modellen skal forstås og læses i det perspektiv. Der er søgt fastlagt 8 grundprincipper: 1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommunes værdier. Det betyder blandt andet, at dialogen skal foregå ligeværdigt og i åbenhed. 2. Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave. Århusmodellen for borgerinddragelse gælder i princippet alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter. Omfanget og karakteren af borgerinddragelsen skal fastlægges individuelt i startfasen for hver enkelt opgave. Overvejelserne skal gøres uafhængigt af om, det er Århus Kommune, en borgergruppe eller en bygherre, der er initiativtager til strategien, planen eller projektet. Formålet med obligatoriske overvejelser er at skabe bedre borgerinddragelse og ikke nødvendigvis mere omfattende og mere ressourcekrævende borgerinddragelse. Det er målet, at tidlige overvejelser om og bevidste valg af formen for borgerinddragelse skal udnytte mulighederne, der ligger i god borgerinddragelse, og forebygge mod konflikter, der skyldes måden borgerinddragelsen gennemføres på. Det er også en obligatorisk overvejelse at beslutte, at borgerinddragelsen i en opgave begrænses til information og mulighed for at aflevere synspunkter. Det vil være tilfældet, hvor det vurderes, at interessen for at blive inddraget kan dækkes gennem relevant information, herunder ved udsendelse af høringsbreve, der giver den enkelte mulighed for at ytre sig i forhold til kommunen. 3

4 3. Borgerne har som minimum en ret til at blive hørt. Retten til at blive hørt omfatter alle former for strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, som vurderes at have bredere interesse for borgerne. Århus Kommune opererer som udgangspunkt med en videre høringsret end lovene foreskriver. Fx orienteres områdets fællesråd tidligt i forløbet om større kommunale bygge- og anlægsprojekter, som efter kommunens vurdering har betydning for mere end de nærmeste omgivelser eller kan have interesse for en bredere kreds end de nærmest omboende. 4. Hvis en gældende plan ændres, så skal det begrundes, hvorfor aftalen laves om. En gældende plan kan opfattes som en aftale mellem byrådet og borgerne om, hvad der skal ske. De berørte borgere har indstillet sig på planen. Nogle har disponeret og investeret i tillid til planen. Det er naturligt, at tiden kan løbe fra en plan, og der kan være gode grunde til at ændre en plan. Det kan fx ske på opfordring fra borgere, men uanset anledningen og hvor gode grunde der end er, så vil nogle borgere opfatte ændringen som et brud på aftalen. Når planer ændres, skal der derfor være særlig opmærksomhed på at forklare, hvorfor planen ønskes ændret. Især skal kommunen være omhyggelig, når der lægges op til store ændringer. 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage. Følgende faktorer og principper er væsentlige: - Borgerinddragelsen skal annonceres bredt. - Der skal tilstræbes repræsentativitet. - Spillerummet for indflydelse skal være klart. - Borgerinddragelsen skal ske tidligt i et procesforløb. - Procesforløbene skal på den mest enkle måde opfylde behovet for borgerinddragelse. - Debatmaterialet skal være forståeligt og tilgængeligt. - Der lægges vægt på de gode kompromisløsninger. - Alle synspunkter skal indgå som baggrund for den politiske beslutning. 6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal fremmes. Borgerinddragelse handler helt bredt om at fremme den enkeltes engagement i kommunens og lokalområdernes kvaliteter og udvikling. Århus Kommune sætter pris på borgerinddragelse, hvor borgere, foreninger, organisationer mv. selv tager initiativ til at forbedre deres område. På samme måde er det helt afgørende, at investorer og bygherrer tager initiativer til at udvikle kommunen og lokalområderne. 7. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles. Det generelt velfungerende samarbejde skal udvikles - fx ved at etablere kommunale hjemmesideløsninger, der matcher samarbejdspartnernes behov, og ved at forenkle og forbedre den elektroniske kommunikation via et fælles virtuelt projektrum. 8. Århus Kommune vil løbende udvikle metoder og faglig kompetence. På en række områder er der behov for at udvikle nye metoder og kompetencer i borgerinddragelsen. Metode- og kompetenceudviklingen drejer sig fx om projektledelse, udarbejdelse af informationsmateriale, præsentationsteknik, forhandlingsteknik, konfliktløsning og dialogbaseret planudarbejdelse. Århus Kommune har det endelige ansvar. 4

5 Sammenfattende skal borgerinddragelsen medvirke til at sikre borgerne mulighed for indflydelse på Århus Kommunes strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, og medvirke til at borgernes viden udnyttes i kommunens beslutninger. Uanset borgerinddragelsens omfang, karakter og resultater er det altid Århus Kommune, der har det endelige ansvar for at vurdere borgernes synspunkter og forslag, og kompetencen til at træffe beslutninger på baggrund af en vurdering af alle interesser i en sag. Borgernes ret til at blive inddraget i processer er således ikke en vetoret. Dette princip er i særlig grad vigtig at holde sig for øje i sager, hvor der er betydelige interessekonflikter. Byrådet træffer den endelige beslutning efter afvejning af de forskellige hensyn i overensstemmelse med spillereglerne for det repræsentative demokrati. 5

6 2. Baggrund for Århusmodel for borgerinddragelse Det principielle afsæt I Århus Kommune i det 21. århundrede (1997) opstilles visioner og målsætninger for kommunens langsigtede udvikling. Et af Byrådets ønsker er formuleret som Aktiv medvirken, råderum og dialog. Århus Kommune har et ansvar for at opstille rammer, der giver klarhed om borgernes kompetence og handlemuligheder, når de engagerer sig i enkeltopgaver, når de ytrer sig om generelle spørgsmål, eller når de indgår i bestyrelser og brugerråd. Ansvaret omfatter: Det kommunikationsmæssige ansvar, der sikrer borgernes muligheder for at indgå i en dialog. Det informationsmæssige ansvar, der sikrer borgerne reel, relevant og tilgængelig information. Ansvaret for at udvikle nye former for brugerinddragelse, borgermedvirken og borgerindflydelse. Med baggrund i de tre punkter har Byrådet besluttet at iværksætte et udviklingsarbejde, hvis mål er en Århus-model for borgerinddragelse. Målsætningen for udviklingsarbejdet er at: Borgerne skal opleve, at der er givet reelle muligheder for at deltage i debatter gennem kommunens tilrettelæggelse af hensigtsmæssige planprocesser. Borgerne skal tillige opleve, at der gives den nødvendige og tilstrækkelige information ved inddragelse i planlægningen. Målet er at opnå et for alle parter mere tilfredsstillende forløb, der giver grundlag for en højere grad af forståelse og om muligt accept, når beslutningen er truffet. (Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede ). Samtidig skal Århusmodellen for borgerinddragelse tage afsæt i Århus Kommunes Værdier (vedtaget i oktober 2003), der handler om troværdighed, respekt og engagement. Hvad har Århusmodellen fokus på? Århusmodellen for borgerinddragelse handler om måden borgerinddragelsen foregår på, og hvordan processen kan påvirke de endelige resultater. Århusmodellen beskæftiger sig således med de processer, der iværksættes, inden den endelige beslutning om indholdet i opgaven træffes. Århusmodellen har fokus på overordnede strategier, sektorpolitikker, planer og projekter der har betydning for hele Århus Kommune, større dele af Århus Kommune eller for et enkelt lokalområdes udvikling. På en række service- og driftsområder er borger- eller brugerinddragelsen på det lokale niveau dog allerede fastlagt hos brugerbestyrelser mv. Århusmodellen omfatter ikke sådanne områder, hvor kompetencen allerede er fastlagt og defineret. Modellen tager endvidere ikke sigte på enkeltopgaver, der kun har betydning for få personer (som f. eks. byggesager). Endelig vil der være en lang række beslutninger vedrørende den daglige driftstilrettelæggelse, herunder driftsændringer af kommunal service, som nok berører borgerne, men som falder under en bagatelgrænse for borgerinddragelse. Bagatelgrænsen må vurderes konkret i forhold til den enkelte sag. 6

7 Århusmodellen tager udgangspunkt i de hidtidige erfaringer Århusmodellen for borgerinddragelse sammenfatter og bygger videre på de mange erfaringer, der er gjort med borgerinddragelse i Århus Kommune. De senere år har en bred vifte af metoder til inddragelse af borgerne været anvendt. Et udvalg af anvendte metoder er samlet op og fremgår af bilag 4. Ved udgangen af 2002 afsluttede Århus Kommune et 4-årigt forsøgsprojekt med Beder-Malling- Ajstrup om udvikling af dialogen og samarbejdet med et lokalområde. Erfaringerne fra projektet resulterede i en aftale med fællesrådene om et udbygget samarbejde. Byrådet tilsluttede sig i september 2003 aftalen, og dermed hvordan det fremtidige samarbejde øges og kvalificeres. De relevante elementer er kort beskrevet i bilag 1. Analyser og undersøgelser som grundlag for Århusmodellen Der er gennemført en analyse af den hidtidige borgerinddragelse. Et antal afsluttede planopgaver, der dækker forskellige typer og forskellige niveauer fra det overordnede til det konkrete, er for at eksemplificere problemstillinger blevet vurderet. Det drejer sig om Kommuneplan 2001, Bruuns Galleri, lokalplanlægning af Helenelyst i Brabrand, lokalplanlægning for et mindre boligområde ved Plantorama i Skæring og Hasle Bakkelandskab. Procesforløb, planer, informationsmateriale, dokumenter mv. er gennemgået og repræsentanter for aktive borgere, bygherrer, forvaltning og byråd er blevet interviewet om hver opgave. De vigtigste budskaber fra undersøgelserne er, at der på de fleste områder er en velfungerende praksis, som er værd at fastholde, at enkeltstående konfliktopgaver efterlader indtryk af mistillid til det kommunale system, men også at interessekonflikter om indholdet i planer og projekter ikke kan undgås. Imidlertid er det vigtigt, at der sigtes mod enighed om måden, debatten skal foregå på, at tidlige overvejelser af behovet for borgerinddragelse kan være med til at sikre et godt forløb, at borgerne gerne vil vide, hvad der reelt er til debat, og hvad der er truffet beslutning om, at borgerne ønsker enkle og relativt kortvarige procesforløb. Eksempelvis opfattes det af nogle som opslidende, når der gennemføres flere debatrunder om samme opgave, at ændringer af bestående strategier, planer og projekter af nogle opfattes som brud på en aftale, at flere mener, at debatten om overordnede og tværgående spørgsmål overvejende må ske i forhold til interesseorganisationer, fællesråd mfl., idet borgerne på dette område har begrænset interesse, at brugen af Internettet i debatten er et godt supplement til den almindelige borgerinddragelse, men ikke noget columbusæg. Der skal arbejdes med metodeudvikling, at borgermøder fortsat skal være en central debatform på lokalt niveau, men næppe til de mere overordnede og tværgående temaer at formidlingen kan blive bedre. Eksempelvis er sproget lidt for teknisk, at inddragelse af flygtninge og indvandrere forudsætter helt andre og meget mere omfattende metoder end der sædvanligvis anvendes, 7

8 at professionalisme er en vigtig forudsætning, når en krævende opgave skal håndteres. I to opgaver er der suppleret med og gennemført en telefoninterviewundersøgelse af borgernes kendskab til opgaven, deres medvirken, holdning til projektet, vurdering af Århus Kommunes håndtering af borgerinddragelsen mv. Der er udvalgt en stor planopgave, som har været meget omdiskuteret (Bruuns Galleri), og en mere almindelig planopgave (lokalplan ved Plantorama i Skæring). Formålet med telefonundersøgelsen var blandt andet at vurdere borgernes holdninger til Århus Kommunes borgerinddragelse, herunder borgernes vurderinger af informationsniveauet og informationsmaterialet mv. Formålet var også at foretage en vurdering af, om der er en skævvridning i den offentlige debat i forbindelse med borgerinddragelse, således at nogle synspunkter træder tydeligere frem på bekostning af andre. Resultaterne af undersøgelserne fremgår af bilag 3. Med Århusmodellen for borgerinddragelse har Byrådet ønsket at gøre status over den hidtidige praksis og fastlægge nogle principper for den fremtidige borgerinddragelse. Århusmodellen er undersøgt og udviklet på baggrund af erfaringer primært inden for fysisk planlæ gning. Modellen skal imidlertid anvendes bredt på alle opgaveområder i Århus Kommune, når der er behov for en debat og dialog om strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, der har interesse for borgerne. I mængde og omfang vil det dog stadig være sådan, at tyngden i borgerinddragelsen vil være knyttet til den fysiske planlægning. 8

9 3. Borgerinddragelsens karakter og formål Ved borgerinddragelse forstås de faser i udformningen af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, hvor borgerne får mulighed for at give deres synspunkter til kende med henblik på at påvirke indholdet i kommunens beslutninger. Den rigtige borgerinddragelse, der går ud over lovgivningens rammer Lovgivningen foreskriver på nogle felter, hvornår borgerne skal høres, inden der kan træffes en beslutning. Som eksempel fastlægger planloven procedurer, når kommuneplaner og lokalplaner skal udarbejdes eller revideres. Der er blandt andet fastlagt minimumshøringsfrister, annonceringspligt mv. Men måden borgerinddragelsen herudover kan foregå på og omfanget af aktiviteter er op til Århus Kommune at beslutte. I en del situationer vælger Århus Kommune en borgerinddragelse, der rækker ud over lovkravene. Århus Kommune lægger generelt vægt på friheden til selv at tilrettelægge borgerprocesser, som kan matche de behov, der efterspørges af borgere og interesseorganisationer, og de behov Århus Kommune har. De seneste års praksis vidner herom med invitation til fokusgrupper og studiekredse, nedsættelse af følgegrupper, caféarrangementer, alternative debataviser, informationshus på stedet, kronikkonkurrencer, borgerundersøgelser på Internettet, udvidet samarbejde med fællesråd og andre interesseorganisationer og helt lokale interessegrupper, der understøttes af Århus Kommune. Fremover skal der naturligvis fortsat være fokus på udvikling af dialogmetoder med henblik på at skabe god borgerinddragelse. Inddragelsen af borgerne og offentligheden i bred forstand er et vigtigt element i de kommunale beslutningsprocesser, herunder den politiske proces. Det gælder uanset om inddragelsen består i at inddrage den viden som borgerne og andre aktører besidder, at inddrage borgere og andre aktører aktivt i udarbejdelsen af planforslag, eller om borgere og andre aktører aktivt indgår i et forpligtende partnerskab med kommunen. Borgere og organisationer har et indgående kendskab til deres lokalområde. Det er væsentligt, at Århus Kommune får del i den viden som grundlag for en beslutning. Derfor praktiserer Århus Kommune borgerinddragelse på mange områder, hvor en borgerinddragelse ikke er obligatorisk i lovgivningen. Det gælder lige fra det helt principielle en debat om værdier og visioner for Århus Kommune til det mere jordnære som en fornyelse af Strøget i Århus eller lokale projekter om etablering af et multikulturaktivitetshus i Urbanområdet, mere natur, trafiksaneringer, og debatter om hvor bussen skal køre. Vellykket borgerinddragelse har mange fordele En vellykket borgerinddragelse giver Byråd, administration, borgere og andre aktører en lang række fordele: Byrådet får et bedre grundlag for at afveje de mange hensyn, der knytter sig til en strategiudformning, fastlæggelse af en sektorpolitik, indholdet i en plan eller et projekt. Administrationen de enkelte magistratsafdelinger kan ligeledes få interesser og hensyn frem i lyset, tids nok til at tage højde for dem i den fortsatte proces. Derved kan der efterfølgende spares tid og ressourcer i den opfølgende planlægning og opgavebehandling. 9

10 Borgerinddragelsen kan bidrage til at øge kvaliteten i beslutningsgrundlaget ved at tilføre nye ideer og velunderbyggede forslag. Borgerne får bedre indsigt i intentionerne med den kommunale planlægning mv. dens forudsætninger, formål og indhold og dermed en bedre baggrund for at forstå og om muligt at acceptere resultaterne af processen. Borgerne anerkender, at de er blevet taget med på råd, og oplever, at de har haft mulighed for at påvirke strategien, sektorpolitikken, planen eller projektet. I nogle tilfælde vil aktørerne efterfølgende agere som ambassadører, når eksempelvis planer eller projekter skal udmøntes. Tidlig og god borgerinddragelse kan selv om det i første omgang kan koste ekstra ressourcer og tid være en god investering i form af færre efterfølgende konflikter, klager mv. og dermed sparede ressourcer i senere faser. I de tilfælde, hvor der er en potentiel bygherre involveret, giver det bygherren større sikkerhed for, at omkostningstunge forsinkelser ikke opstår i gennemførelsesfasen. Mindre vellykket borgerinddragelse kan føre til frustrationer og mistillid, og den kan være kimen til modstand under gennemførelsen og sætte sig spor i andre opgaver. Endvidere må det erkendes, at selv om der er udvist megen omhu med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af borgerinddragelsen, kan interessekonflikterne i nogle situationer være så store, at de i sig selv kan medføre en kritik af proceduren. Modstand mod indholdet kan let føre til kritik af den valgte proces. Det kan Århusmodellen ikke råde bod på. Borgerinddragelse på forskellige niveauer Borgerinddragelse i Århus Kommune kan hensigtsmæssigt opdeles i tre niveauer: Overordnet niveau, hvor der formuleres politikker og planer for kommunen som helhed. Borgerinddragelse om politikker, planer og projekter på overordnet niveau har i princippet alle borgere som interessenter. Men den enkeltes interesse er typisk så lille, at interessen for medvirken i borgerinddragelsen er begrænset. På overordnet niveau foregår debatten ofte mellem kommunen, interesseorganisationer, fællesråd og andre organiserede parter, der har en interesse for helhedsaspekter og tværgående perspektiver. Et eksempel på en proces på overordnet niveau er udformningen af Værdier og visioner for Århus Kommune, Fremtidens ældre i Århus Kommune, Kulturpolitik, Skolepolitik, Fritidspolitik, Affaldsplan, Kommuneplan 2001 og opfølgningen på Integrationspolitikken. Mellemniveauet, hvor der er tale om planer for et større geografisk område (fx et lokalsamfund) eller temaplaner for udvalgte temaer (fx temaplanlægning for støjende fritidsanlæg og nye golfbaner i Århus Kommune), eller omlægning af arbejdsgange og systemer af betydning for borgerne (fx Biblioteksvæsenets projektering af selvudnoterings- og selvafleveringsanlæg og omlægninger på affaldsområdet). Til borgerinddragelse om planer og projekter på mellemniveau knytter sig typisk en række organiserede og individuelle interessenter i temaet eller det geografiske område. På bydelsniveauet er der normalt en tæt dialog mellem kommunen og lokalsamfundets fællesråd, men interesseorganisationer og borgere deltager ofte også i debatten. Eksempler på planprocesser på mellemniveauet er udarbejdelse af en trafikplan for Midtbyen og dispositionsplaner for fx Hjortshøj og Mårslet. Lokalt niveau, hvor opgaven vedrører et mindre geografisk område. Der vil typisk være mange borgere, som har en personlig interesse i opgaven, samtidig med at 10

11 også organisationer og foreninger kan have en interesse. På det lokale niveau vil deltagerne i en debat normalt være fæ llesråd, lokale foreninger, fx grundejerforeninger og lokalcentrenes brugerråd, samt de berørte naboer. Planer og projekter på lokalt niveau kan fx være planlægning af nye plejeboliger, lokalplaner for et mindre og afgrænset område som fx en ny boligudstykning, gårdforbedringer i byfornyelsen, lokale trafiksaneringer eller ændringer af busruter. Når den konkrete borgerinddragelse skal tilrettelægges og besluttes, er det vigtigt, at det sker med udgangspunkt i niveauet eller forenklet udtrykt, om det er et tema, der appellerer til borgere i al almindelighed, eller om debatten snarere skal målrettes til organisationer og foreninger. Århus Kommune har det endelige ansvar Sammenfattende skal borgerinddragelsen medvirke til at sikre borgerne mulighed for indflydelse på Århus Kommunes strategier, politikker, planer og projekter, og medvirke til at borgernes viden udnyttes i kommunens beslutninger. Uanset borgerinddragelsens omfang, karakter og resultater er det altid Århus Kommune, der har det endelige ansvar for at vurdere borgernes synspunkter og forslag, og kompetencen til at træffe beslutninger på baggrund af en vurdering af alle interesser i en sag. Borgernes ret til at blive inddraget i processer er således ikke en vetoret. Dette princip er i særlig grad vigtig at holde sig for øje i sager, hvor der er betydelige interessekonflikter. Byrådet træffer den endelige beslutning efter afvejning af de forskellige hensyn i overensstemmelse med spillereglerne for det repræsentative demokrati. 11

12 4. Principper for borgerinddragelse i Århus Kommune Med udgangspunkt i målene om aktiv medvirken, råderum og dialog i Århus Kommune i det 21. århundrede og Århus Kommunes værdisæt samt de gennemførte undersøgelser af borgerinddragelsen er der opstillet et sæt grundprincipper for borgerinddragelse. Grundprincipperne gælder alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter (dog ikke enkeltopgaver, der kun har betydning for få personer). Flere af principperne har været praksis i en del år på nogle opgaveområder. De stadfæstes med Århusmodellen for borgerinddragelse og udbredes til andre opgaveområder. Andre principper er nye. Det nye og specielle ved Århusmodellen for borgerinddragelse er hovedsageligt, at principperne for første gang i sammenhæng og struktureret nedfældes på tryk. Altovervejende er der ikke tale om nye principper, men snarere om en udvikling af allerede anvendte principper. Det mest markant nye er, at det bliver obligatorisk at overveje og fastlægge en konkret borgerinddragelsesstrategi, at spillerummet for indflydelse nu altid skal tydeliggøres, og at der gælder særlige krav om begrundelse, når der lægges op til at ændre på gældende aftaler. Det er væsentligt at understrege, at Århusmodellen for borgerinddragelse ikke handler om mere af det hele men om den relevante borgerinddragelse på et kvalificeret grundlag. I nogle situationer er en omfattende borgerinddragelse i form af forskellige aktiviteter det rigtige mens det i andre tilfælde vil være både relevant og tilstrækkeligt med god information. Modellen skal forstås og læses i det perspektiv. Borgerinddragelsen i Århus Kommune hviler på følgende grundprincipper: 1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommunes værdier 2. Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave 3. Borgerne har som minimum ret til at blive hørt 4. Hvis en gældende plan ændres, så skal det begrundes, hvorfor aftalen laves om 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage 6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal fremmes 7. Samarbejdet med organisationer, råd og foreninger skal fastholdes og udvikles. 8. Processer, metoder og faglig kompetence skal løbende evalueres og udvikles. De 8 principper for borgerinddragelse uddybes i det følgende. 1. Borgerinddragelsen skal tage afsæt i Århus Kommunes værdier Århus Kommune vedtog i oktober 2003 et sæt værdier, der handler om troværdighed, respekt og engagement. Borgerinddragelse i Århus Kommune skal ske i tråd med værdierne, der omfatter følgende: Troværdighed man skal kunne have tillid til os Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det, vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. 12

13 Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement den enkeltes indsats gør en forskel, og vi skal gøre det endnu bedre Vi engagerer os fagligt og personligt, og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye idéer og initiativer. Udmøntning af værdierne i et borgerinddragelsesperspektiv betyder blandt andet, at dialogen skal foregå ligeværdigt og i åbenhed. Processer skal tilrettelægges på en måde, der animerer til, at borgerne engagerer sig i udviklingen af Århus Kommune og de enkelte lokalområder, ligesom idéer, borgerne tager initiativ til, skal behandles med seriøsitet. 2. Borgerinddragelse er en obligatorisk overvejelse i startfasen af en opgave Århusmodellen for borgerinddragelse gælder i princippet alle typer af strategier, sektorpolitikker, planer og projekter. Omfanget og karakteren af borgerinddragelsen skal fastlægges individuelt i startfasen for hver enkelt opgave. Overvejelserne skal gøres uafhængigt af om, det er Århus Kommune, en borgergruppe eller en bygherre, der er initiativtager til strategien, planen eller projektet. Formålet med obligatoriske overvejelser er at skabe bedre borgerinddragelse og ikke nødvendigvis mere omfattende og mere ressourcekrævende borgerinddragelse. Det er målet, at tidlige overvejelser om og bevidste valg af formen for borgerinddragelse skal udnytte mulighederne, der ligger i god borgerinddragelse, og forebygge mod konflikter, der skyldes måden borgerinddragelsen gennemføres på. Det er også en obligatorisk overvejelse at beslutte, at borgerinddragelsen i en opgave begrænses til information og mulighed for at aflevere synspunkter. Det vil være tilfældet, hvor det vurderes, at interessen for at blive inddraget kan dækkes gennem relevant information, herunder ved udsendelse af høringsbreve, der giver den enkelte mulighed for at ytre sig i forhold til kommunen. Det gælder typisk for lokalplaner, der kun omfatter en mindre del af et lokalområde. Alt kan ikke forudses gennem indledende overvejelser. Det kan være vanskeligt at forudse behovet for borgerinddragelse, og borgerinddragelsen kan tage uventede drejninger. Nye muligheder kan opstå, og der kan dukke uventede problemer op. Det er derfor lige så vigtigt, at være opmærksom på opgavernes udvikling og være klar til at ændre kurs i den planlagte borgerinddragelse. Ressourcer, behov og omfang Borgerinddragelsen skal hver gang have mening, og må aldrig opfattes som et nødvendigt onde eller som spildte ressourcer. De indledende overvejelser skal føre til, at ressourcerne til borgerinddragelse sættes ind, hvor behovet og det forventede udbytte for kommunen og borgerne er størst. Omfanget af borgerinddragelsen skal være begrundet af behovet, som både kan være Århus Kommunes behov og borgernes behov. Ressourceindsatsen vil generelt blive prioriteret højt i opgaver, hvor der forventes stor lyst til at medvirke, eksempelvis i opgaver, hvor planers og projekters gennemførelse er baseret på borgernes aktive medvirken (kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse o.lign.). Det samme gælder opgaver, hvor der må forventes at være modsatrettede interesser i større omfang. 13

