Referat Handicaprådet

Transkript

1 Referat Handicaprådet Mødedato: Mandag den 16. juni 2014 Mødetidspunkt: Kl. 9:00 Sluttidspunkt: Kl. 12:00 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Allan Berg Mortensen deltog som suppleant for Haldis Glerfoss. Medlemmer: Michael Mathiesen (C) Philip Læborg (C) Ib Kirkegaard (O) Haldis Glerfoss (Ø) Duygu A. Ngotho (A) Søren Aarup Karsten Grubert Ingrid Bürger Jacob Svendsen Kirsten Fazio Lene Fritzbøger Andersen Rolf Monberg Kurt Mortensen Niels Fiil Hildebrandt Deltagere: Fraværende: Haldis Glerfoss Duygu A. Ngotho Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Handicaprådets iniativ til og deltagelse i arrangementer Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune Drøftelse om Handicaprådets deltagelse i budgetprocessen Opfølgning omkring aflastning Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering Regulering af ressourcer til børnefysioterapien - orientering Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Sundhedsfaglige tilsyn Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering Kommende sager - maj/juni Meddelelser og eventuelt...29 Bilagsliste...31

2 Handicaprådet Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: Handicaprådet Indstilling Formandsskabet indstiller: At dagsordenen godkendes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Dagsordenen godkendt.

3 Handicaprådet Mødedato Side Handicaprådets iniativ til og deltagelse i arrangementer Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8666 Handicaprådet Indledning/Baggrund Med afsæt i Handicaprådets indsatsområder for 2013 og 2014 om synlighed i forhold til borgere, administration og det politiske system og om at skabe fokus på handicapområdet ved gennemførelse af små arrangementer, lægges herved op til en drøftelse i Handicaprådet. Sagsfremstilling Det har tidligere været nævnt, at Handicaprådet i en eller anden form kunne gøre sig synlig under afviklingen af Special Olympics World Golf Cup 2014, der gennemføres i Helsingør fra den 2. til den 6. august Der lægges hermed op til en drøftelse af Handicaprådets muligheder for at arbejde på de i indledningen nævnte indsatsområder i forbindelse med eksempelvis allerede planlagte arrangementer, hvor det kunne give mening at stille op. Det forudsættes at deltagelse i de enkelte arrangementer ikke kræver meget omfattende planlægnings- eller forberedelsesarbejde, og holdes på et niveau, der giver alle mulighed for at kunne deltage. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter muligheder, ønsker og forslag på baggrund af oplægget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Handicaprådet drøftede muligheder for og formål med indsatser omkring synliggørelse. Handicaprådet besluttede på den baggrund, at målgruppen for synliggørelse overordnet er alle, og ikke kun handicappede. Handicaprådet besluttede videre, at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med spørgsmålet og komme med et oplæg til nogle konkrete indsatser. Arbejdsgruppen nedsættes på mødet i Handicaprådet den 18. august 2014.

4 Handicaprådet Mødedato Side Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8082 Handicaprådet Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør kommune - Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune den 21. april.docx Indledning/Baggrund Ideudkast til debatmøde på handicapområdet i Helsingør Kommune forelægges Handicaprådet til drøftelse og godkendelse. Sagsfremstilling Hovedtrækkene i idéudkastet, der i sin helhed er vedhæftet som bilag til sagen, er, at Handicaprådet og DH Helsingør sammen er værter ved et debatmøde om indsatsområder på handicapområdet i indeværende byrådsperiode. Der peges på en række formål, blandt andet målbar fremdrift og udvikling på området, ligesom der peges på en række allerede kendte debatemner. Der er tale om et arrangement med en begrænset målgruppe, dvs. ikke et offentligt debatmøde. Der lægges op til, at give en kort indledende taletid til formændene for fagudvalgene, foruden borgmesteren og handicaprådsformanden. Det fremgår af oplægget, at arrangementet foreslås gennemført ultimo maj/primo juni, hvilket på nuværende tidspunkt ikke kan nås. Der kan arbejdes med et gennemførelsestidspunkt omkring september/oktober Økonomi/Personaleforhold Udgifter til lokale og servering foreslås afholdt af Handicaprådet og DH i fællesskab. Der forventes at blive brug for kommunale personaleresurser i forbindelse med gennemførelsen af mødet. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter oplægget med henblik på, at der arbejdes videre på at gennemføre arrangementet. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Handicaprådet drøftede oplægget og besluttede, at arbejde videre med at gennemføre et

5 Handicaprådet arrangement som beskrevet. Mødedato Side 5 Lene, Rolf, Jacob og Michael er tovholdere på det videre arbejde.

6 Handicaprådet Mødedato Side Drøftelse om Handicaprådets deltagelse i budgetprocessen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10937 Handicaprådet Indledning/Baggrund Det er antaget praksis, at der i kravet om, at Handicaprådet skal høres over alle initiativer, der vedrører handicappede, ligger, at kommunens budget skal forelægges Handicaprådet m.fl. til høring. Høringen er som regel sket mellem byrådets 1. og 2. behandling af budgettet. Der har som regel været tale om en forelæggelse af det samlede budget, der er omfattende og dermed kan være vanskeligt at overskue og sætte sig ind i på kort tid. Det er på den baggrund, der lægges op til en drøftelse i Handicaprådet af dels forventninger og dels muligheder for at få indflydelse i budgetprocessen. Retsgrundlag 37 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 28 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område. Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken Sagsfremstilling Når budgettet hidtil har været forelagt Handicaprådet, har der været tale om et meget omfattende materiale, som kan være overordentligt vanskeligt for mange at sætte sig ind i på et niveau, der kan danne grundlag for en stillingtagen, der giver mening. Høringen sker som regel mellem byrådets 1. og 2. behandling. Det er et meget sent tidspunkt i processen så sent, at det må anses for at være tvivlsomt, om eventuelle bemærkninger, vil have en rimelig mulighed for at blive taget i betragtning. Det samme billede ses i andre kommuner. Som en del af indsatsen omkring synliggørelsen af Handicaprådet som samarbejdspartner for kommunalbestyrelsen, skal det i Handicaprådet drøftes, hvordan man på en hensigtsmæssig måde, kan blive inddraget i også budgetprocessen på et så tidligt tidspunkt, at der reelt er tale om at rådet får en rådgivende funktion, til glæde og gavn for alle parter. Handicaprådet har en særlig rolle i forhold til at sørge for, at der tages højde for den politisk vedtagne handicappolitik. Et mål kunne være, at blive inddraget, når materialet, der danner grundlag for de senere budgetforhandlinger, ligger klar i løbet af foråret. Materialet kan, og har, heddet forskellige ting, mulighedskatalog, prioriteringskatalog m.v. Der er typisk tale om en omfattende beskrivelse af alle kommunens områder. Handicaprådet kunne på den baggrund bidrage med en kvalificeret prioritering af områder, hvor effektiviseringer eller besparelser kunne være mere eller mindre indgribende.

7 Handicaprådet Mødedato Side 7 På den baggrund vil Handicaprådet have mulighed for at forholde sig til noget konkret indhold og på den baggrund give sine input til konsekvenserne af det beskrevne. Påvirkning på et endnu tidligere tidspunkt kan ske på Handicaprådets eget initiativ. Handicaprådet kan med afsæt i handicappolitikken foreslå områder, det ville være relevant at prioritere. Der kunne eksempelvis peges på det hensigtsmæssige i at opprioritere eller have øget fokus på tilgængelighed i bred forstand. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der tages kontakt til relevant personale i administrationen. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet drøfter mulighederne for aktiv deltagelse i budgetprocessen. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Handicaprådet drøftede muligheder for aktiv deltagelse i budgetprocessen. Handicaprådet besluttede at undersøge muligheden for at få en målrettet præsentation af kan/skal opgaver, på samme måde, som fagudvalgene får på deres områder. Ib vender tilbage angående dette. Opgørelsen til Handicaprådet skal indeholde en opgørelse med baggrund i Handicaprådets interesseområde, bredt forstået. Handicaprådet besluttede videre, at bede direktør Lars Rich om en årlig orientering om kommunens økonomiske situation. Handicaprådet besluttede at bede administrationen om en orientering med evaluering af Tilgængelighedsplanen.

8 Handicaprådet Mødedato Side Opfølgning omkring aflastning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/4989 Handicaprådet Indledning/Baggrund Efter serviceloven bevilges aflastning til blandt andre forældre til psykisk udviklingshæmmede børn, der også har alvorlige fysiske problemer. Baggrunden er, at disse familiers dagligdag er meget præget og belastet af de særlige udfordringer, der følger af sådanne handicaps. I februar 2014 rettede LEV, Helsingør henvendelse til Børne- og Uddannelsesudvalget på grundlag af en lille forældregruppes oplevelser af, at mulighederne for akut aflastning var blevet alvorligt indskrænket. Henvendelsen nåede også Handicaprådet med opfordring til, at sagen skulle drøftes på et møde med deltagelse af en relevant medarbejder fra administrationen, der kunne give en orientering om sagens indhold og forløb. Retsgrundlag Servicelovens 84, stk. 1, jfr. 44. Relation til vision og tværgående politikker Handicappolitikken Sagsfremstilling Disse familier har oplevet omfattende indskrænkninger i mulighederne for at få akut aflastning på institutionen Margueritten. Der har ikke været givet nævneværdig information om disse ændringer, hvorfor det ikke er klart, hvorfra ændringerne stammer. Det har efterfølgende vist sig, at de ændringer forældrene har oplevet, stammer fra Margueritten, det regionale tilbud, der leverer den af kommunen bevilgede aflastning. Der er tale om ændringer, som kommunerne på daværende tidspunkt ikke var informeret om. Helsingør Kommune har været i kontakt med det regionale tilbud desangående, og har fået oplyst, at det har været nødvendigt at fastlægge retningslinjer for aflastning, blandt andet fordi det ikke var muligt at honorere forældreønsker om eksempelvis akut aflastning, og samtidig overholde overenskomstens varslingsregler. Det fremgår, at Margueritten er i gang med at udarbejde en kontrakt, hvori ydelsen beskrives i forhold til indhold, omfang m.v. således, at vilkårene er kendt af parterne. Børne og Uddannelsesudvalget har videresendt de berørte forældres bekymringer til regionen og håber, at der tages højde for brugernes behov ved udarbejdelsen af retningslinjerne. Der findes i Helsingør Kommune et beskrevet serviceniveau omkring aflastning, med det er deri ikke på nogen måde beskrevet, hvad ydelsen forventes at indeholde. Der er således ikke aktuelt taget politisk stilling til spørgsmålet om dette. Økonomi/Personaleforhold

9 Handicaprådet Mødedato Side 9 Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Formandsskabet indstiller: At Handicaprådet på baggrund af en drøftelse af sagen, kommer med en opfordring til, at kommunen forholder sig til hvordan man vil sikre, at behovene hos de personer, der bevilges aflastning imødekommes eller tilgodeses, når aflastningen leveres. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Handicaprådet drøftede spøgsmålet. På den baggrund opfordrer Handicaprådet Børne- og Uddannelsesudvalget til, at udarbejde såvel et politisk godkendt serviceniveau i forbindelse med bevilling af aflastning, som at sikre at der udarbejdes klare aftaler med leverandører af aflastning. Handicaprådet skal anmode om en tilbagemelding.

10 Handicaprådet Mødedato Side Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler. Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9050 Handicaprådet Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse Bilag 2. Pressemeddelelse fra IN-kommunerne Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler Bilag 4. Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler Indledning/Baggrund Handicaprådet har anmodet om at få oplyst, hvordan Helsingør Kommune forholder sig til sagen, herunder hvordan man fremadrettet vil sørge for at følge loven og anvende den nye model for brugerinddragelse. Handicaprådet ønsker endvidere oplyst, hvordan Helsingør Kommune/Indkøb Nordsjælland (IN) forholder sig bagudrettet til den konkrete sag omkring brugerinddragelse. Indkøbsfællesskab Nordsjælland (IN), som Helsingør Kommune er en del af, gennemførte i 2011 et udbud af diabeteshjælpemidler. Statsforvaltningen har i afgørelse af 14. august 2013 vurderet, at aftalen blev indgået i strid med servicelovens 112, stk. 2. Et kort resume af afgørelsen: Statsforvaltningen finder herefter, at det må anses for at være i strid med servicelovens 112, stk. 2, at kommunen ikke har inddraget (eventuelt af Diabetesforeningen udpegede) brugerrepræsentanter inden udbudsmateriale, herunder kravspecifikationer, er blevet sendt til politisk behandling. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at det af vejledningen fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sikre brugerne indflydelse på, hvilke krav kommunalbestyrelsen skal stille til indholdet i leverandøraftalen. Statsforvaltningen er af den opfattelse, at en kommunalbestyrelse ikke kan sikre sig, at brugerne har denne indflydelse, når udbudsmaterialet, herunder kravspecifikationerne, foreligger i en sådan form, at det blot afventer politisk behandling. Enhver form for inddragelse af brugere efter dette tidspunkt må efter Statsforvaltningens opfattelse betragtes som illusorisk. (Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse af 14. august 2013) Retsgrundlag Det fremgår af Servicelovens 112, stk. 2, at repræsentanter for brugerne skal inddrages i forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler. Af vejledningen til Serviceloven herom fremgår det bl.a., at formålet er at inddrage brugernes viden og erfaring om produkterne og den service, der bør knytte sig hertil, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet mv. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling IN - og dermed også Helsingør Kommune - har, som det fremgik af en pressemeddelelse til Diabetesforeningen samt cc. til handicaprådene, fremsendt d , taget afgørelsen til efterretning. (Bilag 2 - Pressemeddelelse fra IN-kommunerne). IN og Helsingør Kommune tilrettelægger nu udbudsprocesserne således, at IN og Helsingør Kommune lever op til

11 Handicaprådet Statsforvaltningens afgørelse. Mødedato Side 11 Fremadrettet følger IN og Helsingør Kommune den nye model for brugerinddragelse i forbindelse med udbud af hjælpemidler, som anbefales af DH og KL. (Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler) IN og Helsingør Kommune er endvidere opmærksomme på at anvende den liste, der er udarbejdet over hvilke organisationer, kommunerne skal kontakte afhængigt af hvilken type hjælpemiddel, der er tale om (Bilag 4 Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler). I relation til den konkrete aftale om diabeteshjælpemidler, har IN besluttet ikke at udnytte optionen på forlængelse af aftalen. Den eksisterende aftale om diabeteshjælpemidler ophører således i marts IN gennemfører et nyt udbud så betids, at der kan indgås ny aftale senest marts Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Økonomi og Styring, Udbud og Indkøb indstiller: At Handicaprådet orienteres. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

12 Handicaprådet Mødedato Side Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28633 Socialudvalget Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf Indledning/Baggrund Botilbud over hele landet har gennem årene haft forskellig praksis for beboernes egenbetaling ved personalets ledsagelse på ferie, fritidsinteresser mv. Da lovgivningen ændrede sig, udformede Helsingør Kommune i sommeren 2012 et regelsæt, så praksis kom i overensstemmelse med lovgivningen. Retsgrundlag Serviceloven 107 og 108. Almenboligloven 105 stk. 2 Serviceloven 83 stk. 1, 84 og 85 Vejledning nr. 2 til Serviceloven (vejledning nr. 13 af 15. februar 2011). KL: Ledsagelse og støtte i ferier, weekender, mv. til borgere i sociale botilbud mv. af 13. januar Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Handicappolitikken, medborgerpolitikken og kvalitetsstandarderne. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelserne er forpligtet til at yde en række tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Tilbuddene skal være gratis for borgerne, og kommunerne må ikke yde hjælp mod betaling fra borgerne. Det er således ikke tilladt kommunerne at opkræve betaling fra borgerne til at dække udgifter, der går til at yde hjælpen. Det drejer sig om udgifter til personalets løn, kost og transport. Udgifter, som kan henføres til personalets arbejde overfor borgerne er kommunernes ansvar og kan indregnes i taksen for det enkelte tilbud. Borgerne skal afholde de udgifter, der konkret vedrører den enkelte som f.eks. frisør, egenbetaling af medicin, beklædning, billetter, forsikring, kost under rejse m.v.. Dette gælder ved afholdelse af såvel aktiviteter som ferier. Som en konsekvens af ovenstående inkluderer Helsingør Kommunes kvalitetsstandard for 85 pædagogisk ledsagelse i døgntilbud. Ifølge kvalitetsstandarden for 85 kan borgerne forvente at blive tilbudt 5 dages ferie årligt; dagene kan afholdes samlet eller delt. KL gennemfører i april 2014 en spørgeskemaundersøgelse i kommunerne vedrørende socialpædagogisk bistand til ledsagelse. Begrundelsen er, at det har vist sig, at der fortsat er forskelligt praksis i kommunerne omkring den socialpædagogiske bistand til ledsagelse, ligesom der er forskellige serviceniveauer i kommunerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold.

13 Handicaprådet Mødedato Side 13 Kommunikation/Høring Sagen skal til orientering i Handicaprådet den 19. maj Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Michael Mathiesen Philip Læborg (C) var mødt som stedfortræder for Michael Mathiesen (C). Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget. Handicaprådet drøftede herefter udfordringerne på området. På den baggrund opfordrer Handicaprådet til, at det kommunale serviceniveau, opnormeres således, at borgere i stedet årligt tilbydes 7 dages ferie med støtte efter servicelovens 85. Jacob vender tilbage med orientering om LEV s initiativer på området.

14 Handicaprådet Mødedato Side Regulering af ressourcer til børnefysioterapien - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8836 Børne- og Uddannelsesudvalget Bilag nr. 1 oversigt over udviklingen af antal børn der kræver behandling af en fys Bilag 2. Oversigt over udviklingen af antal børn specialskolen Team V Bilag 3. Genoptræningsplaner (GOP) Bilag 4. Oversigt over udviklingen af antal børn der får ergoterapi og udgiften. Bilag 5. CPOP Indledning/Baggrund 1. Genoptræningsplaner Siden kommunalreformen i 2007, er al genoptræning til børn, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning via sundhedsloven, lagt ud til kommunerne. Ligeledes er vedligeholdende genoptræning via serviceloven til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller handicap, lagt ud til kommunerne. 2. Behandling og vedligeholdende træning også i specialskolen Team V Udlægningen er sket gradvist og antallet af børn, der har et genoptræningsbehov, er steget voldsomt de sidste par år, men ressourcerne er ikke tilsvarende blevet reguleret. Ligeledes er antallet af børn på specialskolen for børn med fysiske og psykiske handicaps Team V, steget til næsten det dobbelte, uden tilsvarende regulering af de fysioterapeutiske ressourcer. 3. Ergoterapi Kommunerne har pligt til at yde både fysioterapi og ergoterapi til børn med handicaps. I Helsingør kommune, har vi ikke haft ansat en ergoterapeut på børneområdet, men derimod købt denne ydelse fra en privat klinik, da det har været så få timer vi havde brug for. Denne udgift er også stigende. 4. Registrering i central database (CPOP) Fra 2014 er der kommet en ny opgave, som omhandler registrering af alle børn med spasticitet (cerebral parese) i en central database: Cerebral Parese Opfølgnings Program (CPOP). Det betyder, at alle børn med cerebral parese skal undersøges og registreres, både af en fysioterapeut og en ergoterapeut. Databasen er landsdækkende og skal bruges til at undgå operationer og svære fejlstillinger hos børn med cerebral parese. Retsgrundlag Sundhedsloven kap. 1 5 og kap Serviceloven kap. 1 1, 11, 52 og 86 Relation til vision og tværgående politikker Har relation til vision 2020 om at være en attraktiv bosætningskommune og til, at alle skal opleve tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Behandling og vedligeholdende træning også i specialskolen Team V

15 Handicaprådet Mødedato Side 15 I forbindelse med kommunalreformen i 2007 overtog Helsingør kommune forpligtelsen omkring behandling, træning og vedligeholdende træning af børn med et kontinuerligt behov for fysioterapi. Det kan bl.a. dreje sig om børn med cerebral parese (spastikere), muskelsvind, rygmarvsbrok eller syndromer. Til denne opgave fulgte en 37 timers stilling, der blev overført fra amtet til kommunen, timerne svarede til det antal førskolebørn, der var i Helsingør Kommune på det tidspunkt. Der er sket en stigning i antallet af børn, der har behov for træning fra 19 børn i 2008 til 45 børn i 2013 se endvidere oversigt i bilag 1 uden tilsvarende regulering af ressourcerne til fysioterapi. Årsagen til denne stigning er bl.a., at børnene før kommunalreformen kom i skoletilbud, hvor der var fysioterapi og ergoterapi som en del af skoledagen, her tænkes på Skovvangsskolen i Allerød. Det drejer sig om i alt 10 børn fra se endvidere bilag 1. Disse børn inkluderes nu i Helsingør Kommunes almindelige skoler og kræver derfor fortsat en fysioterapeutisk indsats i skolealderen. Derudover er alle tilbud om fysioterapi og ergoterapi på Nordsjællands Hospital lukket ned, dette er sket gradvist over årene efter kommunalreformen, derfor mærkes den fulde virkning først nu i kommunen. Men det betyder, at kommunen nu skal tilbyde træning til de børn der - på grund af længerevarende sygdom - bliver forsinket i deres motoriske udvikling. Det kan bl.a. være børn med hjertesygdomme og præmature børn. De har tidligere fået træningsforløb i hospitalsregi. 2. Specialskolen Team V Helsingør Kommune overtog også den fysioterapeutiske vedligeholdende og forebyggende træning af de børn, som går på specialskolen Team V på Grydemoseskolen i Espergærde. Til denne opgave fulgte timer, der blev overført fra amtet til kommunen. Team V er en skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder samt børn med multiple funktionsnedsættelser, f.eks. Cerebral parese, mental retardering, syndromer, autisme diagnoser. Der er også her sket en stigning i antallet af skolebørn i Team V fra skoleåret 2007/2008, hvor der var 48 elever til skoleåret 2013/2014 hvor var 75 elever, se endvidere oversigt i bilag 2, uden tilsvarende regulering af ressourcerne til fysioterapi. Derudover har flere af børnene mere omfattende problematikker de senere år. Årsagen til denne stigning skyldes, at der er lavet en kommunal aftale mellem Fredensborg, Hørsholm og Helsingør kommuner, hvor alle elever, som lever op til kriterierne for at blive optaget i Team V, skal visiteres hertil fra de tre kommuner. 3. Genoptræningsplaner Genoptræningsplanerne for børn, der har været indlagt og efterfølgende har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, er også lagt ud til kommunerne i forbindelse med Kommunalreformen. Til denne opgave og til ergoterapeutisk behandling/træning, samt til de 3 børn vi har på specialskolen Geelsgårdskolen, blev der sat en pulje penge af i forbindelse med kommunalreformen, svarende til kr. årligt. Sundhedstjenesten fik lagt disse penge over i eget budget i Fra 1. marts 2012 opnormerede vi timerne til fysioterapi med 24 timer, beregnet på at vi ville få 30 genoptræningsplaner årligt. Dette tal er nået op på 35 genoptræningsplaner i En genoptræningsplan koster lidt forskelligt, alt efter hvad der skal tilbydes. Hvis det er efter Botox-behandling eller forebyggende træning, koster et forløb 36 timer = kr. hvis det er efter en operation, koster et forløb 96 timer = kr. Se bilag 3 med udviklingen af antal genoptræningsplaner og priser på de forskellige forløb.

