Statusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

Transkript

1 Statusrapport for 018 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson... 5 Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune... 5 Den opsøgende indsats i Tabel 1 Antal af kontaktforløb... 7 Diagram 1 Aldersfordeling... 7 Diagram Hvor kommer henvendelserne fra?... 8 Diagram 3 Henvendelser fordelt over året... 9 Diagram Forsørgelsesgrundlag Diagram 5 Primær problemstilling Diagram Sekundær problemstilling Diagram 7 Varighed af afsluttede forløb med mænd Diagram 8 Varighed af afsluttede forløb med kvinder Diagram 9 Varighed af uafsluttede forløb med mænd... 1 Diagram 10 Varighed af uafsluttede forløb med kvinder... 1 Effekten af SKP-indsatsen... 1 Diagram 11 Afsluttede forløb i Opsamling Henvisninger

4 Indledning Kommunalbestyrelserne er efter servicelovens 99 forpligtet til at sørge for tilbud om en støttekontaktperson (SKP) til personer med sindslidelse, til personer med et stof og/eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Den nuværende lovgivning trådte i kraft 1. oktober 00. Hensigten med SKP-ordningen fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og vejledningen til serviceloven. Formål med ordningen er, at skabe og sikre kontakt, hvormed der kan ydes støtte og omsorg for på denne måde at skabe en bedre livssituation for borgeren. Endvidere angives formålet at styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre vedkommende i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. SKP-ordningen er et opsøgende tilbud til de mest socialt sårbare, udstødte og isolerede grupper, og den er et supplement til de øvrige offentlige sociale tilbud. Begrebet social udsathed er ikke enkelt at definere, men knytter tæt an til fænomener som social sårbarhed, social udstødelse, social marginalisering og social eksklusion. Ofte dækker forståelsen af begrebet over borgere, hvis livssituation præges af problemstillinger omkring hjemløshed, alvorlige psykiske vanskeligheder, alkohol, stoffer og prostitution. I den offentlige debat forbindes de socialt udsatte ofte med dem, der er synlige i det offentlige rum, som fx hjemløse. Social udsathed handler ikke alene om de borgere, hvis problemer er synlige i gadebilledet. Den største del af de socialt udsatte borgere i Rudersdal Kommune har ofte igennem en lang periode mistet indflydelsen på egen livssituation og har opgivet at kunne ændre på dette. Livssituationen præges derfor ofte af økonomisk fattigdom, eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige boligforhold, dårlig sundhed og manglende deltagelse i samfundet i øvrigt. Gruppen af socialt udsatte borgere er ikke en homogen gruppe af personer. Den hjælp og støtte, som gruppen har brug for, er derfor også forskelligartet. Som et led i kvalificeringen af indsatsen overfor de mest udsatte borgere i Rudersdal Kommune udarbejdes årligt en statusrapport. Formålet er dels at udbrede kendskabet til ordningen, dels at vurdere, hvorvidt den udmøntede praksis gennem det forløbne år stemmer overens med lovgivningens intentioner med ordningen. SKP-indsatsen har i 018 haft 118 kontaktforløb hvilket er en stigning, på % i forhold til 017. Af de 118 kontaktforløb er 9 blevet afsluttet med succes, hvilket svarer til en afslutningsprocent på 81 %. En stor del af de afsluttede kontaktforløb, cirka 75 %, bliver afsluttet med brobygning til forskellige kommunale og regionale tilbud, herunder socialpædagogisk støtte, misbrugsbehandling, Psykiatrisk behandling, OP-team, Specialteam, ekstern mentorordning samt anvisning af ny bolig.

