En simpel hjemmeside med HTML. Kom i gang med FrontPage

Transkript

1 I dette modul skal du lære at oprette og arbejde med hjemmesider med programmet Frontpage Men først skal du lære lidt om HTML-kodning. Selv om du ikke behøver at kende til HTML for at skabe hjemmesider med FrontPage, er det en klar fordel at have lidt kendskab til koderne. Det giver dig en langt bedre forståelse af, hvad en hjemmeside består af. Modulet er inddelt i følgende emner: En simpel hjemmeside med HTML Kom i gang med FrontPage Udgivelse, automatisering og vedligeholdelse af websted Rammesider med avancerede funktioner og elementer

2 En simpel hjemmeside med HTML Det er muligt at lave en webside uden at kende spor til HTMLkoder, men det giver en bedre forståelse for, hvad der foregår, hvis du har kendskab til de koder, som ligger gemt under overfladen på enhver webside. 1 Nogle vigtige begreber Titlen på dette modul er Hjemmesidedesign. Udtrykkene hjemmeside, homepage, website, websted, webside med mere bliver ofte brugt i flæng. Inden vi går videre skal vi derfor bruge lidt tid på at definere nogle af de vigtigste begreber i forbindelse med WWW og hjemmeside design. Hermed vil vi samtidigt slå fast, hvordan udtrykkene bliver brugt i dette materiale. 1.1 Internet og World Wide Web Du er sikkert allerede en erfaren bruger af Internet og dermed også af WWW. Lad os for en god ordens skyld slå fast, at Internet består af millioner af Internet-servere, som er indbyrdes forbundne via et fysisk net. Brugerne af Internet kaldes klienter. En klient (typisk en pc eller en Mac) har adgang til Internet via en Internet-server. Klienten kan være koblet til serveren vha. en kabelforbindelse eller vha. telefonnettet via et modem. Større virksomheder eller organisationer kan benytte deres egen Internet-server til udgivelse af organisationens websted. Mange mindre og mellemstore virksomheder samt private anvender et såkaldt webhotel, som typisk råder over flere servere. Internet kan bære flere former for information og kommunikation (for eksempel med mere). Den del af Internet, som anvendes til hjemmesider (eller websteder) kaldes World Wide Web (WWW), og er den mest anvendte i dag. I dette materiale anvendes udtrykket Internet synonymt med WWW.

3 Protokol Et grundprincip for WWW, som også er en af årsagerne til dets succes, er at det skal være universelt og kompatibelt. Det vil sige, at websiderne skal konstrueres og distribueres, så de kan læses af alle typer computere, selvom disse anvender forskellige styresystemer (Windows, Macintosh, Unix med videre). Det opnås ved, at alle anvender den samme protokol. En protokol er et sæt regler og standarder, der gør det muligt for computere at udveksle oplysninger. En almindelig webside anvender protokollen HTTP (HyperText Transfer Protocol). Browser For at navigere og læse websiderne på WWW, skal brugeren (klienten) anvende et browserprogram. På den enkelte platform er det muligt, at vælge imellem forskellige browserprogrammer. Til Windows findes blandt andet Netscape, Microsoft Internet Explorer, Mozilla og Opera. URL-adresse Med browseren kan brugeren gå til et bestemt websted ved at skrive webstedets adresse i adresselinjen. Hvis man for eksempel taster i browseren, kommer man til Danmarks Radio s websted. Denne adresse kaldes for en URL (Uniform Ressource Locator). Adressen er unik og identificerer både serveren og selve webstedet. I browseren viser adresselinjen både protokol og URL:

4 1.2 Hvad er et websted Den helt korrekte definition af et websted (website eller hjemmeside) er: Et antal websider og tilhørende grafikfiler med videre, som er samlet i en overordnet mappe og udgivet under én URL--adresse på en Web-server. Server- og diskbaserede websteder Privatpersoner og mindre virksomheder, som anvender et webhotel eller en Internet-udbyder, til udgivelse af webstedet, vil dog ofte operere med to udgaver af webstedet: et serverbaseret og et diskbaseret. Serverbaseret version på WWW Mens webstedet er under udvikling, er det placeret i en mappe på indehaverens egen harddisk. Adressen til den diskbaserede version er en almindelig sti, og Websiderne vises i browseren med protokollen File. Diskbaseret version på egen harddisk Når webstedet er færdigt, kan det udgives på en webserver ved at overføre (et såkaldt upload ) kopier af alle filerne til den rette URL-adresse. Når overførslen er slut, afbrydes forbindelsen. Nu er den serverbaserede version af webstedet tilgængelig for alle brugere af WWW, som får siderne vist med protokollen HTTP. Efterfølgende kan indehaveren rette i den diskbaserede version og opdatere den serverbaserede version ved at overføre de ændrede sider. Hvad indeholder et websted Et websted udgør en lille verden for sig. Webstedet indeholder som minimum en række websider, der er indbyrdes forbundne via hyperlink. Hvis der skal vises grafik på en eller flere sider, skal grafikfilerne også gemmes på webstedet.

5 Det skyldes, at et billede ikke kan gemmes som en integreret del af selve websiden, sådan som det for eksempel kan lade sig gøre med tekstdokumenter i et tekstbehandlingsprogram. Websiden indeholder i stedet en kode med oplysninger om grafikfilens navn og placering i forhold til websiden. Det er mest formålstjenligt, at gemme webstedets grafikfiler i en undermappe. I eksemplet hedder den images. Foruden websiderne og grafikfilerne kan webstedet også indeholde andre mapper og filer. Det kan for eksempel være en database eller filer, som gæsterne kan downloade. Det er en god idé, at gemme filer til download en i undermappe. Opbygningen af et websted Når du angiver en URL-adresse i browseren, vil den automatisk lede efter en webside med navnet index.htm på webstedet, og indlæse denne side som den første. Derfor skal du vælge navnet index.htm til den webside, som skal være Startside på dit websted. Startsiden er som regel indgangen til webstedets system af websider. I eksemplet nedenfor er de fleste sider på webstedet organiseret i en hierarkisk struktur. En enkelt webside (Søg) er dog placeret på samme niveau som startsiden. I eksemplet har startsiden titlen Startside, men selve filen hedder index.htm. Hvad er en webside Som nævnt består et websted primært af websider. En webside kan dog også fungere selvstændigt på samme måde som et tekstbehandlingsdokument. De fleste, men ikke alle, websider har filtypen *.htm eller *.html, hvilket betyder at de er skrevet med HTML-kode, som vil blive introduceret i de følgende kapitler. Undtagelser fra dette kan være for eksempel filtyperne.asp eller.php, der anvendes henholdsvis i forbindelse med websider, der trækker på en database og websider, der anvender forskellige mere avancerede formularer og lignende scripts. Eftersom et HTML-dokument ikke integrerer grafikelementer, må en webside defineres som; et HTML-dokument samt dets tilknyttede elementer.

6 2 Grundlæggende HTML Når du redigerer og formaterer et dokument i et moderne tekstbehandlingsprogram som for eksempel Word, skaber du i virkeligheden en fil, som indeholder en blanding af selve teksten (indholdet) og programkoder, som er skjulte. Tekstbehandlingsprogrammet kan naturligvis tolke sine egne koder og viser dig det færdige resultat på skærmen eller ved udskrift på printeren. Dette princip kaldes også WYSIWYG (What You See Is What You Get) det vil sige, at det du ser (når du redigerer), er det du får (at se som det færdige resultat). Problemet er bare, at ikke alle andre tekstbehandlingsprogrammer umiddelbart kan forstå Words koder. Da websiderne på World Wide Web skal være universelle og kompatible, anvender man i stedet et fælles standard kodesprog kaldet HyperText Markup Language eller forkortet HTML. Et HTML-dokument kan skrives i mange forskellige programmer og læses på alle platforme af mange forskellige browsere. Forskellige programmer til visning og redigering af HTML Et HTML-dokument består også af en blanding af tekst (indhold) og koder, som beskriver, hvordan dokumentet skal vises for læseren. Koderne kan for eksempel angive skrifttype og størrelse, sidens baggrundsfarve, placering af grafik og hyperlinks. Den store forskel i forhold til tekstbehandling er, at oprettelse og redigering foregår i ét program (en HTML-editor) og visning af resultatet sker i et andet program (en browser). HTML-dokument vist i browser og her koderne I Microsoft Internet Explorer kan du se HTML-koderne til den aktuelle webside ved at vælge menupunktet Vis/Kilde. Teksteditoren Notesblok åbnes, og viser de koder, som bestemmer indhold og udseende af dokument. HTML-editorer Der findes mange forskellige programmer til oprettelse og redigering af HTML-dokumenter. Der er også flere kontorprogrammer, som for eksempel Word og Excel, der nemt kan gemme filer i HTML-format. Microsoft Frontpage er et eksempel på et program, hvor det er muligt for brugeren arbejde med en webside på næsten samme måde som i et tekstbehandlingsprogram. Det kaldes også en WYSIWYG-HTML-editor, fordi man (næsten) ser resultatet, som det vises i browseren og ikke behøver at skrive HTML-koder. Som en modsætning er det også muligt at lave en flot webside ved at skrive de rigtige koder og tekst i et simpelt tekstbehandlingsprogram. I det følgende kan du lære, hvordan

7 du kan opbygge et simpelt websted udelukkende ved at anvende nogle af de mest anvendte HTML-koder i teksteditoren Notesblok. Desuden gennemgås, hvordan websiderne kontrolleres i browseren og til slut uploades til en Internet-server med et FTP-program.

8 2.1 Opret et HTML-dokument med Notesblok For at browseren kan kende filtypen som HTML, skal dokumentet gemmes med filtypebetegnelsen.htm. Du kan altså godt oprette en webside, ved blot at skrive en tekst i et program som Notesblok og gemme filen med filtypen *.htm. HTML-dokumentet i browseren - og i Notesblok Hvis dit HTML-dokument skal være en del af et websted, skal du starte med at lave en mappe til den diskbaserede version af dit websted. Alle HTML-dokumenter, grafikfiler og så videre skal placeres i denne heri. Du kan med fordel oprette en eller flere undermapper til grafik. Opret et nyt HTML-dokument 1 Opret en mappe på harddisken til den diskbaserede version af dit websted. 2 Vælg Programmer/Tilbehør/Notesblok for at starte teksteditoren. 3 Skriv teksten. 4 Vælg Filer/Gem som. 5 Åbn rullelisten Filtype og vælg Alle filer. 6 <Klik> i feltet Filnavn og skriv [sidensnavn].htm 7 <Klik> på Gem. Det HTML-dokument, som skal være åbningsside på webstedet, skal som hovedregel have navnet index.htm. Browseren vil automatisk lede efter index.htm, når du angiver en URLadresse i adresselinjen. Det er en god idé at holde sig til små bogstaver, undgå mellemrum og undgå æ, ø og å, når man giver filer og mapper navne. Det skyldes at mange af de forskellige computere, der fungerer som Internet-servere, skelner mellem små og store bogstaver, ikke accepterer mellemrum og kender kun det engelske alfabet (A-Z). Hvis du gerne vil bruge flere ord til at beskrive en fil eller mappe, kan du indsætte understregningstegn, _, mellem ordene. Åbn HTML-dokumentet i browseren Når du har gemt dokumentet med filtypen *.htm, kan du åbne det med browseren for at kontrollere resultatet på følgende måde: 1 Åbn Internet Explorer. 2 Vælg at arbejde Offline.

9 3 Vælg Filer/Åbn 4 <Klik> på knappen Gennemse, og find og åbn mappen, du gemte htm-filen i. 5 <Klik> på htm-filen, og <klik> på knappen Åbn. Du kommer nu tilbage til dialogboksen Åbn. 6 <Klik> på knappen OK. Du kan også finde frem til HTML-dokumentet ved hjælp af Stifinder eller Denne computer og <dobbeltklikke> på filikonet. Herved startes din standard-browser (for eksempel MS Internet Explorer) automatisk og viser siden. Gem ændringer og opdater visningen i browseren Når du ændrer i HTML-dokumentet, skal du naturligvis huske at gemme disse ændringer i editoren (her Notesblok). Hvis du allerede har åbnet HTML-dokumentet i browseren, kan du få den nyeste version vist på følgende måde: 1 Skift til browseren (for eksempel ved hjælp af Proceslinjen) 2 Tast <F5>

10 2.2 Kodernes syntaks og opbygning Hvis teksten på en webside skal have et bestemt udseende, farve, baggrundsfarve, størrelse og så videre, kan du give browseren instrukser om det ved at skrive koder. Du skal lære nogle få koder at kende, så kan du lave et HTML-dokument, som kan læses af alle mulige browsere på mange forskellige computere. HTML-kodernes syntaks Alle HTML-koder begynder med tegnet < og slutter med tegnet >. De fleste koder består af en åbningsskode og en afslutningskode. <startkode> og </slutkode> Alle afslutningskoder indledes med en skråstreg (/). Det er meget vigtigt at alle koder, som skal optræde parvis, også gør det.

11 2.3 Websidens opbygning og vigtigste koder Inden du går i gang med at skrive HTML-koder til formatering og hyperlinks og så videre, skal siden forsynes med nogle grundlæggende koder. Det er blandt andet koder, der identificerer siden som et HTML-dokument. Desuden er det muligt at inddele siden i to sektioner. Den ene kaldes Head og kan indeholde oplysninger, som ikke skal vises i browseren samt sidens titel. Den anden kaldes Body og rummer, det indhold, som den besøgende skal se i browseren. Web sidens titel Resultatet i browseren Fortæl browseren, at dokumentet er en webside kodet i HTML Først og fremmest er du nødt til at fortælle browseren, at du vil anvende HTML-koder på siden, det vil sige, at tekst der står imellem < og > skal opfattes som koder. Det gøres ved at skrive en åbningsskode og en afslutningskode:: <html> </html> Enhver webside begynder med koden <html> Enhver webside slutter med koden </html> Alt, hvad siden indeholder, står imellem disse to koder. Hvis ikke <html> </html> koderne er i dokumentet, vil browseren ikke opfatte de øvrige koder som koder, men derimod som tekst. Head = Oplysninger, som ikke skal vises i browseren Websidens kan indeholde yderligere koder med oplysninger, der ikke vises i browseren. Disse oplysninger kan for eksempel være navn på forfatter, nøgleord (gør det lettere at finde siden med søgemaskine) og versionsnummer. Du kan oprette en sektion til den slags koder og oplysninger ved hjælp af koderne: <head> </head> De koder, der står mellem <head> og </head> indeholder informationer, som ikke vises i selve dokumentet. Det omfatter dog også websidens titel, som vises i titelbjælken øverst i browseren. Websidens titel Når du åbner en webside i browseren står Titlen øverst i browservinduets Titellinje.. Hvis du ikke angiver en titel, viser titellinjen HTML-filens navn, som jo ikke altid er særligt sigende.

12 Titlen skal stå imellem <head> og </head> og har koden <title> </title> Eksempel: <head> <title>min webside</title> </head> Body = Det indhold, som vises i browseren Body betyder krop og alt, hvad du ser af indhold i browseren, befinder sig mellem koderne: <body> </body> Det, der står mellem <body> og </body> er groft sagt det, der vises i browseren.

13 2.4 Koder til formatering af tekst Almindelig tekst, placeret i body-delen af HTML-dokumentet, vil blive vist med browserens standardskrifttype, som ofte er Times New Roman med skriftfarven sort og venstrejusteret. De første versioner af browsere krævede koder for de danske bogstaver æ, ø og å. Med de browsere, de fleste bruger i dag, er det ikke nødvendigt at skrive koder for æ, ø og å. Hvis du ønsker at bruge en speciel skrifttype, størrelse eller farve, skal du bruge koderne: <font> </font> Syntaks for attributter Du definerer skriften ved at lægge attributter ind i <font>-koden. face= color= size= Attributten for at definere skrifttype. Attributten for at definere skriftfarve. Attributten for at definere skriftstørrelse. Eksempel: Hvis du for eksempel vil bruge skrifttypen Arial, rød, størrelse 5, kan det gøres med denne kode: <font face=arial size=5 color=red>eksempel på formateret tekst</font> E k s e m p e l p å f o r m ateringskoder i Notesblok - og resultatet i browseren Læg mærke til, at attributterne er inde i startkoden og, at der er mellemrum mellem koder og attributter. Skrifttype (face=) Du kan angive, at teksten skal vises med en anden skrifttype ved hjælp af attributten

14 face=, men denne skrifttype skal være installeret på læserens computer. Det er kun de mest almindelige skrifttyper som Times New Roman, Times, Verdana, Arial, Helvetica og Courier, du kan regne med, alle vil kunne se på deres pc. Eksempel: <font face=arial>her skrives teksten</font> Skriftfarve (color=) Du kan skrive de engelske betegnelser for grundfarver som red, green, blue, yellow, white og black. Hvis du ønsker at bruge andre farvenuancer, skal du bruge hexadecimale farvekoder. Det er koder, som begynder med tegnet # efterfulgt af 6 bogstaver eller tal. Den hexadecimale kode for en orange farve kan for eksempel være: #FF8000 Disse hexadecimale koder er selvsagt ikke nemme at huske udenad, men ved at bruge farvevalg i programmer som Paint Shop Pro og Frontpage, kan du vælge en farve på en palet og se, hvilken kode den har. Eksempel: <font color=#808080>her skrives teksten</font> Du kan også finde lister med hexadecimale farvekoder på mange websteder med gode råd om HTML. Prøv for eksempel Webmonkey på: Udsnit af skema over Hexadecimale koder fra Webmonkeys webside. Tekststørrelse (size=) Tekststørrelsen kan ændres i <font>-koden ved at bruge værdier mellem 1 og 7, hvor 7 er størst og 3 er standard. Attributten for tekststørrelse er size= og bruges på denne måde: Eksempel: <font size=5>her skrives teksten</font> Fed, kursiv og understreget Hvis du vil fremhæve en tekst med fed, kursiv eller understreget skal du bruge disse koder foran og bagved teksten: Fed (bold) Kursiv (italic) Understreget (underlined) <b>tekst</b> <i>tekst</i> <u>tekst</u> Eksempel: <font><b>her skrives teksten</b></font> Eksempel på kombination af koder Når koder og attributter kombineres, kan det for eksempel se sådan ud:

15 Eksempel: <font face=arial size=5 color=#99cc99><b>her</b> <i>skrives</i> <u>teksten</u></font>

16 2.5 Inddeling i afsnit og justering af tekst Hvis du vil centrere, venstrestille eller højrestille en tekst er det, ligesom i tekstbehandling, hele afsnittet, som ændres. Med mindre justeringen og så videre skal gælde for hele teksten, skal du først inddele den i afsnit. Her er det ikke nok at taste <Enter> og indsætte tomme linjer i editoren (Notesblok). Browseren vil alligevel opfatte teksten som ét sammenhængende afsnit. Du er nødt til at definere et afsnit ved hjælp af koderne: <p> og </p> Eksempel: <p> <font face=arial> Her skrives afsnit 1. </p> <p>her skrives afsnit 2. </font> </p> Justering af tekst i et afsnit Du kan så bruge attributten align=center eller align=right for at henholdsvis centrere eller højrestille teksten i afsnittet. Hvis teksten skal højrestilles, bliver koden: Eksempel: <p align=right> <font face=arial>her skrives et højrejusteret afsnit</font> </p> Eksempel: Linjeskift Hvis du vil lave et linjeskift kan du bruge koden <br> Her er det ikke nødvendigt at bruge slutkode. <p align=center> <font face=arial>her skrives første linje<br>her skrives anden linje</font> </p>

17 2.6 Overskrifter med HTML Ligesom browseren har en indbygget standardskrifttype, har den også indbyggede typografier til overskrifter. Overskrifter Overskrifter (Headers) laves med koderne <h1></h1>, <h2></h2>, <h3></h3>, <h4></h4>, <h5></h5> og <h6></h6>, hvor H1 er den største og H6 er den mindste. Koderne for en overskrift H1 ser således ud: <h1>overskrift</h1> Overskrifter skal placeres i body-delen, det vil sige mellem <body> og </body> 3 Skriv body-koderne mellem </head> og </html> 4 Lav plads mellem body-koderne ved at lave et par tomme linjer. 5 Skriv en overskrift mellem body-koderne: <h1>dette er en overskrift 1</h1> De forskellige overskrifter vist i browseren og her HTMLkoden i Notesblok

18 2.7 Baggrund Du kan vælge en farve, grafik eller et foto som baggrund på en webside. Indsæt baggrundsfarve Hvis du ønsker at indsætte en farve som baggrund, kan det gøres ganske enkelt ved at beskrive farven som en attribut i <Body>-koden. Det kan for eksempel gøres sådan: <Body bgcolor=black> Her kan du vælge grundfarver eller hexadecimale farvekoder, som beskrevet i forbindelse med tekstfarve på side 14. <Body bgcolor=#ffffcc> Hvis det er foto eller grafik, der skal bruges som baggrund, er det en anden kode man benytter. <Body background=billede.gif> Hvis billedet ikke fylder hele skærmen, vil skærmen blive udfyldt med ens kopier af det samme billede. Det er en forudsætning, at billedet billede.gif befinder sig i samme mappe som HTML-filen. Husk at overveje hvordan dit valg af baggrund vil påvirke din tekst. Mørk skrift på en lys baggrund og lys skrift på en mørk baggrund. Hvis billede.gif er placeret i en billedmappe, images, skal du have stien med: <Body background=images\billede.gif> Webside med baggrundsbillede, som den ses i browser og her HTMLdokumentet

19 2.8 Indsæt grafik A.1 De mest anvendte formater til billeder på websider er gif og jpg. Jpg- (eller jpeg) formatet kan komprimeres. Derved kan du kontrollere, hvor meget en given billedfil i dette format fylder. I stort set alle billedredigeringsprogrammer kan du bestemme graden af komprimering. Et knapt så anvendt format er png. Årsagen til, at dette format endnu ikke er blevet så udbredt, er at ikke alle browsere understøtter dette format. Gif Jpg Png kan højst indeholde 256 farver. De har den fordel, at du kan angive en gennemsigtig farve i gif-billeder. Det giver mulighed for at skjule, at billedet er firkantet og kan dermed vise et ikke-firkantet udsnit. Gif-formatet er meget anvendt til for eksempel at lave runde knapper. kan indeholde over 16 millioner farver og kan alligevel komprimeres meget. Jpg bruges især til fotografier. Komprimering er dog ensbetydende ved tab af detaljer i billedet. Jo højere komprimering, jo større kvalitetstab. Udtales: ping. Png er et temmelig fleksibelt format. Reelt kan man tale om to underordnede formater: Png-8, der understøtter op til 256 farver og Png-24, der understøtter op til 16 millioner farver. Png-formatet understøtter også gråtonebilleder. Begge varianter understøtter gennemsigtige farver. Formatet benytter en tabsfri komprimeringsalgoritme. img =image src=source (kilde) Indsæt billede fra samme mappe som HTML-dokumentet Du kan indsætte fotos med koden <img src=fotonavn.jpg> Det er en forudsætning, at det pågældende foto befinder sig i den samme mappe som HTML-dokumentet. Indsæt billede fra en anden mappe på webstedet Hvis du laver en mappe til illustrationer (hvilket varmt anbefales), for eksempel med navnet images, og denne mappe ligger i samme mappe som HTML-dokumentet, skal du lave en sti, som fortæller browseren, hvor billedet befinder sig. Det kan laves med denne kode: <img src=images\fotonavn.jpg>. Angiv højde og bredde på billedet Det er en fordel at fortælle browseren, hvilken størrelse billedet har. Det gør indlæsningen og opsætningen af dokumentet på skærmen hurtigere. Du skal vide, hvor mange pixels billedet er i højde (height) og bredde (width). Det kan du finde ud af i et billedredigeringsprogram. I Microsoft Paint, som følger med Windows, kan det gøres sådan: 6 Vælg Start/Alle Programmer/Tilbehør/Paint 7 Åbn billede 8 Vælg menuen Billede/Attributter Her kan du se bredde og højde målt i pixels.

