Kære Medlemmer af Ungdomsparlamentet!

Transkript

1 Kære Medlemmer af Ungdomsparlamentet! Grønlands ungdom er fremtidens fundamenter. I har været børn og har nået den alder, hvor I skal til at lære at tage medansvar for vort lands fremtid. En fremtid med mange muligheder og udfordringer både lokalt, regionalt, nationalt og globalt. Vi bor i verdens største og smukkeste ø. Vores forfædre har værnet omkring det store land og givet os et godt udgangspunkt, som vi i fællesskab skal bygge videre på. Jeres forældre blev født dengang da Grønland var et meget lukket land. Men i løbet af de sidste 50 år er Grønland udviklet sig til et moderne samfund, hvor vores udsyn og integritet til den store verden bliver mere bestemmende for vores hverdag. Samtidig mærker vi at verden omkring os sætter større og større fokus på vort kæmpe land med dets mange muligheder indenfor fiskeri, mineral- og olieindustri, turisme og ikke mindst på vort sårbare miljø, hvor verdens øjne retter blikket mod de store klimaforandringer som befolkningen i de arktiske lande især oplever. Vi er på den måde godt i gang med at blive en del af verdenssamfundet på godt og ondt. En udvikling hvor begrebet globalisering har fået stor betydning for vores forståelse af de mange forandringer der konstant sker omkring os. En udvikling hvor verdens lande nærmer sig hinanden kulturelt, politisk og økonomisk. En udvikling hvor påvirkningerne udefra bliver større og mere komplekse. De enkelte lande, især små nationer som os, kan ikke længere stå alene. Vi er nødsaget til indgå i større samarbejder med andre lande for at modtage og bearbejde de mange udfordringer vi til daglig bombarderes med, men i høj grad også for at kun- 1

2 ne modstå de mange problemer, som globaliseringen ligeledes skaber f.eks. på det sociale, kulturelle og miljømæssige område. Selvstyre Derfor er vi stolte over at Grønland sagde klart ja til at indføre selvstyre 21. juni Det vil give os bedre mulighed for at videreudvikle vores samfund på egne forudsætninger og præmisser i en mere globaliseret verden. Vi får brug for alle individer til at realisere vores selvstyre. Især Jer unge mennesker får en meget central og ansvarsfuld rolle i de kommende årti. I skal være med til at løfte i flok og skabe en nation i fællesskab, hvor alle føler sig som en vigtig brik i udformningen af fremtidens Grønland. Den 21. juni 2009 bliver derfor en skelsættende dag i vort lands historie hvor vi efter 30 års hjemmestyre indfører et selvstyre med håb og mange nye udfordringer. Jeg glæder mig til dagen, hvor vi alle sammen vil fejre den vigtige begivenhed. Ved årsskiftet indførte vi ligeledes de 4 nye store kommuner. Sammen med indførelsen af selvstyre skal disse reformer og mange andre tiltag indenfor andre områder gøre vores omstillingsevne til nye globale udfordringer mere tidssvarende. Hvis vi ikke formår at omstille os til nye tider kan vi risikere at blive tabt i en mere og mere konkurrencepræget verdenssamfund. Derfor et det endnu mere vigtigt at vi ruster os bedre til at modtage påvirkninger udefra, således at vi fremover stadig vil bevare og udvikle vores kulturelle og sociale identitet. Uddannelse I er unge med et stort mod. I modsætning til os ældre anskuer I ofte problemerne som udfordringer, der skal løses. I er ikke bange for fornyelse og er i besiddelse af stor 2