5 SKP-ordningen har i 018 haft en afslutningsprocent på 81 % mod 75 % i 017. For både mænd og kvinder gør det sig gældende, at størstedelen af de afsluttede kontaktforløb, henholdsvis 70 % for mænd og 9 % for kvinder, er korte med en varighed på 0-3 måneder. SKP-ordningen har i 018, i samarbejde med praktiserende læger, været involveret i tvangsindlæggelse af 1 borgere. Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson Målgruppen for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er de mest socialt sårbare, udsatte og isolerede borgere, hvis livssituation er præget af fx hjemløshed, prostitution, alvorlige psykiske vanskeligheder, stoffer, og alkohol, som ikke selv er i stand til eller ikke selv vil opsøge mulighederne for at få støtte til at forbedre deres livssituation. Aldersmæssigt er indsatsen primært målrettet borgere over 18 år. Det Forebyggende Team fra Social og Sundhed, tidligere Ældreområdet, varetager en stor del af kontakten til målgruppen af ældre borgere med sociale problemstillinger. I starten af 018 etablerede SKP ordningen kontakt til denne funktion med henblik på overlap af borgere, vidensdeling og generel faglig synergi. Målgruppen har ikke nødvendigvis haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd. Der er ikke tale om en visiteret ordning. Alle kan henvende sig til kommunen og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Ofte har borgerne i målgruppen dårlige erfaringer med at indgå i en relation eller blot at have kontakt med personer, som de ser som repræsentanter for et system, de ikke kan overskue, eller ikke har tillid til. Omdrejningspunktet i det opsøgende og kontaktskabende arbejde er derfor at skabe en tillidsbaseret relation til borgeren og derved lade det sociale system nærme sig borgeren gradvist for på sigt at skabe grundlag for, at borgeren kan og vil tage imod relevant støtte til at få sit liv på fode igen. Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune SKP-ordningen varetages af fuldtidsansatte medarbejdere (Opsøgende Team). Begge medarbejdere er socialpædagoger med efter- videreuddannelse indenfor socialt arbejde, rusmiddelproblematikker, konfliktmægling og dobbeltdiagnoseproblematikker. Teamet er en udkørende funktion, der er organisatorisk forankret i Teglporten Socialpædagogisk Center. Fra 1. januar 019 er indsatsen forankret i Center for Sociale Indsatser. I 018 har SKP-ordningen fortsat søgt råd og vejledning hos distriktspsykiatriens læger i sager, hvor borgers egen læge har været usikker på kriterier for akut indlæggelse. I forhold til samarbejdet med distriktspsykiatriens læger i Hillerød opleves der en hurtig og smidig indsats for at hjælpe udsmidningstruede borgere med alvorligt psykosociale udfordringer. 5

6 SKP-medarbejderne er primært til rådighed for personlig og telefonisk kontakt i dagtimerne i kommunens åbningstid. Hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til borgerne, kan arbejdet tilrettelægges om aftenen eller i weekender. Vilkårene for SKP-arbejdet adskiller sig fra andet socialt arbejde på nogle væsentlige punkter: Målgruppen kontaktes via opsøgende arbejde og altid uden forudgående visitation. SKP-medarbejderen har ingen myndighedsbeføjelser i forhold til borgeren. SKP-medarbejderen er bundet af tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give samtykke til eventuelt at udveksle oplysninger. Muligheden for anonymitet og tavshedspligt kan være afgørende for, at der skabes en tillidsbaseret relation, som sikrer, at samarbejdet sker på borgerens præmisser. Borgerne tillægger det stor værdi, at SKP-medarbejderen ikke fremstår som repræsentanter for det etablerede sociale system, dette er en af grundpillerne i beskrivelsen af SKP-ordningen. Der er indbygget et mål i SKP-funktionen om, at der så hurtigt som muligt skal ske brobygning til andre instanser og tilbud, som i samarbejde med borgeren kan støtte denne i at komme på fode igen. Udgangspunktet er derfor, at SKP-indsatsen skal være så kortvarig som muligt. SKP-tilbuddet er frivilligt, hvorfor der i tilfælde, hvor en borger afviser kontakt og støtte, ikke kan foretages videre, med mindre borgeren er til fare for sig selv eller andre. Hvis det er tilfældet, kontaktes egen læge eller politi med henblik på vurdering af foranstaltninger efter Psykiatriloven. SKP-medarbejderens tavshedspligt er underlagt underretningspligt angående børn og unge.

