MOTORTRAFIKVEJEN MELLEM SDR. BORUP OG ASSENTOFT VEJPROJEKTET

Transkript

1 MOTORTRAFIKVEJEN MELLEM SDR. BORUP OG ASSENTOFT VEJPROJEKTET MOTORTRAFIKVEJEN Det primære formål med den godt 5 km lange motortrafikvej er at aflaste den nuværende hovedlandevej igennem den sydlige del af Randers. Derudover vil vejen forbedre forholdene for trafikanterne mellem E45 og Djursland. Vejen bliver et slags nordligt hængsel til Djursland, der gør det lettere at komme fra Djursland til motorvejsnettet. En bro fører den nye motortrafikvej hen over landskabet. Ved Brusgård Møllebæk giver en sti under broen gående og cyklister mulighed for at krydse motortrafikvejen sikkert. Clausholmvej forbindes med den nye motortrafikvej. Der etableres en dyrepassage under Clausholmvej. Klosterhøjvej afbrydes ved den nye motortrafikvej. Der etableres en dyrepassage under motortrafikvejen. En rundkørsel forbinder den nye motortrafikvej med det eksisterende tilslutningsanlæg ved E45. Gunnerupvej holdes åben for biltrafik til og fra grusgraven. En bro fører den nye motortrafikvej over Gunnerupmosevej. Samtidig får dyrelivet mulighed for frit at passere under broen. Assentoft forbindes med den nye motortrafikvej. Motortrafikvejen forbindes med omfartsvejen syd om Assentoft. Kirkevadbrovej føres over den nye motortrafikvej. Kirkevadbrovej forbliver åben for biltrafik. TIDSPLAN Efterår Ekspropriation Broerne bygges Vejen anlægges Forventet åbning 2+1-VEJ EN MERE SIKKER LØSNING Motortrafikvejen mellem Sdr. Borup og Assentoft bliver en såkaldt 2+1-vej. Det betyder, at det er muligt for trafikanterne på skift at overhale via et ekstra spor. Personbiler kan altså let og sikkert overhale lastbiler og anden langsom trafik. FORDEL Større sikkerhed da der vil ske færre hassarderede overhalinger FORDEL Bedre fremkommelighed end på en almindelig landevej.

2 OM PROJEKTET SÅDAN BLIVER VEJEN TIL 2001 Det daværende Århus Amt udarbejder en VVMredegørelse for projektet. VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet Vejdirektoratet overtager ansvaret for vejprojektet den 1. januar som følge af kommunalreformen Vejdirektoratet opdaterer amtets VVM-undersøgelse fra Folketinget vedtager en anlægslov den 11. maj for en motortrafi kvej mellem Sdr. Borup og Assentoft I marts afholder Ekspropriationskommissionen en linjebesigtigelse, hvor placeringen af den kommende vej bliver fastlagt I januar afholder Ekspropriationskommissionen en detailbesigtigelse, hvor det detaljerede vejprojekt bliver godkendt. I efteråret eksproprierer Ekspropriationskommissionen areal til vejen. Entreprenøren går i gang med at bygge broer og tunneller. De arkæologiske undersøgelser afsluttes også i efteråret Arbejdet med at anlægge selve vejen går i gang. Nogle steder skal der graves jord af, og andre steder skal der fyldes jord på. Entreprenøren etablerer også dræn og afvanding, så regnvand kan ledes væk fra vejen Entreprenøren afslutter jordarbejdet og begynder at lægge asfalt på vejen. Til slut sætter han skilte, autoværn og belysning op, og der males striber på vejen. Entreprenøren sørger også for beplantning langs vejen. Endelig kan vejen åbne for trafi k. EKSPROPRIATIONSKOMMISSIONEN Ekspropriationskommissionen er en uafhængig instans, der ikke er underlagt andre myndigheder end Folketinget. I løbet af foråret går de arkæologiske forundersøgelser i gang. Arkæologer fra Museum Østjylland undersøger, om der er oldtidsminder i området, som er værd at bevare. Det er der. De arkæologiske udgravninger går i gang i efteråret. Ekspropriationskommissionen bedømmer og godkender det vejprojekt, Vejdirektoratet planlægger, for bl.a. at kontrollere, at den enkelte borger ikke bliver hårdere ramt end højst nødvendigt. Vejprojektet kan ikke gennemføres uden Ekspropriationskommissionens godkendelse af projektet. Det er også Ekspropriationskommissionen, der gennemfører ekspropriationer og fastlægger erstatningen. Vejprojektet