Demonstrationsprojekt om indvendig efterisolering i 3B s afdelinger Druehaven 5 og Folehaven 75

Transkript

1 Demonstrationsprojekt om indvendig efterisolering i 3B s afdelinger Druehaven 5 og Folehaven 75 Vurdering af forhold mht. skimmelrisiko to år efter opsætning (delrapport 2) Eva B. Møller Simon B. Jørgensen SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2018

2 Titel Demonstrationsprojekt om indvendig efterisolering i 3B s afdelinger Druehaven 5 og Folehaven 75 Undertitel Vurdering af forhold mht. skimmelrisiko to år efter opsætning (delrapport 2) Serietitel Udgave 3. udgave Udgivelsesår 2018 Forfattere Eva B. Møller, Simon B. Jørgensen Redaktion Sprog Dansk Sidetal Litteraturhenvisninger English summary Emneord ISBN Pris Layout Tegninger Fotos Omslag Tryk Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post sbi@sbi.aau.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven. SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2018

3 Indholdsfortegnelse 1 Projektidé og formål Konklusion Baggrund Materialer og metode Vægopbygning før og efter Fugtfølernes placering i den indvendige isolering Materialer Måleudstyr for temperatur og fugtmålinger Måleperioder Beregningsmetode Nedtagning af isolering Måling af ph Måling af skimmelbelastning Resultater Målinger bag isoleringen i Druehaven Målinger bag isoleringen i Folehaven Besigtigelse af forhold bag isolering Målte indeklimaforhold Diskussion og vurdering Udeklima Måleusikkerhed Forhold bag isolering Målinger af indeklima Samlet vurdering Delkonklusion i forhold til videre forløb Bilag

4 1 Projektidé og formål Demonstrationsprojektet tager afsæt i Københavns Kommunes klimahandlingsplans målsætning om 20 % reduktion af boligernes varmeforbrug i 2025, Københavns Kommunes arkitekturpolitiske ønske om at værne om det murede byggeris arkitektoniske kvaliteter samt sundhedsmæssige mål om forbedret indeklima og komfort. Indvendig isolering ses som en metode til at kunne forene disse målsætninger. Det er således projektets målsætning at opnå komfortforbedringer i boligernes indeklima samtidig med en væsentlig reduktion af varmeforbrug. Desuden skal projektet hjælpe med at opsamle erfaring vedrørende byggeteknik samt isoleringsmetodens robusthed ift. brugeradfærd. Samtidig kan projektet hjælpe til mere generelt at klarlægge, hvornår indvendig efterisolering er fugtteknisk forsvarligt at gennemføre på baggrund af husets konstruktioner og isoleringsmetodens robusthed ift. brugeradfærd. Projektet er udført på et relativt lille antal boliger, med flere forskellige løsninger, men viser projektet lovende resultater, kan det danne basis for et opfølgende projekt, hvor der måles på flere lejligheder, hvor en af løsningerne er anvendt. På den måde vil det være muligt at vurdere hvor robust løsningen er, dvs. hvorvidt de samme forhold kan konstateres i andre byggerier. Det kunne fx ske ved i flere lejligheder i flere forskellige byggerier at opsætte fuldlimede kapillaraktive plader uden samtidigt at etablere ballanceret mekanisk ventilation. Resultatet vil have betydning for den helhedsplan, 3B arbejder med for hele Folehaven, og som planlægges gennemført efter demonstrationsprojektets afslutning. Rambøll, der er rådgivende ingeniør på demonstrationsprojektet, har skønnet, at energiudgifterne kan reduceres med ca. 25 % ved efterisolering af væggene. Et år efter opsætning af isoleringen blev de første måleresultater beskrevet i SBi notat Demonstrationsprojekt om indvendig efterisolering i 3B s afdelinger Druehaven 5 og Folehaven 75 Vurdering af forhold mht. skimmelrisiko et år efter opsætning (delrapport 1) af Denne delrapport 2 er en opfølgning på notatet, men kan læses som et selvstændigt dokument, derfor vil der optræde gentagelser i forhold til delrapport 1. Desuden hører denne rapport sammen med en anden delrapport Folehaven målinger af energiforbrug og indeklima, som er udført af Rambøll i november, der beskriver hvorledes energiforholdene påvirkes af den indvendige efterisolering og mekanisk ventilation med varmegenvinding, som etableres i nogle af lejlighederne. I 2020 afrapporterer SBi projektet med en endelig evaluering til Københavns Kommune og 3B. 4

5 2 Konklusion Der har været etableret indvendig efterisolering i ni lejligheder i Folehaven 75 og Druehaven 5 i over to år. Der er målt temperatur og relativ luftfugtighed i disse lejligheder og i ni tilsvarende referencelejligheder ad to omgange, dels før opsætning af indvendig efterisolering og umiddelbart efter, dels efter renoveringen var afsluttet. Dertil kommer målinger af temperatur og relativ luftfugtighed bag den opsatte isolering. Der er brugt tre forskellige isoleringsprodukter; Multipor, IQ-Therm og Micro- Therm. Der kunne ikke konstateres nogen fugttekniske grunde til at vælge det ene produkt frem for det andet, da målingerne bag isoleringen ikke adskilte sig væsentligt fra hinanden. Dog er forholdene ikke direkte sammenlignelige: Micro- Therm er kun brugt i trappeopgange, hvor der er koldere, men sandsynligvis lavere fugtbelastning, mens de andre produkter er anvendt i boliger, det ene (IQ- Therm) er anvendt i boliger, hvor der samtidigt er etableret mekanisk ventilation. En simulering af forholdene viser en risiko for skimmelvækst, men dette skal tages med et vist forbehold, da simuleringsprogrammer benytter simplificerede modeller for kapillaraktive isoleringsmaterialer. Målingerne i virkeligheden viser da også væsentligt gunstigere forhold, end der beregnes. Dog har det milde vintervejr i vintrene og sandsynligvis også en betydning. De fleste målinger af forholdene bag isoleringen viser ingen tegn på risiko for skimmelvækst, men der er enkelte målinger, hvor der kan beregnes en teoretisk risiko for vækst. Dette støttes dog ikke af undersøgelser i to lejligheder, hvor isoleringen er nedtaget for at måle skimmelvækst. Muligvis er den begrænsede adgang til næring årsagen til, at der ikke har kunnet konstateres skimmel bag isoleringen i det pågældende rum. Skimmelmålinger viser generelt, at der ikke er tegn på vækst. En enkelt Mycometermåling viste et Mycometertal på 34, hvilket er en anelse over baggrundsniveauet. Det vurderes dog ikke at tyde på et egentligt skimmelproblem. Kun bag på en ophængningsliste kunne der ses og måles skimmelvækst. Udformningen af denne liste bør derfor genovervejes, evt. bør andre tilsvarende lister undersøges fx i forbindelse med fraflytninger. Målinger af fugtforholdene bag isoleringen i trappeopgangen viser, at fugtniveauet er højest i efteråret, hvor det ligger omkring 70 % RF. Dette niveau må betragtes at være meget lavt i forhold til hvornår skimmelsvampevækst kan forventes at optræde på mineralske produkter. Der er ingen tegn på, at trappeopgangen i Folehaven som udgangspunkt er specielt tør, men der er heller ikke tegn på opstigende grundfugt; en væsentlig forudsætning ved opsætning af indvendig efterisolering. 5

6 Der en direkte sammenhæng mellem vandindholdet i indeluften og bag isoleringen; de er tilnærmelsesvist sammenfaldende efter en indkøringsperiode. Etablering af mekanisk ventilation reducerer fugttilførslen i lejlighederne såfremt fugttilførslen tidligere var stor. Dette er dog kun baseret på målinger i de tre lejligheder, hvorfra der foreligger målinger fra før renoveringen. Målingerne er foretaget i to vintre der har været milde. Derfor er det vigtigt at fortsætte monitoreringen således at der forhåbentlig også vil kunne vurderes forhold der er mindst lige så ugunstige som et referenceår. Monitoreringen forventes at fortsætte, således at de første 5 år dækkes. 6

7 3 Baggrund Indvendig isolering har de seneste år gennemgået en produkt- og metodeudvikling med henblik på at løse nogle af de byggetekniske problemer med isoleringsmetoden. Indvendig isolering har et stort potentiale som energirenoveringsindsats for den del af den almene boligmasse, der er opført som tidstypisk muret byggeri fra ca og frem til 1960 erne. For at isoleringsmetoden kan få en større udbredelse, skal den være robust og gennemprøvet. Indvendig efterisolering har hidtil været meget omdiskuteret, da der er set talrige eksempler på boliger, hvor isoleringen har resulteret i skimmelvækst på den oprindelige inderside af ydervæggen. I disse boliger er der opstået indeklimaproblemer, der har påvirket beboeres helbred. Andre boliger med indvendig efterisolering har tilsyneladende ikke haft lignende problemer med indeklimaet. To forudsætningerne for at traditionel indvendig efterisolering med dampspærre ikke resulterer i indeklimaproblemer er, at: Regnskærmen er tæt, således at der ikke trænger vand ind udefra. Det betyder, at murværket skal være intakt. Dampspærren skal være anbragt maksimalt 1/3 inde i isoleringen, målt fra den varme side, og skal være tætsluttende, hvilket kræver stor omhu ved opsætningen. Der findes andre metoder til indvendig efterisolering fx med kapillaraktive plader, her etableres der ingen dampspærre, men også disse metoder kræver stor omhu i indbygning, fx skal isoleringen fuldklæbes til den eksisterende ydervæg. Selv når dette er opfyldt, kan indvendig efterisolering være problematisk; dette gælder især ved kuldebroer, hvor skillevægge eller dæk møder ydervægge. Disse kuldebroers effekt på de lokale klimaforhold forstærkes, da temperaturen ved kuldebroen sænkes yderligere pga. den indvendige efterisolering, og den relative luftfugtighed som følge heraf øges. Indvendig efterisolering betragtes derfor i almindelighed som en risikofyldt løsning. Boligforeningen 3B arbejder løbende på energibesparelsestiltag, herunder mulighed for indvendig efterisolering. Men da der eksisterer en usikkerhed omkring løsningens anvendelighed i 3B s afdeling Folehaven i Valby, bevilligede Københavns Kommune støtte til et demonstrationsprojekt, hvor der etableres indvendig efterisolering i ca. 1 % af boligerne (ni af 941 boliger). Efterisoleringen blev etableret i sommeren

8 4 Materialer og metode Nærværende rapport er baseret på et feltstudie af vægge i udvalgte lejligheder med indvendig efterisolering i Folehaven 75 og Druehaven 5, hvor der i forbindelse med opsætning af efterisolering i sommeren 2015 blev installeret følere, der måler relativ fugtighed og temperatur bag isoleringen hver halve time. Dette med henblik på at undersøge, hvilke af de afprøvede isoleringsprodukter (Multipor, MicroTherm og IQ-Therm) det er fugtmæssigt forsvarligt at etablere som indvendig efterisolering i Folehavens boliger. De tre materialer stammer fra tre forskellige producenter. Derudover er der inde i de ni efterisolerede lejligheder samt i ni referencelejligheder uden efterisolering blevet opsat indeklimafølere, der registrer fugt- og temperaturforholdene. Disse følere blev opsat i efteråret 2014, for at kunne registrere hvorledes temperatur og relativ fugtighed i indeklimaet var, før efterisoleringen blev gennemført og for at kunne vurdere energiforbruget på basis af det faktiske temperaturniveau, brugerne havde valgt. Følerne registrerede forholdene i perioden fra opsætningen i september 2014 til august 2015 samt fra marts 2016 til juni Feltstudiet er udført følgende steder: Folehaven 75: En hel opgang med 6 boliger (3 gavllejligheder og 3 indeliggende lejligheder, se figur 1), hvor facader og gavle blev efterisoleret indvendigt med 80 mm IQ-Therm i gavle, 50 mm i facade og 15 mm i lysninger. Der blev etableret ventilation med varmegenvinding. Desuden er dæk mod loftsrum og over kælder blevet efterisoleret efter traditionel metode med 100 mm mineraluld, dog er 50 mm mineraluld der lå under de oprindelige strøgulve blevet fjernet. Gavlen er vestvendt. Trappeopgangen der hører til de isolerede lejligheder i Folehaven 75 er blevet isoleret med 50 mm MicroTherm. Druehaven 5: En halv opgang med tre boliger (3 gavllejligheder over hinanden), hvor der alene blev etableret indvendig efterisolering af gavlvæg med 80 mm Multipor. En mindre del af gavlen er ikke fritliggende men dækkes af naboejendommen, se figur 2. Gavlen er nordvendt. I Folehaven 75 er der i alle 6 lejligheder udført ballanceret mekanisk ventilation med varmegenvinding. I Druehaven 5 er ventilationen uændret, dvs. naturligventilation med aftræk fra bad og emhætte i køkken. Folehaven 69 og Druehaven 11 er referencelejligheder uden efterisolering, og blev valgt så orientering og placering i rækken var som for de efterisolerede lejligheder. 8