7 Den opsøgende indsats i 018 Registrering Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange borgere, SKP-teamet har haft kontakt til i perioden , fordelt på alder og køn. Tabel 1 Antal af kontaktforløb Alder Mænd Kvinder I alt Årstal 18 8 år 3 (8 %) 15 (3 %) år 31 (5 %) ( %) år 3 (1 %) 3 (39 %) år 9 ( %) 8 (3 %) år (7 %) 18 (8 %) år 59 (7 %) 1 ( %) år 55 (71 %) 3 (9 %) år 9 ( %) 39 (3 %) år 77 (9 %) 3 (31 %) år 7 (3 %) (37 %) Som tabel 1 illustrerer, har SKP-ordningen i 018 haft en stigning i borgerantal i forhold til 017, stigningen er på %. Tabel 1 illustrerer, at der er en overvægt af mænd i SKP-ordningen. Mænd udgør 3 % af ordningen, hvorimod kvinder udgør 37 %. I forhold til 017 er der sket en stigning i procentdelen af kontaktforløb med kvinder, stigningen er på %, der ses ikke nogen umiddelbar forklaring på stigningen. Diagram 1 Aldersfordeling Aldersfordeling år - 35 år 3-5 år - 55 år 5-5 år år eller derover Mand Kvinde Diagram 1 er en opgørelse over antallet af borgere fordelt på køn. 7

8 I servicestyrelsens tal for lovovervågning af SKP-ordningen , er de typiske SKP-brugere mænd i aldersgruppen år. Diagram 1 illustrerer at der i 018 er sket et fald af kontaktforløb med mænd i alderen 3-55 år. % kontaktforløbende har i 018 været til mænd i alderen 3 55 år, mod 9 % i 017. Yderligere er der sket en fordobling i antallet af kontaktforløb med mænd i alderen 5 5 år, denne gruppe udgør nu 1 % mod 5 % i 017. I 018 har der været kontakt til 0 borgere i alderen eller derover, dette udgør 17 % af de samlede forløb, mod 5 % i 017. Denne stigning i målgruppen af ældre borgere flugter godt med prognosen for befolkningsudviklingen i Ruderdal Kommune. 1 SKP-ordningen er godt integreret i kommunen og har en bred vifte af samarbejdspartnere, derfor ses der henvisninger til ordningen fra en lang række af samarbejdspartnere. Kendskabet til ordningen er udbredt hos både kommunale og regionale instanser, boligforeninger, private aktører og borgerne i kommunen. Diagram Hvor kommer henvendelserne fra? Hvor kommer henvendelserne fra? Pårørende. % Boligforening. 8% Nabo. % Rusmiddelcenter. 8% Soc. Støtte. % Socialområdet. 15% Beskæftigelse. 1% Politi. 1% Læge. 1% Bibliotek. 1% Ung i Rudersdal. % Ydelsesområdet. % Socialsygeplejerske. 5% Egen kontakt. 3% Ældreområdet. 11% Bekymret borger. 1% Specialteam. % Mentor. 1% Boligsocial indsats. 5% Sygehus. % Skole & Familie. 3% Diagram viser, at hovedparten af henvendelserne til SKP-ordningen kommer fra samarbejdspartnere i Rudersdal Kommune, herunder Socialområdet, Ældreområdet, Beskæftigelse, Ydelsesområdet, Skole & Familie, Boligsocial indsats samt Teglporten Rusmiddelcenter. Disse samarbejdspartnere står for 0 % af henvendelserne. 1 Befolkningsprognose , s