omfatter mere end blot 5,2 km motortrafi kvej. Se hvad vi bygger derudover: Ombygning af et eksisterende rampekryds ved E45. En rundkørsel øst for E45. Et tilslutningsanlæg ved Clausholmvej. Et halvt tilslutningsanlæg ved Haldsømindevej. Et halvt forbindelsesanlæg mellem Gunnerupvej og Stampenvej, hvor trafi k fra Randers kan komme på omfartsvejen mod Grenå og omvendt. En 150 m lang og 12 m høj landskabsbro over Brusgård Møllebæk. Fire vejbroer, der fører motortrafi kvejen enten over eller under Kirkevadbrovej, Clausholmvej, Gunnerup mosevej og Gunnerupvej. To dyrepassager - en hvor Hovbækken krydser motortrafi kvejen og en ved Clausholmvej. To forlængelser af tunneller under Grenåvej. En cykelsti mellem Stånumvej og Munkdrupvej. Stien føres under landskabsbroen ved Brusgård Møllebæk.

3 HENSYN TIL NATUREN Når der kommer en ny vej gennem landskabet, kan det ikke undgås, at det påvirker naturen i området. Dyr, som normalt færdes frit, vil opleve vejen som en barriere. Vælger store dyr som råvildt og kronvildt at krydse vejen, kan både dyr og trafi kanter komme alvorligt til skade. For at sikre, at naturen fortsat har gode betingelser, og for at undgå uheld på vejene, sørger vi for, at dyrene har mulighed for at passere vejen i sikkerhed. VEJEN KRYDSER VANDLØB FLERE STEDER Mange dyr fi nder føde langs vandløb og benytter dem som såkaldte ledelinjer - til at fi nde vej igennem landskabet. Både Brusgård Møllebæk og Hovbækken bliver berørt af den nye motortrafi kvej. Derfor bygger vi en landskabsbro ved Brusgård Møllebæk og dyrepassager to steder ved Hovbækken. LANDSKABSBRO VED BRUSGÅRD MØLLEBÆK Brusgård Møllebæk ligger i en lav dal med græs på begge sider af vandløbet og er omgivet af skrænter med bøgeskov mod vest og blandet skov mod øst. Ådalen benyttes blandt andet af rådyr og fl agermus. BROER TIL BÅDE DYR OG MENNESKER To steder på strækningen fungerer vejbroer også som passager for dyr. En bro fører Kirkevadbrovej over motortrafi kvejen, og broen kan samtidig benyttes som passage for dyr - blandt andet fl agermus. Også broen, der skal føre motortrafi kvejen over Gunnerupmosevej, kan bruges af dyrene. Her skal dyrene dog passere under og ikke over broen. Broen bliver derfor ekstra bred, så der både er en side til trafi kanterne og en side til vildt og fl agermus adskilt af en mur i midten. Odder (arkivfoto) Kronhjort (arkivfoto) DYREPASSAGER VED HOVBÆKKEN For at bevare landskabet og dets funktion som levested for dyrene bygger vi en 150 meter lang og 12 meter høj landskabsbro, der fører den nye motortrafi kvej hen over landskabet og møllebækken. Både den nye motortrafi kvej og Clausholmvej krydser Hovbækken. Derfor bygger vi passager begge steder, så bækken og dyrelivet kan komme under vejene. HEGN OG BEPLANTNING SKAL HJÆLPE DYRENE For at sikre at dyrene i området ikke krydser den nye motortrafi kvej spontant, hvor de har lyst til, men derimod på de steder, hvor vi bygger passager, tager vi både hegn og beplantning i brug. Mange steder langs vejen bliver der sat vildthegn op, der forhindrer dyrene i at komme ind på vejen. Sker det alligevel, at et dyr forvilder sig derind, bliver der en række vildtspring på hver sin side af vejen - det vil sige steder, hvor det er muligt for dyrene at komme ud igen. Passage med banketter for dyr (arkivfoto). Passagerne består af nogle store rør, der forsynes med brede banketter - det vil sige tørre stier langs bækken - og med stor frihøjde. Derved kan både gående dyr og flagermus passere frit under vejen. Eksempel på vildtspring. Et vildtspring er indrettet, så det er nemt for dyrene at komme ud, men svært at komme ind på vejen. Banketterne er også til glæde for de fredede oddere i området, der kun vil bruge passagerne, hvis de kan gå tørfodet igennem. Men hegn er ikke nok. Ved hjælp af beplantningen i området leder vi dyrene hen til de broer og tunneller, hvor de kan krydse vejen sikkert.