14 I opgaver, hvor der forventes begrænset interesse fra borgerne, afhænger omfanget af indsatsen af Århus Kommunes behov for at få kendskab til borgernes opfattelse inden, der træffes en beslutning. Der kan fx være behov for en større indsats i opgaver, hvor det er vigtigt at kende borgernes synspunkter, fx ved gennemførelse af borgerundersøgelser som et led i det forberedende arbejde (som det eksempelvis skete i forbindelse med forarbejdet til udformning af en kulturpolitik og til udarbejdelse af et forslag til trafikplan for Midtbyen). På service- og driftsområderne, der blandt andet dækker det sociale område, ældreområdet og skoler og fritid, er der især behov for borgerinddragelse i forbindelse med fastlæggelse af den overordnede formulering af sektorpolitikker, fx i forbindelse med udarbejdelse af ny skolepolitik og ny kulturpolitik eller ny affaldsplan. Generelt forventer Skolevæsenet fremover at anvende borgerinddragelse som et aktivt instrument med henblik på kvalificering og udvikling af Skolevæsenets virksomhed. Men også på det mere konkrete plan er der på nogle områder behov for at indtænke borgerinddragelse, fx i forhold til projekter, der erfaringsmæssigt ikke altid opfattes som uproblematisk i et lokalområde. Således er der eksempelvis mellem Magistratens 1. og 2. Afdeling aftalt et sæt retningslinier for borgerinddragelse der omfatter etablering af de særlige tilbud efter Serviceloven (som fx behandlings-, aktivitets- og væresteder for særlige grupper). Når der skal ske konkrete service- og driftsomlægninger må omfanget og karakteren af borgerinddragelsen afvejes i forhold til hensynet til en smidig tilpasning til ændrede behov og økonomiske rammer. Det kunne eksempelvis gælde for overvejelser om lukning af en skole (som dog ikke er et aktuelt tema for Århus Kommunes vedkommende). I påkommende tilfælde skal borgerne naturligvis have lejlighed til at ytre sig om en konkret skolelukning men ikke nødvendigvis i form af meget åbne spørgsmål på den måde, at alle skoler indgår i debatten. Også i sådanne tilfælde gælder princippet om, at Byrådet har ret til at definere høringstemaet og tillige ikke er afskåret fra at træffe en beslutning ud fra helhedens interesser. Med samarbejdsaftalen med fællesrådene fra september 2003, jf. bilag 1, er det grundfæstet, at fællesråd skal orienteres tidligt i forløbet om større kommunale bygge- og anlægsprojekter som efter kommunens vurdering har betydning for mere end de nærmeste omgivelser eller kan have en interesse for en bredere kreds end de nærmest omboende. Relevant i den sammenhæng er fx projekter om opførelse af nye institutioner eller om større udvidelser af eksisterende institutioner i et lokalområde. På lokalt niveau er borgerinddragelsen på en lang række service- og driftsområder allerede fastlagt i kompetencen hos brugerbestyrelser mv. (fx skoler, daginstitutioner og fritidsklubber). Århusmodellen omfatter ikke sådanne områder, hvor kompetencen allerede er fastlagt og defineret. På disse områder gennemføres løbende bruger-, effekt- og tilfredshedsundersøgelser, fx brugertilfredshedsundersøgelse med skole og fritidsordning (ultimo 2003). Sammenfattende kan omfanget af borgerinddragelse spænde fra omfattende forløb med stor ressourceindsats til helt enkle høringer, der alene er baseret på information og mulighed for respons. Borgerinddragelsesstrategi Som led i den obligatoriske overvejelse skal der udarbejdes en borgerinddragelsesstrategi, der skal sikre, at indsatsen matcher behovene. Formålet med strategien er at synliggøre og begrunde valget af model for borgerinddragelse, at der er sammenhæng mellem, hvad der ønskes belyst og borgerinddragelsens indhold, 14

15 at indsatsen passer bedst muligt med borgernes behov, at unødvendige problemer forudses og imødegås, fx det pågældende lokalområdes reaktion på debattemaet, at konflikter om måden, der føres debat på, begrænses, og at ressourcerne til borgerinddragelse prioriteres og udnyttes bedst muligt. Borgerinddragelsesstrategien udformes under hensyntagen til målene med opgaven, de grupper, der forventes, at have interesse i den, og om der er tale om en opgave på overordnet niveau, mellemniveau eller lokalt niveau. Fællesråd, organisationer, foreninger og andre med interesse i opgaven kan inddrages i udformningen af borgerinddragelsesstrategien. Det kan fx ske i situationer, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt der skal satses på en minimumsmodel eller en udvidet model. Borgerinddragelsesstrategierne har følgende indhold: Århus Kommunes mål med borgerinddragelsen, som fx kan være at inddrage den viden som borgerne besidder, at give borgerne mulighed for at reagere på en konkret plan eller et projekt, at få et billede af borgernes interesser og prøve at forene dem, at inddrage borgere og andre aktører aktivt i udarbejdelsen af planforslag, at borgere og andre aktører aktivt indgår i et forpligtende partnerskab med kommune, bygherre mv. eller at støtte et borgerinitiativ. Målgrupperne hvilke borgere, borgergrupper eller interesseorganisationer skal inddrages, og hvad forventes deres interesser at være? De kommunale aktører hvad er politikernes og embedsmændenes roller i de forskellige faser? Faserne hvornår i processen skal inddragelsen finde sted? Information hvilke former for information og medier skal anvendes overfor målgrupperne? Metoderne hvilke debat- og dialogmetoder vil være bedst egnede? Ressourcerne hvilke, og hvor mange ressourcer vil kommunen stille til rådighed i forhold til opgaveniveauet og kompleksiteten af opgaven? Omfanget af borgerinddragelsesstrategien afhænger af den enkelte opgaves karakter. I opgaver, hvor det hurtigt står klart, at der enten ikke er behov for aktiv borgerinddragelse eller begrænset borgerinddragelse, vil borgerinddragelsesstrategien have begrænset omfang. Ved mindre planer og projekter af rutinemæssig karakter, fx inden for service- og driftsområderne, skal der ikke udarbejdes strategier for hver enkelt gentagelse af den pågældende aktivitet. Her anvendes allerede fastlagte generelle strategier, eller hvor de ikke allerede findes, udarbejdes der nye strategier for, hvordan borgerne inddrages i den type opgaver. Når opgavens gennemførelse forudsætter Byrådets stillingtagen, skal indstillingen til Byrådet indeholde et afsnit om den planlagte borgerinddragelsesstrategi. I andre tilfælde skal strategien være godkendt på ledelsesniveau. En uddybning af borgerinddragelsesstrategiens omfang og udarbejdelse findes i bilag 2 Inspiration til forberedelse og gennemførelse af borgerinddragelsen. 15

16 Politikernes og forvaltningens rolle Politikernes og forvaltningens rolle skal bygge på et begrundet valg af, hvornår det er vigtigt, at politikerne selv er til stede i debatten, og hvornår forvaltningen repræsenterer Århus Kommune. Generelt er den politiske tilstedeværelse vigtig i opgaver, hvor interessen for at deltage er stor, eller hvor der er større interessemodsætninger. Her er det vigtigt for borgerne at være i direkte dialog med politikerne, der skal træffe beslutningen. Erfaringer fra København peger på, at der er større tilfredshed med borgermøder, hvis politikerne deltager. På borgermøder vil der fx ofte være et stort pres på politikerne om at tage stilling i en given sag, hvilket kan være uheldigt på et tidspunkt, hvor opgaven måske ikke er fuldt belyst. Politikernes holdning til at tage stilling bør være afklaret på forhånd, sådan at det fx kan meldes ud ved mødets start, at politikerne ikke ønsker at tage stilling førend debatten er ført til ende. Det er herudover vigtigt, at politikerne er til stede, når borgerne beder om det. De gode erfaringer med møder mellem fællesrådene og de lokale politikere kan fortsættes og udbredes. Udmeldinger på forhånd om mødernes formål og indhold forbedrer politikernes muligheder for at forberede sig. Forvaltningens rolle er den forberedende og formidlende, ligesom forvaltningen står til rådighed, når der ønskes faktuel viden om forskellige problemstillinger. Ansvaret for borgerinddragelsen og opgavernes faglige indhold bør så vidt muligt placeres hos de samme personer. 3. Borgerne har som minimum en ret til at blive hørt Retten til at blive hørt omfatter alle former for strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, som vurderes at have bredere interesse for borgerne. Århus Kommune opererer som udgangspunkt med en videre høringsret end lovene foreskriver. Fx orienteres områdets fællesråd tidligt i forløbet om større kommunale bygge- og anlægsprojekter, som efter kommunens vurdering har betydning for mere end de nærmeste omgivelser eller kan have interesse for en bredere kreds end de nærmest omboende. På tilsvarende vis vil fællesråd generelt være en naturlig høringspartner i situationer, hvor Århus Sporveje overvejer ændringer i fx bussernes ruteforløb, afgangshyppighed mv. Retten til at blive hørt betyder, at Århus Kommune altid som minimum skal sørge for at informere om strategien, planen eller projektet og give borgerne en frist for at aflevere synspunkter. Det kan eksempelvis være relevant ved nogle lokalplantyper (fx i et mindre boligområde, der passer fint med den omgivende bebyggelse). 4. Hvis en gældende plan ændres, så skal det begrundes, hvorfor aftalen laves om Ændringer af strategier, planer og projekter, som har væsentlige konsekvenser for borgerne, kræver altid ny borgerinddragelse. En gældende plan kan opfattes som en aftale mellem byrådet og borgerne om, hvad der skal ske. De berørte borgere har indstillet sig på planen. Nogle har disponeret og investeret i tillid til planen. Det er naturligt, at tiden kan løbe fra en plan, og der kan være gode grunde til at ændre en plan. Det kan fx ske på opfordring fra borgere, men uanset anledningen og hvor gode grunde der end er, så vil nogle borgere opfatte ændringen som et brud på aftalen. Når planer ændres, skal der derfor være særlig opmærksomhed på at forklare, hvorfor planen ønskes ændret. Især skal kommunen være omhyggelig, når der lægges op til store ændringer. Inden processen iværksættes, kan det være fornuftigt at tage en forhåndsdialog med det pågældende fællesråd eller andre relevante dialogpartnere om den planlagte ændring. 16

17 5. Borgerne skal have reelle muligheder for at deltage. Idealet er, at alle grupper af borgere, der har en interesse i en opgave, har reelle muligheder for at deltage i borgerinddragelse. For at der er tale om reel borgerinddragelse skal en række forudsætninger være tilstede. De er beskrevet i det følgende: A. Borgerinddragelsen skal annonceres bredt Den almindelige offentlige annoncering er rygraden i borgerinddragelsen. Den sikrer, at enhver har mulighed for at blive bekendt med retten til at gøre sine synspunkter og interesser gældende. Borgerne skal i strategier, sektorpolitikker, planer og projekter, der lægges frem til debat, have klar information om, hvad der skal ske, hvilke væsentlige konsekvenser gennemførelsen af oplægget vil få, og hvilke muligheder der er for at komme til orde. Det må erkendes, at den almindelige annoncering ikke i tilstrækkeligt omfang appellerer til debat. Derfor vil Århus Kommune i øget grad supplere den almindelige annoncering med pressemeddelelser, der udsendes sammen med annoncen, når en proces går i gang eller på anden måde søge at skabe opmærksomhed omkring muligheder for at deltage i debatter. Undersøgelser peger på, at aviserne fortsat er borgernes vigtigste kilde til information blandt andet om borgerinddragelse. Ud over aviserne annonceres borgerinddragelse på Århus Kommunes hjemmeside. Aktuelt arbejdes der på at udvikle en skræddersyet hjemmesideløsning med en geografisk indgang til information for at lette overskueligheden. Herudover vil der afhængigt af opgavens karakter og målgruppen blive anvendt forskellige informationskanaler og informationsmetoder. B. Der skal tilstræbes repræsentativitet Det er uheldigt, hvis bestemte grupper dominerer debatten og giver et skævt billede af borgernes holdning til emnet. Reel borgerinddragelse forudsætter, at der vælges processer og metoder, som giver de grupper, der forventes at have en væsentlig interesse i opgaven, muligheder for at komme til orde. Bestemte grupper kan interviewes, og der kan sammensættes et internetpanel, inviteres til planværksteder osv. Der kan også nedsættes særlige og bredt sammensatte følgegrupper, der fungerer som sparringspartnere og inspiratorer til det samlede forløb (som det fx er sket i forbindelse med Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer og den nye byudvikling i Lisbjerg). Århus Kommune kan også anvende opsøgende metoder i opgaver, hvor repræsentativiteten er vigtig, eller hvor det er vigtigt at få fat i bestemte grupper eller personer, som kan give et fagligt bidrag til udvikling af en politik, plan eller et projekt. I processen omkring udarbejdelse af en ny kulturpolitik blev der etableret 4 fokusgrupper, der dækkede erhvervslivet, uddannelsesmiljøerne, det offentlige og kulturaktører. Noget tilsvarende var tilfældet i forbindelse med Ældrekommissionens arbejde og udformningen af fritidspolitikken. Som et andet eksempel på inddragelse af faglige bidrag kan nævnes Århus Miljø Center s nuværende og fremtidige rolle som primært en brugerorganisation, der fungerer som daglig samarbejdspartner og høringspart i større beslutninger på affaldsområdet. Århus Kommune forpligter sig til at gøre en indsats for, at grupper, der normalt ikke deltager i borgerinddragelse, tilskyndes til at deltage. Det drejer sig fx om unge og om flygtninge og indvandrere. 17

18 Det må samtidig accepteres, at nogle grupper ikke er interesserede i at deltage i en debat, eller kun når der sættes ind med uforholdsmæssigt store ressourcer. C. Spillerummet for indflydelse skal være klart Der vil næsten altid være elementer i en strategi, plan eller et projekt, der reelt ikke er til diskussion fx af økonomiske årsager eller fordi der er truffet principielle beslutninger tidligere i forløbet. I disse opgaver ligger spillerummet for indflydelse i princippet fast på forhånd. I andre opgaver er spillerummet for indflydelse på indholdet stort. En god debat forudsætter, at spillerummet for indflydelse er lagt klart og åbent frem for borgerne. Det bør altid tydeliggøres, at resultatet af debatten kan blive en afvejning af forskellige hensyn, og at det er Århus Kommune, der har retten til afvejning. Det er borgernes ret at bidrage med synspunkter og forslag. Borgerne har ikke en vetoret. Det ligger i det repræsentative demokrati. D. Borgerinddragelsen skal ske tidligt i et procesforløb Tidlig inddragelse skal sikre borgerne reel mulighed for indflydelse. Det ideelle er, at borgerne. inddrages på et tidspunkt, hvor indholdet i strategien, sektorpolitikken, planen eller projektet fortsat er åbent, og derfor fx gør det meningsfyldt for borgerne at komme med bemærkninger eller fremlæ gge alternativer til kommunens forslag. Samtidig skal grundlaget for debatten selvfølgelig være tilstrækkeligt belyst. Der vil normalt være behov for udmelding af, hvad der er til debat, faglig baggrundsviden, gældende rammer for planen eller projektet, planskitser, alternativer, konsekvensvurderinger mv. Eksempelvis rummer deltagelse i kommuneplandebatter bedre muligheder for indflydelse og dermed mulighed for at påvirke resultatet end projektlokalplaner, som typisk er en konkretisering af de anvendelser, der blev fastlagt med kommuneplanen. Forenklet udtrykt får borgerne i kommuneplandebatten mulighed for at øve indflydelse på, hvorvidt den fremtidige anvendelse af et areal skal fastlægges til boligformål, erhvervsformål, offentlige formål eller andre anvendelser mens borgernes reelle indflydelsesmuligheder i lokalplanprocessen snarere drejer sig om det lokale bymiljø, byggehøjder, placering af byggeriet, adgangsforhold mv. Tilsvarende vil det alt andet lige være mere interessant at deltage i en studiekreds eller lignende tidligt i forløbet, når der endnu ikke ligger et konkret forslag, som byrådet har taget stilling til. Eksempelvis har Århus Kommune indtrykket af, at fokusgruppeforløbet i relation til udformning af en ny kulturpolitik og studiekredsforløbet omkring Godsbanearealet af deltagerne blev opfattet som interessant og konstruktivt at deltage i. Et andet eksempel på tidlig inddragelse er udmøntning af de kommunale midler til alternative puljepladser for de årige hvor det er en forældrekreds, der opretter fritidstilbud. Her inddrages forældrekredsen i den konkrete tilrettelæggelse af tilbuddet. En indlysende mulighed for tidlig inddragelse er, at de lokale kræfter selv tager initiativ til projekter fx et ønske om at få belyst mulighederne for trafiksanering, en helhedsplanlægning for en torveomdannelse, et ønske om et lokalt kulturhus eller et ønske om køreplanændringer. Her er det langt hen ad vejen borgerne, der sætter dagsordenen og har muligheden for at præge udviklingen i den ønskede retning. Imidlertid er det som borger væsentligt at være opmærksom på, at kommunen af ressourcemæssige grunde ikke altid har mulighed for at matche med undersøgelser og analyser i den takt lokalområdet kunne ønske sig, ligesom det langt fra er givet, at de finansielle muligheder for realisering af ønskerne er til stede. Men dialogen herom skal foregå i åbenhed. 18

19 Tidlig inddragelse er også et spørgsmål om at informere om processer så betids, at fællesråd og andre interesseorganisationer har reel mulighed for at planlægge indsatsen. Derfor er praksis i forbindelse med udarbejdelse af lokalplanforslag på det seneste blevet ændret, således at fællesråd og andre potentielt interesserede organisationer får en orientering samtidig med, at den tekniske forundersøgelse går i gang internt i kommunen. Århusmodellen for borgerinddragelse indebærer, at denne model udbredes til andre områder, hvor der kan være et behov for en tidlig underretning. E. Procesforløbene skal på den mest enkle måde opfylde behovet for inddragelse af borgerne Både borgere, bygherrer, andre aktører og kommunen har en interesse i, at borgerinddragelsen er enkel og ikke tager mere tid end borgernes mulighed for deltagelse nødvendiggør. Alle parter har normalt en interesse i at se et hurtigt resultat af deres medvirken. Det kan eksempelvis være mere givtigt med 4 måneders sammenhængende debat om en plan eller et projekt end 2 gange 2 måneders debat, som Planloven foreskriver ved større opgaver. I det lys forpligter Århus Kommune sig til, at der arbejdes for en lovgivningsmæssig forenkling, der giver bedre spillerum for at tilrettelægge fornuftige borgerinddragelsesprocesser. På den ene side skal processen være så lang, så borgerne kan nå at deltage. På den anden side må processerne ikke være så langstrakte, at deltagerne føler, at det er opslidende at være med. Når det drejer sig om processer med deltagelse af på forhånd definerede borgergrupper og foreninger mv., er det altid en god idé at aftale tids- og procesplanen med deltagerne. Større debatter skal koordineres. Der skal så vidt muligt ikke gennemføres debat om flere store planer på én gang i samme område da man som borger eller interesseorganisation vanskeligt kan håndtere deltagelsen i flere store debatter. F. Debatmaterialet skal være forståeligt og tilgængeligt Deltagere i en debat skal have adgang til det samme materiale, og inden for lovgivningens rammer skal alt materiale være offentligt tilgængeligt. I visse forløb må deltagerne i debatten dog respektere en fortrolighedskodeks. Det gælder i de situationer, hvor kommunen stiller ikke færdige arbejdspapirer til rådighed for eksempelvis følgegrupper eller studiekredse. Informations- og debatmateriale skal være tilgængelig på kommunens hjemmeside og på Århus Portalen. Århus Kommune skal i særlig grad sørge for, at informationsmaterialet og andet relevant materiale er læsevenligt, forståeligt og relevant, og at der anvendes de rigtige medier i forhold til målgrupperne. De nødvendige sammenhænge skal beskrives - eksempelvis skal der trækkes forbindelser mellem et konkret lokalplanområde og de nuværende og kommende trafikale initiativer for det lokalområde, som lokalplanforslaget er en del af. Strategier, planer og projekter skal fortsat udvikles fagligt, så de bliver mere informative og får et indhold, der er vedkommende for borgerne. Indførelsen af dispositionsplanlægning for lokalområder er et eksempel på udvikling af mere vedkommende planer og processer, der giver borgerne bedre mulighed for at tage stilling til deres lokalområdes fremtid og deltage i en debat. I nogle tilfælde vil det være relevant at operere med alternative løsninger med sigte på at fremme mulighederne for reel borgerinddragelse. 19

20 Det skal sikres, at debat- og baggrundsmateriale er fagligt i orden, dækkende og velbeskrevet. I komplekse opgaver kan baggrundsmaterialet og konsekvensvurderingerne lægges frem for udefrakommende fagfolk til vurdering inden, det anvendes som grundlag for borgerinddragelsen. G. Der skal være åbenhed om, hvem der føres debat med Det er vigtigt for borgerne at have kendskab til, hvem der medvirker i en debat. Der kan fx være gode grunde til at invitere udvalgte grupper til møder under en debat, men det er vigtigt, at der er åbenhed om, at møderne afholdes og hvilke grupper, der deltager. H. Der lægges vægt på de gode kompromisløsninger Århus Kommune lægger vægt på, at grupper med forskellige interesser bringes sammen i fora, hvor meninger kan brydes i en dialog, der er udtryk for gensidig respekt med sigte på om muligt at udvikle løsninger, der kan opnå bred accept. Blandt andet i det lys anvendes følgegrupper og lignende, der afspejler forskellige interesseområder i forbindelse med overordnede debattemaer. Når det drejer sig om konkrete projekter, fx omdannelse af bestemte gadestrækninger, benyttes kontaktgrupper, der er sammensat af de relevante erhvervs- og beboerinteresser samt af interesser, der mere bredt varetager byens udvikling (fx hensynet til tilgængelighed). Ved den rigtige tilrettelæggelse og omhu med inddragelse af de relevante parter, fører processen som regel frem til gode resultater. Det må samtidig erkendes, at det i nogle situationer ikke er muligt at opnå et ordentligt kompromis. Det kan skyldes uløselige interessemodsætninger mellem kommunen og grupper af borgere eller mellem forskellige grupper af borgere, fx mellem lokale beboere og investorer. Det kan også skyldes, at spillerummet for indflydelse ikke giver plads for kompromisløsninger. Uanset årsagen vil Århus Kommune skærpe opmærksomheden på mulighederne for at tilgodese borgernes principielle indvendinger eller afbøde virkningerne og fx afveje løsningerne over for bygherrens berettigede forventninger om at kunne realisere et projekt. I opgaver, hvor der kan forventes store interessemodsætninger og risiko for konflikter skal borgerinddragelsesstrategien være politisk godkendt. I. Alle synspunkter skal indgå som baggrund for den politiske beslutning Alle synspunkter fra borgerne skal indgå som grundlag for den politiske beslutning eventuelt i sammenskrevet form. Enkeltpersoner og grupper, som afleverer skriftlige bidrag, skal have personlig tilbagemelding med en begrundelse for den beslutning, der er truffet. Inden da har de enkelte bidragsydere fra kommunen fået en midtvejsorientering, med oplysning om den fortsatte proces. Dette sker i forbindelse med modtagelsen af de enkelte bidrag. De politiske udvalg åbner mulighed for at borgere, foreninger, interessegrupper, lokale repræsentanter m.v. kan få foretræde for et udvalg med mulighed for at uddybe synspunkter og bemærkninger vedrørende problemstillinger, der er under politisk behandling. Et foretræde er kendetegnet ved, at borgere, foreninger mv. har mulighed for at fremlægge synspunkter for det pågældende udvalg, således at synspunkterne kan inddrages i udvalgets behandling af opgaven. Et foretræde lægger derimod ikke op til debat mellem udvalget og de personer, som har foretræde. Det er væsentligt, at det gøres klart for deltagerne forud for foretrædet. 20

21 6. Det private engagement i kommunens eller lokalområdernes udvikling skal fremmes Borgerinddragelse handler helt bredt om at fremme den enkeltes engagement i kommunens og lokalområdernes kvaliteter og udvikling. Århus Kommune sætter pris på borgerinddragelse, hvor borgere, foreninger, organisationer mv. selv tager initiativ til at forbedre deres område. På samme måde er det helt afgørende, at investorer og bygherrer tager initiativer til at udvikle kommunen og lokalområderne. Århus Kommune vil i det omfang ressourcerne muliggør det - stille materiale mv. til rådighed for grupper, der henvender sig, være behjælpelig med lokaler fx ved henvisning til de lokale skoler og deltage i møder arrangeret af en gruppe borgere eller af organisationer og fællesråd. Hvor der er et særligt behov, vil Århus Kommune afsætte ressourcer til at understøtte borgernes engagement, som det fx er sket med dispositionsplanlægningen for lokalområder og ved teknisk bistand til studiekredse. (Der henvises i øvrigt til foran afsnit 5, punkt D, om de ressourcemæssige begrænsninger). 7. Samarbejdet med råd, foreninger og organisationer skal fastholdes og udvikles. Århus Kommune har udviklet et værdifuldt samarbejde med mange råd, foreninger og organisationer. Erfaringerne viser, at fællesrådene og andre faste samarbejdspartnere er hovedhjørnestenen i borgerinddragelsen, når det gælder overordnede strategier og planer, som fx kommuneplanrevisioner og udviklings- og forsøgsprojekter. Samarbejdet er generelt velfungerende. Udviklingsperspektivet ligger blandt andet i at lette den faktiske arbejdsbyrde for foreninger og organisationer fx ved at udvikle kommunale hjemmesideløsninger, der matcher samarbejdspartnernes behov, og ved at forenkle og forbedre den elektroniske kommunikation via et fælles virtuelt projektrum. Udviklingen af samarbejdet med råd, foreninger og organisationer er uddybet i bilag Århus Kommune vil løbende udvikle metoder og faglig kompetence. På en række områder er der behov for at udvikle nye metoder og kompetencer i borgerinddragelsen. Det skyldes blandt andet udviklingen i lokalsamfundenes organisering, men også den teknologiske udvikling, der stiller nye krav og giver nye muligheder i borgerinddragelsen. Metode- og kompetenceudviklingen drejer sig fx om projektledelse, udarbejdelse af informationsmateriale, præsentationsteknik, forhandlingsteknik, konfliktløsning og dialogbaseret planudarbejdelse. Som eksempler på fokusområder for metode- og kompetenceudvikling kan nævnes: Udviklingen af samarbejdet mellem kommunen og fællesrådene, som står centralt i Århus Kommunes bestræbelser på at tilrettelægge en bedre borgerinddragelse i de enkelte lokalsamfund og på tværs af kommunen (når det gælder mere overordnede spørgsmål). Udviklingen af samarbejdet med interesseorganisationerne, som til sammen afspejler de forskellige interessefelter. Brug af Internettet i borgerinddragelsen. Der er behov for at udvikle såvel skræddersyede informationstilbud til fx lokalsamfundene som nye dialogformer. Brug af ad hoc følgegrupper som sparringspartnere og inspiratorer i forbindelse med større planer og projekter. 21

22 Pædagogisk forbedring af informationsmateriale. Løbende udvikling af dialogmetoder i al almindelighed. Særlig indsats rettet mod inddragelse af de unge eventuelt ved brug af et ungdomspanel, der kan fungere som sparringspartner ved spørgsmål om borgerinddragelse. Særlig indsats rettet mod inddragelse af flygtninge og indvandrere fx ved anvendelse af alternative debatmetoder. Lovgivningsmæssige tiltag med henblik på at åbne op for mere smidige borgerinddragelsesprocesser. Udvikling af de personlige og faglige kompetencer til at informere, lede møder og forhandlinger, fremlægge mv. Etablering af elektronisk videnbank. Som led i den faglige udvikling skal erfaringer fra alle større borgerinddragelser evalueres og bruges i den løbende udvikling af borgerinddragelsesstrategier og under de forskellige faser af borgerinddragelsen. De ansvarlige for opgaven i forvaltningen gennemfører evalueringen, som sammenligner strategien for borgerinddragelsen med de faktiske erfaringer med hensyn til informationsmateriale, proces, metoder mv.. Evalueringen afsluttes med anbefalinger. Ved meget store opgaver kan der suppleres med en ekstern evaluering. Alle evalueringer samles i en elektronisk videnbank med erfaringer og anbefalinger, der nyttiggøres i forbindelse med kommende borgerinddragelsesopgaver. 22