16 Handicaprådet Mødedato Side 16 Stigningen i antallet at genoptræningsplaner skyldes dels, at udlægningen fra sygehuset til kommunerne er sket gradvist, samt at er der er sket en ændring i behandlingsstrategien, hvor flere børn får Botox-behandlinger og bliver opereret. Der er også børn man prøver at give et genoptræningsforløb som forebyggelse af operation. Vores udgifter til ergoterapeutisk behandling og træning har svinget igennem de sidste år, men fra 2012 til 2013 steg udgiften fra ,08 kr. til ,64 kr.. Vi kan se, at antallet af børn har været det samme, men at intensiteten af behandlingen er blevet større. Dette skyldes nogle mere omfattende og komplicerede forløb. Denne udgift kan være svær at forudsige. Se endvidere bilag 4 med oversigt over årene. 4. Registrering i central database (CPOP) Fra 2014 anbefales det, at alle børn med cerebral parese bliver undersøgt og registreret i en central database CPOP (Cerebral Parese Opfølgnings Program). Det er et landsdækkende tilbud koordineret af regionerne. Formålet er at undgå operationer og svære fejlstillinger hos børn med cerebral parese, ud fra særlige fysioterapeutiske og ergoterapeutiske protokoller/undersøgelser, der bliver lagt i en database, som barnets læge har adgang til. Anbefalingerne er, at børn indtil 6 år skal undersøges 2 gange årligt, og børn over 6 år skal undersøges 1 gang årligt. Hospitalerne opfordrer kraftigt til, at de kommunale terapeuter udfylder protokollerne samt deltager i konsultationer på hospitalerne. Dette opfølgningsprogram har kørt i år i Sverige og Norge, hvor der har været god effekt af dette tiltag. Indenfor et par år vil det være implementeret i hele Danmark. Dette er en ekstra opgave for fysioterapeuterne, som kræver tid og skal indarbejdes i nye rutiner. Derudover bliver det en ekstra udgift til ergoterapeuttimer, da alle børn med cerebral parese skal undersøges af en ergoterapeut. Penge som på nuværende tidspunkt ikke ligger i budgettet. Se bilag 5 om beregning af ressource forbruget til denne opgave. Økonomi/Personaleforhold De økonomiske beregninger er udarbejdet under forudsætning af, at det oprindelige serviceniveau ønskes bevaret på områderne. 1. Behandlingsbørn, der er inkluderet i alm. institutioner og skoler (bilag 1) Der var i børn, som fik ydelser for 37 timer pr. uge, det svarer til 1,9 time pr. barn. I 2013 er det steget til 45 børn, hvilket svarer til 85,5 time pr. uge. Stigningen er på 48,5 time pr. uge. Årligt er ekstraudgiften på 2522 timer. Den gennemsnitlige timeløn til fysioterapeuter er på 272,83 kr. (inkl. pension). For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften samlet set derfor være kr. (inkl. overhead på 7 %). 2. Specialskolen Team V (bilag 2) Der var 48 børn som fik ydelser for 69 timer pr. uge i 2007, hvilket svarer til 1,4 time pr. barn I 2013 var der 75 børn, hvilket svarer til 105 timer pr. uge og en stigning på 36 timer pr. uge. Årligt er ekstraudgiften på 1872 timer. Den gennemsnitlige timeløn er på 272,83 kr. for fysioterapeuter (inkl. pension). For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften samlet set derfor være kr. (inkl. overhead på 7 %). 3. Genoptræningsplaner (GOP) (bilag 3) Budget 2012 svarer til 1248 timer til GOP årligt. Der er i 2013 brugt 1668 timer til genoptræningsplaner. Det giver en difference på 420 timer pr. år svarende til 8 timer pr. uge. Den gennemsnitlige timeløn er på 272,83 kr. for fysioterapeuter (inkl. pension). For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften samlet set derfor være kr. (inkl. overhead på 7 %).

17 Handicaprådet 4. Ergoterapi (bilag 4) Mødedato Side 17 Vedr. GOP samt behandling Udgiften var på kr. i 2012 og steg til kr. i 2013, altså en stigning på kr. CPOP opgaven kræver 42 timer årligt med en timepris på 750 kr., altså kr. For at opretholde nuværende serviceniveau vil ekstraudgiften til Ergoterapi samlet set være på kr. 5. CPOP (Cerebral Parese Opfølgnings Program) (bilag 5) Fysioterapi er beregnet til at koste 55 timer årligt til den fysioterapeutiske undersøgelse. Den gennemsnitlige timeløn er på 272,83 kr. for fysioterapeuter (inkl. pension). De 55 timer svarer derfor til kr. årligt. Ergoterapi er beregnet til 42 timer årligt til den ergoterapeutiske undersøgelse, da de ikke som udgangspunkt skal deltage ved hospitalskontroller. Timeprisen hos privatpraktiserende ergoterapeut er 750 kr. så det svarer til kr. årligt. Dette beløb er regnet med ovenfor til ergoterapi. I budget 2015 vil der samlet set mangle kr. for at opretholde det oprindelige serviceniveau i 2015 og frem. En del af finansieringen til disse øgede udgifter vil kunne dækkes af øgede takstindtægter vedrørende Team V, hvor fysioterapi er indregnet i taksten. Kommunikation/Høring Handicaprådet Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller: At sagen forelægges til orientering. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ikke til stede: Katrine Vendelbo Dencker Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget.

18 Handicaprådet Mødedato Side Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning Åben sag Sagsnr. 14/6698 : Byrådet Sagen Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi 2015.pdf afgøres Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_Rammeaftale_2015[1].p i: df Bilag: Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Indledning/Baggrund Den sociale Rammeaftale består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. KKR Hovedstaden har den 14. marts 2014 drøftet forslag til Udviklingsstrategi for det specialiserede social- og specialundervisningsområde 2015 og anbefaler strategien til godkendelse i kommunalbestyrelserne. Udviklingsstrategien plus bilag forelægges nu for Socialudvalg, Børne- og Uddannelsesudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet. Retsgrundlag Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde (BEK 1021, 2013). Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet (381 af ). Bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster for kommunale tilbud (BEK 683, 2007). Serviceloven (LBK 1093, 2013). Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ikke særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kommunerne har ansvaret for koordinering af det specialiserede socialområde og specialundervisning, herunder ansvaret for at udarbejde den årlige rammeaftale for det specialiserede socialområde. Rammeaftalen for 2015 består af to dele: En udviklingsstrategi for 2015, der skal være godkendt af alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden i juni En styringsaftale for 2015, der skal være godkendt af parterne i oktober Denne dagsorden handler om udviklingsstrategien.

19 Handicaprådet Mødedato Side Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien 2015 Formålet med udviklingsstrategien er at sikre koordination i udviklingen af de særligt specialiserede tilbud og skabe synlighed om kapacitetsudviklingen. De tilbud, som er omfattet af udviklingsstrategien i Rammeaftale 2014 er de højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen, dvs.: Tilbud til borgere med de mest komplekse og specialiserede behov. Tilbud til borgere som kræver et stort befolkningsunderlag, for at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. Desuden er alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen omfattet. 2. Bevægelser på det specialiserede social- og specialundervisningsområde Til forarbejdet med udviklingsstrategien har alle kommuner meldt ind, hvilke behov og udviklingstendenser de ser og efter en analyse af indberetningerne, kan følgende konkluderes: På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategien Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er forsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunerne har stor fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats. Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. I forhold til udviklingen i målgrupperne har kommunerne peget på: Stigning i antallet af borgere inden for målgruppen af voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelser, voksne med dobbeltdiagnoser og hjemløse. Stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (ADHD og autisme). Stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug. Stigning i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. Mindre fald i antallet af børn og unge med udviklingshæmning. Med baggrund i kommunernes forventning til udviklingen i målgrupperne er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse. Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generel alderdomssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet. Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose. Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt

20 Handicaprådet Mødedato Side 20 specialiserede tilbud. Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder. Efter indmeldingerne fra kommunerne har Fælleskommunalt Sekretariat forelagt materialet for embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse den 17. februar 2014, dernæst for kommunaldirektørkredsen, K 29, den 27. februar 2014 og endelig for KKR Hovedstaden, borgmestrene, den 14. marts Alle tre steder er Udviklingsstrategien blevet anbefalet. 3. Særlige temaer i Hovedstadsregionen Et formål i Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, der skal indgå i strategien til behandling i For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnoser (valgt af KKR). Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (temaet valgt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold). Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Socialudvalget 6. maj 2014 Børn og Ungeudvalget 12. maj 2014 Økonomiudvalget 19. maj 2014 Byrådet 26. maj 2015 Handicaprådet 19. maj 2014 orientering. Indstilling Center for særlig social indsats indstiller, at Udviklingsstrategien godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte ændringsforslag til Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning: Udviklingsstrategien godkendes med en bemærkning om, at udviklingen med hjemtagelse af tilbud er positiv, så længe kvaliteten af det lokale tilbud er kvalitetsmæssig på højde med det tilbud der hjemtages fra, og at hjemtagelse ikke udelukkende må baseres på økonomi. Forslaget blev sat til afstemning. For stemte 1: Allan Berg Mortensen (Ø). Imod stemte 6: Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev således forkastet. Indstillingen anbefales.

21 Handicaprådet Mødedato Side 21 Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget. Handicaprådet vil fremadrettet bede om at få en mundtlig orientering om rammetalen med mulighed for at stille spørgsmål. Handicaprådet lægger til grund, at man i Helsingør Kommune til enhver tid tilgodeser alle relevante hensyn, når der tages beslutning om, hvilke tilbud borgerne skal tilbydes.

22 Handicaprådet Mødedato Side Sundhedsfaglige tilsyn Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 12/28656 Socialudvalget Årsrapport Bosteder i Helsingør Kommune 2013 DOK pdf Indledning/Baggrund Den 23. juni 2009 besluttede Socialudvalget, at der skulle gennemføres sundhedsfaglige tilsyn på flere af Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune. Årsrapporten for 2013 foreligger nu. Retsgrundlag Der er ikke krav i lovgivningen om at gennemføre sundhedsfaglige tilsyn på de sociale botilbud; men reglerne om de sundhedsfaglige tilsyn findes i: Sundhedsloven, Lovbekendtgørelse nr. 913 af 13/07/2010, 219. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling De sociale tilbud i Helsingør Kommune har siden 2010 modtaget sundhedsfaglige tilsyn, idet man politisk har valgt at fokusere på kvaliteten af betingelserne for borgernes ophold på tilbuddene. De sundhedsfaglige tilsyn beskæftiger sig med: De sundhedsadministrative forhold, dvs. om der er instrukser for alle de områder, hvor Sundhedsstyrelsen stiller krav om, at der skal være det, samt om de er i overensstemmelse med retningslinjerne og vejledningerne. Sundhedsfaglige forhold, dvs. om alle de sygeplejefaglige problemområder er beskrevet i de enkelte beboeres sygeplejefaglige dokumentation, sker medicinhåndteringen korrekt, overholdes patientrettighederne ved at der er indhentet informeret samtykke til behandling og videregivelse af helbredsoplysninger. Sundhedsrelaterede forhold, dvs. er hygiejnen i orden ved at personalet følger anbefalingerne om ikke at bære ure og smykker på hænder og underarme, er der mulighed for at afspritte hænder, er der engangshåndklæder og engangshandsker til rådighed? Har alle beboere fået vurderet deres ernæringsbehov? Har alle beboere fået vurderet deres behov for aktivitet og mobilitet? Der har ikke været et tema i 2013 De sundhedsfaglige tilsyn gennemføres efter aftale med Psykiatri og Handicap alle som anmeldte tilsyn, idet Center for Psykiatri og Handicap vurderer, at læringsværdien er større for tilbuddene ved anmeldte frem for uanmeldte tilsynsbesøg. Det skal i øvrigt bemærkes, at Sundhedsstyrelsens vejledninger, instrukser m.m. gælder for alle botilbud, uanset om der er besluttet tilsyn eller ej. Et tilsyn er en kontrol af, om et tilbud

23 Handicaprådet efterlever reglerne. Mødedato Side 23 Center for Psykiatri og Handicap kan konstatere, at der samlet set er sket forbedringer på tilbuddene, idet 2 tilbud har fået højeste karakter, 4 tilbud næsthøjeste karakter og 3 tilbud tredjehøjeste karakter i 2013; ingen tilbud har fået de to laveste karakterer. Det er Center for Psykiatri og Handicaps vurdering, at udviklingen inden for det sundhedsfaglige område 2013 har været meget positiv. I Årsrapporten for 2013 giver Embedslægeinstitutionen udtryk for: Sammenlignet med sidste tilsyn var der sket væsentlige fremskridt på tre af de ni boeheder, hvor der i 2012 blev fundet alvorlige fejl og mangler med risiko for patientsikkerheden. Det blev konstateret, at der var ydet en stor indsats for at imødekomme Sundhedsstyrelsens krav. Nedenstående skema viser dels resultatet for 2013 og dels de tidligere års resultater. Resultat for 2013 Karakter Antal tilbud Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger 2 Tilsynet har fundet fejl og mangler som samlet kun indebærer meget 4 ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for 3 patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Resultat for 2012 Karakter Antal tilbud Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger 2 Tilsynet har fundet fejl og mangler som samlet kun indebærer meget 3 ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for 1 patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 3 patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Resultat for 2011 Karakter Antal tilbud Tilsynet har ikke fundet anledning til bemærkninger 0 Tilsynet har fundet fejl og mangler som samlet kun indebærer meget 2 ringe risiko for patientsikkerheden Tilsynet har fundet fejl og mangler, som indebærer risiko for 6 patientsikkerheden, men ikke alvorlige fejl og mangler Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 1 patientsikkerheden Tilsynet har fundet alvorlige fejl og mangler, som indebærer risiko for 0 patientsikkerheden, og som har givet anledning til alvorlig kritik Af Helsingør Kommunes tilbud har følgende fået sundhedsfagligt tilsyn i 2013: Bofællesskabet Petersborg, Botilbuddet Lindevang, Boligerne Anna Anchers Vej,

24 Handicaprådet Mødedato Side 24 Boligerne på Vinkeldams Vej (ungegruppen) Boligerne Kronborghus Kronborgsund Desuden har 3 private tilbud, nemlig Kollegiet Vinkelvej, Gefion og Domus samt Blå Kors fået tilsyn. På grund af Lov om Nyt Socialtilsyn, har Helsingør Kommune ikke længere tilsynsforpligtigelsen, og kan derfor heller ikke rejse krav om sundhedsfagligt tilsyn. I 2014 vil yderligere 2 af Helsingør Kommunes tilbud, nemlig Bofællesskabet Valhalla og Ældrefællesskabet modtage sundhedsfagligt tilsyn. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ingen afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen forelægges efterfølgende til orientering i Handicaprådet og i Udsatterådet. Indstilling Center for Særlig Social Indsats indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Socialudvalget den Ikke til stede: Duygu A. Ngotho Orientering foretaget. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Orientering foretaget. Handicaprådet har noteret den gode udvikling.

25 Handicaprådet Mødedato Side Kommende sager - maj/juni 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/19390 Handicaprådet Sagsfremstilling Følgende sager er noteret til behandling på kommende møder i Handicaprådet: Deltagelse i dialogen om det specialiserede socialområde på baggrund af et oplæg fra arbejdsgruppen, herunder orientering om fordelingen af udgifterne, og forklaring på gennemsnitstallene. Beslutning 18. november 2013: Handicaprådet retter henvendelse til Socialudvalget med henblik på oplysning om sagen, Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Oplæg med information om anvendelsen af velfærdsteknologi på andre områder, end ældreområder. Baggrunden er et ønske fra Handicaprådet om at have fokus på bredere anvendelse af velfærdsteknologiske muligheder. Beslutning den 18. november 2013: Det overvejes hvorfra der kan skaffes viden og vision om emnet. Handicaprådet opfordrer til at overveje mulighederne for en messe eller lignende, i samarbejde med andre kommuner og de respektive handicapråd. Handicaprådet opfordrer til en temadag om opgavereformen. Beslutning den 18. november 2013: Handicaprådet retter henvendelse til Socialudvalget med henblik på, at drøfte muligheder for gennemførelse. Jacob Svendsen udarbejder udkast til henvendelsen. Orientering om konsekvenserne af det nye socialtilsyn, når dette er i gang, efter 1. januar Orientering om erfaringerne med Inklusion2016. Orienteringen foretages tidligst medio Opfølgning om fleksjob or ressourceforløb. Punktet forventes behandlet på mødet i Handicaprådet den 18. august Indstilling Formandsskabet indstiller:

26 Handicaprådet Mødedato Side 26 At Handicaprådet gennemgår de noterede sager med henblik på opfølgning og fremme At eventuelle ønsker om andre sager til kommende behandling drøftes. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Handicaprådet noterede følgende nye sager til behandling på kommende møder: Orientering fra Center for Særlig Social Indsats og Center for Børn Unge og Familier som opfølgning på orientering om udviklingsstrategien, jfr. pkt. 9. Orientering om og inddragelse i arbejdet med visitationsaftalen med kommunikationscentrene. Orientering om status og evaluering på Tilgængelighedsplanen.

27 Handicaprådet Mødedato Side Meddelelser og eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/5749 Handicaprådet Sagsfremstilling Meddelelser: Mødetidspunkter Seminardag 7. maj Opmærksomhed på Tilgængelighedspuljen Henvendelse fra journalist Indstilling Formandsskabet indstiller: At meddelelser modtages. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Michael Mathiesen, Philip Læborg, Ib Kirkegaard, Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho, Niels Fiil Hildebrandt Materiale omdelt som beskrevet øvrige meddelelser udsættes til næste møde. Beslutninger Handicaprådet den Ikke til stede: Haldis Glerfoss, Duygu A. Ngotho Meddelelser givet og drøftet. Møder i Handicaprådet påbegyndes fremover kl Rolf orienterede fra seminardagen den 7. maj Lene gav kort orientering om udfordringerne ved at stemme som blind m.v. på baggrund af en konkret oplevelse.

28 Handicaprådet Mødedato Side 28 Bilagsliste 3. Forslag om debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør Kommune 1. Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør kommune - Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune den 21. april.docx (37862/14) 6. Opfølgning på afgørelse fra Statsforvaltningen om manglende inddragelse af brugerrepræsentanter i forbindelse med udbud af diabeteshjælpemidler. 1. Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse (41846/14) 2. Bilag 2. Pressemeddelelse fra IN-kommunerne (41847/14) 3. Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler (41849/14) 4. Bilag 4. Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler (41851/14) 7. Ledsagelse og borgernes egenbetaling ved ferier, weekends mv. til borgere i sociale tilbud - orientering 1. Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf (27204/14) 8. Regulering af ressourcer til børnefysioterapien - orientering 1. Bilag nr. 1 oversigt over udviklingen af antal børn der kræver behandling af en fys (38897/14) 2. Bilag 2. Oversigt over udviklingen af antal børn specialskolen Team V (39675/14) 3. Bilag 3. Genoptræningsplaner (GOP) (39676/14) 4. Bilag 4. Oversigt over udviklingen af antal børn der får ergoterapi og udgiften. (39682/14) 5. Bilag 5. CPOP (39685/14) 9. Rammeaftale Udviklingsstrategien for det Specialiserede Socialområde og Specialundervisning 1. Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi 2015.pdf (28697/14) 2. Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_Rammeaftale_2015[1].pdf (29587/14) 3. Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29588/14) 4. Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29589/14) 5. Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29591/14) 6. Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29592/14) 7. Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf (29593/14) 10. Sundhedsfaglige tilsyn Helsingør Kommunes døgntilbud samt de private botilbud i Helsingør Kommune - orientering 1. Årsrapport Bosteder i Helsingør Kommune 2013 DOK pdf (12432/14)

29 Bilag: 3.1. Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på Handicapområdet i Helsingør kommune - Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune den 21. april.docx Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37862/14

30 Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune rev Danske Handicaporganisationer Helsingør (DH) og Helsingør Kommunes Handicapråd tager initiativ til at afholde et debatmøde om de nødvendige indsatsområder på handicapområdet i den nye Byrådsperiode Formålet med debatmødet er: Skabe en målbar fremdrift og udvikling af handicapområdet i Helsingør kommune. Fremme debatten mellem byrådets- og handicaporganisationernes medlemmer. Gør byrådets medlemmer bedre bekendt med Helsingør Kommunes handicappolitik og handicaprådets funktion. Medvirke til, at byrådets medlemmer indtænker relationer til mennesker med handicap, i alle dele af byrådet- og fagudvalgenes arbejde og beslutninger. Fokus på særlige debatemner: Byrådet - og handicaprådet bidrager med synspunkter på hvilke fokusområder de har for den nye valgperiode. Hvor der allerede nu er identificeret følgende emner: 1. Samarbejdet mellem Kommunen, Regionen og de frivillige om etablering af et nyt Sundhedshus. 2. Videreførelse og evaluering af kommunens tilgængeligheds- og handlingsplan (vedtaget af byrådet i 2009 med dertil hørende handlingsplan for ). 3. Udarbejdelse af en tilgængelighedsguide med fokus på borgernes, gæsternes og turisternes adgang til det fysiske miljø og servicetilbud i Helsingør kommunes område. Herunder adgangen til de offentlige transportmidler, parkering, offentlige toiletter, servicefaciliteter, butikker, restauranter, kulturelle seværdigheder, betalingssystemer mv., inkl. tilgængelige elektroniske informationer også på sprog. 4. Målbar forbedring af den fysiske tilgængelighed i kommunen generelt. Hvordan vi vil sikre at det indtænkes fra start- til slutfasen i projekteringen, og fastholdes gennem hele plan- og bygge processen. (eksempler til forbedring: Kulturhavn, søfartsmuseum, parkeringsforhold, ventetid på akustisk lydsignaler...) 5. Inklusion af børn med handicap i folkeskolen, herunder den nye folkeskolelov og ny skole i Helsingør. 6. Boliger til borger med handicap, som de har mulighed for at betale, har karakter af et hjem og ikke en institution. (eksempler til forbedring: Kronborg Kollegiet, Petersborg). 7. Placering af handicapegnede boliger, almene ældre- og familieboliger og genoptræningscenter i nærhed af offentlige transportmidler, indkøbs- og servicemuligheder med høj grad af tilgængelighed i det fysiske miljø. 8. Sikre at Handicaprådet bliver inddraget i høringsproces/dialog omkring kommunens (årlige) budget, regnskab, udmøntning af besparelser og anlægsprojekter, med særlig fokus på handicapområdet. 9. Øger antallet af hørings- og informationssager til handicaprådet, om budgetter, økonomi, psykiatri, specialundervisning (børn, unge og voksne), relevante udbudssager (diabeteshjælpemidler m.v.) 10. Forbedring af kommunens rådgivnings - og vejledningsindsats til borgere med f.eks. senhjerneskader, hvad angår oplysninger om adgangen til kommunal genoptræning, beskrivelse af de enkelte genoptræningstilbud, koordinering af tilbud på tværs af kommunale centre, og mulighed for køb af ydelser fra andre kommuner. 11. Værdighed og gensidighed i måden og tonen personalet og borgerne/brugerne møder hinanden på. Forslag til det fremtidige arbejde: Afholdelse af årligt møde mellem Handicaprådet og Byrådets medlemmer Initiativ til opstilling og beskrivelse af mål og delresultater på udvalgte områder for en 4. årig periode, f.eks. tilgængelighed, budget m.fl. samt dertil hørende konkrete handlingsplaner. Deltagere: Alle Handicaprådets medlemmer inkl. de personlige suppleanter. Byrådets medlemmer, især vigtigt at fagudvalgenes formænd og næstformænd samt borgmesteren deltager. DH bestyrelsesmedlemmer og suppleanter. Interesserede medlemmer af DH s medlemsorganisationer (organisationerne annoncerer selv internt i deres organisationer - ikke annonce i dagspressen) Forslag til ordstyrer: Kirsten Plambæk (konsulent i DH), Poul Erik Petersen (Direktør i DH) eller andre???

31 Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune rev Tidspunkt: Afholdes sidst i maj eller juni måned. Vi undersøger de kommunale udvalgs kalendere og forespørger om særlige arrangementer - og kommer der efter med forslag til møde dato. Sted: Afholdes på Espergærde Bibliotek eller Toldkammeret (stueetagen) - gratis adgang tirsdag Servering: Servering af kaffe med småkager, tilmelding vil være ønskelig.