4 VEJEN TIL FORTIDEN Den nye motortrafi kvej skal sikre bedre forhold for trafi kanterne i fremtiden, men den er også vejen til fortiden. Før arbejdet med at anlægge den nye vej begynder, er arkæologerne i fuld gang med at undersøge, om der er fortidsminder i jorden, som skal gemmes for eftertiden. Museum Østjylland har i 2011 prøvegravet det område, som den nye motortrafi kvej kommer til at berøre. Der blev gravet cirka 21 kilometer søgegrøfter med gravemaskine, og de mange søgegrøfter afslørede otte lokaliteter med så velbevarede fortidsminder, at de skulle undersøges af arkæologerne. DE OTTE UDGRAVNINGER Vilstrup Bopladsområde med bevaret kulturlag fra ældre romersk jernalder. Der er også fundet spor fra bondestenalderen. Ladegårdslund Bopladsområde formentlig fra yngre bronzealder. Jespervad Bebyggelse fra yngre bronzealder. Toftesøgård I Spor efter en boplads fra yngre bronzealder/førromersk jernalder. Toftesøgård II Dyssetomt fra bondestenalderen med et bevaret fl isegulv og et lag af brændt fl int. Toftesøgård III: Første del af gravplads fra ældre romersk jernalder. Gravpladsen har formodentlig hørt til jernalderlandsbyen, som ligger tæt ved. (Toftesøgård IV) Toftesøgård IV Landsby med fem indhegnede gårde fra ældre romersk jernalder. Toftesøgård V Anden del af gravplads fra ældre romersk jernalder (første del er Toftesøgård III). Museum Østjylland skal udgrave otte lokaliteter med velbevarede fortidsminder - udgravningerne er vist med lilla på kortet. Fortidsminderne kun ligger cm nede i jorden. Der er gravet cirka 21 kilometer søgegrøft ved prøvegravningen. Før motortrafi kvejen kan anlægges, skal arkæologerne undersøge otte lokaliteter med velbevarede fortidsminder. Motortrafi kvejen kommer til at dække et areal på m². Vejdirektoratet betaler for de arkæologiske undersøgelser. Arkæologerne undersøger om der er fortidsminder på et areal ved at grave søgegrøfter med cirka 15 meters afstand. Hvis der er velbevarede fortidsminder, kan de for eksempel vise sig som mørke plette og plamager i undergrunden under muldlaget. De forhistoriske anlæg er markeret med træpinde og opmålt med GPS. I forgrunden er stolpehullerne i et hus på udgravningen afmærket med landmålerstokke (Toftesøgård IV).