20 Koden, som indeholder angivelse af højde og bredde, kan se sådan ud: Eksempel <img src=images\fotonavn.jpg width= 90 height= 124> Alternativ tekst Du kan også skrive en tekst, som bliver vist, hvis den, der kigger på websiden, har slået visning af billeder fra. Koderne for at indsætte billedet med angivelse af højde og bredde og alternativ tekst (alt), hvis billedvisning er slået fra, kan laves sådan: <img src=images\fotonavn.jpg width= 90 height= 124 alt= Billede af fotonavn>. Sådan ser alt-teksten ud i browseren, når billedvisning er slået fra.

21 3 Hyperlinks med HTML WWW s store succes skyldes i høj grad muligheden for at <klikke> på links og derved hoppe over på en anden side, et helt andet websted eller for eksempel åbne en ny meddelelse i dit -program. Både tekst og billeder kan laves til links. I det følgende gennemgås fem hovedtyper af links: links til et bogmærke i samme dokument links til et andet HTML-dokument links til et andet websted links til en -adresse Billeder som links 3 Hyperlinks med HTML WWW s store succes skyldes i høj grad muligheden for at <klikke> på links og derved hoppe over på en anden side, et helt andet websted eller for eksempel åbne en ny meddelelse i dit -program. Både tekst og billeder kan laves til links. I det følgende gennemgås fem hovedtyper af links: links til et bogmærke i samme dokument links til et andet HTML-dokument links til et andet websted links til en -adresse Billeder som links 3.2 Link til webside Hvis du har lavet en hovedside og et par undersider, vil du have brug for at anbringe links på hovedsiden, som fører brugeren over på undersiderne. Et sådant link kan laves: <a href=underside1.htm>underside 1</a> Eksempel: Her vil teksten Underside 1 blive understreget i browseren. Ved et <klik> med musen vil underside1.htm blive åbnet. Link til et andet websted Links til andre websteder laves på denne måde: Her skal hele URL-adressen skrives lige efter href=. Et link til Yahoo kan laves: Eksempel: <a href= Her viser browseren ordet Yahoo, understreget og med link til Yahoos WWW-adresse.

22 3.2 Link til webside Hvis du har lavet en hovedside og et par undersider, vil du have brug for at anbringe links på hovedsiden, som fører brugeren over på undersiderne. Et sådant link kan laves: <a href=underside1.htm>underside 1</a> Eksempel: Her vil teksten Underside 1 blive understreget i browseren. Ved et <klik> med musen vil underside1.htm blive åbnet. Link til et andet websted Links til andre websteder laves på denne måde: Her skal hele URL-adressen skrives lige efter href=. Et link til Yahoo kan laves: Eksempel: <a href= Her viser browseren ordet Yahoo, understreget og med link til Yahoos WWW-adresse. 3.4 Link til et bogmærke Et langt HTML-dokument kan fylde flere skærmbilleder og kan derfor være uoverskueligt at finde rundt i. Her vil det være praktisk for brugeren at kunne <klikke> på links øverst i dokumentet, der fører hen til vigtige afsnit længere nede i dokumentet. Hvis du for eksempel har et afsnit, som handler om Musik, kan du lave et link øverst, som hedder Musik, og som fører brugeren ned til starten af afsnittet. Opret et bogmærke For at lave den slags links skal du først lave et bogmærke. Det gør du ved at navngive et eller flere ord i en <a></a>-kode. I det følgende eksempel er ordet Musik en H2- overskrift, som skal være bogmærke: Eksempel: <h2><a name=musik>musik</a></h2> Lav et link til et bogmærke på samme webside Eksempel: Når du skal lave et link øverst i dokumentet til ordet Musik, skal du bruge bogmærket som adresse. Et bogmærke begynder med tegnet # efterfulgt af det navn, du gav det. Du kan lave linket på denne måde: <a href=#musik>musik</a> Herved viser browseren ordet Musik understreget, og et <klik> med musen fører ned til det ønskede sted i dokumentet. Lav et link til et bogmærke på en anden webside Det er også muligt at lave links fra andre dokumenter, som fører brugeren hen til et bogmærke på et dokument. Hvis man skal lave et link til bogmærket musik på dokumentet testside.htm, kan det gøres med koden: Eksempel: <a href=testside.htm#musik>musik</a>

23 3.5 Billeder som links A.2 Det eneste, som behøver at blive ændret, for at lave de ovenstående eksempler på tekstlinks om til billedlinks (klikbare billeder), er at ændre teksterne mellem <a>-koderne til henvisninger til billeder. I de følgende eksempler er jpg-billedet fotonavn.jpg i mappen Images brugt som link til de samme tre eksempler. <a href=underside1.htm><img src=images\fotonavn.jpg></a> Billedet fotonavn.jpg bliver vist i browseren (med en blå ramme omkring). Ved et <klik> med musen vil underside1.htm blive åbnet. Fjern ramme om billedet Den blå ramme kan fjernes ved at tilføje border=0 som attribut til <img>-koden på denne måde: Eksempel: <a href=underside1.htm><img src=images\fotonavn.jpg border=0></a> På samme måde laves billedlink til en http- og en adresse: <a href= src=images\fotonavn.jpg border=0></a> <a href=mailto:min_ @mail.dk><img src=images\fotonavn.jpg border=0></a> 4 Udgiv websted med et FTP-program Når du har lavet en webside, er den kun tilgængelig på din egen pc. For at give andre adgang til websiden via Internet, skal du lægge en kopi af dine HTML-dokumenter og eventuelle illustrationer op på en Internet-server. Det kræver først og fremmest, at du har tilladelse til at udgive et websted (en hjemmeside) på en Internet-server. Hvis du som privatperson har et Internet-abonnement inkluderet det ofte retten til at oprette din egen hjemmeside (websted) på Internet-udbyderens server. Som regel skal du dog først registreres, tildeles en URL-adresse og et password, som gør det muligt for dig (og kun for dig) at lægge dine websider på serveren. Inden du begynder at udgive dit websted, bør du sikre dig, at du har følgende klar: en åbningsside (index.htm) de HTML-dokumenter, der er links til i indexfilen illustrationer (gif eller jpg). Hvis du har placeret illustrationerne i en mappe, skal hele mappen med op på serveren. check at du har hele stien med i henvisninger til illustrationer (images\billede.jpg) Når dette er på plads er du (næsten) klar til at udgive dit websted. Selve overførslen (kopieringen) fra din harddisk til Internet-serveren sker med af protokollen FTP, File Transfer Protocol, som er den protokol, der sørger for, at filer kan overføres fra en pc til en anden via Internet. Overførslen, som kaldes at Uploade, foregår ved hjælp af et såkaldt FTP-program. I dette materiale har vi valgt at demonstrere programmet WS_FTP, som kan downloades gratis fra blandt andet tucows.tdconline.dk.

24 4.1 Download og installation af FTP program Som nævnt kan du downloade en installationsfil til programmet fra tucows.tdconline.dk. Inden du går i gang, kan du se, hvordan programmet WS_FTP LE installeres og fungerer. Når du installerer programmet indstiller du et samtidigt til at huske din websides URLadresse, dit brugernavn og adgangskode. 9 Find installationsfilen og <dobbeltklik> på ikonet. 10 <Klik> på Continue for at gå videre. 11 Kryds af ved Other <Klik> på Next. I forbindelse med installationen af programmet skal du angive, om du vil bruge programmet privat eller professionelt. WS_FTP LE er en freeware udgave og må derfor kun anvendes til privat brug. 12 Kryds af ved At home og For personal use. 13 I de næste trin accepterer du de juridiske betingelser og den foreslåede placering af programmet. 14 Næste trin ved installationen af programmet er, at du skal udfylde felterne i dialogboksen her under. Du får brug for oplysninger om, hvilken adresse området for private websider har hos din udbyder. Derudover skal du bruge dit Brugernavn og din Adgangskode. 15 Start programmet. <Klik> på knappen New og udfyld dialogboksen. Hvis du mangler oplysningerne, kan du prøve at kigge i de papirer, du har modtaget fra udbyderen eller finde oplysningerne på udbyderens websted. Navn på din Internetudbyder Dit brugernavn hos din udbyder Adresse for private websider hos din udbyder. Adgangskoden, du skal bruge hos din udbyder. Kryds af her for at gemme Password Hvis du senere skal vælge en anden Internet-server, kan du <klikke> på knappen New, og skrive de nye oplysninger ind. Når du har udfyldt skemaet med oplysninger om udbyder-adresse, brugernavn og adgangskode skal WS_FTP logge på serveren: 16 <Klik> på knappen OK. Hvis du skal bruge modem for at komme på Nettet, åbnes Netværk via modem.

25 4.2 Upload til Internet med WS_FTP Hvis du lige har installeret programmet, opnår du med det samme forbindelse til din Internet-server. Når du efterfølgende starter programmet, vil det automatisk forsøge at få oprette forbindelsen Skærmbilledet i WS_FTP Når forbindelsen er oprettet, får du følgende skærmbillede: I denne halvdel af skærmbilledet kan du finde frem til filer og mapper på din egen pc eller det lokalnet, den er tilsluttet. I denne halvdel af skærmbilledet kan du se dit område på serveren, det vil sige det er her din webside skal placeres. Her kan du se, hvilken adresse, der vises på din pc og her indholdet. Luk for tilslutningen / Tilslut Se logbog Her kan programmets opsætning ændres Luk programmet Skærmbilledet er delt i to halvdele: Local system Remote site I venstre halvdel af skærmen kan du se de forskellige mapper og filer på din pc. I højre side af skærmen kan du på samme måde se indholdet af dit område på serveren. Hvis du <klikker> på den lille pil i højre side af adressefeltet, kan du vælge blandt de mapper, du tidligere har haft åbnet. Knapper til at arbejde med filer og mapper Til højre for begge indholdsruderne er der ens kolonner med knapper. Nogle af knapperne er nedtonede, hvis ikke en eller flere filer er markeret. Knapperne bruges til:

26 ChgDir skift mappe. Skriv stien på den mappe du vil over i. MkDir opret mappe. Tekst filter her kan du for eksempel skrive *.txt for kun at få vist txt-filer. View markér en tekstfil, <klik> på knappen og se indholdet i Notesblok. Exec eksekver eller åbn fil. En Word-fil åbner for eksempel Word. Rename omdøb fil eller mappe. Delete slet fil eller mappe. Refresh opdatér indholdsrude så du kan se om ændringer er gennemført. DirInfo mappeinfo, viser mapper og filer i den aktuelle mappe med diverse oplysninger om navn, størrelse og dato. Overførselsmetode Du kan vælge mellem Ascii eller Binary (Binær) overførsel. Ascii-overførsel er kun til ren tekst og kan normalt ikke anbefales. Binær-overførsel er til alle andre typer af filer, også tekst som er lavet i et tekstbehandlingsprogram Hvis du krydser af ved Auto vil programmet automatisk kunne identificere en del tekstfiler (blandt andet.txt). Standardindstillingen er Binær og det er der ingen grund til at ændre på. Upload filer til serveren Du kan bruge et FTP-program til at overføre filerne med. FTP, File Transfer Protocol. 17 Tilslut WS_FTP til serveren. 18 <Klik> dig frem til forskellige mapper og filer på din pc, indtil venstre side af WS_FTP viser indholdet af den mappe på din harddisk, hvor dine HTML-filer og billedmappe er placeret. Du kan komme et niveau op ved at <dobbeltklikke> på den grønne pil, og gå ind i en mappe ved at <dobbeltklikke> på den 19 <Klik> på hver enkelt HTML-fil og mappe, mens du holder <Ctrl.>tasten nede, så alt, som skal overføres, er markeret. 20 <Klik> på knappen med pil til højre mellem vinduerne. 21 Bekræft, at du vil overføre de markerede filer og mapper. Nu begynder overførslen. Programmet fortæller, hvad der foregår i nederste del af skærmbilledet.

27 4.3 Indstil programmet vha. options egenskaber Der er mange muligheder for at ændre på Egenskaberne i WS_FTP. Som regel fungerer det dog udmærket med standardindstillingerne. Det kan dog være praktisk, at det er den mappe på din pc, hvor du har websider liggende, som vises i venstre halvdel. Det kan du sikre dig på denne måde: 22 Sørg for at være tilsluttet serveren 23 Åbn den mappe på din pc, du bruger til websider (for eksempel C:\Dokumenter\Mine websteder) 24 <Klik> på knappen Options 25 Vælg fanebladet Session 26 <Klik> på knappen Save Current Folders as Connection Folders. 4.4 Afprøv websiden A.3 & A.4 Nu skal websiden afprøves. Det kan være lidt forskelligt hos de forskellige udbydere, hvordan man finder den rigtige adresse på websiden med browseren. Hos CyberCity skal man for eksempel skrive i adresselinjen. Tilde (~) laves i browseren med <AltGr>+2 tryk på tasten med ~. Hos andre udbydere skal der en skråstreg (/) i stedet for tilde. Du må selv undersøge, hvilken adresse din webside har hos din udbyder. Det er en god idé, at afprøve websiden med både Internet Explorer og Netscape Navigator, hvis du har mulighed for det. Hvis der er noget, som ikke virker eller ser forkert ud, må du prøve at finde fejlen, rette den og lave en ny upload.

28 Kom i gang med FrontPage I del B skal du lære en helt anden type HTML-editor at kende. Du skal lære, hvordan FrontPage er opbygget, og hvordan du kan oprette et websted.

29 5 Planlægning af websted Før du begynder at lave de enkelte websider, skal du fastlægge, hvilket indhold webstedet skal have, og hvordan den overordnede struktur skal være. Nogle af de spørgsmål, du skal tage stilling til, kan være: Hvad er det vigtigste at fortælle? Hvem henvender du dig til? Hvilken måde kan indholdet bedst opdeles på? Hvor mange niveauer skal der være? Hvordan kan brugerne finde rundt? Hvilke hyperlinks skal placeres på hovedsiden? Skal designet afspejle det design, mit firma bruger på sine tryksager? Det er mest formålstjenligt, hvis du opdeler siderne på et websted sådan, at data, som logisk hører sammen, placeres i ét dokument. Det vigtigste er, at inddelingen gør det nemt og logisk det vil sige hurtigt for brugerne at finde rundt på webstedet. Den danske Internet-guru Jacob Nielsen har udgivet bøger om emnet, og beskæftiger sig også indgående med emnet brugervenlighed på sit website Han har en ofte nærmest dogmeagtig holdning til emnet, men han er vældig god at få inspiration af. 5.1 Startside Internet er et hurtigt medie, forstået på den måde, at brugerne tager et hurtigt overblik og går videre til andre steder, hvis ikke de finder det, de søger med det samme. Derfor er det vigtigt, at planlægge sit websted nøje og placere de centrale emner, som det første brugeren ser, når de klikker sig ind på webstedet. Du bør undgå, at hovedsiden bliver meget langsom at indlæse med tung grafik, video, lyde og så videre. Skal du anvende tunge elementer, bør du gøre med omtanke, og ikke anvende noget, der blot vil irritere brugeren, for så kommer han/hun næppe igen. 5.2 Struktur Antallet af niveauer afhænger meget af, hvor omfattende webstedet er, og hvor mange links du vælger at anbringe på den enkelte side. I en flad struktur med få niveauer skal der findes links til alle sider på hovedsiden. Flad struktur Hovedside Underside 1 Underside 2 Underside 3 Underside 4 I en dyb struktur kan du nøjes med få links på hovedsiden. Til gengæld bliver det sværere at finde frem til sider, som ligger langt nede i hierarkiet. Antallet af niveauer bestemmes også af, hvor mange links, der skal anbringes på hovedsiden. Det er en god tommelfingerregel at antallet af links på en side højst bør ligge på omkring 6-8, med mindre der er tale om store indholdsfortegnelser eller lignende.

30 Dyb struktur Hovedside Underside 1 Underside 2 Underside A Underside B Underside a Underside b Hvis brugeren skal kunne finde en webside langt nede i strukturen på webstedet, skal der være en logisk vej dertil. Det kræver, at de links, der er på hovedsiden, klart og tydeligt beskriver, hvad de indeholder af emner, så brugeren har mulighed for at vælge rigtigt første gang. 6 Frontpage 2002 Når du anvender FrontPage 2002 til at lave dit websted med, skal du være klar over, at det både giver nogle begrænsninger og nogle muligheder. Blandt begrænsningerne er, at du ikke kan udgive (uploade) dit websted med FrontPage hos enhver Internetudbyder. Udbyderen skal have installeret FrontPage Server Udvidelser, for at mange af funktionerne i programmet virker, når webstedet bliver udgivet. En anden væsentlig begrænsning er, at flere af funktionerne i FrontPage kun virker i Microsoft Internet Explorer. Det er ganske vist langt den mest brugte browser, men hvis man gerne vil have, at alle, som besøger webstedet, skal kunne se alle funktionerne, må man vælge at begrænse sig (det kan FrontPage hjælpe med til). Det kan derfor være en god idé, at afprøve dit websted i forskellige browsere, så du på den måde kan finde og rette fejl Muligheder er der nok af. Selv svære funktioner, som ellers kræver stor viden om HTML-koder, kan klares med nogle få <klik> med musen. Mange af de arbejdsopgaver, som tidligere kunne tage lang tid, er automatiserede i FrontPage.

31 6.1 Skærmbilledet i FrontPage 2002 Ved åbningen af programmet, for eksempel med Start/ Programmer, Microsoft FrontPage, får du følgende skærmbillede: Titellinje Menulinje Værktøjslinjer Visningerpanel Vinduet i Sidevisning Opgaveruden De tre faner i Sidevisning Panelet Visninger giver mulighed for at vise og redigere forskellige dele af et websted.

32 6.2 Åbn websteder og websider Når du åbner FrontPage vises kun en tom webside ny_side_1.htm. Du kan derfor ikke afprøve de forskellige visninger, før end du har oprettet eller åbnet et websted. Når du vil åbne websteder og websider, er det to forskellige funktioner som du skal benytte. Åbn websted 27 Vælg Filer/Åbn websted 28 Vælg Filer/Seneste websteder for at kunne vælge blandt de websteder, du sidst har haft åbne. Når du åbner et websted åbnes ingen af de websider, du har oprettet i webstedet. Åbn Webside 29 Vælg Filer/Åbn 30 Vælg Filer/Seneste filer for at kunne vælge blandt de websider, du sidst har haft åbne.

33 6.3 Visningen Side Side er den visning, du skal bruge, når du arbejder med den enkelte webside. De tre faner nederst i vinduet, Normal, HTML og Eksempel, giver dig mulighed for at se dokumentet på tre måder: Fanen Normal FrontPage er et såkaldt WYSIWYG-program (What You See, Is What You Get). Det vil sige, at du på skærmen nogenlunde kan se, hvordan den færdige webside kommer til at se ud, uden hele tiden at skulle afprøve det i browseren. Normal-visning benyttes til dette. Du kan se tabeller med mere, som er usynlige i browseren, men du ser billeder, skrifttyper og skriftfarver med mere, som de vises i browseren. Du kan <klikke> med musen og på den måde placere indsætningspunktet, lige som i Word. I et ret stort omfang har du mange af de samme muligheder, som i et almindeligt tekstbehandlingsprogram, som for eksempel Word: Markere tekst eller billeder og kopiere, klippe og sætte ind. Ændre skrifttype, skriftfarve og skriftstørrelse. Lave punktopstillinger og opstillinger med tal. Venstre- og højrejustere, centrere. Lave tabeller, bruge formatpensel, stavekontrollere og fortryde handling. Fanen HTML I Normal-visning ligner skærmbilledet Word eller andre tekstprogrammer en del, men HTML-koderne ligger gemt nedenunder. Du kan få vist disse ved at <klikke> på fanen HTML. Her har du adgang til at rette direkte i HTML-koderne, ændre på tekst og så videre. FrontPage viser koder og attributnavne med blå farve og teksterne med sort. Hvis du markerer en del af teksten i Normal-visning, vil denne del af teksten også være markeret i HTML-visning.

34 Fanen Eksempel Fanebladet Eksempel er en simpel browserdel af FrontPage. Her kan du få et hurtigt overblik over, hvordan websiden ser ud i en browser. Hvis du vil afprøve dine websider så grundigt som muligt, skal du dog bruge rigtige browser-programmer. Når du arbejder med et websted i sidevisning, vil det ofte være praktisk at slå Mappelisten til. Så kan du hurtigt skifte over til en anden side ved at <dobbeltklikke> på den i Mappelisten. <Klik> her for at slå Mappelisten til. 6.4 Visningen Mapper Mapper-ruden virker stort set som Stifinder i FrontPage. Når du vælger knappen Mapper i Visninger-panelet, får du vist både Mappelisten og et Indholdsvindue til højre for den. Bemærk, at du skal bruge Mapper i FrontPage, når du flytter eller omdøber filer og lignende. Dermed sørger FrontPage automatisk for at ændre hyperlinks, så de stadig passer. Hvis du flytter eller omdøber filerne i Windows Stifinder, virker disse links ikke mere.

35 6.5 Visningen Rapporter Rapporter bruges især til fejlfinding. Når du vælger visningen Rapporter, opremses mange forskellige oplysninger om webstedet. Her kan du blandt andet se: Hvor meget filerne i webstedet fylder. Hvor mange billeder der er. Antallet af links. Antallet af brudte links. Komponentfejl. Hvis du vælger menupunktet Vis/Rapporter og et af de underliggende punkter eller <dobbeltklikker> på nogle af punkterne, kan du få endnu mere detaljerede oplysninger. 6.6 Visningen Navigation Navigation viser en træstruktur over webstedets hierarki. Selv om du har flere sider i webstedet, vises kun startsiden i trædiagrammet, når du åbner Navigationsvisningen. Du skal selv <trække> de underordnede sider over i træstrukturen. Du får herved mulighed for at bestemme, hvor mange niveauer, der skal være i webstedets struktur, og hvor de enkelte sider skal placeres i strukturen. Hvis du vil bruge funktioner som Navigationspanel og Sidebanner, er det en forudsætning, at du først opretter et hierarki i Navigationsvisningen. Du kan tilføje nye sider i Navigationsvisningen(<Ctrl>+<N>).

36 6.7 Visningen Hyperlinks Med Hyperlinksvisning kan du få et hurtigt overblik over de hyperlinks, der er til og fra den aktuelle side. Du kan se, om der er brudte links, og du kan ved at <højreklikke> på et link få mulighed for, at kontrollere, om linket nu virker. 6.8 Visningen Opgaver Med Opgaver kan du tilføje nye opgaver, som skal laves på webstedet. Hvis du selv har lavet webstedet, er opgavevinduet tomt. Hvis du opretter et websted ved hjælp af guides, vil FrontPage tilføje forskellige opgaver. Du kan tilføje nye opgaver ved at <højreklikke> i opgavevinduet, og vælge Tilføj opgave. Du kan tildele opgaver til forskellige personer eller arbejdsgrupper. 6.9 Luk et websted og en webside Du lukker websteder og websider på følgende måde: Luk Webside 31 Vælg Filer/Luk Webside. Hvis websiden er åbnet i et websted, er webstedet stadig åbent. B.1 & B.2 Luk websted 32 Vælg Filer/Luk websted Når du lukker et websted, lukkes alle webstedets åbne sider automatisk.

