Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune

Transkript

1 1 Kortlægning af hjemløse i Randers Kommune I forbindelse med hjemløsestrategien er der blevet lavet en kortlægning af hjemløse i Randers Kommune. Opsummering og konklusion Overordnet set danner der sig efter de første 3 måneder af projektperioden et billede af en gruppe borgere, der har udfordringer på flere fronter og med komplekse sociale problemstillinger. Ud over manglen på bolig har målgruppen øvrige sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger, der kræver en specialiserede indsats og helhedsorienteret indsats. Randers Kommune er opdelt i specialiserede forvaltninger og tilbud og dette medfører, at der ikke vil være én indgang til Randers Kommune for målgruppen. Specialisering betyder i praksis, at hver fagperson er specialist på et område, og på den anden side udfordrer specialisering en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på tværs af de traditionelle fagområder, fordi mange specialister skal samarbejde. For at kunne styrke en sammenhængende og helhedsorienteret indsats til de borgere der befinder sig i en hjemløsesituation foreslås det, at Samarbejdsmodellen anvendes som skabelon til tværfagligt samarbejde. Ved at implementere en model, på tværs af specialisering, for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats vil der kunne skabes et tværfagligt samarbejde med en klar ansvarsfordeling og koordination af indsatsen. Dette vil medføre en mere målrettet indsats og være med til at sikre, at borgere, der er hjemløse, kommer i egen bolig, og at borgerne ved hjælp af bostøtte metoderne CTI og ICM vil kunne fastholdes i deres bolig. Indledning Vi præsenterer i denne kortlægning resultaterne af den interne screening af hjemløse i Randers Kommune. Kortlægningen og screeningen er en del af Hjemløseenhedens indledende aktiviteter for at skabe et overblik over, hvor omfattende hjemløseproblematikken er i Randers Kommune. I forhold til Ungeprojektet En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats i Randers Kommune har vi endvidere ønsket at skabe et overblik over målgruppens omfang, problematikker samt organiseringen på ungeområdet og boligområdet. Screeningen er udviklet af Hjemløseenheden, og består af et personskema (screening), der er udsendt til alle front medarbejdere i Randers Kommune, der er i berøring med borgere tilhørende målgruppen. Screeningen foregår ved, at front medarbejderen udfylder én screening for hver borger, de har kontakt med eller har kendskab til er hjemløs eller i risikogruppen for at blive hjemløs. Screeningerne sendes herefter til Hjemløseenheden.

2 2 Formålet med screeningerne har været at undersøge, hvor mange borgere der hjemløse eller i risikogruppen for at blive hjemløse i Randers Kommune i starten af Med screeningerne har vi haft et ønske om: at få en større viden om, hvor borgeren kommer i kontakt med vores kommunale system at få et overblik over, hvilke indsatser borgerne tilbydes i den aktuelle hjemløse situation at kunne anvende screeningerne til at tilrettelægge og koordinere vores indsatser til målgruppen På landsplan viser SFI s nationale kortlægning af hjemløshed i Danmark, at problematikken er stigende. I 2013 blev antallet af hjemløse borgere opgjort til personer på landsplan. Dette var en stigning på 530 personer i forhold til kortlægningen i 2011, svarende til en stigning på 10 pct. I Randers blev der registreret 92 hjemløse borgere i Dette var en stigning på 28 personer i forhold til 64 hjemløse i 2011, svarende til en stigning på 43,75 pct. På baggrund af Regeringens 2020-mål for social udsatte og Randers Kommunes deltagelse i projekterne rettet mod hjemløshed er indsats mod hjemløshed et fokusområdet på Socialområdet. Definition af målgruppen Målgruppen er borgere, der er hjemløse eller er i risikogruppen for at blive hjemløse. Som hjemløs regnes borgere, som ikke disponerer over egen (eget eller lejet) bolig eller værelse, men som er henvist til midlertidige boalternativer, eller som bor midlertidigt og uden kontrakt hos familie, venner eller bekendte. Som hjemløse regnes også borgere uden et opholdssted for den kommende nat. Borgere kan være i risikogruppen for at blive hjemløse, hvis de råder over en bolig, som de står til at miste pga. komplekse psykiske eller sociale problematikker. Denne gruppe kan også defineres som funktionelt hjemløse. Til ovennævnte definition hører også personer, som enten afsoner og løslades inden for en måned og mangler en boligløsning, eller som udskrives fra hospital/behandlingstilbud inden for en måned og mangler en boligløsning. Gruppen af borgere, der i en periode ser sig nødsaget til at overnatte hos venner eller familie, befinder sig i risikogruppen for hjemløshed, hvis borgerne ud over manglen på en bolig også har øvrige sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger at slås med. Gruppen, der betegnes sofasurfere, indeholder dog også borgere, der overnatter hos venner og familie, men som ikke umiddelbart har andre problemer. Når man taler om sofasurfere kan man derfor ikke på forhånd vide, hvem af dem, der er i risikogruppen for hjemløshed. Ungeprojektet er målrettet unge i alderen år. Forankringsprojektet er målrettet borgere fra 18 år. Hvis borgeren alene står til at miste sin bolig pga. økonomiske problemer, og der ikke er yderlige udfordringer, er borgeren ikke tilhørende målgruppen.