9 Figur 1. Folehaven 75 med markering af fritstående mur for opgangens højre lejligheder. Opgangen er i den facade der ikke ses på billedet. Figur 2. Druehaven 5 th. I højre billede ses det at bygningskroppen er sammenbygget med anden bygning. 4.1 Vægopbygning før og efter De undersøgte bygninger i Folehaven 75 og Druehaven 5 er opført i Ydervæggene er opbygget af gule mangehulsmursten yderst og har en tykkelse på 360 mm. Den præcise opbygning af muren kan variere, sandsynligvis afhængig af, hvornår den enkelte bygning er blevet opført. Ved nogle bygninger vil der sandsynligvis være tale om massivt murværk, men i den undersøgte gavl i Folehaven 75 er der anvendt letklinkerbeton bag de gule mursten. De to typer sten er muret sammen som det fremgår af figur 3. Figur 3. Borekerne udtaget i gavl i Folehaven 75, 1. sal. Yderside til venstre. Yderste del af muren er gul mursten muret i forbandt med inderste del der er letklinkerbeton. Total tykkelse på 360 mm. 9

10 Eksisterende tværsnitstegninger, se figur 4, viser ikke præcist, hvorledes ydervæggene er opbygget, man angiver alene en vægtykkelse, hvilket muligvis kan forklare, at driftspersonalet har oplevet, at materialet i facaden varierer alt efter hvornår de enkelte bygninger er opført. Tilsyneladende er der anvendt beton vægge i kælderen, en sokkel og herover væggen opbygget af fx gule mangehulssten og letklinkerbeton som illustreret på figur 3. Figur 4. Tværsnit af boligblok i Folehaven fra oprindeligt tegningsmateriale (1951), med udsnit for tydeliggørelse af opbygningen. Beskrivelse af ydervæggens mere præcise opbygning fremgår ikke. Der er efterfølgende blevet isoleret i tagrummet og i forbindelse med dette projekt, er der isoleret mellem kælder og stueetagens boliger. Figur 5. Tværsnit af forhold i Folehaven 75 efter gennemførsel af efterisoleringsprojektet. isolering af loftsrum er udført tidligere, mens isolering mod kælder og af facader, er del af dette projekt. 10

11 I forbindelse med dette projekt er væggene blevet efterisoleret. I Folehaven 75 er det i boligerne sket med 80 mm isolering i facaden og 50 mm isolering i facaden, som isolering blev der anvendt IQ-Therm, se afsnit 4.3 Materialer. Isoleringen er ført ned til overbetonen på etageadskillelsens huldæk, dvs. forbi trægulvet. Endvidere er der blevet isoleret mod kælder, se figur 6. Figur 6. Detaljer, der viser føring af indvendig efterisolering i Folehaven 75. Øverst: Vandret snit i hjørne mellem gavl og facade. Nederst: Lodret snit ved etageadskillelse mellem kælder og facade. Der er anvendt 80 mm isolering i gavl og 50 mm i facader. Udsnit af projektmateriale udarbejdet af Rambøll. 11

12 I Druehaven er efterisoleringen mindre omfattende, se figur 7; kun gavlvæggene er blevet indvendigt efterisoleret, det er sket med 80 mm Multipor isolering, se afsnit 4.3 Materialer. Figur 7. Detaljer, der viser føring af indvendig efterisolering i Druehaven 5. Øverst: Vandret snit i hjørne mellem gavl og facade. Nederst: Lodret snit ved etageadskillelse mellem kælder og facade. Udsnit af projektmateriale udarbejdet af Rambøll. Som det fremgår af figur 8, er trappeopgangens ydervæg i Folehaven 75 blevet efterisoleret med 50 mm MicroTherm isoleringsplader se afsnit 4.3 Materialer. 12

13 Figur 8. Lodret detalje, der viser føring af indvendig efterisolering i trappeopgangen ved Folehaven 75. Udsnit af projektmateriale udarbejdet af Rambøll. 4.2 Fugtfølernes placering i den indvendige isolering Fugt- og temperaturfølere (sensorer) er blevet placeret i den indvendige efterisolering lige foran ydervæggens oprindelige indvendige overflade. Placeringerne er vist i figur 9 og figur følere pr. lejlighed. Jævnt fordelt, dog med fokus på kuldebroer. N Normal højde svarende til midt på væggen (1,25 m fra gulv) Ved to højder placeres den anden i toppen (0,15 m fra loft) + Fugtføler Indvendig isolering (80 mm IQ-Therm) Indvendig isolering (50 mm MicroTherm) Figur 9. Folehaven 75. Placering af fugt- og temperaturfølere i indvendig isolering. + 13

14 8 følere pr. lejlighed Ca. svarende til placering Folehaven 75 Jævnt fordelt dog med fokus på kuldebroer Normal højde svarende til midt på væggen (1,25 m fra gulv) Ved to højder placeres den anden i toppen (0,15 m fra loft) + Fugtføler N Indvendig isolering (80 mm Multipor) Figur 10. Druehaven 5, th. Placering af fugt- og temperaturfølere i indvendig isolering. 4.3 Materialer Som indvendig efterisolering blev der anvendt tre forskellige materialer: Multipor (80 mm), λ = 0,042 W/m K MicroTherm (50 mm), λ = 0,067 W/m K IQ-Therm (80 mm i gavl og 50 mm i facade), λ = 0,031 W/m K Disse materialer er alle kapillaraktive plader, der monteres uden den traditionelle dampspærre, idet leverandørerne hævder at evt. optrædende kondensat pga. materialets kapillarsugningsevne ledes tilbage til rumsiden, hvorfra det fordamper. De tre materialer adskiller sig fra hinanden ved: Varmeledningsevnen (λ-værdien) er forskellig, IQ-Therm har den laveste varmeledningsevne og isolerer dermed bedst, ca. dobbelt så godt som Micro- Therm. Robusthed over for stød. MicroTherm er mest robust overfor stød og er derfor valgt i trappeopgangen. Grundmateriale er forskelligt i de tre materialer. Multipor er et autoklaveret mineralsk produkt som porebeton, men med en anden porøsitet og porestørrelsesfordeling end traditionel porebeton. MicroTherm er ligeledes mineralsk, men består af autoklaveret kalciumsilikat. IQ-Therm er et sammensat produkt, hvis hovedbestanddel er en polyurethanskumplade, der ikke i sig selv har kapillarsugningsevne. I pladen er 14

15 der vinkelret på overfladen lavet tynde kanaler fyldt med kalciumsilikat. Det er gennem disse sugerør, kondenseret fugt suges ind til indeklimaet. For alle tre materialer gælder, at de skal fuldklæbes til den eksisterende ydervægs oprindelige overflade, hvor tapet, maling mm. er afrenset forinden. IQ-Therm bør opsættes af certificerede håndværkere, da leverandøren ellers ikke vil øge produktgarantien fra to til fem år. For alle kapillaraktive materialer gælder, at disse kun kan fungere som kapillaraktive, hvis overfladebehandlingen er diffusionsåben. Anvendes pladerne fx i vådrum, skal de behandles med vådrumsmembran, hvorved de bliver som andre mineralske produkter fx traditionel porebeton. Man skal dog være opmærksom på, at producenten kan have særlige krav til overfladebehandling. Som ved al indvendig efterisolering er det vigtigt at sikre sig, at ydervæggen er regntæt, dvs. murværket vil normalt skulle eftergås for skader inden indvendig efterisolering opsættes. 4.4 Måleudstyr for temperatur og fugtmålinger Bag isoleringen er der anbragt adskillige fugt- og temperaturfølere, som angivet på figur 9 og figur 10. Selve føleren er nedfældet i isoleringen lige op ad væggens oprindelige inderside. Føleren sidder for enden af en ledning og er kun lidt tykkere end ledningen, som er forbundet til en transmitter. Føler og transmitter er anbragt et stykke fra hinanden (se figur 12) for at føleren ikke påvirkes af, at transmitteren fylder meget og derfor ændrer isoleringsforholdene lokalt. Transmitteren kører på batterier, der forventes at virke i fem år. Når transmitteren ophører med at sende, kan batterier skiftes, dette kan dog kun ske ved at skære op til transmitteren. De data føleren sender til transmitteren, sendes trådløst videre til en dataopsamler, der er placeret i trappeopgangen. Dataopsamleren kan indsamle data fra alle transmitterne i lejligheden. Data fra dataopsamleren kan hentes via internettet via systemet Fugtlog fra BMT Instruments, der også har leveret instrumenterne. Figur 11. Transmitter af typen Transmitter IP65 (t.v.) samt dataopsamler af typen Profort Dataopsamler mini (t.v.), begge fra BMT Instruments. 15

16 Figur 12. Føler og transmitter anbringes langt fra hinanden for at transmitteren ikke skal påvirke temperatur og fugtforholdene. Transmitteren er placeret i isoleringen. Udover følere indbygget i isoleringen er der anbragt dataloggere med fugt- og temperaturfølere flere steder i lejlighederne, disse er af typen Lascar EL-USB 2+ (figur 13). Dataloggerne var i første periode programmeret til at logge hver halve time. Det betød, at loggerne kunne logge i 11 måneder, herefter skulle dataloggerne indsamles for at tømmes. Efter dataloggerne er blevet indsamlet er de genopsat, denne gang til at logge hver time, dermed kan loggerne virke i 18 måneder, inden de atter skal tømmes. Uheldigvis blev dataloggerne ikke indsamlet efter de første 11 måneder, men først efter 20 måneder, derfor mangler der indeklimadata for vinteren 2015/2016. Figur 13. Til indsamling af indeklimadata anvendes datalogger af typen EL-USB-2+ fra Lascar. 4.5 Måleperioder Med de beskrevne instrumenter er måleperioderne følgende: Målinger af temperatur og relativ luftfugtighed bag isolering med indbyggede sensorer begyndte kort før indgangen til 2016 og er heri afrapporteret indtil foråret 2017, men målingerne fortsætter. Målinger af temperatur og relativluftfugtighed i indeklimaet er målt fra opsætningen i september 2014 til august 2015 samt fra marts 2016 til juni En 16

17 del af disse følere forsvandt dog i forbindelse med at boligerne i Folehaven 75 var fraflyttet, så der mangler en del måledata fra perioden september 2014 til august Beregningsmetode For at vurdere hvordan målingerne ligger i forhold til det forventede blev der foretaget beregninger af, hvilke temperaturer og relativ luftfugtighed man kunne forvente bag isoleringspladerne. DELPHIN er et simuleringsprogram, der kan beregne varme- og fugttransport gennem konstruktioner for instationære forhold og tage hensyn til materialers varme- og fugtkapacitet samt flere transportegenskaber, herunder kapillarsugningsevne. Dette program er blevet benyttet til at lave en beregning af forholdene bag isoleringen. Netop fordi programmet inkluderer fugttransport ved kapillarsugning tager det også hensyn til slagregn, programmet beregner forholdene på baggrund af timeværdier for udeklimaet. Imidlertid indeholder vejrdata fra DMI ikke timeværdier for regn, derfor er det ikke muligt at anvende et dansk referenceår. I stedet er der anvendt et referenceår for Bremerhaven i Tyskland, ca. 150 km syd for den dansk-tyske grænse. Tidligere undersøgelser har vist, at temperatur og relativ luftfugtighed varierer ens hen over året i Danmark og Bremerhaven med forskelle i de månedlige middelværdier på hhv. 1 C og 1 % RF. Samtidig er middelnedbørsmængden i Danmark ca. 700 mm pr. år, med maksimalværdier ved vestkysten på ca. 900 mm. Endvidere er vindforholdene (styrke og dominerende retning) de to steder ligeledes relativt ens. Derfor vurderes det, at udeklimaforholdene i Bremerhaven kan bruges til at vurdere de forventelige temperatur og relative fugtforhold i en ydervæg i Folehaven. 4.7 Nedtagning af isolering Som en del af projektet var det bestemt, at der 2 år efter opsætningen af den indvendige isolering, skulle nedtages en del af isoleringen i 2 lejligheder, uafhængigt af hvad målingerne viste. Hensigten var at vurdere forholdene visuelt og tage skimmelsvampeprøver. Denne fremgangsmåde var blevet valgt, fordi målingerne kun dækker det punkt, som føleren sidder i. Der vil altid være risiko for, at der lokalt i andre områder er andre forhold. Valget af lejligheder, hvor nedtagningen skulle foregå, blev bestemt af flere forhold: Målinger af fugtforhold i væggene. Hvis der havde været perioder med høj relativ luftfugtighed i væggene, ville det være interessant at nedtage isoleringen. Størrelsen af fugttilførslen i lejligheden. Indeklimamålingerne kunne kombineres med udeklimamålinger og dermed kunne fugttilførslen til indeklimaet beregnes. Lejligheder med stor fugtbelastning ville være mest interessante. Praktiske hensyn. Da nedtagning af isoleringen ville betyde ulejlighed for beboerne, ville det være at foretrække, hvis der var tale om lejligheder, der blev fraflyttet i sommeren