23 De organiserede samarbejdspartnere BILAG 1 De organiserede samarbejdspartnere er et vigtigt fundament for borgerinddragelsen i Århus Kommune, især når det gælder samarbejde om overordnede planer og strategier, og når det gælder brugerbestyrelser og råd for en række aktivitetsområder. Samtidig med at samspillet med de organiserede samarbejdspartnere er et vigtigt fundament, så er det også vigtigt, at borgerinddragelsen afbalanceres, så de enkelte borgernes indflydelse på planer, projekter og aktivitetsområder ikke svækkes af det etablerede netværk af samarbejdspartnere. De organiserede samarbejdspartnere er hjørnestenen i borgerinddragelse om overordnede strategier, sektorpolitikker og planer, mens de enkelte borgeres interesser normalt knytter sig til det lokalområde, man bor i. En vellykket borgerinddragelse skal altid gå på to ben. Borgerinddragelsen skal give mulighed for, at både samarbejdspartnerne og de enkelte borgere kan komme til orde. Samarbejdet med fællesrådene i Århus Kommune Fællesrådene fungerer typisk som paraplyorganisationer for de enkelte lokalområder/bydele. Aktuelt er der 29 fællesråd i Århus Kommune, der dækker størstedelen af Århus Kommune. Som en udløber af forsøgsprojektet med et lokalområde (Beder-Malling-Ajstrup) har Århus Kommune i september 2003 besluttet at udbygge og udvikle samarbejdet med fællesrådene blandt andet på følgende områder: Der søges udviklet en skræddersyet internetløsning på Århus Kommunes hjemmeside, hvor der placeres links til al relevant ny information vedrørende de respektive fællesråds lokalområder. Der vil løbende blive sat fokus på en forbedret nyhedsservice via Århus Kommunes hjemmeside. Dialogformer og spilleregler: Navnlig ved større og mere omfattende planarbejder vil det blive sikret, at der sker inddragelse af fællesråd i udarbejdelsesfasen. I de situationer, hvor problemstillinger skal belyses i dialog med fællesråd, vil udgangspunktet være, at der konsekvent aftales tids- og procesplan, herunder dialogform, med fæ llesrådet. Det er ikke givet, at tidsplanen altid kan blive stram, da det afhænger af problemstillingens karakter. Til gengæld vil der blive lagt vægt på, at der aftales et forløb, så fællesråd kan afsætte ressourcer til dialogen på de rigtige tidspunkter. Eventuelle behov for byvandringer eller lignende aftales konkret. Generelt vil Århus Kommune bestræbe sig på i forbindelse med de enkelte høringer at beskrive og afgrænse de elementer, der reelt kan fås indflydelse på. Møder og arrangementer: Generelt gælder, at man - så vidt det er muligt - vil bestræbe sig på at lægge møder i forlængelse af normal arbejdstid. Aftenmøder må basere sig på konkrete aftaler mellem kommunen og fællesråd. 23

24 Pædagogisk information om planer: Der vil løbende blive arbejdet med at præsentere information om planer i en mere tilgængelig og pædagogisk form. Bistand til planarbejde: I et vist (begrænset) omfang kan der ydes kommunal bistand, f.eks. i form af, at der stilles grundkort til rådighed, så man selv som borger kan tegne og udvikle sine forslag og idéer. Styrkelse af viden om de kommunale beslutningsprocesser mv: I et samarbejde med fællesrådene afdækkes, hvilke informationer, der bør stilles til rådighed på Internettet. Udvidet høringsadgang om konkrete byggeprojekter: I situationer, hvor det overvejes at give landzonetilladelse, dispensation fra lokalplaner og byplanvedtægter, dispensationer fra byggelovgivningen og dispensationer fra deklarationer om bebyggelse m.v. skal områdets fællesråd orienteres om det pågældende projekt og have mulighed for at komme med kommentarer, såfremt projektet visuelt har betydning for mere end de nærmeste omgivelser eller i øvrigt kan have interesse for en bredere kreds end de nærmeste omboende. Kommunale bygge- og anlægsprojekter: Områdets fællesråd orienteres tidligt i forløbet om typisk større kommunale bygge- og anlægsprojekter, som efter kommunens vurdering har betydning for mere end de nærmeste omgivelser eller kan have interesse for en bredere kreds end de nærmest omboende. Orienteringen skal ske for at give fællesrådet mulighed for at kommentere planen. Som eksempel kan nævnes projekter om opførelse af nye institutioner eller om større udvidelse af eksisterende institutioner. Helheds- og dispositionsplaner for de nye byudviklingsområder i Kommuneplan 2001: Planlægningsprocessen for disse plantyper tilrettelægges og gennemføres ved inddragelse af og i en tæt dialog med lokalområdernes fællesråd. I den forbindelse vil det være nærliggende at lægge op til en lokal offentlig debat om dispositionsplanens indhold, herunder ved afholdelse af lokale debatmøder. Resultatet af planprocessen forelægges for Byrådet som grundlag for stillingtagen til den endelige udformning af dispositionsplanen. Lokalplaner: Proceduren er blevet ændret med henblik på, at fællesråd kan få en tidlig orientering om igangsætning af et lokalplanarbejde. Konkret betyder det, at der vil blive fremsendt orienteringsbrev samtidig med igangsætning af et lokalplanforslags forundersøgelse (dvs. afklaring af en række forudsætninger og mulige barrierer, inden udarbejdelsen af lokalplanforslaget iværksættes). De trafikale aspekter: Efter aftale med fællesrådenes arbejdsgruppe vil kommunens Vejkontor vurdere og overveje den fremtididige samarbejdsmodel og prioriteringsmetoder for vejområdet med henblik på at øge gennemskueligheden på vejområdet i en dialog med fællesrådenes arbejdsgruppe. De grønne aspekter: Efter behov og gensidig aftale afholder Naturforvaltningen møder med fællesråd om vedligeholdelse af grønne områder. Endvidere vil der løbende efter behov blive gennemført en dialog om konkrete projekter og om 24

25 den specifikke grønne planlægning for de enkelte lokalområder - eksempelvis inddragelse af fællesråd i stiplanlægningen for området. I de tættere byggede dele af Århus Kommune er kompetencerne for de enkelte fællesråds virkefelt ikke altid lige klare og geografisk afgrænset. Der opfordres derfor til, at disse fællesråd får afklaret deres kompetenceområder indbyrdes, og at der indledes et samarbejde fællesrådene imellem, dels af hensyn til varetagelse af borgernes interesser, dels af hensyn til at sikre entydige udmeldinger i forhold til Århus Kommune. Andre samarbejdspartnere Århus Kommune har en mangeårig tradition for et samarbejde med forskellige faste samarbejdsfora, fx: Erhvervskontaktudvalget, Ældrerådet, Børne- og Ungerådet, Integrationsrådet, Handicaprådet, Det Sociale Forbrugerråd og brugerådene for de enkelte lokalcentre. Hertil kommer jævnlige møder med eksempelvis byggeriets parter (rådgivere, entreprenører, håndværkere, boligforeninger, handicaporganisationer mfl), de relevante miljøorganisationer og Danmarks Naturfredningsforening. Gennem disse fora udveksles erfaringer, også i relation til borgerinddragelsesaspektet og der tages nogle principielle drøftelser om den fremtidige tilrettelæggelse af borgerinddragelsen alt sammen med henblik på i tide at opfange og indrette sig på mulige kursændringer. I disse fora drøftes tillige hensigtsmæssig implementering af ny lovgivning eller behov for ændringer af praksis. Udover de faste fora etableres der løbende ad hoc fora, der knytter sig til bestemte planer og projekter. Eksempelvis er det fast praksis, at der samtidig med de første overvejelser over det nærmere indhold i et projekt sammensættes kontaktgrupper med repræsentation for de forskellige interesser. Dette var tilfældet for projektet om fornyelsen af Strøget i Århus. Her blev der tidligt i forløbet dannet en kontaktgruppe, med repræsentation for de butiksdrivende, beboerne, fællesrådet og handicaporganisationer alt sammen med henblik på at diskutere sig frem til løsninger, der tilgodeser de forskellige brugeres ønsker og behov til en moderne gågadestrækning. Kontaktgruppen har været med under hele forløbet hvilket i Strøgprojektet har haft den effekt, at de fleste har taget den afbalancerede løsning til sig. Midtbyens Beboerforening og Fællesråd meldte sig dog ud af samarbejdet, da man ikke følte, at der i tilstrækkeligt omfang blev lyttet til beboerinteresser.. 25

26 Inspiration til forberedelse og gennemførelse af borgerinddragelsen BILAG 2 Konkret inspiration til det daglige arbejde med borgerinddragelse er et vigtigt formål med Århusmodel for borgerinddragelse. Afsnittet giver derfor inspiration til den kommunale forberedelse og gennemførelse af borgerinddragelsen. I nogle tilfælde kan der være behov for, at kommunens forskellige afdelinger og forvaltninger udarbejder egne retningslinier og principper for forberedelse og gennemførelse af borgerinddragelsen - på baggrund af afsnittets anbefalinger og med udgangspunkt i de opgavetyper, man hver især varetager. Afsnittet er trinvis opdelt i forhold til borgerinddragelsens hovedfaser: 1. Opgaven opstår 2. Borgerinddragelsesstrategi 3. Gennemførelse af borgerinddragelsen 4. Politisk stillingtagen til borgerinddragelsens resultater 5. Evaluering og erfaringsopsamling. 6. Realisering 7. Katalog over metoder i borgerinddragelsen 1. Opgaven opstår En opgave kan opstå på kommunens eget initiativ eller på en udefrakommendes initiativ typisk en bygherre eller eventuelt en interessegruppe. I de relevante situationer er det vigtigt at gøre udefrakommende initiativtagere opmærksom på, at der skal gennemføres en borgerinddragelse inden kommunen kan træffe en endelig beslutning. En udefrakommende initiativtager har til gengæld krav på hurtig tilbagemelding med aftale om tidsplan og indholdet i processen. I nogle opgaver kan der være grunde til at involvere initiativtageren i planlægningen af borgerinddragelsen fra starten, navnlig i de tilfælde hvor initiativtagerens engagement er vigtigt for opgavens realisering. Hvis der kan forventes modstand mod opgaven er det dog særlig vigtigt, at kommunen giver alle aktører og synspunkter i sagen en seriøs behandling, så ingen føler, at der er aftalt spil. 2. Borgerinddragelsesstrategi Enhver opgave, der i et eller andet omfang forudsætter borgerinddragelse, bør starte med en strategisk overvejelse af, hvordan borgerinddragelsen gribes an. Hensigten med strategien er at sikre, at alle forløb tænkes igennem på forhånd for at sikre et så godt resultat for alle parter som muligt. Uden at det behøver at være indviklet, kan en strategi være med til at undgå, at borgerinddragelsen løber af sporet, og at ressourcerne til borgerinddragelse anvendes bedst muligt. Udarbejdelsen af strategien medfører ikke Hovedspørgsmål i en borgerinddragelsesstrategi Hvad er opgavens karakter? Hvordan ser interessemønstret ud? Hvilke mål er der med borgerinddragelse? Hvilke målgrupper skal inddrages? Hvilke metoder skal der anvendes? Hvilke medier skal der anvendes? Hvor mange ressourcer skal der afsættes? Hvordan skal tidsplanen være? 26

27 nødvendigvis, at der skal gennemføres en omfangsrig borgerinddragelse. Ved standardiserede opgaver med mange af samme slags, som fx lokalplaner, kan beskrivelsen i praksis være at fastlæ gge, om der er tale om en normal procedure eller om en udvidet procedure. Men det er obligatorisk gennem udarbejdelsen af strategien at overveje behovet for borgerinddragelse. Det er også vigtigt løbende at være opmærksom på, at en opgave undervejs kan tage en uventet drejning, som kan nødvendiggøre en ændring af borgerinddragelsesstrategien. ( Strategi for kommuneplanlægningen en vejledning, Landsplanafdelingen, 2001 og Byudvikling i 8 kommuner partnerskab og borgerinddragelse, Erhvervs- og Boligstyrelsen, 2003 indeholder yderligere beskrivelser af emnet.) Følgende emner kan vurderes ved udarbejdelsen af en strategi for borgerinddragelse: Hvad er opgavens karakter? Sagens karakter er helt afgørende for borgerinddragelsesstrategien, og de interesser der vil knytte sig til den. Opgavens størrelse og niveau har væsentlig betydning. Der er stor forskel på om opgaven er på overordnet niveau og i princippet vedrører alle borgere, på mellemniveau og vedrører borgerne i et lokalsamfund eller borgere der har en bestemt interesse, eller på lokalt niveau, hvor alene de direkte berørte og naboer har interessen i at deltage. På overordnet niveau må det erkendes, at det er vanskeligt at engagere den enkelte borger. Åbne borgermøder giver sjældent et godt udbytte, når det drejer sig om mere abstrakte problemstillinger. Et alternativ til de traditionelle borgermøder kan i stedet være cafélignende arrangementer. Endvidere er der gode erfaringer med at samarbejde med råd, foreninger og organisationer, som varetager et overordnet ansvar. Fællesrådene og andre organiserede samarbejdspartnere er hjørnestenen i borgerinddragelsen om overordnede spørgsmål. Der er gode erfaringer med at nedsætte følgegrupper med personer, der har en interesse i at være med. Det samme gælder opsøgende metoder, hvor personer, som forventes at kunne bidrage med interessant viden, interviewes, inviteres til en rundbordssamtale sammen med andre udvalgte personer o.lign. Opsøgende metoder, hvor udvalgte inviteres til at deltage, kan dog ikke altid stå alene. På mellemniveau knytter der sig normalt mange flere direkte interesserede. Der er i mange opgaver gode muligheder for fx at sætte interesserede sammen i følgegrupper. Borgerne kan også inviteres med til at udarbejde forslag, som det fx er sket i dispositionsplanlægningen (planværksteder). Et borgermøde kan også være givtigt især hvis det gennemføres på borgernes og lokalområdets initiativ. På lokalt niveau er kredsen af interesserede snæver. I de fleste tilfælde vil metoderne være almindelig høring med vægt på et informativt materiale og mulighed for de berørte til at reagere. Planens eller projektets konkretiseringsniveau har også stor betydning. Indholdet i en opgave kan være uafklaret og åbent. Her vil et formål med borgerinddragelsen være at få opgaven defineret. Indholdet i en opgave kan også være meget konkret og afklaret, hvor karakteren af borgerinddragelsen bliver at tage stilling til et konkret forslag. Hvordan ser interessemønstret i opgaven ud? Afklaring af interessemønstret i en opgave, der skal til debat, er helt afgørende for at få lagt en god strategi for borgerinddragelsen. Spørgsmål der skal afklares er: Hvem har en interesse i opgaven? Hvad går interessen ud på? 27

28 Hvor stærk er interessen? Hvilket geografisk område knytter interessen sig til? Kan der trækkes på erfaringer fra lignende sager i kommunen? Det er vigtigt, at afklaringen af interessemønstret tager udgangspunkt i, hvad der er de politiske interesser og mål i opgaven, set i forhold til det mønster af interesser og mål, som borgerne må forventes at have. De politiske mål kan variere fra meget åbne opgaver til at være meget præcise, fx at der er truffet en forhåndsbeslutning om hovedtrækkene i et byggeprojekt. Det politiske spillerum for borgerinddragelsen er helt centralt at få afklaret, herunder også hvilke mål og rammer, der allerede er fastlagt i fx overordnede planer. I nogle tilfælde vil en afklaring af det politiske spillerum forudsætte, at borgerinddragelsesstrategien godkendes politisk. Centrale spørgsmål i afklaringen af interessemønstret er om: Det kan forventes at borgerne generelt er enige eller uenige i de politiske mål. Borgerne er indbyrdes enige eller splittede. Der må forventes stor interesse eller lille interesse i opgaven. Til afklaring af interessemønstret hører også, hvor stort et geografisk område interessen forventes at knytte sig til. Projektets skala (fx kommuneplan for hele kommunen, plan for et lokalsamfund eller tema eller lokalplan for et begrænset projektområde) og geografien for de forventede interesser har stor betydning for valg af information, metoder til borgerinddragelse, ressourceindsats mv. En god forståelse for interessemønstret er helt afgørende for, at borgerinddragelsen planlægges så den kan ende som en positiv oplevelse for deltagerne (velvidende, at egentlige interessekonflikter om indholdet formentlig vil afføde kritik, også i forhold til den anvendte procedure). En god strategi er således ikke en garanti for enighed, men kan sikre, at alle deltagere oplever, at de har haft muligheder for at deltage i debatten. (Metoder til kortlægning af interessemønstret indgår i metoden Logical Framework Approach, som er beskrevet i AusGuidelines, 1. Logical Framework Approach, Australian Agency for International Development, Borgerinddragelsen som den har været gennemført for Hasle Bakker er et godt eksempel på værdien af en strategi for borgerinddragelsen baseret på overvejelser over interessemønstret. Læs mere herom i Greenscom Work Package 8, By og Byg, 2002.) 28

29 Interessediagram Mål og målgrupper På baggrund af en vurdering af interessemønstret kan målgrupperne i borgerinddragelsen udpeges. De politiske mål og de forventede mål hos de udefrakommende målgrupper kan opridses. Følgende spørgsmål er væsentlige at få afklaret: Hvilket resultat er ønskeligt at nå frem til? Hvad er det politiske succeskriterium? Har kommunen et specielt behov for at kende borgernes holdning som baggrund for en politisk beslutning? Målgrupperne for borgerinddragelsen udpeges ud fra, hvem der har en interesse i opgaven. Ofte kan det være væsentligt at få mennesker i tale, der kan tilføre en plan eller et projekt noget nyt eller en ekstra kvalitet. Men borgere der evt. er imod planerne skal sikres lige så gode muligheder for at deltage. Opgaver som fx en kulturpolitik, kommuneplanrevisioner og lokal Agenda 21-strategier har generel karakter og vedrører principielt alle borgere, men i praksis er den enkeltes aktie så lille, at den personlige interesse for at deltage er beskeden. Interessenterne i opgaver af generel karakter skal i højere grad findes hos interessegrupper, foreninger mv., der beskæftiger sig med emnet. 29

30 Det vurderes, om strategien, sektorpolitikken, planen eller projektet vil møde enighed eller uenighed, hvilke eventuelle grupperinger der kan være tale om, om interessen forventes at være stor eller lille, og hvilket geografisk område interessen knytter sig til. Niveau og ressourceforbrug for borgerinddragelse Med udgangspunkt i interessemønstret fastlægges niveauet og ressourceforbruget. Strategien kan, når det er konstateret, at der er tale om en rutineopgave (forventning om enighed og lav interesse) blot være at indstille til en normal procedure. Kun hvor der er tale om en udvidet procedure, beskrives borgerinddragelsen nærmere. Metoder til borgerinddragelse Der er et væld af forskellige metoder, der egner sig til forskellige niveauer og former for borgerinddragelse. Der kan skelnes mellem: Høringer indkaldelse af bemærkninger til gennemarbejdede forslag. Indsigt i borgernes erfaringer, holdninger og oplevelser Udpegning af nye temaer eller indsatsområder i overordnede opgaver Forslag til konkrete initiativer, projekter eller beslutninger inden for temaer, som er fastlagt i forvejen. Udvikling af alternative løsninger/forslag Etablering af dialog mellem forskellige interessegrupper og borgere med henblik på mulig konsensus. Løbende rådgivning i et længere procesforløb En række metoder er beskrevet under punkt 7 sidst i afsnittet. Medievalg Det er altid vigtigt at sikre, at alle med en interesse har en rimelig mulighed for at være bekendt med opgaven og mulighederne for at få indflydelse også selv om det vurderes at interessen er lille. Aviserne og deres journalistiske behandling af planer og projekter er fortsat borgernes vigtigste kilde til information om, hvad der sker i deres kommune og lokalområde. Det er samtidig vigtigt at erkende, at pressen og dens behandling af en opgave har stor betydning for, hvordan borgerinddragelsen udvikler sig både som medspiller og som modspiller. Valg af medier til annoncering og eventuel information om indhold mv., sker så de matcher målgruppe og geografisk område, som målgruppen knytter sig til. I højt prioriterede opgaver med flere målgrupper kan der benyttes flere medier. I større sager kan der være brug for at fastlægge en pressestrategi. Bevidst brug af pressen, fx ved udarbejdelse af pressemeddelelser og afholdelse af pressemøder, kan skabe ekstra opmærksomhed. Avisernes lokalsider kan ofte anvendes til formidling af relevant lokalt stof om planer og projekter. Århus Kommunes hjemmeside og Århusportalen skal også bruges aktivt til at informere om debatnyheder, ligesom det relevante debatmateriale placeres på hjemmesiden. Kommunens rolle under debatten Kommunens rolle i debatfasen varierer fra opgave til opgave. I en række opgaver er kommunen initiativtager. I disse opgaver karakteriseres kommunens rolle ofte ved, at kommunen leder borgerinddragelsen og tager alle beslutninger. Dermed har kommunen kontrol med slutproduktet. Ulempen kan være, at aktørerne ikke føler, at de har noget at sige, og det kan være vanskeligt for 30

31 kommunen at bevare kontrollen, hvis der udvikler sig stærk modstand. I nogle tilfælde kan det derfor være en fordel at lade aktørerne få indflydelse på processens forløb. I andre sager er initiativtageren en udefra kommende fx en bygherre eller en interessegruppe. I denne situationen vil det som regel være naturligt at lade initiativtageren have indflydelse på forløbet. Ulempen kan være, at det kan være svært at styre processen og overholde en tidsplan. Eksempelvis er der videre rammer og basis for en form for selvstyring, når det handler om lokalt at forberede oplæg til kvarterløftsprojekter, end når der er tale om en projektlokalplan i høring. I de tilfælde, hvor borgere og organisationer inviterer til borgermøder, siger det sig selv, at der vil være en mere entydig lokal styring af debatforløbet. Yderligere skal understreges, at idéfaser typisk giver mere rum for at eksperimentere med styreformer end debatter om helt konkrete forslag, som umiddelbart herefter skal munde ud i en endelig beslutning. I selve debatten om en opgave kan kommunen også spille flere roller. I nogle situationer er kommunens overvejelser det centrale i debatten, og meningsudvekslinger vil i vidt omfang ske mellem kommunen og aktørerne. Kommunen vil i høj grad indgå i debatten. I andre tilfælde vil meningsvekslinger i højere grad ske mellem de involverede aktører, og i mindre grad mellem aktørerne og kommunen. I disse tilfælde vil kommunens rolle være at lede debatten, frem for selv at deltage i den. Uanset debattens karakter må det overvejes, om brug af ekstern ordstyrer på borgermøder eller lignende kan være befordrende for debatten. Det gælder fx i sager med store interessemodsætninger. Tidsplan Det er vigtigt for en god borgerinddragelse, at tidsplanen er realistisk. Et stresset forløb kan være med til at skabe konflikter. Uanset hvilken rolle kommunen spiller, er det altid en god ide tidligt i forløbet at informere de centrale aktører om tidsplanen, og evt. være åben for velbegrundede forslag til ændringer af tidsplanen. I nogle situationer kan det være en fordel at lade de centrale aktører godkende tidsplanen. Oplæg til aktørerne om borgerinddragelsen I større sager kan der på baggrund af strategien udarbejdes et oplæg om borgerinddragelsen til de aktører, som er tæt knyttet til opgaven. Oplægget kan indeholde en beskrivelse af projektet, og en beskrivelse af hvordan kommunen forestiller sig forløbet af borgerinddragelsen. Forberedelser Omfanget af forberedelsen kan variere meget, alt efter hvor omfattende projektet og borgerinddragelsen er. Det afgørende er at være godt forberedt i alle situationer. Det virker professionelt og seriøst overfor aktørerne, der i mange tilfælde skal anvende fritid på borgerinddragelsesprocesser. 3. Gennemførelse af borgerinddragelsen Borgerinddragelsen skal have en god start. Førstegangsindtrykket for både aktørerne og kommunen betyder meget, og det kan være svært at rette op på en dårlig start. Det er afgørende, at dialogen er konstruktiv, og at stemningen er positiv. I nogle planer og projekter, der kræver borgerinddragelse, vil der være konfliktområder, men hvis konflikten håndteres rigtigt, har alle aktørerne, herunder 31

32 kommunen, mulighed for at få en større forståelse og et bredere perspektiv på problemstillingerne i projektet. I nogle tilfælde vil borgerne være skeptiske, og der vil være et særligt behov for at opbygge tillid. Derfor er det vigtigt, at kommunen fx på et indledende møde melder præcist ud om, hvad der ligger fast, og hvad der er til diskussion. Hvis der er uoverensstemmelser i kommunens og aktørernes mål og forventninger, er det første problem, der skal løses. Erfaringerne fra analysen af borgerinddragelsen i Århus Kommune (se bilag 3) viser, at det i opgaver med store interessemodsætninger fx kan være en fordel at anvende en neutral, professionel ordstyrer på borgermøder. Det skyldes blandt andet, at det i opgaver med store interessemodsætninger er særlig vigtigt, at der er tillid til ordstyreren. En neutral ordstyrer kan blandt andet sikre, at der ikke rejses tvivl om, hvorvidt der gives mere taletid til nogle synspunkter frem for andre. En neutral ordstyrer kan således medvirke til at sikre, at alle synspunkter bliver hørt, og at debatten når rundt om alle de emner, der er relevante i den pågældende opgave. Det er således ordstyrerens rolle at runde diskussionen om delemner af, når alle synspunkter er hørt, således at gentagelser af allerede fremsatte synspunkter begrænses. Erfaringerne viser også, at det i opgaver med store interessekonflikter er særlig vigtigt, at rammerne omkring et borgermøde annoncering, lokaleforhold, lydanlæg osv. er i orden, således at deltagerne ikke føler, at deres muligheder for at fremsætte synspunkter vanskeliggøres. Sprogbrug og kommunikation Måden tingene bliver sagt på, kan have stor indflydelse på om en problemstilling udvikler sig til gensidig forståelse eller konflikt. Fagsprog kan opfattes som magtsprog af deltagerne. En god dialog er en ligeværdig dialog, hvor alle parters synspunkter har betydning. I lige så høj grad har det betydning, at der udarbejdes debatmateriale, der er let tilgængelig i såvel tekst som illustrationer. Fagsprog skal undgås eller som minimum forklares. Der findes forskelligt litteratur om emnet som fx Ikke voldelig kommunikation, Marshall B. Rosenberg. Præsentation og visualisering I planopgaver er det nødvendigt at støtte den sproglige fremstilling med forskellige former for visualisering af emnet. Planerne kan fremstilles ved brug af et væld af teknikker og medier fra håndtegninger til digitale filmsekvenser. En god visualisering kan også være en byvandring på stedet, hvor planopgaven finder sted, eller der kan vælges en mindre udstilling midt i området. Trygge og velfungerende rammer Folk har mere lyst til at deltage i debatten, hvis de følger sig trygge og godt tilpas. Inden mødets start skal der tages et check på, om de praktiske hjælpemidler fungerer. Der skal være plads til, at alle kan komme til orde. Der bør der lægges en pause ind af tilpas længde, som sikrer, at der kan ske aflevering af synspunkter i mere stilfærdige rammer. Konflikter Interessemodsætninger er en uadskillelig del af borgerinddragelse, men brug af konflikthåndteringsmetoder kan forebygge mod at divergenser udvikler sig til uløselige konflikter. 32