3 3 Følgende personer betegnes som udgangspunkt ikke som hjemløse: Unge, der ønsker at flytte hjemmefra Personer, der er midlertidigt uden bolig pga. brand eller lign. Personer, som opholder sig på et krisecenter Studerende, der søger tilflytning til anden by ved studiestart Personer, der bor i visiterede boformer Personer, der bor i fremlejet bolig, eller som bor varigt hos familie, venner eller bekendte Borgere, der er boligløse eller i risiko for at blive det, alene pga. økonomi Borgerne der indgår i kortlægningen er geografisk afgrænset til Randers Kommune. De har således enten en aktiv adresse i Randers Kommune eller har haft seneste adresse i Randers Kommune. Dataindsamling Kortlægning og screening har været en del af Hjemløseenhedens indledende aktiviteter for at få et overblik over, hvor omfattende hjemløseproblematikken er i Randers Kommune. I projektperiodens første måneder er der således foretaget interne screeninger af hjemløse i Randers Kommune. Formålet med screeningerne har været at undersøge, hvor mange borgere der var hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse i Randers Kommune i starten af For så vidt angår personer med risiko for hjemløshed er det ikke muligt på forhånd vide, om de faktisk ender i hjemløshed. Der er derfor nødvendigt at tage alle i risikogruppen med og undersøge deres sager. Dette giver et forholdsmæssigt stort antal screenede personer. Kortlægningen er gennemført som en screening i perioden 1. december 2014 til 28. februar Screeningsskemaet og vejledningen blev udsendt internt i Randers Kommune primo december Screeninger er udført af frontmedarbejdere fra bla. Borgerservice, Rusmiddelcenter, Forsorgshjem, Væresteder, myndighed på socialområdet og Jobcenter Randers, der alle har haft en direkte kontakt til borgeren. Screeningerne og analysen er blevet registreret med borgerens navn og cpr. nummer for at sikre, at borgerne ikke blev dobbeltregistreret. I nærværende kortlægning er borgerne anonymiseret, og det er ikke muligt at identificere borgerne ud fra kortlægningen. Frontmedarbejderne udfører fortsat screeninger af hjemløse borgere. Hjemløseenden har analyseret screeningerne fra månederne august, september og oktober For så vidt angår personer med risiko for hjemløshed er det ikke muligt på forhånd vide, om de faktisk ender i hjemløshed. Der er derfor nødvendigt at tage alle i risikogruppen med og undersøge deres sager. Dette giver et forholdsmæssigt stort antal screenede personer. Erfaringerne viser, at Screeningerne og de efterfølgende rådgivende samtaler har en god og forebyggende effekt i forhold til at få kontakt til borgere, der er hjemløse eller i risikogruppen for at blive hjemløse. Niveauet for screeningerne er i øjeblikket, ca stk. pr. måned. Af dem kan ca halvdelen videresendes