18 Tilfældigvis blev to af lejlighederne i Folehaven 75 (se figur 9) fraflyttet i sommeren Lejlighederne i Folehaven 75 er karakteriseret ved at der i disse er udført efterisolering af alle ydervægge og der er etableret mekanisk ventilation. Specifik om de to fraflytterlejligheder gjaldt: Den ene lejlighed havde der i starten af måleperioden været 95 % relativ luftfugtighed i en af væggene, luftfugtigheden var dog senere faldet til 85 % RF. Samtidig var der inden opsætning af isolering konstateret høj fugtbelastning i denne lejlighed, der havde været beboet af to voksne og to børn. Lejligheden blev derfor vurderet til at være meget velegnet til nærmere undersøgelse. Isoleringen i stuen blev nedtaget dvs. fra en del af gavlen og på facade mod nord. Den anden lejlighed havde der ikke været særlige kendetegn ved. Fugtforholdene i væggen havde ikke været høje, og fugttilførslen var kun lav. Lejligheden havde været beboet af en person. Imidlertid havde netop denne lejlighed været genstand for mange diskussioner, da det under opsætningen havde vist sig, at opsætningen ikke blev gjort efter producentens forskrifter, fx var der ikke benyttet certificerede håndværkere, og ved prøveboringer i isoleringen havde man konstateret at vedhæftningen mellem mur og plader ikke var god i denne lejlighed, således at pladerne ikke kunne anses for at være fuldklæbet. For ikke at belaste beboeren yderligere, havde man dog valgt ikke at rette op på dette. Lejligheden blev anset for at være egnet, da aspektet med forkert opsætning indgik. Der blev nedtaget isolering i stue og kammer (facade mod syd) samt i nordfacade i værelse mod nord. Dermed blev kun isoleringen i køkkenet bevaret. Udvalgte figurer over de målte værdier i de to lejligheder fremgår af Bilag 1, disse bliver sammen med andre udvalgte målinger vist i kapitel 5 Resultater og behandlet og vurderet i kapitel 6 Diskussion og vurdering. 4.8 Måling af ph De skimmelsvampe der normalt forekommer i bygninger med højt fugtniveau, trives dårligt ved høje ph-værdier. Dog er der andre skimmelsvampe der foretrækker høje ph-værdier, disse er imidlertid ikke så almindelige og ofte fremhæves det at høj ph-værdi er med til at forhindre skimmelvækst. Eksempelvis vil beton og mørtel typisk have høj ph-værdi pga. cementen i materialerne. Når cement kommer i kontakt med luftens CO2 sker der en karbonatisering. Denne proces har kun begrænset indflydelse på materialets egenskaber bort set fra, at ph-værdien falder fra omkring til ca. 7. Derfor forventes det normalt, at cementholdige materialer som fx den klæber de kapillaraktive plader opsættes med, vil have en høj ph-værdi i starten. Afhængig af klæberens tæthed og muligheden for at CO2 trænger igennem isoleringen til klæberen, kan denne ph-værdi med tiden ændres til neutral. For at teste ph-værdien bag isoleringspladerne blev der med pipette påført phenolnaphthalein på vægoverfladen, dvs. på klæberen lige bag isoleringspladen. Testen blev udført umiddelbart efter nedtagningen af pladerne, således at der ikke kunne nå at ske målbar karbonatisering mellem nedtagning og test. 18

19 Phenolnaphthalein er en indikatorvæske som farves rød-lilla hvis ph-værdien er over 9, men forbliver farveløs ved lavere ph-værdier. 4.9 Måling af skimmelbelastning Efter nedtagning af isoleringen er en visuel inspektion udført, desuden foretoges et antal overfladetest af skimmelvækst for at afgøre, om der bag isoleringen var spor af skimmelsvampe. Der blev foretaget målinger med Mycometer -Surface, der ikke giver oplysninger om arten af skimmelsvampe men måler på mængden af biomasse. I praksis vil mængden af biomassen være høj hvis der er vækst. Derfor er denne testtype et mål for graden af vækst på overfladen. Der blev foretaget fem sådanne Mycometertests i lejligheden med fri gavl og fire i nabolejligheden. Prøvestederne blev udvalgt efter, hvor risikoen for skimmelvækst blev vurderet at være størst. Derfor blev der først udført en visuel inspektion, og derefter udvalgt steder hvor der muligvis var skimmel ud fra udseendet eller ved kuldebroer eller lignende. Figur 14 viser hvor prøverne blev udtaget i gavllejligheden. Figur 14. Markering af prøveområde for skimmelmålinger, efter nedtagning af isolering, udført på henholdsvis facade- og gavlvæg i den undersøgte gavllejlighed. Eksempel på prøvetagning med Mycometertesten ses i figur 15. Udover disse tests, som var en planlagt del af projektet, foretog Teknologisk Institut yderligere skimmeltests. Disse omfattede yderligere Mycometertests, aftryksprøver og tapeprøver (mikroskopi). I mange tilfælde er der taget flere prøvetyper på samme sted. 19

20 Figur 15. Eksempel på prøvetagning med Mycometertest; et velafgrænset areal svabes med en våd vatpind. Senere blandes vatpinden med forskellige væsker, og væsken analyseres. Figur 16. Teknologisk Instituts prøvetagning til skimmeltest Til venstre partikler på tape til mikroskopi, til højre aftryksprøve. 20

21 5 Resultater Der foreligger mange måleresultater fra såvel indbyggede følere som indeklimafølere, men for overskuelighedens skyld vises der i dette afsnit blot udvalgte resultater. De relevante steder fremgår det direkte hvorfor netop disse resultater er vist, fx om det er repræsentative eller ekstreme resultater. Resultaterne præsenteres i følgende rækkefølge: Målinger bag isoleringen i hhv. Druehaven 5 og Folehaven 75 Resultatet af besigtigelserne, der blev foretaget efter der var fjernet isolering i to lejligheder i Folehaven 75. Resultatet af indeklimamålinger, hvor der skelnes mellem før og efter opsætningen af isoleringen samt mellem renoverede lejligheder og referencelejligheder. Med hensyn til målingerne bag isoleringen, så var der desværre fire af de indbyggede følere, der allerede efter kort tid var holdt op med at virke, samt en føler hvor kun temperaturerne registreredes. Nogle følere holdt op med at virke i løbet af perioden og i foråret 2017 var der 67 fungerende følere. Af de følere der blev placeret i lejlighederne for at måle indeklimaet, forsvandt der en stor del i løbet af byggeprocessen. Således var der tre forsøgslejligheder (alle Folehaven 75), hvorfra samtlige følere forsvandt. Samtlige følere kunne indsamles i tre lejligheder, mens der fra de resterende var forsvundet mellem en til fire følere. Problemet var især udbredt i Folehaven 75, hvor beboeren havde været genhuset, derfor havde der været væsentlig større aktivitet over længere tid i lejlighederne, end i Druehaven 5 eller referencelejlighederne. Indeklimafølere anbragt i foråret 2016 fik generelt lov til at blive liggende, kun de følere der var placeret udenfor lejligheder forsvandt. Nedtagning af isolering skete to år efter opsætningen. 5.1 Målinger bag isoleringen i Druehaven 5 I Druehaven er kun gavlvæggen efterisoleret, og der er anvendt 80 mm Multipor. Resultaterne stammer fra perioden december 2015 til februar Generelt viser måleresultaterne følgende: Generelt lå temperaturen om vinteren omkring 6-15 C og den relative luftfugtighed på % RF. En mindre del af gavlen er sammenbygget med nabobygningen (se figur 2), i dette område tæt på hjørnet er væggen at betragte som en indervæg. Følere anbragt i dette område måler derfor tilnærmelsesvist indeklimaforhold. Derfor viser vintermålingerne fra de seks følere (to på hver etage) tilnærmelsesvist indeklimaforhold med temperaturer på C og relativ luftfugtighed på % RF. I det følgende er der set bort fra disse målinger. 21

22 Der er ikke nævneværdig forskel mellem målinger midt på væggen og områder mod tilstødende bygningsdele. Tilsyneladende har kuldebroer ikke nogen betydende effekt her. Figur 17 og figur 18 viser eksempler på hhv. typiske resultater for målinger af fugt- og temperaturforhold og måleresultater hvor forholdene anses for at være mest kritiske. Figur 17. Eksempel på typisk temperatur- og fugtmåling bag indvendig isolering (gavl med 80 mm Multipor) i gavl Druehaven 5. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden mellem 80 % og 85 % RF med en temperatur på 6-8 C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden mellem 70 % og 75 % RF ved en temperatur på 7-9 C. 22

23 Figur 18. Eksempel på temperatur- og luftfugtighedsmålinger der anses for at høre til de mest kritiske. Denne kombination af lavere temperaturer og højere relative luftfugtigheder er målt bag indvendig isolering (gavl med 80 mm Multipor) i et værelse i Druehaven 5. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden mellem 90 % og 95 % RF med en temperatur på 3-5 C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden mellem 85 % og 90 % RF ved en temperatur på 4-6 C. 5.2 Målinger bag isoleringen i Folehaven 75 I Folehaven 75 vender facaderne mod hhv. nord og syd. Der er såvel gavllejligher som indeliggende lejligheder. Væggene i gavlen er efterisoleret med 80 mm IQ-Therm og i facaden med 50 mm IQ-Therm. I trappeopgangen er der af hensyn til slagfastheden valgt 50 mm MicroTherm. Figur 19 og figur 20 viser begge målinger i gavlen i stuer blot på forskellige etager. Mens figur 19 viser et typisk eksempel, viser figur 20 et eksempel hvor luftfugtigheden har været meget høj. I lejligheden med de høje relative luftfugtighedsværdier blev isoleringen senere nedtaget. 23

24 Figur 19. Eksempel på typiske temperatur og fugtforhold målt bag indvendig isolering (gavl med 50 mm IQ- Therm) i stuen i Folehaven 75. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden mellem 70 % RF og 75 % RF med en temperatur på C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden ca. 65 % ved en temperatur C. Figur 20. Eksempel på temperatur- og luftfugtighedsmålinger der anses for at høre til de mest kritiske. Denne kombination af lavere temperaturer og højere relative luftfugtigheder er målt bag indvendig isolering (gavl med 50 mm IQ-Therm) i stuen i Folehaven 75. I vinteren 2015/16 er luftfugtigheden ca. 95 % RF med en temperatur på 5-10 C. Den efterfølgende vinter er luftfugtigheden ca. 85 % RF ved en temperatur på 5-10 C. Dette eksempel er fra den lejlighed hvor isoleringen blev taget ned. For fuldstændighedens skyld vises der i Figur 21 forhold bag MicroTherm-plader, der er opsat i en trappeopgang i Folehaven 75. I alt er der placeret to følere i trappeopgangen, og der er ikke betydende forskel på resultaterne. 24

25 Figur 21. Temperatur og relativ luftfugtighed bag indvendig isolering af MicroTherm. Målingerne er foretaget i en trappeopgang i Folehaven Besigtigelse af forhold bag isolering I forbindelse med fraflytning fra to af de renoverede lejligheder i Folehaven 75 er dele af den indvendige efterisolering nedtaget. Dette var planlagt for at muliggøre en visuel inspektion af væggen i de områder, hvor der ikke var en føler placeret. I den ene lejlighed var IQ-Therm isoleringen ikke opsat efter producentens forskrift Pladernes vedhæftning IQ-Therm pladerne er af PUR isolering hvori der er lagt tynde kapillarsugende kanaler af kalciumsilikat i et raster på 4 x 4 cm. Ved indvendig efterisolering er der normalt risiko for, at der dannes kondens på indersiden af den oprindelige væg. De kapillarsugende kanaler skal suge vandet fra området og lede det til indeklimaet. For at kanalerne skal være aktive, er det nødvendigt at sikre kontakt til indersiden af den oprindelige væg. Dette sikres ved at pladerne er fuldklæbet, sådan at arealer med luftmellemrum undgås. På lignende vis er det vigtigt for pladernes fastgørelse, at opsætningen er korrekt. Efter nedtagningen viste det sig, at der var et tydeligt mønster af klæber på væggen. Klæbningen var blevet påført med tandspartel på både væg og plader inden disse blev klæbet sammen. På væggen var spartlen blevet trukket vandret mens spartelstriberne på pladerne var lodret. I princippet er det ligegyldigt om, det er lodret eller vandret spartelstriber på den ene eller den anden flade, blot striberne er vinkelret på hinanden. Der kunne konstateres, at i stedet for at klæbemassen flød sammen til en fuldklæbning, bevaredes striberne så det dannede et fletmønster. Det betyder, at der systematisk er fuldklæbning på ca. 1 x 1 cm, afbrudt af områder, hvor pladen har klæber, der ikke møder klæberen på væggen eller omvendt klæberen på væggen ikke møder pladens klæber. Endelig er der lommer, hvor der slet ikke er forhøjninger, der mødes. Alt i 25