3 kreativitet, som verden i dag har brug for. Men opnåelse af den bedste kreativitet kræver viden. Og viden kræver uddannelse. Derfor bruger det grønlandske samfund i disse år mange ressourcer på uddannelsesområdet, netop for at give de unge en mulighed for at tage en kompetencegivende uddannelse. Det er Jer der skal realisere selvstyret. Uddan Jer. Lær andre sprog end grønlandsk og dansk. Rejs ud og mød andre unge mennesker og kulturer, selvom det til tider kan være svært at være føle sig alene i et fremmed land. Skab Jer venner og netværk i udlandet. Det får I brug for når I vender hjem. Grønland har hårdt brug for internationalt orienterede unge mennesker, der med sikker hånd skal styre den store ø mod en mere globaliseret og kompliceret verden. Vores forhold til andre lande I forbindelse med at Grønland åbner sig mere og mere i globale samarbejder, bliver det endnu vigtigere at vi har politiske og organisatoriske forbindelser og alliancer med andre lande, således at vi kan varetage Grønlands internationale og udenrigspolitiske interesser. Vi har brug for unge der har interesse på det meget spændende område, hvor Grønlands strategiske vigtige beliggende, dets naturgivende ressourcer, klima m.v. ofte har verdens bevågenhed. Når selvstyret indføres vil vi opnå en endnu større udenrigspolitisk medindflydelse. De juridiske rammer har gjort det muligt for Grønland, især i de senere år, at handle mere aktivt på stadig flere udenrigspolitiske områder. 3

4 Vores deltagelse i det globale samarbejde er vokset i hjemmestyrets tid. Vi har haft stor indflydelse for at oprindelige folk har fået ret til at deltage i forhandlinger, der drejer sig om egne rettigheder og egne vilkår. Det er Grønland der har lanceret denne ide med etableringen af FN s permanente Forum for oprindelige folk. I lørdags hørte I om ICC og dets virke. ICC har eksisteret i omkring 30 år. Etableringen af det Permanente Forum blev båret af et stort netværk af oprindelige folks organisationer og stater. Permanent Forum har mulighederne for at blive et af FN s mest magtfulde og effektive organer. Det vil være en stor styrke til at opnå rettigheder og bedre vilkår for oprindelige folkeslag. Landsstyret følger arbejdet i FN og bestræber sig på, at Grønland lever op til FN s konventioner og deklarationer. Grønland indgår således også fra Landstingets aktivt i Danmarks delegationer til FN s Generalforsamlinger og tilhørende mødeaktiviteter. Jeg kan kort nævne nogle af de vigtigste samarbejdsorganer vi deltager i: Nordisk Råd, Vestnordisk Råd, Arktisk Råd. Vi har aftalerelationerne mellem EU og Grønland. Vi har Partnerskabsaftalen mellem den Europæiske Union og Grønland. Vi har en OLT-aftale med EU ligesom vi har adgang til EU-programmer. Erhverv og branding af Grønland Fiskeriet er Grønlands absolut største erhverv i dag. Det vil det også være mange år fremover. Turismen er i udvikling og Grønlands renommé som et eksotisk land er ved at sprede sig i den store verden. Servicesektoren samt bygge- og anlægssektoren udgør også en stor del af erhvervet i Grønland. Is og vand som eksportprodukt arbejdes der også på. 4

5 Et nyt vækstområde indenfor mineral- og olieindustri er ved at blive opbygget, selvom den økonomiske krise har udskudt de fleste aktiviteter. I de senere år har der været en stor efterforskningsaktivitet på mineraler og planerne omkring en aluminiumssmelter ved Maniitsoq arbejdes der stadig på. Disse tiltag har skabt international interesse for Grønland og de udenlandske selskaber tilstedeværelse har tilmed styrket globaliseringens indtog i Grønland. De kommer med megen ny teknologi og nye måder at samarbejde på. For at fremme erhvervslivet og skabe udenlandsk interesse for Grønland har Landsstyret vedtaget erhvervsfremmestruktur, hvor der bl.a. blev nedsat en arbejdsgruppe vedrørende international varemærkestrategi, markedsføring og branding af Grønland samt international erhvervsfremme. Branding af Grønland som bæredygtigt udnytter sine naturgivne ressourcer vil på lang sigt komme os til gode. F.eks. vil en antisælkampagne i udlandet være mindre skadelig for vores fangere, hvis Grønland hurtig kan forklare omverdenen, at vi udnytter sælen bæredygtigt. Til alle disse tiltag har Grønland hårdt brug for, at de unge deltager aktivt i både de bestående erhverv, men i høj grad også i de nye vækstområder, hvor globale selskaber stiller krav om nye kompetencer og ikke mindst at kunne beherske forskellige sprog ligesom de unges tværkulturelle forståelse vil være i højsædet. Økonomi En af globaliseringens konsekvenser er, at tingene bliver produceret, der hvor det er billigst, selvom transportafstande kan være store. En timeløn i Grønland f.eks. på forædling af et fiskeprodukt kan være høj, mens lønnen i Østasien kan være lav. Det er tankevækkende. Samtidig er verdenssamfundet i dag ramt af en global økonomisk 5

