Statusrapport for Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

Transkript

1 Statusrapport for 2015 Støtte- og kontaktforløb efter servicelovens 99

2 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse...2 Indledning...3 Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson....5 Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune...5 Den opsøgende indsats i Registrering...7 Effekten af SKP-indsatsen Opsamling Henvisninger

3 Indledning. Kommunerne er efter servicelovens 99 forpligtet til at sørge for: Tilbud om en støttekontaktperson (SKP) til personer med sindslidelser, til personer med et stof- og/eller alkoholmisbrug samt til personer med særlige sociale problemer, der ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Den nuværende lovgivning trådte i kraft 1. oktober Hensigten med SKP-ordningen fremgår af bemærkningerne til lovforslaget og vejledningen til serviceloven. Formål med ordningen er, at: Skabe og sikre kontakt, hvormed der kan ydes: Støtte og omsorg for på denne måde, at: Skabe en bedre livssituation for borgeren. Endvidere angives formålet, at: Styrke borgerens mulighed for at opnå og bevare kontakt til omverdenen ud fra egne ønsker og behov og dermed gøre vedkommende i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. SKP-ordningen er et opsøgende tilbud til de mest socialt udstødte og isolerede grupper, og den er et supplement til de øvrige offentlige sociale tilbud. Begrebet social udsathed er ikke enkelt at definere, men knytter tæt an til fænomener som social sårbarhed, social udstødelse, social marginalisering og social eksklusion. Ofte dækker forståelsen af begrebet over grupper som hjemløse, sindslidende, alkoholmisbrugere, stofmisbrugere og prostituerede. I den offentlige debat forbindes de socialt udsatte ofte med dem, der er synlige i det offentlige rum, som fx hjemløse. Social udsathed handler ikke alene om dem, som er synligt afvigende i gadebilledet. Den største del af de socialt udsatte i Rudersdal Kommune er borgere, der ofte igennem en lang periode har mistet indflydelsen på egen livssituation karakteriseret ved økonomisk fattigdom, eksklusion fra arbejdsmarkedet, dårlige boligforhold, dårlig sundhed og manglende deltagelse i samfundet i øvrigt, og som har opgivet at kunne ændre på dette. Gruppen af socialt udsatte er ikke en ensartet gruppe af personer. Den hjælp og støtte, som gruppen har brug for, er derfor også forskelligartet. Som et led i kvalificeringen af indsatsen i Rudersdal Kommune overfor de mest udsatte borgere udarbejdes årligt en statusrapport. Formålet er dels at udbrede kendskabet til ordningen, dels at vurdere, hvorvidt den udmøntede praksis, gennem det forløbne år, stemmer overens med lovgivningens intentioner med ordningen. SKP-teamet har i 2015 taget initiativ til at kontakte lignende ordninger fra de omkringliggende kommuner med henblik på at opdyrke relevante samarbejdsflader og udveksle erfaringer. I forsommeren blev der afholdt en temadag med deltagelse af SKP-ordninger fra 6 kommuner. Der er planlagt en lignende temadag i foråret SKP-indsatsen har i 2015 haft 78 kontaktforløb, hvilket lægger sig på niveau med antallet af kontaktforløb i Af de 78 kontaktforløb er 58 blevet afsluttet med succes, hvilket svarer til en af- 3

4 slutningsprocent på 74 %. For både mænd og kvinder gør det sig gældende, at cirka 2/3 af de afsluttede kontaktforløb er korte med en varighed på 0-3 måneder. En stor del af de afsluttede kontaktforløb, cirka 30 %, bliver afsluttet med brobygning til forskellige støtteordninger, herunder socialpædagogisk støtte, som 16 % af de afsluttede forløb bliver videregivet til. Ca. 17 % af forløbene bliver afsluttet ved indlæggelse på en somatisk eller psykiatrisk afdeling. I 9 % af de afsluttede sager bliver der iværksat brobygning til Teglporten Rusmiddelrådgivning, som iværksætter behandling. SKP ordningen har i 2015 haft et godt samarbejde med praktiserende læger og psykiater fra Opsøgende Psykiatriteam på Psykiatrisk Center Nordsjælland. I 2016 vil Socialpædagogiske Center tage initiativ til dialog med de praktiserende læger om arbejdsgange, når en borger har brug for akut hjælp i form af tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling. Statusrapporten forelægges Social- og Sundhedsudvalget en gang årligt, og kan findes på Rudersdal Kommunes hjemmeside under Handicap og Psykiatri: Årsapporter Støttekontaktperson 4