26 alt betyder det, at der er tale om fuldklæbning i ca. ¼ af fladen. Princippet for fletværket er vist på Figur 22, mens figur 23 viser forholdene i virkeligheden. Der kunne ses det samme fænomen i de to lejligheder. A A Snit A-A IQ-Thermplade Væg Figur 22. Princip for fletværk der dannes ved at klæberen på væggen fordeles i vandrette striber (blå) med tandspartel mens klæberen på pladen påføres med tandspartel i lodrette striber (rød). Tandspartlens tænder er så dybe, at der ikke er forbindelse fra de vandrette striber til pladen eller fra de lodrette striber til væggen; egentlig fuldklæbning forekommer derfor kun i krydsene, dvs. ca. 25 % af arealet. Figur 23. Vægoverfladen efter nedtagning af isoleringsplader og med tilbageværende klæber. Her fremgår aftegninger af pladernes placering ligesom det fremgår, hvordan disse er opsat med klæber påført ved tandspartling i to retninger; en retning på vægge og anden retning på pladen. Til højre ses nærbillede af det fletmønster, der kunne konstateres. 26

27 Endvidere kunne der i klæberen ses tryksværte fra adskillelige af de nedtagne plader, i spejlskrift kan der læses Putz Seite og en række tal, se figur 24. Fænomenet blev set i den lejlighed, hvor pladerne var sat op af certificerede håndværkere. Figur 24. Efter pladerne er taget ned, kan der en del steder på væggen ses den påskrift pladerne er forsynet med på den ene side; med spejlskrift kan der læses Putz Seite og en række tal ph værdi Målinger af ph-værdi blev kun foretaget i den lejlighed, hvor man vidste, at isoleringen ikke havde været opsat korrekt. Ved vandret at føre en pipette med phenolnaphthalein hen over et stykke væg hvorfra isoleringen lige var blevet fjernet, dannede der sig et stribet mønster nedenfor hvor pipetten havde været. Mønsteret ses på figur 25. Tilsyneladende er der høj ph-værdi i nogle områder, mens andre synes at være neutrale. Figur 25. Væg med påført phenolnaphthalein, rød-lilla områder har høj ph-værdi. 27

28 5.3.3 Visuel vurdering Den visuelle vurdering af om der var områder med mulig skimmelvækst, gav ikke anledning til at udpege specielle områder til skimmeltest. Det blev også vurderet hvordan klæbningen af pladerne var i den lejlighed, hvor det tidligere var konstateret, at pladerne ikke var sat korrekt op. Da isoleringen i denne lejlighed blev fjernet fulgte der mere klæber med ned end i den anden lejlighed. Som det ses af Figur 23, er det hovedsageligt klæber, der bliver hængende, når pladerne nedtages i lejligheden, hvor certificerede håndværkere havde sat pladerne op. I den anden lejlighed derimod var der store områder, hvor al klæberen kom med ned i processen, således at kun opretningspudsen på væggen var tilbage, se Figur 26. Figur 26. I lejligheden hvor pladerne ikke var opsat af certificerede håndværkere, var der relativt store områder, hvor klæberen faldt med ned da isoleringspladerne blev fjernet, således at kun opretningspudsen direkte på den oprindelige væg blev siddende. Derfor er der store områder uden fletmønster Skimmelmåling Resultaterne af de enkelte skimmelmålinger kan ses i Bilag 2. Generelt har Mycometertestresultaterne ligget på A-niveau, dvs. det laveste niveau, der svarer til baggrundsniveau. I alt blev der taget 17 Mycometertests. En enkel test var på B niveau. Resultatet for denne var 34, dvs. i den lave ende af B-niveauerne idet B- niveauet spænder over Mycometertal fra Et Mycometertal på B niveau betyder normalt ophobning af skimmelsporer, men kan være tegn på vækst. Det højeste niveau for Mycometertesten er niveau C, som tyder på massiv vækst af skimmelsvamp, så skal Mycometertallet være over 450. En aftryksprøve i området viste dog, at der på agarprøven kom mere end 50 koloniformende enheder, hvilket tyder på at der er relativt mange levedygtige sporer. Teknologisk Institut havde valgt også at tage prøver fra bagsiden af en vægliste, der var sat op til fastgørelse af billeder mm. Listen er af træ og er placeret uden på den synlige vægpuds, se figur 27. Aftryksprøver og tapetest, viste at på listen var der mycelier, der kunne gro på agaren, mens Mycometertallet var 12 28

29 og dermed lavt, svarende til niveau A. På listen var der synlige tegn på skimmelsvamp. På ingen af de andre lister var der synlig skimmelvækst. Ingen andre steder kunne der ved mikroskopi konstateres mycelier. Figur 27. Eksempel på væglister til ophængning af billeder og lignende. På billedet er listerne ikke færdigbehandlede, i lejligheden hvor isoleringen blev taget ned, var listerne malet. 5.4 Målte indeklimaforhold Relativ luftfugtighed og temperatur er blevet målt i de ni efterisolerede lejligheder og i ni referencelejligheder, hvor der ikke er foretaget efterisolering. Referencelejlighederne er blot udvalgt efter, at de er orienteret og placeret på samme måde som de efterisolerede lejligheder. Ved at kombinere målinger af temperaturer og relativ luftfugtighed ude og inde kan et nettofugttilskud til indeluften betegnes. Tilskuddets størrelse kan anvise en fugtbelastningsklasse, og herved indikere hvor fugtigt indeklimaet i den specifikke lejlighed er Før isoleringsopsætning Forinden genhusningen i forbindelse med opsætning af indvendige isolering i sommeren 2015 er brugernes indeklima blevet moniteret. Herved kan anskues eventuelle brugeradfærdsændringer efter renoveringen. Derfor er der ikke skelnet mellem, hvor lejlighederne er placeret, men alene set på de generelle niveauer for temperatur og fugt. Målingerne er foretaget i perioden 8. september 2014 til 15. august Temperaturmålingerne skal hovedsageligt anvendes i forbindelse med vurdering af energiforbrug. Fugtniveauet kan bruges til at vurdere, hvilken betydning fugttilførslen i den enkelte lejlighed har på fugtforholdene bag isoleringen. 29

30 Der er placeret følere i flere forskellige rum i de enkelte lejligheder, der kan således være variationer inden for den enkelte lejlighed, såfremt døre holdes lukket. Figur 28 og figur 29 illustrerer dette. I forbindelse med bade ses der større udsving end andet sted i lejligheden. Figur 28. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger i et badeværelse. Opsætning af isolering sker i sommeren Figur 29. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger i et kammer, samme bolig som vist i figur 28. Imellem de enkelte boliger kan der være store forskelle i temperatur- og fugtniveau. Mange beboere styrer bevidst temperaturen og kan foretrække forskellige niveauer, også selvom anvendelsen af rummet er ens. Fugtniveauet kan normalt ikke føles, men reguleres med ventilationen, enten fordi man ved, der bør luftes ud, eller fordi man trænger til frisk luft. 30

31 Figur 30 viser således et kammer, hvor temperatur- og relativt fugtniveau adskiller sig fra forholdene vist i figur 29, der også er et kammer. Figur 30. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger i et kammer i en anden bolig end vist i figur 29. Temperaturniveauet er forskelligt. Den relative luftfugtighed er lavere i det varme kammer. Opsætning af isolering sker sommeren De illustrerede forløb for temperatur- og fugtmålinger er typiske for lejlighederne, såvel temperatur- som relativt fugtniveau varierer henover året. Temperaturerne i lejlighederne imellem varierer inden for ca. 5 C, mens det relative fugtniveau varierer indenfor 20 %-point. At der sker en forandring omkring maj og juni, som det tydeligst ses på figur 30, er et gentagende fænomen, dog mindre i referencelejlighederne. Tidspunktet falder sammen med den periode, hvor efterisoleringsarbejdet blev udført Efter isoleringsopsætning Efter beboernes tilbageflytning i de renoveret lejligheder er indeklimaet monitoreret fra februar 2016 og indtil juni

32 Figur 31. Eksempel på temperatur- og fugtmålinger efter renoveringen i samme kammer som ses i figur 30. Boligen er renoveret med indvendig efterisolering og mekanisk ventilation I referencelejligheder I en række referencelejligheder er der målt temperatur- og fugtforhold på samme måde og i samme perioder som i de renoverede lejligheder. Referencelejlighederne er valgt så de ligger som de renoverede lejligheder; tre over hinanden mod en nordvendt gavl og en hel opgang (seks lejligheder), hvor de yderste ligger mod en vestvendt gavl. Disse målinger er foretaget for bedre at kunne vurdere hvorvidt ændringer i temperatur- og fugtforhold i de renoverede lejligheder skyldes renoveringen eller andre omstændigheder. Figur 32 og figur 33 viser eksempler på målinger i en referencelejlighed. Figur 32. Eksempel på temperatur og relativ luftfugtighed i referencelejlighed. Der er tale om et kammer med samme beliggenhed som vist i figur 30 også måleperioden er den samme. 32

33 Figur 33. Eksempel på temperatur og relativ luftfugtighed i referencelejlighed. Der er tale om et kammer med samme beliggenhed som vist i figur 31 også måleperioden er den samme. Som det kan ses af figur 32 og figur 33 er forholdene i referencelejligheder heller ikke ens i de to vintre, der måles i, derfor vil en sammenligning blive gjort ud fra tendenser i stedet for egentlige middelværdier. 33

34 6 Diskussion og vurdering 6.1 Udeklima Normalt vurderes vejrforholdene om vinteren at være mest kritisk for indvenigt efterisolerede mure. Derfor sammenholdes temperatur- og fugtforhold i vinteren 2015/2016 med de forhold, som findes i det såkaldte design referenceår i Københavnsområdet. Denne sammenligning fremgår af figur 34 og figur Temperaturer C DRY temp 2015/2016 temp 2016/2017 temp Dec Jan Feb Mar Apr Maj Figur 34. Sammenligning af månedsmiddelværdier for temperatur i vintrene 2015/2016 og 2016/2017 i forhold til det danske Design referenceår (DRY). Værdier for vinteren 2015/2016 stammer fra DMI vejrdata ( vinteren 2016/2017 er beregnet på baggrund af timeværdier fra DMI vejrstation 6186 (placeret ved Landbohøjskolen i København), mens DRY data er de officielle data, der bruges ved fx energiberegninger, disse baserer sig på vejrdata fra perioden men er sammensat af værdier fra enkelte udvalgte måneder inden for de ti år. Relativ luftfugtighed (%) DRY RF 2015/2016 RF 2016/2017 RF Dec Jan Feb Mar Apr Maj Figur 35. Sammenligning af månedsmiddelværdier for relativ luftfugtighed i vintrene 2015/2016 og 2016/2017 i forhold til det danske Dansk referenceår (DRY). Værdier stammer fra de samme kilder som anvendt i figur

35 Af figur 34 ses det, at vinteren 2015/2016 i hele perioden var varmere end referenceåret. Heller ikke vinteren var lige så hård som referenceåret, i hele perioden januar til april (begge måneder inklusiv) har månedsmiddeludetemperaturen været højere i vinteren end året før. Samtidig har den relative luftfugtighed i de to år med målinger ligget under månedsmiddelværdierne for referenceåret, igen lavest i vinteren Dette stemmer overens med, at temperaturen har været højere. På den baggrund vurderes det, at de to år der er målt i, begge har været mildere end man normalt ville designe for. De målte forhold er således på den usikre side i forhold til dimensioneringssituationen. 6.2 Måleusikkerhed Det vil være forkert at forvente at målinger altid fortæller sandheden. Dels vil der være perioder med manglende data fordi forbindelsen til de indbyggede følere kan være ustabil, dels vil der altid være måleusikkerheder på instrumenterne. Leverandørerne af instrumenterne oplyser at usikkerhederne på de indbyggede følere er +/-1,8% på målinger af relativ luftfugtighed i området 10% til 90% RF målt ved 25 C. Usikkerheden på temperaturerne er +/- 0,3 C. På indeklimamålerne oplyser leverandøren, at usikkerhederne på målinger af relativ luftfugtighed er +/- 2,05% RF i området 10 to 90 % RF mens usikkerheden på temperaturmålingerne er +/- 0,45 C i temperaturområdet 5 C til 60 C. I de måleområder hvor leverandøren ikke har angivet nogen usikkerhed, må den forventes at være højere. Især. Helt generelt er det erfaringen at usikkerheden på målinger af relativ luftfugtighed stiger, når den relative luftfugtighed overstiger 90 % RF samt at følere til relativ luftfugtighed driver med tiden. Derfor bør man ideelt set kalibrere følere både før og efter målingerne er foretaget. Her er kalibreringen alene foretaget inden opsætning. Det er ikke muligt at foretage en efterfølgende kalibrering af de indbyggede følere. 6.3 Forhold bag isolering Forholdene bag isoleringen adskiller sig ikke væsentlig mellem de forskellige typer isolering. MicroTherm isoleringen er kun anvendt i trappeopgangen, og det må derfor forventes, at indetemperaturerne om vinteren er lavere end i lejlighederne, ligesom fugttilførslen må forventes at være lavere. De to forhold trækker i hver sin retning mht. risiko for skimmelvækst, se også afsnit Skimmelrisiko. Sandsynligvis er risikoen reduceret, da fugttilførslen i forhold til udeluften må forventes at være minimal, mens der må påregnes en ikke ubetydelig varmetilførsel til opgangen fra lejlighederne, samtidig med at efterisoleringen er ringere end i lejlighederne. 35