37 7 Websted og webside Det er særdeles vigtigt, at skelne mellem et websted og en webside. En webside kan, som nævnt i del A, være en del af et websted eller fungere som selvstændigt dokument på din harddisk, i en eller lign. Et websted er en mappe med websider, filer som for eksempel billedfiler og forskellige undermapper. Når du åbner websteder i FrontPage 2002, kan du kende dem på globesymbolet på mappen. Hvis du ser den samme mappe i Windows Stifinder, ligner den alle andre mapper. Det er kun i FrontPage 2002, at en mappe med et websted har et særligt ikon. Hvis du opretter eller åbner et websted, vil nye websider blive en del af webstedet, når du gemmer dem. Alle andre billeder og andre filer du bruger, bliver ligeledes gemt i webstedet og uploades derfor også til serveren, når webstedet udgives. Hvis du ønsker, at forskellige eksisterende filer eller programmer skal være en del af webstedet, kan du importere dem. Så vil de ligeledes blive overført til serveren ved udgivelsen. 7.1 Opret et websted Når du opretter et nyt websted med FrontPage, sker det som standard i mappen C:\Dokumenter\Mine websteder. Her oprettes en mappe, som du skal navngive. Den mappe (= webstedet) indeholder alle de filer og undermapper, som hører til webstedet. Du har to muligheder, når du opretter et nyt websted i FrontPage 2002: Opret ved hjælp af en webstedskabelon. Opret ud fra et eksisterende websted. Vælg skabelon eller guide her. <Klik> her for at skrive et andet navn til webstedet end det foreslåede.

38 Webstedskabeloner Skabelonerne består dels af komplekse foruddefinerede websteder, som kan tilpasses dine behov, og dels af ganske enkle websteder; tomme eller med en side. Skabelonen Tomt websted opretter et tomt websted med mapperne private og images og med en ny, tom side, som ikke er gemt. Skabelonen websted med én side opretter et websted med en side, index.htm, mapperne private og images og en ny tom side. Opret et nyt tomt websted på harddisken 3 Vælg Opgaveruden/Ny ud fra skabelon/webstedskabeloner for at oprette et nyt websted. 4 Markér skabelonen Tomt websted. Frontpage foreslår som standard, at mappen med det nye websted har navnet C:\Dokumenter\Mine websteder. 5 <Klik> på knappen OK, for at acceptere navn og placering. Bemærk, at der ved at vælge Tomt websted ikke automatisk oprettes websider. Vælger du en af de øvrige webstedskabeloner, oprettes der normalt en eller flere websider. {eller} 6 <Klik> i feltet under: Angiv adressen på det nye websted, og overskriv det navn, FrontPage 2002 foreslår, med det navn du vil bruge. 7 <Klik> på knappen OK. 7.2 Opret en webside Når du kun skal bruge én webside. eller når du vil tilføje en ny side i et websted, skal du oprette en ny webside. Det kan du gøre på to måder: Ved at vælge en sideskabelon ved hjælp af Opgaveruden. Ved at vælge Tom side i Opgaveruden. Sideskabeloner Her finder du en stribe forud definerede skabeloner, som gør det muligt at oprette specielle sider, som du efterfølgende kan tilpasse. Ved hjælp af skabelonerne kan du oprette websider, der for eksempel kan: Oprette et billedgalleri. Modtage feedback fra kunder eller brugere. Oprette en gæstebog. Oprette en søgeside.

39 Senere i bogen gennemgås, hvordan du anvender Rammesider (side 89) og Typografiark (side 97). Titel og filnavn Når du opretter en ny webside, er det vigtigt at skelne imellem sidens Titel og Filnavn. Filnavnet er navnet på HTML-dokumentet. Det kan sammenlignes med navnet på for eksempel et Word-dokument. Titlen er ordet eller ordene, som står i <title>koderne i websiden og som i browseren vises i Titellinjen. I FrontPage 2002 er titel og filnavn næsten ens, når du opretter en ny side. Hvis filnavnet er ny_side_1 er titlen Ny side 1. Opret en ny webside Hvis du ønsker at bruge guide eller skabeloner, skal du sørge for at være i Sidevisning. 8 <Klik> på Sideskabeloner i Opgaveruden. 9 Markér den ønskede skabelon. 10 <Klik> på knappen OK. Du kan redigere titelteksten, når du gemmer websiden: 11 <Klik> på knappen Rediger i dialogboksen Gem som. 12 Skriv den ønskede titel. 13 <Klik> på knappen OK. <Klik> på knappen Rediger for at angive sidens titel 14 <Klik> på knappen Gem. Du kan også vælge HTML-visning og rette titelteksten direkte i mellem <title> og </title> koderne. Endelig kan du <højreklikke> på filen i Mappevisningen, vælge Egenskaber, og rette Titlen der. Hvis du ikke skal bruge en skabelon, kan du i alle visninger nemt oprette en ny side ved at <klikke> på Tom side i Opgaveruden. 7.3 Håndtering af websider og websted

40 Når du gemmer en webside, vises, lige som i for eksempel Word, dialogboksen Gem som, første gang du gemmer filen. Skriv alle fil- og mappenavne med små bogstaver og uden mellemrum. Hvis du vil bruge flere ord til at beskrive en fil eller en mappe, kan du adskille dem med understregningstegn (_). B.3 Gem ændringerne på en webside Når du har ændret en side, som du tidligere har gemt, kan du gemme ved at: 15 <Klikke> på knappen Gem eller vælge Filer/Gem. De ændringer du foretager i et websted, bliver automatisk gemt. Nogle få eksempler: hvis du flytter eller sletter en fil i Mappevisning, hvis du opretter en Navigationsstruktur, eller hvis du bruger et tema i webstedet. Når du lukker et websted, vil FrontPage 2002 registrere, om der er ændret i de tilhørende dokumenter, og du bliver spurgt, om du vil gemme ændringerne. Omdøb og flyt websted Du kan selv bestemme navnet på et websted, når du opretter det. Du har ikke mulighed for at vælge Gem som og på den måde omdøbe webstedet. Du kan omdøbe webstedet sådan: 16 Vælg Funktioner/Indstillinger for websted. 17 Skriv det nye navn. Udgiv et websted på disk Hvis du vil flytte et websted, for eksempel fra harddisken på den pc, du arbejder på, til en diskette, skal du gøre følgende: 18 Vælg Filer/Udgiv websted. 19 <Klik> på knappen Gennemse, og vælg den anden placering. 20 Opret eventuelt en ny mappe, hvis den mappe, du har valgt, ikke er tom. FrontPage 2002 vil derefter åbne en dialogboks, hvor du skal bestemme, om du vil konvertere mappen til et websted. Herved opdateres alle links, billeder flyttes med, og webstedet kan uden videre åbnes med browseren fra den nye adresse. Omdøb webside Du kan omdøbe en webside: 21 <Højreklik> på htm-filen i Mappevisning, og vælg omdøb. FrontPage 2002 opdaterer automatisk alle hyperlinks, så de stadig virker med det nye filnavn.

41 8 Websidens baggrund I stedet for en måske upersonlig, hvid baggrund kan du give din webside liv og personlighed ved at anvende en farve eller et billede som baggrund. Baggrunde bør dog bruges med omtanke, især i forhold til tekstens læselighed. Som hovedregel skal der være stor kontrast mellem tekst og baggrund. En mørk baggrund kræver en lys tekst og omvendt. Hvis du vælger et billede som baggrund, må det ikke være for uroligt og indeholde alt for mange detaljer og hidsige farver. 8.1 Formatér baggrundsfarve Baggrunden på en webside kan være en farve. 22 Vælg Formater/Baggrund, når du vil vælge en baggrundsfarve. Når du skal vælge en anden baggrundsfarve end den hvide, som er standard: 23 <Klik> på fanen Baggrund. 24 <Klik> på pilen ud for Automatisk. Sådan definerer du farver: 25 <Klik> på Flere farver for at få mulighed for at vælge mellem browsersikre farver, det vil sige farver, som vises ens i forskellige browsere. Antallet af farver der vises, afhænger blandt andet af computerens grafikkort. Her kan du se den hexadecimale værdi af den valgte farve <Klik> på en farve Udpeg en farve på skærmen med pipetten 26 <Klik> på ordet Brugerdefineret i dialogboksen Flere farver for selv at definere farver.

42 Her kan du ændre farvens lysstyrke ved at <klikke> Vælg en farve i Farvematrixen <Klik> her for at oprette brugerdefineret farve <Klik> her for at tilføje den brugerdefinerede farve Hvis du har valgt en baggrundsfarve og senere vil ændre den, kan du se denne farve under Dokumentfarver. 8.2 Indsæt baggrundsbillede I stedet for en farve kan du vælge at bruge et billede til baggrund. Du kan vælge mellem mange formater, men det må anbefales at bruge et billede, som ikke fylder mere end 5-10 KB. Billeder vil blive gentaget ved siden af og over hinanden, så siden fyldes helt. 27 Vælg Formater/Baggrund. 28 <Klik> på Baggrundsbillede. 29 <Klik> på knappen Gennemse. 30 Vælg et billede på din pc eller eventuelt på Internet. 31 <Klik> på knappen OK. Søg på Internet Anvend baggrundsbillede fra en anden webside Du har også mulighed for at bruge en baggrundsfarve eller et baggrundsbillede og eventuelt baggrundsindstillinger fra en anden webside på det aktive websted: 32 Vælg Formater/Baggrund 33 <Klik> på Hent oplysninger om baggrund fra en anden side. 34 <Klik> på knappen Gennemse. Du kan kun bruge denne funktion, når du har åbnet et websted og har en side med baggrundsbillede i forvejen.

43 Indstil baggrundsbilledets egenskaber Når billedet er sat ind, kan du ændre på baggrundsbilledets Egenskaber. Du har forskellige muligheder, alt efter hvilken type billede, du har valgt. Du kan for eksempel vælge at komprimere et jpg-billede mere eller mindre. Pas dog på med komprimering af jpg-filer. En for voldsom komprimering vil ødelægge for mange detaljer. Komprimeringen foretages bedst og mest præcist ved hjælp af et billedbehandlingsprogram. 35 Vælg Formater/Baggrund Højere lysstyrke 36 <Klik> på knappen Egenskaber. 37 Vælg gif eller jpg. Mindre kontrast 38 <Klik> på knappen Rediger. Hvis du bruger en mørk tekst, skal baggrunden være lys. I værktøjslinjen Billede kan du <klikke> på knapperne Højere lysstyrke og Mindre kontrast. Derved bliver baggrundsbilledet lysere og får en mindre kontrast. Det er dog en god idé, at foretage disse justeringer i et billedbehandlingsprogram, inden du indsætter billedet. Billedbehandlingsprogrammer har en masse specielle funktioner, der giver dig meget større kontrol over billedets udseende. Hvis du <klikker> ud for Vandmærke, bliver baggrundsbilledet låst fast, så det ikke ruller sammen med siden. Det er dog ikke alle browsere, som understøtter Vandmærke.

44 9 Tekst Når du har en tom side klar, kan du skrive ganske som i et tekstbehandlingsprogram. Du kan begynde med at vælge en indstilling og derefter skrive, eller du kan vælge at skrive løs og bagefter markere teksten og formatere denne. Typografi, skrifttype og skriftstørrelse vælges hurtigt i Formaterings-værktøjslinjen 9.1 Skriftstørrelse Når du vælger Skriftstørrelse, kan du i FrontPage 2002 se punktstørrelser, men du kan også se de størrelser, 1-7, som du har lært at bruge i HTML-koden <font size=>. Skriften kan højst få en størrelse svarende til 36 pkt. Måleenheden punkt er i øvrigt en typografisk måleenhed, der intet har til fælles med metersystemet. 39 Markér den del af teksten, der skal have en anden størrelse. 40 <Klik> på pilen ved Skriftstørrelse, og vælg skriftstørrelse ved at klikke på 36 pkt. 9.2 Skrifttype Du kan anvende de skrifttyper, du har adgang til på din pc. Hvis du vil være sikker på, at brugerne af din webside, får de samme skrifttyper frem på skærmen, bør du holde dig til standardskrifttyper som Times New Roman, Arial, Verdana og Courier. Hvis du ikke gør det, risikerer du helt uforudsigelige resultater. Det er især forskellen på skrifter med fødder (serif) og uden fødder (sans serif), du skal være opmærksom på. Times New Roman og Times er udbredte eksempler på serifskrifter. Arial, Helvetica og Verdana er de mest almindelige sans serif-skrifter. Sans serif kaldes også ofte for Grotesk. Standardskrifttypen er som regel Times New Roman. I forbindelse med Temaer (kapitel 16.2 Brug af Tema i FrontPage 2002) og Typografiark (kapitel 23 Typografi-ark - CSS) lærer du at vælge andre standardskrifttyper. Hvis du laver websider til et Intranet, hvor alle pc er har de samme skrifttyper installeret, kan du bruge alle tilgængelige skrifttyper. 41 Markér den tekst, du vil skifte skrifttype på. 42 <Klik> på pilen ved Skrifttype og vælg skrift.

45 9.3 Skriftfarve Du har præcis de samme muligheder for at vælge skriftfarve, som du har for at vælge baggrundsfarve: (se kapitel 8 Websidens baggrund) 43 Markér den ønskede tekst. 44 <Klik> på pilen ved Skriftfarve. 45 Vælg farve. Vær forsigtig med at bruge mange skriftfarver på en side det bliver sjældent særlig kønt. 9.4 Indsæt fil Du kan indsætte tekstfiler på en webside. Du kan vælge mellem mange forskellige filtyper. Det er blandt andet txt-fil RTF-fil Word-dokument Excel-regneark HTML-fil 46 Vælg Indsæt/Filer. 47 Vælg placering, filnavn og filtype. 48 <Klik> Åbn.

46 9.5 Overskrifter Overskrifter bruges til at fremhæve vigtig tekst og til at beskrive indholdet i den følgende tekst. Overskrifter udgør altid et selvstændigt afsnit. Hvis det, du skriver, skal være en Overskrift: 49 <Klik> i afsnittet. 50 <Klik> på den lille pil ved Typografi, og vælg en overskriftstypografi blandt overskrifterne 1-6. Det svarer til HTML-koderne <h1></h1> til <h6></h6>. 9.6 Opstilling med tal og punkttegn Når du vælger punktopstilling eller opstilling med tal, er standardindstillingerne en sort cirkel som punkttegn eller tal ( og så videre) i nummereret opstilling. Du skal skrive teksten, markere den, og vælge knapperne i værktøjslinjen. Du kan også vælge at begynde med at <klikke> på en af knapperne, og derefter skrive teksten. Hver gang du skifter linje, indsættes derved et nyt punkt eller tal. Hvis du vil bruge andre punkttegn eller bogstaver/tal kan du vælge 51 Formater/Punktopstilling. {eller} 52 <Højreklik> i en opstilling, og vælg Egenskaber for punktopstilling. Du kan under fanebladet Almindelige punkttegn vælge to andre standardpunkttegn. 53 Vælg det ønskede, og <klik> på knappen OK. Grafik som punkttegn Under fanebladet Billedpunkttegn, kan du vælge at bruge billedfiler som punkttegn.

47 54 Vælg Formater/Punktopstilling. 55 Vælg fanen Billedpunkttegn. 56 <Klik> på Angiv billede, og <klik> på knappen Gennemse. 57 Find, og vælg det billede, der skal anvendes som punkttegn. Det er vigtigt, at filen har en passende størrelse (det vil sige ikke særlig stor) og udformning. 58 <Klik> på knappen OK. Brug Multimedieklip som punkttegn Du kan anvende Clipart (eventuelt fra den medfølgende cd-rom) som punkttegn. Det kræver dog en lille omvej i forhold til tidligere versioner af FrontPage. 59 Vælg Indsæt/Billede/Multimedieklip. Opgaveruden Indsæt Multimedieklip åbnes. Klik i feltet Søg, og indtast et søgeord, for eksempel web. <Klik> på knappen Søg. 60 Nu vises søgeresultatet i form af en række miniatureversioner af de fundne billeder. Du kan bladre op og ned i listen ved hjælp af rulleskakten i højre side af Opgaveruden. <Klik> på pilen til højre for det billede, du har valgt, og <Klik> på Egenskaber i den genvejsmenu, der åbnes. Derved åbnes en boks, hvor du kan se en række informationer om billedet. Notér filnavnet (det står i øverste højre hjørne af boksen) samt stien til filen. Nu er du klar til at indsætte det ønskede punkttegn. 61 Markér punktopstillingen, og vælg Formater/Punktopstilling. <Klik> på fanen Billedpunkttegn. 62 <Klik> på Angiv billede. Indsæt cd-rommen, og find det billede, du vil benytte som punkttegn. 63 <Klik> på knappen OK. 64 Gem siden. Bemærk, at når du gemmer siden med det brugerdefinerede punkttegn, bliver du bedt om at gemme punkttegnsbilledet i enten gif- eller jpg-format på det aktive websted, hvis det billede, du bruger til punkttegnet, ikke allerede findes på webstedet.

48 Når du senere skal arbejde med Temaer i FrontPage 2002 (kapitel 16.2 Brug af Tema i FrontPage 2002) vil du se, at det blandt andet er punkttegnene, som gør temaerne forskellige. Under fanebladet Tal og bogstaver kan du blandt andet vælge opstillinger med romertal, store og små bogstaver og at begynde med andet end 1. Under fanebladet Andet kan du blandt andet vælge Definitions-, Mappe- og Menulister. Disse lister bliver ikke gennemgået i dette materiale. Du kan læse mere i FrontPage Hjælp. Søg efter lister. Både ved punkt- og talopstillinger kan du aktivere Tillad dispositioner, som kan skjules. Dette er en dynamisk HTML-funktion, som giver mulighed for at skjule eller vise underordnede niveauer på en liste ved at <klikke> på det overordnede niveau. Brugen af funktionen gennemgås i kapitel 22.5 Dynamisk HTML.

49 10 Grafik Når du indsætter et billede fra fil eller et multimedieklip på en webside, minder det meget om den tilsvarende proces i Word. Du kan se billedet og kan ændre størrelse på det ved at <trække> i håndtagene. Det er først, når du skal gemme filen, at du kan forskellen: I Word kan billedet integreres i dokumentet. I FrontPage 2002 skal billedet derimod gemmes for sig selv. Der oprettes derved en kode i dokumentet, som blandt andet fortæller, hvilket billede der skal vises, hvor stort det er og så videre Indsæt billede fra fil Brug knappen Indsæt billede fra fil, på Standardværktøjslinjen, når du vil indsætte et billede fra fil, eller vælg Indsæt/Billede/Fra fil. Når du indsætter et billede på en webside med FrontPage 2002, bliver målene for bredde og højde automatisk lagt ind i HTMLkoderne Indsæt multimedieklip

50 Du har også mulighed for at vælge Multimedieklip, det vil sige de Clipart, der fulgte med programmet. Det afhænger af installationen, hvilke Clipart, du har adgang til. Det vil i de fleste tilfælde være nødvendigt at have adgang til cdrommen med Clipart. Der er flere kategorier, som er specielt beregnet til websider. 65 Placér markøren der, hvor billedet skal indsættes. 66 Vælg Indsæt/Billede/Multimedieklip. Derved åbnes Opgaveruden Indsæt multimedieklip. 67 Find det ønskede billede ved hjælp af kategorierne eller ved hjælp af søgeord, for eksempel Kat. 68 <Klik> på billedet. Billedet bliver nu indsat på siden. Husk, at billedet kan ligge på cd-rommen med programmet, så husk at indsætte denne i cd-drevet. Ved at <klikke> på Clip Organizer i bunden af Opgaveruden, får du adgang til at organisere de billeder, der skal være til rådighed samt for at fjerne eller tilføje nye mapper med billeder. Du kan også <klikke> på Clips Online. Derved får du adgang til at hente nye billeder på Internet Gem billedet på webstedet

51 Når du har indsat et billede på websiden, skal du gemme billedet sammen med HTMLdokumentet. Hvis du arbejder i et websted, oprettet i FrontPage 2002, er der allerede oprettet en billedmappe, images, i webstedet. Første gang du gemmer en webside med et billede, skal du vælge at gemme billedet i mappen images: 69 <Klik> på knappen Skift mappe. 70 <Dobbeltklik> på Images. 71 <Klik> på knappen OK. De næste billeder, du indsætter, bliver som standard gemt i mappen images. Angiv Handling Bemærk knappen Angiv handling i dialogboksen Gem integrerede filer. Når du gemmer et dokument, hvori du har indsat et billede, vil handlingen som standard være at gemme. Men du har mulighed for at vælge Gem ikke: Gem ikke filen.. Hvis du fx ikke ønsker at overskrive det oprindelige billede, efter du har ændret på det. Hvis du ikke ønsker at overskrive den oprindelige billedfil, kan du benytte denne fremgangsmåde. 72 <Klik> på knappen Angiv handling 73 Gem ikke: Gem ikke filen, og rediger ikke referencen på siden. Hvis du i forvejen har kopieret billedet over i mappen images i det websted, du arbejder i, åbnes dialogboksen Gem integrerede filer ikke, når du gemmer dokumentet. Det er sikrest, at opbevare de billeder, du skal bruge, i en anden mappe og indsætte dem i webstedet med gemme-funktionen i FrontPage Hvis der for eksempel er mellemrum i filnavnet, sætter FrontPage 2002 automatisk understregningstegn ind i stedet for mellemrummet. Hvis du har oprettet et websted eller en webside og ikke har fået anbragt billederne i en mappe for sig selv, kan du bruge Mappevisning og <trække> billederne over i mappen images. FrontPage 2002 sørger automatisk for at opdatere billedernes hyperlinks.

52 10.4 Billedegenskaber For at ændre egenskaberne ved et billede skal du benytte Egenskaber for billede. 74 <Højreklik> på billedet og vælge Egenskaber for billede. Du kan skrive en alternativ tekst, som bliver vist i browsere, mens billeder indlæses eller hvor visning af billeder er slået fra. Vælge alternative repræsentationer af billeder og Vælge en URL-adresse billedet skal føre brugeren hen til. Alternativ tekst er ikke kun en praktisk foranstaltning, så du kan læse, hvilket billede der indlæses. De programmer synshandicappede bruger til at browse med, bruger den alternative tekst, når billeder fungerer som hyperlinks. Indstillinger af gifog Jpeg-billede Her kan du udpege et billede med færre farver, du i forvejen har lavet. Dette billede vises mens det rigtige billede indlæses. Her kan du skrive en alternativ tekst Her kan du vælge en URL-adresse, billedet skal føre brugeren hen til Udseende Under fanebladet Udseende kan du blandt andet bestemme, hvordan tekst ved siden af et billede står. Standard er, at teksten står nederst, så den nederste kant på billedet flugter med tekstens grundlinje. Du kan blandt andet vælge at placere teksten øverst og i midten. Hvis du vil have teksten til at løbe omkring billedet, skal du vælge Venstre eller Højre, for at få billedet til at stå henholdsvis til venstre eller højre for teksten. Du kan også vælge at lave en ramme omkring et billede. Du kan ligeledes angive en vandret og lodret afstand fra billede til tekst Værktøjslinjen Billede På værktøjslinjen Billede kan du se nogle af de muligheder, du har for at ændre på billeder i FrontPage. Nogle af funktionerne vil blive nærmere gennemgået i kapitel 21 Avanceret billedbehandling i del D i denne bog.