6 krise. En krise som vi også mærker til i stigende omfang i Grønland, selvom andre lande bliver hårdere ramt end os. Vores samfundsøkonomi er meget afhængig af udviklingen indenfor fiskeriet og det globale finansielle marked. Især vores hovederhverv fiskeriet er allerede ramt af store nedgange pga. faldende verdensmarkedspriser på fiskeprodukter og flere planlagte mineaktiviteter er allerede udskudt pga. manglende finansieringsmulighed og faldende metalpriser. Den økonomiske krise forventes at blive værre i år og kan vare i adskillige år. Det bliver endnu mere udfordrende at være politiker. Derfor har vi endnu mere brug for unge politikere, der kan tænke kreativt og fremadrettet. Unge der har styrken til at vende nuværende problemer til udfordringer. Unge med gode forslag og løsninger på den verdensomspændende økonomiske krise. Klima og miljø Vort klima og miljø er i høj grad påvirket af den globale opvarmning og har udtrykkeligt sat vort land på verdenskortet. Selvom vi ikke direkte er skyld i globale klima- og miljøforandringer, er vi et af de lande i verden, der påvirkes hårdest. Det går primært ud over vores traditionelle fangerkultur, hvor fangstdyr forsvinder i takt med at vinterisen i Nordgrønland formindskes fra år til år. Dertil bliver havene omkring vort land mere og mere forurenede pga. industrilandenes vedvarende forurening af deres omgivende miljøer, hvilke kan true vores sundhed og i sidste ende også påvirke vores primære erhverv, nemlig fiskeriet. 6

7 Det er en kendsgerning at en række problemer indenfor klima og miljø ikke kan løses af de enkelte lande alene. Man erkender at disse miljøproblemer overalt i verden hænger sammen og må løses kollektivt. På mødet i det Permanent Forum i 2008 kom et dansk-grønlandske indlæg med en opfordring til globalt samarbejde om at imødegå klimaændringerne, herunder en anbefaling om at gøre klimaændringer til et særligt tema under en af Permanent Forums mødesamlinger. Forslaget vandt tilslutning og resulterede i at have klimaændringerne som et særligt tema i Verdens fokusering på den globale opvarmning har som nævnt sat Grønland på verdenskortet. Grønland bliver ofte nævnt som et eksempel på den synlighed klima- og miljøforandringerne forårsager Arktis. I det senere år har Grønland således haft mange verdenspolitikere på besøg, som med egne øjne vil se klimapåvirkningerne. Derfor vil Grønland også blive fokuseret på i forbindelse med den kommende verdenskonference om klima i København i november-december. I samarbejde med den danske stat er vi i gang med at etablere Center for Klimaforskning, der skal beskæftige sig med tværvidenskabelig klimaforskning og fokusere på effekter/konsekvenser af og tilpasning til klimaændringerne for arktisk natur og arktiske samfund. Centeret bliver et tværvidenskabeligt center, som har fokus på effekter af klimaændringer på den grønlandske (den arktiske) natur og det grønlandske (de arktiske) samfund, herunder at give indspil der kan anvendes til formuleringer af strategier og løsninger for tilpasning til klimaændringerne. Jeg ved at unge mennesker er meget miljøbevidste og har mange ideer til hvordan vi kan mindske skadelige miljøpåvirkninger i vores verden. Jeg påskønner at I fortsætter 7