36 6.3.1 Forventelige forhold Ligesom der er begrænsede erfaringer med kapillarsugende plader, er der også begrænset erfaring med hvor godt simuleringsprogrammer kan regne på kapillarsugning. Der findes programmer, der medtager kapillarsugning og disse er afprøvet på forskellige forsøgsobjekter og vurderes at give tilfredsstillende resultater, når beregninger sammenlignes med målinger. Alligevel giver fugtberegninger et endnu mere usikkert billede af de virkelige fugtforhold end temperaturberegninger giver for temperaturforhold. På trods heraf er numeriske simuleringer et vigtigt værktøj for den samlede vurderingen af konstruktionernes forventede ydeevne, da de giver mulighed for at studere langtidsforhold og betydning af de enkelte faktorer. Et eksempel på resultater fra en simulering af varme- og fugtforhold bag isoleringen er vist i figur 36. Det hygrotermiske simuleringsprogram DELPHIN er benyttet, og der er r anvendt vejrdata fra et referenceår. Dermed viser resultatet ikke de faktiske forhold, med de vejrforhold der har været ved Folehaven i den periode der er målt på, men et forventeligt forløb hvis vejret havde svaret til et referenceår. Figur 36. Beregnede værdier for forventet relativ luftfugtighed og temperatur mellem lecablokke og indvendig efterisolering med IQ-Therm, Simuleringen er startet i januar med en startfugt på 40 % RF og fortsætter to år, hvor der er anvendt referenceår fra Bremerhaven. Delphinberegningen er vist for de første to år, med start i januar og antaget startfugt på 40 % RF. Der er regnet for en vestvendt væg. Det kan ikke forventes, at der dag for dag er god overensstemmelse mellem simulerede og målte værdier, dertil varierer et aktuelt år for meget fra et referenceår, eksempelvis vil hedebølger næppe falde samtidigt. I stedet sammenlignes niveauerne for temperatur og relativ luftfugtighed sommer og vinter. Som sammenligningsgrundlag er der valgt en måling hvor den relative luftfugtighed var høj. 36

37 Tabel 1. Sammenligning mellem beregnede værdier og målte værdier af temperatur og relativ luftfugtighed. De angivne værdier er ca. niveauer. Temperatur sommer Temperatur vinter RF sommer RF vinter Målt C 3-7 C % RF % RF Beregnet C 2-6 C 95 % RF 100 % RF Tabel 1 viser en sammenligning mellem beregnede og dermed forventede niveauer for temperatur og relativ luftfugtighed i skillefladen mellem lecablokken og den indvendige efterisolering. Der ses at være en rimelig overensstemmelse mellem temperaturerne, mens de beregnede relative luftfugtigheder er væsentlig højere end de målte, idet den beregnede relative luftfugtighed hurtigt kommer op på ca. 95 % RF om sommeren og stiger yderligere om vinteren således, at der kan opstå kondens. Dette stemmer ikke overens med det målte, hvor. fugtforholdene er væsentlig gunstigere end simuleringerne forudser. Forskellene kan næppe alene forklares alene med vejrforholdene. En anden beregning med et andet simuleringsværktøj (WUFI) viser også væsentlig højere relative luftfugtigheder end de målte. Muligvis beror forskellene mellem målte og beregnede værdier på, at simuleringsprogrammer arbejder med stærkt forsimplede porestrukturmodeller for at kunne beregne kapillartransport. Samtidig er de materialeparametre, der bruges for at karakterisere materialerne til brug for porestrukturmodellerne, bestemt ved forsimplede forsøg. Endelig kendes de aktuelle materialers materialeparametre ikke, der er blot valgt materialer fra simuleringsprogrammernes database, udfra hvilke materialer der sandsynligvis lignede de aktuelle materialer mest. Især yderstenen kan i beregningerne have noget anderledes materialeegenskaber end den der blev valgt til beregningerne; programmernes materialedatabase indeholder ikke mangehulssten. De anvendte programmer er dog dem, der internationalt er mest anerkendt og må derfor betragtes som det bedst tilgængelige. Beregningerne må derfor blot betragtes som indikationer på forventede forhold Forskel mellem de to vintre Sammenlignes forholdene bag isoleringen de to vintre imellem synes der i figur 17 til figur 20 at være en tendens til, at den relative luftfugtighed bag isoleringen er faldet fra vinteren til vinteren Imidlertid var vinteren varmere end den foregående vinter, så temperaturen i denne periode ligger også højere. Ved konstant vandindhold i luften vil en højere temperatur betyde en lavere relativ luftfugtighed. For at vurdere om der reelt er sket en udtørring, altså færre gram vand/m³ luft, beregnes vandindholdet i luften i området. Resultatet af en sådan omregning fremgår af figur

38 Figur 37. Absolut vandindhold bag isolering for føleren vist i figur 18. Hvor figur 18 viste at den relative luftfugtighed faldt fra den første til den anden vinter viser beregningen af vandindholdet, at faldet skyldes den højere temperatur i vinteren Figur 37 er repræsentativ for hvordan vandindholdet bag isoleringen ændrer sig. Da der er en del udfald på målinger af temperatur eller fugt, er det vanskeligt at beregne et egentligt gennemsnit, derfor sker vurderingen ved en visuelt vurdering af graferne. Det vurderes, at der ikke sker nogen ændring af betydning i vandindholdet mellem de to vintre, der sker således hverken nogen fugtophobning eller udtørring. I enkelte tilfælde er der dog tilsyneladende sket en mindre udtørring da målingerne viser at vandindholdet i luften bag isoleringen falder med ca. 1 g/m³ fra den ene vinter til den næste Følerplacering I delrapport 1 blev det fremhævet, at der var en del følere der tilsyneladende målte for høje temperaturer, hvilket kunne tyde på, at de var anbragt forkert dvs. for tæt på indvendig side af isoleringen, således at disse målinger var at sammenligne med ideklimamålinger. Dette gælder stadig, dog kan de fleste af disse målinger forklares med, at i Druehaven 5 støder en del af bygningen direkte op til nabobygningen og en del af følerne derfor ikke er placeret i en fritliggende gavl. At der måles indeklimalignende forhold ved disse følere er derfor naturligt og skyldes ikke nødvendigvis fejlplacering af følere. Følerne blev placeret, således at nogle følere var placeret tættere på kuldebroer end andre, at der ikke har kunnet måles nævneværdig forskel om føleren har været placeret det ene eller det andet sted, skyldes sandsynligvis at ydervæggene er opbygget af mangehulssten og letklinkerbeton, dermed isolerer de bedre end fx traditionelle vægge, der er fuldmuret af massive teglsten. Det betyder, at kuldebroseffekten reduceres. Effekten er tilsyneladende så stor, at med den præcision følerne har, kan kuldebroerne ikke kan registreres, der hvor følerne er placeret. 38

39 Relativ fugt (%) Fugtniveau I delrapport 1 var der udpeget fire steder hvor det vurderedes, at den relativ luftfugtighed bag isoleringen lå specielt højt: I et tilfælde bag IQ-Therm-plader var den relative luftfugtighed omkring 95 % RF over en lang periode. Den relative luftfugtighed er i vinteren faldet til at være mellem 85 og 90 % RF. Det skyldes dog ikke en egentlig udtørring men den højere temperatur. I et andet tilfælde bag IQ-Therm-plader lå den relative luftfugtighed i lang tid mellem 90 og 95 % RF. I vinteren er den faldet til lidt over 80 % RF. Der synes at være sket en svag udtørring her, således at faldet ikke alene skyldes en højere temperatur. I to tilfælde bag Multipor var der relativt korte perioder (omkring en uge), hvor den relative luftfugtighed lå mellem 90 og 95 % RF og temperaturen omkring 5 C. I februar 2016 kom den relative luftfugtighed dog under 90 % RF og forblev herunder. I vinteren var den relative luftfugtighed faldet i begge tilfælde, men af forskellige grunde. I det ene tilfælde som er illustreret i figur 18, kunne den relative luftfugtighed dog i korte perioder overstige 90 % RF. Som illustreret i figur 37 var den lavere luftfugtighed i den anden vinter dog blot en følge af den højere temperatur. I det andet tilfælde var den relative luftfugtighed i november 2016 lige over 80 % RF, men var derefter lavere. I dette tilfælde var der tegn på, at der var sket en egentlig udtørring, da temperaturstigningen ikke kunne forklare hele faldet Skimmelrisiko Hvornår der opstår skimmelsvamp i en konstruktion afhænger af flere faktorer, hvoraf de vigtigste er fugtniveauet, temperaturen, hvor længe gunstige forhold for vækst er til stede og hvor meget næring, der er tilgængelig for skimmelsvamp. Der er opstillet forskellige modeller for skimmelsvampevækst, et eksempel herpå er vist i figur 38. Uorganisk materiale (beton) Temperatur ( C) Figur 38. Eksempel på model for skimmelsvampevækst efter Sedlbauer, K. Vorhersagen von Schimmelplilzbildung (2001). Figuren viser, hvor mange dage det mindst tager før, der dannes skimmelsporer, når fugtighed og temperatur holdes konstant. Den nederste kurve (lim) beskriver de laveste fugtforhold, hvorved der stadig kan opstå skimmel. Fremstillingen er skematisk og vejledende. 39

40 Kurverne i den viste model er tilnærmede værdier, der er baseret på en række forsøg med forskellige materialer og skimmelsporer. Der er i forsøgene som udgangspunkt anvendt rene materialeoverflader og konstante temperaturer og luftfugtigheder. I almindeligt byggeri vil overfladerne ikke være helt rene, men da der er tale om fuldklæbede overflader med frisk klæbemiddel, vil de være tilnærmelsesvist uden skimmel. Imidlertid vil temperatur og luftfugtighed ikke være konstante, varierende klima vil stresse skimmelsvampe og betyde at væksten hæmmes. Derfor må den viste model anses for at være på den sikre side. Alligevel afvendes modellen på de forhold, der synes at være værst i de målte lejligheder, det drejer sig om forholdene vist i figur 20, hvor den relative luftfugtighed var omkring 95 % RF i lang tid den første vinter og faldt til % RF den efterfølgende vinter fordi temperaturen steg fra ca. 7,5 C til ca. 8,5 C. Risikoen for skimmelvækst afbilledes i et såkaldt Folos 2D diagram som vist i figur 39. Diagrammet er opbygget ved, at det viser de målte temperaturer (temp) og relativ luftfugtighed (målt RF), men samtidig er der indtegnet en kurve for den kritiske relative luftfugtighed (kritisk RF), der er fremkommet ud fra en linje i diagrammet vist i figur 38. Her er der valgt linjen for, hvad der skal til, for at der kommer vækst efter 16 dage. Hvor den målte relative luftfugtighed ligger over den kritiske luftfugtighed, vil der være risiko for skimmelvækst såfremt denne periode er over 16 dage. Derfor er der også optegnet, hvornår den målte relative luftfugtighed overskrider den kritiske luftfugtighed. Figur 39. Folos 2D diagram, der illustrere risikoen for skimmelvækst ved at det fremgår i hvor lange perioder grænsen for skimmelvækst overskrides, dette er markeret med lilla. Den målte relative luftfugtighed er markeret som RF. Ved hjælp af temperaturkurven og 16 dages kurven for skimmelvækst angivet i figur 38 er der konstrueret en kurve for den kritiske relative luftfugtighed, dvs. hvis den målte relative luftfugtighed overskrider den kritiske luftfugtighed i mere end 16 sammenhængende dage, er der risiko for skimmelvækst. Forskellen mellem målt relativ luftfugtighed og kritisk luftfugtighed er angivet med lilla. Det ses, at i det første forår er der risiko for vækst, herefter forholdene forbedres, så der ikke længere er risiko for vækst. Lilla områder ved x-aksen i foråret 2016 skyldes at der af og til er udfald i målinger og der derfor ikke foreligger oplysninger om forholdene. RFkritisk fremgår derfor som 0. Diagrammet viser, at der er betydelig risiko for skimmelvækst i det første forår, da den målte relative luftfugtighed i denne periode konstant ligger over den kritiske luftfugtighed i flere måneder. Først når det bliver sommer og i tiden herefter er der ikke længere risiko for skimmelvækst. 40