53 Lave miniature Rotere og spejlvende Beskære, angive gennemsigtig farve, ændre til sort/hvid, udviske, lave facetkant og omstrukturere billede Indsætte tekst i billede Placering Ændre kontrast og lysstyrke Hotspots i billede Hvis du ændrer størrelsen på et billede ved at <trække> med musen, skal du være opmærksom på, at det kun er visningen af billedet, du ændrer. Selve billedfilen ændres ikke. Du kan ændre filstørrelsen ved at 75 ændre billedets viste størrelse ved at <trække> i håndtagene med musen 76 <klikke> på knappen Nye billeddata i Billede-værktøjslinjen. 77 Næste gang du gemmer, skal du <klikke> på knappen OK for at overskrive den gamle billedfil. Bemærk, at hvis du reducerer den viste størrelse og filstørrelsen og gemmer ændringen, vil der blive frasorteret billedinformationer. Forstørrer du senere billedet igen, vil det som oftest blive grimt og groft. Det er derfor en særdeles god idé altid, at benytte kopier af billeder, når du arbejder i FrontPage. Så kan du altid vende tilbage til originalbilledet igen, og skabe en ny kopi til anvendelse i FrontPage Redigering af billeder B.4 Det kan anbefales, at bruge et billedbehandlingsprogram, når du skal redigere billeder til websider. I billedbehandlingsprogrammer som Paint Shop Pro, Photoshop Elements og Photoshop får du utroligt mange muligheder for at ændre på billederne. Du har dog også en række forskellige muligheder for at redigere billeder i FrontPage. Du kan blandt andet: ændre på billedegenskaberne. bruge værktøjslinjen Billede. ændre størrelse ved at <trække> med musen. angive links, billedet skal aktivere (hyperlinks og billeder gennemgås i kapitel 12.7 Billede som hyperlink). 11 Tabeller Den nemmeste måde at få billeder og tekst til at stå pænt ved siden af hinanden på en webside er ved hjælp af en tabel. Du kan for eksempel placere tekst og billeder i spalter ved at oprette en tabel med et passende antal kolonner og rækker. Måske prøvede du at skrive en tekst ved siden af et billede i sidste kapitel. Du kan ganske vist bestemme, at teksten skal placeres øverst, i midten, nederst eller løbe rundt om billedet, men du kan ikke holde hele teksten ved siden af billedet. CSS 2.0, (Cascading Style Sheets) giver med funktionen Placering mulighed for at placere elementer nøjagtigt på en side. Men da det kun er de nyeste versioner af browsere, som (nogenlunde) understøtter CSS 2.0, vil det i mange tilfælde ikke virke efter hensigten. Se mere om Placering i kapitel 23.2 Placering.

54 11.1 Opret tabel Hvis du har prøvet at oprette tabeller i Word, vil der ikke være meget nyt i at oprette tabel i FrontPage Vælg menupunktet Tabel/Indsæt/Tabel 79 Vælg antal rækker og kolonner i tabellen i dialogboksen Indsæt tabel Bredden er som standard angivet til 100 procent. Det vil sige, at tabellen fylder hele websidens bredde, uanset hvor stor en skærm brugeren har, og uanset om browseren er maksimeret eller ej. Kanttykkelsen er som standard 1. Hvis tabellen skal være usynlig i browseren, skal kanttykkelsen sættes til 0. Skal tabellerne som standard vises uden kanter, sættes kanttykkelsen til 0 og der markeres ud for Angiv som standard for nye tabeller. Du kan også lave en tabel på denne måde: 80 <Klik> på knappen Indsæt tabel i værktøjslinjen Standard. 81 Peg med musen på det antal rækker og kolonner, du vil oprette og <klik> Formatering af tabel B.5 Du kan vælge at bruge en speciel formatering af tekst i enkelte tabelceller eller i hele tabellen: 82 Markér række for række ved at <trække> nedad med den lille tykke sorte pil, som vises, når du holder musen over tabellens venstre kant. {eller} 83 Markér en enkelt celle. 84 Vælg skrifttype, størrelse, justering, fyldfarve og så videre, og skriv teksten. 85 Indsæt eventuelt billeder og tekst i andre celler.

55 Flet og opdel celler Du kan flette flere celler sammen til en celle: 86 Markér de celler, som skal flettes. 87 <Klik> på knappen Flet celler i værktøjslinjen Tabeller. Du kan opdele en celle i flere kolonner eller rækker: Indsæt rækker og Flet og opdel 88 Placér kolonner. markøren i den celler. celle, som skal opdeles. 89 <Klik> på knappen Opdel celle i værktøjslinjen Tabeller. 90 Vælg antal kolonner og rækker, og <klik> på knappen OK. Juster tekst. Ændre tabel størrelse Du kan ændre tabellens rækkehøjder, kolonnebredder og samlede mål. Fordel rækker og 91 kolonner Placér jævnt. musen over den lodrette eller vandrette kant, du vil ændre. Markøren skal ændres til en dobbeltpil. 92 <Træk> rækken eller kolonnen, så størrelsen er passende. 93 <Træk> i den nederste eller højre kant for at ændre tabellens størrelse. <Træk> med dobbeltpilen for at ændre rækkehøjden Fordel rækker og kolonner jævnt Du kan bruge værktøjslinjen Tabeller til at tilpasse din tabel med, når du har flyttet med rækker og kolonner (hvis ikke du har værktøjslinjen fremme, kan du <højreklikke> i området ved siden af værktøjslinjerne, og <klikke> på Tabeller): 94 Markér de rækker og kolonner, du vil fordele jævnt. 95 <Klik> på knapperne Fordel rækker/kolonner jævnt i værktøjslinjen Tabeller. Med Juster lodret kan du vælge, at cellernes indhold står øverst eller nederst i stedet for standardindstillingen Centrer lodret.

56 12 Hyperlinks Du kan hurtigt oprette hyperlinks til andre websider, bogmærker, adresser og til en ny side. Både tekst og billeder kan bruges som links Relative og absolutte links I FrontPage 2002 bliver du aldrig i tvivl om det nu er et relativt eller absolut link, der er tale om. Et relativt link er Internet-adressen på en side i forhold til den aktuelle sides Internetadresse. Den relative adresse kan for eksempel være downloadfiler/oversigt.htm. Her er oversigt.htm en fil, som befinder sig i mappen downloadfiler. Den webside, hvor det relative link befinder sig, er i samme websted, og det er derfor ikke nødvendigt at angive den fulde adresse her. Det sker helt automatisk. Filen og mappen har en fuld URL-adresse, men den afhænger af, hvor webstedet befinder sig. Hvis webstedet ligger på en server, kan adressen for eksempel være noget i stil med: Hvis det samme websted befinder sig lokalt på en pc, kan adressen være C:\Dokumenter\Mine websteder\internet\downloadfiler\oversigt.htm. Den relative adresse virker, uanset om det er på serveren eller på pc en. Det er til gengæld nødvendigt at angive en absolut adresse, hvis du skal oprette et link til en side på WWW Hyperlink til anden side på websted Hvis du vil lave et link fra en webside til en anden i samme websted: 2 Markér den tekst, der skal <klikkes> på. Det kan for eksempel være ordet her i sætningen: Klik her for at læse mere. 3 <Højreklik> på den markerede tekst, og vælg Hyperlink {eller} B.6 4 <Klik> på knappen Hyperlink i værktøjslinjen. {eller} 2 Brug <Ctrl.>+<i> {eller} Knappen Hyperlink 2 Vælg Indsæt/Hyperlink. Dialogboksen Opret hyperlink åbnes:

57 3 <Klik> på den webside linket skal henvise til. 4 <Klik> på knappen OK. 5 Gem siden med knappen Gem. Afprøv hyperlinket i Normalvisning: 6 Hold <Ctrl.>knappen nede, mens du <klikker> på linket. Nu skulle destinationssiden gerne blive åbnet Opret hyperlink til en ny side Du kan oprette en ny webside i forbindelse med, at du opretter et link. Det kan være praktisk, hvis du for eksempel beslutter, at der er brug for en uddybende forklaring til det, du skriver. Så kan du markere et eller flere ord og oprette link til den nye side, forklaringen skal være på. 7 Markér det eller de ord, som skal være link til den nye side. 8 Tryk <Ctrl.>+<i> for at åbne Opret hyperlink. 9 <Klik> på knappen Opret et nyt dokument, og opret en hyperlink til dette 10 Indtast URL en til den nye side, <klik> på Rediger det nye dokument nu, og <klik> på knappen OK. 11 Skriv tekst, indsæt billeder og så videre på den nye side, og gem siden. 12 Husk at gemme siden, du lavede linket på.

58 12.4 Hyperlink til websted på WWW Hvis du har adressen, er det let at oprette et link til et websted på WWW: 13 Skriv den tekst, som skal indeholde linket. For eksempel Se mere på DRs webside 14 Markér den del af teksten, som skal være link. Brug efter eget valg en af måderne til at åbne for Opret hyperlink. For eksempel: <Ctrl.>+<i> 15 Skriv adressen i feltet URL: (For eksempel Hvis du arbejder Offline og ikke lige kan huske adressen, kan du eventuelt kopiere den fra mappen Foretrukne i din browser (Internet Explorer). Vælg menuen Foretrukne/Arranger foretrukne, <Højreklik> på den ønskede adresse, Vælg Egenskaber og kopiér adressen. Sæt ind i feltet URL: 16 <Klik> på knappen OK. 17 Gem siden. Hvis du bevæger musemarkøren hen over linket, kan du se den fil eller adresse, det fører hen til, nederst til venstre på statuslinjen. Vælg link med browseren Du kan bruge din browser til at finde frem til en web-adresse og få adressen indsat i URLfeltet. 18 Sørg for, at du har åbnet for din Internetforbindelse. 19 Markér linkteksten, og tast <Ctrl.>+<i>. 20 <Klik> på Eksisterende fil eller Webside. 21 <Klik> på knappen Søg på World Wide Web. Din browser åbnes. 22 Find den ønskede adresse med browseren. 23 Gå tilbage til FrontPage, og kontrollér om adressen vises i URL-feltet. 24 <Klik> på knappen OK. 25 Gem siden Opret hyperlink til en -adresse Et link til en -adresse virker på den måde, at en besøgende, som <klikker> på e- mail-linket får åbnet en Ny meddelelse i sit -program med den korrekte adresse ud for Til: Også her skal du bruge dialogboksen Opret hyperlink. 26 Skriv den tekst, linket skal bruges i, og markér den ønskede del af teksten. For eksempel Send en Tast <Ctrl.>+<i>. 28 <Klik> på -adresse. Et nyt billede i dialogboksen Indsæt hyperlink åbnes

59 29 Skriv -adressen. Skriv den helt korrekt, ellers virker den ikke. 30 Skriv evt. noget i emne-feltet, vil komme til at optræde i emne-feltet i mailen der bliver afsendt. 31 <Klik> på knappen OK. 32 Gem websiden Bogmærker Bogmærker gør det muligt at lave links, der fører til et bestemt sted på en webside. Det er meget nyttigt i forbindelse med store sider, som fylder så meget, at de breder sig over flere skærmbilleder. Når du skal bruge bogmærker, vil der som regel være brug for mere end et. Begynd med at oprette alle bogmærker. Det kan for eksempel være kapiteloverskrifterne i en tekst. Herefter kan du lave en opstilling med links øverst i dokumentet, som giver hurtig adgang til de enkelte kapitler. Opret bogmærke 33 Markér det eller de ord nede i teksten, som brugeren skal have hurtig adgang til. 34 Vælg menupunkt Indsæt/Bogmærke. Dialogboksen Bogmærke åbnes. Du kan se, om der er oprettet andre bogmærker på siden. 35 <Klik> på knappen OK. Det markerede er nu understreget med stiplet linje. 36 Gentag processen, hvis du skal oprette flere bogmærker. Lav link til bogmærke 37 Skriv teksten, der skal indeholde linket til bogmærket, i den øverste del af siden og markér. 38 Tast <Ctrl.>+<i>.

60 39 <Klik> på En placering i dette dokument 40 Vælg det rigtige bogmærke med et <klik>. 41 <Klik> på knappen OK. Læg mærke til at i adressen, er tegnet # efterfulgt af bogmærkets navn. 42 Gem siden. Lave link til et bogmærke på en anden webside Du kan lave et link, som fører brugeren over til et bogmærke på en anden webside. 43 Lav en link-tekst på en anden webside, end den med bogmærker. For eksempel Se en god opskrift på is. Markér det eller de ønskede ord. 44 Åbn Opret hyperlink med <Ctrl.>+<i>. 45 Vælg Ekstisterende fil eller Webside. 46 Vælg først den webside, som indeholder bogmærkerne, ved at <klikke> på den. 47 <Klik> på Bogmærke, og <klik> på det rigtige bogmærke. 48 <Klik> på knappen OK. 49 Gem siden. Læg mærke til adressen: bogmærkeside.htm#bogmærke Billede som hyperlink Der er ikke den store forskel på at lave tekst og billede til link på en webside. 50 Indsæt det billede, du vil bruge som link. 51 Markér billedet og tast <Ctrl.>+<i>. {eller} 52 <Højreklik> på billedet og vælg Hyperlink. B.7 Dialogboksen Opret hyperlink åbnes. 53 Vælg den type link, du har brug for, for eksempel en fil i samme websted eller en WWW-adresse, som vist i de foregående afsnit. 54 <Klik> på knappen OK. 55 Gem siden, og <klik> på knappen OK for at gemme billedet i images-mappen. B.8, B.9 & B Redigér og slet hyperlinks og bogmærker Hvis du sletter tekst eller billeder, som indeholder links, sletter du også links. Ofte vil det være praktisk at beholde teksten og nøjes med at ændre eller slette links. Slet eller foretag ændring af links 56 <Højreklik> på det link, du vil slette eller ændre.

61 57 <Klik> på Egenskaber for hyperlink. Dialogboksen Rediger hyperlink åbnes. Hvis du vil slette linket: 58 Slet indholdet i URL:feltet ved at trykke <Delete> 59 <Klik> på knappen OK. 60 Gem siden. Hvis du vil ændre linket: 61 Slet den forkerte adresse i URL-feltet. 62 Find og skriv den rigtige adresse i URL-feltet. 63 <Klik> på knappen OK. 64 Gem siden. Slet bogmærke 65 Find bogmærketeksten (teksten som er understreget med stiplet linje). 66 <Højreklik> i bogmærketeksten og vælg Egenskaber for bogmærke. Dialogboksen Bogmærke åbnes. 67 Markér det bogmærke, du vil slette, med et <klik> og <klik> på knappen Slet. Nu skal du huske at fjerne hyperlinket til bogmærket! Husk der kan også være links til bogmærket på andre sider! 68 <Højreklik> på linket. 69 Vælg Egenskaber for hyperlink. 70 Slet indholdet i URL-feltet. 71 <Klik> på knappen OK, og gem siden.

62 13 Browser- og skærmkompatibilitet Der er en række forhold, som er afgørende for, hvordan din webside ser ud i en browser: Browsertype og -version Skærmstørrelse Skærmopløsning Langt de fleste bruger enten Microsoft Internet Explorer eller Netscape Navigator (cirka 95 procent). Browseren Opera vinder dog stadig flere tilhængere, og bør også tages i betragtning. Hvis du gerne vil bruge nogle af de nyere opfindelser indenfor HTML, vil det ofte være nødvendigt, at brugeren har en af de browsere i version 4.0 eller nyere. Nogle af funktionerne i FrontPage 2002 virker kun i Internet Explorer, og der findes i hvert fald én, som kun virker i Netscape Navigator (blinkende skrift). Brugere rundt omkring i verden anvender mange forskellige typer af skærme. Der er stadig mange, som må nøjes med en 14 eller 15 skærm. Selv om du selv lige har fået en 17 skærm eller større, er du nødt til at tage hensyn til de mange, som bruger mindre skærme. Gendan Skærmopløsningen er også forskellig hos de forskellige brugere. De fleste med 14 og 15 skærme bruger en opløsning på 800*600. Det vil sige, at der er 800 pixels fra den ene lodrette kant til den anden. På større skærme er det mest almindelige 1024*768, men mange skærme kan have endnu højere opløsning. En webside, som er 800 pixels i bredden, vil altså ikke fylde skærmen helt ud på en skærm, som er indstillet til 1024*768. Det udgør ikke noget problem. Brugeren kan sørge for at det vindue, browseren vises i, har en passende størrelse. Det er langt mere problematisk for de brugere, som kun har plads til 800*600, som skal se en webside lavet til 1024*768. De vil blive nødt til at bruge sidescroll, fordi hele siden ikke kan være på skærmen. Det er ikke tabeller eller tekst, som får en webside til at blive for bred, medmindre tabellen er angivet med en fast bredde i pixels. Det er som regel billeder og grafik, placeret ved siden af hinanden, som gør en side så bred, at nogle skærme ikke kan vise det hele. Du kan prøve at åbne et websted på WWW og gendanne browservinduet. Nu kan du <trække> i nederste højre hjørne, og se hvor smal den aktuelle webside kan blive, før der kommer sidescroll i bunden. Inden du for alvor går i gang med at oprette et websted, må du tage stilling til: om webstedet både skal fungere i Internet Explorer og Netscape Navigator og Opera. om det skal fungere i 3.0 versionerne eller 4.0 versionerne. om skærmopløsningen skal optimeres efter 640*480, 800*600 eller 1024*768. Et sted der kan hjælpe dig med at tage beslutning om dette kan være hvor det er muligt at finde oplysninger om hvilke funktioner forskellige browser versioner dækker. Hvad der skal tages hensyn til mht. design osv.

63 13.1 Indstil kompatibilitet Du kan få hjælp af FrontPage 2002, når du skal fastlægge kompabiliteten. Du kan bede programmet sørge for, at websiderne fungerer både i Netscape og Explorer. Det bevirker, at de funktioner, som kun fungerer i den ene browser, bliver nedtonede og derfor ikke kan vælges: Gendan

64 1 Vælg Funktioner/Sideindstillinger, Fanebladet Kompatibilitet. Her kan du fastlægge, om det skal være den ene eller den anden browser eller begge browsere, som kan vise websiden. Du kan også bestemme, om din webside skal fungere i 5.0 versionerne eller ældre versioner. En god løsning, som tilgodeser både ønsket om at bruge spændende funktioner og ønsket om at mange forskellige skal kunne bruge websiden, er at vælge begge browsere. 2 <Klik> på pilene til højre under Browsere og Browserversioner. 3 Vælg, hvad du synes er passende. 4 <Klik> på knappen OK Vis i browser Under arbejdet med at oprette websider, vil du ofte få brug for at se resultatet i browseren. Her kan FrontPage 2002 hjælpe med til at give et hurtigt overblik, både hvad angår skærmopløsning og browser: Det kan anbefales, at installere både Netscape og Explorer samt Opera. Der er plads nok på de fleste pc er, og programmerne er alle gratis. 72 Vælg Filer/Vis i Web-browser 73 Vælg den browser, du vil se websiden med. 74 Vælg Vinduesstørrelse 75 <Klik> på Vis

65 Hvis din skærm har en opløsning på 1024*768 pixels, og du vælger 800*600 (hvilket kan anbefales, da mange brugere stadig anvender denne skærmopløsning), vil du se browseren i et vindue, som har størrelsen 800*600.

66 Udgivelse, automatisering og vedligeholdelse af websted Hvordan du kontrollerer et websted, og uploader til en Internet-server. Ret og ændr ved at anvende Fælles kanter, Tema og Navigationspanel. Tilmelding af dit websted til forskellige søgemaskiner. 14 Kontrollér websted Når du har oprettet et websted, bør du kontrollere, at der ikke er fejl og mangler i det, inden du udgiver det. Her kan du få hjælp ved at bruge Rapportvisning i FrontPage Kontrol med Rapportvisning C.1 Du kan (og bør) naturligvis selv kontrollere webstedet inden udgivelse. Der kan dog være god hjælp at hente i Frontpage s rapportvisning. 76 Åbn webstedet, og vælg Rapportvisning 77 I første omgang kan du se efter, om der er Filer uden hyperlinks, Brudte hyperlinks og Komponentfejl. Hvis der står 0 ud for disse, kan du gå videre til at kontrollere de Ikke-bekræftede hyperlinks, som typisk er de links, som henviser til www-adresser. 78 Det er også vigtigt at være opmærksom på, om der er Langsomme sider. Det vil sige sider, det tager mere end 30 sekunder at overføre med et 28.8 modem. Du kan se den anslåede overførselstid for en side nederst til højre, når du er i Sidevisning

67 79 <Dobbeltklik> på Ikke-bekræftede hyperlinks. 80 Hvis du vil kontrollere enkelte links: <Højreklik> på linket, og vælg Kontroller. Du skal have forbindelse til Internet, for at FrontPage kan kontrollere links på WWW. 81 Udpeg flere links med <Ctrl.>+<klik>, <højreklik>, og vælg Kontroller. Brug eventuelt værktøjslinjen Rapporter, hvis du ønsker at kontrollere alle ikke-bekræftede hyperlinks: 82 Vælg Vis/Værktøjslinjer/Rapporter. 83 <Klik> på knappen Kontroller hyperlinks. Vælg Kontroller alle hyperlinks. Brudte hyperlinks Hvis der er problemer med at få forbindelse til et websted, bliver Status for linket Brudt. Det kan være en midlertidig fejl, så det er ofte klogt at prøve igen senere for at se, om fejlen er rettet. Hvis det er linket, der er noget galt med, skal du rette det. Det kan være nødvendigt at bruge browseren til at finde frem til den korrekte adresse. Hvis det er en opgave, du ikke har tid til lige her og nu, kan du sikre dig, at den ikke bliver glemt ved at Tilføje opgave. Ret hyperlink 84 <Højreklik> på det brudte link, og vælg Rediger hyperlink. 85 Skriv den korrekte adresse i feltet Erstat hyperlink med: 86 <Klik> på knappen Erstat.

68 Tilføj opgave Hvis opgaven skal løses senere: 87 Vælg Filer/Ny/Opgave 88 En Ny opgave oprettes. 89 Udfyld med de rette oplysninger. 90 <Klik> OK 91 Kig efter i Opgavevisning, om opgaven vises. I Rapportvisning skal du vælge Vis/Rapporter/Oversigt over websted for at komme tilbage til den samlede oversigt. 15 Udgiv websted Der er en del forudsætninger, som skal være på plads, inden du kan udgive webstedet med FrontPage Du kan naturligvis bruge et FTP-program og lægge htm-filer og mappen images op på en server. Så længe du ikke har brugt de funktioner i FrontPage 2002, som kræver specielle programmer på serveren, virker det ganske upåklageligt. Til gengæld er det netop de mere avancerede funktioner, som gør det sjovere at lave websider med FrontPage 2002, så derfor er det umagen værd at finde en Internetudbyder, som har FrontPage 2002 serverudvidelser FrontPage 2002 server udvidelser Serverudvidelserne er en række programmer, som installeres på serveren. Disse programmer fungerer i samspil med FrontPage. Det gør det for eksempel muligt at bruge: Formularer, som indsamler oplysninger på en webside. Besøgstæller, som tæller antallet af gange en side indlæses. Søgefunktion, som gør det muligt at søge efter tekst på et websted. Nogle af disse funktioner vil blive nærmere gennemgået i del D. Serverudvidelserne er også nødvendige, når du med FrontPage 2002 udgiver nye eller ændrede sider på et websted. Programmet kan sammenligne den version af webstedet, som ligger lokalt på harddisken med versionen på serveren. Det gør det meget lettere at sikre, at de to kopiér

69 fortsat er ens. Hvis du vil bruge de sikkerhedsfunktioner, som er indbygget i FrontPage 2002, er det også nødvendigt at bruge en server med serverudvidelser. Hvis du forsøger at udgive dit websted på en server uden FrontPage serverudvidelser, vil du få en fejlmelding: Denne fejlmelding kommer, uanset om du har brugt funktioner i FrontPage 2002, som kræver serverudvidelser. De fleste internetudbydere tilbyder ikke adgang til at lave privat, gratis websted med FrontPage serverudvidelser. For eksempel kræver både TDC og CyberCity betaling fra private, som vil udgive med FrontPage Adgangen til at lave gratis websted med FrontPage 2002 er temmelig begrænset. Der findes en række webudbydere rundt om i verden også nogle få danske der giver mulighed for at have gratis webhotel. En del af disse giver også mulighed for at anvende FrontPage serverudvidelser. På kan du søge efter udbydere af gratis webhoteller, både i Danmark og udlandet. Der er dog mange andre muligheder: Hvis du laver websider til et Intranet i forbindelse med dit arbejde, ligger webstedet lokalt på en server, og systemadministratoren kan sørge for, at serverudvidelserne er installeret. Du har naturligvis den mulighed at betale for adgangen til en server med serverudvidelser. Priserne på dette svinger temmelig meget. Du skal desuden være opmærksom på, hvilke andre tjenester og funktioner, du får med i abonnementet på webhotellet, ikke mindst hvor mange MB plads, du får til rådighed. Endelig er der den mulighed at oprette sin egen Internetserver. Det kan gøres ved at installere Microsoft Personal Web Server (win 95/98) eller Internet Information Services ISS (win 2000/Win XP pro). Programmet ligger på din Windows cd-rom og ISS kan også downloades fra Microsoft s websted. Ved hjælp af dette program kan du din pc til at fungere som Web-server. Win XP home indeholder og understøtter ikke nogen versioner af Microsoft Personal Web Server, men Frontpage 2002 kan som alternativ anvende diskbaserede websider. (microsoft support info) 15.2 Udgivelse af websted Når du har fået adgang til en server med FrontPage 2002 serverudvidelser, kan du gå i gang med at udgive. Det er ret enkelt med FrontPage 2002, men vær opmærksom på, at det kan tage lang tid, hvis du har en almindelig modemforbindelse. 92 Sørg for, at det websted, du vil udgive, er åbnet, og at du har forbindelse til Internet. 93 Vælg Filer/Udgiv Web. 94 Skriv din serveradresse i feltet: Angiv, hvor du vil udgive webstedet: Selv om du skal overføre med http-protokollen, er det ikke nødvendigt at angive det i adressen.