32 Ideudkast: Debatmøde om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune rev Forslag til programmet for: Debatmødet om fremtiden på handicapområdet i Helsingør kommune. Vi forestiller os arrangementet varer fra kl til 21.30, og aftenens program kunne se sådan ud: Kl : Velkomst og aftenens formål v/formand for handicaprådet. Kl : Udvalgsformændene, borgmesteren og formanden for handicaprådet får hver 5 minutter til at fortælle, hvad de i deres udvalg vil sætte fokus på i forhold til mennesker med handicap i Helsingør Kommune. Kommunens handicappolitik i perioden fra , og hvordan de tænker handicaprådet kan spille en rolle i dette arbejde. (handicappolitik og lidt om handicaprådets formål udsendes til dem i forbindelse med invitationen) At fagudvalgenes formænd inkl. borgmesteren siger noget om, hvad de selv ønsker at sætte fokus på i den nye byråds periode (5 min. til hver). Vi forestiller os følgende rækkefølge: Bormesteren (Enten først eller næstsidst) Økonomiudvalget Beskæftigelsesudvalget Børne- og uddannelsesudvalget Kultur- og turismeudvalget Socialudvalget Sundheds- idræts- og fritidsudvalget Teknik- miljø og klimaudvalget Handicaprådsformanden : Kaffe- og summepause 20.30: Spørgsmål til udvalgsformændene fra salen samt forslag til konkrete tiltag, som kunne indgå i hvert udvalgs målsætning og handlingsplan for de næste 4 år. De konkrete forslag sættes op på væggen hvor hvert udvalg har et område. Alle de gode forslag renskrives af handicaprådet og videregives efterfølgende til udvalgene med opfordring til at tage initiativ til opstilling og beskrivelse af mål og delresultater på udvalgte områder for en 4-årig periode, samt dertil hørende konkrete handlingsplaner. Det kan også være forslag til handicaprådet, som vi kan arbejde videre med. Vi har brug for en person til at holde styr på og visualisere disse forslag både på selve aftenen og bagefter. Hvem? Er det noget, Birgitte Krohn må bruge ressourcer på? og vil hun? DH s medlemmer bør inden mødet have tænkt over spørgsmål og konkrete forslag. Kl : Opsamling og afslutning og tak for i aften. Afklaring af spørgsmål: Hvordan skal vi finansiere betaling af kaffe/småkager? Har handicaprådet mulighed? Andre? Har Michael og Birgitte input til vores forslag, program og formål? Vi skal finde en passende dato, hvor byrådets medlemmer har mulighed for at deltage Lene arbejde på en invitation til politikerne. Lene og Rolf

33 Bilag: 6.1. Bilag 1. Statsforvaltningens afgørelse Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41846/14

34 Diabetesforeningen Rytterkasernen Odense C Henvendelse vedrørende indkøbsfællesskabet Indkøb Nordsjælland, repræsenteret ved Gribskov Kommune Diabetesforeningen har ved brev af 23. november 2011 anmodet Statsforvaltningen om at vurdere, hvorvidt indkøbsfællesskabet mellem kommunerne i Allerød, Ballerup, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm (Indkøb Nordsjælland) har overholdt reglerne om brugerinddragelse ved indgåelse af en leverandøraftale om diabeteshjælpemidler. Det fremgår af sagen, at 11 kommuner, der deltager i Indkøb Nordsjælland, i sommeren 2011 indgik aftale om et fælles gen-udbud af levering af diabeteshjælpemidler. Gribskov Kommune har efter det oplyste været tovholder på området og har stået for udarbejdelse af udbudsmaterialet. Det fremgår videre, at Gribskov Kommune på et ikke nærmere oplyst tidspunkt i processen har inviteret den lokale formand for Diabetesforeningen til et møde, hvor formanden har forklaret generelt om sygdommen, hjælpemidler mv. Kommunen har endvidere holdt møde med leverandører. Kommunen har i breve af 20. januar 2012 og 5. marts 2012 til Statsforvaltningen oplyst, at disse møder havde til formål at få et større produktkendskab og et overordnet indblik i diabeteshjælpemidler, og at møderne ikke blev betragtet som endelig brugerinddragelse i udbudsprocessen. Tilsynet Statsforvaltningen Storetorv Aabenraa > JOURNAL NR.: /15 SAGSBEHANDLER: DORLAN DIREKTE TELEFON: Telefon: EAN- Nr tilsynet@statsforvaltningen.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Gribskov Kommune har i brevet af 5. marts 2012 oplyst, at der efter møderne, og med inddragelse af fagpersoner (blandt andre visitatorer og diabetessygeplejerske), blev udarbejdet udkast til kravspecifikationer, som blev sendt til de deltagende kommuner med henblik på eventuel forelæggelse for handicap- og ældreråd. Det fremgår af Gribskov Kommunes brev af 20. januar 2012, at de deltagende kommuner også havde mulighed for at forelægge materia-

35 let til politisk behandling. Diabetesforeningen har i henvendelsen til Statsforvaltningen af 23. november 2011 oplyst, at den blev bekendt med det forestående udbud om levering af diabeteshjælpemidler, da den modtog udbudsmaterialet fra et medlem af et handicapråd i en af de implicerede kommuner. Foreningen henvendte sig herefter den 21. september 2011 til Gribskov Kommune og anmodede om en ny brugerhøring, da der efter foreningens opfattelse ikke havde fundet en tilstrækkelig brugerinddragelse sted ved udfærdigelse af udbudsmaterialet. Gribskov Kommune har ved brev af 23. september 2011 til Diabetesforeningen anført, at den har fulgt den i Indkøb Nordsjælland aftalte procedure for fælles indkøb. Dette indebærer bl.a., at kommunen har inddraget fagpersoner (visitatorer, diabetessygeplejerske samt sygeplejerske, der i det daglige beskæftiger sig med diabetes), som har haft ansvaret for at læse og godkende kravspecifikationerne. Ved af 29. september 2011 til Diabetesforeningen har kommunen foreslået tre datoer, hvor udvalgte brugere af diabeteshjælpemidler kunne deltage i et møde hos kommunen. Kommunen har i den forbindelse under henvisning til 27, stk. 3, i forvaltningsloven, fremsendt en tavshedspligterklæring, som brugerne skulle underskrive inden mødet. Det fremgår af sagen, at Diabetesforeningen den 6. oktober 2011 oplyste kommunen om, at man ikke ville underskrive tavshedspligterklæringen. Diabetesforeningen har herefter skriftligt fremsendt sine ønsker til Gribskov Kommune på baggrund af det tilstedeværende udbudsmateriale. Diabetesforeningen har overfor Statsforvaltningen anført, at brugerne skal inddrages før udbudsmaterialet er konkret udformet og dermed længe før, at der kan være tale om fortrolighed. Foreningen har endvidere anført, at en kommune har pligt til at tilrettelægge brugerinddragelse således, at der ikke lægges hindringer i vejen, og at de enkelte brugerrepræsentanter skal have mulighed for at drøfte input til udbudsmaterialet med andre diabetikere. Gribskov Kommune har overfor Statsforvaltningen anført, at den har inviteret Diabetesforeningen til et møde for at SIDE 2

36 drøfte kravspecifikationerne, men at foreningen ikke ønskede at underskrive tavshedserklæringen. Kommunen har herefter anført, at det er Diabetesforeningens ansvar, at yderligere brugerinddragelse ikke har fundet sted. Ved af 30. april 2013 til Statsforvaltningen har kommunen endvidere anført, at brugergrupperne efter den nuværende praksis i Indkøb Nordsjælland rutinemæssigt bliver spurgt om, hvorvidt de ønsker at deltage i processen med udformning af kravspecifikationerne, og at Indkøb Nordsjælland konkret henvender sig til fx patientforeninger eller andre, som naturligt kan tænkes at repræsentere de pågældende grupper. Retssikkerhedslovens 37a, stk. 1 og 2, har følgende ordlyd: Kommunalbestyrelsen nedsætter et handicapråd. Handicaprådet rådgiver kommunalbestyrelsen i handicappolitiske spørgsmål og formidler synspunkter mellem borgerne og kommunalbestyrelsen om lokalpolitiske spørgsmål, der vedrører mennesker med handicap. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Servicelovens 112, stk. 2, har følgende ordlyd: Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Ifølge Socialministeriets vejledning nr. 7 af 15. februar 2011 om hjælpemidler, biler, boligindretning m.v., punkt 32, har reglen om brugerrepræsentation til formål at inddrage brugernes viden og erfaring om produkterne og den service, der bør knytte sig dertil. Brugerrepræsentanterne skal således sikres indflydelse på, hvilke krav kommunalbestyrelserne skal stille til indholdet i leverandøraftaler, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet m.v. Desuden vil brugerrepræsentanternes medvirken ved formulering af kravene i og forudsætningerne bag de indgåede aftaler være medvirkende til at tydeliggøre, hvad brugerne kan forvente af det offentlige system på hjælpemiddelområdet. Af vejledningen fremgår det endvidere, at den enkelte kommunalbestyrelse tilrettelægger brugerindflydelsen i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationerne. SIDE 3

37 Kommunalbestyrelsen bør i den forbindelse sikre, at processen med udarbejdelse af aftalegrundlaget tilrettelægges på en sådan måde, at brugerne får den nødvendige tid til at gøre deres indflydelse gældende. Det fremgår desuden af vejledningen, at det anbefales at inddrage personer fra de relevante handicaporganisationer som repræsentanter for brugerne. Såfremt en kommunalbestyrelse overlader sin kompetence til at indgå en leverandøraftale til regionen, skal kommunalbestyrelsen sikre sig, at repræsentanter for brugere inddrages ved udarbejdelsen af kravspecifikationerne. I en udtalelse til Syddjurs Kommune af 11. august 2011 har Socialministeriet udtalt følgende: Hvis flere kommuner ønsker at indgå en fælles leverandøraftale, skal parterne på samme måde, som hvis der havde været tale om en enkelt kommune, sikre sig, at repræsentanter for brugerne inddrages ved udarbejdelsen af kravspecifikationerne. Det bemærkes herved, at kommunalbestyrelsen i hver af de deltagende kommuner efterfølgende er forpligtet til at høre handicaprådet i den enkelte kommune om kravspecifikationerne, jf. retssikkerhedslovens 37 a, stk. 2. Socialministeriet har den 17. november 2011 til Statsforvaltningen udtalt, at en kommune ikke kan opfylde kravet i servicelovens 112, stk. 2, om inddragelse af brugerrepræsentanter ved udfærdigelsen af kravspecifikationer ved høring af handicaprådet. Statsforvaltningen udtalelse Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, som særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i kommunestyrelsesloven. Efter 50 i kommunestyrelsesloven kan Statsforvaltningen udtale sig om lovligheden af en kommunal disposition eller undladelse. Det fremgår ikke af lovgivningen på hvilket tidspunkt repræsentanter for brugere skal inddrages ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Statsforvaltningen finder på den baggrund ikke grundlag for at antage, at det er i strid med servicelovens 112, stk. 2, først at inddrage brugerrepræsentanter på et tidspunkt, hvor udbudsmaterialet er blevet så detaljeret, at det er blevet fortroligt. SIDE 4

38 I nærværende sag er Diabetesforeningen efter det oplyste først blevet bekendt med udbuddet, efter at udbudsmaterialet var blevet sendt til de deltagende kommuner med mulighed for forelæggelse for handicap- og ældreråd samt politisk behandling. Dette forstår Statsforvaltningen således, at Gribskov Kommune havde vurderet, at udbudsmaterialet forelå i en sådan form, at det var klar til politisk behandling. Statsforvaltningen finder herefter, at det må anses for at være i strid med servicelovens 112, stk. 2, at kommunen ikke har inddraget (eventuelt af Diabetesforeningen udpegede) brugerrepræsentanter, inden udbudsmaterialet, herunder kravspecifikationerne, blev sendt til politisk behandling. Statsforvaltningen har herved lagt vægt på, at det af vejledningen fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sikre brugerne indflydelse på, hvilke krav kommunalbestyrelsen skal stille til indholdet i leverandøraftalen. Statsforvaltningen er af den opfattelse, at en kommunalbestyrelse ikke kan sikre sig, at brugerne har denne indflydelse, når udbudsmaterialet, herunder kravspecifikationerne, foreligger i en sådan form, at det blot afventer politisk behandling. Enhver form for inddragelse af brugere efter dette tidspunkt må efter Statsforvaltningens opfattelse betragtes som illusorisk. Gribskov Kommune er ved kopi af dette brev orienteret om ovenstående. Med venlig hilsen Dorthe Langelund specialkonsulent SIDE 5

39 Bilag: 6.2. Bilag 2. Pressemeddelelse fra IN-kommunerne Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41847/14

40

41 Bilag: 6.3. Bilag 3. Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41849/14

42 Fra: Danske Handicaporganisationer og KL Til: Kommuner og DH-afdelinger Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler Der har i lang tid været forvirring om, hvordan kommunerne bedst opfylder deres forpligtelse til at inddrage repræsentanter for brugerne i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler. For at sikre at kommunerne lever op til lovgivningen, og at brugere med den relevante viden bliver inddraget i udbudsprocesserne, er DH og KL blevet enige om at anbefale en fælles model for brugerinddragelse. Først beskrives lovgrundlaget og derefter beskrives modellen for brugerinddragelse ifm. udbudsprocesser. Lovgrundlaget Det fremgår af Servicelovens 112, stk. 2, at repræsentanter for brugerne skal inddrages i forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler. Af vejledningen til Serviceloven herom fremgår det bl.a., at formålet er at inddrage brugernes viden og erfaring om produkterne og den service, der bør knytte sig hertil, herunder krav til kvalitet, forsyningssikkerhed, sortiment, forhandlernet mv. Det er den enkelte kommunalbestyrelse, der tilrettelægger brugerindflydelsen i forbindelse med udarbejdelse af kravspecifikationer. Som repræsentanter for brugere anbefales det at inddrage personer fra de relevante handicaporganisationer. Det er ikke tilstrækkeligt at høre handicaprådet, da handicaprådet ikke er en brugerorganisation. Handicaprådet er et forum for dialog mellem repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, kommunens forvaltning og handicaporganisationerne. Kommunalbestyrelsen er desuden forpligtet til at høre handicaprådet om kravspecifikationerne. Denne høringspligt gælder, uanset om handicaprådet har været inddraget i arbejdet. Endelig nævner vejledningen, at det kan være relevant at inddrage øvrige brugere eller andre, der har en særlig ekspertise på området.

43 Kommunerne skal således gennemføre to forskellige hørings- og inddragelsesprocesser: 1. Inddrage handicap- og brugerorganisationerne i udarbejdelsen af selve kravene til udbuddet. 2. Sende det samlede udbudsmateriale til høring i handicaprådene, inden det udsendes til de bydende leverandører. Model for organisering af brugerinddragelsen KL og DH foreslår, at brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler foregår således: Proces 1: Brugerinddragelse i forhold til udarbejdelse af kravene til udbuddet Kommunen/tovholderkommunen kontakter den relevante af DH s medlemsorganisationer direkte, når der er truffet beslutning om et udbud af hjælpemidler. Kommunen anmoder handicaporganisationen om at udpege en eller flere brugerrepræsentanter med viden på det konkrete område, der kan indgå i udbudsprocessen fra starten. Afhængig af hvilke og hvor mange hjælpemidler der skal sendes i udbud vil det i nogle tilfælde være relevant at kontakte én organisation, mens det i andre udbudsrunder vil være nødvendigt at kontakte flere handicaporganisationer med viden om de pågældende hjælpemidler. Hvis der er flere handicaporganisationer involveret, koordinerer de så vidt muligt brugerinddragelsen indbyrdes. På DH s hjemmeside vil der ligge en oversigt over, hvilke organisationer, der dækker, hvilke hjælpemidler. Det er vigtigt, at brugerinddragelsen sker, inden kravspecifikationerne udarbejdes, som det er beskrevet i vejledningen til loven. Det er desuden vigtigt at sikre tid til, at handicaporganisationerne kan finde de relevante personer til brugerinddragelsen, gerne mindst 4 uger, ligesom det anbefales, at brugerne også deltager i afprøvning af hjælpemidlerne, hvor dette indgår i udbudsprocessen. Proces 2: Høring i handicaprådet af det endelige kravgrundlag Når kravspecifikationerne er udarbejdet, skal materialet sendes i høring i handicaprådet. Hvis udbuddet laves i samarbejde mellem flere kommuner skal handicaprådene i alle kommuner høres. Det er vigtigt at give tid nok til denne høring, ligesom det er vigtigt at informere handicaprådene om, hvordan brugerinddragelsen har fundet sted og herunder om brugerne har haft bemærkninger til resultatet.

44 Høringen i handicaprådene skal særligt fokusere på, om brugerinddragelse har fundet sted, og om der er særlige lokale forhold, der gør sig gældende.

45 Bilag: 6.4. Bilag 4. Praktisk information i forbindelse med brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 41851/14

46 14. marts 2014 Praktisk information ifm. brugerinddragelse ved kommunale udbud af hjælpemidler: Nedenstående liste viser hvilke handicaporganisationer, der skal inddrages ifm. udbud af forskellige hjælpemidler. Når der er flere relevante organisationer på et område bedes kommunerne sende anmodningen om udpegning af brugerrepræsentant til alle handicaporganisationerne samtidig, hvorefter organisationerne så vidt muligt vil koordinere brugerinddragelsen indbyrdes. Listen kan altid hentes på og bliver som minimum opdateret 1 gang om året. Eventuelle ændringer bedes sendt til dh@handicap.dk. Der henvises til skrivelsen Model for organisering af brugerinddragelse i forbindelse med kommunale udbud af hjælpemidler for mere info om processen for brugerinddragelse. ISO Hjælpemiddelgruppe Organisation 04 Hjælpemidler til personlig medicinsk behandling Støttestrømper og kompressionsstrømper til arme, ben og andre dele af kroppen. (Strømper som har et gradvist faldende tryk proximalt for at reducere eller forhindre ødemer efter operationer og venøse sår. Herunder hører fx rørformede elastiske bandager og strømper til arme eller ben til at reducere eller forhindre ødemer forårsaget af cirkulationsforstyrrelser.) Hjælpemidler til at dosere og indgive medicin. (Hjælpemidler til at kontrollere hastigheden og/eller mængden under dosering af medicin. Herunder hører også hjælpemidler til at injicere flydende medicin direkte ind i kroppen.) Blodanalyseapparater, blodanalyse udstyr og blodanalysemateriale. (Herunder hører fx blodsukkermålere.) Ståbarrer og ståstøtter. (Stationært udstyr til at støtte en person i at opretholde den stående stilling.) 05 Hjælpemidler til træning af færdigheder 05 Hjælpemidler til træning af færdigheder. (Herunder hører hjælpemidler til at forbedre en persons fysiske, mentale og sociale færdigheder.) Dansk Handicap Forbund Diabetesforeningen Diabetesforeningen Dansk Blindesamfund (talende måleudstyr) Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen, Landsforeningen LEV 06 Ortoser og proteser Spinale og craniale ortosesystemer. (Ortoser som er designet til at ændre de Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden,

47 strukturelle og funktionelle egenskaber af rygradens og kraniets neuromuskulære og skeletale system. Ortosen kan være fremstillet efter mål for at opfylde individuelle funktionelle behov eller præfabrikeret, dvs. fremstillet for at opfylde særskilte funktionelle krav. Den præfabrikerede ortose kan være indstillelig for at kunne tilpasses til den individuelle bruger, eller klar til brug, dvs. uden behov for tilpasning til brugeren.) Brokhjælpemidler. (Brokhjælpemidler som støtter og holder på plads. Herunder hører fx brokbind, bælter og stropper.) Armortoser. (Ortoser som er designet til at ændre de strukturelle og funktionelle egenskaber af armenes neuro-muskulære og skeletale systemer. Ortoserne kan være fremstillet efter mål for at opfylde individuelle funktionelle behov eller præfabrikeret, dvs. fremstillet for at opfylde særskilte funktionelle krav. Den præfabrikerede ortose kan være indstillelig for at kunne tilpasses til den individuelle bruger, eller klar til brug, dvs. uden behov for tilpasning til brugeren.) Benortoser. (Ortoser som er designet til at ændre de strukturelle og funktionelle egenskaber af benenes neuro-muskulære og skeletale systemer. Ortoserne kan være fremstillet efter mål for at opfylde individuelle funktionelle behov eller præfabrikeret, dvs. fremstillet for at opfylde særskilte funktionelle krav. Den præfabrikerede ortose kan være indstillelig for at kunne tilpasses til den individuelle bruger, eller klar til brug, dvs. uden behov for tilpasning til brugeren.) (ikke i Basen) (ikke i Basen) Armproteser. (En samling komponenter, der passer sammen, sædvanligvis produceret af en enkelt fabrikant, som kan integreres med forskellige individuelt producerede komponenter, så de udgør en række forskellige armproteser. Herunder hører fx kosmetiske armproteser.) Benproteser. (En samling af komponenter, der passer sammen, sædvanligvis produceret af en enkelt fabrikant, og som kan integreres med forskellige individuelt producerede komponenter, så de udgør en række forskellige benproteser. Herunder hører fx kosmetiske benproteser.) Parykker. (Hjælpemidler som erstatter alt håret på en persons hoved.) (ikke i Basen) Brystproteser. (Proteser som anvendes til kosmetisk erstatning af hele eller dele af brystet.) Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Osteoporoseforeningen Dansk Handicap Forbund Dansk Handicap Forbund, PTU Dansk Handicap Forbund Dansk Handicap Forbund, PTU Fodortoser (Ortoser som omfatter hele eller dele af foden. Herunder hører fx Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden,

48 indlægssåler og skoindlæg, støtter til svangen, hælpuder og hælkapper.) Osteoporoseforeningen, PTU Ortopædisk fodtøj. (Fodtøj beregnet til at behandle eller kompensere for strukturelle eller funktionelle uhensigtsmæssigheder ved en persons ben, ankler eller fødder.) Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, PTU, Diabetesforeningen 09 Hjælpemidler til personlig pleje Tøj og sko. Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, PTU, Spastikerforeningen Hjælpemidler til toiletbesøg. Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Hjælpemidler til tracheostomi Dansk Landsforening For Laryngectomerede Stomihjælpemidler. (Hjælpemidler som opsamler affaldsprodukter fra Stomiforeningen COPA (ikke i Basen) kroppen via en kunstig åbning på kroppen (en stoma).) Urinafledende hjælpemidler. (Hjælpemidler til bortledning af urin når Dansk Handicap Forbund, PTU, Scleroseforeningen kontrollen over urinblæren er nedsat.) Urin- og afføringsopsamlende hjælpemidler. Dansk Handicap Forbund, Scleroseforeningen Urin- og afføringsabsorberende hjælpemidler. (Hjælpemidler til at Dansk Handicap Forbund, Scleroseforeningen absorbere urin fra blæren og afføring fra endetarmen.) Hjælpemidler til vask, bad og brusning. Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen 12 Mobilitetshjælpemidler Albuestokke. (Hjælpemidler som giver støtte under gang, med håndtag og vertikal underarmsstøtte, et stokkeben og en spids.) Rollatorer. (Rammer som giver støtte og stabilitet til en person under gang eller i stående stilling. Håndgreb og tre eller flere hjul. Herunder hører fx rollatorer med hvilesæde, knæ-rollatorer og rollatorer som trækkes med åbningen forrest.) Tre- og firehjulede foddrevne cykler. (Pedaldrevne cykler med tre eller fire hjul til én person.) Manuelle kørestole, drevet frem med begge arme. (Kørestole udformet med henblik på at blive drevet frem af brugeren, ved at der skubbes med begge hænder på hjulene eller hjulenes drivremme. Herunder hører baghjulsdrevne og forhjulsdrevne kørestole.) Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Dansk Handicap Forbund, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen

49 Eldrevne kørestole med manuel styring (elscooter). (Kørestole som drives af en elektrisk motor, men som udelukkende styres ved manuel styring. Herunder hører fx scootere.) Eldrevne kørestole med motoriseret styring (joystick). (Kørestole som drives af en elektrisk motor, og hvor styringen sker ved hjælp af motoriseret styring, fx joystick.) Overflytnings- og vendehjælpemidler. (Hjælpemidler til at assistere ved stillingsskift i relation til en aktivitet.) Personløftere. (Forflytningshjælpemidler til at løfte og (gen)placere en person for at muliggøre en ønsket aktivitet.) Orienteringsstokke. (Orienteringsstokke som bruges af personer med synsmæssig funktionsnedsættelse med henblik på at orientere sig eller genkende omgivelserne.) Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, PTU, Scleroseforeningen Dansk Blindesamfund 18 Hjælpemidler til indretning og tilpasning af boligen og andre lokaler Belysningsarmaturer. Osteoporoseforeningen Siddemøbler. (Herunder hører fx indstillelige siddemøbler.) Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen, PTU, Senge. (Herunder hører fx senge med og uden mulighed for indstilling af liggefladen samt separate sengebunde.) Scleroseforeningen Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Hjælpemidler til højdeindstilling af møbler. Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Åbnere og lukkere til døre, vinduer og gardiner. Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen, Landsforeningen LEV Gulvbelægninger. Dansk Handicap Forbund, PTU, Spastikerforeningen Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper. Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindfonden, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Skridsikre materialer til gulve og trapper. (Gulvbelægninger/overfladebehandling som minimerer risikoen for at skride. Herunder hører skridsikre måtter og klinker.) Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen 22 Hjælpemidler til kommunikation og information Optiske hjælpemidler. (Herunder hører forstørrelseshjælpemidler.) Dansk Blindesamfund, Scleroseforeningen

50 Tilbehør til hørehjælpemidler Høreforeningen Talehjælpemidler (herunder stemmeforstærkere) Dansk Landsforening For Laryngectomerede, Muskelsvindfonden Udstyr til optagelse og afspilning af lyd. (Udstyr til at optage og afspille lyd. Dansk Blindesamfund Herunder hører spolebåndoptagere og andre båndoptagere, indextonegeneratorer og afmagnetiseringsudstyr samt digitalt lydoptagelsesog afspilningsudstyr, fx minidiscs, cd-afspillere og DAISY-afspillere.) Telefonhjælpemidler og hjælpemidler til telekommunikation. Høreforeningen, Foreningen Danske DøvBlinde, Dansk Handicap Forbund, Landsforeningen LEV, Spastikerforeningen Dørtelefoner. (Herunder hører porttelefoner med døråbner funktion og porttelefonforstærkere.) Høreforeningen, Dansk Handicap Forbund, Landsforeningen LEV Varslingshjælpemidler og alarmer. Høreforeningen, Landsforeningen LEV Ure. (Instrumenter og produkter som bruges til at måle, vise eller sige tiden. Herunder hører bærbare og ikke-bærbare produkter og produkter med eller uden alarmfunktion.) Høreforeningen, Landsforeningen LEV Personlige nødalarmsystemer. (Alarmer som enten aktiveres af brugeren eller som aktiveres automatisk i personlige nødstilfælde. Herunder hører insulinalarmer, alarmer til personer med epilepsi samt faldalarmer.) Dansk Epilepsiforening, Dansk Handicap Forbund, Landsforeningen LEV, Muskelsvindfonden, Osteoporoseforeningen, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Bogstøtter og holdere. Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen Læsemaskiner. (Systemer som læser og transformerer skreven tekst til alternative former for visuel, auditiv og taktil kommunikation.) Dansk Blindesamfund, Landsforeningen LEV, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Computere og terminaler. Dansk Handicap Forbund, Dansk Blindesamfund, LEV, Spastikerforeningen Inputenheder til computere. Dansk Blindesamfund, Landsforeningen LEV Outputenheder til computere. (Herunder hører fx skærme, printere, plottere og synthesizere.) 24 Hjælpemidler til håndtering og transport af produkter og varer Omgivelseskontrol. (Systemer til fjernbetjening af udstyr over kortere eller længere afstande.) Gribetænger, manuelle. (Manuelle hjælpemidler som kan bruges til at holde, klemme eller gribe en genstand på afstand.) Dansk Blindesamfund, Landsforeningen LEV Dansk Handicap Forbund, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen Dansk Handicap Forbund, Osteoporoseforeningen, PTU, Scleroseforeningen, Spastikerforeningen