41 Imidlertid er der ikke fundet skimmel bag isoleringen i det pågældende værelse. Forskellen mellem den beregnede risiko og de observerede forhold kan skyldes, at der er tale om et nærmest lukket område, hvor skimmelsvampe kan have vanskeligt ved at etablere sig pga. manglende næring. Det kan ikke afvises, at der senere igen vil være risiko for skimmelvækst, hvis fx næste vinter bliver hård. Det er væsentligt at bemærke, at det valgte eksempel ikke er repræsentativt for de undersøgte konstruktioner, men viser den måling, der viser størst risiko for skimmelsvampevækst. Langt hovedparten af målingerne bag isoleringen viser forhold, hvor der ikke er risiko for skimmelsvampevækst. Eksempelvis viser målingerne i trappeopgangen viser resultater, der begge viser, at fugtniveauet bag isoleringen er højest i efteråret, hvor det ligger omkring 70 % RF. Dette niveau må betragtes at være meget lavt i forhold til hvornår skimmelsvampevækst kan forventes at optræde på mineralske produkter. Resultater er kun fra en enkelt trappeopgang, og andre trappeopgange kan være mere fugtige, men der er ingen tegn på, at trappeopgangen i Folehaven som udgangspunkt er specielt tør. Det må derfor forventes, at forholdene ligeledes vil gælde for andre trappeopgange. Man skal dog være opmærksom på, at i Folehaven er der ikke tegn på opstigende grundfugt, et forhold der kan have stor betydning for, hvor fugtteknisk forsvarligt det er at påføre indvendig efterisolering, også hvis der anvendes kapillaraktive plader. Undersøgelsen har heller ikke omfattet en vurdering af pladernes mekaniske slagfasthed. Med disse forbehold, så tyder resultaterne på, at isolering af trappeopgange med kapillaraktive plader vil kunne betragtes fugtteknisk som en tilstrækkelig robust løsning Målinger i forhold til visuel vurdering og skimmelmåling Skimmelmålingerne har generelt ikke vist tegn på skimmelvækst: visuelt har der ikke kunnet observeres noget, og dette understøttes af flere forskellige typer målinger. Et enkelt sted er der dog fundet skimmel med aftryksprøver, tapeprøver og visuelt: Dette var ikke bag isoleringen, men bag trælisten, der var sat op for at beboerne har noget at fastgøre billeder og lignende i. Det vides dog ikke om denne liste evt. har haft skimmel inden opsætningen. Ud af tre lister blev der kun fundet synlig skimmel på denne ene. Figur 40 viser den synlige skimmelsvamp på listens bagside. Det skal dog bemærkes, at Mycometertallet var meget lavt, og der derfor ikke var tegn på, at skimlen fortsat var i vækst. 41

42 Figur 40. Bagside af træliste der var opsat direkte mod isoleringen. Trælistens funktion var at, så er der noget at hænge fx billeder op i. Der var synlig skimmel et enkelt sted ud af tre lister. Trælisten er fastgjort med skruer ind i væggen, og skruen går gennem en plastgennemføring, således at isoleringen ikke beskadiges. Det betyder, at der ikke kan ske en fugttransport ind mod rummet i dette område. Denne skimmelforekomst gør det tydeligt, at det skal sikres, at der ikke anbringes materialer der allerede er inficeret med skimmelsvamp eller er våde. Desuden bør det overvejes, om listen skal trækkes lidt ud fra væggen så der kommer luft bagved, så der også her kan ske en udtørring. Dette har den ulempe, at listen dermed mister noget af sin bæreevne og derfor en væsentlig del af sin hovedfunktion. Formodentlig er problemet noget der relaterer sig til den første periode, hvor væggen skal tørre ud, man kan derfor vente med opsætning af listen og fodlister, der må forventes at have samme problem, selvom det ikke konstateredes, til væggen er tørret tilstrækkeligt ud. Det vil dog betyde, at håndværkerne skal tilbage i lejligheden efter beboeren er flyttet ind og beboeren må vente med at hænge ting på væggene. Dette må anses for at være uhensigtsmæssigt. Alternativt kan listerne behandles med en svag fungicid, der kun virker en kort periode og derfor forhindrer skimmelvækst i den første periode. Det er dog vigtigt, at fungicidet er meget svagt og egnet til indendørsbrug, da det principielt er forkert at anvende giftstoffer i indeklimaet; resultatet kan være, at man blot udskifter et indeklimaproblem med et andet. Et enkelt sted viste prøverne følgende: Mycometerværdi på 34, altså over 25 som er Mycometergrænsen for baggrundsniveau. På aftryksprøvens agar kunne der gro ret mange skimmelkolonier. Tapeprøven afslørede kun ringe forekomst af sporer, ingen mycelier. Samlet set kunne det tyde på, at der har været sporer, der har været så levedygtige, at de på en næringsrig agar, opbevaret ved optimale temperaturer, har 42

43 kunnet vokse, men på stedet i konstruktionen har der været meget lidt vækst, da Mycometertallet stadig er i den lave ende af niveau B. Tapeprøverne (også for de andre steder) bekræfter det, der kunne konstateres visuelt ingen mycelier. Sammenholdt med de målte temperatur- og fugtforhold giver prøveresultaterne på dette sted ikke anledning til at forvente skimmelvækst på sigt. Forklaringen ligger sandsynligvis i, at der er meget lidt nærring til skimmelsvampe i området bag isoleringen, da løsningen ikke indeholder andet organisk materiale end, det der kan sætte sig som snavs. Almindeligvis anses en høj ph værdi for at være skimmelhæmmende. Men som det ses på figur 25, gælder det kun i striber. Striberne hænger ikke sammen med striberne fra tandspartlen, dertil er striberne med sine ca. 2 cm alt for brede. Tilsyneladende er der tale om noget produktionsteknisk, der giver striberne. Selvom den lave ph værdi synes at forekomme i striber, hvor kanalerne til kapillartransport munder ud, skyldes det dog næppe kanalerne alene, da mønsteret i givet fald snarere skulle være i tern. Striberne falder sammen med, at overfladen i disse områder ser anderledes ud. Det er dog uklart hvorfor forskellene forekommer Robusthed overfor fejlopsætning Leverandøren af IQ-Therm-plader kræver, at produktet opsættes af certificerede håndværkere. Dette har været et problem, da den oprindelige entreprenør ikke havde certificerede folk, man indgik imidlertid en aftale om bl.a. skærpet tilsyn fra leverandørens side for at afhjælpe problemet. Imidlertid viste det sig, at være mere vanskeligt end forventet, og det viste sig også, at nogle plader blev sat forkert op, således at der var hulrum bag isoleringen. Dette blev konstateret ved prøvetagninger efterfølgende. Herefter blev der sat certificerede håndværkere til at udføre arbejdet, og kun i en enkelt lejlighed vidste man, at forholdet ikke var blevet rettet. I denne ene lejlighed er isoleringen blevet fjernet i forbindelse med denne undersøgelse. Imidlertid viste undersøgelsen af begge lejligheder, at der generelt er et problem med fuldklæbning. Tilsyneladende vil der altid danne sig hulrum, da klæberen påføres med tandspartel, og luften mellem rillerne kan ikke undslippe, når pladen trykkes på. Problemet vil sandsynligvis også være til stede, hvor der benyttes pudsebræt i stedet for tandspartel; hvis ikke væggen er helt plan, vil der opstå lunker, hvor der heller ikke vil ske fuldspartling. Imidlertid er der kun nedtaget isolering hvor der var opsat IQ-Therm, det vides derfor ikke, hvordan forholdene er bag de andre plader, ved disse var der ligeledes brugt tandspartel. Fuldklæbning er ellers vigtig af to grunde: For at det kapillarsugende materiale skal kunne suge fugt fra det område, hvor kondenseringen sker, skal der være direkte kontakt mellem plader og underlag. Ved fuldklæbning forventes det, at der er meget begrænsede muligheder for skimmelvækst, da disse etablere sig på overflader. Skimmelvækst kan dog også konstateres inde i fx pudslag, hvis angrebet er betydeligt og pudsen porøs. 43

44 For at vurdere om dette skyldes sjusk fra de certificerede håndværkeres side, blev det afprøvet, hvordan klæberen fordeler sig, når den bliver opsat efter de givne beskrivelser med tandspartlen ført hhv. lodret på væggen og vandret på pladerne. Dette ses på figur 41. Håndværkerne på stedet fortalte, at de normalt skulle bruge mere klæber end beskrevet af producenten, desuden havde det vist sig, at være nødvendigt at anvende en tandspartel på 10 mm i stedet for 6 mm, som blev anvendt på det kursus, de havde været på. Begge dele skyldes, at murede vægge normalt er mere ujævne end de vægge, de havde arbejdet på til kurset. Figur 41. IQ-Therm-plade taget ned umiddelbart efter opsætningen for at se hvordan der kan danne sig hulrum på trods af at klæberen er påført som foreskrevet. Det kan ses, hvordan der i store områder vil danne sig fletmønster, der betyder at reelt er der kun fuldklæbning på ca. 25 % af arealet. Det er med andre ord vanskeligt at sikre sig fuldklæbning. Leverandøren af IQ- Therm-plader oplyser også, at bare hulrummene ikke overstiger 4 x 4 cm, er de uden betydning. Dette mål skyldes sandsynligvis, at de små kapillarsugende kanaler sidder i et raster på 4 x 4 cm. Pladerne må derfor anses for at være opsat efter leverandørens anvisninger. At det imidlertid ikke er helt nemt at sætte pladerne korrekt op, viser eksemplet fra lejligheden, hvor man ikke lavede arbejdet om. Også her kunne der konstateres fletværk, men tilsyneladende sad klæberen ikke tilstrækkelig fast på den oprindelige væg, og der dannedes sig derfor et hulrum. Egentlige svigt kunne også iagttages ved vindueshjørner, hvor der helt generelt kunne ses revner. Da der blev udført 1-års eftersyn på arbejdet, konstaterede eftersynet, at disse revner forekom i denne ene lejlighed og ikke i de andre. Figur 42 viser et eksempel på en revne fra vinduer. 44

45 Figur 42. Eksempel på en revne fra hjørne af vindue i lejlighed hvor IQ-Therm-pladerne var sat op af ikkecertificerede håndværkere. At nogle af pladerne var sat op, så klæberen blev påført den side, der var benævnt Putz seite, blev også nævnt overfor leverandøren. Denne mente ikke, at det havde nogen praktisk betydning. Forskellen på den ene og den anden side er produktionstekniske, og man havde overvejet at slette teksten, men var endt med at bibeholde den. 6.4 Målinger af indeklima Målingerne af indeklimaet kan bruges til at vurdere, hvor hårdt belastet de enkelte lejligheder er mht. fugtbelastning og manglende opvarmning. I denne rapport vurderes fugtforholdene, og derfor er der alene fokus på fugtbelastningen. Denne kan have betydning for forholdene bag isoleringen. Ved beregninger af forventede fugtforhold i konstruktioner skal der antages en fugtbelastning, udtrykt ved hvor stort fugttilskud, der må forventes til indeluften som følge af bygningens brug. Tilskuddet er angivet ved en fugtbelastningsklasse, som er givet ud fra bygningens anvendelse. Fugtbelastningsklasser er fastlagt i en international standard DS/EN ISO 13788, sådan som vist på figur 43. For boliger anvender man to forskellige fugtbelastningsklasser: Fugtbelastningsklasse 2: Boliger med normal beboelsestæthed og ventilation Fugtbelastningsklasse 3: Boliger med ukendt beboelsestæthed, dette kan fx være i lejeboliger. Normalt vil boliger som dem i Folehaven henregnes til fugtbelastningsklasse 3. Muligvis kan fugtbelastningsklassen nedsættes, hvis der etableres mekanisk ventilation, sådan som det er sket i Folehaven 75. Det skyldes, at fugttilskuddet sammensættes af fugtproduktionen i rummet, og den mængde der bortventileres. En større fugtproduktion kan således opvejes ved øget ventilation. 45