5 BRONZEALDER-BØNDERNE VED BÆKKEN På lokaliteten Jespervad øst for Clausholmvej har Museum Østjylland udgravet en lille boplads fra sen bronzealder. Bebyggelsen bestod af et enkelt langhus og en mængde såkaldte gruber, dvs. nedgravninger fra forhistorisk tid med forskellige funktioner. En smuk spydspids af fl int dukkede også frem som et bevis på, at der allerede i den tidlige bronzealder levede folk i området. HVEM VAR DE? Beboerne ved Jespervad indgik formentlig i et større netværk af bopladser og enkeltgårde. De boede på et højtliggende plateau syd for Brusgaard Møllebæk. Her har de haft god adgang til både landbrugsjord, ferskvand og fjordens ressourcer. En smuk spydspids af flint vidner om, at stedet også blev besøgt i den tidligste bronzealder. Denne lille skål blev glemt eller smidt væk i bronzealderen og fundet igen under udgravning af en grube i Arkæologerne har fundet gruber, der har været brugt til madlavning, og fi re meget store gruber, som sandsynligvis er ovne (såkaldte kogegruber). Bopladsen har været i brug forholdsvis kort tid. Sporene kan meget vel svare til et enkelt husholds forbrug på en generation. Herefter er man fl yttet lidt væk, som det var almindeligt i bronzealderen. Måske har man opgivet det lerede område og er fl yttet over på den sandede nordside af Brusgård Møllebæk, hvor hovedparten af de øvrige registrerede bronzealderpladser ligger. Der er også fundet gruber, der tolkes som sporene efter opgravning og/eller forarbejdning af råler til keramik, lerklining mm. Udgravning af grube. Mulden afrømmes med en gravemaskine for at afdække forhistoriske nedgravninger i undergrunden. Bronzealderen varede fra 1700 til 500 år før Kristi. I bronzealderen anvendte man stadig fl int til en del redskaber. Sidst i perioden begyndte man at eksperimentere med jern, men bronzealderens foretrukne metal var den gyldne bronze. Ikke alle personer i samfundet var lige magtfulde. Der er tydelige forskelle på folks status og rigdom.

6 DE GRAVLAGTE PÅ BAKKEN En stor gravplads fra jernalderen er dukket op af mulden langs med Grenåvej, syd for Assentoft ved Toftesøgård. Forundersøgelser i 2011 viste, at der var mulige grave i området. Det blev besluttet at åbne et areal op på omkring 2 hektar ( m 2 ), da arkæologerne forventede at fi nde fl ere grave. Arealet viste sig at dække over mindst 29 grave. Gravene er overordentligt godt bevaret. De ligger i små klynger, som måske er udtryk for de gravlagtes relationer. Både børn og voksne er stedt til hvile på pladsen. Nogle har fået mange lerkar med i graven andre ganske få. I overfl aden er det ikke muligt at se gravene mere, men i jernalderen har de været markeret. Omkring fl ere af gravene er der fundet huller efter stolper, der har båret en overdækning af en slags. Disse to grave lå tæt sammen. Graven til venstre har indeholdt en voksen person, der har fået otte lerkar med sig på den sidste rejse. Til højre ses den kun godt én meter lange barnegrav, hvori der var et fad og en lille kop. Var de to mon i familie? SOM SIG HØR OG BØR Traditionen bestemte, hvordan den døde skulle ligge i graven, og hvordan lerkarrene skulle placeres. Den døde blev normalt gravlagt på siden med optrukne ben, med hovedet i vest, ansigtet vendt mod syd og ryggen mod nord. Men der var forskel på folk det viser gravene tydeligt. Nogle fi k få lerkar med sig, mens andre fi k op til tolv lerkar med i graven. Lerkarrene har indeholdt forskellige madvarer. Man har også fået personlige ting med som våben og smykker - gravgaver der kan fortælle arkæologerne lidt om, hvem der har ligget i graven. I gravene på Toftesøgård er der fundet spænder af bronze og sølv, der har holdt klædedragten sammen, og perler i glas og rav, foruden jernknive og andre jerngenstande fx bæltespænder. En af gravene var særlig fi n. Den var opbygget med en høj