51 Kontaktoplysninger på organisationerne: Organisation Mail Telefonnummer Evt. kontaktperson Dansk Blindesamfund Dansk Epilepsiforening Dansk Handicap Forbund Dansk Landsforening For Laryngectomerede Landsformand Anne-Lise Steen, Diabetesforeningen Lene Gahrn tlf. dir Foreningen Danske DøvBlinde Høreforeningen Landsforeningen LEV Muskelsvindfonden PTU Mette Dankelev, Osteoporoseforeningen Scleroseforeningen Stomiforeningen COPA Spastikerforeningen

52 Bilag: 7.1. Borgeres_betaling_for_ledsagelse KL notat.pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 27204/14

53 Ledsagelse og støtte i ferier, weekender, mv. til borgere i sociale botilbud mv. Resumé Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde en række tilbud til voksne med betydelig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, jf. serviceloven. Tilbuddene er gratis for borgeren, og kommunen må ikke yde hjælp mod betaling fra borgerne. Dette gælder fx, når borgere har brug for socialpædagogisk bistand i form af ledsagelse eller støtte under ferieophold, på udflugter, weekendture mv. Sagen Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt genoptræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. servicelovens 85. ADMINISTRATIV INFORMATION Den 16. januar 2014 Sags ID: SAG Dok.ID: RIL@kl.dk Direkte Mobil Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/2 Socialpædagogisk bistand kan dække mange forskellige typer af støtte. Det kan bl.a. bestå af ledsagelse, både når der er tale om individuelle og fælles aktiviteter, herunder indkøb, lægebesøg, fritids- og kulturtilbud, rejser og aktiviteter af social karakter. Det kan f.eks. være relevant for, at borgeren kan fastholde egen identitet og opnå en mere aktiv livsudfoldelse. Hjælpen ydes uanset boform, og bevilges typisk til borgere, som bor i et botilbud jf. servicelovens 107 eller 108, eller i en almen ældre- eller handicapbolig, jf. almenboliglovens 105. Det er ikke tilladt for kommunen at opkræve betaling fra borgeren til at dække udgifter, der går til at yde hjælpen. Dette gælder fx udgifter til personalets løn, kost, logi, transport, entrébilletter til aktiviteter, mv. Udgifterne til drift af tilbuddene i form af omkostninger relateret til personalets arbejde overfor borgeren er kommunens ansvar og skal evt. regnes med ind i tak-

54 sten for det konkrete tilbud. Det kan fx være relevant ift. taksten for ophold i et botilbud eller en almen ældre- eller handicapbolig. Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om hjælp efter serviceloven til den enkelte borger. Til brug for kommunens visitation kan kommunalbestyrelsen beslutte et serviceniveau. Det kan være relevant i forhold til forskellige ydelser til beboere i botilbud. Serviceniveauet kan fx indeholde en beslutning om, at borgere i kommunens botilbud kan modtage støtte til at tage en uge på ferie om året. Personer med nedsat funktionsevne, der har behov for en ledsager til at færdes i det offentlige rum, kan erhverve sig et såkaldt ledsagerkort. Ledsagerkortet giver gratis adgang til en ledsager til en række kulturinstitutioner som fx teatre og museer, til kulturelle arrangementer, i forlystelsesparker og zoologiske haver. Borgere, som modtager kontant tilskud til ansættelse af hjælpere eller borgerstyret personlig assistance (BPA), jf. servicelovens 95-96, er omfattet af andre regler vedr. ledsagelse, end borgere, som har brug for socialpædagogisk bistand til ledsagelse jf. servicelovens 85. Borgere, som modtager hjælp efter serviceloven kan få dækket afledte omkostninger til sine hjælpere efter reglerne i bekendtgørelse om tilskud udmåling af tilskud til borgerstyret personlig assistance efter serviceloven, nr. 647 af 25/06/2012, 10. Hvis du vil vide mere I vejledning til serviceloven, nr. 2 (vejledning nr. 13 af 15/02/2011) er hjælp efter servicelovens 85 nærmere beskrevet. Herunder hvilke former for socialpædagogisk bistand, ledsagelse og støtte, som borgere i botilbud mv. kan være berettiget til. Om ledsagerkortet, læs mere på Danske Handicaporganisationers hjemmeside: Om afledte omkostninger til borgere, som får hjælp efter servicelovens 95-96, læs mere herom i vejledning om borgerstyret personlig assistance, nr. 9 af 15/02/2011, punkt 91. Kontaktperson i KL Konsulent Rigmor Lond, tlf , mail: ril@kl.dk, (kompenserende støtte til børn, unge og voksne med handicap) 2

55 Bilag: 8.1. Bilag nr. 1 oversigt over udviklingen af antal børn der kræver behandling af en fys Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38897/14

56 Bilag nr. 1. Oversigt over udviklingen af antal børn der kræver behandling af en fysioterapeut. Behandlingsbørn der får fysioterapi Behandlingsbørn omfatter børn, der har behov for et kontinuerligt fysioterapeutisk tilbud i form af behandling/træning. F.eks. børn med cerebral parese (spastikere), muskelsvind, rygmarvsbrok eller syndromer. Antal af behandlingsbørn fordelt over årene Årstal Behandlingsbørn(tidl. 20.2) Skolebørn der vil være inden for målgruppen til Skovvangskolen som i dag inkluderes i Helsingør Kommunes skoler. Disse børn ville højst sandsynligt være kommet i centerklasserne på Skovvangskolen i Allerød, inden kommunalreformen: Skoleår I alt start Antal børn Skovvangskolen har børn med fysiske handicap der kræver træning og børn med specifikke indlæringsvanskeligheder.

57 Bilag: 8.2. Bilag 2. Oversigt over udviklingen af antal børn specialskolen Team V Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39675/14

58 Bilag nr. 2 Oversigt over udviklingen af antal børn i specialskolen Team V Team V - specialskole Team V er en skole for børn med generelle indlæringsvanskeligheder samt børn med multiple funktionsnedsættelser, f.eks. Cerebral parese, mental retardering, syndromer, autisme diagnoser. De senere år er der kommer flere børn med omfattende problematikker. Team V specialskole År Antal børn 2007/ / / / / / /

59 Bilag: 8.3. Bilag 3. Genoptræningsplaner (GOP) Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39676/14

60 Bilag nr. 3 Genoptræningsplaner (GOP) Behandling med Botox: Intensiv træning i 3 mdr. sv.t. 2-3 gange træning pr. uge á 1 times varighed samt 1 t pr. uge til relaterede ydelser (administration, møder). Definition på Botox behandling: Botox er medicin som sprøjtes ind i musklerne lokalt for at hæmme spasticiteten. Musklerne bliver midlertidigt lammet, så man har mulighed for at træne de ikke spastiske muskler. Denne behandling kan give et bedre funktionsniveau for børnene og forhindre fejlstilling af leddene. Forebyggende træning: Efter udredning på hospitalet, kan lægerne ordinere en forebyggende træning i forhold til at forebygge en evt. operation. Intensiv træning i 3 mdr. sv.t. 2-3 gange træning pr. uge á en times varighed samt 1 time pr. uge til relaterede ydelser (administration, møder). Træning efter udredning, disse børn overgår ofte til vedligeholdende træning efter de 3 mdr. intensiv træning. Operation: Intensiv træning i 6-12 mdr. afhængig af omfanget af operationen. Sv.t. 3-4 gange træning pr. uge á 1 times varighed samt relaterede ydelser (administration, møder). Operationer kan være seneforlængelser, rettelse af fodstillinger, hånd- skulderoperationer, hofteoperationer. Antal genoptræningsplaner fordelt på behandlingstype og antal pr. år i : Art t.o.m. marts Botox 7 (heraf 3 ergoterapi) 15 (heraf 7 3 (heraf 1 ergoterapi) ergoterapi) Operation Træning Antal GOP i alt

61 Antal timer til genoptræning fordelt på behandlingstype og på årene der kræver træning fra fysioterapeuter: Art t.o.m. marts Botox (sv.t. 3t. pr. 4 x36 t.= 144 timer 8 x 36 t.= 288 timer 2 x 36 t.= 72 timer uge i 3 mdr.) Operation (sv.t. 4 t 4x96 t.= 384 timer 11x96 t.= 1056 timer 1x96 t.= 96 timer pr. uge i 6 mdr.) Træning (sv.t. 3 t. pr. 8x36 t.= 288 timer 9x36 t.= 324 timer 3x36 t.= 108 timer uge i 3 mdr.) Timer i alt årligt 816 timer 1668 timer 276 timer Træningstimer er beregnet ud fra minimum af hvad der tilbydes, da træningen også afhænger af hvilket indgreb, der er foretaget og hvad det enkelte barn kan yde. Der er 1248 timer til genoptræning pr. år. Sv.t. 24 timer pr. uge Det giver en difference på 420 timer pr. år sv.t. 8 timer pr. uge Antal timer til genoptræning fordelt på behandlingstype og på årene der kræver træning fra ergoterapeuter: Art t.o.m. marts Botox (sv.t. 3t. pr. 3 x 36 t. = 108 timer 7 x 36 t. = 252 timer 1 x 36 t.= 36 timer uge i 3 mdr.) De genoptræningsplaner som kræver træning fra en ergoterapeut købes hos privat praktiserende ergoterapeuter timeprisen er 750 kr. pr. time Pris for én GOP fordelt på behandlingstype (træning af fysioterapeut): Botox: 36 timer x 230 kr. = kr. Operation: 96 timer x 230 kr. = kr. Træning: 36 timer x 230 kr. = kr. Gennemsnitlig pris : 3 = kr.

62 Bilag: 8.4. Bilag 4. Oversigt over udviklingen af antal børn der får ergoterapi og udgiften. Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39682/14

63 Bilag nr. 4 Oversigt over udviklingen af antal børn der får ergoterapi og udgiften. Ergoterapi Årstal Antal børn Gennemsnitlig Udgift i kr. længde på ergoterapeutisk forløb i måneder , , , , , ,64 Børnene får ergoterapeutisk behandling 1-3 gange om ugen i forløbene. Der ydes ergoterapeutisk behandling efter sundhedslov og servicelov, dog primært sundhedslov. De børn som har fået en genoptræningsplan hvor det var ergoterapi de havde brug for er inkluderet i disse tal. Se endvidere bilag 3 om genoptræningsplaner. Kriterier for tilbud om ergoterapi til børn i Helsingør Kommune Udarbejdet af Sundhedstjenesten De ergoterapeutiske ydelser rummes ikke i vores eget regi, så ansøgning om ergoterapi skal vurderes af den behandlende/koordinerende fysioterapeut. Der er mulighed for at få ergoterapi ved: - Afklaring/vurdering af barnets håndmotoriske færdigheder. - Finmotoriske vanskeligheder f.eks. i forhold til spisning og påklædning. - I forhold til at øge barnets selvhjulpenhed. Vi inddeler i to kategorier børn med vidtgående handicap og børn med almindelige finmotoriske vanskeligheder: Børn med vidtgående handicap har mulighed for at få ergoterapi i korte intensive forløb over en periode på 3 måneder. Derefter holdes pause, hvor familien skal fortsætte det træningsprogram ergoterapeuten har sat i gang. Ved behov er det muligt at søge om et nyt forløb med ergoterapi. Behov for ergoterapi og interventionen bliver vurderet af fysioterapeuten på baggrund af den vurdering ergoterapeuten foretager ved første besøg. Børn uden handicap med almindelige finmotoriske vanskeligheder vil altid blive testet i forhold til deres finmotoriske færdigheder og på baggrund af denne test, vil det blive vurderet om ergoterapeuten skal inddrages. Denne vurdering laves af fysioterapeuten.

64 Forløbene vil fortrinsvis være vejledning i træningsprogram, som barnet vil lave i samarbejde med forældrene. Der er mulighed for at ergoterapeuten kan følge op på træningen 1-2 gange om måneden.

65 Bilag: 8.5. Bilag 5. CPOP Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 39685/14

66 Bilag nr. 5 CPOP (Cerebral parese Opfølgningsprogram Program) Beregning af ressourceforbruget til registrering af børn med cerebral parese i central database: Antal børn med CP under 6 år: 4 Antal børn med CP over 6 år: 13 En undersøgelse/testning + udfyldelse af protokollen tager: 2 timer Deltagelse ved kontrol på hospitalet med barn og familie tager: ca. 1½ time incl. transport. Det vurderes, at det vil være relevant at deltage ved ca. halvdelen af kontrollerne, da nogle af børnene ikke har så store problematikker, at det vil være relevant at en fysioterapeut fra kommen deltager. Beregning af timeforbrug årligt til denne opgave: Børn under 6 år: undersøgelse/testning x 2 årligt dvs. 4 timer x 4 børn = 16 timer årligt Børn over 6 år: undersøgelse/testning x 1 årligt dvs. 2 timer x 13 børn = 26 timer årligt Deltagelse ved hospitalskontroller: 17 børn : 2 x 1,5 timer = 13 timer årligt Timer i alt: = 55 timer årligt Timer til ergoterapeut: timer = 42 timer årligt Det vurderes at det vil være sjældent, at det vil være relevant at en ergoterapeut deltager i kontrollerne på sygehuset, derfor er der ikke beregnet timer til den opgave.

67 Bilag: 9.7. Bilag_7_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29593/14

68 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel Januar 2014

69 Indhold Indledning... 3 Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger... 5 Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov... 7 Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud... 9 Center for Døvblindhed og Høretab... 9 Center for Høretab Børneskolen Filadelfia Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Kofoedsminde CFD (Center for Døve) Skolen på Kastelsvej Børnekliniken Institut for Blinde og Svagsynede Geelsgårdskolen Sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud... 24

70 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indledning De fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner er, i samarbejde med den administrative styregruppe, ansvarlige for at tilvejebringe den nødvendige information vedrørende de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger beliggende i egen region, der skal danne grundlag for koordinationen af disse tilbud på tværs af de fem regioner. KL har udarbejdet et forslag til procedure for koordination af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. Forslaget er blevet til i dialog med de fem rammeaftalesekretariater. Koordineringen af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater i de fem regioner følger årshjulet for rammeaftalerne, herunder særligt de tidsmæssige rammer lovgivningen opsætter for udviklingsstrategien. Hvert år udarbejdes i fællesskab mellem de fælleskommunale rammeaftalesekretariater én samlet beskrivelse af ændringer i kapacitet og efterspørgsel og udviklingstendenser inden for de af tilbuddene omfattende målgrupper. Beskrivelsen bygger på indmeldinger fra tilbuddenes driftsherrer og samtlige kommuner. Hver af de fem fælleskommunale rammeaftalesekretariater er ansvarlig for at indhente oplysninger fra kommuner og regioner vedrørende kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, der er geografisk placeret i pågældende region på kort og lang sigt samt om forventninger om fremtidige behov og udviklingstendenser i efterspørgsel efter disse tilbud. Danmarkskortet nedenfor giver et hurtigt overblik over den geografiske placering af henholdsvis landsdækkende tilbud, landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger. 3

71 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kort 1: Geografisk placering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Nærværende notat omfatter den fælles beskrivelse af status over kapacitet og belægning samt forventninger til efterspørgsel og behov. Den fælles beskrivelse lægges til grund for den tværregionale koordination, som sker i regi af styregrupperne i KKR-regi. Endelig skal en fælles beskrivelse, som styregrupperne i fællesskab har godkendt, integreres i hver af de fem regioners udviklingsstrategier. Notatet præsenterer først den samlede kapacitet og belægning for henholdsvis de lands- og landsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Derefter gennemgås hovedtendenserne omkring kommunernes forventninger til behov og efterspørgsel. I den resterende del af notatet gennemgås tilbuddene enkeltvis i forhold til kapacitet, belægning og efterspørgsel. 4

72 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger De mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende tilbud er nævnt i bekendtgørelsen om principper for kommunernes finansiering af tilbuddene og er følgende: Center for Døvblindhed og Høretab (Region Nordjylland) Center for Høretab (Region Syddanmark) Børneskolen Filadelfia (Region Sjælland) Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs (Region Sjælland) Kofoedsminde (Region Sjælland) CFD (Center for Døve) (Gladsaxe Kommune) Skolen på Kastelsvej (Københavns Kommune) Børnekliniken (Københavns Kommune) Institut for Blinde og Svagsynede (Københavns Kommune) Geelsgårdskolen (Region Hovedstaden) Samlet set har belægningen på de lands- og landsdelsdækkende været på 98 procent i Belægningen på de enkelte tilbud svinger dog fra 14,3 procent til 368 procent på ydelsesniveau. Overordnet set forventer driftsherrerne ikke de store forandringer i tilbuddenes kapacitet frem mod Synscenter Refnæs, Skolen på Kastelvej samt Center for Døve har dog nedjusteret antallet af pladser frem mod 2017, mens Center for Døvblindhed og Høretab og Geelsgårdsskolen har øget antallet af pladser frem mod De øvrige tilbud forventer på nuværende tidspunkt uændret kapacitet frem til Tabel 1: Samlet kapacitet og belægning på de lands- og landsdelsdækkende tilbud Tekst Antal tilbud Pladstal 9 988, ,9 954,9 951,9 Pladsforbrug samlet 968,4 Belægningsprocent 98 % Pladsforbrug Syddanmark 127,27 Pladsforbrug Midtjylland 101,78 Pladsforbrug Nordjylland 124,48 Pladsforbrug Sjælland 139,65 Pladsforbrug Hovedstaden 463,78 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 11,39 Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken samt en ydelse på Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 lands- og landsdelsdækkende tilbud. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Nedenstående tabel viser, at de landsdækkende tilbud overvejende har borgere fra kommunerne i beliggenhedsregionen eller de omkringliggende regioner. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. 5

73 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 2: Belægning på de landsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal , Pladsforbrug samlet 22,8 142,3 127,62 290,6 Pladsforbrug fra Syddanmark 33,3% 10,5% 13,2% 14,2% Pladsforbrug fra Midtjylland 31,6% 22,7% 13,2% 8,1% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,0% 28,9% 4,5% 3,1% Pladsforbrug fra Sjælland 26,3% 12,2% 41,8% 18,0% Pladsforbrug fra Hovedstaden 8,8% 22,3% 25,8% 55,8% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 0,0% 3,6% 1,6% 0,8% Note: Opgørelsen er eksklusiv Kofoesminde, SEL 108, stk 6. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I nedenstående tabel ses den regionsvise fordeling af belægningen på de landsdelsdækkende tilbud. Som det fremgår anvendes disse tilbud primært af kommuner i beliggenhedsregionen, mens borgere fra kommuner i den anden region i landsdelen udgør en mindre andel af pladsforbruget. Der er ingen landsdækkende tilbud i den midtjyske region. I bilag 1 ses den regionsvise fordeling af belægningen for de enkelte tilbud. Tabel 3: Belægning på de landsdelsdækkende tilbud i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Nordjylland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 55,8 86,9 242,4 Pladsforbrug fra Syddanmark 77,6% 3,9% 0,0% Pladsforbrug fra Midtjylland 14,3% 16,2% 0,0% Pladsforbrug fra Nordjylland 0,9% 78,5% 0,0% Pladsforbrug fra Sjælland 0,0% 0,0% 4,4% Pladsforbrug fra Hovedstaden 3,6% 1,4% 95,6% Pladsforbrug fra andre (Færøerne..) 3,6% 0,0% 0,0% Note: Opgørelsen er eksklusiv Børnekliniken. Inklusiv Børnekliniken er der i alt 10 landsdelsdækkende tilbud. Center for Døvblindhed og Høretab samt Center for Høretab har begge både en landsdækkende og en landsdelsdækkende funktion. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, De sikrede afdelinger er følgende: Kompasset (Region Nordjylland) Koglen (Region Midtjylland) Grenen (Region Midtjylland) Egely (region Syddanmark) Bakkegården (Region Sjælland) Stevnsfortet (Region Sjælland) Sølager (Region Hovedstaden) Sønderbro (Københavns Kommune). Belægningen på de sikrede afdelinger var i 2013 samlet set på 83,7 procent, spændende fra 59,8 til 98,8 procent på de enkelte tilbud. De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen. 6

74 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Til sammenligning var belægningsprocenten i 2012 samlet set på 69 %. 1 Antallet af pladser er i perioden 2012 til 2013 nedjusteret med i alt 15 pladser, fra 141 pladser i 2012 til 126 pladser i Tabel 4: Samlet kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tekst Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 105,5 Belægningsprocent 83,7% Pladsforbrug Syddanmark 20,15 Pladsforbrug Midtjylland 13,17 Pladsforbrug Nordjylland 4,46 Pladsforbrug Sjælland 15,84 Pladsforbrug Hovedstaden 47,09 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 4,78 Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Som det fremgår af nedenstående tabel bliver pladserne i de sikrede afdelinger primært belagt med borgere fra kommuner i den region, hvor tilbuddet ligger, eller omkringliggende regioner. Borgere fra Hovedstadsregionen er dog forholdsvist højt repræsenteret i alle beliggenhedsregioner. Tabel 5: Belægning på de sikrede afdelinger i 2013 fordelt på regioner Tilbuddenes beliggenhed Tekst Syddanmark Midtjylland Nordjylland Sjælland Hovedstaden Antal tilbud Pladstal Pladsforbrug samlet 16,87 23,2 6,26 24,79 34,3 Pladsforbrug fra Syddanmark 46% 35% 21% 6% 4% Pladsforbrug fra Midtjylland 9% 36% 30% 5% 0% Pladsforbrug fra Nordjylland 1% 8% 39% 0% 0% Pladsforbrug fra Sjælland 11% 10% 1% 32% 11% Pladsforbrug fra Hovedstaden 27% 11% 4% 57% 75% Pladsforbrug fra andre (færøerne..) 5% 0% 5% 0% 11% Note: De tilknyttede skoletilbud indgår ikke i opgørelsen Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Hovedtendenser omkring forventninger til efterspørgsel og behov Som led i fastsættelse af konceptet for koordinering af lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger blev kravet til informationsniveauet for kommunernes indmeldinger af forventninger til efterspørgsel og behov for begrænset til frivillige bemærkninger omkring tilbuddene. Grundlaget for at konkludere egentlige hovedtendenser i kommunernes efterspørgsel og behov for disse tilbudstyper er således meget begrænset og ikke sammenlignelige, ligesom det alene er et begrænset antal af landets kommuner, der har valgt at anføre bemærkninger herom. 1 Kilde: Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger- Opgørelse af kapacitet og belægning samt behov og efterspørgsel, februar

75 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Indberetningerne giver derfor alene nogle ikke-repræsentative indikationer på det kommunale landskabs efterspørgsel og behov efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger. Nedenfor er kort opsummeret de helt overordnede hovedtendenser omkring kommunernes efterspørgsel og behov. Kommunernes mere konkrete tilbagemeldinger målrettet de enkelte tilbud fremgår senere i notatet. Gennemgående oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2015 vil være uændret. Generelt er tilbuddene kendetegnet ved, at volumen af målgrupperne for tilbuddenes ydelser er lille, hvorfor de enkelte kommuner typisk kun anvender disse tilbud i et meget begrænset omfang. Desuden spiller tilbuddenes geografiske placering umiddelbart en stor rolle i forhold til om kommunerne anvender tilbuddene, således at tilbud i geografisk nærhed af handlekommunen i højere grad anvendes. Generelt fremhæves det fra kommunerne i hele landet, at målgruppen børn, unge og voksne med hørenedsættelse, som tilbuddene Center for Døvblindhed og Høretab, Center for Høretab, Skolen på Kastelvej og CFD (Center for Døve) er målrettet, forventes at være faldende. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Tilsvarende oplyser kommunerne, at efterspørgslen efter de sikrede afdelinger i 2015 gennemgående vil være uændret. Flere kommuner på tværs af landet fremhæver i den forbindelse, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, der bliver trukket på tilbuddene. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i Der ses en særlig stigende tendens for behov for pladser fra kommuner, som har asylcentre beliggende i kommunen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. 8