5 Målgruppen for den opsøgende indsats og formålet med tilbud om støtte-kontaktperson. Målgruppen for det opsøgende og kontaktskabende arbejde er de mest socialt udsatte og isolerede grupper af borgere såsom hjemløse, prostituerede, sindslidende, hjemløse og stof- og alkoholmisbrugere, som ikke selv er i stand til eller ikke selv vil opsøge mulighederne for at få hjælp til at forbedre deres livssituation. Aldersmæssigt er indsatsen primært målrettet borgere i alderen 18 år til 65 år. Målgruppen har ikke nødvendigvis haft kontakt med de sociale myndigheder på forhånd, og der er ikke visitation til SKP- teamet. Alle borgere kan henvende sig til Rudersdal Kommune og gøre opmærksom på, at en person har brug for hjælp. Ofte har borgere i de førnævnte udsatte grupper dårlige erfaringer med at indgå i en relation eller blot at have kontakt med personer, som de ser som repræsentanter for et system, de ikke kan overskue, eller som de ikke har tillid til. Omdrejningspunktet i det opsøgende og kontaktskabende arbejde er derfor at skabe en holdbar relation til borgeren, og derved lade det sociale system nærme sig borgeren gradvist for på sigt at skabe grundlag for, at borgeren kan og vil tage imod relevant hjælp til at komme på fode igen. Tilrettelæggelsen af SKP-ordningen i Rudersdal Kommune. Siden 2010 er opgaverne med SKP-ordningen varetaget af 2 fuldtidsansatte medarbejdere (SKPteamet). Begge medarbejdere er socialpædagoger, og de er organisatorisk forankret i Teglporten - Socialpædagogisk Center. En af medarbejderne er uddannet konfliktmægler. Socialt udsatte befinder sig ikke sjældent i konfliktfyldte situationer, hvorfor konfliktmægling er yderst relevant. SKP-medarbejderne er primært til rådighed for personlig og telefonisk kontakt i dagtimerne i kommunens åbningstid. Hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til borgerne, kan arbejdet tilrettelægges om aftenen eller i weekender. Vilkårene for SKP-arbejdet adskiller sig fra andet socialt arbejde på nogle væsentlige punkter: Målgruppen kontaktes via opsøgende arbejde og altid uden forudgående og formaliseret visitation SKP-medarbejderen har ingen myndighedsbeføjelser i forhold til borgeren SKP-medarbejderen er bundet af tavshedspligt om borgeren og dennes forhold, indtil borgeren selv vælger at give samtykke til eventuelt at udveksle oplysninger med andre parter. 5

6 Muligheden for anonymitet og tavshedspligt kan være afgørende for, at samarbejdet sker på borgerens præmisser. I praksis viser det sig, at ganske få af de borgere, som SKP-teamet har kontakt med, ønsker at fastholde muligheden for anonymitet. Der er indbygget et mål i SKP-funktionen om, at der så hurtigt som muligt skal ske brobygning til andre instanser og tilbud, som i samarbejde med borgeren kan støtte denne i at komme på fode igen. Udgangspunktet er derfor, at SKP-indsatsen skal være så kortvarig som muligt. SKP-tilbuddet er frivilligt, hvorfor der i tilfælde, hvor en borger afviser kontakt og støtte, ikke kan foretages videre, med mindre borgeren er til fare for sig selv eller andre. Hvis dette er tilfældet, kontaktes egen læge eller politi med henblik på vurdering af foranstaltninger efter Psykiatriloven. SKP-medarbejderens tavshedspligt er underlagt underretningspligt angående børn og unge. I 2015 havde SKP-ordningen flere borgere, hvor medarbejderne var nødsaget til at kontakte politiet i forhold til konkrete bekymringer og kriminelle forhold de ikke kunne ignorere. 6