4 4 til den sagsbehandler borgeren i forvejen har i Familieafdelingen eller i Socialafdelingen eller sagen lukkes hvis personen ikke er borger i Randers Kommune borgere henvises hver måned til rådgivende samtaler af dem møder ca. halvdelen op. Af de gennemførte rådgivende samtaler visiteres 3-5 borgere til flyverbostøtte (hurtig igangsat og tidsbegrænset bostøtteindsats med hjælp til borgerens aktuelle livssituation) og efterfølgende en af indsatserne i hjemløseprojekterne. Resultater I perioden fra 1. december 2014 til 28. februar 2015 har vi registreret 99 screeninger. Fordelt på 48 i december, 20 i januar og 31 i februar. 8 screeninger blev registreret uden cpr. nr. Samtlige screeninger, vi har registreret, har været borgere, der var hjemløse eller er i risikogruppen for at blive hjemløse. Screeningerne er indsendt af Indsendt af: Antal Procentdel Akutboligerne - Hjørnestenen 7 7 Boliglån Borgerservice 4 4 God løsladelse 1 1 Hjørnestenen 19 19,5 Det matrikelløse område 2 2 Myndighed voksen Perron SKP ordningen 7 7 Uddannelseshuset 11 11,5 Jobcenter Randers 4 4 Specialvejlederteamet 1 1 Folkeregistret 3 3 Rusmiddelcenter Randers 3 3 UU 1 1 Ikke oplyst De 99 screeninger vi har modtaget er indsendt af front medarbejdere fra 14 forskellige tilbud i Randers Kommune. De screenede er kendetegnet ved at have komplekse problemstillinger og ud over manglen på bolig, har de ofte en række øvrige sociale, psykiske og/eller fysiske problemstillinger, der kræver en specialiserede og tværfaglig indsats. Specialisering er en naturlig konsekvens af en kompleks lovgivning der kræver indgående viden indenfor et fagområde, eks. beskæftigelses lovgivningen. Der ligger derfor i Randers Kommunes organisering op til specialisering. Det betyder samtidigt, at det er nødvendigt med høj grad af koordinering i forhold til borgere med komplekse problemstillinger. Men en af udfordringerne ved, at målgruppen kommer i kontakt med Randers Kommune flere forskellige steder, kan være at sikre at den kommunale indsats bliver sammenhængende og helhedsorienteret, og at indsatserne koordineres således, at borgeren får den rigtige støtte på det rigtige tidspunkt.

5 5 Der er behov for et samlet overblik over Hvem gør hvad hvornår og en tydeliggørelse af, hvilke snitflader og nærmeste samarbejdsparter der er i forhold til målgruppen, og herunder hvem der har ansvar for hvad. Hjemløse eller i risikogruppen Boligforhold Antal Procentdel Overnatter på gaden 7 7 Anden hjemløsesituation 30 30,5 Overnatter ved familie/venner 48 48,5 Egen bolig med risiko Af de 99 screeninger vi har registreret oplyser 7 % af borgerene, at de overnatter på gaden. 48,5 % overnatter hos familie/venner uden kontrakt. 30 % er i anden hjemløsesituation, det kan være på forsorgshjem, i Akutboliger for unge, de kan være indlagte på somatisk eller psykiatrisk afdeling eller de kan afsone under Kriminalforsorgen. 14 % af borgerne oplyser, at de bor i egen bolig men med risiko for at miste egen bolig. Det kan være borgere der er funktionelt hjemløse, dvs. de har egen bolig, men kan ikke benytte den på grund af psykiske og eller sociale problemer. Aldersspredning Aldersspredning fra år Alder Antal Procentdel ( 1 enkelt borger under 18 år) Ser man på de årige udgør de således 47 borgere svarende til 51 % af de screenede og den resterende gruppe på 44 borgere fordeler sig i aldersgruppen fra årige svarende til 49 %. Der er registreret en enkelt borgere under 18 år. Kønsfordeling for år Fordeling på køn Antal Procentdel Mænd Kvinder Der forekommer, som der fremgår, en klar overvægt af mænd i screeningerne. Dette resultat er sammenligneligt med lignende undersøgelser på landsplan, hvor det dokumenteres, at