76 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kapacitet og belægning samt efterspørgsel og behov på de enkelte tilbud I den resterende del af notatet gennemgås de lands- og landsdelsdækkende tilbud enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning samt forventet efterspørgsel og behov. De sikrede afdelinger gennemgås enkeltvist i forhold til kapacitet og belægning og samlet i forhold til behov og efterspørgsel. Center for Døvblindhed og Høretab Driftsherre: Region Nordjylland Målgruppe: Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab. Type: Døvblindhed er landsdækkende; Høretab er landsdelsdækkende. Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning til børn og unge er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som er fuldt objektivt finansieret. Tabel 6: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Døvblindhed og Høretab Tilbud Paragraf Tekst Døvblindhed Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 11*** 11*** Belægningsprocent 65,1% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 101,1% Døgnophold, børn og unge SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 69,9% Midl. døgnophold, unge SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 164,4% Døgnophold, voksne SEL 108 Pladstal 28,42* Belægningsprocent 99,5% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 127% Høretab Skoleafdeling, børn og unge FSL 20 stk. 3 Pladstal *** 16*** 16*** Belægningsprocent 82,3% Skoleafdeling, voksne LSV 1 stk. 2 Pladstal (lektioner) 50** 50** 50** 50** 50** Belægningsprocent 136,1% Aflastningstilbud SEL 67 nr. 2 Pladstal (stk.) Belægningsprocent 70,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Center for Døvblindhed og Høretab er en fusion af tidligere Døvblindecentret og Aalborgskolen. Center for Døvblindhed og Høretab, CDH, omfatter to specialer et landsdelsdækkende kompetencecenter for børn og voksne med høretab samt et landsdækkende helhedstilbud til børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed samt børn og unge med erhvervet døvblindhed. For målgruppen af døvblinde børn og voksne dækker CDH alle landets 98 kommuner, mens CDH på høretabsområdet dækker de 11 nordjyske kommuner samt Favrskov Kommune, Norddjurs Kommune, Syddjurs Kommune, Randers Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune. 9

77 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Hertil varetager CDH et landsdækkende Materialecenter for visuelle og auditive specialundervisningsmaterialer, samt vejlednings- og rådgivningsydelser. Disse ydelser finansieres gennem objektive kriterier og er derfor ikke medtaget i indberetningen. * Pladsantallet er pr. 15. november 2013 øget fra 27 til 38 pladser, hvilket giver 28,42 helårspladser i ** Ydelsen er fastsat på timebasis med en normering på timer om året. Omregnet til pladser giver det ca. 50. *** Der har været en faldende efterspørgsel i Skoleafdelingen for døvblinde børn samt i Skoleafdelingen for børn med høretab med yderligere funktionsnedsættelser. Der bør derfor være opmærksomhed på den samlede udvikling i efterspørgslen på undervisningsområdet med særligt fokus på børneskoletilbuddet (efter folkeskoleloven). KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding på tværs af landet er en forventning om uændret efterspørgsel efter ydelser fra Center for Døvblindhed og Høretab. I Nordjylland melder en kommune om fald i efterspørgslen. 10

78 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Center for Høretab Driftsherre: Region Syddanmark Målgruppe: Børn og unge med høretab Type Landsdækkende: LSV 1 stk. 3 og SEL 108 Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67 nr. 2 Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 7: Oversigt over kapacitet og belægning for Center for Høretab Tilbud Paragraf Tekst Skoleafdeling FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 98,6% Elevhjem SEL 67 nr. 2 Pladstal Belægningsprocent 95,9% Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 101,6% Boafsnit SEL 108 Pladstal (tidligere Nyborgskolen) Belægningsprocent 73,9% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Note: Pladserne på Skoleafdeling LSV 1 stk. 3 samt Boafsnit, SEL 108 har været udbudt fra 1. august 2013 Udbyderen forventer ikke ændringer i kapaciteten i årene fremover. Region Syddanmark bemærker, at kapaciteten af pladser tilpasses efter den kommunale efterspørgsel, så jo mere konkrete tilkendegivelser regionen får om den fremtidige efterspørgsel efter disse tilbud, jo bedre et planlægningsgrundlag er der for justering af kapaciteten. Pladserne på Skoleafdeling, LSV 1, stk 3 samt Boafsnit 108 er erstatning for de tidligere pladser på det landsdækkende tilbud Nyborgskolen. Pladserne har kun været udbudt fra 1. august Region Syddanmark har lukket det landsdækkende specialundervisningstilbud Nyborgskolen med udgangen af juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra Center fra Høretab er en forventning om en uændret efterspørgsel. I Syddanmark melder en kommune om fald i efterspørgslen. En enkelt kommune melder, at der med fordel kan hjemtages flere konsulentopgaver, opgaver som de lokale audiologopæder varetog indtil Ved at hjemtage disse opgaver kan tiden på landevejen reduceres. 11

79 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børneskolen Filadelfia Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalets børneafdeling Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 8: Oversigt over kapacitet og belægning for Børneskolen Filadelfia Tilbud Paragraf Tekst Specialundervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal 11,5 11,5 11,5 11,5 11,5 Belægningsprocent 77,7% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er ingen forventede kapacitetsændringer på Børneskolen Filadelfia i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Kolonien Filadelfias ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker, at de oplever et faldende behov. 12

80 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Refsnæsskolen/Synscenter Refsnæs Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Blinde og svagsynede børn og unge Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tilbuddet varetager desuden et landsdækkende materialecenter, som fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 9: Oversigt over kapacitet og belægning for Refsnæsskolen/Synscenter refsnæs Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 70,4% Undervisning LSV 1 stk. 2 Pladstal Belægningsprocent 134,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 14,3% Døgnophold SEL 66 nr. 6 / 107 Pladstal Belægningsprocent 79,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal 19,5 10,4 10,4 10,4 10,4 Belægningsprocent 55,1% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Synscenter Refsnæs, Synscenter Refnæs/rådgivning i 2015 vil være uændret. Enkelte fremhæver, at behovet forventes stigende. Der er stadig behov for uddannelse af forældre og medarbejdere. 13

81 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Kofoedsminde Driftsherre: Region Sjælland Målgruppe: Voksne domsfældte udviklingshæmmede Type: Landsdækkende Finansiering: Opholdstilbud er fuldt objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 10: Oversigt over kapacitet og belægning for Korfoedsminde Tilbud Paragraf Tekst Sikret ophold SEL 108 stk. 6 Pladstal Belægningsprocent 96,8% Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter Kofoedsmindes pladser, er en forventning om en uændret efterspørgsel, men hvor nogle kommuner forventer stigende behov. En kommune forventer faldende behov. En kommune fremhæver, at det på voksenområdet kan være vanskeligt at forudsige behovet for pladser. Samlet set ses en stigning i domsfældte udviklingshæmmede, men behovet for en plads på sikret afdeling er vanskeligt at forudsige. 14

82 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger CFD (Center for Døve) Driftsherre: Gladsaxe Kommune Målgruppe: Voksne døve og voksne med høretab Type: Landsdækkende Finansiering: De sociale tilbud er fuldt takstfinansierede. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 11: Oversigt over kapacitet og belægning for CFD (Center for Døve) Tilbud Paragraf Tekst Beskyttet beskæftigelse SEL 103 Pladstal Belægningsprocent 73,4% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 87,4% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 79,0% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 98,3% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Antallet af pladser på CFD s beskyttet beskæftigelse ( 103) blev nedjusteret med 3 pladser fra 2013 til Derudover er der en forventning om uændret efterspørgsel. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommunerne omkring efterspørgslen efter ydelser fra CFD (Center for Døve) er en forventning om en uændret efterspørgsel. Der er kommuner som bemærker, at de forventer en faldende efterspørgsel. Årsagen hertil er blandt andet udbredelsen af Cochlear Implant-operationer. Endvidere fremhæves, at på voksenområdet anvendes tilbudet i særligt vanskelige tilfælde. 15

83 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Skolen på Kastelsvej Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Børne og unge med nedsat fysisk funktionsevne Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Tabel 12: Oversigt over kapacitet og belægning for Skolen på Kastelsvej Tilbud Paragraf Tekst Undervisning FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 99,4% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Der er en forventning om en faldende efterspørgsel i 2014 og de kommende år. Driftsherre bemærker følgende vedr. den faldende normering på Skolen på Kastelsvej: Teknologen indenfor bl.a. Cochlearimplantater er så udviklet, at færre børn forventes at få behov for skolegang på Kastelsvej. De kan derimod løbende inkluderes i den københavnske almenskole. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser på Skolen på Kastelvej, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Tilsvarende de øvrige tilbud målrettet hørehæmmede, bemærker flere kommuner, at de forventer en faldende efterspørgsel grundet øget udbredelse af Cochlear Implant-operationer. Enkelte kommuner bemærker også i forhold til dette tilbud, at kommunernes gennemgående øget fokus på inklusion af børn og unge i normal- og lokal området, også kan få betydning for den fremtidige efterspørgsel efter denne type tilbud. En kommune melder om forventet øget visitering til tilbuddet. En kommune melder, at de ikke har behov for tilbuddet efter sommer

84 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Børnekliniken Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Førskolebørn med kommunikationsvanskeligheder Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret. Tabel 13: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Børnekliniken Tilbud Paragraf Tekst Udredning og kurser - Aktive sager 369 Udredninger 239 Kursister 288 Børnekliniken er et efterspørgselsdrevet ambulant tilbud, der som udgangspunkt ikke arbejder med en fast kapacitet i antal pladser eller antal forløb. Børnekliniken har i 2013 haft en jævn efterspørgsel på udredningsopgaver og en stigende efterspørgsel på generel rådgivning i form af kursusudbud og supervision. Børnekliniken har i 2013 afvist 191 ansøgere til kursus. Driftsherre forventer fremadrettet en tilsvarende efterspørgsel på udredningsopgaver og kursustilbud. Dog afventes den faktiske efterspørgsel i regi af VISO, som driftsherre forventer at skulle kontrakte med om fremtidige opgaver med virkning fra 1. juli KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Børneklinikens ydelser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner bemærker dog, at de forventer en lille stigning i efterspørglen, mens andre kommuner modsat oplever en tendens i retning af en mindre fald i efterspørgslen blandt andet på grund af hjemtagelse af opgaven. Det fremhæves, at Børnekliniken også benyttes til udredning af komplekse sager. Endelig bemærkes det af en kommune, at Børnekliniken ikke anvendes, da kommunen har et godt samarbejde med audiologisk afdeling på Gentofte Hospital. 17

85 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Institut for Blinde og Svagsynede Driftsherre: Københavns Kommune Målgruppe: Voksne blinde og svagsynede Type: Landsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud er delvist objektivt finansieret. Specialrådgivning er objektivt finansieret Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 14: Oversigt over kapacitet og belægning for Institut for Blinde og Svagsynede Tilbud Paragraf Tekst Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 99,8% Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Pladstal Belægningsprocent 99,7% Længerevarende ophold SEL 108 Pladstal Belægningsprocent 113,2% Midlertidigt ophold SEL 107 Pladstal Belægningsprocent 87,2% STU STU Pladstal Belægningsprocent 91,3% Synsrehabilitering Rehabilitering, 85 Pladstal Belægningsprocent 92,6% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, Driftsherre forventer ikke ændringer i efterspørgslen i 2014 og de kommende år. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring efterspørgslen efter ydelser fra Instituttet for Blinde og Svagsynede er en forventning om en uændret efterspørgsel. En kommune i hovedstadregionen melder om fremtidig stigende behov for tilbuddet. Kommuner geografisk beliggende i hovedstadsregionen fremhæver, at Regeringens udmøntning af justeringerne af kommunalreformen bør følges nøje eventuelt med henblik på at skabe et tættere samarbejde i kommunalt regi på kommunikationsområdet for at sikre en opgavemasse, som gør opgaveløsningen og udviklingen heraf bæredygtig 18

86 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Geelsgårdskolen Driftsherre: Region Hovedstaden Målgruppe: Børn og unge med svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde børn og unge. Type: Landsdelsdækkende Finansiering: Undervisningstilbud til børn og unge er delvist objektivt finansieret. Øvrige tilbud er fuldt takstfinansierede. Tabel 15: Oversigt over kapacitet og belægning for Geelsgårdskolen Tilbud Paragraf Tekst Undervisning på døgntilbud FSL 20 stk. 3 Pladstal Belægningsprocent 106,3% STU STU Pladstal Belægningsprocent 84,2% Døgntilbud SEL 66 nr. 6 Pladstal Belægningsprocent 100,9% Aflastningstilbud SEL 66 nr. 6 afl Pladstal Belægningsprocent 368,4% Klubtilbud SEL 36 Pladstal Belægningsprocent 108,0% Aktivitets- og samværstilbud SEL 104 Pladstal Belægningsprocent 106,0% Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner, I forhold til Undervisning på døgntilbud samt Klubtilbud forventes en stigende efterspørgsel. Der forventes en faldende efterspørgsel på STU samt aktivitets- og samværstilbud. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Generelt er vurderingen på tværs af landet, at efterspørgslen efter Geelsgårdskolens pladser i 2015 vil være uændret. Enkelte kommuner i hovedstadsregionen bemærker, at efterspøgslen er svagt faldende blandt andet fordi man benytter andre skoler, fx i nærområdet. En kommune fremhæver, at efterspørgselen har været stigende særligt grundet stærke forældreønsker. 19

87 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Sikrede afdelinger Driftsherrer: De fem regioner og Københavns Kommune Målgruppe: Domsanbragte børn og unge samt børn og unge med særligt behov for observation m.v. Type: Landsdækkende Finansiering: Forvaltningsanbringelse er fuldt takstfinansieret. Domsanbringelse er delvist objektivt finansieret. Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger Tilbud Tekst Københavns Kommune Sønderbro Pladstal Pladsforbrug samlet 16,10 Belægningsprocent 89,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,25 Pladsforbrug Midtjylland 0,00 Pladsforbrug Nordjylland 0,00 Pladsforbrug Sjælland 0,93 Pladsforbrug Hovedstaden 14,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,09 Region Nordjylland Kompasset Pladstal Pladsforbrug samlet 6,26 Belægningsprocent 78,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,32 Pladsforbrug Midtjylland 1,87 Pladsforbrug Nordjylland 2,44 Pladsforbrug Sjælland 0,08 Pladsforbrug Hovedstaden 0,22 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,33 Region Midtjylland Grenen - alm. Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 9,88 Belægningsprocent 98,8% Pladsforbrug Syddanmark 3,58 Pladsforbrug Midtjylland 3,74 Pladsforbrug Nordjylland 0,72 Pladsforbrug Sjælland 1,45 Pladsforbrug Hovedstaden 0,39 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 Grenen - særligt Sikrede Pladstal Pladsforbrug samlet 3,80 Belægningsprocent 76,1% Pladsforbrug Syddanmark 0,8 Pladsforbrug Midtjylland 0,88 Pladsforbrug Nordjylland 0,0 Pladsforbrug Sjælland 0,8 Pladsforbrug Hovedstaden 1,32 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Koglen Pladstal Pladsforbrug samlet 9,55 Belægningsprocent 95,5% Pladsforbrug Syddanmark 3,85 Pladsforbrug Midtjylland 3,80 Pladsforbrug Nordjylland 1,04 Pladsforbrug Sjælland 0,0 Pladsforbrug Hovedstaden 0,87 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,0 20

88 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tabel 16: Kapacitet og belægning på sikrede afdelinger fortsat Tilbud Tekst Region Syddanmark Egely - alm. sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 12,6 Belægningsprocent 89,6% Pladsforbrug Syddanmark 6,91 Pladsforbrug Midtjylland 1,46 Pladsforbrug Nordjylland 0,25 Pladsforbrug Sjælland 0,85 Pladsforbrug Hovedstaden 2,54 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,53 Egely særligt sikrede Pladstal (inkl. sociale pladser) Pladsforbrug samlet 4,32 Belægningsprocent 86,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,83 Pladsforbrug Midtjylland 0,10 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,04 Pladsforbrug Hovedstaden 2,08 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,28 Region Sjælland Bakkegården Pladstal Pladsforbrug samlet 11,97 Belægningsprocent 59,8% Pladsforbrug Syddanmark 0,38 Pladsforbrug Midtjylland 1,33 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3,36 Pladsforbrug Hovedstaden 6,90 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Stevnsfortet Pladstal Pladsforbrug samlet 12,82 Belægningsprocent 85,5% Pladsforbrug Syddanmark 1,16 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,54 Pladsforbrug Hovedstaden 7,12 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Region Hovedstaden Sølager Pladstal Pladsforbrug samlet 18,24 Belægningsprocent 86,9% Pladsforbrug Syddanmark 1,07 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,78 Pladsforbrug Hovedstaden 10,83 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 3,56 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariater i de fem regioner,

89 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger BEMÆRKNINGER FRA DRIFTSHERRER: Kompasset, Region Nordjylland: Der har været en stigende belægning på Kompasset henover 2013 og der har i sidste halvdel af 2013 været flere perioder med fuld udnyttelse af kapaciteten. Det har betydet flere situationer, hvor unge har måttet viderevisiteres på grund af fuld belægning. Grenen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Den særlige sikrede afdeling er den eneste særligt sikrede afdeling for unge med psykiatriske lidelser, og har derfor en landsdækkende funktion. Koglen, Region Midtjylland: Kapaciteten af pladser tilpasses den kommunale efterspørgsel. Egely, Region Syddanmark: Drøftelser af udvikling på de sikrede institutioner sker med det af kommunerne nedsatte koordinationsforum og med øvrige driftsherrer gennem Danske Regioner, hvor udviklingen i belægning mm. følges løbende, jf. bl.a. den aftalte fælles tekst vedr. de sikrede institutioner, rammeaftale Der er i efteråret 2013 rettet politisk henvendelse fra regionen til socialministeren vedr. udfordringer omkring magtanvendelsesreglerne på de sikrede institutioner, i forhold til at forhindre tilstedeværelse af ikke-tilladte effekter, rusmidler mm. Dette er formidlet og indgår nu i det af regeringen nedsatte magtanvendelsesudvalg, der pt. ser på magtanvendelsesreglerne på hele børn- og ungeområdet. Dette udvalg har primo januar 2014 således aflagt besøg på Egely. Bakkegården, Region Sjælland Den opgjorte belægningsprocent på Bakkegården tegner ikke et retvisende billede, idet Region Sjælland løbende tilpasser ressourceforbruget til den aktuelle belægning. Ved takstmæssigt overskud underbelægning tilbagebetales kommunerne. Således er der i 2013 for året 2012 til landets kommuner tilbagebetalt ca. 5,24 mio. kr. fsva. Stevnsfortet og ca. 3,1 mio. kr. fsva. Bakkegården. Årsagen til at der budgetteres med 20 pladser på Bakkegården, selvom belægningen i perioder er lavere, er, at Bakkegården har akut modtagepligt. Endvidere kan det oplyses, at der er sket en harmonisering af serviceniveauet på Bakkegården og Stevnsfortet, således at de ordinære driftsudgifter pr. plads nærmer sig samme niveau. Dette medfører, at udgifterne pr. plads pr. døgn på Bakkegården er reduceret i år. Synscenter Refsnæs, Region Sjælland 22

90 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger En særlig udfordring på Synscenter Refsnæs er sammenhængen mellem den landsdækkende specialrådgivning, der er objektivt finansieret og skole -, klub- og botilbud, der er takstfinansieret. Udfordringen er, at den knowhow, der trækkes på i specialrådgivningen, udvikles i skole-, klub- og botilbuddet. Fx løsninger på IKT området. De afprøves og udvikles som del af indsatsen for de børn der har ophold på Refsnæs og er grundlag for den rådgivning der gives de enkeltintegrerede børn i deres hjem og i kommunale daginstitutioner, folkeskoler mv. Igennem de sidste 2 år har Region Sjælland arbejdet med udviklingsprojekt, der igennem nye ydelser til kommunerne skal sikre specialrådgivningen den praksistilknytning, der er dens faglige grundlag. Som eksempler kan nævnes korte og intensive skoleophold og et efterskolelignende tilbud til de blinde/svagtseende teenagebørn. Udviklingsprojektet har været gennemført uden at de kapacitetstilpasninger, der under normale vilkår ville følge af vigende belægning, er gennemført i fuld skala. Dette har været begrundet i dels i uklarhed om den fremtidige finansiering og dels for at sikre udviklingsprojektet de fornødne udviklingsressourcer Som det fremgår, er pladstal i 2014 tilpasset efterspørgslen. KOMMUNERNES FORVENTNINGER TIL BEHOV OG EFTERSPØRGSEL Den gennemgående tilbagemelding fra landets kommuner omkring pladser sikrede afdelinger, er en forventning om, at efterspørgslen i 2015 vil være uændret. Dog fremhæver flere kommuner på tværs af landet, at det alene er med afsæt i lægehenvisning eller efter domsafsigelse, at der bliver trukket på de sikrede afdelinger. Kommunerne oplever det derfor svært at kunne prognosticere på, hvordan henvisnings- og domsmønstre vil være i På nuværende tidspunkt er antallet af varetægtsfængslinger faldende, men det er endnu for tidligt at sige, om denne udvikling vil fortsætte, idet området hurtigt kan ændre sig. En komme fremhæver at det kan være svært at planlægge da sagerne kommer i stimer, og at det kan være svært at få placering i nærmiljøet. Enkelte kommuner oplever således en tendens til fald i efterspørgslen, mens enkelte andre bemærker, at der er forventet en mindre stigning i forbruget af de sikrede pladser. Det er særligt kommuner med asylcentre der melder om en stigning i efterspørgslen, da der kommer mange udsatte uledsagede flygtningebørn- og unge. Der er ikke nødvendigvis tale om langvarige pladser, men om akutpladser. En kommune fra region Sjælland fremhæver, at de forventer, at de sikrede afdelinger tilpasser kvalitet og indhold, så der er overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel. 23

91 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Bilag 1: Oversigt over belægning på de Lands- og landsdelsdækkende tilbud Bilaget viser belægningen på lands- og landsdelsdækkende tilbud i 2013 opgjort efter, hvilken region borgerne i de pågældende tilbud kommer fra. Oversigten er eksklusiv Børneklinikken. Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7,2 Belægningsprocent 65,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 1,6 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 1,6 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2. Voksne Pladstal 42 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 42,5 Belægningsprocent 101,1% Pladsforbrug Syddanmark 5 Pladsforbrug Midtjylland 9,2 Pladsforbrug Nordjylland 12 Pladsforbrug Sjælland 4,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,6 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 10 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 7 Belægningsprocent 69,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0,39 Pladsforbrug Nordjylland 4,6 Pladsforbrug Sjælland 2 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Børn og Unge Pladstal 11 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 18,1 Belægningsprocent 164,4% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 3,7 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,9 SEL 108 Børn og Unge Pladstal 28,4 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 28,3 Belægningsprocent 99,5% Pladsforbrug Syddanmark 4,1 Pladsforbrug Midtjylland 6,3 Pladsforbrug Nordjylland 7,3 Pladsforbrug Sjælland 2,1 Pladsforbrug Hovedstaden 8,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 24

92 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Døvblindhed og Høretab Målgruppe Børn, unge og voksne med medfødt døvblindhed og høretab Type Døvblindhed: landsdækkende, Høretab: Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksne Pladstal 31 (Døvblindhed) Pladsforbrug samlet 39,4 Belægningsprocent 127% Pladsforbrug Syddanmark 4,5 Pladsforbrug Midtjylland 9,5 Pladsforbrug Nordjylland 9,5 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 10,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,5 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 16 (Høretab) Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 82,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 13,2 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Voksne Pladstal 50 (Høretab) Pladsforbrug samlet 68,1 Belægningsprocent 136,1% Pladsforbrug Syddanmark 3,4 Pladsforbrug Midtjylland 14,1 Pladsforbrug Nordjylland 49,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2 Børn og Unge Pladstal 8 (Høretab) Pladsforbrug samlet 5,63 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 5,63 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 25

93 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Center for Høretab Målgruppe Høretab Landsdækkende: LSV 1. stk. 3 og SEL 108 Type Landsdelsdækkende: FSL 20 stk. 3 og SEL 67, nr. 2. Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 42 Pladsforbrug samlet 41,4 Belægningsprocent 98,6% Pladsforbrug Syddanmark 33,4 Pladsforbrug Midtjylland 5,4 Pladsforbrug Nordjylland 0,5 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 SEL 67, nr. 2. Børn og Unge Pladstal 15 Pladsforbrug samlet 14,38 Belægningsprocent 95,9% Pladsforbrug Syddanmark 9,8 Pladsforbrug Midtjylland 2,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1 LSV 1. stk. 3 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 13,2 Belægningsprocent 101,6% Pladsforbrug Syddanmark 5,6 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 13 Pladsforbrug samlet 9,6 Belægningsprocent 73,9% Pladsforbrug Syddanmark 2 Pladsforbrug Midtjylland 3,6 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 3 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 26

94 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Børneskolen Filadelfia Målgruppe Børn i alderen 6-16 år indlagt på Epilepsihospitalet Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 11,5 Pladsforbrug samlet 8,9 Belægningsprocent 77,7% Pladsforbrug Syddanmark 1,3 Pladsforbrug Midtjylland 2,1 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 2,9 Pladsforbrug Hovedstaden 1,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Blinde og Målgruppe svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 30 Pladsforbrug samlet 21,1 Belægningsprocent 70,4% Pladsforbrug Syddanmark 0,2 Pladsforbrug Midtjylland 2,3 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 15,1 Pladsforbrug Hovedstaden 3,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 LSV 1 stk. 2 Børn og Unge Pladstal 9 Pladsforbrug samlet 12,1 Belægningsprocent 134,2% Pladsforbrug Syddanmark 1,5 Pladsforbrug Midtjylland 1 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 4 Pladsforbrug Hovedstaden 4,6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 19,5 Pladsforbrug samlet 10,7 Belægningsprocent 55,1% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 10,7 Pladsforbrug Hovedstaden 0 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 67 nr. 2/ 107 Børn og Unge Pladstal 38 Pladsforbrug samlet 30,2 Belægningsprocent 79,4% Pladsforbrug Syddanmark 2,7 Pladsforbrug Midtjylland 3,3 Pladsforbrug Nordjylland 0,8 Pladsforbrug Sjælland 12,7 Pladsforbrug Hovedstaden 10,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 27