7 Den opsøgende indsats i Registrering Af nedenstående tabel fremgår det, hvor mange borgere, SKP-teamet har haft kontakt til i perioden , fordelt på alder og køn. Tabel 1. Alder Mænd Kvinder I alt Årstal år 32 (68 %) 15 (32 %) år 31 (56 %) 24 (44 %) år 36 (61 %) 23 (39 %) år 49 (64 %) 28 (36 %) år 46 (72 %) 18 (28 %) år 59 (74 %) 21 (26 %) år 56 (72 %) 22 (28 %) Tabel 1 viser, at SKP teamet i 2015 har haft omtrent det samme antal borgerkontakter som i Det kan tyde på, at antallet af borgerkontakter har stabiliseret sig. Diagram 1 Aldersfordeling år år år år år 66 år eller derover 1 Mand Kvinde Tabel 1 og diagram 1 viser, at der er en overvægt af mænd i SKP-ordningen. Mænd udgør 72 % af borgerkontakterne, hvorimod kvinder udgør 28 %. Denne kønsfordeling ser ud til at være rimelig stabil over de seneste 3 år. 7

8 I servicestyrelsens tal for lovovervågning af SKP-ordningen , er de typiske SKP brugere mænd i aldersgruppen år. Rudersdal Kommunes tal vurderes at være i overensstemmelse med landsgennemsnittet. Diagram 2 Psykiatri & Handikap 31% Socialpædagogisk center 1% Hvor kommer henvendelserne fra? Pårørende 8% Boligforening 14% Nabo 3% Bibliotek 1% Sygehus 5% Skole & Familie 1% Ældreområdet 3% Ydelsescenter 3% Beskæftigelse 11% Soc. Støtte 6% Rusmiddelrådgivning 13% Diagram 2 viser, at hovedparten af henvendelserne til SKP ordningen fortsat kommer fra samarbejdspartnere i Rudersdal Kommune: Psykiatri og Handikap, Beskæftigelse, Ydelsescenteret, Skole & Familie samt Teglporten Rusmiddelcenter. 1/3 af henvendelserne kommer fra boligforeninger, pårørende, sygehuse, biblioteker og naboer. 8

9 Diagram 3 Førtidspension 35% Forsørgelsesgrundlag 2015 Ukendt forsørgelsesgrundlag** 3% Selvforsørgende* 9% Sygedagpenge 1% Kontanthjælp 52% *Selvforsørgende er fx Statens uddannelsesstøtte, egen formue eller arbejdsindtægt. **Ukendt forsørgelsesgrundlag dækker over ikke registrerede indtægtskilder som fx sort arbejde og kriminalitet. Som det fremgår af diagram 3, modtager langt hovedparten af borgerne i SKP-ordningen offentlig forsørgelse, i alt 88 %. De resterende 12 % er enten selvforsørgende eller har ukendt forsørgelsesgrundlag. Fra 2014 til 2015 er der sket et betydeligt fald i andelen af borgere, som modtager førtidspension, idet kun 35 % af borgerne i SKP-regi modtog førtidspension i 2015 mod 45 % i Ligeledes er der sket et fald i andelen af borgere, der modtog sygedagpenge fra 2,5 % i 2014 til 1 % i Endvidere er der sket en markant stigning i andelen af borgere, som modtager kontanthjælp i SKPordningen, idet 52 % modtog kontanthjælp i 2015 mod 40 % i Det procentvise fald i borgere på førtidspension modsvarer stort set den procentvise stigning af borgere på kontanthjælp. Det vurderes, at årsagen hertil er gennemslaget af den kontanthjælps- og førtidspensionsreform, der trådte i kraft 1. januar