33 Drejebog Ved større aktiviteter under en borgerinddragelse kan der udarbejdes en drejebog med beskrivelse af program og tidsplan, hjælpemidler, medvirkende og deres opgaver mv. 4. Politisk stillingtagen til borgerinddragelsens resultater Resultatet af borgerinddragelsen er, at borgerne har afleveret en række synspunkter til kommunen. Synspunkterne indgår i grundlaget for den politiske beslutning. Generelt kan der peges på vigtigheden af at præsentere resultatet af borgerinddragelsen på en måde, så politikerne kan få det bedste billede af indholdet af debatten. Hvis mængden af bemærkninger er stort, kan der udarbejdes notater, der samler op på bemærkningerne emne for emne. Forskellige situationer kan give anledning til, at der gennemføres en ekstra høring eller at bestemte grupper indkaldes til en ekstra forhandling. Det er selvfølgelig også vigtigt, at alle deltagere får svar på deres indlæg med begrundelser for den endelige politiske beslutning. I særlig grad er det væsentligt at opfylde kravet til begrundelse, fordi det altid er Århus Kommune, der har det endelige ansvar for at vurdere borgernes synspunkter og forslag og dermed kompetencen til at træffe den endelige beslutning, Borgernes ret til at blive inddraget i processer er således ikke en vetoret. 5. Evaluering og erfaringsopsamling Større opgaver, som har haft et særligt godt eller uheldigt forløb, evalueres for at opsamle erfaringer til brug for den løbende udvikling af metoder. Evaluering kan tage udgangspunkt i den strategi, der var blevet lagt for borgerinddragelsen og dermed vurdere om den blev opfyldt, og hvad der kan læres af opgaven. 6. Realisering Den endelige vedtagelse af en strategi, sektorpolitik, plan eller et projekt er ikke en garanti for, at opgaven gennemføres som besluttet. Forudsætningerne kan ændre sig. Bygherren kan trække sig. Borgerne kan komme med nye ønsker. De politiske mål kan ændre sig. Ændringerne kan betyde, at opgaven må tages op igen med gennemførelse af en ny proces. Vedtagelsen vil blive opfattet som en aftale mellem kommunen og borgerne om, hvordan fremtiden skal formes. Derfor er det vigtigt, at kommunen begrunder, hvorfor opgaven tages op igen, og det er væsentligt at være opmærksom på, at nogle grupper vil have svært ved at acceptere, at den oprindelige beslutning ikke skal gælde mere. I opgaver, hvor der har været et stort engagement og fælles mål, kan borgerinddragelsen føres videre i et partnerskab, hvor private grupper indgår i et samarbejde om at gennemføre planen. I den slags opgaver er borgerinddragelsen ikke afsluttet med den endelige politiske vedtagelse, men skal føres videre under andre former. Hvis planen eller projektet forsinkes undervejs i processen, skal de involverede parter have besked herom. 7. Katalog over metoder i borgerinddragelsen I det følgende gives en kort gennemgang af en række forskellige metoder til borgerinddragelse som kan kombineres og udvikles til den enkelte opgave. Det drejer sig om: Husstandsomdelt informationsmateriale mv. 33

34 Informationscenter Borgermøder Debat via Internettet Elektronisk borgerpanel og lignende Spørgeskemaundersøgelser og borgerundersøgelser Interviews Fokusgrupper Fremtidsværksteder Planværksteder Studiekredse Følgegrupper Imagine Chicago En kortfattet gennemgang af metoderne findes nedenfor. Husstandsomdelt informationsmateriale mv Informationer om planforslag og mulighederne for at komme med bemærkninger husstandsomdeles i form af mindre foldere, annoncer i lokalaviser, spredning via lokalradioer m.v. Materialet skal dels rumme hovedpunkterne i forslaget, og dels oplyse hvor man kan få mere at vide, og hvordan man kan aflevere sine bemærkninger. Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med kommuneplanlægningen. Erfaringerne viser, at omkostningerne ved at husstandsomdele materiale ikke står mål med udbyttet. Metoden egner sig bedre til mindre, geografiske områder. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Konkrete plan- og projektopgaver i et veldefineret lokalområde, hvis opgaven er af stor betydning for lokalområdet. Informationscenter Ved at etablere et informationscenter i det område en given udvikling skal ske, er der mulighed for en mere direkte dialog med borgerne. Informationscentret kan udstyres med plancher, AV-udstyr m.v., og kan danne ramme om cafémøder og workshops, ligesom informationscentret er et naturligt udgangspunkt for besigtigelser og rundvisninger. Er der tale om en længerevarende planlægnings- og udviklingsproces kan informationscentret være rammen om skiftende planlægningsprocesser, og på den måde blive en institution i sig selv i dialogen med borgerne. Informationscentret bør som minimum være åbent og bemandet i de perioder, der pågår en offentlig debat. En mere beskeden udgave af et informationscenter er opstilling af en informationstavle. Anvendes p.t. i forbindelse med De Bynære Havnearealer. 34

35 Uden for Århus Kommune findes eksempler på informationscentre, der også varetager en salgs- og markedsføringsfunktion. Kan med fordel anvendes i forbindelse med større konkrete (stedspecifikke) byudviklingsprojekter. Informationstavler anvendes ofte i forbindelse med større bygge- og anlægsopgaver. Anvendes p.t. i forbindelse med busgadegennembruddet. Borgermøder I denne sammenhæng defineres et traditionelt borgermøde, som et møde hvor myndighederne informerer borgerne om et givet tiltag, kommuneplanen eller lignende, og hvor borgerne har mulighed for at stille spørgsmål i plenum. Denne mødeform har mulighed for at skabe meningsudveksling og debat, og den er i nogen sammenhænge godt besøgt. Men ulempen er, at det ofte kun er nogle få, som stiller spørgsmål og deltager aktivt. I et afsluttende borgermøde i slutningen af en debatfase, kan der gives taletid til borgere eller grupper af borgere, som ønsker at fremlægge et sammenhængende materiale i form af en alternativ plan, eller nogle gennemarbejdede kritikpunkter til et forslag. Tidligere anvendt: I en lang række opgaver på alle niveauer, fra Kommuneplan 2001 til konkrete lokalplaner. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Konkrete opgaver på bydelsniveau eller helt lokalt niveau. Egner sig mindre godt til opgaver med meget overordnede og åbne spørgsmål, som fx overordnet strategiformulering mv. Debat via Internet Internettet kan med fordel anvendes både til informationsvirksomhed og debatmulighed. For mange vil det være nemmere at aflevere og diskutere synspunkter via nettet end via mere traditionelle kommunikationsformer, inklusive borgermøder. Chats med politikere på den kommunale hjemmeside kan med fordel inddrages på den måde, at navngivne politikere stiller sig til rådighed på nettet i et afgrænset tidsrum med løfte om at svare alle de borgere, der sender spørgsmål og kommentarer. Et alternativ er at etablere et dialogforum, hvor interesserede kan skrive indlæg over en længere periode, fx på nogle uger. Tidligere anvendt: I forbindelse med blandt andet. Kommuneplan 2001 og Trafikplan for Midtbyen. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Brug af Internettet som informationsmedie egner sig til alle typer af opgaver. Brug af dialogfora egner sig bedst til opgaver på bydelsniveau og helt konkret niveau. Elektronisk borgerpanel og lignende Et elektronisk borgerpanel er et Internet-panel, hvor panelets deltagere bliver tilsendt spørgsmål via , der indeholder et link til et online-spørgeskema. I nogle tilfælde kan respondenterne udgøre et udsnit af befolkningen, som har adgang til Internettet hjemmefra. Dette muliggør undersøgelser blandt og dialog med meget små målgrupper, ligesom panelet er velegnet til undersøgelser og dialog omkring serviceydelser på Internettet. Internettet kan med fordel anvendes i en opsøgende borgerinddragelse. Det er der fx gode erfaringer med i forbindelse med Trafikplan for Midtbyen, hvor der i et samarbejde mellem Århus Kommune og Århus-portalen blev udsendt et elektronisk spørgeskema om trafikken i Midtbyen til abonnenter på Århus-portalens nyhedsbrev. 35

36 Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med Trafikplan for Århus Midtby. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Opgaver hvor det er af stor betydning at få et bredt indblik i borgernes holdninger til en given problemstilling mv. Spørgeskemaundersøgelser og borgerundersøgelser Borgerundersøgelser er i denne sammenhæng en fællesbetegnelse for forskellige måder at indhente borgernes syn på fx en bestemt service eller problemstilling. Metoderne kan variere afhængig af formål, målgruppens størrelse og forudsætninger m.v. Ligeledes afhænger de af, om det vigtigste er at få belyst borgernes tilfredshed, behovet for service i almindelighed, holdninger til den kommunale service, eller holdninger til et givet problem eller projekt. En borgerundersøgelse kan gennemføres fx med spørgeskemaer. I 2003 blev der afsluttet en stor brugerundersøgelse blandt forældrene på kommunens 51 folkeskoler. I løbet af 2004 vil en tilsvarende undersøgelse blive iværksat på ungdomsskoleområdet. Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med Århus Kommune i det 21. århundrede, fritids- og idrætsanlæg, kommunens folkeskoler, nyt renovationssystem samt Trafikplan for Århus Midtby. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Opgaver hvor det er af stor betydning at få et bredt indblik i borgernes holdninger til en given problemstilling mv. Interviews Interview kan med fordel benyttes, når man har behov for oplysninger fra en velafgrænset borgergruppe eller oplysninger af mere kvalitativ art. Interviews kan enten være strukturerede, dvs. hvor spørgsmålene er fastlagt på forhånd, eller ustrukturerede, dvs. at spørgsmålene opstår i løbet af interviewene. Formålet med individuelle interviews er dels at indsamle oplysninger og dels at give en dybere indsigt med mere nuancerede oplysninger. De kan ses som et alternativ og supplement til større, brede borgerundersøgelser eller interview med grupper (fokusgrupper). De kan også bruges, hvis borgerne ønsker at være anonyme. Man kan evt. uddanne nogle borgere til at interviewe andre borgere. Den væsentligste fordel ved det er, at disse borgere bliver engageret aktivt i processen, hvilket skaber ejerskab. Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede, Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Opgaver hvor det er væsentligt at få indblik i holdninger og idéer hos nøglepersoner. Fokusgrupper På et fokusmøde mødes repræsentanter for områdets forskellige interessenter og diskuterer et emne. Inden for dette emne udvælges et fokusområde, som typisk vil være genstand for en særlig udviklingsindsats. Mødet skaber også rum for dialog og forståelse mellem de forskellige interessenter, hvilket er væsentligt for det efterfølgende engagement. Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med Kulturpolitikken, Fritidspolitikken ogældrekommissionens arbejde. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Opgaver hvor det er væsentligt at få indblik i holdninger og idéer hos nøglepersoner eller udvalgte grupper. 36

37 Fremtidsværksteder Fremtidsværkstedet er en inddragelsesmetode, der er velegnet til ca personer. Værkstedet retter sig mod problemstillinger og projekter på alle niveauer. Fremtidsværkstedet er opdelt i tre faser: kritik, utopi og virkeliggørelse. I kritikfasen fremlægger deltagerne de problemer, de oplever i forhold til emnet. I utopifasen har deltagerne frit spil for at skabe visioner om, hvordan problemerne kan løses. I virkeliggørelsesfasen konkretiserer deltagerne nogle af visionerne til realistiske forslag, som der kan arbejdes videre med. Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med Forsøgsprojektet i Beder-Malling-Ajstrup samt Helhedsorienteret byfornyelse i Trige Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Borgerinddragelse på bydelsniveau eller lokalt niveau. Planværksteder Begrebet planværksteder er udviklet som et værktøj, hvor borgere, interessegrupper og professionelle planlæggere sætter sig sammen og udarbejder et konkret planforslag on location, f.eks. i form af en dispositionsplan for et lokalområde eller en bydel. Metoden indebærer blandt andet, at planlægningen sker på borgernes præmisser, og at alle deltagere skal kunne gå ind for den færdige plan. Planforløbet kan strække sig over kortere eller længere tid fx fra 2-3 dage til 2-3 uger, afhængig af opgavens karakter. Indholdet i planværkstedet er blandt andet oplæg, besigtigelser, diskussion, skitsering og finpudsning. Metoden egner sig især til fysisk planlægning på bydelsniveau eller helt lokalt niveau. Ulempen ved brugen af modellen i sin rene form er, at den hos borgerne kan skabe forventninger til indholdet i planlægningen, som kommunen ikke efterfølgende kan honorere. Aktuelt arbejdes der således efter en modificeret model, der sikrer, at de kommunale forudsætninger er tydeliggjort fra starten af. Tidligere anvendt: I forbindelse med dispositionsplanlægning for byudviklingsområder. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Borgerinddragelse på bydelsniveau eller lokalt niveau. Studiekredse I denne metode nedsætter borgerne egne arbejdsgrupper/studiekredse, der i princippet arbejder uafhængigt af kommunen og de kommunale planlæggere, men med praktisk bistand i form af lokaler, arbejdsredskaber, sekretariatsbistand og evt. ekspertbistand på anmodning. Arbejdsgruppen formulerer selv sit output i form af en rapport, en udstilling, en videofilm, et mundtligt indlæg på et afsluttende borgermøde eller andet. Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med planlægningen for Godsbanearealernes fremtidige anvendelse og Trafikplan for Midtbyen. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Opgaver hvor der er behov for en meget grundig borgerinddragelse, og fx udvikling af alternativer. Følgegrupper I følgegrupper mødes borgere, der typisk repræsenterer forskellige interesseorganisationer. Gruppen reflekterer og kommenterer på forslag, der er udarbejdet af professionelle. Hermed får interessentkredsen mulighed for at influere på nye tiltag, samtidig med at kommunen får værdifuld viden om opgavens indhold og behovet for justeringer inden oplæg færdiggøres til politisk stillingtagen. 37

38 Tidligere anvendt: Blandt andet i forbindelse med Kommuneplan 2001, helhedsplanlægning for De Bynære Havnearealer, omdannelse af Godsbanearealet og trafikplan for Midtbyen. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Opgaver hvor det er væsentligt at få indblik i holdninger og idéer hos nøglepersoner eller udvalgte grupper. Imagine Chicago Imagine Chicago bygger på erfaringer med borgerinddragelse i et 10-årigt projekt i Chicago. Metoderne bygger på tre kerneprocesser: Dialog på tværs af kulturelle, økonomiske, etniske og generationsmæssige skel. Udvikling af en struktur, som kan anvendes i dialogen til udvikling af forståelse for og forestillinger om byen, samt udvikling af projekter til opbygning af fællesskaber i byen. Dannelse af netværk, som skaber sammenhæng mellem individer og organisationer, der arbejder for byens udvikling. Metoderne tager udgangspunkt i en værdsættende dialog, hvor der fokuseres på positive historier fra lokalsamfundet, som baggrund for at formulere fremadrettede visioner. I Urban-projektet arbejdes der med Chicago-metoderne, der blandt andet bygger på såkaldt værdsættende dialoger og metoder. Det betyder fx meget, at embedsmændene optræder imødekommende og neutralt, og at stærke aktører, ikke har mere ret til at have ret end andre. Hele grundtanken bag de borgerinddragende metoder er at skabe en proces, hvor der gives mere energi end der tages. Der bygges endvidere på, at alle mennesker bærer forskellige håb i sig, og at der bag hvert problem findes en frustreret drøm. Et vigtigt element er derfor at inddrage borgerne i skabelsen af positive billeder, idet der er en forventning om, at disse billeder vil medvirke til at skabe positive handlingsmåder, hvor den enkelte kan bidrage med lige netop den ressource, som han/hun besidder. Erfaringer med metoderne er beskrevet på En dansk hjemmeside om metoderne ( forventes etableret omkring årsskiftet 2003/2004 Tidligere anvendt: I forbindelse med URBAN-projektet. Kan med fordel anvendes i forbindelse med: Kvarterløftprojekter og andre initiativer i fx bydele, som forudsætter en høj grad af medvirken fra lokale aktører. 38

39 BILAG 3 Resultat af interviewundersøgelser I forarbejdet til Århusmodel for borgerinddragelse er der gennemført en række analyser af de hidtidige erfaringer med borgerinddragelse i Århus Kommune. Her gives en kort sammenfatning af de væsentligste erfaringer. Analyserne er gennemført i perioden maj-oktober 2003 og har omfattet følgende: Evaluering af 5 konkrete planlægningsforløb i Århus Kommune, herunder interviews med udvalgte borgere, bygherrer, embedsmænd og politikere. Telefoninterviewundersøgelser om borgernes erfaringer med to konkrete planlægningsforløb i Århus Kommune. Opsamling af erfaringer med forskellige metoder til borgerinddragelse anvendt i Århus Kommune Generel erfaringsopsamling, herunder litteraturstudier samt Internetsøgninger vedrørende erfaringer og anbefalinger fra ind- og udland Evaluering af 5 konkrete planlægningsforløb belyst gennem interviews Formålet med evalueringen var gennem et bredt spektrum af opgaver, eksemplificeret gennem et antal planopgaver, at uddrage principielle erfaringer med borgerinddragelsen på alle niveauer. Følgende opgaver indgik i evalueringen: Kommuneplan 2001, som eksempel på overordnet planlægning. Bruuns Galleri, som eksempel på en større planopgave, hvor interesserne rækker ud over planområdet. Lokalplan for Helenelyst i Brabrand, som eksempel på en større plan, der berører et større område omkring planområdet. Hasle Bakkelandskab, som eksempel på en lokal planopgave med udfordringer i forhold til inddragelse af flygtninge og indvandrere. Lokalplan for et nyt boligområde nord for Plantorama i Skæring, som eksempel på en mindre lokalplanopgave, der viste sig at omfatte vidt forgrenede problemstillinger i lokalområdet. De fem opgaver er belyst gennem interviews med embedsmænd, borgere, bygherrer mv. Der er desuden gennemført interviews med repræsentanter for de politiske partier i byrådet, dels om de fem cases, dels om politikernes generelle erfaringer med og holdninger til borgerinddragelse. En sammenfatning af erfaringerne fra analysen fremgår nedenfor. 39

40 Det skal bemærkes, at evalueringen ikke er udtryk for en vurdering af holdningerne i et repræsentativt udsnit af aktørerne i borgerinddragelsen, men en sammenfatning af en række udsagn, erfaringer og idéer fra de udvalgte interviewpersoner. Generelle erfaringer med borgerinddragelsen Der er et generelt problem med at forklare rammerne for borgerinddragelsen. Mange borgere har fx svært ved forstå, hvorfor der i nogle opgaver er to offentlighedsfaser! Der er en risiko for, at både borgere og politikere kører surt i en meget lang og stor proces som fx Kommuneplan I forbindelse med fx lokalplandebatter er det vigtigt at forklare borgerne, at det reelt ikke er hele planen, som er til debat en stor del af planens indhold er allerede fastlagt i kommuneplanen. En borger mener, at rammer for lokalplaner og lokalplaner, der er vedtaget for fx 10 år siden, ikke længere kan accepteres som gyldigt plangrundlag. Det foreslås derfor, at der indføres en forældelsesfrist for fx lokalplaner. Der bemærkes også, at der er et hul mellem kommune- og lokalplan, og at borgerne har svært ved at forstå at en lokalplan ikke omfatter forhold uden for lokalplanområdet. Lokalplanhøringerne anvendes som mulighed for at diskutere andre spørgsmål. Det er vigtigt hele tiden at forklare hvor man er i processen, hvad der er besluttet, og hvad der er til debat. Borgerne ønsker respons fra politikerne. Det gælder fx på borgermøder og foretræder. De stiller sig ikke tilfredse med administrative svar på indsigelser. Der er enighed om, at store projekter giver konflikt uanset hvad man gør. Der er enighed om at en tidlig og åben borgerinddragelse, som fx på Godsbanearealerne, er godt, men man i det konkrete tilfælde måske var for tidligt ude. Der er uenighed om, hvorvidt en tidlig og åben proces kan gennemføres i et mere kompliceret område som fx Bruuns Galleri. I nogle tilfælde er debatten præget af mistro over for kommunen. En politiker peger på, at den ærlige og reelle borgerindflydelse, som præger de små opgaver, forsvinder i de store opgaver. En enkelt borger kritiserer, at der dispenseres fra lokalplaner det bør man ikke gøre. Århus Kommune kritiseres for i for høj grad at planlægge og tænke i små frimærker i Midtbyen. Der skal være god tid til borgerinddragelsen. Århus Kommune må, fx i forbindelse med nye udstykninger, acceptere at en god borgerinddragelse kræver meget procestid. I nogle tilfælde handler det om, at borgerne skal have mulighed for at vænne sig til planerne. Der er ofte tidsmæssig forskydning mellem by- og trafikplanlægningen. Det skyldes ofte manglende investeringsevne, og manglende prioritering af vejudbygningen i forhold til kommuneplanens byudviklingsområder. Nogle mener, at Vejkontoret ikke har været tilstrækkelig gode til at inddrage borgerne men det bemærkes også, at der er sket betydelig forbedringer i de senere år. Der er også kritik af detaljeringsgraden i kommunens lokalplaner, men samtidig en vis forståelse for at det blandt andet skyldes, at Århus Kommune tidligere er blevet underkendt i Naturklagenævnet. Men bygherrerne opfatter det som et problem. Der peges også på, at Århus Kommune skal blive bedre til at forklare, at fx rammebestemmelser er maksimumbestemmelser : At der må bygges i 40

41 8,5 meters højde på et areal betyder ikke, at der rent faktisk skal bygges i max. højde på hele arealet. Der peges også på, at underholdningsværdien i borgerinddragelsen er vigtig. Borgerne deltager ikke, hvis processen er kedelig. I flere opgaver er der som afslutningen på debatten gennemført evalueringsborger-møder, men der er tilsyneladende ikke sket en systematisk opfølgning på møderne. Blandt politikerne er der ikke enighed om, hvorvidt der skal gennemføres høringsfaser på flere (service-) områder i Århus Kommune. Nogle mener, at der er stort behov for flere høringer, fordi fx køreplanændringer kan have lige så stor, lokal betydning som en lokalplan. Andre mener, at det giver for stort bureaukrati, og at for mange høringsfaser skader borgerinddragelsen. En enkelt politiker ønsker, at meget store spørgsmål i højere grad lægges ud til folkeafstemninger. En politiker savner en overordnet debat på serviceområder, hvor der er en udmærket, decentraliseret inddragelse (fx børnepasning). Der er gode erfaringer med fokusgrupper på kulturområdet. Borgerinddragelse i den overordnede planlægning Der er bred enighed om, at det er meget vanskeligt at involvere den enkelte borger i den overordnede planlægning som fx Kommuneplan En enkelt borger mener dog, at det er muligt at skabe et større, folkeligt engagement gennem nye former for borgerinddragelse som fx en debatweekend, hvor eksempelvis 300 personer fra byen mødes for at debattere fremtidens Århus. Når det er svært at engagere den enkelte skyldes det blandt andet, at lokalsamfundene på grund af forandringer i samfundet ikke længere er så velorganiserede som tidligere. Der er ikke længere så stor opbakning til lokale organisationer. De fleste mener, at debatten om den overordnede planlægning må ske gennem debat mellem kommunen, interesseorganisationer, fællesråd mfl. Der peges på, at det i meget langsigtede planprocesser er svært at holde interessen og processen levende over tid. Det gælder fx i forbindelse med planlægningen af havnens fremtid. Erfaringerne med byplanuddannelsernes alternative udspil til Kommuneplan 2001 er generelt gode. Det er dog ikke alle politikere, der har bemærket forslagene, og kun få har inddraget dem i fx de politiske diskussioner. De fleste er dog enige om, at det er altid er godt med inputs udefra. Nogle af politikerne peger også på, at arkitektkonkurrencer er en god metode til at få ny inspiration. Det er vigtigt, at uddannelsernes bidrag stod frit og var deres eget ansvar, men der peges også på at det er vigtigt, at kommunens egne embedsmænd er i stand til at fremlægge reelle alternativer i en offentlig debat. Følgegruppen i forbindelse med Kommuneplan 2001 fungerede godt. Det er vigtigt over for deltagerne at understrege, at der er tale om en fortrolig proces. Det er også vigtigt, at mange forskellige synspunkter er repræsenteret i følgegruppen, og man skal være bevidst om, at uenighed kan give gode diskussioner. Erfaringerne fra såvel Kommuneplan 2001 som Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede viser dog, at det er svært at gøre eksterne samarbejdspartnere til egentlige ambassadører for den overordnede planlægning. 41