95 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Refsnæsskolen/ Synscenter Refsnæs Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 STU Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 1 Belægningsprocent 14,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Koedsminde Målgruppe Domsfældte udviklingshæmmede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 45 Pladsforbrug samlet 43,6 Belægningsprocent 96,8% Pladsforbrug Syddanmark 11,2 Pladsforbrug Midtjylland 8 Pladsforbrug Nordjylland 3 Pladsforbrug Sjælland 8 Pladsforbrug Hovedstaden 11,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 2 SEL 108 stk. 6 Voksen Pladstal 34 Pladsforbrug samlet Belægningsprocent Pladsforbrug Syddanmark Pladsforbrug Midtjylland Pladsforbrug Nordjylland Pladsforbrug Sjælland Pladsforbrug Hovedstaden Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 103 Voksen Pladstal 67 Pladsforbrug samlet 49,2 Belægningsprocent 73,4% Pladsforbrug Syddanmark 13,8 Pladsforbrug Midtjylland 4,5 Pladsforbrug Nordjylland 2 Pladsforbrug Sjælland 7,1 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Voksen Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 54,2 Belægningsprocent 87,4% Pladsforbrug Syddanmark 4,6 Pladsforbrug Midtjylland 6,4 Pladsforbrug Nordjylland 1,4 Pladsforbrug Sjælland 10,4 Pladsforbrug Hovedstaden 31,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 28

96 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud CFD (Center for Døve) Målgruppe Døve og høretab Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 107 Voksen Pladstal 5 Pladsforbrug samlet 4 Belægningsprocent 79% Pladsforbrug Syddanmark 1,1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,3 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 108 Voksen Pladstal 101 Pladsforbrug samlet 99,3 Belægningsprocent 98,3% Pladsforbrug Syddanmark 18,4 Pladsforbrug Midtjylland 11,4 Pladsforbrug Nordjylland 4 Pladsforbrug Sjælland 18 Pladsforbrug Hovedstaden 47,5 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Skolen på Kastelsvej Målgruppe Nedsat fysisk funktionsevne Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 33 Pladsforbrug samlet 32,8 Belægningsprocent 99,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,7 Pladsforbrug Hovedstaden 30,1 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 Erhvervsuddannelser Voksen Pladstal 28 Pladsforbrug samlet 27,9 Belægningsprocent 99,7% Pladsforbrug Syddanmark 0,3 Pladsforbrug Midtjylland 0,8 Pladsforbrug Nordjylland 0,2 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 21,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Rehabilitering 85 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 6,48 Belægningsprocent 92,6% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0,4 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 6 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,1 29

97 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Institut for Blinde og svagtsynede Målgruppe Blinde og svagtsynede Type Landsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 104 Voksen Pladstal 16 Pladsforbrug samlet 16 Belægningsprocent 99,8% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,6 Pladsforbrug Hovedstaden 12,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 107 Voksen Pladstal 19 Pladsforbrug samlet 16,6 Belægningsprocent 87,2% Pladsforbrug Syddanmark 0,6 Pladsforbrug Midtjylland 0,4 Pladsforbrug Nordjylland 1 Pladsforbrug Sjælland 3,3 Pladsforbrug Hovedstaden 10 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 1,4 SEL 108 Voksen Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,9 Belægningsprocent 113,2% Pladsforbrug Syddanmark 1 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,5 Pladsforbrug Hovedstaden 2,4 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 10 Pladsforbrug samlet 9,1 Belægningsprocent 91,3% Pladsforbrug Syddanmark 0,5 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1,5 Pladsforbrug Hovedstaden 6,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0,4 Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 SEL 36 Børn og Unge Pladstal 62 Pladsforbrug samlet 67 Belægningsprocent 108% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 2,3 Pladsforbrug Hovedstaden 64,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 30

98 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger Tilbud Geelsgårdsskolen Målgruppe Svære fysiske funktionsnedsættelser og døvblinde Type Landsdelsdækkende Paragraf Tekst 2013 FSL 20 stk. 3 Børn og Unge Pladstal 78 Pladsforbrug samlet 83 Belægningsprocent 106,3% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 4,1 Pladsforbrug Hovedstaden 78,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 STU Voksen Pladstal 18 Pladsforbrug samlet 15,2 Belægningsprocent 84,2% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 1 Pladsforbrug Hovedstaden 14,2 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 104 Børn og Unge Pladstal 11 Pladsforbrug samlet 11,7 Belægningsprocent 106% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 11,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 7,1 Belægningsprocent 100,9% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0,4 Pladsforbrug Hovedstaden 6,7 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 SEL 66 nr. 6 afl Børn og Unge Pladstal 7 Pladsforbrug samlet 25,8 Belægningsprocent 368,4% Pladsforbrug Syddanmark 0 Pladsforbrug Midtjylland 0 Pladsforbrug Nordjylland 0 Pladsforbrug Sjælland 0 Pladsforbrug Hovedstaden 25,8 Pladsforbrug andre (Færøerne, Grønland mv.) 0 31

99 Bilag: 9.6. Bilag_6_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29592/14

100 Årsberetning 2013 Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden

101 Generelt om Samrådet Samrådet for domfældte udviklingshæmmede i kommunerne i Region Hovedstaden blev etableret i januar 2009 efter beslutning i KKR s Embedsmandsudvalg for Social- og Sundhed. Rudersdal Kommune varetager samrådsopgaven på kommunernes vegne. Der er udarbejdet forretningsorden, kvalitetsstandard og budget for Samrådet. Samrådet består af fem faste medlemmer med suppleanter til alle poster. Samrådet dækker de 25 kommuner, som henhører under Nordsjællands politikreds og Københavns Vestegns politikreds. Af disse har 24 kommuner valgt at være tilknyttet Samrådet. Derudover er Tårnby kommune tilknyttet Samrådet, idet de har forpligtende samarbejde med Dragør kommune på området for domfældte udviklingshæmmede. Der er altså i alt 25 kommuner tilknyttet Samrådet ultimo 2013 hvilket er uændret fra Samrådets budget er fastlagt på baggrund af et forventet årligt antal sager på 30. Samrådsfunktionen finansieres via objektiv finansiering efter antallet af borgere i kommunerne. Denne finansieringsmodel giver kommunerne et kendt økonomisk grundlag for finansiering af opgaveløsningen. Finansieringsformen giver ligeledes mulighed for at opretholde et kvalificeret beredskab uanset antallet af sager. Samrådsmøder og opgaver Samrådets opgave er at afgive en uvildig og tværfaglig udtalelse vedrørende foranstaltninger for udviklingshæmmede borgere. Samrådet udtaler sig til anklagemyndighed og domstole om: Forslag til valg af foranstaltning, dvs. ved hvilken foranstaltning nye lovovertrædelser bedst kan forebygges Forslag til eventuelle vilkår i domme Forslag til ændring af en igangværende sanktion, når det vurderes, at denne ikke er tilstrækkelig kriminalitetsforebyggende Hvorvidt det anbefales, at en igangværende sanktion bør opretholdes eller ophæves På baggrund af foreliggende mentalerklæring med retslægerådets kommentarer, udtaler Samrådet sig ligeledes om, hvorvidt den sigtede tilhører målgruppen for Straffelovens 16 stk. 1 og 2 og derfor bør fritages for straf. Derudover kan samrådet rådgive kommunerne om, hvordan en given dom kan effektueres, og hvordan vilkårene i dommen kan søges opfyldt. Samrådet holder ordinært møde en gang om måneden, når der er indkomne sager til behandling. Hvis der ikke er indkomne sager til behandling eller andre spørgsmål til drøftelse, aflyses mødet. 2

102 Samrådets arbejde i 2013 I 2013 er der afholdt 8 ordinære samrådsmøder samt 2 ad hoc. møder, og Samrådet har behandlet 22 sager. I 2012 og 2011 behandlede Samrådet hhv. 21 og 17 sager. Antallet af sager har været stigende de første år efter Samrådets oprettelse, men har altså været stabilt de seneste to år. Sagerne i 2013 fordeler sig således: 14 sager omhandler anmodning fra Statsadvokaten om udtalelse vedrørende idømte foranstaltninger (anmodning sendes til kommunen, som på den baggrund retter henvendelse til Samrådet). 4 sager omhandler anmodning fra anklagemyndighed bl.a. om udtalelse vedrørende anbefalet foranstaltning, samt om den sigtede tilhører målgruppen for straffelovens 16 stk. 1 og 2. 4 sager omhandler vejledning til kommuner om effektuering af dom og overholdelse af vilkår i dom. Af de 14 sager, hvor Statsadvokaten anmoder om udtalelse vedrørende idømte foranstaltninger, fordeler henvendelserne sig på følgende domstyper: 7 henvendelser har omhandlet domstype 4 (tilsyn hvor domfældte efterkommer tilsynsmyndighedens bestemmelse om ophold og arbejde, med mulighed for administrativ anbringelse på en boform for personer med vidtgående psykiske handicap) 1 henvendelse har omhandlet domstype 3 (anbringelse på en boform for personer med vidtgående psykiske handicap) 6 henvendelser har omhandlet domstype 2 (anbringelse på en boform for personer med vidtgående psykiske handicap, med mulighed for administrativ overførsel til sikret afdeling) Følgende kommuner har fremsendt sager til Samrådet i 2013: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby/Dragør. Samrådet har i 2013 inviteret sagsbehandlere fra kommunerne til at deltage i samrådsmøderne, når deres fremsendte sag blev behandlet. Enkelte kommuner har benyttet sig af denne mulighed for at deltage i Samrådsmøderne, hvilket er med til at kvalificere Samrådets behandling af sagen. I lighed med tidligere år har der også i 2013 været et stigende antal henvendelser til Samråds sekretariatet, hvor kommunerne søger vejledning om generelle og specifikke spørgsmål vedrørende domfældte udviklingshæmmede. Disse henvendelser drejer sig primært om vejledning i forhold til regelkrydsning mellem serviceloven og straffeloven samt handlemuligheder indenfor en given doms vilkår. I 2013 har der dog også været henvendelser om vejledning i forhold til anvendelse af bestemmelserne om magtanvendelse i servicelovens kapitel 24a. Der har generelt forekommet et øget behov for Samrådets ekspertise. 3

103 Øvrige arbejdsområder for Samrådet i 2013 En stor del af samrådets øvrige arbejde i 2013 har omhandlet lovforslaget om kriminalpræventive indsatser overfor sigtede og domfældte udviklingshæmmede samt den efterfølgende lovændring. Derudover har et medlem af Samrådet afholdt oplæg for kommuner i Region Sjælland om Samrådets opgaver og funktion samt rådgivet i forhold til oprettelse af et Samråd. Lovændring - servicelovens kapitel 24a. D. 1. juli 2013 trådte lovændringen af servicelovens kapitel 24a i kraft. Kapitel 24a omhandler fuldbyrdelse af strafferetslige foranstaltninger mv. overfor voksne, der er anbragt i en 108 boform i henhold til en strafferetlig afgørelse (domstype 1-4) eller som i henhold til en retskendelse er anbragt i varetægtssurrogat. Kap 24a indeholder fire positivt afgrænsede indgrebsmuligheder jf. 137g 137j Indskrænkning i den anbragtes adgang til telefon og internet Undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele Inddragelse af den anbragtes effekter Aflåsning af den anbragtes bolig for natten I modsætning til udgangsbekendtgørelsen kan bestemmelserne i kap 24a godt finde anvendelse i private botilbud, så længe disse er godkendt som længerevarende botilbud efter servicelovens 108. Bestemmelserne i kapitel 24a kan derimod ikke finde anvendelse over for personer, der bor i et midlertidigt botilbud efter servicelovens 107 uanset om dette er et kommunalt/regionalt eller privat tilbud. Anvendelse af indgrebsmulighederne skal indberettes til handlekommunen. Socialstyrelsen har udgivet en håndbog om Indgreb som en del af den kriminalpræventive indsats heri findes også skemaer til brug for indberetning af indgreb. Håndbogen kan læses her: Håndbog fra Socialstyrelsen Samrådet har afgivet høringssvar i forhold til lovforslaget samt rådgivet Rudersdal Kommune vedr. input til KL s høringssvar om vejledningen til lovændringen. Medlemmer fra Samrådet har deltaget i Socialstyrelsens temadag om de nye lovbestemmelser, sagsforløb og forebyggende pædagogiske tiltag samt metoder om risikovurderinger. 4

104 Afholdelse af temadag Samrådet inviterede i oktober 2013 handicapchefer og kontaktpersoner fra de deltagende kommuner til en temadag om de nye lovbestemmelser i servicelovens kapitel 24a. Der var stor tilslutning til temadagen med 34 deltagere fra 17 kommuner samt fra Statsadvokaten i København. Der blev holdt oplæg om: Samrådets opgaver og funktion De nye lovbestemmelser i servicelovens kap. 24a v. Samrådsmedlem og cand. jur. Doris Olsson De nye lovbestemmelsers betydning for pædagogisk praksis v. Samrådsmedlem og pædagogisk konsulent Brit Lorberg Hansen Samrådet planlægger at afholde en ny temadag i Kommunerne vil blive kontaktet vedrørende ønsker om indhold. Organisatoriske ændringer i Samrådet Samrådets jurist Doris Olson og Samrådets sekretær Brit Lorberg Hansen er fratrådt deres poster og der vil blive udpeget nye samrådsmedlemmer som hhv. jurist og pædagogisk konsulent samt en sekretær for Samrådet. Samrådet består fra februar 2013 af: Bitten Christensen, afdelingschef, Psykiatri og Handicap, Rudersdal Kommune (formand) Finn Gerholt, psykiatrisk overlæge, Psykiatrisk Center Nordsjælland, Helsingør Kirsten Schaub, kriminalforsorgsleder, Kriminalforsorgen Nordsjælland (vakant), jurist, Psykiatri og Handicap, Rudersdal Kommune (vakant), pædagogisk konsulent, Psykiatri og Handicap, Rudersdal Kommune Se yderligere information om Samrådet samt vejledning til indsendelse af sager her: Samrådet for domfældte udviklingshæmmede Samrådet ser frem til fortsat godt samarbejde med alle samarbejdspartnere i

105 S A M R Å D E T F O R D O M F Æ L D T E U D V I K L I N G S H Æ M M E D E I K O M M U N E R N E I R E G I O N H O V E D S T A D E N Stationsvej Birkerød

106 Bilag: 9.5. Bilag_5_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29591/14

107 Bilag 5 - Udviklingsstrategi 2015 De mest specialiserede tilbud i Udviklingsstrategi 2015 Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

108 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Indledning Udviklingsstrategi 2015 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke kriterier. De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås nedenfor. For de mest specialiserede tilbud er formuleret en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal bidrage til at sikre at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. De fælleskommunale procedurer og tiltag indgår i Styringsaftale og gennemgås ligeledes nedenfor. Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på Tilbuddene i Udviklingsstrategi 2015 er i forvejen defineret som højt specialiserede tilbud, og er derfor tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således betragtes som en delmængde af tilbuddene omfattet af udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud, da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen har særlige vilkår og finansieringsformer. Kriterier for definition af de mest specialiserede tilbud Der er opstillet seks kriterier, der beskriver de særlige karakteristika og behov hos målgrupperne, som de mest specialiserede tilbud skal kunne imødekomme. Et givent tilbud leve op til følgende regel for opfyldelse af de seks kriterier for at blive defineret som mest specialiseret: Regel: Tilbuddet skal kunne opfylde mindste fem ud af samtlige seks kriterier, førend tilbuddet kan defineres som mest specialiseret. Det skal understreges, at selvom et givent tilbud ikke lever op til kriterierne, vil det i langt de fleste tilfælde fortsat være omfattet af udviklingsstrategien, og dermed den særlige fælleskommunale opmærksomhed dette medfører. Der vil altså ikke være tale om, at tilbuddet mister den status som højt specialiseret tilbud, som tilbuddet allerede har i dag. Nedenfor gennemgås de seks kriterier enkeltvist i skematisk form. Kriterium 1 er beskrevet selvstændigt for henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet, da udgangspunkterne for de to områder er forskellig. 1 Procedurer og tiltag for de mest specialiserede tilbud vil indgå i Styringsaftale Da Styringsaftalen først vil foreligge godkendt den 15. oktober 2013, er procedurer og tiltag undtagelsesvist også beskrevet i Udviklingsstrategi I fremtidige rammeaftaler vil procedurer og tiltag alene fremgå af styringsaftalen. 2

109 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Kriterium 1 (Børn og unge) Kriterium 1 (Voksen) Beskrivelse Eksempel Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen 0-17 år. Målgrupperne skal være af en så lille volumen, at hyppigheden af tilfælde i den enkelte kommune er meget lille. Defineret som i gennemsnit maksimalt 0,5 tilfælde om året pr indbyggere i alderen år. Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud, som er målrettet de helt små målgrupper fra de øvrige tilbud i Udviklingsstrategien. Definitionen af en lille volumen giver en indikation af omfanget, der kan anvendes som retningsgivende ved konkrete vurderinger af tilbud. Målgrupper, som har en så lille volumen, at den enkelte kommune kun sjældent oplever at have borgere inden for målgruppen, og ofte kan der gå flere år imellem tilfældene i kommunen. Kriterium 2 Målgrupperne skal have en høj kompleksitetsgrad, defineret som minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Beskrivelse Formålet med dette kriterium er at kunne adskille de tilbud i Udviklingsstrategien, som er målrettet de målgrupper med den højeste kompleksitet. Panelerne har sat grænsen ved minimum fire svære kompleksiteter af længevarende karakter. Længevarende karakter kan også dække over en kronisk tilstand, hvor der ikke nødvendigvis er udsigt til forbedring af borgerens funktionsevne, eller hvor forbedringen kræver en varig vedligeholdelse. Hvornår en kompleksitet kan betegnes som værende svær vil primært afhænge af graden af funktionsnedsættelsen. På børne- og ungeområdet kan en svær kompleksitet af længerevarende karakter også være knyttet til de familiemæssige ressourcer. Eksempler - Børn og unge med samtidige svære kompleksiteter såsom svære fysiske funktionsnedsættelser kombineret med svære psykiske lidelser, stærk udadreagerende adfærd og svage familieressourcer. - Voksne med samtidige svære kompleksiteter så som svær udviklingshæmning kombineret med stærke personlighedsforstyrrelser samt en særlig udadreagerende og selvskadende adfærd. - Ovenstående eksempler er ikke udtømmende for, hvad der kan defineres som værende svære kompleksiteter. Vurderingen af, hvad der kan betragtes som værende en svær kompleksitet, bør baseres på konkrete vurderinger af et givent tilbuds målgruppe, hvilket fx kan foretages af en nedsat task force (jf. afsnit 6). Kriterium 3 Beskrivelse Det vurderes nødvendigt at have et tilbud for pågældende målgrupper i hovedstadsregionen for at sikre selvforsyningen i regionen. Formålet med dette kriterium er at definere de tilbud, som varetager en bestemt funktion over for en bestemt målgruppe, som vurderes nødvendig at have til stede i hovedstadsregionen. Nødvendigheden kan være betinget af, at funktionen vurderes som uundværlig af hensyn til bevarelse af kompetencer og viden i regionen m.v. Den pågældende målgruppe, som tilbuddet er målrettet, behøver ikke at have en bestemt størrelse eller en høj kompleksitet for at falde ind under dette kriterium. Kriterium 4 Beskrivelse Målgruppernes høje kompleksitet og behov for helt særlig støtte og behandling betyder, at målgruppens behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de målgrupper, hvis behov ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen, og dermed også andre tilbud i udviklingsstrategien. 3

110 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Kriterium 5 Beskrivelse For at kunne opretholde og udvikle tilbuddet samt sikre rentabel drift skal tilbuddet have hele hovedstadsregionen som optageområde. Formålet med dette kriterium er at afgrænse de tilbud, som er afhængige af et optageområde på størrelse med hovedstadsregionen for at kunne drives rentabelt og fagligt. Kriterium 6 Beskrivelse Eksempler Tilbuddene skal kunne dække målgruppernes særlige behov for specialiseret støtte og behandling gennem særlige fysiske rammer, særligt specialiserede kompetencer og/eller anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Formålet med dette kriterium er, at definere de tilbud, som imødekommer målgruppernes helt særlige behov gennem tilbuddets fysiske rammer, specialiserede kompetencer samt anvendelse af avanceret velfærdsteknologi. Fysiske rammer: Skærmede enheder, særligt aldersrettede miljøer, særligt rummelige omgivelser med plads til fysiske aktiviteter/udfoldelser, åbne vidder m.v. Specialiserede kompetencer: Ekspertviden hos enkelte medarbejdere og specialiserede tværfaglige kompetencer i sammensætningen af personalegruppen, der gør at målgruppen kan støttes og udvikles, anvendelse af anerkendte metoder, særlig viden om retsanbragte voksne, særlig tilgang til familie og pårørende m.v. Samtidig er et fokus på udviklingsperspektivet hos borgerne væsentligt. Avanceret velfærdsteknologi: Anvendelse af spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. Ovenstående eksempler er ikke udtømmende, for hvad der kan defineres som værende nødvendigt for at imødekomme målgruppernes helt særlige behov. Definitionen afhænger af konkrete vurderinger af et givent tilbuds indsatser. De mest specialiserede tilbud på børne- og ungeområdet På baggrund af de opstillede kriterier er for 2015 udvalgt tre selvstændige tilbud målrettet målgrupper på børne- og ungeområdet med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som det vurderes lever op til kriterierne på indeværende tidspunkt. Tilbuddene gennemgås nedenfor enkeltvis i skematisk form. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. To af de udvalgte tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven og Folkeskoleloven(fx 32, 66 nr. 6 og 20 stk. 2), og som i sig selv er vurderet helt unikke. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Børnecenter for Rehabilitering Nødebogård Sofieskolen. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på børne- og ungeområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 4

111 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Børnecenter for Rehabilitering Paragraf: Ambulant behandlingstilbud tilbud (SEL 11 stk. 4, SUL 20 stk. 3 og 140) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Nej - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med erhvervet hjerneskade. Der er ikke nødvendigvis tale om en høj kompleksitet i målgruppen i forhold til definitionen i kriteriet. Tilbuddet lever derfor på nuværende tidspunkt ikke op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har så særlige behov, at behovene ikke aktuelt kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har helt særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppens særlige behov. - Tilbuddet tilbyder højt specialiserede, intensive forløb, omfattende sproglig og fysisk træning, kognitiv rehabilitering i fase 3 genoptræning m.v. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af specialiserede personalekompetencer. - Tilbuddet yder desuden sparring (konsulentbistand) til kommuner. - Centret har uklare snitflader til Center for Hjerneskade, hvilket bør afklares. - Kommunerne har generelt begrænset kendskab til centerets ydelser og resultater. - Centret har de seneste år måtte nedlægge pladser på grund af faldende efterspørgsel. 5

112 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Nødebogård Paragraf: Helhedstilbud (SEL 36, 66 nr. 6 inkl. aflastning, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med sværest grad af sindslidelse Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er typisk unge med sværest grad af sindslidelse. Der er tale om de svageste inden for målgruppen med lavest funktionsniveau, som omfatter unge med multiple kompleksiteter. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for unge med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særlig høj specialiseret viden og videnmiljø (tværfagligt). - Særlig tæt samarbejde med psykiatrien og sammensætningen af faglige kompetencer er afgørende for tilbuddets særlige funktion. - Tilbuddet har, som følge af ændret efterspørgsel, justeret følgende i løbet af 2012: Afdeling for små børn er lukket, der er foretaget en opjustering af dagbehandling, og etableret en mindre voksenafdeling. 6

113 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Sofieskolen Paragraf: Helhedstilbud (SEL 32, 36, 66 nr. 6, FSL 20 stk. 2) Målgruppe: Driftsherre: Børn og unge med laveste funktionsniveau inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning Gladsaxe Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde ikke aktuelt overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er børn og unge med de laveste funktionsniveauer inden for autisme samt kognitiv udviklingshæmning, og dermed svære og multiple kompleksiteter. Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Helhedstilbuddet til denne målgruppe, som det ses på Sofieskolen, findes ikke på nuværende tidspunkt i andre tilbud i hovedstadsregionen. Målgruppens helt særlige behov kan på nuværende tidspunkt ikke imødekommes i andre eksisterende tilbud. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet modtager i dag børn og unge fra hele Sjælland, og har brug for et optageområde af hovedstadsregionens størrelse. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Særligt aldersrettede miljøer for målgruppen. Det er helhedstilbuddet og sammenhængen mellem de forskellige tilbud, som gør Sofieskolen unik. - Særlig socialpædagogisk tilgang og specialiseret viden om den afgrænsede målgruppe. - Faldende efterspørgsel efter skolens tilbud om specialbørnehave og døgntilbud, hvilket udfordrer skolens mulighed for rentabel drift. - Tilbuddet påtænker nedjustering af døgnpladser fra 27 til 20 pladser. - Skolens dagtilbud har tæt på fuld belægning. 7

