Ungdomsparlament 2009

Transkript

1 Ungdomsparlament 2009 Globaliseringens udfordringer for Grønland, et beslutningsforslag En undervisningsvejledning Udarbejdet af Landstingets Bureau 2008 Når eleverne skal til at udarbejde forslag til brug i Ungdomsparlamentet, er det vigtigt, at emnet for Ungdomsparlamentet Globalisering ses afspejlet i forslagene. Dette er en beskrivelse af og et eksempel på, hvorledes man får de globaliserede tanker ind i processen med udarbejdelse af et forslag til dagsordenspunkt. Af hensyn til den tid der er til rådighed for afholdelse af Ungdomsparlamentet kan hver uddannelsesinstitution indsende et beslutningsforslag og et forslag til forespørgselsdebat. Forandringer på arbejdsmarkedet Grønland er stadig afhængig af vores fiskeri og de arbejdspladser, det skaber. Fiskeriet er under pres, arbejdspladser på land bliver stille og roligt flyttet til lavtlønslande. Ejerskab i det kystnære fiskeri koncentreres på større og mere effektive enheder, hvilket betyder, at der er færre arbejdspladser. Globaliseringen udfordrer derfor beskæftigelsen af ufaglærte i vores traditionelle erhverv. I 2007 var 85% af de arbejdsledige ufaglærte. Hvilke krav stiller globaliseringen til vores uddannelsesniveau? Globaliseringen medfører et pres for at udvikle nye arbejdspladser. Hvad skal der til og hvilken vej vil Grønland gå?

2 Udfordring af vores uddannelsessystem Grønland bliver i stigende grad en del af verdenssamfundet. Det er nødvendigt i en del jobs i dag at kunne tale eller forstå engelsk, for at kunne løse sine arbejdsopgaver. Den udvikling bliver med stor sandsynlighed forstærket i fremtiden. Vi ser i dag, at en del mineselskaber ønsker at etablere sig i Grønland for at drive forretning. Med de priser, der er på mineraler i dag, er det meget sandsynligt, at der vil komme flere mineselskaber til Grønland. Globaliseringen udfordrer vores uddannelsessystem Kan uddannelsessystemet i fornødent omfang styrke Grønlands muligheder for at udvikle sig til et mineralproducerende land? Hvordan bliver hele befolkningen mentalt klar til at acceptere en uddannelsesmæssig omstilling og deltage aktivt i denne udvikling? Hvordan bliver Grønland en vinder i en globaliseret verden? Sådan udarbejdes et forslag: 1. Udvælg et samfundsområde, som gruppen vil stille forslag inden for. I dette eksempel vælges indenfor råstofområdet et emne vedrørende olieudvinding og muligheden for uddannelse f.eks. indenfor olieboring. På dette trin i forberedelsen forventes kun et almindeligt kendskab til områdets eksisterende regler, såfremt der er regler på området. 2. Der udarbejdes et udkast (overskrift og foreløbig begrundelse) til et forslag, der kan danne grundlag for det videre arbejde. I eksemplet kunne udkastet formuleres som et forslag til Ungdomsparlamentsbeslutning om at det pålægges Styret at etablere en uddannelsesinstitution i Grønland, hvor man kan blive uddannet indenfor råstof branchen. 3. På uddannelsesinstitutionerne beslutter eleverne som led i deres arbejde med Ungdomsparlamentet, hvilke principper vedrørende globalisering, der kan have særlig betydning for netop dette forslag:

3 Da forslagets gennemførelse i det valgte eksempel primært afhænger af en ressourcebevilling / prioritering, kunne man diskutere, hvorfor netop denne uddannelsesbranche skal høre til de få udvalgte områder, hvor hjemmestyret bruger kræfter på at opbygge en egen uddannelsesinstitution med dyre bygninger, inventar, lærerstab og kollegiepladser, i stedet for at benytte eksisterende uddannelsestilbud i Danmark eller udlandet. Er det rimeligt at give uddannelsen prioritet frem for f.eks. at styrke uddannelsesmuligheder på områder som sundhed, håndværk, turisme eller en styrkelse af folkeskoleområdet? Man kan diskutere behovet for, at sikre, at elementer af den grønlandske kultur/identitet indgår i uddannelsen. Uddannelsen vil ud fra denne argumentation med andre ord kræve et særligt grønlandsk ståsted. Endvidere har mange i den grønlandske befolkning evner, der kan udvikles til professionelle kompetencer inden for fagområdet. Disse mennesker har ret til uddannelsesmuligheder på lige fod med den øvrige befolkning. Man kan også vælge at diskutere kulturarvens betydning i en globaliseret verden. Vil man overhovedet kunne oprette en grønlandsksproget uddannelse om olieboring og få de uddannede olieborefolk i arbejde ved eventuelle olieplatforme i Grønland? Hvordan vil mulighederne være for at få job indenfor olieindustrien andre sted i verden? Hvor vigtigt er det at sikre, at alle i Grønland kan få en uddannelse indenfor olieboring? Kunne det være en fordel at knytte krav om sprogkompetencer indenfor f.eks. engelsk til en sådan uddannelse? Råstoffer i Grønland. I disse år foregår der et boom i den grønlandske råstofsektor. Der udvindes guld i Sydgrønland, olivin ved Maniitsoq, molybdæn ved Østgrønland, og mange taler om olie og nogle leder også efter det ved Vestgrønland. De store olieselskaber betaler i dyre domme for disse olieefterforskninger. Dette kunne tyde på, at der er en god mulighed for, at Grønland i fremtiden kan blive et olieeksporterende land. Visse fagfolk mener, at de samlede grønlandske olieforekomster kan placere landet blandt de mest olieproducerende nationer i verden. Før Grønland kan benytte sig af eventuelle olieressourcer, skal alle grænser og statsretlige forhold ved Nordpolen og ved f.eks. Hans Ø, dog være sat på plads. I denne sammenhæng dyster Grønland mod sværvægtere som Rusland, USA og Canada. Hvis man finder olie i Grønland, er det først og fremmest af værdi, fordi olien kan eksporteres til en oliehungrende omverden. Grønlands eget olieforbrug er ikke overvældende, så der hvor et oliefund

4 for alvor bliver interessant, er når den kan sælges til høje verdensmarkedspriser til omverdenen. Kan Grønland tillade sig at sælge forurenende og Co2-producerende olie til resten af verden i store mængder, samtidig med at den globale opvarmning gør, at vort traditionelle fangererhverv lider under konsekvenserne af den selvsamme opvarmning som en olieeksport vil være med til at vedligeholde? Hvad betyder de klimatiske ændringer for vores kultur? Er det rimeligt, at vi med nogle af verdens laveste oliepriser, kan sejle, køre bil og snescooter, og dagligt beflyve de større byer, samtidig med, at vi kræver, at andre lande skal nedsætte deres Co2 udledning for at reducere effekterne af den globale opvarmning? Den globale opvarmning og isens tilbagetrækning, gør, at der bliver flere interessante mineområder i Grønland. Hvad betyder dette for Grønlands integration i verdenssamfundet? Er det godt eller dårligt? Skal vi stille krav til de store internationale aktører som får lov til at bryde mineraler i vort land, om, at sikre arkæologiske minder samt om at efterlade de tomme miner i en tilstand, så naturen fremstår tilnærmelsesvist som de ankom til Grønland? Indenfor de næste 10 år vil der blive formentligt blive opstartet et aluminiumsværk ved Maniitsoq, dette vil betyde en fordobling af byens indbyggertal, og Grønland har ikke selv arbejdskraften til at forsyne hele den produktion. Hvordan skal Grønland levere den nødvendige arbejdskraft til denne aluminiumsproduktion, hvorledes påvirker globaliseringen dette projekt? Er det godt eller dårligt for Grønland? Hvorledes skal Grønland integrere de nødvendige tilkaldte udenlandske arbejdere i det grønlandske samfund? Skal de overhovedet integreres?