42 Brug af Internettet i borgerinddragelsen Brugen af Internettet i debatten om den overordnede planlægning er et godt supplement til den almindelige borgerinddragelse, men ikke noget columbusæg. Debatfora på Internettet er velegnet til konkrete debatemner, men debatten om så stor en opgave som fx kommuneplanen bliver let for diffus i debatfora på Internettet. Internettet giver borgerne gode muligheder for at indsamle informationer. Det er med til at kvalificere borgerne i borgerinddragelsen. Det er dog oftest de ressourcestærke man får fat i via Internettet. Der advares om, at den lette tilgængelighed til fx at sende mails til mange samtidig gør politikerne udsatte for bombardementer. Den elektroniske kommunikation kan i virkeligheden blive et demokratisk problem, da politikerne risikerer at miste overblikket over de mange mails og informationer. En enkelt politiker mener, at der kan blive behov for sekretariatsbistand til de politiske partier for at klare de stigende mængder af informationer. Der er behov for yderligere metodeudvikling i forhold til borgerinddragelse via Internettet. Det foreslås fx, at informatio ns- indsatsen over for borgerne skræddersyes ved hjælp af en SMSservice, hvor borgeren kan vælge at få informationer om, hvad der sker i lokalområdet. Der er gode erfaringer at bygge på fra aarhus.dk-portalen og arbejdet med trafikplanen for Midtbyen. Foretræder Politikerne opfatter foretræderne som en meget væsentlig del af borgerinddragelsen, men der er bred enighed om, at mange, som får foretræde, ikke i tilstrækkelig grad er informeret om spillereglerne. Nogle borgere peger på, at de savner en tilbagemelding fra politikerne på deres foretræde. Politikerne lægger stor vægt på, at diskussionerne ikke ligger på foretrædet, men i udvalgsmødet efterfølgende. Nogle peger på, at foretræderne ofte ligger meget sent i en planproces andre mener ikke, at det er et problem. Brug af visualiseringer Der er et generelt problem med visualiseringer de ligner ofte for meget! En præcis visualisering stiller forventninger om, at byggeriet i fx facadevalg og detaljer bliver præcis som vist i visualiseringerne. Det binder processen for meget. En enkelt mener, at det måske bør overvejes at gå tilbage til stregtegninger. En enkelt udtrykker, at det bør have større konsekvenser for en bygherre at lave forkerte visualiseringer, da visualiseringer spiller så stor en rolle i debatten. Fx bør et byggeri ikke bygges højere end visualiseringerne viser i så fald bør antallet af etager reduceres, når fejlen opdages. Det frygtes, at problemerne med fejl i visualiseringer vil gøre det vanskeligt at debattere store projekter i offentligheden i fremtiden kommunen skal gøre en stor indsats for at sandsynliggøre, at materialet er i orden. Der er stor ros til visualiseringerne i forbindelse med havneplanlægningen. Borgermøder Borgermøder indgår i mange forskellige opgaver, men erfaringerne viser, at de traditionelle borgermøder ikke altid fungerer godt i de store opgaver som fx i forbindelse med debat om de store 42

43 spørgsmål i kommuneplanrevisionen. I lokale opgaver fungerer borgermøderne bedre. Der er dog relativ bred enighed om, at der ikke skal afholdes borgermøder i forbindelse med de mindste lokalplanopgaver. Formidlingen på borgermøderne kan blive bedre. Styringen er vigtig. Der er forslag om, at en neutral person bør være ordstyrer fx formanden for fællesrådet eller en journalist. De bedste borgermøder er i øvrigt de borgermøder, som der bliver taget initiativ til lokalt. Det er også vigtigt at afgrænse, hvad der er til debat og hvad der ikke er til debat. På borgermøderne går der nogle gange for lang tid med at afklare misforståelser. Det foreslås, at Århus Kommune forud for borgermøder udsender et letlæst forklaringsprospekt til borgerne, således at eventuelle misforståelser så vidt muligt er afklaret inden mødet. Det påpeges også, at borgermøderne i nogle tilfælde har været for stive fx er det ikke hensigtsmæssigt, at man skal tilmelde sig på forhånd for at få lov til at sige noget. Borgermøder skal fortsat være en central debatform på lokalt niveau, men næppe i den overordnede planlægning. Flere peger på, at det er vigtigt at være opmærksom på placeringen af møder. Der er fx en risiko for, at børnefamilier afskæres fra at deltage i offentlige møder, hvis de er placeret for tidligt på aftenen. Fællesrådene De fleste mener, at fællesrådene spiller en central rolle som bindeled mellem kommunen og bydelene. Andre mener, at fællesrådene er ustabile og sårbare, at de er ikke altid repræsentative, og at det er forskelligt hvor velfungerende de er. Der er behov for hjælp til papirarbejdet - det vil samtidig lette generationsskiftet. Nogle mener, at det er vigtigt, at fællesrådene ikke er politiske. Andre konstaterer, at det er de, og at de er træningslejr for politikere, og derfor ikke gode som talerør for bydelene. Der er behov for at afklare den geografiske snitflade mellem fællesrådene. Den fælles arbejdsgruppe fungerer nu godt. Fællesrådene skal ikke udvikles til minibyråd. De er for tæt på borgerne og har svært ved at sige nej og træffe upopulære beslutninger. Det er meget væsentligt, at fællesrådene har kontaktpersoner i hver forvaltning det fungerer godt. I Midtbyen er det svært at finde et fælles talerør. En borger påpeger, at et fællesråd ikke er det rette forum, hvis man ønsker at engagere sig i enkeltopgaver ad hoc. Erfaringer fra Beder-Malling-forsøgsprojektet viser, at der på mange af de bløde områder allerede er etableret samarbejde mellem kommunen og lokalområdet, mens fællesrådene dækker et hul i forhold til den fysiske planlægning. Derfor er der i fællesrådene stor fokus på fysisk planlægning. En politiker mener, at der kan være en tendens til, at områder med svage fællesråd overses eller forsømmes. 43

44 Involvering af marginaliserede grupper De marginaliserede grupper fx flygtninge og indvandrere - er svære at mobilisere. Begrebet borgerskab findes ikke i mange etniske grupper. Det tager lang tid at etablere tillid og netværk. Tålmodighed, tillid og vedholdenhed er nøgleord. Andre peger på, at der ikke skal gøres en særlig indsats for særlige grupper. Det er ens eget ansvar at deltage i debatten. En enkelt peger på, at der må føres en dobbeltstrategi med såvel annoncering som direkte, personlige kontakter! Der er enighed om, at skriftlig kommunikation som regel ikke fungerer i forhold til flygtninge og indvandrere. Mange åbner ikke deres breve og ved ikke, hvad der er reklamer og hvad der er kommunal information. Opfattelsen af borgerskaber, rettigheder og pligter mangler hos mange. Derfor er det vigtigt at arbejde bredt med at opbygge demokratiforståelsen hos flygtninge og indvandrere ikke kun i borgerinddragelsen i planlægningen, men også i forbindelse med fx skolebestyrelser. Det frie tilbud fungerer ikke, man skal i stedet henvende sig til grupperne. Gruppefølelsen er større end blandt danskerne. Det er også en god idé at overlade fx mødeplanlægningen til grupperne selv. Flygtninge og indvandrere har ofte svært ved at se fordelen ved at gå ind i fællesrådene det er ofte meget diffuse organer. Fordelene ved at deltage i borgerinddragelsen skal være tydelig for de marginaliserede grupper. Fx kan et lokalt projekt motivere flygtninge og indvandrere, hvis det giver mulighed for at skabe nye arbejdspladser i lokalområdet. Man skal starte på projektniveauet, nedefra, og senere arbejde sig op på programniveauet. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i lokale succeshistorier i forbindelse med URBAN-projektet kan det fx være Bazar Vest. Formidlingen Formidlingen kan blive bedre sproget er for teknisk. Der er et stærkt behov for at forklare tekniske begreber (fx city-formål). Pas på ikke at lave materialet for tyndt! Der peges også på, at fx lokalplaner skal opfylde en række formelle krav, som betyder, at det er svært at formulere dem anderledes. Det er også meget vigtigt at få informeret om, hvor man befinder sig i en given proces hvad er fx en foroffentlighedsfase? Nogle borgere har også svært ved at forstå, at perspektivarealer ikke står umiddelbart over for at blive udstykket. Der peges på, at det er meget vigtigt, at alle informeres ikke blot grundejere. Lejere i etageboliger må ikke overses, når der udsendes materiale. En borger påpeger, at sagsmateriale bør lægges ud på Internettet, så der er mulighed for at sætte sig ind i det ofte omfattende materiale over nettet. Blandt politikerne er der uenighed om, hvorvidt sagsfremstillingerne i tilstrækkelig grad afspejler og behandler indsigelser, der går imod flertallets holdninger. En enkelt efterlyser, at der i nogle opgaver udarbejdes flere alternative indstillinger til politikerne i for mange opgaver indgås der kompromisser på embedsmandsniveau, der gør det vanskeligt for politikerne at konstatere hvor der har været eller er problemer. 44

45 Telefoninterviewundersøgelser om borgernes erfaringer Som led i analyserne forud for formuleringen af Århusmodel for borgerinddragelse blev der i september 2003 gennemført en telefoninterviewundersøgelse, med henblik på at kortlægge borgernes erfaringer med borgerinddragelsen i to udvalgte planlægningsprocesser: Bruuns Galleri som eksempel på en planproces med stor debat og mange interessekonflikter Lokalplan for nyt boligområde nord for Plantorama i Skæring som eksempel på en mindre lokalplanopgave af normalt omfang. Formålet med undersøgelsen var blandt andet at vurdere borgernes holdninger til Århus Kommunes borgerinddragelse, herunder borgernes vurderinger af informationsniveauet og materialet mv. Formålet var også at foretage en vurdering af, om der er en skævvridning i den offentlige debat i forbindelse med borgerinddragelse, således at nogle synspunkter fra nærområdet træder tydeligere frem på bekostning af andre. Specielt for så vidt angår Bruuns Galleri er der knyttet nogle problemstillinger til valget af området for telefoninterviewundersøgelsen, idet det ikke alene er borgerne i nærområdet, der har holdninger til projektet. I princippet er det alle borgere i Århus Kommune, der kan tænkes at have en holdning til konceptet da butikscentret er et center, der henvender sig til alle århusianere. Alt andet lige må det formodes, at de borgere, der bor tættest på ikke er så positive eller mere utilfredse, end de borgere, der bor i Solbjerg eller Skødstrup og som for manges vedkommende formentlig vil opfatte projektet som et aktiv. I telefonundersøgelsen er det valgt alene at gennemføre interviewene i nærområdet, velvidende at der hermed er fravalgt borgersynspunkter (med svagere interesser) fra andre områder i Århus Kommune. Dette valg er begrundet i, at formålet med undersøgelsen blandt andet var at afdække, om de borgere i nærområdet, der ikke ytrede sig i debatten, kunne tænkes at have andre meninger, end de borgere, der deltog i debatten. I forbindelse med opgaven om Bruuns Galleri har der været en lang række aktiviteter i offentlighedsfaserne, herunder borgermøder, underskriftindsamlinger mv. I forbindelse med planlægningen af et nyt boligområde nord for Plantorama i Skæring har aktiviteterne været begrænsede. Der blev ikke afholdt borgermøde, men en række borgere indsendte bemærkninger samt en underskriftindsamling. I Skæring havde der dog forud for lokalplanarbejdet været en inddragelse af borgerne i forbindelse med debat om trafikforholdene på den nærliggende Skæring Skolevej. Til belysning af opgaven om Bruuns Galleri blev der gennemført 117 interviews med beboere samt 54 interviews med erhvervsdrivende, tilfældigt udvalgt i en radius af 500 meter fra Bruuns Galleri. Til belysning af opgaven om det planlagte boligområde nord for Plantorama i Skæring blev der gennemført 101 interviews med beboere i Skæring. Borgernes kendskab til og deltagelse i debatten Undersøgelsen viste, ikke overraskende, at mere end 80 % af beboere og erhvervsdrivende omkring Bruuns Galleri kendte til debatten forud for byggeriet. Kendskabet stammer hovedsagelig fra aviserne og til dels lokalradioer og tv. 40 % af borgerne og 20 % af de erhvervsdrivende havde 45

46 dog, direkte adspurgt, set informationsmaterialet fra Århus Kommune. Mindre end 10 % angiver dog, at de har fulgt debatten via informationsmateriale fra kommunen. Det vurderes på baggrund af svarene, at ca. 15 % af beboerne og ca. 20 % af de erhvervsdrivende har deltaget i debatten, hvilket må siges at være en høj deltagelse. I vurderingen af informationsmaterialet fra kommunen i opgaven om Bruuns Galleri er borgerne gennemsnitligt neutrale, hvorimod de erhvervsdrivende er overvejende negative i vurderingen af informationsmaterialet. I Skæring havde kun 42 % kendskab til planerne, og en stor del af respondenterne kendte kun til byggeriet fordi byggeriet var gået i gang. Kun 5 ud af 101 respondenter havde læst kommunens informationsmateriale og deltaget i debatten. Årsager til manglende deltagelse i debatten Respondenterne blev bedt om at angive, hvorfor de ikke deltog i debatten. Manglende tid og interesse angives som nogle af de væsentligste årsager. I opgaven om Bruuns Galleri svarede ca. 17 % af beboerne og 7 % af de erhvervsdrivende desuden, at de ikke deltog i debatten, fordi det ikke nyttede noget, da alt alligevel var besluttet på forhånd. Kun ganske få (mindre end 7 %) angiver, at de ikke deltog, fordi de var enige i planerne, eller fordi de stolede på, at kommunen varetog opgaven tilfredsstillende. I Skæring var manglende interesse i planlægningen af området den væsentligste årsag til manglende deltagelse. En del af beboerne svarede desuden, at de ikke var klar over, at der var en debat. Vurdering af Århus Kommunes håndtering af opgaverne En overvejende del af såvel beboere som erhvervsdrivende i området omkring Bruuns Galleri mener, at kommunen har håndteret opgaven dårligt. I Skæring har kun et meget lille antal af beboerne været i stand til at vurdere kommunens håndtering af opgaven. Kun et par procent mener, at kommunen har varetaget opgaven dårligt. En ca. lige så stor andel mener, at kommunen har håndteret opgaven godt. Borgernes forslag til borgerinddragelse i tilsvarende opgaver En stor andel af respondenterne i de to undersøgelser har givet forslag til borgerinddragelsen i tilsvarende opgaver. Beboere og erhvervsdrivende omkring Bruuns Galleri efterspørger især bedre borgerinddragelse, en mere reel borgerinddragelse, og at der lyttes mere til borgernes synspunkter. Svarene retter sig således på selve indholdet i processen og i mindre grad mod metoder mv. (ca. 12 %). Blandt forslagene til metoder er der flest ønsker om borgermøder (ca. 7 %), men også en bredere informationsindsats og mere informationsmateriale direkte til borgerne. Der foreslås også debat på Internettet, afstemninger, spørgeskemaundersøgelser mv. I Skæring foreslår ca. 7 % af respondenter borgermøder, og nogle få foreslår en bred informationsindsats, herunder via Internettet. Borgernes holdninger til planerne Respondenterne blev desuden bedt om at angive, hvorvidt de var enige eller uenige i en række udsagn om de to projekter. Formålet var at vurdere, om holdningerne, der fremkom under debatten, svarer til holdningerne blandt respondenterne. 46

47 I opgaven om Bruuns Galleri udtrykte kun få af respondenterne sig enige i, at byggeriet af Bruuns Galleri forskønner byen, og at der er behov for flere butikker i Midtbyen. Beboere og erhvervsdrivende svarede stort set ens på de to udsagn. Knap 40 % af beboerne og de erhvervsdrivende svarede enig eller nærmest enig på, at byggeriet vil medføre gener for vedkommende. Her var beboerne lidt mere utilfredse end de erhvervsdrivende. Ca. 1/3 af respondenterne mente desuden, at byggeriet burde give mulighed for flere boliger, mens en lidt mindre andel af respondenterne var uenige i udsagnet. Mere end 40 % af respondenterne mente desuden, at byggeriet ville medføre mangel på parkeringspladser i Midtbyen. I Skæring var en overvejende del af respondenterne enige i, at der skal bygges flere boliger i Skæring. Kun 4 % mente, at byggeriet kunne give gener på respondentens bopæl. Hver 4. respondent erklærede sig derimod enig i, at der er for meget trafik på Skæring Skolevej én af de problemstillinger, der blev fremhævet i debatten. Sammenfatning Undersøgelserne viser, at informationerne i opgaven om Bruuns Galleri i vidt omfang er nået ud til borgerne. Det er især sket via medierne (hovedsageligt avisen), og i mindre grad via kommunens informationsmateriale, selvom en betydelig del af respondenterne havde set materialet. Debatten var præget af en stor deltagelse (15-20 %), hvorimod de som ikke deltog angiver manglende tid, interesse og mulighed for indflydelse som væsentlige årsager til den manglende deltagelse. Undersøgelsen viser også, at de holdninger til såvel planprocessen som det konkrete byggeri, der fremkom i debatten, bekræftes i respondenternes svar. Dvs. overvejende utilfredshed med kommunens håndtering af opgaven og med byggeriet. Det viser, at debatten overordnet set vurderes at have været dækkende for synspunkterne blandt beboerne. Kun få borgere efterspørger nye metoder i borgerinddragelsen. Der peges på, at der bør gennemføres en tidlig og mere reel inddragelse, men også at der afholdes flere borgermøder. Analysen af opgaven i Skæring viser, at kun en meget lille del af beboerne har læst informationsmateriale fra kommunen og deltaget i debatten (4-5 %), men trods den lille deltagelse synes undersøgelsen ikke at afspejle, at der er synspunkter, der ikke indgik i behandlingen af opgaven. De få, der indsendte bemærkninger og indsigelser, synes således at dække de problemer, som relaterede sig til opgaven. Der udtrykkes heller ikke stor kritik af kommunens håndtering af opgaven, og omfanget af borgerinddragelsen i den pågældende opgave synes derfor at have været tilstrækkelig. 47

48 BILAG 4 De senere års erfaringer med borgerinddragelse i Århus Kommune Århusmodellen bygger blandt andet på en lang række erfaringer, som Århus Kommune har gjort med borgerinddragelsen i de senere år. Derfor er der gennemført en systematisk opsamling af erfaringer med en række store projekter og konkrete metoder. Erfaringsopsamlingerne er overvejende struktureret efter spørgsmålene: Hvad er navnet på metoden? Hvilken opgave er metoden anvendt til? Hvad gik opgaven ud på? Hvorfor blev metoden valgt? Hvilke positive og negative erfaringer? Hvilke opgavetyper kan metoden anvendes til? Det er hensigten, at der skal ske en løbende erfaringsopsamling i større opgaver eller når der anvendes nye metoder. Her kan denne struktur med fordel anvendes i erfaringsopsamlingerne. Konkrete, afprøvede metoder og arbejdsformer En række af erfaringsopsamlingerne omhandler konkrete metoder i borgerinddragelsen. Det drejer sig om: Bydelsforum Eksterne følgegrupper Fokusgrupper Studiekredse Inddragelse af børn og unge Debat via Internettet Direct Mail Planværksteder i bydele Temakonference Logical Framework Approach (LFA) Erfaringer med metoderne er refereret nedenfor. 48

49 Erfaringer med udgangspunkt i det samlede forløb Nogle af erfaringsopsamlingerne relaterer sig til store projekter eller rutiner, hvor forskellige metoder er anvendt i kombination. Det drejer sig om: Udvikling af fælles værdigrundlag for Århus Kommune Kommuneplanen Århus Kommune i det 21. århundrede De Bynære Havnearealer Byplanidékonkurrence 1999 De Bynære Havnearealer Helhedsplan offentlig debat foråret 2003 Ældrekommissionen i Århus Debat om fremtidens ældre Forsøgsprojektet i Beder-Malling-Ajstrup Helhedsorienteret byfornyelse i Trige Inddragelse af fællesråd i trafikplanlægningen Inddragelse af borgere og fællesråd i konkrete trafikprojekter Kampagne for indførelse af sprøjtestop i Beder Bibliotekerne og borgerinddragelse Erfaringer fra Magistratens 1. Afdelings områder navnlig arbejdsmarkedsområdet og famileområdet Erfaringer fra Magistratens 5. Afdelings områder Affaldsområdet og den kollektive trafik Erfaringerne er refereret nedenfor. Konkrete afprøvede metoder og arbejdsformer 1. Bydelsforum Baggrund og formål Vestbyen i Århus med ca beboere Gellerup-Hasle-Herredsvang - blev ultimo 2001 godkendt af EU-kommissionen som det danske område til Urban II-midler. Urban-programmet løber over 6 år. Overordnet er det målet med indsatsen at udvikle en velfungerende bydel med inddragelse af borgerne, og hvor den etniske mangfoldighed bidrager til nytænkning og kreativitet, så bydelen bliver mere selvhjulpen. Gennemførelse af programmet er i udstrakt grad forudsat at skulle ske ved en aktiv medvirken og indsats fra de mange eksisterende organisationer og foreninger, som på det organisatoriske plan vil kunne repræsentere en lokal forankring og forpligtigelse. De borgere, der bor i området, er de egentlige centrale aktører i gennemførelsen. Derfor lægger programmet op til, at der søges etableret et Byforum/Borgerforum for byområdet. Hensigten hermed er først og fremmest at sikre borgerne mulighed for at øve direkte indflydelse på programmets konkrete udformning og gennemførelse, herunder at bidrage med idéer til konkrete ansøgninger. 49

50 Opgaver og aktiviteter Et foreløbigt Bydelsforum blev etableret i efteråret 2002 hvor 12 personer blev udpeget. Siden er der løbende blevet suppleret med en repræsentant for de indtil nu godkendte Urban-projekter. Bydelsforums opgave er blandt andet at fokusere på de væsentligste behov og opgaver i bydelen set med borgernes øjne, herunder give inspiration til Urban-sekretariatets bestræbelser på at sikre borgernes inddragelse i beslutningsprocesser. Bydelsforum kan derfor blive et nyttigt organ til koordinering og udvikling af initiativer på tværs af foreninger og lokale græsrødder. Bydelsforum har holdt en række møder. Man har blandt andet brugt en del tid på at finde et fælles udgangspunkt og sætte sig nærmere mål for arbejdet. I den sammenhæng har medlemmerne etableret arbejdsgrupper til at forberede drøftelserne i Bydelsforum. Der er desuden gennemført en workshop med en konsulent, der har inspireret Bydelsforum til at arbejde nærmere med værdsættende interviews og andre metoder til at få flere borgere involveret i at løfte området socialt og økonomisk. Bydelsforum har fokus på den store arbejdsløshed og på kriminaliteten. I den sammenhæng drøfter Bydelsforum, hvordan man kan få flere synlige rollemodeller fra bydelen især for de unge og få mange flere gode historier ud i offentligheden. Bydelsforum har udpeget medlemmer til Urbanprogrammets Beslutningsudvalg. Projekt Demokratisk Bydelsforum og borgeruddannelse For at give bydelsforum muligheder for at gennemføre en række borgerinddragende aktiviteter i bydelen har Bydelsforum fået sit eget projekt: Demokratisk Bydelsforum og borgeruddannelse. Formålet med projektet er at udvikle et Bydelsforum baseret på demokratiske principper, som virker på tværs af de eksisterende foreningsdannelser til gavn for hele bydelen omfattet af Urbanprogrammet. Som element i udviklingen heraf planlægges der gennemført en uddannelse med henblik på at kvalificere borgerne til bedre at kunne tage del i den offentlige debat, herunder tage første skridt i retning af et elektronisk forsamlingshus. Baggrunden for projektet er den manglende koordinering af de mange eksisterende foreninger samt dannelsen af tværgående netværk i Urbanområdet. Hertil kommer Bydelsforums ønske om i samarbejde med foreningerne at medvirke til at udvikle et demokratisk talerør for bydelen. Aktiviteterne i projektet knytter sig til 3 elementer. Første element drejer sig om at gennemføre en høringsproces blandt de eksisterende foreninger om idéer og holdninger til, hvordan et demokratisk bydelsforum kan etableres og om dets rolle i bydelen i fremtiden. Andet element omfatter organisering af mindre kursusforløb for bestyrelsesmedlemmer og andre med interesse herfor i de forskellige foreninger med sigte på at skabe læring og forståelse. Tredje element vedrører formidling af tanker og idéer, herunder effektiv udnyttelse af indvandrertv og indvandrerradioen, samt første skridt i retning af elektronisk forsamlingshus. Bydelsforum søger kontakt til ildsjæle Bydelsforum har besluttet sig for at forsøge at samle så mange som muligt af bydelens aktive både ildsjælene i foreningerne, og dem der i andre sammenhænge gør en forskel i hverdagen. 50

51 Bydelsforums medlemmer vil hver for sig bruge egne netværk til at opsøge og motivere de aktive til at deltage i en dags arbejde med at formulere drømme for bydelens fremtid. I den forbindelse skal der sættes fokus på de væsentligste opgaver, borgerne i fællesskab ønsker løst. Herefter skal man deles om opgaverne, idet Bydelsforum er bevidst om at Urbanprogrammidlerne giver en enestående chance for at realisere nogle af de fælles drømme. Dagen er planlagt til januar i Forventninger Et demokratisk Bydelsforum forventes at få en katalysatorfunktion i forbindelse med borgerinddragelsen og til udviklingen af nye netværk, hvor mangfoldigheden kan bruges som en ressource til tværetniske aktiviteter, jobskabelse mv. Borgerinddragelsen skal skabe en bredere forståelse og fællesskabsfølelse på tværs i bydelen, så den kan udvikles på borgernes præmisser. Projektet med det foreløbige Bydelsforum løber indtil videre. Formålet er, at aktiviteterne og drøftelserne indtil da skal føre frem til en form for Bydelsforum, der har et demokratisk fundament, og som kan blive et legalt talerør for bydelen i hvert fald så længe Urbanprogrammet er i gang, men eventuelt også efter programperioden. Hvilke positive og negative erfaringer? Bydelsforum har fungeret i så relativ kort tid, så det ikke er muligt at beskrive hvilke principielle erfaringer, der vil blive indhøstet. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? På sigt forventes erfaringerne at kunne overføres til andre lokalområder og bydele. 2. Eksterne følgegrupper Hvad er navnet på metoden? Metoden Eksterne følgegrupper dækker i Århus Kommune over den situation, at de relevante organisationer og foreninger ved en planopgaves start anmodes om at udpege repræsentanter - der kan følge og diskutere planopgaven i de forskellige faser frem til dens afslutning. Afgrænsningen af organisationer og foreninger tilpasses interessemæssigt den konkrete planopgave, således at interesserne balanceret afspejler det pågældende tema. Typisk har følgegruppen en sparringspartnerfunktion - det vil sige, at de forskellige oplæg, herunder også oplæg til tilrettelæggelsen af de offentlige processer, diskuteres i dette forum som en forberedelse til den politiske behandling. Hvilken opgave er metoden anvendt til? Eksterne følgegrupper bruges overvejende ved større eller for Århus Kommune betydende planopgaver. Dette har blandt andet været tilfældet for: Midtbyplanen og efterfølgende Cityhandlingsplanen (1994 og de efterfølgende år) Århus Kommune i det 21. århundrede (vedtaget juni 1997) Kommuneplan 2001 (vedtaget december 2001) 51