9 11 % af henvendelserne kommer fra regionale instanser som sygehuse, både somatisk og psykiatriske, samt socialsygeplejersker fra Region Hovedstadens sygehuse. 0 % af henvendelserne kommer fra boligforeninger, pårørende, bekymrede borgere og naboer. De resterende 9 % af kontaktforløbende kommer fra kommunens Specialteam, eksterne mentorordninger, læge, politi, biblioteker, egen kontakt, samt den socialpædagogiske støtte. Diagram 3 Henvendelser fordelt over året Henvendelser fordelt over året Mand Kvinde I 018 har SKP indsatsen gjort statistik over tilgangen af nye kontaktforløb fordelt over året, med hensigten at redegøre for den periodevise belastning af ordningen. Det ses af diagram 3 at tilgangen af nye sager fordelt henover året sker nogenlunde jævnt, dog ses der en øget tilgang af borgere henover sommeren, fra maj til august, % af de nye kontaktforløb i 018 er tilgået i disse måneder. Yderligere kunne ordningen i årets første måneder registrere en tilgang af yderligere hjemløse borgere, disse opholdt sig i telt i skoven, læskure og shelters. Af de hjemløse blev de afsluttet og videregivet til hjemløseenheden i København, de resterende hjemløse er fortsat uden bolig. 9

10 Diagram Forsørgelsesgrundlag Ukendt** 3% Folkepension 1% Forsørgelsesgrundlag 018 SU 3% Selvforsørgende* 9% Sygedagpenge % Førtidspension 5% Kontanthjælp 3% Diagram er en opgørelse over borgernes forsørgelsesgrundlag. *Selvforsørgende er fx egen formue eller arbejdsindtægt. **Ukendt forsørgelsesgrundlag dækker over ikke registrerede indtægtskilder som sort arbejde og kriminalitet. Som det fremgår af diagram, modtager langt hovedparten af borgerne i SKP-ordningen offentlig forsørgelse, enten kontanthjælp eller førtidspension, i alt 59 %. Andelen af borgere på henholdsvis kontanthjælp og førtidspension er faldet fra 81 % i 017, ligeledes er andelen af borgere på folkepension steget fra 5 % til 1 %. Denne stigning skyldes en større integration af målgruppen bestående af borgere over 5 år, en målgruppe som ordningen gradvist har overtaget gennem de seneste år. Borgerne med komplekse psykiske og misbrugsrelaterede problemstillinger, er også hyppigt præget af andre sociale problemstillinger. Herunder problemstillinger i forhold til beskæftigelse, hvorfor langt størstedelen er på offentlig forsørgelse. Vidensbase - Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug, s

11 De følgende to diagrammer, diagram 5 og, er en opgørelse over borgere i SKP-forløbs, primære og sekundære problemstillinger. Diagrammerne bliver forklaret efter diagram. Diagram 5 Primær problemstilling Hvilken primær problemstilling har borgerne haft i SKP-forløbet? Mand Kvinde Diagram Sekundær problemstilling Hvilket sekundær problemstilling har borgerne haft i SKP-forløbet? Mand Kvinde

12 *Andre sociale problemstillinger indbefatter blandt andet problemstillinger af boligsocial karakter, uhensigtsmæssig adfærd, udadreagerende borgere og lignende. Med primær problemstilling forstås et skøn i forhold til borgerens overvejende problemstilling, og sekundær problemstilling dækker over andre SKP-relevante problemstillinger. Oplysninger om borgerens problematikker er indsamlet ved samtaler med borgeren og indsamling af lægelige oplysninger udvekslet med samarbejdspartnere, herunder læger og sagsbehandlere. Oplysningerne er altid givet med borgerens samtykke. Hvor samtykke ikke er givet, beror oplysningerne alene på et skøn ud fra samtaler med borgeren. Som det fremgår af diagram 5 og, er størstedelen af borgernes livssituation præget af alvorlige psykiske vanskeligheder og/eller problematikker i forhold til alkohol eller stoffer. 7 % af borgerne har psykiske vanskeligheder som primær problemstilling, 1 % som sekundær problemstilling. 30 % af borgerne har alkohol som primær problemstilling, 13 % som sekundær problemstilling. I 018 har SKP-ordningen været i kontakt med 11 borgere, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Af de 11 hjemløse borgere, har 5 haft hjemløshed eller funktionelt hjemløshed som primær problemstilling. borgere har haft hjemløshed eller funktionelt hjemløshed som sekundær problemstilling. Ifølge Socialstyrelsen dækker hjemløshed over personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. Funktionelt hjemløse er personer der befinder sig i hjemløshedens grænseområde. Det er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer etc., som har egen bolig, men en bolig de ikke kan benytte. Gruppen af funktionelt hjemløse har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige hjemløse. I 018 er det fortsat sådan, at hjemløshed eller funktionelt hjemløshed som sekundær problemstilling skyldes enten psykiske vanskeligheder eller et alkoholmisbrug som primær problemstilling. I 018 har ordningen haft kontakt til 18 borgere med en bekræftet dobbeltdiagnose. En dobbeltdiagnose defineres som: Den samtidige forekomst af psykisk lidelse og misbrug af alkohol og/eller stoffer Denne definition anskuer dobbeltdiagnosen som forekomsten af både en psykisk lidelse og et samtidigt brug af enten alkohol eller stoffer. Den dobbeltdiagnosticerede borger kræver en langvarig koordineret indsats som ofte indebærer specialiseret integreret behandling. SKP ordningen har i 018 været involveret i 1 tvangsindlæggelser, henholdsvis 17 på gul og på rød formular. I sager, hvor det har været medarbejderens vurdering, at borgeren har været psyko- 1