10 Diagram 4 Forsørgelsesgrundlag fordelt på køn Mand Kvinde Førtidspension Kontanthjælp Selvforsørgende Sygedagpenge Ukendt forsørgelsesgrundlag Diagram 4 viser en opgørelse over forsørgelsesgrundlag for alle borgere fordelt på kvinder og mænd. De fleste borgere i SKP-ordningen modtager enten førtidspension eller kontanthjælp. Tallene for 2015 viser et fald i antallet af mænd på førtidspension, hvorimod antallet af mænd på kontanthjælp er steget tilsvarende. Antallet af kvinder på henholdsvis førtidspension og kontanthjælp er uændret i forhold til I 2015 er der dog ingen kvinder på sygedagpenge, hvilket var tilfældet i Diagram 5 Hvilket hovedkarakteristikum har borgerne haft i SKP-forløbet? Mand Kvinde Sindslidelse Stofmisbruger Alkoholmisbruger Hjemløs/funktionelt hjemløs Somatisk 10

11 Ved hovedkarakteristikum forstås et skøn i forhold til borgerens overvejende problem, hvorimod bikarakteristikum dækker over andre SKP-relevante problemstillinger. Oplysninger om borgerens hoved- og bi karakteristika er indsamlet ved samtaler med borgeren og indsamling af lægelige oplysninger udvekslet med samarbejdspartnere, herunder læger og sagsbehandlere. Oplysningerne er altid indsamlet med borgerens samtykke. Hvor samtykke ikke er givet, beror oplysningerne alene på et skøn ud fra samtaler med borgeren. Diagram 6 Hvilket bikarakteristikum har borgerne haft i SKPforløbet? Mand Kvinde Sindslidelse Stofmisbruger Alkoholmisbruger Hjemløs/funktionelt hjemløs 1 Som det fremgår af diagram 5 og 6, har størstedelen af borgerne en sindslidelse, og mere end halvdelen af borgerkontakterne er mænd, som har sindslidelse som hoved- og bi karakteristika. Ligeledes er der en større andel af mænd, der har alkoholmisbrug både som hoved- og bikarakteristika. For kvinder er de to primære hovedkarakteristika sindslidelse og alkoholmisbrug. I 2015 er der blevet registreret 3 kvinder med hjemløshed som bi karakteristikum. Fordelingen af mænd og kvinder med hjemløshed som hoved eller bi karakteristika er i 2015 registreret som næsten ligeligt fordelt. Ved bi karakteristikum er der sket et fald i mandlige hjemløse. For kvinder er der sket en lille stigning. I opgørelsen er der et relativt uændret antal af mandlige stofmisbrugere. For kvinder er der registreret en tilgang af 1 stofmisbruger. Ifølge socialstyrelsen dækker hjemløshed over: Personer, som ikke disponerer over egen (ejet eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige bo-alternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos slægtninge, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også personer uden et opholdssted den kommende nat. 11