6 6 omkring tre fjerdedele af alle mennesker, der er hjemløse, er mænd. Dette tal har ifølge SFI været konstant i perioden Er borgeren skrevet op til bolig: Skrevet op til bolig Procentdel Ja 17 Nej 83 De unge hjemløse Der er lavet en særskilt analyse af de 47 registrerede borgere fra år der er hjemløse, da der er særlig fokus på denne målgruppe i Hjemløsestrategien En af målsætningerne i Hjemløsestrategien var at tilbyde unge hjemløse andre løsninger end ophold på 110 boformer. De nationale hjemløsetællinger viste, at der skete en kraftig stigning i antallet af unge hjemløse gennem den første strategiperiode i Antallet af unge hjemløse på landsplan steg med 80 % fra 633 unge i 2009 til 1138 unge i På baggrund af denne stigning blev Ungeprojektet udbudt som pulje af Socialministeriet i perioden Formålet med puljen er at forebygge og afhjælpe hjemløsehed blandt unge, således at de unge på sigt får samme muligheder for at få et liv med bolig, uddannelse og beskæftigelse som andre unge. De unge skal sikres den rette hjælp så tidligt som muligt og så længe, der er behov for det. (Socialstyrelsen) I forbindelsen med denne kortlægning har vi haft kontakt til følgende interne samarbejdsparter i forhold til at skabe et overblik, over om de unge borgere, der er hjemløse, er kendte i deres system, enten som tidligere eller nuværende brugere af tilbuddene. Vi har screenet 47 unge borgere som målgruppen. De er enten hjemløse eller i risikogruppen for at blive hjemløse. Boligforhold Antal Procentdel Overnatter på gaden 1 2 Anden hjemløsesituation Overnatter ved familie/venner Egen bolig med risiko % svarende til en enkelt ung har overnattet på gaden. 28 % overnatter i anden hjemløsesituation, det kan være på forsorgshjem, i Akutboliger for unge, de kan være indlagte på somatisk eller psykiatrisk afdeling eller de kan afsone under Kriminalforsorgen. 53 % af de unge borgere, der er hjemløse, overnatter hos familie eller venner uden kontrakt og 8 % bor i egen bolig, men er i risiko for at miste boligen. Kendt i Rusmiddelcenter Randers Kontakt til rusmiddelcentret Antal Procentdel Nej 26 55

7 7 Ja men afsluttet Ja fortsat indskrevet % af de unge borgere, der er hjemløse er ikke kendte i Rusmiddelcenter Randers. 34 % har tidligere været i kontakt med tilbuddet, men deres sag er afsluttet. 11 % er fortsat indskrevet på tilbuddet. Af de 16 borgere der tidligere har været i kontakt til Rusmiddelcenteret, men hvis sag nu er afsluttet er årsagen angivet herunder: Afslutnings årsag Antal Procentdel Udskrevet efter borgers 4 25 ønske/borger ønsker ikke behandling Planmæssigt udskrevet 3 19 Udskrevet pga. udeblivelser 5 31 Overflyttet til alkoholbehandling 1 6 Flyttet til anden kommune 3 19 Kendt i Familieafdelingen Kendt i familieafdelingen Antal Procentdel Nej Ja men afsluttet Ja fortsat indskrevet borger er udvandret af Danmark 58 % af de unge borgere, der er hjemløse, er ikke kendte i Familieafdelingen. 36 % er kendte, men deres sag er afsluttet. 15 % af de unge har tidligere været anbragt. 4 % har fortsat en aktiv sag i Familieafdelingen. Disse 2 unge er tilknyttet Hjemløseenheden, og der er et samarbejde mellem Hjemløseenheden og Familieafdelingen omkring de unges sager. Disse 2 unge er visiteret til Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse. Tidligere anbragt Antal Procentdel Ja 7 15 Nej De unge hjemløses forsørgelsesgrundlag Forsørgelse Antal Procentdel Uddannelseshjælp SU 3 6 AM fri indtægt 2 5 SU/løn 1 2 Sygedagpenge 1 2 Løn 2 5 Udvandret af Danmark 1 2