46 Figur 43. Forventet fugttilskud til indeluften afhængigt af månedsmiddeltemperatur og fugtbelastningsklassen. Folehaven vil normalt henregnes til fugtbelastningsklasse 3. Når månedsmiddeltemperaturen er under 0 C vil fugttilskuddet således være mellem 4 og 6 g/m 3. Figuren stammer fra SBi-anvisning 224. I det aktuelle tilfælde forefindes der såvel målinger i ude- og indeklimaet af temperatur og relativ luftfugtighed. Ud fra disse to parametre, kan det absolutte vandindhold i både inde- og udeluften bestemmes. Fugttilskuddet er forskellen mellem disse to værdier. Der foreligger målinger før og efter opsætning af indvendig efterisolering dvs. fra sensommer 2014 til sensommer 2015 og igen fra forår 2016 til sommer Da der desuden foreligger målinger for referencelejlighederne i de samme perioder, er det muligt at vurdere, om eventuelle forskelle skyldes energibesparelsestiltagene eller andet fx vejrforhold Fugtbelastning i forhold til det forventede Som det ofte ses i boliger, er fugttilførslen i Folehaven meget varierende boligerne imellem, hvilket må tilskrives beboervaner, herunder beboelsestæthed og udluftning. Figur 44. Eksempel på fugtbelastning, udtrykt ved tilført vand, i kammer før og efter opsætning af Multipor isolering. I lejligheden er der ikke etableret mekanisk ventilation. Perioden uden indeklimamåling er angivet ved en enkelt streg. Fugtbelastning som forventet 46

47 Eksemplerne i figur 44 viser forhold i en lejlighed hvor fugttilførslen før opsætning af indvendig efterisolering svarer til, hvad der kan forventes i en bolig som denne.. Efter opsætningen synes der at være sket en mindre stigning af fugttilførslen, uden at dette dog betyder, at fugtindholdet ligger uden for det forventelige. Figur 45. Eksempel på fugtbelastning, udtrykt som tilført vand, i kammer før og efter opsætning af IQ-Therm og etablering af mekanisk ventilation. Fugtniveau er lavere end forventet før og efter renovering. Fugttilførslen vist i figur 45 er lavere end forventelig, det gælder både før og efter energisparetiltagene er udført. Fugttilførslen er i middel ca. den samme før og efter renoveringen, men efter renoveringen er er udsvingene blevet større og årstidsforskellene stort set forsvundet. Figur 46. Eksempel på fugtbelastning, udtrykt ved tilført vand, i kammer før og efter opsætning af IQ-Therm og etablering af mekanisk ventilation. Fugtbelastning var inden renoveringen højere end forventet. Fugttilførslen i figur 46 synes at være delt i tre; et før renoveringen, et under og umiddelbart efter samt efter en pause i indeklimamålingerne. Perioden fra slut april 2015 til pausen er muligvis ikke retvisende, da forberedelserne til renoveringen var ved at gå i gang på dette tidspunkt. Fugttilførslen var inden da højere end forventet. Perioden efter pausen viser i forhold hertil en betydelig reduktion 47

48 i fugtniveauet, således at dette i middel er rykket en fugtbelastningsklasse ned fra fugtbelastningsklasse 3 til 2. Årstidsvariationen er som i figur 45 stort set forsvundet. Der er dog fortsat enkelte høje værdier, men kun i relativt korte perioder. Dette kunne tyde på, at etableringen af mekanisk ventilation har reduceret fugttilførslen Forskel mellem de to vintre En umiddelbar sammenligning af indeklimaforholdene i lejlighederne før og efter energitiltagene vil blive påvirket af hvordan vejrforholdene var i de to vintre. For at vurdere eventuel indflydelse heraf findes der målinger af indeklimaforholdene i referencelejlighederne, hvor der ikke er foretaget nogle ændringer. For referencelejlighederne gælder der følgende: Fugttilførslen var i de fleste tilfælde på samme niveau i de to vintre. I en lejlighed kunne der dog registreres mindre stigninger, i en anden var der større stigninger, mens der i en tredje var en mindre reduktion i fugttilførslen. Temperaturen var på samme niveau i de to år, temperaturerne er kun en smule højere i vinterhalvåret (oktober-marts) end Hvis der kan konstateres betydelige forskelle i de renoverede lejligheder, skyldes det sandsynligvis energisparetiltagene Forskel mellem isolerede lejligheder og referencelejligheder Mens forholdene i referencelejlighederne ikke ændrede sig betydeligt, var der klare tegn på, at fugttilførslen, i de lejligheder der fik etableret mekanisk ventilation, blev reduceret. Desværre er datagrundlaget ikke ret stort, da de fleste indeklimamålere med før-målingerne fra Folehaven 75 forsvandt i forbindelse med renoveringsarbejdet. Men i de tre lejligheder, hvor der foreligger målinger, er fugttilførslen reduceret i de to lejligheder, mens det var lavt i den sidste og er forblevet lavt. Blandt lejligheder der fik etableret mekanisk ventilation, var den lejlighed, hvis fugtbelastning er illustreret i figur 46, også efter renoveringen en af dem med højest fugtbelastning i sove-/opholdsrum, på trods af at dette var reduceret ved renoveringen. For lejlighederne i Druehaven kunne der ikke konstateres tilsvarende fald i fugttilførslen. I disse lejligheder blev ventilationen ikke ændret. Derfor betyder etablering af mekanisk ventilation sandsynligvis, at fugttilførslen falder. Dette stemmer overens med forventningen om, at styret automatisk ventilation betyder mere effektiv bortventilering af fugt. Ved lav fugtbelastning vil effekten være lille. Rambøll har i undersøgelsen af energiforbrug konstateret at indetemperaturen ikke er mærkbart påvirket af energisparetiltagene. Dette kombineret med den lavere fugtbelastning i lejlighederne med mekanisk ventilation forklarer, at der i de renoverede lejligheder er en lavere relativ luftfugtighed om vinteren end i referencelejlighederne. 48

49 6.4.4 Indeklima i forhold til forhold bag efterisolering Umiddelbart er det forventeligt, at fugtniveauet i indeklimaet og bag isoleringen vil følges ad, da der er tale om isoleringssystemer uden egentlig dampspærre. Dette forudsætter dog, at fugten bag isoleringen ikke skyldes fugtpåvirkninger udefra. Derfor er fugerne i murværket blevet eftergået, efter isoleringen er blevet etableret. Ideelt set burde dette være sket inden isoleringen af lejlighederne. Men da isoleringen i princippet er kapillarsugende burde eventuelle opfugtninger udefra være blevet tørret ud i mellemtiden. I modsætning til afrapporteringen efter det første år, findes der nu samhørende værdier af indeklimamålinger og målinger bag isoleringen, således at det kan undersøges om høj fugt i indeklimaet betyder højt fugtniveau bag isoleringen. Helt generelt viser målingerne, at der er sammenhæng mellem det absolutte fugtindhold i indeklimaet, målt i g/m³ og det absolutte fugtindhold bag isoleringen. I de fleste lejligheder i Folehaven 75 er det absolutte fugtindhold bag isoleringen lidt højere end i indeklimaet i det første forår, men falder til samme niveau som i indeklimaet herefter. I Druehaven 5 er denne tendens mindre udtalt, her er det absolutte fugtniveau næsten sammenfaldende i hele måleperioden. Figur 47 og figur 48 viser hvorledes vandindholdet i indeluften og bag isoleringen typisk følger hinanden i hhv. Folehaven 75 med 80 mm IQ-Therm og Druehaven 5 med 80 mm Multipor. I begge tilfælde er der valgt lejligheder hvor fugttilskuddet til indeluften er relativt højt. Figur 47. Forhold i renoveret lejlighed i Folehaven 75 (isoleret med IQ-Therm og mekanisk ventileret), hvor fugttilskuddet er relativt højt. Fugtforhold er udtrykt ved absolut vandindhold i hhv. indeluften og bag isoleringen, endvidere er fugttilskuddet til indeklimaet vist. Efter fugtindholdet i starten er højere bag isoleringen end i indeluften, bliver vandindholdet tilnærmelsesvist ens. 49

50 Figur 48. Forhold i renoveret lejlighed i Druehave 5 (isoleret med Multipor), hvor fugttilskuddet er relativt højt. Fugtforhold er udtrykt ved absolut vandindhold i hhv. indeluften og bag isoleringen, endvidere er fugttilskuddet til indeklimaet vist. Fugtindholdet i indeluften og bag isoleringen er tilnærmelsesvist ens. Når der vurderes om der er sammenhæng mellem fugtindhold inde og fugtforholdene bag isoleringen er det nødvendigt at betragte vandindholdet begge steder, da forskellen heri vil være det drivende potentiale for fugttransport ved diffusion. Det er dog også nødvendigt at vurdere den relative luftfugtighed bag isoleringen, da det er denne, der sammen med temperaturen er styrende for risikoen for vækst af skimmelsvamp. Da vandindholdet i indeluften og bag isoleringen følges ad, er der reelt to måder at reducere den relative luftfugtighed bag isoleringen: Lav fugtbelastning til indeklimaet i form af lav fugtproduktion eller øget ventilation Høj temperatur bag isoleringen, enten ved høj temperatur i indeklimaet eller lav mængde isolering Hvordan den relative luftfugtighed bag isoleringen går op når temperaturen falder illustreres i figur 49. I dette tilfælde har det fald der om vinteren sker i vandindhold i indeluften, ikke kunnet opveje faldet i temperatur. Dette er en generelt tendens der ses i lejlighederne; den relative luftfugtighed bag isoleringen er højst om vinteren. Så selvom vandindholdet bag isoleringen er højest om sommeren, er det ikke det tidspunkt, der er mest interessant for at vurdere risikoen for skimmelvækst, da den relative luftfugtighed er på et så lavt niveau, at risikoen er elimineret. 50

51 Figur 49. Eksempel på hvorledes relativ luftfugtigheden bag isoleringen går op når temperaturen samme sted falde. Eksemplet er fra samme rum som vist i figur 48. At det absolutte fugtindhold falder om vinteren er i dette tilfælde ikke nok til at opveje den lavere temperatur bag isoleringen Manglende indeklimadata I perioden efter beboerne var flyttet tilbage, og nye indeklimafølere blev lagt ind, har der ikke manglet indeklimadata. Det har derfor været muligt at vurdere samtidige målinger af forholdene i indeklimaet og bag isoleringen. At der har manglet målinger af indeklimaet før renoveringen i især Folehaven 75, har kun betydning for, at vurdere om fugttilførslen har ændret sig som følge af tiltagene. Denne vurdering har derfor kun kunnet foretages på et relativt lille datagrundlag i forhold til, hvis ikke 23 ud af 32 indeklimafølere i Folehaven 75 var forsvundet. 6.5 Samlet vurdering Opsummerende er der forskellige forhold, der gør, at helt generelle udtalelser om indvendig efterisolering ikke er mulige endnu, derimod er der flere specifikke forhold for netop dette demonstrationsprojekt, der kan fremhæves Forskelle mellem isoleringstyper I forsøget har der indgået tre forskellige isoleringstyper, men da de ikke er brugt på samme måde, er det vanskeligt at sige, om den ene type er at foretrække frem for en anden. Sammenligninger vanskeliggøres af at: MicroTherm er kun anvendt i trappeopgange hvor temperaturen er lavere end i boligerne, men hvor der heller ikke er nogen betydende fugttransport. Multipor er anvendt uden, at der er foretaget andre tiltag, dvs. fugttilførslen er uændret, i forhold til inden isoleringen blev foretaget IQ-Therm er etableret sammen med mekanisk ventilation, og målingerne viser, at ventilationen betyder, at fugttilførslen reduceres, hvis den var høj tidligere. 51

52 Målingerne bag isoleringen viser varierende resultater, men generelt synes der ikke at være betydende risiko for skimmelvækst ved nogle af isoleringstyperne. Rent fugtteknisk er materialerne meget forskellige. Mens MicroTherm og Multipor er af materialer (hhv. kalciumsilikat og porebeton), der er relativt diffusionsåbne, er grundmaterialet i IQ-Therm PUR skum, der består af lukkede celler, og derfor er relativt tæt overfor diffusion. Alligevel kan der for både Multipor og IQ- Therm konstateres, at efter en udtørringsperiode er det absolutte vandindhold i indeluften er stort set sammenfaldende med det absolutte vandindhold bag isoleringen, dette må tolkes som, at fugt kan diffundere ind bag isoleringen. Denne direkte sammenhæng ville man ikke forvente at se ved traditionel indvendig efterisolering, hvor der benyttes dampspærre, men her der det ofte netop dampspærren, der skaber problemer, fordi det er vanskeligt at sikre, at denne er tæt og fugt der er trængt gennem utætheder har svært ved at trænge ud igen. I de her benyttede isoleringsmaterialer har man valgt at løse problemet ved anvende et materiale eller kanaler af et materiale, der kan bortlede den fugtighed, der måtte slippe igennem den ellers tætte isolering. Hvis dette fungerer i virkeligheden, er det en god måde at forhindre, at der sker fugtophobning. For at se hvordan vand kan suges af materialerne, blev der udført et simpelt og uvendskabeligt forsøg ved at lægge de tre materialer på et bord og prøjte en ikke-defineret mængde vand på materialerne. Resultatet ses på figur 50. Det ses at ved MicroTherm og IQ-Therm trænger vandet ind som forventet; på hele fladen i MicroTherm og ved de kapillarsugende kanaler i IQ-Therm. Ved Multipor synes vandet ikke at trænge ind, men blive liggende på overfladen, delvist som perler. Det tyder det på, at der ikke er tale om et kapillarsugende materiale, hvis der er tale om frit vand. Det kan derfor overraske, at der tilsyneladende heller ikke er specielle høje fugtniveauer bag denne type isolering. Figur 50. Billede af eksperiment, hvor der blev sprøjtet en ikke nærmere bestemt mængde vand på de tra anvendte isoleringsmaterialer. Til venstre ses IQ-Therm, i midten Multipor og til højre MicroTherm. Mens vandet trænger hurtigt ind i MicroTherm over hele fladen, sker det kun punktvis i IQ-Therm, hvilket er forventeligt da kun de små kanaler er kapillarsugende. Kanalerne ses som mørke pletter (markeret med pile), hvor vandet er trængt ind. På Multipor lægger vandet sig på overfladen og trænger kun lidt ind. Der er kun opsat to følere bag MicroTherm-pladerne og i ingen af tilfældene kommer den relative luftfugtighed bag pladerne på noget tidspunkt op over 75 52