70 95 <Klik> på knappen Indstillinger for at bestemme, om det kun er ændrede sider, der skal udgives, eller om alle eksisterende sider på webhotellet skal overskrives. 96 For at få adgang til serveren, skal du skrive dit brugernavn og din adgangskode. Bemærk, at der skelnes mellem små og store bogstaver. Det tager en del tid, mens FrontPage 2002 opretter forbindelse, laver lister over filer på det lokale websted og eventuelt laver lister over filer på server-webstedet. Selve overførslen af filer bliver afbrudt, hvis du i forvejen har filer liggende på serveren og disse filer skal overskrives. Så skal du angive, at alle filer skal overskrives: 97 <Klik> på knappen Ja til alle. Når overførslen er gennemført, får du mulighed for at få vist det udgivne websted i browseren:

71 98 <Klik> på Klik her for at få vist det udgivne websted 99 Afprøv server-versionen af dit websted Udgiv rettelser i websted På Internet er aktualitet et vigtigt begreb. Hvis du støder på et websted, der sidst er opdateret i 1998, vil dine forventninger til stedet falde drastisk. Selv om der kan være mange spændende oplysninger, vil mange hyperlinks være forældede, og webstedet vil derfor ikke være så brugbart, som det kunne og burde være. C.2 Du skal indstille dig på, at hvis du opretter et websted, skal du løbende udvide og revidere det. Det er selvfølgelig ikke så vigtigt, hvis det er et lille personligt websted, som kun din familie og venner kender adressen på. Men hvis andre skal have lyst til at besøge dit sted en gang imellem, må du sørge for at der jævnligt sker noget nyt. Hvis du har udgivet et websted med FrontPage 2002, er det nemt at opdatere det. Det store arbejde ligger i at lave ændringer og tilføjelser i den version af webstedet, du har liggende lokalt på pc en. Når det er klaret, kan FrontPage 2002 opdatere hele webstedet med få <klik>. Du kan åbne webstedet på serveren og foretage rettelser direkte. Det kan dog ikke anbefales, da det er en fordel at have to nøjagtige kopiér af webstedet, for eksempel ved nedbrud af pc eller nedbrud på webhotellet. FrontPage 2002 sørger automatisk for at sammenligne versionen på pc en med den på serveren og opdaterer server-versionen. Det modsatte kan ikke lade sig gøre. Hvis du laver rettelser direkte på serveren, vil de ikke på samme måde afspejles i versionen på pc en. 100 Åbn webstedet. 101 Lav de rettelser og tilføjelser, du ønsker. 102 Gem ændringerne. 103 Vælg Filer/Udgiv websted. 104 <Klik> på pilen i feltet Angiv, hvor du vil udgive webstedet: og <klik> på webstedets server-adresse. 105 <Klik> på knappen Indstillinger, og foretag de nødvendige indstillinger. 106 Sørg for, at der er markeret ved Udgiv kun ændrede sider, med mindre du vil overskrive alle sider. Hvis du har lavet et Underordnet websted, og det skal med på serveren, skal du <klikke> på Medtag underordnede websteder. 107 <Klik> på Udgiv. 108 Skriv Navn og Adgangskode. Hvis du bliver spurgt, om du vil overskrive en fil, kan du <klikke> Ja til alle. 109 Afprøv webstedet i browseren, når udgivelsen er afsluttet.

72 Web-mapper I Windows kan du i Denne Computer finde en mappe med navnet Web-mapper. Når du har udgivet et websted, kan du bruge Web-mapper til at oprette nye mapper, slette filer og lignende på serveren. Du kan udføre de samme opgaver ved at åbne det websted, du har på serveren med FrontPage 2002 og bruge Mappevisning. 16 Automatisk design og navigation FrontPage har en række funktioner, som automatiserer og letter vedligeholdelsen af et websted. Hvis du for eksempel benytter et Tema i designet af dit websted, får alle nye sider automatisk det rette design. I forbindelse med navigation på webstedet, det vil sige hyperlinks i mellem websiderne, kan du automatisere dette ved at anvende funktionerne Fælles kanter, og Navigationspanel. Fælles for disse funktioner er også, at de gør det muligt at ændre på alle sider i et websted på én gang Fælles kanter C.3 Fælles kanter virker på mange måder som Sidehoved og Sidefod i et tekstbehandlingsprogram. Hvis du vælger at anvende Fælles kanter på alle sider, vil indholdet af den eller de fælles kanter blive vist på alle sider i webstedet. Fælles kanter er derfor velegnede til at anbringe oplysninger i form af tekst, billeder, links med mere, som du ønsker placeret på alle sider i webstedet. Du kan også vælge at anbringe en fælles kant på nogle af siderne. I så fald skal du vælge det for hver enkelt side. Det er ligegyldigt, hvilken side du har åbnet, hvis du laver fælles kanter på alle sider. Du kan se den fælles kant som en stiplet linje på siden. Alt hvad der anbringes herunder af tekst, billeder med mere indsættes automatisk på alle sider i webstedet. Fælles kanter bruges typisk til: Firmanavn Logo adresse til webmaster Link til hovedside Dato for sidste opdatering Du kan placere fælles kanter Øverst, Nederst, Til højre og Til venstre. Du kan vælge at anbringe fælles kanter på alle fire sider. Det vil dog ofte være nok med en enkelt fælles

73 kant. Sådan oprettes Fælles kanter: 110 Åbn det websted, du vil oprette Fælles kanter i. 111 Vælg Formater/Fælles kanter. 112 Vælg Alle sider. 113 Vælg for eksempel Nederst 114 <Klik> på knappen OK. 115 Åbn en af siderne i webstedet, og <klik> i kommentaren under den stiplede linje, og slet den ved at trykke <Delete>. Du kan nu indsætte tekst, billede tabel, hyperlink og så videre., lige som på en almindelig side. 116 Gem ændringer, og afprøv webstedet i browseren. Fjern Fælles kanter 117 Vælg Formater/Fælles kanter. 118 Fjern afkrydsningen ved den eller de Fælles kanter, som er slået til. 119 <Klik> på knappen OK, og gem websiden/webstedet igen Brug af Tema i FrontPage 2002 C.4 Med FrontPage 2002 følger der en stribe forskellige temaer. Temaerne definerer hvilke farver, skrifttyper, billeder, baggrunde med mere, der anvendes på et websted. Det er en hurtig måde at udskifte hele udseendet af webstedet på. Du kan vælge, at anvende et tema på alle sider i webstedet eller på enkelte sider. Der er endda mulighed for at lave sine egne temaer. Anvend tema Du anvender temaer på følgende måde: 120 Åbn webstedet eller websiden, du vil anvende et tema på. 121 Vælg Formater/Tema. 122 <Klik> på et af temaerne i listen til venstre. I vinduet i højre side kan du se, hvordan hovedelementerne tager sig ud. 123 <Klik> på knappen OK, når du har valgt et tema, du vil benytte. 124 Afprøv temaet ved at se webstedet i browseren. Du kan fjerne temaer ved at vælge Intet tema.

74 Forskellige valgmuligheder Levende farver her får du et sæt farver, som er afstemt efter hinanden med en lys baggrund, i stedet for det normale farvesæt. Aktiv grafik med dette punkt markeret bruges pegefølsomme knapper, som ændrer farver, når musemarkøren bevæges hen over knappen og når der er <klikket> på knappen. Baggrundsbillede du kan vælge at fjerne det baggrundsbillede, der er tilknyttet et tema, ved at fjerne markeringen her. Anvend med CSS Brug Cascading Style Sheets(Typografiark), som er beskrivelser af, hvordan indholdet på en webside skal vises. Dette minder en hel del om brugen af typografier i Word. Du kan se mere om CSS i kapitlet på side 108. Ændr temaer Du kan selv ændre temaerne. På den måde kan du oprette dine egne temaer og gemme dem med nyt navn. Du kan vælge at ændre Farver, Grafik eller Tekst. 125 <Klik> på knappen Rediger 126 Vælg, om du vil redigere Farver, Grafik eller Tekst. Farver her kan du vælge mellem forskellige farveskemaer med fem samhørende farver. Du kan ved hjælp af et farvehjul vælge helt andre farver og du kan under Brugerdefineret udpege den ønskede farve for hvert enkelt element, som for eksempel overskrifter, baggrund, tekst og links.

75 Grafik her kan du vælge at bruge andre grafikelementer. Det er for eksempel knapper, bannere og punkttegn. Du kan tegne dine egne grafikelementer i et tegneprogram, du kan ændre de indbyggede eller du kan finde grafik på WWW eller på ClipArt cd-rommer. Du kan ændre skrifttype, justering og størrelse i teksten, der bruges på knapperne. Bemærk, at der skal bruges tre forskellige knapper, når du har valgt Aktiv grafik: En knap, som vises som standard, en knap, som vises, når musemarkøren føres hen over den og en knap, som vises, når der <klikkes> på den. Tekst her kan du fastlægge hvilke skrifttyper, der bruges i overskrifter, tekst, links med mere Du kan ikke vælge enhver skrifttype, du har installeret, og regne med at alle vil kunne se den på deres pc (eller Mac). Det er klogest, at holde sig til standardskrifttyper som Arial, Helvetica, Verdana og Times New Roman. 127 Når du har lavet dine ændringer, kan du vælge Gem som, og give temaet et andet navn, for at undgå at overskrive det gamle. Fjern tema-grafik fra websted Når du bruger et tema på et websted oprettes mappen _themes, som indeholder over 40 grafikelementer. Du kan som standard ikke se denne mappe i FrontPage Hvis du ønsker at se de skjulte mapper, skal du: 128 Vælge Funktioner/Indstillinger for websted fanebladet Avanceret, og markere ud for Vis dokumenter i skjulte mapper. Du skal være opmærksom på, at grafikfilerne til temaer, som ikke længere bruges på et websted, ikke altid bliver slettet automatisk. Det er for eksempel, når du har brugt et tema på en enkelt side og senere fjernet temaet. Du kan slette disse filer på denne måde: 129 Vælg Rapportvisning og <dobbeltklik> på Ubrugte temaer. 130 <Klik> Ja for at få fjerne t ubrugte temaer. 131 Kontrollér eventuelt i Stifinderen, at mappen _themes er tømt for grafikfiler Sidebanner Når du bruger et Tema, bliver der automatisk oprettet et Sidebanner i stedet for en overskrift. Sidebanner er en stor gif-knap, som automatisk får den tekst, websiden har i Navigationsvisningen. C.5 Du kan også indsætte sidebanner på et websted uden tema, i dette tilfælde vises kun tekst som du kan formatere. Du skal oprette et hierarki i Navigationsvisningen (se forklaring herunder) for at kunne indsætte sidebanner. Indsæt sidebanner 132 Åbn websted 133 <Klik> på Navigationsvisning. Hvis ikke der er oprettet hierarki, ser du kun startsiden i det lyseblå felt. Du skal fortælle programmet, hvilke sider der er underordnet startsiden og hvilke sider, der er længere nede i hierarkiet. På denne måde opbygger du en træstruktur.

76 134 <Træk> websiderne fra Mappelisten over under Startsiden, så de falder på plads i strukturen. 135 <Dobbeltklik> i Mappelisten på den htm-fil, du vil indsætte sidebanner på. 136 Vælg Indsæt/Sidebanner 137 Vælg Tekst og ret eventuelt teksten. 138 <Klik> på knappen OK, og <klik> på knappen Gem Navigationsstruktur Navigationspaneler er færdige sæt med tekst- eller billedlinks, som gør det hurtigt at navigere rundt i et websted. Før du kan indsætte et Navigationspanel, skal du oprette et hierarki i Navigationsvisningen: Her sætter du de enkelte sider på webstedet ind i en træstruktur, som viser, hvilke sider der for eksempel er underordnede eller sideordnede. Ud fra denne struktur kan du oprette et Navigationspanel, som kan vises på alle sider, og som for eksempel har links til Hovedsiden og sider underordnet Hovedsiden. Der er seks forskellige grupper af hyperlinks: Overordnet niveau her medtages den eller de sider, som er på niveau med den overordnede side. Samme niveau her medtages hyperlinks til sider, der er på samme niveau som den aktuelle side. Forrige og næste medtager hyperlinks til sider på samme niveau, som støder op til den aktuelle side. Underordnet niveau her medtages hyperlinks til den eller de sider, som er underordnet den aktuelle side. Øverste niveau medtager hyperlinks til sider, der er på samme niveau som Startsiden. Sider underordnet Startsiden opretter links til alle sider, som er et niveau under webstedets Startside. Hvis du sætter Navigationspanelet ind i en Fælles kant på alle sider, får du det vist på alle sider. Det er dog med at holde tungen lige i munden, da der kan komme uventede resultater ud af de valg, du træffer. Det kan være nødvendigt at prøve sig lidt frem for at finde ud af systemet. Hvis du vil bruge Knapper i stedet for Tekst, skal du bruge et Tema på siden. Du bestemmer Teksten i navigationspanelet ved at omdøbe de navne, htm-filerne har i Navigationsvisningen. Det er mere overskueligt at indsætte et navigationspanel på hver enkelt side. Når du ved, hvilket niveau siden er på, er det Navigationspanel her på Startsiden (vises sort) i en Fælles kant med links til underordnede sider. På de underordnede

77 meget lettere at vælge, hvilke niveauer der skal linkes til. sider er der links til Startsiden og de sider, som er et trin længere nede i hierarkiet. Her kan du se, hvilke sider i navigationsstrukturen der laves links til i panelet <Klik> her for at få links til Startside og Overordnet side med i panelet <Klik> her for at vælge niveau Opret et hierarki i Navigationsvisning 139 Åbn webstedet, og vælg Navigationsvisning. 140 <Træk> de enkelte sider over i træstrukturen, så der er en god sammenhæng i antallet af niveauer, og hvilke sider der er underordnet hvilke. Du kan eventuelt omdøbe sider for at få mere præcise betegnelser til links: 141 <Højreklik> på siden, vælg Omdøb og skriv navnet. Husk, at filtypen.htm skal med i navnet.

78 16.5 Indsæt Navigationspanel 142 Åbn Startsiden i Side visning, og placér indsætningspunktet nederst på siden for at bestemme, hvor navigationspanelet skal indsættes. 143 Vælg Indsæt/Navigation. Guiden Indsæt webkomponent åbnes. 144 Vælg Panel baseret på navigationsstruktur og <klik> Næste. C Vælg tema og <klik> Næste. 146 Vælg placering for navigationspanel og <klik> Udfør. Dialogboksen Egenskaber for hyperlinkpanel åbnes. 147 Vælg Underordnet niveau. 148 Kontrollér, at der er links til de underordnede sider, og gem siden. 149 Åbn en af de underordnede sider, og opret et navigationspanel til Startsiden og de øvrige sider på Samme niveau, hvis startsiden ikke har underordnede sider. Har siden underordnede sider, skal du i stedet oprette et navigationspanel til Startsiden og Underordnede sider. Til sidst åbner du siderne på det nederste niveau og opretter her et navigationspanel med links til Startsiden og Sider underordnet startsiden. 150 Afprøv alle links i browseren. Navigationspanel i Fælles kanter Når du indsætter et navigationspanel i en Fælles kant, vil du ofte opleve, at der ikke kommer noget panel, men en meddelelse om, at du skal Rediger(e) egenskaberne for dette navigationspanel for at få vist hyperlinks. Denne meddelelse kommer, når der ikke er nogen sider at henvise til, på de niveauer du har valgt i Egenskaber for navigationspanel. Har du for eksempel valgt Samme niveau, vil der ikke være andre sider på samme niveau som Startsiden, og der kan derfor ikke oprettes noget link på Startsiden. En god løsning vil ofte være at vælge Sider underordnet Startsiden og så tilføje Startsiden. Er der mange niveauer i et websted, er denne løsning dog ikke særlig velegnet, fordi der ikke findes links til sider i de lavere niveauer. Når du skal lave navigationspanel i en Fælles kant, er fremgangsmåden: 151 Åbn webstedet og opret Hierarkiet i Navigationsvisning. 152 Vælg Formater/Fælles kanter. 153 Opret en Fælles kant på Alle sider. 154 <Klik> i Kommentar-teksten i den Fælles kant og tast <Delete>. 155 Vælg Indsæt/Navigationspanel. 156 Vælg et passende niveau og eventuelt Startsiden, som links i panelet. Hvis den fælles kant er til venstre eller højre, kan du vælge at links skal placeres Lodret, altså over hinanden. 157 Kig siderne igennem. Hvis der skal rettes noget, kan du <højreklikke> i panelet (eller der, hvor det skulle have været!) og vælge Egenskaber for navigationspanel. 158 Gem, og afprøv i en browser, når du er tilfreds med resultatet. Navigationspanel med knapper

79 Når du vil bruge Knapper i stedet for Tekst, skal du bruge et Tema på webstedet. Knapperne bliver pegefølsomme, hvis du vælger Aktiv grafik. Det betyder, at knapperne skifter farve, når musen bevæges henover dem, og at de får en tredje farve, når der <klikkes> på dem. Bortset fra, at links vises som knapper, er måden navigationspanelet oprettes på, nøjagtig den samme: 159 Åbn webstedet og opret Hierarki i Navigationsvisning, hvis ikke det allerede er gjort. 160 Vælg Formater/Tema og vælg et passende tema. 161 Vælg Indsæt Navigationspanel. Nu kan du bruge knapper i stedet for tekst, vælge niveau og se, hvordan det virker og ser ud. 162 Vælg niveau, placering, knapper og eventuelt link til Startsiden, og <klik> på knappen OK. 17 Gør webstedet lettere at finde Du kan gøre dit websted lettere at finde på forskellige måder. Dels kan du angive keywords (nøgleord) i hver enkelt webside, dels kan du tilmelde dit websted hos forskellige søgemaskiner. Når der så søges på WWW efter et af de ord, du har angivet som keywords, eller har brugt som beskrivelse til en søgemaskine, vil dit websted dukke op i søgeresultatet Keywords Det er nødvendigt at bruge lidt tid på at finde frem til en række passende keywords til siderne i dit websted. Du kan angive lige så mange, som du vil. De skal blot være adskilt af komma. Det behøver ikke at være enkelte ord; korte sætninger duer også. Du kan begynde med index-siden og så eventuelt kopiere de keywords, du bruger her, til andre sider i webstedet. Læg en god portion omtanke i, hvilke keywords du anvender. Har du for eksempel et website, der handler om fotografering, er det vigtigt at anvende så præcise keywords som muligt. Ord som foto skal naturligvis med, men er ikke specielt målrettet. Dertil er det for almindeligt. Sort-hvid foto er en tak mere præcist. Ord som portrætfoto, digitalt foto, og naturfoto er også mere præcise. Det kan naturligvis pindes endnu mere ud end dette. Blandt de anvendte keywords bør der også være et eller flere, de angiver webstedets art. Altså: Er det et kommercielt website, hvor du sælger fotos eller er det bygget op omkring mere private interesser? Angiv Keywords 163 Åbn det websted, du vil oprette keywords i. 164 Åbn hovedsiden (index.htm) i Sidevisning 165 Vælg Filer/Egenskaber fanebladet Brugerdefineret. 166 <Klik> på knappen Tilføj under Brugerdefinerede variabler. 167 Skriv navnet: keywords 168 Skriv en række nøgleord, adskilt af komma, i feltet Værdi. Nøgleordene

80 kan bestå af op til 5 ord. For eksempel: kunst, moderne kunst, maleri, akvarel, kunstmuseum, kunstforening, kunstudstilling. 169 <Klik> på knappen OK for at lukke dialogboksen Brugerdefineret Metavariabel, <Klik> på knappen OK i dialogboksen Egenskaber for side, og gem til sidst siden Tilmelding af websted hos søgemaskiner Hos mange søgemaskiner kan du finde et link, som giver mulighed for at tilmelde ens websted til den pågældende søgemaskine. På dansk står der typisk Tilføj side eller Foreslå side, på engelsk typisk: Add a Page. I de indekserede søgemaskiner som Jubii skal du udfylde en formular med forskellige spørgsmål, for at få din side tilmeldt. Det er en god idé, at tænke over spørgsmål som de nedenstående, og skrive dine svar ned på et stykke papir, inden du går i gang med at tilmelde dig: Sidens navn. C.7 Sidens URL-adresse. Søgeord som skal tilknyttes siden. Hvilken kategori tilhører siden. Eventuelt kort beskrivelse af siden. Du kan finde gode råd og hjælp til tilmelding af webside hos mange af søgemaskinerne. Det er blandt andet Yahoo.dk, Jubii.dk og Kvasir.dk. Det er gratis at tilmelde sit websted, men hvis du gerne vil have tilføjelsen gjort i en fart, må du betale for det. Der kan gå flere måneder med tilmeldingen, hvis det er gratis, så det er en god idé, at væbne sig med tålmodighed. 18 Indsæt HTML I FrontPage 2002 kan du som du allerede har lært oprette websteder uden at kende til HTML-koder. Det er imidlertid ofte nyttigt at kende opbygningen af HTML-dokumenter. På mange websteder findes der forskellige elementer, som gratis kan kopieres og sættes ind på dit eget websted. Det er for eksempel Besøgstællere, søgefelter hos forskellige søgetjenester og reklamebannere. I det følgende skal du se, hvordan søgemaskinen Kvasir kan sættes ind på dit websted:

81 18.1 Søgetjenesten Yahoo 170 Åbn det websted og den webside, du vil anbringe søgefeltet på. 171 Åbn browseren, og indtast denne adresse i Adresse-linjen: <Klik> på linket Informationscenter i bunden af siden. 173 Klik på Link til Yahoo. 174 <Klik> på Yahoo! Søg. 175 Markér HTML-koderne. 176 Kopiér det markerede med <Ctrl.>+<c>. 177 Skift til FrontPage 2002, og vælg HTML-visning. 178 <Klik> et sted indenfor <body>-koderne, og sæt ind med <Ctrl.>+<v>. Du kan bestemme, hvor på siden søgefeltet skal indsættes ved at <klikke> på stedet i Normal-visning, før du går over i HTML-visning. 179 Gem siden, og afprøv søgefeltet i browseren Indsæt besøgstæller C.8 En besøgstæller fungerer på den måde, at den forøger tællerens værdi med en, hver gang den side tælleren er på, genindlæses. Du kan ikke se besøgstælleren i funktion, før du har udgivet websiden på en server. 180 Åbn indexsiden i et websted du har udgivet eller vil udgive på en web-server med FrontPage 2002 server udvidelser.