8 8 Langt hovedparten af de unge modtager ydelser gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Randers (UUR) Sammenfatning Som det fremgår af kortlægningen, er målgruppen forholdsvis bred. Der tegner sig ikke et entydigt billede af hvilke borgere, det er, der ender i hjemløshed i Randers Kommune. I forhold til de individuelle karakteristika ved målgruppen fordeler alderssammensætningen i Randers sig således, at lidt over halvdelen er under 25 år. Størstedelen (73 %) af målgruppen er mænd. Årssager til hjemløshed Hjemløshed er ikke en tilstand, der opstår fra den ene dag til den anden, men er en kompleks social situation, der udvikler sig over tid. Det er vigtigt at understrege, at en definition af hjemløshed baseret på boligsituationen ikke implicerer, at boligmæssige forhold nødvendigvis udgør de væsentligste årsager til hjemløshed. Tværtimod må årsagerne til hjemløshed forstås som et komplekst samspil mellem flere faktorer på forskellige niveauer. Derfor indikerer den boligmæssige definition af hjemløshed heller ikke, at hjemløsheden blot kan afhjælpes gennem boligmæssige indsatser. I stedet vil både en boligløsning og den fornødne sociale støtte, en behandlingsmæssig indsats og en tilstrækkelig koordination mellem disse indsatser ofte være en forudsætning for, at personen kan opnå en stabil boligsituation. (Lars Benjaminsen, 2013) Indsatser til målgruppen Som det fremgår af kortlægningen er det ikke tydeligt, hvilken indsats, borgere, der befinder sig i en hjemløsesituation, modtager i Randers Kommune. Det kan virke tilfældigt og afhængigt af hvor borgerens første kontakt til kommunen er. I Danmark defineres indsatsen over for de hjemløse primært i Serviceloven samt i almenboligloven. Personer, der befinder sig i en hjemløshedssituation, har ikke ifølge dansk lovgivning krav på en bolig, men en række indsatser i Serviceloven er henvendt til gruppen af hjemløse og socialt udsatte borgere generelt. Kommunerne har ifølge Servicelovens 110 en forpligtelse til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp Udover 110 boformerne er der i Serviceloven også mulighed for støtte og kontaktpersoner efter 99, som er henvendt til psykisk syge, stofmisbrugere og hjemløse og 85, som kan tildeles, hvis en person har brug for praktisk og social støtte efter tildeling af bolig. Også de midlertidige og længerevarende boformer under 107 og 108 kan anvendes til målgruppen. Desuden indeholder Serviceloven bestemmelser om sociale væresteder ( 104) og social behandling til stofmisbrugere ( 101). Endeligt er en meget vigtig indsatsform i forhold til boligbehovet blandt socialt udsatte kommunernes ret til at anvise borgere med et akut boligbehov til 25 % af de boliger, der bliver ledige i den almene boligmasse. Det er kommunerne, der fastlægger, hvilke kriterier der skal være opfyldt for at få en bolig gennem den kommunale boliganvisning. (Lars Benjaminsen, 2013)