stenramme. Her havde den døde, udover fl ere lerkar, en jernkniv og et bronzespænde, også fået sit jernsværd og skjold med i graven. DE TO HØJE Dette flotte sølvspænde blev fundet i en af gravene. Spændet blev brugt som smykke og til at holde sammen på klædedragten som en slags sikkerhedsnål. Ikke alle blev begravet i en jordfæstegrav, nogle blev brændt. Her er en meget velbevaret urne fra gravpladsen. Øverst på bakken har der ligget to gravhøje, som næsten er væk. I højen mod nordøst fandt arkæologerne resterne af et gravkammer af store sten - en såkaldt dysse. De store sten var borte, men rester af gulvet var stadig bevaret. Dyssen er opført i bondestenalderen for ca år siden, og var allerede et fortidslevn, da jernalderbønderne kom til stedet. Mod syd lå der en anden høj, hvis centrum var blevet ødelagt. Til gengæld havde denne et fi nt bevaret stentæppe ved foden af højen. Jernalderbønderne har altså valgt at gravlægge deres døde tæt op af deres forfædres grave. Fire lerkar placeret i det sydvestlige hjørne i en af gravene. I denne grav var der i alt 10 lerkar af forskellig slags foruden en jernkniv og et bronzespænde århundrede efter Kristi kaldes ældre romersk jernalder. Gravpladsen dateres til slutningen af denne periode. Det var en særlig østjysk skik at give de døde store mængder af lerkar i forskellige størrelser og typer med i graven. Formentlig var jernaldergravene synlige på overfl aden som stendynger, små tuer eller med stolper omkring.

7 VELBEVARET JERNALDERLANDSBY Syd for Assentoft ved Toftesøgård fandt arkæologerne en meget velbevaret landsby tæt ved den gravplads, der er beskrevet på en af de andre udstillingsplancher. Både landsbyen og gravpladsen er fra tiden omkring Kristi fødsel og de første århundreder efter. Denne periode kaldes ældre romersk jernalder. Landsbyen bestod af fem indhegnede gårde. Gårdene ligger pænt ved siden af hinanden på en øst vestgående række, og arkæologerne regner derfor med, at de har ligget der samtidig. Hvor stort et område landsbyen har bredt sig over, er ikke blevet fuldt afdækket, men arkæologerne tror, at der befi nder sig to til fi re gårde under mulden nordvest for det undersøgte område. LANDSBYEN LÅ DER I 100 ÅR Hver gård bestod af en hovedbygning og to mindre bygninger - formodentlig lader. Hovedbygningerne var meget ens dimensioneret - omkring 18 meter lange og 4,5 meter brede. Arkæologerne fandt tegn på, at alle hovedbygningerne blev fuldstændig ombygget mindst én gang. Man regner med, at levetiden for bygninger som disse med jordgravede stolper var ca. 30 år, så gårdenes levetid har altså været omkring 60 år. Udgravningen dækkede et areal på m 2. FUNDENE SKAL ANALYSERES Der venter nu museets ansatte et stort arbejde med at få overblikket over de mange detaljer i udgravningen, og fundene fra landsbyen skal analyseres. Dermed kan udgravningerne blive til gavn for den fremtidige forskning i ældre jernalder. Museet håber også selv at kunne arbejde videre med landsbyen, da det i forvejen ligger inde med en stor viden om periodens landsbyer og gravpladser. Stolpehul med mørkt spor efter stolpen, som i bunden har været støttet af en fl ad sten. Ved fl ere af gårdene fandt arkæologerne bygninger, der lå ind over indhegningerne, og som derfor ikke kan have ligget der på samme tid som gårdene. Bygningerne stammer også fra ældre romersk jernalder, men vurderes til at have ligget på stedet umiddelbart før eller efter gårdene. Samlet set vurderer arkæologerne, at hele landsbyen har eksisteret i omkring 100 år. Arkæologerne tog en minigraver i brug for effektivt at kunne undersøge de mange stolpehuller i landsbyens huse og hegn. Husene var indrettet med beboelse i den ene ende og stald i den anden ende århundrede efter Kristi fødsel kaldes ældre romersk jernalder. Sporene efter landsbyen blot lå cm under jordoverfl aden.