82 181 Placér markøren der, hvor tælleren skal placeres. 182 Vælg Indsæt/Komponent/Besøgstæller 183 Vælg det Tællerlayout, du vil bruge. 184 Nulstil tælleren ved at markere ved Nulstil tæller til 185 Vælg for eksempel tre cifre i Fast antal cifre for at få vist tælleren som <Klik> på knappen OK, og gem siden. 187 Upload webstedet til dit webhotel, og afprøv besøgstælleren i browseren. I nogle tilfælde (for eksempel på nogle Linux-servere) kan det være nødvendigt at åbne serverversionen af webstedet og nulstille besøgstælleren, før end den fungerer, som den skal. 19 Formularer Du er sikkert tit stødt på Formularer på Internet: Udfyld med navn, adresse og -adresse, og <klik> på Send-knappen. Formularer er en metode til at modtage informationer, forespørgsler eller bestillinger fra brugere af et websted. Der er mange muligheder for, at gøre det nemt for brugerne at udfylde formularen. Ud over tekstbokse, hvor brugeren selv indtaster oplysningerne, kan der være forskellige knapper, felter og rullemenuer, hvor brugerne med <klik> kan vælge blandt forskellige valgmuligheder. De informationer, du modtager via formular på dit websted, kan du vælge at modtage på forskellige måder: De kan anbringes på en webside det kan være en side, der er adgang til for de besøgende på webstedet eller siden kan gemmes i mappen _private, hvor kun webmasteren har adgang. De kan gemmes i en tekstfil hvilket især er egnet til brug i databaser som Microsoft Access. Oplysningerne kan sendes som denne funktion kræver undertiden opsætning af i FrontPage 2002 serverudvidelserne. De kan gemmes direkte i en Access-database denne mulighed bør kun anvendes, hvis du har et solidt kendskab til Access. Formularer med FrontPage 2002 I FrontPage 2002 kan du lave formularer med henholdsvis Guide, Skabelon og Manuelt. I det følgende gennemgås, hvordan du opretter en formular med Guiden Formular og bagefter retter den til, herunder bestemmer, hvordan de oplysninger formularen indsamler, skal gemmes, og hvordan du henter oplysningerne på serveren.

83 Det er ikke særlig svært at oprette formularer med FrontPage 2002, men du kan ikke afprøve dem, hvis ikke du kan udgive webstedet på en server med FrontPage 2002 serverudvidelser Guiden Formular Først skal du lære at lave en webside med formular med Guiden Formular. Det er ofte oplysninger som navn, adresse, telefonnummer, -adresse, det kan være relevant at bruge en formular til at indsamle. C Åbn et websted lokalt på din pc (gerne et du tidligere har udgivet på en server med FrontPage 2002 serverudvidelser). 189 Vælg Sideskabelon. 190 <Klik> på Sideskabeloner i Opgaveruden. Vælg Guiden Formular. 191 Læs teksten, og <klik> på knappen Næste. 192 <Klik> på knappen Tilføj. Kig nærmere på de typer af oplysninger, du kan tilføje og vælg kontaktoplysninger. Du kan eventuelt redigere teksten Angiv følgende kontaktoplysninger, hvis du synes brugerne skal have en mere uformel tiltale. <Klik> på knappen Næste. 193 Vælg de oplysninger, der skal angives af brugeren. Ved Navn kan du vælge om det skal være: Fuld navn, for- og efternavn eller for-, efter- og mellemnavn.

84 194 <Klik> på knappen Næste. 195 Godkend de kontaktoplysninger, du lige har defineret, ved at <klikke> på knappen Næste. Nu skal du vælge, hvilken måde oplysningerne skal præsenteres på: 196 Du skal vælge standardindstillingerne: Som et almindeligt afsnit, Uden indholdsfortegnelse og brug tabeller til justering af felter. <Klik> på knappen Næste. Nu skal du vælge, hvordan de oplysninger, du modtager via formularen, skal gemmes. Du kan her vælge: At gemme resultatet som en webside. At gemme resultatet i en tekstfil. At bruge et brugerdefineret CGI-script.

85 197 Vælg som en webside, behold navnet på filen, formrslt.htm, og <klik> på knappen Næste. 198 <Klik> på knappen Udfør. Den nye side med formularen åbnes: Nu kan du rette til i formularen, overskriften og beskrivelsen af formålet med formularen: Du kan slette de celler i tabellen, du ikke vil bruge. Det kan for eksempel være Adresse (forts.), Område og Land. Overskriften kan for eksempel rettes til Kontaktoplysninger. Formålet med formularen kan for eksempel være: Udfyld felterne herunder, og modtag vores katalog. Oplysningerne nederst på siden kan du eventuelt også rette til. 199 Gem websiden som formular.htm med titlen Udfyld formular. 200 Åbn startsiden, og opret et hyperlink til formularsiden i teksten: Klik her for at modtage gratis materiale! Gem startsiden. 201 Afprøv siden i browseren. Så er det på tide, at uploade webstedet, så formularen kan blive afprøvet rigtigt. Udgiv websted og afprøv formular 202 Vælg Filer/Udgiv websted. 203 <Klik> på pilen, og vælg serveren. <Klik> på knappen OK.

86 204 Indtast brugernavn og adgangskode, når du bliver bedt om det. Du vil jævnligt blive spurgt, om du vil overskrive diverse filer i løbet af overførslen. Svar Ja, medmindre du er i tvivl om det. 205 <Klik> for at se webstedet, når udgivelsen er gennemført. 206 <Klik> på det link, du lavede på startsiden til formularen. 207 Udfyld formularen, og <klik> på Send. Du kommer over på en engelsksproget bekræftelsesside.(form Confirmation) Der er kun link tilbage til formularen. 208 Udfyld eventuelt formularen igen med en fiktiv person. 209 Luk browseren. Hent indholdet af formular-resultat-fil på serveren 210 Åbn FrontPage 2002 og vælg Filer/Åbn websted 211 Vælg Web Folders under Søg i: 212 Vælg det websted, du lige har udgivet, og <klik> på knappen OK. 213 Når FrontPage 2002 har åbnet webstedet på serveren: <Dobbeltklik> i Mappelisten på filen formrslt.htm (eller det navn du eventuelt har givet den). 214 Kontrollér, at de formularer, du har sendt, er i dokumentet. 215 Luk webstedet. En anden måde at kontrollere filer på serveren er at bruge Windows Stifinder eller Denne computer: 216 <Dobbeltklik> på Web Folders under Denne computer. 217 <Dobbeltklik> på det websted, der indeholder formularen. 218 Find resultat-filen, og åbn den. Gem den lokalt på din pc. 219 Luk forbindelsen til webstedet. Egenskaber for formular Det vil ofte være aktuelt at lave forskellige rettelser og ændringer i forbindelse med formularer. I den foregående gennemgang blev der brugt en guide og, standardindstillinger. Ved at åbne for Egenskaber for formular, kan du ændre på

87 indstillingerne og for eksempel vælge at få formularresultater gemt i en kommasepareret tekstfil. Du kan lave din egen bekræftelsesside (på dansk og med link til Startsiden) og vælge, at det er den brugerne får at se, når de har sendt formularoplysninger. Når du vil ændre egenskaberne for en formular, kan du gøre følgende: 220 <Højreklik> på formularen, og vælg Indstillinger for formular. Her kan du se hvilken fil, formular-resultaterne sendes til. 221 <Klik> på knappen Indstillinger. Det er især fanebladene Gem resultater og Bekræftelsesside, som er vigtige, også for begyndere. Under fanebladet Gem resultater kan du vælge filnavn, filtype og sti til fil. Som standard får resultatfilen navnet formrslt i Guiden. Du kan selv vælge et andet navn. Filtypen kan være htm eller txt. htm-filer åbnes med et browserprogram og txt-filer åbnes med en teksteditor som for eksempel Notesblok. Hvis oplysningerne skal bruges til at opbygge en kundedatabase, er txt-filerne velegnede. Under Filformat kan du nærmere bestemme, hvordan htm- og txtfiler gemmes. htm-filer kan for eksempel vises som almindelig HTML eller som punktopstilling. txt-filer kan for eksempel vises som Tekstdatabase med komma som separatortegn eller som Tekstdatabase med tabulator som separatortegn. Hvis resultaterne ikke skal være tilgængelige for alle, er det en god idé at gemme dem i mappen _private. Det kan du gøre ved at angive stien ved at skrive _private/ foran filnavnet.

88 222 Vælg fanebladet Bekræftelsesside. Som du sikkert husker, åbnes en engelsksproget standardside frem i browseren, når formularen er udfyldt og sendt af sted. Du kan oprette en side med dansk tekst og links til Startsiden og tilbage til Formularsiden. Denne side gemmer du, for eksempel med navnet bekraeft.htm. 223 <Klik> på knappen Gennemse, for at finde frem til den Bekræftelsesside, du selv har lavet. 224 <Klik> på knappen OK.

89 Rammesider med avancerede funktioner og elementer I denne del skal du lære at bruge avancerede funktioner, som gør dit websted mere interessant at besøge. Du skal stifte bekendtskab med funktioner som Rammer, Indsætte HTML, Animationer og Multimediefunktioner, Avanceret billedbehandling, Stylesheets og Formularer på websiden 20 Rammer I kapitel 16.1 Fælles kanter så du, hvordan du kunne bruge Fælles kanter til at vise tekst, links eller billeder på alle sider. Du kan lave noget lignende med Rammer (Frames). Der bruges ofte to vinduer: Et med en form for indholdsfortegnelse (Navigationsrammen), og et vindue som viser indholdet (Destinationsrammen), når der bliver <klikket> i et link i indholdsfortegnelsen. I FrontPage 2002 kan du vælge mellem ti forskellige Rammeskabeloner, og du kan ved at opdele rammer lave hundredvis af forskellige typer. Du kan bestemme, om de enkelte rammer kan ændres i størrelse af brugerne, du kan bestemme, om der skal bruges rullepanel, du kan fjerne den Kant, der som standard laves mellem rammer, og du kan bestemme, om en side åbnes i en ramme eller for eksempel i et Nyt vindue Typer af rammesider i FrontPage 2002 Når du vil lave et websted med rammer, skal du bruge en af Rammeskabelonerne. Ved at først at vælge Filer/Ny/Side derefter klikke på sideskabeloner i opgaveruden og så vælge fanebladet Rammesider, får du mulighed for at vælge mellem en række forskellige skabeloner.

90 <Klik> på en ramme sideskabelon Læs beskrivelse her og se Eksemplet her Banner og indhold side med Indholdsramme til venstre, ramme med Banner øverst og Destinationsrammen til højre. Links i Indholdsrammen ændrer Destinationsrammen. Links i Bannerrammen ændrer Indholdsrammen. Delt lodret side med uafhængige rammer til venstre og højre. Som standard åbnes links i samme ramme. Delt vandret side med uafhængige rammer for oven og for neden. Som standard åbnes links i samme ramme. Fodnoter side med en Hovedramme med plads til Fodnoter nederst. Links i Hovedrammen ændrer indholdet i Fodnoter. Hierarkisk struktur side med en ramme til venstre, som ændrer rammen øverst til højre og en hovedramme, som ikke ændres. Indhold side med Indholdsramme til venstre og Destinationsramme til højre. Links i indholdsrammen ændrer indholdet i destinationsrammen. Nedadgående hierarkisk struktur side med en ramme øverst, som ændrer indholdet af midterste ramme og den nederste ramme, som ikke ændres. Sidefod side med en hovedramme og en sidefodsramme. Links i sidefoden ændrer indholdet i hovedrammen. Sidehoved side med Sidehovedramme foroven og Hovedramme derunder. Links i sidehovedet ændrer indholdet at hovedrammen. Sidehoved, sidefod og indhold side med både Sidehoved-ramme, Sidefod-ramme, Indholdsramme og Hovedramme. Links i sidehoved og sidefod ændrer indholdet af Indholdsrammen Opret eller vælg sider til rammer Når du har valgt den skabelon, du vil bruge, skal du enten oprette nye sider til hver enkelt ramme eller vælge at indsætte eksisterende sider i rammerne. De sider, du opretter eller vælger, bliver Startsider i hver sin ramme. Det er startsiderne, der vises, når webstedet åbnes.

91 Hvis du vil åbne en ny side i rammen: 225 <Klik> på knappen Ny side i Indholdsrammen, og du kan begynde at skrive tekst og så videre. Det kan for eksempel være links til de dokumenter, der skal dukke op i Hovedrammen, du skriver i Indholdsrammen. Ofte vil du have brug for en introducerende startside i Hovedrammen. Hvis du har en færdig side: 226 <Klik> på Angiv Startside, og vælg den færdige side på pc en. Ellers kan du også her oprette en ny side: 227 <Klik> på knappen Ny side. <Klik> her for at placere en eksisterende side i den aktuelle ramme. <Klik> her for at oprette en ny side til Indholdsrammen. <Klik> her for at oprette en ny side til Destinationsrammen. I eksemplet herover er der to rammer (skabelonen Indhold). Når du har valgt sider til begge rammer, skal du gemme. Her skal du først gemme hver enkelt rammeside og til sidst en side, som rummer oplysninger om den samlede mængde af rammer. Der bliver altså tale om tre htm-filer. 228 Vælg Filer/Gem. 229 Når du skal gemme første gang, viser en tydelig markering, hvilken rammeside, der gemmes Vælg et filnavn og en Titel, som ved andre sider, der gemmes første gang. <Klik> på knappen Gem Titlen er ikke så vigtig i forbindelse med de enkelte rammesider. Den vises ikke i Titellinjen.

92 FrontPage 2002 går automatisk videre til den næste rammeside, som nu er markeret. 231 Vælg filnavn og en titel. <Klik> derefter på knappen Gem. Når der er to rammesider, som i dette eksempel, er begge rammesider indrammet med en tyk blå streg, når den tredje side skal gemmes. Den tredje side rummer rammerne og oplysninger om rammernes størrelse, rullepaneler med mere Det er denne side, som skal være Startside. Giv den navnet index.htm og sørg for at Titelteksten er passende, da det er denne sides titel, der vises i Titellinjen 232 <Klik> på knappen Gem Rammeegenskaber Der er forskellige muligheder for at ændre på egenskaberne for hver enkelt ramme. Du kan også vælge, som en egenskab for hele webstedet, at der ikke vises kanter mellem rammerne eller, hvor stor afstanden mellem rammerne skal være. 233 <Højreklik> i den ramme du vil rette til, og vælg Rammeegenskaber. Her kan du angive Bredde (ved lodret ramme) i pixels procent eller relativt (et forholdstal, som skal relateres til et relativt tal i den anden ramme). Hvis der er markeret her, kan brugere <trække> i rammens kant. Her kan du vælge en ny Startside til rammen. <Klik> her for at fravælge at vise Kanter, og lave afstand mellem rammer. Her kan du vælge, om der skal vises rullepaneler. Du kan blandt andet ændre følgende i Egenskaber for ramme:

93 Vælge en anden startside til rammen. Give rammen en fast størrelse i pixels, en størrelse i procent eller en relativ størrelse sammenholdt med en tilsvarende relativ størrelse i den anden ramme. Vælge at forhindre brugere i at kunne <trække> rammens kanter i browseren. Bestemme, om der vises rullepaneler: Efter behov, Aldrig eller Altid. Bestemme, om der vises kanter mellem rammerne Destinationsramme for hyperlinks Hvis du vælger rammeskabelonen Indhold, vil links i Indholdsrammen som standard ændre indholdet af Destinationsrammen. Denne standardindstilling kan du ændre. Det er ikke kun i forbindelse med rammer, at det kan være nyttigt at vælge en anden destination. D.1 I nogle tilfælde kan det være praktisk, at et link åbnes i en Ny side. Måske har du selv oplevet at besøge et websted med rammer, hvor du støder på et eksternt link til et interessant websted og gerne vil tilføje adressen til dine Foretrukne. Det kan bare ikke lade sig gøre, fordi det websted, du gerne vil gemme adressen på, er inde i en ramme. Derfor er det stadig rammestedets adresse, du kan se i Adresselinjen. Du kan undgå den slags ved at sørge for, at eksterne links åbnes i et Nyt vindue. Valg af destinationsramme 234 Markér ord, billede eller knap, som skal være hyperlink og tast <Ctrl.>+<i>. 235 <Klik> på knappen Destinationsramme. Dialogboksen Destinationsramme åbnes. Udseende og indhold afhænger af, hvilken rammetype du har valgt. Som du kan se her ved siden af, er Hovedrammen standard destinationen for dette link, som er i Indholdsrammen. På tegningen kan du <klikke> på den ramme, dokumentet skal åbnes i. Rammen markeres herved med blåt. Hvis du ønsker, at de øvrige links, du vil bruge i denne ramme, skal have samme destination, kan du markere ved: Angiv som standardindstilling for siden.

94 Der er fem Almindelige destinationer at vælge mellem: Sidestandard hvis du ikke foretager dig noget, er det den, der bruges. Sidestandarden ændres alt efter om det er rammesider eller ej, og alt efter hvilke rammesider det er. Samme ramme i stedet for (i dette eksempel) at åbne dokumentet i Hovedrammen, åbnes det i Indholdsrammen. Hele siden linket åbner en side, som fylder hele vinduet. Nyt vindue linket åbner et nyt browservindue, hvor dokumentet vises. Overordnet ramme link til den overordnede rammeside. Opdeling af rammer Du kan dele rammer vandret eller lodret: 236 Hold <Ctrl.> nede og <træk> kanten af en ramme. 237 Slip musen, og opret ny side, eller vælg en eksisterende som startside til den nye ramme. {eller} 238 Vælg Rammer/Opdel ramme. 239 Vælg Kolonner eller Rækker. 240 <Klik> på knappen OK. 241 Opret en ny side, eller vælg en eksisterende som startside i den nye ramme. 21 Avanceret billedbehandling I del B har du lært at indsætte billeder på websider. I dette kapitel skal du lære nogle af de avancerede funktioner til billedbehandling, som FrontPage 2002 rummer, at kende. Det er stadigvæk nødvendigt at bruge et decideret billedredigeringsprogram til at ændre og redigere i billeder, som skal indsættes på en webside. I FrontPage 2002 har du mulighed for at gøre mange af de ting, som tidligere krævede billedredigeringsprogram. Måske har du oplevet websider med landkort, hvor du kunne <klikke> på en del af kortet og derefter komme over på en side, som har med det område at gøre. Ved at oprette et klikbart grafikobjekt, og derefter anvende funktionen HotSpots, kan du selv lave denne effekt. Desuden skal du lære at lave miniaturer af billeder samt se, hvordan du kan lægge tekst på billeder og angive en gennemsigtig farve med mere Klikbart grafikobjekt med hotspots D.2 Et klikbart grafikobjekt kan bruges til at indsætte forskellige hyperlinks på et enkelt billede. Til at inddele billedet i de områder, som skal have forskellige links, bruges funktionen hotspots, som findes på værktøjslinjen Billede. Når du markerer et billede kommer værktøjslinjen Billeder frem (se side 52) Indsæt hotspot

95 242 Åbn, eller opret den webside, du vil lave det klikbare grafikobjekt på. 243 Indsæt billede eller grafik med knappen Indsæt billede fra fil. 244 <Klik> i værktøjslinjen Billeder på den type hotspot, du vil bruge. Ved rektangel og cirkel 245 <Træk> hjørnehåndtagene til størrelsen passer. Når du slipper, åbnes Opret hyperlink. 246 Ved polygon <trækker> du med musen, indtil du skal ændre retning, så <klikker> du og <trækker> videre i den nye retning. Afslut med <dobbeltklik>. 247 Opret hyperlink til den adresse, du vil bruge. 248 Gem og afprøv i en browser. Hotspots som kan føre brugeren over på for eksempel turist-websteder for de enkelte amter. Fremhæv hotspots Du kan vælge at fremhæve hotspots: 249 <Klik> på knappen Fremhæv hotspots. Du kan redigere dine hotspots: 250 <Klik> på hotspot ene, og <træk> i håndtagene. Hvis du vil redigere hyperlinket til en hotspot: 251 <Klik> på hyperlinket og vælge Egenskaber for hotspot Opret miniature Hvis du vil vise mange store billeder på et websted, kan det være en fordel at sørge for, at de er til stede på webstedet og oprette miniaturer på en oversigtsside. Det gør det hurtigt at overskue mange billeder, uden at skulle bruge lang tid på at hente billeder i fuld størrelse ned. Brugeren af webstedet kan så <klikke> på de miniaturer, som vedkommende vil se i fuld størrelse. Med FrontPage 2002 kan du hurtigt gennemføre den proces. Opret miniature 252 Åbn, eller opret den webside, du vil lave miniature på. 253 Skriv en forklarende tekst. For eksempel: Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse. 254 Indsæt det første billede med knappen Indsæt billede fra fil. 255 <Klik> på billedet, så det er markeret, og <klik> på knappen Opret miniature automatisk på værktøjslinjen Billeder.

96 256 Fortsæt med næste billede Hvis du vil placere miniaturerne i kolonner og rækker, skal du begynde med at oprette en tabel og placere billederne i de enkelte celler. 257 Gem siden, og afprøv den i en browser. 258 Læg mærke til, at både den originale billedfil og miniaturefilen, som får navnet oprindeligfil_small.jpg, bliver gemt. Du kan undgå den blå kant. 259 Vælg Funktioner/Sideindstillinger, Fanebladet Automatisk miniature og sæt Kanttykkelse = 0. Bemærk, at den blå kant stadig kan være synlig i FrontPage, men ikke vil være det, når siden vises i en browser. Her kan du også vælge en anden standardstørrelse samt facetkant på miniaturer. Virker kun på de billeder der indsættes efter miniaturer oprettes 21.3 Gennemsigtig farve Grunden til at brugen af gennemsigtig farve er så udbredt er, alle bitmap-billeder er firkantede. Det vil ofte se grimt ud, hvis man kunne se det firkantede omrids bag en rund knap eller lignende. Mange tegninger gør sig meget bedre på skærmen, når man kun kan se selve tegningen og ikke hele firkanten. Det er ikke noget problem, hvis baggrunden på tegningen har samme farve som baggrunden på websiden. Problemet opstår først, hvis du vil bruge en anden baggrundsfarve. Det kan undgås ved at angive en gennemsigtig farve. FrontPage 2002 konverterer automatisk det billede, du vælger, til et gif-billede. Det kan give uheldige resultater med nogle billeder, da gif-billeder kun kan indeholde maksimalt 256 farver. Metoden kan derfor ikke anbefales til fotos og grafik med mange detaljer. 260 Åbn eller opret en webside. 261 Vælg en mørk baggrund: Formater/Baggrund. 262 Indsæt et billede. Du kan for eksempel vælge et Multimedieklip, som i eksemplet her ved siden af. 263 <Træk> billedet lidt mindre, og <klik> på knappen Angiv gennemsigtig farve i værktøjslinjen Billeder. 264 <Klik> i den hvide baggrund, og <klik> på knappen Ja for at konvertere billedet til Gifformat. Hvis du fortryder den gennemsigtige farve, kan du fjerne den ved at: 265 markere billedet, vælge knappen Angiv gennemsigtig farve på værktøjslinjen Billeder og <klikke> på billedet igen

97 {eller} 6 <højreklikke> på billedet, og vælge Egenskaber for billede. Fjern markeringen ud for Gennemsigtigt Tekst på billede Ligesom ved gennemsigtig farve skal du bruge et gif-billede, når du skal skrive en tekst på et billede. Men igen er det noget FrontPage 2002 klarer helt automatisk. 7 Åbn eller opret en webside. 8 Indsæt et billede. Du kan for eksempel vælge en af miniaturerne, du lavede. D.3 9 Markér billedet, og <klik> på knappen Tekst på værktøjslinjen Billeder. 10 Skriv en tekst. Du kan for eksempel bruge billedet som hyperlinkknap og skrive en passende tekst hertil. Her er der klar til at skrive og her er teksten skrevet og rykket op. 11 Du kan <klikke> på et af håndtagene, og flytte tekstfeltet (det er lettest med piletaster) og derefter <trække> feltet større eller mindre. Hvis du <trækker> hen over teksten, markeres den, og du kan ændre skrifttype, skriftfarve og skriftstørrelse. Du kan eventuelt prøve at lave en facetkant på billedet: 12 Markér billedet, og <klik> på knappen Facet på værktøjslinjen Billeder. Bemærk, at hvis du allerede har givet billedet en gennemsigtig baggrund, forsvinder denne. Du vil da blot skulle <klikke> på knappen Gennemsigtig, og derefter <klikke> på det område i billedet, der skal være gennemsigtigt Beskæring af billede En hurtig måde, at udvælge et uddrag af et billede, er at bruge funktionen Beskær: 13 Markér det billede, du vil beskære. 14 <Klik> på knappen Beskær på værktøjslinjen Billeder. 15 <Træk> i håndtagene for at beskære billedet. 16 <Klik> igen på knappen Beskær, når du er tilfreds, eller tryk <Enter>. 17 <Klik> på knappen Nye billeddata, hvis du ønsker at overskrive den oprindelige billedfil (hvis du har beskåret billedet, vil det komme til at fylde mindre). Når du gemmer websiden, vil du blive spurgt, om du vil overskrive den oprindelige billedfil.