12 Funktionelt hjemløse: Er personer der befinder sig i hjemløshedens grænseområde. Det er personer, som sover på gaden eller overnatter på herberger, forsorgshjem, natvarmestuer etc., som har egen bolig, men en bolig de ikke kan benytte. Gruppen af funktionelt hjemløse har typisk de samme komplekse sociale og psykiske problemstillinger som øvrige hjemløse. I 2015 er det fortsat sådan at hjemløshed eller funktionel hjemløshed som bi karakteristikum skyldes enten sindslidelse eller et alkoholmisbrug som primær problemstilling. Antallet af borgere i 2015 med hjemløshed eller funktionelt hjemløshed som primær eller sekundær problemstilling ligger på niveau med Ved udgangen af 2015 er der kun registreret 3 borgere i SKP-ordningen, som fortsat er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Af de 3 er de to hjemløse, og en enkelt er funktionelt hjemløs. I opgørelsen over borgere som har været funktionelt hjemløse har borgere anført at isolation, nabostridigheder og grænseoverskridende adfærd som primære årsager til problemstillingen. Diagram 7 Høsterkøb 4% Antal SKP-forløb fordelt på byer Skodsborg 4% Hjemløs 5% Vedbæk 4% Gl. Holte 8% Holte 12% Søllerød 1% Birkerød 38% Nærum 24% Diagram 7 viser fordelingen af SKP-forløb i 7 af Rudersdal Kommunes byer. Henholdsvis Gl. Holte med borgere, Nærum med borgere, Holte med borgere, Birkerød med , Høsterkøb med borgere, Søllerød med borgere og Vedbæk med borgere. (Kilde Rudersdal Kommune, Befolkningsprognose 2015) SKP kontaktforløbene er primært fordelt på to bydele i henholdsvis Birkerød og Nærum, navnlig Hestkøblund i Birkerød og Egehegnet i Nærum. 12

13 Diagram 8 Varighed af afsluttede kontaktforløb med mænd 0-3 mdr. 67% > 12 mdr. 5% 3-12 mdr. 28% Diagram 8 viser varigheden af afsluttede kontaktforløb for mænd. Diagram 9 Varighed af afsluttede kontaktforløb med kvinder 0-3 mdr. 67% > 12 mdr. 5% 3-12 mdr. 28% Diagram 9 viser varigheden af kontaktforløb med kvinder. Diagram 8 og 9 viser, at 2/3 af forløbene for både mænd og kvinder er afsluttet med succes inden for 0-3 måneder. Af den sidste 1/3 af forløbene bliver de fleste afsluttet inden for 3-12 måneder. En meget lille del på 5 % er langvarige forløb, som varer over 12 måneder. 13

14 De kontaktforløb, som har varet over 12 måneder, har været borgere med dobbeltbelastede diagnoser, som fx komplekse psykiatriske problemstillinger og stof-/alkoholmisbrug. Disse kontaktforløb kræver en langvarig og koordineret indsats. Varigheden af kontaktforløbene for både mænd og kvinder er procentvis næsten ens, uanset om det er korte, mellemlange eller lange kontaktforløb. Dette giver anledning til at konkludere, at til trods for et ulige antal af mænd og kvinder i SKP ordningen, så er der klare lighedstegn mellem kønnene, for så vidt angår problemstillingernes karakteristika, og for så vidt angår deres løsning i SKP-teamet. 14

15 Diagram mdr. 34% Varighed af endnu uafsluttede kontaktforløb med mænd 3-12 mdr. 13% > 12 mdr. 53% Diagram 10 viser varigheden på endnu uafsluttede kontaktforløb med mænd. Størstedelen af de uafsluttede kontaktforløb med mænd er borgere med tunge psykosociale/psykiatriske problemstillinger. Diagram 11 Varighed af endnu uafsluttede kontaktforløb med kvinder 0-3 mdr. 20% > 12 mdr. 80% Diagram 11 viser varigheden af endnu uafsluttede kontaktforløb med kvinder. Alle uafsluttede kontaktforløb med kvinder er langvarige forløb, som går ud over 12 måneder. Opgørelsen over SKP kontaktforløb i 2015 viser, at der er 20 uafsluttede sager. 15