114 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden De mest specialiserede tilbud på voksenområdet På baggrund af de opstillede kriterier er der på voksenområdet udvalgt seks selvstændige tilbud målrettet målgrupper med helt særlige karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling, som på indeværende tidspunkt lever op til kriterierne. Udvælgelsen af tilbud er et udtryk for et øjebliksbillede af de eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Flere af de seks tilbud er helhedstilbud, som omfatter flere tilbud efter paragrafferne i Serviceloven (fx SEL 104, 107 og 108). Fire af tilbuddene er vurderet helt unikke, mens de resterende to tilbud er er målrettet samme målgruppe. Således er der tale om seks tilbud, som er målrettet fem helt særlige målgrupper. Tilbuddene er følgende (i ikke-prioriteret rækkefølge): Blindenetværket Bredegård Døv/blindeafdeling Jonstrupvang Rønnegård Stokholtbuen og Lyngdal. Årsagen til, at der i det ene tilfælde er udvalgt to tilbud inden for samme målgruppe er, at disse tilbud begge på nuværende tidspunkt vurderes at leve op til kriterierne inden for den pågældende målgruppe, og samtidig er der stor efterspørgsel efter disse to tilbud. I den forbindelse skal det understreges, at der ikke nødvendigvis vil være behov for mere end ét tilbud målrettet de respektive målgrupper, såfremt efterspørgslen falder. Nedenfor beskrives de udvalgte tilbud på voksenområdet enkeltvis i forhold til målgruppe, driftsherre, opfyldelse af kriterier samt øvrige opmærksomhedspunkter. 8

115 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Blindenetværket Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende Gentofte Kommune Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne multihandicappede, der samtidig er blinde eller svagtseende. Der er tale om en gruppe af de allersvageste borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder udviklingshæmning, fysiske handicaps, autismespektrumforstyrrelser, manglende sprog m.v. Tilbuddet lever op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Tilbuddet sælger pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland. Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til minimum hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddet har opbygget et særligt miljø for målgruppen, hvor borgerne er inddelt i afdelinger efter aldersgrupper. - Tilbuddet er beliggende i et lukket område afskærmet fra trafik m.v. - Tilbuddet besidder specialiseret ekspertise inden for kommunikation med målgruppe, neuropædagogik (sansestimulation). - Tilbuddet anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Der forventes på sigt faldende efterspørgsel på grund af fald i diagnose som følge af fosterdiagnostik. - Der forventes en nedjustering i antal botilbudspladser fra 40 til 24. 9

116 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Bredegård Døv/blindeafdeling Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Driftsherre: Voksne døvblindfødte Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Målgruppen for tilbuddets døv/blindeafdeling er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne døvblindfødte. Der er tale om en af de svageste grupper af borgere med lavest funktionsniveau, som omfatter borgere med multiple kompleksiteter, herunder syns- og hørenedsættelse, udviklingshæmning m.v. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe, grundet sin høje kompleksitet, har så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. Der findes ikke på nuværende tidspunkt et tilsvarende miljø for personer med netop denne problemstilling i regionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddets døv/blindeafdeling har særlige fysiske rammer, som er målrettet målgruppen. - Tilbuddets døv/blindeafdeling besidder særlig specialiseret viden om kommunikation med målgruppen, herunder taktilt tegnsprog, haptisk kommunikation m.v. - Tilbuddet døv/blindeafdeling imødekommer målgruppens behov for 1:1 støtte i alle former for aktiviteter. - Tilbuddet døv/blindeafdeling har et unikt miljø for målgruppen. - Tilbuddet døv/blindeafdeling anvender særlige velfærdsteknologiske hjælpemidler. - Det er alene tilbuddets døv/blindeafdeling, der betragtes som unikt. - Tilbuddets øvrige tilbud er til dels målrettet samme målgruppe som Blindenetværket. Dog vurderer panelet, at de fysiske rammer på nuværende tidspunkt ikke er tidssvarende på Bredegård. 10

117 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Jonstrupvang Paragraf: Helhedstilbud (SEL 104, 108) Målgruppe: Voksne spastikere med svære kognitive vanskeligheder og fysiske funktionsnedsættelser Driftsherre: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne spastikere. Der er tale om en gruppe af de svageste borgere, med svære kognitive vanskeligheder og store fysiske funktionsnedsættelser, der ikke kan rummes i egen bolig. Tilbuddet opfylder på nuværende tidspunkt kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Hyppigheden af tilfælde inden for målgruppen er så sjældne, at hovedparten af kommunerne i hovedstadsregionen ikke kan imødekomme målgruppens behov alene eller i klynger. - Dog findes enkelstående eksempler på, at nogle kommuner godt kan varetage målgruppen inden for eget regi. Således kan det være muligt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at varetage målgruppens behov. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet sælger både pladser til kommuner i hovedstadsregionen og i region Sjælland, og har således behov for et optageområde svarende til regionens størrelse for at kunne drives rentabelt. - Dog kan det i visse tilfælde være rentabelt for en enkelt kommune eller en klynge af kommuner at drive et tilbud for målgruppen, jf. kriterium Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet har og udvikler særlige fysiske rammer tilpasset målgruppen samt et særligt miljø for målgruppen, hvor unge-miljøet særligt fremhæves. - Tilbuddet har en tværfaglig sammensætning af personalet, som giver mulighed for en individualiseret tilgang til målgruppen. - Tilbuddet besidder en særlig viden om kommunikation med målgruppen og stor fokus på at udvikle målgruppens egenmestring og ressourcer. - Tilbuddet anvender og deltager i udvikling af særlige teknologiske hjælpemidler, såsom spiserobotter, kommunikationshjælpemidler m.v. - Tilbuddet har på nuværende tidspunkt venteliste. - Enkelte kommuner har etableret egne tilbud til målgruppen i eksisterende tilbud. Dette til trods opleves der et stort og vedvarende behov for at have tilbuddet til rådighed i regionen, idet det langt fra er alle kommuner i hovedstadsregionen, der på nuværende tidspunkt eller i fremtiden vil kunne imødekomme målgruppens behov. 11

118 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Rønnegård Paragraf: SEL 103, 108 Målgruppe: Driftsherre: Voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt personer med tilsyns- og anbringelsesdomme. Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddets målgruppe er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddets målgruppe er voksne med udviklingshæmning som hoveddiagnose kombineret med svære personlighedsforstyrrelser, udadreagerende og selvskadende adfærd samt ikke-personfarlig kriminalitet. - Hertil har flere inden for tilbuddets målgruppe tilsyns- og/eller anbringelsesdomme. - Tilbuddet lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. - Tilbuddets målgruppe har, grundet sin høje kompleksitet, så særlige behov, at behovene ikke kan imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Ja - Tilbuddet dækker hele hovedstadsregionen. Tilbuddet har behov for et optageområde svarende til hovedstadsregionen for at kunne drives optimalt fagligt og økonomisk. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddet er beliggende i landlige omgivelser, der kan tilgodese målgruppens behov for plads og rum. - Tilbuddet besidder særlig viden om målgruppen, herunder neuropædagogik, viden om særlige juridiske forpligtelser og tilgangen til målgruppen. - Tilbuddets skærmede enheder vurderes afgørende. - Tilbuddet har tre særforanstaltninger i tilknytning til de øvrige pladser, som vurderes unikke (og overvejer at udbygge). - Tilbuddet kan etablere særlige projekter jf. SEL Efterspørgslen er på nuværende tidspunkt generelt større end udbuddet af pladser. Der kan derfor være behov for udvidelse af tilbuddet eller lignende, således at ventelisten kan reduceres. 12

119 Opfyldelse Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud: Stokholtbuen og Lyngdal Paragraf: Målgruppe: SEL 104, 108 (skærmede enheder/domæner) Voksne med svære udviklingsforstyrrelser/svær autisme og problemskabende adfærd. Driftsherrer: Stokholtbuen: Ballerup Kommune; Lyngdal: Region Hovedstaden Kriterium Begrundelse 1. Volumen Ja - Tilbuddenes målgruppe for de skærmede enheder/domæner er af en så lille volumen, at antallet af tilfælde aktuelt ikke overstiger 0,5 tilfælde årligt pr borgere inden for aldersgruppen. 2. Kompleksitet Ja - Tilbuddenes målgruppe er voksne med svære udviklingsforstyrrelser/ svær autisme og problemskabende adfærd, der typisk har behov for 1:1 normering. Tilbuddenes skærmede enheder/domæner lever på nuværende tidspunkt op til kriteriet. 3. Selvforsyning i regionen 4. Mulighed for at imødekomme behov i andre tilbud Ja Ja - Hovedstadsregionen bør have et tilbud i form af skærmede enheder/domæner til denne målgruppe beliggende i regionen for at sikre, at viden og kompetencer er forankret i regionen. Dette kriterium vægter særligt højt i panelets vurdering af disse tilbud. - Tilbuddenes målgruppe har, grundet graden af kompleksitet, meget store vanskeligheder ved at indgå i sammenhæng med andre mennesker. Behovene hos tilbuddenes målgruppe vurderes derfor ikke at kunne imødekommes i andre eksisterende tilbud i hovedstadsregionen. 5. Optageområde Nej - Der findes på nuværende tidspunkt to ligestillede tilbud med skærmede enheder/domæner, der er målrettet denne målgruppe, hvorfor dette kriterium ikke er opfyldt. På nuværende tidspunkt er der således grundlag for at drive mere end ét tilbud i regionen. Hvis efterspørgslen falder, kan der dog være behov for at genvurdere behovet for to tilbud i regionen. 6. Varetagelse af særlige behov Særlig opmærksomhed Ja - Tilbuddenes skærmede enheder/domæner vurderes unikke, og er i mange tilfælde alternativ til enkeltmandsprojekter. - Tilbuddet besidder særlig faglig kompetence og særlig viden om målrettede metoder. - Det er alene tilbuddenes skærmede enheder/domæner, der vurderes som unikke, og som således karakteriseres som mest specialiseret. - Der er flere tilbud målrettet autister i hovedstadsregionen, men de øvrige tilbud lever aktuelt ikke aktuelt op til kriterium 1 og 2. - Der er på nuværende tidspunkt ventelister på pladser med skærmede enheder/domæner. Det bør derfor overvejes, om der er behov for at opjustere antallet af skærmede pladser/domæner. 13

120 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tværkommunal samarbejdsmodel og procedure De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som nødbremse-modellen. Modellen beskrives nedenfor. Nødbremse-modellen Følgende aspekter er udgangspunkt for den særlige tværkommunal samarbejdsmodel omkring understøttelse af de mest specialiserede tilbud: Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være gældende for alle de mest specialiserede tilbud. Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk. Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer. Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring. Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetence eller viden kan bevares eksempelvis ved overførelse til andet tilbud. Det centrale i nødbremse-modellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den forsatte eksistens af et tilbud. Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet modsat at et tilbud, som er defineret som mest specialiseret, per automatik har særlige fordele. 14

121 Tværkommunal samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Grundvilkår Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbud, der kan karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige vilkår. Først når et tilbud er i vanskeligheder og efter en grundig afdækning af problemstillingerne hos tilbuddet, kan der blive tale om at tildele tilbuddet særlige vilkår. Målgruppe Udslagsgivende faktor Handling Vurdering Særlige tiltag Forudsætninger De tilbud i hovedstadsregionen, der kan leve op til kriterierne for mest specialiserede tilbud. Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og som har en særlig bekymring omkring tilbuddets eksistensgrundlag. Samarbejdsaftalen giver driftherre mulighed for at indstille sit tilbud til behandling i Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling, som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v. På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v. Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud, fællesledelse m.m. Embedsmandsudvalget videresender indstilling til den faste task force, og angiver særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v. Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at indhente yderligere dokumentation og data om den konkrete sag. På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er behov for særlig opmærksomhed. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse. Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse) trække på en liste med mulige tiltag, der kan iværksætte i forhold til det konkrete tilbud. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse beslutter, om de vil tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen. Embedsmandsudvalget for Social og Uddannelse indstiller beslutning til KKR Hovedstaden, der træffer den endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud. Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre. Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor. Der skal afsættes ressourcer, der skal indgå i den særlige task force. De kompetencepersoner, der skal indgå i en task force, udpeges, således at de hurtigst muligt kan træde til, når behovet for afdækning af et tilbud opstår. Der er en klar tidsfrist for afdækningen, som er så kort som mulig (4 måneder). 15

122 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Nedenfor er arbejdsgange og procedure i beslutningsforløbet illustreret via et flowchart: Flowchart over samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud Mulige tiltag Nedenfor er til inspiration oplistet mulige tiltag, der kan iværksættes i forbindelse med en vurdering af, at særlige tiltag er relevante og nødvendige for at bevare et tilbud, der er omfattet af kriterierne for mest specialiserede tilbud. Det skal dog fremhæves, at listen nedenfor alene er eksempler, og derfor ikke er udtømmende. Der kan derfor også komme andre tiltag i spil. Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen. Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet Herunder videndeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre organisering af driften. Forlængede opsigelsesvarsler Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler. Lavere budgetteret belægningsprocent Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet. Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering 16

123 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger. Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold. Fordelen ved denne model er, at den både indeholde et element af aktivitetsafhængig finansiering, hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved bidrager til en vis driftssikkerhed. Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne, via den objektive finansiering, medfinansiere unødig kapacitet. Task force Den faste task force består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region Hovedstaden. Der etableres faste procedurer omkring arbejdet i den faste task force. Procedurerne skal blandt andet kunne imødekomme en række opmærksomhedspunkter og hensyn, herunder: at et tilbuds opfyldelse af kriterierne i et år ikke er lig med en varig opfyldelse, at de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes, at nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af KKR Hovedstdens Udviklingsstrategi løbende og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne. Task forcen samles med en fast årlig kadence og på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således at eventuelle driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud, jf. samarbejdsmodellen Desuden vil task forcen årligt eller hver anden år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Dette kan blandt andet ske samtidig med indhentning af oplysninger til udviklingsstrategien. Der vil således løbende blive foretaget en vurdering af de tilbud, der i pågældende år opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud, og en vurdering af nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af udviklingsstrategien. Krav til de mest specialiserede tilbud Der er opstillet en række krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud. Formålet med kravene er at tydeliggøre, at der med den særlige opmærksomhed, som de mest specialiserede tilbud kan få, hvis de kommer i vanskeligheder, også følger en forpligtelse til at udvikle tilbuddene, stille viden og ekspertise til rådighed, samt at dokumentere indsatserne. Der stilles således følgende krav til de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen: Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v. Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller geografisk nærområde. Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation og effekt af indsatserne i tilbuddet. 17

124 Bilag 5 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Den nedsatte task force kan medtage ovenstående krav i forbindelse med løbende vurderinger af de mest specialiserede tilbud. 18

125 Bilag: 9.4. Bilag_4_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29589/14

126 Bilag 4 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over belægning og kapacitet på tilbudstyper fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

127 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Geografisk placering af tilbuddene Indberetninger om kapacitet og belægning vedrørende tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 er i forbindelse med analysen grupperet ud fra tilbuddenes geografiske placering i hovedstadsregionen. Den geografiske gruppering er opgjort forskelligt for henholdsvis tilbud på børne- og ungeområdet og voksenområdet. Årsagen er hensynstagen til den tværkommunale organisering af samarbejdsrelationer, der som udgangspunkt varierer alt efter om der er tale om børne- og unge- eller voksenområdet. På børne- og ungeområdet tager grupperingen således udgangspunkt i dels de seks netværk, der er etableret som frivilligt forpligtende netværkssamarbejde i regi af den Koordinerende Funktion for Specialundervisning (KFS), og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. På voksenområdet er grupperingen dels opgjort med udgangspunkt i de fire planlægningsområder i regionen, som hver har et områdehospital, der tager sig af akutte behandlinger m.v., og dels i forhold til kommunernes geografiske nærhed til hinanden. De geografiske grupperinger afspejler således ikke nødvendigvis driftsherre. Grupperingerne er vist i oversigten nedenfor. Tabel 1: Oversigt over geografiske grupperinger på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet Område Grupperinger Kommuner Børne- og ungeområdet 1. Nord (netværk 1 + 2) 2. Midt (netværk eksklusiv Frederiksberg) 3. Syd (netværk 6 eksklusiv Tårnby og Dragør) Hørsholm, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør Kommuner Allerød, Herlev, Egedal, Furesø, Ballerup, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gentofte, Gladsaxe Kommuner Albertslund, Ishøj, Glostrup, Vallensbæk, Høje-Taastrup, Brøndby, Rødovre, Hvidovre Kommuner 4. Hovedstadsområdet, Amager og øer Dragør, Bornholms, Tårnby, Frederiksberg, Københavns Kommuner Voksenområdet (netværk inklusiv Frederiksberg, Tårnby og Dragør) 1. Nord Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm Kommuner 2. Midt Ballerup, Egedal, Furesø, Herlev, og Gladsaxe, Rødovre, Gentofte, Lyngby- Tårbæk, Rudersdal Kommuner 3. Syd Hvidovre, Tårnby, Dragør, Brøndby, Glostrup, Albertslund, Høje-Taastrup, Ishøj, Vallensbæk Kommuner 4. Hovedstadsområdet og Bornholm København, Frederiksberg, Bornholm Kommuner Nedenfor er belægning og kapacitet på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet opgjort efter målgruppe, tilbudstype og tilbuddenes geografiske beliggenhed. 2

128 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksenområdet fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Tabel 2: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med sindslidelse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,4 39,3 41 Belægningsprocent for perioden 85% 96% 100% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 33,7 35,5 22 Pladsforbrug øvrige regioner 3,6 3,7 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 2,9 3,3 2,9 Belægningsprocent for perioden 59% 65% 96% Pladsforbrug egen kommune 0 0 1,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,9 3,3 1,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 18,1 12,5 13,8 Belægningsprocent for perioden 90% 63% 69% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,4 12,5 11,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,7 0,0 2,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 29,4 25,1 5,5 Belægningsprocent for perioden 98% 96% 91% Pladsforbrug egen kommune 2,2 6,8 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 27,2 18,3 5,5 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 0 Belægningsprocent for perioden 0% Pladsforbrug egen kommune 0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0 Pladsforbrug øvrige regioner 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 3

129 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9,1 59,5 84,6 Belægningsprocent for perioden 130% 103% Pladsforbrug egen kommune 0 24,9 33,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 9,1 33,0 48,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 1,5 1,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 11,6 11,9 12,1 Belægningsprocent for perioden 96% 99% 101% Pladsforbrug egen kommune 6,2 5,5 5,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,4 6,4 6,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 28,7 29,6 30,0 Belægningsprocent for perioden 96% 99% 100% Pladsforbrug egen kommune 2,7 5,4 5,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 25,0 23,2 22,9 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 1,0 2,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 140,6 98,4 97,8 Belægningsprocent for perioden 94% 98% 98% Pladsforbrug egen kommune 43,5 23,8 24,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 89,4 69,0 69,1 Pladsforbrug øvrige regioner 7,8 5,6 4,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 64,0 60,8 63,3 Belægningsprocent for perioden 97% 95% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,3 7,4 10,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 57,7 53,3 52,7 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 173,2 163,3 134,8 Belægningsprocent for perioden 97% 97% 98% Pladsforbrug egen kommune 21,3 18,5 21,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 148,0 139,4 108,2 Pladsforbrug øvrige regioner 3,8 5,3 5,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 21,4 39,1 37,6 Belægningsprocent for perioden 97% 85% 72% Pladsforbrug egen kommune 4,1 2,5 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17,3 36,6 33,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0 0 1,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 33,8 Belægningsprocent for perioden 94% 99% Pladsforbrug egen kommune 0 0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,6 32,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,3 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 23,7 Belægningsprocent for perioden 99% Pladsforbrug egen kommune 8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

130 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 3: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med autisme Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 17,6 18,0 14,7 Belægningsprocent for perioden 126% 129% 98% Pladsforbrug egen kommune 3,6 4 2,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 13,0 13,0 11,3 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 92,6 97,2 99,6 Belægningsprocent for perioden 100% 102% 96% Pladsforbrug egen kommune 8,4 11,8 15,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 83,8 84,9 84,1 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,5 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 12,3 14,9 9,8 Belægningsprocent for perioden 77% 93% 61% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 12,3 14,9 9,8 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 3,6 3,7 5,2 Belægningsprocent for perioden 119% 73% 105% Pladsforbrug egen kommune 1,6 1,2 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,0 2,4 4,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 126,5 122,4 113,4 Belægningsprocent for perioden 99% 105% 98% Pladsforbrug egen kommune 14,9 15,6 16,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 110,6 105,8 95,8 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 18,5 17,9 18,0 Belægningsprocent for perioden 103% 100% 100% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,5 17,9 17,6 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9, Belægningsprocent for perioden 97% 100% 100% Pladsforbrug egen kommune 1,7 2 1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 19,6 22,0 Belægningsprocent for perioden 93% Pladsforbrug egen kommune 6,0 7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 13,6 15,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0 0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

131 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 4: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 59,3 46,7 44,3 Belægningsprocent for perioden 96% 88% 89% Pladsforbrug egen kommune 0 0 3,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 50,3 39,5 34,5 Pladsforbrug øvrige regioner 9,0 7,2 6,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 142,7 148,5 149,8 Belægningsprocent for perioden 110% 112% 114% Pladsforbrug egen kommune 47,3 52,4 57,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 91,9 92,4 87,8 Pladsforbrug øvrige regioner 3,5 3,7 5,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 647,1 676,0 684,7 Belægningsprocent for perioden 93% 100% Pladsforbrug egen kommune 78,2 84,3 93,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 553,6 570,3 568,7 Pladsforbrug øvrige regioner 14,5 20,5 22,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,8 0,8 0,8 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 119,7 138,9 160,0 Belægningsprocent for perioden 70% 96% 101% Pladsforbrug egen kommune 16,7 26,0 24,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 101,0 112,9 135,1 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,6 34,5 33,2 Belægningsprocent for perioden 104% 96% 92% Pladsforbrug egen kommune 10,8 12,0 13,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 26,8 22,5 20,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 2,5 2,4 3,0 Belægningsprocent for perioden 83% 81% 100% Pladsforbrug egen kommune 2,5 2,0 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,4 1,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 2,0 1,4 1,7 Belægningsprocent for perioden 203% 143% 167% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,0 1,4 1,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) afl 2. Midt Pladstal ,5 10,5 10,5 10,5 Pladsforbrug i alt 8,6 8,2 10,9 Belægningsprocent for perioden 78% 75% 99% Pladsforbrug egen kommune 1,2 1,2 0,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,4 7,0 10,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.)