9 9 Hjemløseprojekterne i Randers Kommune har til opgave at implementere Housing First princippet, og de evidente bostøttemetoder CTI og ICM og, at afprøve Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse for unge borgere. På baggrund af kortlægningen har hjemløseprojekternes styregruppe besluttet, At der arbejdes videre med at lave en aftale med boligforeningerne omkring flere boliger til målgruppen, således at Randers Kommune også fremadrettet kan arbejde med Housing First. At samarbejdsmodellen implementeres for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats målrettet målgruppen. At der fortsat arbejdes med kompetenceudvikling af medarbejderne, så de kan arbejde med Housing First princippet og de evidente bostøttemetoder, så indsatserne bliver sammenhængende og helhedsorienterede. At der vedtages en procedure for nye borgere, herunder hvem der har ansvar for sagen. At der laves en procedure for hvordan fordelingen af sager imellem forvaltninger/tilbud/grupper foregår. Housing First Det overordnede princip for Hjemløseenheden er Housing First. Housing First er en tilgang til at skabe en helhedsorienteret indsats til målgruppen med psykisk sygdom, misbrug eller andre psykosociale vanskeligheder, og som samtidig med en boligløsning har brug for social støtte. Housing First tilgangen består i, at hjemløse borgere i starten af et indsatsforløb flytter i en permanent, selvstændig bolig, samtidig med at der gives en individuel og helhedsorienteret social støtte til borgeren med udgangspunkt i borgerens behov. Housing First betyder ikke, at boligen skal gå forud for andre indsatser, som borgeren har behov for, eller at boligen anses for at være den væsentligste indsats, tværtimod er det vigtigt, at der skabes en helhed og samarbejde i indsatsen omkring borgeren. Men Housing First og dermed grundlaget for Hjemløseenhedens arbejde forudsætter, at der er velegnede boliger til rådighed. Tsemberis der har været med til at udvikle Housing First, anbefaler otte principper for arbejdet: Boligen som en basal menneskerettighed Respekt, varme og medmenneskelighed over for alle borgere En forpligtelse til at arbejde med borgerne, så længe de har behov Selvstændige boliger i almindeligt byggeri Adskillelse af bolig og støttetilbud Udgangspunkt i borgernes behov (consumer choise) og selvbestemmelse Recovery-orientering Skadesreduktion Bostøttemetoderne Den individuelle bostøtte er en forudsætning for, at borgeren kan bo i egen bolig, og består af social og praktisk støtte i hverdagen og støtte til at sikre en sammenhængende indsats gennem at etablere og fastholde kontakt til offentlige myndigheder, behandlingstilbud og sociale aktivitetstilbud. Der arbejdes

10 10 med at styrke borgerens livssituation i en række dimensioner som bolig, økonomi, socialt netværk, daglige aktiviteter, fysisk og psykiske helbred, misbrug, uddannelse og arbejde. Critical Time Intervention (CTI) CTI er en systematisk og intensiv form for social bostøtte, der gives i en tidsafgrænset periode i forbindelse med flytning i egen bolig. Intensive Case Management (ICM) ICM er indsatsmetode, der gives til borgere som har brug for social bostøtte i en længerevarende periode i forbindelse med indflytning i egen bolig. Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse Vejen til uddannelse og beskæftigelse er en samarbejdsmodel, der er udviklet og afprøvet i et samarbejde mellem en række kommuner, Rambøll Management Consulting og Socialstyrelsen, og som nu anvendes som en del af den helhedsorienterede indsats i Ungeprojektet i Hjemløseenheden. Samarbejdsmodellen har fokus på, at de unge får den rette hjælp hele vejen rundt. Hjælpen koordineres af en koordinator med myndighedskompetence og i samarbejde med et tværfagligt team omkring den enkelte unge borger. Modellen støtter de involverede fagpersoner, på tværs af forvaltninger, i at koordinere mål og indsatser i et struktureret forløb med borgeren. HEL-plan HEL-plan vil være det metoderedskab der anvendes til at systematisere og effektiveres indsatsen overfor målgruppen. Der er tale om et værktøj med afsæt i transformationsteknologi det handler om en proces hvori borgeren flyttes tranformeres fra én tilstand eller position til en anden: Fra hjemløshed, eller risiko for hjemløshed og en her- og nu livsstil, til en permanent bolig med øget kontrol over eget liv. Metoden består af en afdækning og beskrivelse af borgerens aktuelle situation. Først laves der inden for 2-3 uger en afdækning af borgerens nuværende situation, håb, ønsker og egne vurderinger i forhold til 11 temaer; Fysisk funktionsnedsættelse, Psykisk funktionsnedsættelse, Socialt problem, Mobilitet, Egenomsorg, Kommunikation, Praktiske opgaver i hjemmet, Samfundsliv, Socialt liv, Sundhed og Omgivelser. Medarbejderens vurdering indgår som en del af afdækningen, og derudover kan informationer til afdækningen også komme fra interviews med andre signifikante personer samt fra observationer af borgeren. Der tages udgangspunkt i HEL-plan, hvis der efterfølgende laves VUM og 141- handleplan