5 Globalisering og grønlandsk kultur Den grønlandske kultur bliver både udfordret og beriget af globaliseringen. Dette sker på mange felter. Internettet har åbnet en hel verden op for dem, der behersker engelsk og dansk. Det er i dag muligt at få adgang til mange Tv-kanaler, hvoraf en stor del er engelsksprogede. Grønland er i lighed med mange andre mindre lande og nationer udsat for et kulturelt bombardement fra Hollywood og en engelsktalende underholdnings- og nyhedsindustri. Dette tilfører nye impulser, men udfordrer samtidig kultur, sprog og traditioner. Globaliseringen både udfordrer og beriger lokale kulturer. Hvordan forener vi tradition og historie med de krav om omstilling og tilpasning, som globaliseringen kræver? Er svaret på globaliseringens kulturelle udfordring alene en øget grønlandisering og styrkelse af grønlandsk kultur? 4. På dette trin af forberedelsen kan eleverne også opfordres til at undersøge gældende regler på området, anslå omkostninger i forhold til økonomiske og andre fordele, samt overveje finansieringsmuligheder (såsom omlægning af det nuværende og eksisterende uddannelsesinstitutioner indenfor branchen.). Finansieringsforslaget kræves ikke nødvendigvis optaget i begrundelsen, da dette kan flytte fokus i Ungdomsparlamentets debat. I praksis kræver opprioritering af det ene område som regel, at midlerne tages andetsteds fra. Hvor ville eleverne tage penge fra inden for uddannelsesområdet? Hvor vil de foreslå besparelser på øvrige områder, hvis uddannelsesinstitutionen skal styrkes på bekostning af hjemmestyrets øvrige opgaver? 5. Kan eller vil eleverne ikke anvise en realistisk finansiering for et beslutningsforslag, kan man opfordre dem til at omformulere det til et forslag til forespørgselsdebat, således at dagsordenspunktet ikke vil medføre udgifter uanset debattens udfald. 6. Det endelige forslag udarbejdes med eventuelt tilkomne aspekter til arbejdstitlen, så den endelige titel kan se således ud: Forslag til forespørgselsdebat om etablering af en ny uddannelsesinstitution i Grønland med tilknytning til råstofområdet for, at tilpasse

6 Grønlands ståsted i forhold til globalisering og deraf markere landet udadtil.. Bilag: Til inspiration medsendes allerede behandlede dagordenspunkter under Landstings forårssamling 2008 / FM 08. Inspirationsmaterialet omhandler to beslutningsforslag og en forespørgselsdebat samt rapport om tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv i forelæggelsesnotat. Endvidere kan der indhentes forskellige informationer om aluminiumsprojektet på hjemmesiden og Hjemmestyrets hjemmeside i under Landstingets Bureau/Enheder/Ungdomsparlament/Ungdomsparlament Alle nævnte og relevante undervisningsmaterialer sendes via til alle berørte uddannelsesinstitutioner. Beslutningsforslag: 1. Pkt. 81 Forslag til landstingsbeslutning om at Landstyret pålægges at tage initiativ til at indlede forhandlinger med vore nabolande vedrørende beredskabet til bekæmpelse af eventuelle ulykker med miljøforurenende konsekvenser i havområdet mellem Grønland og Canada samt i området mellem Grønland og Island. ( Landstyremedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit ) 1. behandlet 11/ behandles på efterårsmødet 2008 / EM/08 (vi kan eventuel for interesserede uddannelsesinstitutioner oplyse hvornår 2. behandlingen for beslutningsforslaget tages op til efterårssamlingen, når dagordenspunkterne er færdigbehandlet efter 15. august 08) 2. Pkt. 83 Forslag til Landstingsbeslutning om placering af aluminiumssmelteværk samt principbeslutning om ejerskabs- og finansieringsmodel, hvis det på et senere tidspunkt endeligt besluttes at etablere et vandkraftbaseret aluminiumsproduktion i Grønland. (Landstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) 1. behandlet 14. marts behandlet 7. maj 2008, Vedtaget

7 3. Forespørgselsdebat Forslag til forespørgselsdebat om udfordringerne for at sikre den fremtidige arbejdsstyrke med særlig fokus på råstofområdet. (Landstingsmedlem Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit) 4. Rapport: Pkt. 127 Rapport om tilpasning af arbejdsstyrken til nye væksterhverv. (Landstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser) Behandlet 7. maj Ungdomsparlamentets forretningsorden. 6. Hjemmestyreloven