16 Der blev i 2015 afsluttet 58 borgere i SKP-forløb. Diagram 12 Tilbagevenden til SKP ordningen 0-3 mdr. 33% 3-12 mdr. 67% Diagram 12 viser, at 6 borgere i 2015 vendte tilbage til SKP ordningen efter at have været omfattet af andre tilbud i en periode. 2/3 af disse borgere havde været i andre tilbud i 3 12 mdr. 4 af de tilbagevendte borgere havde før deres brobygning til socialpædagogisk støtte været i længerevarende SKP-forløb på mere end 12 måneder og i alkohol døgnbehandling på op til 6 måneder. Den socialpædagogiske støtte blev herefter iværksat ved hjemkomsten. De resterende 2 borgere havde modtaget socialpædagogisk støtte i kortere tid. Det er i 2015 første gang, at det bliver registreret, hvor mange borgere der vender tilbage til SKP - ordningen. Der er på nuværende tidspunkt ikke datagrundlag for at konkludere, hvad angår årsagerne til borgernes tilbagevenden til SKP-ordningen, men det vil der blive fulgt op på disse data i det kommende år. 16

17 Effekten af SKP-indsatsen Der er to overordnede formål med det opsøgende og kontaktskabende arbejde. Det ene er at bekæmpe social isolation og yderligere udstødelse. Det andet er at give et tilbud, som skaber mulighed for at forbedre eller bryde en svær isolation og forhindre yderligere social deroute og samtidig gøre borgeren i stand til at benytte samfundets muligheder og allerede etablerede tilbud. Det er SKP-medarbejderen i samarbejde med borgeren, der i hvert enkelt tilfælde skal overveje, hvad det overvejende problem er, og hvor indsatsen starter i forhold til brobygning til andre tilbud. Hvis der skal være et udviklingsperspektiv, er det borgeren, der bestemmer tempoet, indholdet og formålet med indsatsen. Det skaber tryghed i relationen og en god mulighed for at tage imod andre tilbud. Diagram 13 Ældreområdet 2% Ny bolig 5% Intet støttebehov 9% Sagsbehandler 2% Afviser tilbuddet 7% Afsluttede SKP-forløb i 2015 Afsluttet uden brobygning 7% Rusmiddelrådgivning 9% Soc. Støtte 16% Mentor 3% Specialteam 3% OP- Team 5% Anden SKP 3% Hospital 17% Botilbud 5% Anden støtte 7% *Hospital dækker over både psykiatrisk og somatisk indlæggelse. I 2015 blev der afsluttet 58 succesfulde SKP kontaktforløb. Tallet lægger sig på niveau med afsluttede forløb i Diagram 13 viser, at størstedelen af SKP-forløbene er afsluttet med, at borgerne er kommet i succesfuld kontakt med socialpædagogisk støtte, rusmiddelrådgivning, hospitaler eller anden støtte. En mindre del af SKP-forløbene er afsluttet med, at borgerne er kommet i kontakt med sagsbehandlere, ny bolig/eksisterende bolig, OP Team eller botilbud. 9 % af forløbene er blevet afsluttet med konklusionen, at borgeren intet støttebehov har, og 7 % er blevet afsluttet ved, at borgeren har afvist et tilbud. 17

18 Cirka 2/3 af kontaktforløbene i 2015 har kunnet afsluttes med succes. 1/3 af de afsluttede kontaktforløb er overgået til forskellige støtteordninger herunder socialpædagogisk støtte. Opsamling SKP-indsatsen er et forebyggende tiltag, som samtidig med, at indsatsen har som mål at hjælpe udsatte borgere til en mere tilfredsstillende livssituation også medvirker til, at borgerne på sigt ikke får behov for mere omfattende og økonomisk dyrere foranstaltninger. Dette års SKP-redegørelse viser, at der er afsluttet samme antal sager som det foregående år, hvilket fortsat underbygger, at den tidlige opsøgende indsats giver positive resultater. Henvisninger Socialministeriets vejledning nr. 13 af 15/ VFC Socialt Udsatte, august 2006: SKP til misbrugere og hjemløse. Metodehæfte om arbejdet med de nye målgrupper for støtte-og kontaktpersonordningen. Servicestyrelsen: Lovovervågning af støtte-kontaktpersonordningen Sundhedsstyrelsen: Ulighed i sundhed årsager og indsatser Rådet for Socialt Udsatte: Sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark Psykiatriloven 5 & 7 18

19