52 Helhedsplanen for De Bynære Havnearealer (følgegruppens arbejde afsluttet i foråret 2003) Byomdannelse af Godsbanearealet (aktuelt ikke afsluttet) Trafikplan for Midtbyen (aktuelt ikke afsluttet). Hvorfor blev metoden valgt? For at sikre, at der i de forskellige faser er et uformelt forum, som qva deres interessevaretagelse har en mening om det tema/den planopgave, der er under udarbejdelse. Gennem sammensætningen af følgegruppen kan Kommunen alt andet lige få en ret god fornemmelse af, om det kan bære igennem eller om der er behov for justeringer, som i højere grad kan bane vejen for overvejende konsensus. Hvilke positive og negative erfaringer? Altovervejende har Århus Kommune gode erfaringer med metoden. Typisk sker der det, at de forskellige interesseorganisationer får forståelse for hinandens synspunkter og argumenter. Man fjerner sig fra ydersynspunkterne og nærmer sig en konsensusløsning. I de mest vellykkede forløb kan man efterfølgende opleve en egentlig ambassadørfunktion. Idéerne i planlægningen vedstås og måske endda anbefales, når planen går i realiseringsfasen. Hvilke plantyper kan metoden anbefales til? Metoden bør alene bruges ved større opgaver - alene af den grund, at der er grænser for hvor meget og hvor ofte, der kan trækkes på interesseorganisationers arbejdskraft. 3. Fokusgrupper Hvad er navnet på metoden? I en fokusgruppe mødes repræsentanter for områdets forskellige interessenter og diskuterer et emne. Inden for dette emne udvælges et fokusområde, som typisk vil være genstand for en særlig udviklingsindsats. Mødet skaber også rum for dialog og forståelse mellem de forskellige interessenter, hvilket er væsentligt for det efterfølgende engagement. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Kulturpolitik og handlingsplan for Hvad gik opgaven ud på? En revision af den kulturpolitiske vision og de kulturpolitiske målsætninger. Tillige skulle der fremlægges en handlingsplan med en række indsatsområder og initiativer, der skal sikre visionen om, at Århus skal være en levende kulturby med produktionsmiljøer i udvikling og kunst- og kulturtilbud af høj kvalitet, som appellerer til et stort publikum. Hvorfor blev metoden valgt? Revisionen af den kulturpolitiske handlingsplan tog udgangspunkt i de eksisterende hovedmålsætninger samt nogle temaer, der allerede i den foregående byrådsperiode var taget hul på - især omkring kulturlivets samspil med erhvervslivet og uddannelsesmiljøerne. Med dette udgangspunkt blev etableret følgende 4 fokusgrupper som bidragydere til den kommende kulturpolitiske debat: 52

53 Erhvervslivet Uddannelsesmiljøerne Det offentlige Kulturaktører Fokusgrupperne tog udgangspunkt i tilsvarende partnerskaber med deltagere fra de pågældende områder og byens kulturliv. Drøftelserne i fokusgrupperne koncentrerede sig om følgende temaer: Kvalitet og professionalisme Profilering og markedsføring Udvikling og eksperimenter Deltagelse og ejerskab Kulturbegivenheder og festivaler Fokusgrupperne havde til opgave at drøfte de opstillede temaer på grundlag af nogle vejledende spørgsmål, som var fælles for de 4 fokusgrupper med henblik på at sikre en belysning fra mange forskellige vinkler. Det var hensigten, at fokusgruppernes drøftelser skulle føre frem til overvejelser om eventuelle ændringer i mål og midler på kulturområdet i Århus Kommune. Hvilke positive og negative erfaringer? Initiativet bar frugt, idet over 70 repræsentanter fra kulturinstitutioner i Århus, de frie produktionsmiljøer, erhvervslivet, offentlige institutioner og uddannelsesinstitutioner har deltaget i fokusgruppemøderne, hvor man drøftede centrale kulturpolitiske temaer. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? NB: Udfyldes af Mag4 4. Studiekredse Hvad er navnet på metoden? Der blev ikke anvendt en navngiven metode, men det element i borgerinddragelse, som her vil blive fremhævet, drejer sig om gennemførelse af et studiekredsarbejde. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Gennemførelsen af en forudgående offentlig debat om den fremtidige anvendelse af Godsbanearealet i perioden 12. juni 4. oktober Hvad gik opgaven ud på? At fremkalde borgernes synspunkter på, hvorledes Godsbanearealet (incl. bevaringsværdige bygninger) kan/bør omdannes til en integreret del af Århus Midtby. Hvorfor blev metoden valgt? 53

54 Til debatperioden var der udarbejdet et oplæg med byplanmæssige redegørelser og fem scenarier vedrørende arealets fremtidige indretning og anvendelse. Scenarierne var meget generelle og inviterede til viderebearbejdning. Debatperioden omfattede et informationsborgermøde, etablering af en studiekreds og til slut et debatborgermøde. Studiekredsdeltagerne fik til opgave at aflevere resultatet af deres arbejde på debatborgermødet. Formålet var dels at aktivere en gruppe borgere, dels at bygge det andet borgermøde op omkring mødet mellem forskellige borgersynspunkter. Altså en bevægelse væk fra paneldiskussionen. Hvilke positive og negative erfaringer? Ca. 35 personer var tilmeldt studiekredsen. Pr. gang deltog ca. 25 personer. To møder blev brugt på introduktion og rundvisning i området. De to næste på gruppearbejde, og det tredje mest på forberedelse af fremlæggelsen på borgermødet. Deltagerne fandt programmet for stramt. 1-2 møder mere ville formentlig have været passende. Fremlæggelsen på borgermødet var en succes på den måde, at debatten fungerede godt. Indlæggene fra studiekredsarbejdet var grundige og spændende. Borgernes ønsker om at møde politikerne blev dog ikke indfriet. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Et studiekredsarbejde, som munder ud i en aflevering på et borgermøde, er en god metode, så længe der er tilstrækkeligt råderum i planlægningen samtidig med at sagens indhold er tilstrækkeligt interessant til at engagere en større gruppe borgere flere aftner/uger i træk. 5. Inddragelse af børn og unge Hvad er navnet på metoden? Borgerinddragelse via folkeskolen. Hvilken opgave blev metoden anvendt til, og hvad gik opgaven ud på? Til fastlæggelse af det overordnede skitseprogram for rammer og indhold i multiaktivitetshuset i Urban-området. Den nye multihal i Brabrand var i sin udgangssituation på mange måder et både spændende og udfordrende projekt. Spændende, fordi formålet er at lave en helt ny slags fritids- og idrætsanlæg, hvor der bliver plads til både ældre, unge og børn, samt til både foreninger og institutioner. Udfordrende, fordi projektet stiller store krav til inddragelsen af mange forskellige interesser, og fordi der skal udvikles bud på helt nye løsninger. Målsætningen med borgerinddragelsen har for Fritids- og Kulturforvaltningen ikke blot været at høre så mange som muligt. Der har også været et klart mål om, at borgerinddragelsesprocessen klart skulle vise, at der bliver lyttet, når man aktivt deltager i debatten. Børn og unge bliver multihallens væsentligste brugergruppe. Netop derfor har der skullet lægges mange kræfter i inddragelsen af denne gruppe borgere. 54

55 Tanken bag inddragelsen af børn og unge var at give så mange som muligt chancen for at bidrage med idéer og forslag, og hermed også sikre, at der blev givet relevant tilbagemelding. Fritids- og Kulturforvaltningen har derfor valgt at kontakte samtlige skoler i Urbanområdet og præsentere dem for et forslag, hvor alle elever fik udleveret materiale om projektet, så de kunne diskutere det i klasserne. Alle skoler var med på denne idé. Fritids- og Kulturforvaltningen har sammen med Stadsarkitektens Kontor herefter i juni 2003 besøgt samtlige skoler og holdt møde med repræsentanter fra klasserne eller elevrådene. Samtidig blev der udskrevet en konkurrence, hvor eleverne kunne indsende forslag. Erfaringer De unge viste et stort engagement i projektet. Indtrykket er, at eleverne har taget opgaven med multihallen meget seriøst. De indkomne forslag giver nogle ret klare fingerpeg om, hvad det er for aktiviteter, der skal satses på for at de unge vil være interesserede i at benytte stedet. Inddragelsen af de unge har også vist, at det er nødvendigt med mange differentierede aktiviteter, hvis begge køn og alle aldersklasser skal kunne trækkes til området. De børn og unge, man var i dialog med, viste også en evne til i deres ønsker og forslag at tage hensyn til, at der skal planlægges for andre faciliteter end den aldersgruppe, de hver især repræsenterede. 6. Debat via Internettet Hvad er navnet på metoden? Informations- og kommunikationsmetoder med hovedvægten på den elektroniske kommunikation. Hvilken opgave blev metoden anvendt til, og hvad gik opgaven ud på? Udarbejdelse og gennemførelse af program for helhedsorienteret byfornyelse af Trøjborg i perioden Hovedformålet er at sikre, at kvarteret styrkes som et attraktivt sted at bo, leve og arbejde. Det er ikke hensigten, at lave tiltag, hvor konsekvensen bliver, at beboerstrukturen i det væsentlige ændres. Der skal fortsat være økonomisk overkommelige studenterboliger på Trøjborg. Men det er vigtigt, at foretage initiativer, som giver muligheder for, at blandt andet børnefamilier og seniorer også bosætter sig på Trøjborg. Det er målsætningen at genetablere Trøjborg som et velfungerende og aktivt område ved sammen med kvarterets beboere og interessegrupper at arbejde for at forbedre og udvikle deres kvarter i stadig mere positiv retning, socialt-, kulturelt-, aktivitetsmæssigt og fysisk- miljømæssigt. Borgerinddragelsen Borgerne på Trøjborg har helt fra starten af processen været inddraget i udvælgelsen af de vigtigste indsatsområder. Demokratiforsøg 55

56 Som supplement til den traditionelle informations- og høringsproces bevilgede det daværende Byog Boligministerium et samlet beløb på 1,7 mio. kr. til et demokratiforsøgs-projekt. Forsøgsprojektet omfatter dels: Udvikling af hjemmeside som supplerende informations- og kommunikationsmiddel indtil 2006 Kvartérudvikler - ½ tids beskæftiget gennem 4 år - som kan igangsætte forskellige aktiviteter i kvarteret - debat og nyheder: Det er en hjemmeside, som informerer bredt om Trøjborgs fornyelse. Hjemmesiden er i princippet en blanding af tidsskrift, nyhedsblad og debatbrevkasse. Alle kan deltage i debatten, og alle der bor eller ejer en ejendom på Trøjborg kan desuden deltage i meningsmålinger over nettet. Hjemmesiden har været tilgængelig for offentligheden fra 8. februar 2001, hvor hjemmesiden blev introduceret via husstandsomdelt folder, ophængte bannere med tværs over Tordenskjoldsgade og streamere opsat på butiksruder i hele kvarteret. Erfaringerne viser, at hjemmesiden er et godt informationsforum. Web-steder: Der er oprettet to Web-steder. Dels et i beboerhuset, som er bemandet og har længe åbent. Her er der etableret 2 PC ere med adgang til hjemmesiden. Dels i et mødelokale, hvor der er opstillet en PC er med internetadgang til brug for arbejdsgrupperne. Der er desuden oprettet et ekstra Web-sted i en lokal café, som senere blev flyttet til en lokal bank. Web-stedet vil blive tilbudt at cirkulere videre til interesserede erhverv og institutioner placeret et halvt år hvert sted, hvor der skal være garanti for, at der er personale til at bistå brugen af computeren. Kvartérudvikler: Kvartérudvikleren skal søge at skabe interesse for private investeringer i kvarteret og skabe aktiviteter med kvarterets handels- og forretningsliv samt arrangere aktiviteter, der fremmer beboernes interesse for deres lokalområde. Forløbet og erfaringerne med forsøgsprojektet evalueres af en gruppe bestående af repræsentanter fra: Økonomi- og Erhvervsministeriet, By og Byg, rådgivere og flere kommuner som er tildelt et lignende forsøgsprojekt. Hvorfor blev metoden valgt? Trøjborg er et udpræget studenterkvarter, idet 60 pct. af beboerne er mellem 18 og 35 år. Der bor omkring 6000 borgere i kvarteret fordelt på godt 4100 husstande. Valget af en hjemmeside er specielt truffet på baggrund af de mange unge i området, der forventes at have internetadgang. Det har tillige været kommunens ønske, at så mange af borgerne på Trøjborg helt fra starten har været inddraget i at definere og udvælge de vigtigste indsatsområder. Strategien er både at benytte de etablerede kræfter i kvarteret, og samtidig forsøge at brede processen mere ud og få nogle nye med på vognen. 56

57 Det repræsentative har været særligt vigtigt, når der arbejdes i så stort et område. Her har fællesrådet - som repræsenterer kvarteret bredt - været en vigtig samarbejdspartner. Hvilke positive og negative erfaringer? Generelt har beboerne i pænt omfang grebet muligheden for at være med til at igangsætte en ny udvikling af Trøjborg. Direkte kontakt med folk på gaden har vist, at folk er velorienterede og viser positiv interesse overfor projektet. Der er ca besøg på hjemmesiden pr. dag. Hjemmesiden fungerer som et godt informationsforum. Debatdelen derimod har til nu ikke haft det ønskede/forventede omfang. Ved høringen om helhedsorienteret byfornyelse gav 10 % af beboerne deres stemme mod normalt 5 % på landsplan. At så mange overhovedet har deltaget i afstemningen, tilskrives projektets informationsdel, hjemmesiden og bannerne over Tordenskjoldsgade og to succesrige lørdagsarrangementer med direkte kontakt til beboerne på gaden. Dette har virket efter hensigten. Beboerne er blevet opmærksomme på projektet, og har ved prioriteringen taget stilling til deres kvarters fremtid. IT-projektet er ikke noget beboerne har ønsket. I dette projekt har Kommunen måske været for ambitiøs. Så interessen og den manglende debat kan skyldes, at kommunen har været for tidligt ude med anvendelse af en hjemmeside som kommunalt høringsredskab. Endvidere har der været gode muligheder for at tilkendegive sin mening på mere traditionel vis. Der er dog fortsat mulighed for at debatten kommer i gang, når byfornyelsesprogrammet er sat i værk. Svært at få de unge med i debatten Indtil videre er det ikke lykkedes i stor stil at inddrage f.eks. de unge, og det er svært at skabe en lokal debat om byfornyelsen på Trøjborg. Det formodes, at mange af de unge kigger forbi hjemmesiden og henter information. De engagerer sig bare ikke direkte i debatten, fordi de sjældent har intentioner om at blive boende i området ret længe. Der er en flyttefrekvens i området på ca. 25 pct. blandt beboerne pr. år. Da helhedsorienteret byfornyelse er meget procesorienteret og derved nemt bliver langtrukket, er der et dilemma mellem tidsforløbet og flyttefrekvensen. Også informeret på traditionel vis Udover hjemmesiden er der informeret om byfornyelsen på traditionel vis. Dette er vigtigt at have sig for øje, da ikke alle har adgang til og bruger Internettet. Borgerne har ved brugen af hjemmesiden været meget opmærksomme på dette forhold. Det er endvidere vigtigt, at informationerne modtages af borgerne på samme tid, så ingen føler sig tilsidesat. I det pågældende projekt er informationerne på nettet holdt tilbage, indtil de traditionelle informationer om projektet var omdelt med posten. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Internetmetoden er et godt redskab som supplement for at gøre opmærksom på og vække borgeres interesse for forhold, som vedrører det byområde, man bor i typisk problemstillinger, som borgeren forventer andre tager sig af og som måske ikke ellers vækker til debat, førend forandringen er sket. Metoden er anvendelig i forandringsprojekter, der omfatter kvarterer eller bydele. 57

58 7. Direct Mail Følgende metoder blev i perioden 19. februar til 16. april 2003 anvendt i forbindelse med debatoplægget Trafikplan for Århus Midtby : 1. Udarbejdelse af projekthjemmeside med direkte adgang fra og forsiden af Århus Kommune hjemmeside 2. Samarbejde om profilering af hjemmeside (Vejkontoret, Informatikafdeling, aarhus.dk) 3. Anvendelse af debatmodul på hjemmeside 4. Link til elektronisk spørgeskema fra hjemmesiden 5. Udsendelse af særligt tema-nyhedsbrev til aarhus.dk - godt abonnenter (Direct Mail) med link til spørgeskema 6. Repræsentativ telefoninterviewundersøgelse af godt 500 husstande i Århus Kommune 7. Studiekredsarbejde 8. Følgegruppearbejde 9. Afholdelse af traditionelle borgermøder et orienteringsmøde og et debatmøde. I forbindelse med arbejdet med trafikplanen - i form af udarbejdelsen af et debatoplæg blev der til en start formuleret en strategi for, hvordan borgerne skulle inddrages i denne indledende idédebat. Strategien søgte så vidt muligt at tage højde for, at det traditionelt langt fra er nogen let opgave at inddrage borgerne i den overordnede planlægning heller ikke i forbindelse med en trafikplan. Ambitionen har været at udvikle og anvende metoder, som tydeliggjorde planarbejdet for den almindelige borger og var i stand til få flest mulige borgere til reagere. Debatten skulle skabe et bredere grundlag for at kunne udarbejde selve trafikplanen for Århus Midtby. I overvejelserne indgik samtidig, at nye metoder alene via deres nyhedsværdi kunne synliggøre debatten. Metodeudviklingen er sket i et samarbejde mellem Vejkontoret og Portal Danmark, som ejer byportalen Byportalen har spillet en central rolle i forhold til at synliggøre debatten. Internettet er således valgt som det primære medie. Der er anvendt betydelige ressourcer på at skabe en aktiv projekthjemmeside med en tydelig og markant profil. På hjemmesiden har borgeren kunnet finde alle informationer og resultater og downloade disse, se nyheder og deltage aktivt i debatter og holdningsundersøgelser. Projektet har derfor givet en god indikation af Internettets anvendelighed i forbindelse med borgerinddragelse. I det følgende gennemgås Direct Mail, som har været en væsentlig metode i forbindelsen med idédebatten. Hvad er navnet på metoden? Direct mail er grundlæggende en simpel informations- og kommunikationsmetode, hvor en udvalgt gruppe får tilsendt en mail eller et brev. 58

59 Vejkontoret gennemførte metoden med hjælp fra Portal Danmark, der driver web-portalen Portalen har over registrerede brugere, som hver uge modtager et nyhedsbrev via . Som markering på den offentlige høring modtog abonnenterne den 21. februar 2003 et nyhedsbrev om debatoplægget. I nyhedsbrevet var der en kort introduktion til Trafikplan for Århus Midtby : problemstillinger, organisation, tidsplan og proces samt opfordring til at give sin mening til kende. I nyhedsbrevet var tilknyttet et link til et elektronisk spørgeskema, hvor nyhedsmodtageren havde mulighed for at besvare en række spørgsmål om deres trafikvaner og holdninger til trafikken i Midtbyen. Herudover var der også mulighed for fra projektets hjemmeside at klikke ind på selv samme spørgeskema via et link. Besøgende på hjemmesiden havde således også mulighed for at deltage i undersøgelsen. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Ide-debat/debatoplæg om fremtidens trafik i Århus Midtby. Hvad gik opgaven ud på? Debatoplægget opridser væsentlige problemstillinger til fremtidens trafik i Midtbyen fx; hvordan prioriteres mellem trafikal fredeliggørelse og god adgang til Midtbyen? Hvordan prioriteres mellem de forskellige trafikanters pladsbehov i de mange gader, hvor pladsen er begrænset? Debatoplægget skitserer samtidig forskellige løsningsforslag for gående, cyklister, busser og biler. Hvorfor blev metoden valgt? Direct mail kan anvendes på mange måder, men metoden med det skitserede indhold havde til formål, at: skabe indsigt i befolkningens holdninger/adfærd skabe offentlig fokus på planarbejdet informere en bred kreds af byens brugere afprøve og udvikle nye metoder skabe input til debatten om fremtidens trafik i Århus Midtby skabe et bredere beslutningsgrundlag give hurtig og billig distribution Hvilke positive og negative erfaringer? Vejkontoret vurderer, at Direct mail-metoden - i den anvendte form- er en meget velegnet kanal til at komme i dialog med et stort udsnit af århusianerne. I det konkrete tilfælde er der tilsyneladende mange, der har læst nyhedsbrevet. 709 svarende til knap 7% af abonnenterne, har således klikket sig videre og svaret på det ganske omfattende spørgeskema om transportvaner, holdninger og ideer. Herudover svarede 300 personer på det samme spørgeskema på projektets hjemmeside Der var enkelte dobbeltsvar. Ifølge Portal Danmark er det en meget høj svarprocent for den slags undersøgelser. Det er naturligvis afgørende, at emnet interesserer modtageren, og det stiller krav til kommunikationen. 59

60 Emnet skal præsenteres interessant, forståeligt og kortfattet. Undersøgelsen er selvsagt ikke repræsentativ f.eks. er der en klar overrepræsentation af årige. Men sammenligner man svarene med den repræsentative telefoninterviewundersøgelse viser der sig stort set de samme holdninger. Metoden er hurtig og forholdsvis billig at afvikle og egner sig fortræffeligt til at skabe hurtig input til en debat, ligesom den kan give et udmærket overblik over den folkelige mening. Direct mail kan anvendes med fordel i mange debat-sammenhænge, både som debat igangsætter og som informationskilde. Man skal være påpasselig med at anvende personlige adresser uden modtagerens accept/direkte interesse. Blandt nyhedsabonnenterne på aarhus.dk, modtog Vejkontoret ingen klager over tema-nyhedsbrevet om trafikken i Århus, da abonnenterne selv har udtrykt ønske om at vide, hvad der rører sig i Århus. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Direct mail kan bruges til alle opgaver af mere generel interesse. Det er alene indholdet, der skal målrettes situationen. Metoden egner sig til at skabe fokus på nogle principielle problemstillinger, og kan få karakter af en næsten personlig service for modtageren. Det er en hurtig og rationel metode, der afhængig af udformning giver muligheder for et spændende indspark til en debat. 8. Planværksteder i bydele Hvad er navnet på metoden? Planværksteder i bydele: Metoden skal understøtte en proces, der sikrer, at borgernes forslag og idéer præsenteres og debatteres, inden den kommunale planlægning er kommet for langt. Pointen med planværkstedet er, at arbejdet foregår ude i bydelen eller i lokalområdet. Det er psykologisk vigtigt, at opgaven løses på borgernes hjemmebane samt, at løsningen af opgaven fremmes af nærheden til virkeligheden. Processen i tilknytning til planværkstedet tilrettelægges og gennemføres ved inddragelse af lokalområdernes fællesråd og andre interessenter i områdets udvikling. Ofte vil det være nærliggende at lægge op til en lokal debat om resultatet af planværkstedet. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Udarbejdelse af oplæg til dispositionsplaner eller en helhedsplanlægning for de større nye byvækstområder, der kom til med vedtagelsen af Kommuneplan Der er gennemført planværksteder for Tranbjerg, Hjortshøj, Mårslet, Viby Vest og Solbjerg. Andre planværksteder er i gang i Sabro, Malling, Kolt-Hasselager og Skødstrup-Løgten. Hvad gik opgaven ud på? Udbygningen af større byudviklingsområder kan medføre mærkbare ændringer i bydelen eller lokalområdet som helhed både positive og negative. Borgerne har derfor interesse i, hvad de ny områder skal bruges til, hvordan de indrettes, hvordan det kommende byggeri udformes, hvordan 60

61 trafikløsningen bliver, og hvordan sammenhængen med de omkringliggende landskaber og byområder bliver. Inden byudviklingsområderne kan lokalplanlægges helt eller delvist, er der behov for en sammenfattende helheds- og dispositionsplanlægning, som sikrer, at de nye byområder tilpasses de omgivende bysamfund og landskaber samt i øvrigt disponeres i overensstemmelse med kommuneplanens overordnede mål for kvaliteten i bymiljøet, sammensætning af forskellige boligtyper mv. Resultatet af planprocessen forelægges Byrådet, som tager stilling til den endelige udformning af dispositionsplanen og dermed som vejledende grundlag i forbindelse med kommende eller igangværende aktiviteter i området, herunder fx lokalplanlægning. Hvorfor blev metoden valgt? Formålet med at udarbejde dispositionsplaner er at udfylde springet mellem de overordnede arealudlæg i kommuneplanen og de detaljerede og ofte snævert afgrænsede lokalplaner. Det er tillige formålet at give mulighed for borgerinddragelse tidligt i forløbet, førend der er truffet detaljerede kommunale beslutninger om indholdet i planlægningen. Processen Processen kan forløbe på følgende måde: Introduktion af planværksted Kommunen tager kontakt til fællesrådet i det lokalområde, der står over for en dispositionsplanlægning, med præsentation af forslag til program for opgaven med beskrivelse af formål, tidsplan, information, inddragelse af interessenter og nøglepersoner, opgavefordeling mellem fællesråd og Århus Kommune. Efter drøftelse fastlægges det endelige program. Forudsætninger og spilleregler De enkelte dispositionsplaner starter med en opsamling af de tekniske og planlægningsmæssige forudsætninger og bindinger for området, inden processen går i gang. Sigtet er at undgå skuffede forventninger blandt borgerne og et stort arbejde i forvaltningen bagefter med at få vendt skuden, hvis den lokale proces løber af sporet. Det er vigtigt at afbalancere karakteren og mængden af spilleregler til nogle få klare regler, der opfattes som en hjælp til at nå et realistisk resultat. Planværksted i lokalområdet Et planværksted, der som nævnt foregår i lokalområdet, er i princippet bygget op omkring nogle faser: - Introduktion og rammer for debatten samt fælles besigtigelse - Diskussion i grupper, udarbejdelse af planskitser afsluttet med fælles debat - Århus Kommune udarbejder forslag til dispositionsplan - Præsentation af forslag for deltagerkredsen og debat med evt. tilføjelse af nye emner. Bearbejdning i forvaltningen På baggrund af planværkstedet udarbejder forvaltningen en bearbejdet dispositionsplan under hensyntagen til de forudsætninger, bindinger og faglige hensyn, som vurderes at være nødvendige at indarbejde. Ved at være omhyggelig med at opstille spilleregler for planværkstedet, og ved forvaltningens aktive deltagelse i planværkstedet, skal det sikres, at 61

62 der så vidt muligt kun er behov for justeringer og mindre ændringer af dispositionsplanen fra planværkstedet. Forhandling med fællesråd Forvaltningen mødes med fællesrådet og diskuterer den bearbejdede dispositionsplan med henblik på at nå et fælles resultat. Om nødvendigt kan der afholdes flere møder mellem forvaltningen og fællesrådet. Hvis der er ønske om og behov for det, kan den "færdigt forhandlede" dispositionsplan præsenteres på et borgermøde i lokalområdet. Politisk behandling og offentliggørelse Når den lokale proces og dispositionsplanen med tilhørende beskrivelse er på plads, forelægges resultatet til politisk behandling. Den endelige dispositionsplan offentliggøres i samarbejde med fællesrådet, som kan vælge at supplere den almindelige annoncering med f.eks. at fortælle om den i deres blad, hænge den op på bydelens opslagstavle mv. Hvilke positive og negative erfaringer? Inddragelse af fæ llesrådene i mødeforberedelsen (sammensætning af arbejdsgruppe og praktiske arrangementer) har givet disse medejerskab til arrangementet. I forbindelse med de fleste planværksteder har deltagerne givet udtryk for tilfredshed med den tidlige inddragelse i planlægningen og det kortvarige forløb fra start til dispositionsplanforslag. Dog skal det nævnes, at de potentielle bygherrer kan opleve sig som klemt af borgernes overtal. Det har ikke været et problem at lægge arbejdsgruppens første arbejdsdag i dagtimerne på en hverdag, men det har muligvis haft indflydelse på alderssammensætningen i arbejdsgrupperne, når fællesrådene har skullet supplere sig. Nogle fællesråd gør dog opmærksom på, at placeringen i dagtimerne er problematisk for nogle deltagere, der da skal tage fri for arbejde (uden kompensation). Det er usikkert, om deltagerne kan nå at blive fortrolige med resultatet af deres arbejde, når det andet arbejdsmøde har form af et offentligt borgermøde. En vejledende og inspirerende introduktion til de væsentligste elementer i planlægningsprocessen kvalificerer deltagernes mulighed for deltagelse i diskussionen. En fælles og struktureret besigtigelse af planlægningsområderne med diskussion på stedet af området og omgivelserne er et væsentligt grundlag for borgernes bidrag til den efterfølgende idéudvikling af dispositionsplanerne. I de kommende planværksteder skal kommunens forudsætninger (fx bebyggelsestæthed, omfanget af grønne arealer) indgå med større vægt som rammer for debatten med henblik på at minimere forklaringsproblemer overfor borgerne i den efterfølgende proces. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Planværkstedsmetoden vil givetvis i sin grundlæggende form kunne anvendes i forbindelse med andre fysiske planlægningsopgaver, herunder også mere detaljerede planopgaver. 62