98 22 Animationer og multimediefunktioner I dette kapitel skal du se nogle af de funktioner, som kan gøre dine websider mere levende. Det er Gif-animationer, lyde, Dynamisk HTML, ActiveX, Java Applets og.javascript 22.1 Gif-animationer Den mest udbredte måde at lave animationer på WWW, er ved hjælp af Gif-animationer. Disse animationer består af en række gif-billeder, som bliver vist efter hinanden. Selv om en gif-animation ofte består af mange billeder, er den gemt i én fil. Ligesom et enkelt gifbillede har gif-animationen filbetegnelsen.gif. Der findes mange programmer, som gør det muligt at lave sine egen gif-animationer. Det er blandt andet Animation Shop (en del af Paint Shop Pro), Gif Animator, Photoshop Elements, Image Ready (følger med Photoshop) og mange flere. Du kan finde gif-animationer mange steder på WWW. Du skal dog være opmærksom på, om du krænker andres ophavsrettigheder, når du bruger gif-animationer fra WWW. Indsæt gif-animation Det foregår på præcis samme måde, som når du indsætter et billede: 18 Åbn den webside, du vil indsætte gif-animationen på. 19 <Klik> på knappen Indsæt billede fra fil. 20 Vælg et animeret gif-billede, og <klik> på knappen OK. 21 Gem siden og afprøv i en browser. De fleste gif-animationer kører ganske af sig selv, når websiden åbnes og kan ikke ændres med FrontPage Der er dog i nogle tilfælde muligheder for at ændre på egenskaberne: 22 <Højreklik> på gif-animationen, og vælg Egenskaber for billede. 23 Vælg fanebladet Video. Her kan du blandt andet: Ændre det antal gange animationen gentages. Det kan være en god idé, at begrænse antallet af gennemspilninger af animationen, da en konstant kørende animation kan virke temmelig irriterende på websidens gæster. Bestemme om animationen starter, når filen åbnes, eller når musen peger på den Lyd Du kan indsætte lyde, som afspilles på brugerens pc, når en webside åbnes. Lyd-filer fylder ofte meget der skal ikke mange sekunders lyd til, før det tager lang tid at hente filen ned med et modem. Derfor skal du være varsom med at bruge store lydfiler som baggrundslyd. Vær opmærksom på, at de baggrundslyde, du indsætter med FrontPage 2002, ikke virker i Netscape. Filformater De lydfil-formater du kan bruge er:

99 .au og.snd.wav (standard lydformat på pc)..mid.ram og.ra (fil-formater, der typisk afvikles ved hjælp af Real One Player)..aif, aifc og aiff (anvendes som standardlydformater på Mac, men anvendes også på pc). Midi-lydsekvenser (.mid) er nogle af de mest udbredte, fordi de ikke fylder så meget som for eksempel.wav. Midi-lydfiler indeholder koder som fortæller pc en, hvilke lyde den skal lave ikke selve lydene. Desværre er midi-lyde meget syntetiske og spilledåseagtige at høre på. Mp3-formatet er en måde at komprimere lydfiler på. Det kan faktisk godt lade sig gøre at bruge mp3-filer som baggrundslyd på en webside, selv om mp3 ikke er nævnt på listen over lydfilformater. Hvis du for eksempel har lavet en mp3-fil, og gerne vil gøre den tilgængelig for dine gæster på webstedet, skal du sørge for, at filen ligger i webstedet og oprette et hyperlink til den. Så kan de besøgende downloade filen, og høre den på deres pc. Det kræver dog, at de har et program, der kan afspille Mp3-filer, installeret på deres pc, for eksempel WinAmp. Indsæt baggrundslyd 24 Åbn den webside, du vil indsætte baggrundslyden på. 25 <Højreklik> et tomt sted på siden og vælg Egenskaber for side, Fanebladet Generelt 26 <Klik> på knappen Gennemse, og find frem til den lyd, du vil bruge. (Der er for eksempel Windows-systemlydene i mappen C:\Windows\Media). Hvis funktionen er nedtonet, må du ændre Kompatibilitetsindstillingerne (Funktioner/Sideindstillinger), så funktionerne ikke behøver at virke i Netscape. 27 <Klik> på knappen OK, og gem siden. 28 Afprøv i en browser. Husk, at sørge for, at dine højttalere er tændt. Brug en pegefølsom knap til at afspille lydfil Du kan afspille lydfiler i.au-format ved at tilknytte dem til en pegefølsom knap. Se kapitel 22.7 om Java Applet Videoklip Du kan indsætte et videoklip på en webside. I Windows XP miljøet er det nu muligt at redigere egne film ved hjælp af Windows Movie Maker, som standard gemmer Movie Maker i filformatet WMV, til Windows Media Player. D.4 Når en webside med indsat videoklip åbnes, vises videoklippet automatisk. Videoklip består oftest af både lyd og billede. Derfor fylder de meget ofte over 50 kb pr. sekund. Du kan også vælge at oprette et hyperlink til et videoklip. Det giver brugeren mulighed for selv at vælge, om det er ventetiden værd, at hente filen ned. Videoklip indsat med FrontPage 2002 fungerer ikke i Netscape. Du har forskellige muligheder for at ændre på egenskaberne for videoklippet, blandt andet hvor mange gange det vises, at det vises, når musen flyttes hen over.

100 Indsæt videoklip 29 Vælg Indsæt/Billede/Video. 30 Vælg den.avi-fil, du vil indsætte. <Klik> på knappen OK. Bemærk, at du også kan anvende andre video-formater som for eksempel Quicktime. Dette kræver dog, at brugeren har et plugin installeret, der kan afspille video-formatet. 31 Gem siden, og afprøv den i en browser. Ændre egenskaber for videoklip 32 <Højreklik> på videoklippet, og vælg Egenskaber for billede. Under Gentag, kan du vælge, hvor mange gange videoklippet gentages, og hvor lang pause, der er mellem gentagelserne. 33 Angiv, hvor mange gange, videoklippet skal gentages 34 Angiv, om videoklippet skal starte, når siden åbnes, eller når musen flyttes hen over. Opret hyperlink til et videoklip Hvis du opretter et hyperlink til et videoklip, vil videoklippet blive vist i Windows indbyggede medieafspiller. 35 Skriv den tekst, som skal bruges som hyperlink, for eksempel Se videoklip 36 Markér teksten, vælg <Ctrl.>+<i>, og udpeg videoklippet. <Klik> på knappen OK. 37 Gem siden, og afprøv i en browser. Når du <klikker> på hyperlinket, åbnes medieafspilleren, og videoklippet vises. På denne måde virker videoklip i Netscape. Videoformater De mest anvendte videoformater på Internet er foruden.wmv,.avi, MPEG1 og 2, Quicktime (der er udviklet af Apple) og RealVideo. Hvert format har sine fordele og svagheder. RealVideo anvendes især til såkaldt streaming video (se blandt andet TVavisen på i dette format). Til disse formater kræves et plugin, en såkaldt player, for at de kan vises i en browser.

101 22.4 Flash og Shockwave Du har sikkert mange gange stødt på begreberne Shockwave og Flash. De er komponenter, der bygger på teknologier, der begge er udviklet af Macromedia. Formaterne bruges især til avancerede animationer i vektorformat og decideret interaktive programmer. Brugen af vektorgrafik i animationerne bevirker, at der kan vises grafik i meget høj kvalitet og uden de eventuelle kvalitetstab, der ofte er tale om i forbindelse med gif-animationer. Flash MX er et program, der er udviklet af Macromedia. Med dette kan du skabe særdeles komplicerede animationer (også med lydeffekter) til brug på en webside. Flash MX indeholder desuden et scriptsprog, der giver mulighed for at gøre Flash-animationerne interaktive. Du kan ved hjælp af dette reelt skabe en hel brugerflade til dit websted. Shockwave er svarer stort set til Flash, men er typisk udviklet ved hjælp af programmet Macromedia Director. For at brugeren kan se eventuelle Flash og Shockwave-komponenter på sit websted kræver det, at han eller hun har et plugin (Flashplayer eller Shockwave) installeret. Det er derfor en god idé, at udforme dit websted i to udgaver: én der anvender Flash- eller Shockwave-komponenter og én, der er baseret på ren HTML. Se eventuel hvor brugeren får begge muligheder. Webstedet tilhører den amerikanske rockgruppe R.E.M. Du skal også gøre dig en anden overvejelse. Flash og Shockwave-komponenter er ofte ret store og tager derfor lang tid at hente. Har den typiske bruger af dit websted en langsom modemforbindelse, vil han eller hun sandsynligvis ikke vente på dette. Du har dermed mistet en gæst (eller måske mange gæster). Giv derfor brugeren muligheden for selv at vælge mellem HTML og Flash-versioner af dit websted. Alle websteder, der indeholder Flash- eller Shockwave-komponenter, giver normalt de besøgende mulighed for at downloade et plugin, der kan afvikle komponenten på deres pc eller Mac Dynamisk HTML Dynamisk HTML eller DHTML er en udvidelse af HTML, som giver flere muligheder for animation og interaktivitet. Med FrontPage 2002 kan du med DHTML lave effekter som: Animeret tekst, det vil sige, at et markeret stykke tekst kommer flyvende, hoppende, skifter farve eller, hvad du nu vælger, når for eksempel siden åbnes, eller der <klikkes> med musen. D.5 Pegefølsomt billede, hvor der dukker et andet billede op, når musen bevæges hen over et billede Sideovergange, hvor du kan vælge mellem mange forskellige overgangseffekter, for eksempel når siden åbnes. Overgangseffekter for hyperlinks, links, som for eksempel skifter farve, når musen peger på dem. Sammenfoldelige dispositioner, punktopstillinger som åbnes, og viser underpunkter ved <klik>. I denne sammenhæng gennemgås ikke alle effekter. Eksperimentér selv ved at åbne værktøjslinjen DHTML-effekter, markér noget tekst eller et billede, og afprøv de forskellige effekter. Du kan eventuelt finde forklaringer på, hvordan effekterne bruges ved at vælge Hjælp og Smart søgning efter dhtml.

102 Overgangseffekter for hyperlinks 38 Åbn en webside med tekst-hyperlinks. Det skal være en webside uden Tema, da du ikke altid kan bruge effekten på en side med Tema. 39 Vælg Formater/Baggrund. 40 <Klik> på Aktiver overgangseffekter for hyperlinks. 41 <Klik> på knappen Formater overgang 42 Vælg for eksempel en orange farve og skriftsnittet fed. 43 <Klik> på knappen OK, og gem siden. 44 Afprøv i en browser. Sammenfoldelige dispositioner Med denne funktion kan du nøjes med at vise Overskriften for en række punkter. Når den besøgende <klikker> på denne overskrift, åbnes der for de tilhørende underpunkter. Disse underpunkter kan så for eksempel hver især være hyperlinks til forskellige websider. 45 Opret en ny webside og lav en punktopstilling, som vist ved siden af. Det øverste punkt skal fungere som fælles overskrift. Forøg indrykning 46 Placér indsætningspunktet i det første underpunkt, og <klik> to gange på knappen Forøg indrykning i værktøjslinjen. 47 Gentag, indtil alle underpunkter er rykket ind og har et andet punkttegn end overskriften. 48 <Højreklik> i det øverste punkt, og vælg Egenskaber for punktopstilling. 1 <Klik> på både Tillad dispositioner, som kan skjules og Skjul som standard. 49 Markér hvert underpunkt med <dobbeltklik>, vælg <Ctrl.>+<i> og opret hyperlink til relevant side. (du behøver ikke sidde og lave 5-6 websider tag eventuelt nogle tilfældige på din pc) 50 Gem websiden, og afprøv den i en browser. Du skulle gerne kun kunne se overskriften. Hvis du <klikker> på overskriftens punkttegn, skal underpunkterne dukke op. Ved igen at <klikke> på overskriftens punkttegn, kan du skjule underpunkterne igen ActiveX ActiveX er udviklet af Microsoft som en konkurrent til Java Appletts. Det er små programmer, som følger med, når en webside hentes ned på en pc. ActiveX-programmet giver mulighed for at indsætte mange forskellige objekter.

103 Det er hovedsagelig til multimediefunktioner, at ActiveX anvendes. Det letteste er dog at indsætte Office-komponenter. Du kan indsætte et Office-regneark, som virker som et rigtigt regneark, og du kan indsætte et Office Diagram, lige som i Office-programmer. På Microsofts websted kan du finde de sidste nye ActiveX-objekter, og downloade dem. Anvendeligheden begrænset af, at ActiveX- objekter ikke virker i Netscape. Derfor vil funktionerne være nedtonede, hvis du har valgt, at din webside både skal kunne læses af Internet Explorer og Netscape. Indsæt ActiveX 51 Åbn en webside, og placér indsætningspunktet der, hvor objektet skal være. 52 Vælg Indsæt/Webkomponent/Regneark og diagrammer/office- regneark 53 Gem siden, og afprøv den i en browser. Du vil opdage, at brugerfladen i dette regneark er forenklet meget i forhold til Excel. Du kan dog finde forholdsvis mange funktioner. Det er for eksempel de fire regnearter, sortering, søgning, fletning af celler, formatering af tekst og brugen af absolutte og relative referencer. Flere af funktionerne finder du i Værktøjskassen Egenskaber for regneark. Der er ikke samme Menu- og Værktøjslinje som i Excel, så du bliver nødt til at indtaste formlerne selv. Du kan eksportere regnearket til Excel. 54 <Klik> på Hjælp, for at læse mere om regnearkets funktioner Java Applets D.6 En Java Applet er et program, som kan køre i en browser. Java er et programmeringssprog, som minder en hel del om de meget anvendte C og C++. Der er den store forskel, at java virker med alle mulige forskellige computere og styresystemer. Det er en stor fordel på WWW, hvor brugerne anvender forskellige computere og

104 styresystemer. Nyere browsere som Internet Explorer og Netscape har indbyggede fortolkere, som gør, at de kan afvikle java appletts. Java applets bruges i mange sammenhænge på websider. Det er for eksempel spil, animationer, reklamebannere og meget mere. Der findes programmer, som giver mulighed for at lave java applets, uden at programmering er nødvendig. Et eksempel er programmet Applets Effects Factory fra CoffeCup Software. Som i skrivende stund findes på Mange steder på WWW kan du finde eksempler på java applets, som du kan hente til privat brug. Du kan indsætte java applets på websider med FrontPage Det kræver, at du har selve class-filen og oplysninger om de parametre, der hører med til appletten. Reklamebanner I FrontPage 2002 kan du nemt oprette en java applet, nemlig Reklamebanner. 55 Find mindst tre gif- eller jpgbilleder, som er lige store i bredde og højde. Notér eventuelt bredde og højde. 56 Åbn en webside, og placér indsætningspunktet, hvor banneret skal være. 57 Vælg Indsæt/Webkomponent/Dynamiske effekter/reklamebanner. 58 Indtast bredde og højde. 59 Vælg en Overgangseffekt, og bestem hvor mange sekunder, hvert billede skal vises. 60 Vælg en htm-fil på pc en eller en www-adresse under Hyperlink til: 61 <Klik> på Tilføj, og vælg det første af de billeder, du vil bruge. <Klik> igen på Tilføj for at få næste billede med og så videre. Brug eventuelt knapperne Flyt op og Flyt ned til at placere billederne i den rigtige rækkefølge. 62 <Klik> på knappen OK, og gem websiden. Bemærk, at FrontPage automatisk opretter de nødvendige class-filer. 63 Afprøv reklamebanneret i en browser. Prøv nogle af de andre Overgangseffekter.

105 Størrelser på reklamebannere Teknisk set kan du anvende, en hvilken som helst størrelse, du ønsker, på reklamebannere. Imidlertid er der fastlagte størrelser for gyldige bannerstørrelser, se oversigten nedenfor. Filstørrelsen må normalt ikke være større end 21 KB. Større bannerfiler tillades kun meget få steder. Pixelstørrelse Bannertype 468 x 60 Stort banner (den mest anvendte størrelse) 392 x 72 Stort banner med navigationsbjælke 234 x 60 Halvt banner 125 x 125 Kvadratisk knap 120 x 90 Knap type x 60 Knap type 2 88 x 31 Micro knap 120 x 240 Lodret banner Pegefølsom knap I FrontPage 2002 kan du også bruge Java Applet ved at indsætte en pegefølsom knap. Du kan blandt andet bruge en pegefølsom knap som hyperlink til andre websider eller www-adresser. Når brugeren peger eller klikker på knappen, gløder den. Du kan vælge forskellige farver og effekter, indsætte billeder på en knap, og endda tilknytte en lydeffekt til en knap. 64 Åbn en webside, og vælg Indsæt/Webkomponent/Dynamiske effekter/pegefølsom knap. 65 Skriv den tekst, der skal stå på knappen. Hvis du skriver en lang tekst, må du gøre knappen bredere end standarden 120 pixel. Her kan du skrive knapteksten Her vælger du knappens farve og her effekten <Klik> her for at vælge billede eller lyd Her kan du angive en webside eller en wwwadresse. Vælg effektfarve her. Angiv Bredde og Højde. 66 Angiv en webside eller en www-adresse ud for Hyperlink til: 67 <Klik> på knappen OK, gem siden og afprøv i en browser. 68 Prøv forskellige effekter, farver og effektfarver. Effekten Facet ind får det til at se ud, som om knappen trykkes ned Java Script

106 JavaScript er et programmeringssprog, som blev udviklet af Netscape. Det minder meget om Java, men er meget lettere at programmere end Java. Microsoft udviklede VBscript (Visual Basic Script) som et modstykke til JavaScript. Scripts er ikke selvstændige programmer, de er en del af websiden. JavaScripts bruges mest til at lave forskellige effekter på websider. JavaScripts kan blandt andet anvendes til knapper eller billeder, som ændrer sig, når musen peger på dem. FrontPage 2002 bruger også JavaScript, blandt andet i forbindelse med de pegefølsomme knapper, der anvendes i Temaer. Et lille eksempel på et JavaScript: Det følgende JavaScript (der kan findes på skifter baggrundsfarven på en webside ud, afhængigt af hvilken ugedag det er. <script language="javascript"> <!-- function SM_dailyBgColor (sunday,monday,tuesday,wednesday,thursday,friday,saturday) { /* SM_dailyBgColor() This function automatically changes the page's background color each day of the week. Source: Webmonkey Code Library ( Author: Sean McManus Author [email protected] Author URL: Usage: SM_dailyBgColor ("mondaycolor", "tuesdaycolor", "wednesdaycolor", "thursdaycolor", "fridaycolor", "saturdaycolor", "sundaycolor"); */ } cols=new Object(); cols[0]=sunday; cols[1]=monday; cols[2]=tuesday; cols[3]=wednesday; cols[4]=thursday; cols[5]=friday; cols[6]=saturday; today=new Date(); day=math.round(today.getday()); document.bgcolor=cols[day]; // --> </script> JavaScriptet indsættes i HTML-koden for den enkelte webside. Du kan finde i massevis af mere eller mindre anvendelige JavaScripts ved at søge på Internet. Bemærk, at det er god tone, at bibeholde programmørens navn og så videre i JavaScriptet. Læg også mærke til, hvorvidt et JavaScript kan anvendes i alle browsere og browserversioner, eller om der er begrænsninger i dette. Det viste JavaScript kan anvendes i alle browsere og

107 browserversioner Active Server Pages Du har måske hørt tale om begrebet Dynamiske websider, hvilket er ASP-sider, hvor et område af siden udfyldes med resultatet af en databaseforespørgsel. Den anvendte filtype er.asp. Den efterfølges ofte af en lang og temmelig uforståelig tekststreng. Databaserne er temmelig ofte oprettet i Microsoft Access. Resultatet af forespørgslen vises på en HTMLside, der genereres ud fra de resultater, din forespørgsel giver; siden er med andre ord dynamisk. HTML-siden er reelt en blanding af HTML-koder og scripts, som afvikles på webserveren. Det er en række forudsætninger, der skal være opfyldt, før end man udgive et websted, der anvender Active Server Pages. De nødvendige tjenester og funktioner skal være installeret på serveren (det vil sige den computer, der indeholder webstedet). Du er ikke nødt til at styrte ud for at købe en server. I langt de fleste tilfælde vil det være den bedste og sikreste løsning, at lægge sit websted på et webhotel. Du kan også anvende din egen pc, blot det nødvendige software Personal Web Server (win95/98) eller Internet Information Services (Win 2000/XP pro) er installeret. Programmet ligger på din Windows-cd, dog ikke Windows XP Home Edition eller Windows ME, hvor det ikke er muligt at anvende Personal Web Server og Internet Information Services. Du kan endvidere også afvikle Active Server Pages fra en computer med styresystemet Linux, men på dette styresystem, er det mere fordelagtigt at benytte PHP i stedet for ASP. Læs mere om PHP i næste afsnit. ASP (Active Server Pages) ASP-aktiveret Webserver, for eksempel IIS (Internet Information Server) version 4.0 eller nyere. ADO (ActiveX Data Objects). Dette er en brugerflade til dataadgang, der kommunikerer med OLE DB-kompatible datakilder for at hente, manipulere og opdatere data. ODBC-bibliotek. (Open Database Connectivity). En standard for deling af data mellem databaser og programmer. Microsoft FrontPage-serverudvidelser. Serverudvidelserne ikke nødvendige, hvis du udgiver webstedet via FTP-protokollen. Microsoft Data Access Components. Version 2.1 eller nyere. Alt dette lyder temmelig nørdet og uoverskueligt, men det behøver du ikke at lade dig skræmme af. De fleste webhoteller tilbyder disse tjenester. Det er dog typisk tjenester, man skal købe ekstra. Priserne er som regel temmelig humane. De fleste webhoteller er også i stort omfang behjælpelige med at få sat tingene op, så det fungerer. I de papirer, du har modtaget fra dit webhotel eller Internet-udbyder fremgår det som regel, hvilke ekstra tjenester der tilbydes og betingelserne for disse samt hvorvidt du har købt en eller flere af tjenesterne.