13 tisk 3 og eller til fare for sig selv eller andre, er borgers praktiserende læge blevet underrettet. Praktiserende læge har ved hjemmebesøg vurderet borgeren og foranstaltet en indlæggelse på tvang, på psykiatrisk afdeling. Diagram 7 Varighed af afsluttede forløb med mænd Varighed af afsluttede kontaktforløb med mænd 0-3 mdr. 70% > 1 mdr. 13% 3-1 mdr. 17% Diagram 7 viser varigheden af afsluttede kontaktforløb for mænd. Diagram 8 Varighed af afsluttede forløb med kvinder Varighed af afsluttede kontaktforløb med kvinder 0-3 mdr. 9% > 1 mdr. 1% 3-1 mdr. 17% Diagram 8 viser varigheden af afsluttede kontaktforløb med kvinder. 3 Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, 5-13

14 Som diagram 7 og 8 viser, er langt størstedelen af forløbene for både mænd og kvinder afsluttet med succes inden for 0-3 måneder. Henholdsvis 70 % mænd og 9 % for kvinder af de afsluttede forløb er korte forløb på 0-3 måneder. 13 % af de afsluttede kontaktforløb for mænd er langvarige forløb, som har varet over 1 måneder. Dette tal er 1 % for kvinder. Der er sket en lille stigning i antallet af afsluttede lange forløb for både mænd og kvinder i 018. Diagram 9 Varighed af uafsluttede forløb med mænd Varighed af endnu uafsluttede kontaktforløb med mænd 3-1 mdr. 9% 0-3 mdr. 1% Diagram 9 viser varigheden på endnu uafsluttede kontaktforløb med mænd. Diagram 10 Varighed af uafsluttede forløb med kvinder 3-1 mdr 38% > 1 mdr. 57% Varighed af endnu uafsluttede kontaktforløb med kvinder 0-3 mdr. 1% > 1 mdr. 50% Diagram 10 viser varigheden af endnu uafsluttede kontaktforløb med kvinder. 1

15 Som det ses af diagram 9 og 10, så er størstedelen af de endnu uafsluttede kontaktforløb af længere varighed. Dette billede er uændret i forhold til 017. De langvarige SKP forløb er som oftest til borgere med adskillige tunge og komplekse problemstillinger, som misbrug, sindslidelse, hjemløshed, arbejdsløshed og andre sociale problemstillinger. Det er disse borgere som er oftest er udfordret af en dobbeltdiagnose, det vil sige den samtidige forekomst af både en sindslidelse og et aktivt brug af et psykoaktivt stof. Vidensbase - Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug, s