63 9. Temakonference Hvad er navnet på metoden? Temakonference. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Rapporten Service Udfordringer og valg. Hvad gik opgaven ud på? Rapporten beskriver de fremtidige problemstillinger i et 20-årigt perspektiv Århus Kommune stod overfor på daværende tidspunkt. Hvorfor blev metoden valgt? Formålet var at debattere, hvilke handlemuligheder Århus Kommune havde indenfor de fremtidige rammer - altså hvilke løsninger, der kan finde anvendelse i fremtiden. Temakonferencen skal primært ses som startskuddet til den videre debat. Hvilke positive og negative erfaringer? Der deltog repræsentanter fra syv forskellige politiske ungdomsorganisationer, der alle havde taletid på selve konferencen. Herudover deltog repræsentanter fra de politiske partier, embedsmænd, brugergrupper samt repræsentanter fra forskellige udvalg og råd. Herudover var der to hovedtalere, der ud fra hver deres synspunkt talte om deres syn på værdi- og holdningsmæssig tilgang til fremtidens opgavevaretagelse. Der var ca. 200 deltagere. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Alle, hvor der ønskes den debatform, der fremkommer på en konference. 10. Logical Framework Approach Hvad er navnet på metoden? Metoden, der hedder Logical Framework Approach, er brugt tilnærmet. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Målsætning om Århusskovene. Hvad gik opgaven ud på? I forbindelse med indførelse af intern kontraktstyring, var det nødvendigt at få beskrevet formålet med Århusskovene, herunder borgernes ønsker og ideer til skovenens fremtid. Hvorfor blev metoden valgt? Metoden blev valgt fordi Naturforvaltningen ønskede et teoretisk velfunderet ophæng, der strakte sig fra kaotisk brainstorm til struktureret handlingsplan. Hvilke positive og negative erfaringer? Processen er endnu ikke helt afsluttet, men de hidtidige erfaringer er gode. Evalueringen af det indledende møde - problemfasen - var særdeles positiv. De ofte lidt for generelle meninger fra organisationerne blev suppleret med individuelle holdninger til konkrete lokale forhold. 63

64 Et væsentligt problem kan dog være at have tilstrækkelige ressourcer til fortsat kontakt og opfølgning. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? LFA-metoden er god til på en struktureret måde at komme fra et diffust og spredt udgangspunkt til en egentlig handlingsmatrix, der løbende kan følges. Metoden benyttes nærmest obligatorisk i danske statslige udviklingsprojekter på natur- og miljøområdet. Erfaringer med udgangspunkt i det samlede forløb 1. Udvikling af fælles værdigrundlag for Århus Kommune De anvendte metoder Følgende metoder har været anvendt: Visions- og værdispil: Blev gennemført i samarbejde med Folkeoplysningssamvirket i Århus, og involverede omkring 20 deltagere, der repræsenterede fællesråd, kultur- og idrætsliv, erhvervsliv, videregående uddannelsesinstitutioner og herunder studerendes institutioner, integrationsrådet, børnefamilier, ungdomsuddannelser samt øvrige borgere. Deltagerne blev fordelt i tre grupper, der via en delvist styret debatform hver skulle debattere fremtidens Århus og formulere en række visionsudsagn, der dækkede ønskerne til denne udvikling. Det endelige resultat af visionsspillet indebar en angivelse af de enkelte gruppers højst prioriterede udsagn eller temaer for udviklingen af fremtidens Århus. Projekt 'Århus-billeder': I samarbejde med Danmarks Journalisthøjskole blev der gennemført et projekt kaldet Århus-billeder. Projektet bestod i, at studerende på Journalistuddannelsens 7. semester som led i deres multimediespeciale med udgangspunkt i Byrådets forslag til værdigrundlag, vision og generelle mål udarbejdede et antal multimedieproduktioner med konkurrerende 'visioner' for fremtidens Århus. Eksempler på disse produktioner blev efterfølgende vist for Byrådet (som et debatindlæg og kilde til inspiration), ligesom samtlige produktioner har været tilgængelige på Journalisthøjskolens hjemmeside. Høring af råd: Som normalt. Debat via kommunens hjemmeside: Der blev herunder gjort opmærksom på debatten i en nyhedsmail fra aarhus.dk. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Til den eksterne debatfase vedrørende forslag til fælles værdigrundlag, vision og generelle mål for Århus Kommune. Hvad gik opgaven ud på? Byrådet vedtog i efteråret 2002 forslaget til fælles værdigrundlag, vision og generelle mål for Århus Kommune som debatoplæg. Efterfølgende skulle der iværksættes dels en intern debatfase i kommunen og dels en ekstern debatfase i forhold til borgerne mv. I forhold til borgerinddragelsen 64

65 skulle der igangsættes en debat vedrørende fremtidens Århus - dvs. primært om forslaget til en vision for Århus var den rigtige. Hvorfor blev metoderne valgt? Det var et mål i sig selv, at den eksterne debatfase skulle være lidt anderledes blandt andet ud fra en vurdering af, at forslaget til vision og værdigrundlag generelt må betegnes som mindre håndgribeligt og derfor vanskeligere at debattere end mange af de øvrige emner, hvor borgere, samarbejdspartnere mv. inddrages i debatten. Det blev derfor vurderet, at der var behov for andre typer af initiativer og debatformer end dem, der som oftest bringes i anvendelse. Der blev samlet inspiration fra blandt andet byen Chicago ( hvor man igennem flere år har arbejdet med at inddrage borgerne mv. på nye måder. Det endte med, Århus Kommune gennemførte to aktiviteter af eksperimenterende karakter (de to førstnævnte ovenfor) og supplerede med to konventionelle - henholdsvis høring af råd og debat via hjemmesiden. Hvilke positive og negative erfaringer? Visions- og værdispil: Positive erfaringer - meget engagerede borgere. Indholdsmæssigt gav det dog ikke anledning til ændringer i forslaget, idet resultatet stemte meget vel overens med det allerede foreliggende forslag. Projekt 'Århus-billeder': For at få det fulde udbytte af denne aktivitet skulle den have været afsluttet noget tidligere således, at produktionerne kunne have dannet basis for debat f. eks. vist via hjemmesiden. Kvaliteten af produktionerne var ganske god, men idet produktionerne først var færdigbearbejdet forholdsvist sent i forløbet, blev der ikke gjort særligt meget brug af dem. Det kan overvejes, om der med fordel kan etableres en form for samarbejde med de store uddannelsesinstitutioner i Århus Kommune. Universitetet, Arkitektskole og Journalisthøjskolen, der alle udtrykt interesse for et samarbejde. Høring af råd: Intet nyt. Debat via kommunens hjemmeside: Kun meget begrænset debat (i alt 5 indlæg). Succes med denne form for borgerinddragelse kræver nok meget omfattende reklame for debatmuligheden samt at emnet opleves som relevant/spændende for mange. Hvilke andre typer opgaver kan metoden anbefales til? Visions- og værdispil samt projektet med Journalisthøjskolen kan anbefales til borgerinddragelse ved større projekter med betydning for hele (eller større dele af) Århus, idet egnede projekter samtidigt bør indeholde flere forskellige åbne muligheder for den endelige løsning (debatter som læ gger op til diskussion af visioner og idégenerering). 2. Kommuneplanen Århus Kommune i det 21. århundrede Hvad gik opgaven ud på? Ved valg af nyt kommuneplantema besluttede Byrådet medio 1995 sig for temaet Århus Kommune i det 21. Århundrede - en debat om, hvordan fremtiden kan og bør tegne sig for Århus med følgende hovedbegrundelser: Udmeldingen fra Miljø- og Energiministeriet m. fl. med opfordring til lokalt at gå i gang med Agenda

66 Eksistensen af mange målsætninger, der er vedtaget stykkevis og med en relativ kort tidshorisont. Derfor behov for fordybelse og refleksion over, hvad man vil med Århus - sådan at der i sammenhæng sættes fokus på en diskussion af de fremtidige valgmuligheder og de kvaliteter, de forskellige valg rummer. Økonomisk vækst og en stigende åbning mod internationale markeder. I det perspektiv forekom det relevant at få taget stilling til, om Århus skal vokse og i bekræftende fald hvilke krav, det da vil stille. Via temaet om Århus s fremtid var det forhåbningen, at der dermed var skabt grundlag for at få inddraget borgerne i en mere perspektivrig og helhedsorienteret debat - i modsætning til de mere traditionelle kommuneplantemaer om konkrete arealer med en risiko for interessekonflikter. Sammenfattende var nøgleordene for det valgte tema - helheds- og samfundsorientering i et bæredygtigt perspektiv - og sigtet var at få fastlagt strømpile for en udvikling, der kan være med til at understøtte gode leve- og arbejdsvilkår i Århus Kommune. De planlagte og anvendte metoder I byrådsindstillingen - som nævnt foran - blev borgerinddragelsesaspektet understreget, ligesom det blev betonet, at temaet danner basis for at afprøve nye debatformer. Ambitionen var at gøre brug af en mangfoldighed af metoder til borgerinddragelse om end borgerne i praksis ikke viste interesse for at deltage i helt samme udstrækning, som kommunen havde forventet og håbet. (Ved gennemgangen neden for af de planlagte metoder er det blandt andet markeret hvilke, der ikke kom i brug). Omkring Århus Kommune i det 21. århundrede er der gennemført borgerinddragelse over 3 faser: Fase 1 - Forud for udarbejdelse af debatoplæg til idéfasen For at skærpe opmærksomheden omkring de kommende debatter om temaet blev der foretaget følgende: I et samarbejde med Århus Stiftstidende blev der afholdt en kronikkonkurrence om de fremtidige muligheder i Århus Kommune. Der indkom 18 bidrag og 3 blev præmieret. Sideløbende hermed fulgte Århus Stiftstidende op med bestilte kronikker og en serie interviews. Bidragene fra denne fordebat har indgået som inspiration til udarbejdelse af Århus Kommunes debatoplæg om end der ikke var megen substans i de forskellige indlæg. Århus Kommune indgik en samarbejdsaftale med Kaospiloterne - idet Kaospiloterne i efteråret 1995 udskrev et eksamensprojekt, der skulle handle om de fremtidige muligheder for Århus. Det blev aftalt, at eksamensprojektet blev præsenteret og debatteret via forskellige arrangementer i Musikhuset og Scala Scenen - samtidig med startskuddet for kommunens idédebat om de fremtidige muligheder. Endvidere blev det aftalt, at Kaospiloterne skulle udgive en alternativ debatavis (som alternativ til den kommunale debatavis), som kunne indgå som bidrag til Århus Kommune i det 21. århundrede. Avisen blev ved kommunens mellemkomst bragt som indstik i Århus Stiftstidende. Kommentar: Århus Kommune gik ind i aftalen, fordi Kaospiloterne formodedes helt anderledes at kunne appellere til de unge samtidig med, at forventningen var opnåelse af en 66

67 vis synergieffekt gennem koordinering af de to projekter. Denne forventning blev ikke til fulde indfriet. En følgegruppe, sammensat af repræsentanter for de forskellige intereresseorganisationer blev nedsat. Følgegruppens rolle var at fungere som hørings- og diskussionspartner under hele forløbet - helt frem til den endelige vedtagelse af kommuneplantemaet. (Gruppen blev senere udvidet med interesserede debattører fra debatten). Følgegruppen har ydet en god og konstruktiv indsats. Fase 2 - Offentlig idedebat Tilrettelæggelsen af idédebatten var udtryk for en balancegang mellem at animere til en debat og samtidig give plads til borgerdebat på egne vilkår. (Initiativerne blev besluttet af Byrådet efter oplæg fra administrationen - hvilket også er tilfældet for Fase 3). Udover den sædvanlige information blev der bragt radiospots og OBS-indslag i lokal radio/tv (hvilket blev gentaget i forbindelse med fase 3). Planlagte debataktiviteter: Stilekonkurrence/temauge på en eller flere skoler blandt andet med baggrund i debatavisen og den alternative debatavis. Tilsvarende arrangementer på et gymnasium eller andre uddannelsessinstitutioner. Blev ikke gennemført på grund af manglende interesse og/eller vanskeligt at indpasse i læseplanen. Kræver nok længere planlægningshorisont. Borgermøder i Rådhushallen. Et introduktionsmøde om blandt andet en indføring i Agenda 21-tankegangen og præsentation af opinionsundersøgelsen, jf. nedenfor - ca 100 deltagere. Et afsluttende møde, hvor daværende miljøminister var hovedtaler. Ca. 150 deltagere. Cafémøder, arrangeret af de politiske ungdomsorganisationer. Eventuelt et tilsvarende arrangement i Stakladen med studenterorganisationerne som arrangør. Resulterede i møder på Arkitektskolen og 2 cafémøder. Arbejdspladsmøder på en 2-3 store og på forhånd udvalgte arbejdspladser. Intentionen var at få de respektive personaleforeninger til selv at sætte dagsordenen i et erhvervsperspektiv. Måtte opgives, da interessen ikke var til stede. Kaospiloternes projekt og arrangementer. Kommunen deltog efter aftale som observatør i arrangementer, jf. i øvrigt foran. Opinionsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af kommunens borgere - om borgernes vurdering af den nuværende situation og deres bud på de værdier/visioner, der betyder meget. Supplerende aktiviteter - Aktiviteter, der kan være med til at brede debatten ud: Følgegruppens rolle som igangsætter af en debat i de respektive baglande. I hvilket omfang dette er sket, kan ikke eftervises. Debataftener i partiforeninger, fællesråd og andre organisationer - hvor kommunen var indstillet på at stille sig til rådighed. Dette tilbud resulterede i en 2-3 arrangementer med kommunal deltagelse. Århus Stiftstidende og andre medier blev løbende orienteret med sigte på, at der ad den vej kunne følges op på de lokale arrangementer og ske udbredelse til en større kreds. Dette havde en sporadisk effekt. 67

68 Fase 3 - Debat om konkret forslag til Århus Kommune i det 21. Århundrede - Forslagsfasen Ud over den sædvanlige information mv blev der planlagt og til dels gennemført følgende aktiviteter: Kommuneplanmaterialet blev sammen med et særskilt orienteringsbrev sendt til fællesråd, foreninger og organisationer, sammen med et tilbud om kommunal deltagelse i møder, hvis der fra lokal side blev ytret ønske herom. Solbjerg Fællesråd benyttede sig af dette tilbud. Kommuneplanforslaget blev sendt til skoler og uddannelsesinstitutioner med en opfordring til at deltage i debatten og kommentere forslaget. Denne aktivitet havde stort set ingen effekt - se dog neden for om Dag- og Aftenseminarium. Efter invitation fra Århus Kommune blev der etableret studiekredse om - Demokrati og integration - Erhvervsudvikling - Byudvikling og trafikale muligheder - Bæredygtigt miljø. I samme periode har Århus Dag- og Aftenseminarium med bistand fra Århus Kommune gennemført et studiekredslignende projekt med fokus på byudvikling, trafik og byøkologi. Isoleret betragtet var studiekredsforløbet en succes med megen engagement fra deltagernes side. Dog var det lidt vanskeligt for grupperne at holde sig inden for de udstukne emnekredse, da emnerne i virkelighedens verden griber ind i hinanden. I debatperioden blev der afholdt 2 offentlige møder i Rådhushallen. Debatmøde først i forløbet med en introduktion til forslaget via oplæg fra de politiske partier i Byrådet - ca. 100 deltagere. Sidst i forløbet udstilling og debatmøde, hvor debatten tog udgangspunkt i oplæggene fra de 5 studiekredse - ca. 200 deltagere. Navnlig det sidste debatmøde fungerede fint, takket være engagementet fra studiekredsdeltagerne. Generel erfaringsopsamling Det valgte tema var i sin natur af abstrakt karakter. Dette vanskeliggør en bredere borgerinddragelse. Ved temaer af denne karakter kan det være en fordel at operere med en smal målgruppe (eksempelvis interesseorganisationer og foreninger) og/eller appellere til de særligt interesserede. Følgegruppe-modellen og brug af studiekredse eller lignende fora er formentlig i sådanne situationer de mest centrale og anvendelige metoder. Men når studiekredse anvendes, er det nok vigtigt, at de etableres tidligt i procesforløbet - sådan at dette arbejde kan sætte sig direkte spor i det endelige oplæg. Mere specifikt kan konkluderes, at en kronikkonkurrence næppe er velegnet ved abstrakte temaer. Eventuel inddragelse af uddannelsesinstitutioner forudsætter som minimum, at man er tidligt ude af hensyn til tilrettelæggelse af studieplaner og lignende. 3. De Bynære Havnearealer Byplanidékonkurrence 1999 Hvad er navnet på metoden? 68

69 Byplan-idékonkurrence. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Opstart af processen vedrørende omdannelse af De Bynære Havnearealer. Hvad gik opgaven ud på? Fremkaldelse af idéer og forslag til en plan for omdannelse af De Bynære Havnearealer fra havneerhvervsformål til nye blandede byformål. Mere konkret eller afgrænset gik opgaven ud på programmering, gennemførelse og opfølgning af en international byplan-idékonkurrence. Forløbet kan kort resumeres som følger: 1997 Masterplanen for Århus Havn vedtages med en beslutning om at gennemføre en international byplanidékonkurrence for de til overs blevne arealer Der udgives et debatoplæg, hvor en række kendte personligheder giver deres essayagtige syn på, hvorledes De Bynære Havnearealer bør udvikles. Debatoplægget og borgernes reaktioner lægges til grund for udarbejdelsen af konkurrenceprogrammet Konkurrencen gennemføres. Der indkommer 151 forslag. 5 præmieres og 5 indkøbes Resultatet af konkurrencen offentliggøres. Der er opbakning til førstepræmieforslagets grundideer. Fra visse erhvervskredses side støttes tanken om at udvide De Bynære Havnearealer til at omfatte Nordhavnen Bemærkningerne indarbejdes i forslag til Kommuneplan 2001, som lægges frem til offentlig debat i foråret I december 2001 vedtages Kommuneplan 2001 sammen med en særskilt Handlingsplan for De Bynære Havnearealer der bygger videre på førstepræmieforslagets grundideer og inddragelsen af Nordhavnen. Handlingsplanen indeholder 7 initiativer, heriblandt udarbejdelsen af en helhedsplan (se punkt 4). Hvorfor blev metoden valgt? Gennemførelsen af en international byplanidékonkurrence blev valgt, fordi omdannelsen af De Bynære Havnearealer er af stor betydning for Århus, og fordi projektet størrelsesmæssigt og indholdsmæssigt har potentialet til en international konkurrence. Desuden fordi det politiske forløb omkring vedtagelsen af Masterplanen krævede det. Hvilke positive og negative erfaringer? Erfaringen med byplan-idékonkurrencen for De Bynære Havnearealer har hidtil overvejende været positiv. Opstarten, herunder inddragelsen af borgerne i 1998, førte til et konkurrenceprogram som fik den ønskede internationale bevågenhed, og førstepræmieforslaget har foreløbig stået distancen. Kvaliteten i førstepræmieforslaget har således utvivlsomt båret kimen til den forholdsvis kontinuerlige proces, man indtil nu har oplevet. En del af forklaringen skal nok også søges i det forhold, at processen ikke er forsøgt forceret. På den anden side er det imidlertid også planens akilleshæl. Borgerne mener tydeligvis, at kommunen arbejder for langsomt. Men projektets fremadskriden udløser komplicerede og omkostningstunge problemstillinger så som etablering af en tunnel under Marselis Boulevard, minimering af Grenaabanens barriereeffekt, etablering af større offentlige institutioner i det centrale område, fastlæggelse af organisationsmodeller for udviklingen af området m. fl. 69

70 Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Byplan-idékonkurrencens overordnede og idemæssige indhold og den foreløbige overordnede viderebearbejdning betyder, at ingen foreløbig for alvor har været truet af planen. Alle kan fortsat komme med bidrag og blive hørt. Når planen er konkretiseret og der eventuelt gennemføres projektkonkurrencer, bliver borgernes muligheder for indflydelse mindre. Byplan-idékonkurrencen er således særligt velegnet som en metode til tidligt i en stor byplanopgave at sikre, at man kommer rigtigt fra start. Metoden kræver god forberedelse og opfølgning, hvor nye metoder må inddrages. 4. De Bynære Havnearealer Helhedsplan offentlig debat foråret 2003 Hvad er navnet på metoden? Der blev ikke anvendt en navngiven metode. Men de elementer i borgerinddragelse, som her vil blive fremhævet, falder indenfor kategorien debat- og dialogmetoder. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Gennemførelsen af den offentlige fremlæggelse af forslag til Helhedsplan for De Bynære Havnearealer i perioden 19. februar til 16. april Der var ikke tale om en offentlig fremlæggelse i traditionel planlovsmæssig forstand men om en offentlighedsfase, baseret på frivillighed med udgangspunkt i Byrådets interesse i at klarlægge, hvordan borgerne i al almindelighed ser på udviklingen af De Bynære Havnearealer. Hvad gik opgaven ud på? Opgaven gik ud på at følge op på byplanidékonkurrencen fra 1999, Kommuneplan 2001 og Handlingsplan for De Bynære Havnearealer gennem fastlæggelse af en helhedsplan, der kan danne rammen om den kommende udvikling. Helhedsplanen indeholder således de grundprincipper og den røde tråd, som skal forfølges i omdannelsen af De Bynære Havnearealer. Hvorfor blev metoden valgt? Forslaget til Helhedsplan for De Bynære Havnearealer blev markedsført overfor borgerne via en annonce i dagspressen, via bibliotekerne, Kommune Information, et informationsmøde, Internettet, abonnenterne på Århusportalens nyhedstjeneste, gennem radio- og tvspot (reklame) og gennem radio- og tv-indslag. Alle disse elementer i markedsføringen falder indenfor den mere traditionelle ramme. Udenfor rammen er der tre elementer, som grundlæggende hører hjemme indenfor kategorien debat- og dialogmetoder. De tre elementer er: Etableringen af et Informationscenter on location med daglig åbningstid og kvalificerede værter. Gennemførelsen af 5 cafédebataftner. Foredragsvirksomhed. 70

71 Den relativt store aktivitet er begrundet i sagens meget store betydning for byens udvikling og struktur fremover. Der er megen eftertænksomhed i processen. Men det sikres hele tiden, at processen er bundet op af sammenhænge og rækkefølger mv. Formålet med den offentlige fremlæggelse var i størst muligt omfang at få skabt konsensus mellem Byrådet og borgerne. Det var for så vidt mere vigtigt at få en håndfæstning på det helt overordnede og de små skridt, end at være længst fremme med det nyeste nye. Det var grundlæggende vigtigt, at få igangsat de kommende års mange offentlighedsfaser og processer på en solid og god måde. Hvilke positive og negative erfaringer? Informationscenter Etableringen af Informationscentret var (er) som udgangspunkt en relativ bekostelig affære. I dette tilfælde blev dog valgt en model som (sammenlignet med udenlandske informationscentre) må siges at være beskeden. Det drejer sig om etableringsomkostninger på ca kr. Hertil kommer bemandingen af centret. Informationscentret blev besøgt af ca borgere. Idéen om et informationscenter i planlægningsområdet er en nyskabelse i Århus. Huset er lejet flere år frem i tiden. Det er tanken at institutionalisere bygningen/funktionen i processen omkring omdannelsen af De Bynære Havnearealer. Det virker som om borgerne i Århus var meget tilfredse med udstillingen, servicen og det uhøjtidelige og relativt beskedne niveau, som huset er udtryk for. Men etableringen og betjeningen har været meget ressourcekrævende. Cafédebatter Cafédebataftnerne var forhåndsannoncerede. Arrangementet bestod af en bustur, en debat hen over modellen i Informationscentret, og en afsluttende drøftelse af referencebilleder fra hele verden. Der blev gennemført 5 cafédebataftner med hver sit fokusområde. Der blev ikke taget referat. Debataftenerne skulle informere og skærpe interessen. Deltagerne blev opfordret til efterfølgende eventuelt at skrive deres meninger til Byrådet. Der var flere gengangere. Nogle deltagere oplevede givetvis, at forsamlingshusdebatten blev lige lovlig fri. Forskellige interessenter forsøgte til en vis grad at dominere møderne. Af og til opstod direkte en konfrontation mellem interessenter. Konfrontationerne var positive elementer. Efter Kommuneplanafdelingens opfattelse var caféaftnerne spændende og perspektivrige i forhold til borgerinddragelse. Vel nok noget af det mest vellykkede, der er gennemført i de senere år. Succesen skyldes stedet (beliggenheden på havnen, udstillingen og selve bygningen), den frie tone, formålet at udveksle synspunkter ikke at aflevere dem! Foredragsvirksomhed Foredragsvirksomheden var ikke planlagt, men opstod spontant. Efterspørgslen efter foredrag skyldtes formentlig sagens brede interesse blandt borgerne. Emnet og de forholdsvis frie rammer gjorde det muligt at gøre foredragene interessante, så de solgte sig selv. 71