108 22.10 PHP PHP er et såkaldt serverside scriptsprog, og minder i sin funktionalitet en hel del om Active Server Pages. Det er specielt udviklet til WWW. Der er dog en række store forskelle. PHP er et ofte mere fleksibelt sprog, hvilket gør det egnet til flere forskellige typer opgaver end Active Server Pages-teknologien. Det er blandt andet særdeles velegnet til formularer. Sider genereret i PHP har typisk filtypen.php, men du kan også komme ud for, at der skal anvendes andre filtyper. Spørg kundeservicen på dit webhotel, hvilken filtype, der skal anvendes. PHP anvendes i øvrigt særdeles meget på servere, hvor styresystemet er Linux. PHP findes på langt de fleste webhoteller, men hvis du vil afprøve, hvordan PHP-sider fungerer, inden du udgiver dem, skal du installere PHP på din egen pc. Det er i øvrigt helt gratis. Samtidig bør du installere databaseprogrammet MySQL, som er ideelt i sammenhæng med PHP. PHP kan downloades fra På kan du finde en masse artikler og små kurser vedrørende PHP. MySQL kan downloades fra 23 Typografiark - CSS Især i forbindelse med store dokumenter bruges typografier meget i tekstbehandling og DtP. Overskrifter, brødtekst, billedtekst, punktopstilling og så videre. defineres med hensyn til skrifttype, -størrelse, -farve med mere. Mens man skriver eller bagefter kan man så vælge de relevante typografier, og får på den måde dels den fordel, at de forskellige dele af teksten får et ensartet udseende, dels den fordel, at man meget hurtigt kan ændre typografier og dermed ændre formateringen af samtlige afsnit i teksten med den pågældende typografi. Også på websider kan man bruge typografier. Du har allerede anvendt typografier mange gange, for eksempel når du har valgt overskrifter og punktopstillinger. Typografier til websteder defineres i typografiark også kaldet CSS- Cascading Style Sheets. Du kan ændre de forskellige typografier og derved skabe formateringer og andet, som før var umuligt eller vanskeligt at udføre med HTML. Det kan for eksempel være at placere billeder på bestemte steder på en webside, uden at bruge tabeller. Du har også lært at anvende Temaer, hvor du kunne ændre udseendet på alle siderne i et websted på en gang. Typografiark giver langt flere muligheder for at styre udseendet på alle sider i et websted end Temaer gør.

109 Typografiark kan gemmes: {eller} Som en del af en webside. De kan gemmes som et separat dokument med filbetegnelsen.css. I dette dokument beskrives baggrundsfarve, skrifttyper og så videre for de forskellige elementer på websider. Der benyttes et specielt kodesprog i cssdokumentet, og det er muligt at rette direkte i koderne. Det kræver dog en betydelig viden om disse koder. Ved at bruge redigering af typografi, er det forholdsvis nemt at oprette sine egne cssdokumenter i FrontPage Når man har et css-dokument, kan man kæde typografierne i enkelte websider eller hele websteder til css-dokumentet. Det gør det let at ændre udseendet på et helt websted. Det er nok, at ændre ét sted i cssdokumentet. Koderne i typografiarket motorvej.css Formatering Når du har valgt en typografi, du vil ændre, uanset om det er på en enkelt webside eller i et css-dokument, kan du i menuen Formater vælge, at redigere i følgende 5 formater: Skrifttype Størrelse, farve, tegnafstand Afsnit Justering, indrykning og afsnit Kant Baggrundsfarve (Skygge) og ramme Punktopstilling For eksempel billedpunkttegn. Placering Ombrydning og placering. I dette kapitel skal du først lære at redigere i typografier i en webside, dernæst skal du lære at bruge de indbyggede typografiark i FrontPage 2002 og til sidst skal du lære at ændre og oprette typografiark Ændre typografier i webside Når du ændrer i de typografier, som er en del af en webside, er det kun i denne side, ændringerne kan ses. Det er derfor mest praktisk at bruge, når du kun vil bruge dem på den aktuelle side. Ændre en typografi 69 Skriv et par linjer med tilfældig tekst, og formatér dem med de typografier, der skal ændres, for eksempel typografien Overskrift 1 og typografien Overskrift Vælg Formater/Typografi, og sørg for at HTML-koder vises i feltet Vis følgende

110 typografier, og markér HTML-koden for Overskrift 1: h1 71 <Klik> på knappen Rediger. 72 <Klik> på knappen Formater. 73 Vælg Skrifttype. 74 Vælg for eksempel Arial, 24 punkt, rød 75 <Klik> på knappen OK to gange, så du kommer tilbage til dialogboksen Typografi. Nu kan du vælge en anden typografi, for eksempel Overskrift 2: 76 Vælg Alle HTML-koder. <Klik> på koden for Overskrift 2: h2. 77 <Klik> på knappen Rediger. 78 <Klik> på knappen Formater. 79 Vælg Skrifttype. 80 Vælg for eksempel Arial 14 punkt, grøn. 81 <Klik> på knappen OK tre gange. Nu skulle teksten, gerne have ændret sig i overensstemmelse med de ændringer, du har valgt for typografien. 82 Vælg HTML-visning. Læg mærke til, hvordan typografierne, du lige har oprettet, ligger i <head>-koderne med koderne <style></style>. HTML-koder Det er en stor fordel at kende lidt til de HTML-koder, de forskellige typografier har. Du kender sikkert de vigtigste: h1, h2 er Overskrifter, body er selve siden, a er hyperlink og img er billede. I denne sammenhæng er det for eksempel vigtigt at vide at p, koden for Afsnit, er den typografi, der vises som Normal i typografierne, du vælger mellem på værktøjslinjen. Hvis du vil ændre i typografien Normal, skal du altså vælge p i dialogboksen Typografi.

111 Hvis du er i tvivl om HTML-koden for et element på en side, kan du bruge HTML-visning og se, hvilken kode, der bruges for elementet Placering En af de muligheder Typografiark giver, er at placere et eller flere elementer på ganske bestemte steder på siden og for eksempel lægge dem i flere lag. Det normale er, at alle elementer vises sekventielt, som tekst på linje. Med placering tages elementet ud af denne rækkefølge, og kan vises et bestemt sted på siden eller foran eller bagved andre elementer. Blandt mulighederne er: Relativ placering Absolut placering Flydende det markerede anbringes et fast sted i teksten. det markeredes øverste venstre hjørne placeres et bestemt antal pixel fra sidens venstre og øverste kant.. teksten ombrydes til venstre eller højre for elementet. Du kan også oprette en placeringsboks, som kan rumme flere elementer. På denne måde kan for eksempel et logo og et firmanavn holdes sammen. Ved at bruge værktøjslinjen Placering kan du ændre på egenskaberne for et placeret element. Du skal være opmærksom på, at Netscape og Internet Explorer ikke opfører sig ens, når de skal vise sider med css. Du er nødt til at afprøve grundigt i begge browsere, hvis du bruger css. I det følgende kan du se, hvordan du placerer billeder med absolut placering: Absolut placering 83 Indsæt et billede på en side. 84 Markér billedet, og vælg Formater/Placering. 85 Vælg Absolut, og angiv hvor mange pixel afstanden til venstre og øverste kant skal være på. Prøv for eksempel 50 fra venstre og 50 fra øverste kant. 86 <Klik> på knappen OK. 87 Placér endnu et billede lidt forskudt fra det første. Det kan for eksempel være Venstre: 75 og Øverst: 75. Billederne har nu en absolut placering og ligger delvis oven på hinanden. 88 Vælg Vis/Værktøjslinjer/Placering.

112 Du kan markere et billede, som er absolut placeret, og flytte det med musen. Med knapperne på værktøjslinjen Flyt fremad og Flyt bagud, kan du bestemme, hvilket lag billedet ligger på. Sidens baggrund er lag 0, lag 1 er det første lag herover og lag 1 er laget under baggrunden. Du kan på den måde bestemme, hvilket billede, der ligger øverst Anvend typografiark 89 Vælg Filer/Ny/Side i et websted, hvor du har et par sider med overskrifter i forvejen. 90 Vælg Sideskabeloner i Opgaveruden. 91 <Klik> på fanebladet Typografiark. Fanebladet Typografiark og læs beskrivelse her Vælg typografiark her 92 <Klik> på de forskellige typografiark, og læs beskrivelsen. Vælg et af dem, og <klik> på knappen OK. Du ser nu koderne i et css-dokument. Det ser måske lidt uforståeligt ud, men du behøver ikke at kunne gennemskue koderne. 93 Gem typografiarket med det samme navn, som det har i forvejen og med filtypen.css. 94 <Dobbeltklik> på en webside. 95 Vælg Formater/Kæder til typografiark. Dialogboksen Opret kæde til typografiark åbnes.

113 96 <Klik> på Alle sider. 97 <Klik> på knappen Tilføj. 98 <Klik> på den css-fil, du lige har gemt, og <Klik> på knappen OK. Nu skulle baggrund, skrifttyper og farver gerne have ændret sig. 99 Gem, og afprøv i en browser. I næste afsnit skal du lære at ændre i typografiarket, så du blandt andet kan ændre skrifttypen i normal-typografien i alle dokumenter, som er kædet til typografiarket. Opret ny side, som er kædet til typografiark Du skal stadig have webstedet, som du tilføjede css-filen i, åbent. 100 <Klik> på knappen Ny, skriv dit navn og vælg Overskrift 1, skriv din adresse og vælg Overskrift 2, skriv dit telefonnummer og vælg Normal. Gem dokumentet. 101 Kontrollér, om dokumentet er kædet til css-dokumentet. 102 Vælg HTML Visning og læg mærke til, hvordan kædningen til typografiarket er lavet Redigér typografiark Det er hurtigt at ændre i samtlige htm-dokumenter, der er kædet til en css-fil: 103 Åbn webstedet, hvor du har brugt css-dokument, hvis det ikke stadig er åbent. 104 <Dobbeltklik> på css-dokumentet i Mappelisten. 105 Vælg Formater/Typografi. Du kan nu se de brugerdefinerede typografier i css-filen.

114 106 Vælg at vise HTML-koder, og <klik> på p. (HTML-koden for Normalafsnit) 107 <Klik> på knappen Rediger. 108 <Klik> på knappen Formater. 109 Vælg Skrifttype 110 Vælg en passende skriftfarve til typografien. 111 <Klik> på knappen OK tre gange, og gem css-filen. Kontrollér, at de ønskede ændringer i Normal-typografien i de to htm-dokumenter, der er kædet til typografiarket, er udført Opret typografiark D.7 Du kan ændre i de indbyggede typografiark, men du kan også oprette et nyt typografiark: 112 Åbn et websted, hvor der ikke er anvendt Tema, eller opret et nyt websted. 113 Vælg Filer/Ny/Side. 114 <Klik> på Sideskabeloner i Opgaveruden. 115 Vælg fanebladet Typografiark og Normalt typografiark. 116 <Klik> på knappen OK. Du har nu et helt tomt typografiark. 117 Vælg Formater/Typografi. 118 Vælg HTML-koder, og <klik> på den typografi, du vil definere, for eksempel h <Klik> på knappen Rediger, knappen Formater, vælg Skrifttype og angiv en skrifttype, -størrelse og farve til h1-typografien. 120 <Klik> på knappen OK. 121 Vælg overskrift h2, og <klik> på knappen Rediger, knappen Formater, vælg Skrifttype og angiv en skrifttype, -størrelse og farve til h2-typografien.

115 122 Vælg typografien body, <klik> på knappen Rediger, knappen Formater, og vælg Kant 123 Vælg en baggrundsfarve på fanebladet Skygge. Redigér skriftfarven i typografien body, så den passer til baggrundsfarven. 124 Gem typografiarket som minegen.css i webstedets hovedmappe. 125 Afprøv typografiarket ved at åbne en webside og kæde den til minegen.css. Opret ny typografi Du kan oprette dine egne typografier til specielle formål. Hvis du for eksempel vil bruge forklaringer, indrammede og med en speciel baggrundsfarve, kan du oprette en ny typografi, som automatisk giver afsnit disse egenskaber. Når du laver nye typografier er det mest praktisk at underordne dem en af de eksisterende typografier. Det gør man ved at skrive HTML-koden for typografien efterfulgt af et punktum og dernæst, det navn man selv vælger. Hvis typografien til forklaringer skal hedde forklar og være underordnet Normal, bliver navnet på HTML-koden p.forklar. Når du vil vælge typografien i værktøjslinjen, hedder den forklar. 126 <Dobbeltklik> på minegen.css, og vælg Formater/Typografi. 127 <Klik> på knappen Ny og skriv navnet: p.forklar. 128 <Klik> på knappen Formater, vælg Skrifttype, og vælg for eksempel en Arial 12, hvid. 129 <Klik> på knappen Formater, vælg Kant 130 Lav en lys grå boks, hævet, 2 pixels i bredde, og vælg en mørk grå baggrund. 131 <Klik> på knappen OK tre gange, og gem minegen.css. 132 Åbn en af de websider, som er kædet til minegen.css, skriv noget tekst, og <klik> på pilen ved Typografi i værktøjslinjen. Find typografien forklar og vælg den. Ret eventuelt til i minegen.css, hvis der er noget, som ikke ser ordentligt ud.

116 24 Sikkerhedsaspekter Dette kapitel består af ren teori og er derfor ikke forsynet med tilhørende øvelser. Stoffet indgår i syllabus for modulet Hjemmesidedesign i PC-erhverv-uddannelsen. Hvad enten du har din egen webserver eller har lagt dit websted på et webhotel, er der en række vigtige sikkerhedsaspekter, du skal være bevidst om. Disse vil i stort omfang ligne de sikkerhedsforhold almindelige netsurfere skal være opmærksomme på. Hackerangreb og computervira er en reel trussel for alle, både private netsurfere og dem, der er ansvarlige for en webserver. Som almindelig privat bruger kan du som regel beskytte dig temmelig effektivt mod computervira ved hjælp af et antivirusprogram som for eksempel McAfee VirusScan, Norman Antivirus eller Norton Antivirus. Hackerbesøg kan med stort held afværges ved hjælp af Firewall-programmer som for eksempel MacAfee Firewall eller ZoneAlarm. Den sidstnævnte findes i en gratis udgave til privat brug og er ganske fortræffelig. Risikoen for virusangreb eller uautoriserede besøg er ekstra høj, hvis du har en ADSL-forbindelse, hvor du er på Internet, lige så snart computeren er aktiv. Her hjælper ingen kære mor; du er simpelthen pisket til at have både et antivirusprogram og et Firewall-program installeret. Firewall kan oversættes til: brandmur. Er du TDC-kunde får du med ADSL-opkoblingen også en cd med både et antivirusprogram og et Firewallprogram. I skrivende stund er der tale om Norman Antivirus og Norman Firewall. Det siger sig selv, at den, der er ansvarlig for en webserver, skal være endnu mere sikkerhedsbevidst. Forestil dig, at du driver et webhotel, hvor et stort antal brugere har deres websteder liggende. Bliver din(e) webserver(e) angrebet jævnligt af hackere eller computervira, vil det hurtigt ødelægge din forretning som udbyder af webhoteller, hvis det faktisk lykkes hackere at slippe igennem, eller hvis der pludselig optræder en ondartet computervirus i systemet. Derfor skal der ekstra skrappe midler til at holde ulykkerne fra døren.

117 24.1 Virus En computervirus er et lille fjendtligt program, der gemmer og kopierer sig selv i et andet program. Vira finder vej til din computer enten via eller via cd-rommer eller disketter. Den kan også komme fra en anden computer i et lokalt netværk. Computervira, som der findes i titusindvis af, kan være mere eller mindre ondsindede. En meget stor del spredes via , ofte som vedhæftede filer med filtyperne.exe,.com,.bat etc. De fleste af disse vil lægge sig på din computer, og sprede sig selv via dit programs adressekartotek. Alle der står i adressekartoteket vil derved få tilsendt en indeholdende en virus. En af de mest berygtede vira er den såkaldte I love You-virus. En vigtig tommelfingerregel er, at du aldrig må aktivere en vedhæftet fil, med mindre du ved, hvor den kommer fra, og er sikker på, at afsenderen har styr på sikkerheden. Dit antivirusprogram vil finde næsten alle computervira, men kun hvis du sørger for at opdatere det jævnligt, så de nyeste computervira også kan opdages i tide. Kontrollér ugentligt, om der er udgivet opdateringer til dit antivirusprogram. Nogle producenter af antivirusprogrammer har ligefrem indbygget en funktion i programmet, der selv kontrollerer for eventuelle opdateringer, og installerer så efterfølgende selv disse opdateringer. En lille del af de florerende computervira er imidlertid så nye, at du ikke har nogen 100% s sikkerhed for at opdage dem. Et godt antivirusprogram vil dog også kunne analysere sig frem til de fleste mistænkelige filer, også selv om der ikke er tale om en kendt virus. Nogle typer vira er direkte skadelige og vil slette vigtige systemfiler eller data på din pc, andre nøjes med at sprede sig selv via adressekartoteket i dit program. Denne risiko er højest, hvis du anvender Microsoft Outlook eller Outlook Express. Det er uden diskussion de mest udbredte programmer, og derfor det primære mål for virusprogrammørerne. Du kan mindske risikoen ved at bruge andre programmer, for eksempel Pegasus eller Eudora. Det er en god idé, at du jævnligt foretager en sikkerhedskopiering (backup), af alle vigtige data. Hvis du opdager en virus på din pc, er det vigtigt, at du omgående skrider til handling og får fjernet utysket fra din pc, inden den når at gøre ubodelig skade. De fleste producenter af antivirusprogrammer har detaljerede vejledninger i, hvordan bestemte vira fjernes, liggende på deres websteder Hackere At få besøg af en hacker er ikke særlig morsomt. Det er aldrig rart at opdage, at en eller anden fiffig fyr har haft adgang til éns personlige data. Det er langt fra alle hackere, der er destruktive og ødelægger eller sletter filer, men alene tanken om et uautoriseret indbrud på éns computer er ubehagelig. Det kan udmærket godt sammenlignes med et regulært indbrud i dit hus eller din lejlighed. Via mange snørklede omveje forsøger hackere at trænge ind på forskellige computersystemer rundt om i verden. De bruger en masse tricks for at undgå at blive fanget. Et af dem er, at de aldrig går direkte til angreb på den computer, de vil ind i, men bruger en række andre computere som mellemled, heriblandt teoretisk set din. Hackernes motiver til det, de gør, kan være meget forskellige. For nogle er det bare en sport, andre har måske et politisk eller religiøst motiv til det, og i nogle tilfælde er der formentlig tale om industrispionage eller måske endda politisk eller militær spionage. En hacker anvender en række forskellige programmer og tekniker til at opnå adgang til de computere, han vil ind på. En af metoderne er at lægge et lille program, en såkaldt Trojansk hest, på en computer, han vil anvende til sine aktiviteter. Dette program kan så sende en masse informationer tilbage til hackeren. Trojaneren medvirker også til at sløre, hvem der egentlig står bag forsøgene på at bryde ind på en given computer.

118 24.3 E-handel, homebanking og aktiehandel Et af de mest følsomme områder, hvad sikkerhed angår, er handel på nettet. I forbindelse med en transaktion mellem en kunde og en udbyder af produkter, der sælges online, afgives der altid følsomme personlige oplysninger. Bruges der et kreditkort i forbindelse med transaktionen, bliver sikkerheden ekstra vigtig. Enhver kan sikkert levende forestille sig, hvad der kan ske, hvis en uautoriseret person får fat i éns kreditkortoplysninger. Der er derfor afgørende, at enhver handel via nettet er omgærdet med en række omfattende sikkerhedsfunktioner. Den samme sikkerhedsproblematik finder vi også i forbindelse med homebanking og aktiehandel på nettet. Også her er det tale om meget følsomme oplysninger. En af sikkerhedsfunktionerne er kryptering, det vil sige en voldsom kodning af de data, der udveksles mellem kunden og sælgeren. Kryptering gør data ulæselige for alle andre end afsender og modtager. Den mest udbredte krypteringsmetode kaldes SSL, hvilket er en forkortelse af Secure Socket Layer. Der skal ikke installeres noget program for at kunne anvende denne krypteringsmetode. Den er allerede indbygget i alle nyere browsere, og er som standard aktiv. Du kan sikre dig, at SSL er aktiv. Det følgende eksempel tager udgangspunkt i Internet Explorer. 133 Åbn Internet Explorer. 134 Vælg Funktioner/Internetindstillinger. <Klik> på fanen Avanceret. 135 Find kategorien Sikkerhed. Er der sat hak ud for SSL2.0 og SSL3.0 er alt i orden. Hvis ikke, så sæt hak ud for disse to indstillinger. 136 <Klik> på knappen OK. I Danmark skal alle virksomheder, der udbyder varer på Internet, have en særlig aftale med PBS (Pengeinstitutternes BetalingsService) for at få lov til at opkræve betaling via kreditkort (herunder Dankort, VisaCard og MasterCard). Dette sikrer i høj grad køberen mod tvivlsomme firmaer, lige som hele transaktionen afvikles under de bedst mulige sikkerhedsmæssige forhold. SSL-krypteringen er en del af sikkerhedsfunktionerne. Det firma, der driver e-handelstjenesten, og dette firmas webhotel, vil naturligvis skulle beskytte de data, der på den måde kommer dem i hænde. Ikke alle opbevarer følsomme data efter, at handlen er afsluttet. De, der opbevarer sådanne data, har ekstra skrappe sikkerhedskrav at opfylde. Der skal i alle sammenhænge anvendes antivirussoftware, Firewalls og sikkerhedskopiering samt ikke mindst en række andre sikkerhedsrutiner. Blandt disse kan være en særdeles restriktiv godkendelsesprocedure i forbindelse med adgang til følsomme områder på webserverne Hardware-baserede Firewalls Som nævnt tidligere i dette kapitel, kan man beskytte sig imod hackerangreb ved hjælp af et Firewall-program. Imidlertid kan virkelig dygtige hackere uden besvær sno sig uden om et Firewall-program. Derfor skal der på servere og webservere lidt skrappere midler til i form af hardwarebaserede Firewalls. En hardwarebaseret Firewall er en lille boks, der sættes imellem webserveren og forbindelsen ud til nettet. Dette øger sikkerheden betragteligt, i det den ansvarlige for webserveren kan indstille denne Firewall utroligt præcist. Dette minimerer afgørende risikoen for hackerangreb. Hvis du har en ADSLopkobling til Internet kan en hardwarebaseret Firewall måske også være en løsning for dig. Firewalls af denne type kan fås til overkommelige priser., og er betydeligt mere sikre end softwarebaserede Firewalls.

119 24.5 Sikkerhedskopiering Selv den mest sikkerhedsbevidste udbyder af webhoteller eller ansvarlige for en webserver kan opleve nedbrud på grund af hackerangreb eller uforudsete uheld., så som brand eller fejl begået af personale. For at sikre at serveren kommer så hurtigt som muligt i gang igen, er det vigtigt at foretage regelmæssig sikkerhedskopiering (backup). Hvor private kan nøjes med at foretage sikkerhedskopiering af og til, er det vigtigt, at den ansvarlige for en webserver sørger for, at der foretages sikkerhedskopiering mindst én gang om dagen og helst flere gange om dagen. Derved mindskes risikoen for, at der mistes uerstattelige data. Det gælder derfor om at fastlægge en tilfredsstillende rutine med hensyn til sikkerhedskopiering. Denne rutine må aldrig fraviges. Det kan desuden udløse erstatningskrav fra de berørte kunder, hvis de mister uerstattelige data. Sikkerhedskopierne bør aldrig opbevares i nærheden af den eller de computere, man har taget backup af. Sikkerhedskopierne bør endvidere anbringes i en brand- og tyverisikret boks, eller eventuelt udenfor firmaets eller hjemmets vægge, for eksempel i en bankboks eller lignende. Kører du en personlig webserver, kan du sikkert nøjes med, at foretage backup på cdrommer ved hjælp af en cd-brænder. Til lidt større mængder data kan det være formålstjenligt at foretage backup ved hjælp af en dvd-brænder, da dvd-diske kan indeholde mange flere data end cd-rommer. På de helt store servere anvendes for eksempel dat-tape backup eller andre backupmetoder, der kan kopiere meget store mængder data hurtigt og sikkert.

120