16 Effekten af SKP-indsatsen Der er to overordnede formål med det opsøgende og kontaktskabende arbejde. Det ene er at modvirke social isolation og yderligere udstødelse. Det andet er at give et tilbud, som skaber mulighed for at forbedre eller bryde en svær isolation og forhindre yderligere social deroute og samtidig understøtte borgerens evner til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Det er borgeren i samarbejde med SKP-medarbejderen, der i hvert enkelt tilfælde skal overveje, hvad den overvejende problemstilling er, og hvor indsatsen starter i forhold til brobygning til andre tilbud. Hvis der skal være et udviklingsperspektiv, er det borgeren, der bestemmer tempoet, indholdet og formålet med indsatsen. Det skaber tryghed i relationen og en god mulighed for at tage imod andre tilbud. Diagram 11 Afsluttede forløb i 018 Flexstøtte % Sagsbehandler % Afsluttet uden brobygning 5% Ny bolig % Død % Afsluttede SKP-forløb i 018 Fraflyttet kommune 3% Rusmiddelcenter 15% Socialpædagogisk støtte 15% OP- Team 5% Mentor % Specialteam 5% Psykiatrisk behandling 5% Botilbud 1% Anden støtte 3% Diagram 11 viser hvad de afsluttede kontaktforløb i 018 blev afsluttet til. I 018 blev der succesfuldt afsluttet 9 SKP-kontaktforløb, det svarer til en afslutningsprocent på 81 %. I forhold til 017 er der i 018 afsluttet 1 % flere kontaktforløb. Diagram 11 viser, at % af SKP-forløbene er afsluttet med, at borgerne er kommet i succesfuld kontakt med socialpædagogisk støtte, Rusmiddelcenter, Specialteam, mentorordning, botilbud eller ny bolig. 5 % af de afsluttede forløb er sket ved henvisning eller indlæggelse på psykiatrisk afdeling. 1

17 En mindre del af SKP-forløbene er afsluttet med, at borgerne er kommet i kontakt med sagsbehandlere, Opsøgende Psykiatriteam, anden støtte eller er fraflyttet kommunen. 5 % af forløbende bliver afsluttet uden brobygning grundet, at borgeren intet fortsat støttebehov har, ligeledes bliver % afsluttet ved, at borgeren er afgået ved døden, det svarer til borgere. Opsamling SKP-indsatsen er et forebyggende tiltag, som samtidig med, at indsatsen har som mål at støtte sårbare og udsatte borgere til en mere tilfredsstillende livssituation også medvirker til, at borgerne på sigt ikke får behov for mere omfattende og økonomisk tunge foranstaltninger. Dette års SKP-redegørelse viser at vi har haft en stigning i antallet af henvendelser, stigningen er på %, ligeledes er ordningen lykkedes med at afslutte 1 % flere sager i forhold til 017. Dette underbygger, at den tidlige opsøgende indsats er væsentlig og giver positive resultater. Der er i år registreret en væsentlig stigning i antallet af borgere i folkepensionsalderen i forhold til 017, i alt 19 borgere har i 018 modtaget folkepension, disse udgør 1 % af de samlede kontaktforløb. Denne udvikling er i tråd med den forventede demografiske udvikling i Rudersdal Kommune, som konkluderer at der samlet set sker en stigning i antallet af ældre borgere i kommunen i de kommende år. 5 Afslutningsvis noteres det at der ikke ses noget væsentligt tilbagefald af allerede afsluttede borgere, fra andre ordninger til SKP ordningen. I forlængelse af dette kan konkluderes at de afsluttede kontaktforløb, afsluttes korrekt og til hensigtsmæssige videre støtteforanstaltninger. 5 Befolkningsprognose , s

18 Henvisninger Socialministeriets vejledning nr. 13 af 15/ 011. VFC Socialt Udsatte, august 00: SKP til misbrugere og hjemløse. Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte-og kontaktpersonordningen. Servicestyrelsen: Lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen Sundhedsstyrelsen: Ulighed i sundhed årsager og indsatser Rådet for Socialt Udsatte: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark Psykiatriloven 5 & 7 Vidensbase - Indsatsen for mennesker med sindslidelse og misbrug. Socialt Udviklingscenter, SUS, 011. Befolkningsprognose Og boligmarkedet i Rudersdal Kommune. Rudersdal Kommune. 18

19