72 I alt blev der gennemført 15 foredrag og specialarrangementer ca. halvdelen i Informationscentret, de øvrige rundt omkring i foreningerne. Når en sag er egnet, kunne der annonceres bedre for denne mulighed. Imidlertid skal man være opmærksom på, at foredragsvirksomhed er ressourcekrævende. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Etablering af Informationscenter, cafédebataftner med busture og foredragsvirksomhed er relevant at overveje i forbindelse med meget store planlægningsopgaver. Aktiveringen af borgerne er relativt begrænset hvilket nok i øvrigt passer meget godt til sagens kompleksitet. 5. Ældrekommissionen i Århus Debat om fremtidens ældre Hvad gik opgaven ud på? Århus Byråd besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2002 at nedsætte en ældrekommission, der skulle belyse udfordringerne ved den forestående stigning i ældrebefolkningen og kigge nærmere på de kommunale udfordringer. Beskrivelse af de anvendte metoder til borgerinddragelse 1. Fase - Udarbejdelse af Ældrekommissionens rapport Ældrekommissionen har i 2003 udarbejdet en rapport under titlen Fremtidens ældre i Århus Kommune - et debatoplæg om udfordringer og muligheder som blev offentliggjort i marts Rapporten indeholder tre elementer: Demografi: fremskrivning af befolkningsudviklingen frem til 2040 Opsummering af viden og forskning Undersøgelse af nuværende og kommende ældres forventninger gennem fokusgruppe- og telefoninterviews. Fokusgruppeinterviews: 6 grupper fordelt på to aldersklasser (40-60årige og 60+årige) og hver af disse på 3 emner: Bolig, erfaring med det nuværende system og ressourcestærke. På baggrund af tilbagemeldingerne fra fokusgrupperne blev spørgerammen for telefoninteviews designet. Telefoninterviews: Ca. 16 spørgsmål + baggrundsvariable. Der indgår i alt 500 personers svar - 65% i aldersklassen år og 35% i år (svarende til faktisk fordeling). 2. Fase - Offentlighedsfasen Ældrekommissionens rapport blev sendt bredt ud. Den 19. marts 2003 afholdt Århus Byråd en temadebat om rapporten fra Ældrekommissionen og drøftede fremtidens ældre i Århus Kommune. 72

73 Til at sætte gang i debatten blev der i starten af 2003 udnævnt 23 såkaldte fremtidsambassadører - mænd og kvinder fra Århus og omegn som er engagerede i samfundsdebatten og ikke er bange for at give deres mening til kende. På en række fremtidscafémøder, arrangeret af Magistratens 3. Afdeling i samarbejde med blandt andet Århus Stiftstidende, Østjyllands Radio og TV2 Østjylland, har fremtidsambassadørerne diskuteret fremtidens ældreliv ud fra en række forskellige vinkler. Ud over det har fremtidsambassadørerne engageret sig i flere lokale arrangementer rundt på Århus Kommunes lokalcentre, hvor de har sat gang i debatten. Debatten har samtidig kørt i de lokale medier, hvor fremtidsambassadørerne og rådmanden for Magistratens 3. Afdeling og interesserede borgere og politikere har debatteret fremtidens ældre. Der har også været debat på rapportens hjemmeside:. Den 27. november 2003 afholdt Magistratens 3. Afdeling en temadag i Musikhuset med temaet "Fremtidens ældreliv i Århus". Temadagen bød på foredrag, musik, paneldebatter, workshops samt messestande for frivillige organisationer og private firmer. Udover fremtidsambassadørerne, politikere, de inviterede eksperter og foredragsholdere og udstillere skønnes omkring nuværende og kommende ældre at have deltaget på dagen. Som afslutning på debatten vil fremtidsambassadørerne i begyndelsen af 2004 sende en rapport til Århus Byråd. På baggrund heraf vil Magistratens 3. Afdeling fremlægge en egentlig handlingsplan for Århus Byråd. 6. Forsøgsprojektet i Beder-Malling-Ajstrup Lokalprojektet i Beder-Malling-Ajstrup er gennemført som et initiativ i Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. Århundrede. Projektet blev igangsat med en byrådsbeslutning i oktober 1998 efter en ansøgningsprocedure, hvor Beder-Malling-Ajstrup Fællesråd blev valgt som samarbejdspartner i projektet. Projektet har forløbet i perioden 1999 til 2002 og ophørte med udgangen januar Der er gjort en del erfaringer undervejs i projektet, som bidrog til grundlaget for de beslutninger, der blev truffet i september 2003 om de kommende års samarbejde mellem kommune og fæ llesråd. Resumé fra evalueringsrapporten Handlingsplan for ÅK21 En borgerundersøgelse Styregruppe og Lokalprojektet blev besluttet igangsat i 1998 som et initiativ i Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede. Beder- Malling-Ajstrup blev valgt til forsøget blandt 8 ansøgere. I 1999 blev der gennemført en borgerundersøgelse i lokalområdet. Undersøgelsen viste, at der var et lokalt ønske om større indflydelse på kommunale beslutninger navnlig på planlægnings-, trafik-, natur- og kulturområderne. Undersøgelsen gav et fint indblik i holdninger og synspunkter i lokalområdet, og har været et vigtigt instrument til udvikling af den indledende strategi for projektet. Samtidig var undersøgelsen i sig selv med til at øge kendskabet til forsøgsprojektet i lokalområdet. Der blev nedsat en styregruppe, en arbejdsgruppe for hvert af de 73

74 arbejdsgrupper Forsøg med Blæksprutte Information Fokus på konkrete temaer Målene er i nogen grad nået temaområder, undersøgelsen havde peget på, samt en arbejdsgruppe, som skulle arbejde med dialog, indflydelse og kompetence generelt. Styregruppe og arbejdsgrupper har været sammensat af kommunale medarbejdere og lokale repræsentanter. Arbejdsgruppeaktiviteterne har betydet, at der er opbygget et godt forhold og et højt informationsniveau mellem deltagerne. Grupperne har spillet en vigtig rolle i udviklingen af samarbejdsformer mellem lokalområdet og kommunen. I 2002 har der som et etårigt forsøg været ansat en såkaldt blæksprutte under Lokalprojektet. Blækspruttens arbejde har bestået i administrativ aflastning af Fællesrådet, i rollen som igangsætter af projekter og i kontakt med borgerne i lokalområdet. Blæksprutteordningen ses både blandt de kommunale projektdeltagere og de lokale repræsentanter som et meget betydningsfuldt element i projektet. Ordningen har givet Fællesrådet en betydelig aflastning og har tilført projektet drivkraft. Der har imidlertid vist sig ikke at være noget stort behov for en lokal kvikskranke-funktion, hvor borgerne kan henvende sig. I hele projektperioden er der gjort en indsats for at holde borgerne i lokalområdet informeret om projektet for at sikre lokal forankring. Der er informeret via Fællesbladet, der husstandsomdeles i lokalområdet og via Internettet. Der er afholdt årlige møder i lokalområdet, hvor borgerne blev inviteret med til drøftelser om projektet. Endvidere er der afholdt 2 seminarer for projektdeltagere og andre interesserede borgere, hvor de overordnede strategier for projektet er blevet diskuteret under ledelse af en ekstern proceskonsulent. Endelig er der afholdt et fællesmøde med Kommunens øvrige fællesråd, der ved denne lejlighed har fået en nærmere orientering om Lokalprojektet. Projektets lokale forankring er undervejs søgt fastholdt gennem et fokus på de lokalt formulerede, konkrete temaer. Det er en fælles opfattelse blandt projektdeltagerne, at arbejdet med konkrete temaer har været en læring i, hvordan dialog og samarbejde kan udvikles, og dermed bragt projektet langt mod en realisering af de opstillede målsætninger. De lokale projektdeltagere er først og fremmest optaget af fysiske spørgsmål. En af forklaringerne er formentlig, at der i forvejen er organisationer, der tager sig af spørgsmål på de sociale og kulturelle områder. Platformen for Fællesrådets arbejde er således overordnet set områdets fysiske fremtræden. Der er etableret et netværk mellem fællesrådet og Kommunen. Netværket dækker dog ikke så mange områder, som det var formålet, og der har ikke været succes med at skabe lokale netværk. 74

75 Der er opstillet og besluttet modeller for det fremtidige samarbejde med fællesråd i Århus Kommune. Projektet har betydet, at Århus Kommunes samlede viden om lokale interesser er højnet betydeligt. Samtidig er de lokale deltagere blevet klogere på kommunale beslutningsprocesser og på den kommunale organisations spilleregler og muligheder. Lokalprojektet har været ressourcekrævende Projektet har krævet mange ressourcer. Et samlet skøn er, at der er anvendt kommunale medarbejdertimer og ca timer af de lokale deltagere. Det forekommer ikke realistisk at overføre forsøgsprojektet i fuld skala til de andre lokalområder. Det betyder dog ikke, at de erfaringer, der er opnået, ikke kan drages til nytte andre steder. Samarbejdsaftalen med fællesrådene fra september 2003 er da også udtryk herfor. 7. Helhedsorienteret byfornyelse i Trige De anvendte metoder I forberedelsen af ovennævnte projekt har der overvejende været anvendt debat- og dialogmetoder i form af fremtidsværksted og lokale arbejdsgrupper (hvor Århus Kommune ind imellem har deltaget ad hoc). Endvidere er der relativt tidligt i forløbet gennemført en byvandring for at få en fæ lles forståelse af områdets problemstillinger. I juni 2003 er der afholdt et særskilt borgermøde (for at lodde stemningen i forhold til det planlagte programindhold). Hvilken opgave er metoderne anvendt til? De anvendte metoder er anvendt som en forberedelse til ansøgning om helhedsorienteret byfornyelse, herunder færdiggørelse af program. Hvad gik opgaven ud på? Projektet startede med afholdelse af et fremtidsværksted om mulighederne for at styrke lokalsamfundet Trige (uden at Århus Kommune på daværende tidspunkt havde mulighed for at støtte et projekt med penge - men således, at resultaterne af fremtidsværkstedet skulle bruges, når der kunne anvises en finansieringskilde). Disse konditioner har været kendt fra starten af. I forhåbningen om, at der senere kunne anvises finansiering af de tilkendegivne ønsker blev der som et resultat af fremtidsværkstedet etableret en række lokale arbejdsgrupper om blandt andet: Trige Midtby - forskønnelse Lokal affaldssortering og genbrugsplads Lokalt kulturelt samlingssted. En styrkelse af den lokale kommunikation og information. Senere opstod der muligheder for at søge den statslige pulje om helhedsorienteret byfornyelse. Forarbejdet var grundlag for denne ansøgning. 75

76 I oktober 2003 har Byrådet godkendt selve programmet for den helhedsorienterede byfornyelse med henblik på efterfølgende godkendelse i Erhvervs- og Boligstyrelsen. Indholdet i programmet er baseret på arbejdsgruppernes arbejde, idet borgermødet i juni 2003 ikke grundlæggende ændrede på de valgte indsatsområder. Hvorfor blev metoden valgt? Århus Kommune har taget initiativet til en proces med borgerinddragelse - eller at få startet en dialogproces i Trige-området. Baggrunden var blandt andet, at Trige lokalsamfund, placeret yderligt i Århus Kommune, flere gange har givet udtryk for, at man følte sig overset og glemt af Kommunen. Trige-Ølsted Fællesråd valgte efter henvendelse fra Kommunen at gå ind i en dialog. Man blev enige om, at fremtidsværkstedet var en god måde at få dialogen i gang på, herunder også en afklaring af, om der var belæg for at fortsætte projektet. Hvilke positive og negative erfaringer? Trige-projektet understreger vigtigheden af, at spilleregler for deltagelse i dialogen præsenteres fra starten af - så bristede forventninger undgås. Dette skete ved den allerførste kontakt til Fællesrådet. I Trige lykkedes det, at få etableret arbejdsgrupper, der i høj grad var baseret på lokalt engagement og ansvarlighed. Borgermødet i juni 2003 havde ca. 100 deltagere - hvilket er ganske pænt i forhold til Triges størrelse på ca indbyggere. Men borgermødet var på et tidspunkt ved at løbe af sporet - fordi Århus Kommune valgte at benytte lejligheden til at orientere om et kommende projekt (der ikke havde noget at gøre med projektet om helhedsorienteret byfornyelse). Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Fremtidsværksteds-modellen er en velegnet metode i de mere åbne projekter i en tidlig fase - hvor der er behov for relativt hurtigt at få afgrænset hvilke relevante temaer, der skal arbejdes videre med. Arbejdsgruppeformen er der mere blandede erfaringer med. I nogle projekter kan metoden være ret så ressourcekrævende - i de tilfælde, hvor der er en forventning om intensiv kommunal deltagelse. Dette har imidlertid ikke været situationen i Trige, hvor man, som nævnt, har lagt et betydeligt lokal engagement i opgaven. Generelt vurderes, at de valgte metoder i Trige kan anbefales, når det er tanken på et senere tidspunkt at søge puljemidler til gennemførelse af et projekt. Forberedelsen indebærer, at der kan formuleres en ansøgning, der afspejler de lokale interesser. Det er som regel for sent eller for presset at gennemføre sådanne for-processer - når der meldes ud om puljeordninger. 8. Inddragelse af fællesråd i trafikplanlægningen Hvad er navnet på metoden? 76

77 Der blev ikke anvendt en navngiven metode, men princippet i metoden er afholdelse af møder med samtlige fællesråd i Århus Kommune. De 29 fællesråd indkaldes i 6 grupper. Grupperne består af geografisk sammenhængende fællesråd. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Metoden er primært anvendt til ajourføring af Vejplanen. I årets møderække deltog Vej- og Kloakvedligeholdelsen også, så fællesrådene også havde mulighed for at komme med kommentarer til vejenes vedligeholdelsestilstand. Hvad gik opgaven ud på? Møderne havde til formål at få fællesrådenes input til ajourføring af Vejplanen. Hvorfor blev metoden valgt? Det er valgt at afholde systematiske møder med fællesrådene for, at beboerne i områderne kunne have indflydelse på hvilke nye emner der skulle medtages i Vejplanen og hvilke emner der på grund af trafikudviklingen m.m. er blevet forældede. Vejkontoret har valgt at udnævne en kontaktperson for hvert fællesrådsområde. Møderne gør det samtidig muligt for kontaktpersonen at få et overblik over, hvad der rører sig i det pågældende lokalsamfund. Hvilke positive og negative erfaringer? Den seneste møderække blev afholdt i juni Af de 29 inviterede fællesråd deltog 19 i møderne. Om de fællesråd, der ikke deltog, synes det er spild af tid at deltage, vides ikke. Men der var fra størstedelen af de fremmødte fællesråd tilfredshed med møderne. Der har fra fællesrådenes side tidligere været rejst kritik af informationen fra Vejkontoret og der er derfor nedsat en gruppe med repræsentanter fra Magistratens 2. Afdeling og fællesrådene til at se på, hvordan informationsgangen kan forbedres. Møderne bliver primært anvendt til den generelle information om områderne og korte informationer om de enkelte projekters status samt kort beskrivelse af nye projektønsker (begrundelse, afgrænsning mv). Hvis der er konkrete projekter, der skal debatteres, afholdes ekstra møder. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Denne type af borgerinddragelse egner sig primært til overordnede emner. Hvis det bliver for detaljeret, vil det ikke have interesse for alle fællesrådene i gruppen. 9. Inddragelse af borgere og fællesråd i konkrete trafikprojekter Hvad er navnet på metoden? Der er ikke anvendt en navngiven metode, men det element i borgerinddragelse som her vil blive fremhævet falder formodentlig indenfor kategorien debat- og dialogmetoder Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Metoden bliver anvendt, når Vejkontoret har et konkret projekt, som man ønsker borgernes kommentarer til. 77

78 Hvad gik opgaven ud på? Der er tale om konkrete vejprojekter, som der er udarbejdet skitse- eller detailprojekt på, hvor Vejkontoret ønsker de lokales kommentarer. Vejkontoret hører fællesrådet og i tilfælde hvor projektet berører en afgrænset gruppe, høres denne ligeledes. Når Vejkontoret etablerer f.eks. en hastighedsdæmpet strækning i en landsby, vil normalt både landsbyens beboere og fællesrådet blive hørt. Hvorfor blev metoden valgt? Det er vigtigt at få de lokales kommentarer til projektet. På skitseprojekt niveau kan der ved inddragelse af borgerne komme oplysninger frem, som Vejkontoret ikke har været opmærksom på - f.eks. at den omhandlende strækning af en vej forventes at blive meget brugt af svage trafikanter, da der arbejdes på at få etableret et fritidshjem i nærheden. På detailprojekt niveau kan der f.eks. være tale om nogle arkitektoniske forhold, som beboerne er meget opmærksomme på. Hvilke positive og negative erfaringer? Ved konkrete projekter er der normalt et meget stort ønske fra lokalbefolkningen om at få mulighed for at gøre deres indflydelse gældende. Vejkontoret får derfor næsten altid konstruktive tilbagemeldinger, når projektforslag bringes i høring. Da Vejkontorets information er målrettet til konkrete beboere eller grupper, er spørgsmålet om at nå målgruppen normalt ikke et problem. I de fleste tilfælde giver dialogen med borgerne en større forståelse af hvilke hensyn, der har været taget i forbindelse med udarbejdelsen af projektet, og dermed også større accept af løsningen, selv om den ikke helt svarer til det de havde forestillet sig. Hvilke opgavetyper kan metoden anbefales til? Alle opgavetyper, hvor det drejer sig om konkrete projekter, og hvor der er tale om en afgrænset gruppe. 10. Kampagne for indførelse af sprøjtestop i Beder Hvad er navnet på metoden? I første halvdel af 90erne gennemførte Naturforvaltningen og Kommunale Værker, Vandforsyningen, en kampagne henvendt til borgerne i Beder med opfordring til at stoppe med anvendelse af pesticider i private haver. Følgende aktiviteter blev taget i anvendelse: Udsendelse af husstandsomdelt brochure samt klistermærker sprøjtefrit område Medieomtale Opsætning af skilte ved alle indfaldsveje til området med sprøjtefrit område og du forlader nu sprøjtefrit område Åbent hus på vandværk og renseværk samt demonstration af undersøgelser i Giber Å 78

79 Husstandsomdelt evalueringsskema der skulle afklare, om kampagnen havde virket. Hvilken opgave blev metoden anvendt til? Kampagnen er anvendt på godt 3000 husstande i Beder. Hvorfor blev metoden valgt? Metoderne blev valgt for dels at afprøve forskellige formidlingsmåder til et stort antal husstande, dels at informere om sammenhængen mellem brug af pesticider og kvaliteten af grundvandet. Hvilke positive og negative erfaringer? Nyttige erfaringer om anvendeligheden af forskellige formidlingsformer: Husstandsomdelte brochurer er udgiftskrævende og bliver læst i meget begrænset udstrækning. Årsagen kan være, at budskabet drukner mellem de husstandsomdelte reklamer. Evalueringen viste, at medieomtale i aviser er en god formidlingsmetode. Mange havde hørt om kampagnen gennem avisen. Skiltene langs indfaldsveje angav de fleste som den måde de fik kendskab til kampagnen på. Samme dag, som skiltene blev sat op bragte TVavisen et indslag om skiltene og kampagnen Åbent hus arrangementet blev ikke helt den forventede succes Evalueringen faldt positiv ud. På trods af, at udsendelsen skete omkring jul fik Århus Kommune mange evalueringsskemaer retur. Omkring 90 % svarede, at forsøget skulle gøres permanent og at kampagnen havde medført en naboovervågning, der stort set umuliggjorde pesticidsprøjtning i haverne. 11. Bibliotekerne og borgerinddragelse Århus Kommunes biblioteker har ingen formelle retningslinjer for borgerinddragelse, sådan som det kendes fra daginstitutionernes og folkeskolens forældrebestyrelser mv. Omvendt så har Bibliotekerne en lang praksis for at lytte til borgernes ønske på biblioteksområdet. Af konkrete tiltag kan nævnes følgende: Afholdelse af fokusgruppemøder med unge som led i budgetmålene for 2002 Inddragelse af brugergrupper ved projektering af selvudnoterings- og selvafleveringsanlæg Aktiv benyttelse af ris/ros postkasse med forslag til forbedringer fra borgerne Veludviklet samarbejde med lokale fællesråd, hvor det lokale bibliotek ofte bidrager med lokaler og sekretariatsydelser Ud over den konkrete inddragelse af borgerne arbejder biblioteksvæsenet med løbende at afdække borgernes behov. Af mere overordnede tiltag kan nævnes følgende: Årlig tilfredshedsundersøgelse blandt biblioteksvæsenets brugere Løbende projektarbejde med fokus på brugergrupper med særlige behov (handicappede, indvandrere, bibliotekssvage) 79

80 Endvidere skal fremhæves, at Århus Kommunes Biblioteker i sine budgetmål hidtil har forpligtet sig til at fastholde sit høje udlåns- og besøgstal. At forpligte sig så direkte på brugernes behov kræver netop, at man lytter til, hvad det er, lånerne efterspørger. Der skal imidlertid gøres opmærksom på, at også biblioteksvæsenet er underlagt særlovgivning. Biblioteksloven kræver således, at folkebibliotekerne formål om at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, skal sikres gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Den bibliotekarfaglige ekspertise består netop i at kunne veje disse behov mod hinanden. 12. Erfaringer fra Magistratens 1. Afdelings områder navnlig arbejdsmarkedsområdet og familieområdet Generelt arbejdes der mere med brugerinddragelse end borgerinddragelse i Magistratens 1. Afdeling. Indenfor arbejdsmarkedsområdet og familieområdet er der enkelte erfaringer, der kan have relevans. Arbejdsmarkedsområdet Inden for forsøgs- og udviklingsprojekter med tilknytning til arbejdsmarkedsområdet er der enkelte tilfælde på anvendelse af borgerinddragelse i forbindelse med planlægning og udførelse af arbejdsmarkedsinitiativer: URBAN-projektet i Århus Vest. Dette bydels projekt er et slags laboratorium for, hvordan der også inden for arbejdsmarkedsområdet mere systematisk kan arbejdes med borgerinddragelse. I den forstand at man med borgerinddragelse kan tale om en større grad af ansvarliggørelse lokalt og inddragelse af lokale aktører i samarbejde med den kommunale indsats. Helhedsorienteret byfornyelse i Søndervangskvarteret - var der på samme måde tale om at inddrage borgere og virksomheder til løsning af arbejdsmarkedsproblemer. I den daglige indsats er der mere tale om en tilgang der kommer til udtryk indenfor gængse kontakt- og samarbejdsformer med virksomheder og borgere - end der har været tale om anvendelse af borgerinddragelsesmetoder i den forstand som beskrives under Århusmodellen. I Forsøgsprojektet Outsiders-Insiders - med støtte fra EU s Equal-midler - har der været etableret et offentligt debatforum om Integrationsspørgsmål og politik i Århus. Det såkaldte Integrationspolitisk DebatForum er et mødested hvor danskere og nydanskere i lokalområdet kan debattere centrale problemstillinger i den lokale integrationsindsats. - og dermed en metode til at inddrage borgersynspunkter fra danskere såvel som fra nydanskere i den fortsatte integrationsindsats. Familieområdet På planlægningsniveauet arbejdes der især med borgerinddragelse i forbindelse med bygge- og lejesager. Byggesagerne kan eksempelvis omhandle opførelse af bofællesskaber for fysisk eller psykisk handicappede, hjemløse m.v., og borgerinddragelsen kan eksempelvis bestå i nabohøringer samt egentlige borgermøder med borgere og interesseorganisationer eller foreninger, der enten via naboskab, relationer til brugerne eller andet er berørte eller har en interesse i byggeriet. I forbindelse med lejesager indkaldes alle naboer i omegnen altid som minimum til et orienteringsmøde om lejemålets planlagte anvendelse. 80

81 Derudover er der i alle afdelingerne gennemført en række bruger- og effektundersøgelser, der inddrager brugeres og samarbejdspartneres vurdering af en indsats eller et samarbejde. 13. Erfaringer fra Magistratens 5. Afdelings områder Affaldsområdet mv og den kollektive trafik Magistratens 5. afdeling er præget af administrationsområder, hvor der ikke fastlagt mange formelle regler om borgerinddragelse i forbindelse med planlægning og udførelse af større projekter. I tilfælde, hvor der er fastlagt at den brede offentlighed skal inddrage (overordnet affaldsplanlægning, Affaldsplanen) er der ofte ikke taget stilling til, hvorledes forløbet af en sådan offentlighedsprocedure skal være. Det vil i sådanne situationer være en oplagt mulighed at lade sig inspirere af Planlovens grundlæggende procedure: 1. Godkendelse af oplæg til beslutning 2. Offentlighedsfase til fremkaldelse af bemærkninger og ændringsforslag 3. Beslutning med indarbejdelse af forslag fra offentlighedsfasen Metoden har blandt andet den fordel, at processen er almen kendt og accepteret og derfor normalt ikke vil møde kritik. I andre situationer, hvor der planlægges større ændringer kan det være relevant at indhente inspiration, bemærkninger og ændringsforslag via andre kanaler. Tilsvarende kan det naturligvis være relevant at få "feed back" undervejs i forløbet ved større omlægninger af Afdelingens opgaver. Som generelle kilder i denne forbindelse skal nævnes fællesråd, brugerorganisationer samt indsamling af data via brugerundersøgelser af forskellig art. Som eksempler herpå kan nævnes, at fællesrådene generelt vil være en naturlig høringspartner i situationer, hvor Århus Sporveje overvejer ændringer i f. eks. ruteforløb, afgangshyppighed m.v. Frem for en "diffus" debat med offentligheden i bred forstand, kan det være mere udbytterigt med en mere fokuseret lokal høringspart, som i tilgift har en vis formel legitimitet og derfor må forventes at være repræsentativt for det eller de berørte lokalområder. I andre situationer kan det være, at emnet måske nok berører hele kommunen, men at man hos høringsparten især søger inspiration og forslag, der udover at være repræsentative også er sagligt funderede. I sådanne situationer kan brugerorganisationer være en velegnet høringspart evt. i kombination med andre muligheder. Som eksempel på en sådan organisation skal nævnes Århus Miljø Center, (det tidligere Århus Renholdningsselskab). der i overensstemmelse med aftalen fra 1999 med Århus Byråd skal overgå fra at være en forbrugerejet driftsvirksomhed til primært at være en brugerorganisation, der vil være daglig samarbejdspartner og høringspart i større beslutninger på affaldsområdet. Endvidere skal nævnes arbejdet i forbindelse med omlægningerne på affaldsområdet, som har omfattet overgang til et nyt renovationssystem (Århus-systemet) med sortering af affaldet og samtidig hermed en etapevis overdragelse af affaldsindsamlingen fra Renholdningsselskabets regi til nye private renovatører. 81

82 I denne forbindelse har det løbende været undersøgt ved systematiske, statistisk repræsentative undersøgelser (telefoninterviews) om systemerne blev brugt, om kommunens information blev læst og forstået, tilfredshed med ordningerne, tilfredshed med renovatørerne før og efter skift osv. Herudover kan fremhæves, at Århus Kommunale Værker en gang om året afholder et brugermøde med information og diskussion med en bred kreds af brugere, som omfatter repræsentanter fra ejer-, lejer- og beboerforeninger, fra fællesrådene, fra de grønne guider, fra handicapråd og integrationsråd samt fra Danmarks Naturfredningsforening. På planområdet foretages høringsrunder ved planrevisioner af vandplan, varmeplan og som omtalt foran affaldsplan. Endelig kan nævnes, at Århus Kommunale Værkers hjemmesider har været brugt til at få en pejling på brugernes opfattelser forud for mulige nye initiativer - eksempelvis en netafstemning om afhentning af haveaffald. Århus Sporveje har i efterhånden en del år haft megen nytte af især samarbejdet med fællesrådene i forbindelse med planer for ændringer af rutenettet m.m. 82