53 % RF. Men det er vanskeligt at vurdere, om det skyldes pladerne eller området, hvor de er opsat, da dette adskiller sig meget fra boliger. På baggrund af dette samt det samlede indtryk på baggrund af måleresultaterne, foreligger der på nuværende tidspunkt ikke fugtteknisk anledning til at foretrække et produkt frem for at andet. Dog er der kun nedtaget isolering i lejligheder med IQ-Therm, og forhold omkring fuldklæbning, ph værdi og skimmelvækst er derfor kun vurderet for dette produkt Specielle forhold i Folehaven Det er kun ca. 1 % af Folehavens lejligheder, der har indgået i dette demonstrationsprojekt. Fra ejendomsfunktionærerne er det blevet oplyst, at ydervæggen ikke er ens gennem hele byggeriet i Folehaven, men at der ikke er nogle fortegnelser over, hvor hvilke opbygninger forekommer. Det vides derfor ikke, hvor repræsentativt udsnittet af lejligheder er. Fugerne i murværket blev først eftergået et år efter isoleringen var blevet opsat, om dette har haft betydning for nogle af målingerne vides ikke, men der er ingen tegn på betydende forandringer i nogle af målingerne. Det kan dog være et spørgsmål om tid. I et demonstrationsprojekt må det forventes, at der er speciel fokus på udførelsen, derfor er et demonstrationsprojekt muligvis ikke helt retvisende for, hvordan et almindeligt projekt vil forløbe. I dette tilfælde var der i første omgang problemer med opsætningen, og man måtte skifte til en certificeret entreprenør. Det illustrerer, at opsætningen ikke er helt enkel, men måske betyder det samtidig, at der er øget risiko for, at det går galt i et større projekt. Omvendt må det forventes, at der ved et demonstrationsprojekt, hvor materialerne eller metoderne typisk er nye eller uprøvede, kan være startvanskeligheder. Når først en teknik bliver indarbejdet, vil der være flere der mestrer opgaven. Forsøget har foreløbigt strakt sig over to vintre, men disse har været relativt milde. Det forventes, at problemer med kondens eller skimmelvækst især kan opstå om vinteren, derfor er det vigtigt også at have målinger fra koldere vintre Observationspunkter Ved opsætning af indvendig efterisoleringsplader er der en række hensyn, der skal tages disse er især: Opsætning af plader er ikke lige til, det kræver erfaring, og det er vigtigt, at klæberen blandes med vand i det rigtige blandingsforhold, da vedhæftningen ellers ikke er tilstrækkelig. Vanding af såvel væg som isoleringsmateriale er ligeledes væsentlig for vedhæftningen. Der må påregnes, at der skal ske en vis opretning af vægge for at skabe et plant underlag for isoleringspladerne. Det bør overvejes, om der kan anvendes en tandspartel med mindre tænder, således at klæbningen bliver tættere. For at isoleringen skal fungere i driftssituationen, er der ligeledes områder, der kræver speciel opmærksomhed, dette er dog ikke blevet specifikt undersøgt i dette projekt: 53

54 Ved maling af vægoverfladerne skal der anvendes diffusionsåben maling. Ved fastgørelse af større ting fx reoler, fjernsyn mm. skal der anvendes specielle montageindsatser. Anvendes der egentlige gallerilister skal det sikres, at der ikke opstår skimmel bag disse fx ved at anvende mindre skimmelfølsomt materiale end ubehandlet træ eller evt. sikre ventilation bag listen. Det sidste kan dog være vanskeligt, hvis listerne fortsat skal kunne bruges til at hænge ting op i. Alternativt, kan listerne overfladebehandles med svagt fungicid inden opsætning. Vægoverfladen vil være mere følsom over for slag end en almindelig mur. 54

55 7 Delkonklusion i forhold til videre forløb Konklusionen på undersøgelsen, sammenholdt med det videre forløb, kan foreløbig opsummeres til: På baggrund af målingerne bag efterisoleringen, kan der ikke konstateres nogen grund til at anvende en type isoleringsmateriale frem for en anden af de tre anvendte typer isolering. Forholdene er dog heller ikke helt sammenlignelige, da indeklimaet må forventes at være forskelligt, da der er anvendt en type isolering i trappeopgangen, en anden type i boliger uden mekanisk ventilation og en tredje type i boliger med mekanisk ventilation. Målingerne bag isoleringen i trappeopgangen viser forhold, der er relativt langt fra det fugtniveau, hvor der kan forventes skimmelvækst på mineralske materialer. Anvendelse af kapillaraktive plader som efterisolering i trappeopgange hvor fugtniveauet ikke er højere end i Folehaven, synes derfor at være fugtteknisk forsvarligt. Det forudsætter dog, at der ikke sker opstigende grundfugt og at facaden er regntæt. Hvis forsøget gentages et andet sted, kunne man overveje, at afprøve forskellige typer kapillaraktive plader, på steder hvor indeklimaet forventes at være ens. Der vil altid kunne være diskussion om hvorvidt indeklimaet påvirkes af isoleringsmaterialet og det derfor er de forskelle der måles. Det vil imidlertid være lettere at vurdere om denne forskel skyldes isolering, hvis ventilationsforhold og opvarmningsgrad er tilnærmelsesvist ens. Forsøget har fx vist, at i lejligheder med høj fugtbelastning nedsættes denne, hvis der etableres mekanisk ventilation. Simuleringer viste, at der var risiko for skimmelsvampevækst bag isoleringen, mens de faktiske målinger af fugt- og temperaturforhold viser, at der kun er en mindre risiko herfor i løbet af den første vinter. Mens skimmelundersøgelser i de lejligheder, hvor isoleringen er fjernet, viser ikke tegn på, at det faktisk forekommer. Det skyldes muligvis den meget begrænsede mængde nærring, der vil være bag isoleringen på den korrekte afrensede mur. Det eneste sted, der reelt er fundet skimmelsvamp er på bagsiden af en ophængningslise. Hvorfor der er skimmel her, vides ikke, den kan have været inficeret inden ophængning, men det kan også skyldes, at den er monteret på en nypudset væg og derfor er blevet opfugtet fra start. Det kan overvejes om bagsiden af disse lister skal overfladebehandles med et mildt fungicid, så de er i stand til at modstå skimmelsvampevækst den første vinter. Når målingerne viser andre hygrotermiske forhold end de beregnede, er beregningsmodellen ikke god nok. Den anvendte beregning tager imidlertid ikke udgangspunkt i faktiske ude- og indeklima, men er alene baseret på vejrdata for referenceår og standardindeklima. Beregningerne kan udføres med målte data, for at opnå en bedre overensstemmelse, men beregningen tyder dog på, at simuleringsprogrammet bruger for simplificerede modeller til at beregningen bliver troværdig, selv med målte ude- og indeklimadata. En bedre beregningsmodel ville ellers kunne bruges til at forudse hvorledes forholdene ville være, hvis ikke de målte vintre havde været relativt milde. 55

56 Det forventes, at der er batterilevetid på ca. 5 år i de indbyggede følere. Ved at lade målingerne fortsætte over længere tid, kan der komme vintre der er væsentlig koldere og derved måles der direkte på forholdene, hvilket er mere pålideligt end simuleringer. Samtidig kan det vurderes om vandindholdet bag isoleringen ændres; sker der en fortsat udtørring eller øges fugten med tiden. Som en del af projektet bør man fortsat holde øje med forholdene i de lejligheder, der er blevet isoleret. Man bør vurdere følgende forhold, eksempelvis i forbindelse med fraflytning af lejlighederne: Oplever beboerne nogle gener, herunder om det fungerer med ophængningslisterne? Hidtil har tilbagemeldingerne været positive. Men ved at kontrollere bagsiden af listerne, kan man vurdere hvor omfattende et problem med skimmel på listerne reelt er, når bagsiden er ubehandlet. Bliver væggen faktisk malet med diffusionsåben maling. Opstår der på sigt revner i isoleringen fx omkring vinduer. En nedtagning af isoleringen i en af lejlighederne i Druehave 5 vil være specielt interessant, da dette ikke er blevet afprøvet i projektet. Selvom målingerne bag isoleringen ikke tyder på at forholdene adskiller sig væsentligt fra lejlighederne i Folehaven 75, kan der måske alligevel være forskel på skimmelforekomsten, da der er tale om et andet efterisoleringsmateriale. 56

57 Bilag Bilag 1: Målinger af indeklima og forhold i de to lejligheder hvor isolering blev nedtaget. Bilag 2: Resultater af skimmelsvampetests 57

58 Bilag 1: Målinger af indeklima og forhold i de to lejligheder hvor isolering blev nedtaget Målinger i lejlighed med høj relativ luftfugtighed bag isolering og høj fugtbelastning inden renovering Fugt Temp Relativ fugtighed [%] Temperatur [ºC] Figur B1a. Temperatur og relativ luftfugtighed bag isolering. Højt fugtniveau. Nr.: 5156 Relativ luftfugtighed [%RF] Relativ luftfugtighed (%RF) Temperatur ( C) Temperatur [ C] Figur B2a. Temperatur og relativ luftfugtighed i indeklimaet inden renovering og lige efter. 58

59 Nr.: 5156 Tilført vand [g/m3] Tilført vand [g/m³] Figur B3a. Beregnet fugttilskud til indeklimaet før og lige efter renoveringen. Høj fugttilførsel. 59

60 Målinger i lejlighed med forkert opsat isolering Fugt Temp Relativ fugtighed [%] Temperatur [ºC] Figur B1b. Temperatur og relativ luftfugtighed bag isolering. Lavt fugtniveau. Nr.: 5039 Relativ luftfugtighed [%RF] Relativ luftfugtighed (%RF) Temperatur ( C) Temperatur [ C] Figur B2b. Temperatur og relativ luftfugtighed i indeklimaet inden renovering og lige efter. 60

61 Nr.: Tilført vand [g/m3] 7 6 Tilført vand [g/m³] Figur B3b. Beregnet fugttilskud til indeklimaet før og lige efter renoveringen. Lavt fugttilskud. 61

62 Mycometer -Surface Skimmelsvamp på overflader Bygning: Folehaven 75 1.th. Prøvetagningsdato: 19/ Prøver taget af: Rune Berg Henriksen Sags nr.: - Bemærkninger: Prøver udtaget på betonvægge efter nedtagning af IQ thermplader Prøve nr. Prøvested Før Rens Efter Rens MycoMeter tal A B C 1 P1 x 9 x 2 P2 x 3 x 3 P3 X 1 X 4 P4 X 0 X 5 P5 x 3 x A = Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. MycoMeter-tal 25 B = Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af svampesporer, men kan dog i enkelte tilfælde skyldes vækst af skimmelsvampe. 25 < MycoMeter-tal 450 C = Målingen viser massiv vækst af skimmelsvamp. MycoMeter-tal > 450 Test udført af Michael Andersen 19/6-17 Bolind laboratorium ( Dato ) 62

63 Mycometer -Surface Skimmelsvamp på overflader Bygning: Folehaven 75 1tv. Prøvetagningsdato: 22/ Prøver taget af: Rune Berg Henriksen Sags nr.: Bemærkninger: Prøve nr. Prøvested Før Rens Efter Rens MycoMeter tal A B C 1 Stue 1 X 6 X 2 Stue 2 X 6 X 3 Kammer X 3 X 4 Kammer X 5 X A = Niveauet af skimmelsvamp er ikke over normalt baggrundsniveau. MycoMeter-tal 25 B = Niveauet af skimmelsvamp er over normalt baggrundsniveau. Dette skyldes ophobning af svampesporer, men kan dog i enkelte tilfælde skyldes vækst af skimmelsvampe. 25 < MycoMeter-tal 450 C = Målingen viser massiv vækst af skimmelsvamp. MycoMeter-tal > 450 Test udført af Michael Andersen 22/8-17 Bolind laboratorium ( Dato ) 63