132 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 250,2 251,8 253,3 Belægningsprocent for perioden 100% 100% 98% Pladsforbrug egen kommune 65,6 69,0 77,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 177,6 177,7 166,2 Pladsforbrug øvrige regioner 6,0 4,2 9,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 1, Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 433,0 455,9 357,7 Belægningsprocent for perioden 91% 97% 98% Pladsforbrug egen kommune 57,3 68,0 58,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 362,3 373,7 290,2 Pladsforbrug øvrige regioner 13,4 14,2 9,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 175,8 172,0 174,5 Belægningsprocent for perioden 100% 98% 99% Pladsforbrug egen kommune 28,5 25,0 50,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 143,3 142,7 119,3 Pladsforbrug øvrige regioner 3,0 3,3 3,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 0, Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 36,3 38,8 36,6 Belægningsprocent for perioden 98% 105% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,3 9 7,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 30 29,8 29 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 22,9 26,9 23,0 Belægningsprocent for perioden 100% 117% 100% Pladsforbrug egen kommune 5,9 9,9 6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 17 17,0 17,0 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

133 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 5: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 19,2 18,5 18,5 Belægningsprocent for perioden 107% 103% 103% Pladsforbrug egen kommune 3,0 3,0 6,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 15,7 15,0 11,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,5 0,5 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 54,8 56,9 56,5 Belægningsprocent for perioden 100% 103% 103% Pladsforbrug egen kommune 1,5 1,5 2,9 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 48,3 51,1 49,4 Pladsforbrug øvrige regioner 3,6 2,9 2,7 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1,4 1,4 1,5 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 9,3 13,2 13,4 Belægningsprocent for perioden 78% 110% 112% Pladsforbrug egen kommune 1,7 3,0 3,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 6,0 6,2 5,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1,6 4 4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 9,3 8,7 8,0 Belægningsprocent for perioden 85% 96% 100% Pladsforbrug egen kommune 3,0 2,1 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 4,3 4,6 3,0 Pladsforbrug øvrige regioner 2,0 2,0 3,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 58,0 56,4 69,2 Belægningsprocent for perioden 100% 101% Pladsforbrug egen kommune 3,0 3,0 11,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 46,0 44,4 49,2 Pladsforbrug øvrige regioner 9,0 9,0 9,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0 0, Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 149,2 147,3 149,9 Belægningsprocent for perioden 98% 97% 99% Pladsforbrug egen kommune 6,0 6,5 21,8 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 126,2 127,6 111,2 Pladsforbrug øvrige regioner 16,1 12,2 15,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 1 1, Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 50,0 49,7 49,4 Belægningsprocent for perioden 100% 99% 99% Pladsforbrug egen kommune 13,3 14,3 13,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,0 29,4 30,8 Pladsforbrug øvrige regioner 5,7 5,9 5,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 14,0 14,0 13,2 Belægningsprocent for perioden 100% 100% 95% Pladsforbrug egen kommune 5,0 5 5,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 8 8,0 7,7 Pladsforbrug øvrige regioner 1 1 0,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

134 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 6: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 93% 73% 82% Pladsforbrug egen kommune Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 792,3 733,6 707,5 Belægningsprocent for perioden 104% 103% 99% Pladsforbrug egen kommune 45,3 44,4 44,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 742,2 686,1 659,7 Pladsforbrug øvrige regioner 4,7 3,1 3,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 792,3 732,9 694,2 Belægningsprocent for perioden 104% 103% 97% Pladsforbrug egen kommune 45,3 44,2 45,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 742,2 685,9 645,0 Pladsforbrug øvrige regioner 4,7 2,8 3,6 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 7: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 62% 65% 62% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 294,0 248,0 163,0 Pladsforbrug øvrige regioner 8,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 3. Syd Pladstal (ambulante forløb) Pladsforbrug i alt 141,6 134,3 145,6 Belægningsprocent for perioden 105% 99% 94% Pladsforbrug egen kommune 48,3 50,7 53,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 82,1 75,6 81,9 Pladsforbrug øvrige regioner 11,2 8,0 10,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Pladstal (dagpladser) Pladsforbrug i alt 2,6 2,9 1,4 Belægningsprocent for perioden 0,3 0,3 Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,3 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 2,1 2,3 1,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 0,2 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Pladstal (døgnpladser) Pladsforbrug i alt 4,4 7,5 5,1 Belægningsprocent for perioden 0,7 1,2 Pladsforbrug egen kommune 0,5 0,4 0,1 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,4 5,4 4,7 Pladsforbrug øvrige regioner 0,5 1,6 0,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Pladsforbrug i alt Belægningsprocent for perioden 100% 107% 79% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 253,0 180,0 126,0 Pladsforbrug øvrige regioner 8,0 12,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

135 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 8: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet voldsramte kvinder og hjemløse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Krisecentre Pladsforbrug i alt 16,7 11,5 34,4 Belægningsprocent for perioden 88% 61% 181% Pladsforbrug egen kommune 0,9 1,7 2,7 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 11,3 6,3 7,1 Pladsforbrug øvrige regioner 4,5 3,5 3,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 22,8 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 20,6 20,3 20,4 Belægningsprocent for perioden 98% 97% Pladsforbrug egen kommune 2,3 0,6 1,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,8 17,6 12,0 Pladsforbrug øvrige regioner 1,4 2,1 7,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Nord Pladstal Forsorgshjem Pladsforbrug i alt 62,4 72,7 73,6 Belægningsprocent for perioden 106% 123% 110% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 7,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 50,7 59,6 52,5 Pladsforbrug øvrige regioner 11,7 13,1 13,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 42,9 46,1 41,7 Belægningsprocent for perioden 100% 107% 97% Pladsforbrug egen kommune 6,12 5,01 5,41 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 29,83 35,90 32,57 Pladsforbrug øvrige regioner 6,95 5,19 3,67 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,00 0,00 0,00 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 36,7 53,8 50,4 Belægningsprocent for perioden 68% 98% 92% Pladsforbrug egen kommune 0,4 6,0 4,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 31,4 38,8 39,2 Pladsforbrug øvrige regioner 4,9 9,1 6,8 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) og 3. Syd Pladstal Pladsforbrug i alt 26,3 25,4 26,4 Belægningsprocent for perioden 105% 102% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 3,6 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 22,3 21,1 17,5 Pladsforbrug øvrige regioner 4,0 4,3 5,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

136 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 9: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet voksne Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Hovedstad Pladstal og Bornholm Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 10: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet voksne Tilbud Geografisk placering Tekst Antal tilbud Specialtandpleje 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Hjælpemidler 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

137 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og geografisk placering af tilbuddene Tabel 11: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med sindslidelse Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud nr Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 39,9 29,2 26,1 Belægningsprocent for perioden 91% 75% 59% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,5 22,8 21,7 Pladsforbrug øvrige regioner 7,3 6,4 3,4 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) nr Nord Pladstal Afl. Pladsforbrug i alt 0,0 0,1 0,4 Belægningsprocent for perioden 0% 11% 36% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,0 0,1 0,3 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,1 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0, nr. 6 og Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 29,9 5,5 Belægningsprocent for perioden 0,9 1,1 1,1 Pladsforbrug egen kommune 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 0,2 Pladsforbrug øvrige regioner 0,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 12: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med autisme Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 7,3 7,0 5,2 Belægningsprocent for perioden 91% 88% 84% Pladsforbrug egen kommune 0,2 1,0 1,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 7,1 6,0 4,2 Pladsforbrug øvrige regioner Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Syd Pladstal 25 Pladsforbrug i alt 18,4 Belægningsprocent for perioden 74% Pladsforbrug egen kommune 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0, Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 24,2 21,5 23,8 Belægningsprocent for perioden 97% 86% 75% Pladsforbrug egen kommune 3,5 3,3 4,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 20,3 18,2 18,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,4 0,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) nr Midt Pladstal , Pladsforbrug i alt 13,4 19,2 18,5 Belægningsprocent for perioden 58% 87% 116% Pladsforbrug egen kommune 1,3 1,5 2,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 12,0 17,7 16,5 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 12

138 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud nr Nord Pladstal afl Pladsforbrug i alt 6,3 7,4 7,5 Belægningsprocent for perioden 89% 106% 123% Pladsforbrug egen kommune 0,81 0,94 0,86 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 5,45 6,49 6,59 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr Syd Pladstal afl Pladsforbrug i alt 3,8 3,4 3,6 Belægningsprocent for perioden 96% 86% 76% Pladsforbrug egen kommune 2,2 1,7 1,5 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 1,6 1,7 1,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,2 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 13: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med nedsat psykisk funktionsevne Antal Paragraf Geografisk placering Tekst tilbud Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 34,8 36,3 38,3 Belægningsprocent for perioden 116% 121% 120% Pladsforbrug egen kommune 6,4 5,6 3,4 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 28,4 30,6 34,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 22,2 22,8 22,3 Belægningsprocent for perioden 106% 109% Pladsforbrug egen kommune 5,5 3,0 2,3 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 16,7 19,8 20,0 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr. 6 og 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 32,0 29,9 29,4 Belægningsprocent for perioden 91% 107% 105% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,0 29,9 29,4 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 16,5 16,1 16,6 Belægningsprocent for perioden 97% 101% 103% Pladsforbrug egen kommune 0,7 3,0 3,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 14,8 12,1 11,3 Pladsforbrug øvrige regioner 1,0 1,0 2,3 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 66 nr. 6 afl 1. Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 37,0 37,0 35,6 Belægningsprocent for perioden 90% 92% 89% Pladsforbrug egen kommune 4,26 3,92 3,35 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 32,75 32,94 32,22 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,1 0,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt 20,5 19,7 19,9 Belægningsprocent for perioden 85% 90% 91% Pladsforbrug egen kommune 2,2 2,4 3,2 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 18,3 17,1 15,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,0 0,3 0,9 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

139 Bilag 4 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 14: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge med nedsat fysisk funktionsevne Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud SEL/SUL 2. Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 15: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for tilbud målrettet børn og unge uden specifik målgruppe Paragraf Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt 3,8 8,0 8,8 Belægningsprocent for perioden 95% 133% 171% Pladsforbrug egen kommune 0,0 0,0 0,0 Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen 3,4 7,0 7,8 Pladsforbrug øvrige regioner 0,4 1,0 1,0 Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) 0,0 0,0 0,0 Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, Tabel 16: Oversigt over belægning og fremtidig kapacitet for kommunikationscentre målrettet børn og unge Geografisk placering Tekst Antal tilbud Nord Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) Midt Pladstal Pladsforbrug i alt - - Belægningsprocent for perioden - - Pladsforbrug egen kommune - - Pladsforbrug øvrige kommuner i regionen - - Pladsforbrug øvrige regioner - - Pladsforbrug andet (Færøerne, Grønland m.v.) - - Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

140 Bilag: 9.3. Bilag_3_Udviklingsstrategi_2015[1].pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29588/14

141 Bilag 3 - Udviklingsstrategi 2015 Oversigt over tilbud omfattet af Udviklingsstrategi 2015 inklusiv kapacitetstal for Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

142 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tilbudstyper på voksenområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 1: Oversigt over tilbud målrettet voksne med sindslidelse Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Paragraf Tilbud (kommune/region) Skibbyhøj Frederikssund i alt JAC Vestegnen - sindslidelse Brøndby Klintegården Region Hovedstaden Orion-Kulturhuset Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden i alt og 104 Lunden Region Hovedstaden og 104 i alt Behandlingshjemmet Nødebogård 18 år Region Hovedstaden Behandlingshjemmet Nødebogård Østervang Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Måløvgård Ballerup Orion-Hostel Region Hovedstaden Skibbyhøj Frederikssund Klintegården Akutplads Region Hovedstaden i alt Bolero Hørsholm Johannes Hages Hus Fredensborg Juvelhuset Herlev Klintegården Region Hovedstaden Kløverengen Ishøj/Vallensbæk Lindevang Helsingør Parkvænget Glostrup Pilekrogen Gentofte Slotsvænget Lyngby-Taarbæk i alt og 108 Botilbuddet Lunden Region Hovedstaden Fabianhus Gribskov Orion - Flex Region Hovedstaden Skovvænget Region Hovedstaden Orion - Planetstien Region Hovedstaden og 108 i alt Nybrogård Gladsaxe i alt Sindslidende total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

143 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 2: Oversigt over tilbud målrettet voksne med autisme Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Espevangen Rødovre Gefion Rudersdal Rudersdal Dagtilbud 2 Rudersdal Stokholtbuen Ballerup Vega - dagtilbud Gribskov i alt Kellersvej 6 Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe i alt Bakkehuset Glostrup Chr. D. X Alle Lyngby-Taarbæk Gefion Rudersdal Skovdiget Gladsaxe Stokholtbuen Ballerup i alt Kellersvej 6 Gladsaxe Vega - boliger Gribskov i alt Autisme total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 3: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat fysisk funktionsevne Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Basen i Rødbo Ballerup Basen Taxhuset Høje-Taastrup Jonstrupvang Region Hovedstaden Linden Fredensborg Solgaven Dagcenter Region Hovedstaden i alt Selmersvej Hillerød i alt Bredegård Region Hovedstaden Jonstrupvang Region Hovedstaden Lindegården Fredensborg Solgaven Region Hovedstaden Taxhuset Høje-Taastrup Tilbuddet Rødbo Ballerup i alt Kirkeleddet 8 Gribskov Skipperstræde Gribskov i alt Nedsat fysisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne 3

144 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Bredegård Værksted Region Hovedstaden Rønnegården Region Hovedstaden i alt Aktivitetscentret Kellersvej Gladsaxe Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Birkegården Gentofte Blindenetværket Gentofte Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Bøgelunden Bøgen Rudersdal 23,5 23,5 23,5 Center for Job og Oplevelse Helsingør Gnisten Frederikssund Hørkær (Job- og Aktivitetscenter) Herlev JAC Vestegnen - psykisk udviklingshæmning Brøndby Job- og Aktivitetscenter Nord Gentofte Kellersvej 6 Gladsaxe Kobbelhusene - særligt tilrettelagt dagtilbud Gribskov Kobbelhusenes dagtilbud på Kirkeleddet Gribskov Krumtappen Ballerup Lyngdal Lyngen Region Hovedstaden Midgården Halsnæs Pensionistklubben Ebberød Rudersdal Regnbuen Hillerød Rudersdal Dagtilbud 1 Rudersdal Trekløveret Halsnæs UUC Maglemosen Ballerup i alt ,5 985,5 985,5 107 Bakkebo Egedal Boligerne på Herlufsdalsvej Hillerød Boligerne på Skovstien 8-12 Hillerød Hulegården Region Hovedstaden i alt afl Torvevej Ballerup 10,5 10,5 10,5 107 afl i alt 1 10,5 10,5 10,5 108 Anna Anchers Vej Helsingør Bakkebo Egedal Bank-Mikkelsens Vej Gentofte Blindenetværket Gentofte Blomsterhusene Gentofte Boligerne Brøndbyøstervej Brøndby Boligerne Gl. Lyngevej Allerød Boligerne på Skovstien 2-6 Hillerød Bredegård Døv/Blindeafd. Region Hovedstaden Ebberød Rudersdal Frøgård Alle Høje-Taastrup Tabel 4: Oversigt over tilbud målrettet voksne med nedsat psykisk funktionsevne fortsat 4

145 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Følstruphusene Hillerød Herstedøster Sidevej Albertslund Hulegården Region Hovedstaden Højsletten Herlev Kamager Region Hovedstaden Kellersvej 10 Gladsaxe Kellersvej 8-9 Gladsaxe Kobbelhusene - Gydevej Gribskov Kronborghus Helsingør Lyngdal Region Hovedstaden Midgården Halsnæs Pensionatet Lionslund Brøndby Rosenfeldthusene Frederikssund Rønnegården Region Hovedstaden Skelhøj, Lillestræde Egedal Skovgården Herlev Søvænge Egedal Trekløveret Halsnæs Vestfløjen (Slotsherrens Vænge 6) Rødovre i alt Cathrinegården Gladsaxe Ahornparken Gribskov Kobbelhusene Kirkeleddet 6 Gribskov i alt Nedsat psykisk funktionsevne total Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 5: Oversigt over tilbud målrettet voksne med stofmisbrug Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) KABS Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Region Hovedstaden i alt KABS Glostrup i alt Stofmisbrug total Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

146 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 6: Oversigt over tilbud målrettet voksne med alkoholmisbrug Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Blå Kors ambulant Høje-Taastrup Blå Kors dag Høje-Taastrup Blå Kors døgn Høje-Taastrup Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Nordsjællands Misbrugscenter (ambulant) Region Hovedstaden i alt Alkoholmisbrug total Heraf ambulant Note: De ambulante tilbud er opgjort i antal ambulante forløb. Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 7: Oversigt over tilbud målrettet voldsramte kvinder og hjemløse Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Frederiksværk Krisecenter Halsnæs Krisecentre Hellerup Krisecenter Gentofte Hillerød Kvindekrisecenter Hillerød Krisecentret Røntofte Helsingør Kvindehuset Lyngby-Taarbæk i alt Blå Kors pensionat Høje-Taastrup Forsorgshjem Lænkepensionatet Glostrup Nordsjællands Misbrugscenter Boafsnit Region Hovedstaden Nordsjællands Misbrugscenter Pensionat Region Hovedstaden Overførstegården Gentofte Røde Kors Natherberg Region Hovedstaden Solvang Region Hovedstaden Solvang udslusning Region Hovedstaden Tornehøjgård Gladsaxe i alt og 110 Krisecentret Svendebjerggård Region Hovedstaden og 110 i alt Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tabel 8: Oversigt over kommunikationscentre til voksne Driftsherre Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud (kommune/region) Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden Center for Specialundervisning for Voksne København Kommunikationscentre i alt Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

147 Bilag 3 Udviklingsstrategi 2014 KKR Hovedstaden Tabel 9: Oversigt over øvrige tilbud til voksne Antal tilbud Antal pladser Paragraf Tilbud Driftsherre (kommune/region) Specialtandplejen i Rudersdal Rudersdal Specialtandplejen i Gentofte Gentofte Falck Hjælpemiddelcenter Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for disse tilbud til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat, 2014 Tilbudstyper på børne- og ungeområdet fordelt efter målgruppe og tilbudstype Tabel 10: Oversigt over tilbud målrettet Børn og unge fordelt på målgrupper Antal Antal pladser Driftsherre tilbud Målgruppe Paragraf Tilbud (kommune/region) Sindslidelse 66 nr. 6 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 afl Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Nødebogård Mikkelbo Region Hovedstaden Sindslidelse i alt Autisme 32 Sofieskolen Gladsaxe Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 Sofieskolen Gladsaxe nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Ishøjgård Ishøj/Vallensbæk Autisme total Nedsat psykisk funktionsevne 32 Troldemosen Gentofte nr. 6 Camillehusene Gentofte nr. 6 afl 3-Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 afl Granbohus Fredensborg nr. 6 afl Lundø Gentofte nr. 6 / Kløveren Region Hovedstaden nr. 6 / 107 Broen Gentofte Nedsat psykisk funktionsevne i alt Nedsat fysisk funktionsevne SEL/SUL Børnecenter for Rehabilitering Region Hovedstaden SEL/SUL Børneterapien Gentofte kommune Nedsat fysisk funktionsevne i alt Ingen specifik målgruppe 36 Behandlingshjemmet Nødebogård Region Hovedstaden Kommunikationscentre Kommunikationscentret Hillerød Hillerød Kommunikationscentret i Region H Region Hovedstaden Kommunikationscentre i alt Børn og unge total Note: 66 nr. 6 aflastning Granbohus målrettet målgruppen nedsat psykisk funktionsevne omfatter også tilbud til unge voksne. Tilbuddet omfatter både psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Note: Der er ikke indberettet oplysninger om belægning og kapacitet for Børnecenter for rehabilitering, Børneterapien samt kommunikationscentrene til Udviklingsstrategi Kilde: Kommunale og regionale indberetninger om kapacitet og belægning til Udviklingsstrategi 2015, Fælleskommunalt sekretariat,

148 Bilag: 9.2. Opsummering_Hovedstadsregionens_Udviklingsstrategi_i_R ammeaftale_2015[1].pdf Udvalg: Handicaprådet Mødedato: 16. juni Kl. 9:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 29587/14

149 Rammeaftale 2015 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning Opsummering af konklusioner og fokusområder Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden 2015 Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde

150 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 Opsummering af konklusioner og fokusområder INDLEDNING Det er kommunernes ansvar at koordinere det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet på såvel børne- og ungeområdet som voksenområdet. Som følge heraf har kommunerne ansvaret for at udarbejde en årlig rammeaftale for det specialiserede social- og specialundervisningsområde, der består af en udviklingsstrategi og en styringsaftale. Med overdragelsen af en stor del af det specialiserede socialområde til kommunerne, og dermed også siden arbejdet med den første Udviklingsstrategi i 2011, er der sket et paradigmeskifte på området, der omfatter grundlæggende nye tilgange til at håndtere udvikling i målgrupper og efterspørgsel på tilbud. Der er kommet et øget fokus på omstillingsparathed, fleksibilitet og individuelle løsninger. Kommunernes indsatser er henover de seneste år i langt højere grad blevet kendetegnet ved indsatser i nærmiljøet, inklusion i normalområdet, forebyggelse, rehabilitering og recovery-tilgange Udviklingen medfører, at der ikke, i lige så høj grad som tidligere, er direkte sammenhæng mellem målgruppeudvikling og behov for nye tilbud og opnormering af antal pladser. Indbygget i de nye strategier er således større vægt på, at borgerne kan komme sig, og at borgerne i større udstrækning, hvis de får den rette støtte, bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende hjælp. Det betyder, at udviklinger i målgruppernes størrelse i højere grad kan løses fleksibelt i tilbud i egen kommune. Udviklingsstrategien for 2015 omfatter både det specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet, og er gældende for perioden 1. januar 2015 til 31. december Nedenfor opsummeres udvalgte centrale konklusioner og fokusområder fra Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning i Rammeaftale for Styringsaftalen for 2015 vil først foreligge i slutningen af Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 samt tilhørende bilag (bilag 1-7) kan findes som særskilte dokumenter på den fælleskommunale hjemmeside TILBUD OMFATTET AF UDVIKLINGSSTRATEGI 2015 Tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftale er: De højt specialiserede og de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen o Højt specialiserede tilbud til borgere, som kræver et stort befolkningsgrundlag for, at tilbuddet kan drives rentabelt og med høj faglighed. o Tilbud til borgere med de mest komplekse og specielle behov, hvor tilbuddets eksistens er nødvendig for selvforsyning i regionen, og hvor målgruppens behov ikke kan varetages af andre tilbud i regionen. Alle regionsdrevne tilbud i hovedstadsregionen. 3 Der er i hovedstadsregionen særlig opmærksomhed på de mest specialiserede tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien. Disse tilbud bliver fulgt løbende af en særligt nedsat task force. Derudover er der opstillet fælleskommunale procedurer i Styringsaftale 2014, som kan hjælpe med, at de mest specialiserede kompetencer bevares og udvikles i regionen. BEVÆGELSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIAL- OG SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDE Et formål med Udviklingsstrategien er at undersøge, om der er områder, hvor der er behov for særlig koordination eller samarbejde på tværs af kommunerne og/eller mellem kommunerne og Region Hovedstaden. Det kan være regulering af antal pladser blandt de tilbud, der er omfattet af Udviklingsstrategien, eller andre indsatser eller tiltag i tværkommunalt regi. 1 Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2 Afgrænsningen af tilbud omfattet af Udviklingsstrategien blev besluttet mellem hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden i forbindelse med Rammeaftalen for Jf. Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde samt bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på specialundervisningsområdet. 2

151 Udviklingsstrategi for det specialiserede socialområde og specialundervisning 2015 Opsummering af konklusioner og fokusområder Der kan konstateres nogle bevægelser og tendenser inden for målgrupperne og tilbudstyperne på det specialiserede socialområde, som har direkte relevans for den tværkommunale koordination i KKR-regi 4. De væsentligste konklusioner er følgende: På nuværende tidspunkt vurderes der ikke at være et behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller aftaler mellem kommunerne og Region Hovedstaden om konkrete reguleringer af tilbud eller pladser omfattet af Udviklingsstrategi Generelt forventer kommunerne i hovedstadsregionen i de kommende år en uændret udvikling i målgruppernes størrelse på det specialiserede socialområde og specialundervisning. Det specialiserede socialområde i hovedstadsregionen er fortsat præget af strategier om inklusion og hjemtagning af borgere fra døgntilbud til typisk mindre indgribende tilbud i nærmiljøet. Kommunerne har stort fokus på styring, effektiv drift og metodeudvikling i den faglige indsats. Stigende kompleksitet i målgruppernes problemstillinger og afvigelser fra den generelle udviklingstendens er dog med til at understrege, at der i 2015 fortsat er behov for styring og fælles koordination af området for at sikre den mest hensigtsmæssige tilbudsvifte og organisering af specialiserede social- og undervisningstilbud. Væsentlige udviklingstendenser i målgrupperne: En væsentlig andel af kommunerne i hovedstadsregionen forventer en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne voksne med stofmisbrug, voksne med alkoholmisbrug, voksne med sindslidelse, voksne med dobbeltdiagnose og hjemløse voksne. Kommunerne i hovedstadsregionen forventer generelt en stigning i antallet af borgere inden for målgrupperne børn, unge og voksne med udviklingsforstyrrelser (såsom ADHD og autisme). En væsentlig andel af kommunerne forventer en stigning i antallet af børn og unge med sindslidelse, børn og unge med psykosociale problemer samt børn og unge med misbrug. En række kommuner forventer, at der sker en stigningen i antallet af voksne udviklingshæmmede med psykisk sygdom eller demens. For enkelte målgrupper vurderer en nævneværdig, men mindre andel af kommunerne, at der vil ske et fald i antal borgere, bl.a. for børn og unge med udviklingshæmning. Med baggrund i ovenstående konklusioner er der for 2015 udvalgt en række fokusområder for den tværkommunale koordination i KKR-regi: Stigende tilgang af hjemløse, herunder særligt unge hjemløse Nye krav til tilbuddene grundet længere levetid og generelt alderssvækkelse blandt målgrupperne på voksenområdet Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose Inklusionsdagsordenen på børne- og ungeområdet og dennes betydning for de højt specialiserede tilbud Økonomistyring, effektiv drift og udvikling af metoder SÆRLIGE TEMAER I HOVEDSTADSREGIONEN Et formål med Udviklingsstrategien er også, at KKR Hovedstaden skal udvælge hvilke særlige temaer, der skal være i fokus i det pågældende år. Derudover har Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold mulighed for at udmelde særlige temaer, som skal indgå i strategien til behandling i For Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2015 er de særlige temaer følgende: Tilbud til borgere med dobbeltdiagnose (temaet er valgt af KKR Hovedstaden) Anbragte børn og unges undervisning/uddannelse (Temaet er udmeldt af Ministeren for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold) 4 Der i forbindelse med Udviklingsstrategi 2015 gennemført en dybdegående analyse af kommunernes forventninger til den fremtidige udvikling inden for målgrupperne og til efterspørgslen efter tilbud. Analysen viser også udviklingen i belægning og fremtidig kapacitet. Analysen fremgår af bilag 1 til Udviklingsstrategi 2015, som kan findes på den fælleskommunale hjemmeside 3