8 Jeres kamp for en renere verden, således at vores efterkommere kan leve trygt uanset hvor i verden de vil befinde sig i. Kultur og underholdning Vi lever i en verden, hvor kultur og underholdning er blevet til en global industri. Vi har en unik kultur, som vi alle må værne om. Men vi skal ud i den store verden for at vise vores rige mangfoldighed, således at vi ikke kun modtager kultur udefra, men også forstå at udbrede vores kultur til andre lande. Jeg tror at vi på den måde kan være med til at nedbryde barrierer mellem de forskellige lande og religioner. Vi grønlændere er kendte for at være ydmyge, gæstfrie, griner og synger meget. Det må udbrede og få en bedre verden ud af det, i stedet for alle de mange krige vi til dagligt konfronteres med i medierne. Vi har fantastiske kunstnere og musikere og heldigvis har en række unge mennesker begyndt at interessere sig for filmindustrien. Kulturen må udnyttes bedre, ligesom underholdningen er blevet en kæmpe industri i andre lande. Se bare på alle de computerspil børn, unge og voksne bruger i dag. Tænk hvis en af Jer fik udviklet et spil som blev så populær, at mange millioner mennesker køber den. Eller opfinder noget der minder om Facebook. Ja, der er ingen grænser for nye ideer. Det bliver en stor opgave for Jer, fremtidens fundamenter med alle muligheder for at få indflydelse til at skabe de nødvendige rammer for en opblomstrende kultur- og underholdningsindustri i Grønland. Den teknologiske udvikling 8

9 Bare for en generation siden, var det langt og møjsommeligt at komme fra vores bosted til et andet. Mange kendte kun deres egen lille bosted, min generations forældre så også helst at mange af os blev hjemme. Men i dag er tingene meget anderledes. Vi tager ofte langt hjemmefra for at uddanne os. Den teknologiske udvikling har for længst også holdt sit indtog i Grønland og selvom vi næsten altid er i baghjulet i udviklingen er vi godt med hvad angår brugen af den nye teknologi. Verden er kommet meget tættere til os. Vi får informationer lige så hurtig som resten af verden. Fra tid til anden kan vi komme i kontakt med hinanden. Vi har mulighed for at skabe netværksforbindelser i hele verden, bare ved brug af den nye teknologi. Vi kender vist alle brugen af internet og brugen af FaceBook. Næsten hverdag bliver der lanceret nye produkter, som vi skal forholde os til. Nye teknologier åbner ligeledes op for alternativer strukturer og samarbejdsformer, som politikerne hele tiden skal tage stilling til. I en globaliseret verden bliver der således stillet større og anderledes krav til dagens politiker. Udover at have sine visioner og bærende værdier, må politikere følge tæt på den teknologiske udvikling og de muligheder den åbner. En beslutning i går kan allerede være forældet i morgen. Afslutning Som deltagere i Ungdomsparlamentet 2009 vil I inden for de kommende dage debattere, opleve og høre om hvad emnet globalisering er for en størrelse. Forhåbentlig vil I få et mere nuanceret billede af emnet, samt et indblik i vigtigheden af, at der hele tiden sker globale forandringer som ændrer vores hverdag i hurtigere og hurtigere tem- 9

10 po. Derfor er det vigtigt at være fremsynet og være et skridt foran for bedre at kunne takle og udnytte alle de udfordringer vi møder i dag og i fremtiden. Tag derfor godt imod de kommende dages udfordring. Kast jer ud i debattens eventyr med åbne arme og åbent sind! Så har I mulighed for at bygge et bedre samfund op med ordet som spydets spids. Det ville ikke være til at bære, om I bare lod denne chance gå forbi. Thi et bedre samfund er der brug for, uanset hvor hårdt jeres forældres og bedsteforældres generation har bestræbt sig på at finde de bedst tænkelige løsninger. De løsninger, der kan holde jeres tid ud, er det kun jer, der kan finde. Vi skal som samfundsborgere utrætteligt blande os og kræve medindflydelse. Vi skal blive ved med at forfølge lovgiveren med evige krav om mere retfærdige love. Vi skal hele tiden bestræbe os på at vores samfund indrettes som et sted, hvor alle har plads. Vi skal ikke kun tænke på hvad der er godt for én, men hvad der er godt for helheden. Vores handlinger og adfærd skal indbyde til social ansvarlighed, således at vi går efter en mere retfærdig verden. Vi skal tænke og agere både lokalt, regionalt, nationalt og ikke mindst globalt. Kun på den måde kan vi få en bedre verden. Vi skal ikke kun kritisere, men også selv komme med løsningsforslag til problemerne. Vi skal bruge alle hænder og hoveder for at opbygge vores samfund og vi stå vagt om det demokrati, der skal sikre vores tryghed og velfærd både i dag og i morgen. Vi tror på Jer. Sammen med Jer vil vi udvikle vores samfund for alle. Jeg ønsker jer god arbejdslyst under Ungdomsparlamentet 2009! 10